Lokale konsekvenser af letbaner
|
|
- Andrea Brandt
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Trafikdage på AUC 95: Lokale konsekvenser af letbaner Jakob Høj COWIconsult, Trafikplanafdelingen 1. Baggrund Dette "paper" tager udgangspunkt i et af Transportrådet under TransForsk-94 programmet iværksat forskningsprojekt til belysning af de lokale effekter i et byområde som følge af etablering af et letbanesystem i terræn. Projektet skal belyse, hvilke effekter en sådan letbane vil have på gaderummets indretning, herunder fremkommelighed og tilgængelighed for de forskellige transportarter samt hvilke miljø- og trafiksikkerhedsmæssige effekter letbanen vil have på det lokale miljø. Projektet er opdelt i 4 faser: 1 Litteraturstudie 2 Principper for indpasning af letbaner i gaderum 3 Miljø- og sikkerhedsmæssige effekter belyst ved udenlandske casestudier 4 Opstilling og afprøvning af metoder til vurdering af lokaleffekter i en dansk case. Den første fase, litteraturstudiet, der havde til formål at skaffe et overblik over, hvad der er foretaget af undersøgelser af moderne letbaners indflydelse på de lokale trafiksikkerheds- og miljøforhold, blev afsluttet med udgangen af De to næste faser vedrørende principper for indpasning af letbaner i gaderum og udenlandske casestudier afsluttes i løbet af efteråret. Den endelige afrapportering sker med udgangen af I dette paper fokuseres på de igangværende casestudier til belysning af lokale effekter af nye letbaner. 2. Lokale konsekvenser - eksisterende viden I litteraturstudiet blev der fokuseret på de miljøparametre, som typisk indgår i de kommunale trafik- og miljøhandlingsplaner: Trafiksikkerhed Barriereeffekt/utryghed
2 Støj/Luftforurening Bymiljø Trafiksikkerhed Af lokale effekter af letbaner og sporvogne er det især trafiksikkerheden, som er beskrevet i litteraturen. På det overordnede niveau tegner der sig et billede af at letbanesystemer har en tilsvarende eller lavere uheldsfrekvens end bussystemer, da letbanen typisk har et højere passagertal. Uheld med letbaner er ofte alvorlige end uheld med bus og der er typisk en større andel dræbte per personskadeuheld. Ud fra de relativt få detailanalyser af trafiksikkerhedsproblemer med letbaner, som har indgået i litteraturstudiet er effekten af forskellige vejgeometriske løsninger på trafiksikkerheden belyst. Især er der fokuseret på udformning af stoppesteder da en stor del af uheld med letbaner impliceret sker i forbindelse med sto pestederne. I disse uheld er den tilskadekomne part oftest en fodgænger. De tilskadekomne fodgængere er ofte ældre personer, som på vej til stoppestedet påkøres af en bil eller en sporvogn. En anden udsat gruppe er yngre fodgængere, som løber for at nå en sporvogn og overser alt andet og påkøres enten af en sporvogn i modsat retning eller af biltrafikken. Følgende konklusioner kan drages vedrørende vejudformningen Perronerne bør være tilstrækkeligt brede og forsynet med rækværk, der kan medvirke til et mere hensigtsmæssigt krydsningsmønster. Ved stoppesteder med forskudte heller bør krydsningspunkt være foran den holdende vogn. Stoppesteder uden heller, hvor der er udstigning direkte på kørebanen kan ikke anbefales. Biltrafikkens hastighed bør være lav omkring stoppestedet og overhalinger bør ikke være muligt. På strækningerne mellem stoppestederne er graden af separation afgørende. Jo mere banen er afgrænset fra den øvrige trafik jo større sikkerhed. Et særligt problem for cykeltrafikken er risikoen for at blive fanget i sporene. I Göteborg er eksempevis 10% af cykel-singelulykker af denne type. Alt i alt er trafiksikkerhed en miljøparameter, som må tillægges stor vægt i planlægnings- og designfasen af nye letbanesystemer. Især udformning af stoppesteder og sikring af krydsningsmuligheder for passagerer til/fra stoppesteder er af afgørende betydning for sikkerheden. I det videre studie er det fundet væsentligt at belyse cykelproblematikken nærmere da cykeltrafikken er en betydelig faktor i den danske bytrafik.
3 Barriereeffekt Her er der ikke meget hjælp at hente i literaturen og, hvilken effekt en letbane vil have på barriereeffekt og utryghed belyses derfor primært ved casestudier i en eller flere udenlandske byer, hvor en letbane nyligt er indført. Disse studier, som er udført i foråret 1995, indeholder bl.a. interviewundersøgelser og adfærdsobservationer. Støj Lebaner betragtes som mindre støjende end busser/biler men støjen fra letbaner er typisk mere lavfrekvent. I områder, hvor letbanen indgår i blandet trafik, vil hastigheden være lav og støjniveauet tilsvarende lavt og i mange tilfælde drukne i den øvrige trafikstøj. Bymiljø Letbanekoncepter er i flere tilfælde noget der rækker langt videre end etablering af sportraceet. Sammenhængende trafiksaneringer, bygningsrenovering og fredeliggørelse af centergader har i flere tilfælde været lanceret samtidig med introduktionen af et letbane/sporvognssystem. Store effekter på bymiljøet og letbanen bliver dermed ofte modtaget positivt af byens beboere og brugere. De første eksempler i nyere tid på en integreret bymidtesanering og sporvognslancering er opstået i Frankrig, hvor Grenoble indtil videre har været den største succes (eller i hvert tilfælde den mest omtalte). Denne sammenkobling mellem indførelse af letbaner og en såvel trafikal som arkitektonisk renovering af bymidten slår også igennem i de nyeste letbaneprojekter i England, hvor Sheffield er det seneste eksempel. Alt i alt viste litteraturstudiet, at der på flere områder kan være grund til at indsamle ny viden og videre udvikle metoder til vurdering af lokaleffekter af letbaner. 3. Erfaringer fra udenlandske casestudier Det følgende skal handle om det casestudie som i sommeren 1995 er ge nemført i Sheffield i England. Undersøgelsen er så ny at de resultater, som præsenteres i det følgende må betragtes som foreløbige. Kernen i casestudiet er en interviewundersøgelse, hvor der gennem interviews med trafikanter, beboere og forretningsdrivende er belyst en række konsekvenser som indførelsen af et letbanesystem i Sheffield har haft på det lokale miljø.
4 3.1 Supertram i Sheffield Sheffield, som ligger i South Yorkshire County i det nordlige England, har godt indbyggere. I hele regionen er indbyggertallet 1,3 mio. Letbanesystemet i Sheffield, som har fået betegnelsen Supertram er baseret på moderne lavtgulvsmateriel. I januar 1994 åbnede første del af 2 Supertram linier i Sheffield. Det er planen, at den bliver åbnet i faser i løbet af Den største del af linieføringen er i gadeniveau. Den ene linie forbinder Meadowhall i nord-øst med centrum, mens den anden forbinder Middlewood i nordvest og Halfway i sydøst via centrum. Strækningen gennem centrum åbnede i februar Det samlede Supertramsystem kommer til at bestå af ca. 30 km dobbeltrettede spor, heraf forløber alle på nær 4 km i gadeniveau. De to ruter får tilsammen 49 stoppesteder, fordelt med 13 stop på den ca. 7 km lange strækning til Meadowhall, og med 36 stop på den ca. 22 km lange strækning mellem Middlewood og Halfway. Den gennemsnitlige stoppestedsafstand er på meter. Det forventes, at Supertramsystemet vil betjene ca passagerer hver dag. Supertram får prioritet i en del kryds, idet der sendes signaler om letbanens bevægelser til signalanlæggene ved krydsene, via en række radiofyr langs strækningen. Dette er dog ikke tilfældet på strækningen gennem bymidten. Som tidligere beskrevet kommer langt den største del af Supertram banenettet til at forløbe i gadeniveau, heraf vil 55 % blive adskilt fra trafikken, mens de sidste 45 % er blandet med den øvrige trafik. Den gennemsnitlige rejsehastighed for Supertram er estimeret til 19 km/t, men materiellet har en maksimal hastighed på 80 km/t. 3.2 Interviewundersøgelse Formålet med undersøgelsen i Sheffield er, at få belyst de lokale konsekvenser det har fået i et byområde efter at der er indført letbanebetjening i terræn. Resultaterne skal indgå som en del af grundlaget for at udvikle "metoder" til vurdering af de lokale konsekvenser i et tilsvarende byområde i København, hvor der tænkes indført letbanebetjening. Casestudiet er udført for et område i bymidten, (West Street/Glossup Road), hvor letbanen forløber i en forretningsgade med blandet butikker, boliger og liberalt erhverv. Supertram kører i blandet trafik og deler kørebaneareal med såvel biltrafikken som cykeltrafikken idet der ikke er cykelstier eller andre faciliteter for cyklisterne på strækningen.
5 Funktionsmæssigt og trafikalt er der tale om en gade, som minder en del om Københavns brogader. Den pågældende strækning blev åbnet for sporvogndrift i februar Undersøgelsen blev tilrettelagt således at følgende faktorer blev belyst: Barriereeffekten for de enkelte trafikantgrupper Visuelle forhold Det lokale handelsliv Støj Luftforurening (gadeluftkvalitet) Tilgængelighed Kernen i casestudiet er en relativt omfatende interviewundersøgelsen hvor der lægges stor vægt på folks oplevelse af de enkelte miljøfaktorer. Folks oplevelse sammenlignes efterfølgende med de faktiske forhold for at se om oplevelse og faktuelle forhold stemmer overens. Undersøgelsen omfatter i alt ca 500 stopinterviews med trafikanter. 75 husstandsinterviews og 75 interviews med forretningsdrivende. Samtlige interviews er gennemført i første halvdel af juli måned Trafikantinterviews Samtlige interviews er indsamlet på den undersøgte gadestrækning i Sheffields bymidte. Det er tilstræbt at de forskellige trafikantgrupper er repræsenteret i materialet. Disse stopinterviews er primært designet med henblik på at give viden om trafikanternes oplevelse af barriereeffekt og utryghed på den pågældende vejstrækning og den nyindførte letbanes betydning for dette. Det kan give væsentlig basal viden om i hvilken retning forholdene for de lette trafikanter ændres når der gennemføres en så radikal trafikal ændring som indførelse af letbaner udgør. Barriereeffekt Kun knap 20% af de adspurgte trafikanter oplever det som problematisk at krydse vejen til fods, 60% angiver at det er nemt. De nuværende trafikforhold sybnes således ikke at give anledning til betydende barriereeffekt ved krydsning af vejen. Sammenlignes med førsituationen er der 28% som angiver at det er blevet lettere at krydse West Street mens 16% angiver at det er blevet sværere. Argumentet for at det er blevet lettere er typisk færre biler eller flere krydsningsmuligheder. Et væsentligt argument for den gruppe, som angiver at det er blevet sværere er at sporvognen er støjsvag og dermed gør det utrygt at krydse.
6 Utryghed Parallelt til barriereeffekt er den oplevede risiko ved at færdes langs gaden belyst. Der tegner sig her et billede af at fodgængerne ikke er utrygge ved at færdes langs gaden - 82% angiver at de er trygge. 15% angiver at forholdene er blevet forbedret efter at gaden er ombyget. De mere utrygge angiver at Supertram kører tæt på fortovet og at bilerne er tvunget nærmere fortovet. På forhånd kunne det forventes at cyklisterne ville blive taberne i kampen om gadearealerne. Det viser sig at 70% af cyklisterne føler sig utrygge og at 67% mener det er blevet værre. Væsentlige argumenter er selve skinnerne men også den øvrige biltrafik. Cyklisternes utryghed er væsentligt større på West Street/Glossup Road end i lokalområdet. Støj og luftforurening Her er resultaterne ikke så markante - Dog er der størst andel af de interviewede som mener at støjen er mindsket og luftkvaliteten forbedret. Bymiljø 79% af trafikanterne mener at gademiljøet er blevet forbedret efter indførelsen af Supertram Husstandsinterviews Det primære formål med at interviewe beboere er at få belyst, hvorledes de trafikale ændringer på den analyserede bygade og i det tilstødende lokalområde har påvirket beboernes oplevelse af støj, tilgænglighed, m.v. Det er ligeledes søgt belyst hvor store gener den lange anlægsfase, som ofte følger letbaneprojekter, har givet anledning til. 29% af de adspurgte mener at trafikken i lokalområdet er øget, mens 13% mener den er faldet. Alt ialt er det få af de lokale beboere, der oplever gener fra trafikstøj, vibrationer fra trafikken, luftforurening m.v. Ved at sammenligne eftersituationen med situationen under anlægsfasen ses at mellem 68 og 80% af de adspurgte oplevede en øget trafikstøj pga. byggeriet og de tunge køretøjer, støv og anden luftforurening fra byggeriet samt problemer med at komme til og fra deres bolig Interviews med forretningsdrivende Det primære formål med at interviewe de foretningsdrivende på den betragtede strækning er at få belyst om og i hvilket omfang de trafikale ændringer har haft betydning for handelslivet.
7 På forhånd var det ventet at den lange anlægsfase på 2-3 år ville påvirke handelslivet i negativ retning. Resultatet af interviewundersøgelsen er da også ret entydige. 79% af butikkerne oplevede et fald i kundeantal i anlægsfasen. Når situationen i dag sammenlignes med situationen før Supertram nævner 78% af de forretningsdrivende at handelen er ændret. Af disse angiver 85%, at der er tale om en generel tilbagegang i området. 61% nævner at der nu er færre kunder end før primært pga ændrede trafik- og parkeringsforhold. Generel er der en negativ holdning blandt de forretningsdrivende til projektet. 48% angiver, at der ikke er nogle positive aspekter ved Supertramsystemet. Det skal ses i forhold til at det kun er 28% af de lokale beboere og 14% af de interviewede trafikanter der er af denne opfattelse. I det videre arbejde med casestudiet i Shefield sammenholdes de oplevede effekter af letbanen med de faktiske ændringer, f.eks i biltrafikkens størrelse, det beregnede støjniveau etc. Der er indsamlet data om vejgeometri, trafikmængder m.v. for situationen både før og efter ombygningen 4 Afslutning I det videre arbejde i projektet vil der ske en dybere bearbejdning af casestudiet i Sheffield. På trafiksikkerhedssiden suppleres med et mindre casestudie i Amsterdam, hvor det søges at få belyst cykleproblematikken i en by hvor der er meget cykeltrafik og samtidig sporvognstrafik i gaderummene. Efterfølgende er det hensigten at anvende de i casestudierne indsamlede resultater i opstilling af metoder til vurdering af lokale miljøeffekter, samt at afprøve metoderne på en dansk case.
OMBYGNING AF DRONNING MARGRETHES VEJ
OMBYGNING F DRONNING MRGRETHES VEJ Evaluering Helle Frederiksen Vejkontoret i Århus UGUST `96 INDLEDNING. I 1995 er der med støtte fra Miljøstyrelsen gennemført en radikal ombygning af Dronning Margrethes
Læs mereHørsholm Kommune ønsker at gennemføre trafiksanering af Område A i den vestlige del af kommunen. Området er vist på figur 1.
NOTAT Projekt Trafiksanering Område A Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-06-15 Til Johanne Leth Nielsen Fra Lars Testmann 1. Trafiksanering af Område A Hørsholm Kommune ønsker at gennemføre
Læs mereFremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereVIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen
VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan
Læs mereUDKAST. Gladsaxe Kommune. Indledning. Mørkhøj Parkallé Signalregulering ved Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium. NOTAT 22.
UDKAST Gladsaxe Kommune Mørkhøj Parkallé Signalregulering ved Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium NOTAT 22. april 2009 SB/uvh 0 Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at forbedre trygheden i det firbenede
Læs mereShared space erfaringer og anbefalinger
Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange
Læs mereBilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med
Læs merePrincipskitse. 1 Storegade
1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold
Læs mereÆldres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune
Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste
Læs mereMiljø og sundhed NOTAT
NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereDer findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder:
Bybanesystemer, erfaringer fra udlandet af civ.ing. Bent Jacobsen og civ. ing., Ph.D. Jan Kragerup RAMBØLL, Bredevej 2, DK-2830 Virum, tel. 45 98 60 00, fax 45 98 67 00 0. Resumé I bestræbelserne på at
Læs mereKOLLEKTIV BUSTRAFIK OG BRT > HØRINGSSVAR
KOLLEKTIV BUSTRAFIK OG BRT > HØRINGSSVAR 2016.02.23 Side 1 af 7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KOMMENTARER TIL KAPITEL 6 BUS RAPID TRANSIT (BRT) 3 1.1 Selvstændigt afsnit om konsekvensvurdering 3 1.1.1 Mulige
Læs mereLetbanen i Ring 3. Introduktion til VVM-redegørelsen. Hovedstadens Letbane
Letbanen i Ring 3 Introduktion til VVM-redegørelsen Hovedstadens Letbane Ny transportform på skinner 27 stationer og 27 km på Ring 3 4 stationer i Herlev: Lyskær, Herlev Station Herlev Bymidte og Herlev
Læs mereLetbane på Frederikssundsvej Søren Elle og Jacob Lundgaard, jlg@okf.kk.dk Center for byudvikling, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereBilledkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet
Billedkatalog - Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet Overordnet trafikpolitik og trafikplanlægning Oktober
Læs mereTRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 3: DOBBELTRETTET CYKELSTI I STABY
TRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 3: DOBBELTRETTET CYKELSTI I STABY Luxenburger Trafiksikkerhed & Vejteknik Side 1 af 10 Alskovvej 21, 7470 Karup J Tlf. 2295 7797, jan@luxenburger.dk www.luxenburger.dk CVR-nr.
Læs mereFlere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.
Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende
Læs mereMetro eller letbane. Nina Kampmann Vicedriftsdirektør Ørestadsselskabet
Metro eller letbane Nina Kampmann Vicedriftsdirektør Ørestadsselskabet Hvad er det for en Metro København har i dag? Etape 1 og 2 er ibrugtaget 2002 og 2003 Etape 3 er under anlæg Metroens linieføring
Læs mereHørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast)
Notat Udgave 1 (udkast) 05.11.2017 Hørsholm Kommune Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering Valentin Trafikplanlægning ApS Telefon: 51 95 55 51 E-mail: info@valentintrafik.dk www.valentintrafik.dk
Læs mereVurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev
Haderslev Kommune Acadreafdeling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 21. december 200910 Sagsident: 08/27575 Sagsbehandler: Majken Kobbelgaard
Læs mereFredensborg Kommune. Borgermøde A6
Fredensborg Kommune Borgermøde A6 Program 17.00 Velkomst v/ Freja Brabæk Kristensen, formand for Udvalget for Infrastruktur og Teknik 17.10 Præsentation af analysen v/ Jakob Høj fra MOE Tetraplan 17.50
Læs mereTRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK I TARP
REITAN EJENDOMSUDVIKLING AS ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK I TARP 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT 1 Baggrund Reitan
Læs mere,QIUDVWUXNWXUO VQLQJHUIRUW WE\JDGHUL3URMHNW%DVLVQHW af Jan Kragerup, RAMBØLL
,QIUDVWUXNWXUO VQLQJHUIRUW WE\JDGHUL3URMHNW%DVLVQHW af Jan Kragerup, RAMBØLL,QGOHGQLQJ Formålet med Projekt Basisnet er at undersøge mulige fremtidige opgraderinger af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet.
Læs mereSager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,
Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING
Læs mereTRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3
ELLA THOR EJENDOMME APS. TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN ADRESSE COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Beskrivelse 2 2.1
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereFormålet med trafiksaneringen var, at nedsætte biltrafikkens hastighed og øge trygheden for de bløde trafikanter.
NOTAT Projekt Evaluering af 2 minus 1 vej på Stumpedyssevej Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-12-20 Til Johanne Leth Nielsen Fra Lars Testmann Kopi til Charlotte Skov 1. Evaluering af 2 minus
Læs mereForvaltningernes anbefaling og vurdering af de tre løsningsforslag
Til TMU, ØU og BR Bilag 2 Forvaltningernes anbefaling og vurdering af de tre løsningsforslag Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen anbefaler løsningsforslaget Busbaner og dosering som grundlag
Læs mereNIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE
NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner
Læs mereNørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.
Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere
Læs mereKvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3
Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport
Læs mere16-03-2011. Trafiksikkerhed for metro, letbane og busløsninger. Sagsnr. 2011-25529
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Trafiksikkerhed for metro, letbane og busløsninger Baggrund Metro, letbaner og busser har forskellige karakteristika i forhold trafiksikkerhed
Læs mereEn letbane på tværs af København?
En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,
Læs mereUDKAST. Rudersdal Kommune
UDKAST Lette trafikanters krydsning af Birkerød Kongevej Trafiksikkerhedsinspektion NOTAT 5. maj. 2015 ph/jvl 1 Baggrund Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 1 2 Området... 2 2.1 Trafiktælling... 3 3 Trafikulykker...
Læs mereByens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereDragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB
1 Indledning NOTAT 24. maj 2017 SB Dragør Kommune har bedt Via Trafik om at undersøge, hvordan krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej mest hensigtsmæssigt kan ombygges, herunder udarbejde anlægsoverslag
Læs mereVERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT RLHA/KSC OWJ KSC
GRUE + KIRKGAARD NY BEBYGGELSE VED VIBORGVEJ I MEJRUP ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TRAFIKAL VURDERING INDHOLD 1 Baggrund og formål 2 1.1
Læs mereSamspillet mellem cyklister, fodgængere og automatiske køretøjer.
Samspillet mellem cyklister, fodgængere og automatiske køretøjer. Trafikdage 2018, Aalborg Søren Madsen Transportanalyse Vejdirektoratet Baggrund Indførelse af forsøgsordning for selvkørende biler Samspil
Læs merePå vej til skole. Sikker skolevej et fælles ansvar
På vej til skole Sikker skolevej et fælles ansvar Ny skolevej Sikker skolevej og sunde børn færre bilister - flere børn der cykler eller går Færre og færre børn går eller cykler til skole. Flere og flere
Læs mereTrafiksikkerhedsplan for København
Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns
Læs merePendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København
Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik, og Projektleder Ulrik Djupdræt, Københavns Kommune. Manchet
Læs mereSlutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 102 Offentligt Slutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby Gladsaxe Kommune blev sammen med Herning Kommune udnævnt som de to første trafiksikkerhedsbyer
Læs mereUDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE
TØF 21.4.08 UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE METROEN ØGER DEN KOLLEKTIVE TRAFIK 255.000 BUS 281.000 METRO BIL CYK 2002 2005 KOLLEKTIV TRAFIK
Læs mereRINGSTED KOMMUNE RINGSTED TORV TRAFIKALE LØSNINGER SCT. KNUDSGADE SCT BENDTSGADE NØRREGADE-TORVET NOTAT RINGSTED KOMMUNE RINGSTED TORV
RINGSTED KOMMUNE RINGSTED TORV TRAFIKALE LØSNINGER SCT. KNUDSGADE SCT BENDTSGADE NØRREGADE-TORVET NOTAT 2016.05.20 Projektforslag TRAFIKALE LØSNINGER SCT. KNUDSGADE-SCT BENDTSGADE-NØRREGADE-TORVET Der
Læs mereTema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17
30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld
Læs mereSikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261
Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Notatet redegør for trafikale forhold ved den planlagte sammenlægning af 4 skoler på Amager. Analysen er udarbejdet ift. de tre opstillede modeller:
Læs mereKlausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade
TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08
Læs mereByens cykelgade Jernbanegade, Næstved
Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved 1Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Indhold Beskrivelse af projektet: De 2 faser Hvad er en cykelgade? Udformningen Parkeringsforhold Plads til ophold i byrummet
Læs mereBUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1
REITAN EJENDOMSUDVIKLING BUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Eksisterende
Læs mereBilledkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet
Billedkatalog - Perroner og materiel 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Billedkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet Perroner og materiel Oktober 2010 Udgivelsesdato 05.10.2010 Billedkatalog - Perroner
Læs mereTrafikstrategi for Nr. Herlev
Trafikstrategi for Nr. Herlev Beskrivelse af problemer Forslag til ændringer/forbedringer Ophævelsen af 40 km/t zonen ved indkørslen til Strædet er et eksempel på uheldig skilteplacering Udarbejdet i marts
Læs mereAalborg Letbane / BRT. Orientering om Udredningsrapport September 2014
Aalborg Letbane / BRT Orientering om Udredningsrapport September 2014 Faseinddeling Fase 1 : Foreløbige undersøgelser Grundlag for beslutning om yderligere analyse Fase 2 : Beslutningsgrundlag Grundlag
Læs mereFuresø Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. Farum bymidteanalyse Strategi. NOTAT 20. juni 2011 RAR
Farum bymidteanalyse Strategi NOTAT 20. juni 2011 RAR 0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 1.1 Strategi... 2 1.1.1 Vejklassificering... 3 2 Frederiksborgvej... 4 2.1 Tværsnit af Frederiksborgvej...
Læs mereBornholms Regionskommune Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling
Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling NOTAT/Styregruppe November 2017 1 Baggrund De videregående uddannelser på Bornholm har hidtil været fordelt på flere adresser
Læs mereAARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard
AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.
Læs mereAALBORG ØST. Trafik & Miljø
AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er
Læs merePå ingen af disse veje er der cykelsti eller -bane.
Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6898 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Allerød - faglig sparring Trafikanalyse i Horsemosen 8. juni 2010 Projekt: 21.8344.01
Læs mereUDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5.
UDKAST Hørsholm Kommune Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden NOTAT 5. juli 2006 JVL/mm 1 Indledning Hørsholm Kommune har etableret en 40 km/t hastighedszone i området omkring Bolbrovej.
Læs mereFodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds
Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne
Læs mereSIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM?
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 22. november 2012 Adriaan Schelling ahs@vd.dk 7244 3462 SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM? EN UDTALELSE FRA VEJDIREKTORATET, SIKKERHEDSAFDELINGEN Niels Juels Gade
Læs mereTre vejforbindelser i Tingbjerg
Tre vejforbindelser i Tingbjerg Skitseprojekt Opgavebeskrivelse 24.11.2015 Tre vejforbindelser i Tingbjerg Opgavebeskrivelse Side 1 af 5 1. Generel information I indbydes hermed til at deltage i udbud
Læs mereGladsaxe COWI Kommune
Gladsaxe COWI Kommune Trafikdage AUC 96 Hastighedsplanlægning i Gladsaxe Paper af: Emnerelation: Indholdsklassificering: Ivan Christensen, Gladsaxe Kommune, Vej- og forsyningsafdelingen Karen Marie Lei,
Læs mereBedre forhold for cyklister i ISTEDGADE
Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE Indhold: Baggrund og formål med projektet Proces og borgerinddragelse Fra plan til færdigt projekt Udfordringer med ny type cykelløsning Projektevaluering Mindre
Læs mereDato: Udarbejdet af: Jette Schmidt, Skanderborg Kommune
Projekt: Evaluering af 40 km/t zone på Vestermøllevej gennem Fruering. Dato: 09-01-2019 Udarbejdet af: Jette Schmidt, Skanderborg Kommune 1. Evaluering af 40 km/t zone på Vestermøllevej gennem Fruering.
Læs mereForslag til opgradering af Langmarksvej
Forslag til opgradering af Langmarksvej Forord Horsens vokser år for år, og det betyder flere biler på vores veje. For at vejnettet ikke skal sande til, vedtog Horsens Byråd i 2017 en ambitiøs trafikplan,
Læs mereSammenlægning af skoler på Amager - Trafikale forhold
Sammenlægning af skoler på Amager - Trafikale forhold November 2010 Bo Mikkelsen Center for Trafik, Trafiksikkerhed, sikre Skoleveje Oversigt Generelle trafikale konsekvenser Sikre Skoleveje Programmet
Læs mereStrækning (Reventlowsgade) Motorkøretøjer Cykeltrafik Cykeltrafik tilladt i begge retninger Cykeltrafik afvikles på dobbeltrettet
Istedgade Reverdilsgade Stampesgade Tietgensgade Notat Dato: 24.04.2018 Projekt nr.: 1008314 T: +45 2880 4964 E: jeli@moe.dk Projekt: Cykelparkering i Reventlowsgade Emne: Trafikale konsekvenser Notat
Læs mereTrafikken omkring Langmarksvej
Trafikken omkring Langmarksvej Borgermøde d. 27. november 2018 Aftenens program Velkomst v/ Martin Ravn, formand for Plan- og Miljøudvalget Forslag til ændringer af Langmarksvej v/ Allan Lyng Hansen, afdelingschef
Læs mereUDKAST. Fredensborg og Hørsholm kommuner. Lågegyde Projektbeskrivelse. 25. marts 2010 mkk/jvl
UDKAST Fredensborg og Hørsholm kommuner Lågegyde Projektbeskrivelse 25. marts 2010 mkk/jvl Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Analyser... 4 2.1 Trafiktællinger... 4 2.2 Uheld... 5 2.3 Tilfredshed...
Læs mereTrafik- og Byggestyrelsens
Trafik- og Byggestyrelsens sikkerhedskonference Nye vejregelhåndbøger om letbane på strækninger og standsningssteder Mogens Møller mm@viatrafik.dk 1 Letbanehåndbøger Formålet med letbanehåndbøgerne er
Læs mereTiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.
NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,
Læs mereNotat. Skoleveje i Erritsø. Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler:
Notat Skoleveje i Erritsø Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler: Lyng Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Erritsø Centralskole
Læs mereFrederikssund. Tillæg til notatet Hastighedsgrænser i byerne. Færgevej
Tillæg til notatet r i byerne I dette tillæg til notatet r i byerne er følgende veje blevet vurderet: Frederikssund: - Færgevej - Byvej - Ådalsvej - Strandvangen - Marbækvej Skibby: - Selsøvej - Skuldelevvej
Læs mereNotat om trafikregulerende foranstaltninger
NOTAT 05.01.45-P00-1-17 Notat om trafikregulerende foranstaltninger på J. F. Willumsensvej. Notat om trafikregulerende foranstaltninger på J. F. Willumsensvej. Jf. anlægsloven for Fjordforbindelsen skal
Læs mereAnvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning
Anvendelse af interviews som instrument i trafikplanlægning Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2003 1 Indledning COWI har anvendt interviews i forbindelse med mange
Læs mereMetroselskabet Letbane på Ring 3 Buddingevej / Gladsaxe Ringvej / Søborg Hovedgade
Letbane på Ring 3 Buddingevej / Gladsaxe Ringvej / Søborg Hovedgade NOTAT 06. aug 2014 MS/CMO/UVH 0 Indholdsfortegnelse 0 Indholdsfortegnelse... 2 1 Indledning... 2 3 Eksisterende forhold... 3 4 Forslag
Læs mereCYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til
Læs mereAfstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?
Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereEKSISTERENDE FORHOLD OG POTENTIALE
VESTER VOLDGADE UDKAST TIL HELHEDSPLAN NOTAT 05.05.2009 EKSISTERENDE FORHOLD OG POTENTIALE Vester Voldgade som tidligere var middelalderbyens kant mod det grønne voldterræn opleves i dag som en ren trafikgade,
Læs mereMidlertidig terminal, Ejlskovsgade
By- og Kulturforvaltningen Byudvikling Byrum og Mobilitet Midlertidig terminal, Ejlskovsgade Dette notat beskriver kort baggrunden for etablering af en midlertidig terminal i Ejlskovsgade. Det beskriver
Læs mereBILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg
BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K Mrk. Fremkommelighedspuljen By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks
Læs mereSkoleveje Kirstinebjergskolen
Notat Skoleveje Kirstinebjergskolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Kirstinebjergskolen med undervisning på 4 skoler: Bøgeskov Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Egumvejens
Læs mereDato Dok.nr Sagsnr. 18/107
Dato 05.03.2018 Dok.nr. 24671-18 Sagsnr. 18/107 Ref. SLYN Resumé af indkomne bemærkninger til indkaldelse af idéer og forslag i forbindelse med planlægning for detailhandel i Ølgod samt udkast til Byrådets
Læs mereAnbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs merePå baggrund af undersøgelserne gives en vurdering af de forventede påvirkninger af trafikken som følge af ensretning af Selmervej.
NOTAT Projekt Hørsholm Skole trafikforhold Kunde Hørsholm Kommune Dato 2017-09-29 Til Johanne Leth Nielsen Fra Lars Testmann Kopi til Charlotte Skov 1. Ensretning af Selmersvej Hørsholm Kommune ønsker
Læs mereHastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010
Notat Til: Vedrørende: Bilag: MPU Trafiksanerende foranstaltninger A Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Side 1/9 Kontaktperson Indledning...2 Skiltning...2 Fysiske foranstaltninger...3
Læs mereBilag 7 - Landsbykoncept. Mindre landsbyer - koncept for trafiksanering
Bilag 7 - Landsbykoncept Mindre landsbyer - koncept for trafiksanering Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 Trafikale funktionskrav Vejen gennem landsbyen skal både betjene gennemkørende -og
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole
Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereLetbaner i København - 2005
Letbaner i København - 2005 Helge Bay Morten Engelbrecht Moderne sporveje i København Århus d. 12.09.2005 Copyright Hvem er? består af en gruppe trafikfolk med forskellig baggrund Formålet er at udbrede
Læs mereListe over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen
BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne
Læs mereElev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat
Notat Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat 27. oktober 2010 Udarbejdet af jii Kontrolleret af Godkendt af 1 Turgeneration og turrater...2 2 Turmønster...3 3 Trafikafvikling...4 3.1 Kortlægning af
Læs mereCykellommer. Spørgeundersøgelse om tryghed, tilfredshed, mv. Søren Underlien Jensen. Juli 2009
Cykellommer Spørgeundersøgelse om tryghed, hed, mv. Søren Underlien Jensen Juli 9 Scion-DTU Diplomvej 7 8 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning.... Indledning.... Metode.... Spørgeramme.... Praktisk
Læs mereBemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590
Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der
Læs mereRETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE
RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde
Læs mereVejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk
Vejledning For kommuner 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER 1 midttrafik.dk STOPPESTEDER I MIDTTRAFIK Stoppesteder i Midttrafik Vejledning for kommuner 1. udgave, november 2012 2 indhold Indledning 4
Læs mereHOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO
HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO BORGERPANELUNDERSØGELSE HIGH LIGHTS JANUAR 2017 Indhold Rapporten er inddelt i: Om undersøgelsen.. Side 2 Om resultat og rapport Side 3 Sammenfatning. Side 4 Holbæk by som
Læs mereProjektet Svendborg trafiksikkerhedsby
Projektet Svendborg trafiksikkerhedsby Mål: At opnå et sikkert og trygt trafikmiljø for alle grupper af trafikanter, især med fokus på fodgængere, cyklister og knallertkørere, Midler: Sikre, at skolevejene
Læs meregravearbejder i en cykelby
gravearbejder i en cykelby syv gode afspærringsløsninger www.kk.dk/vejpladspark 2 syv gode afspærringsløsninger / gravearbejder i byen AFSPÆRRING I EN CYKELBY København har nogle af verdens mest cykeltrafikerede
Læs mereÅrhus Miljøgruppe M97: Hovedsynspunkter om et letbanesystem i Århus-området. Herunder sammenligning ml. Vision om letbane og Ren luft i Århus
1 REN LUFT I ÅRHUS Århus Miljøgruppe M97: Hovedsynspunkter om et letbanesystem i Århus-området Miljøet både byens og det globale skal i højsædet. Passagerernes komfort skal i højsædet. Hensynet til den
Læs mere