Sikringsmanual. til IDEER OG TIPS TIL AT FOREBYGGE TYVERI OG BRAND I VIRKSOMHEDER

Transkript

1 Sikringsmanual til IDEER OG TIPS TIL AT FOREBYGGE TYVERI OG BRAND I VIRKSOMHEDER Udarbejdet af Erhvervenes Hus Aabenraa, ITD og Syd- og Sønderjyllands Politi i samråd med Det Kriminalpræventive Råd. Anvendelse tilladt med kildeangivelser

2 Forord Transportvirksomheder i Padborg har igennem nogle år været plaget af tyveri af lastbiler, brændstof og gods. Sammen med politi og myndigheder er der lokalt gennemført en række konkrete tiltag for at minimere risikoen for tyveri og øvrig kriminalitet. Erfaringerne fra Padborg danner baggrund for denne sikringsmanual, der er den tredje i rækken. Det er Erhvervenes Hus Aabenraa, ITD og Syd- og Sønderjyllands Politi, der har lavet sikringsmanualen, som alle virksomheder kan bruge som inspiration til at forbedre egen sikring. Manualen er udtryk for hjælp til selvhjælp. Den opfordrer til, at der hos ledelse og medarbejdere gøres en aktiv og selvstændig indsats i hver enkelt virksomhed. Manualen har til formål at forbedre virksomhedernes sikring og derved reducere tyveri, anden kriminalitet og svind. Manualen er ikke udtømmende. Manualen hviler på den forudsætning, at sikring er et fælles ansvar, som både medarbejdere og ledelse i virksomheden bør fokusere på. Manualen hviler endvidere på den holdning, at man kan opnå meget i sikringsarbejdet ved blot at være opmærksom og udøve sund fornuft. Manualen er velegnet til brug i virksomheder over hele Danmark og må frit anvendes af alle med kildeangivelse. Tak til FDE Fonden og Det Kriminalpræventive Råd, hvis støtte har muliggjort revision og udgivelse. God fornøjelse med sikringsarbejdet i virksomheden! Forår reviderede udgave Anvendelse tilladt med kildeangivelse. 5

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 7 Introduktion 10 1 Tjekliste 11 A 2 Sikkerheds- og sikringspolitik 14 B 2.1 Skriftlig sikkerheds- og sikringspolitik Sikringsansvarlig Virksomhedens sikring Adgangskontrol Nøglesikkerhed Mærkning af værdigenstande Hegn og porte Sikring af virksomhedens bygninger Sikring af virksomhedens tankanlæg Overvågning Vagtfirmaer Belysning Erhvervsnabohjælp Vedligehold af virksomhedens udendørs arealer Tryghedsvandring Tænk sikkerheden med og beskyt din virksomhed 24 3 Sikring af køretøjer Startspærre og nøglesikkerhed Tyverialarm Sporingssystem Anmeldelse af tyveri/brugstyveri af køretøjer med sporingsudstyr Trailerlås Kortsvindel og tyveri af brændstof Tyveri af lastbilens nummerplader Sådan skrues nummerpladerne fast Undlad at efterlade værdier i førerhuset Parkering af køretøjet Sikring mod illegale immigranter Andre præventive råd Fragtbørser Tjeklisten ved anvendelse af fragtbørser Kundens ansvar AEO-certificering 31 4 Brud på sikringen Interne sikringsbrud 32 7

4 Indholdsfortegnelse 5 Brand Automatiske brandalarmanlæg Hvorfor installere ABA-anlæg? En brand kan lukke virksomheden Brandinstrukser Placering af affaldscontainere Affaldscontainere er ofte udsat for brand 35 6 Virksomhedens sikringspolitik 36 C 8 Transportvirksomheders 44 D forebyggende indsats 7 Referencer 48 8

5 God fornøjelse med sikringsarbejdet i virksomheden! 9

6 Introduktion Sikringsmanualen er opdelt i fire dele: A B C D En tjekliste over forskellige sikringsemner, som virksomheder kan fokusere på. I tjeklisten kan virksomheden afkrydse, om der arbejdes med det pågældende sikringsemne. Når tjeklisten er udfyldt, dannes et overblik over mulige indsatsområder. Tjeklisten henviser under de forskellige emner til, hvor den generelle vejledning om emnet kan findes, og der henvises til sidetallet i virksomhedens egen sikringspolitik. Side En gennemgang af de emner, som manualen beskriver. Her findes mere detaljerede informationer. Side En række sider med sikringsrelevante spørgsmål, som virksomheden kan bruge til at beskrive sin egen sikringspolitik. Dette afsnit kan bruges som virksomhedens egen sikringsmanual. Side Best-practice-eksempler fra tre virksomheder, der har arbejdet med sikkerhed og sikring. Side Overraskelser bør aldri komme uventet. (Helge Krog, norsk dramatiker, ) 10

7 1. Tjekliste A Sikringsemne Vejledning Virksomhedens sikringspolitik Har virksomheden en skriftlig sikkerheds- og sikringspolitik? Har virksomheden udpeget en sikringsansvarlig? Gives der tilstrækkelig information til medarbejderne omkring sikkerhedsog sikringspolitikken? Har den sikringsansvarlige kompetencer til at varetage arbejdet? Er der regler for, hvordan intern sikring håndteres? Ja Nej Se side 14 Se side 36 Ja Nej Se side 15 Se side 36 Ja Nej Se side 15 Se side 37 Ja Nej Se side 15 Se side 36 Ja Nej Se side 15 Se side 37 Har virksomheden adgangskontrol? Ja Nej Se side 17 Se side 37 Har virksomheden et nøgleskab eller en anden måde at sikre nøgler på? Anvendes der mærkning af værdigenstande? Ja Nej Se side 17 Se side 38 Ja Nej Se side 18 Se side 38 11

8 Sikringsemne Vejledning Virksomhedens sikringspolitik Er der hegn omkring virksomheden? og er der adgangsport(e)? Findes der sikring af virksomhedens bygninger (døre og vinduer mm.)? Ja Nej Se side 18 Se side 38 Ja Nej Se side 19 Se side 38 Har virksomheden brandskabe? Ja Nej Se side 19 Se side 39 Udfører virksomheden tiltag, som forhindrer internt og eksternt tyveri af brændstof? Har virksomheden overvågning på udendørsarealer? Har virksomheden overvågning indendørs? Er der tilstrækkelig med skiltning og synlig information om sikring? Ja Nej Se side 19 Se side 39 Ja Nej Se side 21 Se side 39 Ja Nej Se side 21 Se side 39 Ja Nej Se side 21 Se side 39 Benytter virksomheden et vagtfirmas tjenester? Er der belysning på virksomhedens udendørs areal? Ja Nej Se side 22 Se side 40 Ja Nej Se side 22 Se side 40 12

9 1. Tjekliste Sikringsemne Vejledning Virksomhedens sikringspolitik Er virksomheden med i et erhvervsnabohjælp-fællesskab? Vedligeholdes virksomhedens udendørsarealer? Har virksomhedens lastbiler startspærrer? Er der sporingssystemer i virksomhedens lastbiler og trailere? Er virksomhedens trailere udstyret med trailerlåse? Er nummerpladerne på køretøjerne i virksomheden sikret mod tyveri? Er der regler for, hvordan brud mod sikkerhed og sikringen håndteres? Ja Nej Se side 22 Se side 40 Ja Nej Se side 23 Se side 41 Ja Nej Se side 25 Se side 41 Ja Nej Se side 25 Se side 41 Ja Nej Se side 26 Se side 42 Ja Nej Se side 27 Se side 43 Ja Nej Se side 32 Se side 43 Findes der brandinstrukser? Ja Nej Se side 33 Se side 43 13

10 2. Sikkerheds- og sikringspolitik B Erfaringer fra Sverige af kriminalitet i transport- og logistikbranchen viser, at over 70 % af al kriminalitet i transportkæden, fra producent til forbruger, udspringer af insiderviden. Samtidig viser erfaringerne, at 80 % af kriminaliteten sker mod ubeskyttede transporter fx presenningstrailere. Der er ingen grund til at tro, at det er meget anderledes i Danmark. Erfaringerne fra transportvirksomheder, som har arbejdet med sikringspolitik og -ansvar samt andre forebyggende tiltag, viser, at det betaler sig at fokusere på forebyggelse. Ved en målrettet indsats kan virksomheder selv reducere kriminalitet og svind og sikre, at virksomhedens kunder får deres gods til tiden Skriftlig sikkerheds- og sikringspolitik Virksomheden bør formulere en skriftlig sikkerheds- og sikringspolitik, der sætter indbrudssikringen i system. Indbrud og tyveri har store omkostninger for de fleste virksomheder. De tab, der opstår, kan være vanskelige at forsikre sig mod. Derfor er det lige så vigtigt at sikre virksomheden, som at forsikre den. En sikkerheds- og sikringspolitik vil typisk bestå af et sæt fælles værdier og hensigtserklæringer, bl.a.: formål med politikken, og hvem der gør hvad, hvordan og hvornår. På baggrund af de fælles værdier og hensigtserklæringer kan virksomheden udarbejde vejledninger og retningslinjer, som er nødvendige for virksomhedens forskellige sikringsområder herunder: Holdning til sikkerhed og sikring Åbne-/lukkerutiner Ferieafløsning/vikarer Løbende vedligeholdelse Information til ansatte Ingen synlige værdigenstande Holde orden og ryddeligt Uanset om det er i virksomheden eller i en lastbil et sted i Europa, er det vigtigt, at virksomheden signalerer en konsekvent holdning til sikkerhed og sikring. Det drejer sig blandt 14 1 Se f. eks. tre virksomheders arbejde med kriminalitetsforebyggelse i afsnit D

11 2. Sikkerheds- og sikringspolitik andet om bygninger, biler, gods og adfærd. Når virksomheden har udarbejdet en skriftlig sikkerheds- og sikringspolitik, er det vigtigt, at virksomheden også: Gør politikken synlig for virksomhedens medarbejdere Synliggør politikken for kunder og for omverdenen i øvrigt 2.2 Sikringsansvarlig Jo større synlighed, desto højere grad af sikkerhed Virksomheden udpeger en sikringsansvarlig person. Den pågældende skal have ansvaret for virksomhedens sikkerhed og sikring i det daglige. Jobbet er et højstatusjob, da den sikringsansvarlige har et stort ansvar for virksomheden og sikringen heraf. Det øverste ansvar for virksomhedens sikkerheds- og sikringspolitik ligger altid hos ledelsen. Ledelsen skal sammen med den sikringsansvarlige nøje definere ansvarsområdet. Det er vigtigt, at ansvarsområderne er klart afgrænsede og forståelige. Den sikringsansvarlige skal sammen med ledelsen definere og beskrive virksomhedens sikkerheds- og sikringspolitik. Når der sker en skade, bør den sikringsansvarlige sammen med ledelsen analysere hændelsesforløbet for at udarbejde en løsning, der forebygger gentagelse. Det er ikke nødvendigvis den sikringsansvarlige, der skal låse og sikre virksomheden hver dag. Den opgave skal løses i fællesskab med alle virksomhedens medarbejdere, både danske som udenlandske. Den sikringsansvarlige har ansvaret for at sikre, at alle medarbejdere kender sikkerheds- og sikringspolitikken og ved, hvordan de skal forholde sig, hvis et sikringsbrud opdages, fx: Hvem orienteres i virksomheden, når der er begået sikringsbrud? Hvem anmelder sikringsbrud? Hvordan anmeldes kriminalitet til politiet? Hvem anmelder til forsikringsselskabet? Hvem rekvirerer og hvordan rekvireres afdækning, og meget andet? Den sikringsansvarlige skal sørge for, at ændringer i sikkerheds- og sikringspolitikken kommunikeres ud til samtlige medarbejdere også udenlandske, og opfordre alle til at efterleve sikringskravene. Medarbejderne skal klart have at vide, at kontrollen foregår for at sikre virksomheden. Kriminalitet bør altid anmeldes til politiet. Det er den sikringsansvarlige, der i samarbejde med ledelsen står for forbedringer af sikringen. Den sikringsansvarlige skal derfor besidde passende kompetencer og have kvalificerede beføjelser til at udføre forpligtelserne for sikring af virksomheden. Den sikringsansvarlige bør være en person, som har interesse for sikringsopgaven og motivationen til at påtage sig ansvaret. Den sikringsansvarlige har forståelse for de sikkerheds- og sikringsmæssige aspekter samt evnen til at se fremad og forebygge. Det er vigtigt, at den sikringsansvarlige har et godt kendskab til virksomheden. Funktionen som sikringsansvarlig afhænger af virksomhedens størrelse og omfatter mange arbejdsopgaver. Derfor skal den sikringsansvarlige have eller tilbydes den nødvendige uddannelse og efteruddannelse. Der findes forskellige kurser i sikring hos private og offentlige institutioner. 2.3 Virksomhedens sikring Sikringen af en virksomhed har mange facetter, idet der skal anvendes en kombination af tekniske tiltag, fx hegn, porte, låse, alarmer og overvågning, og taktiske initiativer, fx erhvervsnabohjælp, skiltning og vedligeholdelse sund fornuft og omtanke. En stor del af arbejdet med sikring består i at involvere alle virksomhedens medarbejdere i at løfte deres del af opgaven. Der kan opnås en betydelig sikring ved en simpel omlægning af uhensigtsmæssig adfærd i de ansattes daglige rutiner. Det drejer sig om holdningsbearbejdning hos ledelse og medarbejdere. Bemærk, at forsikringsselskaberne stiller krav til virksomheder og butikker om indbrudssikring og alarmovervågning. Kravene 15

12 afhænger af, hvilken type virksomhed eller butik, der er tale om. Opfyldes kravene, er virksomheden nået langt for at beskytte mod indbrud. Opfylder en virksomhed ikke kravene, risikerer den større skade og ingen eller reduceret erstatning. Dette er kun minimumskrav. Selv om sikringskravene er opfyldt, er der ofte behov for at stramme op på de taktiske rutiner. Indbrud Indbrudstyvens tre hovedfjender er: Tid (tyven kan overraskes) Støj (tyven kan høres) Lys (gør tyven mere synlig) Tænk som en tyv Sikringen behøver ikke at blive meget kostbar. Ved at bruge sund fornuft og omtanke er der rigtig mange løsninger, der besværliggør indbrudstyvens arbejde. Det kan anbefales at se de steder, der skal sikres med en indbrudstyvs øjne, dvs. forestille sig, at man selv vil forsøge at skaffe sig adgang, hvad vil så forsinke, og hvad vil forhindre. En sådan øvelse vil sandsynligvis hurtigt afdække de steder, der mest oplagt trænger til at blive sikret. Svind og tyveri Skellet mellem svind, tyveri og personalegoder kan, uden en konsekvent sikringspolitik, være svært at administrere og forstå. Derfor skal virksomheden have klare regler for, hvad der er tilladt, og hvad der ikke er tilladt. Virksomheden skal også have regler for mulige begrænsninger for, hvordan ødelagt gods håndteres, og for hvilken adgang de enkelte medarbejdere har til bestemte områder af virksomheden, fx lageret eller kontorlokalerne. Der skal være styr på lagerbeholdningen og på adgangsvejene til lageret. Forebyggelse handler om, at virksomheden erkender, at problemet kan opstå, og at virksomhedens ledelse åbent og ærligt melder ud til medarbejderne. Konsekvensen af brud på sikkerheds- og sikringspolitikken skal være klar og forståelig for alle medarbejdere. Følgende punkter er eksempler på, hvordan virksomheden kan sikres. 16

13 2. 2. Sikkerheds- og og sikringspolitik 2.4 Adgangskontrol Adgangskontrol er: hvem må komme hvor, hvornår og hvordan med det formål at begrænse adgangen. Hvem: Kun personer, der skal tildeles adgang, kan få det Hvor: Adgangsområderne begrænses til kun at omfatte de lokaliteter, der er påkrævet for den enkelte person Hvornår: Det kan sikres, at et givet område altid er forladt i et bestemt tidsrum Hvordan: De enkelte døre tildeles et passende niveau, afhængigt af blandt andet værdien i det sikrede område. giver virksomheden mulighed for at se, hvem der har været et sted, vedkommende muligvis ikke burde have været. Det er typisk nemmere og billigere at sikre og administrere elektroniske adgangskort end nøgler, da kort kan annulleres og ændres uden at skifte låsene. Adgangskort med egen adgangskode har den fordel, at der ikke er nøgler i omløb, som virksomheden ikke ved eksisterer. Det er den sikringsansvarlige, der har ansvaret for nøgler og adgangskort. Udlevering af nøgler, produktion og ændring af adgangsbetingelser for elektroniske adgangskort bør placeres hos et begrænset antal personer. Hos Forsikring & Pension (F&P) kan du finde flere informationer om adgangskontrol. 2.5 Nøglesikkerhed Virksomheder kan vælge at anvende adgangskort, som giver den enkelte adgang. Adgangskort kombineres typisk med hegn og porte, hvor man skal have et gyldigt adgangs- eller nøglekort for at komme ind på virksomheden. Den sikringsansvarlige kan indlægge aktuelle adgangsrettigheder til tider og områder på virksomheden, hvor personen må færdes. Adgangskontrol er en god og nem måde at administrere, hvem der har adgang til bygninger og lokaler på det rigtige tidspunkt. Det kan være fordelagtigt, at personalet har differentieret adgang til områder i virksomheden. Er det fx nødvendigt, at personalet i administrationen har adgang til terminalområder eller chauffører har adgang til lageret og vice-versa? Ligeledes kan fx håndværkere, der alene har adgang mellem kl og 16.00, udstyres med adgangskort til dette tidsrum. På større arbejdspladser er det almindeligt, at kollegerne ikke alle kender hinanden. Det gør det sværere at kontrollere, om der er uvedkommende på arbejdspladsen, og i det tilfælde er det en fordel med (elektroniske) adgangskort. Adgangskort Virksomheder skal have faste regler for, hvordan nøgler til virksomheden og til dens lastbiler opbevares - herunder indog udlevering, så nøglehåndteringen hver gang foregår under ensartede og betryggende rammer. Også her handler det om sund fornuft og omtanke. Virksomheden skal altid vide, hvem der har adgang til nøglerne. Et nøgleskab er én måde at sikre nøglerne på. Her har typisk kun bestemte medarbejdere adgang til dem. Et nøgleskab bør være godkendt, og virksomheden bør leve op til de krav, forsikringsselskaberne har til nøgleskabe. Der findes flere godkendelsesklasser fra Forsikring & Pension. 17

14 2.6 Mærkning af værdigenstande Virksomheder kan sikre tyvetækkelige genstande 2 ved at mærke dem fx med et synligt eller usynligt mærke. De forskellige metoder egner sig til forskellige genstande. En mærkningsordning er med til at afskrække tyve, da det bliver besværligt og risikabelt at afsætte tyvekosterne. Mærkning hjælper desuden politiet i opklaringsarbejdet. Det er vigtigt at informere om mærkningsordningen og sætte skilte op, så alle kan se, at virksomheden har mærket værdigenstande. Typisk mærkes der med virksomhedens arbejdsgivernummer (CVR-nr.). Mærkning af værdigenstande kan udføres på forskellig måde, fx elektronisk gravørværktøj, mærkater, ridsepen, farvemærkning eller blæk, som kan lånes ved det lokale politi. 2.7 Hegn og porte Hegn om virksomheden gør det sværere for uvedkommende at trænge ind. Samtidig afmærker og afgrænser hegnet virksomhedens område. Herved sikrer virksomheden til en vis grad de værdigenstande, der opbevares udendørs. Det skal afgøres, om hegnet skal holde fremmede ude fra virksomheden, eller om hegnet blot skal markere virksomhedens område. Hegnet skal passe ind i omgivelserne. Mange tyverier starter med, at der som forberedelse bliver klippet hul i hegnet. Et dagligt tilsyn med hegnet er derfor nødvendigt, og et sådan tilsyn kan evt. aftales med et vagtselskab. Forsikring & Pension har i deres Sikringskatalog opstillet forskellige hegnstyper, som virksomheden kan bruge som inspiration. I kataloget kan man også se forskellige adgangsporte. Også her findes forskellige udformninger og kvaliteter. Vær opmærksom på, at virksomhedens forsikringsselskab kan stille særlige krav til opsætning af hegn. Porte og låger Ligesom ved valg af hegn skal virksomheden overveje, hvad man beskytter sig imod. Grundreglen er, at porten eller lågen bør være af samme modstandsgrad som hegnet. Det virker forkert med en solid port med lås, hvis hegnet (perimetersikringen) fx er et enkelttrådshegn. Brandveje Der kan være lokale retningslinjer for aflåsning (nøgleboks/ cylinderboks/hængelås) af porte og låger, anbragt i adgangsarealer. Bygningsreglementets regler for brandveje om, at der højst må være 40 m fra dørene i bygningen til en tilstrækkelig bred befæstet kørevej, skal overholdes. Brandslukningsmateriel skal kunne føres frem til enhver dør til det fri. Hegnet skal være tilpasset det vurderede risikoniveau og modsvare gennembruds- og forceringsmuligheder. Valg af hegn afhænger blandt andet af: Myndighedskrav generelt for lokalområdet De indhegnede varers værdi og tyvetækkelighed Risiko for hærværk De angrebsmidler, som eventuelle indtrængere forventes at bruge Om hegnet skal suppleres med elektronisk overvågning Hvordan indgår hegnet i miljøet? Pris på hegnet og vedligeholdelsesomkostninger 18 2 Hvor attraktivt er det at stjæle og kan tyven omsætte genstandene?

15 2. Sikkerheds- og sikringspolitik 2.8 Sikring af virksomhedens bygninger Sikringskravene i policen er også forebyggelse. I forsikringspolicen beskrives sikringskravene, som virksomheden skal leve op til i relation til sikring af virksomheden både indvendigt og udvendigt. Kravene er forskellige, alt efter hvor stor risikoen for indbrud er. Opfylder virksomheden kravene, er den nået langt i forhold til at beskytte sig mod indbrud. Virksomheder skal sikre deres bygninger, især vinduer og døre, så de er svære at bryde op. Vil man sikre mod indbrudstyveri, så er logikken at gøre det, som tyven ikke kan lide. Tyverisikring er at sørge for, at de bygningsdele, som tyven først støder på, besværliggør indbrudstyvens indtrængen dvs. at sikre bygningens ydre (skalsikring). Ud over det tekniske, skal virksomheden også tænke taktisk. Sund fornuft kombineret med god sikring af virksomheden mindsker risikoen for indbrud eller andre former for tyveri. Her skal virksomheden blandt andet have fokus på følgende: Døre og karme skal være solide, slutte tæt til karmen og være opklodset korrekt. Evt. kan mindre modstandsdygtige døre sikres ved at sætte stålplader fast på indersiden. Vinduer skal sikres ordentligt, så de er svære at afmontere udefra. Almindelige hasper på vinduerne er ikke nok til at holde tyve ude. Glaslisterne skal være fastgjort med énvejsskruer eller være limet fast, ligesom vinduerne skal være velholdte og med solidt monteret karm. Møre eller løse glaslister gør det nemt for en tyv at fjerne ruden. Det er en selvfølge, at vinduerne er lukkede ved arbejdstids ophør. Ordentlige låse hører til blandt de vigtigste sikringsmetoder og signalerer til en tyv, at der her er tænkt på sikringen. To låse er bedre end én og gør arbejdet dobbelt så besværligt for en tyv. Samtidig giver ekstra låse et synligt signal om, at virksomheden er godt sikret. Låse skal udskiftes, når der er tegn på slid. Er man i tvivl, om virksomheden er sikret godt nok, kan det være en god idé at få låsene gennemgået af en låsesmed. De fleste låsesmede tilbyder gratis låsetjek. Godkendte og solide låse kan betyde, om tyven kommer ind eller ej. Generelt skal en lås udskiftes hvert tiende år. Hvis din nøgle har et rundt nøglehoved, er det en 5-stiftet lås, der ikke længere er tidssvarende. Den bør derfor skiftes til en lås med mindst 6 stifter. Forsikring & Pension har udarbejdet en sikkerhedsklassificering af låse og låsecylindre. Alene en god mekanisk tyverisikring (låse, hasper, gitre m.v.) vil ofte få tyven til at afstå fra at begå indbrud. Enkle og billige løsninger kombineret med sund fornuft og omtanke har forholdsvis stor effekt. Tyverialarm En velfungerende tyverialarm kan også overvejes, idet alarmsystemer stresser tyven. Nogle alarmer tænder lys eller starter en sirene, hvis nogen forsøger at bryde ind. Tyverialarmer er i sig selv ikke en sikring, men derimod en overvågning. Tyverialarmen bør kun anvendes som en overvågning af den mekaniske sikring. Alarmerne bør være tilsluttet en godkendt alarmcentral med en hurtig reaktion fra et vagtselskab. Anlæg uden en eller anden form for reaktionsapparat har ingen værdi. Husk at få en installationserklæring, som er dokumentation for, at installationen er udført i henhold til det sikringsniveau, som forsikringsselskabet har fastlagt. Virksomheden skal altid have det originale dokument. En installationserklæring anvendes af F&P-registrerede installatørvirksomheder. Se nærmere på Forsikring & Pensions hjemmeside. 19

16 Tågesikring En tågekanon fylder på få sekunder et lokale med en tæt tåge, der gør det umuligt for tyven at orientere sig i lokalet. Tågesikring er en effektiv måde at stoppe en tyv på, og tyven må ofte tage flugten tomhændet. Har virksomheden genstande af høj værdi, eller som er svære at erstatte, kan det være en god ide at udbygge virksomhedens alarm med en tågekanon, som aktiveres ved hjælp af automatisk indbrudsdetektering. Penge-, brand- og dataskabe Et pengeskab er ikke nødvendigvis brandsikkert, og et brandskab er ikke nødvendigvis tyverisikkert. Skal man sikre mod begge dele, skal man bruge et skab, der kan begge dele. Husk også sikring af virksomhedens data. Valg af skab Virksomheden skal vurdere, hvad den vil sikre, og hvad den vil sikre mod. Fra starten skal virksomheden også vurdere, om man både vil brand- og tyverisikre eller alene vil brand- eller tyverisikre. Man kan se, om et skab er testet ved at finde et certifikat på den indvendige side af skabets dør. Er der intet certifikat, er skabet som tommelfingerregel ikke testet og bør ikke anvendes til brand- eller tyverisikring. I nogle skabe kan der monteres en dataindsats. Fyraftenstjek Selv om forsikringspolicen stiller en række krav, er der også en række åbenlyse daglige råd og rutiner, som mindsker risikoen for indbrud herunder: Luk vinduer, lås døre/ porte og tilslut alarmer efter arbejdstid Lad ikke bærbare computere, tablets, mobiltelefoner og lignende ligge fremme Lås værdier inde i et godkendt sikringsskab eller anden godkendt værdiopbevaringsenhed. Belysning er tændt/ slukket som aftalt Er der noget unormalt og mistænkeligt fx varer der af uforklarlige grunde er anbragt tæt ved porten Rumovervågningen ikke er dækket til eller skjult af varer, inventar eller lignende Udvendige lysfølere ikke er dækket/ødelagt Åben udsyn rundt om virksomheden, så der ikke er containere, skrald eller andet, som en indbrudstyv kan gemme sig bag Gods og ting ikke er efterladt i ulåst bygning Persienner og gardiner er rullet ned, så der ikke kan kikkes ind 20

17 2. Sikkerheds- og sikringspolitik Sikring af virksomhedens tankanlæg 2.9 Overvågning Efterhånden som oliepriserne er steget, er tyveri af dieselolie blevet et stigende problem. Det er vigtigt at tyverisikre virksomhedens faste- og transportable dieseltanke. Der findes tekniske sikringsmåder herunder F&P-registrerede produkter. Flere virksomheder tilbyder udstyr til sikring af tanke. Tyverisikringen kan hindre eller forsinke dieseltyvens arbejde. Gør det så besværligt som muligt for tyven ved at sikre pumpe, påfyldning, udluftning, gevindsamlede rør og måler. Virksomheden kan blandt andet foretage følgende præventive tiltag: Overvej om det er i det hele taget er nødvendigt med egen tank! Hvad kan gøre det svært for tyven? Det skal være svært at få øje på tanken Gør det så besværligt som muligt for en tyv at komme til tank/anlæg og sørg for, at det tager lang tid at pumpe olien ud af anlægget Indhegning, låste porte, underjordisk tank Tank placeret indendørs i aflåst bygning gør det svært for tyven Afbryd el til pumpen, når bygningen/pladsen forlades også selv om pumpen er låst med hængelås Sikre påfyldning, udluftning og tankmåler, der alle giver let adgang til tanken Elektronisk sikring (forsøg på at skrue dækslet af, bliver straks rapporteret til en valgt modtager/alarm) Overvej videoovervågning Belysning permanent eller aktivering ved detektering Overvågning er én blandt flere egnede sikringsforanstaltninger. Overvågning i sig selv hindrer ikke tyveri. Overvågning er med til at reducere svind og tyverier og kan levere beviser for et givent tyveri og måske identificere gerningsmanden. Overvågning, som altid bør kombineres med andre sikringsmetoder, kan foretages forskellige steder. Typisk er det en god idé med overvågning ved virksomhedens porte og døre. Det er vigtigt at underrette medarbejderne om virksomhedens anvendelse af overvågning. Dansk lovgivning kræver, at der tydeligt skiltes med, at området videoovervåges. Reglerne skal man kende, inden der opsættes overvågningsudstyr. Overvågningsudstyr skal være af god kvalitet og være indstillet korrekt, så politiet kan anvende billederne i en evt. efterforskning. Udstyret skal også fungere i mørke. Det Kriminalpræventive Råd, Forsikring & Pension, Justitsministeriet og Datatilsynet med flere har udarbejdet foldere om overvågning med gode tips og ideer til, hvad man bør overveje og iagttage, inden virksomheden opsætter TV-overvågning. 21

18 2.10 Vagtfirmaer Virksomheder kan vælge at købe sig til de ydelser, som vagtfirmaer udbyder, herunder tilkald ved alarm i virksomheden. Vagtordningerne kan indeholde runderingsvandringer gennem virksomheden, hvor vagtpersonalet tjekker alle relevante steder, når medarbejderne har forladt arbejdspladsen. Virksomheden bør dog altid lave et fyraftenstjek. Se side 20 for mere information vedr. fyraftenstjek. Vagtfirmaer tilbyder mange forskellige ydelser, og det er vigtigt, at virksomheden i samarbejde med vagtfirmaet finder frem til netop de ydelser, der er vigtige. Virksomhedens forsikringsselskab kan stille særskilte krav. Vagtfirmaet skal være godkendt af myndighederne. Herudover findes certificeringer, fx ISO 9001, der blandt andet bekræfter, at vagtvirksomheden aktivt gennemfører en formaliseret forretningsproces. På Forsikring & Pensions hjemmeside er en fortegnelse over certificerede vagtvirksomheder (alarmpatruljer), som er registreret hos Forsikring & Pension Belysning Belysning skal vælges og bruges rigtigt, og bør derfor koordineres med andre former for sikringstiltag. Virksomheden kan vælge at have permanent belysning, eller lyset kan indstilles, så det først tænder, når nogen nærmer sig. Lyset bør placeres højt, så det lyser ud på en stor del af omgivelserne, hvorved det er nemt at se udefra Erhvervsnabohjælp Erhvervsnabohjælp er en nyere måde at bidrage til sikring af både egen og naboernes virksomheder. Typisk udgør et erhvervsnabohjælpsområde tætliggende virksomheder, som via aftalte kontaktoplysninger orienterer hinanden om usædvanlige hændelser eller iagttagelser. Alle medarbejdere i nabohjælpsvirksomheder skal inddrages, så de er opmærksomme på usædvanlige hændelser og iagttagelser også hos naboen. Medarbejderne skal vide, hvordan de videregiver mistænkelig adfærd. Er der fokus på nabohjælp, får det eventuelle tyve til at føle sig usikre, da alle hjælper alle i det pågældende nærområde. Det er en god idé at sætte skilte op i erhvervsnabohjælpsområdet. Skiltning med erhvervsnabohjælp skaber tryghed og er i sig selv med til at sikre området. Aftalerne i erhvervsnabohjælpsområdet skal holdes ajour og skarpe, fx gennem halvårlige møder, hvor der gøres status, motiveres, og hvor vigtigheden af samarbejdet understreges og fastholdes. Rigspolitiet, Nationalt Forebyggelsescenter (NFC) tlf kan oplyse, hvor der kan købes Erhvervsnabohjælpsskilte og mærkater. For at kunne følge Erhvervsnabohjælpens geografiske udvikling vil politiet ved sådanne henvendelser spørge ind til overvejelser og omfang, og om virksomhederne har foretaget de nødvendige tiltag, der skal sikre den forebyggende succes. Belysningen kan etableres som såkaldt chokbelysning i form af en kraftig lampe med en bevægelsesføler, der tænder, når indbrudstyven træder ind i området. Samtidig er det energibesparende med en føler, så lyset ikke brænder konstant. Belysningen gør indbrudstyven synlig og mindsker muligheden for at skjule sig under et indbrud. Virksomhedens naboer og forbipasserende har således større mulighed for at reagere. 22

19 2. Sikkerheds- og sikringspolitik 2.13 Vedligehold af virksomhedens udendørs arealer I et erhvervsnabohjælpsområde bør virksomhederne fokusere på vedligeholdelse af udendørs arealer. Endvidere på beskæring af buske og hegn, så det er nemmere for naboen at se ind og på den måde fornemme eventuelle uregelmæssigheder. Engagement og ansvarsfølelse er et signal til tyve om, at der bliver taget hånd om tingene, hvilket gør det sværere at lave indbrud. Når arealerne omkring virksomheden er ordentligt vedligeholdte og rengjorte, er det med til at vise, at virksomheden tager ansvar. Vedligeholdte og rengjorte arealer sender et signal om professionalisme. Teorien om de knuste vinduer 3 siger, at det gælder om at løse problemerne, mens de er små. Forfald fører til mere forfald, hærværk, indbrud m.v. Udskift straks den knuste rude, og der opstår langt mindre hærværk. Reparér straks huller i hegnet, så indbrudstyve kan se, at der følges op på sikringen. Fjern straks affald, hold fortovet rent og signalér, at uorden ikke accepteres. Oprydning er en effektiv metode til at bekæmpe mindre forseelser. Det signalerer til tyven, at virksomheden har styr på tingene, og at indbrudstyven ikke kommer let til virksomhedens værdier. Beplantning og beskæring af træer, buske mm. skal udføres med tanke på, at eventuelle kriminelle kan have nemt ved at skjule sig på virksomhedens arealer, når bevoksningen er høj og tæt. Et højt plankeværk forhindrer ligeledes uformel kontrol, og andre virksomheder og forbipasserende i at holde øje med virksomheden på samme måde som containere/skrald eller andet oplag kan give en indbrudstyv mulighed for at gemme sig. Ukrudt og uslået græs signalerer, at der ikke er styr på resten af virksomheden. Det er påvist, at der er sammenhæng mellem uklarhed om normer eller skred i normer for almindelig adfærd og orden på den ene side og kriminalitet på den anden side. Virksomheder, som har orden, og som har vedligeholdte arealer og bygninger, oplever mindre kriminalitet Tryghedsvandring En tryghedsvandring er en gåtur i erhvervsområdet med særlig fokus på de forhold, der kan skabe utryghed i området, fx steder med dårlig belysning og dårlige oversigtsforhold, eller områder med meget affald, graffiti, hærværk m.v. Et velholdt område signalerer, at nogen tager ansvar, og at kriminalitet er uacceptabel. Metoden tager udgangspunkt i den viden, som virksomhederne og folk, som arbejder i området har. De har det største kendskab til de lokale forhold, og hvad der kan være med til at øge trygheden. Invitér naboerne, kommunen og det lokale politi og gå en tur i erhvervsområdet. Find de utrygge steder, der kan forbedres. Det er en god metode, der både skaber større tryghed og nedbringer kriminalitet. I Danmark er der gode erfaringer med tryghedsvandringer i industriområderne i Vejen og Padborg. Læs mere i Det Kriminalpræventive Råds folder Tryghedsvandring i et Erhvervsområde. Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring i et erhvervs område Et erfaringshæfte 23 3 Kelling og Wilson (1982) 2 amerikanske forskere, som i 1982 udviklede Broken Windows teorien. Metaforen siger, at hvis det knuste vindue forbliver knust, så signalerer det, at alle er ligeglade, og så koster det ikke noget at knuse flere vinduer.

20 2.15 Tænk sikkerheden med og beskyt din virksomhed I gennemførte Politiets Efterretningstjeneste (PET) sammen med DI et samarbejdsprojekt med fokus på danske virksomheders sikkerhed, robusthed og sårbarhed. I forbindelse med samarbejdet har DI og PET blandt andet udgivet publikationen Tænk Sikkerheden med - Et best practice beredskab til danske virksomheder. Publikationen viser, hvad virksomheden konkret kan gøre for at håndtere sikkerheden og beskytte virksomheden og dens værdier. Publikationen samler erfaringerne fra DI og PET s samarbejde. DI og PET har også udgivet publikationen Beskyt din virksomhed, som viser, hvad virksomheder konkret kan gøre for at håndtere sikkerhed og beskytte virksomheden og dens værdier. Publikationen giver redskaber til at identificere trusler, vurdere sårbarheder og planlægge et beredskab herunder overveje de værst tænkelige scenarier i sikkerhedsplanlægningen og også tænke det uventede ind i beredskabet. Beskyt din virksomhed rangordner trusler på følgende måde: 1) Svind, tyveri og kriminalitet 2) Industrispionage, tyveri eller misbrug af informationer 3) Risiko for kopiering af varer, produkter og viden 4) Overfald, kidnapning og røveri under rejser 5) Terrorangreb på virksomheden eller virksomhedens ansatte 24