29. februar 2012 Ref.: AKS J.nr.:

Transkript

1 Til akademisk råds medlemmer Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej Aalborg Øst Tlf Fax Ledelsessekretariatet Ann Karina Schelde Direkte tlf februar 2012 Ref.: AKS J.nr.: Indkaldelse til møde i akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, onsdag den 7. marts 2012, kl , Niels Jernes Vej 10 (NOVI), mødelokale 3 Troels Hedegaard Dissing, Fakultetskontorets Økonomicenter deltager under pkt. 5 Dini Boer, Fakultetskontorets HR-center deltager under punkterne Åbent møde Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden for akademisk råds møde Velkommen til akademisk råd 2012, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Bilag a: Oversigt over medlemmer og observatører Bilag b: Mødeplan Forretningsorden for akademisk råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Bilag : Standardforretningsorden for kollegiale organer ved AAU. Det indstilles, at AR beslutter ikke at udarbejde suppleringer til standardforretningsorden. (kl ) 4. Drøftelse af opgaver og mødeform i akademisk råd. Herunder evt. temadrøftelser Bilag a: Opgaver i akademisk råd eksisterende vedtægt og forslag til ny vedtægt Bilag b: Oversigt over forslag til temadrøftelser (fra marts 2011) (kl ) 5. Orientering om økonomisk resultat 2011, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Bilag a: Afvigelsesforklaringer til 3. periodeopfølgning Bilag b: Økonomisk periodeopfølgning 3. periode 2011 (kl ) 6. Høring Udviklingskontrakt Bilag a: Høring om Udviklingskontrakt Bilag b: Udkast til Udviklingskontrakten Pause kl

2 Lukket møde (kl ) 7. Fortroligt Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. antagelse af César Fernández de las Penas indleverede afhandling: Clinical Evidence of Generalished Mechanical Hypersensitivity in Local Musculoskeletal Pain Syndromes and Headaches mhp. erhvervelse af doktorgrad Bilag : Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, sammenfatning, kandidatens CV samt CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget 8. Fortroligt Udtalelse fra bedømmelsesudvalg vedr. æresdoktor i forbindelse med AAU s årsfest den 13. april 2012 Bilag : Bedømmelsesudvalgets bedømmelse, nomineringsindstilling samt kandidatens CV 9. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. tildeling af titlen adjungeret lektor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet Bilag : Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, CV for eksternt medlem af bedømmelsesudvalget samt kandidatens CV. Motiverende indstilling eftersendes 10. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. tildeling af titlen adjungeret lektor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet Bilag : Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, motiverende indstilling, CV for eksternt medlem af bedømmelsesudvalget samt kandidatens CV 11. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. tildeling af titlen som adjungeret lektor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet Bilag : Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, motiverende indstilling, CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget samt kandidatens CV 12. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. tildeling af titlen adjungeret professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet Bilag : Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget, kandidatens CV. Motiverende indstilling eftersendes 13. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. tildeling af titlen adjungeret professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet Bilag : Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, motiverende indstilling, CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget samt kandidatens CV 14. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. tildeling af titlen adjungeret professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet Bilag : Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, motiverende indstilling, CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget samt kandidatens CV 15. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. professorstilling indenfor Human Integrative Neuroscience Technology (stillings nr ) ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Bilag : Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, stillingsopslag samt CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget Side 2 af

3 16. Fortroligt - Indstilling vedr. sammensætning af sagkyndigt udvalg vedr. professorstilling indenfor Medical Ethics and Bioethics (stillings nr ) ved Institut for Læring og Fysiologi Bilag : Oversigt over medlemmer af bedømmelsesudvalget, stillingsopslag samt CV for eksterne medlemmer af bedømmelsesudvalget 17. Tildeling af ph.d.-graden til cand.scient. biologi Dejan Ristic, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Afhandlingens titel Pharmacological mechanisms of neck muscle nociception in a translational murine model for tension-type headache. Bilag : Indstilling fra bedømmelsesudvalget 18. Tildeling af ph.d.-graden til cand.scient. Louiza Bohn Thomsen, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Afhandlingens titel Non-viral delivery strategies to enable transport of macromolecules into and across the brain capillary endothelial cells. Bilag : Indstilling fra bedømmelsesudvalget Åbent møde (kl ) 19. Meddelelser a. Sager godkendt af dekanen Bilag a: Fortegnelse over sager godkendt af dekanen i perioden b. Midtvejsevaluering af lægeuddannelsen og ansøgning om øget optag Bilag b: Brev til ministeren vedr. midtvejsevaluering Lægeuddannelsen, midtvejsevalueringen samt tidligere fremsendt ansøgning om øget dimensionering på medicinuddannelsen på Aalborg Universitet c. Pædagogisk dag 14. marts Eventuelt Side 3 af

4 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Ledelsessekretariatet Medlemmer af Akademisk Råd 2012, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Akademisk Råd ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (funktionsperiode 1. februar januar 2013) består af følgende medlemmer: Formand: Dekan Egon Toft Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Tlf VIP-repræsentanter: Professor Pascal Madeleine Lektor Lasse Riis Østergaard Adjunkt Diana Stentoft Lektor Carsten Dahl Mørch Professor Torben Moos Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Institut for Læring og Filosofi Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Tlf Tlf Tlf Tlf Tlf Studerende: Studerende Kasper Bendix Johnsen Studerende Søren V. Knudsen Observatører: Bibliotekar Else Ramsgaard (TAP) Sektionsleder Susanne Nielsen Lundis (TAP) Ph.d.-studerende Kirstine Rosenbeck Gøeg Medicin med industriel specialisering (6. semester) Medicin (4.semester) Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Tlf Tlf Tlf Tlf Tlf Sekretariatsbetjening: Ann Karina Schelde, tlf Side 1 / 1

5 SUND mødekalender 2012 FEBRUAR MARTS APRIL MAJ JUNI O 1 T 1 S 1 T 1 F 1 S 1 T 2 F 2 FSU M 2 14 O 2 L 2 M 2 27 F 3 L 3 T 3 T 3 S 3 T 3 L 4 S 4 O 4 Deadline AR F 4 St Bededag M 4 23 O 4 S 5 M 5 10 T 5 L 5 T 5 T 5 M 6 6 T 6 F 6 S 6 O 6 F 6 T 7 O 7 Akademisk Råd L 7 Påske M 7 19 T 7 L 7 O 8 Rektors møder T 8 S 8 T 8 F 8 Deadline AR S 8 T 9 F 9 M 9 15 O 9 L 9 M 9 28 F 10 L 10 T 10 T 10 S 10 T 10 L 11 S 11 O 11 F 11 M O 11 S 12 M 12 Ledelsesmøde 11 T 12 L 12 T 12 T 12 M 13 Ledelsesmøde 7 T 13 F 13 S 13 O 13 Rektors møder F 13 T 14 O 14 Ph.d.-udvalg L 14 M 14 Ledelsesmøde 20 T 14 L 14 O 15 T 15 S 15 T 15 F 15 FSU S 15 T 16 F 16 M 16 Ledelsesmøde 16 O 16 L 16 M F 17 L 17 T 17 T 17 S 17 T 17 L 18 S 18 O 18 Akademisk Råd F 18 M O 18 S 19 M T 19 L 19 T 19 T 19 M 20 8 T 20 F 20 S 20 O 20 Akademisk Råd / ph.d.-udv F 20 T 21 O 21 L 21 M T 21 L 21 O 22 T 22 S 22 T 22 F 22 S 22 T 23 F 23 M O 23 L 23 M F 24 Deadline AR L 24 T 24 T 24 S 24 T 24 L 25 S 25 O 25 Rektors møder F 25 M 25 Ledelsesmøde 26 O 25 S 26 M 26 Ledelsesmøde 13 T 26 L 26 T 26 T 26 M 27 Ledelsesmøde 9 T 27 F 27 S 27 O 27 F 27 T 28 O 28 L 28 M pinsedag T 28 L 28 O 29 T 29 S 29 T 29 Ledelsesmøde F 29 S 29 F 30 M 30 Ledelsesmøde 18 O 30 DRU møde L 30 M L 31 T 31 T 31 JULI

6 SUND mødekalender 2012 AUGUST SEPTEMBER OKTOBER NOVEMBER DECEMBER JANUAR (2013) O 1 L 1 M 1 40 T 1 L 1 T 1 T 2 S 2 T 2 F 2 S 2 O 2 F 2 M 3 36 O 3 L 3 M 3 Ledelsesmøde 49 T 3 L 4 T 4 T 4 S 4 T 4 F 4 S 5 O 5 F 5 M 5 45 O 5 Rektors møder L 5 M 6 32 T 6 L 6 T 6 T 6 S 6 T 7 F 7 Deadline AR S 7 O 7 F 7 FSU M 7 2 O 8 L 8 M 8 Ledelsesmøde 41 T 8 L 8 T 8 T 9 S 9 T 9 F 9 S 9 O 9 F 10 M O 10 Rektors møder L 10 M T 10 L 11 T 11 T 11 S 11 T 11 F 11 S 12 O 12 Ph.d.-udvalg F 12 M 12 Ledelsesmøde 46 O 12 Akademisk Råd /ph.d.-udval 12 M 13 Ledelsesmøde 33 T 13 L 13 T 13 T 13 S 13 T 14 F 14 FSU S 14 O 14 DRU møde F 14 M 14 3 O 15 L 15 M T 15 L 15 T 15 T 16 S 16 T 16 F 16 S 16 O 16 F 17 M 17 Ledelsesmøde 38 O 17 L 17 M 17 Ledelsesmøde 51 T 17 L 18 T 18 T 18 S 18 T 18 F 18 Deadline AR S 19 O 19 Akademisk Råd F 19 Deadline AR M O 19 L 19 M T 20 L 20 T 20 T 20 S 20 T 21 F 21 S 21 O 21 F 21 M 21 4 O 22 L 22 M T 22 L 22 T 22 T 23 S 23 T 23 F 23 S 23 O 23 F 24 M O 24 L 24 M 24 juleaften 52 T 24 L 25 T 25 T 25 S 25 T juledag F 25 S 26 O 26 F 26 M O 26 L 26 M 27 Ledelsesmøde 35 T 27 L 27 T 27 T 27 S 27 T 28 F 28 S 28 O 28 F 28 M 28 5 O 29 L 29 M 29 Ledelsesmøde 44 T 29 L 29 T 29 T 30 S 30 T 30 F 30 Deadline AR S 30 O 30 Akademisk Råd F 31 O 31 Akademisk Råd M 31 1 T 31

7

8

9

10

11

12

13 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Ledelsessekretariatet Dokument dato: Dokumentansvarlig: bbc Senest revideret: Senest revideret af: Opgaver i akademisk råd Nugældende vedtægt at udtale sig til dekanen om den interne fordeling af bevillinger at udtale sig til dekan om centrale strategiske forsknings- og uddannelsesornråder og planer for vidensudveksling at indstille til dekanen om sammensætningen af sagkyndige udvalg, der skal bedømme ansøgere til videnskabelige stillinger at tildele ph.d. - og doktorgrader Akademisk r~d kan udtale sig om alle akademiske forhold af væsentlig betydning for fakultetets virksomhed og har pligt til at drøfte akademiske forhold, som rektor og dekanen forelægger. Forslag til ny vedtægt Vælger egen formand Godkender strategiplan Tildeler ph.d.- og doktorgrader Nedsætter sagkyndige udvalg Deltager i Akademisk Konference Fastlægger retningslinjer vedr. god videnskabelig praksis Indstiller budget Udtaler sig om forskningsfriheden Udtaler sig om den fysiske udbygning Side 1 / 2

14 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Ledelsessekretariatet Arbejder for diversitet / ligebehandling Rådgiver dekanen om kvalitetssikring af uddannelser Side 2 / 2

15 Oversigt over foreslåede temaer - drøftet på møde i det tidligere INS akademiske råd og efterfølgende i SUND akademisk råd (9. marts 2011) 1. Udvikling af campusmiljøet, studiemiljøet og rekruttering af nye studerende 2. Strategi i forhold til campuskulturen hvad vil det sige at lave et godt campusliv? 3. Internationalt udviklingssamarbejde (Arne Remmen holder gerne et indlæg herom sammen med Lene Lange + Internationalt kontor kunne også inviteres) 4. Samarbejde på tværs af institutter (når de fleste incitamentsstrukturer fremmer institut-siloerne og når nogle af de tværgående tiltag ikke rigtigt har fungeret) 5. Institut-struktur 6. Evaluering af erfaringer med decentralisering af økonomien (evt. sammen med punkt 23). 7. Evaluering ift. schools (for tidligt at gøre i 2011). 8. Sammenhæng mellem schools og studienævn (matrix struktur, beføjelser og kompetencer) 9. Evaluering ift. AAU innovation 10. Samspillet mellem centraladministrationen og institutterne 11. Nye uddannelsesinitiativer hvilke kriterier lægger vi til grund for nye indsatser 12. Kvalitetssikring af forskning Universitets ranking, international akkreditering og international evaluering af forskerskoler i samme forbindelse. 13. APV/Studentermiljø 14. Fremadrettet handlingsplan iht. APV 15. Innovativt universitet tendensen til at fokusere på eksterne midler bliver større. Der må være andre forhold, der er vigtigere som eksempelvis "fri forskning". 16. Incitament strukturen i forhold til pointsystemer. 17. Udviklingskontrakten/forskningsindsatsområder AR vil gerne være på forkant på dette område, så de kan komme med et udspil. 18. Samspil ml. kursus og projekt 19. Budget på tidligere 20. Strategi i forhold til kommercialisering og innovation. Incitament strukturerne og ledelsen. 21. International akkreditering af studierne. 22. PBL i relation til den nye struktur. (uddannelse af nye internationale medarbejdere/studerende (maks. 30 ECTS), adjunktkursus, dokumentation af tavs viden, erfaringsudveksling). 23. Kritisk eftersyn af incitament strukturerne i forhold til rammestyring (BFI, ekstern funding, undervisning etc.). Hvad er målet, hvilke værktøjer anvendes og opnås målet? 24. Opbygning af uddannelser 25. Kommercialiseringsaktiviteter og meritering 26. Identitetsstrategi og vision

16 Afvigelsesforklaringer til 3. periodeopfølgning for SUND SUND s afvigelser er over for ØA kommenteret i forhold til følgende budgetposter: 1.1 Statstilskud lavere indtægt 1.2 Salg af varer og tjenesteydelser højere indtægt 1.3 Tilskudsfinansierede aktiviteter højere indtægt Husleje højere omkostning Andre forbrugsomkostninger lavere omkostning 3.2 Personaleomkostninger lavere omkostning 3.3 Andre driftsomkostninger lavere omkostning Resultat højere indtægt ØA kommentere budgetafvigelse på interne bidrag som viser en højere udgifter på 1,4 mio. kr. samt øvrige intern handel og bidrag fakt/ins som viser højere udgifter på 1,1 mio. kr. Dekanen for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og dekanen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet vil modtage en særskilt rapport omkring fællesområdet, som ikke indgår i denne rapportering. Estimat i forhold til årets resultat Der var ved 2. periodeopfølgning estimeret et overskud på mellem 8-11,5 mio. kr. Det realiserede overskud blev 13,2 mio.kr. Afvigelsen skyldes primært at reguleringen på feriepenge ikke var så stor som forventet, samt at der ikke er ansat så mange medarbejdere som forventet. Derudover er der frikøbt mere personale til projekter end der var estimeret. Opfølgning på strategi budget 2011 Resultatet for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet viser et overskud på ca. 13 mio. kr. heraf ca. 10 mio. kr. på fakultetsniveau. Der var for 2011 budgetteret med et resultatbudget i balance. Ved 2. periodeopfølgning blev der estimeret et resultat på mellem 8 og 11,5 mio. kr. Der var på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet afsat en ikke disponeret strategipulje på 8,5 mio. kr. til udvikling af aktiviteter på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (etableret pr. 1/9 2010) med særlig henblik på: Rekruttering af internationale top-forskere Udvikling af laboratorier og indkøb af udstyr Opbygning af nye tværfaglige forskningscentre Det har været vanskeligt at rekruttere top-forskere fra udlandet. Der har i to tilfælde været lange forhandlingsforløb, hvor kandidater har været særdeles interesserede i de faglige muligheder på Aalborg Universitet, men hvor det ikke har været muligt at tilbyde lønninger, der var attraktive i forhold til deres nuværende eller konkurrerende ansættelser.

17 Som følge af at det ikke er lykkedes at rekruttere de forventede top-forskere fra udlandet, har der også været en mindre udgift til udstyr og apparatur, som skulle have været stillet til rådighed til de pågældende. Indkøb af plastic-lig fra Kina har endvidere måttet opgives, idet sælger i Kina ikke har kunnet dokumentere, at lig er anvendt efter forudgående aftale med afdøde. Indkøb af apparat til at sortere celler er udskudt. Der var her budgetteret med en udgift på 1 mio. kr. Opbygning af nye tværfakultære forskningscentre er påbegyndt. Der er indgået samarbejde mellem Region Nordjylland og AAU (Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet) om etablering af Center for Improvement in Healthcare. Centret er placeret i Institut for Økonomi og Ledelse under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Der har i 2011 ikke været de forventede udgifter for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, idet aktivitetsomfanget har været lavere end forventet. Det har vist sig særdeles kompliceret at etablere tværfakultært samarbejde, hvilket har forsinket centeretableringen. Endvidere har aktiviteterne i 2011 udelukkende været finansieret af eksterne midler. Indtægter Statstilskud Der er budgetteret med 134,4 mio. kr. og realiseret 130,2 mio. kr. Som nedenstående tabel viser skyldes den mindre indtægt på 4,2 mio. kr. primært ændrede STÅ indtægter, samt ændringer i midler til forskning og Ph.d.- uddannelse. Der var estimeret ved 2. periodeopfølgning en regulering på 4,5 mio. kr., hvilket giver er afvigelse på 0,3 mio. kr. i forhold til den endelige regulering. Salg af varer og tjenesteydelser Der er på salg af varer og tjenesteydelser budgetteret med en omsætning på 1,0 mio. kr., men der er samlet realiseret en omsætning på 2,5 mio. kr. Afvigelsen skyldes på UK 10 viderefakturering på 0,4 mio., refundering fra Sygehus Vendsyssel vedr. finansiering af Ph.d.er på 0,3 mio. kr. samt 0,1 mio. kr. uforudsete rejserefusioner. På UK 90 skyldes afvigelsen på 0,7 mio. kr. en mangelfuld budgettering. Ved 2. periodeopfølgning blev der estimeret med en omsætning på 2,4 mio. kr. Tilskudsfinansierede aktiviteter Der er budgetteret med 33,1 mio. kr. og der er realiseret 35,2 mio. kr. Afvigelsen udgør 2,1 mio. kr. i meromsætning og kan næsten udelukkende relateres til tilskudsfinansieret forskning på institutniveau. Dette skyldes primært mangelfuld budgettering af projekter. Det skal tillige bemærkes, at stigningen i højere grad skyldes mangelfuld budgettering af projekter, der var kendt på budgetteringstidspunktet end en udmøntning af projektbufferen.

18 Omkostninger Husleje Der er budgetteret med 1,4 mio. kr. og realiseret 2,6 mio. kr. i huslejeomkostning, hvilket giver en meromkostning på 1,2 mio. kr. Afvigelsen på husleje skyldes, at der er afholdt omkostninger på 0,5 mio. kr. til medfinansiering af Biomedicinsk Laboratorium ved Aalborg Sygehus (Dyrestalden). Denne omkostning vedrører 2010 og er periodiseret under andre forbrugsomkostninger. Beløbet er derfor tilbageført under denne post. Merforbruget under husleje udlignes derfor af et tilsvarende mindre forbrug under andre forbrugsomkostninger. Det resterende yderligere forbrug skyldes merforbrug af halleje til idrætsstuderende. Ved 2. periode blev der estimeret 2,0 mio. kr., merforbruget skyldtes hovedsageligt større forbrug til leje af idrætshaler. Andre forbrugsomkostninger Der er budgetteret med 19,5 mio. kr. og realiseret 18,0 mio. kr., hvilket giver en afvigelse på 1,4 mio. kr. i mindre forbrug. Derudover er der tilbageført en periodisering på 0,5 mio. kr., som er konteret under husleje. Dette giver en samlet afvigelse på 1,9 mio.kr. Afvigelsen er fordelt således så der er merforbrug på institutniveau på ca. 1,5, mens der er et mindre forbrug på 2,9 mio.kr. på School- og fakultetsniveau. Merforbruger på institutniveau skyldes overordnet en lang række ikke budgetterede omkostninger, bl.a. som følge af kraftig vækst. På fakultetsniveau er der en afvigelse på 2,4 mio. kr. Dette mindre forbrug skyldes hovedsageligt, at der er budgetteret med en buffer på 1,8 mio. kr. til ekstra medfinansiering af udstyr. Den ekstra pulje er realiseret delvist på institutniveau, hvilket også var hensigten på budgetteringstidspunktet. Herudover har der generelt været et langt lavere forbrug end både budgetteret og estimeret. Der var ved 2. periodeopfølgning estimeret omkostninger på 20,0 mio. kr. der er kun realiseret omkostninger for 18,8 mio. kr. Bag afvigelsen på 2,0 mio. kr. er et merforbrug på institutniveau og et markant mindre forbrug på fakultetsniveau. Personaleomkostninger Personaleomkostninger er budgetteret med 91,7 mio. kr. og realiseret 77,6 mio. kr. Der er således brugt 14,1 mio. kr. mindre end budgetteret. Afvigelsen skyldes primært en afsat pulje til nyansættelser på fakultetsniveau på 8,5 mio. kr., der ikke er forbrugt samt et mindre forbrug på institutniveau, som skyldes senere igangsættelses af nye stillinger. Derudover har der været en mindre regulering på feriepengehensættelser end budgetteret, en afvigelse der udgør 2,3 mio. kr. Ved 2. periodeopfølgning blev der estimeret med personaleomkostninger for 85,2 mio. kr. Af- og nedskrivninger Der er budgetteret med 4,1 mio. kr. og realiseret 1,9 mio. kr. Forskellen på 2,2 mio. kr. skyldes lavere nedskrivninger på patenter, lavere afskrivninger på anlæg og udstyr samt større indtægter fra afskrivninger på donerede anlæg end budgetteret. De lavere nedskrivninger på patenter og kapitalandele som udgør 0,8 mio. kr. skyldes, at der i budget var forudsat en fordeling af disse mellem SUND og TEKNAT efter en fordelingsnøgle. Det er imidlertid besluttet at kommercialiseringsaktivitet henhører under TEKNAT hvorfor nedskrivninger på patenter og kapitalandele alene foregår på TEKNAT. Forbruget er 0,8 mio. kr. lavere end estimeret ved 2. periodeopfølgning. Den øvrige afvigelse er som forventet ved estimat i 2. periode.

19 Økonomisk Periodeopfølgning 1 3. periode 2011 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) 24. februar 2012

20 Afvigelsesforklaringer til periodeopfølgning for SUND SUND s afvigelser er over for ØA kommenteret i forhold til følgende budgetposter: 1.1 Statstilskud lavere indtægt 1.2 Salg af varer og tjenesteydelser højere indtægt 1.3 Tilskudsfinansierede aktiviteter højere indtægt Husleje højere omkostning Andre forbrugsomkostninger lavere omkostning 3.2 Personaleomkostninger lavere omkostning 3.3 Andre driftsomkostninger lavere omkostning Resultat højere indtægt ØA kommentere budgetafvigelse på interne bidrag som viser en højere udgifter på 1,4 mio. kr. samt øvrige intern handel og bidrag fakt/ins som viser højere udgifter på 1,1 mio.kr. Dekanen for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og dekanen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet vil modtage en særskilt rapport omkring fællesområdet, som ikke indgår i denne her rapportering. Estimat i forhold til årets resultat Nedenfor følger hovedområdets opfølgning på estimat i forhold til årets resultat Alle enheder blev ved 2. periodeafslutning bedt om at lave årsestimat på alle hovedposter. Indmeldingerne fra enhederne er konsolideret sammen til hovedområdets estimat, dette har vi i nedenstående afsnit sammenholdt med realiseret og forklaret på hovedpostniveau. Tabel 1 Estimat i forhold til årets resultat, mio.kr. Estimat Realiseret Afvigelse Statstilskud 4,5 4,2 0,3 Salg af varer og tjenesteydelser 2,4 2,5-0,1 Tilskudsfinansieret aktiviteter 38,2 36,4 1,8 Overhead 6,9 6,9 0 Husleje 2 2,6-0,6 Andre forbrugsomkostninger 20 18,8 1,2 Personaleomkostninger 83 77,6 5,4 Af-/ og nedskrivninger 2,7 1,9 0,8 Afvigelsen på 1,8 mio. kr. på tilskudsfinansieret aktiviteter skyldes primært at der er frikøbt mere personale til projekterne end estimeret. Den større afvigelse der er på personaleomkostninger skyldes primært at der er afsat en større hensættelse til regulering af feriepenge. Denne regulering blev ikke så stor som forventet. Derudover skyldes afvigelsen at man ikke er nået helt i mål med ansættelser og dermed ikke helt har haft de lønudgifter man har estimeret. Afvigelsen på forbrugsomkostninger skyldes et større forbrug på institutniveau og et markant lavere forbrug på fakultetet. Afvigelsen på af-/ og nedskrivninger skyldes at den forventede fordeling af patenter og kapitalandele ikke er sket, idet det er besluttet at kommercialisering henhører under TEKNAT. Side 2 af 11

21 Til bestyrelsen Der var ved 2. periodeopfølgning estimeret et overskud på mellem 8-11,5 mio. kr. Det realiserede overskud blev 13,2 mio.kr. Afvigelsen skyldes primært at reguleringen på feriepenge ikke var så stor som forventet, samt at der ikke er ansat så mange medarbejdere som forventet. Derudover er der frikøbt mere personale til projekter end der var estimeret. Opfølgning på strategi budget 2011 Resultatet for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet viser et overskud på ca. 13 mio. kr. heraf ca. 10 mio. kr. på fakultetsniveau. Der var for 2011 budgetteret med et resultatbudget i balance. Ved 2. periodeopfølgning blev der estimeret et resultat på mellem 8 og 11,5 mio. kr. Der var på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet afsat en ikke disponeret strategipulje på 8,5 mio. kr. til udvikling af aktiviteter på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (etableret pr. 1/9 2010) med særlig henblik på: Rekruttering af internationale top-forskere Udvikling af laboratorier og indkøb af udstyr Opbygning af nye tværfaglige forskningscentre Det har været vanskeligt at rekruttere top-forskere fra udlandet. Der har i to tilfælde været lange forhandlingsforløb, hvor kandidater har været særdeles interesserede i de faglige muligheder på Aalborg Universitet, men hvor det ikke har været muligt at tilbyde lønninger, der var attraktive i forhold til deres nuværende eller konkurrerende ansættelser. Som følge af at det ikke er lykkedes at rekruttere de forventede top-forskere fra udlandet, har der også været en mindre udgift til udstyr og apparatur, som skulle have været stillet til rådighed til de pågældende. Indkøb af plastic-lig fra Kina har endvidere måttet opgives, idet sælger i Kina ikke har kunnet dokumentere, at lig er anvendt efter forudgående aftale med afdøde. Indkøb af apparat til at sortere celler er udskudt. Der var her budgetteret med en udgift på 1 mio. kr. Opbygning af nye tværfakultære forskningscentre er påbegyndt. Der er indgået samarbejde mellem Region Nordjylland og AAU (Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet) om etablering af Center for Improvement in Healthcare. Centret er placeret i Institut for Økonomi og Ledelse under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Der har i 2011 ikke været de forventede udgifter for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, idet aktivitetsomfanget har været lavere end forventet. Det har vist sig særdeles kompliceret at etablere tværfakultært samarbejde, hvilket har forsinket centeretableringen. Endvidere har aktiviteterne i 2011 udelukkende været finansieret af eksterne midler. Side 3 af 11

22 Indtægter Statstilskud Tabel 2 Statstilskud, kr Indtægter STÅ Forskning Ph.d.-uddannelse Andre -42 I alt Estimat i forhold til årets resultat Der var estimeret ved 2. periodeopfølgning en regulering på 4,5 mio. kr., hvilket giver er afvigelse på 0,3 mio. kr. i forhold til den endelige regulering. Afvigelsen kræver ikke yderligere forklaring. Til bestyrelsen Der er budgetteret med 134,4 mio. kr. og realiseret 130,2 mio. kr. Som nedenstående tabel viser skyldes den mindre indtægt på 4,2 mio. kr. primært ændrede STÅ indtægter, samt ændringer i midler til forskning og Ph.d.- uddannelse. Der var estimeret ved 2. periodeopfølgning en regulering på 4,5 mio. kr., hvilket giver er afvigelse på 0,3 mio. kr. i forhold til den endelige regulering. Salg af varer og tjenesteydelser Tabel 3- Salg af vare- og tjenesteydelser kr. UK Budget Realiseret Afvigelse Kilde: Udtræk fra QV samt data fra Mie Bech Tabel 4 - Salg af vare- og tjenesteydelser kr. UK 10 UK 90 Enhed Budget Realiseret Afvigelse Budget Realiseret Afvigelse Health Læring School Fakultetet Kilde: Udtræk fra QV Der er budgetteret med 1,0 mio. kr. og realiseret 2,5 mio. kr. Det giver en afvigelse på 1,5 mio. kr. UK 10 Ordinær drift Der er budgetteret med 1,0 mio. kr. og realiseret 1,7 mio. kr. Den yderligere indtægt på 0,7 mio. kr. skyldes viderefakturering på 0,4 mio., refundering fra Sygehus Vendsyssel vedr. finansiering af Ph.d.er på 0,3 mio. kr. samt 0,1 mio. kr. uforudsete rejserefusioner. Side 4 af 11

23 UK 90 Indtægtsdækket virksomhed Der er budgetteret med 0,0 mio. kr. og realiseret 0,7 mio. kr. Afvigelsen er realiseret på Health og skyldes en mangelfuld budgettering. Estimat i forhold til resultat Der var estimeret et resultat på 2,4 mio. kr. fordelt med 1,1 mio. kr. på UK 10 og 1,3 mio. på UK 90. Der er samlet realiseret 2,5 mio. kr., hvilket giver en samlet afvigelse på 0,1 mio. kr. og kræver ikke yderligere kommentarer. Til bestyrelsen Der er på salg af varer og tjenesteydelser budgetteret med en omsætning på 1,0 mio. kr., men der er samlet realiseret en omsætning på 2,5 mio. kr. Afvigelsen skyldes på UK 10 viderefakturering på 0,4 mio., refundering fra Sygehus Vendsyssel vedr. finansiering af Ph.d.er på 0,3 mio. kr. samt 0,1 mio. kr. uforudsete rejserefusioner. På UK 90 skyldes afvigelsen på 0,7 mio. kr. en mangelfuld budgettering. Ved 2. periodeopfølgning blev der estimeret med en omsætning på 2,4 mio. kr. Tilskudsfinansierede aktiviteter Tabel 5 Tilskudsfinansierede aktiviteter, kr UK Budget Realiseret Afvigelse Tabel 6 Tilskudsfinansierede aktiviteter, kr UK 95 UK 97 Enhed Budget Realiseret Afvigelse Budget Realiseret Afvigelse Health Læring School Fakultetet Der er budgetteret med 33,1 mio. kr. og der er realiseret 35,2 mio. kr. Den højere indtægt på 2,1 mio. kr. er primært realiseret på tilskudsfinansieret forskning. UK 95 Tilskudsfinansieret forskning Der er budgetteret med 31,9 mio. kr. og der er realiseret 33,7 mio. kr. Derudover er der realiseret projekter som endnu ikke er godkendt for 1,2 mio. kr. I alt en merindtægt på 3 mio. kr. Merindtægten skyldes primært mangelfuld budgettering af VIP-frikøb i forbindelse med Videnspredning samt FP7 projekter på i alt 2,3 mio. kr. Derudover har der været et højere frikøb af TAP-medarbejdere i forbindelse med projektet HST business park på 0,9 mio. kr. Dette skyldes at bevillingen først kom i hus efter budgetteringstidspunktet. Derudover henvises til afsnittet om forbrugsomkostninger. UK 97 Andre tilskudsfinansierede aktiviteter Der er budgetteret med 1,1 mio. kr. og der er realiseret 1,5 mio. kr. Afvigelsen på 0,4 mio. kr. kræver ingen nærmere forklaring. Side 5 af 11

24 Estimat i forhold til årets resultat Der var estimeret tilskudsfinansierede indtægter for 2011 på 38,2 mio. kr. hvilket er 1,8 mio. kr. mere end det realiserede når det tages højde for endnu ikke godkendte projekter. Afvigelsen kræver ikke yderligere forklaring. Til bestyrelsen Der er budgetteret med 33,1 mio. kr. og der er realiseret 35,2 mio. kr. Afvigelsen udgør 2,1 mio. kr. i meromsætning og kan næsten udelukkende relateres til tilskudsfinansieret forskning på institutniveau. Dette skyldes primært mangelfuld budgettering af projekter. Det skal tillige bemærkes, at stigningen i højere grad skyldes mangelfuld budgettering af projekter, der var kendt på budgetteringstidspunktet end en udmøntning af projektbufferen. Overhead UK 10 Ordinær drift / UK 90 Indtægtsdækket virksomhed Tabel 7 Overhead netto fordelt på hovedposter, kr Budget Realiseret Afvigelse Overhead ISO Medfinansiering Projektregulering Projekter uden underskrift Kilde: Udtræk fra QV samt data fra Mie Bech Der er budgetteret med en nettoindtægt på 8,9 mio. kr. og der er realiseret 6,9 mio. kr. Forskellen på 2,0 mio. kr. skyldes flere forhold. Færre OH indtægter fra projekter, projektbufferen har været budgetteret med en for høj OH sats, der end ikke kunne udlignes med en stigning i de tilskudsfinansierede aktiviteter, ekstra indtægter grundet projektlukning med overskud. Derudover er der 1,2 mio. kr. i projekter uden underskrift på HST Business Park projektet. Tabel 8 Overhead netto fordelt på enheder, kr Enhed Budget Realiseret Afvigelse Health Læring School Fakultetet Fordelt på enheder ses det at afvigelsen overvejende ligger på Institutniveau, som forklaret ovenfor. Estimat i forhold til resultat Tabel 9 Overhead netto estimat i forhold til resultat, kr UK Realiseret Estimat Afvigelse Estimatet afviger samlet set ikke fra det endelige resultat. De enkelte delelementer i estimatet ligger også meget tæt på det endelige resultat. Til bestyrelsen Den samlede nettoafvigelse for alle underkonti er på 11 t.kr. og kræver derfor ikke yderligere forklaring. Side 6 af 11

25 Omkostninger Forbrugsomkostninger Husleje Tabel 10 Husleje, kr UK Budget Realiseret Afvigelse Kilde: Udtræk fra QV samt data fra Mie Bech Tabel 11 Husleje, kr UK 10 UK 95 Enhed Budget Realiseret Afvigelse Budget Realiseret Afvigelse Health Læring School Fakultetet Kilde: Udtræk fra QV UK 10 Ordinær drift Der er budgetteret med 1,4 mio. kr. og realiseret 2,6 mio. kr. i huslejeomkostning, hvilket giver en meromkostning på 1,2 mio. kr. På institutniveau skyldes afvigelsen hovedsageligt, at der er forbrugt 0,5 mio. kr. til medfinansiering af dyrestalden. Omkostningen vedrører 2010 og er dermed også periodiseret. Periodiseringen er dog foretaget under andre forbrugsomkostninger. Merforbruget under husleje udlignes derfor af et tilsvarende mindre forbrug under andre forbrugsomkostninger. Den resterende del af afvigelsen skyldes at omkostninger til leje vedr. idrætsuddannelsen er underbudgetteret. Estimat i forhold til resultat Der blev ved 2. periodeopfølgning estimeret med et samlet forbrug på 2,0 mio. kr. Det samlede forbrug for året blev på 2,6 mio. kr. Det yderligere forbrug skyldes hovedsageligt større forbrug på leje af idrætslokaler end estimeret ved 2. periodeopfølgning. Til bestyrelsen Der er budgetteret med 1,4 mio. kr. og realiseret 2,6 mio. kr. i huslejeomkostning, hvilket giver en meromkostning på 1,2 mio. kr. Afvigelsen på husleje skyldes, at der er afholdt omkostninger på 0,5 mio. kr. til medfinansiering af Biomedicinsk Laboratorium ved Aalborg Sygehus (Dyrestalden). Denne omkostning vedrører 2010 og er periodiseret under andre forbrugsomkostninger. Beløbet er derfor tilbageført under denne post. Merforbruget under husleje udlignes derfor af et tilsvarende mindre forbrug under andre forbrugsomkostninger. Det resterende yderligere forbrug skyldes merforbrug af halleje til idrætsstuderende. Ved 2. periode blev der estimeret 2,0 mio. kr., merforbruget skyldtes hovedsageligt større forbrug til leje af idrætshaler. Side 7 af 11

26 3.1.2 Andre forbrugsomkostninger Tabel 12 Andre forbrugsomkostninger, kr UK Budget Realiseret Afvigelse Kilde: Udtræk fra QV samt data fra Mie Bech Tabel 13 Andre forbrugsomkostninger, kr UK 10 UK 95 UK 97 Enhed Budget Realiseret Afvigelse Budget Realiseret Afvigelse Budget Realiseret Afvigelse Health Læring School Fakultetet Kilde: Udtræk fra QV Der er budgetteret med 19,4 mio. kr. og realiseret 18,0 mio. kr., hvilket giver en afvigelse på 1,4 mio. kr. På institutniveau skyldes afvigelsen bl.a., som nævnt under husleje, at der er sket en tilbageførsel af en periodisering på 0,5 mio. kr. under andre forbrugsomkostninger, men konteret under husleje. Den faktiske afvigelse på institutniveau udgør derfor1,3 mio. kr. Denne afvigelse skyldes overvejende følgende uforudsete omkostninger. Indkøb af materialer til lægeuddannelsen, (jvf. opstartmidler til lægeuddannelsen ), driftsomkostninger af Biomedicins laboratorier, omkostninger til internat, workshops samt afvikling af doktorafhandling, indkøb af forskningsudstyr fra firmaet Cephalon, hvor regningen er blevet viderefaktureret til Karolinska Institut i Sverige. Derudover har der generelt været budgetteret for få omkostninger til instituttets generelle ekspansion. På School niveau udgør afvigelsen 0,4 mio. kr. i mindre forbrug, som skyldes, at der en del af omkostningerne der er betalt andet steds, derfor ligger udgiften som en intern overførsel i stedet. Der er faktisk samlet set et merforbrug på disse poster på 0,2 mio. kr. hvilket skyldes at flere udgifter har været generelt højere end forventet. På fakultetsniveau er der en afvigelse på 2,4 mio. kr. Dette mindre forbrug skyldes hovedsageligt, at der er budgetteret med en buffer på 1,8 mio. kr. til ekstra medfinansiering af udstyr. Den ekstra pulje er realiseret delvist på institutniveau, hvilket også var hensigten på budgetteringstidspunktet. Den resterende afvigelse skyldes at der generelt er forbrugt mindre af dekanens puljer på andre forbrugsomkostninger. Estimat i forhold til resultat Der var ved 2. periodeopfølgning estimeret omkostninger på 20,0 mio. kr. der er kun realiseret omkostninger for 18,8 mio. kr. Bag afvigelsen på 2,0 mio. kr. er et merforbrug på institutniveau og et markant mindre forbrug på fakultetsniveau. Til bestyrelsen Der er budgetteret med 19,5 mio. kr. og realiseret 18,0 mio. kr., hvilket giver en afvigelse på 1,4 mio. kr. i mindre forbrug. Derudover er der tilbageført en periodisering på 0,5 mio. kr., som er konteret under husleje. Dette giver en samlet afvigelse på 1,9 mio.kr. Afvigelsen er fordelt således så der er merforbrug på institutniveau på ca. 1,5, mens der er et mindre forbrug på 2,9 mio.kr. på School- og fakultetsniveau. Merforbruger på institutniveau skyldes overordnet en lang række ikke budgetterede omkostninger, bl.a. som følge af kraftig vækst. På fakultetsniveau er der en afvigelse på 2,4 mio. kr. Dette mindre forbrug skyldes hovedsageligt, at der er budgetteret med en buffer på 1,8 mio. kr. til ekstra medfinansiering af udstyr. Den ekstra pulje er realiseret delvist på Side 8 af 11

27 institutniveau, hvilket også var hensigten på budgetteringstidspunktet. Herudover har der generelt været et langt lavere forbrug end både budgetteret og estimeret. Der var ved 2. periodeopfølgning estimeret omkostninger på 20,0 mio. kr. der er kun realiseret omkostninger for 18,8 mio. kr. Bag afvigelsen på 2,0 mio. kr. er et merforbrug på institutniveau og et markant mindre forbrug på fakultetsniveau. Personaleomkostninger Tabel 14 Personaleomkostninger, kr UK Budget Realiseret Afvigelse Kilde: Udtræk fra QV samt data fra Mie Bech UK 10 og UK 90 UK 95 UK 97 Enhed Budget Realiseret Afvigelse Budget Realiseret Afvigelse Budget Realiseret Afvigelse Health Læring School Fakultetet Kilde: Udtræk fra QV Samlet set er der budgetteret med 91,7 mio. kr. og realiseret 77,6 mio. kr. Der er således brugt 14,1 mio. kr. mindre end budgetteret. UK 10 Ordinær drift Der er budgetteret 74,7 mio. kr. og realiseret 58 mio. kr., hvilket giver en afvigelse på 16,7 mio. kr. Afvigelsen på institutniveau skyldes primært, at der har været højere VIP-frikøb end budgetteret. VIP-frikøb til Videnspredning og FP7 projekter har været 2,3 mio. kr. højere end budgetteret. Derudover er der modtaget en bevilling til projektet HST Business Park efter budgetteringstidspunktet, hvilket har givet yderligere TAP-frikøb på 0,8 mio. Se også afsnit omkring tilskudsfinansierede aktiviteter. Derudover er en del stillinger indenfor undervisning og Ph.d.-området blevet besat senere end kalkuleret på budgettidspunktet. Dette giver en afvigelse på 1,1 mio. kr. til VIP og Ph.d. omkostninger. Derudover er der modtaget yderligere 0,9 mio. kr. mere i refusioner for medarbejdere i fleksjob end der var budgetteret med. Der er på fakultetsniveau budgetteret med 14,4 mio. kr. og realiseret 3,4 mio. kr. Afvigelsen udgør 11 mio. kr. i mindre forbrug og skyldes primært, at der er budgetteret med en pulje på 8,5 mio. til nyansættelser. Omkostningen til disse nyansættelser skal afholdes på instituttet, men er budgetteret på fakultetsniveau som en buffer, der skal modvirke ekstra underskud, der vil opstå på institutionsniveau, når ansættelserne effektueres. Men jf ovenstående har det ikke været behov for denne pulje. Derudover er der ved budgetteringstidspunktet afsat 2,6 mio. kr. til feriepengeforpligtigelse men der er kun lavet en regulering på 0,3 mio. kr., hvilket giver en afvigelse på 2,3 mio. kr. Dette skyldes en fejl i beregningen af hensættelsen, hvor der ikke er taget højde for modregning af FIK-feriepenge samt at feriepengegrundlaget har været sat for højt. UK 95 Tilskudsfinansieret forskning Side 9 af 11

28 Der er budgetteret 16,3 mio. kr. og realiseret 18,6 mio. kr., hvilket giver en afvigelse på 2,3 mio. kr. De højere omkostninger skyldes utilstrækkelig budgettering af TAP-omkostninger på projekterne og omposteringer af TAPomkostninger fra UK10 til projektet HST Business Park samt at man generelt har brugt flere penge på ansættelser end forventet. UK 97 Andre tilskudsfinansierede aktiviteter Der er budgetteret 0,8 mio. kr. og realiseret 1,1 mio. kr. Afvigelsen på 0,3 mio. kr. kræver ikke yderligere forklaring. Årets resultat i forhold til estimat På institutniveau var der efter 2. periodeopfølgning estimeret personaleomkostninger for 83 mio. kr. og der blev realiseret 77,6 mio. kr. en afvigelse på 5,4 mio. kr. Budgettet for VIP og Ph.d. ansættelser er ved 2. periodeopfølgning blevet fastholdt, men instituttet er ikke kommet helt i mål med ansættelserne og instituttet har derfor ikke haft helt de omkostninger der er estimeret. På fakultetsniveau har man ikke estimeret med en afvigelse på 2,3 mio. kr. på reguleringen af feriepenge og estimatet afvigere derfor fra den realiserede omkostning. Til bestyrelsen Personaleomkostninger er budgetteret med 91,7 mio. kr. og realiseret 77,6 mio. kr. Der er således brugt 14,1 mio. kr. mindre end budgetteret. Afvigelsen skyldes primært en afsat pulje til nyansættelser på fakultetsniveau på 8,5 mio. kr., der ikke er forbrugt samt et mindre forbrug på institutniveau, som skyldes senere igangsættelses af nye stillinger. Derudover har der været en mindre regulering på feriepengehensættelser end budgetteret, en afvigelse der udgør 2,3 mio. kr. Ved 2. periodeopfølgning blev der estimeret med personaleomkostninger for 85,2 mio. kr. Af- og nedskrivninger UK 10 Ordinær drift Tabel 15 Af- / nedskrivninger, kr Af- / nedskrivninger Budget Realiseret Afvigelse Patenter Kapitalandele Bygning Afgange Anlæg og bunket-it Donationer Kilde: Udtræk fra QV samt data fra Mie Bech Der er budgetteret med 4,1 mio. kr. og realiseret 1,9 mio. kr. Forskellen på 2,2 mio. kr. skyldes lavere nedskrivninger på patenter, lavere afskrivninger på anlæg og udstyr samt større indtægter fra afskrivninger på donerede anlæg end budgetteret. De lavere nedskrivninger på patenter og kapitalandele skyldes, at der i budget var forudsat en fordeling af disse mellem SUND og TEKNAT efter en fordelingsnøgle. Det er imidlertid besluttet af kommercialiseringsaktivitet henhører under TEKNAT, hvorfor nedskrivninger på patenter og kapitalandele alene foregår på TEKNAT. Afskrivninger på anlæg og udstyr viser et mindre forbrug på 1,0 mio. kr. Afvigelsen skyldes en fejl i prognosen, hvor afskrivninger på donerede anlæg blev medtaget dobbelt. Side 10 af 11

29 Indtægter fra afskrivninger på donerede anlæg viser er en merindtægt på 0,3 mio. kr. Afvigelsen skyldes underbudgettering, bl.a. som følge af væsentlig større donationer i perioden end budgetteret samt større afgange end forventet. Tabel 16 Investeringer fordelt på enheder, kr Enhed Budget Realiseret Afvigelse Budget Realiseret Afvigelse HEALTH LÆRING School FAKULTETET Kilde: Udtræk fra QV samt data fra Mie Bech Forventning til året UK 10 / UK 90 Donationer UK 95 / UK 97 Ved 2. periodes estimat var der forventning om et mindre forbrug på op til 1,4 mio. kr. mens det realiserede mindre forbrug blev på 2,2 mio. kr. Afvigelsen skyldes den forventede fordeling af patenter og kapitalandele ikke er sket idet det er besluttet at kommercialisering henhører under TEKNAT. For de øvrige poster svarer det realiserede til det estimerede ved 2. periode. Til bestyrelsen Der er budgetteret med 4,1 mio. kr. og realiseret 1,9 mio. kr. Forskellen på 2,2 mio. kr. skyldes lavere nedskrivninger på patenter, lavere afskrivninger på anlæg og udstyr samt større indtægter fra afskrivninger på donerede anlæg end budgetteret. De lavere nedskrivninger på patenter og kapitalandele som udgør 0,8 mio. kr. skyldes, at der i budget var forudsat en fordeling af disse mellem SUND og TEKNAT efter en fordelingsnøgle. Det er imidlertid besluttet at kommercialiseringsaktivitet henhører under TEKNAT hvorfor nedskrivninger på patenter og kapitalandele alene foregår på TEKNAT. Forbruget er 0,8 mio. kr. lavere end estimeret ved 2. periodeopfølgning. Den øvrige afvigelse er som forventet ved estimat i 2. periode. Side 11 af 11

30 Dokument dato: Dokumentansvarlig: bbc Senest revideret: Senest revideret af: Akademisk råd møde 7. marts Bilag til pkt. 6 Høring om udviklingskontrakt AAU skal med Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser indgå Udviklingskontrakt for perioden Udkast er nu i intern høring og er ligeledes vedlagt i oversigtsform. Behandlingen i akademisk råd indgå i Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets samlede høringssvar. Ministeren har udpeget fire pligtige mål, som er gældende for alle universiteter: 1. Bedre kvalitet i uddannelserne herunder fastholdelse af de studerende og bedre beskæftigelse 2. Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet 3. Hurtigere igennem 4. Øget innovationskapacitet AAU skal endvidere opstille 3 5 selvvalgte mål. På baggrund af drøftelser i bestyrelse og direktion samt med institut- og studieledere er de selvvalgte mål: 5. Internationalisering og Forskning 6. Eksternt samarbejde 7. Forskningsformidling Der skal til hvert mål opstilles indikatorer (hvordan kan det måles), og ambitionsniveauet skal fastlægges (hvad er det eller de konkrete måltal). Der er i udkastet 13 målepunkter. Det er hensigten at holde målepunkterne på et minimum og det forventes, at de udvalgte målepunkter kan indfries. Ministeriet har endvidere meldt ud, at det ikke må tage uforholdsmæssig mange ressourcer at tilvejebringe data. Side 1 / 1

31 Udkast til udviklingskontrakten februar 2012 Mål Målepunkter Datadefinition og datagrundlag Kvalitet i uddannelserne AAU vil arbejde for den forskningsbaserede undervisning og frie forskning gennem en høj andel af fuldtidsansatte videnskabelige undervisere, og sikring af tid til deres forskning. Sammenhæng i uddannelsessystemet AAU vil udvikle samarbejdet med professionshøjskolerne indenfor uddannelse, vidensoverførsel og forskning. 1. AAU vil sikre, at mindst 75 % af undervisningen leveres af ansatte indenfor stillingsstrukturen. 2. AAU vil afsætte ressourcer til fakulteterne, så de får mulighed for at afsætte 40 % forskningstid til professorer, lektorer og adjunkter. 3. AAU vil udbyde mindst 30 kandidatog masteruddannelser for professionsbachelorer uden suppleringskrav. VIP/DVIP ratio Budgetmodellen Nuværende status Uddannelse: 393 VIP og 93 DVIP = 486 i alt 29 kandidat- og masteruddannelser uden suppleringskrav Ansvarlig for levering af data ØA ØA Fakulteter Forslag til alternativt målepunkt/alternativ formulering Hurtigere igennem uddannelserne AAU vil være det universitet, hvor den største andel af de studerende består deres eksamen, og bliver færdige til tiden. 4. AAU vil opbygge en rollemodel for forskning og vidensoverførsel i samarbejde med University College Nordjylland. 5. AAU vil præstere flest STÅ pr. studerende i Danmark. 6. AAU vil have den laveste gennemførelsestid for bachelor + kandidatuddannelser i Danmark. Aktiviteter i regi af LSP centeret. SAMF formulerer målsætninger. Samf. Fakultet ØA/Uddannels esministeriets hjemmeside ØA/Uddannels esministeriets hjemmeside Øget innovationskapacitet AAU vil styrke det problembaserede 7. AAU vil sikre, at mindst 25 % af de Oprettelse af nyt VBN og

32 projektarbejde og innovationskapaciteten, og være det universitet, der får flest opfindelser ud af forskningsmidlerne. Internationalisering og Forskning AAU vil arbejde for en høj kvalitet i forskningen dokumenteret ved, at der kommer et stort antal forskningspublikationer ud af forskningsbevillingen, og for internationalisering af forskningen. Eksternt samarbejde AAU vil arbejde for et omfattende forskningssamarbejde med virksomheder og offentlige institutioner, såvel i form af forpligtende samarbejdsaftaler som videnskabeligt output. studerendes specialer gennemføres i samarbejde med virksomheder eller andre eksterne partnere i perioden. 8. AAU vil være det danske universitet med flest indberettede opfindelser i forhold til forskningsbevillingen. 9. AAU vil præstere mindst 2 BFI point pr. mio. kr. i forskningsbevilling i perioden. 10. AAU vil arbejde for, at mindst halvdelen af de videnskabelige artikler i Web of Science/Scopus har medforfattere fra andre lande. 11. AAU vil have mindst økonomisk forpligtende samarbejdsaftaler med virksomheder og andre partnere udenfor universitetsverdenen i perioden. registreringssystem, hvor studerende skal angive ekstern partner. Økonomiske forpligtende samarbejdsaftaler 1,9 BFI point i 2010 VBN fakulteter/skol er Kommercialise ring/uddannel sesministeriet s hjemmeside VBN ØA Forskningsformidling AAU vil værne om forskernes ytringsfrihed, og arbejde for, at universitetets viden kommer almenheden og den offentlige debat til gavn. 12. AAU vil arbejde for, at mindst 25 % af de videnskabelige artikler i Web of Science/Scopus har medforfattere udenfor universitetsverdenen. 13. AAU vil have mindst dokumenterede citationer i dagspressen i perioden. VBN VBN

33 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Fortegnelse over sager godkendt af dekanen i perioden (A1) = ansættelse med opslag (A2) = ansættelse uden opslag (tidsbegrænset) (1F) = 1. forlængelse (2F)= 2. forlængelse (G) = genansættelse (O) = oprykning Ansættelse/genansættelse af videnskabelige assistenter: Lars Pilegaard Thomsen, i perioden (A2) Henrik Vardinghus-Nielsen, i perioden (1F) Ansættelse/genansættelse af adjunkter (tidsbegrænset): Louiza Bohn Thomsen, i perioden (A1) Dejan Ristic, i perioden (A1) Ryan Larsen, I perioden (A1) Charlotte Overgaard, i perioden (A1) Line Lindhardt Egsgaard, i perioden Ansættelse/genansættelse af Postdoc (tidsbegrænset): Yukiko Makihara, i perioden (A2) Ansættelse/genansættelse af lektorer: Christian Sevcencu, fra Ansættelse/genansættelse af studieadjunkt: Per Jessen Nielsen, i perioden (1F) Ansættelse/genansættelse af Klinisk lektorer: Gitte Nielsen, i perioden (1F) Ansættelse/genansættelse af professorer: Pascal Madeleine, fra den (A1) Ansættelse/genansættelse af professorer (mso): Vladimir Zachar, i perioden (1F) Orlov: Jan Rüterbories, 20% i peroden Bo Bentsen, i perioden Opsigelser: Line Lindhardt Egsgaard, pr Opslag af stillinger: Professor in Medical and Health Education (60060), pr Professor in Medical Ethics and Bioethics (60059), pr

34 Uddannelsesminister Morten Østergaard Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse Postboks København K Rektor Fredrik Bajers Vej 5 Postboks Aalborg Tlf Fax rektor@adm.aau.dk Aalborg den 23. februar 2012 J.nr.: Kære Morten Østergaard, I brev af den 28. oktober 2011 ansøgte Aalborg Universitet om at få hævet det årlige optagelsestal til universitetets lægeuddannelse fra 50 til 100. Med udgangen af januar 2012 var 1. årgang af uddannelsen halvvejs igennem deres bacheloruddannelse, og i den anledning har universitetet gennemført en midtvejsevaluering af uddannelsen. Evalueringen peger på en uddannelse, der har været succesfuld på alle måder. Uddannelsespladserne på uddannelsen har været de mest efterspurgte på nogen dansk universitetsuddannelse Grænsekvotienten for at blive optaget var højere end i Aarhus og Odense Andelen af udenlandske studerende svarede til andelen på universitetet som helhed (ca. 10 %) 2/3 af de danske studerende kom fra Nordjylland 84 % af de optagne havde Aalborg Universitet som deres 1. prioritet De studerende var meget tilfredse med de fysiske rammer De studerende fandt uddannelsen krævende, og vurderede, at den opfyldte uddannelsens målsætning De studerende vurderede at undervisningen var interessant og fagligt udfordrende De studerende har haft stort udbytte af undervisningen De studerende har indtil nu bestået 93 % af deres eksaminer Der var mere end 100 ansøgere til de første 15 stillinger Parallelt med opbygningen af studiet udvides antallet af specialer med en professor i spidsen fra 15 til 37 Der er alle forudsætninger til stede til at fordoble optagelsestallet På denne baggrund håber jeg, at ministeren vil sige god for en forøgelse af optagelsestallet. Med venlig hilsen Finn Kjærsdam Rektor

35 1 side Lægeuddannelsen ved Aalborg Universitet Midtvejsevaluering, bacheloruddannelsen Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Februar 2012

36 side 2 Udgiver: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2012

37 3 side Forord I forbindelse med godkendelsen af oprettelsen af en lægeuddannelse ved Aalborg Universitet blev der udtalt en vis bekymring for, om det blot blev en uddannelse for studerende, der var blevet afvist ved de andre universiteter, om uddannelsen reelt kunne aflaste lægemanglen i Nordjylland, om det ville være muligt at få ansøgere til de videnskabelige stillinger ved uddannelsen, og om kvaliteten ville være i orden. Nærværende midtvejsevaluering af lægeuddannelsens bacheloruddannelse gør disse bekymringer til skamme. Der er ingen tvivl om, at uddannelsen vil komme til at medvirke til at aflaste lægemanglen i Nordjylland, ligesom en forøgelse af optaget vil medvirke til en yderligere aflastning. Det er en glæde for universitetet, at Danske Regioner bakker op omkring dette synspunkt, der styrkes af, at Aalborg Sygehus er det eneste universitetshospital, der har en uudnyttet klinisk uddannelseskapacitet. Selv efter en udvidelse med 50 yderligere uddannelsespladser vil Nordjylland ligge under landsgennemsnittet, når uddannelsespladserne ses i forhold til indbyggertallet, og uddannelsespladserne vil stadig være landets mest efterspurgte. Finn Kjærsdam Rektor Egon Toft Dekan

38 side 4 Lægeuddannelsen ved Aalborg Universitet Midtvejsevaluering, bacheloruddannelsen - februar 2012 Resume Den 1. september 2010 startede det første hold lægestuderende på AAU, og den 1. februar 2012 var de halvvejs igennem deres bachelorstudium. Den 1. september 2011 startede det andet hold lægestuderende. Uddannelsen er kommet godt fra start og har været en stor succes. Der var i ansøgere til hver studieplads, og grænsekvotienten for at blive optaget var 10,4. Der var 84 % af de optagne, der havde Aalborg Universitet som deres 1. prioritet, og 2 ud af 3 af de danske studerende kom fra Nordjylland. Effekten af dette vil være, at en stor del af de studerende vil blive i Nordjylland efter endt uddannelse. Det samlede frafald på uddannelsen har været på 8 %. De studerende har bestået 93 % af deres eksaminer og karaktergennemsnittet for alle gennemførte prøver er 7,48. De studerende vurderer, at uddannelsen har gode fysiske rammer, at den giver et solidt grundlag for at opfylde uddannelsens målsætning, at den er krævende, men at undervisningen er interessant og giver et stort udbytte. Hvad angår rekruttering af undervisere til uddannelsen, har der været 101 ansøgere til de første 15 adjunkt-, lektor- og professorstillinger. I takt med studiets udbygning og opstart af undervisningen på kandidatuddannelsen på Aalborg Sygehus vil antallet af kliniske professorer blive udbygget så der vil være mindst én klinisk professor til hvert af de 37 specialer på Aalborg Universitetshospital. Det konstateres, at søgningen til uddannelsen, de hidtidige erfaringer fra uddannelsen samt rekruttering af undervisere giver gode forudsætninger for at øge det årlige optag fra 50 til 100 studerende. Dette vil bringe optaget på lægeuddannelsen i Nordjylland op fra 4 % til 8 % af optaget på landets lægeuddannelser, et tal, som stadig ligger under de 11 % af landets befolkning, som Nordjylland udgør.

39 5 side Søgning og grænsekvotienter AAU har i 2010 optaget 57 studerende og i studerende, som er det antal studerende AAU hvert år højst må optage til lægeuddannelsen. De tilsvarende tal for de øvrige lægeuddannelser i Danmark (2011) er: KU: 554, SDU: 316, AU: 486 (KOT-optagelsestal inkl. såkaldt overbooking). Søgningen til lægeuddannelsen på AAU har været meget tilfredsstillende i både 2010 og Tilsvarende er de studerendes startforudsætninger målt på karakterkrav for optagelse på niveau med de øvrige lægeuddannelser i Danmark. Fra 2010 til 2011 er der sket en fordobling af det totale antal ansøgere (fra 767 til 1465), antal 1. prioritet-ansøgere er steget med 8 % (fra 182 til 196), mens uddannelserne på de andre universiteter havde let vigende antal ansøgere (- 4 %). Blandt de optagne på lægeuddannelsen i Aalborg havde 84 % uddannelsen i Aalborg som 1. prioritet (2011). Uddannelsen i Aalborg er med andre ord et positivt tilvalg, og ikke en uddannelse, man optages på, fordi man ikke kunne komme ind et andet sted. Grænsekvotienten (dvs. den gennemsnitskarakter, der mindst skulle til for at blive optaget) var 9,8 i 2010 og 10,4 i En sammenligning mellem de 4 lægeuddannelser med hensyn til antallet af optagne i forhold til det samlede antal ansøgere samt grænsekvotienten, ser således ud: Af de optagne i 2010 havde de 87 % dansk statsborgerskab, og i 2011 var andelen 89 %. I 2010 kom 28 af de 48 studerende med dansk statsborgerskab fra Nordjylland (58 %), medens det i 2011 var 32 af de 50 studerende der var Nordjyder (64 %). I 2010 var der i alt 6 studerende der var norske eller svenske statsborgere. Det tilsvarende tal for 2011 er 3 studerende. Statsborgerskab NJA Øvrige DK Norge Sverige Øvrige Ialt Tabel 2. Optag (opgjort pr. 1/10) på bacheloruddannelsen i lægevidenskab, AAU fordelt på ansøgere fra Nordjylland og resten af Danmark samt statsborgerskabsbaggrund. Kilde: AAU statistik, februar Tidligere undersøgelser blandt universitetets kandidater har vist, at andelen af kandidater, der bliver ansat i Nordjylland efter endt uddannelse, er dobbelt så stor blandt de kandidater, der kommer fra de nordjyske gymnasier sammenlignet med de øvrige. Det må derfor forventes, at en stor del af de studerende bliver i Nordjylland efter endt uddannelse. Optagelsesprocent Grænsekvotient AAU 7 % 4 % AU 18 % 22 % KU 19 % 22 % SDU 13 % 14 % Tabel 1. Andel af det samlede antal ansøgere, der blev optaget på uddannelsen, henholdsvis grænsekvotienten for at blive optaget, i 2010 og Kilde: Den Koordinerede Tilmelding 2010 og 2011.

40 side 6 Studieresultater og gennemførelse De studerende, som startede i 2010, har haft tre eksamensterminer, og de studerende, som startede i 2011, har haft én eksamenstermin. Der er i alt 10 prøver på uddannelsens første år (1. og 2. semester) og 6 prøver på 3. semester. Der er tale om såvel interne prøver (hvor censor kommer fra AAU) og eksterne prøver (hvor censor kommer fra det landsdækkende censorkorps for medicin) med en ligelig fordeling mellem de to. Det vægtede gennemsnit af alle gennemførte prøver for årgang 2010 og 2011 er på Beståelsesprocenten for det antal individuelle prøver der er gennemført er samlet for årgang 2010 og 2011 på 93 %. Der er 9 studerende, der er stoppet efter ½ til 1½ år. Da det er universitetets erfaring, at knapt halvdelen af de studerende, der ikke gennemfører deres uddannelse, stopper i løbet af det første år, må det forventes, at overbookingstallet kommer til at passe, så antallet af studerende, der gennemfører uddannelsen, kommer til at ligge på de 100, som var hensigten. Gennemførelsestiden for den samlede uddannelse kan der selvfølgelig ikke siges noget om på nuværende tidspunkt. Men Aalborg Universitet ligger generelt i toppen, når det drejer sig gennemførelse på normeret tid på bachelor- og især kandidatuddannelser.

41 7 side Studenteraktiviteter En meget vigtig dimension i opbygningen af en ny uddannelse er at understøtte udviklingen af et studiemiljø, hvor de studerende er engagerede i deres uddannelse og optaget af deres kommende professionsvirke. De studerende har allerede taget en række initiativer med bl.a. foreningsetablering og samarbejde med lægestuderende fra andre lægeuddannelser. De studerende har i efteråret 2011 stiftet Medicinerrådet i Aalborg, som udtaler, at Lægeuddannelsen på Aalborg Universitet er kommet godt fra start og har forbedret sig løbende gennem god dialog mellem de studerende, studienævnet og fakultetet. I regi af Aalborg-afdelingen af IMCC (International Medical Cooperation Committee), hvor studerende fra flere af uddannelserne på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet deltager, er der såvel lokale aktiviteter rettet mod folkeskoler i Nordjylland som internationalt samarbejde. De studerende har også været særdeles glade for et tilbud fra Sygehus Vendsyssel om frivillige klinikophold i sommerferien, som er blevet udnyttet fuldt ud. Hvert forløb er på 2 uger, hvor den studerende følger en yngre læge i såvel dag- som i weekend-, aften- og nattevagter.

42 side 8 Studenterevaluering Der gennemføres løbende evalueringer af såvel den teoretiske som den kliniske undervisning. Den teoretiske undervisning evalueres på semestermøder og via spørgeskemaundersøgelser hvert semester og anvendes i den løbende kvalitetsudvikling. Undersøgelserne er gennemført gennem universitetets SurveyXact semesterevalueringer, der er tilgængelige på Kvalitetssikring+og+udvikling/Medicin/ Der foreligger indtil nu studenterevalueringer af 1. og 2. semester. Besvarelsesprocenterne på disse ligger på 65 % for 1. semester og 45 % for 2. semester. Evalueringerne af uddannelsen viser en uddannelse, der er nyskabende og succesfuld i forhold til uddannelsens rammer, såvel som i forhold til de studerendes indsats, udbytte og resultater af uddannelsen. De studerende vurderer de fysiske rammer for uddannelsen som meget tilfredsstillende. Der var 69 % på 1. semester og 73 % på 2. semester, der var enige eller meget enige i, at de havde gode fysiske rammer for uddannelsen. Omvendt var 8 % uenige eller meget uenige i, at de havde gode fysiske rammer. De resterende studerende fandt, at de fysiske rammer lå på et middel niveau. Spørgsmål: Uddannelsen havde gode fysiske rammer (lokaler, IT, AV, laboratorier m.v.). 1. semester 2. semester Enig 69 % 73 % Uenig 8 % 8 % Tabel 3. De studerendes vurdering af de fysiske rammer for uddannelsen. Kilde: SurveyXact semesterevalueringer.

43 9 side Kigger vi på de studerendes vurdering af, om uddannelsen giver et godt grundlag for at opfylde uddannelsens målsætning, mener de studerende også, at dette var tilfældet. Spørgsmål: Studieaktiviteterne gav et solidt grundlag for at opfylde semestrets målsætning. 1. semester 2. semester Enig 56 % 69 % Uenig 6 % 6 % Tabel 4. De studerendes vurdering af opfyldelsen af semestrets målsætning. Kilde: SurveyXact semesterevalueringer. Med hensyn til den krævede arbejdsindsats finder de studerende, at uddannelsen kræver en stor arbejdsindsats. Spørgsmål: Semestret krævede en stor arbejdsindsats. 1. semester 2. semester Enig 81 % 85 % Uenig 7 % 8 % Tabel 5. De studerendes vurdering af arbejdsindsatsen. Kilde: SurveyXact semesterevalueringer. Ser vi på, hvor meget en stor arbejdsindsats så er, viser undersøgelsen, at de studerende brugte 36 timer om ugen på 1. semester og 35 timer om ugen på 2. semester på deres studium. En vurdering af, om de studerende fandt at undervisningen var interessant og evnede at fange dem, viste, at dette var tilfældet. Spørgsmål: Undervisningen var interessant og fangede mig. 1. semester 2. semester Enig 57 % 60 % Uenig 12 % 12 % Tabel 6. De studerendes vurdering af undervisningen. Kilde: SurveyXact semesterevalueringer.

44 side 10 Et andet spørgsmål er, om de studerende finder undervisningen fagligt udfordrende. Dette viste sig i høj grad at være tilfældet. Spørgsmål: Semestret var fagligt udfordrende. 1. semester 2. semester Enig 76 % 90 % Uenig 8 % 6 % Tabel 7: De studerendes vurdering af den faglige udfordring. Kilde: SurveyXact semesterevalueringer. Endelig viser de studerendes vurdering af udbyttet af de forskellige undervisningsformer, at de generelt fandt, at dette var stort, især hvor der var tale om kliniske aktiviteter og case studier. Spørgsmål: Hvordan var udbyttet af undervisningen. 1. semester 2. semester Stort Lille Stort Lille Forelæsninger 54% 8% 58% 8% Klinik, case 71% 0% 87% 6% Netbaseret 18% 15% 10% 17% Studiekredse 57% 13% 67% 15% Tabel 8: De studerendes vurdering af udbyttet af forskellige undervisningsformer. Kilde: SurveyXact semesterevalueringer. I SurveyXact semesterevalueringer kan hentes en lang række yderligere oplysninger om de studerendes vurderinger af deres uddannelse. Evalueringerne af den kliniske undervisning på Sygehus Vendsyssel (sygehusene i Hjørring og Frederikshavn) viser særdeles stor tilfredshed med og udbytte af den kliniske undervisning.

45 11 side Rekruttering af undervisere Der har været mange og velkvalificerede ansøgere til stillingerne som undervisere ved lægeuddannelsen på Aalborg Universitet. Der er besat 15 stillinger rettet mod undervisning på bacheloruddannelsen, hvortil der var i alt 101 ansøgere. Stillinger Ansøgere Professorer 5 24 Lektorer 7 62 Adjunkter 3 15 Tabel 9: Antal ansøgere til opslåede stillinger ved lægeuddannelsen. Kilde: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, februar På Aalborg Sygehus, Aarhus Universitetshospital/ Aarhus Universitet er der i dag ansat 15 kliniske professorer. Disse har alle sagt ja til at overgå til Aalborg Universitetshospital/Aalborg Universitet 1. januar Region Nordjylland/Aalborg Universitet stiler mod kliniske professorer. De første stillinger til forøgelse af professorstaben er under opslag, og det forventes, at 15 af disse professorer vil være ansat sommeren Ved studiestart september 2013, hvor det første hold bachelorer fra AAU starter på deres kliniske kandidatuddannelse, vil der således være 30 specialeområder, der vil være dækket ind med kliniske professorer, et antal der vil blive udbygget til 37 specialer i løbet af uddannelsens første gennemløb.

46 side 12 Øget optag Med afsæt i behovet for læger i Nordjylland har AAU søgt om lov til at udvide optaget med 50 studerende om året. Efterkommes dette ønske, vil AAU optage 8 % af de lægestuderende i Danmark, mens Nordjylland udgør 11 % af Danmarks befolkning. Hvis AAU i 2011 havde kunnet optage 100 studerende (heraf 90 % af de optagne i kvote 1 og inklusiv den såkaldte overbooking på ca. 10 %) ville der være 13 ansøgere til hver studieplads og grænsekvotienten ville have været på 9,8. Hertil kommer, at et højere optagelsestal må forventes at generere et større antal ansøgere. Medicinerrådet Aalborg har udtalt, at 50 ekstra pladser vil være en markant kvalitetssikring samt yderligere styrkelse af et allerede godt studie. Den kliniske undervisning på bacheloruddannelsen foregår på Sygehus Vendsyssel (sygehusene i Hjørring og Frederikshavn). Der er her kapacitet til at øge optaget. De studerende er særdeles tilfredse med klinikopholdende på Sygehus Vendsyssel. Kandidatuddannelsen, som i overvejende grad er klinisk, skal foregå på Aalborg Universitetshospital. Der vil være ledig kapacitet på Aalborg Universitetshospital til den kliniske undervisning. Hospitalet har gennem det mangeårige samarbejde med Aarhus Universitet opbygget en betydelig viden om og erfaring med klinisk undervisning af lægestuderende. Eksamensresultater og evalueringer af den undervisning, som lægestuderende fra Aarhus Universitet har fået på Aalborg Sygehus, viser, at undervisningen på Aalborg Sygehus er på niveau med de øvrige lægeuddannelser. Det gode uddannelsesmiljø på Aalborg Sygehus har også fået anerkendelse i forbindelse med den tidligste videreuddannelse af unge læger (Klinisk Basis Uddannelse). Senest har resultatet af de unge lægers egen evaluering vist at Aalborg Sygehus har den højest scorende afdeling i Danmark og tre afdelinger i top ti (offentliggjort i Dagens Medicin, ).