Det Lokale Beskæftigelsesråd REFERAT. Mødelokale 1, rådhuset Dialogmøde med arbejdsmarkedsudvalget kl

Transkript

1 Det Lokale Beskæftigelsesråd REFERAT Sted: Mødelokale 1, rådhuset Dialogmøde med arbejdsmarkedsudvalget kl Dato: Tirsdag den 26. august 2014 Start kl.: 12:00 Slut kl.: 15:45 Medlemmer: John Saaby Jensen, formand Torben Nielsen, DA Harald Grønlund DA Torben Jakobsen, LO Lydia Callesen, LO Flemming Nyhus Leth, LO Jess Refsgaard, DH forlod mødet kl Jørgen Lund, DH Bjarne Jensen, Lægerne Vakant Integrationsrådet Fraværende: Jørgen Lund, DH Norddjurs Kommune

2 Det Lokale Beskæftigelsesråd Indholdsfortegnelse Side 1. Dialogmøde mellem LBR og arbejdsmarkedsudvalget Godkendelse af dagsorden Godkendelse af referat Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune til høring Kvalitetsstandard for visitation af unge tl uddannelseshjælp/kontanthjælp til høring Drøftelse af beskæftigelsesplan Orientering om den nye sygedagpengereform Virksomhedsindsatsen Reform af beskæftigelsesindsatsen og LBR`s fremtid Opfølgning på kontanthjælpsreform og nytteindsats Orientering om aktuelle nøgletal Orientering om uddannelsespålæg Status på indsatser og midler i Ansøgninger til LBR Gensidig orientering Mødeplan for Eventuelt...35 Bilagsoversigt...36 Norddjurs Kommune

3 Det Lokale Beskæftigelsesråd Dialogmøde mellem LBR og arbejdsmarkedsudvalget G01 14/13227 Åben sag Sagsgang: LBR Sagsfremstilling LBR og arbejdsmarkedsudvalget afholder dialogmøde om Beskæftigelsesplan På mødet drøftes udkast til Beskæftigelsesplan 2015 med udgangspunkt i beskæftigelsesministerens mål og Jobcenter Norddjurs` lokale mål for indsatsen. LBR skal inden 31. august afgive et høringssvar til beskæftigelsesplanen. Økonomiske konsekvenser Bilag: 1 Åben DH Norddjurs høringssvar til Beskæftigelsesplanen 2015_(1_)).pdf /14 2 Åben Beskæftigelsesplan Sendt til høring 1. juli 2014.pdf 87605/14 3 Åben Ministermål løbesedler fra beskæftigelsesregionen /14 Indstilling LBR formanden indstiller, at udkast til Beskæftigelsesplan 2015 drøftes med henblik på udarbejdelse af den endelige beskæftigelsesplan. Beslutning i Det Lokale Beskæftigelsesråd den LBR og Arbejdsmarkedsudvalget drøftede udkastet til Beskæftigelsesplan 2015 med baggrund i høringssvar fra Dansk Handicap og beskæftigelsesregion Midtjylland samt LO s bemærkninger til Resultatrevisionen. Med baggrund heri vil forvaltningen indarbejde de tilkomne bemærkninger til beskæftigelsesplanen. 1

4 Det Lokale Beskæftigelsesråd Godkendelse af dagsorden P35 13/3932 Åben sag Sagsgang: LBR Sagsfremstilling Dagsorden til godkendelse. Økonomiske konsekvenser Indstilling LBR formanden indstiller, at dagsorden godkendes. Beslutning i Det Lokale Beskæftigelsesråd den Dagsordenen blev godkendt. 2

5 Det Lokale Beskæftigelsesråd Godkendelse af referat P35 13/3937 Åben sag Sagsgang: LBR Sagsfremstilling Referat af LBR møde den 3. juni 2014 til godkendelse. Økonomiske konsekvenser Bilag: 1 Åben Beslutningsprotokol for LBR møde 3. juni /14 Indstilling LBR formanden indstiller, at referat godkendes. Beslutning i Det Lokale Beskæftigelsesråd den Referatet blev godkendt. 3

6 Det Lokale Beskæftigelsesråd Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune til høring G01 14/10990 Åben sag Sagsgang: LBR; AU, KB Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet vedlagte forslag til en kvalitetsstandard for forsikrede ledige. Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt for borgere og medarbejdere, hvilket serviceniveau politikerne har vedtaget i Norddjurs Kommune. Kvalitetsstandarden er et politisk og administrativt styringsværktøj. Politisk fordi kvalitetsstandarden er en formidling af det politisk fastsatte serviceniveau (i folketinget og i kommunalbestyrelsen) for forsikrede ledige. Administrativt, fordi kvalitetsstandarden er et arbejdsredskab for medarbejderne og samarbejdsparterne i forhold til, hvilken service der skal ydes. I indsatsen er de overordnede mål og værdier selvforsørgelse, job og borgeren i centrum. Målet for alle forsikrede ledige er, at de skal være helt eller delvis selvforsørget. Der er fokus på job, og den korteste vej til job skal findes. Udgangspunktet er den enkeltes ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov. Arbejdsmarkedsområdet vil være kendt for, at alle borgere oplever en imødekommende, venlig, åben og ligeværdig dialog i mødet med jobcentrets medarbejdere. Forslaget til kvalitetsstandard for forsikrede ledige er i udpræget grad bestemt af Loven om arbejdsløshedsforsikring. Således er en stor del af de beskrevne regler og standarder centralt fastsat af folketinget og står direkte i loven og bekendtgørelserne. Norddjurs kommune har dog mulighed for at sætte sit eget præg på sagsbehandlingen også, således er det muligt at tage kontakt til de ledige hurtigere og oftere, end det er fastsat via 4

7 Det Lokale Beskæftigelsesråd lovgivningen. Dette skyldes, at der er evidens for, at en tidlig kontakt med den ledige forkorter perioden inden borgeren kommer i beskæftigelse igen. Og med den forkortede dagpengeperiode er den tidlige kontakt endnu vigtigere end før. Den tidlige indsats, som Norddjurs Kommune hidtil har gennemført i forhold til de forsikrede ledige, kan opsummeres således: Den første kontakt med de ledige Norddjurs Kommune vælger at have første kontakt efter 2-3 ugers ledighed. Lovgivningskravene er efter hhv. 4 uger eller 13 uger ledighed alt efter den lediges alder. En kortere periode inden der drøftes og igangsættes aktiveringstilbud Norddjurs Kommune vælger at tale om aktiveringstilbud med den ledige efter 8 ugers ledighed, og tilbuddet skal senest begyndes efter 13 ugers ledighed. I lovgivningen er kravet, at aktiveringen skal påbegyndes efter hhv. 26 og 39 uger alt efter den ledige alder. Fuldtidsaktivering og længere tidsaktivering Norddjurs Kommune tilbyder fuldtidsaktivering og af minimum 4 ugers varighed. I lovgivningen er kravene ikke fuldtidsaktivering og et tilbud af minimum 2 ugers varighed. Hurtigere tilbud om ny aktivering Norddjurs Kommune vælger at have en samtale med den ledige 4 uger efter sidste aktiveringstilbud og tilbyder ny længere fuldtidsaktivering 13 uger efter sidste tilbud. I lovgivningen er der krav om, at den nye aktivering skal påbegyndes efter 6 måneders 5

8 Det Lokale Beskæftigelsesråd offentlig forsørgelse. Der er ikke krav om fuldtidsaktiering og aktivering skal minimum være af 2 ugers varighed. Den tidlige indsats som beskrevet ovenfor er indarbejdet i forslaget til kvalitetsstandard for forsikrede ledige. Forslaget sendes i høring til lokal MED-udvalg for Jobcentret, Integrationsrådet, Handicaprådet og LBR (det lokale beskæftigelsesråd) med frist for høringssvar den 10. september Godkendt i arbejdsmarkedsudvalget med de foreslåede redaktionelle rettelser og sendt til høring. Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune(3).PDF 84978/14 2 Åben Høringsbrev vedr. kvalitetsstandard - forsikrede ledige.pdf.pdf 84976/14 Indstilling LBR formanden indstiller, at forslag til kvalitetsstandard for forsikrede drøftes med henblik på et evt. høringssvar. Beslutning i Det Lokale Beskæftigelsesråd den LBR henledte opmærksomheden på nogle formuleringer, som kunne justeres. Forvaltningen vil undersøge muligheden herfor, idet formuleringerne tager udgangspunkt i lovgivningsteksten. Der var ikke yderligere kommentarer, hvorfor der ikke udarbejdes et høringssvar fra LBR. 6

9 Det Lokale Beskæftigelsesråd Kvalitetsstandard for visitation af unge tl uddannelseshjælp/kontanthjælp til høring G01 14/10988 Åben sag Sagsgang: LBR, AU, KB Sagsfremstilling Formålet med kvalitetsstandarden er, at gøre det tydeligt for borgere og medarbejdere, hvilket serviceniveau politikerne har vedtaget i Norddjurs Kommune. Kvalitetsstandarden er et politisk og administrativt styringsværktøj. Politisk fordi kvalitetsstandarden er en formidling af det politisk fastsatte serviceniveau (i folketinget eller kommunalbestyrelsen). Administrativt, fordi kvalitetsstandarden er et arbejdsredskab for medarbejderne og samarbejdsparterne i forhold til, hvilken service der skal ydes. Formålet med indsatsen er, at få de unge til at vælge uddannelse eller job fremfor offentlig forsørgelse. Erfaringerne viser, at unge, som starter med at få offentlige forsørgelse, har en stor sandsynlighed for senere i livet at få offentlig forsørgelse i lange perioder. Hvis det ikke er muligt umiddelbart at få de unge i gang med uddannelse eller job, er det målet med indsatsen, at hjælpe de unge til hurtigst muligt at blive klar til uddannelse eller job og derigennem at blive selvforsørget. Forslaget til kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp /kontanthjælp er i udpræget grad bestemt af lovene. Således er en stor del af de beskrevne regler og standarder centralt fastsat af folketinget og står direkte i lovene og bekendtgørelserne. Norddjurs Kommune har dog mulighed for at sætte sit eget præg på sagsbehandlingen også, således er det muligt at sikre, at flest muligt unge får den korteste mulige vej til uddannelse eller job. Norddjurs Kommune har hidtil gennemført følgende indsatser, som ikke følger direkte af lovgivningen: 7

10 Det Lokale Beskæftigelsesråd En aktiv vejledningsindsats ved første henvendelse, som retter sig mod at få overbevist den unge, der møder op i jobcenteret om, at det er bedst for dem, og at det bedst kan betale sig at starte på en uddannelse eller tage et job. Det er målsætningen, at opdelingen af unge i den relevante i målgruppe sker allerede efter 2 dage fra henvendelsen i Jobcentret. Efter lovgivningen skal dette ske efter 1 uge. Udover det profileringsredskab som ministeriet har udarbejdet til målgruppeafklaringen af den unge, så inddrager Norddjurs Kommune også UU (ungdommens uddannelsesvejledning) og den viden, som de har om den unge. Den hidtidige indsats i Norddjurs Kommune i forhold til at få de unge i gang med uddannelse eller job er, som beskrevet ovenfor, indarbejdet i forslaget til kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp. Forslaget sendes i høring til lokal MED-udvalg for Jobcentret, Integrationsrådet, Handicaprådet og LBR (det lokale beskæftigelsesråd) med frist for høringssvar den 10. september Godkendt i arbejdsmarkedsudvalget med de foreslåede redaktionelle rettelser og sendt til høring. Økonomiske konsekvenser 8

11 Det Lokale Beskæftigelsesråd Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp (1).PDF 2 Åben Høringsbrev vedr. kvalitetsstandard - visitation af unge til uddannelseshjælp og kontanthjælp.pdf.pdf 84967/ /14 Indstilling LBR formanden indstiller, at forslag til kvalitetsstandard for visitation af unge til uddannelseshjælp/ kontanthjælp drøftes med henblik på et evt. høringssvar. Beslutning i Det Lokale Beskæftigelsesråd den LBR fremhævede det vigtige i, at UU Djursland tidligt blev inddraget og at der blev lagt vægt på den individuelle tilgang til de unge. LBR lægger endvidere vægt på, at de unge får den rette indsats fra starten. 9

12 Det Lokale Beskæftigelsesråd Drøftelse af beskæftigelsesplan G01 14/8944 Åben sag Sagsgang: LBR Sagsfremstilling På baggrund af drøftelser i dialogmøde med arbejdsmarkedsudvalget og høringssvar gennemgås udkast til Beskæftigelsesplan LBR`s høringssvar med bemærkninger skal være afsluttet inden 31. august Økonomiske konsekvenser Bilag: 1 Åben DH Norddjurs høringssvar til Beskæftigelsesplanen 2015_(1_)).pdf /14 Indstilling LBR formanden indstiller, at LBR`s bemærkninger indarbejdes i Beskæftigelsesplan Beslutning i Det Lokale Beskæftigelsesråd den LBR blev orienteret om Beskæftigelsesplanen for De enkelte afsnit blev gennemgået samt høringssvaret fra Dansk Handicap og Beskæftigelsesregion Midtjylland med henblik på indarbejdelse i beskæftigelsesplanen. Der er foreslået indarbejdet et nyt mål med udgangspunkt i Dansk Handicaps høringssvar. Høringssvar fra Beskæftigelsesregion Midtjylland har ikke givet anledning til ændringer i Beskæftigelsesplan

13 Det Lokale Beskæftigelsesråd Derudover har LBR mindre ændringer til formuleringer i beskæftigelsesplanen, som efterfølgende er tilrettet. Alle tilføjelser og rettelser er markeret med rød skrift. I forlængelse af den nye beskæftigelsesreform, hvor de lokale beskæftigelsesråd (LBR) nedlægges, er afsnittet om samarbejdet med LBR udgået, og der er i stedet tilføjet en passus om samarbejdet med de hidtidige repræsentanter i LBR under afsnit 5.1 Samarbejde internt og eksternt. Der udarbejdes et forslag til fremtidig samarbejde med de organisationer og parter, som er interessenter på arbejdsmarkedsområdet. Måltallene i Beskæftigelsesplan 2015 vil blive udarbejdet ultimo 2014 i samarbejde med Beskæftigelsesregionen.. 11

14 Det Lokale Beskæftigelsesråd Orientering om den nye sygedagpengereform G01 14/13228 Åben sag Sagsgang: LBR Sagsfremstilling Aftalen om en ny sygedagpengemodel, som blev indgået i december 2013, bliver udmøntet med lovgivning i løbet af foråret 2014, og ventes at blive indfaset på en sådan måde, at ingen sygemeldte risikerer at stå uden offentlig forsørgelse fra 1. juli Sygemeldte, der modtager sygedagpenge den 1. juli 2014, er omfattet af de nye regler og vil overgå til et jobafklaringsforløb, hvis der ikke er mulighed for at få forlænget sygedagpengene efter de nuværende forlængelsesmuligheder. Sygemeldte, der mister retten til sygedagpenge inden den 1. juli 2014, er ikke omfattet af de nye regler. Aftalen indeholder også en række øvrige initiativer, der forbedrer indsatsen for sygemeldte. De træder først i kraft den 1. januar Hovedelementerne i aftalen Fra 1. juli 2014 gælder, at: Sygedagpengemodtagere er sikret økonomisk tryghed og har et forsørgelsesgrundlag under hele sygdomsforløbet. Sygemeldte, der efter fem måneder kan få forlænget sygedagpengene efter de eksisterende forlængelsesmuligheder, vil modtage sygedagpenge som i dag. Sygemeldte, der efter fem måneder ikke kan få forlænget sygedagpengene efter de eksisterende forlængelsesmuligheder, overgår til et jobafklaringsforløb med en ydelse på kontanthjælpsniveau, som er uafhængig af både ægtefælles og samlevers indkomst og formue. 12

15 Det Lokale Beskæftigelsesråd Den samlede periode, hvor man kan modtage sygedagpenge, er den samme som i dag. Der indføres en ny forlængelsesregel for personer med en livstruende, alvorlig sygdom. Den sikrer, at alvorligt syge kan fortsætte på sygedagpenge uden tidsbegrænsning. Det sker på baggrund af en konkret, lægelig vurdering. Den enkelte sygemeldte får mulighed for at afvise lægebehandling, som den pågældende ikke ønsker, uden derved at miste sit forsørgelsesgrundlag. Fra 1. januar 2015 gælder, at: Der indføres en ny opfølgningsmodel med indbygget mulighed for at bruge en fasttrack-løsning. Fast-track-løsningen giver både virksomheder og borgere mulighed for at anmode kommunen om at iværksætte en ekstraordinært tidlig indsats. Anmodningen kan ske, når sygeforløbet ventes at vare længere end otte uger, og der dermed er risiko for et langt sygdomsforløb. På den måde kan indsatsen komme i gang meget tidligere end hidtil, hvor den første samtale med kommunen er efter otte ugers sygdom. Indsats og opfølgning sker tidligt i sygdomsforløbet med udgangspunkt i en ny visitationsmodel, der samtidig sikrer, at indsatsen tager udgangspunkt i den enkeltes behov for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Ressourcerne i højere grad bliver brugt på sygemeldte, der risikerer lange sygdomsforløb. Det betyder også, at der ikke længere skal stilles centrale lovkrav til, hvornår og hvordan kommunen skal følge op i forhold til sygemeldte med ukomplicerede forløb, og hvor der er udsigt til, at de snarligt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Jobafklaringsforløb Fra 1. juli 2014 gælder, at sygemeldte, der efter fem måneder ikke kan få forlænget sygedagpengene efter de eksisterende forlængelsesmuligheder, overgår til et 13

16 Det Lokale Beskæftigelsesråd jobafklaringsforløb. Her vil de uden tidsbegrænsning modtage en ydelse på kontantniveau, som er uafhængig af både ægtefælles og samlevers indkomst og formue I et jobafklaringsforløb skal sygemeldte have en individuelt tilpasset og helhedsorienteret indsats, som tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og behov. Et jobafklaringsforløb minder i høj grad om de ressourceforløb, der blev etableret som et led i reformen af førtidspension og fleksjob. Målet med forløbene er, at en tværfaglig og sammenhængende indsats på sigt skal bringe den sygemeldte i arbejde eller i gang med en uddannelse. Helhedsorienteret indsats og koordinerende sagsbehandler: Fokus for forløbet er, at den sygemeldtes arbejdsevne bliver udviklet gennem en konkret og aktiv indsats, hvor den enkeltes mål i forhold til arbejde og uddannelse er styrende for, hvilke aktiviteter der sættes i gang. Selve indsatsen skal starte op senest en måned efter, at den sygemeldte er startet i jobafklaringsforløbet. I jobafklaringsforløbet får den sygemeldte en koordinerende sagsbehandler, der bliver gennemgående i forløbet. Den koordinerende sagsbehandler skal sikre, at indsatsen bliver koordineret og justeret undervejs i forhold til den enkeltes situation og mål, og skal bistå den enkelte med at gennemføre de indsatser, der bliver sat i værk. Løbende opfølgning for at sikre tilbagevenden til arbejde: I jobafklaringsforløbet skal kommunen løbende følge op også for at sikre, at jobafklaringsforløbet bliver så kort som muligt med afsæt i den sygemeldtes situation. Senest to år efter at en sygemeldt borger er startet i et jobafklaringsforløb, skal kommunen mere systematisk vurdere den enkeltes arbejdsevne og mulighed for at komme tilbage i arbejde. 14

17 Det Lokale Beskæftigelsesråd Et jobafklaringsforløb kan maksimalt løbe i op til to år ad gangen, og som udgangspunkt får den sygemeldte mulighed for to jobafklaringsforløb. Hvis den sygemeldte fortsat er uarbejdsdygtig som følge af sygdom, kan kommunens rehabiliteringsteam efter kontakt med den kliniske funktion i regionen indstille, at den sygemeldte får et nyt jobafklaringsforløb. På den måde sikres det, at ingen sygemeldte ender i en situation uden offentlig forsørgelse. Ydelse på kontanthjælpsniveau: I et jobafklaringsforløb modtager sygemeldte en ydelse, der svarer til kontanthjælpssatsen for voksne, og som er uafhængig af både ægtefælles og samlevers indkomst og formue. Kontanthjælpssatsen ligger på ca. 60 procent af dagpengesatsen for ikke-forsørgere og på 80 procent af dagpengesatsen for forsørgere. Forskel mellem sygedagpengesats og sats på jobafklaringsforløb Kr. pr. måned (2014-pl) Sygedagpenge (max sats) Jobafklaringsforløb Forskel Ikke forsørgere Forsørgere Ny visitationsmodel Fra 1. januar 2015 bliver der som et led i den nye sygedagpengemodel indført en ny visitationsmodel, der skal understøtte, at indsatsen for sygemeldte tager udgangspunkt i den enkeltes behov for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. De nuværende visitationskategorier bliver fra 1. januar 2015 afskaffet til fordel for en visitation, der i højere grad understøtter konkret handling. Tre nye kategorier kommer til at afgøre indsatsen for sygemeldte: Kategori 1. En klar forventning om, at den sygemeldte er fuldt raskmeldt inden for to måneder fra første fraværsdag. 15

18 Det Lokale Beskæftigelsesråd Kategori 2. Kategori 3. Den sygemeldte ventes raskmeldt senere end to måneder efter første fraværsdag, og der er et klart og forudsigeligt behandlingsforløb. Der er ikke en klar forventet dato for, hvornår den sygemeldte ventes raskmeldt. Samtidig er der tale om en diffus, uafklaret sygdom, der udgør en betydelig barriere for arbejdsevnen og/eller den sygemeldte har udfordringer ud over sygdommen, fx sociale udfordringer, der skygger for tilbagevenden til arbejde. Visitationen afgør indsatsen Sygemeldte i kategori 1 skal fra 1. januar 2015 have en minimal indsats. Den nuværende samtale mellem den sygemeldte og arbejdsgiveren senest i fjerde fraværsuge fastholdes. Derudover er det op til jobcentret at fastlægge, hvornår og hvordan der skal følges op. Der bliver ingen centrale lovkrav herom. Sygemeldte i kategori 2 skal have en arbejdspladsbaseret indsats med fokus på, at den sygemeldte hurtigst muligt vender helt eller gradvist tilbage i arbejde. Opfølgningen skal ske hver fjerde uge og som udgangspunkt ved personligt fremmøde. Sygemeldte i kategori 3 skal have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Opfølgningen skal ske hver fjerde uge og som udgangspunkt ved personligt fremmøde. Sygemeldte skal have deres sag forelagt kommunens tværfaglige rehabiliteringsteam senest fire uger efter, at de er blevet visiteret til kategori 3. Økonomiske konsekvenser Bilag: 1 Åben Sygedagpengereform-pjece-sygemeldte pdf /14 16

19 Det Lokale Beskæftigelsesråd Åben Sygedagpengereform-pjece-sagsbehandlere pdf /14 Indstilling LBR formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Det Lokale Beskæftigelsesråd den LBR tog orienteringen til efterretning. 17

20 Det Lokale Beskæftigelsesråd Virksomhedsindsatsen P35 14/4167 Åben sag Sagsgang: LBR Sagsfremstilling I Beskæftigelsesplan 2014 har Norddjurs Kommune blandt andet udpeget følgende indsatsområder til at understøtte beskæftigelsesmålene for 2014: Målrette og udvikle den virksomhedsrettede indsats for alle målgrupper Betingelsen for en god virksomhedsrettet indsats er, at jobcentret har et godt kendskab og en tæt kontakt til de lokale virksomheder. Kontakten med virksomhederne har mange formål, blandt andet følgende: Udvide antallet af praktikpladser, så unge kan gennemføre en uddannelse - herunder at udvide antallet af partnerskabsaftaler Løsningsmuligheder for at ledige på kanten af arbejdsmarkedet bliver del af det ordinære arbejdsmarked Virksomhedsrettede tilbud til ledige virksomhedspraktik, voksenlærlinge, ansættelse med løntilskud, jobrotation Fastholdelse af sygemeldte på arbejdsmarkedet f.eks. gennem delvis raskmelding og ændring af arbejdsopgaver Jobåbninger Jobcentret skal have kendskab til virksomhedernes nuværende og fremtidig behov for arbejdskraft Virksomhedscentre og faste aftaler med den enkelte virksomhed Rekruttering af medarbejdere til virksomhederne gennem jobcentrets virksomhedsservice 18

21 Det Lokale Beskæftigelsesråd Med baggrund i ovenstående drøftes den virksomhedsrettede indsats i forhold til Beskæftigelsesplan Seneste kvartalsoversigt for løntilskud og virksomhedspraktik eftersendes. Økonomiske konsekvenser Indstilling LBR formanden indstiller, at den virksomhedsrettede indsats til Beskæftigelsesplan 2015 drøftes Beslutning i Det Lokale Beskæftigelsesråd den LBR forespurgt om muligheden for at få opgjort effekter af den virksomhedsrettede indsats. Der er ikke i jobindsats.dk for nuværende muligheder for at få opgørelser over indsatsen. Forvaltningen orienterede om, at man er i gang med at undersøge mulighederne for at få flere data omkring effekter af de forskellige indsatser på området. Derudover ønskede LBR en oversigt over resultater af jobrotationsprojekterne, især hvor mange, der var blevet ansat efterfølgende. LBR henledte også opmærksomhed på, at forvaltningen løbende undersøgte de enkelte virksomheder vedrørende rimelighedsprincippet. 19

22 Det Lokale Beskæftigelsesråd Reform af beskæftigelsesindsatsen og LBR`s fremtid G01 14/13234 Åben sag Sagsgang: LBR Sagsfremstilling Den 18. juni 2014 er der indgået et forlig mellem Regeringen, V, K og DF om en reform af beskæftigelsesindsatsen for dagpengemodtagere med henblik på ikrafttræden 1. januar Det overordnede formål med reformen er at sætte den enkelte ledige i centrum og at sikre virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. Jobcentre fastholder myndighedsansvaret for den aktive indsats, og a-kasserne fastholder den indledende CV-samtale samt løbende rådighedsvurdering. Indsatsen For ledige betyder reformen en mere individuel og tidlig indsats. Jobcentret og a-kasserne skal samarbejde om et intensiveret samtaleforløb. Alle ledige får ret og pligt til kun ét aktivt tilbud af minimum 2 ugers varighed senest efter 6 måneders ledighed (dog 3 måneder for ledige over 50 år). For langtidsledige skal der ske en styrket indsats sidst i dagpengeperioden efter 16 måneders ledighed med tilbud om en personlig jobformidler, hyppige samtaler i samarbejde med a- kassen og fokus på virksomhedsrettede tilbud. Uddannelsesløft Reformen indebærer et uddannelsesløft, hvor uddannelsesindsatsen målrettes ledige med færrest kompetencer med fokus på en jobrettet opkvalificering. Ufaglærte og faglærte ledige samt ledige med en kort videregående uddannelse får ret til ét seks ugers jobrettet uddannelsesforløb fra første ledighedsdag. Endvidere er der bedre muligheder for læse-, skrive- og stavekurser samt realkompetenceafklaring (RKV) for ledige over 30 år. 20

23 Det Lokale Beskæftigelsesråd Der er afsat øremærkede puljemidler til opkvalificering af ufaglærte. Voksenlærlingeordningen styrkes og målrettes ledige og ufaglærte beskæftigede. Tilskuddet til virksomhederne forhøjes fra 30 kr. til 40 kr. i timen, og virksomhederne får tilskud for hele uddannelsesperioden til de medarbejdere, der kommer fra ledighed. Mere ansvar til den enkelte Den enkelte ledige skal have større medansvar og indflydelse på indsatsen. Der bliver oprettet en Digital Joblog, der giver den enkelte bedre overblik over jobsøgningen. Ledige får selv ansvaret for at booke samtaler med jobcentret og a-kassen samt tilmelde sig jobsøgningsaktiviteter via jobnet.dk. Jobcentre og a-kasser kan løbende følge med i den lediges jobsøgning. Jobcentret kan give rådighedsafprøvende tilbud, hvis de finder, at den ledige ikke medvirker aktivt i indsatsen. Digital Joblog og selvbookning træder først i kraft i Virksomhederne Beskæftigelsesindsatsen skal i højere grad have fokus på virksomhedernes behov. Reformen indebærer, at virksomhedsservice og jobformidling bliver en kerneopgave i jobcentret. Jobcentret skal desuden have fokus på uddannelse og opkvalificering af virksomhedernes medarbejdere samt fastholdelse af sygemeldte. En bedre koordinering af virksomhedskontakten på tværs af kommunerne skal give virksomhederne bedre hjælp til rekruttering af arbejdskraft. Der oprettes et nationalt kontaktpunkt for store landsdækkende virksomheder for at sikre én indgang. Brug af virksomhedsrettede tilbud Aftaleparterne er enige om, at de virksomhedsrettede tilbud (løntilskud og jobrotation) skal målrettes og bruges bedre til at styrke de lediges erhvervserfaringer og netværk. 21

24 Det Lokale Beskæftigelsesråd Løntilskudsordningen harmoniseres mellem det offentlige og det private. Løntilskudssatsen til det offentlige reduceres fra 141,02 kr. pr. time til 105,96 kr. pr. time med en maksimal varighed, som nedsættes fra 6 til 4 måneder. Der indføres en 6 måneders karensperiode for offentligt løntilskud. Jobrotationsordningen ændres, så jobrotationsforløb anvendes til de ledige med størst behov, dvs. tidligst fra 6 måneders og ikke som nu fra 3 måneders ledighed. Endvidere reduceres tilskuddet til 60% for offentlige virksomheder. Regional organisering De nuværende 94 lokale beskæftigelsesråd (LBR) i kommunerne og 4 beskæftigelsesregioner nedlægges. Der oprettes et antal regionale beskæftigelsesråd, hvor styringen samles under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), og der etableres 3 decentrale arbejdsmarkedskontorer i Aalborg, Odense og Roskilde under STAR. Arbejdsmarkedskontorerne betjener de nye regionale arbejdsmarkedsråd. Det præcise antal af Regionale Arbejdsmarkedsråd og den geografisk opdeling drøftes med arbejdsmarkedets parter og forligskredsen. Kommunerne kan fortsat have lokale råd, hvis de ønsker det. Kommunerne forpligtiges til at styrke det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet i regi af de fem nuværende Kommunekontaktråd (KKR). Økonomiske konsekvenser 22

25 Det Lokale Beskæftigelsesråd Bilag: 1 Åben Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen /14 Indstilling LBR formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Det Lokale Beskæftigelsesråd den I forbindelse med punktet drøftede LBR muligheden for en fortsat dialog med Norddjurs Kommune om beskæftigelsesindsatsen efter d. 1. januar LBR foreslog, at der blev afholdt dialogmøde en til to gange årligt med de nuværende repræsentanter i LBR, idet de var valgt for en fireårig periode. Formålet med dialogmøder skulle være, at der var mulighed for at udtale sig omkring arbejdsmarkedspolitikken, Beskæftigelsesplanen og indsatserne på området. Endvidere foreslog LBR, at der udarbejdes et kommissorium for det fremtidige samarbejde. 23

26 Det Lokale Beskæftigelsesråd Opfølgning på kontanthjælpsreform og nytteindsats P35 13/21965 Åben sag Sagsgang: LBR Sagsfremstilling Med baggrund i den nye kontanthjælpsreform gives en orientering om status og implementeringen herunder anvendelsen af nyttejobs og uddannelsespålæg. Der er siden 1. januar blevet oprettet 37 nyttejobs til unge, som er åbenlyst uddannelsesparate. Pt. er der 1 person i nyttejob på entreprenørgården. Økonomiske konsekvenser Indstilling LBR formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Det Lokale Beskæftigelsesråd den LBR ønskede at den hidtidige linje omkring nyttejob fortsat blev fulgt, således at nyttejob tilbyde unge, der er åbenlyst uddannelsesparate. Forvaltningen oplyst, at der p.t. er givet 267 uddannelsespålæg. 24

27 Det Lokale Beskæftigelsesråd Orientering om aktuelle nøgletal P35 13/3988 Åben sag Sagsgang: LBR Sagsfremstilling Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der bl.a. belyser udviklingen i antallet af borgere, omregnet til helårspersoner, i Norddjurs Kommune indenfor følgende områder: Borgere i forsørgelse Forsikrede ledige Kontant- og uddannelseshjælp incl integration Revalidering og forrevalidering Førtidspension Ressourceforløb Fleksjob Fleksydelse Ledighedsydelse Sygedagpenge Forsikrede ledige i løntilskud Seniorjob De aktuelle nøgletal er vedlagt som bilag. Desuden har Beskæftigelsesregion Midtjylland udarbejdet aktuelle ledighedstal. De aktuelle ledighedstal er vedlagt som bilag. 25

28 Det Lokale Beskæftigelsesråd Beskæftigelsesregion Midtjylland har udarbejdet måltal for den enkelte kommunes opfyldelse af mål i beskæftigelsesplanen Bilag vedr. måltal er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Bilag: 1 Åben AU nøgletal pr juli 2014.pdf /14 2 Åben Ledighedstal_juni_2014 pdf /14 3 Åben Måltal Fra Beskæftigelsesregionen juni 2014.pdf /14 Indstilling LBR formanden indstiller, at nøgletallene tages til efterretning. Beslutning i Det Lokale Beskæftigelsesråd den Nøgletallene blev gennemgået og der ses en positiv udvikling i forhold til ledigheden i Norddjurs Kommune. 26

29 Det Lokale Beskæftigelsesråd Orientering om uddannelsespålæg G01 14/9424 Åben sag Sagsgang: LBR Sagsfremstilling Som led i kontanthjælpsreformen pr. 1. januar 2014 skal der arbejdes med uddannelsespålæg. Beskæftigelsesministeriet beskriver uddannelsespålægget således: Alle unge uden uddannelse får et uddannelsespålæg Alle unge under 30 år uden uddannelse får et uddannelsespålæg. For unge, der kan starte på en uddannelse, betyder det, at de skal gå i gang med en uddannelse hurtigst muligt. Unge skal i videst mulig omfang arbejde og forsørge sig selv indtil uddannelsesstart. Alternativt skal de arbejde for deres ydelse i en nytteindsats. For unge, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at starte på en uddannelse, betyder uddannelsespålægget, at de skal stå til rådighed for en indsats, der er rettet mod uddannelse Målgruppe: Uddannelsespålægget omfatter følgende målgrupper: I målgruppen af unge under 30 år omfatter uddannelsespålægget alle unge, som modtager uddannelseshjælp, alle unge under 30 år uden kompetencegivende uddannelse, inklusive forsørgere. Alle modtagere af uddannelseshjælp både uddannelsesparate og aktivitetsparate unge skal have uddannelsespålæg. Uddannelsespålægget erstatter jobplanen for uddannelseshjælpsmodtagere og består af tre trin: 1. den unge forpligtes til at komme med forslag til uddannelser 2. den unge forpligtes til at søge ind på uddannelser 3. den unge forpligtes til at påbegynde og gennemføre uddannelsen 27

30 Det Lokale Beskæftigelsesråd For forsikrede ledige unge er reglerne uændrede. Indsatsen: Indsatsen i uddannelsespålægget vil være forskellig, alt efter om der er tale om en uddannelsesparat eller aktivitetsparat. Åbenlyst uddannelsesparate: Det er de unge, der ingen barrierer har for at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Uddannelsespålægget for denne gruppe går ud på, at den unge straks bør i gang med at finde og søge optagelse på en uddannelse. Indtil uddannelsen starter, skal den unge finde et job eller alternativt arbejde for sin uddannelseshjælp. Uddannelsesparate: Det er de unge, der med den rette støtte og aktive indsats, vurderes at kunne påbegynde en uddannelse inden for ét år og gennemføre denne uddannelse på almindelige vilkår. Uddannelsespålægget for denne gruppe kan indeholde et uddannelsesafklarende tilbud f.eks. vejledning og opkvalificering, brobygningsforløb på en uddannelsesinstitution og virksomhedspraktik. Der kan også ved behov gives tilbud om forberedende voksenundervisning (FVU) og mentorstøtte. Aktivitetsparate: Det er de unge, der ikke vurderes at være uddannelsesparate grundet problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter. Disse unge har behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end ét år, inden de kan påbegynde en uddannelse, som de kan gennemføre på almindelige vilkår. Uddannelsespålægget for denne gruppe kan indeholde forskellige uddannelsesunderstøttende tiltag f.eks. brobygning på en uddannelsesinstitution, læse-, skrive- og regneundervisning og virksomhedspraktik. Hvis den aktivitetsparate unge ikke er i stand til at deltage i andre indsatser, skal kommunen give den unge mentorstøtte. Endvidere har en aktivitetsparat ung ret til en koordinerende sagsbehandler, og kommunen skal tilbyde den unge en koordinerende sagsbehandler umiddelbart, når den unge vurderes aktivitetsparat. Opsummering: 28

31 Det Lokale Beskæftigelsesråd Uddannelsespålægget erstatter den tidligere jobplan, og formålet er at hjælpe den unge med at finde frem til realistiske uddannelsesmuligheder. Indsatsen og varigheden af uddannelsespålægget vil være forskellig alt efter om man er uddannelsesparat eller aktivitetsparat. På mødet orienteres om det nuværende antal personer med uddannelsespålæg. Økonomiske konsekvenser Indstilling LBR formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Det Lokale Beskæftigelsesråd den Orienteringen blev taget til efterretning. 29

32 Det Lokale Beskæftigelsesråd Status på indsatser og midler i P35 14/4174 Åben sag Sagsgang: LBR Sagsfremstilling Orientering om bevillinger og status på indsatser for Der er kr vedr. uforbrugte midler fra Heraf er kr bevilgede uforbrugte midler. Der er bevilget kr i Tilbage er kr til bevilling af projekter i Dertil er der uforbrugte beløb kr vedr. temamøde med læger og kr vedr. jobmesser. I alt er der kr til bevilling i Status på iværksættelse af projekt På vej. Birgitte Christiansen, BirBond Consult vil give en orientering om opstart af forløbet. Der er udsendt invitation til 46 borgere og kun 4 har pt. meldt tilbage, at de gerne vil deltage i forløbet. Norddjurs Kommune har udpeget følgende indsatsområder til at understøtte beskæftigelsesmålene for 2014 samt reformerne på området: Udvikle og implementere en ny tidlig indsats for alle målgrupper Målrette og udvikle den virksomhedsrettede indsats for alle målgrupper Målrette uddannelse af unge under 30 år i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne Udvikle redskaber og metoder til at nytænke beskæftigelsesindsatsen, så langtidsledigheden mindskes Udvikle og organisere det tværkommunale samarbejde og dermed forebygge at ledige kommer i permanent forsørgelse Udvikle sammenhænge i beskæftigelsesindsatsen med a-kasser, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. 30

33 Det Lokale Beskæftigelsesråd Økonomiske konsekvenser Bilag: 1 Åben Regnskab 2014 anvendelse af tilskud til LBR pr /14 2 Åben Beskrivelse af bevilgede midler pr /14 Indstilling LBR formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Det Lokale Beskæftigelsesråd den LBR blev orienteret om indsatsen for at finde borgere til projektet På Vej. Der er blevet sendt materiale ud til 46 borgere, som p.t. ikke er i forsørgelse. Det vi sige borgere, som ikke er berettiget til sygedagpenge elle almindelige dagpenge. Derudover er der sket telefonisk opfølgning til alle med baggrund i det udsendte materiale.. Da der fortsat ikke er lykkedes at få mere end 4 borgere til at indgå i forløbet er forløbet sat på stand by. Det blev aftalt, at undersøge nærmere om et samarbejde med læger kunne medføre, at flere ville blive opmærksom på forløbet. Forvaltningen arbejder videre med mulighederne. 31

34 Det Lokale Beskæftigelsesråd Ansøgninger til LBR G01 13/3989 Åben sag Sagsgang: LBR Sagsfremstilling Der er ingen ansøgninger. Økonomiske konsekvenser Indstilling LBR formanden indstiller, at det tages til efterretning. Beslutning i Det Lokale Beskæftigelsesråd den LBR drøftede hvilke forløb eventuelle restmidler skulle tilgå. Der træffes beslutning på næste møde. 32

35 Det Lokale Beskæftigelsesråd Gensidig orientering P35 13/3999 Åben sag Sagsgang: LBR Sagsfremstilling Brev fra Det Centrale Handicapråd Økonomiske konsekvenser Bilag: 1 Åben Brev til de kommunale beskæftigelsesråd fra Det Centrale Handicapråd 92140/14 Indstilling LBR formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Det Lokale Beskæftigelsesråd den Orienteringen blev taget til efterretning. 33

36 Det Lokale Beskæftigelsesråd Mødeplan for P35 13/4000 Åben sag Sagsgang: LBR Sagsfremstilling Mødeplan for 2014: 2. december 2014 Økonomiske konsekvenser Indstilling LBR formanden indstiller, at mødeplanen tages til efterretning. Beslutning i Det Lokale Beskæftigelsesråd den Mødeplanen blev taget til efterretning. 34

37 Det Lokale Beskæftigelsesråd Eventuelt P35 13/4001 Åben sag Sagsgang: LBR Sagsfremstilling Økonomiske konsekvenser Beslutning i Det Lokale Beskæftigelsesråd den Intet at bemærke. 35

38 Det Lokale Beskæftigelsesråd Bilagsoversigt 1. Dialogmøde mellem LBR og arbejdsmarkedsudvalget 1. DH Norddjurs høringssvar til Beskæftigelsesplanen 2015_(1_)).pdf (103836/14) 2. Beskæftigelsesplan Sendt til høring 1. juli 2014.pdf (87605/14) 3. Ministermål løbesedler fra beskæftigelsesregionen (103847/14) 3. Godkendelse af referat 1. Beslutningsprotokol for LBR møde 3. juni 2014 (102883/14) 4. Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune til høring 1. Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune(3).PDF (84978/14) 2. Høringsbrev vedr. kvalitetsstandard - forsikrede ledige.pdf.pdf (84976/14) 5. Kvalitetsstandard for visitation af unge tl uddannelseshjælp/kontanthjælp til høring 1. Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp (1).PDF (84967/14) 2. Høringsbrev vedr. kvalitetsstandard - visitation af unge til uddannelseshjælp og kontanthjælp.pdf.pdf (84962/14) 6. Drøftelse af beskæftigelsesplan DH Norddjurs høringssvar til Beskæftigelsesplanen 2015_(1_)).pdf (103825/14) 7. Orientering om den nye sygedagpengereform 1. Sygedagpengereform-pjece-sygemeldte pdf (106542/14) 2. Sygedagpengereform-pjece-sagsbehandlere pdf (106539/14) 9. Reform af beskæftigelsesindsatsen og LBR`s fremtid 1. Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen (105608/14) 11. Orientering om aktuelle nøgletal 1. AU nøgletal pr juli 2014.pdf (106694/14) 2. Ledighedstal_juni_2014 pdf. (106801/14) 3. Måltal Fra Beskæftigelsesregionen juni 2014.pdf (106797/14) 13. Status på indsatser og midler i Regnskab 2014 anvendelse af tilskud til LBR pr (104004/14) 2. Beskrivelse af bevilgede midler pr (104011/14) 15. Gensidig orientering 1. Brev til de kommunale beskæftigelsesråd fra Det Centrale Handicapråd (92140/14) 36

39 Det Lokale Beskæftigelsesråd Underskriftsside John Saaby Jensen, formand Torben Nielsen, DA Harald Grønlund DA Torben Jakobsen, LO Lydia Callesen, LO Flemming Nyhus Leth, LO Jess Refsgaard, DH Jørgen Lund, DH Bjarne Jensen, Lægerne Vakant Integrationsrådet 37

40 Bilag: 1.1. DH Norddjurs høringssvar til Beskæftigelsesplanen 2015_(1_)).pdf Udvalg: Det Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 26. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

41 DH-Norddjurs høringssvar til beskæftigelsesplanen for Juli DH-Norrdjurs funderer sit høringssvar til Norddjurs kommunes Beskæftigelsesplan for 2015 i Norddjurs kommunes handicappolitiske vision Det er Norddjurs Kommunes vision, at handicappede borgere fa r mulighed for at tage ansvar for eget liv og fa r mulighed for og ret til et liv som alle andre. Ud fra det har kommunen i politikken bl.a. defineret at det betyder At handicappede borgere modtager en sammenhængende, helhedsorienteret og tværga ende indsats og sagsbehandling, hvor der er særligt fokus pa overgange. At handicappede borgere inddrages i beslutninger, der pa virker deres eget liv og understøttes i at tage ansvar for eget liv. At alle handicappede borgere oplever inkluderende dagtilbud, skoler og andre uddannelsestilbud samt et inkluderende arbejdsmarked, der tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger. At handicappede borgere understøttes i at benytte de etablerede sundhedstilbud og sundhedsfremmende initiativer. At handicappede borgere oplever, at bygninger, veje, pladser, byinventar, grønne omra der og offentlige transportmidler er tilgængelige. At kendskabet til handicappede borgeres særlige behov og forudsætninger udbredes til borgere, virksomheder og kommunale medarbejdere, sa alle kan blive behandlet ligevær- digt og med forsta else og respekt. Fokusomra der: Der skal arbejdes ma lrettet for at sikre et inkluderende arbejdsmarked, hvor den enkelte fa r mulighed for at bidrage med sin viden og kompetencer. Der skal i endnu højere grad sættes fokus pa den enkeltes ressourcer og pa at udvikle den enkeltes arbejdsevne. Forsta elsen af, hvad der udgør et arbejde, skal nytænkes. Der er en uudnyttet arbejdsmarkedsressource i borgere med handicappede på passive offentlige forsørgelse. DH foreslår at Norddjurs kommune i beskæftigelsesplanen for 2015 definere ledige med handicap som en gruppe, der har brug for særlig opmærksomhed i beskæftigelsespolitikken - en særlig høj lokalpolitisk prioritering. Norddjurs kommune har, i forhold til beskæftigelsesindsatsen, et ansvar for 1) At afgrænse målgruppen med funktionsnedsættelser. 2) At identificere mulige barrierer i omgivelserne, som kan føre til et handicap. 3) At iværksætte de nødvendige individuelle eller kollektive kompenserende foranstaltninger. Jobcenteret er bindeleddet som kan yde hjælp til både ledige og virksomheder, ift. beskæftigelsen af borgere med handicap. DH forslår følgende afsnit tilføjet i kap. 3.1 ift Mål 2 (side 26): Jobcenteret har derforuden et særligt fokus på at informere og støtte virksomhederne ift kompenseringsmulighederne for nuværende og kommende medarbejdere med handicap.

42 DH-Norddjurs høringssvar til beskæftigelsesplanen for Juli DN-Norddjurs foreslår der I BP indsættes et Mål 8 (kap 3,3, side 10 og kap. 4, side 26) Det er et mål for beskæftigelsesplanen 2015 at afdække mulige lokale løsninger på den situation, at beskæftigelsesgraden blandt mennesker med handicap er lavere, end den behøvede at være. (I 2012 var beskæftigelsesfrekvensen i Danmark 43,9 % blandt mennesker med handicap sammenlignet med 77,5 % for mennesker uden handicap, og forskellen mellem de to grupper har ligget på samme niveau siden 2002.) Målgruppen: Lokal udfordring: Strategi og indsats: Målgruppen er handicappede i Norddjurs Kommune. Den økonomiske krise samt nedgangen af arbejdspladser på Djursland har medført at færre handicappede er blevet integreret på arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune. I samarbejde med, lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner skal vejledningen og indsats straks udvides, således at flere handicappede integreres både i forhold til arbejde og uddannelse. Det afklares i hvor stor grad der lokalt kan etableres systematisk opsamling data om beskæftigelseseffekter for ledige med handicap, herunder forvaltningspræstationer i kommunen inden for beskæftigelsesområdet. Formålet er at kvalificere og fokusere fremtidig indsats. Eksempler på relevant dataindsamling som afdækker de konkrete budgetposter der er i virke på beskæftigelsesområdet ift. handicappede ledige: Hvor mange ledige har Norddjurs med handicap/varig funktionsnedsættelse, og hvilke typer af funktionsnedsættelser. Hvor mange af kommunens ledige med handicap kan primært betragtes som arbejdsmarkedsparate Hvor mange af kommunens ledige med handicap kan primært skal ses som en svag gruppe uden for det almindelige arbejdsmarked. Opsamling på relevante ledelsesmål om handicap ift. beskæftigelsesindsatsen i Norddjurs Kommunes forvaltning.

43 DH-Norddjurs høringssvar til beskæftigelsesplanen for Juli Hvor mange har funktionen som nøgleperson på handicapområdet i jobcenteret? Hvad har udviklingen været i dette antal (per 1000 borger) de sidste 5-10 år. Sammenlignes med andre kommuner. I hvor stor grad er følgende 4 indsatser en del af jobcenteres virke: o Jobcenteret sikre at spørgsmål om lediges evt. handicap ved indledende kontakt med jobcentret afdækkes. o Jobcenteret sikrer opmærksomheden lediges evt. handicap, i det individuelle kontaktforløb. o Jobcenteret tilbyder vejledningssamtaler, hvor der er særligt fokus på betydningen af en funktionsnedsættelse for beskæftigelsesmuligheder og jobsøgningsstrategi. o Jobcenteret tilbyder kursustilbud specielt i relation til handicap. relevant budgetdata inden for området, herunder omfanget af bruge af kompensationslovgivningen inden for beskæftigelsesområdet i Norddjurs kommune. DH forslår følgende afsnit tilføjet i samarbejdskapitlet 5. i BP (side 26): Jobcenteret etablere samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutioner på handicapområde, for at sikre en hensigtsmæssig overgang fra uddannelse til beskæftigelse for personer med handicap. Jobcenter vil informere alle ny-ledige nyuddannede med handicap om Isbryderordningen, der giver nyuddannede handicappede mulighed for at få erhvervserfaring inden for det område, som deres uddannelse kvalificerer dem til, ved at give et tilskud til lønnen de første 12 måneder af deres ansættelse.

44 Bilag: 1.2. Beskæftigelsesplan Sendt til høring 1. juli 2014.pdf Udvalg: Det Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 26. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 87605/14

45 Jobcenter Norddjurs BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:

46 Beskæftigelsesplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Beskæftigelsespolitiske udfordringer i MÅL OG INDSATSOMRÅDER FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN Beskæftigelsesministerens udmeldte mål og indsatsområder for beskæftigelsesindsatsen Norddjurs Kommunes mål og indsatsområder for beskæftigelsesindsatsen Norddjurs Kommunes beskæftigelsesmål for MÅL OG STRATEGI FOR DEN BORGER- OG VIRKSOMHEDSRETTEDE INDSATS Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse Mål 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Mål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Mål 5. Nedbringe antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger Mål 6. Udvide jobrotationsforløb i private og offentlige virksomheder Mål 7. Øget integration af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet SAMARBEJDE Samarbejde internt og eksternt Det lokale beskæftigelsesråd, LBR BUDGET BILAG... 29

47 Beskæftigelsesplan Indledning Kommunen skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan for det kommende år. Formålet med planen er at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen. Beskæftigelsesplanen skal jf. bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, 12 som minimum indeholde følgende: Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen En beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats Budget for beskæftigelsesindsatsen Beskæftigelsesministeren har udmeldt 4 mål for 2015, som Norddjurs Kommune i samarbejde med Beskæftigelsesregion Midtjylland har omsat til kommunale mål for Norddjurs Kommune. Arbejdsmarkedsområdet har endvidere fastsat 3 lokale mål i 2014, som også indgår i Beskæftigelsesplan Derudover er politisk vedtaget, at aktiveringsindsatserne skal tage udgangspunkt i en tidlig indsats for alle målgrupper samt en målrettet uddannelses- og virksomhedsrettet indsats. I 2015 vil sygedagpengereformen blive endelig implementeret, og det forventes, at der laves aftale om en beskæftigelsesreform. Begge dele vil få betydning for det fremtidige arbejde med beskæftigelsesindsatsen. 2. Beskæftigelsespolitiske udfordringer Med baggrund i Beskæftigelsesregion Midtjyllands beskrivelse af arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune, kommunens egne nøgletal og materiale fra jobindsats.dk gives en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune samt de lokale udfordringer. 2.1 Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune er i løbet af det seneste år stabiliseret i forhold til udviklingen i både beskæftigelse og arbejdsstyrke. Ved indgangen til 2014 kendetegnes arbejdsmarkedet af faldende ledighed for flere faggrupper. Der er dog samtidig et mindre fald i beskæftigelsen i Norddjurs Kommune. På sigt forventes en lidt mere positiv beskæftigelsesudvikling, hvilket vil medføre behov for at øge arbejdsstyrken i Norddjurs Kommune. Ved udgangen af 2013 er antallet af beskæftigede lønmodtagere 245 personer lavere end i 2012, svarende til et beskæftigelsesfald på 1,8 %. 1

48 Beskæftigelsesplan 2015 I de seneste 4 år er beskæftigelsen faldet mest for kortuddannede og faglærte, mens beskæftigelsen er steget lidt for personer med en lang videregående uddannelse. Samtidig er der tabt flest arbejdspladser inden for handel og transport, industri, bygge og anlæg. Arbejdsstyrken er de seneste 4 år faldet med personer, svarende til 6,8 %. Faldet har været størst for kortuddannede og faglærte, mens der er kommet lidt flere med en kort eller lang videregående uddannelse i arbejde. Mange af de beskæftigede i Norddjurs Kommune pendler ud af kommunen, dette svarer til 32 % af de beskæftigede og samtidig er 22 % af arbejdspladserne i Norddjurs Kommune besat med indpendlere. Med baggrund i jobåbninger i de omkringliggende kommuner ( jobåbninger) kan der derfor være muligheder for de ledige, såfremt pendlingsafstanden blev udvidet. Figur 1: Antal jobåbninger i de midtjyske kommuner Kilde: Beskæftigelsesregion Midtjylland, Kommunebeskrivelse 2013 Anm.: Antallet af jobåbninger er opgjort for I de kommende 8 år forventes befolkningen i den erhvervsaktive alder at falde med 6,3 %. Den demografiske udvikling er mere negativ i Norddjurs Kommune end i andre dele af Østjylland. Ledigheden er faldet med 14,9 % i Norddjurs Kommune i det seneste år svarende til et fald på 161 ledige. Korrigeret for sæsonudsving er den aktuelle ledighed på det laveste niveau siden midten af

49 Beskæftigelsesplan 2015 Figur 2: Ledighedsudviklingen i Norddjurs Kommune fra januar 2007 til december 2013 Kilde: Beskæftigelsesregion Midtjylland, Kommunebeskrivelse 2014 Ledigheden er højst for kvinder under 30 år, og det er den eneste gruppe, der har oplevet stigende ledighed i det seneste år. Ledigheden er faldet mest for årige mænd. Figur 3: Ledighedsniveauet i Norddjurs Kommune i december 2013 fordelt på køn og alder Kilde: Beskæftigelsesregion Midtjylland, Kommunebeskrivelse 2014 Blandt de forsikrede ledige er medlemmer af 3F den største gruppe. Teknikernes a-kasse og 3F har den højeste ledighed med henholdsvis 10,65 % og 8,85 % af de forsikrede, mens DSA (syge- 3

50 Beskæftigelsesplan 2015 plejersker mv.) har den laveste med 0,4 %. De ikke-forsikrede ledige er en relativt stor gruppe med i alt 101 ledige. I de seneste år er ledigheden steget 14,8 % blandt de ikke-forsikrede. Undersøgelser viser, at personer ramt af lange sygdomsforløb og personer, der modtager ydelser (ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere, ledighedsydelse og revalidering) har sværest ved at komme i job eller uddannelse. Det betyder, at der skal sættes tidligt ind med en indsats for at modvirke risikoen for langvarig offentlig forsørgelse. I forhold til arbejdspladser var der arbejdspladser i Norddjurs Kommune i Fra 2012 til 2013 har der været et lille fald på 138 arbejdspladser (-0,9 %). Faldet er størst inden for Industri mv. og Bygge og anlæg, mens antallet af arbejdspladser er steget inden for bl.a. Erhvervsservice og Handel og transport. I hele perioden fra 2009 til 2013 har Handel og transport, Industri mv. og Bygge og anlæg tabt flest arbejdspladser med en nedgang på hhv. 387, 379 og 245 arbejdspladser. Tabel 1: Antal arbejdspladser i Norddjurs Kommune fordelt på brancher fra 2009 til 2013 A ntal arbejdspladser Udvikling seneste år A ntal P ro cent Landbrug, skovbrug og fiskeri ,0% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed ,7% Bygge og anlæg ,0% Handel og transport mv ,1% Information og kommunikation ,8% Finansiering og forsikring ,0% Ejendomshandel og udlejning ,0% Erhvervsservice ,9% Offentlig administration, undervisning og sundhed ,2% Kultur, fritid og anden service ,3% Uoplyst aktivitet ,9% I alt ,9% Kilde: Beskæftigelsesregion Midtjylland, Kommunebeskrivelse 2014 Note: Arbejdspladser er beskæftigede med arbejdssted ved en virksomhed i Norddjurs Kommune. 2.2 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2015 Udviklingen i Norddjurs Kommune både på efterspørgsels- og udbudssiden giver jobcentret en række beskæftigelsesmæssige udfordringer. Faldet i arbejdsstyrken og hele den demografiske udvikling med stadig flere ældre og stadig færre unge forventes at medføre et yderligere fald i ledigheden. Hertil kommer en stor aldersbetinget afgang fra både den offentlige og den privat sektor i de kommende år. Det lavere uddannelsesniveau og dermed en mindre kvalificeret arbejdskraft i Norddjurs Kommune set i forhold til 4

51 Beskæftigelsesplan 2015 resten af Beskæftigelsesregionen kan endvidere vanskeliggøre fastholdelsen af arbejdspladser i kommunen. På den baggrund vurderer jobcentret, at der skal iværksættes indsatser, som kan medvirke til at udvide antallet af personer i arbejdsstyrken, samtidig med at der arbejdes på at nedbringe antallet af personer på offentlig forsørgelse. Jobcentrets strategi vil være, at indsatserne skal rette sig mod unge, sygemeldte, forsikrede og ikke-forsikrede ledige, herunder målgrupper med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Indsatser der samlet set skal medvirke til at færrest muligt komme på offentlig forsørgelse. Arbejdsstyrken kan øges, og ledigheden reduceres ved bl.a. at have fokus på indsatser, som kan bidrage til at: Begrænse tilgangen til offentlig forsørgelse gennem en tidlig indsats Begrænse antallet af langtidsledige borgere især kvinder Anvende virksomhedsrettede tilbud, herunder virksomhedscentre til aktivering Udvikle arbejdskraftreserven til et kommende arbejdsmarked Motivere seniorer til at udsætte deres afgang fra arbejdsmarkedet f.eks. gennem uddannelse og arbejdstidsaftaler Sygefraværet hos alle målgrupper nedsættes gennem bl.a. deltidssygemeldinger og fastholdelse Fastholde ledige, der kommer i arbejde efter lang ledighed Formidle flere job til målgruppen af flygtninge og indvandrer Unge uden uddannelse skal motiveres til at gå i gang med uddannelse tværsektorielt samarbejde omkring vejledning styrkes og nytænkes, så gruppen af unge uden uddannelse mindskes Stigningen i antallet af de svagere ledige mindskes gennem vejledning, motivation, opkvalificering, formidling af job og jobskabelse i virksomhederne Redskaberne personlig assistance og hjælpemidler anvendes til at fastholde alle såvel beskæftigede som ledige med varige fysiske eller psykiske begrænsninger på arbejdsmarkedet Alle virksomheder tilskyndes til at udvise større rummelighed I den kommende periode vil det blive en vigtig udfordring at sikre, at arbejdsstyrken har de faglige og personlige kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger eller vil efterspørge i fremtiden. Derudover prioriteres et samarbejde med virksomhederne om initiativer, som på sigt kan øge jobmulighederne for arbejdskraftreserven og de langtidsledige. 5

52 Beskæftigelsesplan 2015 En del af udfordringen er også at understøtte en fortsat geografisk mobilitet f.eks. til vækstområdet Aarhus. En bred og alsidig opkvalificering af hele arbejdsstyrken er en stor fælles udfordring for jobcentret, virksomhederne, a-kasserne, faglige organisationer, andre aktører m.fl. Den høje andel af faglærte skal fastholdes og øges. Samtidig skal andelen af borgere med længerevarende uddannelse øges. De væsentligste beskæftigelsespolitiske udfordringer på det lokale arbejdsmarked i 2015 er derfor: Færre unge flere ældre Fald i arbejdsstyrken Lavt uddannelsesniveau Langtidsledighed, herunder ledige på kanten af arbejdsmarkedet og som er udfaldstruet Fald i antallet af arbejdspladser Højt frafald på ungdomsuddannelserne, bl.a. på grund af manglende praktikpladser Flere ufaglærte samt personer med forældede uddannelser har behov for et kompetenceløft Indsatsen overfor uddannelsesparate og aktiveringsparate unge skal målrettes i forhold til at gennemføre uddannelse, herunder også for unge med problemer ud over ledighed Arbejdsfastholdelse - reduktion af sygefravær Mobiliteten i arbejdsstyrken skal øges Skabe et mere rummeligt arbejdsmarked skabelse/fastholdelse af fleksjob samt integration Udvide samspillet mellem beskæftigelses erhvervs- og uddannelsesområdet 3. Mål og indsatsområder for beskæftigelsesindsatsen For 2015 har beskæftigelsesministeren udmeldt 4 beskæftigelsespolitiske mål og indsatser. Målene er en delvis forlængelse af ministermålene for Disse skal suppleres og understøttes af de lokale beskæftigelsespolitiske tiltag, som kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune har besluttet. Målene er sat i relation til, at der ikke forventes et større fald i ledigheden i Beskæftigelsesregion Midtjylland forventer, at det nuværende ledighedsniveau vil reduceres i mindre omfang i 2014, og at arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune har stabiliseret sig. 6

53 Beskæftigelsesplan Beskæftigelsesministerens udmeldte mål og indsatsområder for beskæftigelsesindsatsen Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende mål for beskæftigelsesindsatsen i 2014: 1. Mål: Flere unge skal have uddannelse Jobcentrene skal have maksimalt fokus på, at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte. Mål for Jobcenter Norddjurs: Med henblik på at leve op til beskæftigelsesministerens mål vil Jobcenter Norddjurs tilstræbe at begrænse antallet af unge på offentlig forsørgelse gennem en bred vifte af uddannelsestiltag og en understøttende virksomhedsrettet indsats, samt en udvidet indsats for at fastholde unge i uddannelse. 2. Mål: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats Målet skal understøtte implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger bliver hjulpet med en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil gavne integrationen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Mål for Jobcenter Norddjurs: Med henblik på at leve op til beskæftigelsesministerens mål vil Jobcenter Norddjurs arbejde for at begrænse tilgangen af personer til førtidspension fra sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob og kontanthjælp mest muligt. Med baggrund i de opnåede resultater i 2013 og den nye fleksjob- og førtidspensionsreform udvides indsatsen. 3. Mål: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal have fokus på bekæmpelsen af langtidsledigheden ikke mindst set i lyset af den 2-årige dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og 7

54 Beskæftigelsesplan 2015 forebyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Mål for Jobcenter Norddjurs: Med henblik på at leve op til beskæftigelsesministerens mål vil Jobcenter Norddjurs tilstræbe, at antallet af langtidsledige reduceres med en virksomhedsrettet indsats understøttet af en målrettet kompetenceudvikling. Specielt skal der være fokus på den store andel af unge kvinder som er langtidsledige. 4. Mål: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne og levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere. Mål for Jobcenter Norddjurs: Med henblik på at leve op til beskæftigelsesministerens mål, vil Jobcenter Norddjurs tilstræbe, at der sker en udvidelse af den virksomhedsrettede indsats, herunder en udvidelse af markedsandelen og samarbejdsprocenten med virksomhederne. Dette skal suppleres med en jobservice til virksomheder, således at jobcentret arbejder for at matche virksomheder og borgere med de rette kompetencer. Oversigt over måltallene indgår i bilag Norddjurs Kommunes mål og indsatsområder for beskæftigelsesindsatsen Norddjurs Kommune ønsker fortsat at fastholde en tidlig, aktiv og målrettet linje i beskæftigelsesindsatsen, således at ledighedsforløbet kan blive så kort som muligt for den enkelte modtager af offentlig forsørgelse. Derudover skal virksomhedskontakten yderligere udbygges med henblik på at optimere mulighederne for at få ledige i arbejde. Norddjurs Kommune har analyseret de indsatser og redskaber, som kommunen har haft i anvendelse de seneste år, og som har medvirket til, at borgerne hurtigt bliver selvforsørgende, eller er så kort tid som muligt på offentlig forsørgelse. 8

55 Beskæftigelsesplan 2015 Analysen bygger på talmateriale fra Jobindsats.dk, analyser fra Beskæftigelsesregion Midtjylland og KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) samt løbende evalueringer af indsatsen i Jobcenter Norddjurs. På den baggrund vil Norddjurs Kommune i 2015 videreføre nogle af de indsatser og redskaber, som virker, og som overordnet vil være gældende for alle målgrupper på offentlig forsørgelse. Derudover tages udgangspunkt i de opnåede resultater i Resultatrevision 2013 og de arbejdsmarkedspolitiske udfordringer med justeringer af den forkortede dagpengeperiode, førtidspensionsog fleksjobreformen samt kontanthjælpsreformen. Norddjurs Kommunes har udpeget følgende indsatsområder til at understøtte beskæftigelsesmålene for 2015 samt reformerne på området: Udvikle og implementere en revideret tidlig indsats for alle målgrupper Målrette og udvikle den virksomhedsrettede indsats for alle målgrupper Målrette uddannelse af unge under 30 år i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne Udvikle redskaber og metoder til at nytænke beskæftigelsesindsatsen, så langtidsledigheden mindskes Udvikle og organisere det tværkommunale samarbejde og dermed forebygge at ledige kommer i permanent offentlig forsørgelse Udvikle sammenhænge i beskæftigelsesindsatsen med a-kasser, virksomheder og uddannelsesinstitutioner Målgrupper I Beskæftigelsesplan 2015 er der særlig opmærksomhed på følgende målgrupper: Unge under 30 år uanset forsørgelsesgrundlag Ledige omfattet af langtidsledighed, herunder specielt fokus på unge kvinder Arbejdskraftreserven, herunder kontanthjælpsmodtagere, der er jobparate Borgere på ledighedsydelse Sygedagpengemodtagere Borgere på fleksjob og førtidspension Ledige på kanten af arbejdsmarkedet, herunder borgere med handicap Flygtninge og indvandrer 9

56 Beskæftigelsesplan 2015 Der sættes derfor fokus på tiltag, der kan medvirke til at mindske antallet af borgere på offentlig forsørgelse, og som kan medvirke til både at mindske stigning i antallet af ledige og nedbringe ledighedsperioden. 3.3 Norddjurs Kommunes beskæftigelsesmål for 2015 Norddjurs Kommune har udpeget yderlige tre lokale beskæftigelsesmål for at styrke beskæftigelsesindsatsen, således at flere kan få afkortet den offentlige forsørgelsesperiode. Mål 5: Nedbringe antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger Jobcentret skal udvide indsatsen for at få sygemeldte over 52 uger raskmeldt, delvis raskmeldt, afklaret til fleksjob eller førtidspension. Mål 6: Udvide jobrotationsforløb i private og offentlige virksomheder Jobcentret skal medvirke til, at der etablere flere jobrotationsforløb på det private og offentlige arbejdsmarked med henblik på at nedbringe langtidsledigheden. Mål 7: Øget integration af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet Jobcentret skal have større fokus på vejledning til flygtninge og indvandrer med henblik på at øge integrationen på arbejdsmarkedet. 4. Mål og strategi for den borger- og virksomhedsrettede indsats Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal have maksimalt fokus på, at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte. Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i Norddjurs Kommune skal i december 2015 være på xx procent, svarende til en stigning på xx procentpoint fra december 2013 til december Målene fastlægges i samarbejde med beskæftigelsesregionen 10

57 Beskæftigelsesplan 2015 Niveaumål: Status 2013: 18,2 % Mål 2014: xx % Stigning xx % -point Målgruppen: Målgruppen er alle unge i Norddjurs Kommune under 30 år på offentlig forsørgelse: dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse og fleksjob. Antallet af offentlig forsørgede unge har været nogenlunde stabilt siden I december 2013 var der i alt 709 offentligt forsørgede unge, svarende til 11,9 % af alle unge mellem 18 og 29 år. Andelen er lidt højere end gennemsnittet i regionen, som er på 10,5 %. Lokal udfordring: Udfordringen for ungeindsatsen i Norddjurs Kommune er, at de unge på dagpenge og kontanthjælp er en sammensat gruppe. Dette kendetegnes ved, at de unge har forskellige ressourcer, barrierer og udfordringer i forhold til at komme i uddannelse eller job. Det er derfor nødvendigt med en differentieret indsats, som må rette sig mod de specifikke behov, de forskellige målgrupper har. I forbindelse med kontanthjælpsreformen er 261 unge, svarende til 81 % visiteret til uddannelseshjælp, dvs. at de ikke har en uddannelse. De resterende 93 unge (19 %) modtager kontanthjælp, da de har en uddannelse. Unge visiteret i forhold til kontanthjælpsreformen er fordelt på følgende kategorier: 3 % åbenlys uddannelsesparate 34 % uddannelsesparate 42 % aktivitetsparate uden uddannelse 4 % jobparate 15 % aktivitetsparate med uddannelse og 1 % uoplyst En af de centrale udfordringer for ungeindsatsen er at sikre, at færre unge starter voksenlivet på offentlig forsørgelse. De unge som startede på kontanthjælp som 18-årige for 4 år siden, var i gennemsnit på offentlig forsørgelse 47 % af tiden i Til sammenligning var de øvrige unge i samme aldersgruppe i gennemsnit på offentlig forsørgelse 17 % af året. 11

58 Beskæftigelsesplan 2015 Figur 4: Forsørgelsesstatus i december 2013 for 23-årige der hhv. modtog eller ikke modtog kontanthjælp i 2009 (i løbet af deres 19. leveår) Kilde: Beskæftigelsesregion Midtjylland, Kommunebeskrivelse 2014 Anm.: Uddannelse er SU/SVU og voksenlærlinge. Unge med løn under lærlingeforløb er placeret under job/selvforsørgelse. Kommunen er de unges bopælskommune som 23-årige. En anden udfordring er, at flere unge skal påbegynde og gennemføre en uddannelse, således at de kan sikres en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. I Norddjurs Kommune påbegynder kun 22,5 % ufaglærte unge på dagpenge og kontanthjælp en uddannelse i løbet af et år. I Norddjurs Kommune opnås de bedste uddannelsesresultater for de uddannelsesparate unge under 25 år, hvor 34 % starter uddannelse i løbet af et år. Andelen, der starter uddannelse er ligeledes høj for unge over 25 år. De unge aktiveringsparate over 25 år har den laveste uddannelsesgrad, idet kun 6 % af denne gruppe kommer i gang med en uddannelse. Mangel på praktikpladser udgør en udfordring i forhold til at få unge til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Både antallet af indgåede praktikaftaler og antallet af unge, der mangler en praktikplads, har været svingende i Norddjurs de seneste år. Mange unge holder op på deres uddannelse. Frafaldet er størst på erhvervsuddannelserne, hvor gennemførelsesfrekvensen på regionalt niveau er på 55 %. Blandt 62 unge i Norddjurs Kommune, der påbegyndte uddannelse efter et forløb på dagpenge eller kontanthjælp ved udgangen af 2013 er 26 unge frafaldet deres uddannelse inden et år, svarende til 42 %. For unge der starter i ordinær uddannelse uden at have været på offentlig forsørgelse er frafaldet på 23 %. Strategi og indsats: Alle unge skal så vidt muligt have en uddannelse i Norddjurs Kommune. Det betyder, at alle unge skal have en uddannelse, der som udgangspunkt svarer til deres evner og muligheder. Uddannel- 12

59 Beskæftigelsesplan 2015 se af unge er højt prioriteret i Norddjurs Kommune. På den baggrund har jobcentret, uddannelsesinstitutioner og UU-Djursland etableret en samarbejdsmodel Uddannelseshjulet i den hensigt at samle unge op og fastholde dem i uddannelse. Dette har bidraget til, at der i Norddjurs Kommune er en højere uddannelsesgrad end i klyngen af sammenlignelige kommuner. Jobcenteret ønsker sammen med vores samarbejdspartnere at opprioritere og videreudvikle Uddannelseshjulet, således at flere unge kan gennemføre en uddannelse. Med den nye kontanthjælpsreform er det sigtet, at alle unge som udgangspunkt skal i uddannelse. Dette vil i høj grad kunne understøtte de initiativer og ønsker, som uddannelsesinstitutionerne og jobcentret har til, at flere unge får en uddannelse. Derudover har Norddjurs Kommune politisk vedtaget en målsætning for at højne uddannelsesgraden i kommunen. Der vil i 2015 være øget fokus på, at unge med faglige udfordringer og psykisk sårbare unge understøttes i at komme i gang med en uddannelse. Jobcenter Norddjurs, UU-Djursland samt erhvervsskolerne i Grenaa og Randers indgår i et fælles brobygningsprojekt Brobygning Kronjylland. Formålet med Brobygning Kronjylland er at udvikle brobygningsforløb, der understøtter, at flere unge ydelsesmodtagere bliver i stand til at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Brobygning Kronjylland er en del af et udviklingsprojekt under Arbejdsmarkedsstyrelsen og finder sted i perioden august 2013 til slut Norddjurs Kommune skal have 150 unge i forløbet. Det forventes, at omkring 75 af de unge vil blive fastholdt i uddannelse. For at fastholde de unge i uddannelse tilbydes de muligheden for at få tilknyttet en mentor. Derudover er der opmærksomhed på at anvende forberedende voksenundervisning (FVU) for at unge kan påbegynde en uddannelse. Det forventes, at modellen vil fortsættes i 2015 om end i reduceret form. Norddjurs Kommune har stor opmærksomhed på, at der mangler praktikpladser til unge for at de kan gennemføre en uddannelse. På den baggrund har kommunen indgået partnerskabsaftale med Dansk Byggeri om at få etableret flere praktikpladser. I 2015 tilstræbes at udvide antallet af partnerskabsaftaler så flere unge får en praktikplads og kan færdiggøre deres uddannelse. For at forebygge frafald på uddannelserne vil der endvidere blive sat ekstra fokus på at yde god og individuel vejledning til de unge i forbindelse med deres uddannelsesvalg. 13

60 Beskæftigelsesplan 2015 Mål 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats Målet skal understøtte implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger bliver hjulpet med en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil gavne integrationen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til xx personer i december 2015 (rullende år), svarende til et fald på xx procent fra december 2013 til december Niveaumål: Tilgang 2013: 36 Mål 2014: 57 Mål 2015: XX Målgruppen: Målgruppen er personer med risiko for at overgå til permanent offentlig forsørgelse i Norddjurs Kommune. Aktuelt er godt personer på offentlig forsørgelse i Norddjurs Kommune, svarende til 20,9 % af de årige. 49 % af de offentlig forsørgede har modtaget offentlig forsørgelse i over 3 år. Hovedparten af de langvarigt offentligt forsørgede er førtidspensionister, men der er også en betydelig gruppe kontanthjælpsmodtagere med over 3 års offentlig forsørgelse, i alt 443 personer. 318 personer i Norddjurs Kommune har modtaget offentlig forsørgelse mellem 2 og 3 år og er dermed i risikogruppen for at blive langvarigt offentligt forsørget. Risikogruppen har flere kvinder end mænd. 27 % er over 60 år, og en femtedel er under 30 år. Gruppen består af mange kontanthjælpsmodtagere, 45 % og sygedagpengemodtagere, 12 %. 14

61 Beskæftigelsesplan 2015 Figur 5: Antal forsørgede i Norddjurs Kommune med 2-3 års sammenhængende forsørgelse (risikogruppen) i december Opdelt på etnicitet, køn og alder. Kilde: Beskæftigelsesregion Midtjylland, Kommunebeskrivelse 2014 Nye førtidspensionister kommer som oftest fra en anden offentlig forsørgelse. I 2013 kom nye førtidspensionister således fra ledighedsydelse eller fleksjob. Derudover kom omkring 1/3-del fra sygedagpenge og yderligere 1/3 fra kontanthjælp, mens 6 % ikke modtog offentlig forsørgelse i perioden umiddelbart før overgangen til førtidspension. I Norddjurs Kommune har en person på ledighedsydelse størst risiko for at tilgå førtidspension. Derudover er risikoen for førtidspension ligeledes høj blandt personer med lange sygedagpengeforløb (9 %) og blandt kontanthjælpsmodtagere (6 %). Lokal udfordring: Mange i målgruppen til førtidspension har fysiske eller psykiske sygdomme, som er stationære og derfor ikke muligt inden for en kortere tidshorisont at kunne forbedres. I 2015 forventes, at implementeringen af fleksjob- og førtidspensionsreformen at være på plads. Reformen af førtidspension og fleksjob har nu virket i mere end 1 år. Der har været et markant fald i tilgangen til førtidspension og en stigning i antallet af fleksjob. Antallet af ressourceforløb er dog ikke iværksat i et omfang, der svarer til de politiske forventninger. Antallet af iværksatte ressourceforløb forventes dog at stige i

62 Beskæftigelsesplan 2015 Der etableres nye ressourceforløb, der er velegnede til borgere under og over 40 år med henblik på udvikling af deres ressourcer. Mange borgere under 40 år må forventes kontinuerligt at ville være i ressourceforløb. Der skal findes nye typer af indsatser til målgruppen og sikring af en tidlig tværfaglig indsats til borgere med komplekse og sammensatte problemstillinger. Strategi og indsats: Den nye reform på fleksjob- og førtidspensionsområdet vil i sig selv medvirke til at begrænse antallet af personer særligt unge, der overgår til førtidspension. Med baggrund i reformen vil Jobcenter Norddjurs derudover have fokus på, at der på tværs af forvaltninger, herunder også den regionale sundhedssektor, arbejdes med løsningsmuligheder for, at borgeren bliver en del af det ordinære arbejdsmarked inden overgang til førtidspension. Der er iværksat initiativer i det tværfaglige samarbejde, således at der kan skabes rammer for en forebyggende indsats. Begrænsningen af tilgangen til førtidspension skal medvirke til, at alle menneskelige og samfundsmæssige ressourcer udnyttes bedst muligt. Samtidigt skal arbejdsmarkedet gøres så rummeligt som muligt for også ad den vej at sikre, at virksomhederne i fremtiden kan få den arbejdskraft, de har behov for. I forbindelse med fleksjob- og førtidspensionsreformen har regeringen iværksat en række lovgivningsmæssige ændringer, som den enkelte kommune skal gennemføre forud for bevilling af en førtidspension. Disse ændringer har bevirket, at der i Norddjurs Kommune er foregået en justering af organisationen og samarbejdsrelationen på tværs af de kommunale forvaltninger og den regionale sundhedssektor. I samarbejdet er der et klart formål om, at borgeren skal have en tværkommunal sagsbehandling, som kan indgå i den aktive beskæftigelsesindsats og dermed befordre, at sagsbehandlingstiden kan nedbringes. Der vil i 2015 fortsat blive arbejdet på at implementere reformen, som af regeringen forventes endelig implementeret i I 2015 prioriteres den tværfaglige indsats i samarbejde med andre fagforvaltninger i forbindelse med projekt Empowerment, hvor borgeren sættes i centrum for den tværfaglige sagsbehandling. Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal have fokus på bekæmpelsen af langtidsledigheden ikke mindst set i lyset af den 2-årige dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. 16

63 Beskæftigelsesplan 2015 Antallet af langtidsledige skal begrænses til antal personer xx i december 2015, svarende til et fald på xx % fra december 2013 til december Niveaumål: Status 2014: 217 (maj) Mål 2014: 271 Mål 2015: xxx Målgruppen: Målgruppen for indsatsen er alle langtidsledige samt ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige i Norddjurs Kommune. Kriteriet for at være langtidsledig er, at man har været ledig i minimum 80 % af tiden inden for det seneste år. En person kan derfor godt have brugt mere end et år af sin dagpengeperiode uden at være langtidsledig, hvis vedkommende f.eks. har været beskæftiget i 3 måneder i løbet af et ledighedsforløb. De 282 dagpengemodtagere er derfor ikke nødvendigvis langtidsledige, da mange kan have kortere eller længere jobperioder i løbet af deres dagpengeforløb. I Norddjurs Kommune er langtidsledigheden i det seneste år faldet med baggrund i den iværksatte indsats siden I december 2013 var der 239 langtidsledige i Norddjurs Kommune. Det svarer til, at 23,4 % af de ledighedsberørte er langtidsledige. Andelen er lidt lavere end i regionen, hvor gennemsnittet er på 25,8 % I det seneste år er det samlede antal af langtidsledige faldet med 28 %. Antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere er flerdoblet i det seneste år. Risikoen for langtidsledighed højest for kvinder i aldersgruppen år. 30,2 % af dagpengemodtagerne I Norddjurs Kommune har mere end 1 års ledighed og er dermed udfaldstruede på sigt. Det svarer til 282 personer. Andelen i Norddjurs Kommune er lidt højere end regionsgennemsnittet på 27,8 %. Den store stigning i langtidsledigheden blandt kvinder afspejler bl.a. besparelser i den offentlige sektor. Langtidsledigheden er således stigendende inden for en række a-kasser, hvor fagene er rettet mod det offentlige, hvor mange kvinder er beskæftiget. I Norddjurs Kommune er ledigheden stigende for medlemmer af FOA, HK og FTF. 17

64 Beskæftigelsesplan 2015 Når langtidsledigheden blandt mænd er steget mindre, er forklaringen, at de genfinder job inden for industri, byggeri og den private servicesektor. I Norddjurs Kommune udgør langtidsledige 2 % af arbejdsstyrken, hvilket er en højere andel end i hele Midtjylland (1,6 %) Lokal udfordring: I Norddjurs Kommune har 282 af dagpengemodtagerne samlet set modtaget dagpenge i over 1 år. Det svarer til 30 % af alle dagpengemodtagere. Blandt de 217 borgere i Norddjurs Kommune, som aktuelt er langtidsledige, er der et stort antal seniorer over 54 år og ufaglærte kvinder over 29 år. Langtidsledigheden er højest blandt ufaglærte kvinder (4,0 %), ufaglærte mænd (2,9 %), faglærte kvinder (2,4 %) og seniorer (2,4 %). De mest udsatte grupper er voksne ufaglærte mænd og kvinder og de voksne faglærte kvinder, som både har en højere risiko for ledighed og langtidsledighed end gennemsnittet. De ufaglærte unge og de uddannede unge har en relativ høj risiko for ledighed, men til gengæld er risikoen for efterfølgende langtidsledighed lavere end gennemsnittet. Figur 6: Udviklingen i antal langtidsledige i Norddjurs Kommune fordelt på køn og alder fra december 2012 til december 2013 (vandret akse) og de langtidslediges andel af ledighedsberørte i december 2013 (lodret akse) Kilde: Beskæftigelsesregion Midtjylland, Kommunebeskrivelse

65 Beskæftigelsesplan 2015 Strategi og indsats: Med afkortning af dagpengeperioden skærpes kravene til beskæftigelsesindsatsen, da der er kortere tid til at gennemføre indsatsen. Det er derfor afgørende, at der sættes ind tidligere i ledighedsforløbet med en målrettet indsats, så flest muligt kommer hurtigt i job eller uddannelse. For at reducere langtidsledigheden vil Jobcenter Norddjurs i 2015 fortsætte og nytænke den tidlige indsats over for målgruppen af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. På den baggrund tilstræbes, at ledige indkaldes til samtale tidligere end de lovbundne krav og inden for de første 14 dages ledighed, således at der hurtigt kan tilrettelægges en indsats sammen med borgeren. I forbindelse med den tidlige indsats vil der blive arbejdet på en model til screening af de ledige, som kan være i risiko for at blive langtidsledige. Indsatsen tilrettelægges således, at den ledige får mulighed for at afprøve motivation, mobilitet og kvalifikationer. Ved alle samtaler vil der for alle arbejdsmarkedsparate ledige blive taget udgangspunkt i præsentation af relevante job. Ved hver samtale kan den ledige efter nærmere aftale blive pålagt at søge mindst to konkrete jobs såvel på det lokale som det regionale arbejdsmarked. Udover præsentation af konkret job vil der ved hver samtale være fokus på, at ledige kender og aktivt anvender de øvrige jobrettede muligheder. Som supplement til viften af aktiveringstilbud vil de virksomhedsrettede indsatser blive prioriteret, idet det er erfaringen, at de giver effekt f.eks. virksomhedspraktik, voksenlærlinge og ansættelse med løntilskud i offentlige og private virksomheder. Aktuelt aktiveres de langtidsledige i Norddjurs Kommune i 54 % af tiden, og samtaleintensiteten er ca. 1,3 samtaler i kvartalet. Indsatsen skal nytænkes i forhold til sammensætningen af samtaler og aktiveringen med henblik på, at der kan opnås en højere effekt af indsatsen. Indsatsen vil i 2015 blive understøttet af en fortsættelse af jobrotationsforløb på både det private og det offentlige arbejdsmarked. Med baggrund i den store andel af ufaglærte langtidsledige kvinder, vil indsatsen have fokus på områder, hvor der kan være jobåbninger og muligheder for brancheskift. Sammen med a-kasserne og Beskæftigelsesregion Midtjylland planlægges yderligere tiltag, som kan medvirke til at nedbringe langtidsledigheden, herunder anvendelsen af nye metoder i indsatsen. Udover prioriteringen af de ovennævnte indsatser skal alle opkvalificeringstilbud medvirke til at finde den korteste vej til job for den enkelte samt højne kvalifikationsniveauet generelt. 19

66 Beskæftigelsesplan 2015 På den baggrund har Jobcenter Norddjurs følgende prioriteringer vedrørende opkvalificering af ledige: Viften af aktiverings-, opkvalificerings- og uddannelsestilbud er målrettet jobåbninger i hele ledighedsperioden og kombineres med virksomhedspraktik. Udover de uddannelsesmæssige tilbud kan der kombineres med ordblindekurser, danskundervisning i forbindelse med FVU, danskundervisning af ledige med anden etnisk baggrund, jobsøgningskurser, kompetencevurdering, arbejdsmarkedsuddannelser, erhvervsuddannelser m.v. Ledige med ret til 6-ugers selvvalgt uddannelse vil blive opfordret til at anvende retten til målrettet opkvalificering. Jobcenter Norddjurs kan understøtte kompetenceudviklingen yderligere ud over de 6 uger. Endvidere prioriteres, at ledige med færrest kvalifikationer får adgang til målrettet opkvalificering. Med baggrund i jobmulighederne vil voksenerhvervsuddannelser være et prioriteret redskab. Der vil i 2015 foregå en evaluering og måling af effekter i indsatserne, således at indsatserne kan tilrettelægges bedst muligt. Mål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne og levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere. Samarbejdsgraden (andelen af virksomhedskontakter i kommunen) skal i december 2015 (år til dato) være på xx procent, svarende til en stigning på x procentpoint fra december 2013 til december Niveaumål: Status 2013: 44,5 % Mål 2014: 25 % Mål 2015: XX Målgruppen: Målgruppen er alle virksomheder i Norddjurs Kommune. Der vil dog i særlig grad være fokus på mindre virksomheder, idet det fremgår af Beskæftigelsesregion Midtjyllands analyse, at der her 20

67 Beskæftigelsesplan 2015 er mulighed for at udvide virksomhedskontakten og dermed mulighed for jobåbninger for de ledige. Lokal udfordring: Da det vurderes, at der fortsat er potentiale for at øge samarbejdet med virksomhederne i Norddjurs Kommune, kan samarbejdet øges ved, at flere små og mellemstore virksomheder deltager i aktiveringen af ledige. Aktuelt medvirker 71 % af virksomhederne med over 50 ansatte til aktivering, mens kun 21 % af virksomhederne med 2-9 ansatte medvirker i aktiveringsindsatsen. Endvidere vurderes, at der er mulighed for at øge samarbejdet i alle brancher. Det gælder især de private brancher, hvor en mindre andel af virksomhederne deltager i aktiveringen af ledige end i de offentlige brancher. Figur 7: Samarbejdsgraden fordelt på virksomhedsstørrelse og branche Kilde: Beskæftigelsesregion Midtjylland, Kommunebeskrivelse 2013 Anm.: Figuren viser andelen af arbejdssteder med løntilskuds- eller virksomhedspraktikpladser i perioden fra 4. kvartal 2012 til 3. kvartal Strategi og indsats: En styrket virksomhedskontakt vil medvirke til, at ledige kommer i arbejde hurtigst muligt. Resultaterne fra Beskæftigelsesregion Midtjylland og KORA viser, at effekten af en virksomhedsrettet aktivering er positiv. Betingelsen for en god virksomhedsrettet aktivering er, at jobcentret har et godt kendskab og en tæt kontakt til de lokale virksomheder. Med baggrund heri vil Jobcenter Norddjurs udarbejde en virksomhedsstrategi, som skal understøtte dialogen med virksomhederne. Dermed kan virksomhederne på den ene side sikres kvalificeret arbejdskraft, og på den anden side kan de ledige gennem aktivering få muligheder for job ved jobåbninger. 21

68 Beskæftigelsesplan 2015 Derudover er det vigtig for de ledige og for personer med langvarig ledighed, at jobbene er synlige. Ligesom der skal være rummelighed til både at fastholde ansatte og tage imod personer med funktionsnedsættelse f.eks. i fleksjob. For at sikre at virksomhederne har medarbejdere med relevante og nødvendige kvalifikationer, vil jobcentret tilbyde målrettede uddannelsesforløb for ledige, som kan medvirke til at sikre jobmuligheder. Jobcenter Norddjurs vil udbygge samarbejdet med virksomhederne med udgangspunkt i virksomhedscentrene og de faste aftaler med den enkelte virksomhed. LBR og Norddjurs Kommune vil i samarbejde med Djurslands Erhvervsråd arbejde for, at virksomhedsindsatsen udvides, så flere unge får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette forventes på sigt at kunne give flere kompetencer og jobmuligheder for den enkelte unge. Effekten af den virksomhedsrettede indsats skal evalueres i forhold til skabelse af jobmuligheder. Mål 5. Nedbringe antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger Jobcentret skal udvide indsatsen for at få sygemeldte over 52 uger raskmeldt, delvis raskmeldt, afklaret til fleksjob eller førtidspension. Antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger, skal i december 2015 være maksimalt xx, svarende til et fald på xx sygedagpengeforløb fra december 2013 til december Niveaumål: Mål 2014: 85 forløb Status 2014: xx forløb Mål 2015:XX forløb Målgruppen: Modtagere af sygedagpenge over 52 uger samt sygedagpengemodtager over 26 uger, som er i fare for at blive langtidssygemeldte. 22

69 Beskæftigelsesplan 2015 Lokal udfordring: Nedbringelse af antallet af sygemeldte over 52 uger er en udfordring, idet jobcentret kan være afhængigt af sundhedssektorens undersøgelser og afklaringer for at kunne afgøre om en sygemeldt kan forlænges ud over 52 uger eller ej. Pr. 1. juli 2014 iværksættes første fase af sygedagpengereformen en endelig vurdering på den fortsatte indsats for sygemeldte over 52 uger skal vurderes med baggrund heri. Strategi og indsats: I forlængelse af den nye sygedagpengereform vil følgende indsatser fra 2014 bliver fortsat i 2015 eventuelt med justeringer i forhold til den endelige lovgivning. I forbindelse med at nedbringe antallet af sygedagpengesager over 52 uger skal strategien være tosidig. På den ene side skal antallet af sager over 52 uger nedbringes, og på den anden side skal der iværksættes indsatser, således at en sygedagpengesag ikke får et langvarigt forløb. Det overordnede mål for indsatsen er at integrere og fastholde så mange sygemeldte borgere som muligt på arbejdsmarkedet. I forbindelse hermed har jobcentret afsat ressourcer til en fastholdelseskonsulent, som skal medvirke til at sygemeldte kan være på arbejdsmarkedet f.eks. med en delvis raskmelding. Jobcenter Norddjurs vil i 2015 have følgende indsatser for sygemeldte: Fremskudt indsats: Formålet med indsatsen er at hjælpe den sygemeldte borger tilbage på arbejdsmarkedet via en hurtig opfølgning og vurdering af sagen og screening af risikogrupper. Færre sager over 26 uger: Fokus på sager med 26 ugers varighed med henblik på, at sagerne ikke bliver langvarige. Der samarbejdes med læger, a-kasser og virksomheder omkring borgeren. Flere opfølgninger af sagen. Færre sager over 52 uger: Sager over 52 uger kan lovgivningsmæssigt forlænges yderligere, hvis den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling. For at sikre, at færrest mulige sager forlænges, er der etableret et særligt forlængelsesmøde, hvor alle forlængelsessager fremlægges og vurderes. Specialindsats vedrørende sygemeldte fra A-kasser og selvstændige: I jobcentret sættes særlig fokus på sygemeldte, som raskmeldes til a-kasserne. Da disse udgør en arbejdskraftreserve, vil samarbejdet med a-kasserne blive intensiveret, så overgangen og længden mellem sygedagpenge og dagpenge afkortes. For sygemeldte 23

70 Beskæftigelsesplan 2015 selvstændige ydes en særlig indsats omkring mulighederne for personlig assistance, hjælpemidler m.v., så varigheden af sygemeldingen nedbringes. Fastholdelse af sygemeldte på arbejdsmarkedet: Der iværksættes nye initiativer med private og offentlige virksomheder i hele Norddjurs Kommune med henblik på at nedbringe sygeperioden og fastholde sygemeldte medarbejdere på arbejdsmarkedet. F.eks. ved ændringer af arbejdsopgaver. Den specialiserede revalideringsindsats: Den virksomhedsrettede revalidering udvides så sygemeldte kan revalideres til andre arbejdsfunktioner. Virksomhedscentrene anvendes til afklarings- og afprøvning af arbejdsfunktioner og arbejdstid. Derudover anvendes særlig revalideringsbistand fra CBR, Randers. Aktiveringsforløb Forskellige aktiveringsforløb bl.a. med erhvervspsykolog og krisepsykolog skal afklare den sygemeldte yderligere, således at vedkommende kan komme videre på arbejdsmarkedet. Mål 6. Udvide jobrotationsforløb i private og offentlige virksomheder Jobcentret skal medvirke til, at der etablere flere jobrotationsforløb på det private og offentlige arbejdsmarked med henblik på at nedbringe langtidsledigheden. Antallet af jobrotationsforløb i offentlige og private virksomheder skal øges i 2015 Niveaumål: Mål 2014: 12 forløb Mål 2015: XX forløb Stigning: X forløb Målgruppen: Målgruppen vil være ledige med mindst 3 måneders ledighed. Lokal udfordring: Etablering af rotationsforløb i større virksomhed kan organisatorisk og planlægningsmæssig foregå forholdsvis nemt. Det kræver en større og målrettet indsats, såfremt mindre virksomheder skal kunne medvirke til jobrotation. På den baggrund har der i private virksomheder indtil nu været arbejdet med hovedsagelig enkeltmandsrotationsforløb. Disse skal fremover udvides bl.a. 24

71 Beskæftigelsesplan 2015 i et samarbejde mellem virksomheder f.eks. indenfor samme brancheområde, de lokale tillidsrepræsentanter og jobcentret. Strategi og indsats: I Norddjurs Kommune er der en klar politisk beslutning om, at antallet af jobrotationsforløb skal øges. Jobrotation er et godt redskab til på den ene side at opkvalificere ansatte og på den anden side at uddanne og ansætte vikarer, som er ledige. Inden for det offentlige arbejdsmarkedet er der således vedtaget, at der på helårsbasis skal gennemføres jobrotationsforløb. En række af disse forløb vil foregå inden for pleje- og omsorgsområdet, skoleområdet og psykiatrien. Disse forløb forventes også at give gode ansættelsesmuligheder for de ufaglærte kvinder, som p.t. er langtidsledige. I samarbejde med Dansk Arbejdsgiverforening, Beskæftigelsesregion Midtjylland, de faglige organisationer, LBR og jobcentret vil der foregå seminar og oplysningskampgane for at motivere og inspirere virksomhederne til at komme i gang med jobrotationsforløb. Det opstillede mål er i den forbindelse ambitiøst, men med de foreløbige meldinger fra virksomhederne ser det positivt ud. Der sigtes især på brancher, hvor der kan være jobåbninger: køkken, rengøring, jern og metal, detail samt bygge og anlæg. Jobrotation anses for at være et virksomt redskab til, at ledige kan få en tilknytning til arbejdsmarkedet og efterfølgende kan få en ansættelse. Mål 7. Øget integration af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet Jobcentret skal have større fokus på vejledning til flygtninge og indvandrer med henblik på at øge integrationen på arbejdsmarkedet. Andelen af flygtninge og indvandrere, som efter integrationsperioden er påbegyndt uddannelse eller har fået job, skal øges xx % fra xx i december 2013 til xx i december Niveaumål: Status 2013: XX Mål 2015: XX Fald: XX % 25

72 Beskæftigelsesplan 2015 Målgruppen: Målgruppen er flygtninge og indvandrer i Norddjurs Kommune. Lokal udfordring: Den økonomiske krise samt nedgangen af arbejdspladser på Djursland har medført at færre indvandrer og flygtninge er blevet integreret på arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune. Strategi og indsats: I samarbejde med sprogskolen, Integrationsrådet, lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner skal vejledningen udvides, således at flere flygtninge og indvandrer integreres både i forhold til arbejde og uddannelse. 5. Samarbejde 5.1 Samarbejde internt og eksternt Jobcenter Norddjurs kan ikke løse de mange beskæftigelsespolitiske opgaver og udfordringer alene. Jobcentret vil derfor også i 2015 gennemgå og justere alle samarbejdsrelationer såvel internt som eksternt med henblik på styrkelse af de særlige indsatsområder. Ressourcerne prioriteres, således at der er fokus på samarbejdet med borgeren og virksomhederne. Samarbejdet i lokalområdet med virksomheder, faglige organisationer, a-kasser, uddannelsesinstitutioner, UU-Djursland, LBR, andre fagudvalg m.v. skal løbende vedligeholdes og styrkes i det kommende år for at optimere opgaveløsningen i jobcentret. Fra 2013 har der især været opmærksomhed omkring implementeringen af fleksjob-og førtidspensionsreformen. Reformen har betydet, at det tværkommunale samarbejde med børn- og ungeområdet samt voksen- og handicapområdet er blevet styrket og udviklet, således at sagsarbejdet fremover vil foregå tværfagligt med hengik på at give borgeren en forebyggende og helhedsorienteret indsats. Der er udarbejdet et fælles tilbudskatalog til brug for ressourceforløb. Det velfungerende samarbejde i et fælles udvalg bestående af jobcentrene i Syddjurs og Norddjurs Kommuner og alle lokale a-kasser vil fortsat blive udbygget på indsatsområdet i Fokus på job og arbejdsfastholdelse vil være centrale samarbejdsområder i det kommende år. Udover samarbejdet med Syddjurs Kommune har Norddjurs Kommune også samarbejde med Favrskov og Randers Kommuner om forskellige indsatser for ledige og sygemeldte, således at muligheder på arbejdsmarkedet udvides for den enkelte ledige eller sygemeldte. 26

73 Beskæftigelsesplan 2015 Stigende ledighed inden for bestemte brancher og fortsat efterspørgsel inden for andre brancher forudsætter et endnu tættere og meget smidigt samarbejde med lokale og regionale uddannelsesinstitutioner. Samarbejdet skal sikre, at såvel virksomhedernes som jobcentrets behov for målrettede uddannelsesforløb af høj kvalitet kan imødekommes. Samarbejdet med alle faglige organisationer, erhvervsråd m.v. vil blive fortsat i Det er politisk vedtaget i Norddjurs Kommune, at der skal udarbejdes en arbejdsmarkedspolitik. 5.2 Det lokale beskæftigelsesråd, LBR Det lokale beskæftigelsesråd har til opgave at: Rådgive kommunalbestyrelsen om indsatsen i jobcentret Samordne og udvikle den lokale forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet Overvåge resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Norddjurs vil i samarbejde med LBR løbende drøfte indsatser og mål med henblik på optimering af indsatsen. LBR har tidligere modtaget en årlig bevilling til at understøtte indsatsen og formidlingsaktiviteter overfor de udsatte gruppe på arbejdsmarkedet for hvem den hidtidige indsats ikke har været tilstrækkelig til at finde vej til beskæftigelse. Den fremtidige bevilling er usikker. Det lokale Beskæftigelsesråd i Norddjurs Kommune vil prioritere midlernes anvendelse i 2015, således at de kan understøtte og supplere jobcentrets opgaveløsning. LBR s midler skal anvendes til ekstraordinære aktiviteter inden for såvel den borgerrettede som den virksomhedsrettede indsats. Aktiviteterne ligger indenfor den udmeldte ramme for bevillingens anvendelse. Aktiviteterne supplerer og understøtter jobcentrets mål og strategier. LBR har indgået i følgende indsatsområder: Understøtte aktiviteter for unge, som kræver en særlig indsats for at kunne indgå i uddannelse f.eks. ved hjælp af mentorer Udvikle og etablere fastholdelsesforløb for sygemeldte, som kan dække virksomhederne i Norddjurs Kommune Understøtte aktiviteter for personer på kanten af arbejdsmarkedet Styrke den virksomhedsrettede indsats i virksomhedscentrene 27

74 Beskæftigelsesplan Budget Nedenfor fremgår budget 2015 for Jobcenter Norddjurs: Budget 2015 (1.000 kr.) Kontanthjælp, revalidering, integration Forsikrede ledige Sygedagpenge Fleksjob og ledighedsydelse Førtidspension Ressourceforløb Driftsudgifter til aktivering Ungdommens Uddannelsesvejledning Erhvervsgrunduddannelse (EGU) Produktionsskoler Seniorjob Servicejob I alt 0 28

75 Beskæftigelsesplan 2015 Bilag Tillæg nr. 1 til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Norddjurs har i det nedenstående en oversigt over måltal, som skal opfyldes ved udgangen af Mål: Flere unge skal have uddannelse Jobcentrene skal have maksimalt fokus på, at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte. Mål for Jobcenter Norddjurs: Med henblik på at leve op til beskæftigelsesministerens mål vil Jobcenter Norddjurs tilstræbe at begrænse antallet af unge på offentlig forsørgelse gennem en bred vifte af uddannelsestiltag og en understøttende virksomhedsrettet indsats. Målet for uddannelsesgraden for unge udarbejdes i samarbejde med beskæftigelsesregionen 2. Mål: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats Målet skal understøtte implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger bliver hjulpet med en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil gavne integrationen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Mål for Jobcenter Norddjurs: Med henblik på at leve op til beskæftigelsesministerens mål vil Jobcenter Norddjurs arbejde for at begrænse tilgangen af personer til førtidspension fra sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob og kontanthjælp mest muligt. Med baggrund i de opnåede resultater i 2014 og den nye fleksjob- og førtidspensionsreform udvides indsatsen. Målet er at forebygge, at der sker en tilgang til førtidspension. Jobcenter Norddjurs vil tilstræbe at overholde kvoten fra beskæftigelsesministeriet på i alt xx førtidspensioner. 29

76 Beskæftigelsesplan Mål: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal have fokus på bekæmpelsen af langtidsledigheden ikke mindst set i lyset af den 2-årige dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Mål for Jobcenter Norddjurs: Med henblik på at leve op til beskæftigelsesministerens mål vil Jobcenter Norddjurs tilstræbe, at antallet af langtidsledige reduceres med en virksomhedsrettet indsats understøttet af en målrettet kompetenceudvikling. Specielt skal der være fokus på den store andel af unge kvinder som er langtidsledige. Antallet af langtidsledige skal begrænses. Målet udarbejdes i samarbejde med beskæftigelsesregionen. 4. Mål: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne og levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere. Mål for Jobcenter Norddjurs: Med henblik på at leve op til beskæftigelsesministerens mål, vil Jobcenter Norddjurs tilstræbe, at der sker en udvidelse af den virksomhedsrettede indsats, herunder en udvidelse af markedsandelen og samarbejdsprocenten med virksomhederne. Dette skal suppleres med en jobservice til virksomheder, således at jobcentret arbejder for at matche virksomheder og borgere med de rette kompetencer. Samarbejdsgraden skal i december 2015 være højere end i december 2014: det endelig mål udarbejdes sammen med beskæftigelsesregionen. Udover de fastlagt beskæftigelsesmål har Norddjurs Kommune fastlagt nedenstående 3 mål for Mål 5: Nedbringe antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger Jobcentret skal udvide indsatsen for at få sygemeldte over 52 uger raskmeldt, delvis raskmeldt, afklaret til fleksjob eller førtidspension. 30

77 Beskæftigelsesplan 2015 Mål for Jobcenter Norddjurs: Norddjurs Kommune ønsker at nedbringe antallet af sygedagpengesager over 52 uger, således at der både foregår en indsats i sager over 52 uger og en indsats i sager mellem uger. Antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger skal i december 2015 være på xx sager, svarende til et fald på xx sygedagpengeforløb. Mål 6: Udvide jobrotationsforløb i private virksomheder Jobcentret skal medvirke til, at der etablere flere jobrotationsforløb på det private arbejdsmarked med henblik på at nedbringe langtidsledigheden. Mål for Jobcenter Norddjurs: Norddjurs Kommune ønsker at antallet af rotationsforløb i offentlige og private virksomheder skal optimeres, idet effekten for ansættelse efterfølgende er stor. Antallet af jobrotationsforløb i offentlige og private virksomheder skal øges. Det endelige mål fastlægges senere. Mål 7: Øget integration af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet Jobcentret skal have større fokus på vejledning til flygtninge og indvandrer med henblik på at øge integrationen på arbejdsmarkedet Mål for Jobcenter Norddjurs: Norddjurs Kommune ønsker, at flere flygtninge og indvandrer integreres på arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune, da et tilhørsforhold til arbejdsmarkedet ofte er fremmende for integration i det danske samfund i det hele taget. Flere flygtninge og indvandrer i uddannelse og på arbejdsmarkedet er del af Norddjurs Kommunes mål om at sikre kvalificeret og nødvendig arbejdskraft til at dække virksomhedernes fremtidig behov. Andelen af flygtninge og indvandrere, som efter integrationsperioden er påbegyndt uddannelse eller har fået job, skal øges xx % fra xx i december 2013 til xx i december

78 Bilag: 1.3. Ministermål løbesedler fra beskæftigelsesregionen Udvalg: Det Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 26. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

79

80

81

82

83 Bilag: 3.1. Beslutningsprotokol for LBR møde 3. juni 2014 Udvalg: Det Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 26. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

84 Det Lokale Beskæftigelsesråd BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: UU Djursland, Sønderpost 6, Grenaa Dato: Tirsdag den 3. juni 2014 Start kl.: 12:00 Slut kl.: 15:00 Medlemmer: John Saaby Jensen, formand Torben Nielsen, DA Harald Grønlund DA Torben Jakobsen, LO Lydia Callesen, LO Flemming Nyhus Leth, LO Jess Refsgaard, DH Jørgen Lund, DH Bjarne Jensen, Lægerne Vakant Integrationsrådet Fraværende: Torben Nielsen, DA Jess Refsgaard, DH Norddjurs Kommune

85 Det Lokale Beskæftigelsesråd Indholdsfortegnelse Side 1. Besøg på UU LBR pr. 1. juni 2014 og valg af næstformand Godkendelse af dagsorden Godkendelse af referat Forslag til integrationspolitik til høring Resultatrevision Drøftelse af Beskæftigelsesplan Virksomhedsindsatsen Opfølgning på kontanthjælpsreform og nytteindsats Orientering om aktuelle nøgletal Orientering om uddannelsespålæg Status på indsatser og midler i Ansøgning til LBR Gensidig orientering Mødeplan for Eventuelt...29 Bilagsoversigt...30 Norddjurs Kommune

86 Det Lokale Beskæftigelsesråd Besøg på UU G01 14/9298 Åben sag Sagsgang: LBR Sagsfremstilling Præsentation af UU Djurslands nye leder Lise-Lotte Kruse. UU leder Lise-Lotte Kruse vil give en orientering om reformen indenfor UU området, og hvorledes der arbejdes med justeringer af organisationen i den forbindelse. Indstilling LBR formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Det Lokale Beskæftigelsesråd den UU Djurslands nye leder blev præsenteret og gav en orientering om de fremtidige opgaver med hensyn til vejledning af unge til uddannelse. UU arbejder p.t. med en model, således at unge på sigt kun har en vejleder fra skolen og til de har gennemført en uddannelse. Orienteringen blev taget til efterretning. 1

87 Det Lokale Beskæftigelsesråd LBR pr. 1. juni 2014 og valg af næstformand G01 14/9278 Åben sag Sagsgang: LBR Sagsfremstilling Efter lov om ansvaret for og styring af den aktive beskæftigelsesindsats regnes det lokale beskæftigelsesråds funktionsperiode fra den 1. juni året efter det kommunale valg. Efter kommunalvalget den 19. november 2013 skal der således indstilles medlemmer til Norddjurs Kommunes lokale beskæftigelsesråd med virkning fra 1. juni Rådet rådgiver kommunen om og samordner og udvikler den forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. Borgmesteren er født formand. Borgmesteren kan overlade medlems- og formandsposten til udvalgsformanden, hvis beskæftigelsesindsatsen varetages af et stående udvalg. Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 11. december 2013, at borgmesteren overlader medlems- og formandsposten til formanden for arbejdsmarkedsudvalget John Saaby Jensen. Beskæftigelsesrådet består herudover af følgende medlemmer, der udpeges af kommunalbestyrelsen: Op til 3 efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening Op til 3 efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark 1 efter indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd 1 efter indstilling fra Akademikernes Centralorganisation 1 til 2 efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer 1 efter indstilling fra Praktiserende Lægers Organisation i egenskab af repræsenant for erhvervet praktiserende læger 2

88 Det Lokale Beskæftigelsesråd efter indstilling fra det lokale integrationsråd. Kommunalbestyrelsen udpeger således medlemmerne efter indstilling fra de indstillingsberettigede organisationer. Ved indstillingen skal der efter ligestillingsloven indstilles både mænd og kvinder til hver plads. Ligestillingslovens bestemmelser kan fraviges, hvis der redegøres for årsagen. Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, Danske Handicaporganisationer og Praktiserende Lægers Organisation har alle indleveret begrundelse hvorfor ligestillingslovens bestemmelser for deres vedkommende kan fraviges, og de har alle givet udtryk for et ønske om, at kunne tilpasse sig ligestillingslovens bestemmelser og er enig i vigtigheden af at have en mere lige repræsentation af mænd og kvinder i offentlige udvalg, men at det desværre ikke har været praktisk muligt at indstille medlemmer således at der bliver indstillet lige mange kvinder som mænd. De tilkendegiver ligeledes, at de fremover vil fortsætte og forstærke indsatsen for at øge andelen af kvinder i de kommunale udvalg. Der foreligger nu følgende som kommunalbestyrelsen skal tage stilling til: 1)Dansk Arbejdsgiverforeningen indstiller som medlemmer, Harald Grønlund, Flex-Line DK ApS, Drammelstrupvej 2, 8961 Allingåbro og Torben Nielsen, Murerfirmaet Torben Nielsen Stenvad ApS, Tjørnevænget 5, 8586 Ørum Djurs. Dansk Arbejdsgiverforening har meddelt, at de så snart de har mulighed for at indstille til den sidste medlemsplads vender de tilbage. 2)Landsorganisationen Danmark indstiller som medlemmer Lydia Callesen, 3F Djursland, Trekanten 30, 8500 Grenaa, Flemming Nyhus Leth, Dansk Metal Grenaa, Nygade 6, 8500 Grenaa og Torben Jakobsen, HK Østjylland, Valmuevej 9, 8930 Randers og følgende 3 indstilles som suppleanter Karin Mathiesen, FOA Randers, Søndergade 39, Vivild, 8961 Allingåbro, Niels Erik Petersen, 3F Djursland, Trekanten 30, 8500 Grenaa og Bent Johansen, HK Østjylland, Sødalsparken 22, 8220 Brabrand. 3)Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd har ikke ønsket at være repræsenteret i Det Lokale Beskæftigelsesråd. 3

89 Det Lokale Beskæftigelsesråd )Akademikernes Centralorganisation har ikke ønsket at være repræsenteret i Det Lokale Beskæftigelsesråd. 5)Danske Handicaporganisationer indstiller som medlemmer Jørgen Lund, DH Norddjurs, Æblerosevej 69, 8500 Grenaa og Jess Refsgaard, DH Norddjurs, Ålsø Stationsvej 3, 8500 Grenaa, og som suppleant for Jess Refsgaard indstilles Poul Erik Schumacher, DH Norddjurs, Torvet 9 a, 2 th., 8500 Grenaa. 6)De Praktiserende Lægers Organisation indstiller Bjarne Jensen, Sygehusvej 3, 8950 Ørsted. 7) Der er ikke indkommet indstilling fra integrationsrådet, da den fremtidige struktur af integrationsrådet i øjeblikket drøftes. Ovenstående er godkendt i kommunalbestyrelsen den 20. maj Med baggrund i sammensætning af LBR pr. 1. juni 2014 for en ny periode, skal LBR vælge den kommende næstformand. Økonomiske konsekvenser Indstilling LBR formanden indstiller, at kommunalbestyrelsens beslutning tages til efterretning, og at der foretages valg af næstformand til LBR. Beslutning i Det Lokale Beskæftigelsesråd den Lydia Callesen, LO, blev enstemmigt valgt til næstformand for den kommende periode. 4

90 Det Lokale Beskæftigelsesråd Godkendelse af dagsorden P35 13/3932 Åben sag Sagsgang: LBR Sagsfremstilling Dagsorden til godkendelse. Økonomiske konsekvenser Indstilling LBR formanden indstiller, at dagsorden godkendes. Beslutning i Det Lokale Beskæftigelsesråd den Dagsordenen blev godkendt. 5

91 Det Lokale Beskæftigelsesråd Godkendelse af referat P35 13/3937 Åben sag Sagsgang: LBR Sagsfremstilling Referat af LBR møde 24. april 2014 til godkendelse. Økonomiske konsekvenser Bilag: 1 Åben Beslutningsprotokol fra LBR møde 24. april /14 Indstilling LBR formanden indstiller, at referat godkendes. Beslutning i Det Lokale Beskæftigelsesråd den Referatet blev godkendt. Der var et ønske om, at referatet skulle være på kommunens hjemmesiden inden for 14 dage. 6

92 Det Lokale Beskæftigelsesråd Forslag til integrationspolitik til høring G01 14/8934 Åben sag Sagsgang: LBR Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen vedtog på sit møde den 21. maj 2013 et kommissorium for arbejdet med en ny integrationspolitik. Forslag til vision og strategier samt målgruppeafgrænsning har været behandlet i arbejdsmarkedsudvalget, voksen- og plejeudvalget samt børne- og ungdomsudvalget i september På den baggrund har en bredt sammensat arbejdsgruppe med repræsentanter fra integrationsrådet, borgerservice- og arbejdsmarkedsafdelingen, socialområdet, skole- og dagtilbudsområdet og myndighedsafdelingen udarbejdet forslag til integrationspolitik for Politikken indeholder en vision, målgruppeafgrænsning og fire hovedstrategier. De fire hovedstrategier er: Den gode modtagelse Øget beskæftigelsesfrekvens Børn og familier som trives Tilegnelse af det danske sprog og dansk kultur De enkelte strategier er beskrevet i politikken, og der er udarbejdet særlige indsatsområder, som der skal sættes fokus på. I arbejdet med at sikre en vellykket integration er det vigtigt, at virksomheder, organisationer og foreninger er aktive medspillere i integrationsindsatsen. Denne indsats er derfor også beskrevet i politikken. 7

93 Det Lokale Beskæftigelsesråd I henhold til kommissoriet skal forslag til integrationspolitikken for Norddjurs Kommune sendes til høring hos integrationsrådet, handicaprådet, ældrerådet, ungdomsrådet, fritidsrådet, LBR og repræsentanter fra samvirke på kultur- og fritidsområdet samt bestyrelser. Høringsfristen er den 10. juni Efter høringen behandles forslaget til integrationspolitik i de politiske fagudvalg, økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen. Økonomiske konsekvenser Bilag: 1 Åben Forslag til integrationspolitik 67834/14 Indstilling LBR formanden indstiller, at forslag til integrationspolitik drøftes med henblik på et evt. høringssvar. Beslutning i Det Lokale Beskæftigelsesråd den LBR havde følgende bemærkninger til forslag om integrationspolitikken: Fagbevægelsen ønsker at støtte integration. 8

94 Det Lokale Beskæftigelsesråd Forældreansvaret skal tilskyndes, således at forældrene aktivt medvirker til at børn kommer i dagsinstitution, skole og fritidsaktiviteter, som led i at blive integreret. 9

95 Det Lokale Beskæftigelsesråd Resultatrevision G01 14/8966 Åben sag Sagsgang: LBR Sagsfremstilling Resultatrevision 2013 har været til høring hos Beskæftigelsesregion Midtjylland og LBR. Der er kommet høringssvar fra Beskæftigelsesregion Midtjylland og fra LO/FTF i LBR. Bemærkninger fra Beskæftigelsesregion Midtjylland har givet anledning til at præcisere, at målingen af samarbejdsgraden med virksomhederne er ændret, siden målet blev fastlagt, og at mål og resultat derfor ikke kan sammenlignes direkte. Der er ingen bemærkninger til konklusionerne i resultatrevisionen. På baggrund af høringssvaret fra Beskæftigelsesregion Midtjylland peges på følgende udviklingsområder: Kommunal koordineret og tværgående indsats for borgere med komplekse problemstillinger Flere unge skal have en uddannelse Samarbejde med virksomhederne skal fortsat styrkes På baggrund af høringssvaret fra LO/FTF peges på følgende udfordringer fremadrettet: Fokus på antallet af unge i offentlig forsørgelse med henblik på at opfylde regeringsmålene med at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015 Fokus på at borgere ikke fastholdes på kontanthjælp, men kommer i fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension Fokus på opkvalificering af de ledige som en del af aktiveringsstrategien og effekten heraf 10

96 Det Lokale Beskæftigelsesråd Fokus på at den virksomhedsrettede indsats har en beskæftigelsesfremmende effekt De fremadrettede temaer i høringssvarene indarbejdes i Beskæftigelsesplan Arbejdsmarkedsudvalget har godkendt Resultatrevision 2013, som videresendes til kommunalbestyrelsen til endelig godkendelse. Økonomiske konsekvenser Bilag: 1 Åben Høringssvar fra Beskæftigelsesregionen - Resultatrevision /14 2 Åben Høringssvar fra LO/FTF - Resultatrevision 2013.pdf 70526/14 3 Åben Resultatrevision 2013.pdf 70524/14 Indstilling LBR formanden indstiller, at orienteringen om, at Resultatrevision 2013, som er godkendt i arbejdsmarkedsudvalget og videresendt til kommunalbestyrelsen, tages til efterretning. Beslutning i Det Lokale Beskæftigelsesråd den LBR drøftede de indkomne høringssvar. Der er enighed om, at LO/FTF s svar er fremadrettet og derfor skal indarbejdes i den kommende beskæftigelsesplan for

97 Det Lokale Beskæftigelsesråd LBR ønskede, at der til de kommende indsatser til de virksomhedsrettede tiltag også arbejdes med effekter for indsatsen. Derudover kunne det være interessant at se på overlevelseskurver for de enkelte forsørgelsesgrupper. 12

98 Det Lokale Beskæftigelsesråd Drøftelse af Beskæftigelsesplan G01 14/8944 Åben sag Sagsgang: LBR Sagsfremstilling Norddjurs Kommune skal udarbejde en beskæftigelsesplan for 2015, der beskriver, hvordan kommunen vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Beskæftigelsesplanen skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen. Et af kravene til indholdet i Beskæftigelsesplan 2015 er beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen samt strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats. Beskæftigelsesministeren har meldt følgende fire beskæftigelsespolitiske mål ud for 2015: 1. Flere unge skal have en uddannelse 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes 4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Beskæftigelsesregion Midtjylland vurderer, at der i alle kommuner fortsat er behov for at udvikle indsatsen på de områder, som indgår i beskæftigelsesministerens mål. Fra LO og DA er der kommet en fællesudmelding for den lokale beskæftigelsesindsats 2015 med fokus på nytteindsats, virksomhedskontakt og uddannelse i beskæftigelsesindsatsen. På baggrund af oplæg fra Palle Christiansen, Beskæftigelsesregion Midtjylland på dialogmøde med arbejdsmarkedsudvalget den 24. april 2014 samt efterfølgende debat, har der 13

99 Det Lokale Beskæftigelsesråd været drøftet forskellige udfordringer, som evt. kan danne grundlag for lokale indsatser i 2015: Fastholde de unge i ungdomsdannelserne Fremme den rigtigt uddannede arbejdskraft til de lokale virksomheder - jobformidling Fremme forståelse og kendskab til de erhvervsfaglige uddannelser i skolerne Bekæmpelse af langtidsarbejdsløshed Særlig indsats overfor unge kvinder i forhold til langtidsledighed LBR udvalget skal drøfte lokale indsatsområder til Beskæftigelsesplan Som inspiration er vedlagt kommunebeskrivelse for Norddjurs Kommune 2014, hvori der blandt andet fremgår status på de fire områder, der indgår i ministermålene. Beskæftigelsesplan 2015 skal behandles på arbejdsmarkedsudvalgets møde i juni måned, hvorefter den sendes i høring til LBR senest den 1. juli Godkendelse af beskæftigelsesplanen sker i oktober måned i sammenhæng med budgetvedtagelsen. Økonomiske konsekvenser 14

100 Det Lokale Beskæftigelsesråd Bilag: 1 Åben Brev fra beskæftigelsesministeren om udmelding af de 67927/14 beskæftigelsespolitiske mål for 2015.pdf 2 Åben Skabelonen for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2015.pdf 67924/14 3 Åben Kommunebeskrivelse for Norddjurs 2014.pdf 67921/14 4 Åben LO og DA's fællesudmelding.pdf 67919/14 5 Åben Ministermål løbesedler fra beskæftigelsesregionen 67916/14 Indstilling LBR formanden indstiller, at forslag til indsatsområder drøftes med henblik på indarbejdelse i Beskæftigelsesplan Beslutning i Det Lokale Beskæftigelsesråd den På mødet drøftedes forskellige ideer til Beskæftigelsesplan Det blev aftalt, at der arbejdes videre i forhold til de forslag, der ligger fra arbejdsmarkedsudvalget og beskæftigelsesregionen. Dansk Handicap og LO vil eftersende ideer, der kan indgå i beskæftigelsesplanen. Forvaltningen orienterede om, at man var i gang med at få iværksat en konference, som skal lægge op til den kommende Arbejdsmarkedspolitik. Konferencen vil finde sted den 11. september

101 Det Lokale Beskæftigelsesråd Virksomhedsindsatsen P35 14/4167 Åben sag Sagsgang: LBR Sagsfremstilling I Beskæftigelsesplan 2014 har Norddjurs Kommune blandt andet udpeget følgende indsatsområder til at understøtte beskæftigelsesmålene for 2014: Målrette og udvikle den virksomhedsrettede indsats for alle målgrupper Betingelsen for en god virksomhedsrettet indsats er, at jobcentret har et godt kendskab og en tæt kontakt til de lokale virksomheder. Kontakten med virksomhederne har mange formål, blandt andet følgende: Udvide antallet af praktikpladser, så unge kan gennemføre en uddannelse - herunder at udvide antallet af partnerskabsaftaler Løsningsmuligheder for at ledige på kanten af arbejdsmarkedet bliver del af det ordinære arbejdsmarked Virksomhedsrettede tilbud til ledige virksomhedspraktik, voksenlærlinge, ansættelse med løntilskud, jobrotation Fastholdelse af sygemeldte på arbejdsmarkedet f.eks. gennem delvis raskmelding og ændring af arbejdsopgaver Jobåbninger Jobcentret skal have kendskab til virksomhedernes nuværende og fremtidig behov for arbejdskraft Virksomhedscentre og faste aftaler med den enkelte virksomhed Rekruttering af medarbejdere til virksomhederne gennem jobcentrets virksomhedsservice 16

102 Det Lokale Beskæftigelsesråd Med baggrund i ovenstående drøftes den virksomhedsrettede indsats i forhold til Beskæftigelsesplan Seneste kvartalsoversigt for løntilskud og virksomhedspraktik eftersendes. Økonomiske konsekvenser Indstilling LBR formanden indstiller, at den virksomhedsrettede indsats til Beskæftigelsesplan 2015 drøftes. Beslutning i Det Lokale Beskæftigelsesråd den Der er ikke kommet ny rapport vedrørende løntilskud og virksomhedspraktik. Så snart der foreligger en ny rapport tilsendes den til LBR. Der er evidens for at løntilskud i private virksomheder giver de bedste muligheder for efterfølgende job. 17

103 Det Lokale Beskæftigelsesråd Opfølgning på kontanthjælpsreform og nytteindsats P35 13/21965 Åben sag Sagsgang: LBR Sagsfremstilling Med baggrund i den nye kontanthjælpsreform gives en orientering om status og implementeringen herunder anvendelsen af nyttejobs og uddannelsespålæg. Der er siden 1. januar blevet oprettet 32 nyttejobs til unge, som er åbenlyst uddannelsesparate. Pt. er der 18 personer i nyttejobs. Nyttejobbene er alle på entreprenørgården. Økonomiske konsekvenser Indstilling LBR formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Det Lokale Beskæftigelsesråd den LBR ønsker at nyttejob er et bredt tilbud i Norddjurs Kommune, således at de omfatter opgaver i administration, plejeområdet, det grønne område m.v. Forvaltningen vil arbejde på, at finde nyttejobs i flere forvaltningsområder. 18

104 Det Lokale Beskæftigelsesråd Orientering om aktuelle nøgletal P35 13/3988 Åben sag Sagsgang: LBR Sagsfremstilling Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der bl.a. belyser udviklingen i antallet af borgere, omregnet til helårspersoner, i Norddjurs Kommune indenfor følgende områder: Borgere i forsørgelse Forsikrede ledige Kontant- og uddannelseshjælp incl integration Revalidering og forrevalidering Førtidspension Ressourceforløb Fleksjob Ledighedsydelse Sygedagpenge Forsikrede ledige i løntilskud Seniorjob De aktuelle nøgletal er vedlagt som bilag. Desuden har Beskæftigelsesregion Midtjylland udarbejdet aktuelle ledighedstal. De aktuelle ledighedstal er vedlagt som bilag. 19

105 Det Lokale Beskæftigelsesråd Beskæftigelsesregion Midtjylland har udarbejdet måltal for den enkelte kommunes opfyldelse af mål i beskæftigelsesplanen Bilag vedr. måltal er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Bilag: 1 Åben Måltal til AU pdf 71617/14 2 Åben Ledighedstal fra Beskædtigelsesregion Midt marts 2014, 71612/14 3 Åben LBR nøgletal - nøgletal på arbejdsmarkedsområder maj /14 Indstilling LBR formanden indstiller, at nøgletallene tages til efterretning. Beslutning i Det Lokale Beskæftigelsesråd den LBR tilkendegav, at de fandt de nye nøgletal anvendelige. Der ønskedes dog, at der også var muligt at se gennemsnittet på de enkelte forsørgelsesområder. Dette indarbejdes til næste møde. 20

106 Det Lokale Beskæftigelsesråd Orientering om uddannelsespålæg G01 14/9424 Åben sag Sagsgang: LBR Sagsfremstilling Som led i kontanthjælpsreformen pr. 1. januar 2014 skal der arbejdes med uddannelsespålæg. Beskæftigelsesministeriet beskriver uddannelsespålægget således: Alle unge uden uddannelse får et uddannelsespålæg Alle unge under 30 år uden uddannelse får et uddannelsespålæg. For unge, der kan starte på en uddannelse, betyder det, at de skal gå i gang med en uddannelse hurtigst muligt. Unge skal i videst mulig omfang arbejde og forsørge sig selv indtil uddannelsesstart. Alternativt skal de arbejde for deres ydelse i en nytteindsats. For unge, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at starte på en uddannelse, betyder uddannelsespålægget, at de skal stå til rådighed for en indsats, der er rettet mod uddannelse Målgruppe: Uddannelsespålægget omfatter følgende målgrupper: I målgruppen af unge under 30 år omfatter uddannelsespålægget alle unge, som modtager uddannelseshjælp, alle unge under 30 år uden kompetencegivende uddannelse, inklusive forsørgere. Alle modtagere af uddannelseshjælp både uddannelsesparate og aktivitetsparate unge skal have uddannelsespålæg. Uddannelsespålægget erstatter jobplanen for uddannelseshjælpsmodtagere og består af tre trin: 1. den unge forpligtes til at komme med forslag til uddannelser 2. den unge forpligtes til at søge ind på uddannelser 3. den unge forpligtes til at påbegynde og gennemføre uddannelsen 21

107 Det Lokale Beskæftigelsesråd For forsikrede ledige unge er reglerne uændrede. Indsatsen: Indsatsen i uddannelsespålægget vil være forskellig, alt efter om der er tale om en uddannelsesparat eller aktivitetsparat. Åbenlyst uddannelsesparate: Det er de unge, der ingen barrierer har for at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Uddannelsespålægget for denne gruppe går ud på, at den unge straks bør i gang med at finde og søge optagelse på en uddannelse. Indtil uddannelsen starter, skal den unge finde et job eller alternativt arbejde for sin uddannelseshjælp. Uddannelsesparate: Det er de unge, der med den rette støtte og aktive indsats, vurderes at kunne påbegynde en uddannelse inden for ét år og gennemføre denne uddannelse på almindelige vilkår. Uddannelsespålægget for denne gruppe kan indeholde et uddannelsesafklarende tilbud f.eks. vejledning og opkvalificering, brobygningsforløb på en uddannelsesinstitution og virksomhedspraktik. Der kan også ved behov gives tilbud om forberedende voksenundervisning (FVU) og mentorstøtte. Aktivitetsparate: Det er de unge, der ikke vurderes at være uddannelsesparate grundet problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter. Disse unge har behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end ét år, inden de kan påbegynde en uddannelse, som de kan gennemføre på almindelige vilkår. Uddannelsespålægget for denne gruppe kan indeholde forskellige uddannelsesunderstøttende tiltag f.eks. brobygning på en uddannelsesinstitution, læse-, skrive- og regneundervisning og virksomhedspraktik. Hvis den aktivitetsparate unge ikke er i stand til at deltage i andre indsatser, skal kommunen give den unge mentorstøtte. Endvidere har en aktivitetsparat ung ret til en koordinerende sagsbehandler, og kommunen skal tilbyde den unge en koordinerende sagsbehandler umiddelbart, når den unge vurderes aktivitetsparat. Opsummering: 22

108 Det Lokale Beskæftigelsesråd Uddannelsespålægget erstatter den tidligere jobplan, og formålet er at hjælpe den unge med at finde frem til realistiske uddannelsesmuligheder. Indsatsen og varigheden af uddannelsespålægget vil være forskellig alt efter om man er uddannelsesparat eller aktivitetsparat. På mødet orienteres om det nuværende antal personer med uddannelsespålæg. Økonomiske konsekvenser Indstilling LBR formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Det Lokale Beskæftigelsesråd den Der blev givet en orientering på mødet. LBR ønsker, at der til hvert møde fremover gives en orientering. 23

109 Det Lokale Beskæftigelsesråd Status på indsatser og midler i P35 14/4174 Åben sag Sagsgang: LBR Sagsfremstilling Orientering om bevillinger og status på indsatser for Der er kr vedr. uforbrugte midler fra Heraf er kr bevilgede uforbrugte midler. Tilbage er kr til bevilling af projekter i Norddjurs Kommune har udpeget følgende indsatsområder til at understøtte beskæftigelsesmålene for 2014 samt reformerne på området: Udvikle og implementere en ny tidlig indsats for alle målgrupper Målrette og udvikle den virksomhedsrettede indsats for alle målgrupper Målrette uddannelse af unge under 30 år i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne Udvikle redskaber og metoder til at nytænke beskæftigelsesindsatsen, så langtidsledigheden mindskes Udvikle og organisere det tværkommunale samarbejde og dermed forebygge at ledige kommer i permanent forsørgelse Udvikle sammenhænge i beskæftigelsesindsatsen med a-kasser, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Økonomiske konsekvenser 24

110 Det Lokale Beskæftigelsesråd Bilag: 1 Åben Regnskab 2014 anvendelse af tilskud til LBR 68163/14 2 Åben Beskrivelse af bevilgede midler 68165/14 Indstilling LBR formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Det Lokale Beskæftigelsesråd den Orienteringen taget til efterretning. 25

111 Det Lokale Beskæftigelsesråd Ansøgning til LBR G01 13/3989 Åben sag Sagsgang: LBR Sagsfremstilling Der er indkommet ansøgning fra a-kasserne og jobcentret til forløb På vej for borgere, som er uden forsørgelse. Økonomiske konsekvenser Bilag: 1 Åben Ansøgning til LBR - På vej kr /14 Indstilling LBR formanden indstiller, at ansøgningen drøftes. Beslutning i Det Lokale Beskæftigelsesråd den LBR var enige om, at bevillige kr til projekt På vej. 26

112 Det Lokale Beskæftigelsesråd Gensidig orientering P35 13/3999 Åben sag Sagsgang: LBR Sagsfremstilling Opfølgning på Beskæftigelseskonference pr. 15. maj 2014 Status på partnerskabsaftale med Dansk Byggeri Økonomiske konsekvenser Indstilling LBR formanden indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Det Lokale Beskæftigelsesråd den Orienteringen taget til efterretning. Der var enighed om, at næste møde med læger og a-kasser skal være mere dialogpræget evt. en kombination af information og dialog. 27

113 Det Lokale Beskæftigelsesråd Mødeplan for P35 13/4000 Åben sag Sagsgang: LBR Sagsfremstilling Mødeplan for 2014: 3. juni 2014 Besøg på UU Djursland 26. august 2014 Drøftelse af Beskæftigelsesplan december 2014 Økonomiske konsekvenser Indstilling LBR formanden indstiller, at mødeplanen tages til efterretning. Beslutning i Det Lokale Beskæftigelsesråd den Det er aftalt, at fastholde de kommende mødedatoer. Mødet den 26.august vil udover at være et almindeligt LBR-møde også være et dialogmøde med Arbejdsmarkedsudvalget omkring Beskæftigelsesplan

114 Det Lokale Beskæftigelsesråd Eventuelt P35 13/4001 Åben sag Sagsgang: LBR Sagsfremstilling Økonomiske konsekvenser Beslutning i Det Lokale Beskæftigelsesråd den Intet at bemærke. 29

115 Det Lokale Beskæftigelsesråd Bilagsoversigt 4. Godkendelse af referat 1. Beslutningsprotokol fra LBR møde 24. april 2014 (72851/14) 5. Forslag til integrationspolitik til høring 1. Forslag til integrationspolitik (67834/14) 6. Resultatrevision Høringssvar fra Beskæftigelsesregionen - Resultatrevision 2013 (70529/14) 2. Høringssvar fra LO/FTF - Resultatrevision 2013.pdf (70526/14) 3. Resultatrevision 2013.pdf (70524/14) 7. Drøftelse af Beskæftigelsesplan Brev fra beskæftigelsesministeren om udmelding af de beskæftigelsespolitiske mål for 2015.pdf (67927/14) 2. Skabelonen for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2015.pdf (67924/14) 3. Kommunebeskrivelse for Norddjurs 2014.pdf (67921/14) 4. LO og DA's fællesudmelding.pdf (67919/14) 5. Ministermål løbesedler fra beskæftigelsesregionen (67916/14) 10. Orientering om aktuelle nøgletal 1. Måltal til AU pdf (71617/14) 2. Ledighedstal fra Beskædtigelsesregion Midt marts 2014, (71612/14) 3. LBR nøgletal - nøgletal på arbejdsmarkedsområder maj 2014 (71261/14) 12. Status på indsatser og midler i Regnskab 2014 anvendelse af tilskud til LBR (68163/14) 2. Beskrivelse af bevilgede midler (68165/14) 13. Ansøgning til LBR 1. Ansøgning til LBR - På vej kr (71970/14) 30

116 Det Lokale Beskæftigelsesråd Underskriftsside John Saaby Jensen, formand Torben Nielsen, DA Harald Grønlund DA Torben Jakobsen, LO Lydia Callesen, LO Flemming Nyhus Leth, LO Jess Refsgaard, DH Jørgen Lund, DH Bjarne Jensen, Lægerne Vakant Integrationsrådet 31

117 Bilag: 4.1. Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune(3).PDF Udvalg: Det Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 26. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 84978/14

118 Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014

119 Indhold Indledning... 2 Tilmelding som arbejdssøgende... 2 Råd og vejledning om job og uddannelse... 3 Kontaktforløb... 3 Jobsamtaler... 3 Jobcenterets tilbud... 4 Vejledning og opkvalificering... 5 Virksomhedspraktik... 5 Ret og pligt til tilbud Jobplaner... 6 Hjælpemidler... 6 Befordringsgodtgørelse... 7 Fritagelse fra pligt til personligt fremmøde til samtaler og fra pligt til tilbud... 7 Ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse... 7 Indsatsen overfor beskæftigede... 8 Klage over jobcentrets afgørelser... 8 Lovgrundlag

120 Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt for borgere og medarbejdere, hvilket serviceniveau politikerne har vedtaget i Norddjurs Kommune. Kvalitetsstandarden er et politisk og administrativt styringsværktøj. Politisk fordi kvalitetsstandarden er en formidling af det politisk fastsatte serviceniveau for forsikrede ledige. Administrativt, fordi kvalitetsstandarden er et arbejdsredskab for medarbejderne og samarbejdsparterne i forhold til, hvilken service der skal ydes. I indsatsen er de overordnede mål og værdier selvforsørgelse, job og borgeren i centrum. Målet for alle forsikrede ledige er, at de skal være helt eller delvis selvforsørget. Der er fokus på job og den korteste vej til job, skal findes. Udgangspunktet er den enkeltes ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov. Arbejdsmarkedsområdet vil være kendt for, at alle borgere oplever en imødekommende, venlig, åben og ligeværdig dialog i mødet med jobcentrets medarbejdere. Målgruppen for kvalitetsstandarden er forsikrede ledige, som modtager dagpenge efter Lov om Arbejdsløshedsforsikring. Kvalitetsstandarden omfatter: Tilmelding som jobsøgende Råd og vejledning om job og uddannelse Kontaktforløb Jobsamtaler Afgivelse af tilbud Ret og pligt til tilbud Jobplaner Hjælpemidler Befordringsgodtgørelse Fritagelse fra pligt til personligt fremmøde til samtaler og fra pligt til tilbud Ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse Indsatsen overfor beskæftigede Klagemuligheder Lovgrundlag Tilmelding som arbejdssøgende Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ønsker at modtage dagpenge eller er berettiget til dagpengegodtgørelse for og 3 ledighedsdag efter Lov om Arbejdsløshedsforsikring, skal tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcentret på den første ledighedsdag. Den ledige skal mindst hver 7. dag bekræfte, at pågældende fortsat er arbejdssøgende. Tilmelding som arbejdssøgende sker via nem id på 2

121 Ved tilmelding får alle ledige Min side. Her skal jobsøgningen bekræftes ugentligt og her ses al kontakt og kommunikation med jobcentret - eksempelvis indkaldelse til samtale og jobplaner. Tilmelding som jobsøgende kan ske hjemmefra eller i jobcentret. Hjælp til tilmelding som arbejdssøgende kan fås ved telefonisk kontakt eller personlig henvendelse i jobcentret. Forsikrede ledige skal hurtigst muligt og senest efter 3 uger fra tilmeldingen oprette et cv på jobnet. Cv`et skal indeholde fyldestgørende oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse, jobønsker m.v. Cv samtale afholdes af arbejdsløshedskassen. Hvis det ønskes, kan jobcenteret yde bistand ved oprettelse og ajourføring af cv. Råd og vejledning om job og uddannelse Jobcentret bistår alle forsikrede ledige med at finde job. Bistanden består i synliggørelse af job på henvisning til jobsamtaler om konkrete job, hjælp til egen søgning af konkrete job og oplysninger om jobåbninger ved jobsamtaler i jobcentret. Jobcentret orienterer generelt om jobmuligheder og uddannelse. Informationerne gives efter den lediges ønske ved telefonisk eller personlig kontakt. Kontaktforløb For forsikrede ledige tilrettelægges og gennemføres et individuelt og fleksibelt kontaktforløb under hensyn til personens ønsker og forudsætninger, samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse. Hvis ordinær beskæftigelse ikke umiddelbart er muligt, tilrettelægges kontaktforløbet med henblik på, at personen kommer tættere på arbejdsmarkedet. I Norddjurs kommune begynder kontaktforløbet ved fælles informationsmøde efterfulgt af individuelle samtaler. Jobsamtaler For forsikrede ledige skal den første jobsamtale afholdes, senest når personen har modtaget dagpenge i sammenlagt a) 1 måned som registret arbejdssøgende såfremt personen er under 30 år eller b) 3 måneder som registret arbejdssøgende, såfremt personen er fyldt 30 år. Efterfølgende skal der holdes jobsamtale senest hver gang personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget dagpenge eller har deltaget i forskellige tilbud. Norddjurs kommune har besluttet, at der skal ydes en tidlig indsats for forsikrede ledige. Den tidlige indsats betyder, at indsatsen ydes tidligere end de lovpligtige krav. I Norddjurs kommune indkaldes alle forsikrede ledige til 1. samtale allerede efter 2 uger uanset alder. Efterfølgende samtale afholdes efter 8 10 ugers ledighed. 3

122 Jobsamtalerne er individuelle og har fokus på konkrete job og jobsøgning. Som minimum indeholder jobsamtalen følgende elementer. Der følges op på personens jobsøgning og den videre jobsøgning aftales. Jobcentret kan pålægge personen at søge relevante konkrete job. Jobcentret skal påse, at personens cv er fyldestgørende udfyldt. Behov og mulighed for afgivelse af tilbud i form af virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, jobsøgning, afklaringsforløb og uddannelse drøftes og aftales. Det videre forløb inden næste jobsamtale drøftes og aftales. For forsikrede ledige, som ikke har en ungdomsuddannelse, skal jobcentret ved første samtale vurdere om personen skal læse - og skrive testes. Testen skal afklare om personen har behov for læse og skrivekursus for at forbedre muligheden for at gennemføre en ordinær uddannelse eller opnå arbejde. Vurderes det, at der er behov for en test, aftales det videre forløb. Som led i det individuelle kontaktforløb skal jobcentret vurdere om en forsikret ledig under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, vil kunne gennemføre uddannelse på ordinære vilkår. Jobcentret foretager en konkret vurdering ud fra personens forudsætninger. Vurderer jobcenteret ved jobsamtaler, at uddannelse kan gennemføres pålægges personen at søge optagelse på en eller flere uddannelser. Der aftales frist for optagelse. Under uddannelsen modtages elevløn eller SU (statens uddannelsesstøtte). Jobcenterets tilbud Jobcenteret kan give tilbud om følgende: Vejledning og opkvalificering Virksomhedspraktik Ansættelse med løntilskud Tilbud til forsikrede ledige: kan gives i henhold til en jobplan (se senere afsnit) som sagsbehandleren sammen med borgeren udarbejder skal så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for brancher eller fagområder, hvor der er behov for arbejdskraft skal gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger, med henblik på at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Tilbud kan gives hver for sig eller i kombination. Tilbud til forsikrede ledige kan ikke række udover den dato, hvortil personen er berettiget til dagpenge. Forsikrede ledige kan få tilbud om vejledning og opkvalificering, der kan bestå af følgende: 4

123 Uddannelser der har hjemmel i lov og som udbydes generelt. Særligt tilrettelagte forløb, herunder danskundervisning og korte vejlednings- og afklaringsforløb. Tilbuddene skal udvikle eller afklare personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet. Vejledning og opkvalificering For forsikrede ledige kan der alene gives tilbud om vejledning og opkvalificering i op til 6 uger Inden for de første 6 måneders sammenlagte ledighed, hvis personen er under 30 år og har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Inden for de første 9 måneders sammenlagte ledighed, hvis personen er mellem 30 og 60 år. Inden for de første 6 måneders sammenlagte ledighed, hvis personen er fyldt 60 år. Varighedsbegrænsningen på 6 uger gælder ikke ved tilbud om danskundervisning. Alle tilbud skal have en varighed af minimum 2 uger. Tilbud under 2 uger indgår ikke i opgørelsen af de nævnte 6 uger. Ordblindeundervisning og FVU (forberedende voksen undervisning) gives til alle forsikrede ledige efter behov. Norddjurs kommune har besluttet, at uddannelsestilbud til forsikrede ledige gives til ufaglærte, ledige med kort uddannelsesmæssig baggrund og ledige med forældede uddannelser. Der kan bevilges tilskud til kost og logi under deltagelse i uddannelse såvel ved 6 ugers selvvalgt uddannelse som ved jobplan. Der bevilges tilskud efter regning, enten fra uddannelsesudbyder eller deltager. Der er faste landsdækkende priser på hotelophold og fortæring. Under deltagelse i uddannelse kan endvidere betales for stempelafgifter, certifikater, gebyrer o. lign. Der betales ikke for lægeerklæring. Virksomhedspraktik Forsikrede ledige kan får tilbud om virksomhedspraktik i op til 4 uger. Virksomhedspraktik tilbydes ledige, som har behov for afklaring af beskæftigelsesmål. Endvidere til ledige som på grund af manglende kompetencer har svært ved at opnå job på normale løn og arbejdsvilkår. Norddjurs kommune har i forbindelse med budget 2014 besluttet at prioritere tilbud om virksomhedspraktik i private virksomheder. Forsikrede ledige kan få tilbud om ansættelse med løntilskud i offentlige og private virksomheder. Tilbud om ansættelse med løntilskud gives med henblik på oplæring og genoptræning af personens kompetencer. Ved ansættelse med løntilskud i private virksomheder skal personen have en sammenlagt ledighed på min. 6 måneder. Ledighedskravet gælder dog ikke for ledige, som ikke har en erhvervsrettet uddannelse, er over 50 år eller er enlig forsørger. Tilbuddet hos private virksomheder kan gives i op til 1 år. 5

124 Norddjurs Kommune har besluttet at prioritere ansættelse med løntilskud i private virksomheder. Ved ansættelse med løntilskud i offentlige virksomheder er der ingen krav om forudgående ledighed. Tilbuddet hos offentlige virksomheder kan gives i op til 6 måneder. Endvidere at den lovbestemte kvote på kommunale løntilskud stilles til rådighed for jobcentret. Kvoten anvendes efter behov. Ret og pligt til tilbud. Forsikrede ledige har pligt til at tage imod tilbud i hele ledighedsperioden. Tilbud skal have en varighed af mindst 2 uger. Ledige under 30 år skal påbegynde tilbud senest efter 13 ugers sammenlagt ledighed. Ledige mellem 30 og 60 skal påbegynde tilbud senest efter sammenlagt 9 måneders ledighed. Ledige over 60 år skal påbegynde tilbud senest efter sammenlagt 6 måneders ledighed. Norddjurs kommune har besluttet, at der afgives tilbud af mindst 4 ugers varighed. Ved efterfølgende tilbud skal nyt tilbud være påbegyndt, hver gang personen har haft sammenlagt 6 måneders ledighed. Norddjurs kommune har besluttet, at der ydes en tidlig indsats for forsikrede ledige. Tidlig indsats betyder, at indsatsen ydes tidligere end loven foreskriver. Som hovedregel afgives tilbud til alle forsikrede uanset alder efter 3 måneders ledighed. Efterfølgende tilbud gives som hovedregel ved 3 måneders ledighed fra seneste tilbud. Hvis tilbuddene afgives senere, er det begrundet i udsigt til job, ordinær uddannelse, sygemelding, barsel, efterløn m.v. Jobplaner Jobplanen er en skriftlig aftale mellem den ledige og Jobcentret der skal sikre at den ledige kommer hurtigst muligt i job. Forsikrede ledige får udarbejdet en jobplan, indeholdende en beskrivelse af hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse kan forbedres. Jobplanen indeholder: Borgerens beskæftigelsesmål Hvilke tilbud, der gives til borgeren Begrundelse for de valgte indsatser Jobplanen udarbejdes af sagsbehandleren og borgeren kvitterer for læsning af jobplanen inden tilbuddet påbegyndelse Jobplanen fremsendes elektronisk til borgeren og kan læses på Min side. Hjælpemidler Forsikrede ledige kan ved deltagelse i tilbud få tilskud til hjælpemidler. Tilskud til hjælpemidler kan gives som tilskud til undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger. Hjælpemid- 6

125 ler kan i stedet for tilskud gives som udlån. Der foretages en konkret vurdering af, om hjælpemidler er en afgørende forudsætning for at deltage i tilbuddet. Befordringsgodtgørelse Forsikrede ledige som deltager i tilbud har ret til befordringsgodtgørelse. Jobcentret orienter om muligheden for befordringsgodtgørelse. Arbejdsløskasserne administrerer reglerne om befordringsgodtgørelse. Forsikrede ledige kan også ansøge jobcentret om befordringsgodtgørelse ved deltagelse i ansættelsessamtaler ved egen jobsøgning. Norddjurs kommune har besluttet, at reglerne for kørsel mellem hjem og arbejde anvendes. Der kræves dokumentation for deltagelse i ansættelsessamtale. Fritagelse fra pligt til personligt fremmøde til samtaler og fra pligt til tilbud Forsikrede ledige kan fritages for personligt fremmøde og pligt til deltagelse i tilbud, hvis personen: a) kan dokumentere, at pågældende inden for de næste 6 uger skal påbegynde ordinært job på fuld tid, fleksjob, overgår til barsel, efterløn, fleksydelse, folkepension eller b) er omfattet af en arbejdsfordeling Kontakten med jobcentret kan i stedet foregå telefonisk, digitalt eller pr. brev. Forsikrede ledige kan under deltagelse i tilbud fritages for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Jobcentret foretager en konkret vurdering ud fra personens ansøgning. Jobcentret imødekommer ansøgningen, hvis det skønnes, at tilbuddet kan føre til varig beskæftigelse eksempelvis hvis der allerede er indgået aftale om et ordinært job, når tilbuddet er gennemført. Forsikrede ledige har ikke pligt til at give tilbud, hvis personen har minimum 20 ordinære arbejdstimer pr. uge. Jobcentret skal holdes orienteret om antallet af arbejdstimer pr. uge eller det gennemsnitlige timetal pr. uge henover en måned. Ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse Forsikrede ledige kan i op til 6 uger efter eget valg deltage i uddannelse. Den valgte uddannelse skal være på folkeskoleniveau, gymnasial uddannelse, erhvervsrettet voksen og efteruddannelse samt videregående uddannelse. Selvvalgt uddannelse kan tidligst påbegyndes efter de første 4 måneders sammenlagt ledighed og skal være afsluttet inden for de første 13 måneders sammenlagt ledighed for personer over 25 år, og inden for de første 10 måneders sammenlagt ledighed for personer, som ikke er fyldt 25 år. Reglerne om 6 ugers selvvalgt uddannelse administreres af arbejdsløshedskasserne. 7

126 Indsatsen overfor beskæftigede Private og offentlige virksomheder kan i forbindelse med ansattes midlertidige fravær til uddannelse få tilskud til ansættelse af vikarer (ledige), dette kaldes Jobrotationsordninger. Dette aftales med Jobcentret. Beskæftigelsesministeriet udarbejder to gange årligt en liste over de uddannelser, der er berettiget til tilskud. Virksomheden kan anmode om jobrotationsydelse til at dække udgiften til vikaren. Betingelsen er, at der ansættes en vikar i mindst 10 timer pr. uge og i maximalt 52 uger. Vikaren skal være ledig, arbejdsmarkedsparat og have 3 måneders ledighed. Virksomheden skal udbetale sædvanlig løn til den ansatte og overenskomstmæssig løn til vikaren. Virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller lov om maritime uddannelser, har ret til tilskud til den løn, som betales i praktikperioden. Tilskud ydes ikke til elever inden for social og sundhedsområdet eller til den pædagogiske assistentuddannelse. På disse områder udbetales voksenelevløn efter de faglige overenskomster. Det er en betingelse for tilskud, at eleven er fyldt 25 år ved uddannelsens start. Klage over jobcentrets afgørelser Jobcentrets afgørelser efter Lov om en aktiv Beskæftigelsesindsats kan inden 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen ankes til Ankestyrelsen. Klager over jobcentrets afgørelser stiles til Ankestyrelsen og sendes til jobcentret. Efter at have modtaget en klage revurderer jobcentret afgørelsen. Klagerens synspunkter og bemærkninger i forbindelse med klagen indgår i jobcentrets revurdering af sagen. Såfremt jobcentret helt eller delvist fastholder afgørelsen, sendes klagen til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen fortager herefter en vurdering af afgørelsen. Lovgrundlag Lov om en aktiv Beskæftigelsesindsats LBR nr. 415 af 24. april 2013 med senere ændringer. Bekendtgørelse om en aktiv Beskæftigelsesindsats BK nr af 27. december 2013 med senere ændringer. 8

127 Borgerrådgiver Borgere i Norddjurs Kommune kan kontakte borgerrådgiveren med klager over kommunens sagsbehandling. Som borger i Norddjurs Kommune kan man klage til borgerrådgiveren blandt andet over kommunens sagsbehandling og personalets optræden m.v.. Borgerrådgiveren kan hjælpe til at forstå en afgørelse fra kommunen samt rådgivning og vejledning i forbindelse med klage samt indgå i dialog med kommunens sagsbehandler og borgeren om sagsbehandlingen. Borgerrådgiveren kan deltage som bisidder og hjælpe med at forberede og samle op på en samtale. Borgerrådgiveren behandler ikke klager om det faglige indhold i kommunale afgørelser, de politiske beslutninger om f.eks. serviceniveau m.m., ansættelsesforhold i kommunen og forhold som andre klageinstanser tager sig af. Derudover behandler borgerrådgiveren normalt ikke klager, der er mere end 1 år efter hændelsen/forløbet. Derudover medvirker borgerrådgiveren til, at der ydes en god Borgerservice med borgeren i centrum. Læs mere: 9

128 Bilag: 4.2. Høringsbrev vedr. kvalitetsstandard - forsikrede ledige.pdf.pdf Udvalg: Det Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 26. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 84976/14

129 Til høringsberettigede: l Det lokale MED-udvalg i jobcentret Integrationsrådet Handicaprådet LBR Økonomisk sekretariat Dato: Reference: Rikke Thind Direkte telefon: rikt@norddjurs.dk Journalnr.: 14/7260 Kvalitetsstandard - Forsikrede ledige til høring Arbejdsmarkedsudvalget har på møde den 19. juni 2014 godkendt forslag til kvalitetsstandard - Forsikrede ledige og besluttet at sende forslaget til høring. Høringsfristen er den 10. september 2014 og høringssvaret bedes sendt til rikt@norddjurs.dk. Vedlagt fremsendes beslutningspunktet samt forslag til kvalitetsstandard. Med venlig hilsen Rikke Thind Norddjurs Kommune Torvet Grenaa - Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

130 Bilag: 5.1. Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp (1).PDF Udvalg: Det Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 26. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 84967/14

131 Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014

132 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den xx.xx.2014 Indhold Indledning...2 Processen for visitation af unge...2 Visitation af unge kontanthjælpsmodtagere...5 Visitation af unge modtagere af uddannelseshjælp...5 Uddannelsespålæg...7 Vurderingskriterier...7 Digitale støtteværktøjer...8 Profilafklaring for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse Sagsbehandlerens adgang til og anvendelse af resultatet Hvornår kan du modtage ydelse? Klage over jobcentrets afgørelser Lovgivning Oversigt over indsatser de første 3 måneder

133 Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt for borgere og medarbejdere, hvilket serviceniveau politikerne har vedtaget i Norddjurs Kommune. Kvalitetsstandarden er et politisk og administrativt styringsværktøj. Politisk fordi kvalitetsstandarden er en formidling af det politisk fastsatte serviceniveau for forsikrede ledige. Administrativt, fordi kvalitetsstandarden er et arbejdsredskab for medarbejderne og samarbejdsparterne i forhold til, hvilken service der skal ydes. Formålet med indsatsen er at få de unge til at vælge uddannelse eller job fremfor offentlig forsørgelse. Erfaringerne viser at unge som starter med at få offentlige forsørgelse har en stor sandsynlighed for senere i livet at få offentlig forsørgelse i lange perioder. Hvis det ikke er muligt umiddelbart at få de unge i gang med uddannelse eller job er det målet med indsatsen, at hjælpe de unge til hurtigst muligt at blive klar til uddannelse eller job og derigennem at blive selvforsørget. Kvalitetsstandarden omfatter: Processen for visitation af unge Visitation af unge modtagere af uddannelseshjælp Visitation af unge kontanthjælpsmodtagere Uddannelsespålæg Vurderingskriterier Digitale støtteværktøjer Profilafklaring for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse Lovgrundlag. Processen for visitation af unge Erfaringerne viser at unge som starter med at få offentlige forsørgelse har en stor sandsynlighed for senere i livet at få offentlig forsørgelse i lange perioder. Derfor har Norddjurs Kommune nogen år arbejdet med at holde de unge ude af offentligforsørgelse. Dette sker ved en aktiv vejledende indsats både i Jobbutikken og i UU (ungdommens uddannelsesvejledning), samt i de efterfølgende samtaler med sagsbehandlere og evt. jobkonsulenter (virksomhedsservice) rettet mod at få overbevist den unge der møder op i jobcenteret om, at det er bedst for dem og at det bedst kan betale sig, at tage et job eller starte på en uddannelse. Vi gør derfor en ekstra stor indsats for at finde bedre alternativer til kontanthjælp unge skal forvente, at vi stiller krav og sammen med dem forsøger vi at finde løsninger. Hovedmålet er at få de unge til at påbegynde uddannelse eller arbejde. Såfremt den løbende indsats for at få de unge i gang med job eller uddannelse med det samme og den pågældende fastholder ønsket om at søge offentlig forsørgelse, regulerer Lov om aktiv 2

134 beskæftigelsesindsats, hvordan Jobcenteret må håndtere unge. Denne regulering sker med afsæt i de unges forskellige forudsætninger. Nedenfor beskrives kort, hvordan den overordnede opdeling af de unge sker ud fra deres forudsætninger processen for den såkaldte visitation til målgrupper. Efterfølgende går vi mere i dybden med visitationsprocessen for de forskellige ydelseskategorier. Nedenstående figur illustrerer på skematiskvis bredden i det arbejde, som Jobcentret varetager i forbindelse med visitationen af de unge under 30 år. Der er overordnet set tale om to forskellige ydelser, som den unge under 30 år kan være berettiget til: Kontanthjælp: Unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse, som enten skal i job eller gennemføre en række aktiviteter, som sikrer, at de efter et kvalificeringsforløb kan komme i job. Uddannelseshjælp: Unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvor det handler om, at de skal gennemføre en uddannelse så snart som muligt, eller gennemføre et kvalificeringsforløb med en række aktiviteter, som sikrer, at de senere kan tage en relevant uddannelse. For den første gruppe, kontanthjælpsmodtagerne, foregår der en opdeling af borgerne inden for en uge efter den unges henvendelse i jobcenteret. 3

135 De unge placeres (visiteres) i en af de to kategorier: Jobparate eller aktivitetsparate. For modtagerne af uddannelseshjælp foregår visitationen i to tempi, først vurderes om den unge er åbenlyst uddannelsesparat (eller evt. aktivitetsparat), og i de efterfølgende 3 måneder opdeles de øvrige i enten uddannelsesparat eller aktivitetsparat, som illustreret i nedenstående figur. I Norddjurs Kommune er det målsætningen at samtalerne og dermed opdelingen af de unge på målgrupper sker allerede inden for 2 dage. Visitationsprocesserne tager således sigte på at indplacere den unge i en af følgende 5 målgrupper: Jobparate kontanthjælpsmodtagere Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Åbenlyst uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp Uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp Aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp 4

136 Visitation af unge kontanthjælpsmodtagere Borgernes jobparathed afdækkes af Jobcentrets Ungeteam senest efter en uge, via en visitationssamtale, hvor de unge bliver vurderet som enten jobparate eller aktivitetsparate. De jobparate er dem, der vurderes at kunne komme i arbejde inden for en kortere periode. De jobparate skal stå til rådighed for job. De aktivitetsparate er dem, der ikke vurderes at kunne komme i arbejde inden for en kortere periode. Det kan skyldes faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer. De aktivitetsparate skal stå til rådighed for aktive tilbud og rimelige tilbud om job m.v. Visitation af unge modtagere af uddannelseshjælp Uddannelsesparatheden afdækkes via en tidlig og grundig visitationsproces. Processen har flere elementer herunder hyppig opfølgning og aktiv indsats. 5

137 Senest efter en uge fra henvendelse til Jobcentret kommer den unge til den tidlige visitationssamtale. Allerede på dette tidspunkt sætter ungeteamet gang i de relevante indsatser, der skal bidrage til at afklare den unges ressourcer og behov i forhold til uddannelse. Herefter afholdes yderligere mindst to samtaler inden for tre måneder. Ungeteamets medarbejdere vurderer på den baggrund, om den unge er uddannelsesparat eller aktivitetsparat. I udgangspunktet mødes alle unge som uddannelsesparate. Unge, der kun har grundskolen bag sig, skal inden for den første måned have en læse-, skrive- og regnetest. Viser testen et behov, skal den relevante undervisning iværksættes. Nogle unge vil være åbenlyst uddannelsesparate. Andre vil have så synlige og omfattende problemer, at de allerede ved den første visitation bliver erklæret aktivitetsparate. De får den samme indsats som andre aktivitetsparate. For aktivitetsparate unge er målet også uddannelse. Men de har større udfordringer end de unge, der er uddannelsesparate, hvad enten der er tale om sociale, sundhedsmæssige eller helt andre problemer. Derfor er det første skridt at gøre netop de unge uddannelsesparate og herefter hjælpe dem i uddannelse. Da målet er uddannelse, får de aktivitetsparate ligesom de uddannelsesparate et uddannelsespålæg fra dag ét. Uddannelsespålæg til aktivitetsparate indebærer ikke i første omgang pålæg om at gå i gang med en uddannelse, men omfatter derimod i vid udstrækning pålæg om aktiviteter og tilbud, der kan bidrage til, at den aktivitetsparate kan blive i stand til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Aktivitetsparate kan have brug for et længerevarende forløb med sådanne aktiviteter og tilbud, før de er klar til at gennemføre en uddannelse. 6

138 Uddannelsespålæg Ungeteamet giver et uddannelsespålæg til alle, der søger om uddannelseshjælp. Uanset om den unge visiteres som uddannelses- eller aktivitetsparat. Der er tre trin i et uddannelsespålæg: Trin 1 Den unge skal finde uddannelser, der er realistiske og relevante, som den unge kan søge ind på og derefter prioritere dem. Trin 2 Den unge skal søge optagelse på én eller flere af uddannelserne. Trin 3 Den unge skal starte på en uddannelse og fuldføre den. Disse tre trin danner rammen om indsatsen for de unge. Allerede ved første visitationssamtale retter ungeteamet indsatsen mod det trin, der er relevant. Og der sættes nogle klare frister for næste trin. De åbenlyst uddannelsesparate skal med det samme søge optagelse på en uddannelse og hurtigst muligt starte på den. Andre, der vurderes at have længere vej til uddannelse, kan få længere frister og flere understøttende aktiviteter med henblik på at fuldføre trin 1. Pålægget sikrer, at alle unge og Jobcentret uanset den unges udfordringer har et fælles mål om, at indsatsen ender i uddannelse. I uddannelsespålægget beskrives de aftalte indsatser og aktiviteter, der iværksættes for at understøtte det relevante trin, og som skal føre frem til, at den unge kan påbegynde og gennemføre en uddannelse. Vurderingskriterier For at kunne foretage en korrekt visitation og målgruppeindplacering af de unge, anvendes forskellige vurderingskriterier som støtteværktøj. Vurderingskriterierne kan anvendes til at vurdere tilstand, fremdrift og egnethed i forhold til uddannelse. Kriterierne er således udtryk for de parametre, der indgår i en samlet vurdering omkring visitationen og målgruppeindplacering af de unge. Dette gælder både ifht. nyledige samt unge, der har været i kontanthjælpssystemet i længere tid. Under alle omstændigheder skal vurderingskriterierne være retningsgivende for det videre arbejde med at gøre den unge job- eller uddannelsesparat og det skal være synligt, hvad der ligger til grund for Jobcentrets vurdering. Vurderingskriterierne, altid individuelt skønsbaserede. De mest centrale elementer i de skønsbaserede vurderingskriterier er: kompetencer, motivation, udfordringer og timing. 7

139 Timing/ progression Erfaring/ Kompetencer Udfordringer/ problemer Motivation Enhver visitation og målgruppeindplacering tager derfor udgangspunkt i nedenstående parametre: 1) Kompetencer: Om den unge KAN komme i arbejde / påbegynde en uddannelse, OG 2) Motivation: Om den unge VIL starte med at arbejde / påbegynde en uddannelse, OG 3) Udfordringer: Om den unge af andre grunde IKKE KAN komme i arbejde / påbegynde en uddannelse, ELLER 4) Timing: Om den unge INDEN FOR TIDSHORISONTEN VIL VÆRE I STAND TIL at arbejde / påbegynde en uddannelse. Hver enkelt målgruppeindplacering er et udtryk for en individuel faglig vurdering. Målgruppeindplaceringen er ikke en afgørelse, men en vurdering der tilgår Borgerservice, som efterfølgende træffer afgørelse om størrelsen på ydelsen, som den unge kan modtage fra kommunen. Der skal foretages en ny visitation, såfremt der sker ændringer i den unges forhold. Ligeledes skal der foretages ny visitation, såfremt der fremkommer nye oplysninger, der kan have betydning for den vurdering, der er foretaget. Der skal derfor ikke ske fornyet vurdering af visitationen, ved hver samtale. Digitale støtteværktøjer Hvis alle unge der møder Jobcenter Norddjurs skal behandles godt og ens, er det en fordel at spørgsmålene som man kan udlede af vurderingskriterierne stilles på samme måde og sker - let, hurtigt og effektivt. Derfor er der udviklet en række digitale løsninger, som kan interviewe borgeren via digitale spørgeskema og selvbetjeningspaneler. Heriblandt har Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering (herefter STAR) pr. 1. maj 2014 lanceret to samtale-værktøjer til henholdsvis kontanthjælps- og uddannelseshjælpsområderne. Samtaleværktøjerne består af et spørgeskema kaldet forberedelsesskema med 10 spørgsmål, som den unge udfylder på Jobnet.dk før sin første samtale. Spørgsmålene handler blandt andet om uddannelsesbaggrund, forventninger til jobmuligheder og den unges krav til job eller uddannelse. Når skemaet er udfyldt, vil det være muligt for sagsbehandleren at tilgå besvarelserne. Borgeren kan desuden genfinde sin besvarelse på Min side på Jobnet.dk. 8

140 Værktøjerne har ét hovedformål at bidrage til, at den unge kommer i job eller uddannelse. Og det skal bidrage til refleksion, så den unge gør sig tanker om vejen mod job eller uddannelse allerede inden første samtale i Jobcenteret. Værktøjet er et tilbud til den unge og til kommunen. Målet er, at den ledige og sagsbehandleren har et fælles udgangspunkt allerede ved den første samtale såvel som støtte ved de efterfølgende samtaler. Spørgsmålene i forberedelsesskemaet er udvalgt og formuleret på baggrund af evidens (den viden, man har om hvad der virker) fra forskningen og derefter tilpasset på baggrund af tips og anbefalinger fra en følgegruppe af praktikere fra kommuner og a-kasser. Svarskemaet herunder er et tænkt resultat af, at en ung med en erhvervskompetencegivende uddannelse har besvaret de 10 spørgsmål. 9

141 Svarskemaet herunder er et tænkt resultat af, at en ung uden en erhvervskompetencegivende uddannelse har besvaret de 10 spørgsmål. 10

142 Som det fremgår af de to skemaer, er svarene på spørgsmålene udtryk for: Faktuelle forhold: Uddannelsesniveau og karaktergennemsnit Skønsmæssige forhold: Kompetencer/erfaring fra tidligere jobs/uddannelser, den unges netværk (ressourcer) Motivation for at få et job eller tage en uddannelse Timingen og tidshorisonten for at komme videre Udfordringer eller problemer i forhold til at gennemføre uddannelse / få et job 11

143 Således er der sammenhæng mellem reglernes krav til vurdering af de unge, vurderingskriterierne og spørgsmålene. Profilafklaring for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse Ud over samtaleværktøjet er der også udviklet et profilafklaringsværktøj. Formålet med profilafklaringen er at finde de unge, der ud fra deres karakteristika inden for kort tid har størst sandsynlighed for at komme i uddannelse. Profilafklaringen vil finde sted på baggrund af en statistisk analyse. Værktøjet er koblet på Jobnet, således at den unges mødes med forberedelsesskemaet, jf. ovenfor, når vedkommende tilmelder sig på Jobnet. Hvis den unge udfylder forberedelsesskemaet, indhentes der automatisk nogle få baggrundsoplysninger om alder og kontanthjælpshistorik, som kan yde støtte til sagsbehandlerens vurdering af, om den unge er åbenlyst uddannelsesparat. Hvis en ung opfylder alle følgende fire kriterier, indikerer det, at vedkommende er åbenlyst uddannelsesparat: Er under 25 år Har gennemført en gymnasial uddannelse Ikke har søgt kontanthjælp lige efter endt gymnasial uddannelse Ikke tidligere har modtaget kontanthjælp At netop disse fire forhold spiller en stor rolle for evnen til at tage en uddannelse bygger på en statistisk analyse, som er gennemført af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Værktøjet indhenter oplysninger om de relevante forhold hos de unge, så snart de melder sig ledige på Jobnet. Nogle oplysninger (alder og ydelse) hentes fra registerdata, mens andre (fx uddannelse) udfyldes af den unge, når han eller hun udfylder forberedelsesskemaet Profilafklaringen forventes at indikere, at en gruppe på omkring 10 pct. er åbenlyst uddannelsesparate. Det er sagsbehandlernes konkrete individuelle vurdering, der afgør, om den unge er åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat uanset udfaldet af profilafklaringen. Norddjurs Kommune bruger ud over profilafklaringsværktøjet også den viden som kommunen har om de unge f.eks. i UU (ungdommens uddannelsesvejledning) til brug afklaringen af hvilke målgruppe som den unge tilhører. Sagsbehandlerens adgang til og anvendelse af resultatet Når borgeren har afsluttet forberedelsesskemaet, sendes det automatisk til Bi.star.dk, hvor sagsbehandleren kan hente resultatet af profilafklaringen. Profilafklaringen indikerer, at nogle er åbenlyst uddannelsesparate, mens andre falder i en anden kategori. Men der er ikke tale om nogen facitliste. Man kan godt være åbenlyst uddannelsesparat, selvom redskabet ikke har fundet, at man umiddelbart hører til i den kategori. Det er sagsbehandleren, der i sidste ende foretager den endelige faglige vurdering. 12

144 Målet er, at profilafklaringen kan hjælpe sagsbehandlerne til let at identificere de åbenlyst uddannelsesparate. Det vil give mere tid til de øvrige unge uddannelseshjælpsmodtagere der har et større behov for at blive hjulpet på vej til uddannelse eller job. Hvornår kan du modtage ydelse? I Norddjurs Kommune vil du modtage ydelse, når kommunen har den nødvendige dokumentation og du er berettiget til en ydelse. Fra den nødvendige dokumentation er modtaget går der 10 arbejdsdage til der er truffet en afgørelse om din kommende ydelse. Første udbetaling kan derfor tidligst ske først kommende månedsskifte, hvis dokumentationen er modtaget og sagsbehandlet. Klage over jobcentrets afgørelser Jobcentrets afgørelser efter Lov om en aktiv Beskæftigelsesindsats kan inden 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen ankes til Ankestyrelsen. Klager over jobcentrets afgørelser stiles til Ankestyrelsen og sendes til jobcentret. Efter at have modtaget en klage revurderer jobcentret afgørelsen. Klagerens synspunkter og bemærkninger i forbindelse med klagen indgår i jobcentrets revurdering af sagen. Såfremt jobcentret helt eller delvist fastholder afgørelsen, sendes klagen til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen fortager herefter en vurdering af afgørelsen. Lovgivning Lovgivning som udmønter kontanthjælpsreformen: Lov om ændring af lov om aktiv beskæftigelsesindsats Lov nr. 895 Lov om ændring af Lov om aktiv socialpolitik Lov nr. 895 og Lov nr

145 Oversigt over indsatser de første 3 måneder Indsats de første 3 måneder Bemærkninger Åbenlyst uddannelsesparat Nytteindsats straks efter henvendelse i Jobcentret CV og jobsøgning Arbejde for uddannelseshjælpen frem til uddannelsesstart Uddannelsesparat Læse, skrive, regne-test, ugen efter 1. henvendelse Evt. FVU eller ordblindeundervisning (OBU) Brobygningsforløb Virksomhedspraktik - evt. virksomhedscenter Evt. mentorindsats med henblik på fastholdelse eller indslusning til ordinær uddannelse Aktivitetsparat Læse, skrive, regne-test, ugen efter 1. henvendelse Evt. FVU eller ordblindeundervisning (OBU) Brobygningsforløb Virksomhedspraktik - evt. virksomhedscenter Mentor som tilbud Tildeling af koordinerende sagsbehandler efter 1. jobsamtale Ydelse Uddannelseshjælp Uddannelseshjælp Uddannelseshjælp + aktivitetstillæg Indsats de første 3 måneder Jobparate kontanthjælpsmodtagere (Unge med erhvervskompetencegivende uddannelse) CV og Intensiv jobsøgning pålæg om at søge konkrete jobs Hyppige samtale med jobcentret, hvor der følges op på jobsøgning Evt. virksomhedspraktik Evt. korterevarende fagkurser i forbindelse med arbejdsgivererklæring Evt. nytteindsats efter 3 måneders ledighed Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere (Unge med erhvervskompetencegivende uddannelse) CV og jobsøgning Virksomhedspraktik - evt. virksomhedscenter Mentor som tilbud Bemærkninger Sidestillet med en jobparat over 30 år Tildeling af koordinerende sagsbehandler efter 1. jobsamtale Sidestillet med en aktivitetsparat over 30 år Ydelse Kontanthjælp Kontanthjælp 14

146 Borgerrådgiver Borgere i Norddjurs Kommune kan kontakte borgerrådgiveren med klager over kommunens sagsbehandling. Som borger i Norddjurs Kommune kan man klage til borgerrådgiveren blandt andet over kommunens sagsbehandling og personalets optræden m.v.. Borgerrådgiveren kan hjælpe til at forstå en afgørelse fra kommunen samt rådgivning og vejledning i forbindelse med klage samt indgå i dialog med kommunens sagsbehandler og borgeren om sagsbehandlingen. Borgerrådgiveren kan deltage som bisidder og hjælpe med at forberede og samle op på en samtale. Borgerrådgiveren behandler ikke klager om det faglige indhold i kommunale afgørelser, de politiske beslutninger om f.eks. serviceniveau m.m., ansættelsesforhold i kommunen og forhold som andre klageinstanser tager sig af. Derudover behandler borgerrådgiveren normalt ikke klager, der er mere end 1 år efter hændelsen/forløbet. Derudover medvirker borgerrådgiveren til, at der ydes en god Borgerservice med borgeren i centrum. Læs mere: 15

147 Bilag: 5.2. Høringsbrev vedr. kvalitetsstandard - visitation af unge til uddannelseshjælp og kontanthjælp.pdf.pdf Udvalg: Det Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 26. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 84962/14

148 Til høringsberettigede: l Det lokale MED-udvalg i jobcentret Integrationsrådet Handicaprådet LBR Økonomisk sekretariat Dato: Reference: Rikke Thind Direkte telefon: rikt@norddjurs.dk Journalnr.: 14/7260 Kvalitetsstandard - Visitation af unge til uddannelseshjælp / kontanthjælp til høring Arbejdsmarkedsudvalget har på møde den 19. juni 2014 godkendt forslag til kvalitetsstandard - Visitation af unge til uddannelseshjælp / kontanthjælp og besluttet at sende forslaget til høring. Høringsfristen er den 10. september 2014 og høringssvaret bedes sendt til rikt@norddjurs.dk. Vedlagt fremsendes beslutningspunktet samt forslag til kvalitetsstandard. Med venlig hilsen Rikke Thind Norddjurs Kommune Torvet Grenaa - Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

149 Bilag: 6.1. DH Norddjurs høringssvar til Beskæftigelsesplanen 2015_(1_)).pdf Udvalg: Det Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 26. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

150 DH-Norddjurs høringssvar til beskæftigelsesplanen for Juli DH-Norrdjurs funderer sit høringssvar til Norddjurs kommunes Beskæftigelsesplan for 2015 i Norddjurs kommunes handicappolitiske vision Det er Norddjurs Kommunes vision, at handicappede borgere fa r mulighed for at tage ansvar for eget liv og fa r mulighed for og ret til et liv som alle andre. Ud fra det har kommunen i politikken bl.a. defineret at det betyder At handicappede borgere modtager en sammenhængende, helhedsorienteret og tværga ende indsats og sagsbehandling, hvor der er særligt fokus pa overgange. At handicappede borgere inddrages i beslutninger, der pa virker deres eget liv og understøttes i at tage ansvar for eget liv. At alle handicappede borgere oplever inkluderende dagtilbud, skoler og andre uddannelsestilbud samt et inkluderende arbejdsmarked, der tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger. At handicappede borgere understøttes i at benytte de etablerede sundhedstilbud og sundhedsfremmende initiativer. At handicappede borgere oplever, at bygninger, veje, pladser, byinventar, grønne omra der og offentlige transportmidler er tilgængelige. At kendskabet til handicappede borgeres særlige behov og forudsætninger udbredes til borgere, virksomheder og kommunale medarbejdere, sa alle kan blive behandlet ligevær- digt og med forsta else og respekt. Fokusomra der: Der skal arbejdes ma lrettet for at sikre et inkluderende arbejdsmarked, hvor den enkelte fa r mulighed for at bidrage med sin viden og kompetencer. Der skal i endnu højere grad sættes fokus pa den enkeltes ressourcer og pa at udvikle den enkeltes arbejdsevne. Forsta elsen af, hvad der udgør et arbejde, skal nytænkes. Der er en uudnyttet arbejdsmarkedsressource i borgere med handicappede på passive offentlige forsørgelse. DH foreslår at Norddjurs kommune i beskæftigelsesplanen for 2015 definere ledige med handicap som en gruppe, der har brug for særlig opmærksomhed i beskæftigelsespolitikken - en særlig høj lokalpolitisk prioritering. Norddjurs kommune har, i forhold til beskæftigelsesindsatsen, et ansvar for 1) At afgrænse målgruppen med funktionsnedsættelser. 2) At identificere mulige barrierer i omgivelserne, som kan føre til et handicap. 3) At iværksætte de nødvendige individuelle eller kollektive kompenserende foranstaltninger. Jobcenteret er bindeleddet som kan yde hjælp til både ledige og virksomheder, ift. beskæftigelsen af borgere med handicap. DH forslår følgende afsnit tilføjet i kap. 3.1 ift Mål 2 (side 26): Jobcenteret har derforuden et særligt fokus på at informere og støtte virksomhederne ift kompenseringsmulighederne for nuværende og kommende medarbejdere med handicap.

151 DH-Norddjurs høringssvar til beskæftigelsesplanen for Juli DN-Norddjurs foreslår der I BP indsættes et Mål 8 (kap 3,3, side 10 og kap. 4, side 26) Det er et mål for beskæftigelsesplanen 2015 at afdække mulige lokale løsninger på den situation, at beskæftigelsesgraden blandt mennesker med handicap er lavere, end den behøvede at være. (I 2012 var beskæftigelsesfrekvensen i Danmark 43,9 % blandt mennesker med handicap sammenlignet med 77,5 % for mennesker uden handicap, og forskellen mellem de to grupper har ligget på samme niveau siden 2002.) Målgruppen: Lokal udfordring: Strategi og indsats: Målgruppen er handicappede i Norddjurs Kommune. Den økonomiske krise samt nedgangen af arbejdspladser på Djursland har medført at færre handicappede er blevet integreret på arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune. I samarbejde med, lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner skal vejledningen og indsats straks udvides, således at flere handicappede integreres både i forhold til arbejde og uddannelse. Det afklares i hvor stor grad der lokalt kan etableres systematisk opsamling data om beskæftigelseseffekter for ledige med handicap, herunder forvaltningspræstationer i kommunen inden for beskæftigelsesområdet. Formålet er at kvalificere og fokusere fremtidig indsats. Eksempler på relevant dataindsamling som afdækker de konkrete budgetposter der er i virke på beskæftigelsesområdet ift. handicappede ledige: Hvor mange ledige har Norddjurs med handicap/varig funktionsnedsættelse, og hvilke typer af funktionsnedsættelser. Hvor mange af kommunens ledige med handicap kan primært betragtes som arbejdsmarkedsparate Hvor mange af kommunens ledige med handicap kan primært skal ses som en svag gruppe uden for det almindelige arbejdsmarked. Opsamling på relevante ledelsesmål om handicap ift. beskæftigelsesindsatsen i Norddjurs Kommunes forvaltning.

152 DH-Norddjurs høringssvar til beskæftigelsesplanen for Juli Hvor mange har funktionen som nøgleperson på handicapområdet i jobcenteret? Hvad har udviklingen været i dette antal (per 1000 borger) de sidste 5-10 år. Sammenlignes med andre kommuner. I hvor stor grad er følgende 4 indsatser en del af jobcenteres virke: o Jobcenteret sikre at spørgsmål om lediges evt. handicap ved indledende kontakt med jobcentret afdækkes. o Jobcenteret sikrer opmærksomheden lediges evt. handicap, i det individuelle kontaktforløb. o Jobcenteret tilbyder vejledningssamtaler, hvor der er særligt fokus på betydningen af en funktionsnedsættelse for beskæftigelsesmuligheder og jobsøgningsstrategi. o Jobcenteret tilbyder kursustilbud specielt i relation til handicap. relevant budgetdata inden for området, herunder omfanget af bruge af kompensationslovgivningen inden for beskæftigelsesområdet i Norddjurs kommune. DH forslår følgende afsnit tilføjet i samarbejdskapitlet 5. i BP (side 26): Jobcenteret etablere samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutioner på handicapområde, for at sikre en hensigtsmæssig overgang fra uddannelse til beskæftigelse for personer med handicap. Jobcenter vil informere alle ny-ledige nyuddannede med handicap om Isbryderordningen, der giver nyuddannede handicappede mulighed for at få erhvervserfaring inden for det område, som deres uddannelse kvalificerer dem til, ved at give et tilskud til lønnen de første 12 måneder af deres ansættelse.

153 Bilag: 7.1. Sygedagpengereform-pjece-sygemeldte pdf Udvalg: Det Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 26. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

154 NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014

155 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli 2014 træder nye sygedagpengeregler i kraft. De betyder, at alle sygemeldte er sikret forsørgelse under hele sygdomsforløbet. Den såkaldte varighedsbegrænsning efter 12 måneder ophæves. Kort overblik over de nye regler Når du har været sygemeldt i mere end 5 måneder svarende til 22 uger, fortsætter sygedagpengene ikke længere automatisk. Vær dog opmærksom på, at der er overgangsregler for dem, der er startet med sygedagpenge inden 1. juli Din sagsbehandler skal inden 22. sygeuge vurdere din situation, og om sygedagpengeperioden kan forlænges. Der er en række muligheder for at få forlænget sygedagpengeperioden. Hvis du lever op til én af disse forlængelsesmuligheder, fortsætter du med at modtage sygedagpenge efter de 22 uger. Hvis din sygedagpengeperiode ikke kan forlænges, overgår du til et jobafklaringsforløb, hvor du modtager en ydelse på kontanthjælpsniveau, som er uafhængig af formue og ægtefælles eller samlevers indkomst. Du kan i pjecen læse mere om, hvilke muligheder der er for at få forlænget sygedag-pengeperioden, og hvad et jobklaringsforløb indebærer. Gælder reglerne for dig? De nye regler om jobafklaringsforløb gælder for dig, hvis du den 1. juli 2014 har ret til sygedagpenge. Hvis du den 1. juli har modtaget sygedagpenge i mindre end 22 uger, skal din sagsbehandler inden udgangen af den måned, hvor du har modtaget sygedagpenge i 22 uger, vurdere din situation efter de nye regler dvs. om du kan forlænget sygedagpengeperioden eller skal overgå til et jobafklaringsforløb. Hvis du den 1. juli 2014 har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger, fortsætter du uændret på sygedagpenge. Først når du er ved at have modtaget sygedagpenge i 52 uger, skal din sagsbehandler vurdere din situation, og om du kan forlænget sygedagpengeperioden eller skal overgå til et jobafklaringsforløb. Hvis du opbruger retten til sygedagpenge inden den 1. juli 2014, gælder de nye regler ikke for dig. Det betyder, at du mister retten til sygedagpenge, hvis du falder for varighedsbegrænsningen inden den 1. juli 2014, og du ikke kan få forlænget din sygedagpengeperiode efter forlængelsesmulighederne. Mister du retten til sygedagpenge, har du mulighed for at søge kontanthjælp. Du skal være opmærksom på, at indtægter og formue bliver trukket fra i kontanthjælpen. Det gælder også ægtefælles eller samlevers indtægter og formue. 1

156 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, kan du få en kompensation for den løn, du ellers ville have tjent. Afhængig af overenskomster og arbejdsforhold kan det være, at du fortsætter med at få løn i en periode, men det kan også være, at du mister din løn og i stedet skal søge om sygedagpenge. Uanset om du er i den ene eller anden situation, er der visse krav, du som sygemeldt skal leve op til. Forklaringen er, at du modtager en ydelse fra det offentlige også selvom du fortsætter med at modtage løn, fordi din arbejdsgiver modtager et beløb fra det offentlige, som svarer til sygedagpengene. Når du skal melde dig syg fra dit arbejde, sker det i første omgang til din arbejdsgiver. Hvis du modtager løn under sygdom, skal din arbejdsgiver give kommunen besked om din sygemelding, inden der er gået 5 uger fra din første sygedag. Hvis du er ledig, skal du melde dig syg til jobcentret og a-kassen via Jobnet. Din kommune får automatisk besked om din sygemelding fra første sygedag fordi sygemeldingen sker via Jobnet. Mødet med kommunen Når kommunen er orienteret om din sygemelding, sætter den gang i forskellige ting, så du kan modtage sygedagpenge og få hjælp til at komme tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. Oplysningsskema Kommunen sender et såkaldt oplysningsskema til dig, som du skal udfylde. Du skal oplyse kommunen om din sygdom. Mens din arbejdsgiver ikke har ret til at vide, hvad du fejler, så forholder det sig modsat for kommunen. Som myndighed har den ret til at vide det. Du skal også oplyse, hvor lang tid du forventer, at sygemeldingen vil vare, og give dit bud på, om sygdommen påvirker din evne til at arbejde fremover. Kommunen bruger oplysningerne til at få den bedst mulige indsigt i din situation. Første samtale i kommunen Hvis du er syg i længere tid, bliver du indkaldt til en samtale med en sagsbehandler i din kommune: Den såkaldte første opfølgningssamtale. Samtalen skal holdes senest 8 uger fra din første sygedag. Den første samtale handler om, hvilken hjælp du skal have for at komme tilbage i arbejde. Eller hvis du er ledig for igen at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Sammen med din sagsbehandler fastlægger I den konkrete indsats, der skal sættes i gang. Det kan være, at I bliver enige om, at der ikke er behov for nogen indsats, fordi der er udsigt til, at du snart kan starte på arbejde igen. Hvis dit sygdomsforløb er længere og mere kompliceret, kan det være, at der fx skal igangsættes et forløb med virksomhedspraktik 2

157 Kommunen vil efter første samtale indkalde dig løbende til nye samtaler. Formålet er, at du og din sagsbehandler i fællesskab vurderer, om indsatsen virker som ønsket, eller om der eventuelt skal gøres noget andet og mere. Delvis raskmelding På et hvilket som helst tidspunkt i dit sygeforløb kan du raskmelde dig, enten helt eller delvist. En delvis raskmelding betyder, at du arbejder på nedsat tid. Ved en delvis raskmelding modtager du løn for den tid, du arbejder, og du modtager sygedagpenge for den resterende tid. Hvis du får fuld løn under sygdom, vil din arbejdsgiver modtage refusion svarende til det, du ville have modtaget i sygedagpenge hvis du ikke havde haft ret til løn under sygdom. Ved en delvis raskmelding skal du stadig have opfølgningssamtaler løbende i kommunen. Samtalerne kan foregå telefonisk eller digitalt. Standby-ordning for alvorligt syge Sygemeldte, der har en alvorlig sygdom, som gør, at det ikke er hensigtsmæssigt eller muligt at være i kontakt med kommunen, behøver hverken at have samtaler eller deltage i nogen tilbud. Det gælder fx diagnoser som kræft eller svært hjertesvigt. Fritagelsen kaldes standbyordningen. Hvis du mener, at du kan og bør fritages, så spørg i kommunen. Du har ret til at afvise behandling Du har som sygemeldt mulighed for at fravælge en behandling, som du ikke er tryg ved, uden at du mister din ret til sygedagpenge. Du kan fx afvise at lade dig operere for diskusprolaps, modtage behandling med antidepressiv medicin eller ECT-behandling. Afviser du en ordineret lægebehandling, har du ret til at få din sag vurderet af den såkaldte klinisk funktion. Klinisk funktion skal så vidt muligt foreslå en anden behandling. Hvis klinisk funktion foreslår en lægebehandling, som du heller ikke ønsker, kan du dog også afvise den behandling. Du har alene mulighed for at afvise lægebehandling i snæver forstand. Det vil sige behandlinger foretaget af en læge samt operationer og behandling med lægeordineret medicin. Ordningen omfatter ikke mulighed for at afvise fx fysioterapeut eller samtaleforløb hos psykolog. 3

158 Hvor længe kan du modtage sygedagpenge? Langt de fleste er kun sygemeldt i en helt kort periode og er derefter tilbage på arbejde igen. Hvis du er sygemeldt i mere end 5 måneder svarende til 22 uger, fortsætter sygedagpengene ikke automatisk. Inden da skal din sagsbehandler vurdere din situation, og om sygedagpengeperioden kan forlænges. Uanset om den kan forlænges eller ej, kommer du aldrig til at stå i en situation uden forsørgelse, så længe du ikke er i stand til at arbejde på grund af sygdom. Du risikerer ikke at miste forsørgelse Hvis dine sygedagpenge ikke kan forlænges, overgår du til et jobafklaringsforløb. Her modtager du en ydelse på kontanthjælpsniveau, der ikke er afhængig af formue og ægtefælles eller samlevers indkomst. Læs mere om jobafklaringsforløb på næste side. Mange muligheder for forlængelse Der er en række muligheder for at få forlænget sygedagpengeperioden. Hvis du lever op til én af disse forlængelsesmuligheder, fortsætter du med at modtage sygedagpenge efter de 22 uger. Overblik over forlængelsesmuligheder Der er syv muligheder for forlængelse: (1) Hvis det er overvejende sandsynligt, at du kan revalideres til beskæftigelse dog ikke støttet beskæftigelse. Ved revalidering forstås fx omskoling, optræning inden for dit arbejdsområde eller en boglig uddannelse. Forlængelsens varighed afhænger af, hvornår forrevalideringen ophører, og den egentlige revalidering starter. (2) Hvis det er nødvendigt med en afklarende indsats herunder en helbredsmæssig afklaring for at klarlægge din arbejdsevne. Forlængelsen kan være op til 69 uger. (3) Hvis du er under eller venter på lægebehandling. Forlængelsen kan være op til 134 uger, hvis den lægelige vurdering er, at du vil blive arbejdsdygtig inden for perioden. Ventetid på behandling på sygehuse tæller ikke med i de 134 uger. (4) Hvis kommunen vurderer, at din sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Sygedagpengeperioden forlænges, indtil kommunen har truffet afgørelse. (5) Hvis du lider af en livstruende, alvorlig sygdom. Forlængelsen har ingen tidsbegrænsning. (6) Hvis der er rejst sag om en arbejdsskadeerstatning. Sygedagpengeperioden forlænges, indtil Arbejdsskadestyrelsen er nået frem til en afgørelse. (7) Hvis kommunen har modtaget en ansøgning om førtidspension på det foreliggende grundlag (efter pensionslovens 17, stk. 2). Sygedagpengeperioden forlænges, indtil kommunen har truffet afgørelse. Mulighed for flere forlængelser Når forlængelsen af sygedagpengene udløber, skal kommunen vurdere din sag igen, hvis du fortsat ikke er blevet raskmeldt. Du har igen mulighed for at få forlænget sygedagpengeperioden, hvis du lever op til en af forlængelsesreglerne. 4

159 Hvad indebærer et jobafklaringsforløb Hvis du ikke kan få forlænget din sygedagpengeperiode, får du ret til et såkaldt jobafklaringsforløb. Under hele forløbet modtager du en ydelse, der svarer til niveauet for kontanthjælp. Ydelsen er ikke afhængig af hverken formue eller en eventuel ægtefælles eller samlevers indkomst og formue, men egen indtægt vil medføre fradrag i ydelsen. I jobafklaringsforløbet er der undervejs et klart fokus på hele din situation, og indsatsen tager udgangspunkt i dine behov. Kommunens rehabiliteringsteam inddrages i din sag. Teamet indstiller, hvilken tværfaglig indsats du skal have med fokus på dine muligheder for at arbejde, din sundhedstilstand og dine sociale forhold. Den helt konkrete indsats planlægger teamet i samarbejde med dig. Det skal ske inden en måned efter, at du er overgået til jobafklaringsforløbet. Når du starter i et jobafklaringsforløb, får du en koordinerende sagsbehandler, der er din faste kontaktperson under hele forløbet. Et jobafklaringsforløb kan vare i op til 2 år. Efter forløbet revurderer teamet din situation. Mulighederne er flere: Måske skal du overgå til en anden ydelse, starte på arbejde igen eller i et nyt jobafklaringsforløb. Det afhænger af, om du stadig er uarbejdsdygtig som følge af din sygdom. 5

160 Bilag: 7.2. Sygedagpengereform-pjece-sagsbehandlere pdf Udvalg: Det Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 26. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

161 REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014

162 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den resterende del. En reform, som I skal hjælpe med at implementere til gavn for blandt andet de sygemeldte borgere, der i dag ikke kan få forlænget deres sygedagpenge og derfor risikerer at stå uden forsørgelse, inden de er friske nok til at starte på arbejde igen. For mig er det helt afgørende, at sygemeldte får økonomisk sikkerhed under hele sygdomsforløbet. Reformens vigtigste formål er derfor at lukke det såkaldte sorte hul i sygedagpengereglerne. Men et forsørgelsesgrundlag må aldrig stå alene. Vi skal samtidig sikre, at disse borgere får en målrettet hjælp til at komme tilbage på arbejdsmarkedet igen. Den samlede løsning er et jobafklaringsforløb, hvor sygemeldte får en særlig tilrettelagt og tværfaglig indsats og en ydelse på kontanthjælpsniveau. Men i modsætning til kontanthjælp er denne ydelse uafhængig af ægtefælles eller samlevers indkomst og formue. Borgere, der er ramt af en alvorlig, livstruende sygdom som fx kræft, har til gengæld brug for en anden løsning. De har mest af alt behov for ro. Og den får de nu ved hjælp af en ny forlængelsesmulighed, som betyder, at de er sikret sygedagpenge gennem hele sygdomsforløbet. Der venter en stor opgave for jer med at få igangsat de nye jobafklaringsforløb. Det er der ingen tvivl om. Men heldigvis kan vi trække på både de gode og dårlige erfaringer med opstarten af ressourceforløbene, som vi alle har lært meget af. Med denne pjece bliver I introduceret til de største ændringer i sygedagpengereglerne både dem, der træder i kraft 1. juli 2014 og dem, der træder i kraft fra 1. januar Jeg vil gøre mit til, at reformen kommer godt i gang og vil følge implementeringen tæt, så vi sammen sikrer, at syge borgere får den indsats, som de har krav på. Mette Frederiksen 1

163 Træder i kraft d. 1. juli 2014 Vurdering inden 22 uger skal sygedagpengeperioden forlænges? Fremrykket revurdering, justerede regler for forlængelse samt en ny ydelse og indsats til sygemeldte borgere, der ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden. Det er den ultrakorte version af hovedindholdet af de dele af sygedagpengereformen, som træder i kraft 1. juli Revurderingstidspunktet for sygemeldte er nu inden 22 ugers sygemelding i stedet for de 52 uger, som hidtil har været gældende. Ved den fremrykkede revurdering skal sagsbehandleren tage stilling til, om den sygemeldte fortsat er berettiget til sygedagpenge. Formålet er at skabe sikkerhed for, at den rigtige indsats iværksættes tidligt. Syv muligheder for forlængelse af sygedagpengeperioden Inden udløbet af 22 ugers sygemelding skal sagsbehandleren tage stilling til, om sygedagpengeperioden kan forlænges. Ugerne bliver fortsat opgjort på samme måde som hidtil. Sygedagpengeperioden kan forlænges, hvis den sygemeldte falder ind under en eller flere af de syv regler, som giver ret til forlænget sygedagpengeperiode. Reglerne er stort set identiske med de hidtidige forlængelsesregler. Det er kun regel nr. 5, der er ny. Den erstatter den tidligere regel om terminal sygdom og omfatter nu en bredere målgruppe. De øvrige forlængelsesregler er tilpasset til de ændrede regler for revurdering. Forlængelsesreglerne er: 1. Forlængelse kan ske, hvis det er overvejende sandsynligt, at den sygemeldte kan revalideres til beskæftigelse dog ikke støttet beskæftigelse. Ved revalidering forstås fx omskoling, optræning inden for vedkommendes arbejdsområde eller en boglig uddannelse. 2. Forlængelse kan ske, hvis det er nødvendigt med en virksomhedsrettet indsats herunder en helbredsmæssig afklaring for at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne. Forlængelsen bliver i dette tilfælde 69 uger. 3. Forlængelse kan ske, hvis den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling. Forlængelsen kan være op til 134 uger, hvis den lægelige vurdering er, at den sygemeldte vil blive arbejdsdygtig inden for perioden. Ventetid på behandling på sygehuse tæller ikke med i de 134 uger. 4. Forlængelse kan ske, hvis kommunen vurderer, at sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Sygedagpengeperioden forlænges, indtil kommunen har truffet afgørelse. 5. Forlængelse kan ske, hvis den sygemeldte lider af en livstruende alvorlig sygdom. 6. Forlængelse kan ske, hvis der er rejst sag om en arbejdsskadeerstatning. I det tilfælde vil sygedagpengeperioden være forlænget, indtil Arbejdsskadestyrelsen er nået frem til en afgørelse i sagen. 2

164 Træder i kraft d. 1. juli Forlængelse kan ske, når der er modtaget en ansøgning om førtidspension på det foreliggende grundlag (efter pensionslovens 17, stk. 2). Reglerne kan fortsat bruges i forlængelse af hinanden. Det betyder, at hvis én regel giver forlængelse ved første revurdering, så kan en anden regel give forlængelse ved den næste revurdering. Kommunen kan dermed forlænge en sygedagpengeperiode flere gange, så længe den sygemeldte opfylder betingelserne i en af de syv regler. Livstruende, alvorlig sygdom Sygedagpengeperioden kan forlænges uden tidsbegrænsning, hvis den sygemeldte har en livstruende alvorlig sygdom, som beskrevet i regel nr. 5. Forlængelsen varer, så længe der foreligger en konkret lægelig vurdering, der understøtter behovet. Tidsbegrænsede forlængelsesregler At vurderingen sker inden 22 uger betyder ikke, at ydelsesperioden generelt er blevet forkortet fra 52 til 22 uger. Regel nr. 2 og 3 er tilpasset det fremrykkede tidspunkt for revurdering. Det betyder helt konkret, at perioden for forlængelse efter de to regler er blevet øget med 30 uger, så den samlede ydelsesperiode er uændret i forhold til før reformen: Regel 2. En forlængelse efter denne regel gav før reformen sygedagpenge i op til 91 uger. Sygemeldte kunne få sygedagpenge i 52 uger før revurderingen og 39 ugers forlængelse. Efter reformen får sygemeldte stadig sygedagpenge i op til 91 uger: 22 ugers sygedagpenge inden revurderingen og 69 ugers forlængelse. Regel 3. Før reformen indebar reglen sygedagpenge i op til 156 uger. 52 uger inden revurderingen og 104 ugers forlængelse. Efter reformen kan sygemeldte stadig få sygedagpenge i 156 uger: 22 uger før revurderingen og 134 ugers forlængelse. Formål med fremrykket revurdering Et af hovedformålene med sygedagpengereformen er, at sygemeldte i højere grad end tidligere vender tilbage til arbejdsmarkedet. Med et fremrykket revurderingstidspunkt allerede inden 22 uger sikres, at kommunen på et tidligere tidspunkt tager stilling til, hvilken indsats der bedst bidrager til, at den sygemeldte fastholder tilknytningen til arbejdsmarkedet. 3

165 Træder i kraft d. 1. juli 2014 Jobafklaringsforløb når sygedagpengeperioden ikke kan forlænges Jobafklaringsforløb er den nye økonomiske sikkerhed og tværfaglige indsats for sygemeldte, der ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden. I et jobafklaringsforløb er den sygemeldte sikret en ydelse, der svarer til niveauet for kontanthjælp. Ydelsen er uafhængig af formue og ægtefælles eller samlevers indkomst i modsætning til kontanthjælp. Jobafklaringsforløbene tager udgangspunkt i ressourceforløbene, som blev indført ved reformen af førtidspension og fleksjob fra januar 2013: I et jobafklaringsforløb skal der iværksættes en helhedsorienteret indsats ud fra den sygemeldtes behov, forudsætninger og helbredstilstand. Kommunens rehabiliteringsteam giver en indstilling i sagen. Den sygemeldte får en koordinerende sagsbehandler. Når en sygemeldt borger overgår til jobafklaringsforløb, skal sagen senest efter fire uger behandles i rehabiliteringsteamet. Teamet skal komme med indstilling om, hvilken indsats der skal iværksættes. Indsatsen skal planlægges i samarbejde med den sygemeldte og have fokus på at forbedre den sygemeldtes arbejdsevne. Målet er, at den sygemeldte enten kommer i beskæftigelse eller i uddannelse. Ved tilrettelæggelsen af indsatsen skal der samtidig tages højde for den enkeltes beskæftigelsesmæssige, helbredsmæssige og sociale udfordringer i forhold til fastholdelse på arbejdsmarkedet. Kommunen har ansvaret for, at indsatsen i jobafklaringsforløb iværksættes hurtigst muligt efter, at rehabiliteringsteamet har indgivet sin indstilling. Formål med jobafklaringsforløb Jobafklaringsforløb skal sikre, at sygemeldte altid er sikret offentlig forsørgelse, så længe de er uarbejdsdygtige pga. sygdom. Derfor overgår den sygemeldte til jobafklaringsforløb, hvis sygedagpengeperioden ikke kan forlænges, hvor de samtidig er sikret en tværfaglig indsats. Jobafklaringsforløbet afsluttes først, når den sygemeldte enten kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, kan overgå til en anden ydelse eller ikke længere er uarbejdsdygtig pga. sygdom. Ret til koordinerede sagsbehandler Alle sygemeldte får i jobafklaringsforløbet ret til at få tildelt en koordinerede sagsbehandler. Den koordinerende sagsbehandler skal sammen med den sygemeldte udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del og efterfølgende indsatsdelen. Der er udarbejdet en bekendtgørelse om indholdet af den forberedende del. Den koordinerende sagsbehandler skal derudover varetage den løbende opfølgning, sikre at indsatsen gennemføres som planlagt, og at indsatsplanen justeres, hvis behovet viser sig. 4

166 Træder i kraft d. 1. juli 2014 Jobafklaringsforløb varer op til to år Når en sygemeldt borger overgår til et jobafklaringsforløb, er vedkommende ude af sygedagpengesystemet. Det betyder, at forlængelsesreglerne for sygedagpenge ikke længere kan anvendes. Kommunen kan tildele jobafklaringsforløb i op til to år ad gangen. Muligt at få flere forløb Efter endt jobafklaringsforløb vurderer kommunen den sygemeldtes situation. Der er her flere muligheder, og valget afhænger af, hvordan det går med sygdommen: Den sygemeldte overgår til en anden indsats og ydelse. Den sygemeldte kommer i arbejde. Den sygemeldte starter i et nyt jobafklaringsforløb. Kommunen kan tildele flere jobafklaringsforløb, hvis den sygemeldte fortsat er uarbejdsdygtig pga. sygdom. Hvis den sygemeldte ikke længere er uarbejdsdygtig pga. sygdom, har kommunen også mulighed for at tildele ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Hvis kommunen vurderer, at der et behov for et nyt jobafklaringsforløb eller et ressourceforløb, skal den sygemeldte have sin sag forelagt rehabiliteringsteamet. Rehabiliteringsteamet afgiver indstilling om, hvilken indsats den sygemeldte skal have, og kommunen træffer afgørelse på baggrund af indstillingen. Ny og styrket indsats efter 3½ år Der skal ske en styrkelse af indsatsen, hvis der er risiko for, at den sygemeldte fortsat efter fire år vil være uarbejdsdygtig pga. af sygdom. Den styrkede indsats skal igangsættes senest 3½ år efter, at der er iværksat jobafklaringsforløb. Den styrkede indsats skal omfatte: Seks ekstra samtaler i perioden fra 3½ år til 4 år efter iværksættelse af første jobafklaringsforløb. En samtale med sundhedskoordinatoren om mulighederne for at udvikle arbejdsevnen. 5

167 Træder i kraft d. 1. juli 2014 Muligt at afvise lægebehandling uden konsekvens for ydelsen Der er som en forsøgsordning indført mulighed for, at en sygemeldt borger kan afvise lægebehandling, som vedkommende ikke ønsker. Forsøgsordningen skal sikre, at den sygemeldte ikke skal føle sig tvunget til at deltage i lægebehandling, som vedkommende ikke er tryg ved. Fx lade sig operere for diskusprolaps, modtage behandling med antidepressiv medicin eller ECT-behandling. En sygemeldt borger, der ikke ønsker at deltage i en anbefalet lægebehandling, får ret til at få forelagt sin sag for klinisk funktion. Retten gælder i de situationer, hvor kommunen efter reglerne om deltagelse i nødvendig behandling overvejer at stoppe sygedagpengene, ressourceforløbsydelsen eller beslutter ikke at bevilge fleksjob eller tilkende førtidspension. Der er imidlertid én undtagelse. Hvis den sygemeldte ikke ønsker at medvirke til at sagen forelægges klinisk funktion, vil kommunen kunne fratage sygedagpengene. Kommunen kan også lade det påvirke en eventuel sag om førtidspension eller fleksjob. Forsøget omfatter alene lægebehandling i snæver forstand. Det vil sige behandlinger foretaget af en læge samt operationer og behandling med lægeordineret medicin. Forsøget omfatter ikke mulighed for at afvise fx fysioterapeut eller samtaleforløb hos psykolog. Forsøgsperioden er fra 1. juli 2014 til 30. juni Klinisk funktion skal vurdere, om der kan anbefales en anden behandling end den, som den sygemeldte er blevet tilbudt. Hvis der kan det, og den sygemeldte heller ikke ønsker den, kan vedkommende også afvise denne behandling. Afvisningen får ikke konsekvenser for retten til ydelse eller mulighed for at få bevilget fleksjob eller tilkendt førtidspension. Det betyder, at en sygemeldt ikke kan miste forsørgelsesgrundlaget, selvom vedkommende afviser en lægebehandling, som kommunen har anvist. Formål med forsøgsordningen Formålet med at give mulighed for at afvise behandling er at sikre, at den sygemeldte kan sige nej til en lægelig behandling, som vedkommende ikke ønsker. 6

168 Træder i kraft d. 1. januar 2015 Ny model for visitation med tre nye kategorier 1. januar 2015 indføres tre nye visitationskategorier, der erstatter de hidtidige tre kategorier. De nye kategorier visiterer sygemeldte efter de indsatsmuligheder, kommunen har. Kategorierne tager højde for, at nogle sygemeldte har brug for meget støtte, mens andre hurtigt kommer på benene af sig selv. Samtidig tager de højde for, at indsatsen tilpasses, så sygemeldte med størst behov får mest støtte. Kategori 1: Sygemeldingen forventes at vare under otte uger. Kategori 2: Sygemeldingen forventes at vare over otte uger, men kommunen vurderer ikke, at der er behov for en tværfaglig indsats. Kategori 3: Sygemeldingen forventes at vare over otte uger, og kommunen vurderer, at der er behov for en tværfaglig indsats. Første del af visitationen finder allerede sted, når kommunen modtager oplysningsskemaet fra den sygemeldte, hvor der blandt andet fremgår oplysninger om, hvor lang tid sygemeldingen forventes at vare. På baggrund af disse oplysninger kan kommunen allerede tidligt visitere sygemeldte til kategori 1 forløb under otte uger. Visitation til enten kategori 2 eller 3 sker ved den første opfølgningssamtale. Kommunen skal ved hver efterfølgende opfølgning vurdere, om den sygemeldte eventuelt skal omvisiteres til en ny kategori. Det er dog ikke muligt at omvisitere sygemeldte fra kategori 2 eller 3 til kategori 1, da kategorien er forbeholdt sygemeldte med et helt kort og ukompliceret sygeforløb. Indsats i kategori 1 Sygemeldte, der visiteres til kategori 1, skal have en minimal indsats, og kommunen tilrettelægger selv, hvordan og hvornår der skal følges op. Dog skal kommunen som minimum følge op på, om den sygemeldte raskmeldes ved den forventede dato. Der stilles dermed ikke krav til, at kommunen skal følge op i traditionel forstand med samtaler og aktive tilbud. Hvis kommunen vælger at give aktive tilbud til en sygemeldt, der er visiteret til kategori 1, er det frivilligt for den sygemeldte at deltage, og kommunen modtager ikke statslig refusion for tilbudene. Sygemeldte ledige i kategori 1 skal under hensyntagen til deres helbredstilstand fortsat deltage i kontaktforløb og tilbud efter reglerne for forsikrede ledige. Forløbene i visitationskategori 1 kan have to mulige udfald: Sygemeldingen varer som forventet under otte uger. Sygemeldingen trækker ud. Hvis sygemeldingen varer længere end otte uger, skal kommunen hurtigst muligt indkalde til den første opfølgningssamtale og ved samtalen visitere den sygemeldte til enten kategori 2 eller 3. Inden samtalen skal den sygemeldte som noget nyt have indhentet den obligatoriske lægeerklæring. Det uddybes i næste afsnit. 7

169 Træder i kraft d. 1. januar 2015 Indsats i kategori 2 Ved den første opfølgningssamtale vurderes behovet for en tværfaglig indsats, som er udslagsgivende for, om den sygemeldte skal visiteres til kategori 2 eller 3. Hvis det vurderes, at der ikke er behov for en tværfaglig indsats, bliver den sygemeldte visiteret til kategori 2, hvor indsatsen som udgangspunkt skal være virksomhedsrettet. Ved første samtale skal sagsbehandleren og den sygemeldte i fælleskab fastlægge den indsats, der skal sættes gang i. Indsatsen tager udgangspunkt i en trappemodel, der understøtter, at den sygemeldte i videst muligt omfang får en virksomhedsrettet indsats. Trappemodellen findes både til sygemeldte fra beskæftigelse og til sygemeldte fra ledighed, se nedenstående figur. Sagsbehandleren og den sygemeldte aftaler, på hvilket trin indsatsen bør starte, og herefter kan indsatsen over tid bevæge sig op ad trappen. Kommunen skal ved hver efterfølgende opfølgningssamtale vurdere, om den aftalte indsats fortsat er passende. Opfølgningssamtalerne skal holdes hver fjerde uge, og den sygemeldte skal møde personligt op. I særlige tilfælde kan opfølgningen foregå telefonisk, digitalt eller skriftligt. Det gælder, hvis den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvist, hvis vedkommende deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller hvis sygdommen hindrer personligt fremmøde. Sygemeldte i kategori 2 skal desuden tilbydes såkaldte mestringskurser, hvor man lærer at håndtere sin sygdom. Erfaringer viser, at det øger mulighederne for, at man beholder sit arbejde. Tilbage Til Arbejde-trappemodel 8

170 Træder i kraft d. 1. januar 2015 Indsats i kategori 3 Hvis det vurderes, at en sygemeldt borger har behov for en tværfaglig indsats, skal vedkommende visiteres til kategori 3. For sygemeldte i kategori 3 skal kommunen tilrettelægge en helhedsorienteret indsats, hvor der er fokus på både beskæftigelse, helbred og sociale forhold. Den sygemeldtes sag skal fremlægges for kommunens rehabiliteringsteam, inden der er gået fire uger fra visitationen. Det vil sige senest 12 uger efter første sygedag, hvis visitationen til kategori 3 sker ved første samtale. Rehabiliteringsteamet behandler sagen på et møde, hvor både sagsbehandleren og den sygemeldte deltager. Sagsbehandleren skal udarbejde rehabiliteringsteamets forberedende del, som danner grundlag for rehabiliteringsteamets behandling af sagen, og på baggrund af rehabiliteringsteamet indstilling, træffer kommunen afgørelse om den tværfaglige indsats. Rehabiliteringsplanens indsatsdel udarbejdes af den koordinerende sagsbehandler i samarbejde med den sygemeldte. Kommunen skal også for sygemeldte i kategori 3 holde opfølgningssamtaler hver fjerde uge, og der er krav om personligt fremmøde, medmindre der er tale om de særlige tilfælde. 9

171 Træder i kraft d. 1. januar 2015 Ny opfølgningsmodel giver mulighed for tidlig opfølgning og indsats Sigtet med de nye regler for opfølgning og indsats er, at indsatsen skal iværksættes tidligere. Kommunerne har hidtil ofte haft utilstrækkelige oplysninger om den sygemeldtes situation inden den første samtale. Det har betydet, at indsatsen sjældent har kunnet igangsættes umiddelbart efter samtalen, fordi kommunen har afventet en lægeerklæring. Derfor skal den sygemeldte have udarbejdet en lægeerklæring allerede inden den første opfølgningssamtale med kommunen. Samtidig får arbejdsgiveren og den sygemeldte mulighed for at anmode om en endnu tidligere indsats. Der ændres dog ikke på arbejdsgivernes pligt til at anmelde sygefraværet og fristen for dette. Arbejdsgiverne skal således fortsat som hovedregel anmelde sygdommen senest i femte fraværsuge. For ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge og som bliver syge, modtager kommunen anmeldelsen fra a- kassen senest i tredje fraværsuge, da a- kassen som hovedreglen fra januar 2015 udbetaler dagpenge til sygemeldte ledige i de første 14 dage. Obligatorisk tidlig lægeerklæring Forud for den første opfølgningssamtale skal kommunen i alle sager, der er visiteret til kategori 2 eller 3, indhente en lægeerklæring. Det giver sagsbehandleren mulighed for hurtigt at give den sygemeldte en aktiv indsats, der er tilpasset den enkeltes behov. Lægeerklæringen indeholder lægens vurdering af muligheden for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, eventuelle skånehensyn, behandling og sygdommens forventede varighed. Der bliver udarbejdet en ny lægeattestblanket til formålet. Lægen modtager via anmodningen om en lægeattest oplysninger om, hvordan sygdommen hindrer arbejdet. Lægen tager disse oplysninger i betragtning ved udarbejdelsen af lægeerklæringen. Muligt at anmode om tidlig opfølgning Der er oprettet en ny ordning, hvor arbejdsgiveren eller den sygemeldte kan anmode om tidlig opfølgning. Ordningen giver mulighed for en ekstraordinær tidlig indsats for sygemeldte, der ventes at have et langvarigt sygefravær. Med ordningen finder første samtale i kommunen allerede sted to uger efter, at der er anmodet om tidlig opfølgning. De øvrige regler for opfølgning, som fx den obligatoriske lægeerklæring, gælder fortsat. Formål med tidlig opfølgning Formålet med ordningen om tidlig opfølgning er at give sygemeldte borgere den bedste mulighed for at vende tilbage til arbejdet. Det er i både arbejdsgivernes og de sygemeldtes interesse. De fleste arbejdsgivere vil gerne beholde deres medarbejdere, og de fleste sygemeldte vil gerne beholde deres job. 10

172 Træder i kraft d. 1. januar 2015 Forskellen på almindelige forløb og forløb med tidlig opfølgning er som udgangspunkt, hvornår den første opfølgningssamtale i kommunen finder sted og dermed også, hvornår kommunen kan igangsætte den aktive indsats. Både arbejdsgiveren og den sygemeldte kan bede om tidlig opfølgning. Hvis det er arbejdsgiveren, der anmoder om det, skal den sygemeldte bekræfte, at vedkommende er interesseret i en tidlig opfølgning og indsats. Den sygemeldte har dermed ret til at afvise den tidlige opfølgning. A-kasserne har ikke mulighed for at anmode om tidlig opfølgning for ledige sygemeldte, men de kan anbefale ordningen til deres medlemmer, så den ledige sygemeldte selv søger om det. Standby-ordning Standby-ordningen er upåvirket af reformen. Det betyder, at sygemeldte, der er omfattet af standby-ordningen, fortsat er fritaget for kommunens opfølgning og aktive tilbud uanset hvilken visitationskategori de vurderes at tilhøre. 11

173 PJECEN ER UDGIVET AF: STYRELSEN FOR ARBEJDSMARKED OG REKRUTTERING FÅ MERE AT VIDE PÅ STAR.DK ELLER BM.DK

174 Bilag: 9.1. Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Udvalg: Det Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 26. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

175

176

177

178

179

180

181

182

183

184

185

186

187

188 Bilag: AU nøgletal pr juli 2014.pdf Udvalg: Det Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 26. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

189 Nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Juli 2014 Borgere i forsørgelse Borgere i forsørgelse omfatter forsikrede ledige, modtagere af kontant- og uddannelseshjælp, udlændinge omfattet af integrationsprogrammet, revalidenter og forrevalidenter, ledighedsydelsesmodtagere, personer i ressourceforløb, fleksjobpersoner, førtidspensionister og sygedagpengemodtagere. Borgere i forsørgelse er opgjort som antal fuldtidspersoner. Aktiviteten opgøres som antal fuldtidspersoner pr. måned. Fuldtidsperson opgøres ved at dele samlet varighed på ydelsen i måneden med månedens samlede varighed. Modtager en person f.eks. ydelse i halvdelen af måneden vil personen tælle som en halv fuldtidsperson. En fuldtidsperson kan dermed dække flere forløb/unikke personer i samme periode Borgere i forsørgelse fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Antallet af borgere i forsørgelse har været faldende i 1. halvår af 2014 og ligger i juli på fuldtidspersoner. Gennemsnittet for perioden januar til juli har været fuldtidspersoner, hvilket ligger under det forventede gennemsnit for hele 2014 på helårspersoner. 1

190 Forsikrede ledige fuldtidspersoner Forsikrede ledige jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Anm.: forsikrede ledige er opgjort som antal fuldtidspersoner i kontaktforløb og omfatter således også de første 4 ledighedsuger (karensperioden), hvor kommunen ikke medfinansierer arbejdsløshedsdagpengene. Antallet af forsikrede ledige ligger i perioden januar til juli på helårspersoner, hvilket er lavere end gennemsnittet for hele 2013, samt det forventede gennemsnit for Antallet af forsikrede ledige vil typisk falde i sommerhalvåret, men stige i løbet af efteråret. 2

191 Kontant- og uddannelseshjælp Kontant- og uddannelseshjælp fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere har været stigende i 1. halvår af Seneste tal fra juli viser imidlertid et fald til 992 fuldtidspersoner. Gennemsnittet for januar til juli 2014 ligger 64 fuldtidspersoner over det forventede gennemsnit for 2014 på 985 fuldtidspersoner. Kontanthjælpsreformen trådte i kraft 1. januar 2014 og betyder bl.a. en opdeling af den tidligere gruppe af kontanthjælpsmodtagere i henholdsvis uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Uddannelseshjælpsmodtagere er unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det overordnede formål med indsatsen for denne gruppe er at hjælpe dem til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Kontanthjælpsmodtagere er voksne samt unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det overordnede formål med indsatsen er at bringe borgerne i beskæftigelse. Kontanthjælpsreformen medfører en omlægning af beskæftigelsesindsatsen for de grupper, der er omfattet af kontanthjælpssystemet. Endvidere indebærer reformen, at der er indført et nyt visitationssystem til erstatning for den tidligere matchkategorisering af kontanthjælpsmodtage- 3

192 re. I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) er gruppen på kontanthjælp således blevet udvidet fra 2 til 4 LAB-målgrupper. I perioden januar til juli 2014 er der registreret i alt fuldtidspersoner på kontant- og uddannelseshjælp i Norddjurs Kommune. Figuren nedenfor viser den månedlige fordelingen på de 4 nye LAB-målgrupper. 600 Modtagere af kontant- og uddannelseshjælp fuldtidspersoner Jobparat (LAB 2.2) Aktivitetsparat (LAB 2.3) Uddannelsesparat under 30 år (LAB 2.12) Aktivitetsparat under 30 år (LAB 2.13) jan feb mar apr maj jun jul Integration 100 Integration fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B

193 Antallet af udlændinge omfattet af integrationsprogrammet, som modtager kontanthjælp, ligger i de første måneder af 2014 en del over det forventede gennemsnit for hele året på 44 helårspersoner. Udviklingen vil til dels afhænge af den kommunale kvote på området. I 2014 er der udmeldt en kvote for Norddjurs Kommune på 46 personer, hvilket er en stigning på 12 personer i forhold til kvoten for Endvidere følger af integrationsloven, at nyankomne flygtninge og familiesammenførte skal have tilbudt et integrationsprogram. Udlændinge, der tilbydes et integrationsprogram, er berettigede til at modtage kontanthjælp med mindre de er i stand til at klare sig selv, eventuelt ved hjælp til forsørgelse af ægtefælle. Revalidering og forrevalidering 120 Revalidering og forrevalidering fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Antallet af personer på revalidering og forrevalidering ligger i perioden januar til juli 2014 lidt under niveauet for 2013 og under det forventede gennemsnit for

194 Førtidspension Førtidspension fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Antallet af borgere på førtidspension har de seneste år været jævnt faldende. Tallene for januar til juli 2014 ligger lidt under det periodiserede budget for Faldet skal ses i sammenhæng med førtidspensionsreformen, der trådte i kraft 2013, og som blandt andet indebærer, at personer under 40 år ikke længere kan få tilkendt førtidspension, medmindre det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres. I stedet skal arbejdsevnen søges udviklet ved en individuel og helhedsorienteret indsats i et ressourceforløb. Personer over 40 år skal tilsvarende tilbydes ressourceforløb, og der kan ikke tilkendes førtidspension, hvis det vurderes, at arbejdsevnen kan forbedres gennem aktivering, behandling, revalidering, ressourceforløb eller på andre måder. 6

195 Ressourceforløb 100 Ressourceforløb 80 fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B I 1. halvår af 2014 har der været mellem 3 og 4 fuldtidspersoner i ressourceforløb, hvilket fortsat er lavt i forhold til det forventede gennemsnit for hele året. Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft 1. januar 2013 og betyder, at færre tilkendes førtidspension, mens flere visiteres til fleksjob og ressourceforløb. Sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension skal behandles af et særligt tværfagligt rehabiliteringsteam, hvilket medfører, at flere personer i en overgangsperiode f.eks. vil modtage kontanthjælp og sygedagpenge før rehabiliteringsteamet behandler og afklarer sagen. Sager behandlet af rehabiliteringsteam Rehabiliteringsteamet behandler sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Teamet er tværfagligt og sammensat på tværs af forvaltninger. Formålet er, at alle relevante kompetencer står sammen om at anlægge et helhedsorienteret perspektiv på borgere, der er i risiko for at komme på førtidspension. Teamet drøfter og indstiller, men træffer ikke afgørelser. Sagen overgår fra teamet til kommunen, der så træffer afgørelse i sagen. 7

196 Tabellen nedenfor viser antal sager behandlet i rehabiliteringsteamet. Sager behandlet i rehabiliteringsteam jan-juni Indstillet til førtidspension Førtidspensionsager søgt på foreliggende grundlag videresendt til Pensionsnævnet Indstillet til ressourceforløb 5 4 Indstillet til fleksjob Sager tilbagesendt til sagsbehandler 8 1 Sager udskudt p.g.a. udeblivelse af borger 5 2 Sager i alt Fleksjob 540 Fleksjob 520 fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B På baggrund af den nye fleksjobordning skete der i 2013 en stigning i antallet af personer i fleksjob til et antal på 470 personer i december I 2014 har antallet været svagt stigende og gennemsnittet for januar til juli 2014 tæt på det forventede gennemsnit for hele året. 8

197 Den nye ordning fra 2013 betyder, at fleksjob påbegyndt den 1. januar 2013 eller senere baseres på en ny tilskudsmodel. Personer ansat i fleksjob efter de gamle regler vil fortsat være på den gamle ordning, men der vil ikke være en yderligere tilgang. Den nye model har betydet en tilgang til fleksjob i 2013, idet flere personer, som tidligere var på ledighedsydelse, har fået mulighed for fleksjob i få timer pr. uge i såkaldte minifleksjobs. Samtidig er flekslønstilskuddet i den nye model lavere end fleksjobtilskuddet i den gamle ordning. Ifølge tal fra jobindsats var der i januar 2013 i Norddjurs Kommune 427 personer på den gamle fleksjobordning. I december 2013 var der 119 personer på den nye ordning, mens 352 personer fortsat var på den gamle ordning. I perioden januar til juni 2014 har der været 136 personer på den nye ordning, mens 335 personer er på den gamle ordning. Fleksydelse Borgere som er visiteret til fleksjob har mulighed for at indbetale til en frivillig fleksydelsesordningen. Fleksydelse kan sammenlignes med efterløn og udbetales tidligst ved efterlønsalderen og højest i 5 år indtil pensionsalderen. Tabellen nedenfor viser antal personer på fleksydelse i Norddjurs Kommune. Fleksydelse jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns Ledighedsydelse 300 Ledighedsydelse 250 fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns 9

198 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B I 2013 var der et fald i antallet af borgere på ledighedsydelse. Faldet hang sammen med indførsel af en ny fleksjobordning 2013, som flyttede personer fra ledighedsydelse til fleksjob. I 2014 er faldet aftaget og der har i perioden januar til juli 2014 været 124 fuldtidspersoner på ledighedsydelse, hvilket lavere end det forventede gennemsnit for 2014 på 195 helårspersoner. Sygedagpenge 700 Sygedagpenge over 4 uger 650 fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Anm.: sygedagpengedata er genstand for efterregistrering. Det gælder f.eks. i de tilfælde, hvor arbejdsgiver indberetter refusion for en periode tilbage i tid. På grund af forsinkelser i indberetningen vil antallet af sygedagpenge modtagere for de seneste måneder stige i de efterfølgende måneder. Dette er særligt udtalt for sager mellem 5-26 uger. Antal sygedagpengemodtagere ligger i perioden januar til juli på 542 fuldtidspersoner, hvilket er lavere end det forventede gennemsnit for hele 2014 på 550 fuldtidspersoner. De seneste tal skal dog tages med forhold, da der kan ske opjustering som følge af fremtidige sygedagpengeindberetninger, som pt. ikke er registreret. Den 1. juli 2014 træder den første del af sygedagpengereformen i kraft. Med reformen indføres bl.a. en ny sygedagpengemodel med jobafklaringsforløb. Endvidere indføres en ny forlængelsesregel ved livstruende, alvorlig sygdom. 10

199 Reformens formål er bl.a. at sikre sygemeldte et forsørgelsesgrundlag under deres sygdomsforløb. Et andet formål er at sikre sygemeldte en tidligere indsats, der i højere grad støtter den enkelte i at vende hurtigst muligt tilbage til arbejdsmarkedet. Det forventes, at antallet at sygedagpengemodtagere i 2. halvår fortsat vil ligge under det forventede gennemsnit. Endvidere forventes sygedagpengereformen at medføre en reduktion bl.a. fordi sygedagpengemodtagere i 2. halvår af 2014 kan visiteres til det nye jobafklaringsforløb. Forsikrede ledige i løntilskud i Norddjurs Kommune 160 Forsikrede ledige i løntilskud i Norddjurs Kommune 150 fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Antallet af forsikrede ledige i løntilskud i Norddjurs Kommune har været stigende i første kvartal Gennemsnitlig for perioden januar til juli 2014 er 133 fuldtidspersoner, hvilket er 12 flere end det forventede gennemsnit for hele

200 Seniorjob 80 Seniorjob fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Antallet af personer i seniorjob har i 1. halvår af 2014 ligget stabilt på omkring 47 fuldtidspersoner, hvilket er på niveau med efteråret I juli er antallet imidlertid faldet til 44 fuldtidspersoner. Tilgangen til ordningen forventes at aftage i 2014 i forhold til 2013, men mange vil fortsat være i seniorjob. Derudover vil der være en afgang fra ordningen af personer, som når efterlønsalderen. 12

201 Bilag: Ledighedstal_juni_2014 pdf. Udvalg: Det Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 26. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

202 4.620 færre ledige i Midtjylla and ift. juni sidste år De seneste ledighedstal fra Danmarkss Statistik viser, at der var ledige i Midtjylland i juni Det svarer till en ledighedd på 4,1% af arbejdsstyrken. Ledig- heden er målt som bruttoledigheden og dækker over alle ledige inklusiv ledige i aktivering. LEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND I det seneste år fra juni 2013 til juni 2014 er ledighedenn faldet med ledige, svarende til et fald på 15,6% %. Korrigeret for sæsonudsving var der bruttoledige i juni Det svarer til en ledighed på 4,4% %. Ledighedsniveauet er næsten uændret i f.h.t. maj og ligger aktuelt på det laveste niveau siden midten af Fordelt på kommuner i Midtjylland er ledigheden lavest i Lemvig og Skander- borg med h.h.v. 2,7% og 2,8%. Lemvig og Skanderborg har den 3. og 4. laveste ledighed på landsplan efter Allerød og Varde. Den højeste ledighed i Midtjyllandd er i Randers med 5,1% og Samsø ogg Aarhus begge med 5,0%. I det seneste år er ledigheden faldet relativt mest i Lemvig med en nedgang på 32,3% et fald på 124 ledige. Fordelt på køn er ledigheden lavere for mænd (3,8%) end for kvinder (4,6%). I det seneste år er ledigheden faldet t 13,1% for kvinder og 18,2% for mænd. Fordelt på alder er ledigheden højest for de 25 til 29-årige med 7,6%, mens den er lavest for de 60-årige og ældre med 2,9%. Ledigheden er e faldet for alle alders- lille grupper i det seneste år undtagett de 60-årige og ældre, som har haft en stigning. Fordelt på a-kasser err ledigheden lavest blandt DSA (sygeplejersker mv.) med en ledighed på 1,2%, mens ledigheden er højest i 3F og i a-kassen for Journali- har været inden for 3F med en nedgang på 1.261, KRIFA med m 453 ledige og HK stik, kommunikation og sprog begge med 6,8%. Det største fald i ledigheden med 334 ledige. Blandt de ikke-forsikrede er ledigheden faldet med ledige i det seneste år. Udviklingenn i antal bruttoledige ogg den sæsonkorrigerede bruttoledighed i Midtjylland fra januar 2007 til junii 2014 Kilde: Danmark Statistik,

203 Bruttoledigheden i Region Midtjylland i juni 2014 samt udviklingen i ledigheden ift. juni 2013 Antal fuldtidsledige Udvikling juni Juni Juni 2014 Fordelt på kommuner Favrskov ,1% -1,0 %-point Hedensted ,0% -0,7 %-point Herning ,0% -1,1 %-point Holstebro ,3% -0,6 %-point Horsens ,5% -1,0 %-point Ikast-Brande ,4% -0,8 %-point Lemvig ,7% -1,2 %-point Norddjurs ,7% -0,9 %-point Odder ,3% -0,9 %-point Randers ,1% -0,3 %-point Ringkøbing-Skjern ,1% -1,3 %-point Samsø ,0% -0,6 %-point Silkeborg ,1% -0,7 %-point Skanderborg ,8% -0,4 %-point Skive ,2% -1,2 %-point Struer ,5% -1,0 %-point Syddjurs ,7% -0,7 %-point Viborg ,9% -0,6 %-point Aarhus ,0% -0,7 %-point Midtjylland ,1% -0,8 %-point Hele landet ,8% -0,8 %-point Fordelt på køn Mænd ,8% -0,8 %-point Kvinder ,6% -0,6 %-point Fordelt på alder år ,3% -1,3 %-point år ,6% -1,5 %-point år ,9% -0,6 %-point år ,5% -0,7 %-point år ,7% -0,5 %-point 60 år ,9% 0,1 %-point Fordelt på a-kassegrupper Selvstændige ,9% -0,4% -point Akademikere ,7% -0,4% -point Funkt. og tj.mænd ,8% -0,2% -point HK ,3% -0,6% -point Tekniske funktionærer ,5% -0,4% -point Byggefag ,1% -1,4% -point Metalarbejdere ,2% -1,0% -point 3F ,8% -1,8% -point Fødevareforbundet (NNF) ,9% -0,1% -point FOA ,9% -0,2% -point Kristelig a-kasse ,3% -0,9% -point Øvrige a-kasser ,4% -0,9% -point Ikke forsikrede Note: Bruttoledige angiver antal ledige og aktiverede dagpengemodtagere og jobklare kontanthj.modt. Note: Pga. afrunding kan summerne variere Kilde: Danmarks Statistik, beregnet pba. tal fra Ledighedsprocent Udvikling juni Note: Ledighedsprocenten angiver antal ledige i procent af arbejdsstyrken for kommune, køn og alder, og ledige i procent af forsikrede for a-kasser

204 Bruttoledigheden i Region Midtjylland i juni 2014 samt udviklingen i ledigheden ift. juni 2013 Antal fuldtidsledige Udvikling juni Juni Juni 2014 Ledighedsprocent Udvikling juni A-kasser Selvstændige ,9% -0,4% -point DANA ,8% -0,8% -point ASE ,9% -0,4% -point Akademikere ,7% -0,4% -point Akademikere incl. Ingeniører ,4% -0,4% -point Økonomer (CA) ,6% -0,6% -point Journalistik, Kom og Sprog ,8% -0,8% -point Magistre (MA) ,3% -0,2% -point Funkt. og tj.mænd ,8% -0,2% -point Dan. Sundhedsorg. (DSA) ,2% 0,0% -point Lærere (DLF-A) ,3% -0,7% -point Pædagoger (BUPL-A) ,8% -0,2% -point Funkt. og tj.mænd (FTF-A) ,7% -0,3% -point Socialpædagoger (SLA) ,6% 0,6% -point HK ,3% -0,6% -point Tekniske funktionærer ,5% -0,4% -point Ledere ,5% -0,4% -point Business ,2% -0,3% -point Teknikere ,4% -0,8% -point Min akasse ,8% -0,2% -point Funkt. og Servicefag ,9% -0,1% -point Byggefag ,1% -1,4% -point Byggefagenes a-kasse ,9% -1,3% -point El-faget ,8% -1,4% -point Metalarbejdere ,2% -1,0% -point 3F ,8% -1,8% -point Fødevareforbundet (NNF) ,9% -0,1% -point FOA ,9% -0,2% -point Kristelig a-kasse ,3% -0,9% -point Øvrige a-kasser ,4% -0,9% -point Dan. Lønmodtagere (DLA) ,6% -1,0% -point Frie Funktionærer (FFA) ,7% -0,8% -point Forsikrede ledige i alt ,4% -0,7% -point Ikke forsikrede I alt ,1% -0,8% -point Note: Ledighedsprocenten angiver antal ledige i procent af antal forsikrede medlemmer i a-kasserne Note: Pga. afrunding kan summerne variere Kilde: Danmarks Statistik, beregnet pba. tal fra

205 Bilag: Måltal Fra Beskæftigelsesregionen juni 2014.pdf Udvalg: Det Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 26. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

206 Klyngen består af: Langtidsledigheden i Norddjurs juni 2014 Guldborgsund - Kalundborg - Odsherred - Slagelse - Ishøj - Vordingborg - Esbjerg/Fanø - - Fredericia Fredericia - Nyborg - Tønder - Norddjurs - Randers - Samsø - Skive - Thisted - Vesthimmerland Antal Udvikling i langtidsledigheden jun-12 jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 nov-13 dec-13 jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 Dagpengemodtager Kontanthjælp I alt Langtidsledigheden status og udvikling Norddjurs juni 2014 Antal Udv. År Udv. 3 mdr. Dagpengemodtagere ,3% -5,0% Kontanthjælpsmodtagere 80-17,5% -15,8% I alt ,7% -9,3% Andel ledighedsberørte som er langtidsledige i alt 24,7% Klyngen Dagpengemodtagere ,9% -0,2% Kontanthjælpsmodtagere ,4% -10,2% I alt ,9% -5,2% Andel ledighedsberørte som er langtidsledige i alt 28,3% Ledighedsberørte status og udvikling Indeks Udvikling i langtidsledigheden - indekseret jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 nov-13 dec-13 jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 Norddjurs juni 2014 Antal Udv. År Udv. 3 mdr. Dagpengemodtagere ,4% -20,0% Kontanthjælpsmodtagere ,4% -17,0% Ledighedsberørte i alt ,0% -19,4% Klyngen Dagpengemodtagere ,0% -20,0% Kontanthjælpsmodtagere ,0% -9,8% Ledighedsberørte i alt ,3% -17,2% Norddjurs Klyngen Alderssammensætningen af langtidsledigheden Andel langtidsledige af ledighedsberørte opdelt på alder 20% 15% 10% 5% 0% 0% år 8% 8% år år 12% 12% 15% år år år Norddjurs 14% 14% 12% år år år Klyngen 5% år 40% 30% 20% 10% 0% 0% år 18% 18% år år 27% 25% år år Norddjurs 34% år 27% 23% år år Klyngen 29% år 23% år 50% Fordeling af langtidsledigheden A-kasser og kontanthjælp 50% Andel langtidsledige af ledighedsbrørte opdelt på A-kasser og kontanthjælp 45% 40% 30% 20% 10% 0% 0% Akademikere 18% 3 F 11% HK 0% Kristelig 6% 5% 1% 1% 0% FOA Metalarb. Byggefag NNF FTF Norddjurs Klyngen 0% Tekniske funk. 6% Selvstændige 15% Øvrige Akasser 37% KTH 40% 30% 20% 10% 0% 0% Akademikere 23% 21% 3 F HK 24% 13% 14% Kristelig FOA Metalarb. Norddjurs 20% 0% Byggefag NNF Klyngen 17% FTF 33% Tekniske funk. 29% Selvstændige 19% Øvrige Akasser KTH Kilde: Jobindsats.dk

207 Vælg jobcenter: Norddjurs - - S Y G E F R A V Æ R Udvikling i sygefravær over 26 uger i Norddjurs Status og udvikling i sygefravær over 26 uger i Norddjurs, klyngen og i beskæftigelsesregionen juni 2014 Antal Udv. År Udv. 3.mdr Norddjurs 255-9,3% -1,2% Klyngen ,2% 1,3% jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 nov-13 dec-13 jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 Sygefravær over 26 uger opdelt på køn og alder i Norddjurs Indekseret udvikling i sygefravær over 26 uger i Norddjurs og klyngen juni 2014 Kvinder Mænd I alt år år år år år år år år år år år I alt jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 nov-13 dec-13 jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 Norddjurs Klyngen Fastholdelseskurve for nye syge i Norddjurs og i klyngen - 2. kvt % 35% 30% 25% 25% 20% 15% Sygefravær over 26 fordelt på alder i Norddjurs og i klyngen 20% 15% 34,3% 34,1% 28,0% 27,5% 23,6% 10% Delvis raskmeldinger 5% 0% 4 uger 8 uger 13 uger 17 uger 21 uger 26 uger 23,5% Norddjurs Klyngen 21,2% 22,1% 21,8% 21,0% 21,2% 20,8% 10% 5% 0% 0,8% 0,2% år 1,2% 2,1% år 6,3% 5,5% år 7,5% 8,6% år 12,9% 9,3% år 13,3% 12,7% år 11,0% år 16,8% 15,7% 18,5% år 23,1% år 18,2% 8,2% 7,7% år Norddjurs Klyngen Antal og andel personer, som mangler en opfølgningssamtale i Norddjurs og klyngen 30% Andel delvis raskmelding i Norddjurs og i klyngen juni 2014 juni 2014 Antal Andel Norddjurs Udv. seneste år pct.points Andel Klyngen Udv. seneste år pct.points I alt 87 12,4% 7,0% 12,8% 4,7% Visitation 1 1 2,6% 1,0% 7,4% 4,0% Visitation ,3% 10,7% 21,8% 7,0% Visitation 3 2 6,9% 1,3% 12,4% 5,5% Uoplyst 18 7,1% 2,4% 7,9% 1,7% år 10 0,0% 6,9% 0,0% 3,5% år 22 10,7% 11,3% 14,3% 3,7% år 22 13,0% 6,8% 11,6% 6,4% år 27 16,7% 5,6% 14,3% 4,1% 60+ år 6 14,6% 2,6% 11,5% 1,9% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 13,6% 15,0% Norddjurs Klyngen I klyngen er : Bornholm - Lolland - Langeland - Morsø - Frederikshavn/Læsø - Frederikshavn - Norddjurs - Kerteminde

208 Vælg jobcenter: Norddjurs Ministermål: Tilgang af personer til førtidspension i Norddjurs juli 2014 Kilde: Jobindsats.dk og befolkningstal fra Danmarks Statistik Udvikling i tilgang til førtidspension Tilgang til førtidspension - status og udvikling i Norddjurs juli 2014 Antal Udv. År Udv. 3 mdr. Samlet tilgang 40-38,5% 17,6% Antal Under 20 år 5 66,7% -16,7% år år ,0% - - Over 40 år 35-39,7% 25,0% 20 - Kvinder 16-48,4% -11,1% 0 jul-12 sep-12 nov-12 jan-13 mar-13 maj-13 jul-13 sep-13 nov-13 jan-14 mar-14 maj-14 jul-14 - Mænd 24-29,4% 50,0% - Dansk 34-40,4% 17,2% - Vestlig - #DIV/0! #DIV/0! - Ikke-vestlig 5-28,6% 25,0% indeks Udvikling i tilgangen til førtidspension - indekseret jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 nov-13 dec-13 jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 Klynge : 2 juli 2014 Udv. År Udv. 3 mdr. Samlet tilgang -61,0% 5,7% - Under 20 år -31,0% 5,3% år -98,2% #DIV/0! år -90,5% 0,0% - Over 40 år -52,9% 5,4% - Kvinder -63,4% 4,0% - Mænd -58,3% 7,3% - Dansk -61,6% 4,0% - Vestlig -60,5% 400,0% - Ikke-vestlig -60,4% 12,5% Norddjurs Klyngen Note: Tilgangen til førtidspension opgøres som antal personer som fik bevilget ydelsen første gang de sidste 12 måneder. Indeks Udvikling i bestanden som modtager førtidspension indekseret Bestand som modtager førtidspension - status og udvikling i Norddjurs og i klynge: 3 juli 2014 Antal Udv. År Udv. 3 mdr. Norddjurs ,6% -1,0% Klyngen - -4,6% -1,4% 90 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 nov-13 dec-13 jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 Norddjurs Klyngen Aldersfordelingen af personer på førtidspension Andel af befolkningen som modtager førtidspension 30% 27% 30% 20% 18% 20% 20% 17% 10% 0% 0% 1% år år 3% år 4% 5% år år 8% år 14% år år år år 10% 0% 0% 1% år år 3% år 4% 4% år år 6% år 8% år 11% 12% år år år 7% Gennemsnit Norddjurs Klyngen Norddjurs Klyngen Klik her for yderligere information om målingen på jobindsats.dk For at se hvilke kommuner der sammenlignes med - tryk her

209 Bilag: Regnskab 2014 anvendelse af tilskud til LBR pr Udvalg: Det Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 26. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

210 Norddjurs Kommune Regnskab for anvendelse af tilskud til de lokale beskæftigelsesråd i 2014 Overført fra Tilskud Suppl. Tilskud ialt Forbrug Til overførsel Der er ingen begrænsning for overførsel af tilskud til 2014 Uforbrugte midler fra bevilgede uforbrugte midler Til bevilling i Projekter Projektnr. Bevillingsdbev fra 2012 Bev i 2013 Forbr 2013 Afslut/tilbagef. Overf 2014 Bev i 2014 Forbr 2014 Temamøde læger, akasse m.m. xg Jobmesse/handelsmesse/udd.messe xg Mentor SOSu-skolen 2011/2012 xg Jobrotation Randers 2013 xg Grenaa Produktionsskole - unge godt på vexg Uddannelsesforløb for mentorer i virksomh.xg Projekt "På vej" xg Total Tilbageført/afsluttede projekter Bevilget/uforbrugt til overførsel Jobcentret Inge Kirial Bevillingen er næsten brugt op. Der er tilbage kr uforbrugt vedr temamøde kr uforbrugt til jobmesser kr i alt kr

211 Bilag: Beskrivelse af bevilgede midler pr Udvalg: Det Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 26. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

212 Oversigt over LBR- indsatser Skema LBR Tilskud Tilskud Tilsud Tilskud Tilskud Tilskud Tilskud suppl tilskud I alt Projektnavn Bevilling Start Afsluttet Kort beskrivelse Deltagelse Handelsmesse Deltagelse i handelsmesse i Allingåbro for at profilere Jobcenter Norddjurs i tæt samarbejde med lokale virksomheder i kommunens vestlige del Ekstraord.sygedagpengeprojekt Iværksætning af ekstraordinært afklarings- og genoptræningsforløb for at forebygge, at sygedagpengemodtagere ikke skal blive lang tid på sygedagpenge Kampagne for Voksenlærling/lærling Bekæmpelse af flaskehalsområderne ved ansættelse af voksenlærlinge og udvidelse af antallet af lærlingepladser i virksomhederne generelt. Kampagnen - Boom en lærling. Den Sociale Tillidsmand opstart Afsat til at udvikle og tilrettelægge en proces vedr. "den sociale tillidsmand" i Norddjurs Kommue LBR-avis til virksomheder Udgivelse af infoavis om Jobcenter Norddjurs i samarbejde med Bach Consult Mentorforløb virksomh/udd.inst./a-kas/job En ekstra indsats på tværs af instituttioner for at få borgere med svag eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet i varig beskæftigelse.

213 Temamøde læge/a-kasse/aktør/medarb Med baggrund i stigning i sygemeldte afholdes fælles temamøde omkring den ny lovgivning, de skærpede krav til sygemeldte og til forvaltningen og mål på området. Fælles Jobmesse med Syddjurs For at understøtte kampagnen for voksenlærlinge/lærlinge og i øvrigt understøtte mål og strategier i Beskæftigelsesplan 2008 Den Sociale tillidsmand Iværksættelse af projekt den sociale tillidsmand SOSU-skolen - særlig mentorindsats Særlig mentorindsats - SOSU-skolen Djurslands Erhvervsskole - mentor Temamøde - læger Djurslands Erhvervsskole - mentor Temamøde - læger Fælles Beskæftigelsekonf. m Syddjurs Fælles Beskæftigelseskonference med Syddjurs nov. 08 Ekstra indsats personer på ledighedsydel Ekstra indsats for personer på ledighedsydelse afsluttet/tilbageført Kort udgave af Beskæftigelsesplan tilb.ført Kort udgave af Beskæftigelsesplan 2009 Djurslands Erhvervsskole mentor i Djurslands Erhvervsskole - mentor Fælles jobmesse m. Syddjurs marts Fælles jobmesse m. Syddjurs marts 09 SOSU-skolen - særlig mentorordning SOSU-skolen - særlig mentorordning 09 Unge uden uddannelse eller job forsøgsprojekt for unge, som ikke umiddelbart kan komme i uddannelse eller job Udvikling af den virksomhedsret indsats udvikling af den virksomhedsrettede indsats Temamøde læger, a-kasser og fagl. Orga temamøde læger, a-kasser og falg. Organisationer + overførsel af kr fra tidl. Bev. Temamøde. SOSU-skolen mentorordning SOSU-skolen mentorordning 2010 Djurslands Erhvervsskole mentor i Djurslands Erhvervsskole mentorordning i 2010

214 Temamøde med læger/a-kasse Temamøde med læger/a-kasser Jobmesse/handelsmesse/udd.messe Jobmesse/handelsmesse/udd.messe Udvikling af netværk for mentorer i Virksomhedscentre Udvikling af netværk for mentorer i Virksomhedscentre Virksomhedsrettet indsats Virksomhedsrettet indsats - 1 jobkonsulent Mellem 2 stole Mellem 2 stole - projektmedarbejder tilbageført/afsluttet Mentor SOSU-skolen 2011/ Mentor SOSU-skolen 2011/2012 Mentor og fasth. Viden Djurs Mentornetværk og fastholdelse Viden Djurs 2011 Projekt mellem 2 stole Projekt mellem 2 stole 2011 Udvikl af yderl virksomhedsr indsats Udvikling af yderligere virksomhedsrettet indsats i 2011 afsluttet/tilbagef VUC mentor VUC mentor 2012 Jobrotation Randers Jobrotation 2012 Projekt mellem 2 stole Projekt mellem 2 stole F medfinans uddannelsesdag F medfinansiering af uddannelsesdag 2012 LO Djursland Beskæftigelsesmesse LO Djursland Beskæftigelsesmesse Temamøde læger Temamøde læger - bevilget uden beløb

215 Afsluttet/tilbageført LO Djursland Beskæftigelsesmesse Jobrotation Randers Bevilges fra bevilling 2013 Grenaa Produktionsskole i Grenaa Produktionsskole - Unge godt på vej Temamøde med a-kasser, læger og Jobc Temamøde med a-kasser, læger og jobcentret Projekt "På vej" Projekt "På vej" i alt

216 Bilag: Brev til de kommunale beskæftigelsesråd fra Det Centrale Handicapråd Udvalg: Det Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato: 26. august Kl. 12:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 92140/14

217 Kommunale beskæftigelsesråd Den 9. juli 2014 Ref. J.nr.2013/ Kære medlem af det kommunale beskæftigelsesråd Vidste du, at det rigtig godt kan betale sig at sikre personer med handicap beskæftigelse? Det viser Det Centrale Handicapråds nye undersøgelse "Samfundsøkonomiske gevinster ved arbejdsmarkedsrettede indsatser for personer med handicap". Vi sender den til dig, da du som medlem af beskæftigelsesrådet er med til at sætte dagsordenen for jobcentrets prioritering af dets indsats. Undersøgelsen viser bl.a., at der er rum til at bruge op til kr. om året på, at en person med handicap kan komme i/fastholdes i ordinært job, frem for førtidspension, uden at det samlet medfører underskud på de offentlige budgetter. Rapporten viser også, at hvis bare én procent af danskere med et handicap eller længerevarende sygdom kommer i beskæftigelse frem for førtidspension over de næste 10 år, giver det en samfundsøkonomisk gevinst på 10 milliarder kroner. Jeg håber, at undersøgelsen kan give inspiration til at sætter fokus på personer med handicap i de lokale beskæftigelsesplaner. Det er nemlig kun tilfældet i 14 pct. af de lokale beskæftigelsesplaner ifølge en netop afsluttede ph.d. afhandling: "Målgruppen der forsvandt - En analyse af handicapområdets position i dansk beskæftigelsespolitik og betingelserne for, at ledige medhandicap kan komme i ordinær beskæftigelse. Indsatser i forbindelse med beskæftigelsesreformen I efteråret skal lovgivningen omkring den kommende beskæftigelsesreform behandles i folketinget og det forventes, at den træder i kraft 1. juli 2015 med undtagelse af dele af den, som allerede skal have virkning fra 1. januar Aftalen omkring reformen indeholder mange elementer, som, brugt på den rigtige måde, kan få stor betydning for personer med handicaps muligheder for fodfæste på arbejdsmarkedet. Af eksempler kan jeg nævne: For at kunne efterleve kravet til den mere målrettede indsats i forhold til den enkelte borger, er det vigtigt at jobcentret oprustes i forhold til viden om de enkelte handicap og hvordan de påvirker mulighederne for at varetage et arbejde. Her er der inspiration at hente i Vidensnetværket, der var et led i regeringens handlingsplan for 2006 Nye Bredgade 25 F, 4. sal DK-1260 København K Telefon +45/ Hjemmeside: Mail: dch@dch.dk CVR-nr:

218 - 2 - veje til arbejde og var oprettet som projekt hos Danske Handicaporganisationer. Vidensnetværket skulle medvirke til, at aktører på beskæftigelsesområdet kunne få den nødvendige viden om personer med handicap. Man kan også hente viden hos Specialfunktion Job & Handicap, der hører under Beskæftigelsesministeriet. Virksomhedsservice og jobformidling skal ifølge aftalen være en kerneopgave i jobcentrene, så virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har behov for. Her er det vigtigt at have fokus på, hvilke kvalifikationer virksomhederne efterspørger i funktioner, der kan varetages af en medarbejder med et givet handicap. Større fokus på reel opkvalificering i indsatsen og mere jobrettet uddannelse, så ledige besidder de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Det er også vigtigt for personer med handicap, og man skal være opmærksom på, at denne gruppe kan have særlige behov for at kunne deltage i uddannelsen. Det kan fx være tegnsprogstolkning eller en it-rygsæk til personer der er ordblinde. Samlet mener jeg, at der ligger rigtig gode muligheder for at styrke beskæftigelsen ved at stille skarpt på gruppen af personer med handicap. Rapporten "Samfundsøkonomiske gevinster ved arbejdsmarkedsrettede indsatser for personer med handicap", kan læses på rådets hjemmeside Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Det Centrale Handicapråds sekretariat. Med venlig hilsen Tue Byskov Bøtkjær Formand for Det Centrale Handicapråd