Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen"

Transkript

1 Punktkilder 2013

2 Titel: Punktkilder 2013 Emneord: URL: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, saltvandsbaserede fiskeopdræt, spredt bebyggelse, udledningsmængder, vandmiljø, monitering, miljøfremmede stoffer, metaller, NOVANA. ISBN: Udgiver: Ansvarlig institution: Miljøministeriet Naturstyrelsen Naturstyrelsen År: 2015 Sprog: Copyright: Udgiverkategori: Resume Dansk Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen Statslig Naturstyrelsens enhed i Ringkøbing er fagdatacenter for punktkilder. Fagdatacentret indsamler bl.a. alle punktkildedata fra det nationale overvågningsprogram NO- VANA. Der er siden slutningen af firserne årligt blevet udarbejdet en rapport med resultater fra overvågningen af punktkilderne; renseanlæg, industri, regnbetingede udløb, spredt bebyggelse, ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt. Dette er rapporteringen af resultaterne af punktkildeovervågningen i Punktkilder 2013

3 Indholdsfortegnelse Forord Sammenfatning og konklusion Indledning Baggrund for opgørelserne Renseanlæg Industri med særskilt udledning Regnbetingede udledninger Spredt bebyggelse Ferskvandsbrug Saltvandsbaseret fiskeopdræt Ansvarsfordeling Renseanlæg Basisoplysninger Renseanlægstyper Relevans Status og udvikling Organisk stof, næringsstoffer og spildevandsmængder Relevans Mål og krav Status og udvikling Metaller og miljøfremmede stoffer Relevans Mål og krav Status og udvikling Lægemidler og østrogener i mekaniske og avancerede renseanlæg Relevans Mål og krav Status og udvikling Særskilte industrielle udledninger Basisoplysninger Organisk stof, næringsstoffer og spildevandsmængder Relevans Mål og krav Status og udvikling Regnbetingede udledninger Basisoplysninger Organisk stof, næringsstoffer og spildevandsmængder Relevans Mål og krav Status og udvikling Spredt bebyggelse Basisoplysninger Næringsstoffer, organisk stof og spildevandsmængde...36 Punktkilder 2013

4 6.2.1 Relevans Mål og krav Status og udvikling Ferskvandsbrug Basisoplysning Produktion og ferskvandsbrugets drift Relevans Status og udvikling Organisk stof og næringsstoffer Relevans Mål og krav Status og udvikling Medicin og hjælpestoffer Relevans Mål og krav Status og udvikling Saltvandsbaseret fiskeopdræt Basis oplysninger Produktion og drift af saltvandsbaseret fiskeopdræt Relevans Status og udvikling Næringsstoffer Relevans Status og udvikling Medicin og hjælpestoffer Relevans Mål og krav Status og udvikling Samlet belastning i Danmark Samlet belastning Referenceliste Bilagsoversigt Bilag 1. Data for renseanlæg Bilag 2. Data for industrielle udledninger Bilag 3. Data for alle udledninger Punktkilder 2013

5

6 Forord Denne rapport samler resultater fra overvågningen af punktkilderne i Rapporten er udarbejdet af Naturstyrelsen. Der er taget udgangspunkt i data fra Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og kommunerne. Rapporten er et led i det Nationale program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen (NOVANA), og den danner sammen med de øvrige fagdatacenterrapporter grundlaget for en samlet vurdering af vandmiljøets tilstand og belastning i Danmark. Grundlaget for rapporten om punktkilder er den årlige indberetning af resultater fra tilsynet og overvågningen af de enkelte punktkilder. 6 Punktkilder Forord

7 1. Sammenfatning og konklusion Siden slutningen af firserne er der sket en markant reduktion af den samlede udledning af organisk stof og næringsstoffer fra punktkilderne. Udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof fra punktkilderne er siden 1989 reduceret med hhv. 75 %, 85 % og 87 %. Reduktionen skyldes hovedsageligt reduceret udledning fra renseanlæg og industri. Udledningen fra de øvrige punktkilder akvakultur, spredt bebyggelse og regnbetingede udløb udgør sammenlignet med renseanlæg og industri kun en lille reduktion siden Siden 2004 er reduktionen i udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof fra punktkilderne samlet set stagneret. Stagnationen skyldes, at indsatserne i forbindelse med Vandmiljøplan I fra 1987 er gennemført og ingen nye landsdækkende krav til punktkilderne er fastsat. Regnbetingede udløb viser en stigning i udledningen fra 2012 til Her er ikke tale om en forøget udledning, men i stedet forbedret datakvalitet. De samlede udledninger af kvælstof, fosfor og organisk stof i perioden 1989 til 2013 er vist i Figur 1.1. Der er i perioden analyseret for miljøfremmede stoffer og tungmetaller på punktkilderne: renseanlæg, industri, dambrug, regnbetingede udløb samt på mekaniske renseanlæg, der repræsentere udledningen fra den spredte bebyggelse. Denne opgørelse er at finde i NOVANA temarapport om miljøfremmede stoffer og metaller 1. I 2013 blev der blevet udført et måleprogram for metaller og miljøfremmede stoffer. Måleprogrammet omfatter 94 miljøfremmede stoffer og 16 tungmetaller målt på 31 renseanlæg. Af de 110 parametre blev 80 af stofferne påvist i udløbsvandet. Bilag 1.11 angiver de miljøfremmede stoffer der ikke blev påvist. Alle de metaller, der blev analyseret for, blev påvist. Østrogener og en række lægemidler, som anvendes til smertelindring, reduceres stort set totalt på avancerede renseanlæg, mens reduktionen på mekaniske anlæg er noget lavere. Der er ikke noget, der tyder på, at antibiotikamidlerne fjernes mere effektivt på avancerede renseanlæg end mekaniske. I 2013 har der ingen NOVANA overvågning været af industri udledninger. For de egenkontrolanalyser, der er indsamlet fra industri i 2013 er forskellen mellem brancher og produktion så stor, at det ikke er muligt at tegne et entydigt billede af udledningen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller for 2013 på industri. Miljøfremmede stoffer og tungmetaller målt i akvakultur i perioden er afrapporteret i NOVANA temarapport om miljøfremmede stoffer og metaller 1. Miljøfremmede stoffer og tungmetaller målt ved regnbetingede udløb i perioden forventes afrapporteret i DCE (2014). NOVANA Temarapport om miljøfremmede stoffer og metaller (ikke udgivet). Punktkilder Sammenfatning og konklusion 7

8 Figur 1.1. De samlede udledninger af næringsstoffer og organisk stof målt i perioden For dambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt er data fra 2008 benyttet for årene 2009 og Punktkilder Sammenfatning og konklusion

9 2. Indledning Det første overvågningsprogram blev iværksat i slutningen af 1980erne, og siden er det løbende blevet justeret. Overvågningsprogrammet kaldes Det Nationale Program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen (NOVANA). Overvågningsprogrammet forløber normalt i programperioder på 6 år. Den nuværende programperiode løber fra og er et år kortere end normalt, da 2010 fungerede som et overgangsår i forbindelse med revisionen af programmet. Punktkildeovervågningen for 2013 er således det tredje år i programperioden på 5 år. Punktkildeprogrammet omfatter Naturstyrelsens overvågning af organisk stof, næringsstoffer, miljøfremmede stoffer og tungmetaller ved punktkilderne renseanlæg, industri, regnbetingede udledninger, spredt bebyggelse og akvakultur (ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt). Som en del af overvågningen indgår den årlige indberetning af resultater for kommunernes og Miljøstyrelsens tilsyn. For de fleste punktkilder ligger der en række måledata til grund for opgørelserne af de årlige udledninger, mens der for punktkilderne spredt bebyggelse, regnvandsbetingede udledninger, visse akvakulturer og små renseanlæg anvendes teoretiske beregninger. Ud over punktkildeovervågningen omfatter NOVANA programmet overvågning af søer, vandløb, hav, fjorde, arter, luft, terrestrisk natur og grundvand. NOVANA er et samarbejde mellem Naturstyrelsen, DCE - Nationalt center for Miljø og Energi (Århus Universitet), Miljøstyrelsen, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og kommunerne. Det samlede NOVANA-overvågningsprogram bliver rapporteret via de enkelte fagdatacenterrapporter fra det marine program, ferskvandsprogrammet osv. Denne rapport udgør fagdatacenter for punktkilders rapportering af 2013 data. Det overordnede formål med overvågningsprogrammet for punktkilder er: Opfylde Danmarks forpligtigelser i henhold til EU lovgivningen Opfylde Danmarks forpligtigelser i henhold til national lovgivning og at dokumentere effekten af vandplanerne, herunder; o overordnet at dokumentere effekten af reduktioner af kvælstof, fosfor, organisk stof, tungmetaller og miljøfremmede stoffer gennem beregning af udledninger fra spildevandsanlæg, regnbetingede udløb og industrikilder o beregne belastningsbidraget til vandløb, søer og havet fra punktkilder og danne grundlag for opgørelse af afstrømningsbidraget fra diffuse kilder o beskrive udledningen af husspildevand udenfor kloakopland o beskrive belastningen fra ferskvandsdambrug og fra saltvandsbaseret fiskeopdræt med organisk stof, næringsstoffer, tungmetaller og miljøfremmede stoffer Understøtte den statslige forvaltning, herunder dokumentation af effekten og opfyldelsen af mål for planer Opfylde Danmarks forpligtigelser i henhold til internationale konventioner og aftaler. Punktkilder Indledning 9

10 2.1 Baggrund for opgørelserne Renseanlæg Renseanlæg med en godkendt kapacitet over 30 personækvivalenter (PE) skal ifølge spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr af 11/12/2007) udtage egenkontrolprøver. For renseanlæg med godkendt kapacitet under 30 PE er der ikke krav til egenkontrol. En del af disse små renseanlæg udtager alligevel egenkontrol. I denne rapport omfatter belastningsopgørelsen for næringsstoffer og organisk stof for renseanlæg alle de renseanlæg, der er registreret i renseanlægsdatabasen WinSpv. Opgørelsen af tungmetaller og miljøfremmede stoffer omfatter i 2013 data fra 31 renseanlæg, hvor der analyseres for en række tungmetaller og miljøfremmede stoffer. På anlæggene gennemføres der typisk 2 årlige prøveudtagnings-kampagner af hver én uges varighed Industri med særskilt udledning Belastningsopgørelsen for næringsstoffer og organisk stof for industri med særskilt udledning omfatter samtlige industrielle udledninger større end 30 PE. For de enkelte industrier er udledningen beregnet på basis af udløbsprøver udtaget i forbindelse med kommunernes og Miljøstyrelsens tilsyn. Der måles ikke miljøfremmede stoffer og metaller på industrier i NOVANA programmet. Kommunerne og Miljøstyrelsen indberetter analyseresultater for tungmetaller og miljøfremmede stoffer, der udtages i forbindelse med tilsynet med virksomhederne. Der analyseres for udvalgte stofgrupper, der er relevante i forhold til produktionen på virksomhederne. Disse egenkontroldata for metaller og miljøfremmede stoffer indgår ikke i denne opgørelse, da forskellen mellem brancher og de enkelte virksomheder er så store, at det ikke giver mening at beregne den samlede udledning af metaller og miljøfremmede stoffer for et enkelt år Regnbetingede udledninger Belastningsopgørelsen for næringsstoffer og organisk stof for de regnbetingede udløb omfatter overløbsbygværker og udledninger af overfladevand fra separatkloakerede områder. Udledningen fra det enkelte udløb er baseret på en teoretisk beregning, ofte baseret på det datagrundlag, der findes i de kommunale spildevandsplaner. Der arbejdes løbende på at forbedre datagrundlaget. Overvågningsprogrammet omfatter desuden et intensivt måleprogram, hvor der på udvalgte regnbetingede udløb gennemføres sammenhængende målinger af nedbør og udledning. Afløbsprøverne analyseres for kvælstof, fosfor og organisk stof, samt tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Dette måleprogram skal bruges til at forbedre beregningsforudsætningerne for regnbetingede udledninger. Resultatet af måleprogrammet forventes at blive afrapporteret i Spredt bebyggelse Belastningsopgørelsen for næringsstoffer og organisk stof fra den spredte bebyggelse omfatter samtlige spildevandsudledninger mindre end 30 PE uden for kloakopland. Belastningsopgørelsen er en teoretisk beregning kombineret med de oplysninger, der er registreret i Bygnings- og Boligregistret (BBR). Da det er vanskeligt at opnå repræsentative prøver ved spredt bebyggelse, måles der miljøfremmede stoffer i udledningen fra lavteknologiske mekaniske renseanlæg. Mekaniske renseanlæg har bundfældning, som er sammenlignelig med den rensning, der foregår i en bundfældningstank ved spredt bebyggelse. I afsnit 3.5 rapporteres en del af den overvågning af miljøfremmede stoffer, der er foregået på mekaniske renseanlæg, som også er repræsentativ for den spredte bebyggelse. 10 Punktkilder Indledning

11 2.1.5 Ferskvandsbrug Belastningsopgørelsen af næringsstoffer og organisk stof fra ferskvandsbrug baseres på kommunernes oplysninger. Belastningsopgørelsen er baseret på en kombination af analyseresultater og en teoretisk beregning baseret på viden om produktion, foderforbrug og renseforanstaltninger på det enkelte ferskvandsbrug. Opgørelser over forbruget af medicin og hjælpestoffer er baseret på kommunernes indberetninger. Opgørelser over medicinforbruget skaffes desuden fra Fødevarestyrelsens database VetStat, der er et register over forbruget af receptpligtig medicin benyttet i akvakulturen. Som noget nyt omfatter overvågningsprogrammet et måleprogram for 6 ferskvandsbrug pr. år, hvor der analysers for medicin og hjælpestoffer, der normalt benyttes i forbindelse med akvakultur. Dette måleprogram forventes afrapporteret samlet i punktkilderapporten for Saltvandsbaseret fiskeopdræt Belastningsopgørelsen for saltvandsbaserede fiskeopdræt (havbrug og saltvandsdambrug) baseres på oplysninger om produktion og foderforbrug indsendt til kommunerne. Forbruget af medicin og hjælpestoffer indsamles på samme vis som for ferskvandbrug. 2.2 Ansvarsfordeling Denne rapport er udarbejdet af Naturstyrelsen (NST). Rapportens dele er udarbejdet af: Renseanlæg, særskilte industrielle udledninger og spredt bebyggelse, Lone Sørensen (NST) og Anna Gade Holm (NST) Regnbetingede udledninger, Lisbeth Nielsen (NST) og Anna Gade Holm (NST) Ferskvandsbrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt, Anna Gade Holm (NST) Punktkilder Indledning 11

12 12 Punktkilder Indledning

13 3. Renseanlæg 3.1 Basisoplysninger Ved renseanlæg forstås renseanlæg, der modtager husspildevand og spildevand fra industrier, som er ejet af et spildevandsforsyningsselskab omfattet af 2, stk. 1 i Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (tidligere kommunale anlæg), og private renseanlæg, der modtager husspildevand og spildevand fra industrier, men ikke er ejet af et vandforsyningsselskab. Opgørelsen omfatter oplysninger om renseanlægstyper, udledte mængder spildevand, kvælstof, fosfor, organisk stof målt som BI5, tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Oplysningerne om renseanlæg stammer fra databasen WinSpv. Kommunerne og spildevandsforsyningerne har ansvaret 2 for at lægge data fra renseanlæggenes egenkontrol i databasen, samt opdatere stamoplysninger som ændringer i renseanlægstype mm. Der er indberettet omkring afløbsprøver for de ca. 906 renseanlæg, der er registret i WinSpv. Dette svarer til, at der i gennemsnit er udtaget omkring 9 prøver til analyse for næringsstoffer og organisk stof pr. anlæg. Naturstyrelsen har ansvaret for at lægge data for tungmetaller og miljøfremmede stoffer, der indgår i den nationale overvågning af renseanlæg i WinSpv-databasen. Danmarks Miljøportal har ansvaret for at drive databasen. Der er gennem de seneste år sket et fald i antallet af renseanlæg, og udviklingen går fortsat i retning af en centralisering af rensningen på større og færre anlæg. I 2013 var der totalt 906 renseanlæg. Ud af de 906 var 813 anlæg belastet med over 30 person ækvivalenter (PE). Til sammenligning var der renseanlæg over 30 PE i året Der er således blevet nedlagt renseanlæg over 30 PE siden De nedlagte anlæg har primært været lavteknologiske anlæg, og spildevandet fra disse anlæg er ved nedlæggelsen blevet afskåret til større og mere avancerede anlæg. Der er dog stadig kommuner, der forholdsmæssig har en større andel af lavteknologiske renseanlæg i forhold til andre kommuner i Danmark. Den altovervejende del af spildevandet renses dog på få store renseanlæg. Således renses over 90 % af spildevandet, der ledes til renseanlæg på de 300 største renseanlæg. 3.2 Renseanlægstyper Relevans Spildevand, der ledes til avancerede renseanlægstyper med det der kaldes tertiær rensning (MBND(K)), renses bedre og mere effektivt end spildevand, der ledes til mindre avancerede renseanlægstyper. Således renses størstedelen af det spildevand, der tilføres danske renseanlæg, i dag på avancerede anlæg, der er udviklet til at reducere indholdet af organisk stof, kvælstof og fosfor til et minimum. Som en sidegevinst har det vist sig, at denne type anlæg ligeledes reducerer en lang række andre stoffer, der er uønsket i miljøet Status og udvikling Udviklingen går mod flere avancerede renseanlæg. Tabel 3.1 viser, hvor stor en andel af spildevandet, der ledes til renseanlæg med forskellig rensetype i udvalgte år. De udvalgte år er, før 1987, hvor første Vandmiljøplan kom, 1993, hvor målene i Vandmiljøplan I skulle være opfyldt samt Bilag 1.1 til 1.7 viser yderligere oplysninger om rensetyper og om hvilke belastninger i vandmængde og personækvivalenter de forskellige rensetyper er belastet af. 2 Punktkilder Renseanlæg 13

14 Tabel 3.1. Spildevandsmængden i procent fordelt på rensetyper for udvalgte år. U står for urenset spildevand, M står for mekanisk, K for kemisk, B for biologisk renset spildevand. N og D betyder at spildevandet har gennemgået hhv. nitrifikation og denitrifikation, således at spildevandet er renset for ammonium-ammoniak (N) og/eller at spildevandet er renset for kvælstof (D). Anlæg af typen MBND(K) er de mest avancerede renseanlæg i landet og kan leve op til Vandmiljøplanens krav om vidtgående fjernelse af kvælstof og fosfor. Anlægstype U M MK MB MBK MBND(K) Før VMP , , ,8 0,1 1,9 5,8 91,3 Ud af de 906 renseanlæg er de 194 private renseanlæg. 0,34 % af den samlede spildevandsmængde tilgår de private renseanlæg (bilag 1.5). De private anlæg er hovedsageligt små mekaniske eller biologiske renseanlæg. Ud over de 906 renseanlæg i WinSpv-databasen er der registreret 129 renseanlæg, hvor spildevandet nedsives. Størstedelen af disse anlæg er private. Omkring 80 % af nedsivningsanlæggene har en størrelse på mellem 50 og PE. Den samlede belastning af alle nedsivningsanlæg er ca PE, hvilket betyder, at nedsivningsanlæg samlet behandler omkring 0,2 % af belastningen til danske renseanlæg. Den samlede belastning til alle renseanlæg i Danmark kan for 2013 opgøres til omkring 7,7 mio. PE, mens kapaciteten i de senere år har ligget konstant omkring 12.6 mio. PE. 3.3 Organisk stof, næringsstoffer og spildevandsmængder Relevans Organisk stof omsættes i vandmiljøet under forbrug af ilt. Udledning af organisk stof kan dermed føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv. Kvælstof og fosfor giver især i søer og kystvande næring til øget vækst af alger, som nedsætter lysgennemtrængningen til skade for bundplanterne. Når algerne dør, synker de til bunds og omsættes under forbrug af ilt. Udledning af næringsstoffer kan således føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv Mål og krav I forbindelse med Vandmiljøplan I fra 1987 blev der sat mål for den samlede udledning af organisk stof, kvælstof og fosfor fra renseanlæg. Målene er indtegnet i Figur Figur 3.3. Målene har været opfyldt siden midten af 90 erne. Som en følge af Vandmiljøplan I har renseanlæggene generelt undergået en udvikling mod mere avancerede anlæg. Den bevidste satsning på bedre rensning har medført, at en række mindre anlæg, også anlæg uden krav i Vandmiljøplan I, enten er blevet nedlagt eller udbygget til en forbedret rensning. I dag er der således ikke noget spildevand, der udledes urenset fra renseanlæggene, og samtidig er mængden af det spildevand, der gennemgår en rensning for kvælstof, steget fra et nærmest ubetydeligt niveau, til i dag at dække størsteparten af det spildevand, der udledes. Vandmiljøplan II fra 1998 og Vandmiljøplan III fra 2004 havde ingen specifikke krav til punktkilderne. Helsinki-konventionen (HELCOM) er en konvention, der er indgået mellem landene omkring Østersøen, med det formål at undgå eller formindske forurening af Østersøen med skadelige stoffer. I den sammenhæng er Danmark forpligtet til at overholde konventionens paragraf 28E/5, der fastslår, at renseanlæg der modtager spildevand fra oplandet til Østersøen som minimum skal rense indløbsvandet 90 % for fosfor og 75 % for kvælstof. Målet for rensegrader er nået med rensegrader på hhv. 92% og 88 %. 14 Punktkilder Renseanlæg

15 Vandplanen for første planperiode indeholder er krav om indsats overfor specifikke renseanlæg, hvor påvirkningen medfører, at recipientens miljømål ikke er opfyldt Status og udvikling Udledningen af næringsstoffer, organisk stof og spildevandsmængder for 2013 er vist i Tabel 3.2. Med disse data for udledningen fra renseanlæg er reduktionen fra midten af firserne frem til 2013 på hhv. 82 % kvælstof og 92 % fosfor samt 95 % organisk stof (BI5). Figur 3.1 til Figur 3.4 viser den årlige udledning af kvælstof, fosfor, organisk stof og den samlede spildevandsmængde udledt fra renseanlæg i perioden 1989 til De seneste 15 år har der kun været mindre udsving i de årlige udledninger, som hovedsagelige tilskrives variationen i den vandmængde, renseanlæggene skal behandle. Tabel 3.2. Årligt udledt mængde af kvælstof, fosfor, organisk stof samt spildevandsmængde fra renseanlæg i 2013 Parameter Udledt mængde Kvælstof, total-n ton Fosfor, total-p ton 458 Organisk stof, BI5 ton Vand, m Figur 3.1. Udledning af kvælstof fra renseanlæg i perioden Udledningen før Vandmiljøplan I og målet i Vandmiljøplanen er vist. Punktkilder Renseanlæg 15

16 Figur 3.2. Udledning af fosfor fra renseanlæg i perioden Udledningen før Vandmiljøplan I og målet i Vandmiljøplanen er vist. Figur 3.3. Udledning af organisk stof fra renseanlæg i perioden Udledningen før Vandmiljøplan I og målet i Vandmiljøplanen er vist. 16 Punktkilder Renseanlæg

17 Figur 3.4. Spildevandsmængder fra renseanlæg i perioden Metaller og miljøfremmede stoffer Relevans Tungmetaller og miljøfremmede stoffer kan på både kort og lang sigt give skader af forskellig art på dyre- og planteliv. Tungmetaller og svært nedbrydelige miljøfremmede stoffer ophobes i vandmiljøet, og skadevirkningerne afhænger dermed direkte af de udledte mængder. Koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i den enkelte udledning har især betydning for de resulterende koncentrationer i vandområdet tæt på udledningen. Hvis stofkoncentrationerne i vandområdet er højere end de fastsatte miljøkvalitetskrav, er der risiko for skader på dyre- og planteliv Mål og krav Miljøkvalitetskrav for tungmetaller og miljøfremmede stoffer er fastsat i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet (Bek. nr af 25. august 2010). Udledningen af stofferne i bekendtgørelsen skal begrænses, så miljøkvalitetskravene til hver en tid er opfyldt. Der er endvidere vedtaget nyt EU-direktiv 3, hvor der er fastsat krav til flere stoffer, samt stramninger af de eksisterende miljøkvalitetskrav Status og udvikling I 2013 blev der blevet udført et måleprogram for metaller og miljøfremmede stoffer. Måleprogrammet omfatter 94 miljøfremmede stoffer og 16 tungmetaller målt på 31 renseanlæg. De 31 anlæg repræsenterer knap 30% af den samlede spildevandsmængde på renseanlæg. Af de 110 parametre blev 80 af stofferne påvist i udløbsvandet. Bilag 1.11 angiver de miljøfremmede stoffer der ikke blev påvist. Alle de metaller, der blev analyseret for, blev påvist. Tabel 3.3 viser middelværdier, median, minimum og maksimum for de stoffer, der er konstateret i udløbsvandet. For enkelte stoffer er spredningen på middelværdien forholdsvis stor. Årsagen til den store spredning 3 Prioriterede stoffer indenfor vandpolitikken. Punktkilder Renseanlæg 17

18 skyldes sandsynligvis forskelle i renseanlæggenes belastning, samt forskel i anlæggenes renseeffektivitet. Især lavteknologiske mekaniske renseanlæg har mindre renseeffektivitet end renseanlæg med mere avancerede rensemetoder. Det kan ikke afvises, at den forholdsvise store spredning skyldes årstidsvariationer. Det antages dog at hovedforklaringen på den store spredning skyldes forskelle i renseanlæggenes belastning og renseeffektivitet. I bilag 1.10 angives fraktiler til vurdering af spredning, analyseantal og antal af analyseresultater over detektionsgrænsen. Ved vurdering af udledninger fra renseanlæg i forhold til miljøkvalitetskravet kan sammenligningen ikke foretages direkte, da der i punktkildeovervågningen er målt på punktkildens udløb, og miljøkvalitetskravet gælder i selve vandløbene, søer eller havet. Der er dermed behov for at kende det enkelte renseanlægs fortynding ved udledning til overfladevand for at konkludere, om der er kravoverholdelse i vandmiljøet. For tungmetaller gælder det desuden, at miljøkvalitetskravene for disse er baseret på tilføjede værdier, hvilket kræver viden om tungmetallernes naturlige baggrundskoncentrationer i vandløb, sø eller hav. Derudover er miljøkvalitetskravene for metaller angivet som opløst (filtreret) værdi, mens måledata er angivet i totalfraktion, som den ufiltrerede andel af prøven. Det er dermed ikke muligt direkte at sammenligne miljøkvalitetskrav med måledata. Tabel 3.3. Middelværdier, median, maksimum og minimum for tungmetaller og miljøfremmede stoffer målt i udløb på 31 renseanlæg i Beregningsforudsætninger er beskrevet i bilag Stofparameter Middel Median Maksimum Minimum Analyseantal Analyser >DG Detektionsgrænse µg/l µg/l µg/l µg/l stk. % µg/l Metaller Aluminium DG Antimon 0,27 0 3,9 DG Arsen 0,99 0,88 2,6 DG ,8 Barium 34,4 20, , Bly 0,57 0,0 3,1 DG ,5 Bor DG Cadmium 0,02 0,0 0,12 DG ,05 Chrom 2,47 0,0 31 DG ,5 Kobber 6,35 2,20 37 DG Kviksølv 0,005 0,002 0,023 DG ,002 Molybden 3,03 1,40 53 DG Nikkel 4,64 2,70 22 DG Selen 0,2 0,0 2,0 DG Tin 2,9 0,0 58 DG Vanadium 0,64 0,0 2,3 DG Punktkilder Renseanlæg

19 Stofparameter Middel Median Maksimum Minimum Analyseantal Analyser >DG Detektionsgrænse µg/l µg/l µg/l µg/l stk. % µg/l Zink 32,8 25,0 110 DG Aromatiske kulbrinter Dimethylnaphthalen 0,07 0,03 0,46 DG ,01 Ethylbenzen - - 0,1 DG ,02 Xylen 0,01 0,00 0,2 DG ,02 Biphenyl 0,004 0,00 0,037 DG ,01 Naphthalen 0,01 0,00 0,11 DG ,01 Toluen 0,64 0,02 30 DG ,02 1-methylpaphtalen - - 0,061 DG ,05 2-methylnaphtalen - - 0,05 DG ,05 Trimethylnaphthalen 0,01 0,00 0,054 DG ,01 o-xylen - - 0,045 DG ,02 p-xylen, m-xylen 0,005 0,00 0,05 DG ,02 Phenoler Bisphenol A 0,43 0,18 3,3 DG ,01 Nonylphenoler sum 0,12 0,07 0,62 DG ,05 Nonylphenol-monoethoxylater 0,04 0,0 0,69 DG ,05 Nonylphenol-diethoxylater 0,03 0,0 0,26 DG ,1 Phenol 4,26 0,23 95 DG ,05-0,1 Halogenerede alifatiske kulbrinter Tetrachlorethylen 0,05 0,02 0,17 DG ,02 Dichlormethan - - 0,08 DG ,02 Trichlormethan (Chloroform) 0,08 0,04 0,27 DG ,02 Polyaromatiske kulbrinter (PAH) Acenaphthylen - - 0,023 DG ,01 Anthracen - - 0,014 DG ,01 Acenaphthen - - 0,015 DG ,01 Benzo(a)anthracen - - 0,018 DG ,01 Punktkilder Renseanlæg 19

20 Stofparameter Middel Median Maksimum Minimum Analyseantal Analyser >DG Detektionsgrænse µg/l µg/l µg/l µg/l stk. % µg/l Benzo(b+j+k)fluoranthener - - 0,03 DG ,01 Benzo(a)pyren - - 0,02 DG ,01 Chrysen og triphenylen - - 0,01 DG ,01 Fluoranthen - - 0,03 DG ,01 Fluoren - - 0,03 DG ,01 Phenanthren - - 0,044 DG ,01 Pyren - - 0,036 DG ,01 Phosphor-triestere Tri-n-butylphosphat 0,05 0,04 0,17 DG ,02 TCPP 1,12 1,00 3,4 0, ,05 Tricresylphosphat - - 0,026 DG ,02 Triphenylphosphat 0,08 0,03 0,73 DG ,02 Blødgørere BBP - - 0,12 DG ,1 DEHA - - 0,14 DG ,1 DEHP 6,30 2,30 61 DG ,1 Di-n-octylphthalat(DnOP) - - 0,21 DG ,1 Diisononylphtalat(DNP) 0,93 0,15 7,5 DG ,1 Dibutylphthalat(DBP) 0,82 DG ,5 Diethylphthalat(DEP) 0,15 0,00 1,5 DG ,2 Anioniske detergenter Alkylbenzensulfonat(LAS) 176,0 11, DG Ethere Triclosan - - 0,23 DG ,1 MTBE - - 0,446 DG ,1 Organotinforbindelser Dibutyltin - - 0,032 DG 41 9,8 0,005 Monobutyltin 0,01 0,00 0,032 DG ,01 20 Punktkilder Renseanlæg

21 Stofparameter Middel Median Maksimum Minimum Analyseantal Analyser >DG Detektionsgrænse µg/l µg/l µg/l µg/l stk. % µg/l Humane antibiotika Sulfamethiazol 1,17 0,65 13 DG ,005 Sulfamethoxazol 0,06 0,00 0,94 DG ,05 Trimethoprim 0,03 0,00 0,19 DG ,05 Lægemiddel, andet Cimetidin 0,01 0,00 0,1 DG ,005 Furosemid 39,6 37,0 110 DG ,01 2-hydroxy-ibuprofen 5,73 0, DG ,05 Ibuprofen 2,9 0,16 24 DG ,1 Paracetamol 13,00 0, DG ,025 1 Salicylsyre DG ,1 2 Perflourerede forbindelser ng/l ng/l ng/l ng/l stk. % ng/l PFHxS 0,76 0,0 7,7 DG ,2 PFOS 8,7 4,0 62 DG PFOA 10,8 8,7 46 DG PFNA 2,3 1,4 12 DG ,8 PFDA 1,4 0,0 14 DG PFOSA - - 1,5 DG Østrogen Østron 27,5 4,0 230 DG Ethinyløstradiol - - 1,5 DG ß-østradiol 3, DG Punktkilder Renseanlæg 21

22 3.5 Lægemidler og østrogener i mekaniske og avancerede renseanlæg Relevans En række lægemidler og østrogener har siden 2011 været en del af og NOVANA overvågningen på renseanlæg. Østrogenerne består af de naturlige kvindelige hormoner østron og 17β-estradiol, og det kunstige hormon ethinylestradiol, der indgår i p-piller. Østrogenerne omdannes i kroppen inden udskillelse til forbindelser, som er langt mere vandopløselige end østrogenerne. Omdannelsen betyder, at stofferne let udskilles med urin, og bliver ført med urin og spildevand til renseanlæg. På renseanlæg kan der ske endnu en omdannelse, således at stofferne reaktiveres til de oprindelige østrogenforbindelser med deraf følgende risiko for østrogen effekt af stofferne i vandmiljøet. 4 Lægemidlerne som stofgruppe har meget forskellige kemiske egenskaber, og dermed forskellige miljømæssige egenskaber. Lægemidler og østrogener har indgået i overvågningen af både mekaniske renseanlæg og avancerede renseanlæg. Formålet med at overvåge mekaniske anlæg er blandt andet, at få mere detaljeret viden om hvilken påvirkning af miljøet man kan forvente fra spredt bebyggelse. Der bliver ikke analyseret for miljøfremmede stoffer på udledninger fra den spredte bebyggelse. Årsagen til dette er, at det er svært at udtage en repræsentativ prøve af spildevand fra spredt bebyggelse. Mekaniske renseanlæg har bundfældning, som er sammenlignelig med den rensning, der foregår i en bundfældningstank ved spredt bebyggelse. Derfor kan den viden, der opnås om udledning af lægemidler og østrogener fra mekaniske renseanlæg også anvendes til vurdering af udledningen af disse stoffer fra spredt bebyggelse Mål og krav Der er fastsat generelt miljøkvalitetskrav for 17β-østradiol på 0,1 ng/l i overfladevand og for antibiotikummet trimethoprim på 100 µg/l og 10 µg/l for hhv. ferskvand og marin 5. Ved vurdering af udledninger fra renseanlæg i forhold til miljøkvalitetskravet kan sammenligningen ikke foretages direkte, da der i punktkildeovervågningen er målt på punktkildens udløb og miljøkvalitetskravet gælder i selve vandløbene, søer eller havet Status og udvikling Tabel 3.4 viser middelkoncentrationer af lægemidler og østrogener i ind- og udløb på renseanlæg, samt reduktionsrater. I bilag 1.12 er analyseantal og fundhyppighed, der er til grund for beregningerne på ind- og udløb, angivet. Der er analyseret for tre østrogener på renseanlæggene. Ethinylestradiol er fundet i så små mængder, at en sammenligning mellem mekaniske og avancerede renseanlæg ikke lader sig gøre. Mængden af østron og 17-betaøstradiol reduceres med hhv. 15 % og 36 % fra indløb til udløb i mekaniske anlæg. Til sammenligning reduceres de to hormoner med hhv. 94 % og 96 % på de avancerede renseanlæg. Der er desuden analyseret for de tre antibiotikamidler sulfamethiazol, sulfamethoxazol og trimethoprim. Sulfamethiazol og trimethoprim reduceres med hhv. 13 % og 47 % i mekaniske anlæg og hhv. 36 % og 57 % i avancerede renseanlæg. Sulfamethiazol og trimethoprim reduceres således mere effektiv i de avancerede renseanlæg end de mekaniske. Stoffet sulfamethoxazol er fundet i så få tilfælde i indløbet ved de lavteknologiske anlæg, at en sammenligning mellem de to renseanlægstyper ikke kan foretages. Reduktionen af sulfamethoxazol i avancerede renseanlæg er beregnet til 47 %. 4 Ingerslev et al Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. BEK. Nr af 25/08/ Punktkilder Renseanlæg

23 De smertestillende stoffer, ibuprofen og ibuprofens metabolit 2-hydroxyibuprofen, reduceres med hhv. 36 % og 23 % i mekaniske anlæg. Til sammenligning reduceres de to stoffer begge med 98 % i avancerede renseanlæg. Det samme billede ses for paracetamol, der reduceres med hhv. 8 % i mekaniske anlæg og 100 % i avancerede anlæg. Salisylsyre, aktivstof i aspirin, reduceres også med 99 % i avancerede anlæg, mens 47 % fjernes i mekaniske anlæg. Furosemid, der er et vanddrivende middel, der bl.a. anvendes ved forhøjet blodtryk, reduceres med 31 % på mekaniske anlæg, mens reduktionen på avancerede anlæg er på 57 %. Cimetidin er et middel, der benyttes til bl.a. behandling af mavesår, findes med en hyppighed på 43 % og 35 % i hhv. mekaniske og avancerede renseanlæg (se bilag 1.12). Reduktionen af cimetidin er i denne analyse højest på det mekaniske anlæg med 18 %, hvor reduktionen på avancerede anlæg er beregnet til 5 %. Generelt er de fundne koncentrationer i indløbet på begge anlægstyper relativt lave, hvilket vil påvirke beregningerne. Yderligere datamateriale forventes at bringe mere viden om omsætningen af cimetidin på renseanlæg. Østrogener og smertestillende midler reduceres stort set totalt på avancerede renseanlæg, mens reduktionen på mekaniske anlæg er relativ lav. På baggrund af dette datagrundlag er der ikke noget, der tyder på, at antibiotikamidlerne fjernes mere effektivt på avancerede renseanlæg end mekaniske. Opgørelsen af lægemidler og østrogener i mekaniske og avancerede renseanlæg i Punktkilderapporten 2012, der indeholder data for , viser samme tendens som denne opgørelse, hvor data fra året 2013 er inddraget. Ud af den samlede spildevandsmængde, der ledes til renseanlæg, udgør den mængde, der ledes til mekaniske renseanlæg, kun ca. 2,5 %. Avancerede MBNDK anlæg renser til sammenligning knap 90 % af den samlede spildevandsmængde, der ledes til renseanlæg. Spredt bebyggelse, der må antages at have samme renseeffektivitet som mekaniske renseanlæg, udleder i ,2 mio. m 3 pr år, i forhold til de 641 mio. m 3, der tilledes renseanlæg. Spildevandsmængden fra den spredte bebyggelse udgør dermed kun ca. 1-2% af den spildevandsmængde, der renses på renseanlæg. Der er således tale om en forholdsvis lille spildevandsmængde, der renses på mekaniske renseanlæg eller i den spredte bebyggelse. Udviklingen går til stadighed mod lukning af lavteknologiske renseanlæg til fordel for højteknologiske og kloakering og forbedret rensning ved den spredte bebyggelse. Punktkilder Renseanlæg 23

24 Antallet af analyser, der indgår i beregningerne er vist i bilag Beregningsforudsætninger er beskrevet i bilag Bilag 1.12 viser endvidere hvilke renseanlæg, der indgår i beregningerne. Tabel 3.4. Middelkoncentration af lægemidler og østrogener i indløb og udløb og reduktionen mellem disse fra renseanlæg i perioden Antal analyser, der indgår i beregningen og analyseantal over detektionsgrænsen er angivet i bilag (-) for få data til beregning Mekaniske anlæg Avancerede anlæg Middel Reduktion Middel Reduktion Indløb Udløb Indløb Udløb Østron (ng/l) 17β-østradiol (ng/l) Sulfamethiazol (µg/l) Sulfamethoxazol (µg/l) Trimethoprim (µg/l) Ibuprofen (µg/l) 2-hydroxyibuprofen (µg/l) Paracetamol (µg/l) Salicylsyre (µg/l) Furosemid (µg/l) Cimetidin (µg/l) 77,5 66,2 15 % 81,9 5,1 94 % 8,4 5,3 36 % 71,1 2,6 96 % 2,7 2,4 13 % 1,6 1,1 36 % ,127 0, % 0,014 0, % 0,096 0, % 14,6 9,4 36 % 9,6 0,2 98 % 38,4 29,8 23 % 35,1 0,7 98 % 39,2 36,1 8 % 120,5 0,1 100 % 16,3 8,7 47 % 40,3 0,2 99 % 30,5 21,2 31 % 26,0 11,1 57 % 0,012 0, % 0,008 0,007 5 % 24 Punktkilder Renseanlæg

25 4. Særskilte industrielle udledninger 4.1 Basisoplysninger Ved industrielle udledninger med særskilt udledning forstås virksomheder i traditionel forstand, deponeringsanlæg og jordforureninger (afværgeforanstaltninger), som har en udledning på over 30 PE til vandløb, søer eller havet. Forurenet grundvand fra afværgepumpninger indgår i opgørelserne fra I opgørelsen indgår ikke kølevand medmindre, der indgår eller potentielt indgår tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer i udledningen. Udledninger fra virksomheder, der udelukkende udleder uforurenet overfladevand, er heller ikke medregnet. Opgørelsen omfatter oplysninger om de udledte mængder af spildevand, kvælstof, fosfor og organisk stof målt som BI5. Bilag 2 viser udledningerne fra de enkelte virksomheder i Tungmetaller og miljøfremmede stoffer indgår ikke i denne opgørelse, da forskellen mellem brancher og de enkelte virksomheder produktioner er så store, at det ikke giver mening at beregne den samlede udledning af metaller og miljøfremmede stoffer for et enkelt år. I NOVANA MFS temarapport findes en opgørelse over hvilke metaller og miljøfremmede stoffer, der indgik i NOVANA overvågningen i perioden , samt beregninger af den samlede årlige udledning af disse stoffer i perioden. Oplysningerne om industri stammer fra databasen WinSpv. Kommunerne og Miljøstyrelsen har ifølge dataansvarsaftalen 7 ansvaret for indberetningen og i 2013 blev der indberettet oplysninger om 187 særskilte udledninger af næringsstoffer og organisk stof fra virksomheder i WinSpv databasen. I 2010, 2011, 2012 var der registreret oplysninger i databasen for hhv. 197, 178 og 187 virksomheder med særskilt udledning. Det varierende antal registreringer betyder ikke, at der de pågældende år er et varierende antal industrier med særskilt udledning, eller at industrier med særskilt udledning er blevet tilkoblet offentlig rensning. Der er i stedet tale om forbedret registrering i databasen. Det vurderes, at miljømyndighedernes indberetning kan forbedres yderligere. 4.2 Organisk stof, næringsstoffer og spildevandsmængder Relevans Organisk stof omsættes i vandmiljøet under forbrug af ilt, og udledning heraf kan dermed føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv. Kvælstof og fosfor giver især i søer og kystvande næring til øget vækst af alger som nedsætter lysgennemtrængningen til skade for bundplanterne. Når algerne dør, synker de til bunds og omsættes under forbrug af ilt. Udledning af næringsstoffer kan således indirekte føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv Mål og krav Vandmiljøplan I (1987) satte som mål for særskilte industrielle udledninger, at de årlige næringsstofudledninger skulle nedbringes til henholdsvis ton kvælstof og 600 ton fosfor. Både målet for kvælstof og fosfor er opnået, dette er sket i hhv Vandmiljøplan II fra 1998 og Vandmiljøplan III fra 2004 havde ingen specifikke krav til punktkilderne Status og udvikling Udledningen af næringsstoffer, organisk stof og spildevand fra særskilte industrielle udledninger i 2013 fremgår af Tabel 4.1. Udviklingen i de samlede udledninger siden 1989 er vist i Figur 4.1 og Figur DCE (2014). NOVANA Temarapport om miljøfremmede stoffer og metaller (ikke udgivet). 7 Punktkilder Særskilte industrielle udledninger 25

26 Tabel 4.1. Samlede udledning af næringsstoffer, organisk stof og spildevandsængde udledt fra særskilte industrielle udledninger i Parameter Udledt mængde Kvælstof, total-n ton 271,4 Fosfor, total-p ton 22,8 Organisk stof, BI5 ton 679,3 Vand, m Figur 4.1. Udvikling i den samlede mængde kvælstof udledt fra særskilte industrielle udledninger, Målet i vandmiljøplan I er vist. 26 Punktkilder Særskilte industrielle udledninger

27 Figur 4.2..Udvikling i den samlede mængde fosfor udledt fra særskilte industrielle udledninger, Målet i Vandmiljøplan I et vist. Figur 4.3. Udvikling i den samlede mængde organisk stof målt som BI5 udledt fra særskilte industrielle udledninger, Punktkilder Særskilte industrielle udledninger 27

28 Figur 4.4 Udvikling i den samlede spildevandsmængde udledt fra særskilte industrielle udledninger, Udledningen af organisk stof og næringsstoffer er blevet stærkt reduceret siden 1987, hvor Vandmiljøplan I trådte i kraft. En stor del af reduktionen skyldes, at mange virksomheder gennem årene er blevet tilsluttet renseanlæg eller af anden årsag har indstillet den direkte udledning til vandområderne. Derudover kommer et væsentligt bidrag til reduktionen fra virksomhedernes anvendelse af renere teknologi sammen med forbedrede rensemetoder. At rensemetoderne er blevet forbedret ses ved at spildevandsudledningen siden 1989 er reduceret med 53 %, mens rensningen af hhv. kvælstof, fosfor og organisk stof opgjort som BI5, i samme periode er reduceret med 96 %, 98 % og 98 %. Siden 2004 har udledningen af næringsstoffer og organisk stof stort set været uforandret. Den samlede mængde spildevand, som udledes, er i væsentligt omfang bestemt af ydre faktorer som f.eks. det producerede produkt og størrelsen af denne, antallet af virksomheder inden for de enkelte brancher, tilslutning af virksomheder til renseanlæg osv.. Spildevandsmængden er derfor ikke et entydigt mål for hverken miljøbelastning eller produktionen på den enkelte virksomhed. Den udledte spildevandsmængde i perioden 1989 til 2013 reduceres ikke proportionalt sammenlignet med reduktionen i udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof i samme periode. De indberettede udledte mængder næringsstof og organisk stof 2013 for de enkelte virksomheder er vist i bilag Punktkilder Særskilte industrielle udledninger

29 5. Regnbetingede udledninger 5.1 Basisoplysninger Ved regnbetingede udløb (RBU) forstås det spildevand, der udledes via regnvandsudledninger til vandløb, søer og havet fra arealer, såsom tagflader, veje, stier og pladser, der er tilsluttet et kloaknet. De regnbetingede udløb kan opdeles i to typer. De separatkloakerede udledninger, der kun indeholder regnvand fra overflader, og fra fælleskloakerede områder overløb, der består af en blanding af overfladevand og spildevand. En del af de regnbetingede udledninger er tilsluttet et bassin før udledning til vandløb, søer eller havområder. Formålet med bassinerne er, at reducere udledningen af næringsstoffer og organisk stof ved bundfældning, og at skabe en forsinkelse i forbindelse med regn, så eventuel hydraulisk påvirkning i især vandløb bliver minimeret. Tabel 5.1 viser en opgørelse over hvor stor en andel af de regnbetingedeudløb, der har tilknyttet bassiner og hvor stort et oplandsareal de forskellige regnbetingede udledninger har. Tabel 5.1. Opgørelse af bassiner og tilhørende arealer pr. kloakeringstype i Den andel af regnbetingde udledninger, der ikke har tilknyttet oplysninger om type eller hvor stort et areal der er tilknyttet, er angivet. Befæstede arealer er den andel af arealerne, der er belagt med asfalt, fliser eller lign. Kloakeringstype Antal udløb Total arealer i ha. Befæstede arealer i ha. i alt % af antal bygværker med bassin i alt % af arealer med bassin antal uden angivelse af areal i alt % af arealer med bassin antal uden angivelse af areal Fælles Separat Ikke oplyst I alt Opgørelsen omfatter oplysninger om de udledte mængder af spildevand, næringsstoffer og organisk stof i 2013, samt en tidsserie over de årlige udledninger i perioden Oplysninger om tungmetaller om miljøfremmede stoffer udledt fra regnbetingede udledninger er at finde i NOVANA MFS temarapport I NOVANA MFS Temarapporten findes en opgørelse over hvilke metaller og miljøfremmede stoffer, der indgik i NOVANA overvågningen i perioden , samt beregninger af den samlede årlige udledning af disse stoffer i perioden. Oplysningerne om RBU stammer fra databasen PULS. Kommunerne har ansvaret 9 for at indberette og opdatere RBU-data til denne database. RBU data for 2013 anses for at være i en bedre kvalitet end de hidtidige data. Før 2013 blev RBU-udledninger beregnet på baggrund af dels indberettede oplands- og bygværksdata fra 2006 og dels på senest opdaterede stamdata i daværende database WinRis. Der arbejdes til stadighed på at forbedre datakvaliteten. Tabel 5.1 viser bl.a., at ca. 500 bygværker ikke har en korrekt angivelse af kloakeringstypen. Ca bygværker ikke har et tilknyttet areal, heraf er dog en stor del, som kommunerne af beregningstekniske grunde har samlet i et udledningspunkt. På nogle bygværker, er der byttet om på totalareal og befæstet areal. Disse og andre mangler i stamdataoplysningerne forventes at blive opdateret ved næste indberetning i PULS. 8 DCE (2014). NOVANA Temarapport om miljøfremmede stoffer og metaller (ikke udgivet). 9 Punktkilder Regnbetingede udledninger 29

30 5.2 Organisk stof, næringsstoffer og spildevandsmængder Relevans Fra overløb fra fælleskloakerede områder, der udleder til vandløb, sø eller hav, forekommer der overløb under regn. Disse overløb kan give skadevirkninger i vandløbene. De akutte skadelige påvirkninger omfatter hydrauliske skader som bortskylning af fauna, giftpåvirkning fra ammoniak, et stort efterfølgende iltforbrug samt uæstetiske forhold som følge af udledningen. Opgørelsen af den årlige belastning med næringsstoffer er således ikke særlig anvendelig ved vurdering af miljøpåvirkning af vandløb. For søer og havområder er den årlige belastning af næringsstoffer mere relevant, da det ikke er de akutte effekter, der er mest betydende, men derimod den øgede vækst af alger som følge af den samlede belastning med næringsstoffer. Overløb nær badestrande og i badevandssøer kan dog give akutte hygiejniske problemer Mål og krav Der er ikke opstillet landsdækkende mål for reduktion af belastningen fra de regnbetingede udløb, men i udkast til vandplanerne er der peget på ca. 790 overløbsbygværker, hvor der skal foretages en indsats over 1. og 2. planperiode, som løber frem til hhv. år 2015 og Status og udvikling Udledningen af næringsstoffer, organisk stof og spildevand fra regnbetingede udløb i perioden er vist i Tabel 5.2. Værdier for et konkretår er vist. Det enkelte års udledning fra regnbetingede udløb er stærkt afhængig af årets nedbør. Meget nedbør over et år giver en større årlige udledning af næringsstoffer og organisk stof, end den årlige udledning i et år med mindre nedbør. Tabel 5.2. Samlede mængder næringsstoffer, organisk stof og spildevand udledt fra regnbetingede udløb beregnet på et konkretårs nedbør i årene Fra 2012 til 2013 har der reelt ikke været så stor forøgelse i udledningen som det fremgår af figuren. Der er i stedet tale om et forbedret datagrundlag. Parameter Udledt mængde Kvælstof, total-n ton Fosfor, total-p ton Organisk stof, COD ton Vand 1000 m Nedbør mm For at se hvilken effekt fysiske ændringer i kloaksystemet, såsom bassinudbygning og separering, medfører, er det nødvendigt at beregne den årlige udledning som et normal år. Tabel 5.3 viser udledningen fra regnbetingede udløb for 2013 beregnet som et normal år. Figur 5.1 til Figur 5.4 viser en tidsserier hvor alle årene er beregnet som normalår, dvs. at beregningen antager, at den samme nedbørsmængde er faldet alle årene. Herved kan en udvikling over årene aflæses i figurerne. 30 Punktkilder Regnbetingede udledninger

Må citeres med kildeangivelse. Miljø- og Fødevareministeriet, Naturstyrelsen

Må citeres med kildeangivelse. Miljø- og Fødevareministeriet, Naturstyrelsen Punktkilder 2014 Titel: Punktkilder 2014 Emneord: URL: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, saltvandsbaserede fiskeopdræt, spredt bebyggelse, udledningsmængder,

Læs mere

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen Punktkilder 2012 Titel: Punktkilder 2012 Emneord: URL: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, havbrug, spredt bebyggelse, udledningsmængder, vandmiljø, monitering,

Læs mere

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen Punktkilder 2011 Titel: Punktkilder 2011 Emneord: URL: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, havbrug, udledningsmængder, vandmiljø, monitering, miljøfremmede stoffer,

Læs mere

Titel: Punktkilder 2010. Copyright : Må citeres med kildeangivelse Naturstyrelsen, Miljøministeriet URL: http://www.naturstyrelsen.

Titel: Punktkilder 2010. Copyright : Må citeres med kildeangivelse Naturstyrelsen, Miljøministeriet URL: http://www.naturstyrelsen. Punktkilder 2010 Titel: Punktkilder 2010 Emneord: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, havbrug, udledningsmængder, vandmiljø, monitering, miljøfremmede stoffer,

Læs mere

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Miljø- og Fødevareministeriet Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Bo Skovmark og Thomas Rützou Naturstyrelsen Punktkilder Renseanlæg (938) Regnbetingede udledninger (ca. 19.000)

Læs mere

Punktkilder 2004. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; fagdatacenterrapport

Punktkilder 2004. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; fagdatacenterrapport Punktkilder 2004 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; fagdatacenterrapport Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2005 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 1 INDLEDNING 9 1.1

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Punktkilder 2006. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Punktkilder 2006. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Punktkilder 2006 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport 2007 Indhold FORORD... 6 1 Sammenfatning og konklusioner... 8 2 Indledning... 10 2.1 Baggrund for opgørelserne...

Læs mere

Punktkilderapport 2007

Punktkilderapport 2007 Punktkilderapport 2007 Kolofon X Titel: Punktkilder 2007 X URL: (Hoved hjemmesideadresse til centeret) Emneord: Vandmiljøplanen, regnvand, monitering, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug,

Læs mere

Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning

Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning Odsherred Spildevand A/S Slutrapport Januar 2015 Dette rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af DNV for overensstemmelse

Læs mere

Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 16 2000. Punktkilder 1999. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 16 2000. Punktkilder 1999. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 16 2000 Punktkilder 1999 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND FOR OPGØRELSERNE 7 1.2

Læs mere

Punktkilder 2003 - revideret udgave. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Punktkilder 2003 - revideret udgave. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Punktkilder 2003 - revideret udgave Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2005 Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND FOR

Læs mere

Indhold 1. FORORD...5 2. INDLEDNING...7

Indhold 1. FORORD...5 2. INDLEDNING...7 Indhold 1. FORORD...5 2. INDLEDNING...7 3. RENSEANLÆG...11 3.1 RESULTATER... 11 3.1.1 Antal, størrelsesfordeling og renseniveau...11 3.1.2 Tilledning til renseanlæggene...13 3.1.3 Antal prøver og analyser...16

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Punktkilder 2003. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Punktkilder 2003. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Punktkilder 2003 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 16 2004 Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND FOR OPGØRELSERNE 7 1.2

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 7 2002. Punktkilder 2001. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet, Fagdatacenterrapport

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 7 2002. Punktkilder 2001. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet, Fagdatacenterrapport Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 7 2002 Punktkilder 2001 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet, Fagdatacenterrapport Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND FOR OPGØRELSERNE 7 1.2

Læs mere

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund

Læs mere

Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 13 2001. Punktkilder 2000. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 13 2001. Punktkilder 2000. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 13 2001 Punktkilder 2000 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND FOR OPGØRELSERNE 7 1.2

Læs mere

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5. Dato: 5. februar 2017 qweqwe 7.2.6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7.2.7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand

Læs mere

MILJØFREMMEDE STOFFER OG METALLER I VANDMILJØET

MILJØFREMMEDE STOFFER OG METALLER I VANDMILJØET MILJØFREMMEDE STOFFER OG METALLER I VANDMILJØET NOVANA. Tilstand og udvikling 2004-2012 Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 142 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT

Læs mere

Myndighedsbehandling for spildevand fra røgvasker. - Udtrædelse af kloakopland - Udledning til vandområder - Kravvrærder for Cadmium

Myndighedsbehandling for spildevand fra røgvasker. - Udtrædelse af kloakopland - Udledning til vandområder - Kravvrærder for Cadmium Myndighedsbehandling for spildevand fra røgvasker - Udtrædelse af kloakopland - Udledning til vandområder - Kravvrærder for Cadmium Bo Skovmark, Naturstyrelsen 17. marts 2015 PAGE 1 Mulige løsninger for

Læs mere

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Tilladelser til regnbetingede udløb

Tilladelser til regnbetingede udløb Tilladelser til regnbetingede udløb Lovgrundlag Datagrundlag til en tilladelse Opbygning af en udledningstilladelse U-skema PULS Bo Skovmark Oversigt over lovgivningen Miljømålsloven Miljøbeskyttelsesloven

Læs mere

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov. 2016 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Disposition Generelt om vådområder Vilsted Sø Proportioner

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Spildevand. Handlingsplan for Limfjorden

Spildevand. Handlingsplan for Limfjorden Spildevand Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Limfjordshandlingsplan Arbejdsgruppe 10 belastning fra punktkilder

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner

Læs mere

Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej.

Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej. Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej. Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af overfladevand fra ny offentlig regnvandskloak til Kohaverenden,

Læs mere

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Titel: Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken

Læs mere

vejen mellem Resen og Karup. Ledningstraceet ses i kortet til højre.

vejen mellem Resen og Karup. Ledningstraceet ses i kortet til højre. Indholdsfortegnelse Tillæg nr. 4 3 Lovgrundlag 5 Plangrundlag 6 Fordebat 8 Spildevandsanlæg 9 Miljømæssige konsekvenser 11 Økonomi 13 Tidsplan 14 Berørte ejendomme 15 Miljøvurdering 17 Bilag 18 Kort -

Læs mere

Bilag 2. Forklaring til skemaerne for: - Oplande. - Udløb. - Renseanlæg

Bilag 2. Forklaring til skemaerne for: - Oplande. - Udløb. - Renseanlæg Bilag 2 Forklaring til skemaerne for: - Oplande - Udløb - Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Miljøbelastning ved manuel bilvask

Miljøbelastning ved manuel bilvask Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-09-2016 - Opfølgning på foretræde vedlagt) MOF Alm.del Bilag 591 Offentligt Miljøbelastning ved manuel bilvask Landemærket 10, 5. Postboks 120 1004 København

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Boligområder ved Skelbakken og Østermarken i Hjallerup (Skelbakken II, lokalplan 03-B og Østermarken, lokalplan 03-B-14.02)

Boligområder ved Skelbakken og Østermarken i Hjallerup (Skelbakken II, lokalplan 03-B og Østermarken, lokalplan 03-B-14.02) Forslag til tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2011-2014 for Brønderslev Kommune. Boligområder ved Skelbakken og Østermarken i Hjallerup (Skelbakken II, lokalplan 03-B-14.01 og Østermarken, lokalplan 03-B-14.02)

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 191 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 191 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 191 Offentligt J.nr. mst-703-00015 Den 3. april 2008 Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 191 (alm. del) stillet af Folketingets

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN 2014-2020 BILAG 4: MILJØVURDERING GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR MILJØ & PLAN 03-09-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund... 3 2 Scenarier... 3 3 Miljømål... 4 4. Foranstaltninger

Læs mere

Tilladelse til udledning af overfladevand fra Stationsvej.

Tilladelse til udledning af overfladevand fra Stationsvej. Tilladelse til udledning af overfladevand fra Stationsvej. Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af overfladevand fra ny offentlig regnvandskloak i Stationsvej til Vindinge Å,

Læs mere

Notat. Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som septiktanke mv. : Odsherred Forsyning A/S

Notat. Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som septiktanke mv. : Odsherred Forsyning A/S Notat Dusager 12 8200 Århus N Danmark T +45 82 10 51 00 F +45 8210 5165 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å)

CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å) CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å) VandCamp 2. og 3. december 2013 Morten Ejsing, Center for Miljø, Københavns Kommune Generel lovgivning Miljøbeskyttelsesloven ( 28) Spildevandsbekendtgørelsens

Læs mere

Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG. Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan Side 1 af 9

Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG. Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan Side 1 af 9 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan 2014-2017 Side 1 af 9 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold

Læs mere

1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer

1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer - 1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer Planen skal skabe grundlaget for at Skive Vand A/S kan udføre alle kloakeringsopgaver. Det drejer sig om separering af flere

Læs mere

Tillæg nr. 7 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan

Tillæg nr. 7 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan Tillæg nr. 7 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Kloakering af boligområdet Asminderødhave i Fredensborg Februar 2017 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Grundlaget for tillægget... 4 2.1 Lovgrundlag...

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND Side 1 af 14 Mariagerfjord Kommune, Teknik og Miljø Juni 2011 Side 2 af 14 Mariagerfjord Kommune, Teknik og Miljø Juni 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 213 Offentligt Notat J.nr. MST-600-00008 Ref. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Spørgsmål

Læs mere

Tilladelse til udledning af regnvand til Sallinge Å via udløb N21U02R.

Tilladelse til udledning af regnvand til Sallinge Å via udløb N21U02R. Tilladelse til udledning af regnvand til Sallinge Å via udløb N21U02R. Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af overfladevand fra ny offentlig regnvandskloak via rørbassin til

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

BILAG A. Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer.

BILAG A. Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer. BILAG A Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer. 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til: Oplandsareal, kloakeringstype, personækvivalentbelastning

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Høringsudgave. Miljøvurdering og miljørapport Spildevandsplan 2012-2019 Kolding Kommune

Høringsudgave. Miljøvurdering og miljørapport Spildevandsplan 2012-2019 Kolding Kommune Høringsudgave Miljøvurdering og miljørapport Spildevandsplan 2012-2019 Kolding Kommune September 2011 1 Indholdsfortegnelse side 1. Baggrund 3 2. Resumé 3 3. Lov om miljøvurdering 3 4. Screening og afgrænsning

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste Vedtaget 15. maj 2012 2 3 Aerob proces: en biologisk proces, der foregår under forbrug af ilt. Afløbskoefficienten angiver, hvor stor en del

Læs mere

Fuldskalarensning af vejvand. Vand i byer Teknologisk Thomas Hauerberg Larsen

Fuldskalarensning af vejvand. Vand i byer Teknologisk Thomas Hauerberg Larsen Fuldskalarensning af vejvand Vand i byer Teknologisk 03-11- Thomas Hauerberg Larsen Agenda Kort gennemgang af projekter og analyseprogram Meget lidt teori Gennemgang resultater (fokus på Ved Renden) Konklusioner

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 8 Administrative forhold

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 8 Administrative forhold HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 8 Administrative forhold Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 BETALINGSVEDTÆGT... 4 1.1 Generelt... 4 1.2 Betalingsvedtægtens indhold... 4 2

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 09:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus - Lokale 049 Fraværende: 06.00.05-P16-2-14

Læs mere

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Dansk selskab for marinbiologi Et realistisk fremtidsscenarie for dansk akvakultur et bæredygtigt erhverv i det marine miljø? 18. marts

Læs mere

Der ansøges om at få udtaget kviksølv og de 7 PAH-er: acenapthen, acenaphthylen, benzo(a)anthracen, dibenzo(a,h)anthrathran, phenanthren, anthracen,

Der ansøges om at få udtaget kviksølv og de 7 PAH-er: acenapthen, acenaphthylen, benzo(a)anthracen, dibenzo(a,h)anthrathran, phenanthren, anthracen, Ardagh Glass Holmegaard A/S Glasværksvej 52 Fensmark 4684 Holmegård København J.nr. MST-1272-01253 Ref. Majli/Hechr Den 24. september 2014 Påbud om ændring af vilkår for analyser af spildevand direkte

Læs mere

Punktkilder Orientering fra Miljøstyrelsen Nr Det nationale program for overvågning af vandmiljøet, Fagdatacenterrapport

Punktkilder Orientering fra Miljøstyrelsen Nr Det nationale program for overvågning af vandmiljøet, Fagdatacenterrapport Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 10 2003 Punktkilder 2002 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet, Fagdatacenterrapport Miljøstyrelsen Skov- og Naturstyrelsen Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 6 Regnbetingede udløb Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 Generelt 4 2 Regnvandsudløb fra separatkloakerede oplande 4 2.1 Regnvandsudledning

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning 18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til

Læs mere

Matr.nr. Anlægstype. 2.050 m 3 /d BI 5 780 kg/d H01, H02, P01, P02, P06-P10, P12-P14, R01-R04, R09. R10.

Matr.nr. Anlægstype. 2.050 m 3 /d BI 5 780 kg/d H01, H02, P01, P02, P06-P10, P12-P14, R01-R04, R09. R10. Anlægsidentifikation Kommune Græsted-Gilleleje Anlægsnavn og nr. Udsholt Renseanlæg 213-27 Adresse Udsholt Strandvej 181 3230 Græsted Matr.nr. Anlægstype MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl.

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, spildevandsbelastning (p.e.), kloakeringsforhold,

Læs mere

Viden om forureningsbelastningen fra overløbsbygværker og interne overløb på renseanlæg IDA Miljø-møde Forurening fra overløbsbygværker

Viden om forureningsbelastningen fra overløbsbygværker og interne overløb på renseanlæg IDA Miljø-møde Forurening fra overløbsbygværker Viden om forureningsbelastningen fra overløbsbygværker og interne overløb på renseanlæg IDA Miljø-møde Forurening fra overløbsbygværker Asbjørn Haaning Nielsen, Lektor, PhD, Institut for Byggeri og Anlæg,

Læs mere

Grønne flokkulanter kan være fremtiden

Grønne flokkulanter kan være fremtiden Grønne flokkulanter kan være fremtiden Mathias Nørlem Krüger A/S Projektingeniør Resourcing the world Grøn flokkulant hvad er det? Miljøvenligt alternativ til konventionel polymer Naturligt produkt - kartofler

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, spildevandsbelastning (p.e.), kloakeringsforhold,

Læs mere

EKSISTERENDE, NYE OG REVIDEREDE PRIORITEREDE STOFFER - BETYDNING FOR IGANGVÆRENDE REVISION AF BKG. OM

EKSISTERENDE, NYE OG REVIDEREDE PRIORITEREDE STOFFER - BETYDNING FOR IGANGVÆRENDE REVISION AF BKG. OM EKSISTERENDE, NYE OG REVIDEREDE PRIORITEREDE STOFFER - BETYDNING FOR IGANGVÆRENDE REVISION AF BKG. OM ANALYSEKVALITET 1 Baggrund Arbejdsgruppe E om Kemiske aspekter (Kommissions DG Miljø, Direktorat D

Læs mere

Miljøfarlige forurenende stoffer i vandplanerne

Miljøfarlige forurenende stoffer i vandplanerne Miljøfarlige forurenende stoffer i vandplanerne Arbejdspapir fra Miljøministeriets arbejdsgruppe om Forbedring af vidensgrundlaget for vandplanernes indsats relateret til miljøfarlige forurenende stoffer

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Gunnar Peter Jensen, Danmark Miljøportal. 4. februar 2010 Miljoeportal.dk 1

Gunnar Peter Jensen, Danmark Miljøportal. 4. februar 2010 Miljoeportal.dk 1 Krav til data i en digital miljøforvaltning Gunnar Peter Jensen, Danmark Miljøportal 4. februar 2010 Miljoeportal.dk 1 Indhold Generelt om miljøportalen Hvilke data finder man i systemerne? Hvilke systemer

Læs mere

Forklaring til. Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskema

Forklaring til. Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskema Forklaring til Oplandsskemaer Udløbsskemaer Renseanlægsskema 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Frederikshavn Kommune - Spildevandsplan 2012-2016

Frederikshavn Kommune - Spildevandsplan 2012-2016 BILAG A: Skemaforklaring Side 1 A. SKEMAFORKLARING A.1 KLOAKOPLANDE Hovedoplande Frederikshavn Kommune er inddelt i 11 hovedoplande svarende til hvilket renseanlæg, der afledes til: Hovedopland 1 Brønden

Læs mere

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,

Læs mere

Forklaring til skemaer: Oplande, Udløb og Renseanlæg Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

Forklaring til skemaer: Oplande, Udløb og Renseanlæg Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG Kalundborg Kommune Forslag til Spildevandsplan 2010-2015 Side 1 af 11 December 2009 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde

Læs mere

Tilladelse til udledning af regnvand til Ølsted Bæk via udløb X12U01R.

Tilladelse til udledning af regnvand til Ølsted Bæk via udløb X12U01R. Tilladelse til udledning af regnvand til Ølsted Bæk via udløb X12U01R. Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af overfladevand fra ny offentlig regnvandskloak via bassin til Ølsted

Læs mere

Lokal rensning af vejvand med skivefilter

Lokal rensning af vejvand med skivefilter Lokal rensning af vejvand med skivefilter En mulig BAT? WATER TECHNOLOGIES Problemstillingen - Lovgivning Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsbekendtgørelsen Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav Miljømålsloven

Læs mere

Uorganiske sporstoffer

Uorganiske sporstoffer Uorganiske sporstoffer Grundvandsovervågning Ved udgangen af 999 var der ca. 95 aktive filtre, som var egnede til prøvetagning og analyse for uorganiske sporstoffer. I perioden 993 til 999 er mere end

Læs mere

Billund Kommunes Spildevandsplan Tillæg 5 - Forslag

Billund Kommunes Spildevandsplan Tillæg 5 - Forslag Billund Kommunes Spildevandsplan 2011-2018 Tillæg 5 - Forslag Tillægget omfatter: Nedlæggelse af DuPonts Renseanlæg Afledning af spildevand fra DuPont til Grindsted Renseanlæg Nedlæggelse af eksisterende

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 7 Det åbne land

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 7 Det åbne land HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 7 Det åbne land Vedtaget 15 maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 SPILDEVANDSHÅNDTERING I DET ÅBNE LAND 4 1.1 Udpegning af vandområder 4 1.2 Ejendomme 4 1.3

Læs mere

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,

Læs mere

Separat regnvand. Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES

Separat regnvand. Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES WATER TECHNOLOGIES Separat regnvand Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES Problemstillingen - Lovgivning Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsbekendtgørelsen

Læs mere

Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg

Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg Det åbne land Tidsplan for påbud i det åbne land K ø g e R i n g s t e d 2012-2015 Terslev Haslev Dalby Karise S t e v n s Mindst 700 ejendomme i det åbne land

Læs mere

Titel: Datateknisk anvisning for Regnbetingede udløb

Titel: Datateknisk anvisning for Regnbetingede udløb Titel: Datateknisk anvisning for Regnbetingede udløb Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: FDC Punktkilder: BSKOV TA henvisninger TA. nr.: Version: Oprettet: DP01-2 1.1 Gyldig fra: 01.01.2012 Sider:

Læs mere

Opdatering af nøgletal for miljøfarlige forurenende stoffer i spildevand fra renseanlæg

Opdatering af nøgletal for miljøfarlige forurenende stoffer i spildevand fra renseanlæg Opdatering af nøgletal for miljøfarlige forurenende stoffer i spildevand fra renseanlæg - på baggrund af data fra det nationale overvågningsprogram for punktkilder 1998-2012 Kolofon Titel: Opdatering af

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetskrav for skaldyrvande 1)

Bekendtgørelse om kvalitetskrav for skaldyrvande 1) BEK nr 840 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal 1 1. Basisoplysninger. Virksomhedsoplysninger Adresse Randers Affaldsterminal, Romalt Boulevard 64, 8960 Randers SØ Branchebetegnelse 382110 Behandling

Læs mere

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER Mere information: Du kan finde yderligere informationer, herunder vejledninger og retningslinjer for de forskellige typer af rensningsanlæg på kommunens hjemmeside: www.silkeborgkommune.dk ( > Borger >

Læs mere

NOTAT: BBR afløbskoder inklusiv vejledende tekst

NOTAT: BBR afløbskoder inklusiv vejledende tekst 1 Fælleskloakeret: Spildevand + tag- og 2 Fælleskloakeret: Spildevand + delvis tagog Anvendes til grunde, hvor alt spildevand og alt tag- og ledes fra grundens fælleskloakerede spildevandssystem. Anvendes

Læs mere