Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen

Transkript

1 Punktkilder 2013

2 Titel: Punktkilder 2013 Emneord: URL: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, saltvandsbaserede fiskeopdræt, spredt bebyggelse, udledningsmængder, vandmiljø, monitering, miljøfremmede stoffer, metaller, NOVANA. ISBN: Udgiver: Ansvarlig institution: Miljøministeriet Naturstyrelsen Naturstyrelsen År: 2015 Sprog: Copyright: Udgiverkategori: Resume Dansk Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen Statslig Naturstyrelsens enhed i Ringkøbing er fagdatacenter for punktkilder. Fagdatacentret indsamler bl.a. alle punktkildedata fra det nationale overvågningsprogram NO- VANA. Der er siden slutningen af firserne årligt blevet udarbejdet en rapport med resultater fra overvågningen af punktkilderne; renseanlæg, industri, regnbetingede udløb, spredt bebyggelse, ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt. Dette er rapporteringen af resultaterne af punktkildeovervågningen i Punktkilder 2013

3 Indholdsfortegnelse Forord Sammenfatning og konklusion Indledning Baggrund for opgørelserne Renseanlæg Industri med særskilt udledning Regnbetingede udledninger Spredt bebyggelse Ferskvandsbrug Saltvandsbaseret fiskeopdræt Ansvarsfordeling Renseanlæg Basisoplysninger Renseanlægstyper Relevans Status og udvikling Organisk stof, næringsstoffer og spildevandsmængder Relevans Mål og krav Status og udvikling Metaller og miljøfremmede stoffer Relevans Mål og krav Status og udvikling Lægemidler og østrogener i mekaniske og avancerede renseanlæg Relevans Mål og krav Status og udvikling Særskilte industrielle udledninger Basisoplysninger Organisk stof, næringsstoffer og spildevandsmængder Relevans Mål og krav Status og udvikling Regnbetingede udledninger Basisoplysninger Organisk stof, næringsstoffer og spildevandsmængder Relevans Mål og krav Status og udvikling Spredt bebyggelse Basisoplysninger Næringsstoffer, organisk stof og spildevandsmængde...36 Punktkilder 2013

4 6.2.1 Relevans Mål og krav Status og udvikling Ferskvandsbrug Basisoplysning Produktion og ferskvandsbrugets drift Relevans Status og udvikling Organisk stof og næringsstoffer Relevans Mål og krav Status og udvikling Medicin og hjælpestoffer Relevans Mål og krav Status og udvikling Saltvandsbaseret fiskeopdræt Basis oplysninger Produktion og drift af saltvandsbaseret fiskeopdræt Relevans Status og udvikling Næringsstoffer Relevans Status og udvikling Medicin og hjælpestoffer Relevans Mål og krav Status og udvikling Samlet belastning i Danmark Samlet belastning Referenceliste Bilagsoversigt Bilag 1. Data for renseanlæg Bilag 2. Data for industrielle udledninger Bilag 3. Data for alle udledninger Punktkilder 2013

5

6 Forord Denne rapport samler resultater fra overvågningen af punktkilderne i Rapporten er udarbejdet af Naturstyrelsen. Der er taget udgangspunkt i data fra Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og kommunerne. Rapporten er et led i det Nationale program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen (NOVANA), og den danner sammen med de øvrige fagdatacenterrapporter grundlaget for en samlet vurdering af vandmiljøets tilstand og belastning i Danmark. Grundlaget for rapporten om punktkilder er den årlige indberetning af resultater fra tilsynet og overvågningen af de enkelte punktkilder. 6 Punktkilder Forord

7 1. Sammenfatning og konklusion Siden slutningen af firserne er der sket en markant reduktion af den samlede udledning af organisk stof og næringsstoffer fra punktkilderne. Udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof fra punktkilderne er siden 1989 reduceret med hhv. 75 %, 85 % og 87 %. Reduktionen skyldes hovedsageligt reduceret udledning fra renseanlæg og industri. Udledningen fra de øvrige punktkilder akvakultur, spredt bebyggelse og regnbetingede udløb udgør sammenlignet med renseanlæg og industri kun en lille reduktion siden Siden 2004 er reduktionen i udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof fra punktkilderne samlet set stagneret. Stagnationen skyldes, at indsatserne i forbindelse med Vandmiljøplan I fra 1987 er gennemført og ingen nye landsdækkende krav til punktkilderne er fastsat. Regnbetingede udløb viser en stigning i udledningen fra 2012 til Her er ikke tale om en forøget udledning, men i stedet forbedret datakvalitet. De samlede udledninger af kvælstof, fosfor og organisk stof i perioden 1989 til 2013 er vist i Figur 1.1. Der er i perioden analyseret for miljøfremmede stoffer og tungmetaller på punktkilderne: renseanlæg, industri, dambrug, regnbetingede udløb samt på mekaniske renseanlæg, der repræsentere udledningen fra den spredte bebyggelse. Denne opgørelse er at finde i NOVANA temarapport om miljøfremmede stoffer og metaller 1. I 2013 blev der blevet udført et måleprogram for metaller og miljøfremmede stoffer. Måleprogrammet omfatter 94 miljøfremmede stoffer og 16 tungmetaller målt på 31 renseanlæg. Af de 110 parametre blev 80 af stofferne påvist i udløbsvandet. Bilag 1.11 angiver de miljøfremmede stoffer der ikke blev påvist. Alle de metaller, der blev analyseret for, blev påvist. Østrogener og en række lægemidler, som anvendes til smertelindring, reduceres stort set totalt på avancerede renseanlæg, mens reduktionen på mekaniske anlæg er noget lavere. Der er ikke noget, der tyder på, at antibiotikamidlerne fjernes mere effektivt på avancerede renseanlæg end mekaniske. I 2013 har der ingen NOVANA overvågning været af industri udledninger. For de egenkontrolanalyser, der er indsamlet fra industri i 2013 er forskellen mellem brancher og produktion så stor, at det ikke er muligt at tegne et entydigt billede af udledningen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller for 2013 på industri. Miljøfremmede stoffer og tungmetaller målt i akvakultur i perioden er afrapporteret i NOVANA temarapport om miljøfremmede stoffer og metaller 1. Miljøfremmede stoffer og tungmetaller målt ved regnbetingede udløb i perioden forventes afrapporteret i DCE (2014). NOVANA Temarapport om miljøfremmede stoffer og metaller (ikke udgivet). Punktkilder Sammenfatning og konklusion 7

8 Figur 1.1. De samlede udledninger af næringsstoffer og organisk stof målt i perioden For dambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt er data fra 2008 benyttet for årene 2009 og Punktkilder Sammenfatning og konklusion

9 2. Indledning Det første overvågningsprogram blev iværksat i slutningen af 1980erne, og siden er det løbende blevet justeret. Overvågningsprogrammet kaldes Det Nationale Program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen (NOVANA). Overvågningsprogrammet forløber normalt i programperioder på 6 år. Den nuværende programperiode løber fra og er et år kortere end normalt, da 2010 fungerede som et overgangsår i forbindelse med revisionen af programmet. Punktkildeovervågningen for 2013 er således det tredje år i programperioden på 5 år. Punktkildeprogrammet omfatter Naturstyrelsens overvågning af organisk stof, næringsstoffer, miljøfremmede stoffer og tungmetaller ved punktkilderne renseanlæg, industri, regnbetingede udledninger, spredt bebyggelse og akvakultur (ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt). Som en del af overvågningen indgår den årlige indberetning af resultater for kommunernes og Miljøstyrelsens tilsyn. For de fleste punktkilder ligger der en række måledata til grund for opgørelserne af de årlige udledninger, mens der for punktkilderne spredt bebyggelse, regnvandsbetingede udledninger, visse akvakulturer og små renseanlæg anvendes teoretiske beregninger. Ud over punktkildeovervågningen omfatter NOVANA programmet overvågning af søer, vandløb, hav, fjorde, arter, luft, terrestrisk natur og grundvand. NOVANA er et samarbejde mellem Naturstyrelsen, DCE - Nationalt center for Miljø og Energi (Århus Universitet), Miljøstyrelsen, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og kommunerne. Det samlede NOVANA-overvågningsprogram bliver rapporteret via de enkelte fagdatacenterrapporter fra det marine program, ferskvandsprogrammet osv. Denne rapport udgør fagdatacenter for punktkilders rapportering af 2013 data. Det overordnede formål med overvågningsprogrammet for punktkilder er: Opfylde Danmarks forpligtigelser i henhold til EU lovgivningen Opfylde Danmarks forpligtigelser i henhold til national lovgivning og at dokumentere effekten af vandplanerne, herunder; o overordnet at dokumentere effekten af reduktioner af kvælstof, fosfor, organisk stof, tungmetaller og miljøfremmede stoffer gennem beregning af udledninger fra spildevandsanlæg, regnbetingede udløb og industrikilder o beregne belastningsbidraget til vandløb, søer og havet fra punktkilder og danne grundlag for opgørelse af afstrømningsbidraget fra diffuse kilder o beskrive udledningen af husspildevand udenfor kloakopland o beskrive belastningen fra ferskvandsdambrug og fra saltvandsbaseret fiskeopdræt med organisk stof, næringsstoffer, tungmetaller og miljøfremmede stoffer Understøtte den statslige forvaltning, herunder dokumentation af effekten og opfyldelsen af mål for planer Opfylde Danmarks forpligtigelser i henhold til internationale konventioner og aftaler. Punktkilder Indledning 9

10 2.1 Baggrund for opgørelserne Renseanlæg Renseanlæg med en godkendt kapacitet over 30 personækvivalenter (PE) skal ifølge spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr af 11/12/2007) udtage egenkontrolprøver. For renseanlæg med godkendt kapacitet under 30 PE er der ikke krav til egenkontrol. En del af disse små renseanlæg udtager alligevel egenkontrol. I denne rapport omfatter belastningsopgørelsen for næringsstoffer og organisk stof for renseanlæg alle de renseanlæg, der er registreret i renseanlægsdatabasen WinSpv. Opgørelsen af tungmetaller og miljøfremmede stoffer omfatter i 2013 data fra 31 renseanlæg, hvor der analyseres for en række tungmetaller og miljøfremmede stoffer. På anlæggene gennemføres der typisk 2 årlige prøveudtagnings-kampagner af hver én uges varighed Industri med særskilt udledning Belastningsopgørelsen for næringsstoffer og organisk stof for industri med særskilt udledning omfatter samtlige industrielle udledninger større end 30 PE. For de enkelte industrier er udledningen beregnet på basis af udløbsprøver udtaget i forbindelse med kommunernes og Miljøstyrelsens tilsyn. Der måles ikke miljøfremmede stoffer og metaller på industrier i NOVANA programmet. Kommunerne og Miljøstyrelsen indberetter analyseresultater for tungmetaller og miljøfremmede stoffer, der udtages i forbindelse med tilsynet med virksomhederne. Der analyseres for udvalgte stofgrupper, der er relevante i forhold til produktionen på virksomhederne. Disse egenkontroldata for metaller og miljøfremmede stoffer indgår ikke i denne opgørelse, da forskellen mellem brancher og de enkelte virksomheder er så store, at det ikke giver mening at beregne den samlede udledning af metaller og miljøfremmede stoffer for et enkelt år Regnbetingede udledninger Belastningsopgørelsen for næringsstoffer og organisk stof for de regnbetingede udløb omfatter overløbsbygværker og udledninger af overfladevand fra separatkloakerede områder. Udledningen fra det enkelte udløb er baseret på en teoretisk beregning, ofte baseret på det datagrundlag, der findes i de kommunale spildevandsplaner. Der arbejdes løbende på at forbedre datagrundlaget. Overvågningsprogrammet omfatter desuden et intensivt måleprogram, hvor der på udvalgte regnbetingede udløb gennemføres sammenhængende målinger af nedbør og udledning. Afløbsprøverne analyseres for kvælstof, fosfor og organisk stof, samt tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Dette måleprogram skal bruges til at forbedre beregningsforudsætningerne for regnbetingede udledninger. Resultatet af måleprogrammet forventes at blive afrapporteret i Spredt bebyggelse Belastningsopgørelsen for næringsstoffer og organisk stof fra den spredte bebyggelse omfatter samtlige spildevandsudledninger mindre end 30 PE uden for kloakopland. Belastningsopgørelsen er en teoretisk beregning kombineret med de oplysninger, der er registreret i Bygnings- og Boligregistret (BBR). Da det er vanskeligt at opnå repræsentative prøver ved spredt bebyggelse, måles der miljøfremmede stoffer i udledningen fra lavteknologiske mekaniske renseanlæg. Mekaniske renseanlæg har bundfældning, som er sammenlignelig med den rensning, der foregår i en bundfældningstank ved spredt bebyggelse. I afsnit 3.5 rapporteres en del af den overvågning af miljøfremmede stoffer, der er foregået på mekaniske renseanlæg, som også er repræsentativ for den spredte bebyggelse. 10 Punktkilder Indledning

11 2.1.5 Ferskvandsbrug Belastningsopgørelsen af næringsstoffer og organisk stof fra ferskvandsbrug baseres på kommunernes oplysninger. Belastningsopgørelsen er baseret på en kombination af analyseresultater og en teoretisk beregning baseret på viden om produktion, foderforbrug og renseforanstaltninger på det enkelte ferskvandsbrug. Opgørelser over forbruget af medicin og hjælpestoffer er baseret på kommunernes indberetninger. Opgørelser over medicinforbruget skaffes desuden fra Fødevarestyrelsens database VetStat, der er et register over forbruget af receptpligtig medicin benyttet i akvakulturen. Som noget nyt omfatter overvågningsprogrammet et måleprogram for 6 ferskvandsbrug pr. år, hvor der analysers for medicin og hjælpestoffer, der normalt benyttes i forbindelse med akvakultur. Dette måleprogram forventes afrapporteret samlet i punktkilderapporten for Saltvandsbaseret fiskeopdræt Belastningsopgørelsen for saltvandsbaserede fiskeopdræt (havbrug og saltvandsdambrug) baseres på oplysninger om produktion og foderforbrug indsendt til kommunerne. Forbruget af medicin og hjælpestoffer indsamles på samme vis som for ferskvandbrug. 2.2 Ansvarsfordeling Denne rapport er udarbejdet af Naturstyrelsen (NST). Rapportens dele er udarbejdet af: Renseanlæg, særskilte industrielle udledninger og spredt bebyggelse, Lone Sørensen (NST) og Anna Gade Holm (NST) Regnbetingede udledninger, Lisbeth Nielsen (NST) og Anna Gade Holm (NST) Ferskvandsbrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt, Anna Gade Holm (NST) Punktkilder Indledning 11

12 12 Punktkilder Indledning

13 3. Renseanlæg 3.1 Basisoplysninger Ved renseanlæg forstås renseanlæg, der modtager husspildevand og spildevand fra industrier, som er ejet af et spildevandsforsyningsselskab omfattet af 2, stk. 1 i Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (tidligere kommunale anlæg), og private renseanlæg, der modtager husspildevand og spildevand fra industrier, men ikke er ejet af et vandforsyningsselskab. Opgørelsen omfatter oplysninger om renseanlægstyper, udledte mængder spildevand, kvælstof, fosfor, organisk stof målt som BI5, tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Oplysningerne om renseanlæg stammer fra databasen WinSpv. Kommunerne og spildevandsforsyningerne har ansvaret 2 for at lægge data fra renseanlæggenes egenkontrol i databasen, samt opdatere stamoplysninger som ændringer i renseanlægstype mm. Der er indberettet omkring afløbsprøver for de ca. 906 renseanlæg, der er registret i WinSpv. Dette svarer til, at der i gennemsnit er udtaget omkring 9 prøver til analyse for næringsstoffer og organisk stof pr. anlæg. Naturstyrelsen har ansvaret for at lægge data for tungmetaller og miljøfremmede stoffer, der indgår i den nationale overvågning af renseanlæg i WinSpv-databasen. Danmarks Miljøportal har ansvaret for at drive databasen. Der er gennem de seneste år sket et fald i antallet af renseanlæg, og udviklingen går fortsat i retning af en centralisering af rensningen på større og færre anlæg. I 2013 var der totalt 906 renseanlæg. Ud af de 906 var 813 anlæg belastet med over 30 person ækvivalenter (PE). Til sammenligning var der renseanlæg over 30 PE i året Der er således blevet nedlagt renseanlæg over 30 PE siden De nedlagte anlæg har primært været lavteknologiske anlæg, og spildevandet fra disse anlæg er ved nedlæggelsen blevet afskåret til større og mere avancerede anlæg. Der er dog stadig kommuner, der forholdsmæssig har en større andel af lavteknologiske renseanlæg i forhold til andre kommuner i Danmark. Den altovervejende del af spildevandet renses dog på få store renseanlæg. Således renses over 90 % af spildevandet, der ledes til renseanlæg på de 300 største renseanlæg. 3.2 Renseanlægstyper Relevans Spildevand, der ledes til avancerede renseanlægstyper med det der kaldes tertiær rensning (MBND(K)), renses bedre og mere effektivt end spildevand, der ledes til mindre avancerede renseanlægstyper. Således renses størstedelen af det spildevand, der tilføres danske renseanlæg, i dag på avancerede anlæg, der er udviklet til at reducere indholdet af organisk stof, kvælstof og fosfor til et minimum. Som en sidegevinst har det vist sig, at denne type anlæg ligeledes reducerer en lang række andre stoffer, der er uønsket i miljøet Status og udvikling Udviklingen går mod flere avancerede renseanlæg. Tabel 3.1 viser, hvor stor en andel af spildevandet, der ledes til renseanlæg med forskellig rensetype i udvalgte år. De udvalgte år er, før 1987, hvor første Vandmiljøplan kom, 1993, hvor målene i Vandmiljøplan I skulle være opfyldt samt Bilag 1.1 til 1.7 viser yderligere oplysninger om rensetyper og om hvilke belastninger i vandmængde og personækvivalenter de forskellige rensetyper er belastet af. 2 Punktkilder Renseanlæg 13

14 Tabel 3.1. Spildevandsmængden i procent fordelt på rensetyper for udvalgte år. U står for urenset spildevand, M står for mekanisk, K for kemisk, B for biologisk renset spildevand. N og D betyder at spildevandet har gennemgået hhv. nitrifikation og denitrifikation, således at spildevandet er renset for ammonium-ammoniak (N) og/eller at spildevandet er renset for kvælstof (D). Anlæg af typen MBND(K) er de mest avancerede renseanlæg i landet og kan leve op til Vandmiljøplanens krav om vidtgående fjernelse af kvælstof og fosfor. Anlægstype U M MK MB MBK MBND(K) Før VMP , , ,8 0,1 1,9 5,8 91,3 Ud af de 906 renseanlæg er de 194 private renseanlæg. 0,34 % af den samlede spildevandsmængde tilgår de private renseanlæg (bilag 1.5). De private anlæg er hovedsageligt små mekaniske eller biologiske renseanlæg. Ud over de 906 renseanlæg i WinSpv-databasen er der registreret 129 renseanlæg, hvor spildevandet nedsives. Størstedelen af disse anlæg er private. Omkring 80 % af nedsivningsanlæggene har en størrelse på mellem 50 og PE. Den samlede belastning af alle nedsivningsanlæg er ca PE, hvilket betyder, at nedsivningsanlæg samlet behandler omkring 0,2 % af belastningen til danske renseanlæg. Den samlede belastning til alle renseanlæg i Danmark kan for 2013 opgøres til omkring 7,7 mio. PE, mens kapaciteten i de senere år har ligget konstant omkring 12.6 mio. PE. 3.3 Organisk stof, næringsstoffer og spildevandsmængder Relevans Organisk stof omsættes i vandmiljøet under forbrug af ilt. Udledning af organisk stof kan dermed føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv. Kvælstof og fosfor giver især i søer og kystvande næring til øget vækst af alger, som nedsætter lysgennemtrængningen til skade for bundplanterne. Når algerne dør, synker de til bunds og omsættes under forbrug af ilt. Udledning af næringsstoffer kan således føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv Mål og krav I forbindelse med Vandmiljøplan I fra 1987 blev der sat mål for den samlede udledning af organisk stof, kvælstof og fosfor fra renseanlæg. Målene er indtegnet i Figur Figur 3.3. Målene har været opfyldt siden midten af 90 erne. Som en følge af Vandmiljøplan I har renseanlæggene generelt undergået en udvikling mod mere avancerede anlæg. Den bevidste satsning på bedre rensning har medført, at en række mindre anlæg, også anlæg uden krav i Vandmiljøplan I, enten er blevet nedlagt eller udbygget til en forbedret rensning. I dag er der således ikke noget spildevand, der udledes urenset fra renseanlæggene, og samtidig er mængden af det spildevand, der gennemgår en rensning for kvælstof, steget fra et nærmest ubetydeligt niveau, til i dag at dække størsteparten af det spildevand, der udledes. Vandmiljøplan II fra 1998 og Vandmiljøplan III fra 2004 havde ingen specifikke krav til punktkilderne. Helsinki-konventionen (HELCOM) er en konvention, der er indgået mellem landene omkring Østersøen, med det formål at undgå eller formindske forurening af Østersøen med skadelige stoffer. I den sammenhæng er Danmark forpligtet til at overholde konventionens paragraf 28E/5, der fastslår, at renseanlæg der modtager spildevand fra oplandet til Østersøen som minimum skal rense indløbsvandet 90 % for fosfor og 75 % for kvælstof. Målet for rensegrader er nået med rensegrader på hhv. 92% og 88 %. 14 Punktkilder Renseanlæg

15 Vandplanen for første planperiode indeholder er krav om indsats overfor specifikke renseanlæg, hvor påvirkningen medfører, at recipientens miljømål ikke er opfyldt Status og udvikling Udledningen af næringsstoffer, organisk stof og spildevandsmængder for 2013 er vist i Tabel 3.2. Med disse data for udledningen fra renseanlæg er reduktionen fra midten af firserne frem til 2013 på hhv. 82 % kvælstof og 92 % fosfor samt 95 % organisk stof (BI5). Figur 3.1 til Figur 3.4 viser den årlige udledning af kvælstof, fosfor, organisk stof og den samlede spildevandsmængde udledt fra renseanlæg i perioden 1989 til De seneste 15 år har der kun været mindre udsving i de årlige udledninger, som hovedsagelige tilskrives variationen i den vandmængde, renseanlæggene skal behandle. Tabel 3.2. Årligt udledt mængde af kvælstof, fosfor, organisk stof samt spildevandsmængde fra renseanlæg i 2013 Parameter Udledt mængde Kvælstof, total-n ton Fosfor, total-p ton 458 Organisk stof, BI5 ton Vand, m Figur 3.1. Udledning af kvælstof fra renseanlæg i perioden Udledningen før Vandmiljøplan I og målet i Vandmiljøplanen er vist. Punktkilder Renseanlæg 15

16 Figur 3.2. Udledning af fosfor fra renseanlæg i perioden Udledningen før Vandmiljøplan I og målet i Vandmiljøplanen er vist. Figur 3.3. Udledning af organisk stof fra renseanlæg i perioden Udledningen før Vandmiljøplan I og målet i Vandmiljøplanen er vist. 16 Punktkilder Renseanlæg

17 Figur 3.4. Spildevandsmængder fra renseanlæg i perioden Metaller og miljøfremmede stoffer Relevans Tungmetaller og miljøfremmede stoffer kan på både kort og lang sigt give skader af forskellig art på dyre- og planteliv. Tungmetaller og svært nedbrydelige miljøfremmede stoffer ophobes i vandmiljøet, og skadevirkningerne afhænger dermed direkte af de udledte mængder. Koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i den enkelte udledning har især betydning for de resulterende koncentrationer i vandområdet tæt på udledningen. Hvis stofkoncentrationerne i vandområdet er højere end de fastsatte miljøkvalitetskrav, er der risiko for skader på dyre- og planteliv Mål og krav Miljøkvalitetskrav for tungmetaller og miljøfremmede stoffer er fastsat i bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet (Bek. nr af 25. august 2010). Udledningen af stofferne i bekendtgørelsen skal begrænses, så miljøkvalitetskravene til hver en tid er opfyldt. Der er endvidere vedtaget nyt EU-direktiv 3, hvor der er fastsat krav til flere stoffer, samt stramninger af de eksisterende miljøkvalitetskrav Status og udvikling I 2013 blev der blevet udført et måleprogram for metaller og miljøfremmede stoffer. Måleprogrammet omfatter 94 miljøfremmede stoffer og 16 tungmetaller målt på 31 renseanlæg. De 31 anlæg repræsenterer knap 30% af den samlede spildevandsmængde på renseanlæg. Af de 110 parametre blev 80 af stofferne påvist i udløbsvandet. Bilag 1.11 angiver de miljøfremmede stoffer der ikke blev påvist. Alle de metaller, der blev analyseret for, blev påvist. Tabel 3.3 viser middelværdier, median, minimum og maksimum for de stoffer, der er konstateret i udløbsvandet. For enkelte stoffer er spredningen på middelværdien forholdsvis stor. Årsagen til den store spredning 3 Prioriterede stoffer indenfor vandpolitikken. Punktkilder Renseanlæg 17

18 skyldes sandsynligvis forskelle i renseanlæggenes belastning, samt forskel i anlæggenes renseeffektivitet. Især lavteknologiske mekaniske renseanlæg har mindre renseeffektivitet end renseanlæg med mere avancerede rensemetoder. Det kan ikke afvises, at den forholdsvise store spredning skyldes årstidsvariationer. Det antages dog at hovedforklaringen på den store spredning skyldes forskelle i renseanlæggenes belastning og renseeffektivitet. I bilag 1.10 angives fraktiler til vurdering af spredning, analyseantal og antal af analyseresultater over detektionsgrænsen. Ved vurdering af udledninger fra renseanlæg i forhold til miljøkvalitetskravet kan sammenligningen ikke foretages direkte, da der i punktkildeovervågningen er målt på punktkildens udløb, og miljøkvalitetskravet gælder i selve vandløbene, søer eller havet. Der er dermed behov for at kende det enkelte renseanlægs fortynding ved udledning til overfladevand for at konkludere, om der er kravoverholdelse i vandmiljøet. For tungmetaller gælder det desuden, at miljøkvalitetskravene for disse er baseret på tilføjede værdier, hvilket kræver viden om tungmetallernes naturlige baggrundskoncentrationer i vandløb, sø eller hav. Derudover er miljøkvalitetskravene for metaller angivet som opløst (filtreret) værdi, mens måledata er angivet i totalfraktion, som den ufiltrerede andel af prøven. Det er dermed ikke muligt direkte at sammenligne miljøkvalitetskrav med måledata. Tabel 3.3. Middelværdier, median, maksimum og minimum for tungmetaller og miljøfremmede stoffer målt i udløb på 31 renseanlæg i Beregningsforudsætninger er beskrevet i bilag Stofparameter Middel Median Maksimum Minimum Analyseantal Analyser >DG Detektionsgrænse µg/l µg/l µg/l µg/l stk. % µg/l Metaller Aluminium DG Antimon 0,27 0 3,9 DG Arsen 0,99 0,88 2,6 DG ,8 Barium 34,4 20, , Bly 0,57 0,0 3,1 DG ,5 Bor DG Cadmium 0,02 0,0 0,12 DG ,05 Chrom 2,47 0,0 31 DG ,5 Kobber 6,35 2,20 37 DG Kviksølv 0,005 0,002 0,023 DG ,002 Molybden 3,03 1,40 53 DG Nikkel 4,64 2,70 22 DG Selen 0,2 0,0 2,0 DG Tin 2,9 0,0 58 DG Vanadium 0,64 0,0 2,3 DG Punktkilder Renseanlæg

19 Stofparameter Middel Median Maksimum Minimum Analyseantal Analyser >DG Detektionsgrænse µg/l µg/l µg/l µg/l stk. % µg/l Zink 32,8 25,0 110 DG Aromatiske kulbrinter Dimethylnaphthalen 0,07 0,03 0,46 DG ,01 Ethylbenzen - - 0,1 DG ,02 Xylen 0,01 0,00 0,2 DG ,02 Biphenyl 0,004 0,00 0,037 DG ,01 Naphthalen 0,01 0,00 0,11 DG ,01 Toluen 0,64 0,02 30 DG ,02 1-methylpaphtalen - - 0,061 DG ,05 2-methylnaphtalen - - 0,05 DG ,05 Trimethylnaphthalen 0,01 0,00 0,054 DG ,01 o-xylen - - 0,045 DG ,02 p-xylen, m-xylen 0,005 0,00 0,05 DG ,02 Phenoler Bisphenol A 0,43 0,18 3,3 DG ,01 Nonylphenoler sum 0,12 0,07 0,62 DG ,05 Nonylphenol-monoethoxylater 0,04 0,0 0,69 DG ,05 Nonylphenol-diethoxylater 0,03 0,0 0,26 DG ,1 Phenol 4,26 0,23 95 DG ,05-0,1 Halogenerede alifatiske kulbrinter Tetrachlorethylen 0,05 0,02 0,17 DG ,02 Dichlormethan - - 0,08 DG ,02 Trichlormethan (Chloroform) 0,08 0,04 0,27 DG ,02 Polyaromatiske kulbrinter (PAH) Acenaphthylen - - 0,023 DG ,01 Anthracen - - 0,014 DG ,01 Acenaphthen - - 0,015 DG ,01 Benzo(a)anthracen - - 0,018 DG ,01 Punktkilder Renseanlæg 19

20 Stofparameter Middel Median Maksimum Minimum Analyseantal Analyser >DG Detektionsgrænse µg/l µg/l µg/l µg/l stk. % µg/l Benzo(b+j+k)fluoranthener - - 0,03 DG ,01 Benzo(a)pyren - - 0,02 DG ,01 Chrysen og triphenylen - - 0,01 DG ,01 Fluoranthen - - 0,03 DG ,01 Fluoren - - 0,03 DG ,01 Phenanthren - - 0,044 DG ,01 Pyren - - 0,036 DG ,01 Phosphor-triestere Tri-n-butylphosphat 0,05 0,04 0,17 DG ,02 TCPP 1,12 1,00 3,4 0, ,05 Tricresylphosphat - - 0,026 DG ,02 Triphenylphosphat 0,08 0,03 0,73 DG ,02 Blødgørere BBP - - 0,12 DG ,1 DEHA - - 0,14 DG ,1 DEHP 6,30 2,30 61 DG ,1 Di-n-octylphthalat(DnOP) - - 0,21 DG ,1 Diisononylphtalat(DNP) 0,93 0,15 7,5 DG ,1 Dibutylphthalat(DBP) 0,82 DG ,5 Diethylphthalat(DEP) 0,15 0,00 1,5 DG ,2 Anioniske detergenter Alkylbenzensulfonat(LAS) 176,0 11, DG Ethere Triclosan - - 0,23 DG ,1 MTBE - - 0,446 DG ,1 Organotinforbindelser Dibutyltin - - 0,032 DG 41 9,8 0,005 Monobutyltin 0,01 0,00 0,032 DG ,01 20 Punktkilder Renseanlæg

21 Stofparameter Middel Median Maksimum Minimum Analyseantal Analyser >DG Detektionsgrænse µg/l µg/l µg/l µg/l stk. % µg/l Humane antibiotika Sulfamethiazol 1,17 0,65 13 DG ,005 Sulfamethoxazol 0,06 0,00 0,94 DG ,05 Trimethoprim 0,03 0,00 0,19 DG ,05 Lægemiddel, andet Cimetidin 0,01 0,00 0,1 DG ,005 Furosemid 39,6 37,0 110 DG ,01 2-hydroxy-ibuprofen 5,73 0, DG ,05 Ibuprofen 2,9 0,16 24 DG ,1 Paracetamol 13,00 0, DG ,025 1 Salicylsyre DG ,1 2 Perflourerede forbindelser ng/l ng/l ng/l ng/l stk. % ng/l PFHxS 0,76 0,0 7,7 DG ,2 PFOS 8,7 4,0 62 DG PFOA 10,8 8,7 46 DG PFNA 2,3 1,4 12 DG ,8 PFDA 1,4 0,0 14 DG PFOSA - - 1,5 DG Østrogen Østron 27,5 4,0 230 DG Ethinyløstradiol - - 1,5 DG ß-østradiol 3, DG Punktkilder Renseanlæg 21

22 3.5 Lægemidler og østrogener i mekaniske og avancerede renseanlæg Relevans En række lægemidler og østrogener har siden 2011 været en del af og NOVANA overvågningen på renseanlæg. Østrogenerne består af de naturlige kvindelige hormoner østron og 17β-estradiol, og det kunstige hormon ethinylestradiol, der indgår i p-piller. Østrogenerne omdannes i kroppen inden udskillelse til forbindelser, som er langt mere vandopløselige end østrogenerne. Omdannelsen betyder, at stofferne let udskilles med urin, og bliver ført med urin og spildevand til renseanlæg. På renseanlæg kan der ske endnu en omdannelse, således at stofferne reaktiveres til de oprindelige østrogenforbindelser med deraf følgende risiko for østrogen effekt af stofferne i vandmiljøet. 4 Lægemidlerne som stofgruppe har meget forskellige kemiske egenskaber, og dermed forskellige miljømæssige egenskaber. Lægemidler og østrogener har indgået i overvågningen af både mekaniske renseanlæg og avancerede renseanlæg. Formålet med at overvåge mekaniske anlæg er blandt andet, at få mere detaljeret viden om hvilken påvirkning af miljøet man kan forvente fra spredt bebyggelse. Der bliver ikke analyseret for miljøfremmede stoffer på udledninger fra den spredte bebyggelse. Årsagen til dette er, at det er svært at udtage en repræsentativ prøve af spildevand fra spredt bebyggelse. Mekaniske renseanlæg har bundfældning, som er sammenlignelig med den rensning, der foregår i en bundfældningstank ved spredt bebyggelse. Derfor kan den viden, der opnås om udledning af lægemidler og østrogener fra mekaniske renseanlæg også anvendes til vurdering af udledningen af disse stoffer fra spredt bebyggelse Mål og krav Der er fastsat generelt miljøkvalitetskrav for 17β-østradiol på 0,1 ng/l i overfladevand og for antibiotikummet trimethoprim på 100 µg/l og 10 µg/l for hhv. ferskvand og marin 5. Ved vurdering af udledninger fra renseanlæg i forhold til miljøkvalitetskravet kan sammenligningen ikke foretages direkte, da der i punktkildeovervågningen er målt på punktkildens udløb og miljøkvalitetskravet gælder i selve vandløbene, søer eller havet Status og udvikling Tabel 3.4 viser middelkoncentrationer af lægemidler og østrogener i ind- og udløb på renseanlæg, samt reduktionsrater. I bilag 1.12 er analyseantal og fundhyppighed, der er til grund for beregningerne på ind- og udløb, angivet. Der er analyseret for tre østrogener på renseanlæggene. Ethinylestradiol er fundet i så små mængder, at en sammenligning mellem mekaniske og avancerede renseanlæg ikke lader sig gøre. Mængden af østron og 17-betaøstradiol reduceres med hhv. 15 % og 36 % fra indløb til udløb i mekaniske anlæg. Til sammenligning reduceres de to hormoner med hhv. 94 % og 96 % på de avancerede renseanlæg. Der er desuden analyseret for de tre antibiotikamidler sulfamethiazol, sulfamethoxazol og trimethoprim. Sulfamethiazol og trimethoprim reduceres med hhv. 13 % og 47 % i mekaniske anlæg og hhv. 36 % og 57 % i avancerede renseanlæg. Sulfamethiazol og trimethoprim reduceres således mere effektiv i de avancerede renseanlæg end de mekaniske. Stoffet sulfamethoxazol er fundet i så få tilfælde i indløbet ved de lavteknologiske anlæg, at en sammenligning mellem de to renseanlægstyper ikke kan foretages. Reduktionen af sulfamethoxazol i avancerede renseanlæg er beregnet til 47 %. 4 Ingerslev et al Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. BEK. Nr af 25/08/ Punktkilder Renseanlæg

23 De smertestillende stoffer, ibuprofen og ibuprofens metabolit 2-hydroxyibuprofen, reduceres med hhv. 36 % og 23 % i mekaniske anlæg. Til sammenligning reduceres de to stoffer begge med 98 % i avancerede renseanlæg. Det samme billede ses for paracetamol, der reduceres med hhv. 8 % i mekaniske anlæg og 100 % i avancerede anlæg. Salisylsyre, aktivstof i aspirin, reduceres også med 99 % i avancerede anlæg, mens 47 % fjernes i mekaniske anlæg. Furosemid, der er et vanddrivende middel, der bl.a. anvendes ved forhøjet blodtryk, reduceres med 31 % på mekaniske anlæg, mens reduktionen på avancerede anlæg er på 57 %. Cimetidin er et middel, der benyttes til bl.a. behandling af mavesår, findes med en hyppighed på 43 % og 35 % i hhv. mekaniske og avancerede renseanlæg (se bilag 1.12). Reduktionen af cimetidin er i denne analyse højest på det mekaniske anlæg med 18 %, hvor reduktionen på avancerede anlæg er beregnet til 5 %. Generelt er de fundne koncentrationer i indløbet på begge anlægstyper relativt lave, hvilket vil påvirke beregningerne. Yderligere datamateriale forventes at bringe mere viden om omsætningen af cimetidin på renseanlæg. Østrogener og smertestillende midler reduceres stort set totalt på avancerede renseanlæg, mens reduktionen på mekaniske anlæg er relativ lav. På baggrund af dette datagrundlag er der ikke noget, der tyder på, at antibiotikamidlerne fjernes mere effektivt på avancerede renseanlæg end mekaniske. Opgørelsen af lægemidler og østrogener i mekaniske og avancerede renseanlæg i Punktkilderapporten 2012, der indeholder data for , viser samme tendens som denne opgørelse, hvor data fra året 2013 er inddraget. Ud af den samlede spildevandsmængde, der ledes til renseanlæg, udgør den mængde, der ledes til mekaniske renseanlæg, kun ca. 2,5 %. Avancerede MBNDK anlæg renser til sammenligning knap 90 % af den samlede spildevandsmængde, der ledes til renseanlæg. Spredt bebyggelse, der må antages at have samme renseeffektivitet som mekaniske renseanlæg, udleder i ,2 mio. m 3 pr år, i forhold til de 641 mio. m 3, der tilledes renseanlæg. Spildevandsmængden fra den spredte bebyggelse udgør dermed kun ca. 1-2% af den spildevandsmængde, der renses på renseanlæg. Der er således tale om en forholdsvis lille spildevandsmængde, der renses på mekaniske renseanlæg eller i den spredte bebyggelse. Udviklingen går til stadighed mod lukning af lavteknologiske renseanlæg til fordel for højteknologiske og kloakering og forbedret rensning ved den spredte bebyggelse. Punktkilder Renseanlæg 23

24 Antallet af analyser, der indgår i beregningerne er vist i bilag Beregningsforudsætninger er beskrevet i bilag Bilag 1.12 viser endvidere hvilke renseanlæg, der indgår i beregningerne. Tabel 3.4. Middelkoncentration af lægemidler og østrogener i indløb og udløb og reduktionen mellem disse fra renseanlæg i perioden Antal analyser, der indgår i beregningen og analyseantal over detektionsgrænsen er angivet i bilag (-) for få data til beregning Mekaniske anlæg Avancerede anlæg Middel Reduktion Middel Reduktion Indløb Udløb Indløb Udløb Østron (ng/l) 17β-østradiol (ng/l) Sulfamethiazol (µg/l) Sulfamethoxazol (µg/l) Trimethoprim (µg/l) Ibuprofen (µg/l) 2-hydroxyibuprofen (µg/l) Paracetamol (µg/l) Salicylsyre (µg/l) Furosemid (µg/l) Cimetidin (µg/l) 77,5 66,2 15 % 81,9 5,1 94 % 8,4 5,3 36 % 71,1 2,6 96 % 2,7 2,4 13 % 1,6 1,1 36 % ,127 0, % 0,014 0, % 0,096 0, % 14,6 9,4 36 % 9,6 0,2 98 % 38,4 29,8 23 % 35,1 0,7 98 % 39,2 36,1 8 % 120,5 0,1 100 % 16,3 8,7 47 % 40,3 0,2 99 % 30,5 21,2 31 % 26,0 11,1 57 % 0,012 0, % 0,008 0,007 5 % 24 Punktkilder Renseanlæg

25 4. Særskilte industrielle udledninger 4.1 Basisoplysninger Ved industrielle udledninger med særskilt udledning forstås virksomheder i traditionel forstand, deponeringsanlæg og jordforureninger (afværgeforanstaltninger), som har en udledning på over 30 PE til vandløb, søer eller havet. Forurenet grundvand fra afværgepumpninger indgår i opgørelserne fra I opgørelsen indgår ikke kølevand medmindre, der indgår eller potentielt indgår tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer i udledningen. Udledninger fra virksomheder, der udelukkende udleder uforurenet overfladevand, er heller ikke medregnet. Opgørelsen omfatter oplysninger om de udledte mængder af spildevand, kvælstof, fosfor og organisk stof målt som BI5. Bilag 2 viser udledningerne fra de enkelte virksomheder i Tungmetaller og miljøfremmede stoffer indgår ikke i denne opgørelse, da forskellen mellem brancher og de enkelte virksomheder produktioner er så store, at det ikke giver mening at beregne den samlede udledning af metaller og miljøfremmede stoffer for et enkelt år. I NOVANA MFS temarapport findes en opgørelse over hvilke metaller og miljøfremmede stoffer, der indgik i NOVANA overvågningen i perioden , samt beregninger af den samlede årlige udledning af disse stoffer i perioden. Oplysningerne om industri stammer fra databasen WinSpv. Kommunerne og Miljøstyrelsen har ifølge dataansvarsaftalen 7 ansvaret for indberetningen og i 2013 blev der indberettet oplysninger om 187 særskilte udledninger af næringsstoffer og organisk stof fra virksomheder i WinSpv databasen. I 2010, 2011, 2012 var der registreret oplysninger i databasen for hhv. 197, 178 og 187 virksomheder med særskilt udledning. Det varierende antal registreringer betyder ikke, at der de pågældende år er et varierende antal industrier med særskilt udledning, eller at industrier med særskilt udledning er blevet tilkoblet offentlig rensning. Der er i stedet tale om forbedret registrering i databasen. Det vurderes, at miljømyndighedernes indberetning kan forbedres yderligere. 4.2 Organisk stof, næringsstoffer og spildevandsmængder Relevans Organisk stof omsættes i vandmiljøet under forbrug af ilt, og udledning heraf kan dermed føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv. Kvælstof og fosfor giver især i søer og kystvande næring til øget vækst af alger som nedsætter lysgennemtrængningen til skade for bundplanterne. Når algerne dør, synker de til bunds og omsættes under forbrug af ilt. Udledning af næringsstoffer kan således indirekte føre til iltmangel til skade for dyre- og planteliv Mål og krav Vandmiljøplan I (1987) satte som mål for særskilte industrielle udledninger, at de årlige næringsstofudledninger skulle nedbringes til henholdsvis ton kvælstof og 600 ton fosfor. Både målet for kvælstof og fosfor er opnået, dette er sket i hhv Vandmiljøplan II fra 1998 og Vandmiljøplan III fra 2004 havde ingen specifikke krav til punktkilderne Status og udvikling Udledningen af næringsstoffer, organisk stof og spildevand fra særskilte industrielle udledninger i 2013 fremgår af Tabel 4.1. Udviklingen i de samlede udledninger siden 1989 er vist i Figur 4.1 og Figur DCE (2014). NOVANA Temarapport om miljøfremmede stoffer og metaller (ikke udgivet). 7 Punktkilder Særskilte industrielle udledninger 25

26 Tabel 4.1. Samlede udledning af næringsstoffer, organisk stof og spildevandsængde udledt fra særskilte industrielle udledninger i Parameter Udledt mængde Kvælstof, total-n ton 271,4 Fosfor, total-p ton 22,8 Organisk stof, BI5 ton 679,3 Vand, m Figur 4.1. Udvikling i den samlede mængde kvælstof udledt fra særskilte industrielle udledninger, Målet i vandmiljøplan I er vist. 26 Punktkilder Særskilte industrielle udledninger

27 Figur 4.2..Udvikling i den samlede mængde fosfor udledt fra særskilte industrielle udledninger, Målet i Vandmiljøplan I et vist. Figur 4.3. Udvikling i den samlede mængde organisk stof målt som BI5 udledt fra særskilte industrielle udledninger, Punktkilder Særskilte industrielle udledninger 27

28 Figur 4.4 Udvikling i den samlede spildevandsmængde udledt fra særskilte industrielle udledninger, Udledningen af organisk stof og næringsstoffer er blevet stærkt reduceret siden 1987, hvor Vandmiljøplan I trådte i kraft. En stor del af reduktionen skyldes, at mange virksomheder gennem årene er blevet tilsluttet renseanlæg eller af anden årsag har indstillet den direkte udledning til vandområderne. Derudover kommer et væsentligt bidrag til reduktionen fra virksomhedernes anvendelse af renere teknologi sammen med forbedrede rensemetoder. At rensemetoderne er blevet forbedret ses ved at spildevandsudledningen siden 1989 er reduceret med 53 %, mens rensningen af hhv. kvælstof, fosfor og organisk stof opgjort som BI5, i samme periode er reduceret med 96 %, 98 % og 98 %. Siden 2004 har udledningen af næringsstoffer og organisk stof stort set været uforandret. Den samlede mængde spildevand, som udledes, er i væsentligt omfang bestemt af ydre faktorer som f.eks. det producerede produkt og størrelsen af denne, antallet af virksomheder inden for de enkelte brancher, tilslutning af virksomheder til renseanlæg osv.. Spildevandsmængden er derfor ikke et entydigt mål for hverken miljøbelastning eller produktionen på den enkelte virksomhed. Den udledte spildevandsmængde i perioden 1989 til 2013 reduceres ikke proportionalt sammenlignet med reduktionen i udledningen af kvælstof, fosfor og organisk stof i samme periode. De indberettede udledte mængder næringsstof og organisk stof 2013 for de enkelte virksomheder er vist i bilag Punktkilder Særskilte industrielle udledninger

29 5. Regnbetingede udledninger 5.1 Basisoplysninger Ved regnbetingede udløb (RBU) forstås det spildevand, der udledes via regnvandsudledninger til vandløb, søer og havet fra arealer, såsom tagflader, veje, stier og pladser, der er tilsluttet et kloaknet. De regnbetingede udløb kan opdeles i to typer. De separatkloakerede udledninger, der kun indeholder regnvand fra overflader, og fra fælleskloakerede områder overløb, der består af en blanding af overfladevand og spildevand. En del af de regnbetingede udledninger er tilsluttet et bassin før udledning til vandløb, søer eller havområder. Formålet med bassinerne er, at reducere udledningen af næringsstoffer og organisk stof ved bundfældning, og at skabe en forsinkelse i forbindelse med regn, så eventuel hydraulisk påvirkning i især vandløb bliver minimeret. Tabel 5.1 viser en opgørelse over hvor stor en andel af de regnbetingedeudløb, der har tilknyttet bassiner og hvor stort et oplandsareal de forskellige regnbetingede udledninger har. Tabel 5.1. Opgørelse af bassiner og tilhørende arealer pr. kloakeringstype i Den andel af regnbetingde udledninger, der ikke har tilknyttet oplysninger om type eller hvor stort et areal der er tilknyttet, er angivet. Befæstede arealer er den andel af arealerne, der er belagt med asfalt, fliser eller lign. Kloakeringstype Antal udløb Total arealer i ha. Befæstede arealer i ha. i alt % af antal bygværker med bassin i alt % af arealer med bassin antal uden angivelse af areal i alt % af arealer med bassin antal uden angivelse af areal Fælles Separat Ikke oplyst I alt Opgørelsen omfatter oplysninger om de udledte mængder af spildevand, næringsstoffer og organisk stof i 2013, samt en tidsserie over de årlige udledninger i perioden Oplysninger om tungmetaller om miljøfremmede stoffer udledt fra regnbetingede udledninger er at finde i NOVANA MFS temarapport I NOVANA MFS Temarapporten findes en opgørelse over hvilke metaller og miljøfremmede stoffer, der indgik i NOVANA overvågningen i perioden , samt beregninger af den samlede årlige udledning af disse stoffer i perioden. Oplysningerne om RBU stammer fra databasen PULS. Kommunerne har ansvaret 9 for at indberette og opdatere RBU-data til denne database. RBU data for 2013 anses for at være i en bedre kvalitet end de hidtidige data. Før 2013 blev RBU-udledninger beregnet på baggrund af dels indberettede oplands- og bygværksdata fra 2006 og dels på senest opdaterede stamdata i daværende database WinRis. Der arbejdes til stadighed på at forbedre datakvaliteten. Tabel 5.1 viser bl.a., at ca. 500 bygværker ikke har en korrekt angivelse af kloakeringstypen. Ca bygværker ikke har et tilknyttet areal, heraf er dog en stor del, som kommunerne af beregningstekniske grunde har samlet i et udledningspunkt. På nogle bygværker, er der byttet om på totalareal og befæstet areal. Disse og andre mangler i stamdataoplysningerne forventes at blive opdateret ved næste indberetning i PULS. 8 DCE (2014). NOVANA Temarapport om miljøfremmede stoffer og metaller (ikke udgivet). 9 Punktkilder Regnbetingede udledninger 29

30 5.2 Organisk stof, næringsstoffer og spildevandsmængder Relevans Fra overløb fra fælleskloakerede områder, der udleder til vandløb, sø eller hav, forekommer der overløb under regn. Disse overløb kan give skadevirkninger i vandløbene. De akutte skadelige påvirkninger omfatter hydrauliske skader som bortskylning af fauna, giftpåvirkning fra ammoniak, et stort efterfølgende iltforbrug samt uæstetiske forhold som følge af udledningen. Opgørelsen af den årlige belastning med næringsstoffer er således ikke særlig anvendelig ved vurdering af miljøpåvirkning af vandløb. For søer og havområder er den årlige belastning af næringsstoffer mere relevant, da det ikke er de akutte effekter, der er mest betydende, men derimod den øgede vækst af alger som følge af den samlede belastning med næringsstoffer. Overløb nær badestrande og i badevandssøer kan dog give akutte hygiejniske problemer Mål og krav Der er ikke opstillet landsdækkende mål for reduktion af belastningen fra de regnbetingede udløb, men i udkast til vandplanerne er der peget på ca. 790 overløbsbygværker, hvor der skal foretages en indsats over 1. og 2. planperiode, som løber frem til hhv. år 2015 og Status og udvikling Udledningen af næringsstoffer, organisk stof og spildevand fra regnbetingede udløb i perioden er vist i Tabel 5.2. Værdier for et konkretår er vist. Det enkelte års udledning fra regnbetingede udløb er stærkt afhængig af årets nedbør. Meget nedbør over et år giver en større årlige udledning af næringsstoffer og organisk stof, end den årlige udledning i et år med mindre nedbør. Tabel 5.2. Samlede mængder næringsstoffer, organisk stof og spildevand udledt fra regnbetingede udløb beregnet på et konkretårs nedbør i årene Fra 2012 til 2013 har der reelt ikke været så stor forøgelse i udledningen som det fremgår af figuren. Der er i stedet tale om et forbedret datagrundlag. Parameter Udledt mængde Kvælstof, total-n ton Fosfor, total-p ton Organisk stof, COD ton Vand 1000 m Nedbør mm For at se hvilken effekt fysiske ændringer i kloaksystemet, såsom bassinudbygning og separering, medfører, er det nødvendigt at beregne den årlige udledning som et normal år. Tabel 5.3 viser udledningen fra regnbetingede udløb for 2013 beregnet som et normal år. Figur 5.1 til Figur 5.4 viser en tidsserier hvor alle årene er beregnet som normalår, dvs. at beregningen antager, at den samme nedbørsmængde er faldet alle årene. Herved kan en udvikling over årene aflæses i figurerne. 30 Punktkilder Regnbetingede udledninger