Lokalplanens formål er, at give mulighed for boliger i form af punkthusbebyggelse.

Transkript

1

2 DN Silkeborg Silkeborg Kommune Byrådet Søvej Silkeborg Vedr. Silkeborg Kommunes lokalplanforslag for Søhaven. Lokalplanens formål er, at give mulighed for boliger i form af punkthusbebyggelse. Inden for det lokalplanlagte område gives der mulighed for, at opførelse af 3 punkthuse i varierende etagehøjde fra 3 etager til 7 etager svarende til en bygningshøjde fra maksimum 13 meter til maksimum 27 meter Med lokalplanforslag ønsker Silkeborg Kommune at reducere den eksisterende søbeskyttelseslinje for lokalplanområdet. Samtidig vil den eksisterende lokalplan blive ophævet, på de arealer der er omfattet af nærværende lokalplan Ophævelsen sker ved den endelige vedtagelse af lokalplanen og offentliggørelsen heraf. Ophævelse af eksisterende lokalplan Det skal i den sammenhæng bemærkes, at den tidligere udarbejde Lokalplan som blev vedtaget af Silkeborg Byråd den 30. april 2003 havde til formål, at opføre 4 punkthusbebyggelser i 4-5 etager svarende til en byggehøjde på maks. 16 meter, inden for samme område/lokalplangrænse som den nu offentliggjorte lokalplan Samtidig med vedtagelsen af lokalplan meddelte Silkeborg Kommune dispensation fra lokalplanens søbeskyttelseslinje til opførelse af de planlagte punkthuse. Efter at være forelagt forslaget til lokalplan afviste den daværende Skov- og Naturstyrelse i brev af 24. feb. 2003, at ophæve søbeskyttelseslinjen indenfor lokalplanområdet. Som begrundelse herfor henviste styrelsen til, at det først og fremmest af landskabelige grunde findes uheldigt at arealet nærmest søen udnyttes så massivt, som lokalplanen lægger op til. Styrelsen henviste endvidere til, at Århus Amt overfor Skov- og Naturstyrelsen ikke har kunnet anbefale, at beskyttelseslinjen ophæves. Silkeborg Kommune blev herefter henvist til at behandle sagen efter Naturbeskyttelseslovens 65, stk. 2, med klageadgang til Naturklagenævnet. Med afgørelse af 12. dec omgjorde et flertal på 9 af Naturklagenævnets medlemmer Silkeborg Kommunes dispensation af 28. aug fra søbeskyttelseslinjen til opførelse af den omtalte punkthusbebyggelse til et afslag. Eksisterende og fremtidige forhold Området fremstår i dag som et græsklædt område med store opstammede træer. Frøbækken løber gennem området som en åben bæk. Søbredden fremstår mod øst af en bræmme af rørsump og mod vest en mere åben søbred ud mod søen.

3 Det lokalplanlagte område ligger inden for sø- og åbeskyttelseslinjen. Formålet med naturbeskyttelseslovens 16 er at sikre søer og åer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv Det er DN Silkeborgs opfattelse, at det lokalplanlagte byggeri er meget bastant og markant i landskabet ved Silkeborg Langsø. Projektet indebærer en væsentlig tilsidesættelse af Naturbeskyttelseslovens 16, der har til formål at sikre en fornuftig balance mellem et givet byggeri og det omgivende landskab, hvilket ikke synes at være tilfældet med den foreslåede placering af nærværende punkthusbebyggelse. En bebyggelse der, i forhold til den tidligere lokalplan for området, indebærer en væsentlig forøgelse af etagehøjden svarende til 7 etager og en bygningshøjde på 27 meter. Med den allerede reducerede søbeskyttelseslinje indenfor det lokalplanlagte område, som skyldes hensynet til den eksisterende omgivende bebyggelse må det forudsættes, at der principielt endelig er gjort op med muligheden for byggeri indenfor den eksisterende beskyttelselinje. Dette indebærer, efter DN s opfattelse, at der kun i ganske særlige tilfælde bør meddeles dispensation fra en allerede reduceret søbeskyttelseslinje. Som det fremgår, er der i den foreliggende sag tale om et meget markant byggeri indenfor beskyttelseslinjen til realisering af kommunens lokalplanlægning. Silkeborg Langsøs midterbassin er beliggende midt i byen og har stor rekreativ betydning og dermed en høj beskyttelsesværdi. Den ansøgte punkthusbebyggelse vil medføre en massiv fortætning af bebyggelsen omkring søen og samtidig en meget markant ændring af samspillet mellem grønne arealer og den bymæssige bebyggelse på søens nordlige side. DN finder, at der herved sker et så omfattende indgreb i de hensyn, som søbeskyttelseslinjen skal varetage, at det ansøgte byggeri ikke bør tillades. En dispensation til det omhandlede byggeri vil således være alt for vidtgående set i forhold til den hidtidige praksis for dispensation fra søbeskyttelseslinjen. Det er foreningens vurdering, at der med kommunens forslag til lokalplan er skabt nogle uheldige perspektiver for den fremtidige forvaltning af kommunens sønære arealer. Dertil kommer, at planforslaget kan skabe præcedens for lignende byggeplaner på tilsvarende sønære lokaliteter. DN Silkeborg mener ikke, at et så markant byggeri indenfor den eksisterende søbeskyttelseslinje bør tillades. Hensynet til det omgivende sølandskab og den eksisterende bebyggelse langs Sølystvej bør indgå med langt støre vægt i den fysiske planlægning, end det er tilfældet med det foreliggende lokalplanforslag. Frøbækken I lokalplanen indgår en bebyggelse projekteret oven på det eksisterende vandløb Frøbækken, hvilket forudsætter at vandløbet rørlægges på en ca. 75 meter lang strækning. Dette indebærer en generel forringelse af miljøtilstanden, da vandløbet hermed ikke længere kan fungere som levested for det dyre- og planteliv der er tilknyttet Frøbækken. Vandløbet har i dag stor betydning som opholdsvand for fredfisk i isvintre og er ligeledes et vigtigt fødesøgningsområde for bl.a. odder og isfugl. For DN Silkeborg er der ingen tvivl om, at en rørlægning vil betyde en væsentlig forringelse af vandløbet som levested og fødesøgningsområde for det dyre- og planteliv der i dag er knyttet til Frøbækken. Fældning af bevaringsværdige træer I området findes nogle flotte og bevaringsværdige træer fortrinsvis rødel, egetræer og kastanje, hvoraf flere planlægges fældet i forbindelse med realiseringen af byggeriet. 2

4 Habitatdirektivets bilag 4-arters tilknytning til lokalplanområdet I området er der registreret fire arter af flagermus som troldflagermus, dværgflagermus, brunflagermus og vandflagermus, hvoraf særligt trold- og dværgflagermus er knyttede til lokalplanområdet. Arterne er set fouragerende på lokaliteten, hvor de vigtigste fourageringsområder var de ældre egetræer og kastanjetræet i områdets østlige del samt elletræerne centralt i området. Lokalplanområdet udgør således et velegnet levested for flagermus. Flere af de eksisterende træer er egnede for flagermus som raste- eller yngleområder og det kan ikke udelukkes, at trold- og/eller dværgflagermus anvender hulhederne i træerne året rundt. Såfremt nogle af de flagermusegnede træer fældes, kan det indebære, at individer af trold- og/eller dværgflagermus som måtte benytte disse træer, flytter fra lokalplanområdet. Det skal bemærkes, at alle flagermusarter er omfattet af Habitatdirektivets bilag 4 Den østlige del af lokalplanområdet omkring Frøbækkens udløb vurderes at udgøre en vigtig habitat for odder og isfugl i isvintre og generelt som en del af spredningskorridoren for odder. Odderen er ligeledes omfattet af Habitatdirektivets bilag 4. Habitatdirektivets bilag IV indebærer en streng og restriktiv beskyttelse af de arter som er omfattet af bilaget og omfatter forbud mod ødelæggelse af yngle- og rasteområder for disse arter samt en beskyttelse af de steder, hvor disse arter yngler eller opholder sig for eksempelvis at overvintre. Det kan være f.eks. være hule træer, hvor flagermus opholder sig. Anden udnyttelse af det lokalplanlagte område Sidst men ikke mindst skal det bemærkes, at det lokalplanlagte p.t. står under vand som følge af de store nedbørsmængder og at et evt. byggeri på grunden sandsynligvis vil indebære en opfyldning på arealet og dermed en forøgelse af byggehøjden for den planlagte punkthusbebyggelse. Med de forventede klimaændringer må det formodes, at der i fremtiden kommer mere nedbør og dermed en yderligere vandstandsstigning i søen. Derfor skal man ikke bygge så sønært, som det her er tilfældet, men lade de sønære områder friligge som bufferzoner for øgede vandmasser og at området her, når vandstanden tillader det, får lov at henligge som grønt åndehul og rekreativt frirum for områdets beboere og byens borgere. DN Silkeborg kan under ingen omstændigheder anbefale det foreslåede byggeri indenfor det lokalplanlagte område Med venlig hilsen Bo Ryge Sørensen, bestyrelsesmedlem i DN Silkeborg 3

5

6 Fra: Lotte Jensen Sendt: 29. februar :57 Til: (F0141) Emne: Høringssvar til byggeri"søhaven", vedr. Silkeborg Kommunes Lokalplanforslag Hermed høringssvar til Søhaven lokalplanforslag : Som grundejer og beboer på Sølystvej 9, er vi målløse over, hvordan man kan planlægge, at bygge et sådant fyrtårnsbyggeri, fyrtårne hører til på de åbne vidder og ikke i vores smukke midtby. Et sådant massivt byggeri vil fuldstændig ødelægge denne smukke naturplet, som mange nyder godt af, bla. Folk der kommer og bader, tager solbad, holder picnic, sætter deres mindre både i vandet, turister som kommer til denne smukke plet i midtbyen og tager en overnatning i deres Autocamper, vores fantastiske Riverboat arrangement, hvor man også nyder godt af dette frirum i midtbyen. Silkeborg Kommune ønsker, at skabe en portvirkning til Alderslyst, hvorfor skal Alderslyst plastres til med sådan et fæstningsværk, hvorfor skal vi ikke bevare denne åbne naturplet i midtbyen, som er med til, at gøre Silkeborg til en af Danmarks smukkeste byer. Hver dag har vi den store fornøjelse, at have besøg af fiskehejren, sommetider endda 2 stk., en odder har vi tillige set og den smukke isfugl og flagermus holder også til her og selvfølgelig ænder, moskusænder og svaner. Dette fantastiske dyreliv vil blive ødelagt og forsvinde ved sådan et massivt byggeri. Hvad med de smukke, gamle, bevaringsværdige kastanietræer der står på grunden, ja man er meget naiv, hvis man ikke tror, at de vil lide overlast og desværre må fældes, under dette vanvittige, utilpassede byggeri. Hvad med Frøbækken som kommunen taler om, at rørlægge, den løber fra Sølystvej ud i Langsøen, den går igennem arealet, hvor man påtænker, at lægge byggeriet, man vil dog lade den løbe frit de sidste 30 m for naturens skyld. Det strider dog imod vandrammedirektivet og Silkeborg Kommunes egne retningslinjer. I denne efterårs/vinterperiode har vi haft massive oversvømmelser i vores have og ligeledes har arealet hvor byggeriet påtænkes været oversvømmet og omdannet til en stor sø, vi tænker, at niveauet vil blive hævet med flere meter, hvorefter byggeriet vil blive endnu højere og denne hævelse af niveau og byggeriet få en katestrofal indflydelse på grundvandstrykket til vores parcel og andres tillige. Tilbage i 2003 fik kommunen afslag fra Naturklagenævnet til et lignende byggeri, hvad har ændret sig siden da, har Silkeborg Kommune slet ingen respekt for en sådan afgørelse? Dette fyrtårnsbyggeri vil også give meget store, generende indbliksgener hos os og andre naboer, genboer, forårsage store, alvorlige sætningsskader på vores ejendom, desuden vil vores ejendom falde i værdi. Udover dette, passer fyrtårnsbyggeri ikke ind i den øvrige byggestil her på Sølystvej. Med dette håber vi, at vi denne gang kan få et seriøst svar på vores spørgsmål, vedr. dette utilpassede storhedsvanvids byggeri. Med venlig hilsen Michael Elstrøm Jensen & Liselotte Jensen Sølystvej Silkeborg

7 Silkeborg d. 29/ Vedr. Silkeborg Kommunes lokalplansforslag Vi henvender os i forbindelse med byggeprojektet i lokalplansforslag Som beboere og grundejere på Sølystvej 10 forholder vi os meget kritisk til projektet på grunden af flere årsager. Vi ser byggeriet som meget omfattende på en grund af den størrelse, fordi det vil påvirke både søbredden og hele nærområdet i høj grad! Tegningerne i lokalplansforslaget virker meget overdimensionerede og vi ser det urealistisk at bl.a. de gamle træer kan bevares, når der opføres et byggeri af den størrelse. Desuden har grunden været kraftigt oversvømmet i lange perioder denne vinter. Disse oversvømmelser vil fortsætte i stigende grad i fremtiden. Vores bekymring går derfor på, at det er urealistisk at opføre projektet uden at påføre jord. Konsekvenserne af dette vil bl.a. være: - at byggeriet forhøjes yderligere og dermed blive endnu højere end bebyggelserne i nærområdet. - at der lægges pres på grundvandet, således at det risikerer at stige op i de omkringliggende haver og kældre. Desuden vil søbredden i kraftig grad blive ændret og byggeprojektet går dermed ind og påvirker naturen direkte. Naturområdet er med dens beliggenhed en unik måde at opleve naturen på midt i byen bl.a. med mulighed for at se isfugle, oddere og fiskehejre. Vi frygter, at disse dyr vil søge væk i forbindelse med et så omfattende byggeri. Vi ser et stort udviklingspotentiale med mange forskellige muligheder i området for alle byens borgere et rekreationsområde. Der er mange lejlighedsbyggerier i nærområdet med bl.a. børnefamilier. Dette er et sted, hvor der er mulighed for at opleve søen helt tæt på og bl.a. soppe, da vandet i de senere år er blevet renere. Hvis man kigger mod Aarhus Kommune, så tilbyder de netop deres borgere forskellige grønne områder som fx bålsteder, naturlegepladser og udendørs fitnessudstyr små pladser, der gratis kan benyttes til forskellige arrangementer i borgernes hverdag fx børnefødselsdage, familieudflugter, madpakkested for

8 Silkeborg d. 29/ institutioner og turister. Silkeborg Kommune har hermed en oplagt mulighed for at tilbyde sine borgere tilsvarende attraktivt for tilflyttere og en gevinst for byens borgere. Området på grunden er nu en motorvej for motionister i alle aldre cyklister, gående og løbende. Det er altså et område som vil mistes for flere end blot naboerne! Det undrer os i høj grad, at projektet fra 2003, som blev skudt ned af DN tilsyneladende er glemt hos Silkeborg Kommune. Forklaringer om, at nuværende projekt ligger længere væk fra sølinjen end tidligere projekt, er i vores øjne en bortforklaring. Endnu engang må vi henvise til tegningerne over projektet, der virker dybt urealistiske ift. faktuelle mål. Vi håber, man vil se på sagen med stor alvor og tage sagen fra 2003, samt borgernes bekymringer med i betragtning. Med venlig hilsen Line Lund Jørgensen og Jacob Vind Christiansen Sølystvej 10

9

10

11

12

13

14

15

16 Klage vedrørende Sag emn Til Silkeborg Kommune Klage vedrørende Sag emn På bagggrund af Dansk Naturfredningforenings indsigelse og deres argumenter ser jeg absolut ingen grund til at dispensere fra søbeskyttelseslinien og bygge et så stort og tæt byggeri, der vil skade sø og det dyreliv der på grunden findes. Der er et unik dyreliv, som vil blive ødelagt hvis der gives dispensation og der bygges på denne grund. Jeg støtter fuldstændig Dansk Naturklagenævns afgørelse fra 2003 om at der ikke kan bygges på den grund. Intet er ændret siden 2003, kun at søen er blevet større og grunden mindre, hvilket yderligere understreger at der ikke kan bygges. Vi må værne om vores sølinier i Danmark som er helt unikke og rummer en fantastisk fauna og flora. Et andet aspekt, der ikke har været taget i betragtning er at den "byggegrund" ikke længere har den størrelse, som den engang havde, idet der har været store klima forandringer i Danmark, og søen stiger, hvilket vil gøre/har gjort at der er endnu mindre at bygge på og at byggeriet vil komme endnu tættere på en sølinie, det kan ikke være acceptabelt. Ser frem til at I trækker jeres forslag tilbage om at bygge på denne grund. Med venlig hilsen Tine Hjort Sølystvej Silkeborg

17 1. marts 2016 Til Silkeborg Byråd Søvej Silkeborg Høringssvar angående Lokalplan ,Søhaven, et område til boligformål og grønt område ved Sølystvej/Ansvej På et bestyrelsesmøde den 25.februar blev Søhaven drøftet. De foreslåede bygninger er umiddelbart ganske flotte, men passer de til stedet? Ganske vist afpasses højden til villaerne ved Langsøen, men er det nok? Den højeste bygning er 7 etager. Dertil kommer at byggestilen skiller sig kraftigt ud fra villaerne samtidig med at den hvide farve er meget dominerende på så store bygninger. Helst foretrak vi, at der blev et naturområde, men det er svært, når grunden er solgt til byggeri. Under alle omstændigheder foreslås en maksimal højde på 5 etager og byggeriet skal ikke af den grund være mere kompakt og højden skal ikke være ens. Med Venlig Hilsen Else Marie Lindblom Formand for Bevaringsforeningen For Silkeborg Kommune Elsemarie.lindblom@gmail.dk Tlf Else Marie Lindblom formand Grauballe Gudenåvej 16 st Silkeborg Tlf: Vagn Brostrup Jensen næstformand Teglværksvej Gjern Tlf: Jytte Thorndahl kasserer Johannes Jensensvej 19, Toustrup 8641 Sorring Tlf: Poul Færk Magnussen sekretær Drewsensvej 70, Silkeborg Tlf: Aksel Lindballe best.medlem Johannes Jensensvej 19, Toustrup 8641 Sorring Tlf:

18 Kære redaktør Der er kommet et nyt høringssvar på Forslag Lokalplan og kommuneplantillaeg 36 - Se mere her: Til dette indlæg er der også vedhæftet følgende fil(er): Indsigelse mod forslag til lokalplan og kommuneplan 36.docx Formular indhold: Jørgen Madsen Enhedslisten Lysbrogade Silkeborg jorgen.madsen@silkeborg.dk Silkeborg afdeling silkeborg.dk Indsigelse mod forslag til lokalplan og kommuneplan 36 Indledende vil vi understrege, at vi synes, at det foreslåede byggeri er flot og giver området et arkitektonisk løft, når der nu skal bygges på et område, hvor det ellers havde været oplagt med en bypark. Men vi vil gerne gøre indsigelse imod, at den nuværende begrænsning på byggeri i fem etager ændres til syv. Fem etager er byens nuværende skala. Det eneste, der bryder det er det nye byggeri længere nord på ad Borgergade, som ikke er synligt fra Langsø. Det vil være langt mere dominerende at bygge i syv etager lige ned til Langsø. Det er således ikke korrekt, når det anføres i lokalplansforslaget, at: Bebyggelsen er dimensioneret så den fanger byens nuværende skala og samtidig skaber en byport mod Alderslyst. Dette ses ved at bebyggelsen mod øst påtænkes opført i 3 etager, der relaterer sig til villabebyggelsen på Sølystvej, mens bebyggelsen mod Borgergade påtænkes opført i 7 etager, som vil skabe en byport til Alderslyst. Søhaven set i forhold til byens skala - set fra Viborgbroen. Denne illusion opnås kun ved at tage forskud på, at der gives tilladelse til at bygge i syv etager på hjørnet af Borgergade og Ansvej. Ja, det fremgår endda af det indsatte foto. Parkering Det fremgår af lokalplansforslaget, at der skal anlægges 40 parkeringspladser mellem bebyggelsen og Sølystvej. Det er vist en almindelig opfattelse i såvel byrådet som blandt borgere i almindelighed, at den bedste placering af parkerede biler i bymidten er under jorden. Det bør selvfølgelig også ske ved dette byggeri på en af de flotteste grunde i Silkeborg. Hvis man antager, at en p-plads fylder 11 m2, vil fjernelse af 40 p-pladser fra jordens overflade frigøre 460 m2, som kan bruges til at understøtte ambitionen om at sikre at der etableres et grønt område med parklignende karakter. Citeret fra Lokalplanens formål. Det vil også have den fordel, at der opsamles mindre regnvand, som skal bortledes. Samtidig vil man blive fri for nedenstående lidt fortænkte overvejelser om, hvordan man bevarer et søkig gennem en carportlignende overbygning af parkeringsarealet.

19 I forbindelse med lokalplanens udarbejdelse har særligt kikket fra Sølystvej været bearbejdet. Der har derfor været fokus på, at der fastsættes en maksimalhøjde på beplantningen på 1.20 m. mod Sølystvej, således at kikket fra Sølystvej mod søen sikres. Herudover at de overdækkede p-pladser beliggende nord for manøvrearealet mellem adgangsvejen og Borgergade skal udføres som en let konstruktion med søjler og tag, som sikrer at der er åben forbindelse mellem Sølystvej og søen. Taget vil desuden blive udformet som en grøn overdækning i mos-sedum eller lign., så overdækningen ligeledes bidrager som et rekreativt element i området og så områdets parkkarakter videreføres. Frøbækken Vi vil til gengæld rose lokalplanens ambition om at skabe et offentligt tilgængeligt, grønt område langs med Langsø, hvor der samtidig ændres mindst muligt i søbreddens naturlige fremtoning. Men vi er bekymrede for, at der ikke bliver ret meget tilbage af Frøbækken, når man se på kortbilagene. Selv om man skal være varsom med at tage et så skitseagtigt kort for pålydende, ser det ikke ud til, at der er ret meget tilbage, og det ser slet ikke uberørt ud, som det ellers fremgår af nedenstående citat fra lokalplansforslaget: Flere af de eksisterende træer og den eksisterende rørbevoksning langs søbredden bevares ligesom at Frøbækkens udløb/sydligste del skal fremstå uberørt. I forbindelse med lokalplanens realisering vil Frøbækken blive rørlagt med undtagelsen af den sydligste del/udløbet. Vi vil derfor foreslå, enten at Frøbækken ledes uden om byggefelterne (f.eks. mellem Borgergade og det yderste punkthus.), eller at kun det absolut mest nødvendige af bækken rørlægges. Det vil samtidig styrke områdets rekreative karakter. Bæredygtighed Det undrer os, at Bæredygtighedsværktøjet ikke er vedlagt lokalplansforslaget som bilag. Men det kan selvfølgelig skyldes, at det slet ikke har været i brug. Det er en nærliggende tanke, når man ser, hvor lavt ambitionsniveauet er i dette afsnit: Bæredygtighedstiltag: I Silkeborg Kommune skal alle lokalplaner indeholde bestemmelser som sikrer, at nye områder planlægges efter udvalgte bæredygtighedsprincipper. Lokalplanen vil med forskellige tiltag bidrage til at skabe en bæredygtig udvikling. Eksempelvis vil der med lokalplanprojektet benyttes eksisterende jord i byzone, som vil medvirke til at byen fortættes fremfor, at nye arealer med jomfruelig jord inddrages til by-formål. Samtidig vil den bymidtenære placering medvirke til, at beboere er tæt på bylivet, herunder indkøbsmuligheder, jobmulighederne, service, grønne områder, som kan mindske behovet for transport. Der er faktisk ikke nogen aktive tiltag nævnt. Kun en beskrivelse af fordelene ved Søhavens placering. Hvis dialogen med bygherren på dette område ikke er overstået, kunne man inddrage bæredygtighed ved valg af byggematerialer eller vedvarende energiformer. På vegne af Enhedslisten i Silkeborg Jørgen Madsen, Lysbrogade 23, Silkeborg Med venlig hilsen Silkeborg Kommune

20 Fra: Peter Mohr Christensen Sendt: 14. januar :56 Til: (F0141) Emne: Museum Silkeborgs bemærkninger til lokalplansforslag Teknik- og Miljøafdelingen 14. januar 2016 Rådhuset Søvej Silkeborg Vedr. forslag til lokalplan for Søhaven og tillæg nr. 36 til Silkeborg Kommuneplan Museum Silkeborg har ingen indsigelser til lokalplanforslaget. Undertegnede har foretaget en arkivalsk gennemgang af det berørte areal. Der er ikke på forhånd registreret fund eller fortidsminder inden for selve lokalplansområdet. Området omkring Søhaven er præget af bymæssig bebyggelse, hvor beboelse og industri er opført i perioden før det blev kutyme, at der ved udstykninger automatisk blev forundersøgt før byggemodningen gik i gang. Der er derfor kun foretaget ganske få arkæologiske udgravninger i området. Karakteren af de arkæologiske registreringer i fund og fortidsminder bærer således præg af den lave arkæologiske aktivitet. Der er dog, som det kan ses på kortet herunder, registreret en del lokaliteter langs bredderne af Langsøen. Der er primært tale om bopladser fra stenalderen (røde pletter). Der er både tale om gamle overfladeopsamlinger af flint (sb.nr. 6 og 10) og bopladser med større kulturlag undersøgt af museet de seneste år (sb.nr. 50 og 52). Tager man både den gamle og nye pladser i betragtning, er der meget, der tyder på, at Maglemosekulturens bopladser har ligget som perler på en snor langs bredderne af Langsøen. Registrerede lokaliteter langs Silkeborg Langsø. Senest har museet udgravet store områder med bopladser fra jægerstenalderen ved nr. 50 og 52. På Ortofotoet fra 1954 herunder ses det, at området tidligere har været bebygget. Det må derfor anses som sandsynligt, at dele af området er forstyrret af denne bebyggelse. Det er ikke helt klart, hvor stor en del af det berørte område, som er forstyrret det kan derfor ikke afvises, at der er bevarede fortidsminder på arealet.

21 Basic cover 1954 med tidligere bebyggelse på arealet. Som det fremgår af de Høje Målebordsblade ligger området på begge sider af en mindre bæk, der afvander et større moseområde (se herunder). Dette moseområde har muligvis i stenalderen været en mindre sø. En oplagt placering for bopladser fra jægerstenalderen. En placering meget lig placeringen af en maglemoseboplads museet udgravede ved Sølund i 2014 (sb.nr. 52). Bebyggelsessituationen på arealet på de høje målebordsblade fra slutningen af 1800-tallet.

22 Ud fra topografien og de mange arkæologiske registreringer i området vurderes det, at det er muligt, at lokalplanområdet rummer skjulte fortidsminder, der vil kunne kræves undersøgt i henhold til museumslovens 27. Museum Silkeborg anbefaler derfor, at lokalplanområdet forundersøges i god tid inden anlægsstart, således at det kan afklares, om der findes forhistoriske anlægsspor, der kræver nærmere undersøgelse. En sådan forundersøgelse er frivillig, men vil kunne sikre, at museumsloven ikke overtrædes. Samtidig sikrer den mod at påbegyndte anlægsarbejder skal standses, hvis der fremkommer skjulte fortidsminder, med forsinkelse og fordyrelse af byggeriet til følge. Skulle der evt. være spørgsmål, står Silkeborg Museum naturligvis til rådighed. Med venlig hilsen Peter Mohr Christensen Museumsinspektør Mob pmc@silkeborgmuseum.dk MUSEUM SILKEBORG HOVEDGÅRDEN Hovedgårdsvej 7 DK8600 Silkeborg Tel