DANIDA I CENTRALAMERIKA
|
|
- Laura Therkildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DANIDA I CENTRALAMERIKA EN INDSATS FOR MILJØ, MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI
2 Centralamerika består af en klynge af syv lande med Bellize i nord og Panama i syd. Regionen er den fattigste på det amerikanske kontinent. Forside: Foto: Michael Daugaard / Scanpix Bagside: Skovarbejdere i Honduras / Foto: Nils Lund Pedersen
3 Foto: Jørgen Schytte Danida i Centralamerika 1 En opgave der kræver samarbejde og bistand Landene i Centralamerika byder på meget store forskelle og kulturel variation. Men de har også en række fælles træk og står over for udfordringer, som de vanskeligt vil kunne håndtere uden at gøre fælles front. Blandt disse udfordringer findes udbredt fattigdom og stor økonomisk ulighed, unge og skrøbelige demokratiske systemer, omfattende miljøproblemer, problemer med overholdelsen af menneskerettigheder, korruption, migration, diskrimination af oprindelige folk, organiseret kriminalitet og vold samt smugling af våben og narkotika. Samtidig er der gode forudsætninger for at skabe en positiv økonomisk udvikling, hvis regerings førelsen styrkes i landene. Danmark har sammen med en række regionale partnere valgt at fokusere på to udvalgte områder, hvor der er positive tendenser at spore, og hvor Danmark har stor ekspertise og erfaring. Det drejer sig om miljøforbedring samt styrkelse af demokrati og menneskerettigheder. Udviklingen i regionen må først og fremmest komme indefra og bero på regionens egne initiativer, folkelig deltagelse og politisk vilje til at skabe reelle fremskridt. Den danske bistand kan sammen med bistanden fra andre lande bidrage til at sætte skub i nogle af processerne.
4 2 Danida i Centralamerika Tal på fattigdommen Centralamerika er præget af fattigdom og social ulighed. Mange har næsten ingenting, mens et fåtal er meget rige. Den økonomiske vækst over det seneste årti er hovedsageligt kommet den rige befolkning til gode og er som helhed blevet ud hulet af vækst i befolkningstallet. Tabel 1. Indkomstfordelingen i de centralamerikanske lande Land Panama (år 2000) Guatemala (år 2000) Honduras (år 1999) El Salvador (år 2000) Nicaragua (år 2001) Costa Rica (år 2000) Belize (..) Danmark (år 1997) Fattigste 10 pct. af befolkningen 0,7 0,9 0,9 0,9 2,2 1,4.. 2,6 Rigeste 10 pct. af befolkningen 43,3 48,3 42,2 40,6 33,8 34,8.. 21,3 Noter: Tabellen viser hvor stor en andel af den samlede indkomst i landet, der tilhører henholdsvis den fattigste og rigeste del af befolkningen. Til sammenligning er de tilsvarende tal for Danmark angivet. Kilde: Verdensbanken Tabel 2. Udvalgte økonomiske og sociale data for landene i Centralamerika BNI per indbygger a Vækst i BNP per indbygger b c d Fattigdomsniveau Analfabetisme Børnedødelighed e Belize Costa Rica El Salvador Guatemala Honduras Nicaragua Panama USD USD USD USD USD USD 990 USD ,45% 2,40% 2,13% 0,93% 0,19% 0,51% 2,82%.. 19% 43% 52 % 71% 63% 41% 6,8 4,4 21,3 31,5 25,0 33,5 8,1 31,1 10,5 26,4 41,2 31,2 35,7 20,6 a: BNI per indbygger i Aktuelle markedspriser i amerikanske dollar. (Verdensbanken, Atlas Metode ). b: Vækst i BNP per indbygger, (Verdensbanken, 2004). c: Andel af husholdninger med en indkomst, der ligger under det dobbelte af prisen på en defineret indkøbskurv. d: Analfabetisme hos den del af befolkningen der er 15 år eller ældre (2000). e: Dødsfald blandt børn under 1 år per tusind fødte ( ). Kilde: Economic Commission for Latin America, ECLA (2004) and World Bank (2004).
5 Foto: Bill Gentile / Scanpix Danida i Centralamerika 3 Indkomstfordelingen i Centralamerika er blandt de mest ulige i verden. Men det er ikke kun indkomsten, der er ulige fordelt. Det gælder også adgangen til politisk indflydelse og medbestemmelse samt mulighederne for at forsvare egne rettigheder. Udsatte samfundsgrupper som fattige, kvinder, oprindelige folk, arbejdsløse og småbønder har ofte svært ved at sikre deres basale rettigheder.
6 4 Danida i Centralamerika Fortsatte udfordringer indenfor demokrati og menneskerettigheder Diktaturer og blodige borgerkrige har kendetegnet flere af landene i Centralamerika indtil for blot år siden. I 1990 sluttede krigen i Nicaragua. I 1992 kom freden til El Salvador, og endelig i 1996 sluttede man fred i Guatemala. I begyndelsen af 1990 erne begyndte Honduras samtidig en demokratiseringsproces med afviklingen af militærets store politiske indflydelse. Hovedparten af landene i Centralamerika har således en relativt kort demokratisk tradition. Undtagelsen her er Costa Rica, hvor Centralamerikas første demokratiske valg blev afholdt i 1913, og som siden 1948, da militæret blev afskaffet, har haft fred og demokrati. I alle landene bliver der nu afholdt nogenlunde velfungerende demokratiske valg. Der er valgkommissioner, politiske partier, statsrevisorer og andre grundlæggende institutioner, som skal hjælpe med at sikre borgernes demokratiske rettigheder. En ting er dog eksistensen af disse institutioner, noget andet er deres effektivitet. Således er der fortsat et stykke vej, inden overgangen til demokrati er blevet sikret. En væsentlig barriere for den demokratiske udvikling i regionen er omfattende problemer med korruption og lukkethed i den offentlige forvaltning samt begrænset adgang til retssystemerne for svage samfundsgrupper. Sammen med vanskeligheder med effektivt at sikre borgernes sikkerhed mod omfattende voldskriminalitet (især begået af de organiserede bander kaldet maras som er udbredte specielt i Guatemala og Honduras) har korruption og svag regeringsførelse skabt fornyet tvivl i befolkningerne om demokratiet som styreform. Den demokratiske udvikling har derfor nået en kritisk fase, hvor de demokratiske systemer nu for alvor skal vise deres værd over for befolkningerne og bidrage til konkrete løsninger på konkrete problemer. Svært at få ret, hvis man er fattig Et generelt problem i Centralamerika er, at ikke alle borgere har lige adgang til domstolene. Det er dyrt at få sin sag behandlet af disse, og derfor er det ofte kun de bedre stillede, der reelt har nytte af retssystemet. Retssystemerne er mange steder svage, politisk påvirkelige og korrupte. Straffrihed som følge af manglende afgørelser eller strafudmåling er et udbredt problem. De offentlige retsinstanser i Guatemala og El Salvador træffer afgørelse i mindre end 10 procent af de sager, de får forelagt. Muligheden for at få en offentlig (beskikket) forsvarer er begrænset til de større byer, og kun i få tilfælde er det muligt at få en tolk stillet til rådighed, selvom de oprindelige folk ofte ikke har spansk som modersmål. Adgangen til retssystemet er begrænset, og folks retssikkerhed betinget af, hvor de bor og af deres oprindelse. I det hele taget har den oprindelige befolkning i Centralamerika ringere mulighed for at hævde deres rettigheder ved offentlige instanser. Det skyldes foruden de omtalte sprogbarrierer også retsprincipper, der er
7 Danida i Centralamerika 5 Foto: Kissen Møller Hansen / Scanpix
8 6 Danida i Centralamerika fremmede for deres kultur, mangel på specialiseret retshjælp og i nogen udstrækning racisme. Problematikken er særlig relevant i Guatemala, som er det land i regionen med den største indianske befolkning. Også kvinder oplever vanskeligheder ved at håndhæve deres rettigheder. Ikke mindst er vold mod kvinder og piger udbredt, men bekæmpes ikke effektivt. Manglende gennemsigtighed i den offentlige forvaltning behov for øget fokus på korruption Et andet problem er korruption. En del af problemet kan tilskrives manglende offentlig indsigt i myndighedernes arbejde, hvilket gør det svært at stille myndighederne til regnskab for deres beslutninger og handlinger. Der er brug for større opmærksomhed omkring korruptions negative konsekvenser for en fortsat demokratisk udvikling, herunder at korruption udgør en væsentlig barriere for en sund økonomisk udvikling, reduktion af fattig dommen og tiltro til de demokratiske systemers effektivitet. Organisationen Transparency International offentliggør hvert år et korruptionsindeks. Indekset rangerer de fleste af verdens lande efter, hvor korrupte de opfattes. Indekset placerer de syv centralamerikanske lande på pladserne 41 til 122, hvor 1 er mindst og 146 mest korrupt. Tabel 3. Centralamerika ifølge Transparency Internationals korruptionsindeks Placering Land Score Costa Rica El Salvador Belize Panama Nicaragua Honduras Guatemala 4,9 4,2 3,8 3,7 2,7 2,3 2,2 Kilde: Global Corruption Report (2005) Centralamerikas naturressourcer og miljø under pres Regionens lande besidder naturressourcer, som udgør et stort potentiale for økonomisk vækst og udvikling. Blandt andet har mange lande store oprindelige skove, som pga. deres biologiske rigdomme nyder inter national interesse og bevågenhed, og turismen til regionen er i nærmest eksplosiv udvikling. En række forhold truer dog miljøet og naturressourcerne og dermed også befolkningens levevilkår. Vandforurening er et stigende problem i regionen. Utilstrækkelig rens ning af spildevand og udledninger fra industrien medfører, at vandet i floder og søer bliver forurenet og at grundvandets kvalitet forringes. Det anslås, at 80 procent af regionens spildevand ledes ud i miljøet uden at blive renset.
9 Foto: Coatlahl Danida i Centralamerika 7 De ofte forekommende oversvømmelser medfører forurening af eksisterende drikkevandsforsyninger, som ikke bliver tilstrækkeligt beskyttet af forebyggende tiltag. I de hastigt voksende byområder er der et stadigt stigende pres på vandressourcerne. En tredjedel af Centralamerikas befolkning har endnu ikke indlagt vand i boligen. Hertil kommer at miljøet i mange byer lider under både luft-, vand- og jordforurening. En vigtig årsag til forureningen er, at store mængder affald ikke bliver fjernet. Det anslås, at der dagligt produceres tons affald i Centralamerika, og at kun halvdelen samles ind. Det anslås, at der forsvinder cirka hektar skov om året i Centralamerika. Det svarer til et areal, som er 25 procent større end Fyn. De vigtig ste årsager er inddragelsen af skovarealer til afgrødedyrkning og kvægavl samt en ukontrolleret fældning af træer til tømmer. Landene forsøger at beskytte deres skove igennem lovgivning, men man har i de fleste lande svært ved at håndhæve disse love. De instanser, som skal forhindre den illegale handel med træ, er nemlig ofte utilstrækkelige til at dække de enorme og svært tilgængelige områder. Endelig er en væsentlig hindring for at forbedre miljøet, at regionens miljømyndigheder generelt er svage. Dels mangler de ressourcer til at håndhæve de politikker, planer, love og konventioner, som landene har vedtaget, dels vanskeliggøres arbejdet af manglende retssikkerhed og korruption. Dertil kommer at myndighederne ofte kun har beskeden opbakning fra de respektive regeringer og parlamenter.
10 8 Danida i Centralamerika To nye regionale programmer De danske programmer sætter fokus på henholdsvis miljøforbedringer og styrkelse af demokrati og menneskerettigheder. De to områder er valgt blandt mange indsatsmuligheder, fordi netop de forventes at fremme dialogen mellem stat og civilsamfund og kunne give en effektiv støtte til en samlet udvikling og forbedret integration i regionen. Der er nøje sammenhæng mellem demokratiske forbedringer og muligheden for at gøre noget ved de store miljøproblemer. Udvikling og reduktion i fattigdommen kan ikke ske uden mere effektive og gennemsigtige strukturer i de centralamerikanske samfund. I den danske bistand er grundideen, at menneskerettigheder, demokratisk udvikling og forbedret miljø ikke blot er målsætninger i sig selv, men også forudsætninger for bæredygtig udvikling og stabilitet i Centralamerika. Programmerne henvender sig til landene i Centralamerika ved inddragelse af regionale organisationer og institutioner, og rummer samtidig nationale pilotaktiviteter i Guatemala og Honduras, der foruden Nicaragua er blandt de fattigste lande i regionen. For at sikre harmonisering og tilpasning til regionale prioriteter, tager de enkelte programelementer udgangspunkt i nationale og regionale udviklingsplaner og er i vidt omfang koordineret med andre donorer. Begge programmer har som mål at forbedre levevilkårene for den fattigste del af befolkningen og støtter derfor især samfundsgrupper, som diskrimineres eller holdes uden for den økonomiske udvikling. Det gælder ikke mindst kvinder og oprindelige folk. Budgettet for de to nye regionale programmer for Centralamerika er på i alt 354 millioner kroner for perioden Beløbet fordeler sig på 104 millioner kroner til programmet for menneskerettigheder og demokrati og 250 millioner kroner til det regionale miljøprogram. Den regionale støtte må ikke forveksles med den særlige danske indsats i regionens fattigste land, Nicaragua 1, som også omfatter nationale programmer indenfor miljø og demokrati/menneskerettigheder. 1) Nicaragua er såkaldt programsamarbejdsland for Danida. Hvis du ønsker at læse mere om støtten til Nicaragua, kan du finde Danidas strategi for bistand til Nicaragua på
11 Foto: Michael Daugaard Danida i Centralamerika 9 Miljøprogrammet Programmets overordnede målsætning er at styrke gennemførelsen af en regional miljøplan (PARCA), som i 2005 blev vedtaget af regionens miljøministre. Det danske miljøprogram i Centralamerika vil i overensstemmelse med FN s årtusindemål om miljø mål 7 arbejde for samtidig at forbedre miljøet og bekæmpe fattigdommen. (FN s otte årtusindemål (2015 Målene) er vedtaget af FN s medlemslande i år 2000, og den danske bistand er tilpasset denne strategi). På den ene side støtter programmet aktiviteter på regionalt niveau, der skal beskytte miljøet og naturen. På den anden side støtter programmet gennem nationale indsatser i Honduras og Guatemala forbedret miljøforvaltning og fattige menneskers mulighed for at få en indtægt fra en bæredygtig udnyttelse af naturen. Miljøprogrammet er bygget op omkring fire indsatsområder. Det drejer sig om: 1. Regional dialog og integration vedrørende miljøbeskyttelse og naturressourceforvaltning i samarbejde med Den Centralamerikanske Miljø og Udviklingskommission (CCAD) 2. Støtte til civilsamfundets forsknings- og fortalervirksomhed på miljøområdet i samarbejde med Den Internationale Naturbevaringssammenslutnings Centralamerikanske Kontor (IUCN) 3. Kommunal miljøforvaltning i udvalgte kommuner i Honduras og Guatemala 4. Den private sektors bæredygtige udnyttelse af naturen i Honduras og Guatemala.
12 Opsavning i regnskov i Honduras / Foto: Nils Lund Pedersen 10 Danida i Centralamerika Programmet for menneskerettigheder og demokrati Programmet for menneskerettigheder og demokrati bygger på mere end ti års dansk indsats til støtte af den demokratiske proces i Centralamerika. Programmet omfatter aktiviteter til bekæmpelse af den omfattende korruption samt aktiviteter, der forbedrer udsatte samfundsgruppers retssikkerhed. De overordnede mål for det regionale menneskerettighedsprogram i Centralamerika er at styrke den demokratiske udvikling i regionen og fremme de universelle menneskerettigheder. Indsatsen for at nå disse mål fokuserer på to områder: 1. Udsatte samfundsgruppers adgang til formelle retsinstanser 2. Korruption For at forbedre udsatte samfundsgruppers muligheder for at gøre brug af retssystemet, arbejder det regionale program for menneskerettig heder på to hovedfronter: Dels støttes den centralamerikanske sammenslutning af ombudsmænd og ombudsmændene i Guatemala og Honduras, bl.a. gennem træning af personalet inden for disse institutioner. Dels styrker programmet behandlingen af sager ved domstolene under det Inter-Amerikanske System for menneskerettigheder. Indsatsen mod korruption omfatter etableringen af et regionalt netværk af civilsamfundsorganisationer for at øge informationen om korruption, overvåge udviklingen af korruption samt skabe opmærksomhed om og føre korruptionssager. Der ydes dels støtte til regionale organisationer som Transparency International og Probidad, men også til nationale civilsamfundsinitiativer i Guatemala og Honduras gennem fælles donorfonde.
13 Danida i Centralamerika 11 Programmernes partnere er valgt for på den ene side at fremme samspillet mellem stat og civilsamfund og på den anden side fremme regional synergi og integration (tabel 4). Tabel 4. De regionale programmer støtter partnere på flere niveauer Niveau Regionalt Nationalt Menneskerettigheder og demokrati Den regionale ombudsmandssammenslutning Det Inter-amerikanske Institut for menneskerettigheder (IIDH) Transparency International Probidad Estado de la Nación Ombudsmændene i Guatemala og Honduras Donorfonde for civilsamfundet i Honduras og Guatemala Miljø Den centralamerikanske Miljø- og Udviklings kommission (CCAD) IUCN Miljø- og decentraliseringsmyndigheder i Honduras og Guatemala Udvalgte kommuner og virksomheder i Honduras og Guatemala Ngo er Donorfonde Programmerne igangsættes på et tidspunkt, hvor der sker en positiv udvik ling i regionen. Blandt de positive strømninger skal fremhæves, at der i flere af regionens lande er en stigende vilje til at gøre op med den omfattende korruption. Selv tidligere præsidenter og regeringsmedlemmer har måttet erkende, at samfundene ikke udviser samme tolerance som tidligere over for korruption i statsapparaterne. Kampen er dog først netop begyndt, og der skal et langt sejt træk til for at sikre, at korruptionen reduceres afgørende på alle niveauer.
14 12 Danida i Centralamerika Arbejdet i praksis Sådan arbejdes der med at gavne miljøet Det danske program kan ikke skabe resultaterne alene, men sammen med en række samarbejdspartnere vil den danske støtte kunne bidrage til, at udviklingen går i den rigtige retning. Der forventes udsendt i alt fire danske/ internationale eksperter til programmet. På miljøområdet vil den regionale integration af miljøpolitiske tiltag blive styrket gennem støtte til gennemførelse af den regionale miljø strategi (Plan Ambiental de la Región Centroamericianan, PARCA). Dele af PARCA omhandler målsætninger for bedre vandforsyning, affaldshåndtering og andre tiltag som kan forbedre bymiljøet. En anden målsætning er, at regionens lande skal fremme den private sektors inddragelse i bedre miljø - forvaltning, her under udvikling af markederne for bæredygtige produktionsformer. Danmark har valgt at støtte disse to områder af PARCA ved at støtte konkrete aktiviteter i Guatemala og Honduras. I begge lande vil der derfor blive indledt samarbejde med et mindre antal udvalgte kommuner om investeringsprojekter i vand, sanitet, affaldshåndtering og andre miljørelaterede investeringer, som kan forbedre bymiljøet. Støtte til civilsamfundets deltagelse i den miljøpolitiske debat Civilsamfundets deltagelse i den miljøpolitiske debat i regionen er rela tivt svag. Undersøgelser har peget på, at der findes mange lokale, nationale og regionale miljøorganisationer og andre civilsamfundsorganisationer med miljømæssige interesser. Organisationerne udnytter dog kun i meget begrænset omfang resultater fra forskningsverdenen i deres virksomhed. Den danske indsats under det regionale miljøprogram søger at styrke denne kobling mellem forskning og organisationernes virksomhed ved at støtte etableringen af et fondssystem, som skal fremme samarbejdet mellem forskningsinstitutioner og civilsamfundsorganisationer. Fonden vil for eksempel kunne bringe miljøorganisationer sammen med oprindelige folks organisationer og forskningsinstitutioner, som i konkrete sager vil kunne bidrage til en kritisk og konstruktiv debat om naturreservaternes forvaltning og beskyttelse. Andre eksempler kunne være et regionalt samarbejde om hvalfangst og beskyttelse af transnationale flodsystemer. Forventningen er at fonden vil blive involveret i debatten om de nye handelsaftaler med USA og EU, som er et varmt emne i alle de centralamerikanske lande. Fonden vil blive forvaltet af det regionale kontor for den Internationale Naturbevaringssammenslutning (IUCN). I kraft af denne organisations regionale netværk er forventningen, at konkrete miljøpolitiske sager i ét land vil kunne understøttes af erfaringer fra andre lande i regionen. Den Internationale Naturbevaringssammenslutnings samarbejde med den Centralamerikanske Miljø- og Udviklingskommission vil ligeledes bidrage til fremme af den regionale miljøpolitiske debat og gennem førelsen af den regionale miljøstrategi.
15 Danida i Centralamerika 13 Foto: Michael Daugaard / Scanpix
16 Designeren Tobias Jakobsen har tegnet tørrestativet til sko Foto: Michael Daugaard 14 Danida i Centralamerika Bæredygtig drift Forberedelsen af det regionale miljøprogram har omfattet grundige analyser af den regionale miljødagsorden og den politiske udvikling i regionens lande. Indsatsområderne i Guatemala og Honduras er blevet defineret i tæt konsultation med landenes myndigheder, andre donorer, nationale og internationale civilsamfundsorganisationer og den private sektor. På den baggrund er det blandt andet vurderet, at der i den private sektor i begge lande er en stigende interesse for økologiske produkter og bæredygtig drift af forskellige slags virksomheder. Et eksempel på denne type udvikling er Nepenthes støtte til mindre træproducenter i det nordlige Honduras. Her har 14 grupper af små lokale producenter fået certifikat fra Forest Stewardship Council (FSC) på, at de udnytter regnskoven på en lovlig og forsvarlig måde. Regnskovsgruppen Nephentes anslår, at 900 familier eller cirka personer nyder godt af certificeringen. FSC er en uafhængig internationalt anerkendt organisation, der gennem certificering arbejder for at fremme en bæredygtig forvaltning af verdens skove. Med certifikatet fra FSC kan producenterne udnytte det voksende marked for miljømærkede træprodukter i den rige del af verden. Lovlig og forsvarlig drift giver således producenternes en større og sikrere indtjening. Og derfor ser de en fordel i at bruge skoven på en bæredygtig måde. På den måde er certificeringen og kommercielle kontakter, i blandt andet Danmark, med til at beskytte skoven mod overudnyttelse. Syv af grupperne er organiseret i kooperativet Coatlahl, der også driver et snedkerværksted. Her producerer de blandt andet trævarer til Coop i Danmark og Sverige. Produkterne er designet af den danske designer Tobias Jakobsen. Producenterne har fået hjælp af Nephentes til at få certificeringen på plads og kontakter til de store kunder i udlandet.
17 Danida i Centralamerika 15 I begge lande vil der ligeledes blive etableret en fond, som skal støtte rådgivning af mindre virksomheder og NGO er inden for produktudvikling og markedsføring af produkter, der har en miljøvenlig profil. I overensstemmelse med PARCA s målsætning om at civilsamfundet i højere grad skal inddrages i både den regionale og nationale politiske proces i regionen, yder Danmark støtte til forsknings- og fortalervirksomhed relateret til den miljøpolitiske dagsorden. Dette sker ved at støtte Den Internationale Natur bevaringssammenslutnings (IUCN) regionale arbejde og etablering af en fond, som støtter civilsamfundets organisationer og netværks arbejde på miljøområdet. Sådan arbejdes der på at forbedre demokratiet På området for styrkelse af demokrati og menneskerettigheder er det forventningen, at den danske støtte vil føre til målbare forbedringer i adgangen til retssystemerne for udsatte befolkningsgrupper samt målbare fremskridt i bekæmpelsen af korruption. Som et centralt punkt styrkes ombudsmandsinstitutionerne gennem programmet. Ombudsmændene er centrale aktører i Centralamerikas demokratier og giver mulighed for at behandle henvendelser fra borgere, som ellers ikke vil have adgang til retssystemerne. Samtidig støttes Det Inter-amerikanske Retssystem for Menneskerettigheder (et uafhængigt organ under Organisationen af Amerikanske Stater, OAS), som kan bidrage til at styrke udsatte gruppers rettigheder på regionalt niveau. Endvidere støttes i samarbejde med den internationale organisation Transparency International arbejdet med bekæmpelse af korruption gennem etableringen af et centralamerikansk netværk, som kan give konkret vejledning i korruptionssager og bidrage til at skabe en bevidsthed i regionen om behovet for at begrænse korruptionen på alle niveauer. Endelig vil programmet støtte en række NGO ers arbejde for at styrke menneskerettigheder og demokrati i regionen. Via lokale organisationers vidtrækkende netværk kan den danske støtte i mange tilfælde nå frem til den enkelte borger og indebære konkrete forbedringer i livskvaliteten.
18 16 Danida i Centralamerika Foto: AFP / Scanpix
19 Danida i Centralamerika 17 Kampen mod korruption Det væsentligste fremskridt i forhold til at bekæmpe korruption i Central amerika er, at emnet er kommet på den offentlige dagsorden. Medierne, politikerne, alle taler om den. Men folk er også skuffede. Der for er den største udfordring i kampen mod korruption at kunne dokumentere de positive resultater. Sådan siger Alejandro Salas, der er ansvarlig for Transparency Internationals aktiviteter i Centralamerika. Han fortsætter: De store bemærkelsesværdige sager i regionen har været med til at skabe opmærksomhed om korruption. Men der er en udbredt følelse af, at det ikke nytter at korruption uomgængeligt er en del af den latinamerikanske kultur. Vi skal vise, at kampen mod korruption fører til noget. Derfor er ideen om at fastlægge nogle indikatorer, der kan fortælle os, hvor der sker ændrin ger i positiv eller negativ retning, en meget vigtig del af programmet, siger Alejandro Salas. Programmet, han taler om, er det danske program for menneskerettigheder og demokrati i Central amerika. I den femårige periode, hvor programmet ventes at løbe, vil Transparency Internationals internationale sekretariat være særligt involveret de første 2-3 år. Som Alejandro Salas påpeger: Sekretariatet har erfaringer fra andre lande og regioner, så vi skal jo ikke til at starte fra bunden med at finde indikatorer. Med de erfaringer, der allerede findes, kan vi være med til at styrke programmet fra starten. Det er Transparency Internationals lokale partnere i de centralamerikanske lande, der gennemfører aktiviteterne: Ide, planlægning og gennemførsel står de selv for, men med de ressourcer, der er i sekretariatet eller hos andre af vores partnere i Centralamerika, kan vi støtte og sikre at ideerne bliver gennemført i praksis, siger Alejandro Salas.
20 18 Danida i Centralamerika Indsatsen skal kunne måles I begge programmer er der lagt vægt på at skabe reelle og målbare resultater. Der er derfor etableret indikatorer for indsatsens fremdrift, og begge programmer støtter desuden udviklingen af indikatorsystemer, som kan hjælpe med at følge udviklingen i regionen, og som vil være omdrejningspunktet for udviklingen af nye metoder. Eksempelvis er det net værket Estado de la Nación i Costa Rica, der står for overvågningen af udviklingen af menneskerettigheder og demokrati i Centralamerika. Blandt de valgte indikatorer for programmernes gennemførelse kan følgende fremhæves: Adgang til retsystemet og korruption Organisationerne i det regionale antikorruptionsnetværk gennemfører systematisk og sammenlignelig overvågning af korruptionen i deres respektive lande efter to år af programmets gennemførelse Stigning i antallet af løste korruptionssager i institutioner, som har modtaget teknisk bistand gennem programmet Øgning i udbuddet af træningstilbud til teknisk personale i regionens ombudsmandsinstitutioner og positive evalueringer fra deltagerne Målbar reduktion i omfanget af vold mod kvinder og børn og målbar stigning i oprindelige befolkningsgruppers adgang til jord Miljø CCAD s statusrapporter opgør resultater for forebyggelse og kontrol med miljøforurening Konkrete miljøpolitiske forslag fremlagt af civilsamfundsorganisation Konkrete by-miljøinvesteringer som gennemføres Antal små virksomheder som har fået rådgivning og støtte Hvert år vil der blive udarbejdet en rapport om programmernes resultater.
21 Danida i Centralamerika 19 Foto: Alberto Love / Scanpix
22 20 Danida i Centralamerika Land Areal DK: km 2 DK: USD Befolkning BNI pr. Indbygger (2003) Årlig befolkningstilvækst Udenlandsk bistand pr. indbygger Forventet levealder BELIZE km 2 48,7% mestizer; 24,9% kreolere; 10,6% maya; 6% garifuna; 9,7% andre USD (2004) 2,8% 71 år COSTA RICA km 2 94% europæisk og mestiz; 3% afrikansk afstamning; 3% andre USD (2005) 1,8% 79 år EL SALVADOR km 2 90% mestiz; 9% europæisk; 1% indiansk USD (2004) 1,7% USD år GUATEMALA km 2 55% mestiz; 43% indiansk; 2% andre USD (2004) 2,6% USD år HONDURAS km 2 90% mestiz; 7% indiansk; 2% afrikansk afstamning; 1% europæisk afstamning USD (2005) 2,6% USD år NICARAGUA km 2 69% mestiz; 17% white, 9% black; 5% indiansk USD 754 (2003) 2,5% USD 98 (2003) 69 år PANAMA km 2 70% mestiz; 14% indiansk og vestindisk; 10% europæisk afstamning; 6% indiansk USD (2004) 1,5% 75 år
23 Foto: Curt Carnemark / Scanpix Danida i Centralamerika Udgiver Udenrigsministeriet Design Designgrafik Tryk Udenrigsministeriet Publikationen kan downloades eller bestilles på: Teksten kan citeres frit ISBN (trykt version) ISBN (elektronisk version) April 2006
24 12341 / DESIGNGRAFIK Udenrigsministeriet Asiatisk Plads København K Tlf.: Fax.: um@um.dk Internet: ISBN (trykt version) ISBN (elektronisk version)
DANIDA I CENTRALAMERIKA EN INDSATS FOR MILJØ, MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Tlf.: 33 92 00 00 Fax.: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um.dk DANIDA I CENTRALAMERIKA EN INDSATS FOR MILJØ, MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI
Læs mereBefolkning 94% europæisk og mestiz; 3% afrikansk afstamning; 3% andre
GEOGRAFI Hovedstad San José (2,1 mio. indb.) Areal 51.000 km2 (Danmark 43.000 km2) Indbyggertal 4,3 mio. (2005) Befolkning 94% europæisk og mestiz; 3% afrikansk afstamning; 3% andre Sprog Spansk (officielt).
Læs mereSÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service
SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0
Læs mereEt liv med rettigheder?
Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:
Læs mereGRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI
GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.
Læs mereAppetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag
Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc
Læs mereHøringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde
Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Målsætning Ad 1, stk. 1: DIIS sætter pris på intentionerne om at præcisere
Læs mereEt kærligt hjem til alle børn
SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...
Læs mereFodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika
Læs mereUdviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan
Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft
Læs mereTematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07
Læs mereVERDE. fra fattigdom til fremtid
K A P VERDE fra fattigdom til fremtid NU KAN KAP VERDE SELV Det er en glædelig begivenhed i BØRNEfondens 45-årige historie, at vi nu kan afslutte vores arbejde i Kap Verde. Vores lange, seje træk har bidraget
Læs mere2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.
Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte
Læs mereDEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE
CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET
Læs mere15573/17 jb/gng/ef 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. en) 15573/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 11. december 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereDet Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS
Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd
Læs mereLene Midtgaard, konsulent og fagjournalist.
Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist lene@bewild.dk www.bewild.dk MÅLENE TRÅDTE I KRAFT DEN 1. JANUAR 2016 OG SKAL FREM TIL 2030 SÆTTE OS KURS MOD EN MERE BÆREDYGTIG UDVIKLING FOR BÅDE MENNESKER
Læs mereEvalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer
Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de
Læs mereIBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand
IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis
Læs mereMål 11 GØR BYER, LOKALSAMFUND OG BOSÆTTELSER INKLUDERENDE, SIKRE, ROBUSTE OG BÆREDYGTIGE.
Mål 11 GØR BYER, LOKALSAMFUND OG BOSÆTTELSER INKLUDERENDE, SIKRE, ROBUSTE OG BÆREDYGTIGE. Mere end halvdelen af verdens befolkning bor nu i byområder. I 2050 vil dette tal være steget til 6,5 milliarder
Læs mereKommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål
Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Rapport udarbejdet af Deloitte om kommunernes kendskab til og arbejde med FN s verdensmål. Juni 2017 Vi vil inddrage verdensmålene i vores kerneopgaver.
Læs mereIndkomstforskelle og vækst
Indkomstforskelle og vækst OECD har analyseret sammenhængen mellem indkomstforskelle og vækst og fundet, at ind-komstforskelle i nogle tilfælde kan være skadelige for den økonomiske vækst. I den danske
Læs mereHvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand
Hvad laver dine skattekroner i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Udgivet i forbindelse med Debatkaravanens rundtur i Danmark efteråret 2014 med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. AOF DANMARK
Læs mereUDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 10.7.2017 2017/2705(RSP) UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B8-0000/2017
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 25.10.2012 2012/2104(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om bedre udnyttelse af EU's miljøforanstaltninger: opbygning af tilliden
Læs mereFN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST?
FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST? Erhverv Norddanmark og NIRAS, 28.11.18 Oplæg ved Finn Reske-Nielsen, FN-forbundet Hvad er
Læs mereINTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017
INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har
Læs mereTransportøkonomisk Forening og Danske Speditører
Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri
Læs merefinansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.
Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om
Læs mereLatinamerika vil udrydde fattigdom i 2025
Enigt kontinent bag topmøde i Havana. Blot to år efter at CELAC blev grundlagt som en sammenslutning af alle lande i Latinamerika og Caribien, er der skabt resultater, der vækker bitterhed i Washington.
Læs mereEuropaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt
Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik
Læs mereEn vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det
Læs mereOm de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 %
Rapport Oktober 2015 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller stærke tilhængere af udviklingsbistand De tillidsfulde,
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0271 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0271 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.5.2011 KOM(2011) 271 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Statusrapport om ratificeringen
Læs mere"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne
"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt
Læs mereUdkast #3.0 til CISUs strategi
1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til
Læs mereHvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.
Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed
Læs mereGå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav
Gå-hjem-møde om FSC -certificering og EU-tømmerlovens Due Diligence -krav Dagens program 13.00-13.15: Kaffe og registrering 13.15-13.25: Velkomst ved 13.25-13.45: Introduktion til og FSC-ordningen 13.45-14:05:
Læs mereHvordan skaffer man mad til ni milliarder?
Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi
Læs mereTak for muligheden for at tale til denne høring. Nu er dobbeltbeskatningsoverenskomster
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 642 Offentligt BUDSKABSNOTITS Folketingets Skatteudvalgs høring om Danmarks indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster Onsdag den 29. april
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11238/16 COAFR 220 CFSP/PESC 618 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 18. juli 2016 til: delegationerne
Læs mereInnovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU
Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge
Læs mereBUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 307 Offentligt BUDSKABSNOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.X.60-29. CC: Økonomi- og erhvervsministeren Bilag:
Læs mereTingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale
Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende
Læs mereStøtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning. Forslag til forordning (COM(2017)0825 C8-0433/ /0334(COD))
3.7.2018 A8-0227/ 001-018 ÆNDRINGSFORSLAG 001-018 af Regionaludviklingsudvalget Betænkning Ruža Tomašić A8-0227/2018 Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning (COM(2017)0825
Læs mere7048/17 sl 1 DG C 2A
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. marts 2017 (OR. en) 7048/17 COVEME 4 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 7. marts 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereBaggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse
snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal
Læs mereEuropaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 12. august 2005 Til underretning for Folketingets
Læs mereKommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans
Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans 1. Baggrund Med vedtagelse af Parisaftalen om klimaændringer og FN s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling i 2015 har verdens ledere
Læs mereFN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling
FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling Del følg med på: #vækstmedverdensmål #dksdg vmvm.dk Regionsrådet Vækstforum FN s 17 verdensmål blev vedtaget af verdens regeringsledere på et FNtopmøde i 2015.
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA B8-0214/1. Ændringsforslag. Ulrike Lunacek for Verts/ALE-Gruppen
9.3.2015 B8-0214/1 1 Punkt 19 a (nyt) 19a. beklager, at formanden for Kommissionen, Jean-Claude Juncker, har fremmet ideen om, at der ikke vil ske nogen yderligere udvidelser i løbet af de næste fem år;
Læs mereDanske organisationers rolle i udviklingsarbejde
Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Hvorfor skal der gå penge til udviklingsarbejde gennem organisationer baseret i Nord? -----------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereFremskridt med den økonomiske situation
#EURoad2Sibiu Fremskridt med den økonomiske situation Maj 219 PÅ VEJ MOD EN MERE FORENET, STÆRKERE OG MERE DEMOKRATISK UNION EU s ambitiøse dagsorden for beskæftigelse, vækst og investeringer og bestræbelserne
Læs mereDe store jordforureninger i Danmark
De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.
Læs mereHvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet?
Hvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet? Workshop nr. 110 på AM:2018 19. NOVEMBER 2018. PER TYBJERG ALDRICH, NIRAS A/S Mål med workshoppen Viden - Erfaringer -
Læs mereUDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.
Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.
Læs mereDansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag
Dansk Initiativ for Etisk Handel Forretningsgrundlag Initiativets formål Forretningsgrundlag for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel Dansk Initiativ for Etisk Handel er et ressourcecenter
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereRen luft til danskerne
Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA B8-0455/3. Ændringsforslag. Renate Sommer for PPE-Gruppen
18.5.2015 B8-0455/3 3 Punkt 23 23. er af den opfattelse, at der i tråd med EU's engagement i retsstatsprincippet og grundlæggende værdier er presserende behov for reformer i Tyrkiet inden for hhv. retsvæsenet
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om EU-strategien for Centralasien, der blev vedtaget af Rådet den 19. juni 2017.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10387/17 COEST 142 CFSP/PESC 556 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne
Læs mere*** UDKAST TIL HENSTILLING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udenrigsudvalget 2016/0217(NLE) 22.6.2017 *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om oprettelse af
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereSamrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt
Læs mereServiceerhvervenes internationale interesser
Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,
Læs mereEuropaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt Dato: Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Sanne Renée Stengaard Jensen Sagsnr.: 2014-3051/01-0020 Dok.: 1080691 Supplerende samlenotat
Læs mereHvis meningen er, at skabe en bedre verden
Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. februar 2017 (OR. en) 6170/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne COHOM 16 CONUN 54 SOC 81 FREMP 11 Tidl. dok.
Læs mereFra varm luft til verdensmål. Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut
Fra varm luft til verdensmål Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut Seismonaut Vi ved noget om: Strategisk oplevelsesudvikling af kommuner, destinationer og virksomheder Turisme og oplevelsesøkonomi
Læs mereÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE
SEKSUALITET RETTIGHEDER SEX & POLITIK REGERINGER R MÆND UNGE REGERINGER SUNDHEDSYDELSER RETTIGHEDER AVIDITETER MØDREDØDELIGHED ABORT PRÆVENTION ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban
Læs mereEuropean Youth Foundation
European Youth Foundation Støtte til unge i Europa Specielt for unge Dialog Mulighed Fællesskab Partnerskab Med hjertet Interaktivt Fleksibelt Udveksling Kompetent EUROPARÅDET Europarådet har 47 medlemslande
Læs mere17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. december 2009 (15.12) (OR. en) 17159/09 RECH 449 COMPET 514 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok.
Læs mereGlobale offentlige goder
Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) - Rådets konklusioner (18. juli 2016)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11246/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 18. juli 2016 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10998/16
Læs mereGrønne nationalregnskaber og det grønne BNP
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 332 Offentligt Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP Ole Gravgård Danmarks Statistik Det grønne nationalregnskab er på den internationale dagsorden Grøn økonomi
Læs mereAC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN
AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER
Læs mereKampen mod den Globale Ulighed
Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og
Læs mere10279/17 ipj 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne
Læs mereStrategi for børn og unge i Norden
2 3 NORDISK MILJØMÆRKNING Strategi for børn og unge i Norden Strategi for børn og unge i Norden ANP 2010:708 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN 978-92-893-2010-8 Layout: Jette Koefoed Fotos: ImageSelect
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 8.10.2013 B7-0000/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse forretningsordenens artikel 110, stk. 2 om statusrapport for Albanien 2013
Læs mereUdenrigsudvalget URU Alm.del Bilag 55 Offentligt
Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del Bilag 55 Offentligt Aktstykke nr. Folketinget -NaN Udenrigsministeriet. København, den 29. november 2016. a. Udenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning
Læs mereBistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES
Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed
Læs mereGLOBAL CORRUPTION BAROMETER 2016 HOVEDKONKLUSIONER FRA GRØNLAND
GLOBAL CORRUPTION BAROMETER 2016 HOVEDKONKLUSIONER FRA GRØNLAND TRANSPARENCY INTERNATIONAL GREENLAND KORT OM TI OG TIG Transparency International er en global bevægelse med én vision: En verden hvor politik,
Læs mereIngen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto
Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal
Læs mereVederlagsfri fysioterapi
Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med
Læs mereAnbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB
Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som
Læs mereFlygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik
Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Nils Holtug Centre for Advanced Migration Studies Afdeling for filosofi Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Dias 1 Hvilke etiske
Læs mereSociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne
Sociale investeringer betaler sig for individet, samfundet og investorerne Fremtidens udfordringer kræver nye løsninger Det danske velfærdssamfund står over for en række store udfordringer ikke mindst
Læs mereOg i regeringsgrundlaget kan man umiddelbart efter det afsnit, jeg lige læste op, læse følgende:
Retsudvalget 2011-12 REU Alm.del Bilag 550 Offentligt RETSUDVALGETS HØRING 3. SEPTEMBER 2012 om PET I ET MENNESKERETLIGT PERSPEKTIV 1. Ude godt, hjemme bedst Danmark er et land, der gerne vi påvirke andre
Læs mereLigestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt
Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt PRESSEMEDDELELSE Foreningen Far har indleveret FN rapport om menneskerettighederne for børn og fædre i Danmark med 24 anbefalinger. 1.2 millioner
Læs mere9644/16 lma/lma/bh 1 DGE 1C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 1. juni 2016 (OR. en) 9644/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 31. maj 2016 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SPORT 25 SOC 365 ECOFIN 524
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs merePreview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.
Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af
Læs mereGLOBALE SOLIDARITET INDENFOR SERVICE
s GLOBALE SOLIDARITET INDENFOR SERVICE Globalisering og social dumping Mange af den private servicesektors arbejdsgivere er multinationale selskaber eller indgår i globale værdikæder. Offentlig service
Læs mere