RENTEGENNEMSLAG OG KONTANTEFTER SPØRGSEL VED NEGATIVE RENTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RENTEGENNEMSLAG OG KONTANTEFTER SPØRGSEL VED NEGATIVE RENTER"

Transkript

1 RENTEGENNEMSLAG OG KONTANTEFTER SPØRGSEL VED NEGATIVE RENTER Carina Moselund Jensen og Morten Spange, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbankens indskudsbevisrente har siden 6. februar været -0,75 pct. Det er det laveste niveau nogensinde, og Danmark er sammen med Schweiz det land i verden, som har de laveste toneangivende pengepolitiske renter. Nedsættelsen til negativ indskudsbevisrente er sket af hensyn til den danske fastkurspolitik, som indebærer, at de pengepolitiske renter alene fastsættes med henblik på at opretholde en fast kurs på kroner over for euro. Fastkurspolitikken har været en hoved hjørnesten i dansk økonomisk politik i mere end 30 år. Foruden i Danmark og Schweiz er de toneangivende pengepolitiske renter negative i euroområdet og Sverige. Negative renter blev indtil for få år siden anset for et kuriosum, der næppe ville kunne fungere i praksis i større skala. 1 Derfor er det relevant at belyse, om negative renter ændrer sammenhængen mellem de pengepolitiske renter og økonomiens øvrige renter. Det belyses desuden, om de negative renter har øget efterspørgslen efter kontanter. 2 Vi finder, at de negative renter ikke har svækket gennemslaget fra Nationalbankens renter til renterne på pengemarkedet. Gennemslaget er afgørende for Nationalbankens mulighed for at styre kronens kurs over for euro, som i høj grad 1 Se eksempelvis Blomquist mfl. (2011), som diskuterer alternative pengepolitiske strategier i tilfælde af, at renten er ved sin nedre grænse. 2 Pengepolitik ved negative renter i en dansk kontekst er tidligere behandlet af Jørgensen og Risbjerg (2012). Se også McAndrews (2015) for en kritisk gennemgang af en række forhold vedrørende negative renter. bestemmes af spændet mellem pengemarkedsrenterne i Danmark og euroområdet. Mens gennemslaget til pengemarkedsrenterne er upåvirket, er der sket et skift i Nationalbankens vægtning mellem intervention i valutamarkedet og ændringer af de pengepolitiske renter. I en situation med lave renter og kapitalindstrømning kan Nationalbanken sælge ubegrænsede mængder af kroner. Derimod er det begrænset, hvor meget renterne yderligere kan sættes ned. Det er en væsentlig forklaring på, at Nationalbanken i januar-februar i år intervenerede for et større beløb i forhold til tidligere episoder, inden renterne blev sat ned. Det meget lave danske renteniveau betyder, at Nationalbanken har et positivt afkast af den øgede valutareserve. Det understreger Nationalbankens ubegrænsede muligheder for at imødegå et opadgående pres på kronen. De negative renter er ikke slået fuldt igennem på bankernes ind- og udlånsrenter over for husholdninger. Store indlån fra virksomheder og institutionelle investorer forrentes derimod i stor udstrækning negativt. I princippet kan negative renter omgås ved at holde kontanter, som altid har et nominelt afkast på nul. Når renterne på trods heraf kan blive negative, afspejler det, at der er betydelige omkostninger forbundet med at holde store mængder kontanter. Det drejer sig eksempelvis om omkostninger til sikker opbevaring og transport, ligesom det er besværligt og dyrt at gennemføre transaktioner med kontanter, når de involverer store beløb eller store geografiske afstande. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL,

2 Der er ikke tegn på, at seddel- og møntomløbet i væsentligt omfang er påvirket af de negative renter. Det indikerer, at den nedre grænse for de pengepolitiske renter i Danmark er under det nuværende niveau for indskudsbevisrenten på -0,75 pct. Grænsen kan dog rykke sig, hvis aktørerne i økonomien forventer, at perioden med negative renter bliver langvarig. Hvis pengeinstitutterne i høj grad begyndte at afvikle mellemværender via kontanter, ville det kunne svække Nationalbankens mulighed for at påvirke kronekursen. En øget kontantefterspørgsel fra husholdninger ville derimod primært være et samfundsmæssigt effektivitetsproblem som følge af besværet ved at afvikle transaktioner via kontanter. Negative renter er forbundet med risici, som ikke direkte er relateret til efterspørgslen efter kontanter. De negative renter kan eksempelvis bevirke, at investorerne søger mod mere risikofyldte aktiver for at opnå et positivt afkast. Det kan føre til, at der opbygges bobler i ejendomspriserne og kurserne på finansielle aktiver som fx aktier. Fremgang i dansk økonomi kombineret med ekstraordinært lave renter betyder, at forudsætningerne for opbygning af systemiske risici er til stede, jf. Det Systemiske Risikoråd (2014). De lave renter reducerer desuden isoleret set bankernes indtjening. 3 I det omfang, der opstår uønskede effekter af negative renter, må de adresseres af den øvrige økonomiske politik. PENGEPOLITIKKENS GENNEMSLAG Nationalbanken nedsatte de pengepolitiske renter fire gange i januar og februar Indskudsbevisrenten kom dermed ned på -0,75 pct. Nedsættelserne skete for at modvirke tendenser til styrkelse af kronen over for euro som følge af en meget stor indstrømning af kapital til Danmark. 4 Indstrømningen opstod, da Schweizerische Nationalbank besluttede ikke længere at opretholde minimumskursen for schweizerfranc over for euro. Hvis kronen har tendens til styrkelse, intervenerer Nationalbanken i første omgang i valutamarkedet ved at købe valuta og sælge kroner, hvorved udbuddet af kroner øges. I tilfælde af, at det ikke stabiliserer kronen i tilstrækkelig grad, er næste skridt at nedsætte de pengepolitiske renter. Begge værktøjer blev anvendt i januar-februar for at modvirke presset på kronen. Desuden annoncerede Finansministeriet 30. januar 2015, efter indstilling fra Nationalbanken, et stop for udstedelse af statsobligationer for at begrænse udbuddet af kroneaktiver. Det lave europæiske renteniveau påvirker Nationalbankens reaktionsmønster på den måde, at der ved opadgående pres på kronen er større vægt på interventioner frem for renteændringer. Nationalbanken kan sælge ubegrænsede mængder af kroner, mens muligheden for at nedsætte renterne er mere begrænset. Nationalbankens mulighed for at føre fastkurspolitik i den nuværende situation understøttes desuden af, at det meget lave danske renteniveau giver Nationalbanken et positivt afkast på valutareserven, jf. Danmarks Nationalbank (2015a). Selv om negative renter ikke er et unikt dansk fænomen, er et renteniveau på -0,75 pct. meget lavt både i et historisk perspektiv og sammenlignet med andre lande. PENGEMARKEDSRENTER De pengepolitiske renter påvirker i første omgang renterne på pengemarkedet. Det er af afgørende betydning, at gennemslaget fra de pengepolitiske renter til renterne på pengemarkedet er intakt, da især spændet mellem pengemarkedsrenterne i Danmark og euroområdet er bestemmende for udviklingen i kronens kurs over for euro. Normalt er gennemslaget højt. Der er ikke indikationer på, at det er svækket som følge af de negative renter, jf. figur 1. 5 De korte pengemarkedsrenter fulgte indskudsbevisrenten tæt i takt med, at den blev nedsat i januar og februar. Medio februar var pengemarkedsrenterne lavere end indskudsbevisrenten. Det afspejler formentligt, at investorerne forventede endnu en rentenedsættelse. Da det ikke skete, steg pengemarkedsrenterne igen. Siden 20. februar 2015 har de korte pengemarkedsrenter ligget over indskudsbevisrenten. Det indikerer bl.a., at investo 3 Se Danmarks Nationalbank (2015b) for en analyse af de lave renters effekt på kreditinstitutternes indtjening. 5 Se Jørgensen mfl. (2011) og Mindested mfl. (2013) for analyser af gennemslaget fra de pengepolitiske renter til pengemarkedsrenterne. 4 Se Danmarks Nationalbank (2015a) for en analyse af presset på kronen i januar-februar DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL, 2015

3 Nationalbankens indskudsbevisrente og en kort pengemarkedsrente Figur Indskudsbevisrenten 1 måneds-pengemarkedsrente Anm.: Nationalbankens indskudsbevis- og udlånsrente var identiske frem til juni måneds-pengemarkedsrenten er en T/N-swaprente. Kilde: Nordea Analytics og Danmarks Nationalbank. rerne forventer, at det pengepolitiske rentespænd til euroområdet reduceres. Der er rammer for, hvor meget de pengepolitiske modparter kan placere på deres foliokonti i Nationalbanken. Normalt er formålet med foliorammerne at begrænse den likviditet, pengeinstitutterne umiddelbart kan stille til rådighed til at spekulere i rente- og valutakursændringer. Når renten på indskudsbeviser er højere end foliorenten, udgør foliorammerne generelt ikke en bindende begrænsning for bankernes folioindestående. I en situation som den nuværende, hvor indskudsbevisrenten er lavere end foliorenten, har bankerne imidlertid et incitament til at øge deres folioindestående for at undgå at holde indskudsbeviser. Det betyder, at foliorammernes rolle er en anden. For at sikre gennemslaget fra indskudsbevisrenten til pengemarkedsrenterne i den nuværende situation er det afgørende, at den samlede folioramme er bindende, så bankerne holder en del af deres likviditet i indskudsbeviser. Det er klart tilfældet, idet bankernes nettostilling aktuelt er omtrent 310 mia. kr., mens deres samlede folioramme er godt 173 mia. kr. Foliorammerne blev øget ad to omgange i marts På dagen, hvor den første ændring blev annonceret, steg pengemarkedsrenterne beskedent. Stigningen var imidlertid kortvarig, og der er intet, der tyder på, at ændringen i foliorammerne har haft betydning for renterne i pengemarkedet. Det illustrerer, at det er renten på bankernes marginale placering i Nationalbanken, som er i indskudsbeviser, der er bestemmende for markedsrenterne. OBLIGATIONSRENTER Det generelt lave renteniveau er først og fremmest en konsekvens af, at Den Europæiske Centralbank, ECB, har nedsat sine renter for at indfri sin målsætning om en årlig stigning i forbrugerpriserne på under, men tæt ved 2 pct. ECB s indlånsrente blev nedsat til -0,2 pct. i september Som følge af fastkurspolitikken er der en tæt sammenhæng mellem de pengepolitiske renter i Danmark og euroområdet. Det opadgående pres på kronen har imidlertid bevirket, at Nationalbanken har nedsat renterne mere end ECB. Normalt er ekstraordinære afvigelser mellem de pengepolitiske renter i Danmark og euroområdet, som skyldes pres på kronen, relativt kortvarige, jf. figur 2. Det afspejler, at presset på kronen aftager, når markedsdeltagerne erfarer, at Natio DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL,

4 Rentespænd mellem Danmark og euroområdet Figur 2 Procentpoint 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1, Pengepolitisk spænd 10-årigt statsobligationsrentespænd Anm.: Det pengepolitiske rentespænd er givet ved forskellen mellem Nationalbankens indskudsbevisrente og ECB s rente. Frem til 14. oktober 2008 er renten ved ECB s primære markedsoperationer anvendt. Herefter anvendes ECB s indlånsrente. Det 10-årige statsobligationsrentespænd er mellem danske og tyske parrenter, dvs. beregnede renter for en løbetid på præcis 10 år. Kilde: Nordea Analytics, ECB og Danmarks Nationalbank. nalbanken har mandatet og midlerne til at forsvare fastkurspolitikken. Derfor slår ensidige danske renteændringer kun i begrænset omfang ud i de lidt længere statsobligationsrenter. I efteråret 2011 var der et opadgående pres på kronen, som afspejlede, at investorerne i lyset af statsgældskrisen i en række eurolande opkøbte danske statsobligationer, jf. Jørgensen mfl. (2013). Derfor var reaktionen i de længere renter på det tidspunkt relativt stor sammenlignet med ændringen i de pengepolitiske renter. I lyset af at spændet mellem de pengepolitiske renter i Danmark og euroområdet denne gang er udvidet til -0,55 procentpoint, har der også været en større påvirkning på de længere renter end normalt. Det skyldes primært stoppet for udstedelse af statsobligationer. Stoppet medførte, at renterne på danske statsobligationer faldt. I takt med, at presset på kronen er aftaget, er det 10-årige rentespænd til Tyskland efterfølgende steget omtrent til niveauet før annonceringen. Udviklingen i de længere rentespænd mellem danske og tyske statsobligationer skal også ses i lyset af, at ECB 22. januar 2015 annoncerede en udvidelse af deres opkøbsprogram til at omfatte væsentlige opkøb af statsobligationer. Der havde i en længere periode været forventninger i markedet om, at udvidelsen var under opsejling. Effekten var derfor i et vist omfang allerede afspejlet i priserne. Efter annonceringen fortsatte renterne på europæiske statspapirer dog med at falde. Da ECB begyndte sine opkøb 9. marts, faldt renterne lidt i både euroområdet og Danmark, jf. figur 3. Der har således været en indirekte effekt på de danske renter af ECB s kvantitative lempelser. Derudover er spændet formentlig stadig påvirket af en lavere likviditetspræmie i de danske obligationer som følge af udstedelsesstoppet. Siden medio april er både de danske og de europæiske renter steget markant. Det gælder især for de lange renter. I euroområdet er udviklingen formentlig påvirket af opjusterede vækstudsigter og stigende inflationsforventninger. Samtidig kan stigningen i obligationsrenterne også skyldes en redressering efter en vis overreaktion i forbindelse med rentefaldet. De lave renter på obligationer betyder, at investorer, som ønsker et højere afkast, er nødt til at investere i mere risikobetonede aktiver, jf. Danmarks Nationalbank (2015b). Ud over at 56 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL, 2015

5 Danske og tyske statsobligationsrenter Figur 3 1,5 1,0 ECB annoncerer opkøbsprogram Annoncering af dansk udstedelsesstop Ingen salg af skatkammerbeviser ECB begynder at opkøbe 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5 dec 14 jan 15 feb 15 mar 15 apr 15 maj 15 jun 15 2-årig dansk 10-årig dansk 2-årig tysk 10-årig tysk Anm.: Parrenter. Kilde: Nordea Analytics, ECB og Danmarks Nationalbank. påvirke priserne på de aktiver, som er omfattet af opkøbsprogrammet, kan kvantitative lempelser derfor også bidrage til, at kurserne stiger på øvrige aktiver. Et studie finder, at ECB s tidligere gennemførte opkøbsprogrammer, Securities Markets Programme (SMP) og Outright Monetary Transactions (OMT), øgede afkastet på aktier. 6 Bank of England finder indikationer på, at deres kvantitative lempelser har haft beskedne, men positive, effekter på aktiekurserne i Storbritannien. 7 Kvantitative lempelser kan således bidrage til de generelle stigninger i aktiekurserne, der afspejler de lave renter. Det gælder også for danske aktier, der som følge af fastkurspolitikken er relativt nære substitutter til aktier i euro. Renten på både de lange fastforrentede og de kortere rentetilpasnings- og variabelt forrentede realkreditlån faldt markant i årets første måneder. Renten på rentetilpasningslån med rentebinding op til og med 3 år blev negativ i januar-februar. Bidrag og kursskæring bevirker dog, at betalingsstrømmen stadig løber fra låntagerne til realkredi 6 Se Krishnamurthy mfl. (2014). 7 Se Joyce mfl. (2011). tinstitutterne. Negative renter på realkreditlån gav anledning til nogle tekniske og juridiske overvejelser, hvor det bl.a. skulle sikres, at penge- og realkreditinstitutternes systemer kunne håndtere negative renter. Aspekterne er behandlet i Danmarks Nationalbank (2015b). DETAILRENTER Gennemslaget fra Nationalbankens renter til pengeinstitutternes detailrenter er generelt højt og sker hurtigt. Den seneste udvikling i detailrenterne indikerer dog, at gennemslaget er reduceret. Det samme gør sig gældende i andre europæiske lande og USA, hvor gennemslaget er blevet svækket som følge af finanskrisen og statsgældskrisen, jf. Paries mfl. (2014) og Gambacorta mfl. (2014). Pengeinstitutternes udlånsrenter over for husholdninger og erhverv faldt med knap 0,3 procentpoint fra årsskiftet og frem til slutningen af april I samme periode faldt pengeinstitutternes renter på husholdningernes anfordringsindlån med 0,2 procentpoint, jf. figur 4. Det er normalt i situationer med pres på kronen, at Nationalbankens renteændringer kun i moderat omfang slår igennem over for bankernes detailkunder. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL,

6 Gennemsnitlige renter på udestående anfordringsindlån Figur 4 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0,2-0,4-0,6-0,8 sep 13 nov 13 jan 14 mar 14 maj 14 jul 14 sep 14 nov 14 jan 15 mar 15 Ikke-finansielle selskaber MFI'er Andre finansielle selskaber Forsikring og pension Husholdninger Anm.: Gennemsnitlige månedlige renter. Kilde: Danmarks Nationalbank. Renten på langt størstedelen af husholdningernes almindelige lønkonti er nul. Prioritetslignende lån, hvor provenuet placeres på låntagerens anfordringskonto, bevirker imidlertid, at den samlede gennemsnitlige rente på anfordringsindskud ligger noget højere. Korrigeret for prioritetslignende indlån var husholdningernes rente på anfordringsindlån knap 0,3 pct. i marts Renten er lidt højere end nul på grund af indlånskonti med særlige forhold, som fx aktionærkonti. Pengeinstitutterne har ikke indført negative renter over for husholdninger. Det afspejler formentligt, at negative renter kan få nogle husholdninger til at trække deres indlån ud af pengeinstitutterne og forlange at få dem udbetalt i kontanter. Håndteringen af store mængder kontanter vil indebære betydelige omkostninger for pengeinstitutterne, idet deres faciliteter ikke er indrettet til en væsentlig forøgelse af kontantbeholdningen, og det vil kræve øgede forsikringsbetalinger. Dertil kommer, at hvis ikke alle institutterne indfører negative renter på samme tid, vil det kunne give anledning til, at kunder flytter fra ét institut til et andet. Pengeinstitutternes renter på erhvervsindlån på anfordring er faldet med 0,3 procentpoint siden årsskiftet. Renten på erhvervsindlån blev for første gang svagt negativ i april Det er især de store erhvervsindlån foretaget på pengemarkedslignende vilkår, der bliver forrentet negativt, ligesom forsikringsselskaber og pensionskasser (F&P-sektoren), monetære finansielle institutioner (MFI er), og andre finansielle selskaber også i gennemsnit har en negativ rente på deres anfordringsindlån. For F&P-sektorens vedkommende var satsen betydelig negativ i både marts og april. Nationalbanken har gennemført en undersøgelse, der viste, at andelen af erhvervsvirksomhedernes indlån, der blev forrentet negativt i april, omtrent svarede til den andel, der blev forrentet positivt. Størstedelen af erhvervsudlånet blev dog forrentet til 0 pct. For MFI erne og F&P-sektoren blev hovedparten af indlånene forrentet negativt, mens kun en meget lille del var med positiv rente. At det primært er indlån fra store virksomheder og institutionelle investorer, der forrentes negativt, skal ses i lyset af, at alternativet for de kunder typisk er at placere i pengemarkedet, hvor renterne også er negative. Derfor vil disse kundetyper i mindre grad være tilbøjelige til at trække deres indlån ud af pengeinstitutterne, hvis de bliver mødt med en negativ rente. De danske pengeinstitutter ligger på linje med en række udenlandske banker, hvor der overvejende er negative 58 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL, 2015

7 renter på indlån over en vis størrelse og især til erhvervs- og institutionelle kunder. 8 KONTANTER De pengepolitiske modparter kan i princippet undgå at betale en negativ rente på indskud i Nationalbanken, hvis de i stedet vælger at holde kontanter. Det samme ræsonnement gælder for de øvrige aktører i økonomien. Hvis pengeinstitutternes indlånsrenter over for deres kunder bliver negative, kan kunderne konvertere deres indlån til kontanter. Der er dog betydelige omkostninger forbundet med at overgå til større mængder af kontanter. Eksempelvis er der omkostninger til sikker lagerførelse og transport, ligesom det er besværligt at gennemføre transaktioner med kontanter, når de involverer store beløb eller store geografiske afstande. Hvis kontantefterspørgslen steg markant, kunne det svække Nationalbankens mulighed for at påvirke kronens kurs over for euro. I den forbindelse er det afgørende, hvem der efterspørger kontanter. En øget kontantefterspørgsel fra husholdninger og virksomheder vil ikke påvirke transmissionen til valutakursen. Derimod ville der være et effektivitetstab for samfundet. Tabet består primært i, at betalingsafvikling i kontanter frem for elektronisk, fx via dankort, er forbundet med større omkostninger, især i form af tidsforbrug. Transmissionen til valutakursen ville derimod svækkes, hvis pengeinstitutterne valgte at afvikle mellemværender via kontanter og på den måde sætte pengemarkedsrenterne ud af kraft, eller hvis F&P-sektoren holdt kontanter frem for at få forrentet deres indlån negativt. Det er vanskeligt at vurdere, hvor negative renterne skal være, før de forskellige aktører begynder at anvende kontanter frem for indlån i større omfang. Aktuelt er der ikke indikationer på, at de negative renter har ført til en overnormal efterspørgsel efter kontanter. Det tyder på, at den nedre grænse for de pengepolitiske renter i Danmark er under indskudsbevisrentens nuvæ 8 Der er bl.a. tale om Commerzbank, Credit Suisse, Deutsche Skatbank, Bank of New York Mellon Corp., Goldman Sachs Group Inc. og J.P. Morgan Chase & Co., jf. Wall Street Journal, Commerzbank to charge fees to discourage large deposits, og Deutsche Skatbank rende niveau på -0,75 pct. Det er i den sammenhæng væsentligt, at der ikke har været negative renter på husholdningernes indlån. UDVIKLINGEN I OMLØBET AF KONTANTER Kontanter anvendes til betalinger og som værdiopbevaringsmiddel. Der har over en længere årrække været en markant tendens i retning af, at stadig flere betalinger foretages elektronisk, hvor bankindskud overføres fra én bankkonto til en anden. Det betyder, at kontanternes rolle som betalingsmiddel er aftagende. De spiller dog stadig en rolle, især ved mindre betalinger, ligesom de anvendes i forbindelse med køb af brugte varer hos private samt i den sorte økonomi. Den største del af kontantbeholdningen anvendes til værdiopbevaring. I stedet for at placere deres opsparing i pengeinstitutterne holder nogle husholdninger betydelige mængder af kontanter. Husholdningernes og virksomhedernes indlån i pengeinstitutterne overstiger dog samlet set langt deres kontantbeholdning. For de fleste er det således mest bekvemt at anvende indskud i pengeinstitutterne både til betalinger og som værdiopbevaring. Kontantomløbet er steget støt over de seneste godt 20 år, kun afbrudt af en kort periode med stagnerende vækst lige efter finanskrisen. Kontantbrøk Figur Sedler i alt Sedler, ekskl kronesedler Anm.: Kontantbrøken er defineret som værdien af sedler i omløb som andel af det nominelle private forbrug. Frem til og med 2001 er data for seddelomløbet ultimo året, mens der for den efterfølgende periode er anvendt årsgennemsnit. Data er årligt, men 1. kvartal 2015 er vist som det sæsonkorrigerede seddelomløb som andel af det sæsonkorrigerede private forbrug for det pågældende kvartal. De grå områder viser perioder med negativ indskudsbevisrente. Kilde: Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL,

8 Væksten i seddelomløbet var fra 1992 og frem til begyndelsen af 2000 erne kraftigere end udviklingen i det private forbrug. Siden har seddelomløbet sat i forhold til det private forbrug, den såkaldte kontantbrøk, været nogenlunde konstant, jf. figur 5. De pengepolitiske modparter, der alle er MFI er, får negative renter på deres indlån både via den negative indskudsbevisrente i Nationalbanken og de negative renter i pengemarkedet. Der har været en svag tendens til, at MFI ernes kontantbeholdning er steget i perioderne med negativ indskudsbevisrente, jf. figur 6 (venstre). Stigningen i midten af 2012 skete lidt før indskudsbevisrenten faktisk blev negativ. Det kan hænge sammen med, at rentenedsættelsen var ventet i markederne, og en del af pengemarkedsrenterne allerede var negative forud for rentenedsættelsen. Fra begyndelsen af januar til ultimo april 2015 er MFI ernes beholdning af sedler og mønter steget 3,5 pct. Stigningen i MFI ernes kontantbeholdning ved negativ rente afspejler formentlig ikke, at MFI erne bruger kontanter til at undgå de negative renter, men snarere, at de har øget beholdningen for at imødekomme en eventuel øget kontantefterspørgsel fra de øvrige sektorer. Det bemærkes samtidig, at MFI ernes kontantbeholdning udgør under 1 pct. af deres samlede balance og omtrent 15 pct. af det samlede seddel- og møntomløb. Den del af seddel- og møntomløbet, der holdes af ikke-mfi er, er steget støt siden medio År til år-væksten i kontantomløbet er steget fra begyndelsen af 2014, og væksten i de seneste tre måneder, hvor indskudsbevisrenten har været betydelig negativ, adskiller sig ikke. Der er normalt en sammenhæng mellem væksten i seddelomløbet og udviklingen i den korte rente. Det afspejler, at den korte rente er et udtryk for alternativomkostningen ved at holde kontanter frem for indlån. På den baggrund er det forventeligt, at seddelomløbet stiger, når renten falder, uanset om den er negativ eller positiv. Der er ikke noget, der tyder på, at de seneste måneders stigning i omløbet har været markant anderledes end ved rentenedsættelser, når renterne er positive, jf. figur 6 (højre). Kontantomløbet kan ud fra de foreliggende statistiske oplysninger ikke opdeles yderligere på sektorer. Det er derfor ikke muligt at afgøre, om store erhvervsvirksomheder og institutionelle Kontantbeholdningen fordelt på sektorer og væksten i kontantbeholdningen sammenholdt med renteudviklingen Figur 6 Mia. kr MFI ernes og øvrige sektorers beholdning af sedler og mønter MFI'ernes kontantbeholdning Seddel- og møntomløb, ekskl. MFI'ernes beholdning (højre akse) Mia. kr År til år-vækst i seddelomløbet og en kort pengemarkedsrente, år-år-vækst Vækst i seddel- og møntomløb, ekskl. MFI'er Kort rente (højre akse, omvendt skala) Anm.: Venstre figur: Seddelomløbet er inkl. færøske sedler, der ved udgangen af 2014 udgjorde 369 mio. kr. Data er sæsonkorrigeret og opgjort som 3 måneders centreret, glidende gennemsnit. MFI ernes øgede kontantbeholdning i slutningen af 2009 og begyndelsen af 2010 afspejler introduktionen af den nye danske seddelserie og en periode med overlappende seddelserier. De grå områder viser perioder med negativ indskudsbevisrente. Seneste observation er april Højre figur: Den korte pengemarkedsrente givet ved månedsgennemsnit af en 1 måneds OIS-rente. Seddel- og møntomløbet er sæsonkorrigeret og opgjort som 3 måneders glidende gennemsnit. Seneste observation er april Kilde: Thomson Reuters Datastream og Danmarks Nationalbank. 60 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL, 2015

9 Store sedlers andel af seddelomløbet Figur kronesedler 500 kronesedler (højre akse) Anm.: Ekskl. færøske sedler og inkl. MFI ernes kontantbeholdning. De grå områder viser perioder med negativ indskudsbevisrente. Seneste observation er maj Kilde: Danmarks Nationalbank. bankkunder, hvis indlån er blevet forrentet negativt, har øget deres kontantbeholdning mere end husholdninger og mindre virksomheder, der ikke har været eksponeret for de negative renter. Fra den negative indskudsbevisrente blev indført i juli 2012 og indtil juli 2014 skete der en vis omfordeling i omløbet mellem sedlernes denomineringer, jf. figur kronesedlens andel af det samlede seddelomløb steg fra 52 til 56 pct. Andelen er faldet lidt igen i de seneste måneder, hvor indskudsbevisrenten har været markant mere negativ. Stigningen i 1000 kronesedlens andel kan afspejle, at kontanter i stigende grad har været anvendt som værdiopbevaring. Stigningen skyldes dog også, at flere hæveautomater nu udbetaler 1000 kronesedler. Den større andel af 1000 kronesedler er sket på bekostning af både 500 kronesedler og mindre sedler OMKOSTNINGER VED AT HOLDE OG ANVENDE KONTANTER Grænsen for, hvornår efterspørgslen efter kontanter vil stige, bestemmes af de egentlige omkostninger ved at holde kontanter frem for indlån. Dertil kommer, at efterspørgslen formentlig kun vil tiltage, hvis de negative renter forventes at vare ved i en vis periode. Omkostningerne ved at holde kontanter frem for indlån kan beregnes ved at summere omkostningerne til sikker opbevaring og transport samt besværet ved at afvikle betalinger i kontanter. Estimatet vil være behæftet med stor usikkerhed. Nationalbanken har undersøgt omkostningerne ved forskellige betalingsløsninger, jf. Danmarks Nationalbank (2011). Undersøgelsen viser, at det koster samfundet 3,8 øre pr. betalt krone at afvikle betalingerne med kontanter, mens det blot koster 1,0 øre pr. betalt krone ved dankorttransaktioner. 9 De samfundsmæssige omkostninger dækker over de samlede omkostninger for den finansielle sektor, forretninger og husholdninger. For de to sidstnævnte aktører afspejler omkostningerne hovedsageligt omkostninger til interne arbejdsgange fx afstemning af kassen samt tidsforbrug ved de forskellige betalingsformer. Det er dyrere for alle aktører at afvikle kontantbetalinger, men relativt er det dyrest for pengeinstitutterne. Schmiedel mfl. (2012) har beregnet de tilsvarende samfundsmæssige omkostninger i 13 EU-lande inkl. Danmark. Omkostningerne ved at betale med kontanter udgør 2,3 eurocent pr. betalt euro, hvorimod de ved betaling med kort udgør 1,7 eurocent. Omkostningerne varierer på tværs af landene, således at lande, der er mindre afhængige af kontanter, har en større omkostning ved brug af kontanter. Omkostningsstrukturen peger dermed i retning af, at renternes nedre grænse er lidt mere negativ i Danmark end i nogle andre EU-lande. Pengeinstitutterne og butikkerne fik i begyndelsen af 2005 mulighed for at pålægge forbrugerne en del af omkostningerne ved dankorttransaktioner. Det betød, at mange butikker indførte et dankortgebyr på 50 øre pr. transaktion. Antallet af dankorttransaktioner faldt betydeligt i de første måneder i 2005, jf. Abildgren mfl. (2010). Isoleret kan denne episode indikere, at den indlånsrente i pengeinstitutterne, som er vendepunktet for, hvornår husholdningerne begynder at trække deres indlån ud, kun er marginalt under nul. Modviljen mod at betale dankortgebyret afspejler nok i høj grad en utilfredshed med pengeinstitutterne 9 Beregningerne afspejler omkostningerne ved de faktiske transaktioner i 2009 og er således ikke et udtryk for marginalomkostningerne ved at anvende de forskellige betalingsløsninger. Omkostningerne ved betaling med internationale debet- og kreditkort udgjorde henholdsvis 6,9 og 4,0 øre pr. betalt krone. Meromkostningen sammenholdt med dankortbetalinger skal ses i lyset af, at betalinger med internationale kort er forbundet med lige så store faste omkostninger som dankorttransaktioner, men udbredelsen er mindre. Dermed bliver prisen pr. transaktionskrone højere. Det forventes, at for transaktioner over et vist beløb vil kontantbetalinger være forbundet med højere marginalomkostninger end kortbetalinger. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL,

10 og butikkerne. Det samme kan gøre sig gældende ved negative indlånsrenter, hvis bankkunderne ikke opfatter det som retfærdigt. Analyserne tager ikke højde for omkostningerne til at opbevare store mængder kontanter. De estimerede omkostninger relaterer sig til mindre, dagligdags transaktioner, hvor kontanter er et nærliggende alternativ til elektroniske betalinger. På den baggrund undervurderer de formentligt de reelle omkostninger i en situation, hvor kontanter anvendes i forbindelse med meget store transaktioner og transaktioner over store geografiske afstande. I en sådan situation vil omkostninger til transport, opbevaring og forsikring spille en væsentlig rolle. INDLÅN Modstykket til at efterspørgslen efter kontanter stiger som følge af negative renter ville være, at indlånet i pengeinstitutterne falder. Negative renter kan dog også skubbe til forholdet mellem præferencen for afkast og likviditet. Det er derfor relevant at se på udviklingen i indlån på tværs af forskellige renter og bindingsperioder. Hvis afkastet vægtes højere end likviditeten, kan alternativet til et negativt forrentet anfordringsindskud være at binde aktiverne i en længere periode, fx ved tidsindskud, indlån med opsigelsesvarsel eller værdipapirer. For husholdningerne, hvis indlånsrenter generelt ligger på nul eller derover, er der ikke sket usædvanlige bevægelser i deres indlån over de seneste måneder. Det stemmer overens med, at der heller ikke er tegn på, at deres kontantefterspørgsel har ændret sig væsentligt. Set over en længere periode har renteudviklingen dog indflydelse på husholdningernes indlånssammensætning. Det ses fx ved, at husholdningerne i de seneste år i højere grad har placeret indlån på anfordring i stedet for tidsindskud, jf. figur 8. I samme periode er renteforskellen mellem indlån med længere binding og anfordringsindlån mindsket. Udviklingen i erhvervsindlånet har ikke været entydig som følge af det markante rentefald på erhvervsindlån siden årsskiftet. I januar, februar og april steg virksomhedernes indlån lidt, mens der i marts var en stor tilbagegang i indlånet på i alt knap 30 mia. kr. Faldet skal formentlig ses i lyset af, at virksomhedernes udbyttebetalinger har været betydelige i år. Udbyttebetalingerne udgjorde i marts og april tilsammen godt 63 mia. kr., jf. figur 9 (venstre). Det umiddelbare billede af udviklingen i erhvervsindlånene peger i retning af, at virksomhederne ikke trækker deres indlån ud af pengeinstitutterne som følge af lavere forrentning. Der har været en tendens til, at virksomhederne har omfordelt aktiver ved at reducere anfordringsindlånene mere end indlånene med længere binding og dermed højere rente. Enkeltstående obser Husholdningernes indlånsrenter og væksten fordelt på i indlånstyper Figur 8 Merrenter i forhold til anfordringsindlån Procentpoint 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0, Merrente på tidsindskud Merrente på indlån med opsigelsesvarsel År til år-vækst og vækstbidrag, vækstbidrag, år-år , år-år Indlån - anfordringsindskud Indlån - tidsindskud, alle løbetider Indlån med opsigelsesvarsel - alle løbetider I alt (højre akse) Anm.: Gennemsnitlig rente på udestående indlån. Kilde: Danmarks Nationalbank. 62 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL, 2015

11 Bevægelser i indlån sammenholdt med indlånsrente Figur 9 Mia. kr sep 13 Erhvervsvirksomheder nov jan mar maj jul sep Anfordringsindlån Tidsindskud Øvrige indlån Udbetalte udbytter Indlånsrente (højre akse) nov 14 jan 15 mar 15 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0-0,1-0,2-0,3-0,4-0,5 Forsikringsselskaber og pensionskasser Mia. kr sep nov jan mar maj jul sep nov jan mar Anfordringsindlån Tidsindskud Repoindlån Øvrige indlån Indlånsrente (højre akse) 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0-0,1-0,2-0,3-0,4-0,5 Anm.: Gennemsnitlig rente på udestående indlån. Bevægelserne i indlån er opgjort som nettotransaktioner. Kilde: Danmarks Nationalbank. vationer skal dog tolkes varsomt. Dertil kommer, at det endnu ikke er muligt via den finansielle statistik at afdække det fulde billede af virksomhedernes finansielle aktiver. Det er hovedsageligt de store erhvervsindlån og indlån fra institutionelle investorer, der er blevet pålagt en negativ rente. Det kan derfor tilskynde virksomheder, der foretrækker at holde aktiver som bankindskud, men samtidig vil undgå den negative forrentning, til at opsplitte indlån i mindre dele og anvende flere bankforbindelser. Det vil ikke have en effekt på omfanget af det samlede erhvervsindlån, men det vil betyde, at færre indlån bliver negativt forrentet. Det lave renteniveau gav desuden nogle virksomheder incitament til at placere likviditet hos Skat frem for i pengeinstitutterne. Derfor fremsatte regeringen i april 2015 et forslag om at ændre renten for afregning af selskabsskat, så den fremover følger indskudsbevisrenten plus et fast tillæg på 0,75 pct. (0,2 pct. ved førtidig udbetaling af overskydende skat). Det blev desuden foreslået at indføre et loft for, hvor meget virksomhederne må have stående på skattekonti. Med udskrivelsen af valget til Folketinget i juni er forslaget i første omgang faldet bort. Der er dog fortsat mulighed for, at lovforslaget kan blive vedtaget med uændret virkningstidspunkt. F&P-sektoren har både i februar, marts og april haft negative indlånsrenter i pengeinstitutterne. I februar var der et fald i F&P s indlån på omkring 30 mia. kr., hvilket primært afspejler en reduktion i de såkaldte repoindlån, som er lån mod sikkerhed i finansielle aktiver. Der er tale om et stort fald sammenlignet med de foregående måneder, jf. figur 9 (højre). Bevægelsen skal tolkes med forsigtighed, men to faktorer tyder på, at reduktionen ikke skal tilskrives de negative renter. For det første var bevægelserne ud af indlån i de efterfølgende måneder, dvs. marts og april, forholdsvis små, selv om renten stadig var negativ. For det andet var indlånene i måneden forinden, dvs. januar, steget markant. LITTERATUR Abildgren, Kim, Bodil Nyboe Andersen og Jens Thomsen (2010), Danmarks Nationalbank, Dansk Pengehistorie Blomquist, Niels, Niels Arne Dam og Morten Spange (2011), Pengepolitiske strategier ved rentens nedre nulgrænse, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 4. kvartal, del 1. Danmarks Nationalbank (2011), Omkostninger ved betalinger i Danmark. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL,

12 Danmarks Nationalbank (2015a), Kronen under pres i januar-februar 2015, Kvartalsoversigt, 1. kvartal. Danmarks Nationalbank (2015b), Negative renter og effekten på kreditinstitutternes indtjening, Finansiel Stabilitet, 1. halvår, specialkapitler. Det Systemiske Risikoråd (2014), Lave renter og opbygning af systemiske risici, Observation, 30. september. Gambacorta, Leonardo, Anamaria Illes og Marco J. Lombardi (2014), Has the transmission of policy rates to lending rates been impaired by the global financial crisis?, BIS, Working Papers, nr Mindested, Palle Bach, Martin Wagner Toftdahl og Lars Risbjerg (2013), Lavere omsætning på det danske pengemarked, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 4. kvartal, Del 1. Paries, Matthieu Darracq, Diego N. Moccero, Elizaveta Krylova og Claudia Marchini (2014), The retail bank interest rate pass-through: the case of the euro area during the financial and sovereign crisis, ECB, Occasional Paper Series, nr Schmiedel, Heiko, Gergana Kostova og Wiebe Ruttenberg (2012), The social and private costs of retail payment instruments, ECB, Occasional Paper Series, nr Joyce, Michael, Matthew Tong og Robert Woods (2011), The United Kingdom s quantitative easing policy: design, operation and impact, Bank of England, Quarterly Bulletin, 3. kvartal. Jørgensen, Anders, Paul Lassenius Kramp, Carina Moselund Jensen og Lars Risbjerg (2011), Penge- og valutamarkedet under krisen, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 2. kvartal, del 2. Jørgensen, Anders, Christoffer Christen Larsen og Lars Risbjerg (2013), Har kronen været en sikker havn under statsgældskrisen?, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 2. kvartal, del 1. Jørgensen, Anders og Lars Risbjerg (2012), Negative renter, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 3. kvartal, del 1. Krishnamurthy, Arvind, Stefan Nagel og Annette Vissing-Jorgensen (2014), ECB policies involving government bond purchases: Impact and channels, udkast. McAndrews, James (2015), Negative nominal central bank policy rates: Where is the lower bound?, Bemærkninger ved University of Wisconsin, speeches/2015/mca html. 64 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL, 2015

Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling

Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling 57 Negative renter Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken nedsatte i begyndelsen af juli 202 sine pengepolitiske renter til

Læs mere

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør DANMARKS NATIONALBANK Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør Fastkurspolitik og historik Fastkurspolitik siden 1982 Kroner per euro 9.0 8.5

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015

KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015 KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken har siden 1982 ført fastkurspolitik over for først D-mark og siden 1999 over for euro. 1 Det sker inden for rammerne af

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015

DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015 DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015 Hovedbudskaber Valutamarkedet viser tegn på normalisering valutareserven er reduceret. Udstedelse af statsobligationer genoptages, og rammen for bankernes

Læs mere

Sæsonkorrigeret finansiel statistik

Sæsonkorrigeret finansiel statistik 9 Sæsonkorrigeret finansiel statistik Mette Kramer Pedersen, Statistisk Afdeling INDLEDNING Fra efteråret 2006 begynder Nationalbanken at offentliggøre finansiel statistik, hvor der er korrigeret for sæsonudsving.

Læs mere

Hovedpunkter for statsgældspolitikken

Hovedpunkter for statsgældspolitikken 7 Hovedpunkter for statsgældspolitikken Det danske statspapirmarked var velfungerende i 212. Efterspørgslen efter danske statspapirer var høj, og renterne var historisk lave. Det afspejlede Danmarks AAA-kreditvurdering,

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Konverteringer af 30-årige realkreditobligationer

Konverteringer af 30-årige realkreditobligationer 59 Konverteringer af 3-årige realkreditobligationer gennem de sidste 1 år Ulrik Knudsen, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det generelle rentefald siden begyndelsen af 199'erne har sammen med

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Første offentliggørelse af rentestatistik for MFI-sektoren i euroområdet 1

PRESSEMEDDELELSE. Første offentliggørelse af rentestatistik for MFI-sektoren i euroområdet 1 10. december 2003 PRESSEMEDDELELSE Første offentliggørelse af rentestatistik for MFI-sektoren i euroområdet 1 Den Europæiske Centralbank (ECB) offentliggør i dag en ny, harmoniseret rentestatistik. Fra

Læs mere

Lavere omsætning på det danske pengemarked

Lavere omsætning på det danske pengemarked 75 Lavere omsætning på det danske pengemarked Palle Bach Mindested, Martin Wagner Toftdahl, Bank- og Markedsafdelingen og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Aktiviteten i pengemarkedet

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Tabeltillæg D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K

Danmarks Nationalbank. Tabeltillæg D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K Danmarks Nationalbank Tabeltillæg 2007 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 7 2 NATIONALBANKENS STATUS OG MÅNEDSBALANCER Tabel Aktiver Mio.kr. Guld på udlandet Fordringer Fordringer på Det Europæiske

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 10

KonjunkturNYT - uge 10 KonjunkturNYT - uge 1 3. marts 7. marts 214 Danmark Lille stigning i industriproduktionen i januar, større stigning i omsætningen Stigende priser på enfamiliehuse i 213 Stort fald i antallet af konkurser

Læs mere

S Offentligt. Til Folketingets Lovsekretariat

S Offentligt. Til Folketingets Lovsekretariat S 5052 - Offentligt J.nr. 2007-418-043636 Dato: 28. juni 2007 Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål S 5052 af 21. juni 2007 indleveret af Morten Homann (SF). Kristian

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Anvendelsen af de pengepolitiske instrumenter

Anvendelsen af de pengepolitiske instrumenter 9 Anvendelsen af de pengepolitiske instrumenter INDLEDNING Nationalbankens praktiske udførelse af pengepolitikken sker gennem de pengepolitiske instrumenter. Begrebet dækker over de faciliteter, centralbanker

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

GENNEMSLAG FRA NATIONALBANKENS RENTER TIL PENGE- INSTITUTTERNES RENTER

GENNEMSLAG FRA NATIONALBANKENS RENTER TIL PENGE- INSTITUTTERNES RENTER GENNEMSLAG FRA NATIONALBANKENS RENTER TIL PENGE- INSTITUTTERNES RENTER Rasmus Kofoed Mandsberg, Finansiel Statistik, og Søren Lejsgaard Autrup og Lars Risbjerg, Økonomi og Pengepolitik INDLEDNING OG SAMMENFATNING

Læs mere

Lave renter og billige lån, pas på overophedning

Lave renter og billige lån, pas på overophedning Thorbjørn Baum, konsulent thob@di.dk, + 8 98 APRIL 7 Lave renter og billige lån, pas på overophedning Danske virksomheders omkostninger ved at låne er lavere end den økonomiske situation herhjemme tilsiger.

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 15.

DANMARKS NATIONALBANK 15. ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 15. DECEMBER 216 STRATEGIMEDDELELSE Strategi for statens låntagning og risikostyring i 217 Uændrede sigtepunkter for salg Fokus på 2- og 1-årige obligationer Staten vil fortsat

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

SENESTE TENDENSER PÅ PENGEMARKEDET

SENESTE TENDENSER PÅ PENGEMARKEDET SENESTE TENDENSER PÅ PENGEMARKEDET Af Jonas Lundgaard Christensen, Palle Bach Mindested, Bank- og Markedsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Aktiviteten på det

Læs mere

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),

Læs mere

Økonomisk analyse. Renteforhøjelser i horisonten

Økonomisk analyse. Renteforhøjelser i horisonten Økonomisk analyse 7. marts 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Renteforhøjelser i horisonten ECB er begyndt på en gradvis normalisering af

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

USA. Jobrapport til den pæne side Den amerikanske arbejdsmarkedsrapport for oktober var umiddelbart til den svage side. Lønstigninger (YoY), procent

USA. Jobrapport til den pæne side Den amerikanske arbejdsmarkedsrapport for oktober var umiddelbart til den svage side. Lønstigninger (YoY), procent Konjunktur / Politik 15-11-2017 1 USA Jobrapport til den pæne side Den amerikanske arbejdsmarkedsrapport for oktober var umiddelbart til den svage side. Da de to foregående måneders rapporter blev opjusteret

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Udlånet til de mindste virksomheder falder stadig

Udlånet til de mindste virksomheder falder stadig Udlånet til de mindste virksomheder falder stadig Af seniorøkonom Jens Hjarsbech Efter flere år med faldende udlån øger bankerne igen for alvor udlånet til virksomhederne. Den øgede aktivitet går dog stadig

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonkturNYT - uge 8. april. maj Dank Faldende huspriser i februar Lille stigning i detailomsætningsindekset i ts Internationalt USA: Stigning i erhvervstilliden i fremstillingssektoren Euroområdet: Stigning

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Aktuelle tendenser i pengemarkedet for kroner

Aktuelle tendenser i pengemarkedet for kroner 117 Aktuelle tendenser i pengemarkedet for kroner Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I pengemarkedet for kroner udveksler pengeinstitutterne

Læs mere

Det danske pengemarked ved lave renter

Det danske pengemarked ved lave renter 9 Det danske pengemarked ved lave renter Palle Bach Mindested, Martin Wagner Toftdahl, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken foretager årligt

Læs mere

Rente og udbytte af Danmarks udlandsgæld

Rente og udbytte af Danmarks udlandsgæld 23 Rente og udbytte af Danmarks udlandsgæld Frank Øland Hansen og Lill Thanning Hansen, Statistisk Afdeling INDLEDNING I 998 var den gennemsnitlige nettoforrentning af Danmarks udlandsgæld 8,7 pct. Dette

Læs mere

Januar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE

Januar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE Januar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE FORORD I takt med det økonomiske opsving i dansk økonomi gennem de seneste fem år har bankerne konsolideret

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Rentemarkedet. - Markedskommentarer og prognose. Kilde: Renteprognose august 2016

Rentemarkedet. - Markedskommentarer og prognose. Kilde: Renteprognose august 2016 Rentemarkedet - Markedskommentarer og prognose Kilde: Renteprognose august 2016 Rentemarkedet DKK 1.6 1.4 1.2 1 0.8 0.6 0.4 0.2 September 2015 Forventningen til renteniveauet om 1 år Nu Grafen viser swapkurven

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014 DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN Strategi 2. halvår 2014 Offentliggjort 24. juni 2014 HOVEDPUNKTER 2. HALVÅR 2014 Strategien for statsgældspolitikken i 2. halvår 2014 kan opsummeres i følgende

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2014

Status på udvalgte nøgletal maj 2014 Status på udvalgte nøgletal maj 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der har været stor fokus på produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv de seneste

Læs mere

Renteprognose juli 2015

Renteprognose juli 2015 Renteprognose juli 15 Konklusion: Den danske og tyske 1-årige rente ligger om et år - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse På måneders sigt er vores hovedscenarie uændrede renter, hvilket

Læs mere

Penge- og valutamarkedet under finanskrisen

Penge- og valutamarkedet under finanskrisen 87 Penge- og valutamarkedet under finanskrisen Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, Carina Moselund Jensen, Paul Lassenius Kramp og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Pengemarkedet,

Læs mere

Markedsdynamik ved lave renter

Markedsdynamik ved lave renter 69 Markedsdynamik ved lave renter Louise Mogensen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING I perioder med lave obligationsrenter, fx i efteråret 2001, forekommer der selvforstærkende effekter i rentebevægelserne.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. januar Danmark Lille stigning i bruttoledigheden i december Lille stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i november Stigning i konjunkturbarometrene for industri og serviceerhvervene

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Danmark er dårligt rustet til en ny krise

Danmark er dårligt rustet til en ny krise Kirstine Flarup Tofthøj og Peter N. H. Vaporakis kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2019 Danmark er dårligt rustet til en ny krise Da finanskrisen brød ud i 2008, blev økonomien understøttet af et stort rentefald

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 182 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 182 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del Bilag 182 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketinget Økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 24. juni 2013 Kvantitative lempelser

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK UDFORDRINGER FOR DEN DANSKE PENSIONSSEKTOR Nationalbankdirektør Lars Rohde, præsentation for Den Danske Aktuarforening 6. februar 2019 Disposition af dagens præsentation 1.) Lavere

Læs mere

Kreditsituationen strammer til for store virksomheder

Kreditsituationen strammer til for store virksomheder DI November 211 Nikolaj Pilgaard, EØK Kreditsituationen strammer til for store virksomheder Frem til foråret 211 blev finansieringssituationen for virksomhederne gradvist forbedret, men tendensen er nu

Læs mere

KonjunkturNYT uge 43. Omtrent uændret forbrugertillid i oktober oktober Internationalt. Danmark

KonjunkturNYT uge 43. Omtrent uændret forbrugertillid i oktober oktober Internationalt. Danmark KonjunkturNYT uge 43 3.- 7. oktober 7 Omtrent uændret forbrugertillid i oktober Nettottal 7, 3 4 6 7 8 9 3 4 6 7 Danmark Omtrent uændret forbrugertillid i oktober Lille stigning i udlånet fra MFI-sektoren

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

UDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark

UDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark UDLÅNSREDEGØRELSE Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark FEBRUAR 217 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 2. Udvikling i samlede udlån... 5 3. Bidragssatser og renter på realkreditlån....

Læs mere

Historisk mange virksomheder finder det nemt at låne penge

Historisk mange virksomheder finder det nemt at låne penge Mar. 11 Jun. 11 Sep. 11 Dec. 11 Mar. 12 Jun. 12 Sep. 12 Dec. 12 Mar. 13 Jun. 13 Sep. 13 Dec. 13 Mar. 14 Jun. 14 Sep. 14 Dec. 14 Mar. 15 Jun. 15 Sep. 15 Dec. 15 Mar. 16 Jun. 16 Sep. 16 Dec. 16 Mar. 17 Thorbjørn

Læs mere

Renteprognose august 2015

Renteprognose august 2015 .8.15 Renteprognose august 15 Konklusion: Vi forventer, at den danske og tyske 1-årige rente om et år ligger - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse Første rentestigning fra Nationalbanken

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på udvalgte nøgletal Oktober 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Den danske økonomi er langsomt på vej tilbage på sporet. De økonomiske vismænd forventede

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2015

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2015 DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN Strategi 2015 Offentliggjort 16. december 2014 HOVEDPUNKTER FOR STRATEGIEN 2015 INDENLANDSK LÅNTAGNING I 2015 er sigtepunktet for udstedelser af indenlandske

Læs mere

Renteprognose: Vi forventer at:

Renteprognose: Vi forventer at: Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK NATIONALBANKENS ANALYSER AF PRODUKTIVITET I DANMARK Morten Spange, DØRS, Dagsorden og litteratur Produktivitet på makro- og brancheniveau. Andersen og Spange (212); Jensen og Jørgensen

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010 InvesteringsNyt Den 23. juni 21 Private sparer mere op, og taget nye typer lån Man skal have det helt store forstørrelsesglas frem for at se nogen stigning i den finansielle sektor udlån. Nationalbankens

Læs mere

Valutareserven og styring af risiko under krisen

Valutareserven og styring af risiko under krisen Valutareserven og styring af risiko under krisen Præsentation til Den Danske Finansanalytikerforening 25. april 2012 Søren Schrøder, Kapitalmarkedsafdelingen Agenda Udviklingen i valutareserven Resultatet

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark?

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? 49 Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? Af Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling Marianne Clausager Koch, Økonomisk Afdeling Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Morten Spange, Økonomisk

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. marts 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden november Recessionen går på hæld holdbart opsving på vej Nøgletal har væeret blandet men nogle har overrasket positivt

Læs mere

Kvartalsoversigt, 2. kvartal Del 1

Kvartalsoversigt, 2. kvartal Del 1 Tabelafsnit Renter... 1 Renter og aktiekursindeks... 2 Udvalgte poster fra Nationalbankens balance... 3 Forskellige faktorers påvirkning af penge- og realkreditinstitutternes nettostilling over for Nationalbanken...

Læs mere

Pengepolitikken i Danmark

Pengepolitikken i Danmark UNDERVISNINGSSÆT 3: PENGEPOLITIK Pengepolitikken i Danmark Har du tænkt over, hvorfor eurokursen har været stort set den samme, hver gang du har været på ferie i et euroland? År efter år? Det er slet ikke

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 8.

DANMARKS NATIONALBANK 8. ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 8. DECEMBER 2017 NR. 24 Danske husholdninger fravælger kontantbetalinger Mange danskere lever i stort omfang kontantfrit, og det må forventes, at endnu flere vil gøre det

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 13.

DANMARKS NATIONALBANK 13. RAPPORT DANMARKS NATIONALBANK 13. SEPTEMBER 217 NR. 6 MONETÆRE OG FINANSIELLE TENDENSER SEPTEMBER 217 Stabil krone og få interventioner Kronen har de seneste seks måneder været stabil på et niveau, der

Læs mere

Økonomiudvalget til orientering

Økonomiudvalget til orientering Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 14. maj 2012 Sags id 2009-10185 Login fnj Sagsbehandler Frank Nybo Jensen Telefon direkte 76 16 24 93 Økonomiudvalget til orientering E-mail fnj@esbjergkommune.dk Finansiel

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonjunkturNYT - uge 18 7. april 3. april 15 Danmark Fald i bruttoledigheden i marts Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i februar Stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving i øvrige

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 78,71 79,05 84,60 88,00 93,13 96,36 100,64 104,48

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 78,71 79,05 84,60 88,00 93,13 96,36 100,64 104,48 HP Hedge august 2009 I august sluttede indre værdi 104,48, hvilket er all time high, og det betyder at afkastet i august var 3,82%. Siden årets start har afdelingen genereret et afkast på 38,26%, hvilket

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 48

KonjunkturNYT - uge 48 KonjunkturNYT - uge 8. november 7. november Danmark Lønmodtagerbeskæftigelsen fortsatte med at stige i tember Fortsat beskedne private lønstigninger ifølge Danmarks Statistik Omtrent uændrede konjunkturbarometre

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Rentemarkedet. - Markedskommentarer og prognose. Kilde: Renteprognose marts 2018

Rentemarkedet. - Markedskommentarer og prognose. Kilde: Renteprognose marts 2018 Rentemarkedet - Markedskommentarer og prognose Kilde: Renteprognose marts 2018 Rentemarkedet DKK 1.6 1.4 1.2 1 0.8 Forventningen til renteniveauet om 1 år Nu Grafen viser swapkurven for løbetider op til

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Danmark. Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom. Makrokommentar 28. august 2013

Danmark. Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom. Makrokommentar 28. august 2013 Makrokommentar 28. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom Den varme danske sommer har smittet af på humøret blandt

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2014

Status på udvalgte nøgletal marts 2014 Status på udvalgte nøgletal marts 214 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling 213 blev ikke et jubelår for Danmark hvad angår økonomisk vækst. Den første foreløbige opgørelse

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere