SENESTE TENDENSER PÅ PENGEMARKEDET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SENESTE TENDENSER PÅ PENGEMARKEDET"

Transkript

1 SENESTE TENDENSER PÅ PENGEMARKEDET Af Jonas Lundgaard Christensen, Palle Bach Mindested, Bank- og Markedsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Aktiviteten på det danske pengemarked er faldet det seneste år, og dermed er tendensen siden finanskrisen fortsat. De vigtigste årsager er pengeinstitutternes øgede fokus på kredit- og likviditetsrisici, der også afspejler sig i reguleringen af institutterne, og det lave renteniveau. Uanset den lavere omsætning i pengemarkedet er den pengepolitiske transmission til dag til dag-renten intakt. Der er også et tydeligt gennemslag fra indskudsbevisrenten til de lidt længere pengemarkedsrenter, der er bestemmende for kronekursen. Det øgede fokus på kredit- og likviditetsrisici afspejler sig i markedet for usikrede dag til daglån ultimo året, kvartalet og måneden, hvor der er signifikant lavere omsætning og højere renter. Det skal ses i lyset af, at pengeinstitutter ønsker at præsentere en balance over for fx investorer, myndigheder og kreditvurderingsbureauer med en så lille risiko og en så stor mængde likvide aktiver som muligt. De er derfor uvillige til at udlåne likviditet usikret over års-, kvartals- og månedsskifte. Der er tegn på, at denne effekt har fået større betydning i de seneste år. Markedsdeltagerne nævner, at reguleringsmæssige tiltag har medvirket hertil. Regulatoriske krav gælder ikke kun på opgørelsestidspunkterne, men skal løbende være opfyldt. Efter finanskrisen er reguleringen af kreditinstitutterne blevet styrket. I 2013 blev der i EU opnået enighed om et sæt fælles regler, der øger kravene til institutterne på kapital- og likviditetsområdet. På likviditetsområdet indføres bl.a. Liquidity Coverage Ratio, LCR, der gradvist indfases i perioden Hensigten med likviditetsreguleringen er at reducere risikoen for, at institutter får likviditetsproblemer. LCR betyder isoleret set, at pengeinstitutterne får større incitament til at finansiere sig via indskud fra kunder frem for via pengemarkedet, fordi indskud fra kunder er en mere stabil finansieringskilde. Samtidig bevirker LCR, at institutterne har tilskyndelse til at erstatte kortsigtet finansiering, fx korte usikrede pengemarkedslån, med længere lån. Likviditetsreguleringen kan desuden give institutterne incitament til at øge LCR ved at låne og placere i centralbanken frem for via markedet. Det er ikke hensigten med LCR. Målet er, at institutterne holder tilstrækkeligt med likvide aktiver, og dermed i en normal situation håndterer deres likviditetsstyring via markedet, og ikke via Nationalbanken. Der er ikke tegn på, at institutterne anvender de pengepolitiske instrumenter til at øge LCR forud for implementeringen. I det følgende indledes med en beskrivelse af den seneste udvikling i omsætning og prisdannelse på det danske pengemarked, herunder ultimoeffekter. Herefter ses der nærmere på betydningen af LCR for det danske pengemarked og for anvendelsen af Nationalbankens pengepolitiske instrumenter. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL,

2 FORTSAT FALDENDE OMSÆTNING PÅ PENGEMARKEDET Gennemsnitlig daglig omsætning i usikrede lån, repoer og FX swaps Figur 1 Omsætningen i pengemarkedslån 1 er ifølge Nationalbankens årlige pengemarkedsundersøgelse 2 fortsat med at falde, jf. figur 1. Finanskrisen betød, at der kom øget fokus på likviditets- og kreditrisici. Omsætningen i længere usikrede pengemarkedslån er som konsekvens heraf så godt som forsvundet, og i det usikrede pengemarked ligger den alt overvejende i dag til dag-markedet, jf. figur 2. Størstedelen af omsætningen er knyttet til lån med sikkerhed i form af enten obligationer eller valuta, dvs. repoer eller FX swaps. Markedsdeltagerne nævner, at det øgede fokus på risikostyring og omkostninger har medført, at kreditinstitutterne nu i højere grad søger at foretage deres forretninger internt i koncernen og via kunder, hvilket også har bidraget til at reducere aktiviteten mellem pengeinstitutter på pengemarkedet. Ved at handle og udligne positioner internt reduceres koncernernes bruttopositioner i pengemarkedet, hvorved kreditrisikoen på modparter begrænses. Desuden reduceres omkostningerne, når koncernen undgår at betale spændet mellem ud- og indlånsrenter i markedet. Likviditetsreguleringen medvirker til forskydningen over mod kunder, 3 jf. afsnittet Likviditetsregulering nedenfor. Pengeinstitutternes anvender det usikrede dag til dag-marked ud fra hensynet til deres daglige likviditetsstyring. Omsætningen i repoer og FX swaps er i stort omfang drevet af henholdsvis obligationshandler og kunders valutapositioner. Repoer indgås således ofte, fordi obligationshandlere efterspørger den underliggende obligation i repoen. Markedsdeltagerne peger på, at dybden og likviditeten i FX swapmarkedet, og til dels i repomarkedet, er større end i det usikrede marked, hvorfor disse markeder benyttes, når der 1 På pengemarkedet gennemføres pengemarkedslån og handel med rentederivater med en løbetid op til og med 1 år mellem pengeinstiutterne. Pengemarkedslån omfatter usikrede lån, repoer (lån mod sikkerhed i obligationer) og FX swaps, der kan ses som lån mod sikkerhed i valuta, korte værdipapirer og Nationalbankens indskudsbeviser. Rentederivater omfatter Cita-swaps, FRA er og renteoptioner. For mere information om produkterne i pengemarkedet, se Danmarks Nationalbank (2009). 2 Nationalbanken gennemfører en årlig undersøgelse af pengemarkedet i 2. kvartal, hvor pengeinstitutter indberetter omsætningsdata mv. I forlængelse heraf har Nationalbanken interviewet flere markedsdeltagere om udviklingen på pengemarkedet. 3 I denne artikel defineres kunder som husholdninger og virksomheder, der ikke er penge- og realkreditinstitutter. Mia. kr Usikrede lån Repoer FX swaps Anm.: Gennemsnitlig daglig omsætning i både ud- og indlån i april for og i 2. kvartal for Kilde: Danmarks Nationalbank. er behov for større transaktioner i forbindelse med institutternes likviditetsstyring. Udenlandske bankers deltagelse i FX swapmarkedet understøtter likviditeten i dette marked. Over 80 pct. af omsætningen i FX swaps stammer fra handler med udenlandske banker. Ud over pengemarkedslån indgår Cita-swaps og FRA er også i pengemarkedsundersøgelsen. 4 Omsætningen i FRA er er faldet på linje med resten af markedet, mens omsætningen i Cita-swaps kun er reduceret lidt. Den største del af omsætningen i pengemarkedet for løbetider fra og med 6 måneder ligger i Cita-swaps. Cita-referencerenten blev introduceret af Finansrådet i 2013 og benyttes nu i visse realkreditlån. LAVT RENTENIVEAU Omsætningen faldt i dag til dag-markedet, da Nationalbanken indførte negativ indskudsbevisrente i begyndelsen af juli 2012, jf. figur 3. Indskudsbevisrenten gik fra at ligge over foliorenten til at ligge under, så penge- og realkreditinstitutterne, de pengepolitiske modparter, fik et rentemæssigt incitament til at øge deres folioindestående i Nationalbanken. Institutterne fik samtidig større mulighed for at placere på folio, da foliorammerne blev forhøjet. Det større folioindestående gav 4 Cita-swap (Copenhagen Interest T/N Average) er en kort renteswap, hvor der byttes en variabel rente (T/N-renten) mod en fast rente, som fastsættes ved aftalens begyndelse. FRA (Forward Rate Agreement) er en aftale om at fastlåse rentesatsen på et fremtidigt lån. For nærmere forklaring se Mindested mfl. (2011). 52 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL, 2014

3 Gennemsnitlig daglig omsætning fordelt på instrumenter og løbetider Figur 2 Mia. kr Dag til dag 1 dag - 1 uge 1 uge - 1 måned 1 måned - 3 måneder 3 måneder - 1 år Usikrede lån Repoer FX swaps Anm.: Gennemsnitlig daglig omsætning i både ud- og indlån i 2. kvartal Intervallerne dækker fra intervallets start og til og med intervallets slut. Fx dækker 1 uge 1 måned over lån med en løbetid over 1 uge og til og med 1 måned. Da lån over en længere periode kan opnås ved løbende at forny kortere lån i perioden, vil omsætningen tendere at være højere for korte løbetider end for lange. Fx skal der optages fem dag til dag-lån i stedet for et 1-uges udlån. Kilde: Danmarks Nationalbank. institutterne mulighed for i højere grad at håndtere daglige likviditetsudsving uden at benytte pengemarkedet. I april 2014 blev indskudsbevisrenten sat op og var igen positiv, men spændet til foliorenten var på beskedne 0,05 procentpoint, så det rentemæssige incitament til at placere i indskudsbeviser frem for på folio var begrænset. I september 2014 blev indskudsbevisrenten igen negativ, da Nationalbanken fulgte ECB s rentenedsættelse. Omsætningen i det usikrede dag til dag-pengemarked i euroområdet er også faldet siden finanskrisen. Det skal ses i lyset af, at der, efter at ECB indførte fuld tildeling af lån i oktober 2008, har været en stor mængde overskydende likviditet i banksystemet, som bankerne har placeret som anfordringsindlån i ECB. Det har reduceret bankernes behov for at benytte pengemarkedet. 5 Omsætningen er dog steget det seneste år, hvor den overskydende likviditet er reduceret. Omsætningen i det usikrede dag til dag-marked og spænd mellem indskudsbevisrenten og foliorenten Figur 3 Mia. kr. Procentpoint 40 1,2 35 1,0 30 0,8 25 0,6 20 0,4 15 0,2 10 0,0 5-0,2 0-0, Omsætning Spænd (højre akse) Anm.: Omsætning i usikrede O/N-, T/N- og S/N-udlån. 21 dages glidende gennemsnit af daglige observationer. Seneste observation er 26. november Kilde: Danmarks Nationalbank. 5 Tilsvarende har været tilfældet i USA, Japan og Storbritannien, jf. Jackson og Sim (2013). DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL,

4 Pengepolitiske renter og markedsrenter Figur 4 Pct. 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0,2-0, T/N-renten Foliorenten Indskudsbevisrenten Nationalbankens udlånsrente 1-måneds Cita-swaprente Anm.: Daglige observationer. T/N-renten er 5 dages glidende gennemsnit. Seneste observation er 25. november Kilde: Reuters og Danmarks Nationalbank. PRISDANNELSE OG TRANSMISSION Uanset den lavere omsætning vurderer markedsdeltagerne generelt, at pengemarkedet kan absorbere store transaktioner uden større effekt på prisen. Spændet mellem udbudte ud- og indlånsrenter i det usikrede T/N-marked har de seneste år været nogenlunde uændret. Den pengepolitiske transmission til T/N-renten, der er referencerenten på det usikrede dag til dag-marked, er intakt. 6 Der er også et tydeligt gennemslag fra indskudsbevisrenten til de lidt længere pengemarkedsrenter, jf. figur 4. T/N-renten ligger i gennemsnit tæt på indskudsbevisrenten. I perioden fra april til september 2014, hvor indskudsbevisrenten var positiv, lå gennemsnittet for T/N-renten imidlertid 0,04 procentpoint over indskudsbevisrenten. En del af forklaringen på det større spænd mellem T/N-renten og indskudsbevisrenten kan være en forholdsvis ulige fordeling af de pengepolitiske modparters indlån i Nationalbanken i den periode, jf. figur 5. Modelestimationer af T/N-renten peger således Koncentration af de pengepolitiske modparters indlån i Nationalbanken 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 Figur 5 0,8 0,6 0,4 0,2 0, Gini-koefficient Andel (højre akse) Anm.: 21 dages glidende gennemsnit af daglige observationer. Gini-koefficient angiver Gini-koefficienten til T/N-stillernes indlån i Nationalbanken, jf. boks 1. Andel angiver, hvor stor en andel af de pengepolitiske modparters samlede indlån i Nationalbanken T/N-stilleren med det største indlån står for. Seneste observation er 31. oktober Kilde: Danmarks Nationalbank og egen beregninger. 6 Jf. regressionsmodellen i boks 1, hvor koefficienten til gennemslag, der måler gennemslaget fra de pengepolitiske renter til T/N-renten, fortsat er høj. 54 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL, 2014

5 på, at en ulige fordeling af indskud i Nationalbanken presser renten op på det danske pengemarked, jf. boks 1. ULTIMOEFFEKTER Det øgede fokus på kredit- og likviditetsrisici kommer til udtryk i renten på og omsætningen i usikrede lån i forbindelse med opgørelsestidspunkterne for pengeinstitutternes balance og likviditetssituation, dvs. ultimo året, kvartalet og måneden. Det gør sig især gældende ultimo året, hvor omsætningen er lavere, og renten er mærkbart højere på usikrede lån, der løber hen over årsskiftet. Det skal ses i lyset af, at pengeinstitutterne ønsker at præsentere en balance over for fx investorer, myndigheder og kreditvurderingsbureauer med en så lille risiko og en så stor mængde likvide aktiver som muligt. De er derfor uvillige til at udlåne likviditet usikret over især årsskiftet og kræver derfor en højere rente. Effekten kan findes i den danske T/N-rente og i dag til dag-renten i euroområdet, Eonia, jf. ECB (2008). Estimationer på data siden midten af 2007 peger på, at T/N-renten kan stige ca. 35 basispoint ultimo året, men også ultimo øvrige kvartaler er der en statistisk signifikant effekt på ca. 10 basispoint, jf. boks 1. Mens effekten ved årets ultimo har været statistisk signifikant længe, er effekten ultimo øvrige kvartaler bedømt ud fra rekursive estimationer begyndt at blive signifikant fra Der fås nogenlunde tilsvarende resultater for estimationer for spændet mellem O/N-renten og indskudsbevisrenten. Effekten ved månedsultimo, som ikke samtidig er kvartalsultimo, er estimeret til ca. 2 basispoint. Udviklingen i forskellen mellem faktiske og modelforudsigelser af T/N-renten antyder, at månedseffekten er tiltaget, jf. figur 6. Siden midten af 2011 har T/N-renten overvejende været højere end modelforudsigelsen i forbindelse med månedsultimo, mens billedet var mere blandet før. Når modellen estimeres på en kortere periode siden begyndelsen af 2009, bliver månedseffekten større og statistisk signifikant på 1 pct.s niveau. 7 Rekursiv estimation af koefficienterne peger på, at månedseffekten stiger gennem estimationsperioden og først begynder at blive signifikant i løbet af Omsætningen bag T/N-renten ligger ved Måneds-, kvartals- og årsskifteeffekt på T/N-renten Figur 6 Procentpoint 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0-0,1-0, Månedseffekt Procentpoint 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0, Årseffekt Kvartalseffekt Anm.: Månedseffekt er effekten ultimo måneder ekskl. kvartalsultimo. Kvartalseffekt er effekten ultimo kvartaler ekskl. årsultimo. Årseffekt er effekten ultimo året. Figurerne viser residualer ved måneds-, kvartals- og årsultimo for estimation af model for T/N-renten på data siden medio 2007, hvor dummyvariable for måneds-, kvartals- og årsultimo er udeladt af modellen i boks 1. Kilde: Danmarks Nationalbank og egne beregninger. 7 Den gennemsnitlige årseffekt bliver mindre, da en stor stigning i T/N-renten i forbindelse med årsskiftet udgår af estimationsperioden. 8 På 5 pct. niveau. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL,

6 månedsultimo betydeligt under omsætningen på øvrige dage, og forskellen er blevet mere udtalt de seneste år, jf. figur 7. Markedsdeltagerne påpeger tilsvarende, at månedsskifteeffekten er blevet tydeligere i de seneste år. Det tilskrives bl.a., at reguleringsmæssige initiativer giver pengeinstitutterne incitament til at præsentere en slank balance. Regulatoriske krav gælder ikke kun på opgørelsestidspunkterne, men skal løbende være opfyldt. T/N-omsætning ultimo måned i forhold omsætning resten af dagene Pct Figur Anm.: Gennemsnitlig omsætning på dage ultimo måneden (inkl. ultimo kvartal og år) i forhold til ikke-ultimodage. Seneste observation er 25. november Kilde: Danmarks Nationalbank. Model for dag til dag-renten Boks 1 fortsættes næste side Det er muligt at få en god beskrivelse af T/N-renten i en simpel regressionsmodel. I modellen forklares T/N-rentens spænd til foliorenten med det teoretiske rentegennemslag fra de pengepolitiske renter ( gennemslag ) og tre variable, som beskriver likviditetsforholdene i markedet, herunder internt spænd, der er spændet mellem indskudsbevisrenten og foliorenten. Modellen samt variablene gennemslag og internt spænd er nærmere beskrevet i Mindested mfl. (2013). I forhold til Mindested mfl. (2013) er der tilføjet to forklarende variable til at beskrive likviditetsforholdene: indlån og fordeling. En stor mængde af de pengepolitiske modparters indlån i Nationalbanken i form af indskud på foliokonti og beholdning af indskudsbeviser, indlån, forventes at presse renten ned, da store indlån i Nationalbanken alt andet lige betyder, at modpaterne har mindre behov for at låne i pengemarkedet og større mulighed for at låne ud. Ved negativ indskudsbevisrente kan effekten af øget indlån være begrænset, hvis modparterne har rigeligt med likviditet. Indlån er opgjort ved dagens begyndelse i milliarder kroner. Koefficienten til indlån i estimationerne viser dermed stigningen i T/N-renten i procentpoint ved en forøgelse af indlån på 1 mia. kr. Det kan ikke afgøres a priori, hvilken effekt en ulige fordeling af indlånene, fordeling, har på renten. Hvis nogle få markedsdeltagere har en stor del af indlånene, kan det presse renten op. På den anden side kan markedsdeltagerne, som har store indlån, have et incitament til at udlåne likviditet. Ved negativ indskudsbevisrente forventes effekten af fordelingen at være mindre, da deltagere med en forholdsvis stor beholdning af likviditet vil være mere villige til at udlåne til lav rente for at undgå placering til negativ indskudsbevisrente. Effekten vil desuden være begrænset, hvis modparterne generelt har rigelig likviditet. Graden af ulighed i fordelingen af indlån måles ved Gini-koefficienten for de nuværende T/N-stilleres indlån i Nationalbanken, jf. Akram og Christophersen (2010). Koefficienten ligger mellem 0 og 1. I en helt lige fordeling, hvor alle T/N-stillere har samme størrelse indlån, er Gini-koefficienten 0, mens den er 1, når én T/N-stiller alene står for T/N-stillernes samlede indlån. Koefficienten til fordeling i estimationerne viser stigningen i T/N-renten, når fordelingen går fra helt lige til helt ulige. Alternativt kunne fordelingen opgøres som andelen af det samlede indlån i Nationalbanken, som den T/N-stiller, der har det største indestående i Nationalbanken, står for, jf. Syrstad (2012). Effekten af de forklarende variable tillades at være forskellige ved henholdsvis positiv og negativ indskudsbevisrente ved brug af en dummyvariabel (D_N), der antager værdien 1 på dage med negativ indskudsbevisrente og ellers er 0. Ultimoeffekten estimeres ved brug af dummyvariable på de tidspunkter, hvor T/N-lånet løber hen over henholdsvis års-, kvartals- og månedsskifte. Dummyvariablen for årsskifte (D_Y) har værdien 1 på den sidste dag i året og er ellers 0. Dummyvariablen for kvartalsskifte (D_Q) har værdien 1 på den sidste handelsdag i hvert kvartal undtagen 4. kvartal (den sidste dag i året) og har ellers værdien 0. Dummyvariablen for månedsskifte (D_M) har værdien 1 på den sidste dag i måneden, når der ikke er tale om den sidste dag i kvartalet, og er ellers 0. Koefficienten til dummyvariablene viser stigningen i T/N-renten i procentpoint ved henholdsvis års-, kvartals- og månedsultimo. 56 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL, 2014

7 Fortsat Boks 1 Modellen kan sammenfattes i følgende ligning, der estimeres på daglige data i perioden juli 2007 oktober 2014: Estimationsresultater for effekten på spændet mellem T/N-renten og foliorenten Estimation på data siden medio 2007 Estimation på data siden primo 2009 Positiv rente Negativ rente Positiv rente Negativ rente Konstant 0, ,04802* 0,05372* 0,04588* Internt spænd 0,66271*** 0,30091*** 0,42140*** 0,30517*** Gennemslag 0,53671*** 0,72813*** 0,42665*** 0,72947*** Indlån -0,00100*** -0,00015** -0,00063*** -0,00012* Fordeling 0,10301* 0, ,09134** 0,03998 Hele perioden Hele perioden Årseffekt 0,34939** 0,14396*** Kvartalseffekt 0,11421*** 0,13394*** Månedseffekt 0,02204* 0,03625*** Justeret R 2 0,85 0,79 Anm.: *, ** og *** angiver signifikansniveauer på henholdsvis 10, 5 og 1 pct. baseret på Newey-West-standardfejl. Positiv rente angiver koefficienter til de forklarende variable, som tillades at være forskellig ved positiv og negativ indskudsbevisrente. Negativ rente angiver summen af koefficienterne til førnævnte forklarende variable og til de led, hvor D_N ganges på de respektive forklarende variable. Hele perioden angiver koefficienterne til de forklarende variable, som ikke tillades at være forskellige ved henholdsvis positiv og negativ indskudsbevisrente. LIKVIDITETSREGULERING 9 Europæiske kreditinstitutter bliver fra 1. oktober 2015 underlagt ny likviditetsregulering i form af LCR, jf. boks 2. På et senere tidspunkt forventes et mål for stabil langsigtet finansiering, Net Stable Funding Ratio, NSFR, også at blive en del af den europæiske likviditetsregulering. Hensigten med likviditetsreguleringen er at reducere risikoen for, at institutter får likviditetsproblemer. LCR skal skabe større klarhed med hensyn til de enkelte institutters likviditetssituation og dermed understøtte pengeinstitutternes indbyrdes tillid, hvilket alt andet lige vil styrke pengemarkedets funktionalitet og reducere likvi- ditetspræmien i pengemarkedet. LCR skal sikre, at institutterne har tilstrækkelig likvide aktiver af høj kvalitet til at dække de nettolikviditetsudstrømninger, der opstår i løbet af et scenarie med 30 dages intensiv likviditetsstress, mens NSFR skal sikre, at institutterne har tilstrækkelig lang og mellemlang finansiering. LCR skal opfyldes 60 pct. 1. oktober 2015 stigende til 100 pct. i De danske systemiske institutter forventes at skulle opfylde LCR 100 pct. fra 1. oktober Det er Nationalbankens vurdering, at de systemiske institutter enten allerede opfylder LCR 100 pct. eller vil kunne foretage de nødvendige tilpasninger frem mod oktober, jf. Nationalbanken (2014b). 9 Se Danmarks Nationalbank (2014a og b). DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL,

8 Usikrede dag til dag-lån påvirker ikke LCR i nævneværdig grad, 10 og LCR er ikke årsagen til ultimoeffekterne i dag til dag-markedet, men kan have andre effekter på pengemarkedet. LCR betyder, at pengeinstitutterne får større incitament til at finansiere sig via indlån fra kunder frem for via pengemarkedet, da det antages, at likviditetsudstrømningen for indlån fra kunder er mindre end for korte usikrede indlån via pengemarkedet. Samtidig bevirker LCR, at institutterne har incitament til at erstatte kortsigtet finansiering, fx korte usikrede pengemarkedslån, med længere lån. 11 Det kan isoleret set betyde en højere rente på længere i lån i forhold til korte lån i pengemarkedet. Liquidity Coverage Ratio, pengemarkedet og de pengepolitiske instrumenter Boks 2 Ifølge likviditetskravet LCR skal kreditinstitutterne have en tilstrækkelig beholdning af likvide aktiver af høj kvalitet til at dække nettolikviditetsudstrømningen i et 30 dages stressscenarie. LCR defineres som: Likvide aktiver (likviditetsstødspuden) LCR = 100 pct. Nettolikviditetsudstrømning over de kommende 30 dage i likviditetsstress Likvide aktiver i LCR-sammenhæng (tælleren) opdeles i niveau 1- og niveau 2-aktiver, hvor niveau 1-aktiver er de mest likvide. Niveau 1-aktiver, som mindst skal udgøre 60 pct. af de samlede likvide aktiver, består af kontanter, indlån i centralbanker (indskud på folio i Nationalbanken og indskudsbeviser), statspapirer mv. Realkreditobligationer opdeles i niveau 1- og niveau 2-aktiver på baggrund af seriestørrelse og kreditvurdering og kan ikke udgøre mere end 70 pct. af de samlede likvide aktiver. Institutterne kan ikke medregne egne (koncernforbundne) realkreditudstedelser som likvide aktiver i LCR. Nettolikviditetsudstrømning er likviditetsudstrømning fratrukket likviditetsindstrømning. Indstrømningen kan maksimalt udgøre 75 pct. af udstrømningen. For nærmere beskrivelse af LCR, se Nationalbanken (2014b). Effekten på LCR fra lån i pengemarkedet afhænger af, om lånet er usikret eller sikret, og af løbetiden på lånet. 1 Effekten dækker over, at en brøk større end 1 reduceres, når tæller og nævner absolut øges lige meget, idet tælleren derved øges procentvis mindre end nævneren. Tilsvarende reducerer usikrede udlån med løbetid på under 30 dage tælleren og nævneren i LCR lige meget, så der ikke er nogen effekt på LCR, når LCR som udgangspunkt er 100 pct. Hvis LCR er over 100 pct., vil LCR øges marginalt på grund af brøkeffekten. Usikrede indlån med restløbetid over 30 dage øger tælleren i LCR, mens nævneren er uændret, da likviditetsudstrømning er upåvirket for lån med løbetider over 30 dage. Det betyder, at LCR øges ved et usikret indlån med restløbetid over 30 dage. Sikrede lån 2 Sikrede låns påvirkning på LCR afhænger af en række faktorer, bl.a. sikkerhedens karakter, haircuts og instituttets beholdning af niveau 1- og niveau 2-aktiver. Fx vil lån med sikkerhed i danske statspapirer betyde, at der både afgives og modtages likvide aktiver i tælleren. Nettolikviditetsudstrømningen (nævneren) for lån med sikkerhed i danske statspapirer er som udgangspunkt 0 pct. Sikrede indlån med en restløbetid over 30 dage, hvor der stilles sikkerhed i illikvide aktiver, øger som udgangspunkt tælleren i LCR, mens nævneren er uændret, da likviditetsudstrømningen er upåvirket i dette tilfælde. Usikrede lån Usikrede indlån i pengemarkedet med en restløbetid under 30 dage øger likviditetsudstrømningen (nævneren) med 100 pct. af lånet. Samtidig øges mængden af likvide aktiver (tælleren) tilsvarende. Dvs. tæller og nævner øges med samme beløb. Hvis LCR som udgangspunkt er 100 pct., vil LCR være uændret ved et usikret indlån med restløbetid under 30 dage. Hvis LCR som udgangspunkt er over 100 pct., vil et indlån reducere LCR marginalt som følge af brøkeffekten. Pengepolitiske instrumenter Likviditetsudstrømning på pengepolitiske lån er sat til 0 pct. Institutterne har dermed mulighed for at øge deres LCR ved at belåne aktiver, som ikke er likvide i LCR, i Nationalbanken. Herved øges tælleren i LCR, mængden af likvide aktiver, med indlånet i Nationalbanken, mens nævneren er uændret. Omkostningen herved er rentespændet mellem Nationalbankens udlånsrente og indskudsbevisrenten. 1. I det følgende antages, at likviditetsindstrømningen er mindre end 75 pct. af udstrømningen, og at provenuet fra et lån placeres i Nationalbanken. Tilsvarende finansieres et udlån ved træk på indestående i Nationalbanken. 2. Behandlingen af sikrede lån i opgørelsen af LCR ligger endnu ikke helt fast. 10 Jf. boks Likviditetsudstrømningen for længere lån (over 30 dage) er sat til 0 pct., jf. boks 2. Pengeinstitutterne har i den forbindelse introduceret nye produkter, der retter sig mod opfyldelsen af LCR, som fx aftaleindskud fra kunder med 31 dages opsigelse. 58 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL, 2014

9 LIKVIDITETSREGULERING OG DE PENGEPOLITISKE INSTRUMENTER 12 Likviditetsreguleringen kan give institutterne incitament til at opfylde krav til LCR ved at låne og placere i Nationalbanken, fx hvis Nationalbankens sikkerhedsgrundlag er bredere end definitionen af likvide aktiver i LCR, og hvis omkostningerne herved er mindre end, hvis institutterne erhverver LCR-likvide aktiver i markedet. Reguleringen kan dermed give institutterne incitament til at styre deres likviditet via centralbanken frem for via pengemarkedet. Gruppen af centralbankguvernører og chefer for finanstilsyn i BIS-regi har i den sammenhæng udtalt: The aim of the Liquidity Coverage Ratio is to ensure that banks, in normal times, have sound funding structure and hold sufficient liquid assets such that central banks are asked to perform only as lenders of last resort and not as lenders of first resort, jf. BIS (2012). 13 Nationalbanken deler denne opfattelse. Målet med LCR er, at institutterne holder tilstrækkeligt med likvide aktiver, og dermed i en normal situation håndterer deres likviditetsstyring via markedet, og ikke via Nationalbanken. De aktiver, der kan anvendes til at opfylde LCR, ligger tæt på Nationalbankens belåningsgrundlag. Det begrænser institutternes muligheder for at anvende de pengepolitiske instrumenter til at øge LCR, og der er ikke tegn på en sådan anvendelse forud for implementeringen af LCR-kravet. LITTERATUR Akram, Q. Farooq og Casper Christophersen (2010), Interbank overnight interest rates gains from systemic importance, Norges Bank Working Paper, nr. 11. BIS (2012), Basel III liquidity standard and strategy for assessing implementation of standards endorsed by Group of Governors and Heads of Supervision, pressemeddelelse fra Group of Govenors and Heads of Supervision 8. januar. Danmarks Nationalbank (2009), Pengepolitik i Danmark, 3. udgave. Danmarks Nationalbank (2014a), Finansiel stabilitet, 1. halvår. Danmarks Nationalbank (2014b), Finansiel stabilitet, 2. halvår. ECB (2008), Financial Stability Review, s , boks 8, juni. ECB (2013), Liquidity regulation and monetary policy implementation, Monthly Bulletin, april. Jackson, Christopher og Mathew Sim (2013), Recent developments in the sterling overnight money market, Bank of England, Quarterly Bulletin, 3. kvartal. Mindested, Palle Bach og Lars Risbjerg (2011), Udviklingstendenser på det danske pengemarked, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 3. kvartal, Del 1. Mindested, Palle Bach, Martin Wagner Toftdahl og Lars Risbjerg (2013), Lavere omsætning på det danske pengemarked, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 4. kvartal, Del 1. Syrstad, Olav (2012), The daily liquidity effect in a floor system Empirical evidence from the Norwegian market, Norges Bank Working Paper, nr. 14. Bech, Morten og Todd Keister (2012), On the liquidity coverage ratio and monetary policy Implementation, BIS Quarterly Review, december. 12 Se også ECB (2013) og Bech og Keister (2012) for analyse af samspillet mellem LCR og de pengepolitiske instrumenter. 13 ECB har påpeget, at en uhensigtsmæssig anvendelse af de pengepolitiske instrumenter i forbindelse med LCR fx kan imødegås ved at indsnævre sikkerhedsgrundlaget, indføre grænser på bankernes finansiering via centralbanken eller grænser for anvendelsen af visse typer aktiver som sikkerhed, jf. ECB (2013). DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL,

10

Lavere omsætning på det danske pengemarked

Lavere omsætning på det danske pengemarked 75 Lavere omsætning på det danske pengemarked Palle Bach Mindested, Martin Wagner Toftdahl, Bank- og Markedsafdelingen og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Aktiviteten i pengemarkedet

Læs mere

Aktuelle tendenser i pengemarkedet for kroner

Aktuelle tendenser i pengemarkedet for kroner 117 Aktuelle tendenser i pengemarkedet for kroner Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I pengemarkedet for kroner udveksler pengeinstitutterne

Læs mere

Det danske pengemarked ved lave renter

Det danske pengemarked ved lave renter 9 Det danske pengemarked ved lave renter Palle Bach Mindested, Martin Wagner Toftdahl, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken foretager årligt

Læs mere

Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling

Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling 57 Negative renter Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken nedsatte i begyndelsen af juli 202 sine pengepolitiske renter til

Læs mere

Penge- og valutamarkedet under finanskrisen

Penge- og valutamarkedet under finanskrisen 87 Penge- og valutamarkedet under finanskrisen Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, Carina Moselund Jensen, Paul Lassenius Kramp og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Pengemarkedet,

Læs mere

Nationalbankens 3-årige udlån. Præsentation i Den Danske Finansanalytikerforening, 25. april 2012 Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling

Nationalbankens 3-årige udlån. Præsentation i Den Danske Finansanalytikerforening, 25. april 2012 Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling Nationalbankens 3-årige udlån Præsentation i Den Danske Finansanalytikerforening, 25. april 212 Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling Agenda Seneste tiltag Baggrund ECB s 3-årige LTRO Vilkår for Nationalbankens

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end

Læs mere

Finansiel stabilitet. Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008

Finansiel stabilitet. Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008 Finansiel stabilitet Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008 Introduktion Finansiel stabilitet: det finansielle system er tilstrækkeligt robust, så eventuelle problemer

Læs mere

Kvartalsoversigt - 1. kvartal Morten Kjærgaard og Katrine Skjærbæk, Handelsafdelingen

Kvartalsoversigt - 1. kvartal Morten Kjærgaard og Katrine Skjærbæk, Handelsafdelingen 47 Cibor Morten Kjærgaard og Katrine Skjærbæk, Handelsafdelingen INDLEDNING Copenhagen Interbank Offered Rate, Cibor, har, ligesom andre internationale pengemarkedsreferencerenter som Libor og Euribor,

Læs mere

Den Danske Finansanalytiker Forening. Fremtidssikring af dansk realkredit!

Den Danske Finansanalytiker Forening. Fremtidssikring af dansk realkredit! Den Danske Finansanalytiker Forening Torsdag den 12. december 2013 Fremtidssikring af dansk realkredit! Vicedirektør Kristian Vie Madsen Finanstilsynet 1 Lovforslag L 89 fremsat 28. november 2013. Forventes

Læs mere

REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE

REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 26-09-2012 14:47 REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2012 26. september 2012 Ingeniørforeningens Mødecenter VELKOMMEN DISPOSITION 1. KRISEN HVOR STÅR VI NU? 2. DANSK REALKREDIT 2011 STATUS 3. UDFORDRINGER - I DANMARK

Læs mere

Manglen på et reservehjul er ikke noget problem, så længe bilen ikke punkterer A. Greenspan, 1999

Manglen på et reservehjul er ikke noget problem, så længe bilen ikke punkterer A. Greenspan, 1999 Manglen på et reservehjul er ikke noget problem, så længe bilen ikke punkterer A. Greenspan, 1999 Jesper Berg Finansanalytikerforeningen, 21. august 2012 22-08- 2012 1 Agenda Det bliver dyrt at drive bank

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 11. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 5/2015 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør DANMARKS NATIONALBANK Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør Fastkurspolitik og historik Fastkurspolitik siden 1982 Kroner per euro 9.0 8.5

Læs mere

Valutareserven og styring af risiko under krisen

Valutareserven og styring af risiko under krisen Valutareserven og styring af risiko under krisen Præsentation til Den Danske Finansanalytikerforening 25. april 2012 Søren Schrøder, Kapitalmarkedsafdelingen Agenda Udviklingen i valutareserven Resultatet

Læs mere

Nationalbanken og pengeinstitutternes likviditet

Nationalbanken og pengeinstitutternes likviditet 87 Nationalbanken og pengeinstitutternes likviditet Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling og Thomas Sangill, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Likviditetsforholdene i pengeinstitutterne

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Volatiliteten i dag-til-dag pengemarkedsrenten

Volatiliteten i dag-til-dag pengemarkedsrenten 3 Volatiliteten i dag-til-dag pengemarkedsrenten Allan Bødskov Andersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I denne artikel analyseres de daglige udsving i den danske dag-til-dag pengemarkedsrente

Læs mere

Centralbankernes tiltag og balancer under krisen

Centralbankernes tiltag og balancer under krisen 105 Centralbankernes tiltag og balancer under krisen Niels Arne Dam og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling FRA LIKVIDITETSKRISE TIL KREDITKRISE Den finansielle krise har udviklet sig i etaper. Fra sommeren

Læs mere

Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv

Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv Jesper Berg, Bankdirektør, Nykredit Bank 21.april, 2015. Trust me, I m a banker 2 21-04-2015 Game plan 1. Modeller for finansiel intermediering

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 9. november 2015 Selskabsmeddelelse nr. 8/2015 Periodemeddelelse 1. januar 30. september 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

ILAAP-rapportering. Likviditetsstyring og- ricici. Hals Sparekasse

ILAAP-rapportering. Likviditetsstyring og- ricici. Hals Sparekasse ILAAP-rapportering Likviditetsstyring og- ricici Hals Sparekasse 31.12.2014 Indholdsfortegnelse 1. Risikostyring på likviditetsområdet 1.a Vurdering af sparekassens likviditetsmæssige kompleksitet 1.b

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

Rentemarkedet. - Markedskommentarer og prognose. Kilde: Renteprognose august 2016

Rentemarkedet. - Markedskommentarer og prognose. Kilde: Renteprognose august 2016 Rentemarkedet - Markedskommentarer og prognose Kilde: Renteprognose august 2016 Rentemarkedet DKK 1.6 1.4 1.2 1 0.8 0.6 0.4 0.2 September 2015 Forventningen til renteniveauet om 1 år Nu Grafen viser swapkurven

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK DANSK ØKONOMI OG LANDBRUGETS SITUATION Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen Dansk økonomi et overblik 2 Værdiskabelse på udvalgte sektorer. Olie og gas samt landbrug trækker ned

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker

Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker arr@danskebank.dk +45 4512 8532 September 2016 Det kan være svært at få øje på væksten i Dansk BNP Kilde: Macrobond 1 Beskæftigelsen stiger

Læs mere

DANMARKS. Too-big-to-fail kan løses billigt. Et krav om nedskrivningsegnede. passiver for realkreditinstitutterne

DANMARKS. Too-big-to-fail kan løses billigt. Et krav om nedskrivningsegnede. passiver for realkreditinstitutterne ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK JANUAR 2017 NR. 1 Too-big-to-fail kan løses billigt Et krav om nedskrivningsegnede passiver til realkreditinstitutterne på 8 pct. af deres passiver vil løse too-big-to-fail

Læs mere

GENNEMSLAG FRA NATIONALBANKENS RENTER TIL PENGE- INSTITUTTERNES RENTER

GENNEMSLAG FRA NATIONALBANKENS RENTER TIL PENGE- INSTITUTTERNES RENTER GENNEMSLAG FRA NATIONALBANKENS RENTER TIL PENGE- INSTITUTTERNES RENTER Rasmus Kofoed Mandsberg, Finansiel Statistik, og Søren Lejsgaard Autrup og Lars Risbjerg, Økonomi og Pengepolitik INDLEDNING OG SAMMENFATNING

Læs mere

Lokale Pengeinstitutters. Årsmøde Ulrik Nødgaard 26. maj 2011

Lokale Pengeinstitutters. Årsmøde Ulrik Nødgaard 26. maj 2011 Lokale Pengeinstitutters Årsmøde 2011 Ulrik Nødgaard 26. maj 2011 Indfasning af nye krav til kapitalgrundlag og -struktur, 2013-19 14 % af RWA 12 Konjunkturbuffer Bevaringsbuffer +1,875% +2,5% 10 8 +0,625%

Læs mere

Valuta- og derivatmarkederne i 2007

Valuta- og derivatmarkederne i 2007 117 Valuta- og derivatmarkederne i 27 Rune Egstrup og Birgitte Damm Fischer, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Omsætningen på såvel det danske som det globale valutamarked er steget kraftigt.

Læs mere

Sæsonkorrigeret finansiel statistik

Sæsonkorrigeret finansiel statistik 9 Sæsonkorrigeret finansiel statistik Mette Kramer Pedersen, Statistisk Afdeling INDLEDNING Fra efteråret 2006 begynder Nationalbanken at offentliggøre finansiel statistik, hvor der er korrigeret for sæsonudsving.

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

UDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark

UDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark UDLÅNSREDEGØRELSE Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark FEBRUAR 217 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 2. Udvikling i samlede udlån... 5 3. Bidragssatser og renter på realkreditlån....

Læs mere

KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015

KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015 KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken har siden 1982 ført fastkurspolitik over for først D-mark og siden 1999 over for euro. 1 Det sker inden for rammerne af

Læs mere

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark?

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? 49 Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? Af Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling Marianne Clausager Koch, Økonomisk Afdeling Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Morten Spange, Økonomisk

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL STABILITET 1. HALVÅR

DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL STABILITET 1. HALVÅR DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL STABILITET 1. HALVÅR 215 DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL STABILITET 1. HALVÅR 215 FINANSIEL STABILITET 1. HALVÅR 215 Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 15.

DANMARKS NATIONALBANK 15. ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 15. DECEMBER 216 STRATEGIMEDDELELSE Strategi for statens låntagning og risikostyring i 217 Uændrede sigtepunkter for salg Fokus på 2- og 1-årige obligationer Staten vil fortsat

Læs mere

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Læs mere

Februar 2014 Finansiel styringspolitik

Februar 2014 Finansiel styringspolitik Februar 2014 Finansiel styringspolitik Finansiel styringspolitik HAB Indholdsfortegnelse 1. Formål 1 1.1. Identifikation 1 1.2. Ikrafttrædelse 1 1.3. Retningslinjer 1 2. Intern bemyndigelse 2 2.1. Organisationsbestyrelsens

Læs mere

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer Afsnit I Baggrund En finansiel virksomhed må efter 182, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Internationale stresstest

Internationale stresstest 147 Internationale stresstest INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den 23. juli 2010 offentliggjorde Det Europæiske Banktilsynsudvalg, CEBS, resultaterne af en stresstest af den europæiske banksektor. Testen omfattede

Læs mere

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af indberetningsskemaer for opgørelse af likviditet (LI 01-13) for pengeinstitutter

Vejledning til udfyldelse af indberetningsskemaer for opgørelse af likviditet (LI 01-13) for pengeinstitutter 27. oktober 2010 Vejledning til udfyldelse af indberetningsskemaer for opgørelse af likviditet (LI 01-13) for pengeinstitutter Indberetning skal ske månedsvis 15 arbejdsdage efter månedsudløb af alle gruppe

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 43 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 43 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 43 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 29. oktober 2014 Kommissionens delegerede forordning (EU) Nr. /.. af 10.10.2014 om supplerende

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 10

KonjunkturNYT - uge 10 KonjunkturNYT - uge 1 3. marts 7. marts 214 Danmark Lille stigning i industriproduktionen i januar, større stigning i omsætningen Stigende priser på enfamiliehuse i 213 Stort fald i antallet af konkurser

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling i porteføljen

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

PENGEMARKEDET VED PRES PÅ KRONEN OG NEGATIVE RENTER

PENGEMARKEDET VED PRES PÅ KRONEN OG NEGATIVE RENTER PENGEMARKEDET VED PRES PÅ KRONEN OG NEGATIVE RENTER Morten Fremmich Andresen, Bank- og Markedsafdelingen, Mark Strøm Kristoffersen og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Indskudsbevisrenten

Læs mere

Risk & Cash Management. 1. marts 2013. Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde: Renteprognose 15. februar 2013

Risk & Cash Management. 1. marts 2013. Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde: Renteprognose 15. februar 2013 1. marts 2013 Rentemarkedet Markedskommentarer og prognose Kilde: Renteprognose 15. februar 2013 Rentemarkedet DKK siden november og frem over Vores forventning til renteniveauet om 1 år NU November 2012

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Pengemarkedet under den finansielle krise og pengeinstitutternes udlånsrenter

Pengemarkedet under den finansielle krise og pengeinstitutternes udlånsrenter 45 Pengemarkedet under den finansielle krise og pengeinstitutternes udlånsrenter Steen Ejerskov, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Smidig finansiering mellem bankerne i pengemarkedet er en

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009 Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population

Læs mere

Den nye spilleplade for den finansielle sektor

Den nye spilleplade for den finansielle sektor Nytårsmiddagen 2012 Den nye spilleplade for den finansielle sektor Henrik Heideby Finansanalytikerforeningen Tivoli Congress Center 11. Januar 2012 side 1 Den finansielle sektor Banker Asset management

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015

DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015 DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015 Hovedbudskaber Valutamarkedet viser tegn på normalisering valutareserven er reduceret. Udstedelse af statsobligationer genoptages, og rammen for bankernes

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.3. kvartal 2016

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.3. kvartal 2016 Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED FINANSRÅDETS ÅRSMØDE 7. DECEMBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 7. december 2015

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED FINANSRÅDETS ÅRSMØDE 7. DECEMBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 7. december 2015 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED FINANSRÅDETS ÅRSMØDE 7. DECEMBER 2015 7. december 2015 DET TALTE ORD GÆLDER Tak for invitationen til at tale. Jeg har i dag disse overordnede budskaber: På

Læs mere

Research Danmark Selvstændig dansk renteforhøjelse er rykket nærmere

Research Danmark Selvstændig dansk renteforhøjelse er rykket nærmere Investment Research 17. december 215 Research Danmark Selvstændig dansk renteforhøjelse er rykket nærmere Vi har set en ny udstrømning af valuta fra Danmark efter Den Europæiske Centralbanks rentemøde

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonkturNYT - uge 8. april. maj Dank Faldende huspriser i februar Lille stigning i detailomsætningsindekset i ts Internationalt USA: Stigning i erhvervstilliden i fremstillingssektoren Euroområdet: Stigning

Læs mere

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Dato: 28. april 2013 NOTAT Sagsbehandler: Niels F.K. Madsen Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget skal

Læs mere

Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer

Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer Koncernchef Peter Engberg Jensen Nykredit 11. januar 2010 De regulatoriske rammer Spørgsmål som skal besvares: 2 Hvad skabte krisen?

Læs mere

Introduktion Lange rentespænd over for

Introduktion Lange rentespænd over for Introduktion Lange rentespænd over for Tyskland I årene op til introduktionen af euroen blev rentespændene mellem statsobligationer fra landene i euroområdet stort set elimineret. Indsnævringen af rentespændene

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende porteføljefordeling og høj

Læs mere

Vejledning om opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici for kreditinstitutter. Høringsversion - Oktober 2014

Vejledning om opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici for kreditinstitutter. Høringsversion - Oktober 2014 Vejledning om opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici for kreditinstitutter Høringsversion - Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Del 1: Praktiske forhold om dokumentation

Læs mere

Pengeinstitutternes renter

Pengeinstitutternes renter 9 Pengeinstitutternes renter Brian Liltoft Andreasen, Kapitalmarkedsafdelingen, Paul Lassenius Kramp, Økonomisk Afdeling og Andreas Kuchler, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling mellem fast og

Læs mere

Vejledning om opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici for kreditinstitutter

Vejledning om opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici for kreditinstitutter (xxxxxxxx) Udskriftsdato: xx. xxx 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin.,Finanstilsynet, j.nr. xxx-xxxx Vejledning om opgørelse og vurdering af likviditetsposition

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

Er du til CIBOR eller CITA?

Er du til CIBOR eller CITA? Er du til CIBOR eller CITA? Hvad har CIBOR og CITA med mit lån at gøre? En lang række boliglån, prioritetslån m.v. får fastsat deres rente med udgangspunkt i en CIBORrente. Renten på lånet bliver fastsat

Læs mere

Juni 2016 Finansiel styringspolitik

Juni 2016 Finansiel styringspolitik Juni 2016 Finansiel styringspolitik Finansiel styringspolitik BO-VEST Indholdsfortegnelse 1. Formål 1 1.1. Identifikation 1 1.2. Ikrafttrædelse 1 1.3. Retningslinjer 1 1.4. Risiko-felter 1 2. Intern bemyndigelse

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.

Læs mere

realkreditobligationer

realkreditobligationer Løbetidsforlængelse af realkreditobligationer indledning Nationalbanken ser med tilfredshed på, at Folketinget 11. marts 2014 vedtog en lovændring 1, der indfører betinget løbetidsforlængelse for de realkreditobligationer,

Læs mere

Hvordan udfører ECB pengepolitikken? en kort tur i maskinrummet. Steen Ejerskov ECBs Pengepolitik Den Danske Finansanalytikerforening 25.

Hvordan udfører ECB pengepolitikken? en kort tur i maskinrummet. Steen Ejerskov ECBs Pengepolitik Den Danske Finansanalytikerforening 25. Hvordan udfører ECB pengepolitikken? en kort tur i maskinrummet Steen Ejerskov ECBs Pengepolitik Den Danske Finansanalytikerforening 25. januar 2006 Ad Mankiw s råd til Bernanke Making monetary policy

Læs mere

Risikorapport pr. 30. juni 2014

Risikorapport pr. 30. juni 2014 pr. 30. juni 2014 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2014 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober 6. oktober Danmark Stigning i detailomsætningsindekset i september Fald i forbrugertilliden i oktober Fald i pengeinstitutternes udlån til erhverv i september Uændret ledighed

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 302 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 302 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 302 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 17. juni 2014 13/10190-936 jhn/dep Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik 81 Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Carina Moselund Jensen og Tania Al-Zagheer Sass, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere

Redegørelse om CIBOR. (Copenhagen Inter Bank Offered Rate)

Redegørelse om CIBOR. (Copenhagen Inter Bank Offered Rate) Redegørelse om CIBOR (Copenhagen Inter Bank Offered Rate) REDEGØRELSE OM CIBOR (Copenhagen Inter Bank Offered Rate) INDHOLD Resumé...3 Indledning...7 1. Historik...9 2. Hvad er CIBOR... 12 a)regelgrundlag...

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2016

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2016 Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

LCRs effekt på de finansielle danske institutioners likviditetsbeholdning

LCRs effekt på de finansielle danske institutioners likviditetsbeholdning LCRs effekt på de finansielle danske institutioners likviditetsbeholdning LCRs effect on the financial Danish institutions liquidity portfolio Lizette Eistrup Jensen Kandidatafhandling - Cand.merc.(mat.)

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Tabeltillæg D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K

Danmarks Nationalbank. Tabeltillæg D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K Danmarks Nationalbank Tabeltillæg 2007 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 7 2 NATIONALBANKENS STATUS OG MÅNEDSBALANCER Tabel Aktiver Mio.kr. Guld på udlandet Fordringer Fordringer på Det Europæiske

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

BESTEMMELSER FOR SIKKERHEDSSTILLELSE FOR KREDIT I DANSKE KRONER I DANMARKS NATIONALBANK

BESTEMMELSER FOR SIKKERHEDSSTILLELSE FOR KREDIT I DANSKE KRONER I DANMARKS NATIONALBANK BESTEMMELSER FOR SIKKERHEDSSTILLELSE FOR KREDIT I DANSKE KRONER I DANMARKS NATIONALBANK Nationalbanken beslutter, hvilke aktiver der kan tjene til sikkerhed for kredit i danske kroner. Nationalbankens

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK UNDERSØGELSE AF DET DANSKE VALUTA- OG DERIVATMARKED

DANMARKS NATIONALBANK UNDERSØGELSE AF DET DANSKE VALUTA- OG DERIVATMARKED DANMARKS NATIONALBANK UNDERSØGELSE AF DET DANSKE VALUTA- OG DERIVATMARKED 216 DANMARKS NATIONALBANK UNDERSØGELSE AF DET DANSKE VALUTA- OG DERIVATMARKED 216 UNDERSØGELSE AF DET DANSKE VALUTA- OG DERIVATMARKED

Læs mere

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99 Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i London Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Fondsbørsen i Zürich Pressen 23. august 1999 Fondsbørsmeddelelse

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport april 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport april 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport april 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende høj andel af fast finansiering

Læs mere

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 2, første led,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 2, første led, 17.12.2016 L 344/117 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2016/2299 af 2. november 2016 om ændring af retningslinje (EU) 2016/65 om anvendelsen af haircuts i forbindelse med gennemførelsen af

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere