Indholdsfortegnelse - 1 -

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Emne Baggrund for valg af emne Problemformulering Metode Afgrænsning Afhandlingens opbygning EF-traktatens artikel Dominerende stilling Markedsandel Det relevante marked Det relevante produktmarked Efterspørgselssubstitution Udbudssubstitution Det relevante geografiske marked Misbrug Udnyttende adfærd Ekskluderende adfærd Samhandelspåvirkning Anvendelse af EF-traktatens artikel 82 i henhold til en ny markedsstruktur Buyer power Detailhandlen indenfor dagligvarer i Danmark Markedets udvikling Coop Danmark Dansk Supermarked Gruppen De Samvirkende Købmænd De tre store markedsaktører Konkurrencesituationen på detailhandlens marked Porters Five Forces model Potentielle nye konkurrenter Eksisterende konkurrenter Substituerende produkter Kunder Leverandører Buyer power i detailhandlen indenfor dagligvarer i Danmark Buyer powers virkninger på konkurrencen og den samfundsmæssige velfærd Anvendelse af EF-traktatens artikel 82 i henhold til detailhandlen indenfor dagligvarer i Danmark Coop Danmarks stilling på markedet Afgrænsning af det relevante marked Det relevante produktmarked Afgrænsning af det relevante geografiske marked Andre faktorer Betænkning Sammenfatning og konklusion EF-traktatens artikel Detailhandlen indenfor dagligvarer besidder buyer power Regulering af buyer power i detailhandlen indenfor dagligvarer i henhold til EF-traktatens artikel Executive Summary Kildefortegnelse Domsregister Domme afsagt ved fællesskabsdomstolene Kommissionens beslutninger Andet

2 12. Bilagsoversigt

3 1. Indledning I det europæiske fællesskab er der opstillet en lang række centrale målsætninger og politikker. En af de centrale målsætninger er opretholdelse af den frie konkurrence, hvilket tilsigtes gennem konkurrencereglerne. Konkurrencepolitikken blev etableret meget tidligt i samarbejdet, og søger at forhindre såvel medlemsstater som virksomheder i at opdele EU eller forvride konkurrencen. Konkurrencepolitikken må antages at være et nødvendigt supplement for at realisere det indre marked. De grundlæggende regler for opretholdelsen af den frie konkurrence indenfor for EU findes i EF-traktatens artikel Det er gennem årene blevet lettere at handle på tværs af landegrænser, hvilket har medført en lang række konkurrencemæssige tvivlsspørgsmål. I EU administreres området for konkurrence af Kommissionen, og de mange konkurrencemæssige tvivlsspørgsmål har medført et stort antal Kommissionsbeslutninger og afgørelser af både Domstolen og Retten i Første Instans, herefter betegnet fællesskabsdomstolene. De mange beslutninger og afgørelser har i kombination med adskillige sekundære retsakter og meddelelser med flere gjort, at konkurrencepolitikken i dag er et af de mest udviklede områder indenfor EU-retten. 1 En af de centrale bestemmelser er EF-traktatens artikel 82, der forbyder en eller flere virksomheders misbrug af en dominerende stilling på markedet. 1.1 Emne Der er sket en stor udvikling indenfor en lang række markeder, som har medført nye markedsstrukturer. Fusioner og samling af butikker i store kæder, samt forbrugernes indkøbsmønstre, har bevirket at koncentrationen på adskillige markeder er blevet væsentlig større. 2 Dette har også været tilfældet for detailhandlen indenfor dagligvarer i Danmark, som i dag er yderst koncentreret med tre store markedsaktører. 3 1 Jf. Sørensen, Karsten Engsig m.fl., EU-retten, 2004, side 40 2 Jf. Bilag 1, side 86 3 Jf. Bilag 2, side

4 1.2 Baggrund for valg af emne Markedsstrukturen for detailhandlen indenfor dagligvarer i Danmark er ændret, og det findes interessant at undersøge, hvad denne udvikling og koncentrationen har medført. Derudover er det interessant at undersøge om aktørerne vil være i stand til at handle uafhængigt på markedet, fordi de er blevet større, og i så fald, hvorvidt det er muligt at regulere eventuel misbrugsadfærd. 1.3 Problemformulering Formålet med denne afhandling er at foretage en analyse af EF-traktatens artikel 82, herunder indholdet af begreberne misbrug og dominerende stilling ud fra bestemmelsens ordlyd, samt relevant retspraksis der har været medvirkende til begrebernes fortolkning og anvendelse i dag. Endvidere undersøges det, hvilken udvikling der har været på markedet for detailhandlen indenfor dagligvarer i Danmark, og om misbrugsadfærd udvist på dette marked kan reguleres efter EF-traktatens artikel 82. Der vil i denne sammenhæng blive foretaget en analyse af begrebet buyer power i et erhvervsøkonomisk perspektiv. 1.4 Metode Denne afhandling vil som udgangspunkt være baseret på EF-traktatens artikel 82, samt relevant retspraksis. Retspraksis omfatter såvel Kommissionens beslutninger som fællesskabsdomstolenes afgørelser. Til supplering af retspraksis i EU, vil den amerikanske anti-trust lovgivning og retspraksis, samt national lovgivning og retspraksis blive inddraget, såfremt det findes at være specielt relevant i den pågældende sammenhæng. I Danmark har markedsforholdende for detailhandlen indenfor dagligvarer ændret sig den seneste årrække, og der er opstået en ny markedssituation, som har medført at nogle markedsaktører er kommet i besiddelse af buyer power. Buyer power forekommer når en eller flere købere opnår en økonomisk styrke, der gør dem i stand til at handle uafhængigt i forhold til deres leverandører. Grundlaget for buyer power vil blive klarlagt - 4 -

5 ved brug af Porters Five Forces model, som er en deskriptiv model. Analysen af EF-traktatens artikel 82, definitionen af buyer power, samt analysen af detailhandlen indenfor dagligvarer vil danne grundlag for vurderingen af, hvorvidt bestemmelsen kan anvendes i henhold til den nye markedssituation. 1.5 Afgrænsning Det forudsættes i afhandlingen at der foreligger samhandelspåvirkning, og den nationale lovgivning vil som udgangspunkt ikke blive inddraget. Ligeledes vil afhandlingen ikke behandle fusionskontrol, medmindre det er specielt relevant i den pågældende sammenhæng. Nærværende afhandling vil ikke, omfatte en analyse af EU s generelle opbygning, dens institutioner, samt procedure og håndhævelse, da det forudsættes at læseren er i besiddelse af den nødvendige baggrundsviden. I forbindelse med analysen af EF-traktatens artikel 82, analyseres kollektiv dominans ikke, da det findes irrelevant for problemstillingen. Afhandlingen vil heller ikke indeholde en dybdegående analyse af, hvilke adgangsbarrierer der kan forekomme på et givent marked. Analysen af det relevante marked vil kun kort omhandle det relevante temporale marked, da det findes tilstrækkeligt at foretage analyse af det relevante produktmarked og det relevante geografiske marked i henhold til afhandlingens problemstilling. I forbindelse med behandlingen af det relevante produktmarked vil det kun være efterspørgselssubstitution og udbudssubstitution, der vil blive berørt, da det af Kommissions meddelelse om afgrænsning af det relevante marked fremgår, at potentiel konkurrence ikke skal tages i betragtning ved markedsafgrænsning. 4 Ved analysen af misbrug i henhold til EF-traktatens artikel 82 vil der blive taget udgangspunkt i en overordnet sondring af misbrugsformerne. Begrundelsen for dette valg, er at der findes talrige former for misbrug, som afhænger af den pågældende sag, og en detaljeret analyse af hver enkelt er ikke relevant i henhold til afhandlingens problemstilling. 4 Jf. Kommissionens meddelelse om afgrænsning af det relevante marked i forbindelse med Fællesskabets konkurrenceret, EF-Tidende nr. C 372 af 09/12/1997, betragtning

6 Der vil i forbindelse med buyer power blive rettet fokus mod detailhandlen indenfor dagligvarer, og den resterende detailhandel vil ikke blive berørt. Derudover vil analysen specielt tage udgangspunkt i Coop Danmark og Dansk Supermarked Gruppen grundet deres organisatoriske struktur. 1.6 Afhandlingens opbygning Afhandlingen er opdelt i 8 kapitler. Kapitel 1 er indledningen, herunder nærværende afsnit. Kapitel 2 omhandler EF-traktatens artikel 82, med underafsnit med definition af forskellige begreber der gør sig gældende, samt analyse af de metoder der anvendes i henhold til bestemmelsen. Kapitel 3 omhandler buyer power og definition af begrebet. Kapitel 4 omhandler udviklingen for detailhandlen indenfor dagligvarer, herunder de enkelte markedsaktører, samt en analyse af de konkurrenceparametre der gør sig gældende på markedet, og som medfører buyer power, ud fra Porters Five Forces model. Kapitel 5 omhandler de virkninger buyer power kan have på konkurrencen og den samfundsmæssige velfærd. Kapitel 6 omhandler en analyse af, hvorvidt EF-traktatens artikel 82 kan finde anvendelse til regulering af adfærd udvist af detailhandlen indenfor dagligvarer, og i forlængelse af denne analyse omfatter kapitel 7 en betænkning. Afslutningsvist omhandler kapitel 8 sammenfatning og konklusion. 2. EF-traktatens artikel 82 Et af de helt centrale mål i EU er, at sikre opretholdelsen af en effektiv og ufordrejet konkurrence på fællesmarkedet. I EF-traktatens artikel 3, litra g, er det anført, at en af Fællesskabets opgaver er at gennemføre en ordning, der sikrer, at konkurrencen inden for det indre marked ikke fordrejes. Fællesskabets konkurrencebestemmelser er bygget på betragtningen om, at en effektiv og ufordrejet konkurrence er medvirkende til en rationalisering af produktionen og til lavere priser. Der er, i henhold til EF-traktatens konkurrencebestemmelser, opstillet forbud mod fordrejning af konkurrencen, som forårsages af virksomheders indbyrdes aftaler, og deres misbrug af dominerende stillinger eller af staters støtte af virksomheder

7 Et af de tilsigtede formål med EF-traktatens konkurrencebestemmelser er at forhindre, at virksomhederne agerer på en måde, der skaber en opdeling af det fælles marked, som vil skade den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser mellem medlemsstaterne. EF-traktatens artikel 82 er en af de helt fundamentale bestemmelser i konkurrenceretten, og har til formål at forhindre konkurrencebegrænsende adfærd hos virksomheder, der indtager en dominerende stilling. Forbuddet i EF-traktatens artikel 82 er rettet mod virksomhederne, og fokuserer på deres ensidige handlinger. EF-traktatens artikel 82, stk. 1 angiver følgende: En eller flere virksomheders misbrug af en dominerende stilling på fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf er uforenelig med fællesmarkedet og forbudt i den udstrækning, samhandlen mellem medlemsstater herved kan påvirkes. Der er, i henhold til bestemmelsens ordlyd, en række kumulative betingelser, som skal være opfyldt før EF-traktatens artikel 82 kan finde anvendelse. I tilfælde, hvor en virksomheds adfærd opfylder betingelserne, er adfærden forbudt i henhold til EF-traktatens artikel 82, og i modsætning til EF-traktatens artikel 81 åbner EF-traktatens artikel 82 ikke op for undtagelsesmuligheder. 5 Før EF-traktatens artikel 82 kan finde anvendelse, skal der først og fremmest være tale om en virksomhed. Det virksomhedsbegreb, der anvendes i henhold til EF-traktatens artikel 82, er defineret i retspraksis. Begrebet virksomhed omfatter enhver enhed, som udøver økonomisk virksomhed, uanset denne enheds retlige status og dens finansieringsmåde. 6 Begrebsdefinitionen er senere blevet suppleret med, at enhver aktivitet, der består i at udbyde varer og tjenesteydelser på et marked, udgør økonomisk virksomhed. 7 Retspraksis fastslår endvidere, at virksomheder, der ikke drives med vinding for øje, såsom virksomheder der er underlagt hvile i sig selv-princippet, hvilket betyder at indtægter og udgifter er i fuldstændig balance, også er omfattet af virksomhedsbegrebet. 8 5 Jf. Forenede sager T-191/98 m.fl, Atlantic Container Line AB m.fl. vs. Kommissionen, præmis Jf. Sag C-41/90, Klaus Hoefner & Fritz Elser vs. Macrotron GmbH, præmis 21 7 Jf. Sag T-155/04, Selex Sistemi Integrati SpA vs. Kommissionen, præmis 50 8 Jf. Sag C-41/90, Klaus Hoefner & Fritz Elser vs. Macrotron GmbH, præmis

8 Derudover er der opstillet 3 kumulative betingelser for, at forbuddet i EF-traktatens artikel 82 kan finde anvendelse. Betingelserne er som følger: 1. Virksomheden skal indtage en dominerende stilling på en væsentlig del af fællesmarkedet 2. Den dominerende stilling skal misbruges 3. Misbruget skal påvirke samhandlen mellem medlemsstaterne Forbuddet i EF-traktatens artikel 82 er formuleret meget bredt, og der er anvendt vage og elastiske begreber, hvilket nødvendiggør præcisering. EF-traktatens artikel 82 er præciseret i retspraksis, og fortolkning og anvendelse af begreberne, såsom dominans og misbrug, sker derfor på baggrund af de definitioner, der er dannet i retspraksis. 2.1 Dominerende stilling Før en virksomhed kan udvise en adfærd, der er i strid med EF-traktatens artikel 82 skal den pågældende virksomhed indtage en dominerende stilling på et givet marked, som udgør en væsentlig del af fællesmarkedet. Det bør i denne sammenhæng dog fastslås, at det i henhold til bestemmelsen i EFtraktatens artikel 82, ikke er forbudt for en virksomhed at skabe eller at indtage en dominerende stilling, såfremt denne dominans ikke misbruges i form af konkurrencebegrænsende adfærd. Begrebet dominerende stilling er defineret i retspraksis: En virksomheds økonomiske magtposition, som sætter denne i stand til at hindre, at der opretholdes en effektiv konkurrence på det relevante marked, idet den kan udvise en i betydeligt omfang uafhængig adfærd over for sine konkurrenter og kunder og i sidste instans over forbrugerne. 9 Ved vurdering af, om den pågældende virksomhed indtager en dominerende stilling, vil det afgørende være, om virksomheden besidder en markedsstyrke, der gør den i stand til at udøve mærkbar indflydelse. Når kommissionen skal afgøre, hvorvidt en virksomhed indtager dominerende stilling eller ej, kræver det en dybdegående analyse af en virksomheds markedsstyrke, som afhænger af en lang række 9 Jf. Sag 322/81, NV Nederlandsche Banden Industrie Michelin vs. Kommissionen, præmis 30, samt sag 85/76 Hoffmann La Roche & CO AG vs. Kommissionen, præmis 38. Konkretisering af sag 27/76 United Brands Company & United Brands Continentaal BV vs. Kommissionen, præmis

9 faktorer, såvel interne som eksterne. En væsentlig del af vurderingen af en virksomheds markedsstyrke er en fastlæggelse af deres markedsandel. Vurderingen af andre faktorer, så som analyse af konkurrenternes position, indtager dog en mere central rolle jo mindre den pågældende virksomheds markedsandel anslås til at være Markedsandel Vurderingen af, om en virksomhed indtager en dominerende stilling tager ofte sit udgangspunkt i fastlæggelsen af dennes markedsandel. Det er i midlertidig ikke kun den absolutte markedsandel, der er relevant, men også den relative markedsandel, hvilket betyder, at den pågældende virksomheds markedsandel skal ses i forhold til markedsstrukturen på markedet, samt konkurrenternes markedsandel. 11 Det er, trods den relative markedsandels betydning, fastslået i retspraksis, at det faktum, at en virksomhed er i besiddelse af en meget stor markedsandel i sig selv udgør et bevis for, at der foreligger dominans, medmindre der foreligger usædvanlige omstændigheder. 12 Vurdering af om en markedsandel er meget stor varierer naturligvis fra marked til marked, men det er i retspraksis fastslået, at en markedsandel på 50 % eller derover i sig selv må anses for at være tilstrækkelig. 13 Det må dog i henhold til ovenstående fastslås, at antagelsen af at en virksomhed med en markedsandel på 50 % eller derover indtager en dominerende stilling, kun kan anses som værende en stærk formodningsregel, 14 og Kommissionen og fællesskabsdomstolene vil næppe fastslå, at der foreligger dominans udelukkende på baggrund af en virksomheds absolutte markedsandel på 50 % eller derover, men vil foretage en dybdegående analyse. Retspraksis viser endvidere, at anvendelsen af formodningsreglen ofte suppleres med yderlige indicier for dominans, således at markedsandelen ikke alene lægges til grund for afgørelsen om, hvorvidt en virksomhed indtager dominerende stilling eller ej. 15 Sagens udfald vil således blive baseret på en analyse af markedsstrukturen, indeholdende en vurdering af alle aspekter på det relevante marked, 10 Jf. Christensen, Andreas m.fl., Konkurrenceretten i EU, 2005, side Jf. Sag 85/76, Hoffmann La Roche & CO AG vs. Kommissionen, præmis Jf. Sag 85/76, Hoffmann La Roche & CO AG vs. Kommissionen, præmis Jf. Sag C-62/86, AKZO Chemie BV vs. Kommissionen, præmis Jf. Christensen, Andreas m.fl., Konkurrenceretten i EU, 2005, side 495, samt Faull, Jonathan m.fl., The EC Law of competition, 2007, afsnit Jf. Sag C-62/86, AKZO Chemie BV vs. Kommissionen, præmis 61, samt sag 322/81, NV Nederlandsche Banden Industrie Michelin vs. Kommissionen, præmis

10 konkurrenternes relative markedsandel og eventuelle adgangsbarrierer til markedet, samt en detaljeret vurdering, af den formodede dominerende virksomhed. 16 For virksomheder med en markedssandel på mellem 40 % og 50 % vil supplerende indicier ifølge sagens natur være en helt central del af dominansvurderingen. I sagen 27/76, United Brands Company & United Brands Continentaal BV vs. Kommissionen, vurderede Kommissionen, at en markedsandel på det relevante marked, der altid var højere end 40 % ikke i sig selv var tilstrækkelig til, at der forelå dominans. 17 Kommissionen gjorde gældende, at markedsandelen skulle ses i forhold til konkurrenternes styrke og antal. Afgørelsen blev dog, at United Brands Company indtog en dominerende stilling, eftersom de var i besiddelse af en markedsandel, der på det relevante marked, var flere gange større end deres bedst placerede konkurrents markedsandel. 18 Som tidligere nævnt, vil Kommissionen og fællesskabsdomstolenes vurdering af andre faktorer indtage en mere central rolle, jo mindre den pågældende virksomheds markedsandel anslås at være. For virksomheder med en markedsandel under 40 % vil det være naturligt at antage, at der ikke foreligger dominans udelukkende på grund af markedsandelen, og det vil derfor være afgørende for sagens udfald, hvad de andre faktorer indikerer. I sagen T-219/99, British Airways plc vs. Kommissionen, konkluderede Kommissionen at British Airways var dominerende, på trods af et fald i deres markedsandel til 39,7 %. 19 Begrundelsen for afgørelsen var en kombination af en lang række faktorer. British Airways blev vurderet ud fra den relative markedsandel, og var i besiddelse af en væsentlig større markedsandel end konkurrenterne. Derudover var virksomhedens størrelse og deres store udbud, samt deres placering på verdensplan, afgørende kriterier for udfaldet af sagen. 20 Kommissionen og fællesskabsdomstolenes afgørelse beror på en dybdegående analyse af en lang række faktorer i kombination, og selvom afgørelsen i sagen T-219/99, British Airways plc vs. Kommissionen blev, at virksomheden var dominerende med en markedsandel på 39,7 %, er det ikke ensbetydende med, at enhver virksomhed med en markedsandel på 39,7 % vil indtage en sådan position. 16 Jf. Faull, Jonathan m.fl., The EC Law of competition, 2007, afsnit Jf. Sag 27/76, United Brands Company & United Brands Continentaal BV vs. Kommissionen, præmis Jf. Sag 27/76, United Brands Company & United Brands Continentaal BV vs. Kommissionen, præmis Jf. Sag T-219/99, British Airways plc vs. Kommissionen, præmis Jf. Sag T-219/99, British Airways plc vs. Kommissionen, præmis 187,

11 Såfremt en virksomhed er i besiddelse af en markedsandel, der er mindre en 25 %, vil det dog være højst usandsynligt, at der foreligger kriterier, som medfører markedsdominans, som gør virksomheden i stand til at udvise en uafhængig adfærd overfor sine konkurrenter og kunder. 21 Ved vurderingen af en virksomheds markedsandel, vil det være nødvendigt at inddrage en analyse af markedsandelens udvikling. Det vil i denne forbindelse være afgørende, om virksomheden er i stand til at fastholde sin position, samt sin evne til at handle uafhængigt på markedet. Når en forholdsvis stor markedsandel er og har været stabil eller stigende over en længere periode, vil det være indikation på, at en virksomhed indtager en dominerende stilling. Det er ikke i retspraksis fastlagt, hvad der må anses som værende en længere periode, men det afhænger af de forhold, der gør sig gældende i den enkelte sag. Kommissionen traf, i sagen 85/76, Hoffmann La Roche & CO AG vs. Kommissionen, sin afgørelse på grundlag af en undersøgelse af markedsandelen i årene Perioden på tre år fandtes at være tilstrækkelig til at fastslå, hvorvidt virksomheden indtog en dominerende stilling eller ej, men det kan ligeledes udledes af retspraksis, at vurdering af markedsandelen over en given periode ikke isoleret set kan anvendes, som bevis for, at der foreligger dominans. I sagen 85/76, Hoffmann La Roche & CO AG vs. Kommissionen, gjorde kommissionen endvidere gældende at en fastholdelse af markedsandelen ikke er ensbetydende med, at der foreligger dominans, da fastholdelsen af markedsandelen, ligeledes kan være et resultat af en effektiv konkurrenceadfærd. 23 Modsætningsvis gør Kommissionen og fællesskabsdomstolene også gældende, at betydeligt fald i en virksomheds markedsandel ikke i sig selv er bevis for, at der ikke foreligger en dominerende stilling. Virksomheden kan trods markante fald stadig besidde en høj markedsandel 24 eller indtage den absolut førende position i henhold til de øvrige konkurrenter. 25 Ud fra Kommissionen og fællesskabsdomstolenes afgørelser kan det på baggrund af ovenstående konkluderes, at markedsandelen er den primære faktor ved vurdering af en virksomheds markedsstyrke. Markedsandelen bliver dog ikke anvendt som eneste bevis for dominans, men suppleres med øvrige indicier. 21 Jf. Faull, Jonathan m.fl., The EC Law of competition, 2007, afsnit Jf. Sag 85/76, Hoffmann La Roche & CO AG vs. Kommissionen, præmis Jf. Sag 85/76, Hoffmann La Roche & CO AG vs. Kommissionen, præmis Jf. Forenede sager T-24/93 m.fl., Compagnie maritime belge transports SA m.fl. vs. Kommissionen, præmis Jf. Sag T-219/99, British Airways plc vs. Kommissionen, præmis

12 Dominansvurderingen sker ved analyse og observation af markedet over en længere periode, og hvad der opfattes som værende tilstrækkelig lang tid, påhviler den enkelte sags forhold. Retspraksis er elementær for fremtidige afgørelser, og den væsentligste forudsætning for en korrekt analyse af markedsstyrken er klarlægning og afgrænsning af det relevante marked Det relevante marked Som tidligere nævnt er virksomhedens markedsstyrke den afgørende faktor i vurderingen af om en virksomhed indtager en dominerende stilling, og forbuddet i EF-traktatens artikel 82 kan finde anvendelse. Før vurderingen kan foretages forudsættes det, at den fornødne viden om på hvilket marked styrken findes, er tilvejebragt. Afgrænsning af det relevante marked, er helt central i vurderingen af, hvorvidt en virksomhed indtager en dominerende stilling, og markedsafgrænsningen danner grundlag for fastsættelse af styrken. Fastlæggelse af det relevante markeds omfang er meget komplekst, og retspraksis på området er yderst omfattende. For at skabe åbenhed og gennemsigtighed omkring denne kompleksitet har Kommissionen i meddelelsen om afgrænsning af det relevante marked klarlagt deres tilgang til en eventuel vurdering. Meddelelsen er som udgangspunkt vejledende, men har fået stor betydning, fordi den er udtryk for Kommissionens opfattelse af, hvorledes det relevante marked bør afgrænses, og er i praksis omdrejningspunktet i forbindelse med fastsættelsen af rammerne for dominansvurderingen. 26 Selve formålet med afgrænsningen af det relevante marked er, at definere den pågældende virksomheds aktuelle konkurrenter, for på denne måde at afdække, hvilke konkurrenter der indtager en stilling, der gør dem i stand til, igennem effektivt konkurrencepres, at indskrænke virksomhedens adfærd, og medvirke til at virksomhederne på markedet ikke kan handle uafhængigt af hinanden. 27 Fastlæggelsen af grænserne for konkurrencen, og hermed definering af det relevante marked, består af en kombination af flere aspekter. Afgrænsningen består af henholdsvis en præcisering af det relevante produktmarked og det relevante geografiske marked, som værende de centrale, samt en præcisering af det temporale marked i de tilfælde, hvor det findes nødvendigt at vurdere det relevante markeds tids- 26 Jf. Kommissionens meddelelse om afgrænsning af det relevante marked i forbindelse med Fællesskabets konkurrenceret, EF-Tidende nr. C 372 af 09/12/1997, betragtning 1 og 2 27 Jf. Iversen, Bent m.fl., Reguleringen af konkurrence i EU, 2008, side

13 mæssige udstrækning. 28 Det temporale marked er ikke direkte nævnt i Kommissionens meddelelse om afgrænsning af det relevante marked, men er udledt af retspraksis, og kan blive yderst relevant i forbindelse med vurdering af sæsonbestemt konkurrencepres 29 eller i situationer, hvor særlige tilfælde gør sig gældende, såsom oliekrisen i Det relevante produktmarked Som ovenfor nævnt er fastlæggelse af det relevante produktmarked en del af en konkurrencemæssig afgrænsning af det relevante marked. Kommissionen anfører i deres meddelelse om afgrænsning af det relevante marked, at det relevante produktmarked skal forstås som følger: markedet for alle de produkter og/eller tjenesteydelser, som forbrugeren anser for indbyrdes substituerbare på grund af deres egenskaber, pris og anvendelsesformål. 31 Grundlaget for Kommissionens definition er baseret på tidligere retspraksis, og ovenstående forståelse er anført i flere domme. I retspraksis har produkternes karakteristika stor betydning for vurderingen, men ligeledes må konkurrencevilkårene og efterspørgsels- og udbudsstrukturen på det pågældende marked, tillægges stor betydning i vurderingen og afgrænsningen af det relevante produktmarked. 32 Det fremgår af ovenstående formulering, at det primære i forbindelse med afgrænsningen af det relevante produktmarked er, hvorvidt produkterne bliver anset som substituerende, hvilket skal vurderes ud fra forbrugernes synspunkt. 33 Afgørelsen af hvad forbrugerne opfatter som værende substituerende får derfor en central rolle i en konkret vurdering. Vurdering af substituerbare produkter sker ved analyse af produkternes karakteristika og fysiske egenskaber, men derudover gør Kommissionen en lang række ting gældende i deres meddelelse om afgrænsning af det relevante marked. Ved afgrænsning skelnes der mellem efterspørgselssubstitution 28 Jf. Iversen, Bent m.fl., Reguleringen af konkurrence i EU, 2008, side Jf. Sag 27/76, United Brands Company & United Brands Continentaal BV vs. Kommissionen, præmis Jf. Sag 77/77, Benzine en Petroleum Handelsmaatschappij BV m.fl vs. Kommissionen, præmis 5 31 Jf. Kommissionens meddelelse om afgrænsning af det relevante marked i forbindelse med Fællesskabets konkurrenceret, EF-Tidende nr. C 372 af 09/12/1997, betragtning 7 32 Jf. Sag 322/81, NV Nederlandsche Banden Industrie Michelin vs. Kommissionen, præmis 37, samt sag C-33/94P, Tetra Pak International SA vs. Kommissionen, præmis Jf. Sag IV/30.178, Kommissionens beslutning, Napier Brown vs. British Sugar, punkt

14 og udbudssubstitution, førstnævnte har, ud fra et økonomisk synspunkt den mest umiddelbare og effektive disciplinerende indflydelse på leverandørerne af et givet produkt, især på deres prissætning Efterspørgselssubstitution Analysen af efterspørgselssubstitution tager sit afsæt i de produkter de involverede virksomheder sælger, og analysen forsøger at afdække, hvad forbrugerne anser som værende substitutter til produkterne, og på denne måde klarlægge, hvilke produkter der skal medtages eller udelukkes ved markedsafgrænsningen. 35 Det teoretiske udgangspunkt for afgrænsningen af, hvilke produkter der kan anses som værende substituerbare, er den såkaldte SSNIP-test 36, som Kommissionen også refererer til i deres meddelelse om afgrænsning af det relevante marked. 37 SSNIP-testen, som også kendes under navnet hypothetical monopolist-test, er udviklet i amerikansk ret og anvendes i USA ved fusionssager. 38 Kommissionen har i deres meddelelse om afgrænsning af det relevante marked, udvidet anvendelsesområdet til ikke kun at omfatte fusioner, men også til afgrænsning af det relevante marked i henhold til EF-traktatens artikel 81 og artikel 82. Kommissionen fastslår således, at en markedsafgrænsning er yderst relevant i blandt andet dominansvurderingen i EF-traktatens artikel SSNIP-testen er specificeret i meddelelsen, og går ud på at undersøge om en hypotetisk, lille varig prisstigning på 5-10 % på det pågældende produkt og i det pågældende område vil medføre, at virksomhedens kunder vil skifte til substituerende produkter. 40 Såfremt en prisstigning på et givet produkt bevirker, at et tilstrækkeligt antal forbrugere skifter til et andet produkt, anses produkterne for at være substituerbare, og prisstigningen urentabel. Testen udvides indtil en hypotetisk, lille varig prisstigning 34 Jf. Kommissionens meddelelse om afgrænsning af det relevante marked i forbindelse med Fællesskabets konkurrenceret, EF-Tidende nr. C 372 af 09/12/1997, betragtning Jf. Kommissionens meddelelse om afgrænsning af det relevante marked i forbindelse med Fællesskabets konkurrenceret, EF-Tidende nr. C 372 af 09/12/1997, betragtning SSNIP-test er en forkortelse for Small but Significant Non-transitory Increase in Price 37 Jf. Kommissionens meddelelse om afgrænsning af det relevante marked i forbindelse med Fællesskabets konkurrenceret, EF-Tidende nr. C 372 af 09/12/1997, betragtning Jf. The U.S. Horizontal Merger Guidelines, afsnit Jf. Kommissionens meddelelse om afgrænsning af det relevante marked i forbindelse med Fællesskabets konkurrenceret, EF-Tidende nr. C 372 af 09/12/1997, betragtning Jf. Kommissionens meddelelse om afgrænsning af det relevante marked i forbindelse med Fællesskabets konkurrenceret, EF-Tidende nr. C 372 af 09/12/1997, betragtning

15 indikerer rentabilitet. På denne måde bliver det fastlagt, hvilke produkter der findes at være substituerbare, og skal indgå i det relevante produktmarked. 41 Anvendelsen af SSNIP-testen er dog ikke uproblematisk, og kan resultere i fejlagtig afgrænsning af markedet. Problemstillingen er kendt under navnet The Cellophane Fallacy, og er opkaldt efter den sag, der skabte opmærksomhed om problemet. I 1950 erne afsagde the Supreme Court i USA dom i en konkurrencesag. 42 Retten havde ved markedsafgræsningen anvendt SSNIP-testen, men var ikke opmærksom på, at den anklagede, der var producent af cellofan, indtog en monopolistisk stilling på markedet. Markedet var yderst koncentreret, og den anklagede producent bestemte stort set selv prisen. Forbrugerne havde begrænsede substitutionsmuligheder, og producenten kunne derfor hæve prisen til et urimeligt niveau. I vurderingen blev der taget udgangspunkt i de observerede priser, som påviste at en hypotetisk, lille varig prisstigning ville være urentabel, fordi priserne i forvejen var overskruede, og det relevante marked blev derfor afgrænset for bredt. 43 På baggrund af ovenstående problemstilling kan det konkluderes, at SSNIP-testen er følsom, når der er høj koncentration på det marked, der undersøges. Risikoen er, at det relevante marked afgrænses for bredt, og en virksomhed der indtager en dominerende stilling på et snævert marked, vurderes som værende ikke dominerende, fordi markedet er fejlagtigt afgrænset. Kommissionen var i forbindelse med deres udarbejdelse af meddelelsen om afgrænsning af det relevante marked, opmærksom på ovennævnte problemstilling, og har bestræbt sig på at imødegå problemet. Kommissionen fastslår, at det som udgangspunkt er den gældende markedspris, der skal indgå i en eventuel undersøgelse men, at der specielt ved undersøgelse af misbrug af markedsdominans kan forekomme priser, der ikke er fastsat under tilstrækkelige konkurrence. Den gældende pris er måske allerede blevet hævet væsentligt, og er derfor ikke anvendelig i vurderings øjemed. 44 Udover det øgede fokus på denne problemstilling, har Kommissionen ligeledes suppleret deres vurderingsgrundlag. Kommissionen anfører, at såfremt der foreligger indicier for, at produkterne i den seneste tid har fungeret som substituerende på markedet, vil det få betydning for afgrænsningen af 41 Jf. Christensen, Andreas m.fl., Konkurrenceretten i EU, 2005, side 40, Faull, Jonathan m.fl., The EC Law of competition, 2007, afsnit samt det praktiske sodavands eksempel i Kommissionens meddelelse om afgrænsning af det relevante marked i forbindelse med Fællesskabets konkurrenceret, EF-Tidende nr. C 372 af 09/12/1997, betragtning Jf. U.S. Supreme Court, United States vs. E.I. du Pont de Nerours & Co., 351 U.S. 377 (1956) 43 Jf. Bilag 3, side Jf. Kommissionens meddelelse om afgrænsning af det relevante marked i forbindelse med Fællesskabets konkurrenceret, EF-Tidende nr. C 372 af 09/12/1997, betragtning

16 markedet. 45 Desuden anvender Kommissionen en række kvantitative tests, som består i forskellige økonomiske og statistiske metoder, såsom skøn af elasticitet og priskrydselasticitet i efterspørgslen. Resultaterne af de kvantitative tests medtages ligeledes i en endelig markedsafgrænsning. 46 Kommissionen søger endvidere at inddrage kundernes og konkurrenters synspunkter i deres vurdering af, hvorledes markedet skal afgrænses. Kommissionen kontakter ofte selv den involverede virksomheds kunder og konkurrenter som led i undersøgelsen, 47 men da det kan være kompliceret i nogle sager at indhente den endelige forbrugers synspunkter om substitution, benytter Kommissionen sig også af allerede eksisterende markedsundersøgelser i forbindelse med deres afgrænsning. 48 Udover de ovennævnte betragtninger foretager Kommissionen ligeledes undersøgelse af, hvorvidt der foreligger hindringer og omkostninger ved omdirigering af efterspørgslen til potentielle substitutionsprodukter for eksempel lovgivningsmæssige hindringer. 49 Afslutningsvist inddrager Kommissionen en vurdering af, om der foreligger forskellige kundekategorier og prisdifferentiering, hvilket kan fastslås på baggrund af to betingelser. For det første skal det være muligt at bestemme hvilken gruppe kunden tilhører på købstidspunktet, og dernæst skal det kunne udelukkes, at der kan forekomme nogen form for videresalg mellem kunderne. 50 Som tidligere nævnt har efterspørgselssubstitution den mest umiddelbare og effektive disciplinerende indflydelse på leverandørerne af et givet produkt og især på deres prissætning, men i visse tilfælde kan også udbudssubstitution være væsentlig ved afgrænsning af det relevante marked Udbudssubstitution Udbudssubstitution tages i betragtning, såfremt denne metode anslås at have den samme effektive og direkte virkning som efterspørgselssubstitution. Udbudssubstitution vil være relevant i situationer, 45 Jf. Kommissionens meddelelse om afgrænsning af det relevante marked i forbindelse med Fællesskabets konkurrenceret, EF-Tidende nr. C 372 af 09/12/1997, betragtning Jf. Kommissionens meddelelse om afgrænsning af det relevante marked i forbindelse med Fællesskabets konkurrenceret, EF-Tidende nr. C 372 af 09/12/1997, betragtning Jf. Kommissionens meddelelse om afgrænsning af det relevante marked i forbindelse med Fællesskabets konkurrenceret, EF-Tidende nr. C 372 af 09/12/1997, betragtning Jf. Kommissionens meddelelse om afgrænsning af det relevante marked i forbindelse med Fællesskabets konkurrenceret, EF-Tidende nr. C 372 af 09/12/1997, betragtning Jf. Kommissionens meddelelse om afgrænsning af det relevante marked i forbindelse med Fællesskabets konkurrenceret, EF-Tidende nr. C 372 af 09/12/1997, betragtning Jf. Kommissionens meddelelse om afgrænsning af det relevante marked i forbindelse med Fællesskabets konkurrenceret, EF-Tidende nr. C 372 af 09/12/1997, betragtning

17 hvor en virksomhed ved små og varige prisændringer på markedet, er i stand til at omstille produktionen til de relevante produkter og markedsføre dem på kort sigt, uden der derved er forbundet store økonomiske meromkostninger eller en særlig stor risiko. 51 Udbudssubstitution skal vurderes på kort sigt, hvilket er ensbetydende med en periode, hvor der ikke sker nogen væsentlig tilpasning af de materielle og immaterielle aktiver. 52 Det fremgår også af retspraksis, at Kommissionen i visse situationer finder det nødvendigt at foretage en analyse, der tager udgangspunkt i en periode med kort tidshorisont, for at opnå en korrekt afgrænsning af det relevante produkt marked. 53 Kommissionen beskriver i deres meddelelse et konkret eksempel på, hvornår udbudssubstitution er relevant. Det konkrete eksempel fra papirsektoren giver et indblik i, at afgrænsning af det relevante produktmarked, alene på baggrund af efterspørgselssubstitution, kan resultere i en fejlagtig afgrænsning. De forskellige typer papirer kan ikke anses for at være indbyrdes substituerbare ud fra et efterspørgselssynspunkt, men grundet producenternes omstillingsparathed skal det relevante produktmarked omfatte de forskellige papirtyper. 54 Fastlæggelsen af det relevante produktmarked er yderst kompliceret, og foretages ved hjælp af de ovenstående metoder, alt afhængig af, hvilke forhold der gør sig gældende i den enkelte situation. Ydermere forudsætter fastlæggelsen af det relevante marked, ud over afgrænsningen af det relevante produktmarked, også en afgrænsning af det relevante geografiske marked Det relevante geografiske marked For at afgøre en virksomheds markedsstyrke er det ikke tilstrækkeligt at definere, hvilke produkter der er substituerbare, det er ligeledes nødvendigt at få afklaret hvilket område virksomheden opererer indenfor. Fastlæggelse af det relevante geografiske marked er derfor også en væsentlig del af en konkurrencemæssig afgrænsning af det relevante marked. 51 Jf. Kommissionens meddelelse om afgrænsning af det relevante marked i forbindelse med Fællesskabets konkurrenceret, EF-Tidende nr. C 372 af 09/12/1997, betragtning Jf. Kommissionens meddelelse om afgrænsning af det relevante marked i forbindelse med Fællesskabets konkurrenceret, EF-Tidende nr. C 372 af 09/12/1997, betragtning 20 fodnote 4 53 Jf. Sag IV/31.043, Kommissionens beslutning, Tetra Pak II, præmis Jf. Kommissionens meddelelse om afgrænsning af det relevante marked i forbindelse med Fællesskabets konkurrenceret, EF-Tidende nr. C 372 af 09/12/1997, betragtning

18 Kommissionen anfører i deres meddelelse om afgrænsning af det relevante marked, at det relevante geografiske marked skal forstås som følger: det område, hvor de deltagende virksomheder er involveret i udbud og efterspørgsel efter produkter eller tjenesteydelser, og som har tilstrækkelig ensartede konkurrencevilkår og kan skelnes fra de tilstødende områder, fordi konkurrencevilkårene der er meget anderledes. 55 Grundlaget for Kommissionens definition er også her baseret på tidligere retspraksis, hvor ovenstående forståelse er anført, 56 Kommissionen har dog i deres meddelelse præciseret kravet om, at det geografiske afgrænsede område skal kunne skelnes fra de tilstødende områder, hvor konkurrencevilkårene er væsentligt anderledes. Formålet med afgrænsningen af det relevante geografiske marked er, med udgangspunkt i ovenstående definition, at klarlægge hvilke virksomheder beliggende i andre geografiske områder, der skal anses for at være konkurrenter til den pågældende virksomhed. I nogle sager kan afgrænsningen af det relevante geografiske marked, på baggrund af de forhold der gør sig gældende på det specifikke marked, forekomme forholdsvis simpel, for eksempel er en lovbestemt enerettighed til drivelse af en bestemt form for virksomhed indenfor en medlemsstat, ensbetydende med at det relevante geografiske marked må afgrænses til denne medlemsstat. 57 I andre sager kan det være yderst kompliceret at afgrænse det relevante geografiske marked, specielt når den pågældende virksomhed markedsfører samme produkt i adskillige stater, såvel indenfor som udenfor EU. Kommissionens analyse af det relevante geografiske markeds størrelse tager sit udgangspunkt i allerede eksisterende oplysninger om den pågældende virksomhed og konkurrenternes markedsandele, samt priser og prisforskelle på nationalt eller på EU-plan. De allerede eksisterende forhold anvendes som udgangspunktet for Kommissionens videre analyse, i henhold til afgrænsningen af det relevante geografiske marked Jf. Kommissionens meddelelse om afgrænsning af det relevante marked i forbindelse med Fællesskabets konkurrenceret, EF-Tidende nr. C 372 af 09/12/1997, betragtning 8 56 Jf. Sag 27/76, United Brands Company & United Brands Continentaal BV vs. Kommissionen, præmis Jf. Sag 41/83, Den Italienske Republik vs. Kommissionen vedrørende British Telecommunications 58 Jf. Kommissionens meddelelse om afgrænsning af det relevante marked i forbindelse med Fællesskabets konkurrenceret, EF-Tidende nr. C 372 af 09/12/1997, betragtning

19 I forbindelse med afgrænsningen af det relevante geografiske marked indtager vurderingen af substitution også en central rolle. SSNIP-testen består i denne sammenhæng i at undersøge om en hypotetisk, lille varig prisstigning på 5-10 % på det pågældende produkt og i det pågældende område vil medføre, at virksomhedens kunder vil skifte til leverandører i andre områder. Kommissionen søger på denne måde at klarlægge, hvorvidt mulige konkurrerende virksomheder indenfor andre områder kan betragtes som alternativ forsyningskilde af forbrugerne. 59 Ligesom det var tilfældet ved afgrænsningen af det relevante produktmarked, har Kommissionen forsøgt at skabe et bredt vurderingsgrundlag for afgrænsningen af det relevante geografiske marked. Kommissionen undersøger om der foreligger tidligere oplysninger om omdirigering af ordrer til andre områder ved prisændringer, som de kan inddrage i deres vurdering, dog med forbehold for at der kan være internationale faktorer, der kan give et misvisende billede af forholdene, såsom valutaudsving, beskatning og produktdifferentiering. 60 Derudover er Kommissionen også opmærksom på, hvorvidt der foreligger nationale præferencer for blandt andet nationale varemærker eller præferencer i forhold til sprog, kultur og livsstil, som kan bevirke at konkurrencen begrænses til specifikke geografiske områder. 61 Kommissionen er ved afgræsningen af det relevante geografiske marked, ligesom ved afgrænsningen af det relevante produktmarked, meget fokuseret på forbrugerne og konkurrenternes synspunkter, og kontakter gerne den pågældende virksomheds største kunder og konkurrenter som led i deres undersøgelser. 62 Kommissionen inddrager, så vidt muligt, kundernes aktuelle geografiske købsmønster, som kan bidrage med informative oplysninger om det geografiske markeds størrelse. 63 I tilfælde, hvor antallet af kunder er særdeles stort, og det derfor ikke er muligt at danne sig et korrekt billede af kundernes indkøbsmønster, anvender Kommissionen i stedet oplysninger om handelsstrømme. Analyse af handelsstrømmene og baggrunden for dem giver ikke en endelig konklusion, men kan resultere i informative oplysninger om det geografiske markeds størrelse Jf. Kommissionens meddelelse om afgrænsning af det relevante marked i forbindelse med Fællesskabets konkurrenceret, EF-Tidende nr. C 372 af 09/12/1997, betragtning Jf. Kommissionens meddelelse om afgrænsning af det relevante marked i forbindelse med Fællesskabets konkurrenceret, EF-Tidende nr. C 372 af 09/12/1997, betragtning Jf. Kommissionens meddelelse om afgrænsning af det relevante marked i forbindelse med Fællesskabets konkurrenceret, EF-Tidende nr. C 372 af 09/12/1997, betragtning Jf. Kommissionens meddelelse om afgrænsning af det relevante marked i forbindelse med Fællesskabets konkurrenceret, EF-Tidende nr. C 372 af 09/12/1997, betragtning Jf. Kommissionens meddelelse om afgrænsning af det relevante marked i forbindelse med Fællesskabets konkurrenceret, EF-Tidende nr. C 372 af 09/12/1997, betragtning Jf. Kommissionens meddelelse om afgrænsning af det relevante marked i forbindelse med Fællesskabets konkurrenceret, EF-Tidende nr. C 372 af 09/12/1997, betragtning

20 Afslutningsvist foretager Kommissionen ligeledes ved afgrænsningen af det relevante geografiske marked undersøgelse af, hvorvidt der foreligger forhindringer og omkostninger ved omdirigering af ordrer til virksomheder i andre områder, for eksempel i form af transportomkostninger. 65 Afgrænsningen af det relevante geografiske marked er en yderst vigtig del af bestræbelsen på at få et retvisende billede af det samlede relevante marked. Ofte vil det relevante marked i henhold til EFtraktatens artikel 82 omfatte hele fællesmarkedet, men konkrete forhold kan resultere i, at det relevante geografiske marked afgrænses til et mindre område af fællesmarkedet. 66 Af Kommissionens meddelelse om afgrænsning af det relevante marked fremgår det, at afgrænsningen af det geografiske marked kan strække sig fra lokale markeder til globale markeder. 67 Ofte ses det, at afgrænsningen resulterer i at markedet omfatter hele fællesmarkedet, 68 men specielt store transportomkostninger 69 og særlige importordninger 70 bevirker, at Kommissionen i nogle sager konkluderer, at det geografiske marked skal begrænses til en mindre del af fællesmarkedet, grundet uensartede konkurrencevilkår. Det relevante geografiske marked kan i visse sager indsnævres så meget, at det kun omfatter en enkelt medlemsstat, 71 eller sågar kun regionale dele af en medlemsstat, eller blot faciliteter, hvilket dog hører til sjældenhederne. Der findes imidlertid sager, hvor markedet er meget snævert for eksempel i sagen C-179/90, Merci Convenzionali Porto Di Genova SPA vs. Siderurgica Gabrielli SPA, hvor det relevante geografiske marked blev afgrænset til kun at omfatte faciliteten Genova Havn, 72 og i de forenede sager 40/73-48/73 m.fl, Suiker Unie m.fl. vs. Kommissionen omfattede det relevante geografiske marked kun regionale dele af Sydtyskland. 73 Dertil kommer, at der i henhold til anvendelsen af EFtraktatens artikel 82 forudsættes, at det relevante marked udgør en væsentlig del af fællesmarkedet, 65 Jf. Kommissionens meddelelse om afgrænsning af det relevante marked i forbindelse med Fællesskabets konkurrenceret, EF-Tidende nr. C 372 af 09/12/1997, betragtning Jf. Iversen, Bent m.fl., Reguleringen af konkurrence i EU, 2008, side 260, samt Christensen, Andreas m.fl., Konkurrenceretten i EU, 2005, side Jf. Kommissionens meddelelse om afgrænsning af det relevante marked i forbindelse med Fællesskabets konkurrenceret, EF-Tidende nr. C 372 af 09/12/1997, betragtning Jf. Sag T-83/91, Tetra Pak International SA vs. Kommissionen, præmis 94, samt Sag T-30/89, Hilti AG vs. Kommissionen, præmis Jf. Forenede sager T-68/89 m.fl, Societa Italiana Vetro SPA m.fl. vs. Kommissionen, præmis Jf. Sag 27/76, United Brands Company & United Brands Continentaal BV vs. Kommissionen, præmis Jf. Sag T-504/93, Tiercé Ladbroke SA vs. Kommissionen, præmis 97, samt sag 322/81 NV Nederlandsche Banden Industrie Michelin vs. Kommissionen, præmis Jf. Sag C-179/90, Merci Convenzionali Porto Di Genova SPA vs. Siderurgica Gabrielli SPA, præmis Jf. Forenede sager 40/73-48/73 m.fl, Suiker Unie m.fl. vs. Kommissionen

21 hvilket naturligvis mindskes i relation til indsnævring af markedet. I begge ovennævnte sager blev det dog fastslået, at det relevante marked udgjorde en væsentlig del af fællesmarkedet. Analysen og fastlæggelsen af det relevante marked er yderst kompliceret, og indeholder utrolig mange aspekter, men når det relevante marked er definitivt afgrænset, kan Kommissionen beregne virksomhedens og konkurrenternes markedsandele, og i kombination med de øvrige faktorer, der gør sig gældende i den pågældende sag, fastslå virksomhedens markedsstyrke. På baggrund af virksomhedens markedsstyrke kan det afgøres, om den pågældende virksomhed indtager en dominerende stilling på det relevante marked. 2.2 Misbrug Det er, som tidligere nævnt, i henhold til bestemmelsen i EF-traktatens artikel 82, ikke i sig selv forbudt for en virksomhed at skabe eller at indtage en dominerende stilling. Den dominerende virksomhed skal udvise en adfærd, der kan karakteriseres som misbrug af den dominerende stilling, før EFtraktatens artikel 82 kan finde anvendelse. Misbrugsbegrebet er defineret i retspraksis, og er som følger: Misbrugsbegrebet er et objektivt begreb, som omfatter en af en markedsdominerende virksomhed udvist adfærd, som efter sin art kan påvirke strukturen på et marked, hvor konkurrencen netop som følge af den pågældende virksomheds tilstedeværelse allerede er afsvækket, og som bevirker, at der lægges hindringer i vejen for at opretholde den endnu bestående konkurrence på markedet eller udvikling af denne konkurrence som følge af, at der tages andre midler i brug end i den normale konkurrence om afsætning af varer og tjenesteydelser, der udspiller sig på grundlag af de erhvervsdrivendes ydelser. 74 På baggrund af ovenstående kan det udledes, at misbrugsbegrebet er et objektivt begreb, hvilket indikerer at adfærd der karakteriseres som misbrug, falder under EF-traktatens artikel 82 uanset, om det har været hensigten, og uanset om det reelt har medført en konkurrenceforstyrrelse. 75 I princippet er 74 Jf. Sag 85/76, Hoffmann La Roche & CO AG vs. Kommissionen, præmis 91, samt sag C-62/86, AKZO Chemie BV vs. Kommissionen, præmis Jf. Iversen, Bent m.fl., Reguleringen af konkurrence i EU, 2008, side

22 kun de faktiske forhold afgørende, og vurderingen af om virksomheden har handlet forsætligt får derfor ikke betydning i afgørelsen af, om der foreligger misbrug, men hvis overtrædelsen skyldes uagtsomhed, og ikke er begået forsætligt, er det en formildende omstændighed i henhold til bødeberegningen. 76 Nyere retspraksis fastslår, at der påligger dominerende virksomheder en særlig forpligtelse, som gør, at de skal udvise yderligere agtpågivenhed, såfremt de ikke ønsker, at deres adfærd skal være i strid med EF-traktatens artikel 82. En dominerende virksomheds adfærd kan således karakteriseres som misbrug, selvom adfærden vil være helt legitim hos en ikke-dominerende virksomhed. 77 Det bør dog i denne sammenhæng bemærkes at Kommissionen og fællesskabsdomstolene i retspraksis fastslår, at en dominerende virksomhed naturligvis har ret til at beskytte kommercielle interesser når disse trues, meet competition, såfremt den udviste adfærd er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. 78 En dominerende virksomhed kan således misbruge sin stilling både bevist og ubevidst, og misbrug kan forekomme i mange forskellige former. EF-traktatens artikel 82, stk. 2 angiver en række konkrete eksempler på, hvilken adfærd der kan anses for misbrug, og derfor er omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde. EF-traktatens artikel 82, stk. 2 angiver følgende: Misbrug kan især bestå i: a. direkte eller indirekte påtvingelse af urimelige købs- eller salgspriser eller af andre urimelige forretningsbetingelser b. begrænsning af produktion, afsætning eller teknisk udvikling til skade for forbrugerne c. anvendelse af ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartner, som derved stilles ringere i konkurrencen d. at det stilles som vilkår for indgåelse af en aftale, at medkontrahenten godkender tillægsydelser, som efter deres natur eller ifølge handelssædvane ikke har forbindelse med aftalens genstand. 76 Jf. Retningslinjer for beregningen af bøder i henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 og artikel 65, stk. 5, i EKSF-traktaten, punkt 3 77 Jf. Sag T-65/89, BPB Industries PLC & British Gypsum LTD vs. Kommissionen, præmis 67, samt sag 322/81 NV Nederlandsche Banden Industrie Michelin vs. Kommissionen, præmis Jf. sag 27/76, United Brands Company & United Brands Continentaal BV vs. Kommissionen, præmis , samt Sag T-228/97, Irish Sugar plc vs. Kommissionen, præmis

23 De oplistede eksempler i EF-traktatens artikel 82, stk. 2 er ikke udtømmende. 79 I forbindelse med en analyse af, hvilke former for misbrug der falder ind under forbuddet i bestemmelsen, kan der sondres mellem to forskellige adfærdsformer, henholdsvis udnyttende adfærd og ekskluderende adfærd Udnyttende adfærd Misbrugsadfærd der karakteriseres som udnyttende adfærd, består i at virksomheden udnytter deres markedsmagt på en sådan måde, at det er til direkte skade for nære samhandelspartnere, såsom den dominerende virksomheds kunder eller leverandører. 80 Såfremt misbrugsadfærden er direkte skadelig for forbrugernes interesse, behøver adfærden ikke nødvendigvis at påvirke konkurrencestrukturen på det pågældende marked for at falde under forbuddet i bestemmelsen. 81 Det er yderst kompliceret at vurdere, hvorvidt der foreligger udnyttende misbrug eller ej. I forbindelse med Kommissionens vurdering af en pågældende sag er det nødvendigt at klarlægge, hvilke priser og vareudbud virksomheden burde have, og dernæst afgøre, hvad der må anses for at udgøre en rimelig pris eller et rimeligt udbud. Den problematik, der er forbundet med vurdering af udnyttende adfærd, medfører en ugennemskuelighed for virksomhederne, der ikke kan skabe sig et klart billede af, hvad Kommissionen vil betragte som misbrug. På denne baggrund bør Kommissionen kun foretage indgreb i situationer, hvor der ikke foreligger nogen tvivl om, at virksomheden har handlet i strid med forbrugernes interesse, hvilket også kan udledes af retspraksis, hvor Kommissionen primært koncentrerer sig om at bekæmpe ekskluderende misbrug. 82 Afslutningsvist må det nævnes, at et marked med effektiv konkurrence under normale omstændigheder vil eliminere udnyttende adfærd helt automatisk, for eksempel vil urimelige høje priser tiltrække nye konkurrenter Jf. Sag 6/72, Europemballage Corporation & Continental Can Company Inc. vs. Kommissionen, præmis 26, samt de forenede sager C-395/96 P og C-396/96, Compagnie maritime belge transports SA, Compagnie maritime belge SA og Dafra-Lines A/S vs. Kommissionen, præmis Jf. Iversen, Bent m.fl., Reguleringen af konkurrence i EU, 2008, side 265, samt Christensen, Andreas m.fl., Konkurrenceretten i EU, 2005, side Jf. Sag IV/36.888, Kommissionens beslutning, Verdensmesterskab i fodbold 1998, præmis Jf. Christensen, Andreas m.fl., Konkurrenceretten i EU, 2005, side Jf. Christensen, Andreas m.fl., Konkurrenceretten i EU, 2005, side

24 De eksempler på misbrug der eksplicit er oplistet i EF-traktatens artikel 82, stk. 2 er primært udnyttende adfærd, men Kommissionen og fællesskabsdomstolene har gennem retspraksis præciseret at EF-traktatens artikel 82 også omfatter ekskluderende adfærd Ekskluderende adfærd Misbrugsadfærd der karakteriseres som ekskluderende adfærd, består i at virksomheden fastholder eller styrker deres markedsmagt, på en måde der adskiller sig fra sædvanlig handelspraksis. Denne form for misbrug rammer aktuelle og potentielle konkurrenter, da det kan medføre en forringelse af deres konkurrenceevne eller helt forhindre deres direkte adgang til markedet. 85 Ekskluderende adfærd er ikke, som udnyttende adfærd, til direkte skade for virksomhedens kunder eller leverandører, men kan i visse situationer være fordelagtig for kunderne på kort sigt. Eksempelvis vil kunderne til et givent produkt nyde godt af underbudspriser, men underbudspriserne vil eliminere konkurrenterne, hvilket på lang sigt vil resultere i, at den dominerende virksomhed frit kan hæve prisen, som naturligvis vil have en negativ effekt for kunderne. 86 Kommissionen fremhæver i retspraksis at forbuddet mod ekskluderende adfærd i sidste ende skal være med til at beskytte forbrugerne. 87 For at en adfærd kan betegnes som ekskluderende adfærd skal den adskille sig fra normal handelspraksis, og den særlige forpligtigelse der påhviler en dominerende virksomhed skal naturligvis også tages i betragtning ved vurderingen. Derudover bør det anføres at den dominerende virksomhed, som tidligere nævnt, gerne må beskytte sine kommercielle interesser når disse trues, meet competi- 84 Jf. Christensen, Andreas m.fl., Konkurrenceretten i EU, 2005, side Jf. Iversen, Bent m.fl., Reguleringen af konkurrence i EU, 2008, side 265, samt Christensen, Andreas m.fl., Konkurrenceretten i EU, 2005, side Jf. Christensen, Andreas m.fl., Konkurrenceretten i EU, 2005, side Jf. Sag 6/72, Europemballage Corporation and Continental Can Company Inc. vs. Kommissionen, præmis 26 samt sag T-65/98, Van den Bergh Foods Ltd vs. Kommissionen, præmis

25 tion. 88 Eksklusion af konkurrenter er derfor ikke omfattet af forbuddet i EF-traktatens artikel 82, såfremt eksklusionen sker som en effekt af, at den dominerende virksomhed har ført en effektiv konkurrence for eksempel på pris, kvalitet, service og markedsføring, som anses for at være en del af en normal konkurrence i forbindelse med afsætning af varer og tjenesteydelser. 89 I vurderingen af, hvorvidt en adfærd karakteriseres som misbrug i henhold til EF-traktatens artikel 82 eller må anses, som normal handelspraksis er proportionalitetsprincippet helt centralt, og det påhviler den dominerende virksomhed at fremskaffe dokumentation for, at deres adfærd er objektivt begrundet. 90 Det må i denne sammenhæng fastslås, at Kommissionens fortolkning i henhold til retspraksis indikerer, at selv en mindre påvirkning af konkurrencen vil kunne være i strid med forbuddet i EF-traktatens artikel 82, 91 hvilket skyldes at den dominerende virksomhed ofte befinder sig på et marked med en yderst følsom markedsstruktur. 92 Sondringen mellem udnyttende og ekskluderende adfærd er på ingen måde skarp, og der kan forekomme misbrugsformer, som er en kombination af disse to typer adfærd. 93 Kommissionen og fællesskabsdomstolene koncentrerer sig dog mest om, hvorvidt den dominerende virksomhed udviser ekskluderende adfærd. 94 Dette skyldes blandt andet den problematik, der er forbundet med vurdering af udnyttende adfærd. Det er meget kompliceret at vurdere, hvilken virkning en virksomheds adfærd har på konkurrencen, og Kommissionens fortolkning og afgørelse i en given sag, afhænger ofte af unikke forhold for netop det pågældende marked. Dette resulterer naturligvis også i, at det er vanskeligt for virksomhederne at vurdere om en given adfærd vil være uforenelig med EF-traktatens artikel 82. Kommissionens bestræbelse på at skabe gennemsigtighed og forudsigelighed i forbindelse med deres anvendelse af EF-traktatens artikel 82 på ekskluderende adfærd, har resulteret i udstedelsen af en vej- 88 Jf. Christensen, Andreas m.fl., Konkurrenceretten i EU, 2005, side Jf. Meddelelse fra Kommissionen, Vejledning i, hvordan Kommissionen prioriterer sin håndhævelse af EF-traktatens artikel 82 i forbindelse med virksomheders misbrug af dominerende stilling gennem ekskluderende adfærd, side 5, pkt. 6, samt sag T-65/98, Van den Bergh Foods Ltd vs. Kommissionen, præmis Jf. Meddelelse fra Kommissionen, Vejledning i, hvordan Kommissionen prioriterer sin håndhævelse af EF-traktatens artikel 82 i forbindelse med virksomheders misbrug af dominerende stilling gennem ekskluderende adfærd, side 13, punkt Jf. Sag 85/76 Hoffmann La Roche & CO AG vs. Kommissionen, præmis Jf. Christensen, Andreas m.fl., Konkurrenceretten i EU, 2005, side Jf. Iversen, Bent m.fl., Reguleringen af konkurrence i EU, 2008, side 265, samt Christensen, Andreas m.fl., Konkurrenceretten i EU, 2005, side Jf. Christensen, Andreas m.fl., Konkurrenceretten i EU, 2005, side

26 ledning i, hvordan Kommissionen prioriterer sin håndhævelse af EF-traktatens artikel 82 i forbindelse med virksomheders misbrug af dominerende stilling gennem ekskluderende adfærd. Vejledningen skal give virksomhederne en mulighed for at foretage en vurdering af, om en bestemt adfærd vil medføre, at kommissionen griber ind i henhold til EF-traktatens artikel 82, og på denne måde virke forbyggende i forhold til ubevist misbrug af den dominerende stilling i fremtiden. 95 Det bør dog afslutningsvist bemærkes, at vejledningen på ingen måde influerer på den fortolkning af EF-traktatens artikel 82 der foreligger i retspraksis, og ikke er retlig bindende for Kommissionen Samhandelspåvirkning Den sidste af de kumulative betingelser, som skal være opfyldt før EF-traktatens artikel 82 kan finde anvendelse er, at den dominerende virksomheds misbrugsadfærd skal påvirke samhandlen mellem medlemsstaterne. Betingelsen om samhandelspåvirkning har til formål at afgrænse anvendelsesområdet af EF-traktatens artikel 82 i henhold til national lovgivning, hvilket er ensbetydende med, at såfremt betingelsen om samhandelspåvirkning ikke er opfyldt, vil den pågældende tvist henhøre under national lovgivning. 97 I retspraksis er samhandelspåvirkning fortolket forholdsvist bredt, og bestemmelsen omfatter adfærd, som direkte eller indirekte, aktuelt eller potentielt, kan påvirke samhandlen mellem medlemsstaterne. 98 Begrebet samhandel er også forholdsvist bredt formuleret i retspraksis, 99 og omfatter enhver form for grænseoverskridende økonomisk virksomhed. 100 Disse brede fortolkninger resulterer i, at de forelagte sager i langt de fleste tilfælde falder under artiklens anvendelsesområde. Derudover er der, i henhold til betingelsen om samhandelspåvirkning, desuden opstillet et krav om mærkbarhed, hvilket betyder, at EF-traktatens artikel 82 kun finder anvendelse, såfremt den udviste 95 Jf. Meddelelse fra Kommissionen, Vejledning i, hvordan Kommissionen prioriterer sin håndhævelse af EF-traktatens artikel 82 i forbindelse med virksomheders misbrug af dominerende stilling gennem ekskluderende adfærd, side 4, pkt Jf. Meddelelse fra Kommissionen, Vejledning i, hvordan Kommissionen prioriterer sin håndhævelse af EF-traktatens artikel 82 i forbindelse med virksomheders misbrug af dominerende stilling gennem ekskluderende adfærd, side 4, pkt Jf. Sag 22/78, Hugin Kassaregister AB & Hugin Cash Registers vs. Kommissionen, præmis Jf. Sag 42/84, Remia BV m.fl. vs Kommissionen, præmis 22, samt sag C-250/92, Goettrup-Klim EA Grovvareforeninger vs. Dansk Landbrugs Grovvareselskab amba, præmis Jf. Sag 8/72, Vereeniging van Cementhandelaren vs. Kommissionen, præmis 29, sag 172/80, Gerhard Züchner vs. Bayerische Vereinsbank AG, præmis 18, samt sag C309/99, Sag C-309/99, J. C. J. Wouters, J. W. Savelbergh and Price Waterhouse Belastingadviseurs BV vs. Algemene Raad van de Nederlandse Orde van Advocaten, præmis Jf. Kommissionens meddelelse, Retningslinjer vedrørende begrebet påvirkning af handlen i traktatens artikel 81 og 82, 2004/C 101/07, betragtning

27 adfærd kan medføre virkninger af en vis størrelsesorden. 101 Selve vurderingen af mærkbarhed afhænger naturligvis af den enkelte sag, men retspraksis viser, at Kommissionen og fællesskabsdomstolene har fastslået at, såfremt en virksomheds import eller eksport udgør ca. 5 % af salget på markedet er mærkbarhedskriteriet opfyldt. 102 Afslutningsvist bør det, i henhold til ovenstående formulering understreges, at det er tilstrækkeligt, at den udviste adfærd kan medføre, at en konkurrent elimineres, dermed sagt at det ikke faktisk behøver være tilfældet, men blot at det er bevisligt, at adfærden kan have sådanne virkninger Anvendelse af EF-traktatens artikel 82 i henhold til en ny markedsstruktur EF-traktatens artikel 82 har gennem mange år været udgangspunkt for regulering af misbrug af en dominerende stilling på fællesmarkedet. Bestemmelsen har til formål, at forhindre konkurrencebegrænsende adfærd hos virksomheder der indtager en dominerende stilling på baggrund af den overbevisning, at en dominerende virksomhed kan udvise en i betydeligt omfang uafhængig adfærd, over for sine konkurrenter og kunder og i sidste instans overfor forbrugerne. Kommissionen og fællesskabsdomstolene har i retspraksis gjort klart, at markedsstyrken er helt central i afgørelsen af, hvorvidt en virksomhed indtager en dominerende stilling på det relevante marked eller ej. Den markedsandel virksomheden anslås at være i besiddelse af, vil blive sammenlignet med de øvrige konkurrenters markedsandel, og på denne baggrund foretages dominansvurderingen. Der er naturligvis ingen tvivl om, at en virksomhed på et monopolistisk marked kan handle uafhængigt, men når der ikke foreligger monopol, vil det være op til Kommissionen og fællesskabsdomstolene at afgøre om virksomheden må anses for at være dominerende. Det vurderes om virksomhedens markedsandel er så stor, at virksomheden indtager en dominerende stilling. De faktuelle forhold varierer naturligvis fra marked til marked, men det er i retspraksis fastslået, at en markedsandel på 50 % eller derover i sig selv må anses for at være tilstrækkelig. Retspraksis fastslår endvidere, at det er naturligt at antage, at virksomheder med en markedsandel under 40 % ikke indtager en dominerende stilling udelukkende på grund af markedsandelen, og det vil 101 Jf. Kommissionens meddelelse, Retningslinjer vedrørende begrebet påvirkning af handlen i traktatens artikel 81 og 82, 2004/C 101/07, betragtning Jf. Sag 19/77, Miller International Schallplatten GMBH vs. Kommissionen, præmis 9 og 10, samt sag 107/82, Allgemeine Elektricitaets-Gesellschaft AEG Telefunken AG vs. Kommissionen, præmis Jf. 322/81 NV Nederlandsche Banden Industrie Michelin vs. Kommissionen, præmis

28 derfor være afgørende for sagens udfald, hvad de andre faktorer indikerer. De andre faktorer er blandt andet konkurrenterne, og såfremt der er to eller flere forholdsvist store konkurrenter, vil der formentlig ikke foreligge dominans, hvilket i denne sammenhæng er ensbetydende med, at Kommissionen og fællesskabsdomstolene antager, at der foreligger effektiv konkurrence på markedet og virksomhederne ikke kan agere uafhængigt af hinanden på en måde, der kan påvirke samhandlen mellem medlemsstater. Der er sket en stor udvikling på en lang række markeder gennem årene, hvilket har medført at markedsstrukturen har ændret sig. Markedsstrukturen har afgørende betydning for konkurrencesituationen på et marked, og indgår som en naturlig del af afgrænsningen af det relevante marked. 104 Indenfor flere markeder viser udviklingen, at flere ikke-dominerende virksomheder efterhånden er i stand til at agere uafhængigt i forhold til konkurrenter, kunder og forbrugere på samme måde som dominerende virksomheder. Dette er netop tilfældet, når en virksomhed besidder buyer power. Buyer power vil gøre virksomheden i stand til at handle uafhængigt, og den kan udvise en adfærd der vil blive betragtet som misbrug af deres stilling på markedet, uden den nødvendigvis er dominerende på markedet. 3. Buyer power Buyer power er et vidt begreb, og forståelsen af hvad buyer power egentlig konstituerer, kan variere, hvilket skyldes at der er adskillige definitioner af begrebet. For at få en korrekt forståelse af begrebet buyer power, vil det være nødvendigt at se på nogle af de forskellige definitioner. Allerede i 1981 var OECD 105 landene opmærksomme på begrebet buyer power, og definerede begrebet som følger: en situation, der eksisterer, når en virksomhed eller gruppe af virksomheder, enten fordi den har en dominerende stilling som en køber af et produkt eller en tjenesteydelse, eller fordi den har strategiske fordele som følge af sin størrelse eller andre egenskaber, som medfører at virksomheden er i 104 Jf. Bilag 4, side OECD er en forkortelse for Organisation for Economic Co-operation and Development (Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling). Der er i alt 30 medlemsstater

29 stand til at få et tilsagn fra en leverandør på gunstigere vilkår end dem der er tilgængelige for andre købere. 106 I ovenstående definition fastslås det, at køberens styrke kan skyldes strategiske fordele. Denne definition understreger at der allerede i 1981 var en fælles forståelse af, at en virksomhed godt kunne besidde buyer power og dermed handle uafhængigt uden nødvendigvis at indtage en dominerende stilling på markedet. Definitionen er senere blevet uddybet af OECD i 1998, så definitionen også fokuserer på den bagvedliggende forhandlings magt, og dermed går lidt mere i dybden med, hvad de strategiske fordele kan indebære. en detailhandler er defineret til at have buyer power, hvis den i forhold til mindst én leverandør, troværdigt kan true med at indføre en langsigtet offeromkostning (dvs. skadelige omkostninger eller at tilbageholde fordele) som såfremt trusselen bliver gennemført, vil stå i uforholdsmæssig misforhold til nogen af de følger de langsigtede offeromkostninger vil påføre detailhandleren. Buyer power er defineret som situationer, hvor der er en grundlæggende forskel i en stærk forhandlingsposition mellem parterne. 107 Fælles for de to ovenstående definitioner er, at de begge fastslår, at såfremt virksomheden er i besiddelse af en dominerende stilling, så foreligger der også buyer power. 108 Den sidst nævnte definition lægger endvidere stor vægt på, hvorvidt leverandøren er afhængig af køberen eller ej, og indikere at buyer power afhænger af de forskellige parters forhandlingsposition. Ved definition af buyer power er markedsstrukturen naturligvis også af stor væsentlighed. Nedenstående definition fremhæver de markedsstrukturer der kan være problematiske i henhold til konkurrencen på sælger-siden, som også er problematiske på køber-siden, og dermed i forbindelse med buyer power. 106 Jf. OECD, Buying power: The exercise of market power by dominant buyers 107 Jf. OECD, Policy Roundtabels, Buying Power of Multiproduct Retailers, side Jf. Clark, Roger m.fl., Buyer power and Competition in European Food Retailing, 2002, side

30 En køber er i besiddelse af buyer power, hvis køberen kan tvinge sælger til at reducere prisen til et niveau, der vil ligge under prisen på et konkurrencepræget marked. Således, buyer power skyldes købermonopol (en køber) eller oligopsony (nogle få købere), og er modsvaret til monopol eller oligopol. 109 Det kan på baggrund af ovenstående definitioner konkluderes, at der kan foreligge buyer power på markeder, hvor der enten er købermonopol eller oligopolistisk markedsstruktur. Denne antagelse er helt klart forenelig med antagelsen om, at der altid findes buyer power, såfremt køberen indtager en dominerende stilling. Ofte er det dog ikke så enkelt at fastslå, hvorvidt der forekommer buyer power eller ej. En af de primære indikatorer på buyer power er, om køberen besidder en position, som gør det muligt at opstille uforholdsmæssige krav om for eksempel lavere priser hos leverandøren. Det er imidlertid ikke kun krav om uforholdsmæssige lave priser af leverandøren, men krav om urimelige betingelser i det hele taget. I ovenstående definition på buyer power nævnes offeromkostninger, som indgår i vurdering af, om der foreligger buyer power. Offeromkostninger er et centralt begreb i økonomien, og indgår som en del af en virksomheds beslutningsproces i forbindelse med forestående valg. Offeromkostninger dækker i princippet det tab, en virksomhed er villig til at ofre ved, at ignorere det bedste alternativ og vælge det næstbedste alternativ. 110 Buyer power kommer til udtryk når den offeromkostning, der er forbundet med køberens valg, sammenlignet med de omkostninger sælgeren vil få, er væsentligt lavere. Det indikerer endvidere, at sælgeren er afhængig af den pågældende køber. De ovenstående definitioner gør alle klart, at den overordnede betingelse for, at der foreligger buyer power er, at køberen skal være i stand til at påtvinge leverandøren nogle uforholdsmæssige betingelser, som kommer køberen til gode. Uforholdsmæssige betingelser kan komme til udtryk på adskillige måder, men de mest gængse indikatorer på buyer power er først og fremmest prisdiskrimination, og derudover krav om uberettigede rabatter, krav om hjælp mod konkurrerende detailhandlere og urimelige gebyrer for eksempel hylde- 109 Jf. Noll, Roger G., Buyer power and Economic Policy, 2005 side Jf. Bilag 5, side

31 gebyrer, som betyder, at der skal betales et gebyr for at blive placeret, så forbrugerne køber produkterne. 111 Den styrke, en virksomhed med buyer power besidder, kan være yderst problematisk. Specielt indenfor detailhandlen har udviklingen medført buyer power. Detailhandleren kan således handle uafhængigt og leverandøren kan blive tvunget til at anerkende de betingelser detailhandleren opstiller, fordi detailhandleren er leverandørens eksistensgrundlag. Buyer power kan virke yderst konkurrenceforstyrrende, og som eksempel kan man forestille sig, at der stilles krav til leverandøren, som forstyrrer forholdet mellem konkurrenternes samarbejde med den pågældende leverandør. 112 Denne afhandling vil rette fokus på detailhandlen indenfor dagligvarer, idet dette område har gennemgået en enorm udvikling. Detailhandlen indenfor dagligvarer er blevet yderst koncentreret, hvilket har medført, at nogle af detailhandlerne besidder buyer power. 4. Detailhandlen indenfor dagligvarer i Danmark 4.1 Markedets udvikling Mange markeder ændrer sig i takt med udviklingen. Dette er også tilfældet indenfor den danske detailhandel indenfor dagligvarer. 111 Jf. OECD, Policy Roundtabels, Buying Power of Multiproduct Retailers, side Jf. OECD, Policy Roundtabels, Buying Power of Multiproduct Retailers, side

32 Tidligere var der mange forskellige mindre købmænd, som sagtens kunne fungere i små lokalsamfund, men udviklingen og ønsket om øget indtjening har ændret markedsstrukturen. I Danmark er der i dag tre store markedsaktører, som er følgende: 113 Coop Danmark, med en markedsandel på 36,6 % Dansk Supermarked Gruppen (DSG), med en markedsandel på 31,3% De Samvirkende Købmændene den frie sektor (DSK), med en markedsandel på 27,3% De tre ovenstående kæder har alle en forholdsvis stor markedsandel, men deres historie og organisation er vidt forskellig Coop Danmark I 1896 blev Danmarks Brugsforeninger (FDB) etableret, og samarbejde mellem de mange mindre købmænd blev en kendsgerning. Allerede dengang var det overordnede mål at skaffe bedre og billigere varer gennem fælles indkøb. Danmarks Brugsforeninger var meget fremad rettet og valgte i 1963 at placere deres organisation og lager, så det lå centralt i forhold til distribution til hele Danmark. FDB lancerede deres første kæde, Kvickly, i 1961, og ekspanderede op gennem 70 erne og 80 erne. I dag er der adskillige kæder med i samarbejdet, nogle kæder har FDB etableret helt fra ny og andre er opkøb af allerede eksisterende kæder. Den øgede konkurrence på markedet medførte at FDB i 2000 gik med i et stort nordisk fællesskab, Coop Norden. I 2008 blev Coop Danmark etableret, og omfatter alle de danske butikker. Coop Danmark valgt udelukkende at koncentrere sig om fælles indkøb, og på denne måde styrke deres konkurrenceevne Jf. Bilag 2, side Jf. Bilag 6, side

33 4.1.2 Dansk Supermarked Gruppen I 1906 blev den første butik i Dansk Supermarked Gruppen (DSG) dannet. Butikken var stormagasinet Salling, som blev drevet som enkeltmandsvirksomhed. Først næsten 50 år senere blev virksomheden omdannet til et aktieselskab, og arvingen til butikken tog over. Den nye ledelse havde store visioner, og ville satse på stormagasiner, varehuse og supermarkeder i kædedrift. I 1960 åbnede DSG deres første store Føtex varehus. DSG ekspanderede også meget kraftigt blandt andet ved oprettelsen af Bilka-kæden og Netto-kæden i 70 erne og 80 erne. I 70 erne blev DSG administreret centralt, hvorefter man i 1980 omdannede organisationen således, at der var flere selvstændige kæder med centrale indkøbsafdelinger. Dette blev endnu engang ændret i 2005, hvor de forskellige indkøbsafdelinger blev fusioneret til en stor enhed De Samvirkende Købmænd De Samvirkende Købmænd, DSK, blev etableret i 1907, og kaldes den frie sektor. DSK er noget anderledes end de to ovenstående, da DSK ikke er en stor enhed, men mange små enkeltstående butikker i sammenslutning. Det er altså selvstændige købmænd, der er organiseret i frivillige kæder. 116 Formålet med DSK er at skabe nogle forhold på markedet for dagligvarer, der medfører, at de selvstændige erhvervsdrivende købmænd kan eksistere. 117 Organisatorisk er der naturligvis en anden indkøbsstruktur i og med, at købmændene handler individuelt, men på den anden side er næsten alle købmændene med i et kædesamarbejde i DSK og køber ind herigennem. DSK er tilknyttet to store grossister Dagrofa/SuperGros A/S og Reitan Distribution De tre store markedsaktører Det er et faktum, at der er tre store markedsaktører på det danske marked. Fælles for dem alle tre er, at de alle er repræsenteret både indenfor discountkæder og de store supermarkeder. De formidler alle både almindelige fødevarer og et stort udvalg af non-food varer. 115 Jf. Bilag 7, side Jf. Bilag 2, side Jf. Bilag 8, side Jf. Bilag 2, side

34 De to førstnævnte markedsaktører, Coop Danmark og DSG, køber begge centralt ind, og butikkerne fungerer derfor som store enheder på markedet, hvorimod DSK stadig overlader en vis selvstændighed til den enkelte købmand. 119 Den udvikling der har ført til den markedsstruktur, der er i dag skyldes en kombination af flere faktorer. For det første har det været attraktivt at fusionere og dermed øge markedsandelen, og dernæst har det været økonomisk fordelagtigt at samle butikkerne i store kæder. 120 Derudover har der været en enorm brancheglidning, hvilket betyder, at flere forskellige udbydere handler med de samme produkter. Brancheglidningen er forårsaget af kædernes ønske om at imødekomme forbrugernes ønsker, og kommer til udtryk i deres store udvidelse af deres sortiment i butikkerne. Tidligere var der mange mindre specialbutikker indenfor fødevarehandlen, men supermarkedernes udvidelse indenfor såvel, fødevarer og non-food varer, samt deres effektivisering har medført, at forbrugerne kan foretage alle indkøb ét sted one-stop-shopping og oven i købet handle til lavere priser. De små butikker har ikke været i stand til at opretholde konkurrencen med de store kæder, og mange er med tiden blevet elimineret fra markedet. 121 Kombinationen af de ovenstående faktorer er grunden til at markedsstrukturen har ændret sig til det, den er i dag. Detailhandlen indenfor dagligvarer i Danmark har altså gennemgået en udvikling, som har bevirket, at der er en kraftig koncentration på markedet. Koncentrationen af detailhandlen indenfor dagligvarer har medført, at markedsaktørerne er kommet i besiddelse af en økonomisk magt, der gør dem til meget stærke og uafhængige købere, buyer power. Detailhandlen indenfor dagligvarer er blevet i stand til at handle uafhængigt og sætte industrien under pres, og herved, som tidligere nævnt, blandt andet kræve uforholdsmæssige lave priser eller andre urimelige vilkår af deres leverandører Jf. Bilag 2, side Jf. Bilag 1, side Jf. Bilag 9, side Jf. OECD, Policy Roundtabels, Buying Power of Multiproduct Retailers, side

35 4.2 Konkurrencesituationen på detailhandlens marked I henhold til den ovenstående definition af buyer power og indblikket i den udvikling detailhandlen indenfor dagligvarer i Danmark har gennemgået, er det yderst interessant at se på, hvad der har indflydelse på konkurrencen indenfor markedet. Analysen af konkurrencen vil tage sit udgangspunkt i Porters Five Forces model Porters Five Forces model Michael E. Porter er universitets professor på Harvard Business School, og har specialiseret sig i virksomheders konkurrence-strategi, konkurrenceevne og deres økonomiske udvikling. 123 I 1979 udviklede Porter en af hans mest anerkendte teori indenfor markedsanalyse og konkurrencestrategi, Porters Five Forces. Metoden er oprindeligt udviklet til produktionsvirksomheder, men kan sagtens anvendes i andre sammenhænge. Omdrejningspunktet er de Five Forces, der skal belyse den konkurrencemæssige intensitet og hermed tiltrækningskraft til det pågældende marked. 123 Jf. Bilag 10, side

36 Porters Five Forces model ser ud som følger: Kilde: Porter, Michael E., Competitive Advantage, 1985, side 5 Porters Five Forces model omfatter tre horisontale konkurrencepåvirkende faktorer og to vertikale konkurrencepåvirkende faktorer. De tre horisontale faktorer er trusler fra nye konkurrenter, trusler fra allerede eksisterende konkurrenter og trusler om substituerende produkter. De to vertikale faktorer er henholdsvis kundernes og leverandørernes forhandlingsstyrke. De ovenstående faktorer danner rammerne for virksomhedens strategiske position på markedet. 124 Modellen vil i denne sammenhæng blive anvendt til at skabe et indblik i Coop Danmark og DSG s position og styrke på markedet, samt afklaring af hvilke faktorer der er medvirkende til, at der foreligger buyer power Potentielle nye konkurrenter Denne faktor omhandler adgangen til markedet. Er det muligt for nye potentielle konkurrenter at trænge ind på markedet, og hvilke adgangsbarriere er der. For det første er de to største aktører på markedet Coop Danmark og DSG fast etableret og repræsenteret i hele Danmark. De har begge udviklet en indkøbsstruktur og distributionsnet, som giver dem økonomiske stordriftsfordele, som for nye konkurrenter kan være vanskelige at imødegå. 124 Jf. Bilag 11, side

37 Dernæst er der i Danmark nogle statslige barrierer, der gør sig gældende på markedet. Der er blandt andet opstillet krav om butikkers maksimale størrelse, 125 samt en lang række regler om hvor eventuelle nye butikker må placeres. 126 Der er altså flere betydelige adgangsbarrierer, og det kan fastslås, at det er vanskeligt for nye potentielle konkurrenter at trænge ind på markedet. Adgangsbarrierer til detailhandlen indenfor dagligvarer er også et problem i andre europæiske lande, og Kommissionen har fastslået, at det er et problem, der svækker den effektive konkurrence 127 På trods af de ovenfor nævnte barrierer, er det alligevel lykkedes nogle få konkurrenter at trænge ind på det meget koncentrerede marked. Den første nye konkurrent var Aldi i 1977, som i 2005 blev efterfulgt af Lidl. Både Aldi og Lidl er tyskejede discountkæder, der besidder store markedsandele i Tyskland, men de har i Danmark kun formået at erobre en samlet markedsandel på 4,7 %, 128 hvilket antyder, at de ikke er i stand til at yde en effektiv konkurrence til de store danske markedsaktører, hvilket eventuelt også kan begrundes i de danske forbrugers nationale præference Eksisterende konkurrenter Coop Danmark og DSG er naturligvis hinandens største konkurrent. Derudover er DSK også en betydningsfuld aktør på markedet, men DSK kan ikke konkurrere på samme måde, som de andre to. For det første har Coop Danmark og DSG central styring og realiserer stordriftsfordele gennem fælles indkøb og markedsføring, hvor DSK lader de selvstændige købmænd varetage forretningsgangen. Derudover står DSK også noget anderledes stillet i forbindelse med ekspansion, da de enkelte købmænd ikke, hverken økonomisk eller i forhold til kompetente medarbejdere er i stand til at udvide lige så hurtigt og effektivt som de to andre. 129 Konkurrencen mellem Coop Danmark og DSG er derimod meget intens og udspiller sig blandt andet i forhold til deres private labels. Igennem deres private labels forsøger de hver især at distancere sig fra hinanden og skabe nogle præferencer hos forbrugerne. 125 Jf. Planloven, kapitel 2d, 5p 126 Jf. Planloven, kapitel 2a 127 Jf. Sag IV/M.1221, Kommissionens beslutning, Rewe/Meinl, punkt 56 og Jf. Bilag 2, side Jf. Bilag 12, side

38 Specielt Coop Danmark forsøger at distancere sig fra DSG med deres private labels Coop og Irma, og forsøger herigennem at skabe kundeloyalitet til deres butikker ved at tilknytte specielle bonusordninger til køb af deres private labels Substituerende produkter Porters Five Forces Model er oprindeligt udviklet til produktionsvirksomheder, og der vil i denne sammenhæng være tale om et konkret produkt. I henhold til problemstillingen i denne afhandling er det ikke muligt at tale om et enkelt produkt, men der vil i stedet blive taget sigte på substitution mellem de forskellige butikskæder. De tre store markedsaktører er som tidligere nævnt alle repræsenteret både indenfor discountkæder og de store supermarkeder, men det vil i forhold til overvejelser om, hvorvidt kæderne er substitutter til hinanden, være nødvendigt at opdele kæderne i tre grupper. Den første gruppe er discountkæderne, som fører et forholdsvist snævert sortiment. Varerne er billigere og kæderne henvender sig til den prisbeviste forbruger. 131 Ofte er der flere forskellige kæder indenfor et mindre område, og kæderne adskiller sig ikke markant fra hinanden. På denne baggrund kan det antages, at der ikke er nogen speciel forbruger præference, og beliggenheden er den væsentlige faktor. 132 Det antages derfor at discountkæderne substituerer hinanden. Den anden gruppe er de mindre supermarkeder, der opfylder forbrugerens behov for mindre dagligdags indkøb. 133 De har ofte et bredere sortiment og tilbyder også kædernes private labels. Ofte er der et par mindre supermarkeder repræsenteret indenfor mindre områder, og de kan antages at substituere hinanden, 134 dog med forbehold for forbrugernes præference for deres mindre sortiment af private labels. Den sidste gruppe er de store lavprisvarehuse, som udbyder et bredt og dybt sortiment af, såvel fødevarer som non-food produkter i alle prisklasser. 135 De store lavprisvarehuse ligger ofte i områder udenfor bykernen, og de er som regel placeret med mange kilometers afstand. Forbrugerne skal ofte køre for at komme til lavprisvarehuset og stærke 130 Jf. Bilag 13, side Jf. Bilag 9, side Jf. Bilag 14, side Jf. Bilag 9, side Jf. Bilag 14, side Jf. Bilag 9, side

39 præferencer for private labels kan få afgørende betydning. Forbrugerne vælger specifikt et lavprisvarehus, hvor pris og reklame er væsentlige faktorer i konkurrencen. 136 Ved vurdering af, hvorvidt de forskellige kæder er substituerbare, er de vigtigste faktorer således pris, beliggenhed og ikke mindst den enkelte forbrugers behov. Afslutningsvist bør det holdes for øje, at de tre ovenfor nævnte grupper naturligvis substituerer hinanden indenfor nogle produktområder, men fordi de tre store markedsaktører, alle er repræsenteret indenfor de forskellige grupper, er det ikke ensbetydende med, at en af aktørerne mister kunderne til konkurrenterne, men at de givetvis bare flytter indtægterne til en anden kæde Kunder Detailhandlen indenfor dagligvarer besidder helt klart magten i forhold til forbrugerne, hvilket er ensbetydende med, at kundernes forhandlingsstyrke er lav. Detailhandlen indenfor dagligvarer udbyder fødevarer som forbrugerne er nødsaget til at købe for at opfylde deres behov. Efterspørgslen efter fødevarer, må antages at være forholdsvis uelastisk. Kunderne har naturligvis mulighed for at foretage deres indkøb hos en anden kæde, men de faktorer, der driver kundernes valg af indkøbssted medfører, at det ikke udgør en stor trussel. Kundernes indkøb foretages nemlig primært i nærområdet for deres bopæl, hvilket skyldes at tid i dag ofte er en knap faktor hos forbrugerne, og one-stop-shopping er attraktivt. Pris og kvalitet spiller naturligvis også en rolle ved det enkelte valg af indkøbssted indenfor de tre ovenfor nævnte grupper, samt hvilket behov forbrugeren skal have dækket i den enkelte situation Leverandører I forbindelse med vurderingen af leverandørernes forhandlingsstyrke, bør det holdes for øje, at der i henhold til detailhandlen indenfor dagligvarer i Danmark naturligvis er uendelig mange forskellige leverandører, hvilket betyder at afsnittet vil omhandle specifikke problemer i forhold til leverandøren, men ikke et specifikt vareområde. 136 Jf. Bilag 14, side Jf. Bilag 15, side

40 Overordnet set har leverandørerne til Coop Danmark og DSG ikke en stærk forhandlingsstyrke, medmindre de har et specielt etableret og stærkt produkt brand, ligesom for eksempel Coca Cola. Alle forbrugere kender Coca Cola s brand og efterspørg produktet i mere eller mindre grad, hvor det udbydes. Det er derfor en vare, som detailhandleren indenfor dagligvarer gør klogt i at udbyde til forbrugerne. I langt de fleste andre tilfælde er det leverandøren, der er den svage part i forhandlingen. Det kan specielt være problematisk, at detailhandlen indenfor dagligvarer i Danmark er så koncentreret, når leverandøren er afhængig af at de aftager deres produkter. Det kunne for eksempel være tilfældet, hvis produktet har et nationalt præg og kun kan afsættes i Danmark eller såfremt produkterne er let fordærvelige fødevarer, som enten skal afsættes eller kasseres. Leverandørerne af denne type produkter kan ikke forhandle effektivt om pris grundet denne afhængighed. 138 Udover ovenstående problemer er der som tidligere nævnt sket et tiltag indenfor lanceringen af private labels produkter, specielt hos Coop Danmark, som kan medvirke til svækkelse af leverandørernes forhandlingsevne. Som udgangspunkt er leverandørerne ofte fristet af at indgå i et privat label-samarbejde, fordi det kan fjerne deres omkostninger til markedsføring, men det medfører også, at leverandøren usynliggøres i forhold til forbrugerne. Det medfører at der skabes en uigennemsigtighed for forbrugerne, som således kun forbinder det pågældende produkt med kæden, og ikke leverandøren. Dette er ensbetydende med, at forbrugerne ikke har nogen leverandørpræference, og den enkelte kæde kan derfor handle uafhængigt og på sigt udskifte leverandøren uden større problemer Jf. Bilag 16, side Jf. Bilag 13, side

41 4.2.2 Buyer power i detailhandlen indenfor dagligvarer i Danmark Det er et faktum at detailhandlerne indenfor dagligvarer besidder buyer power. Udover den markedskoncentration, der er blevet udviklet gennem årene, kan der på baggrund af ovenstående analyse findes flere faktorer, der har haft indflydelse på den uafhængighed detailhandlen indenfor dagligvarer har i dag. For det første er der flere adgangsbarrierer til markedet, som medfører at nye konkurrenter ikke bare kan etablere sig på markedet og yde en effektiv konkurrence, hvilket også er en forudsætning for, at der overhovedet kan eksistere buyer power på et marked. 140 Dernæst har købernes indkøbsvaner, samt de nye markedstendenser været med til at øge detailhandlernes markedsstyrke. De tre store aktører på markedet besidder tilsammen 95 % af markedet, og kan stort set handle uafhængigt i forhold til deres leverandører. Hyldeplads er blevet en mangelvare, og det er specielt et problem for mindre leverandører, hvor afsætningen til de store kæder er deres eksistensgrundlag. 141 Derudover er private labels ved at blive mere udbredt, og det styrker helt klart detailhandlernes forhandlingsevne og deres buyer power. Buyer power i detailhandlen indenfor dagligvarer i Danmark bliver stadig mere intens, og er problematisk i flere sammenhænge. Buyer power er specielt problematisk i forhold til konkurrencen på detailhandlens eget marked, men også i forhold til konkurrencen på leverandørernes marked. Når leverandørerne bliver presset til at nedsætte pris og/eller kvalitet, fordi de er afhængige af afsætningen for at overleve, bliver konsekvensen at konkurrencen på leverandørens marked også svækkes. 142 Udover de problemer buyer power skaber for konkurrencen medfører buyer power også en række problemer for den samfundsmæssige velfærd. 140 Jf. OECD, Policy Roundtabels, Buying Power of Multiproduct Retailers, side Jf. Bilag 17, side Jf. Bilag 16, side

42 5. Buyer powers virkninger på konkurrencen og den samfundsmæssige velfærd Når en virksomhed besidder en magtfuld position, som gør dem i stand til at handle uafhængigt, hvad enten der er tale om seller power eller buyer power, bliver det ofte opfattet som værende negativt for den samfundsmæssige velfærd. Det forholder sig rent faktisk ikke altid sådan. Når virksomheder som Coop Danmark eller DSG vælger at etablere flere kæder i en fælles enhed med en stor fælles indkøbscentral, kan det være til gavn for den samfundsmæssige velfærd. Med fælles indkøb kan virksomheden omkostningsreducere i forhold til administration, lager og transport af deres vareindkøb, samt øge deres forhandlingsstyrke ved stordrift. Detailhandlen indenfor dagligvarer kan opnå lavere indkøbspriser, som kan resultere i lavere forbrugerpriser, som gavner den samfundsmæssige velfærd. På den anden side kan detailhandlen også selv vælge at skumme fløden og øge deres indtjening på bekostning af leverandørens svækkede indtjening. Der vil således ikke ske nogen ændring i forbrugernes situation, men leverandørens konkurrencesituation vil blive svækket. Derudover er der også den mulighed at buyer power resulterer i en forringelse af den samfundsmæssige velfærd. Detailhandlen indenfor dagligvarer besidder stor buyer power, som kan medføre, at leverandørerne presses så hårdt økonomisk, at de vælger at slække på produktkvaliteten, som også kan medføre at produktudvikling og innovation går i stå, som hverken er til gavn for forbrugerne eller den samfundsmæssige velfærd. 143 Virkningen af buyer power i detailhandlen indenfor dagligvarer afhænger naturligvis af, hvilken leverandør der er tale om, og hvordan konkurrencen er på det pågældende leverandørmarked. I tilfælde hvor der er en stor seller power hos en leverandør kan detailhandlens buyer power have positive virkninger på velfærden, da det kan underminere deres evne til at handle uafhængigt. 144 I detailhandlen indenfor dagligvarer er aktørernes buyer power ofte større end den seller power leverandørerne besidder, og jo mindre leverandøren er og jo færre afsætningsmuligheder den har, jo mere afhængig er den, og jo større magt har detailhandleren. 145 Specielt udviklingen indenfor private labels kan skabe problemer for konkurrencen på leverandørernes marked og den samfundsmæssige velfærd. 143 Jf. Bilag 17, side Jf. Bilag 17, side Jf. Bilag 17, side

43 Indenfor leverandørernes marked kan private labels både være til gavn og til ulempe for den enkelte leverandør. Det er tidligere nævnt at leverandøren usynliggøres i forhold til forbrugeren, som naturligvis gør det muligt at udskifte dem med nye og billigere leverandører. Der kan også være visse omkostninger forbundet med etableringen af produktionen af de specifikke private labels produkter. På den anden side giver det leverandøren en mulighed for at indgå i et privat label-samarbejde, som på sigt kan være af stor økonomisk fordel. Etableringen af et privat label-samarbejde mellem en af de store aktører og en enkelt leverandør kan dog betyde, at andre producenter indenfor branchen ikke kan konkurrere på lige vilkår, med den konsekvens at den effektive konkurrence på leverandørmarkedet elimineres. 146 En svækkelse og forvridning af konkurrencen på leverandørmarkedet vil på sigt være til skade for forbrugeren og den samfundsmæssige velfærd. Afslutningsvist er det vigtigt også at anføre at private labels er med til at svække gennemsigtigheden af markedet for forbrugerne. Detailhandlen indenfor dagligvarer kan med deres buyer power presse leverandørerne så hårdt økonomisk, at de vælger at slække på produktkvaliteten. Det vil som udgangspunkt ikke skabe problemer for den samfundsmæssige velfærd, da forbrugerne blot kan skifte til andre produkter, men eftersom forbrugerne ikke er i stand til at tilegne sig viden om forringelse af produkternes kvalitet, fordi private labels usynliggør dette, vil det skade forbrugerne og den samfundsmæssige velfærd. Det er et faktum, at markedsstrukturen er ændret, og markedet formentlig kun vil blive mere koncentreret i fremtiden. Detailhandlen indenfor dagligvarer, henholdsvis Coop Danmark og DSG besidder buyer power, som kan skade konkurrencen og forringe den samfundsmæssige velfærd, men er det overhovedet muligt at regulere eventuelle konflikter i fremtiden på baggrund af konkurrenceretten, som den er i dag? 146 Jf. OECD, Policy Roundtabels, Buying Power of Multiproduct Retailers, side

44 6. Anvendelse af EF-traktatens artikel 82 i henhold til detailhandlen indenfor dagligvarer i Danmark I henhold til europæisk konkurrenceret bliver virksomheders evne til at handle uafhængigt sammenholdt med, at de indtager en dominerende stilling på markedet. Det vil derfor være interessant at vurdere, hvorvidt anvendelsen af EF-traktatens artikel 82 muliggør regulering af adfærd udvist på markedet for detailhandlen indenfor dagligvarer. Der vil i denne analyse blive taget udgangspunkt i Coop Danmark, fordi de besidder den største markedssandel på det danske marked, og det antages at en eventuel analyse af DSG vil være næsten identisk og resultere i samme udfald. For at forbuddet i EF-traktatens artikel 82 kan finde anvendelse, skal virksomheden opfylde kravet om, at enheden skal udøve økonomisk aktivitet. Coop Danmark udbyder adskillige varer på markedet og er Danmarks største detailhandelsvirksomhed indenfor daglivarerhandel. Coop Danmark opfylder uden tvivl virksomheds-kravet. Derudover er der som anført i afsnit 2, tre kumulative betingelser der skal være opfyldt for at forbuddet kan finde anvendelse. 1. Virksomheden skal indtage en dominerende stilling på en væsentlig del af fællesmarkedet. 2. Den dominerende stilling skal misbruges. 3. Misbruget skal påvirke samhandlen mellem medlemsstaterne. I henhold til ovenstående analyse af markedet for detailhandlen indenfor dagligvarer er Coop Danmark i besiddelse af buyer power. Buyer power medfører, at de er i stand til at handle uafhængigt, som kan bevirke, at de kan lægge hindringer i vejen for opretholdelse og udvikling af en effektiv konkurrence. Coop Danmark kan opstille uforholdsmæssige krav, som kan omhandle prisdiskrimination, krav om uberettigede rabatter, krav om hjælp mod konkurrerende detailhandlere og urimelige gebyrer for eksempel hylde-gebyrer, som betyder, at der skal betales et gebyr for at blive placeret så forbrugerne køber produkterne Jf. OECD, Policy Roundtabels, Buying Power of Multiproduct Retailers, side

45 Coop Danmark er i stand til at udvise både udnyttende adfærd, der er til direkte skade for nære samhandelsparter, såsom kunder og leverandører, 148 og ekskluderende adfærd, som rammer aktuelle konkurrenter, ved at forringe deres konkurrenceevne og/eller potentielle konkurrenter som forhindres i at trænge ind på markedet. 149 Såfremt Coop Danmark udviser en sådan adfærd, vil den kunne forhindre opretholdelsen af en effektiv konkurrence og resultere i en fordrejning af konkurrencen både for detailhandlen indenfor dagligvarer og på det pågældende leverandørmarked. Det kan på baggrund af ovenstående konkluderes, at Coop Danmark vil være i stand til at udvise en misbrugsadfærd, som udgør misbrug i henhold til EF-traktatens artikel 82. Dernæst er det en betingelse at misbruget påvirker samhandlen mellem medlemsstaterne. Samhandel omfatter enhver form for grænseoverskridende økonomisk virksomhed. 150 Samhandelspåvirkningen fortolkes rimelig bredt i retspraksis og langt de fleste tilfælde fastslås til at påvirke samhandlen. Der er dog krav om, at adfærden skal være mærkbar, hvilket betyder at misbrugsadfærden skal medføre virkninger af en vis størrelsesorden. 151 Kommissionen og fællesskabsdomstolene har fastslået at import på ca. 5 % opfylder mærkbarhedskriteriet, 152 og Coop Danmark importerer mange varer fra udlandet, men det vil dog afhænge af hvilken varegruppe sagen omhandler. Indenfor for eksempel specialoste udgør importandelen 25 % af salget, hvorimod importandelen for syrnede produkter kun udgør 5 %. 153 De ovenfor nævnte eksempler opfylder begge kravet om mærkbarhed, og en eventuel vurdering af samhandelspåvirkning i en sag mod Coop Danmark vil formentlig resultere i at betingelsen er opfyldt. 148 Jf. Iversen, Bent m.fl., Reguleringen af konkurrence i EU, 2008, side 265, samt Christensen, Andreas m.fl., Konkurrenceretten i EU, 2005, side Jf. Iversen, Bent m.fl., Reguleringen af konkurrence i EU, 2008, side 265, samt Christensen, Andreas m.fl., Konkurrenceretten i EU, 2005, side Jf. Kommissionens meddelelse, Retningslinjer vedrørende begrebet påvirkning af handlen i traktatens artikel 81 og 82, 2004/C 101/07, betragtning Jf. Kommissionens meddelelse, Retningslinjer vedrørende begrebet påvirkning af handlen i traktatens artikel 81 og 82, 2004/C 101/07, betragtning Jf. Sag 19/77, Miller International Schallplatten GMBH vs. Kommissionen, præmis 9 og 10, samt sag 107/82, Allgemeine Elektricitaets-Gesellschaft AEG Telefunken AG vs. Kommissionen, præmis Jf. Bilag 18, side

46 I forhold til EF-traktatens artikel 82 fortolkning kan Coop Danmark på baggrund af deres buyer power udvise en misbrugsadfærd, der påvirker samhandlen, men før en sådan forseelse kan reguleres efter EF-traktatens artikel 82 skal Coop Danmark indtage en dominerende stilling på markedet. 6.1 Coop Danmarks stilling på markedet Den sidste betingelse i EF-traktatens artikel 82 er, at virksomheden skal indtage en dominerende stilling på markedet. Begrebet dominerende stilling er i retspraksis defineret som følger: En virksomheds økonomiske magtposition, som sætter denne i stand til at hindre, at der opretholdes en effektiv konkurrence på det relevante marked, idet den kan udvise en i betydeligt omfang uafhængig adfærd over for sine konkurrenter og kunder og i sidste instans over forbrugerne. 154 Ovenstående definition omhandler en adfærd udvist af en sælger, seller power, i forhold til virksomhedens konkurrenter og kunder, hvilket er begrundet i at langt de fleste sager omhandler adfærd udvist af en sælger. 155 Der er kommet flere sager, som omhandler buyer power, og EF-traktatens artikel 82 finder også anvendelse på den dominerende virksomheds adfærd i forhold til dennes leverandører, 156 så i denne sammenhæng vil en adfærd udvist af Coop Danmark godt kunne reguleres efter bestemmelsen, såfremt Kommissionen og fællesskabsdomstolene finder at Coop Danmark indtager en dominerende stilling. Om Coop Danmark vil blive vurderet til at have en dominerende stilling på markedet afhænger af deres markedsstyrke. Markedsstyrken skal fastsættes på baggrund af flere faktorer, hvor fastlæggelsen af Coop Danmarks markedsandel vil være en primær faktor. 157 Afgørelsen af Coop Danmarks markedsstyrke vil blive fastslået ved en analyse af forholdene i den pågældende sag, og er altså ikke kun Coop Danmarks absolutte markedsandel på 36,6%. 158 I retspraksis har Kommissionen fastslået at 154 Jf. Sag 322/81, NV Nederlandsche Banden Industrie Michelin vs. Kommissionen, præmis 30, samt sag 85/76 Hoffmann La Roche & CO AG vs. Kommissionen, præmis 38. Konkretisering af sag 27/76 United Brands Company & United Brands Continentaal BV vs. Kommissionen, præmis Jf. Christensen, Andreas m.fl., Konkurrenceretten i EU, 2005, side Jf. Sag T-219/99, British Airways plc vs. Kommissionen, præmis Jf. Christensen, Andreas m.fl., Konkurrenceretten i EU, 2005, side Jf. Bilag 2, side

47 virksomheder med en markedsandel under 40 % antageligvis ikke besidder en dominerende stilling udelukkende på grund af deres markedsandel, og det vil være nødvendigt at inddrage både deres relative markedsandel og andre faktorer i analysen. 159 For at afgøre Coop Danmarks markedsstyrke, skal der foretages en klarlægning og afgrænsning af det relevante marked Afgrænsning af det relevante marked Fastlæggelsen af grænserne for konkurrencen, og hermed definering af det relevante marked, består af henholdsvis en afgrænsning af det relevante produktmarked og en afgrænsning af det relevante geografiske marked. Både det relevante produktmarked og det relevante geografisk marked er blevet afgrænset i flere sager, som omhandler detailhandlen indenfor dagligvarer, dog i forbindelse med fusionskontrol Det relevante produktmarked I forbindelse med afgrænsningen af det relevante produktmarked, er udgangspunktet hvad forbrugerne opfatter som værende substituerende med Coop Danmark. I sagen Rewe/Meinl blev det relevante produktmarked afgrænset, og Kommissionen fastslog, at markedet skulle betragtes som følger: et samlet dagligvaremarked, som omfatter alle detailbutikker, navnlig supermarkeder og lavprisvarehuse, der fører et for dagligvarehandel typisk sortiment bestående af fødevarer og nonfood-varer (men som altså ikke omfatter specialbutikker som f.eks. slagtere og bagere). 160 Denne antagelse betyder, at Kommissionen ikke finder, at specialbutikkerne i forbrugernes øjne vil blive opfattet som et alternativ til Coop Danmark. Anvendelse af SSNIP-testen i henhold til efterspørgselssubstitution viser at en hypotetisk, lille varig prisstigning på 5-10 % ikke vil påvirke forbrugernes efterspørgsel, hvilket kan skyldes at forbrugerne prioriterer one-stop-shopping, som umuliggøres når indkøbene flyttes til specialbutikkerne. Det er ligeledes fastslået i sagen Kesko/Tuko, at 159 Jf. Sag T-219/99, British Airways plc vs. Kommissionen, præmis Jf. Sag IV/M.1221, Kommissionens beslutning, Rewe/Meinl, punkt

48 kiosker og benzinstationer heller ikke kan anses for at være substitutter. Begrundelsen for indsnævring af markedet er blandt andet deres noget mindre varesortiment og forskellen på deres salgsareal. 161 Afgørelsen af om discountbutikker og supermarkeder er substituerbare med hinanden vurderes også ud fra varesortiment og salgsareal, samt vurdering af om de opfylder ønsket om one-stop-shopping. Konkurrenceankenævnet har afsagt en kendelse, som stadfæstede følgende: For så vidt angår udbudssubstitution, vurderes det, at en discountbutik ved en varig prisændring på 5-10 pct. i supermarkederne vil kunne ændre koncept væk fra discountkonceptet og over til et almindeligt supermarkedskoncept. Det skyldes for det første, at discountbutikker råder over den fornødne logistik og et butiksareal af en sammenlignelig størrelse i forhold til supermarkeder. For det andet er markedet i høj grad præget af dagligvarekoncerner, som er bredt funderet med forskellige butikskæder inden for low end-, mellem-, og high end-segment (f.eks. Coop der ejer henholdsvis Fakta, Brugsen og Irma). 162 Ovenstående afgørelse fastslå at Coop Danmark kan ændre butiksform uden større besvær, og discountkæder skal derfor anses som substituerbare. Ved fastsættelsen af det relevante produktmarked i henhold til Coop Danmark vil det relevante produktmarked formentlig omfatte discountkæderne, supermarkederne og varehuse. 161 Jf. Sag IV/M.784, Kommissionens beslutning, Kesko/Tuko, punkt Jf. Sag nr , kendelse afsagt af Konkurrenceankenævnet, De Samvirkende Købmænd vs. Konkurrencerådet, punkt

49 Afgrænsning af det relevante geografiske marked Derudover skal der foretages en afgrænsning af det relevante geografiske marked, som Coop Danmark agerer på. I denne forbindelse er det afgørende en klarlæggelse af, hvorvidt mulige konkurrerende virksomheder indenfor andre områder kan betragtes som alternativ forsyningskilde af forbrugerne. 163 Tidligere i afhandlingen er det blevet anført, at kundernes indkøb primært foretages i nærområdet for deres bopæl, hvilket skyldes at tid i dag ofte er en knap faktor hos forbrugerne, og de foretrækker one-stop-shopping, hvilket godt kan resultere i en snæver afgrænsning af det relevante geografiske marked. Konkurrenceankenævnet har afgrænset det relevante geografiske marked indenfor dagligvarehandel, og har gjort gældende at de danske butikker er forholdsvis tæt placeret og lokale markeder vil overlappe hinanden, hvilket betyder at en afsmitnings- og kædereaktion vil kunne påvirke konkurrencen længere væk end lokalområdet, som umuliggør en lokal afgrænsning. 164 Kommissionen har endvidere fastslået at mange vigtige konkurrenceparametre, såsom produktudbud, leverandører, kvalitet, service (åbningstider osv.), reklame, tilbudskampagner og priser (f.eks. tilbudspriser), ikke bestemmes på lokalt plan, men derimod på regionalt eller nationalt plan. 165 Der foreligger flere tidligere sager, hvor Konkurrencerådet har afgrænset det geografiske marked til Danmark. Dette er blandt andet en naturlig følge af, at Danmark som nationalstat udgør én enhed med eget sprog, lovgivning, myndigheder mv. 166 Ved fastsættelsen af det relevante geografiske marked i henhold til Coop Danmark, vil det relevante geografiske marked formentlig omfatte Danmark, dog med forbehold for en mere snæver afgrænsning grundet specielle forhold i en pågældende sag. 163 Jf. Kommissionens meddelelse om afgrænsning af det relevante marked i forbindelse med Fællesskabets konkurrenceret, EF-Tidende nr. C 372 af 09/12/1997, betragtning Jf. Sag nr , kendelse afsagt af Konkurrenceankenævnet, De Samvirkende Købmænd vs. Konkurrencerådet, punkt Jf. Sag IV/M.784, Kommissionens beslutning, Kesko/Tuko, punkt Jf. Sag nr , kendelse afsagt af Konkurrenceankenævnet, De Samvirkende Købmænd vs. Konkurrencerådet, punkt

50 Andre faktorer Fastlæggelsen af henholdsvis det relevante produktmarked og det relevante geografiske marked medfører ikke, at den relative markedsandel adskiller sig fra den absolutte markedsandel på 36,6 %, og derfor vil konkurrenternes position på markedet få en central rolle i dominansvurderingen. I sagen T-219/99, British Airways plc vs. Kommissionen var virksomheden dominerende med en markedsandel på 39,7 %, hvilket skyldes at deres markedsandel var flere gange større end deres konkurrenters. 167 Coop Danmark har to store konkurrenter på markedet, som henholdsvis besidder 31,3 % og 27,3 % af markedet. 168 Der foreligger ikke andre afgørende indikatorer på at Coop Danmark er dominerende på markedet. Kommissionen og fællesskabsdomstolene vil antageligvis konkludere at Coop Danmark ikke indtager en dominerende stilling på markedet for detailhandel indenfor dagligvarer, og bestemmelsen i EFtraktatens artikel 82 kan således ikke finde anvendelse. 7. Betænkning På baggrund af ovenstående analyse kan det fastslås, at der er nogle uhyre stærke og uafhængige aktører på markedet for detailhandel indenfor dagligvarer i Danmark. Aktørerne kan ikke betragtes som værende dominerende, og deres adfærd kan ikke reguleres efter EF-traktatens artikel 82, men det ændrer ikke ved det faktum, at de rent faktisk er i stand til at misbruge deres stilling på en sådan måde, at konkurrencen forringes. Problemet med store aktører med buyer power eksisterer ikke kun i Danmark, men stort set i hele Europa, og behovet for regulering øges hele tiden. Langt de fleste store aktører vil ikke blive betragtet som dominerende på markedet, og sammenholdt med det faktum at leverandørerne er så afhængige af deres afsætningsmuligheder, at de lider i stilhed, har bevirket, at problemet har vokset sig stort Jf. Sag T-219/99, British Airways plc vs. Kommissionen, præmis Jf. Bilag 2, side Jf. OECD, Policy Roundtabels, Buying Power of Multiproduct Retailers, side

51 Flere lande har selvstændigt forsøgt at lukke hullet i konkurrencelovgivningen, 170 ved at etablere et supplement til lovgivning om misbrug af en dominerende stilling. 171 Som eksempel kan nævnes at Tyskland har indført en formodningsregel for, om der foreligger et afhængighedsforhold, som skal lette bevisbyrden i henhold til leverandørens afhængighed, og i Portugal er konkurrenceretten blevet tilføjet en række per se forbud, 172 som kan håndhæves uden forudgående klage. Forbuddet omhandler at leverandørens vilkår sammenlignes med almindelige salgsbetingelser, hvorefter det vurderes om vilkårene er urimelige. 173 Ovenstående tiltag har dog ikke været den store succes og behovet for regulering af buyer power og misbrug af leverandørernes økonomiske afhængighed er fortsat stort. 174 Et fælles tiltag indenfor europæisk konkurrenceret vil skabe lige vilkår i detailhandlen indenfor dagligvarer, og fælles effektiv regulering af buyer power i fremtiden. 8. Sammenfatning og konklusion 8.1 EF-traktatens artikel 82 EF-traktatens artikel 82 regulerer en eller flere virksomheders misbrug af en dominerende stilling på fællesmarkedet, udover kravet om, at der skal være tale om en virksomhed, er der opstillet 3 kumulative betingelser. Betingelserne er, at virksomheden skal indtage en dominerende stilling på markedet, udvise en misbrugsadfærd og denne misbrugsadfærd skal påvirke samhandlen. Afgørelsen af, om en virksomhed besidder en dominerende stilling afhænger af dennes markedsstyrke, som fastlægges med udgangspunkt i virksomhedens absolutte og relative markedsandel. Analysen af virksomhedens markedsandel fastlægges ved en afgrænsning af det relevante marked, som består af henholdsvis en afgrænsning af det relevante produktmarked og en afgrænsning af det relevante geografiske marked. Afgrænsningen af det relevante produktmarked sker ved vurdering af, hvad forbrugerne anser som værende substituerende produkter, og afgrænsningen af det relevante geografiske marked sker ligele- 170 Jf. Clark, Roger m.fl., Buyer power and Competition in European Food Retailing, 2002, side Jf. OECD, Policy Roundtabels, Buying Power of Multiproduct Retailers, side Per se forbud betyder, at der ikke er behov for at bevise at det har negative økonomiske virkninger 173 Jf. OECD, Policy Roundtabels, Buying Power of Multiproduct Retailers, side Jf. OECD, Policy Roundtabels, Buying Power of Multiproduct Retailers, side

52 des ved en vurdering af, hvilke konkurrenter indenfor andre geografiske områder forbrugerne anser som værende alternative forsyningskilder. Der anvendes forskellige tests og metoder til afgrænsning af det relevante produktmarked og det relevante geografiske marked, men SSNIP-testen er det teoretiske udgangspunkt for begge. Afgrænsningen af det relevante marked er yderst kompliceret, men først når Kommissionen har fastlagt det relevante marked, er de i stand til at fastslå om virksomheden besidder en markedsstyrke, der medfører, at virksomheden kan handle uafhængigt, og derfor indtager en dominerende stilling på markedet. Den dominerende virksomhed skal endvidere udvise en misbrugsadfærd for at falde under EF-traktatens artikel 82. Misbrugsbegrebet er et objektivt begreb, hvilket betyder at misbrugsadfærd kan være forbudt i henhold til bestemmelsen uanset om adfærden er udvist bevist eller ubevist. Misbrug kan forekomme i mange forskellige former, men kan overordnet set opdeles i to kategorier, henholdsvis udnyttende adfærd og ekskluderende adfærd. Udnyttende adfærd er til direkte skade for nære samhandelspartnere, såsom den dominerende virksomheds kunder eller leverandører, og ekskluderende adfærd rammer aktuelle og potentielle konkurrenter. Sondringen mellem udnyttende og ekskluderende adfærd er på ingen måde skarp, og det er ofte kompliceret at vurdere, hvilken virkning en virksomheds adfærd har på konkurrencen, og dermed om der foreligger en misbrugsadfærd. Derudover er der opstillet krav om at den dominerende virksomheds misbrug skal påvirke samhandlen, som blandt andet har til formål at afgrænse anvendelsesområdet af EF-traktatens artikel 82 i forhold til national lovgivning. Kommissionen har dog i retspraksis valgt at fortolke kravet om samhandelspåvirkning bredt, hvilket betyder at langt de fleste sager opfylder betingelsen

53 8.2 Detailhandlen indenfor dagligvarer besidder buyer power Der er sket en stor udvikling på en lang række markeder, der har medført en ny markedsstruktur. Den nye markedsstruktur har medført at ikke-dominerende virksomhed besidder buyer power, som gør dem i stand til at handle uafhængigt. Der er adskillige definitioner af begrebet buyer power, men overordnet kan det konkluderes at buyer power er køberens evne til at handle uafhængigt i forhold til dennes leverandører, og dermed mulighed for at kræve uforholdsmæssige betingelser. Detailhandlen indenfor dagligvarer i Danmark har gennemgået en stor udvikling, som har medført at der i dag eksisterer tre store markedsaktører. Koncentrationen på markedet er blevet meget intens, grundet adskillige fusioner, en samling af butikkerne i kæder, samt brancheglidning. De to største aktører Coop Danmark og Dansk Supermarked Gruppen er begge organiseret med central indkøbsafdeling, og med udgangspunkt i Porters Five Forces model kan det konkluders at de besidder buyer power. Begrundelsen for denne konklusion er, at der for det første foreligger flere betydelige adgangsbarrierer til markedet, som er en forudsætning for at buyer power kan eksistere, samt at de få konkurrenter der er trængt ind på markedet kun har formået at erobre en ubetydelig markedsandel. Dernæst er Coop Danmark og Dansk Supermarked Gruppens interne konkurrence den mest intense og deres primære mulighed for at distancere sig er deres private labels. Koncentrationen betyder også at kundernes forhandlingsstyrke svækkes, hvilket yderlig forstærkes af at forbrugerne prioriterer one-stop-shopping. Den vigtigste parameter er dog leverandørernes forhandlingsstyrke, som imidlertid afhænger af den enkelte leverandørs vareområde. Leverandøren af stærke produktbrands opretholder naturligvis deres forhandlingsstyrke, men i langt de fleste tilfælde er leverandørens forhandlingsstyrke stærkt svækket. En svække forhandlingsstyrke er specielt et problem for leverandører af produkter med et nationalt præg, leverandører af let fordærvelige fødevarer og leverandører af privat labels som usynliggøres i forhold til forbrugerne kan udskiftes uden større besvær. Buyer power kan være problematisk i forhold til konkurrencen på detailhandlerens eget marked og konkurrencen på leverandørens marked, samt skabe problemer for den samfundsmæssige velfærd

54 Der er dog også tilfælde hvor buyer power er positivt for konkurrencen og den samfundsmæssige velfærd, hvilket er tilfældet når køberens buyer power udligner en leverandørs seller power, og dermed eliminerer leverandørens evne til at handle uafhængigt. Derudover kan detailhandlerens forhandlingsstyrke også medvirke til en lavere indkøbspris, som i sidste ende kan komme forbrugerne til gode i form af lavere priser på varer. Modsætningsvist kan buyer power være forbundet med mange negative konsekvenser. Detailhandlerens evne til at presse leverandøren hårdt økonomisk kan blandt andet resultere i at leverandøren slækker på kvaliteten og kan forhindre deres evne til at produktudvikling og innovation, hvilket svækker den samfundsmæssige velfærd. Specielt i forhold til private labels kan buyer power medføre store konsekvenser. Leverandørerne er usynliggjort og forbrugerne er ikke i stand til at tilegne sig viden om forringelse af produkternes kvalitet. 8.3 Regulering af buyer power i detailhandlen indenfor dagligvarer i henhold til EF-traktatens artikel 82 Markedsaktørerne på det danske marked skal opfylde de betingelser der er opstillet i EF-traktatens artikel 82 før bestemmelsen kan finde anvendelse. Med baggrund i analysen af EF-traktatens artikel 82 kan det konkluderes at både Coop Danmark og Dansk Supermarked Gruppen er i stand til at handle uafhængigt på markedet og kan udvise en adfærd der kan karakteriseres som misbrug i henhold til EF-traktatens artikel 82, samt at denne adfærd i henhold til bestemmelsen kan yde mærkbar indflydelse på samhandlen mellem medlemsstaterne. Det afgørende for om bestemmelsen kan finde anvendelse vil være om Kommissionen i en given sag vil fastslå at Coop Danmark eller Dansk Supermarked Gruppen besidder en dominerende stilling på markedet. Analysen af Coop Danmarks relevante marked viser at fastsættelsen af det relevante produktmarked må antages at omfatte discountkæder, supermarkeder og varehuse, og fastsættelsen af det relevante geografiske marked må antages at omfatte Danmark. På denne baggrund må det konkluderes at Coop

55 Danmark ikke besidder en markedsstyrke der indikerer dominans udelukkende på grund af deres markedsandel, og eftersom de to nærmeste konkurrenter besidder en næsten ligeså stor markedsandel er Coop Danmark ikke dominerende på markedet. Konklusionen vil være den samme ved en analyse af Dansk Supermarked Gruppen. Dette betyder at EF-traktatens artikel 82 ikke kan regulere misbrugsadfærd i henhold detailhandel indenfor dagligvarer i Danmark. Problemet med store aktører med buyer power eksisterer ikke kun i Danmark. De fleste store aktører vil ikke blive betragtet som dominerende på markedet, og sammenholdt med at leverandørerne ofte lider i stilhed, fordi afsætningen til den enkelte detailhandler er deres eksistensgrundlag, øger dette behovet for regulering på området. Flere lande har forsøgt at lukke hullet i konkurrencelovgivningen, dog uden den store succes. Et fælles tiltag indenfor EU mod misbrug af leverandørernes økonomiske afhængighed kan være løsningen på de negative konsekvenser med buyer power

56 9. Executive Summary One of the key objectives of the EU is to ensure the maintenance of effective and undistorted competition in the common market, and one of the fundamental provisions of Competition law is Article 82, indicating the following: Any abuse by one or more undertakings of a dominant position within the common market or in a substantial part of it shall be prohibited as incompatible with the common market insofar as it may affect trade between Member States. Apart from requiring that an undertaking is engaged in an economic activity, justice also requires three cumulative conditions to be fulfilled before the provision in Article 82 of the EC Treaty may apply: The undertaking must have a dominant position in a substantial part of the common market The dominant position must be abused The abuse must affect trade between Member States The concepts dominant position and abuse are both specified in the Case law. Compared to the interpretation of an undertaking s dominant position will analysis of the undertaking's market power will be decisive. The market power is determined on the basis of several factors, where the undertaking s market share is the primary factor. When the EU Commission finds that the undertaking possesses sufficient market power then the undertaking is consider having a dominant position, which means that they are able to act independently on the market. There has been a major development in a wide range of markets, which has led to new market structures, as in Denmark where the retail market in groceries is highly concentrated on three major markets players

57 The development and the concentration of the market has led to retailers in the grocery being in possession of Buyer Power, which enables them to act independently and make excessive demands on their suppliers without necessarily occupying a dominant position, which can be regulated by Article 82 of the EC Treaty. The problem with big players with Buyer Power is not only a Danish phenomenon, but throughout Europe Buyer Power can cause problems regarding not only the competition in the retailer s own market but also in the supplier market and furthermore create problems on social welfare. Since most major players will not be considered as dominant, and compared to the fact that the suppliers often suffer in silence, this increases the need for regulation in this area

58 10. Kildefortegnelse Andersen, Torben M., Linderoth, Hans, Smith, Valdemar og Westergård-Nielsen, Niels, Beskrivende dansk økonomi, 2. udgave, Handels Videnskab Bogforlaget, 2005 Besanko, David, Dranove, David, Shanley, Mark og Schaefer, Scott, Economics of Strategy, 4. udgave, John Wiley & Sons Inc., 2007 Christensen, Andreas, Heide-Jørgensen, Caroline, Hjemborg, Simon Evers, Langseth, Jan Magne, Poulsen, Sune T., Ryhl, Charlotte Friis Bach og Schovsbo, Jens, Konkurrenceretten i EU, 2. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2005 Clark, Roger, Davies, Stephen, Dobson, Paul og Waterson, Michael, Buyer Power and Competition in European Food Retailing, 1. udgave, Edward Elgar Publishing Limited, 2002 Eyben, Bo Von, Juridisk ordbog, 12. udgave, Forlaget Thomson, 2004 Faull, Jonathan og Nikpay, Ali, The EC Law of competition, 2. udgave, Oxford University Press, 2007 Iversen, Bent, Wegener-Jessen, Pernille, Mortensen, Bent Ole Gram, Steinicke, Michael og Sørensen, Karsten Engsig, Reguleringen af konkurrence i EU, 2. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2008 Jones, Alison og Sufrin, Brenda, EC Competition Law, 3. udgave, Oxford University Press, 2008 Lynggaard, Peter, Driftsøkonomi, 5. udgave, Handelshøjskolens Forlag, 2004 Monti, Giorgio, EC Competition Law, 1. udgave, Cambridge University Press,

59 Noll, Roger G., Buyer Power and Economic Policy, Discussion Paper, Stanford Institute for Economic Policy Research, 2005 Parkin, Michael, Powell, Melanie og Matthews, Kent, Economics, 5. udgave, Addison-Wesley, 2000 Porter, Michael E., Competitive Advantage, 1. udgave, New York: The Free Press, 1985 Stockmann, Erik, Større, færre- og billigere, Dansk dagligvarehandels historie i vort århundrede, 1. udgave, Det Schønbergske Forlag A/S, 1992 Sørensen, Karsten Engsig og Nielsen, Poul Runge, EU-retten, 3. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2004 Karnov, Studie skiven, Forlaget Thomson, 2008/09 Dansk Daglivarehandel 10 årsstatistik , Stockmann-Gruppen A/S, 2008 Final Report prepared for the European Commission DGIV study contract no. IV/98/ETD/078, Buyer Power and its impact on competition in the food retail distribution sector og the European Union, Dobson Consulting, 1999 Hvem er hvem dansk dagligvarehandel 2008, Dansk Handelsblad A/S, 2008 Kommissionens meddelelse om afgrænsning af det relevante marked i forbindelse med Fællesskabets konkurrenceret, EF-Tidende nr. C 372 af 09/12/1997 Kommissionens meddelelse, Retningslinjer vedrørende begrebet påvirkning af handlen i traktatens artikel 81 og 82, 2004/C 101/

60 Meddelelse fra Kommissionen, Vejledning i, hvordan Kommissionen prioriterer sin håndhævelse af EF-traktatens artikel 82 i forbindelse med virksomheders misbrug af dominerende stilling gennem ekskluderende adfærd, Bruxelles, den OECD, Buying power: The exercise of market power by dominant buyers, Report of the Committee of Experts on Restrictive Business Practices, 1981 OECD, Policy Roundtabels, Buying Power of Multiproduct Retailers, Competition Law & Policy OECD, 1998 Retningslinjer for beregningen af bøder i henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 og artikel 65, stk. 5, i EKSF-traktaten Skandinavisk Detailhandel års brancheoversigt, Retail Institute Scandinavia, 2007 The U.S. Horizontal Merger Guidelines, U.S. Department of Justice and the Federal Trade Commission

61 Fallacyrapport.pdf ceredegoerelse-2005/konkurrenceredegoerelse-2005-kapitel-8-de-frivillige-kaeder-og-konkur- rencen/

62

63 11. Domsregister 11.1 Domme afsagt ved fællesskabsdomstolene Sag 6/72, Europemballage Corporation & Continental Can Company Inc. vs. Kommissionen Sag 8/72, Vereeniging van Cementhandelaren vs. Kommissionen Sag 27/76 United Brands Company & United Brands Continentaal BV vs. Kommissionen Sag 85/76 Hoffmann La Roche & CO AG vs. Kommissionen Sag 19/77, Miller International Schallplatten GMBH vs. Kommissionen Sag77/77, Benzine en Petroleum Handelsmaatschappij BV m.fl vs. Kommissionen Sag 22/78, Hugin Kassaregister AB & Hugin Cash Registers LDT vs. Kommissionen Sag 172/80, Gerhard Züchner vs. Bayerische Vereinsbank AG Sag322/81 NV Nederlandsche Banden Industrie Michelin vs. Kommissionen Sag 107/82, Allgemeine Elektricitaets-Gesellschaft AEG Telefunken AG vs. Kommissionen Sag41/83, Den Italienske Republik vs. Kommissionen vedrørende British Telecommunications Sag42/84, Remia BV m.fl. vs Kommissionen

64 SagC-62/86, AKZO Chemie BV vs. Kommissionen SagT-30/89, Hilti AG vs. Kommissionen SagT-65/89, BPB Industries PLC & British Gypsum LTD vs. Kommissionen SagC-41/90, Klaus Hoefner & Fritz Elser vs. Macrotron GmbH SagC-179/90, Merci Convenzionali Porto Di Genova SPA vs. Siderurgica Gabrielli SPA SagT-83/91, Tetra Pak International SA vs. Kommissionen SagC-250/92, Goettrup-Klim EA Grovvareforeninger vs. Dansk Landbrugs Grovvareselskab amba SagT-504/93, Tiercé Ladbroke SA vs. Kommissionen SagT-228/97, Irish Sugar plc vs. Kommissionen Sag T-65/98, Van den Bergh Foods Ltd vs. Kommissionen SagT-219/99, British Airways plc vs. Kommissionen Sag C-309/99, J. C. J. Wouters, J. W. Savelbergh and Price Waterhouse Belastingadviseurs BV vs. Algemene Raad van de Nederlandse Orde van Advocaten SagT-155/04, Selex Sistemi Integrati SpA vs. Kommissionen Forenede sager 40/73-48/73 m.fl, 50/73, 54/73, 55/73, 56/73, 111/73, 113/73 og 114/73, Suiker Unie m.fl. vs. Kommissionen

65 Forenede sager T-68/89, T-77/89 og T-78/89, Societa Italiana Vetro SPA, Fabrica Pisana SPA og PPG Vernante Pennitalia SPA vs. Kommissionen Forenede sager T-24/93, T-25/93, T-26/93 og T-28/93, Compagnie maritime belge transports SA og Compagnie maritime belge SA, Dafra-Lines A/S, Deutsche Afrika- Linien GmbH & Co. og Nedlloyd Lijnen BV vs. Kommissionen Forenede sager C-395/96 P og C-396/96, Compagnie maritime belge transports SA, Compagnie maritime belge SA og Dafra-Lines A/S vs. Kommissionen Forenede sager T-191/98 og T-212/98-T-214/98, Atlantic Container Line AB m.fl. vs. Kommissionen 11.2 Kommissionens beslutninger Sag IV/30.178, Kommissionens beslutning, Napier Brown vs. British Sugar Sag IV/31.043, Kommissionens beslutning, Tetra Pak II Sag IV/36.888, Kommissionens beslutning, Verdensmesterskab i fodbold 1998 Sag IV/M.1221, Kommissionens beslutning, Rewe/Meinl Sag IV/M.784, Kommissionens beslutning, Kesko/Tuko 11.3 Andet U.S. Supreme Court, United States vs. E.I. du Pont de Nerours & Co., 351 U.S. 377 (1956)

66 Sag nr , kendelse afsagt af Konkurrenceankenævnet, De Samvirkende Købmænd vs. Konkurrencerådet Sag IV/M.1221, Kommissionens beslutning, Rewe/Meinl

67 12. Bilagsoversigt Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Bilag 10 Bilag 11 Bilag 12 Bilag 13 Bilag 14 Bilag 15 Bilag 16 Bilag 17 Bilag 18 Dansk kapitalisme- om økonomisk magt i Danmark af Anders Lundkvist Artikel Hvem er hvem - dansk dagligvarehandel 2009 fra Dansk handelsblad Power Fallacy rapport Konkurrenceredegørelse 2000 om koncentration Wikipedia: Opportunity cost Coop Danmarks udvikling Dansk Supermarkeds Gruppens udvikling De Samvirkende Købmænds udvikling Konkurrenceredegørelse 2000 om detailhandlens udvikling Michael E. Porter, Bishop William Lawrence University Professor Wikipedia: Porters Five Forces analysis Konkurrenceredegørelse 2005 om de frivillige kæder og konkurrencen Konkurrencen mellem de globaliserede detailhandelskæder Tidsskrift om Handelens Beliggenhedslære Økonomi- og Erhvervsministeriet om forbrugernes køb af dagligvarer Konkurrenceredegørelse 2001 om købermagt - regulering Konkurrenceredegørelse 2001 om købermagt den samfundsmæssige velfærd Konkurrenceredegørelse 2004 om importkonkurrence

68 Bilag 1 Dansk kapitalisme - om økonomisk magt i Danmark Af Anders Lundkvist, ekstern lektor ved Aalborg Universitet, cand.scient.pol. og medlem af redaktionen for Kritisk Debat Denne store artikel er et forsøg på at kortlægge den økonomiske magt her i landet. Den handler om magten på markedet, som er blevet betydeligt koncentreret i de senere år. Det gælder fx inden for landbrug og industri og ikke mindst inden for 'Finansiering og forretningsservice'. Artiklen vil senere blive fulgt op af en artikel om magten på ejerniveau. Dette er Sektion A i et forsøg på at kortlægge den økonomiske magt her i landet; den handler om magten på markedet. Sektion B - som Kritisk Debat bringer senere i efteråret - beskæftiger sig med magten på ejerniveau, altså hvilke virksomheder, fonde osv. der styrer kapitalen. Artiklerne er den første version at et bidrag til en bog om dansk nyliberalisme, som forlaget Frydenlund udgiver til foråret med undertegnede som redaktør. Konklusionen i nærværende sektion er enkel: Markedsmagten er blevet betydeligt koncentreret i de senere år. Dette gælder det generelle niveau, altså når vi betragter den danske økonomi samlet. Det gælder også langt de fleste brancher: Den økonomiske magt er blevet klart mere koncentreret indenfor landbrug og industri, mens tendensen indenfor bygge og anlæg er uklar. Indenfor service ser vi en klart øget koncentration indenfor detailhandel, engroshandel, transport, banker og skadesforsikring. Realkredit samt Udlejning og ejendomsformidling er de eneste område med tendens til lavere koncentration. Tabellen i slutningen sammenfatter mere detaljeret. Den læser, der ikke vil belemres med tal og statistik, kan nøjes med denne konklusion samt de mere almene overvejelser om økonomisk magt i afsnittene frem til 'Måling af og indikatorer for koncentration'. Jeg (lunduv@socsci.aau.dk) modtager meget gerne kommentarer, kritik og - især - bidrag til at gøre analysen mere grundig

69 MARKEDSØKONOMI ELLER KAPITALISME? Hvordan er den danske kapitalisme indrettet? Og hvordan har den udviklet sig i de sidste årtier? Man kunne synes at dette er vigtige emner, men faktisk findes der ingen systematiske analyser. Da der ikke er meget at bygge på, må det følgende forstås som et udkast, en slags oversigt, som måske kan inspirere til grundigere studier. Dette skal forstås ret. Vore økonomer har produceret mange værdifulde skrifter (som jeg trækker på i det følgende), men de opfatter den danske økonomi som en markedsøkonomi, snarere end som kapitalisme. Og det giver en stor forskel. Desuden mangler der desperat en egentlig og nogenlunde up to date erhvervshistorie, der systematisk redegør for de større selskabers op- og nedture, fusioner osv.; dette i modsætning til Norge, hvis Magtudredning netop producerede en sådan fremstilling (Engelstad, 2003). Markedsøkonomien er en flad struktur med mange beslutningstagere: forbrugerne, det offentlige, virksomhederne, lønarbejderne, udlandet. Kapitalismen, derimod, er en hierarkisk struktur, hvor den ultimative magt ligger hos kapitalen. Økonomerne nedprioriterer med andre ord kapitalens magt, der sidestilles med alt muligt andet. Faktisk eksisterer der ikke magt i den ideelle markedsøkonomi, fordi alle agenters samfundsmæssige magt neutraliseres af deres indbyrdes konkurrence: 'magten' ligger i stedet hos det upersonlige marked, som 'dikterer' alle priser, lønninger og profitter. Traditionelt har liberalismens politiske argument for markedsøkonomi netop været, at den decentraliserer - eller opløser - den personlige økonomiske magt og dermed er den bedste garant mod tyranni (det økonomiske argument er at markedsøkonomi er et effektivt økonomisk system, der optimerer den totale nytte). Og netop fordi (privat)økonomien ikke har noget at gøre med magt, er den i sin natur upolitisk; økonomi er til sit væsen saglig. Den er ikke en trussel mod det politiske system, og den må værge sig mod at blive forvredet gennem politisering, altså politiske indgreb. Efter at nyliberalismen har opnået ideologisk hegemoni er kapitalisme blevet omdefineret til markedsøkonomi (også blandt de fleste venstreorienterede økonomer og politikere). Magtudredningen (Togeby, 2003) ville kortlægge den økonomiske magt i Danmark, fordi denne kunne tænkes at udgøre en grænse for den politiske magt, dermed demokratiet. Når der kom så lidt ud af det (Øllgaard, 2004) tror jeg det skyldes, at økonomisk magt ikke kan identificeres som væsentlig, når vort økonomiske system begribes som en markedsøkonomi. Tilsvarende er det ikke tilfældigt at den norske magtudredning, der faktisk analyserer økonomisk magt, uden blusel tale om kapitalisme (Østerud, 2003, og Engelstad, 2003). Den anden grund til at den egentlige økonomiske magt fortoner sig i Magtudredningen er at forfatterne overvejende har overtaget liberalismens grundprincip, nemlig individualismen. Liberalismens grundværdi er individuel frihed, og dens økonomiske teori ('neoklassicismen') bygger på den metodologiske individualisme, hvor alt søges forklaret ud fraforbrugernes præferencer og virksomhedernes valg. 1 Derfor prioriteres den mikroøkonomiske teori over den makroøkonomiske

70 I Magtudredningen kommer den individualistiske tilgang til udtryk i at erhvervslivets magt især søges kortlagt ved at se på magtkoncentrationen blandt direktører og bestyrelsesmedlemmer, altså de umiddelbare beslutningstagere. Er der en lille indspist magtelite, der har sat sig på et utal af poster, eller er magten mere spredt? Hvor megen kontakt har erhvervslivets ledere og deres organisationer med de politiske beslutningstagere? Elitestudier indtager en central plads i Magtudredningen og de hertil knyttede skrifter. 2 Nu er det klart at det økonomiske system har konsekvenser for den enkelte, og derfor er det fx interessant at se på den personlige indkomstfordeling (den er blevet skævere siden slutningen af 90erne, især fordi huspriserne og kapitalindtægterne er øget betydeligt, jv. AE Rådet, 2007). Dette vedrører imidlertid magtens konsekvenser, men hvordan med magten selv? Ingen vil selvfølgelig benægte at erhvervslivets ledere har et vist individuelt spillerum, men dette kommer i anden række hvis man vi fange magten; og muligheden for at afvige fra profitmaximeringens smalle sti indskrænkes i øvrigt i takt med at princippet om kun at interessere sig for 'shareholder-value' vinder frem (hvor ledelsen tidligere havde flere frihedsgrader i forhold til aktionærerne, dvs. kapitalejerne). Hvis man vil forstå Danske Banks indflydelse i dansk økonomi må man i første række se på bankens ressourcer, dvs. den kapital den råder over. Om direktøren hedder det ene eller det andet er af mindre betydning, og ser man på selskabets beslutningstagere er det vigtige, hvor stor en kapital de forskellige bestyrelsesmedlemmer repræsenterer; hvis NN kun har småpenge i baghånden, er han ligegyldig, selvom han måtte have et bredt netværk og sidde i utallige bestyrelser. Magten udspringer ikke af personen, men af ressourcen bag personen. På samme måde som det Konservative Folkepartis politiske indflydelse primært afhænger af partiets mandattal (politiske ressourcer), mindre af partilederens egenskaber. Så hvordan bør analysen af den danske kapitalisme gribes an? Fremgangsmåden i det følgende er - først at se på den økonomiske magt på de forskellige markeder, fra landbrug til bankforretninger, hvor der konkurreres mere eller mindre. Her er den beslutningstagende enhed ('subjektet') den enkelte virksomhed. Vi ser på virksomhedernes organisering i selskaber og andre former, og vi ser på i hvilken udstrækning markedet sætter vilkårene for virksomhederne (fuldkommen konkurrence) eller virksomhederne bestemmer over markedet ('markedsmagt', mest ekstremt ved monopol), - dernæst at gå bag om markedet, til den kapital der kontrollerer virksomhederne. Spørgsmålet er nu ikke, hvem der har magt over markedet, men hvem (eller hvad) der har magt over virksomhederne. Subjektet er her kapitalen. Dette er meget forskellige spørgsmål, for det kunne jo tænkes - teoretisk set - at der er næsten fuldkommen konkurrence på markeder, fordi der er 20 lige store virksomheder der konkurrerer på dem alle, men det giver selvfølgelig en stor forskel mht. den økonomiske magtkoncentration om alle virksomheder er uafhængige af hinanden (således at der er i alt selvstændige virksomheder), eller om det er de samme 20 der opererer på alle markeder; og i det sidste tilfælde om de 20 er selvstændige eller forbundet i et netværk af krydseje, kæder og strategiske alliancer (eller måske ejet af samme kapitalfond). Det kan tænkes at magten på markedet er spredt, men magten over den danske kapital koncentreret

71 På begge områder er min interesse at se på den aktuelle struktur, men især på udviklingstendensen (ideelt siden begyndelsen af 80erne, der gerne sættes som begyndelsen til den nyliberale politik). SEKTION A. MARKEDSMAGT Teorier og hypoteser Markedsmagt måles ved graden af koncentration. Under fuldkommen konkurrence er magten spredt, koncentrationen lille, mens oligopoli og monopol betyder at magten er meget koncentreret (på hhv. nogle få og én virksomhed). Lad os nu se på forskellige teorier om koncentrationstendenser i kapitalismen. Standard neoklassisk teori mener ikke at der er en generel tendens til øget koncentration. Det er en længere historie, 3 men grundidéen er at når et firma vokser vil gennemsnitsomkostningerne i begyndelsen falde grundet stordriftsfordele, men efter et vist punkt vil det få organisatorisk vokseværk, idet firmaet bliver uoverskueligt og vanskeligt at lede, og gennemsnitsomkostningerne vil nu begynde at vokse. Derfor har et firma en vis optimal størrelse, især afhængig af branchens særlige teknologi (i bilproduktion er den optimale firmastørrelse meget stor, i andre brancher er stordriftsfordelene hurtigt udtømte). Den generelle konklusion er at der er grænser for de stores vækst, og at der også er en plads for små og middelstore firmaer; megavirksomheder kan være ineffektive, mens virksomheder af moderat størrelse kan have den billigste produktionsproces. Derfor er der ikke en generel tendens til at de forskellige brancher bliver stadig mere koncentreret. Heroverfor mente Marx - og mange andre - at der i kapitalismen er en indbygget tendens til at de store bliver større og udkonkurrerer de små, således at koncentrationen stedse vil øges; de små marginaliseres eller overtages af de store, og de store fusionerer for bedre at kunne konkurrere med andre store. Konkurrencekapitalisme må nødvendigvis slå om i sin modsætning, nemlig 'monopolkapitalisme', (som det hedder på marxistisk, men faktisk er oligopolistiske brancher langt mere almindeligt). Men politiske myndigheder kan naturligvis forhindre denne økonomiske logik i at udfolde sig gennem monopolkontrol etc. Og faktisk er den neoklassiske teori problematisk af to grunde. For det første er det organisatoriske argument for en maximal størrelse af den fysiske fabrik ('plant') ikke et argument for at størrelsen af det økonomiske firma er begrænset. 4 Der er formentlig et vist optimalt volumen for en bestemt produktionsproces, hvor stordriftsfordelene er udtømt og hvor vækst kun giver bøvl, men firmaet kan fint ekspandere, nemlig ved at etablere flere fabrikker af samme størrelse, og det er utroværdigt at en virksomheds ledelse ikke kan finde ud af at koordinere en sådan ekspansion (fx ved i højere grad at uddelegere kompetence). For det andet - og sammenhængende hermed - reducerer teorien fordelen ved at være stor til det teknologiske. I forhold til den lille virksomhed har den store helt andre kapitalressourcer til rådighed i konkurrencekampen, og kan derfor investere i forskning og udvikling; hertil kommer at den store virksomhed kan lancere dyre reklamekampagner, købe råvarerne billigere (mængderabat), og kan få billigere lån, fordi der kan stilles større sikkerhed

72 Neoklassisk teori ser virksomhedens størrelse, dermed dens kapital, som en funktion af de teknologisk og organisatorisk bestemte produktionsomkostninger, men sammenhængen er snarere den omvendte, således at produktionsomkostningerne er en funktion af den til rådighed stående kapital. Den neoklassiske teori er af afgørende ideologisk betydning for liberalismen, for den store begrundelse for markedsøkonomi er jo at konkurrencen dels formodes at sikre effektiv produktion og distribution (billigst mulig produktion i de rette mængder), dels spreder den økonomiske magt. Dette argument falder til jorden, såfremt markedsøkonomiens - eller kapitalismens - konkurrence er selvdestruktiv, fordi den resulterer i øget koncentration og dermed, alt andet lige, i mindre konkurrence. Og hvad så? De politiske myndigheder må gribe massivt ind i markedsøkonomien for at sikre den frie konkurrence, dvs. den frie økonomi kan kun overleve ved at blive afskaffet. Liberalismen synes således at have et eksistentielt problem. Dette er dog kun tilfældet, såfremt forpligtetheden overfor konkurrencen og dermed markedsøkonomien skal tages for gode varer. Alternativt er liberalismen og dens hyldest til markedsøkonomi blot ideologi, nemlig dække over kapitalens interesser. Og så er der naturligvis ingen problemer - eller rettere: kun ideologiske problemer - knyttet til en styrkelse af den store kapital. I enhver kapitalistisk økonomi er der således en underliggende tendens mod større koncentration af den økonomiske magt. Men om den manifesterer sig empirisk i den danske økonomi, vil afhænge af en række faktorer. Lad os begynde med de politiske myndigheders bestræbelser for at fremme konkurrencen. Dette sker dels på EU niveau, dels i Danmark, hvor opgaven varetages af Konkurrencestyrelsen. Disse myndigheder skal gribe ind overfor truster (prisaftaler), da disse er ulovlige; her har man i øvrigt på det seneste taget det middel i brug, at deltagere i sådanne truster kan gå fri eller få bøderabat hvis de afslører trusten (som ellers er meget svær at bevise). De skal også - mere relevant i vor sammenhæng - forbyde eller regulere fusioner eller overtagelser, 'såfremt den dominerende stilling misbruges' (som det hedder i konkurrenceloven). I praksis nedlægges der næsten aldrig forbud, hverken af EU eller Konkurrencestyrelsen; 5 i perioden blev ud af fusioner godkendt uden videre, 209 godkendt med pålæg, og 19 forbudt, jf. Konkurrencestyrelsens redegørelse for 2006, Kapitel 13. Derfor vil jeg tillade mig at konkludere at der ikke er noget politisk modspil til koncentrationstendenserne. Når to virksomheder indenfor samme marked - og fusioner og sammenslutninger er normalt af denne såkaldte horisontale type - slår sig sammen, bliver der én virksomhed mindre til at konkurrere, dvs. konkurrencen svækkes; dette er naturligvis ofte det overordnede mål med transaktionen, selvom det af indlysende grunde aldrig kan udtales. Derfor har myndighederne til tider - fx i USA i visse perioder - simpelthen af princip forbudt overtagelser og sammenslutninger. Men der er også vægtige grunde til at tillade dem. En ny megavirksomhed kan muliggøre rationaliseringer (især fyringer), hvilket tillader at priserne sænkes til gavn for forbrugerne, udviklingen i branchen kan kræve nye, meget store investeringer og forskningsprojekter, som en mindre virksomhed ikke kan klare, eller den nationale interesse (konkurrenceevnen) kan tilsige at vi får store virksomheder, der kan tage kampen op med udlandet

73 Øget koncentration gennem fusioner er lige så ofte udløst af defensive motiver, endog simpel overlevelsestrang, som af mere offensive strategier; mange af fusionerne i fødevareindustrien er således gennemført for at kunne hamle op med detailhandelen, der gennem en kraftig koncentration af økonomisk magt satte industrien under pres, dvs. kunne kræve mindre priser af leverandørerne. 6 Derfor kan konkurrencemyndighederne næsten altid begrunde en tilladelse, selvom det nødvendigvis reducerer konkurrencen; tilladelsen betinges ofte af at den nye virksomhed gennemfører nogle tiltag, der skal fungere som plaster på det sår, som konkurrencen har fået. Den enkelte virksomhed er naturligvis uinteresseret i konkurrence, faktisk vil den helst være ganske alene på markedet. Det, virksomheden er interesseret i, er maximal frihed til at maximere kapitalafkastet. Fra denne vinkel er der ikke noget suspekt i sammenslutninger, så de går under den betryggende betegnelse 'konsolidering'. Faktisk fejrer Financial Times - vigtigt talerør for den internationale kapital - nye bølger af fusioner og sammenslutningen, fordi det korrekt ses som en styrkelse af kapitalismen; at konkurrencen, og for så vidt markedsøkonomien, ryger ud med badevandet er i denne sammenhæng irrelevant. Faktisk er der en principiel, men ganske overset modsætning mellem et frit konkurrencepræget marked og en fri kapital, for det sidste indebærer kapitalens frihed til at slå sig sammen, til skade for konkurrencen. Så det Indre Marked, der vil have frihed både for varemarkedet og for kapitalen, slår sig selv for munden. Alt i alt kan vi konkludere at en immanent tendens til øget koncentration ikke bremses af de myndigheder, der skulle tage sig af konkurrencen. Dernæst vil jeg kort se på den nyliberale økonomiske politik, der har været ført siden begyndelsen af 1980erne. Det er et stort emne, men OECD har søgt at måle graden af 'statskontrol' i EU landene i 1998 og 2003 ved at udregne et index, hvori især indgår omfanget af offentlig produktion, direkte kontrol med private virksomheder, omfanget af priskontrol og af påbud, samt told og barrierer for udenlandsk ejerskab (refereret i DØR, 2005: ). En høj index-værdi angiver megen statskontrol/ringe grad af liberalisering. Resultatet er bemærkelsesværdigt. For EU generelt er index-værdien faldet fra knap 3 til godt 2, altså med omkring 30%. For Danmark er der et fald fra godt 2 til godt 1, altså næsten en halvering af statskontrollen! Hvis vi skal tro OECD's vurdering er EU generelt og Danmark især blevet afdemokratiseret i dramatisk grad på blot 5 år. Markedet og privatkapitalen har taget et tigerspring fremad i magt, mens folkevalgte forsamlinger og den magt, der udspringer af disse, er blevet tilsvarende marginaliseret. (Det Økonomiske Råd tolker resultaterne anderledes). Nedenfor nøjes jeg med at betragte de to politikker, der har umiddelbar betydning for koncentrationen. For det første den udenrigsøkonomiske liberalisering, som generelt er forbundet med globaliseringsprocessen, og specielt med vedtagelsen af det Indre Marked i 1985, der gav fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, arbejdskraft og kapital indenfor EU

74 Denne øgede udenlandske konkurrence vil trække i retning af mindre koncentration, fordi der kan komme flere spillere ind på et hidtil mere lukket marked. På den anden side tvinger konkurrencen danske virksomheder til at konsolidere sig (fusionere), således at de kan tage kampen op; det ses bl.a. indenfor fødevareindustrien, der eksporterer 2/3 af produktionen (Hansen, 2005: 12). Netto synes denne liberalisering at give mindre markedskoncentration, men måske øget koncentration på kapitalniveau. Selvom det egentlig ikke vedrører vort emne - det danske marked - kan jeg dog ikke undlade at bemærke at der ud fra en konkurrencemæssig synsvinkel her er en bagside, nemlig at liberaliseringen giver øget koncentration på det globale (og europæiske) marked. Det skyldes at de globale spillere nu får større frihed til at udkonkurrere de små. Det store selskab kan nu vokse sig stor og stærk, fordi det har kapital til at udnytte de nye muligheder til at ekspandere i nye lande; dets andel af det globale marked øges. Mindre koncentration på det lille, nationale marked, større koncentration på det store, globale marked. 7 Focus i denne artikel er imidlertid indenrigsøkonomien. For det andet den indenrigsøkonomiske liberalisering. Dereguleringen efter og især efter Murens fald i har muliggjort det store opsving i antallet af fusioner og overtagelser og har dermed været den afgørende faktor bag de sidste års koncentrationstendenser (Hansen, 2005: 236f). Især indenfor den finansielle sektor har effekten af liberaliseringen været dramatisk. Som vi senere skal se har den oplevet en voldsom koncentration, hvor de små blev udkonkurreret eller overtaget, og de større fusionerede. Men her gælder det om at være præcis. Indenfor realkredit mindskedes koncentrationen umiddelbart, fordi bankerne nu fik lov til at oprette datterselskaber indenfor dette forretningsområde; tre virksomheder blev pludselig til seks. Men indenfor den finansielle sektor i sin helhed er koncentrationen øget betydeligt, bl.a. i kraft af at Danske Bank og Unibank (nu Nordea) kunne ekspandere til realkredit. Ligesom vi ovenfor så at liberalisering giver mindre koncentration på det nationale marked, men mere på det globale, ser vi nu at liberalisering giver mindre koncentration på det lille marked (realkredit), men mere på det store marked (den finansielle sektor). Måske vil man her indvende, at denne sektor ikke er ét marked, hvorfor koncentration her indenfor er irrelevant for konkurrencesituationen, med henvisning til at bankers og realkreditinstitutters ydelser er forskellige 'produkter' mellem hvilke der ikke er konkurrence, men det holder mindre og mindre. Begge yder kredit, og her på det sidste er Danske Bank begyndt at låne direkte til husejere. Herudover påvirkes udviklingen af de økonomiske konjunkturer. Under lavkonjunktur - omkring 1981, 1991 og 2001 (let at huske) - er koncentrationstendensen svagere, bl.a. fordi der er færre penge til at finansiere fusioner; at nogle små og svage så luges ud, tæller mindre. Konjunktureffekten udjævner sig i sagens natur, når man betragter en længere periode, fx den danske økonomi efter I det følgende ser jeg ofte på tendenserne eller ( ), simpelthen fordi vi her har de bedste tal; i både 10- og 5årsperioden er lavkonjunkturen i de første par år af dette århundrede formentlig udjævnet af bedre konjunkturer før og efter

75 Endelig kan branchernes og sektorernes særlige forhold fremme eller hæmme koncentration. Den primære og den sekundære sektor, især landbrug og industri, er langt mere koncentreret end den tertiære sektor (service); det skyldes givetvis at der her er langt større stordriftsfordele, hvilket gør det vanskeligt for de små firmaer at overleve. Alle undersøgelser viser at koncentrationstendensen har været kraftigst indenfor disse sektorer; i nogle brancher - sukker, slagterier, mejeriprodukter - er processen imidlertid nået til sit slutpunkt, nemlig monopol, og derefter er øget koncentration naturligvis ikke mulig. Service-virksomhed er mindre koncentreret (med finans som en vigtig undtagelse). Det skyldes dels at der formentlig er færre stordriftsfordele her, dels at mange brancher endnu er så unge - især it-relateret virksomhed - at de små endnu ikke er elimineret hvor der er stordriftfordele. Konkurrence og koncentration Koncentrationen angiver markedsmagten. Dette har en selvstændig interesse, når emnet - som her - er økonomisk magt. Det er af sekundær interesse, hvordan denne økonomiske magt manifesterer sig, og om den resulterer i megen eller ringe konkurrence er af sekundær interesse. Beslutningsmagten er det centrale. Derimod er Konkurrencestyrelsens overordnede interesse - ikke overraskende - graden af konkurrence i Danmark, idet det antages at jo mere konkurrence, jo bedre fungerer økonomien. Effektiviteten står i centrum, og koncentration af økonomisk magt inddrages kun i den udstrækning det skønnes at skade denne effektivitet. Men hvordan er sammenhængen mellem koncentration og konkurrence? Hovedreglen er her at jo større koncentration, jo mindre konkurrence, med monopolet som grænsetilfælde. 8 Hvis et firma forsvinder fra et marked, fordi det går fallit eller opsluges af et af de andre, øges koncentrationen og konkurrencen vil normalt svækkes. Alt andet lige, vil der være mere konkurrence, jo ringere koncentrationen er, altså jo flere firmaer der er, og jo mere markedsandelen blandt et givet antal firmaer er spredt ligeligt. Men som tidligere nævnt kan det tænkes at øget koncentration giver mere konkurrence, fx hvis en søvnig branche med 20 firmaer 'konsolideres' til en struktur, hvor 3 store kæmper indædt. Her skal det imidlertid pointeres at det gør de næppe, ikke i længden i hvert fald. Grunden er at hvis det ene af disse tre selskaber sænker priserne med 10% for at vinde markedsandele fra de to andre, så vil disse svare igen med tilsvarende prissænkninger, så nettoresultatet bliver uforandrede markedsandele, men lavere priser og dermed lavere profitter (hvis der derimod er et stort antal firmaer om budet, vil det enkelte være så ubetydeligt, at de andre ikke vil reagere på dets eventuelle prisændringer). Derfor vil det rationelle firma under oligopoli undgå konkurrence; dette kaldes stiltiende ('tacit') samarbejde, og det kan naturligvis ikke forbydes (modsat truster, hvor samarbejdet er udtrykkeligt). Alligevel kan der være mange undtagelser fra hovedreglen, og samme koncentration i to brancher kan afføde forskellige konkurrencevilkår. Konkurrencestyrelsen anvender derfor ud over koncentrationsgraden en række andre 'indikatorer' for graden af konkurrence, især tages det som udtryk for ringe konkurrence, hvis priserne, avancerne eller lønningerne er høje (det sidste fordi kun brancher med ringe konkurrence har råd til at betale høje lønninger)

76 Ret beset er det imidlertid en kategorifejltagelse at opfatte koncentrationen som en indikator, for modsat de egentlige indikatorer er den ikke symptom på, men årsag til ringe konkurrence. Styrelsen burde have gjort ét af to, enten kun at se på de egentlige indikatorer, eller have ledt efter flere årsager end koncentrationen. Ved vurderingen af konkurrencevilkårene er afgrænsningen af markedet væsentlig. Skal vi interessere os for koncentration og konkurrence for markedet for køleskabe eller for det lidt større marked, hvor frysere er inkluderet? Det 'relevante marked' er bestemt ved at konkurrencen er afgrænset til dette område. Hvis forbrugerne i vid udstrækning betragter køleskabe og frysere som substitutter, er de to varetyper økonomisk set næsten identiske, og det større marked er det relevante; udbyderne af de to varetyper konkurrerer direkte, så en eventuel ringe konkurrence blandt udbydere af frysere kan være ligegyldig, fordi den høje pris på frysere blot får folk til at skifte til køleskabe. Det er klart at der normalt er en flydende overgang mellem perfekte substitutter og varer der intet har med hinanden at gøre, så en afgrænsning af det 'relevante marked' er vanskelig. Markedet har naturligvis også en udbudsside. Hvis hver virksomhed producerede ét bestemt produkt er der ingen problemer, men oftest fremstiller den flere; disse er måske vidt forskellige og tilhører dermed adskilte markeder, når markeder bestemmes fra efterspørgselssiden (hvor kriteriet altså er forbrugersubstitution). Men en sådan flerstrenget virksomhed kan substituere mellem fremstilling af de forskellige produkter, så fra dens vinkel er der tale om ét marked. I statistikken tilforordnes en virksomhed det forbrugermarked, som den især producerer for. Økonomien inddeles i tre sektorer: Den primære (især landbrug og råstofudvinding), den sekundære (især industri, men også bygge og anlæg samt energi og vand) og den tertiære (service). Hver sektor underopdeles i brancher, fx er transport og detailhandel brancher indenfor servicesektoren. Det relevante marked er ofte en underbranche, fx vognmandsforretning der jo ikke konkurrerer med persontransport. Hvis økonomer fx taler om en høj grad af konkurrence indenfor service-sektoren eller indenfor transport, hævdes det ikke at 'service' eller 'transport' er ét marked; der menes at de fleste underbrancher indenfor service eller transport er præget af megen konkurrence. Imidlertid er vor interesse den økonomiske magt som sådan, snarere end magtens manifestation på et bestemt marked. Det betyder at disse vanskelige afgrænsningsproblemer er mindre relevante ved diskussion af koncentration

77 Måling af og indikatorer for koncentration Koncentration indenfor en branche eller et marked måles normalt på to måder. Det mest præcise mål er det såkaldte Herfindahl Index (HI) - til tider kaldt Herfindahl-Hirschmann Indexet - hvor alle firmaers markedsandele kvadreres. Hvis der kun er ét firma (monopol), får vi 100 (%) 2 = , der angiver maximal koncentration. Hvis markedsmagten er meget spredt, således at 100 firmaer hver har 1%, bliver HI osv. = 100; hvis der er tusind lige store firmaer, bliver HI 0, ,1 2 + osv = 10. Det ses at HI går fra et minimum tæt på 0 til En typisk oligopolistisk branche, hvor de tre store har hver 25% af omsætningen og den næste 10%, giver et HI på godt (afhængig af, hvordan de sidste 15% er fordelt). Hvis to af de tre største fusioner og dermed får 50% af markedet, vil HI øges fra godt til = omkring (afhængig af hvordan de sidste 15% fordeler sig). Ofte er der ikke tilstrækkeligt mange oplysninger til at udregne HI. I så tilfælde anvendes gerne fx de fire størstes samlede markedsandel som koncentrationsmål (CR4; CR = Concentration Rate); i sidstnævnte eksempel får vi 85%. Det ses at dette er et upræcist mål, især fordi vi også ville have fået 85% i en langt mere koncentreret branche, hvor ét firma har 70% og de tre næste hver 5%. Desværre støder man kun spredt og usystematisk på sådanne direkte koncentrationsmål. Derfor må vi - parallelt med analysen af konkurrencen, jf. ovenfor - ofte søge tilflugt til indikatorer. Jeg benytter mig af to: Den første indikator ser på antal firmaer i en branche. Jo færre virksomheder der er i en branche, jo højere er koncentrationen; hvis en virksomhed bukker under, opkøbes eller fusionerer med en anden, bliver der én spiller mindre og de øvriges gennemsnitlige markedsandel øges. For så vidt kunne man blot undersøge om antal firmaer i en branche er øget eller faldet. Imidlertid ændres brancherne vægt, målt ved omsætning, sig over tid, og det er naturligt at der bliver færre virksomheder i en vigende branche. I dansk økonomi går industri tilbage, og derfor kan det ikke undre at antal firmaer også gør det; modsat for service. For hele den private økonomi var firmaantallet svagt stigende (1,4%) mellem 1999 og 2004, samtidig med at omsætningen voksede 21,6% (nominelt). Denne omsætningsvækst tjener som benchmark. En indikator er ikke et bevis, og netop denne indikator må bruges med varsomhed, men hvis der er et stort misforhold mellem vækst i antal firmaer og i omsætningen, kan den aktiveres. Hvis en branche ekspanderer kraftigt (omsætningsvækst langt større end 21,6%), mens antallet af firmaer stagnerer eller kun vokser lidt, tyder det på øget koncentration; det samme er tilfældet, hvis branchen kun er svagt vigende, men antal firmaer styrtdykker. Indikatoren benyttes kun, hvis den klart peger i en bestemt retning. Statistikbankens tabeller GF5 og REGN2 anvendes. Det er klart at dette er en grov indikator, også fordi den ganske ser bort fra forskydninger mellem et givet antal firmaer, fx kan indikatoren vise større koncentration skønt spredningen mellem små og store virksomheder er blevet mindre, hvilket trækker i retning af mindre koncentration. Den næste indikator tager højde for sådanne forskydninger

78 Den anden indikator ser på udviklingen i forholdet mellem små og store firmaer, adskilt efter virksomhedstype. Danske virksomheder opdeles i enkeltmandsfirmaer, fonde og foreninger, interessentskaber, anpartsselskaber, aktieselskaber samt andelsforeninger. 9 Rækkefølgen angiver stigende størrelse, målt ud fra gennemsnitlig omsætning, og det vil vise sig at aktieselskaber og andelsforeninger er langt større end de øvrige; de er de 'store', mens de øvrige er de 'små'. Hvis de store står for en stigende andel af omsætningen, altså opnår øget markedsandel, således at de små marginaliseres, tyder det på øget koncentration. Desuden undersøges væksten for den gennemsnitlige lille virksomhed og for den gennemsnitlige store virksomhed. Hvis de store vokser hurtigere end de små, peger det på øget koncentration. De to tendenser kan godt pege i forskellig retning. Det kan tænkes at de små som gruppe vejer mindre (har mistet markedsandele), men at de hver for sig er vokset hurtigere end de store, således at forskellen mellem små og store er reduceret. I dette tilfælde kan vi ikke sige noget generelt om koncentrationstendensen. Det kan vi kun, såfremt de to tendenser peger i samme retning, enten mod højere eller lavere koncentration. Også denne indikator har sine svagheder, fordi den ikke tager højde for eventuelle forskydninger indenfor de to grupper, fx kan det tænkes at indikatoren peger på mindre koncentration, men at denne tendens neutraliseres af fusioner i toppen. Indikatoren sammenligner branchestrukturen i to år, intet andet. Den siger selvfølgelig intet om årsagen til udviklingen, og den fortæller heller ikke noget om de individuelle firmaers skæbne, fx kan det tænkes at en mindre markedsandel for gruppen af små skyldes at nogle af disse er vokset betydeligt og dermed er avanceret til at blive 'store'. Statistikbankens tabel GF5 benyttes. 10 Desværre giver denne tabel kun oplysninger om 8 større grupper af brancher, fx er 'industri' ikke underopdelt; til gengæld er tabellen omfattende, idet også ikke-momspligtige firmaer er med, og præcis, fordi kun reelt aktive firmaer er med. Disse mål og indikatorer må til tider suppleres med konkrete analyser af de større virksomheders aktiviteter, især fusioner og overtagelser. Dette er især muligt og nødvendigt indenfor brancher, der helt er domineret af nogle få virksomheder, fx detailhandel og finans. Her reduceres koncentrationsanalysen til virksomhedshistorie. Almene koncentrationstendenser Alle véd at nogle brancher er blevet betydeligt mere koncentrerede gennem de sidste år. Det gælder landbruget, hvor de mange små eller mellemstore brug hastigt erstattes af store agroindustrielle foretagender; medieverdenen, hvor aviser er blevet nedlagt eller opslugt på stribe; detailhandelen, hvor de mange små selvstændige købmænd er blevet erstattet af megavirksomheder som Netto eller Fakta; og banksektoren, der efter en række fusioner nu helt domineres af Danske Bank, med Nordea som en 'distant second'. Men hvad er det generelle billede? Overvejelsen ovenfor har forberedt os på, at dette kan være mere kompliceret, hvor man kan forestille sig forskellige tendenser, alt efter om den udenlandske konkurrence medtages, og alt efter om vi ser på en branche eller underbranche (fx den finansielle sektor versus realkredit)

79 Magtudredningens overordnede vurdering var denne: "På en række områder er der sket en voldsom koncentration af erhvervsvirksomheder gennem de seneste årtier. De mange små fødevareforarbejdende virksomheder indenfor mejeriog slagterisektoren, som fandtes for ikke mange år siden, er i dag fusioneret til Arla Foods og Danish Crown, der selv i international sammenhæng er pænt store virksomheder. På detailhandelsområdet har FDB slået sig sammen med de norske og svenske søsterorganisationer til Coop Norden. Med Dansk Supermarked har Danmark fået en privatejet storkoncern inden for detailhandelen. Og ser vi på Danmarks største virksomhed - A. P. Møller Mærsk - har den i dag en omsætning, inklusive udenlandsomsætning, der svarer til 10% af det danske BNP. Med samme beregningsmetode har de ti største danske virksomheder en omsætning svarende til en tredjedel af BNP" (Togeby, 2003: 206f). 11 Dette svarer til konklusionen i den norske magtudredning, hvor det hed at fusioner har betydet at flere og flere brancher præges af oligopoli, med 3-4 dominerende foretagender eller kæder (Østerud, 2003: 199 og 208f; Norsk Magtudredning, kortversion). 12 På linie hermed hedder det i et skrift fra Magtudredningen, i øvrigt forfattet af to økonomer fra Det Økonomiske Råd: "Gennem de seneste 3 årtier har der været en tendens til, at de største virksomheder har fået en endnu større markedsandel. Det er også tilfældet, når der korrigeres for import, som altså kun delvis kompenserer for øget koncentration blandt danske virksomheder. Udviklingen er en naturlig følge af en betydelig stigning i antallet af fusioner og virksomhedsovertagelser" (Rasmussen, 2002: 63). I en nylig erhvervsbeskrivelse hævdes også en overvejende tendens til øget koncentration, især forklaret ved at stordriftsfordelene slår igennem, når en branche bliver ældre og produktionsmetoderne målrettes (i bilens barndom var der en mængde bilfabrikker, i dag kun få); og stordriftsfordele tillader kun få, store virksomheder. Landbrug og fiskeri nævnes som klare eksempler, og der fortsættes: "Helt så voldsom har udviklingen ikke været i andre erhverv, men koncentrationen stiger tydeligt i de allerfleste fremstillingserhverv (slagterier, vindmøller), i byggebranchen (entreprenørvirksomheder) og i handelserhvervene (ikke mindst engroshandel). Til gengæld findes der mange brancher inden for detailhandel og service, hvor koncentrationen ikke stiger. Det er typisk for de helt nye brancher som fx internethandel og konsulentydelser" (Vejrup-Hansen, 2006: 182; tilsvarende hævdes i Abildgren, 2000: 33, øget koncentration i industrien ). Lad os videre betragte beregningerne fra Konkurrencestyrelsen (KS). Det generelle billede er her mindre alarmerende (hvis øget magtkoncentration er grund til alarm)

80 En meget detaljeret Baggrundsrapport fra 1999 redegør for udviklingen fra 1975 til Her oplyses af CR4 for hele økonomien er steget 4,5 procentpoint i perioden, men stigningen skete under lavkonjunkturen 1975 til 81, da mange mindre virksomheder bukkede under; derefter har der ingen ændring har været. Industrien (hos KS kaldet 'fremstilling') - der er langt mere koncentreret end service - er dog blevet mere koncentreret gennem hele perioden. HI er generelt vokset fra 764 i 1975 til 967 i 1992; HI for fremstilling, og korrigeret for import, er vokset fra 1500 før 1992 til 1800 efter Fra 1992 til 1996 er der dog et ganske svagt fald i HI. Samme billede fremgår af denne tabel (stadig fra den nævnte rapport): Andel af omsætningen Brancher med koncentrationsgrad over 75% 9,0% 15,5% over 50% 24,3% 29,4% Koncentrationsgraden måles her ved CR4, fx stod brancher, hvor de fire største havde mere end 75% af omsætningen, for 9% af den samlede omsætning i Det ses at de meget koncentrerede brancher er kommet til at veje betydeligt tungere i den danske økonomi i perioden I en senere Redegørelse, fra 2002, konkluderes i Kapitel 2 at koncentrationen - målt ved CR4 - i perioden er steget med 3 procentpoint for industrien, faldet 1 procentpoint indenfor service og faldet 3 procentpoint indenfor bygge og anlæg. Disse ændringer siges at ligge indenfor måleusikkerheden, så konklusionen er at der i disse 10 år ikke er sket nogen ændring (især når man tager højde for at service er en stor sektor, industri mindre og bygge og anlæg mindst). Korrigeres der for effekten af import finder vi ikke overraskende en svagere koncentrationstendens, 14 faktisk er der nu også et fald indenfor industri, nemlig på 0,5 procentpoint; men stadig vurderes ændringen til at være indenfor måleusikkerheden. I Redegørelsen fra 2006 hedder det imidlertid uden forbehold at den importkorrigerede CR4 "har vist faldende tendens over de sidste 10 år", dvs. fra 1994 til Hovedindtrykket i det billede KS tegner af koncentrationstendenserne er, at koncentrationen blev øget frem til 1981, hvorefter der ikke er sket meget. Dette billede er meget forskelligt fra, hvad vi kan læse hos de ovennævnte forfattere, og fra hvad der fremgår af undersøgelserne nedenfor. Derfor er der grund til at se lidt nærmere på styrelsens metodologi. 15 Forskellige forklaringer er mulige: 1) KS analyserer konkurrencen og koncentrationen med udgangspunkt i situationen indenfor mange hundrede underbrancher. De relevante markeder forstås dermed som ret små. Det kan nu tænkes at koncentrationen aftager på disse, men øges på lidt bredere bestemte markeder. Som nævnt kan der faktisk argumenteres for, at dette er den generelle tendens, når der liberaliseres (jf. eksemplet med realkredit versus den finansielle sektor). Dette kunne bidrage til at forklare at Konkurrencestyrelsen finder svagere koncentrationstendenser end andre

81 2) Indtil 1999 opererer man dog delvis med lidt større markeder. Dette skyldes ikke at det findes relevant, men er påtvunget af såkaldte 'diskretionshensyn': "For alle de anvendte statistikker gælder det, at Danmarks Statistiks diskretionshensyn er en væsentlig begrænsning. Diskretionshensynet betyder, at oplysninger om brancher med en enkelt eller få virksomheder ikke kan offentliggøres. Da det netop er disse brancher, der er de mest interessante ud fra en konkurrencesynsvinkel, ville det være ønskeligt, hvis diskretionshensynet kunne lempes fx gennem et tættere samarbejde med Danmarks Statistik" (Baggrundsrapport 1). 16 KS omgår så denne vanskelighed ved at sammenlægge brancher, så en bestemt branches næstenmonopolist bliver usynlig. Diskretionshensynet betyder også at man for de mest koncentrerede brancher ikke kender den samlede omsætning. Denne er imidlertid grundlaget for vægtningen af de forskellige branchers koncentrationstal. I Redegørelsen fra 2003 drager man så den konsekvens af diskretionsvanskeligheden, at man på nogle områder opgiver den hidtidige praksis med at vægte brancherne, således at de berørte koncentrationstal nu er uvægtede gennemsnit af koncentrationen i underbrancherne. Men når den store og den lille underbranche tæller lige meget, bliver resultatet uinteressant som et udsagn om dansk økonomi, fx kan det tænkes at en stor mængde af små service-underbrancher uden koncentrationstendenser overmander færre, men større underbrancher med udtalte koncentrationstendenser. 17 3) Kun fuldt momspligtige brancher er medtaget. Derfor er dagspressen, autobranchen, den meste transport, rejsebranchen, post, ejendomsmæglere og hele den finansielle sektor ikke med. Den kraftige koncentration indenfor i hvert fald det sidste område afspejles derfor ikke i KS's almene tal. Lad os nu anvende den anden indikator på udviklingen mellem 1999 og 2004; valget af årstal beror på at der ofte ikke er tal før Tabellen nedenfor angiver første kolonne antal firmaer, anden og tredje kolonne virksomhedstypens 'markedsandel' i de to år, fjerde og femte kolonne gennemsnitsomsætningen for virksomheder af den pågældende type i de to år, og sjette kolonne den procentuelle stigning i denne gennemsnitsomsætning. Som det ses deler virksomhedstyperne sig klart i små (enkeltmandsfirmaer, fonde og foreninger, interessentselskaber og anpartsselskaber) og store (aktieselskaber og andelsforeninger). Udviklingen for disse to storgrupper er anført i de to nederste rækker

82 1999: Antal firmaer 1999: Andel af omsætn. 2004: Andel af omsætn. 1999: Gnsn. omsætn. 2004: Gnsn. omsætn. Stigning i gnsn. omsætn. Enkeltmands-firmaer ,6% 10,4% 1,51 mio kr 1,59 mio kr 5,5 % Fonde og foreninger ,1% 1,1% 1,64 mio kr 2,14 mio kr 30,8% Interessent-skab ,4% 3,3% 4,53 mio kr 4,41 mio kr - 2,8% Anparts-selskaber ,1% 10,9% 5,08 mio kr 5,43 mio kr 6,9% Aktie-selskaber ,3% 66,9% 50,7 mio kr 58,5 mio kr 15,3% Andels-foreninger ,4% 5,1% 51,3 mio kr 58,3 mio kr 13,6% Små virksomheder ,3% 25,6% - - 6,6% Store virksomheder ,7% 72,0% ,2% Kilde: Beregnet ud fra tabel GF5. Noter: 1) Markedsandelen adderer ikke helt op til 100%, fordi der er en kategori, der hedder 'Anden ejer'. Beløbene er i løbende priser, så den reelle stigning i gennemsnitlig omsætning er mindre, men da dette gælder alle virksomhedstyper, er det ligegyldigt i vor sammenhæng. 2) Stigningen i gennemsnitsomsætningen for gruppen af små virksomheder er beregnet ved at vægte stigningen for de fire typer med antal firmaer i denne undergruppe. Tilsvarende med gruppen af store virksomheder. Enkeltmandsfirmaer er stadig den almindeligste virksomhedstype, om end deres antal faldt til i 2004, men da de er så små er deres andel af omsætningen lille. Langt det meste af omsætningen varetages af de helt store virksomheder, faktisk stod de 1 ½% største virksomheder i slutningen af 90erne for godt 65% af omsætningen ifølge en beregning fra Erhvervsministeriet (1999: 31f). Det bemærkelsesværdige er imidlertid udviklingen. Det ses at de små firmaer betyder mindre og mindre på markedet, fra 27,3% til 25,6% på blot 5 år. Over en længere tidsperiode er udviklingen mere dramatisk. I en rapport fra efteråret 1999 anfører Det Økonomiske Råd ( dors.dk) nogle tal fra 1970: Dengang have enkeltmandsfirmaer 35% af den samlede omsætning (som det fremgår var andelen i ,4%), aktie- og anpartsselskaber 43% (desværre er disse to typer ikke delt op) og andelsforeninger 12,5% (men disse var dengang blandt de små virksomheder, med mange selvstændige mejerier etc.). Faldet i enkeltmandsfirmaer harmonerer med at andelen af selvstændige er faldet fra 12% i 1980 til 7% i 2003 (og andelen af lønmodtagere dermed vokset fra 88% til 93%, jf. Johansen, 2004: 23). Magten synes at blive koncentreret hos især aktie- og anpartsselskaber, altså de store virksomheder. Hvad kan vi konkludere om udviklingen i koncentrationen ud fra tabellen? Lad os betragte de to store kategorier, små og store virksomheder. Det ses altså at de små som gruppe har mistet 'markedsandele'; 18 dette handler om gruppens størrelse i forhold til gruppen af store virksomheder. Det ses også at de enkelte virksomheder indenfor denne gruppe af små er vokset langt mindre end de store virksomheder (6,6% overfor 15,2%). De små vejer mindre i økonomien, og hver for sig har de små virksomheder ikke kunnet følge med de store i vækst. De to udviklinger peger således i samme retning: Mod øget koncentration. 19 Denne indikator må tillægges stor vægt, fordi reelt aktive firmaer i alle brancher, også de ikke-momspligtige, er inkluderet i statistikken; som nævnt bygger KS's tal, der indikerer uændret koncentrationsniveau, alene på momsregistrerede virksomheder. Tallene er ikke importkorrigerede

83 Denne tendens synes at bekræftes, når vi ser på et længere tidsperspektiv, og når vi ser på den absolutte top indenfor det danske erhvervsliv. Det viser sig at mens de ti største virksomheder i dengang med ØK i spidsen - havde en omsætning, der svarede til 20% af landets BNP, var denne andel i 2002 vokset til 40% (og deres medarbejdertal vokset fra til ). "Hovedårsagen til at Danmark har fået en helt ny klasse af store, globale virksomheder er strukturforandringer i form af fusionsbølger" (Iversen, 2005: 108f). Dansk erhvervsliv som sådan, dvs. virksomheder med hjemsted i Danmark, er således blevet betydeligt centraliseret; magten er koncentreret. En betydelig del af denne aktivitet foregår imidlertid globalt og er derfor uden direkte relevans for markedsmagten i Danmark. Desværre har jeg ikke direkte tal for den indenlandske del, men det skulle være mærkeligt om den nævnte vækst på 20 procentpoint alene er faldet i udlandet (jf. A. P. Møllers engagementer i fx dansk detailhandel). Alt i alt kan det konkluderes rimeligt sikkert, at der er sket en forskydning af den økonomiske magt på det danske marked fra de små til de store. Hvordan den øgede koncentration har manifesteret sig på de enkelte markeder (landbrug, handel osv.) kan vi ikke vide ud fra tabellen, men generelt må der være en tendens til øget koncentration på disse, selv om der selvfølgelig godt kan være uændret eller mindre koncentration på nogle markeder (brancher). Vi ser nu på den enkelte sektorer og brancher.. Tertiære sektor Vi kommer nu til sektoren for service (tjenesteydelser). Privat service bidrager nu med 58,3% til den private BVT, så koncentrationstendenserne indenfor dette område er helt afgørende for det generelle billede af den danske økonomi. Sektoren kan bedst defineres negativt, som 'det man ikke kan tabe over foden'. Deri ligger også at den er meget heterogen. Bortset fra KS, der som anført snarest finder svagere koncentration indenfor sektoren, er der desværre ingen generelle tal for koncentrationstendensen indenfor service; CR3- og CR10 angivelserne i Årbogen fra Danmarks Statistik dækker kun industri. Derfor må vi tage tilflugt til andre kilder. Generelt Vi starter med at danne os et overordnet billede af service-sektoren. Statistikbankens Tabel GF5 inddeler - udtømmende - den private service-sektor i tre meget brede kategorier: 1) Handel, hotel og restauration, 2) Transport, post og tele, og 3) Finansiering (banker, forsikring, realkredit) og forretningsservice. De tre kategorier er så grove at de næppe svarer til noget marked, så vi kan ikke slutte noget om konkurrencevilkårene. Men vi kan sige meget - viser det sig - om udviklingen af økonomisk markedsmagt i Danmark. Den anden indikator giver disse resultater:

84 TENDENS HANDEL, HOTEL OG RESTAURATION De smås markedsandel 26,9% 24,8% -2,1% De stores markedsandel 71,1% 73,3% 2,2% Gnsn. omsætning for lille firma 4,47 mio kr 4,83 mio kr 8,1% Gnsn. omsætning for stort firma 72,87 mio kr 80,79 mio kr 10,9% TRANSPORT, POST OG TELE De smås markedsandel 17,8% 14,0% -3,8% De stores markedsandel 71,5% 82,1% 10,6% Gnsn. omsætning for lille firma 2,71 mio kr 3,37 mio kr 24,4% Gnsn. omsætning for stort firma 116,09 mio kr 170,68 mio kr 47,0% FINANSIERING OG FORRETNINGS-SERVICE De smås markedsandel 43,7% 38,8% -4,9% De stores markedsandel 53,9% 59,8% 5,9% Gnsn. omsætning for lille firma 1,79 mio kr 1,72 mio kr 3,6% Gnsn. omsætning for stort firma 14,37 mio kr 16,42 mio kr 14,3% Kilde: Statistikbanken, Tabel GF5. Markedsandelen adderer ikke helt op til 100% grundet kategorien 'Anden ejer'. Tabellen viser: - indenfor Handel, Hotel og Restauration (17% af privat BVT) har de små mistet markedsandele til de store, og samtidig er de små virksomheder vokset mindre end de store. Det tyder på en forøgelse i markedskoncentration. - indenfor Transport, Post og Tele (11% af privat BVT) har de små mistet betydelige markedsandele til de store, og samtidig er de små virksomheder kun vokset halvt så hurtigt som de store. 23 Det tyder på en betydelig forøgelse i markedskoncentrationen. - indenfor Finansiering og Forretningsservice (31% af privat BVT) har de små mistet betydelige markedsandele til de store, og samtidig har væksten for den gennemsnitlige lille virksomhed kun været en fjerdedel af vækstraten for den store virksomhed. Det tyder på en betydelig forøgelse af markedskoncentrationen. Sammenfattende synes også servicesektoren at være præget af øget koncentration, i hvert fald i de senere år. Dette harmonerer ikke med KS's vurderinger. Lad os dernæst disaggregere til de enkelte brancher, således at vi nærmer os egentlige markeder. Her må vi søge oplysninger fra andre kilder

85 Handel Detail- og engroshandel bidrager med hhv. 5% og 8% til privat BVT. Vi ser først på detailhandelen, hvor der har været en meget kraftig koncentrationstendens, i takt med at de mange små specialforretningers markedsandel er overtaget af super- og hypermarkeder, hvis "markedsandel er vokset kraftigt, idet de nu står for over 80% af den samlede danske dagligvarehandel"; de to største kæders markedsandel er vokset støt siden 1991 (Hansen, 2005: 185ff). Generelt er antallet af butikker reduceret med 70% siden begyndelsen af 70erne (Andersen, 2002: 444). Markedet er præget af 'kæder'. Dels de såkaldte 'frivillige kæder', hvor fx et antal selvstændige skoforretninger samarbejder om indkøb og meget andet, dels 'kapitalkæder', dvs. koncerner der ejer et antal butikker. Endelig er der en rest af selvstændige udenfor kæder. I Redegørelsen fra 2005 undersøgte KS branchen. Hovedresultaterne er disse: 1) Indenfor dagligvarer domineres markedet af to kapitalkæder: Coop (tidligere FDB), der i slutningen af 90erne havde 38%, og Dansk Supermarked, der stod for 22%; disse 60% var i 2003 vokset til 65%. 25 Den tredje betydende aktør er Super Gros A/S, der har godt 15% af markedet; dette er en frivillig kæde, der fungerer som indkøbsforening; den blev dannet i 1999 gennem en storfusion af to kæder samt engrosfirmaet Dagrofa. De resterende del af markedet varetages af andre frivillige kæder, bortset fra 2%, der er helt selvstændige (så denne kategori er næsten udslettet). Andersen o.a. konkluderer (2002: 447), at da kun 3 agenter kontrollerer over ¾ af markedet er dette kendetegnet ved en 'ganske betydelig dominans (koncentration)'. Hertil kan føjes at de to størstes markedsandel har været stigende. 2) Indenfor resten af detailhandelen har der været meget lidt bevægelse. Kapitalkæderne har omkring 25%, de frivillige kæder godt 35% og de helt selvstændige 40%. 3) Hvordan branchens struktur betragtes afhænger helt af hvordan de frivillige kæder vurderes. Formelt - juridisk - er en sådan kæde blot et samarbejde mellem mange selvstændige virksomheder, så hvis der lægges vægt herpå er koncentrationen udenfor dagligvareområdet begrænset og generelt ret stabil. På den anden side er samarbejdet (strategisk alliance, hedder det også) ret så omfattende, nemlig "om bl.a. fælles indkøb, markedsføring, administration eller uddannelse," og endog om maximalpriser i forbindelse med kampagner. Ledelsen af kæderne ønskede større myndighed i forhold til de enkelte medlemmer, og dette blev tilstået i 2005 efter anbefaling fra KS. En kædes medlemmer skal stadig generelt konkurrere om priserne, dvs. de må ikke udgøre en trust med aftalte priser. Men prisen er kun én af konkurrenceparametrene og fx betyder fælles indkøb - således at en kæde bedre kan optræde som en enhed overfor de umiddelbare konkurrenter - fælles varesortiment og dermed at produktkvaliteten tenderer mod at udgå af konkurrencen. Fælles indkøb betyder videre at kæderne har stor markedsmagt overfor grossister og andre leverandører ('monopsoni'); før detailhandlerne organiserede sig, var det grossisterne, der havde fat i den lange ende. Alt i alt indebærer etablering af frivillige kæder en kraftig koncentration af den økonomiske magt, men den må de ikke misbruge til at skade konkurrencen, som det fromt hedder fra KS. Vi aner den samme udvikling som indenfor andelsbevægelsen, fra myriaden af selvstændige mejerier til Arla

86 Styrelsens begrundelse for at 'liberalisere' i 2005 var især at dette var nødvendigt, hvis de frivillige kæder skulle kunne konkurrere med kapitalkæderne. Det er formentlig rigtigt: For at skærpe konkurrencen må den svækkes. 4) Hele sektoren, altså inkl. dagligvarer, har været præget af mange fusioner og ophør. Antallet af frivillige kæder er faldet fra ca. 130 i 1997 til ca. 100 i 2003, mens kapitalkæderne er blevet reduceret fra ca. 220 til 180. Så ud fra den målestok er der sket en klar koncentration. 26 Men de helt selvstændige - der naturligvis er små - har fastholdt deres andel af omsætningen udenfor dagligvare-området. Dernæst ganske kort om engroshandel. De tre største virksomheder er korn- og foderstofvirksomhederne DLG og KFK samt Dagrofa, der som nævnt fusionerede med to frivillige indkøbskæder i 1999 (Andersen 2002: 440). Koncentrationen er således øget blandt de helt store. Endelig skal det fremhæves at det europæiske marked er præget af strategiske alliancer, der samarbejder om især fælles indkøb; de 10 største alliancer dækker 53% af omsætningen i Europa, så der er 'tale om en ganske stor europæisk koncentration skabt via de globale alliancer mellem detailkæderne' (Hansen, 2005: 196). Dansk Supermarked, COOP og SuperGros indgår i hver sin alliance. Betragtes hele den danske detailhandel (ikke blot dagligvarer) øgedes CR5 i 1999 fra 56,4% til 76,6%, såfremt partnere i en alliance ses som én virksomhed

87 Gennemgangen af ALLE BRANCHER har således givet dette resultat: Bidrag til privat BVT i 2006 Periode for koncentrationsmål Kilde Tendens for koncentration Landbrug og fiskeri 2% Siden 1987 SÅ Stærkt øget koncentration i samlede landbrug Råstofudvinding 4,5% Statskoncessioneret monopol Industri 18,5% SÅ CR3 øget 2,1 procentpoint. CR10 øget med 2,6 procentpoint Anden indikator SB: Øget koncentration GF5 Energi og vand 2,5% DØR Stærkt øget koncentration indenfor el Bygge og anlæg 8% Siden 1996 KS Ingen ændring Første indikator (SB: Lavere koncentration GF5) Anden indikator (SB: GF5) Øget koncentration Detailhandel 5% KS 2005 Stærkt øget koncentration grundet fusioner og færre kæder Engroshandel 8% Andersen Øget koncentration grundet fusion i 1999 Autohandel etc. 2% - Hotel og restauration 2% - Samlet 17,4% Anden indikator (SB:GF5) Øget koncentration Transport 9% Første indikator Stærkt øget koncentration (SB:GF5) Post og tele 2% ITT Øget koncentra-tion i de seneste år Samlet 11% Anden indikator (SB:GF5) Stærkt øget koncentration Finansiering og forsikring Udlejning og ejendoms-formidling 7,5% Siden ca Kilde: KS, 2002; FT 2000 og 2006 Banker Realkredit Skadesforsikring Stærkt øget koncentration grundet fusioner i 1990 og 2000 Lidt lavere koncentration Øget koncentration 13% Første indikator (SB: Lavere koncentration GF5) Forretnings-service 11% Samlet 31% Anden indikator (SB:GF5) Stærkt øget koncentration

88 Sammenfatning Magten over markedet er blevet betydeligt koncentreret i de senere år. Dette gælder det generelle niveau, altså når vi betragter den danske økonomi samlet. Det gælder også langt de fleste brancher: Den økonomiske magt er blevet klart mere koncentreret indenfor landbrug og industri, mens tendensen indenfor bygge og anlæg er uklar. Indenfor service ser vi en klart øget koncentration indenfor detailhandel, engroshandel, transport, banker og skadesforsikring, men lavere koncentration indenfor realkredit samt udlejning og ejendomsformidling; samlet er 'Finansiering og forretningsservice' blevet betydeligt mere koncentreret. NOTER 1 Jv. Lundkvist, 2004: Kapitel 11 og Jv. Christiansen, 2001, Togeby, 2003 (Kap. 5, men i Kap. 11 er der en anekdotisk interesse for magtens sammenhæng med kapitalisme) og Schøtt, Thomsen, 2002, veksler mellem beskrivelser af ejerforholdene i den danske kapitalisme og en diskussion af forholdet mellem ejere, direktører og bestyrelse. 3 Jv. Lundkvist, 2004: Kap Dette er bl.a. blevet påpeget af en ellers tro neoklassiker som Marc Blaug (1985: 457). 5 EU's forbudsprincip blev i 1997 indført i den danske konkurrencelovgivning, i stedet for vort traditionelle kontrolprincip, uden at denne formelle skærpelse har haft nogen synlig effekt på behandlingen af ansøgninger om fusioner og overtagelser. 6 "I fødevareindustrien er der generel enighed om, at detailhandelens stigende markedsmagt betyder, at detailhandelen mere og mere kan diktere betingelserne, herunder presse priser, kræve støtte til markedsføring m.m. Resultatet bliver mindre vækst og indtjening i fødevareindustrien." (Hansen, 2005: 184). 7 Jv. Lundkvist, 2004, Bind 2, Kapitel Det Økonomiske Råd mener omvendt at koncentration er en dårlig indikator for konkurrence, især med henvisning til at nogle få store virksomheder kan konkurrere intenst (DØR, 2005: 135). 9 Et interessentskab er en virksomhed, der ejes af flere personer; der er ubegrænset ansvar. Anpartsselskaber er mindre aktieselskaber; for begge selskabstyper er der begrænset ansvar

89 10 For det tredje kunne man se på udviklingen i forholdet mellem små og store virksomheder, adskilt efter antal ansatte. Denne indikator er den samme som ovenfor, blot med den forskel at 'små virksomheder' defineres ved at have færre end 20 ansatte, mens de store har 20 eller flere ansatte. Denne indikator er imidlertid upålidelig: Det træffer sig således at det vides fra anden kilde, at koncentrationen indenfor fødevareindustrien er steget betydeligt ; HI er steget fra ca til ca , og CR1 fra knap 50% til godt 70% (mens CR4 er uforandret), jf. Hansen, 1995: 75; tallene angiver det vejede gennemsnit for underbrancherne. Statistikbankens REGN2 viser imidlertid snarere den modsatte tendens: Indenfor føde-drikke- og tobaksvareindustrien har de små næsten samme markedsandel, samtidig med at deres gennemsnitlige omsætning er vokset 53% overfor en vækst hos de store på kun 36% (her er drikkevarer og tobak ganske vist med, men disse underbrancher udgør kun 15% af totalen og kan næppe rykke noget). Til gengæld peger den første af de nævnte indikatorer i den rigtige retning, idet antal firmaer er faldet med hele 26% om end det må erkendes at branchen er kommet til at veje mindre). Normalt slutter vi fra indikator til koncentration, men her kan vi altså slutte den modsatte vej. - Desværre kan vi ikke checke den anden indikator på denne måde, fordi statistikken (tabel GF5) ikke underopdeler kategorien 'industri'. 11 Da BNP er den samlede værditilvækst i løbet af et år, burde der ikke sammenlignes med A. P. Møllers og virksomhedernes omsætning, men med den betydeligt mindre værditilvækst. 12 Den mere detaljerede analyse i Engelstad, 2003: 85ff og 285, er interessant. Skønt den overordnede koncentrationstendens bekræftes, siges det 1) at der heroverfor står en 'fisionstendens', hvilket betyder at de store koncentrerer sig om deres kerneaktiviteter og bortsælger eller outsourcer det øvrige, og 2) at konkurrencemyndighederne faktisk er effektive i Norge, så selv om de store bliver større får de ikke lov til at vokse ind i himmelen. Førstnævnte tendens til 'downsizing' eller slankning er især slået igennem i USA, hvor de store multinationale selskaber har reduceret deres arbejdsstyrke voldsomt (Lundkvist, 2004, Bind 2: 361ff). Outsourcingen sker til formelt selvstændige, men helt afhængige småvirksomheder, så processen mindsker ikke de stores markedsmagt. Det hedder ofte at der godt kan være skarp konkurrence, trods høj koncentration, men det omvendte kan altså også være tilfældet: beskeden koncentration, når man måler ud fra antal formelt selvstændige virksomheder, men alligevel stor markedsmagt til nogle få store, fordi de kontrollerer de små. 13 Jv Det er stort set kun industrien, der påvirkes af udenlandsk konkurrence og derfor får reduceret sit koncentrationsmål ved importkorrektion. I øvrigt er der - som beskrevet af KS i det store problem ved denne korrektion, at det ofte er eksisterende danske virksomheder, der står for importen, således at denne ikke markerer introduktionen af en ny aktør på markedet. Den aktuelle statistik tillader ikke at tage højde herfor, til stor beklagelse for KS. 15 De centrale tekster er her ovennævnte Baggrundsrapport 1 fra 1999, samt Redegørelserne fra 1999 og

90 16 Iflg. Vejrup-Hansen, 2006: 186f, betragter virksomhederne "[næsten altid] information om markedsandele som strategisk vigtige oplysninger. Det betyder, at hvis der ikke findes offentlige kilder, så er man afhængige af branchemedlemmernes villighed til at oplyse dem; og den er typisk ikke stor." 17 På forespørgsel har KS dog oplyst, at man ikke mener at de problemer, diskretionshensynet medfører, er store. 18 Det er lidt af en tilsnigelse at tale om 'marked' i denne forbindelse. Den danske økonomi er ikke ét, men mange markeder (kun udenlandske eksportører skelner mellem det 'danske marked' overfor fx det svenske). Men tallene kan godt bruges til at give en generel indikation af udviklingen i økonomisk magt på markedsplan. 19 Hvis de små var vokset hastigere end de store, kunne vi ikke have konkluderet noget ud fra deres mindre markedsandel. - Da indikatoren kun i begrænset omfang tager højde for eventuelle forskydninger indenfor de to storgrupper, har vi dog ikke fået et præcist koncentrationsmål. Man kan gætte på at fusioner blandt de store har øget koncentrationen indenfor dette segment. Det ses videre at der er forskydninger blandt de 4 typer af små virksomheder. Fonde og foreninger er blevet meget større, men det betyder ikke meget, fordi de kun vejer godt 1%. Interessentskaber er gået tilbage, dels i vægt, dels i størrelse; her kan man gætte på at nogle af de større er avanceret til anpartsselskaber. Grundet sådanne 'avancementer' kan tilbagegang for små 1999-firmaer dække over at mange af disse har haft succes. Dette er imidlertid irrelevant i vor sammenhæng, som jo ikke handler om virksomhedshistorie, men om økonomiens struktur i de to år. Generelt ser vi her ikke på årsagerne til ændringerne (firmaer flytter til en anden kategori, fordi de bliver større eller mindre; firmaer fusionerer eller opsluges; eller firmaer forlader markedet): Vi er her kun interesseret i hvad der er sket. 23 Forskellen mellem de smås tab og de stores gevinst beror på at 'Anden ejer' er skrumpet ind fra 10,7% til 4% af markedet. 24 På dette aggregeringsniveau tillader statistikken kun anvendelse af den første indikator. 25 Coop blev dannet i 2002 gennem en nordisk fusion af brugsforeninger (fra Danmark FDB); her i landet ejer den Superbrugsen, Irma, OBS, Fakta, Dagli' Brugserne og Kvickly. Dansk Supermarked ejes af A.P.Møller og Salling og omfatter Bilka, A-Z, Føtex og Netto. 26 Ud fra Statistikbankens Tabel REGN3 kan det beregnes at omsætningen for de store aktie- og anpartsselskaber er vokset 37% fra 1997 til 2003, mens den er faldet med 9% for enkeltmandsfirmaer og interessentselskaber. Det tyder på at de store er blevet større på bekostning af de små, men eksistensen af de frivillige kæder indenfor denne sektor gør det vanskeligt at tolke dette resultat (hvor stor en andel af de frivillige kæders medlemmer er aktie- og anpartsselskaber?) publikationer, Strategisk eftersyn af teleregulering Se KS, 2002, Redegørelse, kapitel 3, samt Finanstilsynet: Markedsudviklingen i 2000 for pengeinstitutter, og Finanstilsynet: Markedsudviklingen i 2006 for pengeinstitutter. 29 Nordisk Ministerråd, 1993:

91 Bilag 2 Her kan du få et overblik over dansk dagligvarehandel. Artiklen er en forkortet udgave af artikler i opslagsværket "Hvem er hvem - dansk dagligvarehandel 2009": Coop Danmark: Markedsleder med en markedsandel på 36,6 procent og en årlig kolonialomsætning på omkring 38 milliarder kroner. Brugsforenings-organisationen FDB har siden 1. januar 2008 ejet Coop Danmark alene efter opløsningen af Coop Norden. Coop Danmark ejer Irma-, Fakta-, og Kvickly xtra-kæderne, hovedparten af butikkerne i Kvickly samt butikker i SuperBrugsen, Dagli Brugsen og LokalBrugsen. De resterende butikker er ejet af selvstændige brugsforeninger. Dansk Supermarked Gruppen: Markedets nummer to med en markedsandel på 31,3 procent og en samlet omsætning i Danmark og udlandet på omkring 57 milliarder kroner. Virksomhedens stifter, den afdøde århusianske købmand Herman Salling, åbnede det første Føtex-varehus i 1960, og i dag består Dansk Supermarked af de tre dagligvarekæder, Føtex, Netto og Bilka. Netto er Danmarks eneste internationale kæde med butikker i indtil videre fire andre europæiske lande. Herman Sallings arvinger ejer knap en tredjedel af Dansk Supermarked, mens landets suverænt største virksomhed, A.P. Møller, sidder på resten. Købmændene: Markedets tredje store gruppering med en samlet markedsandel på 27,3 procent. Også kaldet den frie sektor. Sektorens største gruppering består af en mosaik af enkeltbutikker ejet af selvstændige købmænd samt butikker ejet af investoren KFI og handelshuset Dagrofa, der samtidig er hovedaktionær i grossisten SuperGros. Butikkerne er overvejende organiseret i frivillige kæder tilknyttet SuperGros, hvor den enkelte butiksejer beslutter, om han eller hun vil deltage i kædesamarbejdet hvad stort set alle gør. Det gælder i kæderne SuperBest, Super Spar, Spar og Kwik Spar. Dagrofa-kæden Kiwi, der ejes i et joint venture med norske NorgesGruppen, er lige som kæderne Løvbjerg og ABC en såkaldt kapitalkæder med én ejer. Til købmands-blokken hører også discountkæden Rema 1000, der har den norske handelsvirksomhed Reitangruppen som ejer. Aldi og Lidl: Sidder til sammen på 4,7 procent af dagligvaremarkedet. To tyskejede såkaldte hard discountkæder med visse fælles træk. Begge er stramt styret fra toppen, har begrænsede sortimenter og lave priser. Aldi har været i Danmark siden 1977, mens Lidl åbnede sine første danske butikker i Massivt comeback til discountpriser AF JESPER VEBER KNUDSEN

92 Efter nogle år, hvor flertallet af danskerne har haft godt med penge mellem hænderne - og flittigt omsat dem i pæne vækstrater i privatforbruget - gik det i 2008 pludselig den modsatte vej. Forbrugsmønsteret ændrede sig markant over ganske kort tid, og faste lave priser på flere og flere basisvarer blev en nødvendighed for stort set alle landets største dagligvarekæder for at forhindre, at for mange af deres kunder lagde flere indkøb i discountbutikkerne. Alligevel kunne de fleste discountkæder melde om en vækst, der skulle måles i tocifrede procenter, og samlet voksede deres markedsandel til rekordhøje 29 procent. Forbrugernes forventninger faldt brat over stort set hele verden, og her i landet blev der i efteråret registreret det laveste forventnings-niveau siden firserne. Den matte tendens gav sig også udslag i et direkte fald i salget af dagligvarer i sommer- og efterårsmånederne men kun målt på mængde. De højere fødevarepriser medvirkede til at løfte den samlede kolonialomsætning i Danmark fra knap 98 milliarder kroner i 2007 til 103 milliarder kroner, som var fordelt på i alt 3157 butikker to mere end i Coop holder kursen Den gamle brugskæde SuperBrugsen med 269 butikker og dens landlige lillebror Dagli Brugsen med 345 butikker tegnede sig ifølge Dansk Butiksregister fra Stockmann-Gruppen for de største fremgange hos det danske dagligvaremarkeds leder, Coop Danmark. Coop har i alt 1173 butikker fordelt på syv kæder med de største butikker i den store udgave af varehuskæden Kvickly - Kvickly Xtra - og derefter følger Kvickly, SuperBrugsen og Dagli Brugsen. Brugskædernes butikker ejes dels af Coop Danmark, dels af selvstændige brugsforeninger, mens Coop alene ejer discountkæden Fakta og højprofil-supermarkedskæden Irma, der begge er i vækst. Efter en række år, hvor den forbrugerejede koncern har været plaget af divergerende opfattelser af, hvordan forretningen skal drives, og en kort periode med fælles nordisk ejerskab i Coop Norden, ser der nu ud til at have været væsentligt mere fodslag i bestræbelserne på at holde og udbygge positionen i markedet. Under den nuværende ledelse har Coop Danmark forbedret resultatet hvert år og samtidig årligt investeret milliardbeløb i bedre butikker i de forskellige kæders fornyede koncepter. Dansk Supermarked ned i tempo Hidtil har Dansk Supermarked Gruppen med i alt 486 butikker i kæderne Føtex, Netto og Bilka været anset for noget nær ustoppelig i sin vækst. År for år har Dansk Supermarked vundet markedsandele og forbedret sit resultat, der indtil videre toppede i 2007 med 1,87 milliarder kroner efter skat. I løbet af 2008 er der imidlertid kommet lidt ridser i lakken. Dansk Supermarkeds majoritetsejer A. P. Møller-Mærsk har både i sit halvårsregnskab og i den kvartalsmeddelelse, der dækkede året frem til og med september, meldt om en svag vækst i Dansk Supermarked. Det skulle især skyldes afmatningen i privatforbruget her i landet. Varehus-kæden Føtex indtager ifølge Dansk Butiksregister fortsat en førsteplads som landet største dagligvarekæde med 13,3 procent af kolonialomsætningen. Værdigheden skal dog i 2008 deles med Coops SuperBrugsen

93 Mens der er kommet et par håndfulde nye Netto-butikker til i løbet af året, har Føtex kun åbnet ganske få butikker. I slutningen af 2008 var Føtex imidlertid i færd med at omprofilere eller nybygge de første syv butikker i den nye højprofil-supermarkedskæde Føtex Food, som efter planerne får premiere i foråret Ommøblering hos købmændene I et par år var SuperGros, der har handelshuset Dagrofa som majoritetsejer, sammen med Edeka Danmark de eneste tilbageværende købmandsgrossister. Ved udgangen af 2008 tegnede kæderne tilknyttet SuperGros sig med en markedsandel på 18,6 procent af kolonialmarkedet for over to tredjedele af sektorens samlede omsætning. Men inden for det seneste år blev først Edeka Danmark overtaget af Rema 1000s norske ejer Reitangruppen. Og i kølvandet på den handel blev butikkerne i de tidligere Edeka-kæder organiseret i detailselskabet Danske Købmænd, der samarbejdede med Edekas afløser som grossist, Reitan Distribution. I november kom der imidlertid en meddelelse om, at Danske Købmænd havde underskrevet en hensigtserklæring om at lade sig købe af konkurrenten SuperGros. Giver Konkurrencestyrelsen grønt lys for købet, er der dermed reelt kun én grossist tilbage for de selvstændige købmænd. Forventningen er, at langt de fleste af de tidligere Edeka-købmænd i løbet af første kvartal af 2009 vil gå ind i de kæder, som er tilknyttet SuperGros, og det vil i praksis betyde et mindre antal i SuperBest og mange flere i Spar Danmarks tre underkæder Super Spar, Spar og Kwik Spar. Norsk discount Dagrofa fik i 2008 søsat en discountkæde efter mange års tilløb, da 50 butikker i den tidligere private regionale kæde Alta over en kort periode blev genfødt som Kiwi minipris. Dagrofa deler nu ejerskabet til Kiwi med sin norske samarbejdspartner NorgesGruppen, og i første omgang har partnerne investeret over 100 millioner kroner i ombygningen af de 50 eksisterende butikker. I løbet af de næste to år er der planer om at etablere yderligere 50 danske Kiwi-butikker. Ligeledes norske Reitangruppen med discountkæden Rema 1000 og datterselskabet Reitan Distribution har tegnet til at blive en fjerde stor spiller efter de tre største i dansk dagligvarehandel, men Reitan Distributions tab af de tidligere Edeka-kæder har slået gruppen lidt tilbage. Rema 1000 er imidlertid den hurtigst voksende kæde i Danmark, og Løvbjerg-kædens 14 butikker bliver hos Reitan. Tysk discount De sidste større aktører på dagligvaremarkedet er de tyskejede internationale hard discountkæder Aldi og Lidl. Mens de især i hjemlandet sidder på ret store markedsandele, tager de i Danmark kun 4,7 procent til sammen som henholdsvis fjerde- og femtestørste discountkæde. Aldi har tabt marked i næsten samme takt, som ærkekonkurrenten Lidl har vundet frem, siden kædens første danske butikker åbnede i Lidl åbner støt og roligt nye butikker, mens Aldi ikke ser ud til at have udbygget sit butiksnet det sidste års tid. Traditionelt trives hard discounterne imidlertid i økonomiske nedgangstider, og det kan betyde bedre betingelser i de nærmeste år. Oplysninger om kædernes omsætning og butiksantal er leveret af Stockmann-Gruppen, Dansk Butiksregister

94 Bilag Myndighederne risikerer at undervurdere dominansen på markedet Eltra har bedt os vurdere om den vestdanske prisdannelse er bestemt på et marked som fungerer eller om Elsam gennem misbrug af dominerende stilling kan påvirke prisdannelsen så de vestdanske priser bliver højere end ellers. Eltra har bl.a. fokus på prisdannelsen i vinteren 2002/03 hvor de vestdanske priser tilsyneladende uden gode forklaringer fulgte de meget høje nordiske priser op. Eltras forventning var at de vestdanske priser havde fulgt de tyske priser som var mere normale (lavere). Prisdannelsen i sommeren 2003 var også sær. Ifølge Eltra fulgte de vestdanske priser mod forventning de høje tyske priser op i stedet for de mere normale (og lavere) nordiske priser. Vi vil i denne rapport fokusere på markedet i vinteren 2002/03, og vi vil fokusere på forbindelsen mellem det vestdanske og det nordiske marked. Det skyldes at Elsam i vinteren 2002/03 tilsyneladende ikke var dominerende hvis man skal følge de metoder konkurrencemyndighederne sædvanligvis bruger på el-markedet. De afgrænser nemlig normalt det vestdanske marked som en del af et større nordisk marked når der er ledig importkapacitet på forbindelserne mellem Norden og Vestdanmark. Og det var der for det meste i vinteren 2002/03. Kun i 16 ud af timer (under 0,5 pct.) i perioden fra november 2002 til marts 2003 var der importflaskehalse på begge forbindelser fra Norden til Vestdanmark.6 Konkurrencemyndighederne risikerer imidlertid at begå en Power Fallacy ved kun at fokusere på importflaskehalse en fejl som kan betyde at myndighederne afgrænser markedet for bredt og derved fejlvurderer Elsams reelle stilling på markedet. På et samlet nordisk marked er Elsam nemlig en lille producent mens Elsam er langt den største producent i Vestdanmark. I sommeren 2003 var der derimod ofte importflaskehalse fra Norden og det vestdanske marked var isoleret fra det nordiske. Konkurrencen kunne kun komme fra Tyskland. Men konkurrencemyndighedernes praksis har hidtil været at afgrænse det vestdanske marked som et andet relevant marked end det tyske uanset at der var ledig importkapacitet fra Tyskland.7 Det vil sige at tyske producenter (ifølge konkurrencemyndighederne) ikke udgjorde reelle konkurrenter til Elsam i Vestdanmark. Derfor var der ikke risiko for at konkurrencemyndighederne afgrænsede markedet for bredt mod syd. Men hvis myndighederne på et tidspunkt vurderer at det vestdanske marked tilhører det samme relevante marked som det tyske, vil de konklusioner som vi drager i denne rapport umiddelbart kunne overføres til en vurdering af forbindelsen mellem det vestdanske og det tyske marked. Ifølge Eltra tyder aktuelle data for aktørernes udnyttelse af handelskapaciteten på forbindelsen mellem Vestdanmark og Tyskland at markederne nu (i modsætning til i 2002 og 2003) er integreret på samme vilkår som Vestdanmark er integreret med Norge og Sverige. 6 I disse timer var den vestdanske pris meget høj; i gennemsnit 492 kr. pr. MWh. Den norske var 371 kr. Det var i en af disse 16 timer at den allerhøjeste pris i perioden blev sat kr. i time den 19. februar Se følgende sager i Bilag 2: VEBA/VIAG, E.on/Sydkraft, Elsam-Energi E2 og Elsam/Nesa

95 En virksomhed skal have en dominerende stilling for at kunne misbruge den. Normalt betragter konkurrencemyndighederne virksomheder med markedsandele på over 40 pct. Som dominerende. Før man kan beregne markedsandele, skal man afgrænse det relevante marked. Kun hvis det relevante marked kan afgrænses til Vestdanmark alene, vil Elsam være dominerende. Denne rapport omhandler denne del af analysen. Selve Elsams adfærd, og om der er tale om misbrug, vil vi analysere i en senere rapport. Vi har disponeret dette kapitel så vi først præsenterer analysen bag The Power Fallacy og relationen til The Cellophane Fallacy. De to fejl er nært beslægtede både den ene og den anden fallacy gør at man risikerer at afgrænse relevante markeder for bredt. Derefter analyserer vi to afgørende forudsætning for at man kan afgrænse markeder som vi gør her. For det første skal timemarkedet være det korrekte udgangspunkt for markedsafgrænsningen. For det andet skal en virksomhed (som konsekvens af timemarkedet) kunne være dominerende i kortere perioder. 2.1 The Power Fallacy Markedsafgrænsninger uden importflaskehalse Det er generelt anerkendt af konkurrencemyndigheder i USA, EU og Norden at importflaskehalse i transmissionsnettet kan opdele ellers sammenhængende markeder i flere adskilte relevante markeder (se Bilag 2). I dette afsnit viser vi at markeder kan være adskilte også uden importflaskehalse. Vi viser at hvis konkurrencemyndighederne anvender SSNIPtesten8 ukritisk i situationer uden importflaskehalse, risikerer de at begå en fejl en Power Fallacy. The Power Fallacy Hvis produktionsomkostningerne på to markeder er meget forskellige, vil det være forkert at afgrænse et fælles relevant marked uanset at områderne har identiske priser. Hvis det ene marked i udgangspunktet er meget koncentreret kan en markedsafgrænsning på baggrund af observerede priser føre til en for bred markedsafgrænsning og en Power Fallacy. I det vestdanske tilfælde er risikoen for at begå en Power Fallacy særligt stor i situationer hvor vandværdien i de norske vandkraftværker er meget høj og hvor der ikke opstår eksportflaskehalse fra Vestdanmark til Norge. I sådanne situationer vil de vestdanske og norske priser være nøjagtigt ens. Hvis der var virksom konkurrence i Vestdanmark, ville man derimod forvente at der opstod flaskehalse og dermed forskellige priser. The Power Fallacy har stærke paralleller til det anerkendte juridiske begreb The Cellophane Fallacy som stammer fra en sag i det amerikanske retssystem i 1950 erne.9 Sagen handlede om virksomheden Du Ponts adfærd på markedet. I sagen skulle domstolen tage stilling til om cellofan udgjorde sit eget relevante marked eller om det var en del af et større relevant marked sammen med andre indpakningsmaterialer. Afgrænsningen af det relevante marked var afgørende for sagens udfald, da Du Pont havde en klar dominerende stilling på det snævre marked (cellofan), men havde lige så klart en ikke-dominerende stilling på det bredere marked (fleksible indpakningsmaterialer). Det er bredt anerkendt at domstolen begik en fejl og afgrænsede markedet for bredt. Sagen er beskrevet yderligere i boks 1. 8 SSNIP står for Small, but Significant Non-transitory Increase in Prices. SSNIP-testen er den test som myndighederne traditionelt anvender når de afgrænser relevante markeder. Testen er beskrevet i Bilag 3 Myndighedernes metode til at afgrænse relevante markeder. 9 United States v. E.I. du Pont de Nemours & Co., 351 U.S. 377, ,

96 Boks 1: The Cellophane Fallacy I 1956 begik the Supreme Court i USA en fejl i forbindelse med markedsafgrænsningen i en konkurrencesag (United States v. E.I. du Pont de Nemours & Co., 351 U.S. 377, , 1956). Retten afgrænsede ved at anvende de rigtige metoder forkert det relevante marked for bredt. Sagen drejede sig om virksomheden du Ponts adfærd på markedet for cellofan. Retten annullerede en afgørelse fra konkurrencemyndigheden som afgrænsede det relevante marked snævert til cellofan alene. Retten valgte i stedet at afgrænse markedet bredere til markedet for flexible wrapping materials. Retten undersøgte krydspriselasticiteten mellem cellofan og de andre materialer og fandt at den var høj. På den baggrund konkluderede retten at cellofan var en del af et bredere relevant marked. Retten argumenterede for at fordi krydspriselasticiteten var høj, så ville en hypotetisk monopolist ikke kunne hæve prisen på cellofan med 5-10 pct. uden at miste så væsentlige markedsandele at prisstigningen ikke ville være rentabel. Denne argumentation var (og er) imidlertid fejlagtig og er i dag kendt under navnet Cellophane Fallacy. Det er enkelt at se hvorfor. Lad os starte med at antage at cellofan ikke har væsentlige konkurrenter og derfor rent faktisk udgør sit eget relevante marked. Lad os endvidere antage at der er flere producenter af cellofan og at prisdannelsen på markedet for cellofan er underlagt virksom konkurrence. Hvis man i denne situation gennemfører en SSNIPtest, vil man finde en lille krydspriselasticitet og derfor korrekt konkludere at cellofan udgør sit eget relevante marked. Nu var markedet for cellofan imidlertid stærkt koncentreret og den dominerende producent, Du Pont, bestemte reelt prisen på cellofan. I den situation var det rationelt for Du Pont at hæve prisen over et kompetitivt udgangspunkt netop fordi kunderne havde begrænsede substitutionsmuligheder de andre materialer kunne kun i ringe grad erstatte cellofan. Dermed steg krydspriselasticiteten langsomt, men sikkert, fordi flere og flere kunder (normalt) vil falde fra når prisen stiger. Faktisk var det rationelt for Du Pont at hæve prisen netop så meget at hvis prisen steg yderligere, så ville den sidste prisstigning ikke være rentabel. Med andre ord ville Du Pont vælge at øge prisen lige til det niveau, hvor SSNIP-testen (fejlagtigt) ville forkaste et snævert relevant marked. SSNIPtesten er derfor følsom overfor koncentrationen på det relevante marked man undersøger jo større koncentrationen på markedet er, jo bredere bliver markedet afgrænset, og jo mindre koncentration vil man kunne opservere. Det er afgørende at SSNIP-testen gennemføres med udgangspunkt i de priser som ville have været gældende hvis konkurrencen havde været virksom. Såvel the cellofan fallacy som the power fallacy skyldes at man i afgrænsningen af det relevante marked tager udgangspunkt i de observerede priser og ikke i de priser som ville have været gældende hvis konkurrencen havde fungeret

97 Det er generelt anerkendt at domstolen begik en fejl fordi markedet for cellofan var meget koncentreret. Du Pont havde i vid udstrækning mulighed for selv at sætte prisen som en monopolist, og satte prisen så yderligere stigninger nødvendigvis ville få mange forbrugere til at skifte til andre produkter. Dermed førte en naiv anvendelse af SSNIP-testen til en forkert beslutning, se fx Pitofsky (1990) eller Sabbatini (2001). EU-Kommissionen anerkender også at udgangspunktet for SSNIP-testen ikke nødvendigvis er de faktiske priser på markedet hvis markedet ikke er underlagt tilstrækkelig konkurrence. Det korrekte udgangspunkt for SSNIP-testen er i sådanne tilfælde en lavere pris end den faktisk, observerede pris: Generally, [ ] the price to take into account will be the prevailing market price. This might not be the case where the prevailing price has been determined in the absence of sufficient competition. In particular for investigation of abuses of dominant positions, the fact that the prevailing price might already have been substantially increased will be taken into account. (EU-Kommissionen, 1997, side 4)

98 Bilag 4 konkurrenceredegoerelse-2000/22-koncentration/ 2.2 Koncentration Konkurrenceredegørelse 2000 Konkurrenceintensiteten i dansk økonomi Forrige side Indhold Næste side 2.2 Koncentration Markedsstrukturen har stor betydning for konkurrencesituationen i en branche. I brancher med få virksomheder og høj markedskoncentration vil den enkelte virksomhed have mulighed for at opnå en stor markedsmagt. Det giver risiko for, at der opstår konkurrenceproblemer. Koncentration er ikke i sig selv godt eller dårligt. Høj markedskoncentration kan således skyldes stordriftsfordele, dvs. at en effektiv produktion forudsætter en vis virksomhedsstørrelse. Det gælder fx en række brancher inden for fremstillingsvirksomhed og på dele af IT-kommunikationsområdet. I sådanne situationer er der kun plads til én eller et mindre antal virksomheder på markedet. Men disse virksomheder vil have en markedsmagt, der kan udnyttes til at øge indtjeningen og priserne. Det er derfor også vigtigt at være opmærksom på konkurrencesituationen på markeder, hvor en høj koncentration har en naturlig" forklaring 1. Virksomhedernes mulighed for at opnå en markedsmagt, der kan udnyttes til at hæve priserne og øge indtjeningen, afhænger imidlertid også af den aktuelle eller potentielle konkurrence fra udlandet

99 Bilag 5 Opportunity cost or economic opportunity loss is the value of the next best alternative foregone as the result of making a decision. [1] Opportunity cost analysis is an important part of a company's decision-making processes but is not treated as an actual cost in any financial statement. [2] The next best thing that a person can engage in is referred to as the opportunity cost of doing the best thing and ignoring the next best thing to be done. Opportunity cost is a key concept in economics because it implies the choice between desirable, yet mutually exclusive results. Opportunity cost is a Keynesian term which has come into popular use in the recent decades. It is a calculating factor used in mixed markets which favour social change in favour of purely individualistic economics. It has been described as expressing "the basic relationship between scarcity and choice." [3] The notion of opportunity cost plays a crucial part in ensuring that scarce resources are used efficiently. [4] Thus, opportunity costs are not restricted to monetary or financial costs: the real cost of output forgone, lost time, swag, pleasure or any other benefit that provides utility should also be considered opportunity costs

100 Bilag 6 Vores historie Det var den initiativrige og idealistiske uddeler Severin Jørgensen, der i 1896 tog initiativet til dannelsen af Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (FDB). Men allerede 30 år forinden i 1866 havde præsten H.C. Sonne grundlagt den første brugsforening i Danmark, Thisted Arbejderforening. Formålet var at skaffe den fattige befolkning bedre og billigere dagligvarer ved at oprette andelsvirksomheder, som man selv var medejer af. I denne periode fik andelsbevægelsen i Danmark vind i sejlene. I slutningen af tallet skød andelsmejerier, andelsslagterier, forsamlingshuse og brugsforeninger op som paddehatte over hele landet. Det varede ikke længe, før et samarbejde mellem de mange brugsforeninger kom på dagsordenen, og den 1. januar 1896 blev parterne endelig enige om at danne Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger FDB. Målet med samarbejdet var at skaffe de bedste varer til den laveste pris gennem fælles indkøb, og på den måde gøre noget for brugsforeningernes medlemmer. Severin Jørgensen satte som mål, at FDB ikke bare skulle sælge varer, men også fremstille dagligvarer og projektet lykkedes. På FDBs fabrikker blev der bl.a. ristet kaffe, tappet vin, lavet chokolade og meget mere. Op gennem 1900-tallet voksede FDB til en af Danmarks største virksomheder med produktion af dagligvarer på egne fabrikker og gennem engrossalg til brugsforeninger. Virksomheden adskilte sig fra konkurrenterne de frie købmænd ved også at lægge vægt på oplysning af forbrugerne. I 1928 udkom det første nummer af Brugsforenings Bladet, som i 1945 skiftede navn til Samvirke, der den dag i dag af Danmarks mest læste og anerkendte magasiner med vægt på forbrugerstof. Oplysning har siden været en central del i FDB, hvor Madpyramiden, som blev introduceret i 1976 er et af de mest kendte eksempler på. Møbler og arkitektur Allerede i 1940erne arbejdede FDB også med møbelarkitektur og plakatkunst på et niveau, der siden har skabt danske klassikere. Fra var arkitekten Børge Mogensen leder af FDBs tegnestue for møbler, hvor formålet også var at skaffe danskerne bedre kvalitet til rimelige penge. Kunstneren Aage Sikker Hansen tegnede i 1940erne og 1950erne en række plakater for FDB som står som klassikere. Mest kendt er Cirkelpigen, der stadig kan ses på Cirkelkaffen. I 2004 blev Cirkelpigen tildelt Klassikerprisen ad Dansk Design Center. Banebrydende nyskabelser I årene efter 2. verdenskrig stod FDB i spidsen for en lang række banebrydende nyskabelser i dansk dagligvarehandel. Virksomheden stod for introduktion af dybfrosne varer i Danmark og åbning af de første selvbetjeningsbutikker (Den første åbnede i Esbjerg i 1949). Også med hensyn til distribution og teknologi var FDB den toneangivende virksomhed. I 1963 flyttede man hovedkontor og centrallager fra Njalsgade ved Islands Brygge i det centrale København ud til Albertslund, der på dette tidspunkt var en landsby. Men de visionære ledere så dengang, at placeringen var rigtig med meget billig jord og en central placering både i forhold til motorveje og jernbanenet. Her er lagre for både kolonial, specialvarer og ferkvarer og hovedkontorer for Coop Danmark og Coop Trading fortsat placeret

101 FDB - en detailhandelsvirksomhed Indtil 1961 hed butikkerne simpelthen Brugsen eller Brugsforening. Men dette år åbnede man den første kæde med et andet navn. Det var varehuskæden Kvickly, som åbnede i Aalborg. Her kunne man ud over fødevarer også købe tøj og isenkram. Op gennem 1960erne var der udover FDB en anden stor brugsforening, Hovedstadens Brugsforening (HB), der var kendt for sin store kompetence i at drive detailhandel. FDB var stadig specialiseret i engroshandel og produktion I 1971 blev parterne enige om at fusionere. I 1972 åbnede den næste kæde. Det var lavprisvarehuset OBS!, hvis første forretning åbnede i det nye kæmpecenter i Høje Tåstrup, City 2. Herefter begyndte en udvikling, hvor FDB i højere grad blev en detailhandelsvirksomhed. I 1982 købte man Irma, i 1987 Fakta og i 1991 blev alle de største i Brugsen skilt ud i en ny kæde af supermarkeder, SuperBrugsen. Næste skridt blev taget året efter, da minimarkederne blev samlet i Dagli Brugsen og endelig blev de mindste nærbutikker i 1995 samlet i LokalBrugsen. Det var resultatet af en beslutning i slutningen af 1980erne, hvor virksomheden blev vendt fra selv producere og være engrosvirksomhed til at være en detailvirksomhed. Fabrikker blev i denne periode solgt fra. Coop Norden og Coop Trading Omkring år 2000 blev både detailhandel og producenter af dagligvarer mere og mere internationale, og for at kunne stå stærkt i konkurrencen blev der indledt drøftelser med brugsforeningerne i Norge og Sverige. Det resulterede i, at medlemmerne besluttede at samle de 3 virksomheder i en fælles, Coop Norden, der var en realitet 1. januar Dermed blev forening og forretning adskilt, hvor butikkerne blev drevet i det nye selskab Coop Danmark A/S, der var et datterselskab i Coop Norden, som de danske medlemmer af FDB og brugsforeningerne ejede 38 procent af. Efter 5 år blev det besluttet at koncentrere kræfterne udelukkende om fælles indkøb, og man dannede selskabet Coop Trading, der i dag køber ind i til Norge, Sverige og Danmark. I 2008 besluttede de finske brugsforeninger SOK også at gå med i Coop Trading, som de fire lande nu ejer ligeligt. Fra 1. januar 2008 var de danske butikker i Coop Danmark igen 100 procent dansk ejet med FDB som eneejer. I dag er Coop Danmark en af de største virksomheder, målt på omsætning og antal arbejdspladser i Danmark. Coop Danmark i dag I dag hvor der er er hårdere konkurrence på pris og kvalitet med mange både danske og udenlandske kæder, adskiller Coop sig fra konkurrenterne ved en særlig indsats inden for ansvarlighed. Tydeligst har det de seneste 10 år vist sig gennem en særlig indsats for økologiske varer, der betyder, at Coop i dag er den virksomhed, der har langt den største økologi-andel. Læs mere om dette under Ansvarlighed

102 Bilag 7 Historie Historien om Dansk Supermarked er et enestående erhvervseventyr om en iværksætter - den danske købmand Herman Salling. Han forfulgte sin vision og opbyggede et butiksimperium, der på mange måder er blevet en dansk pendant til globale succes-historier som Wal-Mart og Aldi. Den tidligste historie Dansk Supermarked A/S er bygget op på det fundament, der blev skabt omkring Salling Stormagasin i Her åbnede Ferdinand Salling sin egen forretning i Århus efter at have færdiggjort sin elevuddannelse i en manufakturforretning. Frem til sin død i 1953 arbejdede Ferdinand Salling med udvidelse af sin forretnings salgsareal, og han nåede inden sin død at omdanne firmaet til aktieselskabet F. Salling A/S. Herman Sallings rejse Da faderen døde, overtog Herman Salling ledelsen af firmaet. Efter at have været på en jordomrejse for at samle inspiration og nye idéer besluttede han, at der skulle satses på stormagasiner, varehuse og supermarkeder i kædedrift. I 1960 åbnede første føtex varehus. En helt ny butikstype i Danmark, bygget på idéen om, at man både skulle kunne købe fødevarer og tekstil under samme tag. Selv om føtex er koncernens ældste varehustype, har kæden aldrig bremset sin vækst. I foråret 2007 blev det besluttet at etablere en ny højprofilkæde under navnet føtex food - supermarkeder med fokus på kvalitetsfødevarer. De første varehuse åbnes til foråret A.P. Møller træder ind Herman Salling ville gerne have et bredt fodfæste i landet, og derfor søgte han en partner, der kunne træde til med ekstra kapital. I 1964 var den rette partner - efter forhandling med flere forskellige - fundet. Herman Salling indgik en aftale med A. P. Møller, der overtog 50% af aktierne i selskabet. A.P. Møller foreslog samtidig, at Sallings oprindelige selskab Jysk Supermarked, skiftede navn til Dansk Supermarked A/S. Bilka-eventyret I 1970 gav Dansk Supermarked danskerne et nyt perspektiv på indkøb ved at åbne landets første lavprisvarehus i Tilst ved Århus. Kunderne var blevet mere prisbevidste, og flere havde fået frysere, der gjorde det muligt at købe ekstra stort ind

103 Herman Salling var igen inspireret af ideer fra udlandet. Efter besøg i bl.a. det daværende Vesttyskland overbeviste han partneren, skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller om, at lavprisvarehuse var vejen frem. Bilkas navn kom også fra rejserne: Billiges Kaufhaus. At idéen slog an, giver den første åbningsdag et billede af: Over kunder besøgte varehuset denne dag. Nettos ekspansion I takt med den økonomiske krise i slutningen af 1970 erne blev forbrugerne prisbevidste i et omfang, man ikke tidligere havde mærket. Det skabte behov for små nærbutikker med et begrænset sortiment af basisvarer, hvor prisen var skruet helt i bund. I 1981 åbnedes derfor den første Netto-butik i København. Varerne stod på paller og i papkasser. Siden er kæden vokset med stor fart. Nettos gule logo og hunden Scottie med kurv i mund er kendt af hvert et barn. I september 1990 begyndte Netto en internationaliseringsproces og har siden i hastigt tempo åbnet mere end 600 butikker i nabolandene Tyskland, England, Polen og Sverige. Firma-gruppe og fusion Op igennem halvfjerdserne blev alle varehuskæderne administreret centralt fra Dansk Supermarked A/ S. Men i 1980 valgte man at omdanne firmaet til en virksomhedsgruppe med butikskæderne og flere centrale indkøbsafdelinger udskilt i selvstændige selskaber. Denne virksomhedsstruktur blev opretholdt indtil 2005, hvor man igen fusionerede aktiviteterne sammen i Dansk Supermarked A/S. Selskabets første, samlede årsregnskab for 2005 satte rekord med 1,5 milliarder kroner i resultat før skat. Generationsskifte I år 2000 blev Dansk Supermarkeds nuværende, adm. direktør Erling Jensen udpeget. Firmaets stifter og mangeårige leder Herman Salling afgik ved døden den 8. maj Han var aktiv i firmaet til det sidste. Kort efter Herman Sallings død blev skibsreder Jess Søderberg udpeget som ny bestyrelsesformand i Dansk Supermarked, og A.P. Møller-Mærsk har i dag majoriteten i bestyrelsen. Efter udnævnelsen af Nils Smedegaard Andersen til ny topchef for A.P. Møller-Mærsk i 2007 er denne også indtrådt i formandshvervet i Dansk Supermarked. Efter en modernisering af ejerforholdene i 2007 har A.P. Møller-Mærsk i dag en direkte ejermæssig majoritet i Dansk Supermarked på 67,68 pct

104 Bilag 8 Historie Købmændenes Historie De Samvirkende Købmænd, DSK, blev stiftet den 8. september I september 2007 blev 100 års jubilæet bl.a. markeret med udgivelsen af bogen "Købmændenes Historie". Hvem er den danske købmand i dag? Og hvorledes har købmændenes verden ændret sig, siden dengang der lå en købmand henne om næsten hvert et gadehjørne? Og ikke mindst hvor er denne verden på vej hen? Det handler Købmændenes Historie om. Bogen er en meget anderledes historiebog skrevet af forfatterne og historikerne Søren Mørch og Tom Buk-Swienty. Købmændenes Historie er en rejse i købmandsland, som både fortæller om de udfordringer, købmændene har stået over for i årenes løb med verdenskrige, teknologisk udvikling osv., men også om historiske og aktuelle konflikter i købmændenes verden. Bogen udkom fredag den 7. september 2007 i forbindelse med 100 års jubilæet for De Samvirkende Købmænd. Bogen er udgivet af Gads Forlag og sælges hos landets boghandlere. Profil Med De Samvirkende Købmænd har danske købmænd en slagkraftig brancheorganisation, der sætter mange "fingeraftryk" i dansk erhvervslovgivning. Bag DSK står ca købmænd, og DSK har samtidig et tæt samarbejde med de to grossister i den frie sektor: Dagrofa/SuperGros A/S og Reitan Distribution. DSK's medlemmer har tilsammen en markedsandel på næsten 1/3 af dagligvaresalget i Danmark. Vi passer godt på den danske købmand I daglig tale siger vi, at DSK s formål er at passe godt på den danske købmand. Mere formelt formuleret, så er DSK s erklærede formål at skabe de bedst mulige vilkår for selvstændige forretningsdrivende i dansk dagligvarehandel. En af DSK s vigtigste opgaver er derfor at deltage aktivt i tilblivelsen af love og bekendtgørelser, der berører dagligvarehandelen og dermed købmændene. DSK har høringsret i forhold til relevant lovgivning og er repræsenteret i en lang række råd, nævn og udvalg, hvor der kan øves indflydelse. Via forhandlinger og med saglige argumenter over for regering, folketing og kommuner påvirker DSK lovgivningsmæssige tiltag. Det gælder f.eks. inden for butiksstrukturudviklingen, revision af lukkeloven, fødevarelovgivning, skatte- og afgiftsforslag, miljøkrav og krav til arbejdsmiljøet m.m

105 Bilag 9 konkurrenceredegoerelse-2000/32-detailhandlens-udvikling/#c6 3.2 Detailhandlens udvikling Konkurrenceredegørelse 2000 Konkurrence i detailhandlen Forrige side Indhold Næste side 3.2 Detailhandelens udvikling Der findes i dag ca butikker i Danmark. Detailhandelen (ekskl. salg af biler, reparation og brugte varer) omsatte i 1997 for 185 mia. kr. ekskl. moms ved hjælp af ca beskæftigede. Værditilvæksten i detailhandelen - omkostningerne ved at distribuere varer fra producenter og importører til forbrugerne - er godt 50 mia. kr. på årsbasis svarende til ca. 5 pct. af det samlede nationalprodukt (BNP). Detailhandelen kan deles op i fire store sektorer - udvalgsvarehandelen, dagligvarehandelen, kiosker, vin- og tobakshandlere og fødevarebutikker, jf. boks 3.1. Postordresalg, e-handel, reparation og salg af genbrugsvarer er ikke medtaget som selvstændige sektorer. 3 Boks 3.1: Detailhandelens fire hovedsektorer Udvalgsvarehandelen, hvor butikkerne er specialiserede inden for salg af bestemte varer. Eksempler på udvalgsvarebutikker er tøjbutikker, legetøjsforretninger og møbelhandlere. Butikkerne handler med varige forbrugsgoder, modeprægede varer og "gør det selv" produkter, men ikke med fødevarer. Butikkerne kan inden for brancherne opdeles efter indretning, sortiment, placering, service og prisniveau. Den største gruppe af butikker fører både mærkevarer og varer til mere moderate priser for det brede publikum. Der findes også et begrænset antal lavprisbutikker, der forhandler billige importvarer og parallelimporterede mærkevarer. Dagligvarehandelen fører et bredt sortiment af fødevarer og andre varer, der indgår i den daglige husholdning. Sektoren kan opdeles i tre grupper. Discountbutikker, der fører et relativt snævert sortiment af hurtigt omsættelige og billige varer. Det traditionelle supermarked, der fører et bredt og dybt sortiment af dagligvarer. Større supermarker har også et mindre sortiment af udvalgsvarer. Endelig er der varehuse og lavprisvarehuse, der både fører et bredt sortiment af dagligvarer og mange udvalgsvarer

106 Kiosker, vin- og tobakshandlere har et mindre sortiment af impulsvarer, der ofte også indgår i dagligvarehandelens sortiment, fx aviser, tobak, slik og drikkevarer. Butikkerne supplerer den øvrige dagligvarehandel og har tit lange åbningstider. Fødevarebutikker, der har specialiseret sig inden for salg af enkelte fødevarer, fx bagere, slagtere, fiskehandlere, ostehandlere, og grønthandlere. Butikkerne forædler tit det produkt, der sælges til forbrugerne. Udvalgsvarehandelen og dagligvarehandelen er de to største sektorer med en markedsandel hver på ca. 40 pct., mens kiosker og fødevarebutikker samlet står for de resterende 20 pct. af omsætningen, jf. tabel 3.1. Tabel 3.1: Detailhandelens sektorer, Sektor Omsætning mia. kr. Markedsandel pct. Antal beskæftigede Antal butikker Udvalgsvarebutikker Dagligvarebutikker Kiosker Fødevarebutikker I alt Kilde: Danmarks Statistik og Stockmann. Opgørelsen opfatter detailsalg af nye varer excl. biler, benzinkiosker og postordrevirksomhed. Der er sket betydelige forskydninger i markedsandelene mellem de fire sektorer siden 1970, jf. figur 3.1. Hovedtendensen er, at de store dagligvarebutikker (supermarkeder, varehuse og discountbutikker) har vundet frem på bekostning af fødevarebutikker og kiosker. Dagligvarebutikkerne har øget deres markedsandel fra ca. 15 pct. til ca. 40 pct., men siden 1990 har markedsandelen været konstant. Fødevarebutikker og kiosker er gået voldsomt tilbage. Udvalgsvarebutikkerne har fastholdt en samlet markedsandel på omkring 40 pct. i hele perioden, med en svagt stigende tendens i 1990 erne. Det samlede butiksantal faldt stærkt frem til 1990, herefter har tilbagegangen været mere moderat. Årsagen til dette er primært konjunkturudviklingen og nedbrydningen af handelsbarrierer - og kun i anden række liberaliseringen af lukkeloven

107 Figur 3.1: Udvikling i markedsandele mellem detailhandelens sektorer Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. De fleste butikker målt i antal findes inden for udvalgsvarehandelen, jf. tabel 3.2. Der er i dag flere udvalgsvarebutikker end i Antallet af dagligvarebutikker er derimod reduceret stærkt. Rationaliseringerne har ikke kun ramt de små købmandsbutikker og kiosker, men også fødevarebutikkerne, hvor antallet af butikker er faldet med 75 pct. Det samlede butiksantal er faldet med ca i perioden, men nedgangen er næsten stoppet i 1990 erne. Tabel 3.2: Antal butikker fordelt på sektorer Udvalgsvarebutikker 1) Dagligvarebutikker 2) Fødevarebutikker 3) Detailhandelen i alt Kilde: Danmarks Statistik momsstatistik. Omfatter ikke benzinkiosker. 1) Inklusive kiosker (2.200 i 1997) 2) Inklusive minimarkeder (2.400 i 1997) 3) Inklusive tobakskiosker (1.600 i 1997) Udviklingen i Danmark svarer stort set til den man har set i andre nordeuropæiske lande. I de sydeuropæiske lande har rationaliseringerne indtil nu været mindre omfattende. Butikstætheden i Danmark er - målt i butikker pr indbyggere - derfor lidt under gennemsnittet i EU. Men i forhold til de øvrige nordeuropæiske lande er butikstætheden i Danmark stor, jf. tabel

108 Tabel 3.3: Butikstæthed 1995 Land Butikker pr indbyggere Danmark 7,4 Sverige 6,2 Finland 4,5 Tyskland 5 Holland 6,6 Belgien 11 Frankrig 5,9 Italien 15,5 EU samlet 8,3 Kilde: Eurostat: Retailing in the EEA 1997 Avancerne i detailhandelen 6 er steget, jf. tabel 3.4. Især i dele af udvalgsvarehandelen er avancerne steget betydeligt i perioden. Avancerne er steget mest inden for tøj og sko, boligindretning/køkkenudstyr og boghandel. Et stigende afgiftstryk (fx grønne afgifter) kan forklare ca. 1/2 pct.-point (efter 1990) af den generelle stigning i bruttoavancen. 7 Udviklingen i detailhandelen har ikke alene været præget af rationaliseringer, men også af brancheglidning. Store selvbetjeningsbutikker organiseret i kæder har inden for dagligvarehandelen vundet markedsandele på bekostning af små specialiserede fødevarebutikker og kiosker. Det er sket ved at de små butikkers sortiment sælges samlet i effektive supermarkeder til lave priser. De fleste mindre fødevarebutikker er lukket og de tilbageværende overlever i nicher, hvor de ikke konkurrerer direkte med de store dagligvarekæder. Sådanne nicher kan være høj kvalitet og service, eksklusivt sortiment og nærhed. Kioskerne opfylder især kundernes behov for supplerings- og impulskøb

109 Tabel 3.4: Bruttoavance i pct. af omsætning Supermarkeder mv Varehuse, stormagasiner Fødevarebutikker Materialister, apoteker Tøj og sko Boligindretning Isenkram, radio/tv, farvehandlere Bøger og papirvarer Øvrige udvalgshandel Total Kilde: Regnskabsstatistik fra Danmarks Statistik. Der er en vis usikkerhed i tallene som følge af ændrede brancheopdelinger i perioden, bl.a. i Brancheglidningen er også sket ved at de store dagligvarekæder har taget nye varegrupper ind i sortimentet. Der er først og fremmest tale om hurtigt omsættelige varer, fx toiletartikler, personlig pleje, køkkenudstyr, Cd er og tøj. Dagligvarekæderne udvikler konstant nye butikstyper for at imødekomme forbrugernes forskellige behov. Lavprisvarehuse og varehuse tilbyder et bredt og dybt udvalg af dagligvarer mv. i forskellige prisklasser. De mindre supermarkeder tilgodeser forbrugernes behov for mindre daglige indkøb. Discountbutikkerne fører et mere snævert sortiment af dagligvarer, der henvender sig til de prisbevidste forbrugere. Dagligvarekæderne er nu ved at udvikle et koncept, der henvender sig til de service- og kvalitetsbevidste kunder. I dette koncept lægges stor vægt på et stort udvalg i frisk- og ferskvarer, delikatesser og specialiteter. Inden for udvalgsvarehandelen har udviklingen også været præget af rationaliseringer. Små selvstændige butikker er afløst af større kædeforretninger. Det samlede antal butikker er dog ikke faldet. Men de store butikker står for en betydelig del af den samlede omsætning. I 1997 havde butikker med en årlig omsætning over 25 mio. kr. ca. 24 pct. af det samlede salg i udvalgsvarehandelen. Disse butikker udgør under 2 pct. af de i alt ca butikker

110 3 De nævnte sektorer omsætter samlet for ca. 6 mia. kr. Den vigtigste er postordre salget, der udgør ca. 3 mia. kr. E-handel er i stærk vækst, men udgør ifølge opgørelser fra 1999 mindre end 0,1 pct. af den samlede detailomsætning (The Race for Online Riches, The Boston Consulting Group). I Konkurrencestyrelsens rapport - Konkurrenceforholdene på betalingskortmarkedet - nævnes, at den samlede e-handel udgør 0,2 pct. af detailhandelen. Forskellen på de to tal er, at finansielle- og andre tjenesteydelser er medregnet i tallet fra betalingskortrapporten. 4 Alle beløbsopgørelser i kapitlet er eksklusive moms 5 Erhvervsministeriets rapport "De samfundsøkonomiske konsekvenser af ændringer af butikkernes åbningstider" (offentliggjort i serien "Tæt på erhvervspolitikken", 2000) peger på, at afdæmpningen af butikslukningerne i 90 erne først og fremmest er sket ved at der er lukket færre mindre butikker. 6 Der findes ikke tal for udviklingen i nettoindtjeningen. 7 Oplysninger fra Skatteministeriet. 8 Antallet er excl. Tobakskiosker

111 Bilag 10 Michael E. Porter Bishop William Lawrence University Professor Biography Michael E. Porter is a leading authority on competitive strategy, the competitiveness and economic development of nations, states, and regions, and the application of competitive principles to social problems such as health care, the environment, and corporate responsibility. Professor Porter is generally recognized as the father of the modern strategy field, as has been identified in a variety of rankings and surveys as the world s most influential thinker on management and competitiveness. He is the Bishop William Lawrence University Professor, based at Harvard Business School. A University professorship is the highest professional recognition that can be awarded to a Harvard faculty member. In 2001, Harvard Business School and Harvard University jointly created the Institute for Strategy and Competitiveness, dedicated to furthering Professor Porter s work. He is the author of 18 books and over 125 articles. He received a B.S.E. with high honors in aerospace and mechanical engineering from Princeton University in 1969, where he was elected to Phi Beta Kappa and Tau Beta Pi. He received an M.B.A. with high distinction in 1971 from the Harvard Business School, where he was a George F. Baker Scholar, and a Ph.D. in Business Economics from Harvard University in Teaching Professor Porter's ideas are the foundation for courses on strategy and competitiveness, and his work is taught at virtually every business school in the world. At Harvard, Professor Porter s course, Microeconomics of Competitiveness, is a graduate course open to students from across the university. It is also taught in partnership with more than 80 other universities from every continent using curriculum, video content and instructor support developed at Harvard. Professor Porter developed and chairs the New CEO Workshop, a Harvard Business School program for newly appointed CEOs of the world s largest and more complex corporations. Held twice each year by invitation only, the workshop focuses on the challenges facing new CEOs in assuming leadership. His Harvard Business Review article with Jay Lorsch and Nitin Nohria, Seven Surprises for New CEOs (October 2004), describes some of the learning from this ongoing body of work. Professor Porter speaks widely on strategy, competitiveness, health care delivery, related subjects to business, government, non-profit, and philanthropic leaders

112 Bilag 11 Porter five forces analysis Porter's five forces analysis is a framework for the industry analysis and business strategy development developed by Michael E. Porter of Harvard Business School in It uses concepts developed in Industrial Organization (IO) economics to derive five forces which determine the competitive intensity and therefore attractiveness of a market. Attractiveness in this context refers to the overall industry profitability. An "unattractive" industry is one where the combination of forces acts to drive down overall profitability. A very unattractive industry would be one approaching "pure competition". Porter referred to these forces as the micro environment, to contrast it with the more general term macro environment. They consist of those forces close to a company that affect its ability to serve its customers and make a profit. A change in any of the forces normally requires a company to re-assess the marketplace. The overall industry attractiveness does not imply that every firm in the industry will return the same profitability. Firms are able to apply their core competences, business model or network to achieve a profit above the industry average. A clear example of this is the airline industry. As an industry, profitability is low and yet individual companies, by applying unique business models have been able to make a return in excess of the industry average. Strategy consultants occasionally use Porter's five forces framework when making a qualitative evaluation of a firm's strategic position. However, for most consultants, the framework is only a starting point or 'check-list' they might use. Like all general frameworks, an analysis that uses it to the exclusion of specifics about a particular situation is considered naive. Porter's five forces include three forces from 'horizontal' competition: threat of substitute products, the threat of established rivals, and the threat of new entrants; and two forces from 'vertical' competition: the bargaining power of suppliers, bargaining power of customers. According to Michael E. Porter, the five forces model should be used at the industry level; it is not designed to be used at the industry group or industry sector level. An industry is defined at a lower, more basic level: a market in which similar or closely related products and/or services are sold to buyers. Firms that compete in a single industry should develop, at a minimum, one five forces analysis for its industry. Porter makes clear that for diversified companies, the first fundamental issue in corporate strategy is the selection of industries (lines of business) in which the company should compete; and each line of business should develop its own, industryspecific, five forces analysis. The average Global 1,000 company competes in approximately 52 industries (lines of business)

113 Bilag 12 konkurrenceredegoerelse-2005/konkurrenceredegoerelse-2005-kapitel-8-de-frivillige-kaeder-og-konkurrencen/ Selvstændige virksomheder, som har indgået kædesamarbejde (dvs. en frivillig kæde), har ikke samme mulighed for en total, central styring af medlemmerne. Her er den økonomiske risiko nemlig ikke central, men medlemmernes. Forskelle i adgang til ressourcer ved opkøb og nyetableringer For udviklingen af en kæde er det vigtigt at have adgang til kapital fx til opkøb eller nyetableringer. Her har kapitalkæderne umiddelbart klare fordele, som konkurrencereglerne ikke har nogen indflydelse på. Kapitalkæden kan også ved et opkøb eller en nyetablering med kort varsel stille veluddannet personale til rådighed ved at trække på filialerne. Kæden kan let overføre alle systemer og knowhow på den nye filial. I den frivillige kæde kan den enkelte butiksejer ofte ikke selv finansiere opkøb. Forskelle i beslutningstagningen Der er stor forskel med hensyn til, hvem der tager beslutninger i hhv. de frivillige kæder og kapitalkæder. For indehaveren af en enkelt butik (og som medlem af en frivillig kæde) er der et klart incitament til at drive en effektiv forretning. Det handler om indehaverens overskud og om forretningens fremtid. Uanset hvor dygtig en butiksejer er til at forhandle priser, til at udforme reklamer, indrette en velassorteret, attraktiv butik osv., vil en kæde dog tit opnå fordele ved et fælles indkøb, markedsføring m.v. De enkelte medlemmer kan være uenige om, hvorvidt det er en fordel at afgive beslutningskompetence til fordel for kædebeslutninger. Det er de enkelte kædemedlemmer, der bærer den økonomiske risiko for deres forretning. De vil derfor acceptere at afgive muligheden for egne dispositioner i det omfang, det med rimelig sandsynlighed forbedrer deres forretningsresultat, jf. boks 8.3. Boks 8.3: Udsagn fra et tidligere medlem af en frivillig dagligvarekæde "Vi har i de senere år oplevet, at X uden at vi har indflydelse på det efter deres eget forgodtbefindende tvangsfordeler specielt non-food i så enorme mængder ud til de enkelte butikker uden tanke for, om vi overhovedet er i stand til at sælge dem." "Det resulterer så blot i, at vi må konstatere, at spildet bliver stadigt større, idet der ikke er noget, der hedder returret til X. Det, vi ikke kan sælge, må vi selv bære omkostningerne på, så gennem de senere år har spildtallene været stadigt stigende. Og det er en helt uholdbar situation, der har bragt os tættere og tættere på smertegrænsen."

114 "Sagen er jo, at X's sælgere er ude i voldsom konkurrence, hvor de må købe overvældende meget måske også for meget ind for at opnå rabatter, der gør varerne og tilbuddene konkurrencedygtige ude i butikkerne." "Hvad skal vi f.eks. med et parti på 27 trillebøre, for bare at nævne et eksempel. Alle dem vi ikke kan sælge, kan vi kun skrive på spildsiden. " Kilde: Interview i Bornholms Tidende, 18. januar I kapitalkæden har butikschefen incitament til at yde den bedst mulige indsats; fx gennem avancementsmuligheder, mulighed for lønforhøjelse eller gennem bonus. Men også gennem muligheder for at påvirke resultatet i den rigtige retning ved i et vist omfang at have ansvar og mulighed for at disponere. De er derfor ikke altid bundet af centrale beslutninger. Kapitalkæderne har et godt udgangspunkt med hensyn til central styring og realisering af stordriftsfordele. Væsentligt for effektiviteten er også korte beslutningsprocesser sammenlignet med de frivillige kæder. Den centrale kædeledelse tager alle større beslutninger. Den kan dog beslutte at give butikscheferne ansvar for visse dispositioner. Det vil så ofte være butikschefens ansvar, at hans dispositioner fører til et bedre resultat, end hvis han havde fulgt de centrale anvisninger, jf. boks 8.4. Konkurrencestyrelsen har spurgt 8 af de største kapitalkæder 5 om den lokale beslutningskompetence. Halvdelen af kæderne giver i begrænset omfang butikschefen mulighed for at fastsætte priser lokalt. Det sker fx for at imødegå lokal konkurrence og i forbindelse med udsalg af store varepartier. Kæderne opgør ikke nøjagtigt omfanget heraf. Nogle nævner, at omfanget udgør et par procent, mens andre oplyser, at det udgør pct. Halvdelen af kapitalkæderne oplyser, at butikschefen har en vis indflydelse på sortimentet. Boks 8.4: Eksempler på styring i kæderne Netto, Fona og IKEA er alle centralt styrede kapitalkæder. Langt de fleste beslutninger vedr. priser, butikskoncept, sortiment, indkøb og åbningstider m.v. foretages centralt af kæden. Butiksbestyreren har kompetence til at ansætte/fyre medarbejdere, udfærdige vagtplaner, fordele ansvar og kontrollere, at arbejdet bliver udført på en hensigtsmæssig måde samt motivere butikkens medarbejdere. I nogle tilfælde har butiksbestyreren et større råderum til at fravige den centrale styring og tilpasse sig den lokale efterspørgsel samt styre priserne og give rabatter for at imødegå lokal priskonkurrence. Skoringen, IDE-Møbler, Matas og Råd & Dåd/Byggekram er frivillige kæder. Mange beslutninger foretages centralt af kædeselskabet. Kædeselskabet i frivillige kæder kan anføre vejledende priser, fælles grundsortiment (fx Matas' stribevarer), fælles markedsføring (fx udsendelse af landsdækkende tilbudsaviser) og fælles indkøbsaftaler på vegne af medlemmerne (fx Intersports rammeaftaler med Adidas m.v.). Den økonomiske risiko påhviler det enkelte medlem

115 Fordele ved stordrift kan ofte nås uden tvang. Det nås allerede ved at demonstrere, at det er en fordel for den enkelte kædedeltager at følge kædens retningslinjer. Det kan også være en fordel for kæden, at antallet af regler og forbud holdes på et minimum. Kæden er fx ikke effektiv, hvis medlemmerne kan købe billigere ind uden om kæden. Erfaringer viser, at en betydelig grad af central styring af en frivillig kæde kan være uhensigtsmæssig, jf. eksemplet i boks 8.5. Det økonomiske tab rammer nemlig de enkelte medlemmer. Den beslutningsprocedure, der findes i de frivillige kæder, kan betyde, at der går en vis tid, før medlemmerne kræver, at ledelsen af kæden ændrer kurs

116 Bilag Konkurrencen mellem de globaliserede detailhandelskæder At konkurrencen mellem detailkæderne er global betyder også, at kæderne konkurrerer med hinanden på tværs af grænser. Da de både har butikker og køber varer i flere forskellige lande, har de et stort indblik i pris og kvalitet i de enkelte lande. Hvis prisen er for høj fra leverandørerne i et land køber de ind i et andet og kan så præsentere forbrugerne for et billigere produkt. I Tyskland og UK har Netto sænket priserne på udvalgte varer for at konkurrer med Aldi og Tesco [9]. Denne konkurrence på tværs af grænser vil formentlig presse prisen på fødevarer i Europa. Modsvaret fra fødevareindustrien er yderligere fusion og ligeledes bliver primærproducenterne større. For yderligere at styrke deres konkurrencesituation og magt i forhold til producenterne indgår detailhandelskæderne også alliancer på tværs af grænser. Det kendes fra Danmark, hvor Dansk Supermarked i samarbejde med ICA Ahold etablerer og driver Netto-butikker i Sverige. Et andet eksempel er fra 2003, hvor Carrefour kæden indgik et partnerskab med NorgesGruppen og der igennem fik adgang til det norske marked [10]. I de seneste år er alliancer på tværs af grænser vundet kraftigt frem. I dag er næsten alle europæiske detailhandelsforretninger medlem af en alliance. [11] 1.10 Private labels Private labels også kaldet own brand er en af de måder, som detailhandelskæder opnår øget markedsmagt. Kæden udvikler sit eget mærke og knytter forskellige leverandører til mærket. Igennem private labels kan detailhandelskæderne præsentere produkter, som ingen andre kæder har og derved styrke sig i konkurrencen med andre. Private labels er et område i udvikling, langt de fleste kæder har egne mærker og flere af dem har flere forskellige serier. England er det europæiske land, der er længst i udviklingen af private labels. For eksempel har supermarkedskæden Marks & Spencer udelukkende private labels i sortimentet og 50% af salget i Sainsbury's består af deres private label produkter. En række andre europæiske lande er også langt med udviklingen af private labels, mens Danmark er et af de lande, hvor det er mindre udbredt. Det vurderes dog, at være en udvikling vi også vil se på det danske marked de kommende år [12]. Medlemsrabatten i COOP-butikkerne er fx udelukkende knyttet til COOPs private labels. Markedsmagten øges igennem private labels af flere årsager. Typisk kan producenter sælge op til 20% billigere fordi alle udgifter til markedsføring er fjernet fra producenterne. Men derved bliver producenterne også usynlige for forbrugerne, og detailkæden kan udskifte producenten uden at forbrugerne opdager det. Et forbrugerønske om en særlig producent, som det ses i forbindelse med mærkevarer, er derfor ikke eksisterende

117 Samarbejdet mellem producent og detailhandelskæde er ofte også meget tæt i forbindelse med udvikling af produkttyper indenfor private label. Inden for visse private labels er det de helt samme produkter, der også sælges som mærkevarer, det kan fx være frostvarer som pomfritter eller rejer. I andre tilfælde er produktet særligt udviklet til netop dette private label, det kan fx være en særlig spegepølse eller en leverpostej. Det betyder, at detailhandlen opbygger en stor viden om produktionen og derigennem også opnår en større magt over producentledet. I forbindelse med private label er det udelukkende detailhandelskæden, der i forbrugernes øjne kommer til at stå som ansvarlig for produktet. COOP oplyser således, at de stiller en del flere krav til deres private label-leverandører, end der gøres ved køb af mærkevarer. Den samme udvikling ser vi i de internationale casestudier i denne rapport. Detailhandelskæden har derfor en tættere kontakt og dermed også mere magt over leverandøren af private label-produkter. Mette Gammicchia fra Landbrugsraadet mener, at der både er fordele og ulemper ved private labels: Det sparer producenten for et markedsføringsbidrag, men det giver samtidig leverandøren en større usynlighed og dermed sårbarhed: ingen opdager når leverandøren udskiftes [13]. Ulempen set med miljømæssige briller kan være, at miljødialogen og miljøkravene stilles helt i bero for de produkter, der ikke er omfattet af et private labelsamarbejde, påpeger Mogens Werge fra COOP. En udvidelse af private label-samarbejdet mellem detailhandel og deres leverandører ses hos den engelske kæde Sainsbury's og kaldes "Joint Business Plans". De indgår udviklingsplaner med 100 af deres nøgleleverandører og aftaler dermed et intensiveret partnerskab, der fokuserer på udvikling og marketing af nye produkter. [9] De store Selskaber og det danske fødevaremarked Rapport ved landbrugsrådets Årsmøde 19. maj 2004 [10] Pressemeddelelse fra Carrefour 7. oktober 2003 [11] Udviklingen i detailhandlen og betydningen for landbrug og fødevareindustri Landbrugsrådet, September 2001 [12] Interview med Torben Krog Nielsen, Afdelingsleder af Markedsafdelingen, Økologisk Landsforening [13] Interview med Mette Gammicchia, november 2004, Landbrugsraadet

118 Bilag 14 HANDELENS BELIGGENHEDSLÆRE Under Medvirken af Per Boesen Asswtent ved Det handelsvidenskabelige Forskningsinstitut. BE- LIGGENHEDSLÆRENS 2. DEL, 1. AFSNIT Prof. Dr. Julius Hirsch De Faktorer, der bestemmer Virksomhedernes gunstigste Beliggenhed i Handelen, er af saadan Beskaffenhed, at det vil være formaalstjenligt først at skitsere Detailhandelens Beliggenhedslære og derefter Engroshandelens. I. DETAILHANDELENS BELIGGENHEDSLÆRE A. Indledning. Detailhandelens Beliggenhedslære er den bedst gennemarbejdede Del af Handelens Beliggenhedslære... C. Detailhandelens Beliggenhed inden for Byerne. a. Landsbyerne og Købstæderne. I Landsbyen og den lille By eksisterer Distance-Problemet næppe; Afstandene er ikke saa store og Beliggenhedsmulighederne ikke saa forskellige og talrige. Alligevel har Beliggenhedslæren sin Betydning og Gyldighed for de mindre Byer, idet deres Størrelse sætter Grænse for, hvor specialiserede Forretningerne egentlig kan være, uden at blive saa smaa, at det bliver umuligt for Indehaveren at leve, selv med Bierhverv. Det vil altsaa sige, at de mindre Byer i Hovedsagen kun kan have Butikker, der tilfredsstiller de daglige Behov, og faa, men ikke særlig specialiserede Forretninger, der tilfredsstiller de periodiske Behov, men at der inden for de mindre Byer findes forskellig gunstig Beliggenhed for dem.»oplandet«bestemmer i Særdeleshed, hvor de periodiske Behovs Butikker skal ligge. Oprindeligt er det vel altid og alle Steder Torvet og derefter Gaderne omkring Torvet, der danner den gunstigste Beliggenhed. Kroer og Benzinstationer samler sig ved Landevejene. Oplandets Købekraft og en Bys»Radius«som Købstad (igen bestemt ved Oplandets større eller mindre gode Forsyning med Jernbaner og især med Biler) spiller i det hele taget en stor Rolle for Beliggenhedsproblemet. Jo mere velhavende Oplandet er, jo mere specialiseret kan Byens Butikker være. Byer, der egentlig selv er for smaa til forskellige Forretninger med Varer til de periodiske Behov, har alligevel saadanne, fordi der er et godt Opland til Byen 1 )

119 Selv i de mindre Købstæder dannes der visse Forretningsgader med Butikker til de periodiske Behovs Tilfredsstillelse. Her lægges ogsaa Storforetagendernes Filialforretninger eller»depoter«. b. Detailhandelens Beliggenhed inden for Storbyer. 1. Fordelingen af Butikker med Dagligvarer, Det er dog først inden for Storbyerne, at Beliggenhedsproblemet faar sin store Betydning. Køberne vil som Regel dække deres daglige Behov i Butikker, der ligger i Nærheden af deres Bolig. Telefonens Udviklingog de bedre Transportmidler har ikke ændret altfor meget ved denne Regel. Man finder saaledes i de moderne Byer af en vis Størrelse 1) Om Automobilernes Indflydelse paa Detailhandelens Beliggenhedsproblem og Oplandet se»the Automobil and the village merchant«, Bulletin No. 19 fra University of Illinois Bureau of business research, Juni Sign, ogsaa G. Tornqvist, Distributionsvågerna i kritisk belysning, Stockholm 1933, Side Fig. 1. En typisk»bolig-gade«(struergade, København). Der findes kun 7 Butikker i Gaden, skont der er 24 Gadenumre i 5-Etages Ejendomme. Butikkerne er - i Nummerorden: Kolonialhandel & Skibsproviantering, Ismejeri,Viktualieforretning, Ismejeri, Kolonialforretning, Ismejeri og Saebeforretning. Nr. S og 9 er henholdsvis en Frugtforretning og en Cafe. Kilde: Max Kjær Hansen, Detailsalget, Odense 1937, Side 225. disse Forretninger jævnt fordelt over Byen og dækkende Forbruget i den nærmeste Omkreds

120 Derfor er Omsætningen i disse Butikker ikke særlig stor, og mange Forretninger af denne Art henlever en sølle Tilværelse i Sidegader og Forstæder. Kvindernes Deltagelse i Erhvervslivet har dog bevirket, at der langs de store Færdselsaarer har lagt sig ret store Forretninger, der hører til denne Gruppe Butikker. Den større Omsætning, der kan opnaas paa disse Hovedstrøg, har gjort det muligt for Forretningsindehaverne at betale den højere Husleje, der forlanges paa disse mere centrale Dog er dette for det meste kun en Undtagelse fra den Hovedregel, at Butikker, der dækker de daglige Behov, ligger i Nærheden af Konsumenternes Boliger. Der findes dog yderligere en Undtagelse ved de Forretninger, der ligger i Nærheden af Arbejdspladser, og som dækker Arbejdernes Behov Dagen igennem. At Køberne ikke vil gaa særlig langt, naar det drejer sig om Indkøb Side 76 Tabel Nr. 5. Kundekredsens Afhængighed af Afstanden fra Forretningen. Kilde: G. Tornqvist, Butiksomland, Affårsekonomi 1936, Nr. 4, Side 165. af Varer til de daglige Behov, ses tydeligt af følgende Tabel, der viser, hvorledes Kundekredsen i et Par stockholmske Brugsforeningsforretningertynder ud, naar vi kommer længere og længere væk fra Forretningerne. 2. Butikker med Varer, der dækker de periodiske Behov Forretninger, der dækker de periodiske Behov, er underkastet helt andre Love. Det drejer sig væsentlig om Tøj, Hatte, Sko, Metervarer, Boliginventar, Cykler, Biler etc. De fleste af dem er underkastet Modesvingninger. Almindeligvis plejer Køberne ikke at dække disse Behov i Nærheden af, hvor de bor. Da disse Indkøb ikke hører til noget dagligdags, vil man se Varerne i flere Forretninger og flere Kvaliteter og med forskellige Priser; man vil kunne sammenligne dem, prøve dem og derefter udvælge det, man mener passer bedst for een. Forretningerne maa derfor føre et stort Udvalg

121 Bilag 15 Forbrugernes køb af dagligvarer "Den sidste butik" eller "den lille købmand i nærmiljøet" har været et centralt emne i lukkelovsdebatten. Undersøgelsen har derfor forsøgt at kortlægge, i hvilket omfang den dagligvarebutik, som forbrugerne sidst handlede i, også er den nærmeste butik10). For hovedparten af forbrugerne - knap 70 pct. - var den butik, de sidst handlede ind i, også den butik, som de normalt handler dagligvarer i. Det tyder på, at forbrugerne er relativt trofaste overfor deres normale dagligvarebutik. Næsten trefjerdedele af forbrugere tog på indkøb hjemmefra. De fleste af de resterende handlede ind på vej til eller fra arbejde. Forbrugerne handler typisk dagligvarer tæt på hjemmet. Over 85 pct. af forbrugerne handlede i en butik, der lå mindre end 10 kilometer væk fra hjemmet. Den gennemsnitlige afstand til den butik, hvor forbrugerne handlede ind - der er ikke nødvendigvis tale om den nærmeste dagligvarebutik - er seks kilometer. Dagligvarehandlen er derfor forholdsvist lokalt forankret, hvilket er i overensstemmelse med resultaterne i amtsrapporterne, jf. den nærmere gennemgang i kapitel 3. Forbrugerne er dog ikke mere forankret i det helt nære lokalmiljø, end at godt halvdelen valgte en anden butik end den nærmeste, da de handlede dagligvare sidste. Den "anden" butik lå gennemsnitlig ni kilometer fra hjemmet, mens forbrugere, der handlede i den nærmeste butik, alene kørte tre kilometer. Det mindre supermarked eller minimarked blev hyppigst valgte fra, selv om det var den nærmeste dagligvarebutik, jf. tabel 2.7. Varehusene derimod tiltrækker typisk forbrugere længere væk fra. Tabel 2.7: Skete det sidste dagligvareindkøb i Deres nærmeste dagligvarebutik? Butikstype Ja, jeg handlede i min nærmeste butik Min nærmeste butik er et/en... - procent - Nej, jeg handlede ikke i min nærmeste butik Min nærmeste butik er et/en... Min nærmeste butik er et/en... Stormagasin Varehus Discountbutik Større supermarked Mindre supermarked/ minimarked Specialforretning Kiosk/tankstation I alt

122 Note: 45 pct. handlede i den nærmeste butik. 55 pct. tog længere væk. Tabellen kan ikke bruges til at udlede noget om markedsandele på dagligvaremarkedet. Det afhænger også af størrelsen af indkøbet. Søjlesummen kan afvige fra 100 pct. af to årsager: 1) Interviewpersonen kunne sætte flere kryds, hvis der lå to eller flere butikker lige ved siden af hinanden og 2) som følge af afrunding. Stormagasin kan fx være Magasin, Illum og Salling. Varehus kan fx være Kvickly, Føtex, Bilka og Obs! Discountbutik kan fx være Fakta, Netto, Aldi, Alta, Rema 1000 og Suma. Større supermarked kan fx være SuperBrugsen, Prima, ISO, Dreisler, Favorit, Løvbjerg og SuperBest. Mindre supermarked/minimarked kan fx være Irma, Dagli'Brugsen, Aktiv Super, Super Spar, Spar, Lokal Brugsen og 1 af De Friske Butikker. Specialforretning kan fx være bager, slagter, fiske-, oste-, grønt- og vinhandler. Kiosk/tankstation kan fx være servicestationer, 7-Eleven, DSB-kiosker og KISA. Kilde: Socialforskningsinstituttet: Forbrugerundersøgelsen Størrelsen af indkøbet påvirker forbrugerens valg af butikstype. Godt 40 pct. af de forbrugere, der tog længere væk end den nærmeste dagligvarebutik, var ude og handle stort ind. Knap 30 pct. af de forbrugere, der handlede i den nærmeste butik, skulle købe stort ind. Tabel 2.8 tegner et billede af et opdelt dagligvaremarked. Nogle butikstyper bruger forbrugerne alt overvejende til suppleringsindkøb: Mindre supermarked/minimarked, specialforretning og kiosk/tankstation. Mindre supermarkeder/minimarkeder tiltrækker kun 12 pct. af forbrugernes storindkøb. Tabel 2.8: Indkøb i en butikstype fordelt på storindkøb og mindre indkøb Storkøb/ indkøb til flere dage Butikstype - procent - Mindre indkøb/ supplementsindkøb Stormagasin Varehus Discountbutik Større supermarked Mindre supermarked/ minimarked I alt Specialforretning Kiosk/tankstation I alt Note: Se tabel 2.7. Ved mindre indkøb/supplementsindkøb forstås fx friskvarer, noget man havde glemt eller nyopståede behov. Kilde: Socialforskningsinstituttet: Forbrugerundersøgelsen Størrelsen af indkøbet påvirker således valget mellem den nærmeste dagligvarebutik og de konkurrenter, der ligger længere væk. Forskellige egenskaber ved butikken påvirker også dette valg

123 Når man direkte spørger forbrugerne, hvorfor de valgte at handle, hvor de gjorde, og hvorfor de eventuelt valgte deres nærmeste dagligvarebutik fra, er svarene spejlbilleder af hinanden. De tre hyppigste grunde til, at en forbruger vælger en butik, er: Et godt udvalg, gode tilbud/lavere priser og høj kvalitet. Omvendt er de tre hyppigste grunde til ikke at handle i den nærmeste dagligvarebutik: Utilstrækkeligt udvalg, for høje priser og ikke tilstrækkelig kvalitet

124 Bilag 16 konkurrenceredegoerelse-2001/konkurrenceredegoerelse koebermagt/ Konkurrenceredegørelse Købermagt Konkurrenceredegørelse 2001 Købermagt 8.3 UDENLANDSKE OG DANSKE ERFARINGER MED REGULERING AF KØBERMAGT Danmark Der har ikke hidtil været danske konkurrencesager om køberdominans (efter 11). Der har været få konkurrencesager om aftaler (efter 6), der har begrænset en leverandørs handlefrihed. En af sagerne omhandlede en aftale mellem Dansk Tipstjeneste (DT) og den franske producent af skrabelodder BABN. Det danske Konkurrenceråd forbød den 28. oktober 1998 en aftale mellem DT og BABN. Aftalen omhandlede skrabespil og blev forbudt, fordi den lagde en begrænsning på BABN s handlefrihed til at levere skrabespil til bl.a. Muskelsvindfonden (MF). DT markedsfører tre forskellige spiltyper: talspil, sportsspil og skrabespil. I 1997 havde DT en omsætning fra skrabespil på 745 mio. kr. DT skønnede, at omsætningen fra andre skrabespil i Danmark var på ca. 200 mio. kr. I Konkurrencerådets afgørelse konkluderes det også, at DT er den altdominerende udbyder på markedet for skrabespil i Danmark. MF havde i 1996/1997 en omsætning fra skrabespil på to til tre mio. kr. DT køber skrabespillene fra det franske selskab BABN, der med en global markedsandel på 40 pct. er verdens førende selskab for skrabespil. BABN var MF s fortrukne leverandør både m.h.t. pris og kvalitet. DT havde en aftale med BABN, der indebar, at BABN skulle spørge DT om lov til at levere til andre på det danske marked. Det fremgår af afgørelsen, at BABN har over for MF oplyst, at selskabet ikke ville risikere at miste DT som kunde, hvis selskabet påbegyndte leverancer til konkurrerende virksomheder i Danmark. DT havde altså alene pga. sin købermagt fået denne klausul ind i aftalen med BABN. Klausulen hindrede klart konkurrencen på det danske marked for skrabespil, hvorfor Konkurrencerådet forbød den

125 På rådsmødet den 28. april 1999 tog Konkurrencerådet stilling til en sag om C. K. Chokolades (CKC) samhandelsbetingelser og bonusaftaler. CKC sælger konfektureprodukter til de danske grossister og detailkæder. Et af vilkårene for at opnå rabat- og bonus er bl.a., at CKC s kunder køber alle aftaleprodukterne hos CKC. Konkurrencerådet kom frem til, at CKC s rabat- og bonusordninger ikke begrænser konkurrencen. Rådet lagde vægt på CKC s begrænsede markedsandel, samt det forhold, at CKC s aftagere har en stor køberstyrke. Rådet vurderede altså, at køberstyrken i dette tilfælde kunne neutralisere den umiddelbare konkurrencebegrænsning, som CKC s rabat- og bonusordninger kunne føre med sig. En af årsagerne til, at der kun er ganske få danske sager om købermagt er, at spørgsmål om køberdominans hovedsageligt tages op i forbindelse med vurderingen af fusioner. Og fusionskontrol har ikke indtil 1. oktober 2000 været en del af de danske konkurrenceregler. Generelt set kan man pege på tre eksempler på markeder med købermagt i dansk erhvervsliv. Det gælder detailhandlens køb af varer, radio- og tv-virksomhedernes køb af dansksprogede udsendelser og offentlige indkøb. Detailhandlen er den branche, der oftes bliver sat i forbindelse med købermagt. Konkurrenceredegørelse 2000 peger også på, at bare nogle få kæder står for 96 pct. af salget i dagligvarehandlen. Der er altså risiko for, at kæderne bruger deres købermagt over for leverandører, der ikke har andre leveringsmuligheder. Fx leverandører af nationalt prægede produkter eller fødevarer, der er let fordærvelige. Af Forbrugerrådets blad tænk+test fra april 2000 fremgår, at danske frugt- og grøntavlere oplever en meget hård prispolitik fra FDB. Det kan resultere i, at frugt- og grøntavlerne udbyder en mindre mængde. Men det kan også betyde, at de ikke kan levere den samme kvalitet til den lavere pris. Den yderste konsekvens kan altså være, at nogle af frugt- og grøntavlerne må trække sig ud af markedet, fordi prisen er så lav, at deres virksomhed ikke er rentabel. Hertil kommer, at forbrugerne eventuelt må acceptere en lavere kvalitet af det frugt og grønt, de kan købe i butikkerne. En af konklusionerne fra kapitel 3 i Konkurrenceredegørelse 2000 er,.. at dagligvarehandlen har reduceret antallet af leverandører af grundsortimentet, så det bliver stadig sværere for mindre producenter eller importører at komme ind på hylderne. Det er altså ikke bare presset på prisen, der har betydning for strukturen og konkurrencen i leverandørleddet. Et andet tegn på en større købermagt i detailhandlen er den bortauktionering af pladsen på hylderne, der bl.a. er set hos den norske kæde REMA2000. Kæden kan kun gøre dette, fordi et begrænset antal af kæder gør hyldeplads til en mangelvare

126 Bilag 17 konkurrenceredegoerelse-2001/konkurrenceredegoerelse koebermagt/ Konkurrenceredegørelse Købermagt Konkurrenceredegørelse 2001 Købermagt 8.2 KØBERMAGT - TIL GAVN OG TIL SKADE FOR DEN SAMFUNDSMÆSSIGE VELFÆRD Købermagt kan opstå, når der kun er få indkøbere af en vare eller serviceydelse. Når en sælger ikke har mulighed for at afsætte sine varer eller serviceydelser til andre, kan en køber med købermagt presse sælgeren til at sælge på nogle vilkår, der er ringere, end hvis der havde været andre afsætningsmuligheder. Køberen kan fx stille krav om lave priser, at køberens logo bliver trykt på varen, gratis levering osv. Det kan selvfølgelig føre til lave forbrugerpriser, men det kan også betyde, at leverandøren bliver så økonomisk presset, at det forringer produktkvaliteten eller begrænser de midler, som leverandørerne bruger til innovation. Det er alle forhold, som kan være med til at forringe den samfundsmæssige velfærd. Købermagt kan også være til gavn for den samfundsmæssige velfærd. Når virksomheder går sammen om at købe fælles ind, kan det betyde sparede udgifter til administration, oplagring og transport af indkøbene. Men det betyder også, at virksomhederne får en bedre forhandlingssituation i købssituationer. De får en større købermagt, og kan forhandle sig frem til lave indkøbspriser. Det kan i sidste ende betyde lave forbrugerpriser på bekostning af producentens indtjening og være med til at øge den samfundsmæssige velfærd. Meget forenklet kan den overordnede struktur på et marked beskrives ved nogle leverandører, der sælger deres varer til nogle forhandlere, som sælger varerne videre til forbrugerne. Spørgsmålet er, hvilken virkning købermagt hos forhandlerne har for hhv. leverandørerne, forhandlerne og forbrugerne. Der er ikke noget entydigt svar på dette spørgsmål. Svaret afhænger af, om der er svag eller hård konkurrence blandt leverandørerne, og om konkurrencen blandt forhandlerne om at afsætte færdigvarerne til forbrugerne er hård eller svag

127 Én dominerende køber På markeder med hård konkurrence kan hverken købere eller sælgere påvirke de generelle vilkår, der handles til på markedet, fx prisen. Det er anderledes, hvis der kun er én sælger eller én køber på markedet. Ligesom der findes naturlige monopoler, er der også naturlige monopsoner. Netværksvarer kan fx være forbundet med købermagt. Et eksempel på dette er kørsel af mælk fra landmanden til mejeriet, der er forbundet med stordriftsfordele. Der skal jo ikke bruges mange flere penge på løn til chaufføren og benzin til tankvognen, for at han også kan hente mælken på nabogården. Mejerierne, der varetager transporten af mælken, får gennem et fåtal af distributionsnet (og dermed også et fåtal af mejerier) en købermagt. En analyse af situationer med én køber på markedet (monopson) er meget lig en analyse af monopol. Hvor en monopolist skruer prisen på færdigvaren op, vil en dominerende køber presse prisen på råvaren længere ned, end det er samfundsmæssigt optimalt. Ligesom en monopolist kan en dominerende køber (monopsonist) stille krav til mange andre konkurrenceparametre end prisen. Men for at holde analysen så enkel som mulig, vil den kun belyse effekten på prisen og den mængde, der handles. På et marked med hård konkurrence om både køb og salg af en råvare har hverken udbyderne eller efterspørgerne mulighed for at påvirke markedsprisen på varen. På et marked, hvor der kun er én køber af råvaren, er det anderledes. En dominerende køber vil begrænse sin efterspørgsel eller presse indkøbsprisen til det niveau, der giver køberen størst fortjeneste. Selv når den dominerende køber er i konkurrence med andre på færdigvaremarkedet, vil misbrug af køberdominansen reducere den samfundsmæssige velfærd, jf. boks 8.1. Der kan være købermagt på et råvaremarked og fuldkommen konkurrence på det tilhørende færdigvaremarked, hvis fx råvaren ikke kan transporteres over lange afstande, mens omvendt færdigvaren kan transporteres over store afstande og dermed fra mange mulige konkurrenter

128 Boks 8.1: Én køber og flere sælgere (monopson) Fuldkommen konkurrence på færdigvaremarkedet betyder, at hverken forhandlerne eller forbrugerne kan påvirke prisen på færdigvaren ( ). Hvis der også er fuldkommen konkurrence på råvaremarkedet, handles stk. af råvaren til samme pris som færdigvaren ( ). Det er netop denne kombination af pris og mængde, der giver den største samfundsmæssige velfærd. En dominerende køber (forhandler) vil begrænse sin efterspørgsel 1 til den mængde, der giver størst fortjeneste (Q), jf. figur. Prisen bliver altså presset helt ned til P. Det reducerer den samfundsmæssige velfærd med, hvad der svarer til området abc. Note 1: Når den dominerende køber kan sælge varen videre uden ekstra omkostninger, er hans efterspørgsel på råvaremarkedet den samme, som han står over for på færdigvaremarkedet. Hans efterspørgselsfunktion afviger fra efterspørgselsfunktionen på færdigvaremarkedet i det øjeblik, hvor det at sælge varen videre eller forarbejde varen er forbundet med yderligere omkostninger. Antagelsen om, at han uden ekstra omkostninger kan sælge varen videre, betyder ikke noget for essensen i de resultater, vi præsenterer. Under sådanne markedsforhold bliver forbrugerne ikke umiddelbart berørt af, at køberen presser prisen på råvaren. Når den dominerende køber begrænser sit køb af råvaren, begrænser han samtidig sin produktion og sit salg af færdigvaren. Det betyder, at der er plads til en eller flere nye virksomheder (eller importører) på markedet for færdigvaren. Der er altså bare andre virksomheder, der fylder de hylder op, der er blevet tomme som følge af den dominerende købers mindre salg af færdigvaren