Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil"

Transkript

1 Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS Paradokser i spil

2 Introduktion Bogens ide Det er en glæde for os at præsentere en af de første danske lærebøger om entreprenørskab. Entreprenørskab er et vigtigt og begivenhedsrigt studiefelt. Skabelsen af nye organisationer og fornyelse i eksisterende organisationer er nøglen til jobskabelse og vækst i det moderne samfund. Og så er det spændende, at det handler om at skabe noget nyt. Entreprenører er mennesker, der gør en forskel. Bogen adskiller sig på mange måder fra den typiske lærebog om entreprenørskab. Først og fremmest definerer vi entreprenørskab som et bredt fænomen. Det handler fundamentalt om nye muligheders tilblivelse, deres evaluering og organisering. En sådan adfærd kan lede til skabelsen af en ny og selvstændig organisation. Men entreprenørskab kan også finde sted inden for mange andre organisatoriske kontekster (foreninger, offentlige institutioner, eksisterende virksomheder osv.). Vi viser, hvordan entreprenørskab har mange forskellige fremtrædelsesformer i forskellige kontekster. Traditionelle lærebøger er afgrænset til at forstå entreprenørskab som skabelsen af nye organisationer. Desuden fremhæver vi den teori og viden, der er speciel for entreprenørskab. De fleste andre lærebøger har fokus på How to udvikle og drive nye og små virksomheder ved at henvise til den teori, som allerede er velkendt fra managementlitteraturen. 17 Sidst, men ikke mindst tilbyder vi en spændende, men alternativ pædagogisk tilgang til entreprenørskabsuddannelse. Tilgangen er vigtig, da den tager afsæt i konkrete entreprenørielle fortællinger. Du vil møde virkelighedens entreprenører, og du vil blive udfordret til at tage beslutninger på deres vegne at sætte dig i deres sted. Først herefter inddrages teorier og begreber om entreprenørskab. Tilgangen inkluderer ligeledes din opstilling af egne forsøg med at afprøve den genererede teori og viden i nye entreprenørielle situationer. Pædagogikken bag andre lærebøger er typisk mere traditionel og fokuserer primært på at præsentere teori, som bliver krydret med empiriske eksempler. Vores pædagogiske tilgang er alene et tilbud. Hvis du vil, kan bogen sagtens bruges som en traditionel lærebog. Vi har også koblet bogen til IDEA-Textbook, et websted, der giver dig adgang til video cases, opgaver og artikler, som støtter op om bogen. Mere om det senere. Nedenfor introducerer vi målgruppe, idegrundlag, indhold, struktur og pædagogisk tilgang. Overordnet når vi anvender begrebet entreprenørskab, henviser vi til et bredt begreb, der indfanger bogens emneområde som helhed. Entreprenørskab defineres indledningsvis som opdagelse eller skabelse af nye muligheder, der eva - lueres og udnyttes gennem organisering. Tæt relateret til begrebet entreprenør-

3 skab er begrebet den entreprenørielle proces. Vi definerer processen som bevægelsen fra at opdage eller skabe en mulighed, evaluere denne til endeligt at udnytte den gennem organisering. Som sådan kan organiseringen lede til en ny organisation. Det kan enten være en selvstændig organisation eller en ny organisation inden for rammerne af en nuværende forening, offentlig institution eller virksomhed. Et tredje gennemgående begreb er entreprenør. Begrebet refererer til det individ, der initierer, efterstræber og skaber entreprenørskab. Mange andre begreber bliver løbende præsenteret i bogen. Entreprenørskab i teori og praksis 18 Målgruppe Bogen har en introducerende karakter. Derfor er bogens målgruppe alle jer studerende, som ikke før er blevet undervist i entreprenørskab. Det er en bog, der både henvender sig til jer, der vil være entreprenører, og alle andre. Man kan tale om en specifik målgruppe, der ønsker at starte virksomhed, og en bredere målgruppe, der ønsker at udvikle deres entreprenørielle tankegang. Hvis du er medlem af den første gruppe, vil bogen give dig en stor indsigt i, hvordan entreprenører handler og skaber værdi. Du vil få øget forståelse for opstartsprocesser, og læringsmæssigt vil du sikkert søge efter instrumentelle og meget konkrete kompetencer. Er du derimod medlem af den sidstnævnte brede målgruppe, er det bogens værdi, at den introducerer en bunke principper, der kan anvendes i samtlige situationer, som handler om at skabe noget nyt. Det er lige meget, om den situation knytter sig til design, humaniora, politologi eller et andet fagområde. Du vil forhåbentlig udvikle dig til at blive mere entreprenøriel i din tankegang, og læringsmæssigt vil du sikker søge at forstå, hvorledes man opdager, evaluerer og organiserer muligheder. Neden - stående tabel viser nogle grundlæggende forskelle mellem de to målgrupper.

4 Tabel 1.1: Forskelle mellem målgrupper Karriereambition Overordnet rationale Læringsbehov Specifik målgruppe Har konkret ambition om at starte virksomhed At forstå opstartsprocesser Søger konkrete og instrumentelle kompetencer Bred målgruppe Har ambition om at arbejde med entreprenørielle problemstillinger At udvikle en entreprenøriel tankegang Søger en evne til at opdage, evaluere og organisere muligheder Lige meget hvilken målgruppe du er medlem af, er undervisning i entreprenørskab vigtigt for dig. Studerende, som har modtaget denne type af undervisning, adskiller sig fra deres medstuderende. Det viser sig, at disse studerende har en større tendens til at starte nye organisationer i sammenligning med studerende generelt set. Herudover er de mere effektive i at akkumulere finansielle aktiver, og de modtager højere løn samt deltager i højere grad i produktudvikling og andre forsknings- og udviklingsaktiviteter end andre studerende (Autio 2007). Idegrundlag: teori og praksis i spil Meget taler for, at undervisning i entreprenørskab bør være forskellig fra din normale undervisning. Grunden er, at det handler om at lære dig at skabe noget, der endnu ikke eksisterer. Traditionel undervisning vedrører typisk, hvordan man gebærder sig inden for noget, der allerede er skabt. For eksempel, hvordan man handler inden for en allerede eksisterende organisation eller på et kendt marked. I undervisning i entreprenørskab skal der derudover være rum til at stimulere entreprenøriel fantasi, risikovillighed, handlingsorientering og selvstændig stillingtagen. Derfor er det ikke nok, at du tilegner dig faglig viden og færdigheder. Du skal også evne at bruge viden og linke den til egen situation, aktiviteter, erfaringer og kreativitet. Bogen støtter dig i at indfange den entreprenørskabskomplekse, kreative og skabende natur. 19 Introduktion Bogens idé Bogens idegrundlag er inspireret af Kolbs (1984) læringscirkel. En cirkel, der skubber dig ud i den entreprenørielle praksis. Du skal ikke blot læse om den. Cirklen betyder også, at du vil blive præsenteret for entreprenørskab fra en dybdegående og teoretisk vinkel. Såvel praksis, teori, eksperimentel læring som refleksion er i spil. Glæd dig.

5 Kolbs læringscirkel består af fire aktiviteter. 1) Dens udgangspunkt er de praksisnære fortællinger om entreprenørskab, som i bogen tager form af tekst, og i mange tilfælde er der også tilknyttet en videocase. Hermed aktiveres din læringsproces. 2) Så sættes fokus på din umiddelbare refleksion og fortolkning af, hvad der sker i fortællingen og hvorfor. 3) Først herefter inddrages relevant teori, og vi giver dig en smagsprøve på, hvordan fortællingerne kan fortolkes i lyset af teorien. 4) Med afsæt i disse tre læringsaktiviteter er du endelig klar til selv at eksperimentere med den viden, som du har tilegnet dig ved at læse kapitlet. Vi tilbyder nogle forsøg, som du kan gennemgå for at afprøve din nye viden. Læringscirklen, som er illustreret i figur I, kan hermed starte på ny. Figur 1.1: Bogens brug af læringscirkel Entreprenørskab i teori og praksis 20 1) Mød praksis Konkrete fortællinger om entreprenørskab 4) Teori og praksis i spil Eksperimenterende afprøvning af det lærte 2) Den umiddelbare fortolkning 3) Teorier om entreprenørskab Din umiddelbare fortolkning Introduktion af teori af fortællingen og teoretisk fortolkning af fortællingerne Kilde: Inspireret af Kolb (1984)

6 Kapitlernes firdelte opbygning Bogens kapitler er opbygget ud fra læringscirklens logik. Det betyder også, at der i hvert kapitel anvendes et meget forskelligt sprogbrug, der strækker sig over såvel et teoretisk sprog som dagligdagssprog. Endelig er hvert af bogens kapitler inddelt i fire afsnit, der svarer til læringscirklens dimensioner. De fire afsnit er: Mød praksis Kapitlerne åbnes med konkrete fortællinger om entreprenørskab i form af tekst. Videoer er ofte også tilgængelige via som indeholder interviews med de entreprenører, som teksten handler om. Din umiddelbare fortolkning Herefter følger øvelser, som guider dig til at reflektere over og skabe din umiddelbare fortolkning af entreprenørernes fortællinger. Hvad sker der i fortællingerne, og hvorfor sker det? Teorier om entreprenørskab Herefter introduceres relevante teorier om entreprenørskab til at fortolke fortællingerne yderligere og tilføre dem teoretiske vinkler. Denne del fokuserer på at præsentere teorien på en nuanceret facon. Derfor er teoripræsentationen opbygget omkring et paradoks. Paradokset giver dig alsidige og spændende teoretiske redskaber til at fortolke de entreprenørielle fortællinger. 21 Introduktion Bogens idé Afprøvning af teori Den sidste del af kapitlet giver forslag til, hvordan den viden og teori, der hidtil er blevet diskuteret i kapitlet, kan afprøves i en anden entreprenøriel kontekst. Hvordan kan vi forstå den erhvervede viden og teori i lyset af andre situationer end lige netop dem, der er skitseret af de fortællinger, som indledningsvis præsenteres i hvert kapitel?

7 Entreprenørskab: En verden af paradokser Teorier om entreprenørskab er fyldt med spændinger og dilemmaer, som ved første øjekast kan forekomme modstridende. For eksempel præsenterer mange teorier den entreprenørielle proces som en målrettet handling, det er muligt for entreprenøren at planlægge på forhånd. Entreprenøren kan altså forudsige processen, og dermed hvilke skridt han eller hun skal bevæge sig igennem for at opnå målet. Tænk puslespil. Teorierne antager, at der fra begyndelsen eksisterer et billede af det puslespil, der skal lægges. Den entreprenørielle proces handler om at lave de rigtige planer og tage de optimale beslutninger, så brikkerne kan blive lagt på en sådan måde, at puslespillet bliver fuldendt. 22 Entreprenørskab i teori og praksis Andre teorier understreger, at entreprenøren ikke på forhånd kan forudsige, hvilket mål der skal opnås, og hvordan han eller hun kan opnå det. Billedet af det, som entreprenøren vil skabe, eksisterer endnu ikke. Entreprenørskab er simpelthen for uforudsigeligt til, at man kan planlægge alt på forhånd det handler jo om at skabe en fremtid i form af et produkt, marked eller lignende, som vi endnu ikke kender. I stedet må entreprenøren prøve sig frem på improviserende vis, skridt for skridt. Tænk kludetæppe. Et sådant tæppe skabes, ved at man gradvis samler en masse nye og gamle materialer (stoffer, silkebånd, broderier, knapper m.m., som eksisterer i et væld af farver og kvaliteter) til et meningsfuldt mønster. Herudfra kan mange forskellige flotte og knap så flotte kludetæppekreationer skabes. Set i dette

8 23 Introduktion Bogens idé lys handler den entreprenørielle proces om, at entreprenøren gennem små skridt og improvisering skaber en entreprenøriel proces med de materialer, som han eller hun kan få fat i. Resultaterne af processen kan være mange forskellige organisationer, produkter eller markeder. På denne måde præsenterer bogen teorier om entreprenørskab som en samling af paradokser. Generelt er et paradoks et modstridende udsagn, der i bogen vil blive introduceret som to uoverensstemmende teoretiske perspektiver. Perspektiverne kan dermed opfattes som hinandens modpoler. Vi ønsker hermed at understrege teoriernes spændingsfyldte natur, som igen reflekterer de dilemmaer, som entreprenøren møder i sin hverdag. Som entreprenør vil du ofte blive efterladt i en gådefuld situation, hvor du skal gøre op med dig selv, hvilket af paradoksets perspektiver der er anvendelige til at forstå entreprenørskab. Du skal være kritisk og tage stilling.

9 Paradokserne i bogen er dog ikke kun enten-eller paradokser til trods for, at de ofte bliver præsenteret i forholdsvis ekstreme udgaver. Formålet er at adskille paradoksets perspektiver fra hinanden. Der er ganske enkelt tale om stiliserede fortolkninger. Men i praksis er der typisk tale om, at begge paradoksets perspektiver i en kombineret form er yderst anvendelige til at forstå, hvad der sker i den entreprenørielle proces. Bogens struktur Du kan vælge at læse bogen i sin helhed. Men dens opbygning giver også mulighed for, at du kan udvælge de dele af bogen, som du finder mest relevante i lyset af din faglighed, dine interesser osv. Derfor er bogen opbygget omkring fire overordnede sektioner, som hver især kan anvendes selvstændigt. Sektionerne er: Entreprenørskab i teori og praksis 24 Velkommen til entreprenørskab Den entreprenørielle proces Det entreprenørielle indhold Den entreprenørielle kontekst Hver sektion udgøres af en mindre gruppe kapitler. Disse kapitler omhandler et centralt fagområde inden for entreprenørskab. Som du kan se af tabel II, har vi udvalgt centrale teoretiske paradokser, der er relateret til hvert fagområde.

10 Tabel 1.2: Bogens struktur, sektioner og kapitler Sektioner Kapitler Paradokser Velkommen til entreprenørskab 1 Hvad er entreprenørskab? 2 Hvem er entreprenøren? Introduktion intet paradoks Born eller Made? Den entreprenørielle proces 3 Tilblivelse af muligheder 4 Evaluering af muligheder 5 Organisering af muligheder Opdaget eller skabt? Instrumentelt eller legitimt? Planlægning eller improvisering? Det entreprenørielle indhold 6 Ressourcer 7 Netværk 8 Forretningsplanen Udnytte eller udforske? Rationelt eller indlejret? Styringsredskab eller kreativitetsbremse? Den entreprenørielle kontekst 9 Intraprenørskab 10 Socialt entreprenørskab Bottom-up eller Top-down? Forretning eller bedre verden? 25 Introduktion Bogens idé

11 Sektion 1: Velkommen til entreprenørskab I bogens første sektion vil du blive konfronteret med to kapitler. Kapitel 1 introducerer det entreprenørielle fænomen. Hvorfor er det vigtigt set ud fra en individuel, organisatorisk og samfundsmæssig vinkel, og hvordan er fænomenet blevet opfattet i et historisk perspektiv? Sidst, men ikke mindst gives et indblik i de centrale begreber, som ligger til grund for bogen. I kapitel 2 vendes blikket mod beslutningen om at drage ud på en entreprenøriel karrierevej. Hvorfor beslutter nogle personer sig for at blive entreprenører og ikke andre? Hvem er entreprenøren? Kan man udpege ham eller hende i mængden? Er entreprenør noget, som man er født til at blive, eller noget, vi alle har potentiale for at blive? Især diskuteres paradokset: Born eller Made? Entreprenørskab i teori og praksis 26 Sektion 2: Den entreprenørielle proces Tilblivelse, evaluering og organisering af nye muligheder er tre nøgleaktiviteter, der knytter sig til den entreprenørielle proces opståen og realisering. Du vil i bogens anden sektion møde tre kapitler. Det første (kapitel 3) diskuterer de omstændigheder, der leder til en ny muligheds tilblivelse. Specielt diskuteres det, om muligheder er til stede rundt omkring os til alle tider og bare venter på at blive opdaget. Eller er muligheder noget, som individet selv skaber? Paradokset er altså, om muligheder bliver opdaget eller skabt. Sektionens andet kapitel (kapitel 4) giver indblik i, hvordan entreprenøren kan evaluere sin(e) mulighed(er). Evaluering omhandler processen forbundet med, at muligheden vurderes i lyset af, om den giver mening på markedet, eller hvad der er behov for at gøre for at give den mening. Det diskuteres, hvorvidt mulighedsevaluering er en systematisk og analytisk proces. Eller hvorvidt evalueringen i højere grad skal forstås som en legitimeringsproces, hvor entreprenøren gennem interaktion med markedet forsøger at opnå legitimitet omkring sit virke. Således præsenterer kapitlet mulighedsevaluering i lyset af paradokset: instrumentelt eller legitimt?

12 Det sidste kapitel i sektionen (kapitel 5) sætter fokus på, hvordan muligheder kan organiseres. Muligheder bliver først for alvor synlige for investorer, kunder m.m., når de organiseres. Derfor involverer enhver entreprenøriel proces, at der udvikles strukturer og rutiner, som kan støtte op omkring organiseringen, som kan lede til en selvstændig organisation eller en ny organisation inden for en eksisterende organisation. Kan denne organisatoriske bestræbelse planlægges og forudsiges, eller er processen kendetegnet ved at være improviserende? Dette er et spørgsmål, som vi vil tage fat på i dette kapitel under diskussionen af paradokset: planlægning eller improvisering? Sektion 3: Det entreprenørielle indhold Bogens tredje sektion har fokus på nogle temaer, der udgør centrale problemstillinger i den entreprenørielle proces, hvor muligheder bliver til, evalueres og organiseres. I sektionens første kapitel (kapitel 6) vil du blive konfronteret med temaet ressourcer. Hvad er ressourcer? Ressourcer opdeles i kapitlet i tre typer: finansielle ressourcer, menneskelige ressourcer og sociale ressourcer. Det diskuteres, hvordan en ressources værdi kan vurderes. Det diskuteres også, hvorvidt entreprenøren skal udnytte de ressourcer, han eller hun på et givet tidspunkt har kontrol over, for at udnytte en mulighed, eller om entreprenøren skal anvende disse ressourcer på at udforske nye og flere muligheder. Dermed diskuteres følgende paradoks: udnytte eller udforske? Sektionens efterfølgende kapitel (kapitel 7) behandler netværk og det at netværke. Entreprenørens sociale og forretningsmæssige netværk er vigtigt. Kapitlet gennemgår forskellige typer af netværk, som entreprenøren anvender, og hvordan forskellige udfordringer i den entreprenørielle proces åbner et behov for forskellige typer af netværk. Skal man forstå netværk som et rationelt redskab, som entreprenøren har til rådighed, eller skal man i højere grad se netværk som vilkår, der omgiver entreprenøren, og som vanskeligt lader sig styre? Paradokset, som diskuteres, er således: rationelt eller indlejret? 27 Introduktion Bogens idé Kapitel 8 giver indblik i forretningsplanen, som er et centralt emne i entreprenørskab. Forretningsplanens rolle i den entreprenørielle proces og dens betydning diskuteres. Er forretningsplanen et værdifuldt styringsredskab i den ofte kaotiske entreprenørielle proces; et værktøj, der støtter entreprenøren i og fremmer en struktureret og helhedsorienteret forståelse af ideen og dens potentiale? Eller er forretningsplanen snarere en hæmsko for, at ideen kan modnes, og at nye muligheder overvejes undervejs i processen? Paradokset er med andre ord, om forretningsplanen er et styringsredskab eller en kreativitetsbremse.

13 Sektion 4: Den entreprenørielle kontekst Bogens sidste sektion understreger, at den entreprenørielle proces ikke finder sted i et vakuum. Forskellige kontekster medvirker til at forme processen. Sektionens kapitler gennemgår to interessante kontekster for entreprenørskab. Det første kapitel (kapitel 9) introducerer entreprenørskab inden for konteksten af en eksisterende organisation. Dette fænomen bliver ofte kaldt intraprenørskab. Nye ideer, som skal opdages eller skabes, evalueres samt organiseres, opstår også inden for rammerne af eksisterende organisationer i stil med opstart af nye selvstændige organisationer. Men sker dette i kraft af ledelsesinitierede og ledelsesunderstøttede processer, eller er det medarbejderes initiativ og engagement, som skaber intraprenørskab? Centralt for kapitlet er dermed diskussionen af paradokset: Top-down eller Bottom-up? Entreprenørskab i teori og praksis 28 Kapitel 10 giver en forståelse for den sociale entreprenør, som danner eller skaber en ny organisation for blandt andet at opnå sociale mål eller bidrage til sociale aktiviteter, så der skabes bedre vilkår for mennesker lokalt eller globalt. Emnet for kapitlet er således socialt entreprenørskab. Men hvordan skabes socialt entreprenørskab? Er socialt entreprenørskab skabelsen af en bedre verden, hvor sociale mål er de eneste mål, en social entreprenør sætter? Og indebærer dette, at profit og kommerciel udveksling er helt uhørt? Eller betyder skabelsen af en bedre verden, at en økonomisk bæredygtig forretning skal op at stå, for at den sociale entreprenør kan bidrage til sociale aktiviteter? Det vil sige, at de sociale mål ikke længere er de primære, men blot sekundære mål, fordi profit og kommerciel udveksling prioriteres. Paradokset i kapitlet er således: forretning eller bedre verden? Ud over de ti centrale kapitler indeholder bogen et opsummerende kapitel 11. Det samler op på bogens diskussioner. Specielt vægtes paradokserne, som er blevet behandlet i bogen. Kapitlet diskuterer, om der eksisterer en større sammenhæng mellem de præsenterede paradokser, som yderligere kan understøtte vores forståelse af entreprenørskab.

14 Supplerende materiale Øvelser i bogen henviser undervisere og studerende til online materiale, som er at finde ved hjælp af følgende link: Her er der mulighed for at downloade videosegmenter, som understøtter din læring og gør undervisningssituationen og din læring ekstra levende og spændende. Endelig kan du også finde relevant litteratur, opgaver samt information om evalueringsværktøjet IDEA VIQ. Ud over at evaluere muligheder kan du også bruge værktøjet til at skrive en forretningsplan. Selve IDEA VIQ værktøjet har vi vedlagt bogen på en mini cd-rom. Feedback Vi vil sætte stor pris på at modtage din feedback, såfremt du har ris eller ros til bogens opbygning, tone, indhold eller anvendelsesområde. Din feedback kan hjælpe os til at gøre bogen endnu bedre. Send venligst dine tilbagemeldinger via www. idea-textbook.dk. 29 Introduktion Bogens idé Litteratur Autio, E. (2007). Entrepreneurship Teaching in Öresund and Copenhagen Regions. Copenhagen: Danmarks Tekniske Universitet. Kolb, D. A. (1984). Experimental Learning: Experience as the Source of Learning and Development. Englewood Cliffs: Prentice-Hall.

15 30

Entreprenørskab. i teori og praksis. Paradokser i spil

Entreprenørskab. i teori og praksis. Paradokser i spil Entreprenørskab i teori og praksis Paradokser i spil Forfatterne og IDEA Entrepreneurship Centre 2009, 2012, 2014, 2016 Layout: Illustrationer: Bagsidefoto: Lund&Mus Grafisk Design ApS Birger Bromann Jonas

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet

Læs mere

KREATIVITET. I KOBLING MED ENTREPRENØRSKAB E3U - SEMINAR 2 v/ Julie Skaar & Sarah Robinson

KREATIVITET. I KOBLING MED ENTREPRENØRSKAB E3U - SEMINAR 2 v/ Julie Skaar & Sarah Robinson KREATIVITET I KOBLING MED ENTREPRENØRSKAB E3U - SEMINAR 2 v/ Julie Skaar & Sarah Robinson Fra udfordring over muligheder 1l prototype i entreprenørielle undervisningsdesigns På seminar to lægger vi ud

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. 1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.

Læs mere

Kategoriseringsmodel

Kategoriseringsmodel Kategoriseringsmodel Kategoriseringsmodellen er udarbejdet og udgivet af: Fonden for Entreprenørskab Ejlskovgade 3D 5000 Odense C Mail: post@ffe-ye.dk 2018 Indhold Introduktion... 5 Fagligt indhold...

Læs mere

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning

Læs mere

Workshop plan for Next Step, Spor 1 foråret 2019

Workshop plan for Next Step, Spor 1 foråret 2019 Workshop plan for Next Step, Spor 1 foråret 2019 Læringsmål Der arbejdes gennem forløbet med fire overordnede dimensioner: Handling, Kreativitet, Omverdensrelation og Personlig indstilling (Fonden for

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Evalueringsresultater og inspiration

Evalueringsresultater og inspiration Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Heidi Lærke Sørensen Entrepreneurship - 3U 2016 SYNOPS

Heidi Lærke Sørensen Entrepreneurship - 3U 2016 SYNOPS Heidi Lærke Sørensen Entrepreneurship - 3U 2016 SYNOPS E3U 2016 Undervisningsdesign Forud for skitsering af mit undervisningsdesign præsenteres de forhold, som danner baggrunden for mit design. Målgruppe

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

PBL på Socialrådgiveruddannelsen

PBL på Socialrådgiveruddannelsen 25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Formålet med metoden er, at deltagerne lærer af egen praksis samtidig med, at de kvalificerer egen praksis.

Formålet med metoden er, at deltagerne lærer af egen praksis samtidig med, at de kvalificerer egen praksis. Aktionslæring Aktionslæring er en analytisk reflekteret social læringsproces. Deltagerne lærer af praksis, i praksis ved skiftevis at zoome ind på og distancere fra egen praksis. Metoden består af fem

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Videre med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag

Videre med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Videre med skolereformen Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Kære ledelse Introduktion Med folkeskolereformen blev der introduceret en række nye elementer:

Læs mere

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.

Læs mere

Entreprenørship i EUD regi 1. udgave, 2011. Hurt igt overblik 3 videoer 10 tabeller 14 opgaver 49 illustrationer 14 ordforklaringer 70 sider ebog

Entreprenørship i EUD regi 1. udgave, 2011. Hurt igt overblik 3 videoer 10 tabeller 14 opgaver 49 illustrationer 14 ordforklaringer 70 sider ebog Innovation Entreprenørship i EUD regi 1. udgave, 2011 ISBN 13 9788761637956 Forfatter(e) Hans-Christian Keller Rix 3 videoer 10 tabeller 14 opgaver 49 illustrationer 14 ordforklaringer 70 sider ebog Entreprenørship

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Samfundsvidenskaben og dens metoder

Samfundsvidenskaben og dens metoder AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Formål og teoretisk

Læs mere

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

PENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU

PENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU PENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU Læsevejledning På listen optræder en række publikationer, som Børne og Socialministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udarbejde specifikt til

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Afprøvning og evaluering af virtuelt valgfag I uge 16 2015 blev der afviklet valgfaget Udsatte borgere for SOSU Trin 1 elever på Randers Social- og Sundhedsskole.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Maj/juni Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Innovation B David Pedersen fhh13c112 Oversigt

Læs mere

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Læseplan Organisatorisk Forandring og Innovation i det Offentlige

Læseplan Organisatorisk Forandring og Innovation i det Offentlige SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2014 3. semester Læseplan Organisatorisk Forandring og Innovation i det Offentlige 4. juni 2015 Undervisere: Ekstern lektor Henrik Bendix og Ekstern lektor Dan Bonde

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved INDHOLD Introduktion 3 Målgruppen for materialet 4 Hjælp til materialet 4 Grundlæggende læringsprincipper for President for a Day 5 Sådan kommer

Læs mere

Workshop plan for Next Step foråret 2017

Workshop plan for Next Step foråret 2017 Workshop plan for Next Step foråret 2017 Læringsmål Der arbejdes gennem forløbet med fire overordnede dimensioner:,, og (Fonden for Entreprenørskab, 2015). Disse kan ses i til formålene samt i forhold

Læs mere

PROGRAM DIPLOMCLASS I DIGITAL TRANSFORMATION. Foråret 2019

PROGRAM DIPLOMCLASS I DIGITAL TRANSFORMATION. Foråret 2019 PROGRAM DIPLOMCLASS I DIGITAL TRANSFORMATION Foråret 2019 DEL 1: DIGITAL TRANSFORMATION LEDELSE AF DIGITALE PROCESSER Modul 1: Digital transformation Før-forløb Introduktion til Del 1 og Modul 1 Selvevaluering

Læs mere

Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning

Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning Verden, arbejdsmarked og samfund forandrer sig, og det gør kravene til skole og uddannelse også.. Over hele verden er der således fokus på

Læs mere

Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2016

Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2016 Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2016 Forår 2016 Beskrivelse af fagene: Business development Forandringsledelse Innovation og forretningsmodeludvikling Supply Chain Management MBA

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

INDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt

INDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt INDLEDNING Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog Denne bog er tænkt som en introduktion og et arbejdsredskab til brug i kompetenceområdet undervisningskendskab i læreruddannelsen. Kompetenceområdets

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

Stil skarpt på jeres dokumentationspraksis. Inspirationskatalog

Stil skarpt på jeres dokumentationspraksis. Inspirationskatalog Stil skarpt på jeres dokumentationspraksis Inspirationskatalog Inspiration til arbejdet med dokumentation i dagtilbud 3 Skab mening og tydelighed i forhold til en god dokumentationspraksis til forvaltningen

Læs mere

LEVENDE CASES SOM UNDERVISNINGSFORM

LEVENDE CASES SOM UNDERVISNINGSFORM LEVENDE CASES SOM UNDERVISNINGSFORM AF MORTEN PAUSTIAN Levende cases som undervisningsform af Morten Paustian Copyright Videncenter for Innovation, Iværksætteri og Inkubation 2009 Videncenter for Innovation,

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Workshop plan for Next Step, Spor 2 foråret 2019

Workshop plan for Next Step, Spor 2 foråret 2019 Workshop plan for, Spor 2 foråret 2019 Læringsmål Der arbejdes gennem forløbet med fire overordnede dimensioner: Handling, Kreativitet, Omverdensrelation og Personlig indstilling (Fonden for Entreprenørskab,

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Generel klinisk studieplan

Generel klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelserne i Odense, Svendborg og Vejle Generel klinisk studieplan Skabelon Godkendt af Taktisk Styregruppe d. 20.2.2017. 24-02-2017 TS 1180943 Indhold Indledning 2 Den almene del 2 Overordnet

Læs mere

Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser

Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser 1 Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser Hvert modul begynder med et check in og afsluttes med et check ud Nedenfor findes forslag til introduktion og velkomst af deltagere ved EVARS. Når modulerne

Læs mere

Low Arousal. implementering i praksis

Low Arousal. implementering i praksis L Æ R I N G S B O G Low Arousal implementering i praksis LÆRINGSBOGENS FORMÅL FRA GRUNDLAG TIL PRAKSIS Læringsbogen hjælper jer med at implementere Low Arousal i jeres konkrete, lokale praksis. I ender

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Fælles fagligt grundlag. Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune

Fælles fagligt grundlag. Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune Fælles fagligt grundlag Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune Et fælles fagligt grundlag en trædesten Det fælles faglige grundlag er en beskrivelse af de rammer,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe

Læs mere

VIRKSOMHEDSSIMULERING

VIRKSOMHEDSSIMULERING KEY LEARNING ER ET KREATIVT KONSULENTHUS MED MASSER AF POWER! Styrk dine medarbejdere gennem leg og seriøst sjov Med en virksomhedssimulering vil medarbejderne træne virkelige situationer og udvikle deres

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Fagbilag Omsorg og Sundhed Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-

Læs mere

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion Firemodellen bruges til at strukturere undervisningen i innovation. Modellen består af fire dele, der gennemføres i rækkefølge.

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

Tina Bue og Pia Brøgger Teori U - Uddannelsen

Tina Bue og Pia Brøgger Teori U - Uddannelsen Tina Bue og Pia Brøgger Teori U - Uddannelsen En uddannelse, der frisætter mennesker. Skaber energi og giver dig et grundlæggende kendskab til teorien. Uddannelsen er rettet mod praksis - hverdagen er

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø

Læs mere

Fra ide til handling. Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design

Fra ide til handling. Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design Fra ide til handling Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design Bo Ditlev Pedersen, Cand.pæd.pæd., pædagogisk konsulent/underviser på læreruddannelsen 28. September 2018 Har vi en udfordring

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Rend mig i traditionerne

Rend mig i traditionerne Rend mig i traditionerne Om undervisningens innovative grundstof Traditionerne der skal brydes Essensen af Den Innovative pædagogik Det innovative grundstof Hvordan vinder underviseren prinsessen og dethalve

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Strategi, vækst. og lederskab. Executive Lederudviklingsprogram. www.mannaz.com

Strategi, vækst. og lederskab. Executive Lederudviklingsprogram. www.mannaz.com vækst Strategi, og lederskab Executive Lederudviklingsprogram www.mannaz.com En deltager udtaler: Arbejdet med egne cases og konsulenternes inddragelse af praksiseksempler skabte en meget virkelighedsnær

Læs mere