Etik og sprogbrug i sundhedsvæsenet fra vugge til grav
|
|
- Lilian Ludvigsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Etik Etik og sprogbrug i sundhedsvæsenet fra vugge til grav Af Thomas Laursen og Anne-Marie Mai Sproget fragter etiske værdier med sig, som påvirker os og har indflydelse på den måde, hvorpå såvel læger som patienter ser på helbred, sundhed og sygdom. Det Etiske Råd har i foråret sat fokus på emnet og har udgivet et debatmateriale om etik og sprogbrug i sundhedsvæsenet. Uddrag fra dette materiale er udgangspunkt for denne artikel. Biografi Thomas Laursen er cand.mag. og ansat som projektleder for Det Etiske Råds arbejdsgruppe om etik og sprog. Anne-Marie Mai er professor i dansk litteratur, medlem af Det Etiske Råd og formand for arbejdsgruppen. Forfatters adresse Etisk Råd, Rentemestervej 8, 2400 København NV. tl@etiskraad.dk 440 Mennesker møder sundhedsvæsenet gang på gang i livet og vel at mærke i mange situationer: fra den banale forbinding af en lille skramme til den livstruende sygdom, fra kriseoplevelser og konstatering af alvorlige helbredsproblemer til et lettelsens suk over en virksom kur eller en afblæst fare. Sproget skal i brug og kommer i brug, når en person er rask eller syg, skal føde eller dø. Men sproget er ikke et gennemsigtigt medie for glasklare beskeder og letbegribelige diagnoser. Sproget fragter etiske værdier med sig, som påvirker os og har indflydelse på den måde, hvorpå vi ser og fortolker vores helbred, sundhed og sygdom. Sundhedspersoner, herunder praktiserende læger, er hver eneste dag konfronteret med at skulle bruge sproget i følsomme eller kritiske situationer mellem læge og patient. Samtidig er det en del af lægens professionelle udfordring at forholde sig til samfundsdebatten om sygdom og sundhed med kritisk dømmekraft. En løbende refleksion over sprogets værdibærende rolle er en væsentlig ingrediens i vedligeholdelsen af denne dømmekraft. Det Etiske Råds debatmateriale om etik og sprogbrug inden for sundhedsvæsenet fokuserer på fem eksempelområder inden for
2 Boks 1 Hvilket ord er mest passende at bruge om et menneske med en usund høj kropsvægt? Overvægtig Fed Tyk Adipøs sundhedsvæsenet fra vugge til grav (1). I denne artikel vil vi give en smagsprøve på et par af emnerne, nemlig sprogbrug i relation til fedme og kroniske sygdomme. De øvrige emner, som man kan læse mere om i debatmaterialet Etik og sprogbrug fra vugge til grav, er»det befrugtede æg«,»psykisk sygdom«og»aktiv dødshjælp«. Sidst i artiklen kan du læse mere om, hvordan du får fat i debatmaterialet. Hvordan spiller sproget en rolle? Der findes mange forskellige måder, hvorpå sproget kan spille en rolle for de holdninger og værdier, der bæres med i sproget. Christian Kock er professor i retorik og har interesseret sig meget for politisk sprog. Han har opfundet den snurrige og rammende betegnelse»omvendt lommetyveri«om en af de måder, hvorpå sproget kan spille en værdimæssig og manipulerende rolle. Almindeligt lommetyveri er, når man tager noget op af folks lommer, uden at de ved det. Omvendt lommetyveri er så, at man putter noget ned i folks lommer, uden at de opdager det. Pointen er, at man med ord og vendinger kan påvirke mennesker til en positiv stillingtagen eller til bestemte handlemåder alene ved at bruge bestemte formuleringer og dermed uden at selve sagen er blevet ordentligt diskuteret eller argumenteret for. Christian Kock giver selv eksempler fra den politiske retorik både herhjemme og i USA. Et eksempel er betegnelsen»arbejdsmarkedsbidrag«, der egentlig er en skat, men som helst ikke skulle hedde netop skat. Et andet eksempel er»cafépenge«, som er SU til unge, der bor hjemme. Man kan sige, at der i disse ord er indpakket en bestemt holdning til det, ordene taler om. En meget velkendt måde at bedrive omvendt lommetyveri på er ifølge Christian Kock den form for nysprog, som George Orwell har sat på begreb i romanen»1984«. Nysprog kan for eksempel fungere ved, at man pakker et fænomen ind i positive vendinger, som ikke står mål med det, ordet i virkeligheden betegner. I»1984«er der naturligvis nogle helt grelle eksempler. Tvangsarbejdslejre i diktaturstaten hedder for eksempel ikke arbejdslejre men»joycamps«. Fedme Håndteringen af fedme eller overvægt som et udbredt sundhedsproblem i Danmark og den vestlige verden stiller os over for nogle mellemmenneskelige etiske dilemmaer, hvor bestemte holdninger og løsninger 441
3 Månedsskrift for almen praksis maj 2012 Etik 442 måske enten fremmes eller nedvurderes ved hjælp af den sprogbrug, der anvendes om overvægt og de overvægtige. Ikke mindst handler diskussionen om, hvis ansvar det handler om: samfundets eller den enkeltes? Lene Hansson, populær slankerådgiver, skriver i BT:»Fedme er ikke en sygdom. Det er bare en dum undskyldning for at lægge ansvaret fra sig. Det handler dybest set om magelighed og dovenskab. Nogen må sige sandheden. Det handler om at tage ansvar for sig selv«(2). Udtalelsen kom som kommentar på en debat i Norge, hvor en norsk slankeekspert, endda med væsentligt mere moderate ytringer, vakte furore med argumenter om, at fedme eller svær overvægt ikke er en sygdom. WHO definerer fedme som en kronisk sygdom, og eksperterne strides også i forhold til, om der er klare genetiske faktorer, der fører til overvægt hos nogle mennesker. Magelighed og dovenskab er stærke ord at bruge om mennesker med et alvorligt sundhedsproblem. Men Lene Hansson er dog ikke ene om at mene, at fedme primært er den enkeltes eget ansvar. I en måling foretaget af Megafon for TV 2 og Politiken i juni 2011 svarede 86% af de adspurgte, at overvægt først og fremmest er den enkeltes eget ansvar. Bemærkelsesværdigt er det, at blandt dem af de adspurgte, der selv definerede sig som overvægtige, var der også præcist 86%, der mente, at overvægt er den enkeltes ansvar.»indholdet bidrager til at gøre dig fed og er forbundet med nedsat levetid og øget risiko for dødelige sygdomme«. Arne Astrup, førende fedmeforsker herhjemme, mener, at denne tekst bør stå på colaflasker (3). Kan man sige, at virksomhedsgiganter som f.eks. Coca-Cola har et medansvar for, hvordan det går med overvægt og fedme i den vestlige del af verden? I 2011 stod en tidligere marketingdirektør i den danske afdeling af Coca-Cola frem og beskrev, hvordan firmaet bevidst arbejder på at få folk til at øge deres forbrug af Coca-Cola gennem større flasker og strategisk placering af køleskabe med halvlitersflasker i supermarkeder. Det kort beskrevne eksempel med Coca-Cola er blot et ud af mange eksempler på, at nutidens livsstil og forbrugsmønstre komplicerer spørgsmålet om fedme og ansvar. Ansvar kan f.eks. komplekst fordeles mellem den enkelte, de kommercielle virksomheder og det samfund, der har en mulighed for at regulere markedet mv. Hvordan krystalliserer selve debatten om ansvar sig rent sprogligt? Et eksempel på et ord, der bringer ansvarsbegrebet i spil, er betegnelsen»fedmeepidemi«. Umiddelbart er epidemi en medicinsk betegnelse, der bruges til at betegne en sygdom, der i stort omfang udbredes ved bakteriel eller viral smitte mellem mennesker eller dyr. De fleste læsere eller lyttere er nok godt klar over, at fedme ikke smitter på den måde. For de fleste vil det uden videre være klart, at der her er tale om en metaforisk brug af begrebet epidemi: Der er tale om livsstil, vaner og en tilgængelighed af usunde fødevarer, der med stigende hast er blevet en fælles makron-
4 Figur 1 / Overvægtig, adipøs, fed eller bare lidt for rund? Foto: Lotte Hvas. bund for mennesker i de dele af verden, hvor den økonomiske middelklasse fylder mest. En metafor fungerer helt grundlæggende ved at transportere en betydning fra et område til et andet område. I dette tilfælde transporteres betydningen»smittespredning«fra det medicinske område til området for social, kulturel og livsstilsmæssig udveksling mellem mennesker. Vi kender f.eks. en lignende betydningsoverførsel fra det veletablerede begreb»computervirus«. Man kan overveje, om metaforen fedmeepidemi i for høj grad på forhånd har afgjort spørgsmålet om ansvar derhen, at samfundet har broderparten af ansvaret for menneskers fedme. Ved at bruge begrebet fedmeepidemi så massivt skabes der måske et uudtalt billede af, at det personlige ansvar fylder lige så lidt i forhold til socialt og kulturelt betingede samfundstendenser, som det ville gøre i forhold til at blive smittet med en sygdom. Fedme et medicinsk marked? Ifølge WHO var der i mio. svært overvægtige i verden. Så markedet er til stede for Novo Nordisks ny diabetesmedicin, Victoza, der har vist lovende resultater som et farmaceutisk alternativ til kirurgiske fedmeoperationer. Håbet fra virksomheden var i 2010, at midlet i USA vil blive godkendt til behandling af moderat og svært overvægtige 443
5 Etik patienter med forstadier til diabetes samt til meget svært overvægtige som alternativ til fedmeoperationer (4). Græsrodsorganisationen Læger uden Sponsor har kritiseret, at Novo Nordisk lang tid før en eventuel godkendelse har etableret en afdeling, der har til formål at skabe opmærksomhed om meget svær overvægt og forstadier til diabetes som anvendelsesområde for Victoza. Afdelingen hedder Obesity Commercialisation. Læger uden Sponsor mener, at det er et eksempel på bevidst og strategisk sygeliggørelse af et bredt overvægtsområde med henblik på kommerciel succes. I øvrigt rummer historien en interessant sproglig vinkel, idet en jobannonce til en medarbejder ved denne afdeling oplistede market shaping plans som en af opgaverne. Udtrykket er almindeligt anvendt inden for medicinalindustrien. Men også her er man opmærksom på det følsomme sprog. Så da chefen for afdelingen, Mads Lennox Hvenekilde, af journalisten fra Berlingske blev konfronteret med udtrykket, sagde han:»men efter at du henvendte dig, har jeg tænkt lidt over det og er kommet frem til, at market shaping plans nok ikke er det rigtige udtryk. Medicinsk uddannelsesplan er nok mere præcist«(4). Man kan spørge, om man som læser her overværer nysprog i aktion, altså hvor en markedsskabende plan oversættes til en uddannelsesplan ud fra en forestilling om, at det virker mere acceptabelt. Månedsskrift for almen praksis maj 2012»Kroniker«som nyt begreb Inden for de senere år har vi set en tiltagende brug af ordet»kroniker«som betegnelse for mennesker, der lider af en kronisk sygdom. Men som antropolog Lone Grøn siger i Ugeskrift for Læger:»Man er ikke automatisk i samme båd, fordi man er blevet udstyret med den samme diagnose. En kronisk syg er meget andet end sin sygdom. Desværre er det ikke helt gået op for systemet endnu«(5). I forhold til kroniske sygdomme springer det i øjnene, at det kan være problematisk med en fælles betegnelse som f.eks.»kroniker«. For ifølge Sundhedsstyrelsen er det så dan, at ca. en tredjedel af befolkningen lider af kroniske sygdomme. Diabetes, KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) og hjerte-kar-syg domme er kroniske sygdomme, der fylder meget i billedet, men til kroniske sygdomme hører også et væld af andre diagnoser. En be tegnelse kan kun være en meget abstrakt og forholdsvis indholdstom betegnelse, når den skal dække en tredjedel af befolkningen med så mange forskellige sygdomme og helbredsmæssige problemer, symptomer, tilstande eller vanskeligheder. Boks 1 Hvilken betegnelse er mest passende at bruge om mennesker, der lider af kronisk sygdom? Kroniker Patient med kronisk sygdom Menneske med varig sygdom 444
6 Figur 2 / En»kroniker«er blevet en betegnelse for mennesker, der lider af en kronisk sygdom. Men en kronisk syg er meget andet end sin sygdom, og det kan være problematisk at bruge én fællesbetegnelse for den tredjedel af danskerne, der iht. Sundhedsstyrelsen lider af en kronisk sygdom. Foto: Colourbox. Hvilken rolle spiller sproget her? I forhold til begrebet kroniker er det måske ikke så meget selve betegnelsens betydningsmæssige indhold, som det er den praktiske anvendelse af betegnelsens entydig hed, der kan give anledning til diskussion. Betegnelsen kroniker indeholder måske to forskellige potentialer for entydighed eller ensretning. To potentialer, der med god mening kan debatteres i en diskussion om værdier: 1) Kronikeren identificeres med sin sygdom, og 2) kronikeren slås i hartkorn med andre mennesker, der måske har helt andre behov. At blive identificeret med sin sygdom Lone Grøn har interviewet mennesker med kroniske syg domme om deres hverdag. Heriblandt Peter, på det tidspunkt 73 år og tidligere fabriksarbejder (5): 445
7 Etik Interviewer:»Det der med, at du har en kronisk sygdom, altså dia betes, hvordan påvirker det din hverdag? På hvilke måder kan du mærke det i din hverdag?«peter:»det kan jeg ikke mærke«. Interviewer:»Det kan du ikke mærke. Du går ikke sådan rundt og føler, at du er syg, eller der er noget, du ikke gør?«peter:»næ. Det er sgu de andre, der siger, jeg er syg. Jeg er ikke syg«. Peter er ikke uopmærksom på symptomer. Men han oplever heller ikke sig selv som identisk med den kroniske diabetes, der er en del af baggrunden for nogle symptomer. Det er ikke sukkersygen, Peter mærker, men han mærker indimellem, når han ikke kan støtte ordentligt på knæene, eller når han har besvær med at gå på trapper. Eksemplet siger ret tydeligt, at en betegnelse som kroniker vil stemme dårligt overens med Peters selvopfattelse det vil af ham blive følt som en reduk tion eller ensretning, han ikke kan genfinde i sit liv. At slås i hartkorn med mennesker, der har helt andre behov Betegnelsen kroniker er måske diskutabel, hvis det nemme ved betegnelsen kan føre til, at man fra sundhedsvæsenets side møder mennesker med vidt forskellige behov på en ensartet måde.»borgerens egne indtastninger overvåges centralt med henblik på proaktiv reaktion på udvikling og som erstatning af eller forberedelse til møder med behandlingspersonale«(6). Ovenstående citat antyder klart, at det kan være et problem, hvis alle mennesker med kroniske sygdomme i for høj grad mødes med samme tilgang og med samme forventning om egenomsorg eller kronisk hjemmearbejde, som Lone Grøn lidt polemisk kalder det. Retfærdigvis skal det dog bemærkes, at den nævnte kronikerportal netop er ment til stærke borgere med kronisk sygdom, som det hedder. Det må formodes, at der med stærke bor gere her forstås borgere, for hvem det både er muligt og attraktivt at involvere sig i egen behandling med en forholdsvis stor grad af egenomsorg og udøvelse af behandlingsrutiner, der kan foretages af borgeren selv. Men denne sprogbrug er samtidig med til at sætte andre ikke nærmere definerede mennesker i den mindre attraktive gruppe af svage borgere. Månedsskrift for almen praksis maj Sprogets betydning for reformer I disse år foregår der en forandring af det danske sundhedsvæsen, hvis betydning og sårbarhed er enorm. Der er et meget stort fokus på begreber som mestring, egenomsorg og længst muligt i eget liv. Forebyggelse, pleje og behandling uden for sygehusene kommer til at fylde mere og mere, alt imens sengepladser på sygehuse minime res, og indlæggelsestider forkortes betragteligt. Begrundelser er både økonomi, aldrende befolkning og ønske om kvalitet i behandlingen og omsorgen. Man kan måske spørge, om anvendelsen af kronikerbegrebet vil
8 be tyde, at der vil opstå et økonomisk pres i retning af at bruge begrebet ensrettende således, at så mange som muligt ses at kunne klare mere og mere på egen hånd. Eller er det snarere sådan, at god planlægning og herunder f.eks. bredt anlagte kronikerportaler vil betyde, at der frigøres bedre resurser til dem, der har mest behov? Og har den måde, vi rubricerer og omtaler patienter og borgere på, en betyd ning for, hvilken udvikling der fremmes? Etik og sprogbrug i lægens hverdag Det Etiske Råd mener, at det er vigtigt, at sundhedsprofessionelle får mulighed for at stoppe op og reflektere over de ord, der omgiver, definerer og til en vis grad guider deres praksis. Lige så vigtigt er det, at læger gives mulighed for løbende at reflektere over, hvordan de helt konkret anvender sproget i mødet med patienten. Det Etiske Råd har skabt en platform for debat om etik og sprogbrug, og Rådet håber, at landets praktiserende læger vil bidrage. Det er nemt at få hul igennem med holdninger, refleksioner og overvejelser. Man kan downloade en interaktiv applikation til sin smartphone. Med applikationen kan man stemme på ord eller endnu bedre: selv sende ord, billeder og refleksioner om etik og sprogbrug i lægens hverdag ind til Det Etiske Råd. Du kan læse hele debatmaterialet på (1). Her kan du hente applikationen til smartphone. Du kan også skanne QR-koden til venstre med din telefon. Så bringes du direkte til download af den gratis applikation. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. Litteratur BT, 5. nov Politiken, 21. aug Berlingske, 7. jan Hagerup A. En kroniker er ikke lig med sin sygdom. Ugeskr Læger 2009;171: Kronikerportal i Region Sjælland. www. kronikerportal.dk (feb 2012). 447
TALEPAPIR Det talte ord gælder. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 723 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24.
Læs mereEtik og sprogbrug. - fra vugge til grav
Etik og sprogbrug - fra vugge til grav Forord / 3 Indledning / 5 Eksempel 1: Graviditet / 15 Eksempel 2: Psykisk sygdom / 27 Eksempel 3: Kronisk sygdom / 37 Eksempel 4: Fedme / 45 Eksempel 5: Aktiv dødshjælp
Læs mere1. Er fedme (bmi > 30) en kronisk sygdom
29. april 2019 blev en af de største undersøgelser omkring barrierer i behandling af overvægt offentliggjort. Undersøgelsen ses i et perspektiv fra både mennesker der lever med og fra sundhedsprofessionelles
Læs mereTelemedicin i Danmark
Telemedicin i Danmark 3 INDSIGTER om danskernes holdning til digitale sundhedsløsninger i eget hjem PUBLICERET DEN 5. JULI 2019 Forord I den nationale strategi for digital sundhed 2018-2022 står der, at
Læs merePatientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet
Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,
Læs mereTelemedicin i Danmark
Telemedicin i Danmark 3 INDSIGTER om danskernes holdning til digitale sundhedsløsninger i eget hjem PUBLICERET DEN 5. JULI 2019 Forord I den nationale strategi for digital sundhed 2018-2022 står der, at
Læs mereÅnde-nød INGEBORG ILKJÆR LEKTOR, PH.D
Ånde-nød INGEBORG ILKJÆR LEKTOR, PH.D. 15-6-2017 Program for denne workshop Du tænker og reflekterer Et samlet blik på Ånde-nød som afhandling At være dødelig fakta om patienter med KOL Den tilslørede
Læs merelev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune
lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne
Læs mereFokusgruppeinterview
Fokusgruppeinterview Peter Hjorth, Sygeplejerske, MPH, Ph.d. studerende Helle Østermark Sørensen, Projektsygeplejerske Dagsorden Præsentation af HELPS Hvad er en fokusgruppe Hvornår anvende fokusgruppe
Læs mereSundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Læs mereSystematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel
Praksisudvikling Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Af Sif Kielgast, Tina Fischer og Lotte Ernst Biografi Sif Kielgast er praktiserende læge samt lægefaglig
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereDSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet
DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres
Læs mereIndledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien
Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det
Læs mereHvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?
Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor
Læs mereFAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle
FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag
Læs mereDet Etiskes Råds udtalelse om tvang i psykiatrien
Det Etiskes Råds udtalelse om tvang i psykiatrien Lotte Hvas Formand for Det Etiske Råds arbejdsgruppe om psykiatri Magt og afmagt i psykiatrien Medlem af det Etiske Råd siden 2008 Praktiserende læge,
Læs mereEn tablet daglig mod forhøjet risiko
En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge
Læs mereSAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL
22. NOVEMBER 2013 SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL OVERVÆGT OG FEDME? EMMA BROHOLM CHRISTENSEN OG ANNA JAKOBSEN KRAGH SKØRPING SKOLE [Firmaadresse] Indholdsfortegnelse
Læs mereBilag 1: Fakta om diabetes
Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide
Læs mereHandleplan for sundhedspolitikken
Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde
Læs mereTidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Torben Jørgensen, dr.med. Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse
Læs mereVelkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017
Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereÆldrepolitik. Brøndby Kommune
Ældrepolitik Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Fremtidens udfordringer... 4 Et godt og aktivt ældreliv... 5 Det aktive ældreliv... 6 Dialog og medbestemmelse... 8 Behov for hjælp og omsorg...
Læs mereFedme, hvad kan vi gøre
Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode
Læs mereAlternativ behandling dialogen mellem læge og patient
ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereDialogen med diabetespatienter med anden etnisk baggrund end dansk
Religionssociolog, forsker, ph.d., Statens institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet naah@si-folkesundhed.dk Dialogen med diabetespatienter med anden etnisk baggrund end dansk Fagligt selskab for
Læs mereProgram for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening
Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende
Læs mereElla og Hans Ehrenreich
Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.
Læs mereDet Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder
Læs mereFremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)
Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,
Læs mereKARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.
»Vi ønsker, at arbejdet med rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. Mona Rashed 4 pharma februar 2011 Medicingennemgang og mobilisering af patienterne Region
Læs mereKræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.
Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser
Læs merePatienters krav til fremtidens hospital
Patienters krav til fremtidens hospital Morten Freil Direktør www.danskepatienter.dk Fremtidens patienter Skift i sygdomsmønster Ca. 1,7 mio. danskere med én eller flere kroniske sygdomme Længerevarende/livslange
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE
Læs mere26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder
26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereDIABETES - Projektoplæg
DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt
Læs mereUdvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil. Hvordan har du det? 2017
Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Nedenfor ses udvalgte resultater fra Region
Læs mere4.2. fvu Dette opgavesæt indeholder 10 sider. Uge 36. Prøve. FVU-læsning. Trin 4 Opgavesæt 2 - skriftlig fremstilling. Antal sider
4.2 Prøve Uge 36 2003 FVU-læsning Trin 4 Opgavesæt 2 - skriftlig fremstilling fvu Dette opgavesæt indeholder 10 sider Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution Prøvested Antal opgavesæt
Læs mereFakta om et styrket nært sundhedsvæsen
Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen centrale tal fra KL s dataindsamling april 2013 Indledning KL foretager som en del af opfølgningen på udspillet om Det nære sundhedsvæsen, og som led i udmøntningen
Læs mereEksperter samlet om HPV-spørgsmålet
Notat af Jeppe S. Kerckhoffs, politisk konsulent Eksperter samlet om HPV-spørgsmålet 19. august var de fremmeste eksperter inden for lægeverden samlet til et afgørende dialogmøde i Sundhedsstyrelsen om
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs mereSKABELON TIL LOKAL PRESSEMEDDELELSE
SKABELON TIL LOKAL PRESSEMEDDELELSE Nedenstående er en skabelon til, hvordan I som kommuner kan skrive en pressemeddelelse til de lokale medier i forbindelse med kampagnen Pust liv i din hverdag. Skabelonen
Læs meredet sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler
det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler Danske læger og hospitaler Her får du information om danske læger og hospitaler. Du kan også læse om, hvor du skal
Læs mereEt tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb
Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med
Læs mereForebyggelse af hjertekarsygdomme
Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark
Læs mereNy vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark
Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev
Læs mereHandicaprådet. Beslutningsprotokol
Handicaprådet Beslutningsprotokol Dato: 10. september 2008 Lokale: Byrådssalen, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 14:00-16:00 Flemming Vejrum, Formand Johnny Sort Jensen (J) Fridolin Laager Elly Henriksen
Læs mereEt kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter
Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mere11. Fremtidsperspektiver
11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereForløbskoordinator under konstruktion
Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator
Læs mereUdviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)
Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,
Læs mereDIABETES - Projektoplæg
DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt
Læs mereBrochurerne i venteværelset
Karsten Pedersen KOMMUNIKATION 771 Brochurerne i venteværelset Kan man kommunikere til dem der sidder og venter? Hvad er din»politik«mht. brochurer i venteværelset? Har du overhovedet en? Gør du dig rigtig
Læs mereUNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER
UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER Hej Sundhedsvæsen, der er et partnerskab mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden, vil med denne undersøgelse belyse nogle af på strukturelle barrierer, som begrænser
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereForeløbige resultater og erfaringer med anvendelse af telehomecare til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Oktober 2011
Foreløbige resultater og erfaringer med anvendelse af telehomecare til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Oktober 2011 Projektets formål er at eftervise, at det er muligt, at opnå følgende fordele
Læs mereNyt indhold i LUP for trin 1
Trin 1 1.2.2016 Nyt indhold i LUP for trin 1 Generelt afsnit tilpasset den nye EUD reform og skolens pædagogiske strategi Afsnit om tilrettelæggelse af undervisningen på Trin 1 Opbyggelsen af uddannelsen:
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Læs merePsykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse
Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj 2015 Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse Hvad er fakta Psykiatriske patienter har: - større overdødelighed 3 Forventet levetid
Læs mereMagt og Afmagt i Jagten på Diagnoserne
Magt og Afmagt i Jagten på Diagnoserne Lotte Hvas speciallæge i almen medicin, dr.med., Forskningskonsulent ved Forskningsenheden for Almen Praksis i København Jydsk Medicinsk Selskab Århus 14 nov.2015
Læs mereBoks 1: Selvvurderet helbred Hvorledes vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i almindelighed?
SELVVURDERET HELBRED OG SF-36 Selvvurderet helbred Hvis man gerne vil måle udvikling i borgeres generelle helbredstilstand eller funktionsevne, kan man stille nogle overordnede spørgsmål, som ikke knytter
Læs mere1. Indledning. Hvad er folkesundhed?
1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret
Læs mereIT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen
IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen HISTORIK - Afprøvninger - Udbredelse RH PATIENTGRUPPER Ca. 3500 patienter fordelt over det meste af Region Hovedstaden 1/3 mænd Alle aldersgrupper
Læs mereDet øger risikoen for at dø, når man tager psykofarmaka
Det øger risikoen for at dø, når man tager psykofarmaka Dør mennesker med psykiske lidelser tidligt som følge af den medicin, de får ordineret? Eller skyldes overdødeligheden primært livsstilssygdomme?
Læs merePerspektiver på egenomsorg professionelles og patienters
Perspektiver på egenomsorg professionelles og patienters Oplæg v. Lone Grøn, Senior projektleder, Dansk Sundhedsinstitut Temamøde om egenomsorg som led i patientuddannelse 3.Marts 2010, Comwell Middelfart
Læs mereSundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version
Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig
Læs mereLyngallup om Brugerbetaling i sundhedsvæsenet Dato: 16. maj 2012
Lyngallup om Brugerbetaling i sundhedsvæsenet Dato: 16. maj 2012 Metode Feltperiode: 11. maj 15. maj 2012 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum
Læs merePerspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers
Perspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers Lunge-monolog hospitalet. https://www.youtube.com/watch?v=lljdrsezyb0&feature=player_embedded Samarbejde med og om patienten Praktiserende læge
Læs mereHvad er demens? Demens er betegnelsen for en tilstand, hvor de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom
Hvad er demens? Demens er betegnelsen for en tilstand, hvor de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom Der findes cirka 200 sygdomme, der giver demens Der findes desværre ingen helbredende behandling
Læs mereHvorfor en vision om fælles sundhed?
Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,
Læs mereDansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs merePOLITIK POLITIK FOR SUNDHED
POLITIK POLITIK FOR SUNDHED indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer, gennem en
Læs mereTidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom
Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune
Læs mereDen kroniske patient i Region Sjælland
NOTAT Den kroniske patient i Indledning Ca. en tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske sygdomme. Mange lider af en kronisk sygdom uden at vide det. Kroniske sygdomme og følgesygdomme
Læs mereGlostrup Kommunes Kronikerstrategi
Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen
Læs mereMedierne kan blive bedre til at nedbryde fordomme om psykisk sygdom
Medierne kan blive bedre til at nedbryde fordomme om psykisk sygdom Mere end ni ud af ti personer, der har eller har haft en psykisk sygdom, mener, at mediernes måde at omtale psykisk sygdom på er medvirkende
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereSundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?
Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt
Læs mereRØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.
RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har
Læs mereDanskerne ser mere ulovligt TV på nettet
TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem
Læs mereSundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU
Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik
Læs mere12-12-2012 FEDME CELF. Fedme rapport Peter Lærke og Jim Gislinge
12-12-2012 CELF FEDME Fedme rapport Peter Lærke og Jim Gislinge Indledning Fedmeepidemien er et stort problem i Danmark. Vi har tænkt os til nogle forslag der kan hjælpe overvægtige med at tabe sig og
Læs mereESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL
ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens
Læs mereDato for møde: Deltagere: Brian Errebo-Jensen, Jens Olesen, Maria Rothgart, Helle Gerbild, Sune Frølund
Referat Referat af møde i: Danske Fysioterapeuters etiske råd Dato for møde: 15.9.2016 For referat: Gurli Petersen Dato for udarbejdelse: 27.9.2016 Deltagere: Brian Errebo-Jensen, Jens Olesen, Maria Rothgart,
Læs mereFolkesundhed. en introduktion til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Britta Hørdam Dorthe Overgaard Ulla Ischiel Træden Ane Friis Bendix
Folkesundhed Folkesundhed en introduktion til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Britta Hørdam Dorthe Overgaard Ulla Ischiel Træden Ane Friis Bendix Samfundslitteratur Britta Hørdam, Dorthe Overgaard,
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
Inspirationsmateriale til undervisning Medvirken til pleje af borger med KOL 40121 Udviklet af: Anne Rasmussen Ole Hatting SOSU-skolen - Nykøbing Falster SOSU-skolen - Nykøbing Falster Fejøgade 1, 3. sal
Læs mereProjekt Pulsoximeter i den Kommunale Hjemmesygepleje
Sundheds-IT og telemedicin på danske sygehuse - virker det og hvordan får vi patienterne med? Middelfart, d. 17. november 2014 Hasse Petersen, VelfærdsInnovation Sjælland Projekt Pulsoximeter i den Kommunale
Læs mereVISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis
VISION FOR PRAKSISOMRÅDET God kvalitet i praksis 1 Forord Med denne vision sætter Region Sjælland gang i en proces, der skal udvikle praksisområdet de kommende år. REGION SJÆLLAND STYRKER PRAKSISOMRÅDET
Læs merePraksisevaluering af kommunalt sundhedscenter
767 Praksisevaluering af kommunalt sundhedscenter Jens Chr. Pedersen Formålet med Sundhedscenter Nordborg var at etablere et tilbud om øget sygdomsforståelse, træning, rehabilitering og forebyggelse for
Læs mereINDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?
INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,
Læs mere