Kritisk revision af Energinet.dk s udredning om solvarmeprojekter i kraftvarmeområder.
|
|
- Mikkel Lund
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 9. maj 006 Klaus Illum Kritisk revision af Energinet.dk s udredning om solvarmeprojekter i kraftvarmeområder. På et møde i Energipolitisk Udvalg d. 15. marts 006 præsenterede Energinet.dk sin udredning om Indpasning af solvarme i kraftvarme (marts 006) udarbejdet af en af Energinet.dk nedsat arbejdsgruppe. Den overordnede konklusion er, at såvel varmekunderne, energiproducenterne og miljøet vil have fordel af solvarme. Solvarme i kraftvarmeområder med høj andel af miljøvenlig el-produktion fra især vindkraft bidrager positivt til funktionen af et elmarked hvor succeskriterierne er fleksibilitet og evnen til at reagere på prissignaler. (Energinet.dk Udbud om indpasning af solvarme i kraftvarme,16. marts 006). 1 Jeg tager i det følgende denne konklusion op til kritisk revision. Begrundelserne for min kritik kræver ikke omfattende tekniske beregninger, men for fuldstændighedens skyld har jeg underbygget den med de i mit Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder (13. april 006, vedlagt) viste beregningsresultater. De enkle, men dog noget omstændelige forklaringer følger herunder. Konklusionen er, at der først efter en yderligere kraftig udbygning med vindkraft, omfattende forbedringer af energiforsyningssystemets effektivitet og kraftige elbesparelser kan være mulighed for at opnå signifikante fordele mht. brændselsforbrug og CO-udslip ved at investere i store solfangeranlæg med sæsonvarmelagre tilkoblet kraftvarmeværker. For at opnå fleksibilitet og evnen til at reagere på prissignaler skal der foretages investeringer i større varmelagre og evt. køleanlæg. Under de forhold, der tages i betragtning i Energinet.dk s udredning, er det ikke formålstjenligt at investere i solvarmeanlæg tilkoblet kraftvarmeværker. Opfyldelsen af de energipolitiske målsætninger angående formindskelse af brændselsforbrug og CO-udslip fremmes ikke ved først at frembringe et unødigt brændselsforbrug i fjernvarmekedler og dernæst at investere i solfangeranlæg for at nedbringe det unødige brændselsforbrug. Solfangeranlægs formålstjenlighed skal derfor ikke vurderes i forhold til varmeproduktion i fjernvarmekedler, men under driftsforhold hvor brændslet udnyttes effektivt i værkernes kraftmaskiner. 1 Der er ikke i udredningen tale om lokale energisystemer, hvor der i reguleringen af elproduktionen i de lokale kraftvarmeværker tages hensyn til el-produktion i områdets vindmøller. Elproduktionen i vindmøller tilføres el-nettet. Det er således ikke tale om kraftvarmeområder med høj andel af miljøvenlig el-produktion fra især vindkraft, men om drift af kraftvarmeværker i et dansk energisystem med en stor, varierende el-produktion i vindmøller. 1
2 1. Formålet med decentralisering af el-produktionen Formålet med decentraliseringen af el-produktionen er at opnå brændselsbesparelser ved at flytte el-produktion i brændselsdrevne kraftmaskiner ud i områder, hvor den nødvendige køling af maskinerne kan ske i radiatorer i bygninger og i de fjernvarmerør, der fører kølevandet frem til radiatorerne. Derved kan de tilsluttede bygninger i fyringssæsonen holdes opvarmede uden noget brændselsforbrug udover det, der medgår til el-produktionen. Det svarer til, at man uden noget ekstra brændstofforbrug kan holde kabinen i sin bil varm med kølevarme fra motoren. Når det er varmt, er der ikke brug for kølevarmen fra bilens motor i kabinen. Motorkølingen sker så udelukkende i bilens køleradiator.. Regulering af el-produktionen i de nuværende decentrale kraftvarmeværker De nuværende decentrale kraftvarmeværkers kraftmaskiner er ikke - som bilmotorer - udstyrede med køleanlæg udover fjernvarmenettet og husenes radiatorer og varmtvandsanlæg. Derfor kan de ikke i længere tidsrum producere mere el, end kølekapaciteten i fjernvarmenettet og husene tillader. Og da kølekapaciteten er lig ledningstabet i fjernvarmenettet plus varmebehovet i bygningerne, og varmebehovet skal dækkes, er el-produktionen i et givet tidsrum (af størrelsesorden nogle døgn) bestemt af ledningstabet og varmebehovet i bygningerne. Dog kan et værk i korte tidsrum (af størrelsesorden et døgn) få ekstra kølevand fra den såkaldte varmelagertank, der virker som en buffer i fjernvarmenettet. Når kølevarmen fra kraftmaskinen overstiger det øjeblikkelige fjernvarmebehov (stor elproduktion), føres en del af det opvarmede kølevand ind foroven i tanken, og afkølet fjernvarmereturvand fra bunden af tanken bruges som ekstra kølevand i maskinen. Der kan således i stykke tid produceres mere el end svarende til det øjeblikkelige varmebehov. Når varmelagertanken er blevet fyldt med varmt vand, er denne reguleringsmulighed udtømt, indtil el-produktionen i en periode har været så lille, at det varme vand i tanken igen helt eller delvist er blevet udskiftet med koldt vand. Indenfor kortere tidsrum giver varmelagertankene således mulighed for at regulere el-produktionen uafhængigt af varmeproduktionen, men indenfor et lidt længere tidsrum (ét eller nogle få døgn, afhængigt af varmelagerets kapacitet) er den samlede el-produktion bestemt af det samlede varmebehov. Nogle har i tidens løb sagt, at det er brændselsforbruget til el-produktionen, der formindskes, og der er mht. afregning af brændselsforbrug opstillet politisk bestemte formler for fordelingen af brændselsforbruget i decentrale kraftvarmeværker på henholdvis den producerede el og den producerede varme. I praksis gælder det imidlertid om at formindske brændselsforbruget i det samlede energisystem ved blandt andet at formindske de termodynamiske tab rundt omkring i systemet. Da der er meget store termodynamiske tab forbundet med vandopvarmning med bål i individuelle kedler og fjernvarmekedler, gælder det om at erstatte disse primitive opvarmningsteknikker med mere effektive. Dette opnår man ved at udnytte kølevarmen fra kraftmaskiner. Se 3F bogen I Drivhuset (tilsendt medlemmerne af Energipolitisk Udvalg) afsnit 4.7: Effektivitet og tab.
3 De nuværende decentrale kraftvarmeværker er dimensioneret, sådan at de har kunnet udnytte 3-leds-tarifsystemet: De er udstyret med motorer og varmelagertanke, der er så store, at det meste af el-produktionen kan ske i de timer, hvor tariffen var høj. 3. Muligheder for at forøge reguleringsmulighederne Allerede i 1983 blev mulighederne for at regulere el-produktionen i et dansk energisystem med meget vindkraft og el-produktion i kraftvarmeværker beskrevet i 3 Alternativ Energiplan I løbet af 1980erne blev mulighederne yderligere analyseret i en række projekter. Alligevel fortsatte udbygningen med vindkraft og kraftvarmeværker op gennem 1990erne uden tiltag til at udnytte reguleringsmulighederne. Det førte til det såkaldte el-overløbsproblem, som er et udtryk for den opfattelse, at elektrisk kraft, der ikke umiddelbart er brug for i det nuværende energisystem, er noget, man skal komme af med på den billigste måde - ikke en værdifuld ressource, der skal udnyttes på en effektiv måde, så investeringerne i vindmøller og kraftvarmeværker giver det størst mulige udbytte mht. at formindske brændselsforbrug og CO -udslip. Ved at udstyre et kraftvarmeværk med et varmepumpeanlæg får man mulighed for løbende at regulere forholdet mellem dets el-produktion til el-nettet og dets varmeproduktion til fjernvarmenettet på en energieffektiv måde. Når man ønsker en stor el-produktion til el-nettet, kobler man varmepumpen fra. Når man ikke ønsker nogen el-produktion til el-nettet, bruger man kun elektrisk kraft fra kraftmaskinen til at drive varmepumpen. I perioder med meget vindkraft kan der blive tale om helt at standse kraftmaskinen og drive varmepumpen med el fra nettet. Dvs. at værket bruger el fra nettet i stedet for at producere el til nettet. Når et kraftvarmeværk med gasmotor og varmepumpe ikke producerer el til elnettet, er brændselsforbruget til varmeproduktionen omkring halvdelen af brændselsforbruget til samme varmeproduktion i en fjernvarmekedel. Mindre jo højere motorens el-nyttevirkning er og jo lavere fjernvarme-fremløbstemperaturen er. 4 3 Frede Hvelplund, Klaus Illum, Johannes Jensen, Niels I. Meyer, Jørgen S. Nørgaard, Bent Sørensen: Energi for fremtiden. Alternativ energiplan 1983 (AE83). Klaus Illum: Konsekvensberegninger af alternative investeringsprogrammer for energisystemer AE83. 4 Se I Drivhuset, fig Hvis man nedbringer eller helt standser værkets el-produktion til nettet ved helt eller delvist at lade en fjernvarmekedel overtage varmeproduktionen, bliver brændselsforbruget således omkring dobbelt så stort som nødvendigt. Det samme gælder, hvis man med en el-patron i fjernvarmekredsløbet bruger el fra kraftmaskinen til helt eller delvis at dække varmebehovet. 3
4 I nogle perioder, især om sommeren, kan det være ønskeligt, at værket producerer mere el, end kølekapaciteten i fjernvarmenettet (med varmelagertank) og husenes radiatorer og varmtvandsanlæg tillader. 5 For at muliggøre en forøgelse af el-produktionen kan man installere et køleanlæg, hvorfra kølevarmen fra kraftmaskinen afgives til udeluften. 4. Solvarme i kraftvarmeværker uden sæsonvarmelagre Brændselsforbrug og CO-udslip I det nuværende danske energisystem er der ikke nogen varmebundet elproduktion i sommermånederne: der er ved den ønskede el-produktion tilstrækkelig kølevarme fra kraftvarmeværkernes kraftmaskiner til at dække fjernvarmebehovet. 6 Man kan derfor ikke i sommermånederne opnå brændselsbesparelser ved at tilføre fjernvarmenettene yderligere varme fra solfangere. Når der ikke er nogen varmebunden el-produktion i det danske el-system som helhed, er det ikke givet, hvordan el-produktionen på et givet tidspunkt skal fordeles mellem landets kraft- og kraftvarmeværker. Produktionen kan efter økonomiske (elmarkeds) og miljømæssige kriterier fordeles på centrale og decentrale værker. Med solvarme i decentrale værker vil en større del af el-produktionen kunne flyttes til centrale værker. Men dette giver ikke signifikante miljømæssige eller samfundsøkonomiske fordele - hvis der produceres mere el i kulfyrede kraftværker, forøges CO -udslippet. Fjernvarmerør og varmtvandsanlæg i husene fungerer om sommeren som køleanlæg for de decentrale kraftvarmeværker. Det er ikke hensigtsmæssigt at bygge solvarmeanlæg med det formål at flytte el-produktion fra nogle af disse værker til centrale dampturbine-kraftvarmeværker, som foruden fjernvarmenettet har køleanlæg i form af dampkondensatorer, der afgiver varme til fjordvand. For det betyder, at man bruger decentrale værkers fjernvarmenet til at køle solfangere i stedet for at køle kraftmaskiner. I vintermånederne giver solvarmeanlæg et relativt lille bidrag til dækning af varmebehovet. Den opnåede brændselsbesparelse afhænger af, om kraftvarmeværket er udstyret med et varmepumpeanlæg (se ovenfor), eller hvorvidt den formindskede el-produktion (p.gr. af det mindre behov for kølevarme fra kraftmaskinerne) medfører et større brændselsforbrug andre steder i energisystemet. Besparelsen er under alle omstændigheder beskeden i forhold til omkostningerne til solvarmeanlægget. 5 Kølekapaciteten i fjernvarmenettet kan forøges en del ved at åbne omløb mellem fremløbsog returledningerne, så vandet cirkulerer i kortsluttede kredsløb. 6 Der vil være dage med så meget vind, at man ønsker at formindske el-produktionen og dermed varmeproduktionen i kraftvarmeværker. Men de efterfølges af dage med lidt eller ingen vind. Udjævningen af varmeafgivelsen til fjervarmenettene over døgn med forskellige vejrforhold må ske med varmebuffertanke (lagertanke). Man kan ikke jævne ud til behovsgennemsnittet over en række døgn ved at tilføje yderligere varme fra solfangere. 4
5 Regulering af el-produktionen Sålænge kraftmaskinerne ikke er udstyret med køleanlæg, er el-produktionen i sommermånederne begrænset af kølekapaciteten i fjernvarmenettet og det lille varmebehov (mest til varmt vand) i husene. Det er klart, at hvis varmelagertankene også tilføres varme fra solfangeranlæg, så bliver el-produktionen i sommermånederne og dermed reguleringsmulighederne yderligere begrænset. Hvis man vil opnå større fleksibilitet i el-produktionen i sommermånederne, skal man installere køleanlæg til kraftmaskinerne, så man i nogle tidsrum i sommermånederne, hvor der brug for det, kan producere mere el, og forøge varmelagerkapaciteterne, så mulighederne for udjævne variationer i kølevarmen fra kraftmaskinerne bliver større. (I Energinet.dk s udredning anføres, at solfangeranlæg om natten kan bruges som køleanlæg, så man kan komme af med den varme, de har leveret om dagen!) I vintermånederne vil den relativt lille varmeproduktion i solfangeranlæg ikke have væsentlig betydning for reguleringsmulighederne. 5. Kraftvarmeværker med sæsonvarmelagre og evt. solfangeranlæg Med store sæsonvarmelagre kan overskydende varmeproduktion fra kraftmaskiner og evt. solfangeranlæg i sommermånederne udnyttes i efterårs- og vintermånederne. I sommermånederne opvarmes et sæsonvarmelager af kølevand fra kraftmaskinerne (øget kølekapacitet og dermed mulighed for øget el-produktion) og eventuelt af varme fra solfangeranlæg. I efteråret og de første vintermåneder afkøles sæsonlagrene ved opvarmning af fjernvarme-returvand. Derved formindskes behovet for kølevarme fra kraftmaskinerne og dermed den varmebundne el-produktion. Når lageret er blevet nedkølet så meget, at det ikke længere kan opvarme fjernvarme-returvandet, kan det yderligere nedkøles ved hjælp af en varmepumpe. På den måde udnyttes lagerkapaciteten mest muligt. Kun med sæsonvarmelagre kan solvarme i kraftvarmeværker bidrage til at formindske brændselsforbruget. Og sammen med døgn-varmelagre giver sæsonvarmelagre større muligheder for at regulere el-produktionen uafhængigt af det øjeblikkelige varmebehov. De i vedlagte notat gengivne beregningsresultater viser imidlertid, at selv under fremtidige forhold, der gør de opnåelige fordele ved at investere i solfangere og sæsonlagre meget større end under de nuværende forhold, opnås der ikke signifikante brændselsbesparelser og CO-formindskelser ved disse investeringer - med mindre der gennemføres kraftige el-besparelser. Se afsnit 7 Fremtidige muligheder nedenfor. 5
6 I Energinet.dk s udredning indgår sæsonvarmelagre ikke som den afgørende forudsætning for at opnå fordele ved investeringer i solvarmeanlæg i kraftvarmeværker. I de økonomiske beregninger er der ikke regnet med sæsonvarmelagre (bortset fra en overslagsberegning i f.m. følsomhedsanalyser for et anlæg Brædstrup). I udbudsskrivelsen indkaldes imidlertid interessetilkendegivelser for Test og afprøvning af indpasningen og driften af et fællesanlæg med sæsonlager i et eksisterende kraftvarmesystem. Udredningen skulle udgøre det informationsgrundlag, hvorpå valget af relevante projekter træffes. Men der indkaldes interessetilkendegivelser for projekter, der omfatter anlæg, som ikke indgår i udredningens tekniske og økonomiske redegørelser. Det bør undersøges om sæsonvarmelagertanke til akkumulering af overskydende kølevarme fra kraftmaskinerne i sommermånederne (uden solvarme) i sig selv er økonomisk forsvarlige. Hvis det er tilfældet, kan det derefter undersøges om det er økonomisk forsvarligt at tilføje solfangeranlæg. Det er et problem, at man for at opnå en tilstrækkelig sæsonvarmelagerkapacitet skal op på en ellers unødigt høj temperatur (nær kogepunktet) i lageret. Hvis lagertemperaturen kun er f.eks. 70 grader, bliver lagervoluminet for stort og lageret dermed for dyrt. 6. Varmepumper til hævning af temperaturen i sæsonlagre I Energinet.dk s udredning anføres det (side 9) at solfangernes driftstemperatur i anlæg uden sæsonlagre skal være ca. 90 grader, og at dette stiller nye og større krav til solfangerne. I udbudsskrivelsen indkaldes interessetilkendegivelser for Udvikling og afprøvning af en varmepumpe, der kan hæve temperaturniveauet i et sæsonlager fra 40 til 90 grader og indpasses i kraftvarmesystemet. Det forklares ikke, hvordan og hvornår det skulle være hensigtsmæssigt at bruge en sådan varmepumpe til at hæve temperaturen i sæsonvarmelageret. Indkaldelse af en sådan interessetilkendegivelse skal have en teknisk begrundelse i form af en beskrivelse af en formålstjenlig anlægskonstruktion, hvori der sker opvarmning af sæsonlageret med en varmepumpe. En sådan begrundelse findes ikke i udredningen. 7. Fremtidige muligheder Der vil i fremtiden i kraftvarmeområder i sommermånederne kunne opstå et varmebehov udover kølevarmen fra kraftmaskinerne, sådan at varme fra solfangere umiddelbart kan nyttiggøres. Denne situation kan opstå ved en kraftig udbygning med vindkraft, en væsentlig forbedring af kraftmaskinernes el-nyttevirkning (mindre kølevarme per produceret MWh), 6
7 øget tilslutning af bygninger til kraftvarmeværkernes fjernvarmenet og dermed øget varmebehov, også om sommeren, og et formindsket el-forbrug (el-besparelser) Som vist i beregningsresultaterne i vedlagte notat opstår der imidlertid kun et varmebehov, der med fordel kan dækkes med solvarme, hvis der sker en kraftig formindskelse af el-forbruget. Det kan derfor først efter en yderligere kraftig udbygning med vindkraft, omfattende effektivitetsforbedringer i energiforsyningssystemet og kraftige elbesparelser i danske energisystem påregnes, at der kan opnås reguleringsmæssige og signifikante CO-mæssige fordele ved at investere i solfangeranlæg med sæsonlagre tilkoblet kraftvarmeværker. Et betydeligt bidrag til formindskelse af brændselsforbrug og CO -udslip kan dog kun opnås, hvis der også bygges sæsonvarmelagre. 8. Yderligere efterisolering af bygninger Ved yderligere efterisolering af bygninger kan man opnå, at den varmebundne elproduktion i fyringssæsonen formindskes, dvs. samme fordel som opnås med sæsonvarmelagre og solfangere, men i større omfang, fordi der med efterisolering under alle omstændigheder opnås en formindskelse eller elimination af den varmebundne el-produktion i hele fyringssæsonen. Sæsonvarmelagrenes bidrag vil derimod være størst i fyringssæsonens første måneder. Det skal også tages i regning, at yderligere efterisolering og evt. installation af nye radiatorer med større areal eller gulvvarme kan muliggøre sænkning af radiatortemperaturer og dermed af fjernvarme-fremløbstemperaturen. Spørgsmålet om, hvorvidt yderligere efterisolering vil være økonomisk fordelagtig fremfor investeringer i sæsonvarmelagre og solfangere er ikke belyst i Energinet.dk s udredning. 9. maj 006 Klaus Illum 7
Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder
Klaus Illum Modificeret 10. maj 2006 13. april 2006 Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Den af Energinet.dk nedsatte arbejdsgruppe om Indpasning af solvarme i kraftvarme har i sin udredning af 10.
Læs mereInvesteringsoversigter og oversigter over ændringer på transportområdet for de to scenarier X0 og XG.
28. september 26 Klaus Illum Til Ugebrevet Mandag Morgen Greenpeace ad. Kortlægning af energipolitikkens teknologiske råderum (juli 26) Investeringsoversigter og oversigter over ændringer på transportområdet
Læs mereLavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme
Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup
Læs mereStrategisk energiplanlægning
Strategisk energiplanlægning Tekniske retningslinier for formålstjenlig national og kommunal planlægning Klaus Illum ECO-consult Juni 2012 Denne udredning findes på www.klausillum.dk Nedtrapning af CO2-udslippet.
Læs mereBiogassen og nødvendigheden af decentralisering af el-produktionen i kraftvarmeværker. En diskussion af projektet Metansamfundet.
Notat august 2012 Klaus Illum Biogassen og nødvendigheden af decentralisering af el-produktionen i kraftvarmeværker. En diskussion af projektet Metansamfundet. Formålet med at investere i vindmøller er
Læs mereSamspil mellem el og varme
Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen
Læs mereATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker.
ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Januar 2014 Indledning De decentrale kraftvarmeværker og barmarksværkerne står overfor store
Læs mereFremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang
Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder
Læs mereVarmeakkumulering muligheder fordele og ulemper. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag onsdag den 3. maj 2017
Varmeakkumulering muligheder fordele og ulemper Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag onsdag den 3. maj 2017 Formål med varmeakkumulering. Varmeakkumulering kan have forskellige formål: Udjævne
Læs mereNy retfærdig tarif på fjernvarmen
Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme
Læs mereSupplerende økonomiske omkostningsspecifikationer
26. september 2006 Klaus Illum Greenpeace ad. Kortlægning af energipolitikkens teknologiske råderum (juli 2006) Supplerende økonomiske omkostningsspecifikationer Det beskrevne X0-scenarie er kun relevant,
Læs mereEffektiviteten af fjernvarme
Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i
Læs mereVærktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK
Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Svend Erik Mikkelsen, COWI A/S 1 Agenda Hvad kan værktøjet? Hvordan virker
Læs mereSOLEN HAR MEGET AT GI
SOLEN HAR MEGET AT GI MARSTAL FJERNVARME A.M.B.A. HISTORIEN OM ET FORSØG, DER BLEV EN FAST FORSYNINGSKILDE PÅ UDKIG EFTER MILJØVENLIG VARME Det var et sammenfald af flere omstændigheder, som tændte idéen
Læs mereStoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014
Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile
Læs mereBidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011
Bidrag til idékonkurrence Sommer 2011 Udarbejdet af: 08500 Mette Thordahl Nørgaard mettethordahl@gmail.com petersen_mads@hotmail.com Resumé Dette bidrag til idékonkurrencen har udgangspunkt i et afgangsprojekt.
Læs mereNaturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011
Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011 Side 2 af 6 Naturgassens afløser En undersøgelse af mulighederne for at erstatte kedeldrift på naturgasfyrede
Læs merePejlemærker for kraftvarme og fjernvarmeproduktion ved et energisystem med en kraftig udbygning med møller.
Pejlemærker for kraftvarme og fjernvarmeproduktion ved et energisystem med en kraftig udbygning med møller. El-Forbrug og en 30 % forøgelse af den faktiske mølleproduktion for vinteren 2010 se Det er den
Læs mereFÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07
FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet
Læs mereLavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk
Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Myter i energiplanlægningen Energibesparelser er den billigste måde at reducere udledningen af drivhusgasser på! Alle energibesparelser
Læs mereGram Fjernvarme. Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007. Udarbejdet af:
Gram Fjernvarme Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007 Udarbejdet af: Gram Fjernvarme Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007 Gram Fjernvarme Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg
Læs mereBiogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen
Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor
Læs mereProduktion. Motor og generator. Forbrugsfoskelle
Motor og generator Der er indlysende fordele ved at producere decentral kraftvarme. Hvis vi kun producerede varme eller hvis vi kun producerede elektricitet ville virkningsgraden hver især ligge på ca.:
Læs mereOplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.
Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...
Læs mereFremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer
Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst
Læs mereBaggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas"
Baggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas" I det danske naturgasnet er der lagre, som kan indeholde 11 mia. kwh svarende ca. 35 % af det årlige danske el forbrug eller gasforbrug. Gassystemet kan derfor
Læs mereUdredning vedrørende store varmelagre og varmepumper
: Afdelingsleder PlanEnergi pas@planenergi.dk PlanEnergi: 30 års erfaring med vedvarende energi biomasse biogas solvarme sæsonvarmelagring varmepumper fjernvarme energiplanlægning Formålet med opgaven
Læs mereHvad har vi lært? del 2:
Hvad har vi lært? del 2: Tekniske forhold og erfaringer Varmepumper i forhold til biomasse Fleksibelt elforbrug Kombinationer med solfangere Køling af returvand Fjernvarmetemperaturenes betydning Specialkonsulent
Læs mereEnergispareordningens betydning for varmepumper og solfangere
Energispareordningens betydning for varmepumper og solfangere Bjarke Paaske, PlanEnergi 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30 medarbejdere Kontorer i Skørping Aarhus København Fjernvarme
Læs mereCASE: ULTRALAVTEMPERATURFJERNVARME. Beskrivelse af udbygning med ultralavtemperatur-fjernvarme på Teglbakken
CASE: ULTRALAVTEMPERATURFJERNVARME Beskrivelse af udbygning med ultralavtemperatur-fjernvarme på Teglbakken I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber og Region Hovedstaden. Sammen
Læs mereAulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme.
Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme. Aulum d. 9-9-2014 Esben Nagskov Indledning Opbygning Størrelse Placering Styrings- og sikkerhedsforanstaltninger Samfundsøkonomi Virksomhedsøkonomi
Læs mereNotat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning
Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan
Læs mereFjernvarmens rolle i fremtidens energisystem. Direktør Kim Mortensen
Fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem Direktør Kim Mortensen Varme der efterspørges Energi til opvarmning i Danmark (Mangler varme fra konvertering af organisk materiale til VE-gas eller biodiesel)
Læs mereSolenergi kræver forholdsvist megen plads til opstilling, hvilket ikke er muligt på værkets nuværende grund midt i Karup.
NOTAT Projekt Planlægning for solvarmeanlæg i Karup Kunde Karup Varmeværk Notat nr. Dato 2011-09-30 Til Fra Kopi til Viborg Kommune Flemming Ulbjerg [Name] 1. Indledning. Karup Varmeværk, der udelukkende
Læs mereFREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER
Halmgruppen Temadag om udvikling i fjernvarmen FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. februar 2018 ENERGIKOMMISSIONEN Har perspektiv
Læs mereEnergidebatten. beror på en misforståelse. Misforståelsen. Konkret og rationelt
Energidebatten beror på en misforståelse Af Klaus Illum Docent (emeritus) i energiplanlægning og energisystemanalyse ECO Consult For længe siden, i 1979, skrev jeg en artikel med samme overskrift [1].
Læs mereFremtiden for el-og gassystemet
Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk
Læs mereEnergibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger
Energibehov og energiomstillingen frem mod 2050 v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger Emner Historik Energiforsyninger og bygninger
Læs mereReto M. Hummelshøj Energieffektivitet og Innovation
24 timer med Elforsk Udnytter du varmen fuldt ud? Termisk lagring og bygninger Reto M. Hummelshøj Energieffektivitet og Innovation rmh@cowi.com 1 Appetizer termisk energilagring i bygninger Overblik over
Læs mereBilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt.
Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles Pjecen er vedlagt. Dampbaseret fjernvarme afvikles Fjernvarmen fra den ombyggede blok på Amagerværket vil føre til en markant reduktion af CO 2 -udslippet,
Læs mereRørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se
Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6
Læs mereFjernvarme til lavenergihuse
Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:
Læs mereNettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning
Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina
Læs mereChristiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.A. Ravnhavevej Christiansfeld Telefon , kl Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.A.
Ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 24. oktober 2017 kl. 19,30 på Brødremenighedens Hotel Fraværende med afbud: HC Jensen. side 727 Referat Formand, Jens Jørgen Madsen, bød velkommen. Der var ud
Læs mereStore varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage)
Store varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage) Kontekst Konceptet retter sig mod kraftvarmeproducenter i fjernvarmesektoren, der i indsatsen
Læs mereFJERNVARME. Hvad er det?
1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME
Læs mereProjektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a
Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum
Læs mereFjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre?
Fjernvarmens nye muligheder Hvordan kommer vi videre? v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse Ea Energianalyse a/s 1 1000 PJ Danmarks bruttoenergiforbrug 800 600 400 Kul Naturgas VE 200 0 Olie 1960 1970
Læs mereJ.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP
VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen
Læs mereEnergieffektivitet produktion 2010 TJ
Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens
Læs mereFjernvarme og varmebesparelser! En umulig cocktail?
Fjernvarme og varmebesparelser! En umulig cocktail? Mikael Togeby og Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Præsenteret ved fjernvarmeseminar hos Rambøll 1.9.2006 Styrker Trusler Brændselsfleksibilitet
Læs mereTillæg til Grønt Regnskab 2012
Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre
Læs mereTekniske og økonomiske råd om store varmepumper
Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Niels From, PlanEnergi Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Kolding, den 29. september 2016 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma >
Læs mereIndpasning af solvarme i kraftvarme
Udredning vedrørende: 10. marts 2006 lni/lni Indpasning af solvarme i kraftvarme Konklusioner fra arbejdsgruppens rapport Marts 2006 Dokument nr. 250786 v3 Lise Nielson 1/15 Indholdsfortegnelse Forord...
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs mereTARIFFER I ENERGIFORSYNINGEN
Halmgruppen Temadag TARIFFER I ENERGIFORSYNINGEN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 25. januar 2018 ENERGIKOMMISSIONEN Har perspektiv for perioden 2020-2030 mod 2050. Fjernvarme
Læs mereForbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald
Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og
Læs mereFrederikshavn EnergiBy version 3
HL/30 september 2009 Frederikshavn EnergiBy version 3 Dette notat beskriver version 3 af visionen for Frederikhavn EnergiBy 2015. Ift. version 2 (Præsenteret og beskrevet i notat i forbindelse med Energiugen
Læs mereVision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025
Principoplæg til Kommune Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025 Hvordan kan Kommune være frontløber med ny teknologi, spare forbrugerne penge og få en fossilfri varme- og elforsyning på samme
Læs mereVarmepumper i Lejre Kommune
Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereLagring af vedvarende energi
Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens
Læs mereProjektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark
Beskrivelse 8000 m2 solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion. Solvarmeanlægget producerer varme til fjernvarmenettet sammen med 2 gasmotorer. Solvarmeanlægget er det første af sin art, der i så stor målestok
Læs mereErfa-møde om kraftvarme og varmepumper. Erfaring med mange produktionskilder samt overvejelser om fremtiden
Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Erfaring med mange produktionskilder samt overvejelser om fremtiden 29-05-2018 Dagens program Brædstrups produktionsanlæg Drift og administration af Rye Kraftvarmeværk
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereFOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?
AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,
Læs mereLAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv
Læs mereEl-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger
El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,
Læs mereFlexCities. Tekniske og økonomiske analyser
FlexCities Tekniske og økonomiske analyser Anvendelse af industriel overskudsvarme Etablering af transmissionsledninger Etablering af ny produktionskapacitet Integration mellem el- og fjernvarmesystemer
Læs mereMariagerfjord Byråd Temamøde 12. april 2012 Bjarne Lykkemark, Rambøll
Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Mariagerfjord Byråd Temamøde 12. april 2012 Bjarne Lykkemark, Rambøll Disposition Fordele ved fjernvarme frem for individuel forsyning - projektforslag Hvorfor forblivelses-
Læs mereAnalyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper
Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne
Læs mereFremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi
Fremtidens intelligente energisystemer Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi jha@cowi.dk 1 Visionen Intelligente energisystemer er, hvor varme, køling og el er tænkt sammen, hvor forbrug og produktion
Læs mereBrændefyring og alternative løsninger
Brændefyring og alternative løsninger Brug af brændeovne i fjernvarmeområder teknisk konsulent Henrik Andersen Dansk Fjernvarme Brancheorganisation for 405 medlemmer, der leverer 98 % af al dansk fjernvarme
Læs mereAFKØLINGSMODEL. Gældende fra varmeåret 2014/2015
AFKØLINGSMODEL Gældende fra varmeåret 2014/2015 Denne pjece forklarer afkølingsmodellen, som er beregningsgrundlag for regulering af varmeregningen i forbindelse med god/dårlig afkøling af fjernvarmevandet.
Læs mereFossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus
Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle
Læs mereEffektiv afkøling betaler sig
Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,
Læs mereGrevinge varmeværk. Informationsmøde d. 28. oktober 2015
Grevinge varmeværk Informationsmøde d. 28. oktober 2015 Velkommen! Ved bestyrelsesformand Vagn Ytte Larsen Formål med mødet: Information og dialog Dagsorden Dagsorden Kl. 19.00 Velkommen - Bestyrelsesformand
Læs mereAnvendelse af grundvand til varmefremstilling
Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig
Læs mereNordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg
Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem
Læs mereSmart energi - Smart varme
Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i
Læs mereVelkommen til Fynsværket KOM IND I VARMEN
Velkommen til Fynsværket KOM IND I VARMEN Fynsværket Fynsværket blev bygget i 1953. I 2015 blev det overtaget af Fjernvarme Fyn, og hovedopgaven er i dag varmeproduktion med el som biprodukt. Fynsværket
Læs mereØkonomisk optimering i energypro af en gas- og eldrevet varmepumpe
Økonomisk optimering i energypro af en gas- og eldrevet varmepumpe 28 februar 2018 Anders N. Andersen, Afdelingsleder ved EMD International A/S Case: Støvring Kraftvarmeværk Det eksisterende anlæg 3 naturgasmotorer:
Læs mereAnlægsdesign og driftsoptimering med energypro - Oprettelse og optimering af en elektrisk varmepumpe i energypro
Anlægsdesign og driftsoptimering med energypro - Oprettelse og optimering af en elektrisk varmepumpe i energypro Indlæg på Dansk Fjernvarmes kursus Vindvenlige varmepumper til fjernvarme og køling d. 9/3
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Læs mereVarmepumper og elkedler
Varmepumper og elkedler udnyt mulighederne +45 7010 0234 verdo.com/energy Elmarkedet spiller en afgørende rolle Både varmepumper og elkedler indgår i et til tider kompliceret elmarked, der kan være svært
Læs mereBæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen
Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet
Læs mereForsyningssikkerheden og de decentrale værker
Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.
Læs mereLÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Læs mereEnergianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Læs mereHejrevangens Boligselskab
Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag
Læs mereCelleprojektet. Kort fortalt
Celleprojektet Kort fortalt Marked og økonomisk effektivitet Forsyningssikkerhed Miljø og bæredygtighed 2 Forord Celleprojektet er et af Energinet.dk s store udviklingsprojekter. Projektet skal være med
Læs mereFremme af varmepumper i Danmark
Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs merePræsentation af hovedpunkter fra Varmeplan Hovedstaden
Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan MIU møde 19.11.2009 Varmeplan Et sammenhængende analysearbejde En platform for en dialog om udviklingen mellem de enkelte aktører En del af grundlaget for varmeselskabernes
Læs merePræstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag
Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus
Læs merefile://d:\migrationserver\work\20120515t145008.479\20120515t145008.698\6f73682c-099e-4e6...
Page 1 of 1 From: Kristian E. Beyer Sent: 10-05-2012 09:16:15 To: Birgit Madsen; Niels Kaalund Jensen CC: Egon Erlandsen; Mie Arildsen Subject: Opdateret projektbeskrivelse Fjernkøling Follow Up Flag:
Læs mereMulighederne ved gas/el-hybridvarmepumper
Mulighederne ved gas/el-hybridvarmepumper Ved Frank Rosager HMN Naturgas I/S 30. maj 2017 Slide 1 Visionen for 2050 Gas/el-hybridvarmepumper Problemstillinger Gasselskabets indsats Spørgsmål? Energipolitiske
Læs mereGodkendelse af projektforslag vedr. etablering af elkedel og akkumuleringstank
Side 1/5 VINDERUP VARMEVÆRK A M B A Sevelvej 67 7830 Vinderup Dato: 18-08-2017 Sagsnr.: 13.03.00-P16-2-17 Henv. til: Lene Kirk Dalum Information og service Direkte tlf.: 9611 7662 Afdeling tlf.: 9611 7500
Læs mereBehov for flere varmepumper
Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering
Læs mere