Undervisningslokale

Transkript

1 Uddannelse: Masteruddannelsen i Ledelse af Uddannelsesinstitutioner Modul: Modul 3, Eksperimenterende ledelsespraksis ECTS: 15 Semester + år: Efterår 2016 Undervisningssted: Emdrup Modulansvarlig Lektor, hakn@edu.au.dk Undervisere Lektor, hakn@edu.au.dk Viceskoleleder, Lektor Ib Ravn, DPU Lektor Lejf Moos, DPU Professor Niels Åkerstrøm Andersen, CBS, Ph.d. studerende Kia Wied, DPU Vejledere Undervisningslokale Mål og indhold (jf. gældende studieordning) Se gældende studieordning: OrdningId=2318&sprog=da Prøveform/eksamen Se gældende studieordning: OrdningId=2318&sprog=da Evt. tilrettelæggelsesform Undervisningen tilrettelægges som en kombination af seminarer, besøg i relevante organisationer, selvstudier samt vejledning. En væsentlig del af modulet består af tilrettelæggelse, udførelse af samt refleksion over et eksperiment i praksis. Dette gennemføres mellem de enkelte seminarer. Vejledning og feedback De studerende formulerer en ledelsesudfordring, som de eksperimenterer med, hvorefter de analyserer, hvad der blev sat i spil gennem eksperimentet. Der er løbende refleksion og feedback fra under- 1 af 12

2 visere samt medstuderende på formulering og analyse. DerudUndervisningen tilrettelægges som en kombination af seminarer, besøg i relevante organisationer, selvstudier samt vejledning. En væsentlig del af modulet består af tilrettelæggelse, udførelse af samt refleksion over Evaluering Spørgeskemaundersøgelsen tilgås via BlackBoard. På næstsidste undervisningsgang/seminar besvarer de studerende individuelt spørgeskemaet, og på sidste undervisningsgang/seminar drøftes resultatet med de studerende på holdet. Kvantitativ evaluering foregår: 28. oktober Kvalitativ evaluering foregår: 13. december *Se nærmere: Litteratur Kompendium med udvalgt litteratur købes på biblioteket. I litteraturoversigten for de enkelte undervisningsgange kan ses hvilke bøger der i øvrigt forventes købt. Endvidere er litteraturen fra modul 1 og 2 i form af kompendierne samt udleverede bøger, bl.a. Velfærdsledelse relevant. 2 af 12

3 Undervisningsplan - oversigt Dato Emne Underviser Forberedelse: Formuler en praktisk ledelsesudfordring 1. seminar: Praktisk ledelsesudfordring og eksperimentmetoder Onsdag den 7. september, Introduktion til modulet, Præsentation af deltagerne og deres ledelsesudfordring Leg med ledelsesudfordringer Ekskursion Torsdag den 8. september, Fællesforelæsning Erik Jørgen Hansen Mødefacilitering Ib Ravn Fredag den 9. september, 9-15 At eksperimentere med mødefacilitering, læringsledelse og styringsteknologier Erfaringer fra tidligere MLUstuderende eksperiment med mødefacilitering Opsamling, videre frem Forberedelse: Formulering af ledelsesudfordring og eksperiment. Observation i egen organisation, interviewguide udarbejdes. Studerende fra efteråret 2015: Tom, Frederik 2. seminar: Empiriindsamlingsmetoder og planlægning af eksperiment Onsdag den 21. september, Fremlæggelse og formulering af ledelsesproblemstillinger Torsdag den 22. september, 9-15 Fredag den 23. september, 9-15 Observationer fra egen organisation & observation som metode Snap-log og fokusgrupper Interview Kampen om tiden; fagligt oplæg Hvordan vælger jeg eksperimentmetode? Hvordan vælger jeg empiriindsamlingsmetode? Etik og tillid - om at eksperimentere i egen organisation Gensidig feedback på design af eksperiment og empiriindsamling 3 af 12 Kia Wied

4 Forberedelse: Besøg i hinandens organisationer to og to. Gennemførsel /undersøgelse af eksperiment 3. seminar: Fra praksisproblemstilling til vidensproblemstilling Onsdag den 26. oktober, Hvad kan ledere lære af eksperimenter Arbejde med eksperimenter i egen praksis Den røde tråd fra praksisproblemstilling til vidensproblemstilling Torsdag den 27. oktober, 9-15 Legende magt Niels Å. Andersen Fredag den 28. oktober, 9-15 Brush up på modul 2 Brush up på modul 1 Valg af problemformulering, analytiske begreber, herunder gensidig feedback Niels Å. Andersen Forberedelse: Formuler vidensproblemstilling, foreløbig analyse, upload på blackboard 4. seminar Torsdag den 17. november, Fredag den 18. november, 9-15 Fællesforelæsning Individuel vejledning i grupper Pædagogisk ledelse i en læringsmålstyret skole? Individuel vejledning i grupper Onsdag den 30. november Individuel vejledning i grupper (flexdag kan aflyses) Iben Jensen Lejf Moos Forberedelse: Skrive skitse til refleksionsrapport, upload på blackboard Vejledning og eksamen Tirsdag den 13. december, Fremlæggelse i plenum Vejledning? Aflevering? Eksamen 4 af 12

5 1. seminar: Praktisk ledelsesudfordring og eksperimentmetoder 7. september kl (kaffe og te fra kl. 9.30). DPU. 8. september kl DPU. (fællesforelæsning om formiddagen) 9. september kl (kaffe og te fra kl. 8.30). DPU. Undervisere: Ib Ravn Studerende fra efteråret 2015 Desuden fællesforelæsning den 8. september. Formål: Målet er, at den studerende efter at have gennemført seminaret har: Dannet sig et overblik over modulets mål samt modulets undervisningsformer og metoder Formuleret den praktiske (ledelses)udfordring, han/hun vil arbejde med Forstået skellet mellem praktisk udfordring/problemstilling og vidensproblemstilling Fået lyst til og mod på at gå i gang med at eksperimentere Fået inspiration til forskellige eksperiment-metoder: facilitering, forumteater, styringsteknologier, eksperimenter kendt fra egen organisation Blevet afklaret i forhold til, om han/hun vil eksperimentere i egen organisation eller alliere sig med en medstuderende Indhold: Det første seminar er dér, hvor de studerende kommer nærmere den ledelsesudfordring, de vil eksperimentere med, samt begynder at formulere eksperiment og får kvalificeret planlægningen af disse. Desuden får de studerende inspiration til eksperimenterne, idet de præsenteres for mulige måder at eksperimentere på. Litteratur: 07. september: eksperimenterende ledelsespraksis Knudsen, H. og Adriansen, H. K. (2014): Eksperimenterende ledelsespraksis en monstrøs undervisningsform. (I kompendiet) 08. september: Mødefacilitering v. Ib Ravn Ravn, Ib (2005): Bedre møder gennem facilitering. Børsen ledelseshåndbøger, 11,2. (I kompendiet). Ravn, I. og Petersen, V. (2015): Skolens teammøder: Facilitering og refleksive processer. Samfundslitteratur(kap. 5) (I kompendiet) Videre læsning: 5 af 12

6 o De øvrige kapitler i Ravn, I. og Petersen, V. (2015) o Høier, Mille Obel (red.), Lone Hersted og Louise Laustsen (2011). Kreativ procesledelse. Dansk Psykologisk Forlag. (42 meget detaljerede procesøvelser om kommunikation, samarbejde og anerkendelse, med teoretiske ophængspunkter.) 09. september: Styringsteknologibegreb La Cour, A. (2007): Afføringsskemaer som teknologi. I Social kritik, årg. 18, nr. 109, s (I kompendiet) Andersen, N. Å. (2003): Socialkontrakten som selvteknologi. Kapitel 6 i N. Å. Borgerens kontraktliggørelse. København: Hans Reitzels Forlag. (I kompendiet) Amhøj, C. B. (2004): Transparent styring. En analyse af et åbent kontorlandskab som en styringsteknologi. I Grus, 25. årg., nr. 73, s (I kompendiet) Knudsen, H. (2007): Familieklassen nye grænser mellem skole og hjem. I Moos, L. (red.): Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen. (I kompendiet) Forberedelse: Læs litteraturen til seminaret. Formuler en aktuel ledelsesudfordring, som du har lyst til at eksperimentere med i din egen organisation (en som er passende interessant og samtidig ikke alt for farlig ). Det kan også være en ledelsesudfordring, du alligevel skal håndtere og vil have glæde af at gøre til genstand for analyse. Gør dig klart, om du har lyst til at eksperimentere i din egen organisation. Bladr dine noter fra tidligere moduler og overvej, om der var problemstillinger, du var særlig optaget af. Medbring en styringsteknologi fra din egen organisation (det kan fx være et tidsstyringsværktøj, et samtalekoncept, en virksomhedsplan, en styringskontrakt eller andet). Det må gerne være en, du har følelser for. Fællesforelæsning 8. september Titel: Uddannelsespolitik uden jordforbindelse Kl morgenkaffe ved festsalen Kl forelæsning i festsalen Kl Let frokostanretning i aulaen Underviser: Erik Jørgen Hansen Indhold: Er mere uddannelse godt og endnu mere uddannelse bedre? Uddannelsespolitikken har i mange år været uden jordforbindelse. Den har ikke bygget på analyser af det danske samfunds behov, men på abstrakte teorier som human capital - teorien og procenttal for overgangen fra et trin til det næste i det hierarkiske uddannelsessystem. Tal bag hvilke der tilsyneladende kun ligger den overvejelse, at de skal være imponerende høje. Og begrundelserne for uddannelsernes indretning har ofte alene været forholdene i andre lande. Et typisk eksempel herpå er den seneste VK-regerings forslag om, at der skal etableres elitekandidatuddannelser, så de dygtigste studerende kan komme på niveau med de bedste i udlandet (Regeringen 2006). Hvor mange der når hvor langt i uddannelsessystemet, er en fokusering på en ungdomsgenerations fordeling på den vertikale dimension i uddannelsessystemet. Er det den økonomiske vækst, som det drejer sig om, er det afgørende imidlertid den horisontale fordeling, nemlig hvordan de uddannelsessøgende på hvert trin i systemet fordeler sig på uddannelsesretninger. Om denne fordeling imødekommer de samfundsmæssige behov kan ikke udledes af forholdene i andre lande. Det afhænger 6 af 12

7 nemlig af det enkelte landes erhvervsstruktur og medmindre det er en erhvervssektor i tilbagegang af den ny-rekruttering af arbejdskraft, der bliver nødvendig på grund af den aldersbestemte afgang af arbejdskraft i den pågældende sektor. Uddannelsessystemets knudepunkt eller krumtap Et centralt element i den horisontale fordeling er ungdomsuddannelserne, der primært retter sig mod de årige. Denne del af uddannelsessystemet er for flertallet i en skoleårgang reelt afgørende for de unges uddannelsesmæssige fremtid, nemlig gennem årgangens fordeling på enten gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse eller restgruppe. Kernen i struktureringen af disse uddannelser er den samme som for hundrede eller endnu flere år siden. I midten af 1970erne kom det som et chok for de centrale aktører i uddannelsespolitikken, at det blev påvist, at den eksplosivt stigende andel af en ungdomsårgang, der kom i gymnasiet og HF først og fremmest var taget fra de erhvervsfaglige uddannelser. Restgruppens størrelse var nærmest upåvirket af uddannelseseksplosionen. De erhvervsfaglige uddannelser har siden da ikke fået så stor en andel af en årgang, at fremtidens behov har kunnet dækkes. Gennem flere årtier er der med mellemrum fremlagt flere grundige forslag til integration af de to store uddannelsessystemer inden for ungdomsuddannelserne. En integration der fremstår som en nødvendighed. I den politiske proces kom disse forslag imidlertid ikke igennem. Interessemodsætningerne mellem de forskellige uddannelsespolitiske aktører har forhindret dette. Lige muligheder skaber ikke lighed for alle Skal uddannelsessystemet have genetableret jordforbindelsen kræver det, at økonomiske midler flyttes fra universiteterne til især de erhvervsfaglige uddannelser og efteruddannelsen af voksne. En sådan operation vanskeliggøres af mantraet om social mobilitet. Det fortolkes som lige muligheder for videregående uddannelser. Man ser imidlertid bort fra, at det ikke skaber lighed for alle, men reelt skærper den samfundsmæssige ulighed. Litteratur knyttet til undervisningen: Erik Jørgen Hansen: Uddannelsespolitik uden jordforbindelse. Gjallerhorn. Tidsskrift for professionsuddannelser. Nr Erik Jørgen Hansen: Ungdomsuddannelserne i historisk perspektiv. Dansk Pædagogisk Tidsskrift. Nr Erik Jørgen Hansen: Har socialdemokraterne opgivet kampen for lighed?. Politikens Kronik. 22. marts, Forberedelse til undervisningen: Læs teksterne Ønsker du at fordybe dig yderligere i emnerne kan følgende bøger anbefales: Erik Jørgen Hansen: Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv. 2. udgave. Hans Reitzels Forlag Erik Jørgen Hansen: Social Mobilitet- Drøm, realitet, illusion. Hans Reitzels Forlag af 12

8 2. seminar: Empiriindsamlingsmetoder og planlægning af eksperiment 21. september kl (kaffe og te fra kl. 9.30). DPU. 22. september kl (kaffe og te fra kl. 8.30). DPU. 23. september kl (kaffe og te fra kl. 8.30). DPU. Undervisere: Kia Wied Formål Det andet seminar skal give de studerende metoder til brug for at indsamle empiri i egen organisation. Denne indsamling er nødvendig for at kunne analysere det gennemførte eksperiment. Målet er, at den studerende efter at have gennemført seminaret kan: Begrebsliggøre de dilemmaer og muligheder, der ligger i at indsamle empiri i egen organisation Planlægge og gennemføre interview på en reflekteret og etisk forsvarlig måde Planlægge og gennemføre observation på en reflekteret og etisk forsvarlig måde Planlægge og gennemføre snaplog på en reflekteret og etisk forsvarlig måde Desuden er det målet at den studerende har planlagt et nyt eksperiment eller udvalgt et eksisterende i egen eller medstuderendes organisation, som ønskes benyttet i relation til den valgte ledelsesudfordring. At den studerende har reflekteret over egne valg i den forbindelse. At de studerende har planlagt formen af og målet med samarbejdet med hinanden (de studerende kobles to og to eller tre og tre) Indhold: På dette seminar fokuseres på metoder som kan bruges i forbindelse med indsamling af empiri i egen organisation. Der holdes oplæg og tilrettelægges øvelser for de studerende, som træner dem i at gennemføre interviews og observationer som insider. I sidste del af seminaret planlægger de studerende samarbejdet med deres makkere samt studiebesøg i hinandens organisationer. Desuden laves design for eget eksperiment og dokumentation af denne. På seminarets anden dag præsenteres en faglig analyse af kampen om tiden. Tid, planlægning af tid, skemalægning, arbejdstid er en af de ledelsesudfordringer, studerende på tidligere moduler har eksperimenteret med. Og ellers er det blot et oplæg til inspiration. 8 af 12

9 Litteratur: Andersen, L. (2006) Analytical Autoethnography. Journal of Contemporary Ethnography, vol. 35, nr. 4. Justesen, J. & Mik-Meyer, N. (2010): Kapitel 5: Deltagerobservation i: Kvalitative metoder i organisations- og ledelsesstudier. s Staunæs, D. og Bramming P. (2011) Øyeblikksbilder og kyborghet autofotografering og bildebasert forskning. I Fagen, K. og Sellerberg, AM (red.): Mange ulike metoder. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag. Staunæs, Dorthe og Søndergaard, Dorte Marie (2005): Interview I en tango-tid Halkier, B. (2010): Fokusgrupper. I Brinkmann, S. og Tanggaard, L. (red): Kvalitative metoder. Hans Reitzels forlag. Tanggaard, L. og Brinkmann, S. (2010): Interviewet: Samtalen som forskningsmetode. I Brinkmann, S. og Tanggaard, L. (red): Kvalitative metoder. Hans Reitzels forlag. Brinkmann, S. (2010): Etik i en kvalitativ verden. I Brinkmann, S. og Tanggaard, L. (red): Kvalitative metoder. Hans Reitzels forlag. Statens samfundsvidenskabelige forskningsråd (2002): Vejledende Retningslinier for Forskningsetik i Samfundsvidenskaberne Klausen, K. K. (1996) Offentlig organisation, strategi og ledelse, kap. 5. Odense Universitetsforlag. Bergmann, R. og Højlund, H. (2015) Hurra, skolen brænder! I Bjerg, H. og Vaaben, N. (red.) At lede efter læring. Ledelse og organiseringer i den reformerede skole. Frederiksberg. Samfundslitteratur. Videre læsning: Pia Bramming, Birgitte Gorm Hansen, Anders Bojesen, Kristian Gylling Olesen, (2012),"(Im)perfect pictures: snaplogs in performativity research", Qualitative Research in Organizations and Management: An International Journal, Vol. 7 Iss:1 pp Permanent link to this document: Kvale, S. og S. Brinkman (2009): InterView: Introduktion til et håndværk. Hans Reitzels Forlag. (Bogen kan købes) Forberedelse: Lav observationer i din egen organisation og medbring til seminaret nærmere instrukser følger Formuler en interviewguide og lav et interview til undersøgelse af eksperimentet nærmere instrukser følger. Skriv og upload to sider om din ledelsesudfordring og eksperimentmetode. 9 af 12

10 3. seminar: Fra praksisproblemstilling til vidensproblemstilling 26. oktober kl (kaffe og te fra kl. 9.30). DPU. 27. oktober kl (kaffe og te fra kl. 8.30). DPU. 28. oktober (kaffe og te fra kl. 8.30). DPU. Undervisere: Niels Åkerstrøm Andersen Mål Målet er, at den studerende efter at have gennemført seminaret kan: Analysere og uddrage erfaringer og problemstillinger fra eksperimentet, der er relevante for egen ledelsespraksis Vælge hvilken vidensproblemstilling og hvilke analytiske begreber, han/hun vil arbejde med i sit miniprojekt. Anvende begreber fra modul 1, 2 eller 3 aktivt til analyse af sit empiriske materiale. Indhold: På dette tredje seminar arbejdes med at flytte problemstillingen fra en praktisk problemstilling til en vidensproblemstilling. Analytiske begreber fra modul 1 og 2 får et brush-up, ligesom der trækkes nye analytiske begreber på banen. Litteratur: Grundbøger og Kompendierne fra modul 1 og 2. Andersen, N. Å. (2008): Legende magt, særligt kapitel 2 og 3. København: Hans Reitzels forlag. Bogen må købes. Andersen, N. Å. (2009): Hvem er YumYum? Tegneseriestaten i svøb. Dansk sociologi, 20 (2). Forberedelse: Gennemfør et eksperiment i egen eller en medstuderendes organisation. Upload eventuelt empiri, som kan dokumentere, hvad der skete. Det kan være i form af interviewudskrift, observationsnoter, fotos, film, lydoptagelse el.a. (Vær afklaret i forhold til, hvem der må se/høre hvilket materiale.) nærmere instrukser følger. Læs udvalgte medstuderendes empiri nærmere instrukser følger. 10 af 12

11 4. seminar: Frem mod projektrapport 17. november (herunder fællesforelæsning), 18. november (kaffe/the fra 8.30) Undervisere: Lejf Moos Den første dag er der fællesforelæsning om formiddagen. Fællesforelæsning den 17. november Titel: Kulturmøder på arbejdspladsen Kl Morgenkaffe ved festsalen. Kl Forelæsning i festsalen Kl Let frokostanretning i aulaen Underviser: Professor (mso) Iben Jensen, Aalborg Universitet Indhold: Arbejdspladsen bliver i stigende grad ses som vejen til integration. Hvordan kan man fra et kommunikations og kulturfagligt perspektiv forholde sig til kulturmøder på arbejdspladsen? På baggrund af forskellige teoretiske positioner diskuteres det, hvordan man kan undersøge, analysere og arbejde med kulturmøder fra forskellige perspektiver. Hovedvægten vil blive lagt på en praksisteoretisk tilgang, men også Edgar Schein og Geerd Hofstedes tilgange vil blive diskuteret. Formål: At de studerende tilbydes faglige forudsætninger for at undersøge, hvilke måder kultur spiller ind på arbejdspladser hvor medarbejdere med væsensforskellige erfaringer mødes. At de studerende er i stand til at overføre denne indsigt til andre fagområder. Litteratur knyttet til undervisningen: Jensen, Iben (2011): Postkulturel kommunikation fordi kultur ikke altid er vigtigst. I Tomas Sundnes Drønen, Kjetil Fretheim og Marianne Skjortnes, red.: Forståelsens gylne øyeblikk: Festskrift til Øyvind Dahl. Trondheim: Tapir, Akademisk forlag. Forberedelse til undervisningen: Læs teksterne. Tag stilling til, hvad det er for en forståelse af kultur, der præsenteres i den korte artikel fra lederweb Undervisning den 18. november samt vejledning den 17. og 18. november Den 18. november kl holder Lejf Moos oplæg med afsæt i sin nye bog, Pædagogisk ledelse i en læringsmålstyret skole? Han viser hvilke aktuelle idealer og diskurser, som gør sig gældende, særligt i folkeskolen men i stigende grad også i gymnasiet og andre uddannelsesinstitutioner, samt hvilke spændinger og konfliktakser der dermed skabes for den pædagogiske leder. 11 af 12

12 De to eftermiddage er der individuel vejledning i grupper, hvor den enkelte studerende får vejledning fra sin faglige vejleder. De øvrige studerende har lejlighed til at lytte med og byde ind. Målet med dagen er, at de studerende får talt deres ledelsesproblemstilling, eksperiment, analytiske begreber og empiriindsamlingsmetoder igennem med hjælp fra vejleder og medstuderende. Forberedelse: En foreløbig skitse til refleksionsrapport/disposition uploades senest en uge inden på blackbord. 12 af 12