Distraktionsfaktorer for chauffører i fleksibel rutebilstrafik

Transkript

1 Distraktionsfaktorer for chauffører i fleksibel rutebilstrafik Transporterhvervets Uddannelser 2011

2 Opmærksomhed og distraktion Som chauffør har man ansvar for at køretøjet kommer sikkert frem til tiden samt at dette sker med højest mulig komfort for passagerne. Selvom dette principielt gælder for alle typer af chauffører er dette forhold særdeles relevant for chauffører indenfor personbefordring i mindre køretøjer, da chauffører har direkte ansvar for både passagernes sikkerhed og komfort. Det er dog også vigtigt at anerkende at passagerer i sig selv kan udgøre en risikofaktor for chaufføren, fordi passageren mere eller mindre direkte kan bidrage til at kompromittere chaufførens køreevne og dermed trafiksikkerheden. Som chauffør i rutebilstrafik gælder derfor, at man udover den generelle trafiksikkerhed også skal kunne håndtere potentiel distraktion fra passagerer. Det er derfor vigtigt at man både kender de grundlæggende præmisser som opmærksomheden fungerer efter samt de negative konsekvenser, hvis man er uopmærksom eller distraheret. Opmærksomhedens betydning for trafiksikker kørsel Trafiksikker kørsel indebærer, at man som chauffør har sin opmærksomhed rettet mod kørselsopgaven. En opmærksom chauffør er i stand til at registrere og bearbejde relevante trafikale informationer og hændelser samt reagere på dem om nødvendigt. Under kørsel er dette en proces der foregår løbende, men som er kendetegnet ved at der kan være store forskelle i både informationsmængden samt hvor hurtigt den trafikale situation ændrer sig. Figur 1: Opmærksomheden som en proces (løkke). Hvordan fungerer opmærksomheden Den menneskelige opmærksomhed er begrænset. Det betyder at man kun kan være opmærksom på få ting ad gangen. I praksis betyder dette at man ikke registrerer alle ting i vejmiljøet, men tilstræber at fokusere på de informationer, der er relevante for den aktuelle kørselssituation. Der er to processer, der er centrale i forståelsen af de præmisser, opmærksomheden fungerer efter under kørsel, nemlig selektion og automatisering: Selektion

3 Det menneskelige synsfelt er indrettet så kun 2 % af synet er i stand til at fokusere skarpt (det fokale syn). Under kørsel anvendes det fokale syn til at fokusere skarpt på detaljer, der er relevant for kørselsopgaven, f.eks. farve, form og afstand. For at kunne se så meget af den trafikale situation som muligt, flytter øjet sig derfor hele tiden i meget små bevægelser (saccader), hvor blikket fokuserer på forskellige steder. Hvor man kigger hen, har derfor stor betydning for, hvad man ser. Den resterende del af synsfeltet kaldes det perifere syn. Det perifere syn er ikke så følsomt overfor detaljer, men kan skelne mellem f.eks. bevægelse og kontraster. Under kørsel bruges det til at planlægge, hvad der skal fokuseres på. Det perifere syn er meget vigtigt under kørslen, da det anvendes til at vurdere hastighed og afstand til objekter i vejmiljøet. 2a: Synsfeltet. Med det fokale syn (det blå område) og det perifere syn (den hvide område). 2b: Figuren illustrer hvorledes chaufføren gennem øjenbevægelser afsøger og registrerer relevante informationer i det trafikale miljø. Bemærk at søgemønstret går fra de umiddelbare konflikter til de potentielle konflikter. Der er store forskelle på hvor mange trafikale informationer man skal forholde sig til. Det afhænger primært af kravene fra: Kørselsopgaven, for eksempel overhalinger, flettemanøvrer, sving eller kørsel på lige vej eller i kurver. Det trafikale miljø, herunder antallet af potentielle konflikter med objekter, trafikanter (myldretid, cyklister, fodgængere) samt oversigtsforhold (lige vej, kurver, til- og frakørsler).

4 Figur 3a: et simpelt vejmiljø m/simpel kørselsopgave Figur 4b: Komplekst kørselsopgave m/kompleks kørselsopgave. Derudover kan den trafikale situation hurtigt ændre sig, ofte i løbet af få sekunder. For eksempel kan en pludselig opbremsning hos et forankørende køretøj, ændre en relativ stabil og simpel kørselssituation til en kritisk og krævende manøvre, der fordrer, at man som chauffør skal reagere hurtigt. Figur 3b: et simpel vejmiljø m/kompleks kørselsopgave Figur 4a: komplekst vejmiljø m/simpel kørselsopgave. Automatisering For yderligere at anvende opmærksomhedens begrænsede ressourcer mest effektivt tilstræber man som chauffør at automatisere så mange af kørselsopgaverne som muligt. Automatiseringen forekommer både ved indsamling og bearbejdning af information samt ved udførelse af trafikale handlinger. Ved at automatisere så mange processer som muligt kan man som chauffør effektivisere ressourceforbruget. Automatisering hænger tæt sammen med den konkrete kørselsopgave. F.eks. er gearskifte en opgave, der efter

5 tilvænning kan automatiseres. Ligeledes udvikler chauffører bestemte afsøgningsstrategier af vejmiljøet, hvor man typisk afsøger det trafikale miljø for potentielle konflikter efter prioritering, dvs. at man først søger efter potentielle konflikter umiddelbart i nærheden af køretøjet og dernæst potentielle konflikter længere fremme eller til siden for køretøjet. Effektive og automatiserede afsøgnings- og handlingsmønstre hænger tæt sammen med kørselserfaring. Det vil sige, at det er noget man lærer og udvikler, efterhånden som man får kørselserfaring som chauffør. F.eks. vil man som nyuddannet chauffør bruge flere ressourcer på at køre og styre køretøjet end mere erfarne chauffører. Det er svært at sætte præcise tal på, hvornår man kan betegnes som en erfaren chauffør, da det både afhænger af, hvor mange år man har kørt, men også af hvor mange kilometer man kører, samt hvorvidt man kører i kendt/ukendt vejmiljø. Det er ikke alle processer, der kan automatiseres. Mere komplicerede beslutninger, som ruteplanlægning, kræver altid, at man anvender opmærksomhedsressourcer. Ligeledes er komplicerede manøvrer som overhalinger eller sving typisk også så krævende, at man anvender relativt mange ressourcer på dem. Nyuddannede chauffører bruger altså flere ressourcer end erfarne chauffører. Omvendt kan mange års erfaring bevirke, at man føler sig oversikker og ikke afprøver, om ens afsøgnings- og styringsstrategier er hensigtsmæssige. Figur 5. opmærksomhed og belastning Uopmærksomhed og distraktion Udover krav fra kørselsopgaven kan opmærksomheden blive påvirket af distraktion. Distraktion forekommer, når man som chauffør foretager sig aktiviteter, der er irrelevante for kørselsopgaven. Det er karakteristisk for distraherende aktiviteter, at de er tidsmæssigt afgrænsede. Det betyder, at distraktion forekommer, når man som chauffør midlertidigt retter sin opmærksomhed mod ting, personer, handlinger eller begivenheder, der ikke er relateret til kørselsopgaven. Når man som chauffør koncentrerer sig om andet end de trafikale opgaver, bliver registrerings- og bearbejdningsprocesserne forstyrret. Dermed bliver forudsætningerne for at træffe hensigtsmæssige trafikale beslutninger samt udføre dem forringet.

6 Dermed stiger risikoen for uheld og næruheld samtidig med, at behovet for justerende adfærd stiger. Overbelastning under kørsel Da opmærksomheden er begrænset er der stor risiko for, at man bliver overbelastet, når man udfører distraherede aktiviteter samtidig med at man kører. Når man er overbelastet har man ikke ressourcer nok til både at udføre kørselsopgaven og den distraherende aktivitet. Figur 6. Opmærksomhed og overbelastning m/distraherede aktivitet Hvilken slags distraktion er farligst? Selvom alle distraherende aktiviteter i princippet er farlige at udføre under kørsel gælder det, at distraktion fører til de største forringelser i køreevnen når: Den distraherende aktivitet er krævende: jo mere information en aktivitet indeholder, desto mere kræver den af opmærksomheden. Den distraherende aktivitet forekommer ofte eller tager land tid at udføre (>2 sekunder) Den distraherende aktivitet bevirker, at man skal kigge væk fra vejmiljøet i længere tid (>1 sekund) Den distraherende aktivitet bevirker, at man ikke har begge hænder til rådighed Den distraherende aktivitet udføres mens kørslen er krævende Det er umiddelbart indlysende, at man bør afholde sig aktiviteter der bevirker at man ikke har begge hænder tilgængelige eller blikket rettet mod de relevante informationer i det trafikale miljø. Det er imidlertid vigtigt at understege, at det ikke er tilstrækkeligt at have øjnene rettet på vognbanen, når man er distraheret. Selvom man f.eks. anvender håndfrit udstyr, fører en samtale med en passager eller foretager aktiviteter der gør, at man kun kigger væk i kort tid (<1 sekund), er der stadig stor risiko for at man kører mere usikkert og overser relevante trafikale oplysninger. I forbindelse med visuel og mental distraktion er tre fænomener helt centrale for forståelsen af, hvorfor det er vanskeligt at køre trafiksikkert.

7 1) Inattentional blindness: betegner det fænomen, at man som chauffør overser forhold i det trafikale miljø, selv om man syntes, at man har orienteret sig om dem. I relation til kørsel betegnes det også som såmen-opfattede-ikke. I trafikken kan fænomenet f.eks. komme til udtryk i en situation, hvor man som chauffør overser en bagfra kommende trafikant i forbindelse med et højresving. Til trods for at man har orienteret sig og principielt har den nødvendige visuelle information til rådighed, overser man den anden trafikant. Køretøjer drejer og kollision kan forekomme. Denne type forseelser kan principielt ske ved alle typer aktiviteter og i alle trafikale situationer, men risikoen stiger i takt med stigninger i kompleksiteten af hhv. distraktoren og kompleksiteten i kørselsopgaven. 2) Change-blindness forekommer, når ændringer i det trafikale miljø ikke registreres. Når man som chauffør ser væk og retter blikket tilbage igen, er der risiko for, at ændringerne i trafikken enten slet ikke bemærkes eller først bemærkes, når informationerne i det trafikale miljø er blevet bearbejdet tilstrækkeligt. Fænomenet forekommer fordi mennesker er gode til at opdage forandringer, hvis forandringerne sker, lige når man fokuserer på det forandrede objekt, f.eks. en forankørende bil, der bremser eller et lyssignal, der skifter. Hvis man har haft sin opmærksomhed specifikt rettet på netop det sted/den ting, der har ændret sig, vil ændringen blive bemærket, når man ser derhen igen. Men hvis forandringen er sket et sted, hvor man ikke har fokuseret, kan det f.eks. medføre, at en cyklist med stor sandsynlighed vil blive overset, hvis cyklisten var uden for ens synsfelt, inden man så væk fra trafikken (f.eks. for at se på et vejkort), men er indenfor synsfeltet, når man igen orienterer sig. Man kan også overse relevante objekter, hvis man ikke bruger tilstrækkelig tid på at orientere sig efter at have kigget væk. Change-blindness forekommer typisk, når man engagerer sig i aktiviteter, der kræver, at man fokuserer væk fra det trafikale miljø, mens man kører, og det er særlig problematisk ved længerevarende aktiviteter eller aktiviteter, der kræver stor grad af koncentration. Der vil være en tilbøjelighed til at udføre begge aktiviteter samtidig, f.eks. køre og læse en sms. Man fokuserer lidt på trafikken og skifter så fokus til aktiviteten. Da man hele tiden er optaget af at løse opgaven, vil der være en tilbøjelighed til at fokusere på trafikken i så kort tid som muligt, så man kan komme videre med aktiviteten. At kigge væk bare i kort tid kan medføre, at man overser vigtige ændringer i trafikale miljø. Risikoen for at overse vigtige begivenheder stiger dog i takt med varigheden af den distraherende

8 aktivitet samt antallet af mulige konflikter i det trafikale billede. Oplevelsen af, at det er muligt at følge tilstrækkeligt med i trafikken, mens man gentagne gange ser væk, er altså en illusion. 3) Tunnelsyn Mentalt krævende aktiviteter, blandt andet samtaler med passagerer eller samtaler i både håndholdt eller håndfri mobiltelefon, kan medføre såkaldt tunnelsyn (indsnævring af synfeltet). Det bevirker, at man kun kigger på vejbanen umiddelbart foran ens eget køretøj. Derved bliver man dårligere til at forudsige potentielle konflikter længere fremme i vejmiljøet eller trafik fra sideveje. Ligeledes er der større risiko for at spejle og instrumenter ikke undersøges tilstrækkeligt grundigt eller at man reagerer langsommere på kritiske situationer. Konsekvenser af distraktion Konsekvensen af distraktion (overbelastning) er, at man bliver dårligere til både at udføre kørselsopgaven - og den distraherende aktivitet. Dermed stiger risikoen for at blive involveret i en ulykke eller en farlig situation. Man kan ikke måle distraktion direkte. Det er typisk de indirekte konsekvenser, f.eks. forringelser i køreevnen, der er mulige at registrere. Selvom konsekvenserne af distraktion kan være mangeartede, består nogle af de mest typiske konsekvenser i, at: Man overser relevante informationer og bliver mindre forudseende. Det kan f.eks.

9 foregå ved, at chaufføren udvikler såkaldt tunnelsyn. Det betyder, at chaufføren udelukkende kigger på vejbanen umiddelbart foran sig og sker typisk på bekostning af orientering i spejle og instrumenter. Der kan også være en risiko for, at chaufføren ikke orienterer sig i det perifere synsfelt, og dermed øges risikoen for, at chaufføren overser vigtige informationer fra f.eks. sideveje. Tunnelsyn er mest kritisk, hvis der kommer trafik, men kan også være mere harmløst, f.eks. at man overser afkørsler. Man reagerer langsommere. Man har registreret forøgelser i reaktionstiden på op til 1 sekund, når trafikanter taler i mobiltelefon, hvilket kan have voldsomme konsekvenser ved opbremsninger i kritiske situationer. Man kører mere usikkert. Dette bevirker, at chaufføren har store udsving i hastighed eller i den sikkerhedsafstand, der holdes til andre trafikanter. Desuden har man under motorisk distraherende aktiviteter også registreret, at man bliver dårligere til at holde en stabil position i vognbanen. Endelig har man registreret, at chauffører der reagerer langsommere, kompenserer ved at bremse hårdere. Det ændrer risikoen for en forende kollision for chaufføren til en bagende kollision. Selvom forringelser i køreevnen måske ikke i sig selv behøver at føre til ulykker, gør mere usikker kørsel det mere vanskeligt og ubehageligt for andre trafikanter at skulle forholde sig til dit køretøj, fordi det er vanskeligt at vurdere dine intentioner. Netop dette er vigtigt, da det er din evne til at udføre sit arbejde godt og forsvarligt, der hermed forringes. Man er mindre opmærksom på sin egen kørsel. Dette betyder, at man har dårligere føling med egen hastighed og afstand. Det kan også betyde, at man oftere glemmer at signalere sine intentioner, f.eks. at undlade at blinke ved overhalinger, afkørsler eller skift i vognbane. Man kompenserer ikke for andre trafikanter når man er distraheret. Chauffører, der er distraherede, er ikke tilstrækkelig opmærksomme på, hvad andre trafikanter foretager sig. Mange ulykker eller farlige situationer undgås, hvis man som trafikant var mere opmærksom på andre trafikanter og opmærksom på, når de kører usikkert. Man kan kompensere for dette ved at holde længere afstand eller overhale. En distraheret chauffør vil typisk ikke være tilstrækkeligt opmærksom på andre trafikanter og slet ikke på de trafikanter, der ikke befinder sig umiddelbart foran chaufføren selv.

10 Distraktion er uøkonomisk. At køre usikkert bevirker, udover risikoen for at komme i en ulykke eller farlig situation, også dårligere defensiv og mindre energirigtig kørsel. Udover at man ændrer den faktiske afstand, hastighed eller vognbaneplacering, er variationen indenfor alle tre områder også større. Dermed bruges mere brændstof. Desuden kan en længere reaktionstid bevirke et hårdere bremsemønster, hvilket også øger brændstofforbruget. Kan man kompensere for at være distraheret Man har observeret, at trafikanter, der er distraheret, kompenserer. Det betyder, at de f.eks. kører langsommere eller holder længere sikkerhedsafstand til andre trafikanter. Det er derfor meget relevant at spørge, hvorvidt denne kompensation er tilstrækkelig til at ophæve de negative konsekvenser ved distraktion. Svaret er nej af flere grunde. Selv om trafikanter holder en længere afstand for at kompensere for en længere reaktionstid, bruger de stadig længere bremseafstand. Kompensationen er derfor ikke fuldkommen. Desuden bør man medtænke, at distraktionen medfører mere usikker kørsel. Man kan derfor måske kompensere for at undgå meget kritiske situationer, men man kan ikke kompensere for, at man bliver en mere usikkert kørende chauffør. Endelig bør man tænke på, at man som chauffør sænker fremkommeligheden for den øvrige trafik, dvs. for andre chauffører og trafikanter, når man kører langsommere. Dette er særligt relevant med tanke på, at man forsøger at begrænse antallet af overhalinger med tunge køretøjer. Eksponering Udover hvor meget en distraherende aktivitet forringer køreevnen er det også vigtigt at medtænke, hvor ofte eller hvor længe en distraherende aktivitet udføres. Jo oftere en distraktion forekommer, desto længere tid er chaufføren distraheret, og des højere bliver risikoen for, at han kører dårligere eller ligefrem kommer i en ulykke. Eksponeringen er altså et mål for, hvor længe bilisten er distraheret men ikke for, hvor distraheret bilisten er. Det vil sige, at en distraktor, som er meget ressourcekrævende, ikke nødvendigvis er problematisk, hvis den kun udføres i ganske kort tid eller meget sjældent. Omvendt kan distraktorer, der kun i begrænset omfang lægger beslag på førerens ressourcer, føre til et betydeligt antal ulykker, hvis de udføres over længere tid eller hyppigt

11 Forskellige typer af distraktion Distraktion kan skyldes mange forskellige aktiviteter. Det er ikke muligt at opremse alle, men nogle af de hyppigste forekommende er: Samtale og interaktion med passagerer Anvendelse af mobiltelefoner og andet kommunikationsudstyr, f.eks. computere, navigationssystemer, Indstilling og anvendelse af udstyr i førerhuset Forberedelse og indtagelse af føde- og drikkevarer Læsning og skrivning Objekter i vejmiljøet

12 Passagerer som særskilt distraktionsfaktor Der er flere undersøgelser der er indikerer at passagerer er den distraktionsfaktor, der er skyld i flest ulykker. Det er beregnet at op imod 10 % af samtlige ulykker indenfor personbilstrafikken kan tilskrives distraktion fra passagerer. Det er derfor vigtigt at anerkende at passagerer i sig selv kan udgøre en distraktionsfaktorer for dig som chauffør. Passagerer kan direkte bidrage til at kompromittere din køreevne f.eks. ved at: Føre samtaler med chaufføreren. generelt gælder det at jo længere og mere indholdstung samtalen er, desto mere belastet er man som chauffør. Foretage sig handlinger der bevirker at chaufføren må henlede opmærksomheden på dem. f.eks. ved at genere andre passagerer, agere uroligt i køretøjet eller rejse sig fra sædet. Passagerer der får ildebefindende. Dette er særdeles relevant, hvis man som chauffør f.eks. kører med sygetransport eller passagerer med psykiske/fysiske handicap. Børn som passagerer udgør en risiko, fordi de ikke er i stand til at tilpasse deres adfærd til den trafikale situation. De kan f.eks. græde, være irritable eller udvise anden form for utidig adfærd, som det kan være vanskeligt at ignorere som chauffør.

13 Gode råd til dig som chauffør På baggrund af de foregående afsnit om distraktion kan man som chauffør tage en række forbehold, der sikrer at omfanget af distraktion reduceres: Tjek at spejle og andet udstyr er indstillet inden du sætter i kørslen i gang Kør ind til siden, hvis passagerer bliver utidige eller der opstår konflikter mellem passagerer eller mellem chaufføren og passagerer. Man skal aldrig forsøge at løse konflikter mens bussen er i bevægelse. Generelle råd: Kørsel er dit arbejde som chauffør, og du bliver dårligere til at udføre dit arbejde, hvis du er distraheret Tag højde for trafiksituationen ved enhver form for kørselsirrelevant aktivitet Enhver form for aktivitet er potentiel farlig, hvis den udføres på et uhensigtsmæssigt tidspunkt. Derfor bør man være opmærksom på den trafikale situation både aktuelt og længere fremme på turen, hvis man påtænker at udføre en kørselsirrelevant aktivitet. Undlad helt at udføre kørselsirrelevant aktivitet, hvis den trafikale situation er krævende I komplekse trafikale situationer er der større risiko for, at chaufføren ikke har de nødvendige ressourcer til at udføre kørselsopgaven sikkert, hvis der samtidig foretages anden aktivitet. Eksempler på komplekse situationer; dårligt vejr, ukendte ruter, tæt trafik, bykørsel, under komplicerede manøvrer. Undgå aktiviteter, der bevirker, at blikket rettes væk fra trafikken Det er nødvendigt at indsamle information via synet, og selv hvis blikket rettes væk fra trafikken i kortere tid, medfører det en øget risiko for at overse væsentlige trafikale informationer, at fejltolke den trafikale situation eller at man opdager kritiske episoder for sent. Planlæg turen Ved at gennemtænke, hvad man kan få brug for på turen, og klargøre det inden afgang, kan man begrænse omfanget af distraktion væsentligt, f.eks. indtastning af rute, klargøring af fødevarer, gøre kommunikationsudstyr let tilgængeligt. Man kan også forudse, hvor på ruten kørselsopgaven

14 er mindst krævende, og så tilstræbe at udføre aktiviteter der. Undgå længerevarende aktiviteter, som man kan blive meget optaget af Aktiviteter, der er krævende, medfører større risiko for, at man ikke orienterer sig tilstrækkeligt. F.eks. samtaler, der er meget personlige eller meget informationstungt, indstilling af udstyr eller indtastning af længere informationer. Undgå aktiviteter der vanskeliggør manøvrering af køretøjet Aktiviteter, der bevirker at man skal slippe en eller begge hænder fra rattet, øger risikoen for, at man mister kontrollen med køretøjet. Undgå aktiviteter, hvor man ikke selv kan kontrollere forløbet Enhver form for kommunikation (samtaler eller per tekst) med andre mennesker indebærer en dialog, hvor man hele tiden tilpasser svar og kommentarer til modparten. Der er nogle sociale spilleregler, der kan være vanskelige at kontrollere, og dermed er det vanskeligere at forudsige udviklingen af kommunikationen. Man bliver også dårligere til at udføre de kørselsirrelevante aktiviteter, når man kører Selvom fokus bør være på sikker kørsel, er konsekvensen af distraktion typisk, at udførelsen af begge aktiviteter forringes. Man bliver f.eks. dårligere til at føre en samtale, særlig hvis den er kompleks. Det betyder, at risikoen for at misforstå informationer stiger. Det er også irriterende at tale om personlige eller følsomme emner med en person, der ikke kan engagere sig. Specifikke råd Sørg for at passagerne ved at det er dig der bestemmer i bussen Foretag opkald inden du kører. Indstil og program navigationsudstyret, inden du kører. Undgå at anvende kommunikationsudstyr under kørsel, f.eks. mobiltelefoner, computer underholdningsudstyr. Håndfrie mobiltelefoner er lovlige, men gør ikke kørslen mere sikker end håndholdholdte mobiltelefoner. Særligt hvis man foretager sig vigtige eller lange samtaler. Forbered og placer mad- og drikkevarer, så de er let tilgængelige. Undgå madvarer der er fedtede eller vanskelige at håndtere.

15 Hvad siger Færdselsloven om uopmærksomhed og distraktion Anvendelse af mobiltelefoner er den eneste distraktion, der er specifikt forbudt. I Færdselslovens 55 står der bl.a. : Førere af køretøjer må under kørsel ikke benytte sig af håndholdte mobiltelefoner... En mobiltelefon skal på denne baggrund i alle tilfælde være placeret i et særligt monteringssæt for lovligt at kunne anvendes under kørsel... Monteringssættet skal dog som minimum omfatte en holder, som er fastmonteret i køretøjet, og hvori mobiltelefonen kan placeres og på betryggende måde fikseres under kørsel Andre typer af distraktion dækkes af Færdselslovens 3, der bl.a. fastslår, at: føreren skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så at der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og således at færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres.