RISIKO I TRAFIKKEN OG DEN MENNESKELIGE FAKTOR
|
|
- Signe Fischer
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 56
2 Risiko i trafikken og den menneskelige faktor Af seniorforsker Mette Møller 57
3 I ca. 85 % af alle vejtrafikuheld er trafikantens adfærd en afgørende faktor ved uheldet. Hvis man kan påvirke trafikanternes handlinger i en mere hensigtsmæssig retning, kan mange færdselsuheld derfor undgås. Inden man når dertil, er det dog nødvendigt først at forstå, hvorfor trafikanter i nogle tilfælde opfører sig uhensigtsmæssigt eller ligefrem livsfarligt. Trafikpsykologi er en anvendt disciplin, der benyttes til netop dette. Hovedparten af den trafikpsykologiske forskning er baseret på undersøgelser af bilister, men de grundlæggende psykologiske mekanismer er alment gældende for alle mennesker, der færdes i trafikken. I dette kapitel gives en kort introduktion til den menneskelige faktors betydning for trafiksikkerheden. Endvidere tydeliggøres det vha. fænomenerne distraktion og vejvrede, at det har store sikkerhedsmæssige konsekvenser, hvis andre motiver end sikkerhed bliver bestemmende for trafikanternes adfærd. På trafiksikkerhedsområdet forstås trafikanternes adfærd ofte som en del af et system, der består af tre elementer: 1) Trafikanten, 2) vejen og dens omgivelser og 3) køretøjet (se figur 1). Når trafikken glider glat uden uheld, er der god balance og samspil mellem elementerne, og tilsvarende er uheld et resultat af et sammenbrud i samspillet mellem de tre elementer. Figur 1. Det trafikale system Køretøjet Trafikanten Vejen og dens omgivelser Trafikanten vedrører forhold som trafikantens kørefærdigheder, mentale tilstand, motiver, kørestil etc. Vejen og dens omgivelser vedrører f.eks. vejens udformning og tilstand, placering af beplantning og vejskilte, glat føre, dårlig sigtbarhed etc. Køretøjet vedrører forhold relateret til køretøjets tilstand, der har betydning for, om et uheld sker. Det kan f.eks. være defekte bremser, et punkteret dæk, defekte lygter etc. I langt de fleste uheld bidrager flere faktorer til, at uheldet sker. Der kan for eksempel være tale om en kombination af høj kørehastighed (trafikanten) og en skarp kurve (vejen og dens omgivelser), hvor uheldet kun indtræffer, fordi begge faktorer er til stede. Et andet eksempel kunne være en kombination af mangelfuld vejafmærkning (vejen og dens omgivelser), og samtale i mobiltelefon under kørslen (trafikanten). 58
4 Case: En ung mand kommer kørende på en landevej. Han kører i sin fars bil og har en kammerat med på passagersædet ved siden af sig. Han kører ca. 115 km/t. Den tilladte hastighed på den pågældende vejstrækning er 80 km/t. På et tidspunkt svinger vejen. Bilens højre hjulpar kommer ud i rabatten. Efter ca. 50 meter lykkes det at få bilen rettet op, så hjulene kommer tilbage på kørebanen. Bilen skrider dog tværs over kørebanen og rammer et helleanlæg. Bilen ruller rundt og bryder i brand. Der er dog også eksempler på, at en enkelt faktor er tilstrækkelig til at udløse et uheld. Det kan f.eks. være en situation, hvor trafikanten får et ildebefindende under kørslen, eller hvis bilens ene dæk punkterer. Hvis kørehastigheden er høj, forværres konsekvenserne af uheldet, men i de eksempler er det ikke hastigheden i sig selv, der er den udløsende faktor. Trafikantens forudsætninger for at køre sikkert Af de tre elementer, der indgår i det trafikale system, er trafikanten den hyppigste uheldsfaktor. Samtidig er trafikanten den uheldsfaktor, som det er vanskeligst at gøre noget ved. Det skyldes, at selv om færdselsloven sætter rammen for, hvordan trafikanter skal agere, er det i praksis overladt til den enkelte trafikant at opføre sig trafiksikkert. Vejens udformning og omgivelser kan hjælpe trafikanten til f.eks. at vælge en passende kørehastighed og gøre det lettere for ham/hende at orientere sig, mens kontrol med køretøjet kan reducere omfanget af uheld, der skyldes defekte bremser eller lignende forhold. Men hvis en bilist vælger at tilsidesætte færdselsloven og køre spirituskørsel med 180 km/t i et byområde, vil hverken tydelige lyssignaler og advarselsskilte, skridsikker vejbelægning eller effektive bremser formentlig kunne forhindre en tragedie. Lidt forenklet kan man sige, at tre forudsætninger skal være på plads, for at en trafikant kan agere trafiksikkert. 1) Trafikanten skal være fortrolig med håndtering af det aktuelle køretøj, færdselsregler etc. og 2) trafikanten skal vælge en trafiksikker kørestil samt endelig 3) trafikanten skal have adgang til relevant information, være opmærksom på denne information og fortolke informationen korrekt. Køn, alder, køreerfaring, holdning til trafiksikkerhed, generel livssituation, psykologisk tilstand og andre individuelle, sociale og situationelle forhold har betydning for, hvor trafiksikkert den enkelte kører. Unge bilister i alderen år har generelt øget uheldsrisiko i trafikken netop i kraft af et komplekst samspil mellem en række forskellige faktorer. Pga. af den unge alder har unge bilister begrænset køreerfaring og er dermed mindre fortrolige med håndtering af køretøjet. Den ringe køreerfaring bidrager desuden til, at unge har vanskeligere ved at læse trafikken og dermed ved at forudse, hvordan trafikken og vejen vil udvikle sig. Det gør det vanskeligt for den unge bilist at agere hensigtsmæssigt og medfører, at han/hun lettere ender i situationer, der kan føre til kollision. Samtidig befinder unge sig i en fase af deres tilværelse, der generelt er kendetegnet ved opgør med autoriteter, stærk påvirkning fra kammerater, overvurdering af egne evner og undervurdering af risici. Endelig er de dele af hjernen, der bl.a. vedrører evnen til at overskue konsekvenserne af sine handlinger, først færdigudviklet midt i 20 erne. Disse forhold bidrager til, at motivationen til at køre risikobetonet kan være stærkere end motivationen til at køre trafiksikkert. Derudover bidrager de til, at den unge bilist flytter opmærksomheden væk fra trafikken, hvilket medfører en reduceret kapacitet til at opdage og reagere i en uventet eller kritisk situation. 59
5 En trafikant er trafiksikker, hvis vedkommende kan håndtere sit køretøj, kender færdelsreglerne etc. og samtidig vælger en trafiksikker kørestil. Endelig skal trafikanten have adgang til og skal kunne fortolke og handle på grundlag af relevant information. Distraktion en frivillig risiko Distraktion er et godt eksempel på, at de valg trafikanterne træffer under kørslen, er afgørende for trafiksikkerheden. Det er let at forstå, at det er farligt at køre bil med lukkede øjne. Men det er svært at forstå, at det at køre bil, når man er distraheret, kan sammenlignes med at køre bil med lukkede øjne. Lidt forsimplet kan man sige, at man kun ser de ting, man er opmærksom på. Så hvis man f.eks. har rettet sin opmærksomhed mod indholdet af en samtale i en mobiltelefon, er der risiko for, at man ikke ser en cyklist, der kommer bagfra, selv om man rutinemæssigt drejer hovedet for at orientere sig, inden man svinger til højre. Betegnelsen distraktion bruges om situationer, hvor en bilist eller en anden trafikant, retter sin opmærksomhed væk fra kørselsopgaven og i stedet koncentrerer sig om andre aktiviteter, personer eller begivenheder. Stort set alle bilister foretager sig i større eller mindre grad andre ting, mens de kører bil. Det skønnes, at bilister udfører disse aktiviteter i 30 % af den tid, bilen er i bevægelse. Justering af radio/musikanlæg er den aktivitet, som flest bilister foretager sig under kørslen. 60
6 Dernæst kommer samtale med passagerer og indtagelse af mad og drikke. Baseret på internationale undersøgelser skønnes det, at distraktion er en medvirkende faktor i op til 30 % af de færdselsuheld, der finder sted. Der findes ingen dokumentation for, om problemet har samme omfang i Danmark, men der er ikke umiddelbart grund til at tro, at Danmark skulle adskille sig markant fra andre vestlige lande på dette punkt. En af de eneste danske undersøgelser, der belyser problemstillingen, indikerer, at uopmærksomhed er en risikofaktor i relation til eneuheld med unge, motorvejsulykker, ulykker med varebil, højresvingsulykker, cyklistuheld i kryds og uheld med motorcykler. Interessen for, hvordan distraktion påvirker bilistens evne til at køre trafiksikkert, er ikke ny. Etablering af vinduesviskere på bilens forrude var noget af det første, der gav anledning til bekymring, mens bilradioen i 1930 erne tilsvarende udløste bekymring. Den teknologiske udvikling har i de senere år givet os mulighed for, at gøremål, der tidligere blev udført på arbejdspladsen eller i hjemmet, nu kan udføres i bilen. Dermed er det i stigende grad blevet vigtigt at undersøge, om bilister kan køre trafiksikkert, når de foretager sig andre ting under kørslen. Ca. 70 % af det, der distraherer bilisten, er relateret til aktiviteter inde i bilen. Listen af aktiviteter er lang og omfatter f.eks. udskiftning af CD, soignering, opsamling af tabte genstande, samtale i mobiltelefon eller med en passager, betjening af GPS, orientering på kort, skrivning af sms og indtagelse af mad og drikke. Distraktion er i stor udstrækning et resultat af frivillige aktiviteter, som bilisten selv beslutter, om han/hun vil foretage eller ej. Det skønnes, at op mod halvdelen af de distraherende aktiviteter helt kunne undgås. Distraktion som følge af f.eks. barnegråd er vanskelig at undgå, men bilisten har mulighed for at reducere uheldsrisikoen ved at vente med at reagere, til det er muligt at holde ind til siden, frem for at forsøge at håndtere situationen under kørslen. Fire typer distraktion Det er relevant at skelne mellem fire forskellige typer distraktion i forbindelse med bilkørsel: Visuel, kognitiv, motorisk og auditiv (se tabel 1). De fire typer distraktion er ikke gensidigt ekskluderende og forekommer i praksis i forskellige kombinationer afhængig af, hvilken aktivitet der er tale om. Manuel indtastning af en destination på en GPS involverer f.eks. et element af visuel distraktion (at se på displayet), kognitiv distraktion (at huske det pågældende gadenavn mv.) samt motorisk distraktion (selve indtastningen). Tabel 1, Fire typer distraktion Distraktionstype Beskrivelse Visuel distraktion Når bilisten ser væk fra trafikken Kognitiv distraktion Når bilisten tænker på andre ting end på trafikken Motorisk distraktion Når bilisten slipper rattet med en eller begge hænder Auditiv distraktion Når bilisten lytter efter andet end trafikken 61
7 Hvad er farligst: At skrive en sms eller at drikke en kop kaffe? Forekomsten af distraktion registreres ikke rutinemæssigt i forbindelse med færdselsuheld. Det er derfor ikke muligt at udtrække information om forekomst og karakter af distraktion via den nationale uheldsstatistik. Den manglende registrering kan skyldes, at distraktion først for ganske nylig er blevet anerkendt som en risikofaktor. Dertil kommer, at distraktion, i modsætning til f.eks. høj fart og alkohol, ikke efterlader spor, der med sikkerhed kan fastslå, om distraktion var en medvirkende årsag til, at uheldet skete. Det bedste indblik i den relative farlighed af forskellige distraktorer stammer i øjeblikket fra en amerikansk undersøgelse fra 2005, hvor flere distraktorer er undersøgt samtidig (se tabel 2). Generelt kan det slås fast, at alle aktiviteter, der indebærer, at bilisten ser væk fra trafikken, slipper rattet eller tænker på andre ting end på trafikken er risikable. Det kan endvidere konkluderes, at aktiviteter, der omfatter flere former for distraktion, samtidig generelt hører til blandt de farligste. Et eksempel er manuel indtastning af en sms, der øger uheldsrisikoen med en faktor 23. Med nutidens udbredte brug af mobiltelefoner vil procentangivelserne i tabel 2 med stor sandsynlighed se anderledes ud i dag opgørelser fra Rådet for Sikker Trafik viser således at % af danskerne taler i mobiltelefon i større eller mindre omfang i forbindelse med bilkørsel, 40 % læser sms og 26 % skriver sms i større eller mindre omfang. Tabel 2. Procentdel af distraktionsuheld, der skyldes forskellige distraktorer Distraktor Distraktion udefra 29,4 Justering af radio/cd 11,4 Passagerer 10,9 Dyr og lignende i kabinen 4,3 Andre ting bragt ind i bilen 2,9 Justering af klimaanlæg 2,8 Indtagelse af mad og drikke 1,7 Anvendelse af mobiltelefon 1,5 Rygning 0,9 Anden distraktion 25,6 Ukendt distraktion 8,6 & Distraktion, hvor chaufføren foretager aktiviteter, der er uvedkommende for kørslen, er en medvirkende faktor i op til 30 % af alle færdselsuheld. Indtastning af sms indebærer en særlig høj risikofaktor. 62
8 Vejvrede når trafikproppen bliver personlig At færdes i trafikken er en integreret del af hverdagen for langt de fleste mennesker. Bilkørsel er ikke en adskilt aktivitet, men hænger tæt sammen med vores tilværelse i øvrigt. Vi tager vores humør, personlighed etc. med ind i bilen ligesom den situation vi kommer fra eller skal hen til har betydning for, hvordan vi kører. Følelser som vrede, glæde og frustration påvirker vores kørsel og kan udgøre en risiko ved at udløse risikobetonet adfærd eller forringe bilisternes koncentration om kørselsopgaven. Der findes kun begrænset forskning om følelsers betydning for trafikadfærden, men vrede er den følelse, der er bedst belyst. Det skyldes formentlig det meget voldsomme udtryk i form af tilråb, fagter/håndtegn, trusler, vold mod køretøj og i ekstreme tilfælde vold mod personer, som vreden kan have. Når vreden er meget voldsom, kaldes den vejvrede. Nogle trafiksituationer udløser i højere grad end andre voldsom vrede. Det drejer sig f.eks. om situationer, hvor en parkeringsplads bliver snuppet foran næsen på en, utålmodig kørsel (f.eks. en trafikant der kører tæt på), ubetænksom kørsel (f.eks. at køre lige ind foran en anden bil på en motorvej). Trængsel og trafikpropper er også væsentlige udløsende faktorer. Hvor udbredt er vejvrede? Mange undersøgelser betoner, at medieinteressen for vejvrede har været stigende i de senere år. Men det er vanskeligt at afgøre, om der reelt har været et stigende antal episoder. Tal fra Danmark viser, at vold og trusler i trafikken er en forholdsvis sjælden foreteelse. I 2005 havde 0,5 % af bilisterne inden for de sidste 12 måneder oplevet at blive slået af en medtrafikant, mens 0,1 % selv havde slået en trafikant. 3,2 % havde oplevet, at deres køretøj blev slået/eller sparket til, mens 0,3 % selv havde slået eller sparket til et køretøj. Tal fra 2008 viser, at omfanget og karakteren af vejvrede stort set er uændret fra Undersøgelsen fra 2008 viser endvidere, at der er sammenhæng mellem alder og udøvelse af vejvrede. Således var 55 % af dem, der anførte at have udøvet vejvrede, under 40 år. Endvidere viser undersøgelsen, at udøvere af vejvrede havde signifikant større risiko for selv at blive udsat for vejvrede, også når der kontrolleres for alder. Endelig viser undersøgelsen, at de fleste episoder med vejvrede opstår mellem to bilister, og at flere mænd end kvinder udsættes for vejvrede. Dr. Jekyll og Mr. Hyde? Forskningen tyder på, at dem, der udviser vejvrede, er individuelt disponeret for at reagere voldsomt og aggressivt. Der er dog forhold i trafikken, der bidrager til, at trafikanter måske i højere grad giver udtryk for deres vrede i trafikken, end de ville gøre i andre sammenhænge. I trafikken er det vanskeligt at se andre trafikanters ansigtsudtryk og tyde deres kropssprog. Det er derfor svært at afgøre, hvilken hensigt der ligger bag en given adfærd, og om adfærden var tilsigtet eller ej. Dette har to konsekvenser. For det første, at der let opstår misforståelser. For det andet, at trafikanter er anonyme overfor hinanden og derfor i højere grad opfatter og behandler hinanden som ting frem for personer. Endvidere har aggressive ytringer typisk ingen konsekvens for udøveren. Udøveren er hurtigt væk igen, og det er vanskeligt for ofrene at tage til genmæle. Den menneskelige faktor Som det er fremgået, er den menneskelige faktor helt afgørende for, hvor sikkert eller farligt det er at færdes i trafikken. Inden for det trafikpsykologiske område findes der ikke en grand theory, der kan forklare alle aspekter af de forhold, der har betydning for, hvordan 63
9 Det er oftest situationer, hvor parkeringspladsen bliver snuppet samt hensynsløs eller ubetænksom kørsel, der udløser vredesudbrud i trafikken. Trængsel og trafikpropper er også væsentlige udløsende faktorer. mennesker opfører sig i trafikken. Det teoretiske og psykologfaglige udgangspunkt, der benyttes til at forstå, forklare og påvirke menneskets adfærd i trafikken, tilpasses derfor efter den aktuelle problemstilling. Som eksempler på psykologiske fagområder, som der trækkes på, kan nævnes: Kognitionspsykologien, der bl.a. er relevant for at forstå, hvordan menneskets kapacitet og funktionsmåde mht. sansning, perception, indlæring, hukommelse etc. påvirker evnen til at køre trafiksikkert i forskellige situationer; socialpsykologien, der er relevant for at forstå betydningen af sociale normer, gruppepres, holdninger etc.; personlighedspsykologien, der er relevant for at forstå betydningen af den enkeltes personlighed og følelser, samt udviklingspsykologien, der er relevant for at forstå betydningen af de psykologiske forandringer, der sker med mennesker gennem tilværelsen og sammenhængen til den trafikale adfærd. Konsekvensen af de mange influerende faktorer er, at der ingen lette løsninger er i forsøget på at få den menneskelige faktor under kontrol. Forbedringer af køreuddannelsen, holdningsbearbejdende kampagner og lignende samt teknologiske løsninger som fartspærrer og alkolås er eksempler på tiltag, der på hver sin måde kan bidrage til adfærdsændringer inden for et afgrænset område. Uanset hvilken strategi, man vælger, er udfordringen imidlertid den samme: Motivationen til at køre trafiksikkert udfordres kontinuerligt af andre mere eller mindre bevidste motiver som f.eks. at nå frem til tiden, at få afløb for sin vrede, opnå status blandt venner eller stille sin sult med en sandwich og en kop kaffe. 64
10 Kapitlets forfatter Seniorforsker Mette Møller. 65
Chaufførkonference 2018 Vejvrede. Jesper Sølund Rådet for Sikker Trafik
Chaufførkonference 2018 Vejvrede Jesper Sølund Rådet for Sikker Trafik Hvor sikker er trafikken i Danmark i forhold til andre lande? Er Danmark i en top 100? Hvilket nummer? Dræbte per 1 million indbyggere
Læs mere»Det gode arbejdsmiljø for det kørende folk
»Det gode arbejdsmiljø for det kørende folk Seniorkonsulent Gitte Marcussen Tlf. 27 61 39 22 gima@alectia.com»rammen Oplægget sætter fokus på de overordnede betragtninger, man skal være bevidste om. Afgrænsning
Læs mereVejvrede blandt cyklister og bilister: Ligheder og forskelle
Vejvrede blandt cyklister og bilister: Ligheder og forskelle Mette Møller (mette@dtu.dk) Sonja Haustein (sonh@dtu.dk) Aalborg Trafikdage, august 2017 Baggrund Interessen for vejvrede er stor (national
Læs mereHvem er det, der gentagne gange kører spirituskørsel, og hvor udbredt er recidivisme i Danmark
Hvem er det, der gentagne gange kører spirituskørsel, og hvor udbredt er recidivisme i Danmark Mette Møller, mm@transport.dtu.dk Sonja Haustein, sonh@transport.dtu.dk Carlo G. Prato, cgp@transport.dtu.dk
Læs mereUlykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister
HVU Ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister Havarikommissionen for Vejtrafikulykker har dybdeanalyseret 25 højresvingsulykker. Alle ulykkerne kunne være undgået, hvis chaufførerne
Læs mereVejvrede blandt cyklister og bilister: Ligheder og forskelle
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereHASTIGHEDSKAMPAGNE 2003
HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk
Læs mereEffekten af ændringen i den danske køreuddannelse i 1986.
Effekten af ændringen i den danske køreuddannelse i 1986. af psykolog Gitte Carstensen Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Ermelundsvej 101 DK 2820 Gentofte Denmark
Læs merehttp://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07
http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker
Læs mereEt sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2
Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken Sammen om sikker trafik Side 2 30 % af alle arbejdsulykker med døden til følge sker i trafikken Mange mennesker bruger halvdelen af arbejdstiden i deres firmabil.
Læs mereEt sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2
Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken Sammen om sikker trafik Side 2 30 % af alle arbejdsulykker med døden til følge sker i trafikken Mange mennesker bruger halvdelen af arbejdstiden i deres firmabil.
Læs mereNy viden om alvorlige ulykker
Vejforum 2017, F5 Trafiksikkerhed for cyklister: Ny viden om alvorlige ulykker Anne Eriksson Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og cykling Ny viden om alvorlige ulykker med cyklister Opgørelse af ulykkesfaktorer
Læs mereCyklistuheld hvilken betydning har vejen, køretøjet og trafikanten
Trafikdage 2017, Aalborg Universitet, d. 28-29. august Cyklistuheld hvilken betydning har vejen, køretøjet og trafikanten Kira Hyldekær Janstrup, Mette Møller og Ninette Pilegaard {kija, mette, nipi}@dtu.dk
Læs mereErfarne bilisters gode vaner
Erfarne bilisters gode vaner 25 3 Erfarne bilisters gode vaner De fleste ældre bilister er meget erfarne bilister. De mange års erfaring med at køre i trafik ken har givet dem indblik i, hvordan man skal
Læs mereEt sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2
Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken Sammen om sikker trafik Side 2 30 % af alle dødelige arbejdsulykker sker i trafikken Mange mennesker bruger halvdelen af arbejdstiden i deres firmabil. Kører
Læs mere1 of :15
http://www.sparpaafarten.dk/spr3/s1.php?p=99999 1 of 1 02-11-2006 15:15 Kære deltager i Spar på farten For nogle måneder siden udfyldte du et spørgeskema omhandlende dine holdninger til og erfaringer med
Læs mereMotorcykelulykker. Velkommen
Velkommen Dybdeanalyse Motorcykelulykker Sven Krarup Nielsen 30. November 2009 Baggrunden for HVU s tema om motorcykelulykker er den stigning, der er sket i motorcykelulykker: I 2004 udgjorde motorcyklisterne
Læs mereEt sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken
03/17 Et sikkert arbejdsmiljø også i trafikken er udviklet i samarbejde med Byggeriets Arbejdsmiljøbus Folderens fakta er bl.a. baseret på Havarikommissionens, Arbejdstilsynets og Vejdirektoratets undersøgelser
Læs mereHoldninger er mere end det vi blot kan spørge om, og svare på. Laila M. Martinussen Forsker, DTU Transport laima@transport.dtu.dk
Holdninger er mere end det vi blot kan spørge om, og svare på Laila M. Martinussen Forsker, DTU Transport laima@transport.dtu.dk Holdningspåvirkning er en udbredt metode, der benyttes til at ændre adfærd
Læs mereLæseplan for emnet færdselslære
Læseplan for emnet færdselslære Indledning Færdselslære er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til 9.klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: 1 3. kl., 4-6. kl. og7-9. kl.
Læs mereTest af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus
Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Rådet for Sikker Trafik har i samarbejde med medicinalfirmaet Abbott og Byggeriets Arbejdsmiljøbus gennemført en undersøgelse af effekten
Læs mereDistraktionsfaktorer for chauffører i fleksibel rutebilstrafik
Distraktionsfaktorer for chauffører i fleksibel rutebilstrafik Transporterhvervets Uddannelser 2011 Opmærksomhed og distraktion Som chauffør har man ansvar for at køretøjet kommer sikkert frem til tiden
Læs mereTypiske ulykker med ældre bilister
Typiske ulykker med ældre bilister 15 2 Typiske ulykker med ældre bilister De almindeligste ulykkesårsager i trafikken er kørsel med høj hastighed og kørsel med sprit eller narkotika i blodet. Ældre bilister
Læs mereTrafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011
Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...
Læs mereOpmærksomhed, distraktion og køreevne -i undervisning og udannelse. Thomas Troglauer ttroglauer@gmail.com (6086 4475)
Opmærksomhed, distraktion og køreevne -i undervisning og udannelse Thomas Troglauer ttroglauer@gmail.com (6086 4475) TUR chaufførkonference 2009 Opmærksomhed, distraktion og køreevne -hvordan kan det formidles
Læs mereInstruktørvejledning. Køreteknik kat. C + D + C/E. Køreteknikken på TUC Fyn: Ansvarlig: Ole Tlf. 31 63 20 12 Email: ob@tucfyn.dk
Instruktørvejledning Køreteknik kat. C + D + C/E Køreteknikken på TUC Fyn: Ansvarlig: Ole Tlf. 31 63 20 12 Email: ob@tucfyn.dk Booking: Søren Tlf. 63 33 15 10 Email: sp@tucfyn.dk Værksted: Esben Tlf. 20
Læs mereLæseplan for emnet færdselslære
Læseplan for emnet færdselslære Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Trafikal adfærd 4 Ulykkeshåndtering 5 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin 6 Trafikal adfærd 6
Læs mereSikker bilist. så længe som muligt
Sikker bilist så længe som muligt www.gftrafiksikker.dk Husk at forny kørekortet Hvis du vil beholde dit kørekort, skal du forny det, inden det udløber. Udløbsdatoen står på kørekortets forside under punkt
Læs mereSikkerhed på elcykel: Trafikantfaktorer og trafiksituationer. Sonja Haustein, sonh@transport.dtu.dk Mette Møller, sonh@transport.dtu.
Sikkerhed på elcykel: Trafikantfaktorer og trafiksituationer Sonja Haustein, sonh@transport.dtu.dk Mette Møller, sonh@transport.dtu.dk Baggrund Elcykler bliver mere og mere udbredt og dermed også ulykker
Læs mereHvorfor sker trafikulykkerne?
Dybdeanalyse af 291 ulykker Velkommen Hvorfor sker trafikulykkerne? HVU - Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Henrik Værø huv1@vd.dk Vejforum december 2014 HVU Havarikommissionen for VejtrafikUlykker
Læs mereNår bilister med demens skal stoppe med at køre bil
Når bilister med demens skal stoppe med at køre bil - Information og gode råd til sundhedsprofessionelle Demens og bilkørsel Alle bilister skal på et tidspunkt holde op med at køre bil, og hvis man bliver
Læs mereOverblik over det samlede uheldsbillede for Aarhus kommune
Overblik over det samlede uheldsbillede for Aarhus kommune 2013-2017 Baggrund I denne rapport undersøges uheldsbilledet for hele Aarhus kommune i perioden fra 2013-2017. Data er på baggrund af politiregistrerede
Læs mereInstruktørvejledning
Køreteknisk anlæg Fyn A/S Instruktørvejledning Køreteknik Efteruddannelse Kontaktpersoner på køreteknikken: Ansvarlig: Ole Tlf. 31 63 20 12 Email: ob@tucfyn.dk Booking: Søren Tlf. 63 33 15 10 Email: sp@tucfyn.dk
Læs mereDer bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.
Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:
Læs mereFaktorer. Et værktøj til at strukturere årsag/virkningsforhold ved udredning af trafikulykker. Henrik Værø civ.ing., ph.d. NVF Juni 2015 Silkeborg 1
Faktorer Et værktøj til at strukturere årsag/virkningsforhold ved udredning af trafikulykker Henrik Værø civ.ing., ph.d. NVF Juni 2015 Silkeborg 1 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) har på 15
Læs mereHvorfor sker trafikulykkerne?
Dybdeanalyse af 291 ulykker Velkommen Hvorfor sker trafikulykkerne? HVU - Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Henrik Værø huv1@vd.dk marts 2015 Velkommen Præsentation af de hyppigst forekommende ulykkesfaktorer
Læs mereAf seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning
Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken
Læs mereNational strategisk kriminalitetsanalyse 2015 Trafiksikkerhed
National strategisk kriminalitetsanalyse 215 Trafiksikkerhed Tove Hels, the11@politi.dk med bidrag fra: Anne-Kathrine Mosegaard NFÆ, Jan Kurt Larsen, Fyns Politi, Tanja Stauning, Sydøstjyllands Politi,
Læs mereUlykker med store varebiler. Alvorlige ulykker med dræbte eller indlagte tilskadekomne fra udvalgte politikredse januar juni 2004
Ulykker med store varebiler Alvorlige ulykker med dræbte eller indlagte tilskadekomne fra udvalgte politikredse januar juni 2004 1 Totalvægt 2025 3500 kg Store varebiler Ulykker med store varebiler kassevogne
Læs merePolitiets nationale operative færdselsstrategi baggrund og udmøntning
RIGSPOLITIETS NATIONALE FÆRDSELSCENTER Politiets nationale operative færdselsstrategi baggrund og udmøntning Strategisk analytiker Tove Hels the011@politi.dk 29. AUGUST 2017 Side / Det strategiske grundlag
Læs mereBilister og motionscyklister: Vejvrede er et stigende problem
23. marts 2015 Pressemeddelelse Bilister og motionscyklister: Vejvrede er et stigende problem Bilister og motionscyklister oplever, at konflikterne er optrappet på landevejene. Derfor går en række organisationer
Læs mereUheldsrapport Rebild Kommune
Uheldsrapport Rebild Kommune For perioden 2011 2015 December 2016 [Skriv her] Rebild Kommune 1 Uheldsanalyse [Skriv her] Rebild Kommune 2 Uheldsanalyse Uheldsrapporten skal anvendes til at få kendskab
Læs mereTrafiksikkerhedspolitik i Falck
Trafiksikkerhedspolitik i Falck Indholdsfortegnelse Indledning 1.0 Hvem er omfattet af Falcks trafiksikkerhedspolitik 1.1 - Falcks mål med trafiksikkerhedspolitik 1.2 - Direkte mål for trafiksikkerhedspolitikken
Læs mereTrafiksikkerhed i bevægelse. Jesper Sølund, dokumentationschef Rådet for Sikker Trafik
Trafiksikkerhed i bevægelse Jesper Sølund, dokumentationschef Rådet for Sikker Trafik Hvor sikker er trafikken i Danmark i forhold til andre lande? Dræbte pr. 1 million indbyggere 2015 < 3 4-6 8-10 Dræbte
Læs mereAnbefalinger og konklusioner
Trafikudvalget L 35 - Bilag 19 Offentligt Anbefalinger og konklusioner Kort resumé af undersøgelsens udformning og metode AVV Center for Transportundersøgelser, der er en del af Det hollandske Ministerium
Læs mereBrug af eye-track i trafikken
Brug af eye-track i trafikken Poul Greibe & Puk Kristine Andersson Vejforum 2018 Hvad er eye tracking? Eye-track udstyr kan registrere og måle øjenbevægelser Kortlægge hvad man kigger på, hvor lang tid
Læs mereNational Strategisk Analyse i politiet
TRAFIKSIKKERHED National Strategisk Analyse i politiet Rigspolitiet udgiver i august publikationen Strategisk Analyse 217, som behandler udviklingen inden for alle typer af kriminalitet, trafiksikkerhed
Læs mere6-benet Rundkørsel i Kolding Vest
6-benet Rundkørsel i Kolding Vest Undersøgelse af trafikanternes samspilsadfærd i ny 2-sporet rundkørsel Belinda la Cour Lund 7. September 2014 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereKNALLERT - SIKKERT AF STED
KNALLERT - SIKKERT AF STED Velkommen til den evaluerende knallertprøve A Du har ti minutter til at besvare alle spørgsmålene. Du skal lave en ring om det rigtige svar. Efter prøven er slut, skal du aflevere
Læs mereHjælp os på vej! Færdselssikkerhedsrådet for Bornholm
Hjælp os på vej! Er dit barn klar til at færdes på egen hånd i trafikken? Nu skal dit barn til at gå i skole og det glæder I jer sikkert begge til. Men er dit barn klar til at færdes på egen hånd i trafikken?
Læs mereStatus på den operative strategi
RIGSPOLITIET NATIONALT FÆRDSELSCENTER Status på den operative strategi Tove Hels, chefkonsulent, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter the011@politi.dk 19. juni 2019 Side/ National operativ strategi Strategisk
Læs mere38 FAKTORER DER PÅVIRKER TRAFIKSIKKERHEDEN
38 FAKTORER DER PÅVIRKER TRAFIKSIKKERHEDEN Faktorer der påvirker trafiksikkerheden Af seniorforsker Tove Hels FAKTORER DER PÅVIRKER TRAFIKSIKKERHEDEN 39 I Danmark er antallet af trafikuheld, dræbte og
Læs merePå kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring
På kant med loven - med ADHD Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring ADHD ADHD er en medfødt udviklingsforstyrrelse, hvor visse kognitive funktioner
Læs mereVognbaneskift. Bilisters anvendte tid til udførelse af vognbaneskift på motorveje. Puk Kristine Andersson Poul Greibe. Marts 2010
Bilisters anvendte tid til udførelse af vognbaneskift på motorveje Puk Kristine Andersson Poul Greibe Marts 2010 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Resumé... 3 Baggrund... 5 Manøvretid
Læs mereFordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?
Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens
Læs mereLektionsplan (Logbog)
Jernbanegade 5 B, 4000 Roskilde Lektionsplan (Logbog) Eleveksemplar Undervisereksemplar * *Navn Underskrives efter hvert undervisningsmodul af kørelærer og elev. Kørelærerens eksemplar medbringes ved alle
Læs mereHvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 207 trafikulykker undersøgt af HVU
HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 27 trafikulykker undersøgt af HVU Titel: Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 27 ulykker undersøgt af HVU Udgivet: 29
Læs mereAttente visuel. HVAD ER ProPILOT? FORDELE FOR FØRERNE
NISSAN ProPILOT HVAD ER ProPILOT? ProPILOT er et avanceret førerassistentsystem. Det hjælper føreren under acceleration, opbremsning og med styring under kørsel i en vognbane på motorvej. ProPILOT er en
Læs mereHavarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter
Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet
Læs merePædagogisk vejledning til institutioner
Pædagogisk vejledning til institutioner Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forberedelser op til Sikkerhedsugen... 3 Formål...
Læs mereAfstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?
Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereDer bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.
Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af
Læs mereKaren Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk
Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,
Læs mereReduktion af risikoadfærd ved overkørsler
Reduktion af risikoadfærd ved overkørsler Projekt forsøg med trafikantadfærd på overkørsler 27. oktober 2011 Trafikstyrelsens Sikkerhedskonference af Frederik Hoedeman Forsøg ved overkørsler Formål Opnå
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA
Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng
Læs mereGrænseegnens Touring Club
Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det
Læs mereUhensigtsmæssig adfærd blandt cyklister
Uhensigtsmæssig adfærd blandt cyklister Foto: Mikkel Østergaard Uhensigtsmæssig adfærd blandt cyklister 1 Forord I de senere år har der i perioder været en hektisk debat på diverse medier om cyklisternes
Læs mereMere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet
Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken
Læs mereUlykker med ældre bilister
Velkommen HVU s undersøgelse af Ulykker med ældre bilister Sven Krarup Nielsen Formand for HVU 20. Marts 2012 Baggrund for undersøgelsen Antallet af ældre bilister vokser De ældre er ikke farligere i trafikken
Læs mereFrontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog
Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Det du gir` får du selv! 1 Definition på service Service er det vi "pakker"
Læs mereKøresikkerhed for godschauffører. Navn på underviser
Køresikkerhed for godschauffører Navn på underviser 1 Velkommen Navn Lidt om min faglige baggrund Baggrund og mål for kurset 2 Årsager til ulykker Hvad tror I er de største årsager til dræbte og kvæstede
Læs mereFærdselsuheld - et fælles ansvar!
Færdselsuheld - et fælles ansvar! Beregn tiden rigtigt Trafiksikkerhedskonference d. 5. november 2015 Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension Uddannelse og kampagner vedrørende kørsel med varebiler
Læs mereKonflikter med kunder
Konflikter med kunder BAR Transport og Engros Årskonference 2015 Torsdag d. 22. oktober 2015 Eva Thoft, eth@teamarbejdsliv.dk HVAD ER EN KONFLIKT? En uenighed, hvor en eller flere bliver følelsesmæssigt
Læs mereHvad gør trafikanter vrede? Analyse af situationer med vejvrede og forskelle mellem trafikanttyper
Hvad gør trafikanter vrede? Analyse af situationer med vejvrede og forskelle mellem trafikanttyper (videnskabelig assistent) Mette Møller (seniorforsker) Sonja Haustein (seniorforsker) Vejvrede Der er
Læs mereUDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ
UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4
Læs mereUDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5.
UDKAST Hørsholm Kommune Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden NOTAT 5. juli 2006 JVL/mm 1 Indledning Hørsholm Kommune har etableret en 40 km/t hastighedszone i området omkring Bolbrovej.
Læs mere1 - Problemformulering
1 - Problemformulering I skal undersøge, hvordan fart påvirker risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. I skal arbejde med hvilke veje, der opstår flest ulykker på, og hvor de mest alvorlige
Læs mereNår kørekortet skal fornys
Når kørekortet skal fornys Når kørekortet skal fornys Dit kørekort skal fornys, inden du fylder 70. Det foregår dels hos lægen og dels på Borgerservice. Du skal selv sørge for, at dit kørekort bliver fornyet,
Læs mereDialog og konflikt i borgerkontakten
Personalepolitisk retningslinje Dialog og konflikt i borgerkontakten Vold, trusler og chikane Vedtaget af Hoved MED udvalget 4. marts 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Definition... 3 Mål... 3 Forebyggelse
Læs mereVejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem.
Vejene Trafiksikkerhed nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. sikkerhed Vejdirektoratet arbejder målrettet med at øge trafiksikkerheden
Læs mereSocial kapital på arbejdspladsen. Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015
Social kapital på arbejdspladsen Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015 Mit foredrag 1. Hvad er social kapital på arbejdspladsen 2. Hvorfor social
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende
Læs mereTRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil
TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår
Læs mereHørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast)
Notat Udgave 1 (udkast) 05.11.2017 Hørsholm Kommune Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering Valentin Trafikplanlægning ApS Telefon: 51 95 55 51 E-mail: info@valentintrafik.dk www.valentintrafik.dk
Læs merestrukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering
Mar 18 2011 12:45:46 - Helle Wittrup-Jensen 34 artikler. forebyggelse aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse, sociale problemer eller ulykker 'At forhindre
Læs mereMinihjelm, lærervejledning 7.- 9. klasse
Minihjelm, lærervejledning Indhold: Mål Forslag til aktiviteter Involvering af forældre Inddrag politiet Mere om cykelhjelm Mål At eleverne får en forståelse for sammenhængen mellem valg og konsekvens
Læs merePolitiets nationale operative strategi på færdselsområdet
Dette resumé er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs merepolitik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.
politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en
Læs mereVEJFORUM 2014 MED HERNING TRAFIKSIKKERHEDSBY PÅ JYLLANDSRINGEN MED HERNING TRAFIKSIKKERHEDSBY PÅ JYLLANDSRINGEN
VEJFORUM 2014 MED HERNING TRAFIKSIKKERHEDSBY PÅ JYLLANDSRINGEN BAGGRUND Trafiksikkerhedskurset Fremtidens Bilister Et delprojekt under Herning Trafiksikkerhedsby En målrettet indsats for et udsat aldersgruppe
Læs mereKødindustriens Arbejdsmiljøudvalg. Seminar. Sikker adfærd i færdslen
Kødindustriens Arbejdsmiljøudvalg Seminar Sikker adfærd i færdslen Program Kl. 08.00 Kl. 08.10 Kl. 08.20 Kl. 08.30 Kl. 08.50 Kl. 09.10 Kl. 10.10 Kl. 10.20 Kl. 10.50 Kl. 11.00 Kl. 11.30 Kl. 12.00 Kl. 12.30
Læs merePRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR
PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER
Læs merePILOTTEST AF 3D-LYDSYSTEM TIL I LASTBILER TIL FOREBYGGELSE AF HØJRESVINGSUHELD
PILOTTEST AF 3D-LYDSYSTEM TIL I LASTBILER TIL FOREBYGGELSE AF HØJRESVINGSUHELD ANDERS KALSGAARD MØLLER, FLEMMING CHRISTENSEN OG DORTE HAMMERSHØI INSTITUT FOR ELEKTRONISKE SYSTEMER Vejdirektoratets ulykkesstatistik.
Læs mereFærre trafikulykker hvad er status fra Færdselssikkerhedskommissionen?
Færre trafikulykker hvad er status fra Færdselssikkerhedskommissionen? Rie Hultqvist Visby, Vejdirektoratets trafiksikkerhedsafdeling Vejforum 2016 Færdselssikkerhedskommissionen Kommissionen er sammensat
Læs mereGuide. Må man køre for stærkt? Ja, når man skal skynde sig! til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed.
til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed www.gftrafiksikker.dk til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed GF Fonden har udviklet en gratis undervisningspakke til brug i køreuddannelsen.
Læs mereEvaluering af VMS tavler på M4
Evaluering af VMS tavler på M4 Forsøg med nedskiltning af hastighed ved arbejdskørsel Poul Greibe Belinda la Cour Lund 3. december 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold
Læs mereArtikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv
Page 1 of 7 Artikler 34 artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv forebyggelse Generel definition: aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse,
Læs mereTEMA 8 GROVE HASTIGHEDSOVERTRÆDELSER
Senest ændret d. 11-2-2010 TEMA 8 GROVE HASTIGHEDSOVERTRÆDELSER Februar 2010 SKN, MARI, LK & TLR Baggrund: HVU vil undersøge grove hastighedsovertrædelser både i de 207 ulykker, der tidligere er undersøgt
Læs mereEnergirigtig køreteknik
Energirigtig køreteknik Civilingeniør Michael Grouleff Jensen, Teknologisk Institut, Energi/Motorteknik Civilingeniør Flemming Bak, Teknologisk Institut, Energi/Motorteknik Baggrund Transportsektorens
Læs mere