ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER FRA REGION SJÆLLAND og VÆKSTFORUM SJÆLLAND

Transkript

1 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER FRA REGION SJÆLLAND og VÆKSTFORUM SJÆLLAND Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på Det er vigtigt, at alle felter er besvaret så præcist som muligt, af hensyn til behandling af ansøgningen. Følgende materiale skal vedlægges ansøgningen: Detaljeret budget Dokumentation for samarbejdspartnere Effektkædeskema. Find skemaet på under udvikling tilskud Skemaet skal udfyldes i overensstemmelse med ansøgningsvejledning på Region Sjællands hjemmeside, hvor der også kan findes yderligere information. 1. Oplysninger om projektet Projektperiode (start- og slutdato): 1. juni januar 2018 Projektets foreløbige budget: 1,5 mio kr Hvilket beløb ansøges der om / støtteprocent: 50 % Inden for hvilket regionalt indsatsområde søges tilskud: Kompetencer Søges der også finansiering fra andre kilder? I givet fald hvilke? Nej 2. Oplysninger om ansøger Ansøger: Hotel og Restaurantskolen i Kbh Adresse: Vigerslev Allé 18, 2500 Valby Tlf.: Fax: e-post: hrs@hrs.dk Projektansvarlig/kontaktperson: Mie Heinfelt tlf.: e-post: mhh@hrs.dk Regnskabsansvarlig: Christian Ingemann Petersen tlf.: e-post: cip@hrs.dk Juridisk ansvarlig: Søren Kühlwein Kristiansen tlf.: e-post: Nem-kontonummer: Evt. revisor: Evt. hjemmeside: CVR/CVR-P/CPRnr.: CVR-nr.: Ansøgers juridiske status: Uddannelsesinstitution NACE kode: Projektets organisering, herunder evt. styregruppe mv. (diagram vedlagt) 1

2 3. Projektets formål Herunder projektets nyskabende værdi. Beskrivelse af, hvem og hvor mange projektet direkte henvender sig til, samt projektets geografiske dækning. Beskriv projektets bidrag til koordinering og sammenhæng i regionale udviklingsaktiviteter. Baggrund Der er allerede nu en betydelig mangel på faglært arbejdskraft indenfor fødevarebranchen og alle fremskrivninger viser, at der også i de kommende år vil være stor mangel på faglært arbejdskraft indenfor fødevarebranchen i Region Sjælland. Således viser en medlemsundersøgelse blandt Horestas medlemmer fra august 2015, at flertallet af de deltagende hotel- og restaurantvirksomheder oplever mangel på arbejdskraft. På tværs af alle deltagere i undersøgelsen svarer knap 40 pct., at de i høj eller meget høj grad oplever mangel på arbejdskraft og værst står det til for de mindre virksomheder (som der er mange af i Region Sjælland), hvor det er under 10%, der ikke har problemer med at finde kvalificeret arbejdskraft. Størst er manglen på kokke og tjenere, og virksomhederne i hotel- og restauranterhvervet vurderer generelt, at det er blevet vanskeligere at rekruttere medarbejdere sammenlignet med for 2-3 år siden, men der er meget store forskelle mellem faggrupperne. Særligt to faggrupper skiller sig ud nemlig faglærte kokke og faglærte tjenere. 40 pct. af virksomhederne oplever, at det er blevet vanskeligere eller meget vanskeligere at rekruttere faglærte kokke, mens tallet for de faglærte tjenere er 33 pct. Det er især hoteller og restauranter i Region Sjælland og Nordjylland, som har sværest ved at tiltrække medarbejdere. I Region Sjælland har knap en tredjedel af virksomhederne inden for det seneste år forgæves forsøgt at rekruttere faglærte kokke, mens omkring hver fjerde hotel- og restaurantvirksomhed i regionen har måttet opgive at finde faglærte tjenere, ufaglærte tjenere og elever. Årsager til manglen på arbejdskraft Mange af de virksomheder, som forgæves har forsøgt at rekruttere, oplever, at ansøgerne ikke har de nødvendige kvalifikationer (64 pct.) og godt en fjerdedel (26 pct.) angiver, at de slet ikke modtog ansøgninger til de ledige stillinger, mens fire ud af fem mellemstore virksomheder angiver manglende kvalifikationer som den væsentligste årsag til, at de ikke har kunnet besætte ledige stillinger. Omkring en tredjedel vurderer, at manglen på arbejdskraft i høj eller i meget høj grad hænger sammen med virksomhedernes beliggenhed, fx udenfor byerne og her risikerer manglen på arbejdskraft at få fatale følger. Således angiver lidt mere end hver femte virksomhed (22 pct.) med rekrutteringsproblemer, at de har været nødt til at takke nej til gæster eller bestillinger som følge af personalemangel. Det er derfor af afgørende betydning, at flere unge påbegynder og gennemfører en erhvervsuddannelse målrettet fødevareerhvervet både for at dække virksomhedernes akutte behov men også de fremtidige behov for kvalificeret arbejdskraft, da man ellers risikerer at se stagnation i en branche der traditionelt skaber mange arbejdspladser regionalt. Samtidig vil man derigennem kunne understøtte såvel konkurrencekraft som vækst i fødevareerhvervet, der repræsenterer en af Region Sjællands styrkepositioner. Desuden vil man også gennem denne indsats kunne bevare arbejdspladser i regionen samtidig med at man ved at sikre de unge adgang til et spændende fagligt uddannelsesmiljø vil kunne engagere de unge og sikre dem gode uddannelses- og jobmuligheder og derigennem understøtte regionens socialøkonomiske bæredygtighed og sammenhængskraft. For at undgå at mangel på kvalificeret arbejdskraft bliver en (endnu større) barriere for vækst er det 2

3 vigtigt, at der gøres en indsats for at få flere unge ind på erhvervsuddannelserne direkte efter 9. og 10. klasse, og her har fødevareerhvervet og i særlig grad de gastronomiske fag vist sig at appellere til mange unge, og vi foreslår, at man bruger den store og positive interesse for mad og gastronomi til at udvikle en kompetent arbejdsstyrke en nødvendig forudsætning for at skabe varig vækst og blivende beskæftigelse. Formål og mål: I REVUS strategien for Region Sjælland er et af de opsatte mål at flere unge gennemfører en studieforberedende eller erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse. Mere præcist ønskes antallet af unge, som gennemfører en ungdomsuddannelse øget med 15 % i perioden Desuden ønskes antallet af unge, som gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse øget med 25 % i perioden For at nå målene skal der skabes en meget højere tilgang til EUD blandt andet gennem rekruttering af unge fra områder, hvor der ikke er lokal adgang til erhvervsuddannelsesinstitutioner. Da transporttid er et vigtigt parameter for de unge, bliver lokal tilgang til erhvervsuddannelser væsentlig og dette taler for en geografisk spredning af relevante udbud. For de unge i en række kommuner i Region Sjælland er transporttiden til nærmeste erhvervsuddannelse mere end 45 min (alt efter indgang). Derfor er dette projekts formål blandt andet at være med til i praksis at afsøge hvilke rammer, der skal eksistere for at få succes med at udbyde lokale EUD10 og Grundforløbstilbud lokalt i områder uden eksisterende udbud i Region Sjælland. Samtidig er der fokus på at skabe et spændende, anderledes og nytænkende uddannelsestilbud, der grundet en tydelig faglighed indenfor fødevarer og gastronomi og en tæt kobling til det lokale erhvervsliv repræsenterer en helt ny måde at tænke uddannelse, der vil have en stærk appel til de unge, der derfor forventes at søge mod netop disse uddannelsestilbud. Fundamentet for projektet er etablering af en helt ny uddannelsesmulighed i Nordvestsjælland nærmere bestemt i administrationscentret i Fårevejle, idet forudsætningen for nærværende projekt er, at Hotel og Restaurant Skolen Kbh. og Odsherred kommune for nylig (i marts 2016) har indgået samarbejde om at opstarte én EUD 10 og et Grundforløb 1 forløb i regi af Nordisk Center for Lokale Fødevarer som fælles campus. Ambitionen i nærværende projekt er at medvirke til udviklingen af et stærkt fagligt miljø baseret på lokal forankring og forandring, hvor de lokale fødevarevirksomheder tænkes ind i uddannelsesmiljøet som aktive medspillere og dermed er med til at skabe et stærkt fagligt fundament for fødevarer og gastronomi baseret på tætte samarbejder med virksomhederne, der ses som aktive medspillere og understøtter koblingen til virkeligheden i erhvervet. Formålet med projektet er i forhold til disse uddannelser at skabe en lokal forankring i Odsherreds og Nordvestsjællands fødevaremiljø, der går ud over hvad der ellers ligger i de formelle mål for uddannelserne. Denne særlige lokale forankring vil ske gennem samarbejde med både lokale folkeskoler samt lokale producenter, så de faglige forløb, der afvikles på campus indeholder aktiviteter der kun kan skabes i samarbejde med netop lokalområdet. Netop i samarbejdet med lokalområdet kan der skabes en kobling mellem skole og praksis, som medfører, at eleverne vil kunne opleve et helt anderledes og mere vedkommende forløb end almindelige EUD10 og grundforløb 1 forløb kan imødekomme. Formålet med projektet er endvidere at få skabt disse netværk gennem Nordisk Center for Lokale Fødevarer og gennem kontakten til det lokale område så undervisningsforløb og aktiviteter efter projektet er så veludviklede at de kan indgå og blive implementerede i de fremtidige uddannelsesforløb der skal forløbe efter projektets afslutning. 3

4 Et andet ben i projektet er at få skabt synlighed af og viden om erhvervsuddannelser i området både hos de unge og hos forældrene gennem aktiviteter der både skal medvirke til rekruttering og informere om hvilke muligheder, der ligger i erhvervsuddannelserne i almindelighed og disse nye tilbud i særdeleshed. Desuden bliver fokus på at give forældre og elever indblik i videreuddannelsesmulighederne på området. Erhvervsuddannelserne rummer mange muligheder for både at få en praktikplads og en karriere inden for her fødevareerhvervet, men de rummer også mulighed for en række videreuddannelsesmuligheder, hvor især professionshøjskolerne er meget oplagte. Her kan elever uddannet inden for fødevareområdet efterfølgende læse videre på professionsbachelorniveau. Og hvis man som elev vælger at tage en EUX har man efterfølgende mulighed for at søge ind på en række universitetsuddannelser som f.eks. medicin, human ernæring, farmaceut mm. Projektets aktiviteter har derfor som mål dels at udvikle særlige muligheder for de elever, der går på uddannelserne på det kommende campus samt at række ud over dette og synliggøre de mange muligheder der er i erhvervsuddannelserne. Projektets mål bliver dermed at sikre, at virksomhedernes behov for faglært arbejdskraft kan imødekommes og der sikres bedre match mellem virksomhedernes efterspørgsel og det regionale uddannelsesudbud samtidig med, at der sikres en økonomisk bæredygtighed i uddannelserne. Som en følge af den konkrete etablering og gennemførelse af lokale udbud af EUD 10 og Grundforløb 1 vil vi få en praksisbaseret afdækning af, hvilke forhold der henholdsvis kan skabe barrierer for eller kan fremme, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse i direkte forlængelse af folkeskolen. På den måde vil projektet udover den konkrete etablering af en lokal EUD 10 og Grundforløb 1, være med til at afdække hvilke betingelser, der skal være til stede for at oprette lokale udbud af EUD10 samt Grundforløb1 i kommuner med særlige lokale styrkepositioner og/eller stedbundne ressourcer som i dette tilfælde er fødevarer, herunder områder uden erhvervsskoler i lokalområdet i Region Sjælland. Projektet vil endvidere kunne være retningsanvisende ift. at afklare og afprøve, hvordan en organisering af sådanne forløb kan opbygges. For at nå projektets mål omfatter projektet aktiviteter, der igangsætter og udvikler den lokale forandring og forankring og vil samtidig være med til at igangsætte et nyt fødevarefagligt uddannelsescampus, der fra opstarten fokuserer på dannelsen af netværk ud af huset eller rettere udenfor uddannelsesmiljøet. Derudover undersøges forud for projektets opstart (i foråret 2016) de demografiske forhold, den økonomiske bæredygtighed samt mulige modeller og koncepter for forløb og organiseringen af disse på flere niveauer, og disse forundersøgelser bliver efterfølgende brugt som grundlag for de modeller og koncepter, der danner basis for udviklingen af et lokalt fødevarefagligt stærkt uddannelsescampus i den nordvestlige del af regionen. Det er et vigtigt mål at igangsætte og styrke opbygning af et lokaliseret uddannelsesmiljø, der som noget helt nyt samtænkes med og baseres på et områdes erhvervsmæssige styrkeposition og eksisterende stedbundne ressourcer indenfor fødevarer og gastronomi og qua den lokale etablering forbedrer udbuddet af erhvervsuddannelser blandt andet ved etablering af campus og nye uddannelsesforløb. Samtidig vil dette initiativ være med til at sikre geografisk spredning af udbud og udlægning af udbud, hvorved tilgængeligheden af relevante og attraktive uddannelsesmuligheder øges markant i Nordvestsjælland og i særlig grad i et yderområde som Odsherred. For nuværende påtænkes yderligere to uddannelsestilbud fra Hotel og Restaurantskolen med opstart i 2017 eller 2018, idet alle parter arbejder for, at der vil kunne udbydes Grundforløb 2 samt EUX på dette tidspunkt, såfremt det lykkes at skabe det stærke faglige miljø og koblingen til lokalområdet. Desuden er der dialog med Roskilde Tekniske Skole med henblik på at kunne at udbyde grundforløb til gartneruddannelsen i For at gøre det attraktivt for både de unge, forældrene og virksomhederne vil den særlige indsats som 4

5 ovenfor beskrevet gå på at skabe et stærkt fagligt miljø omkring gastronomi og fødevarer, og herunder etablere tætte relationer mellem uddannelse og erhverv til fordel for alle parter. De unge lærer herved om faglig stolthed og identitet, hvilket kan være med til dels at tiltrække dem til at vælge en erhvervsuddannelse og dels sikrer, at de fastholdes og gennemfører uddannelsen. Samtidig får de unge et billede af, hvilke fremtidige jobmuligheder der er i det lokale og regionale fødevareerhverv, hvilke behov erhvervet har og hvor det er på vej hen. Virksomhederne kan via praksisnære samarbejder og fælles innovationsforløb lære de unge at kende og kan desuden indgå i tæt dialog med erhvervsskolen mhp. at få tonet uddannelserne, så de i så høj grad som muligt imødekommer virksomhedernes nuværende og fremtidige behov. Der er således fokus på at tilbyde EUD10 og G1 i et spændende fagligt miljø med en tydelig og stærk profil, der skiller sig ud fra mængden. Det vil gøre uddannelsen interessant og skabe positiv opmærksomhed hos forældre, der vil kunne se, at det er en stærk faglighed, der præger uddannelsestilbuddet, hvilket vil være med til at sikre forældrenes opbakning. Et af ønskerne til det faglige miljø er at kunne give eleverne ressourceforståelse og jordforbindelse og dermed skabe et link mellem jord (produktionen) og bord (forarbejdning og bespisning). Der er behov for tid til at udvikle aktiviteter, der giver mening ift. både uddannelses-mål og de mere erhvervsrettede mål (ift. det virksomhedsnære fokus), og der vil således skulle udvikles modeller for, hvordan sådanne aktiviteter udvikles, etableres og implementeres. EUD 10 forløbet vil tilbyde de almindelige 10. klasses fag men derudover vil 30% af timerne gennemføres i produktionskøkken og ude hos spændende fødevarevirksomheder, hvor eleverne blandt andet lærer om produktionsforhold og metoder og får en god jordforbindelse. Desuden bliver eleverne introduceret for de mange forskellige uddannelser, der eksisterer indenfor både fødevareområdet og de andre erhvervsfaglige uddannelser, og de får samtidig indblik i, hvilke jobmuligheder fødevarebranchen, der jo spænder vidt, kan byde på både lokalt og nationalt/ internationalt. På den måde bygges bro mellem uddannelse og erhverv og de unge og deres forældre får et meget klarere billede af, hvilke muligheder en erhvervsuddannelse vil kunne give. De unge får samtidig medansvar for og viden om deres lokalsamfund. Dette projekt og erfaringerne herfra vil danne grundlag for udviklingen af en generisk model, der allerede fra 2017 forventes at blive brugt af Roskilde Tekniske skole, idet forventningen og ønsket fra deres side som tidligere nævnt er, at de kan etablere grundforløb for gartneruddannelsen i samme uddannelsescampus i regi af Nordisk center for Lokale Fødevarer. Desuden vil modellen også kunne anvendes indenfor andre brancher, hvor man ud fra et overordnet strategisk perspektiv vil kunne vælge at lade de regionale yderområders særlige styrkepositioner og/eller stedbundne ressourcer lægge grunden til en fremtidig geografisk spredning af erhvervsfaglige uddannelsesudbud. På den måde vil det også blive lettere at etablere et tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv mhp. etablering af praktikpladser og efterfølgende gode jobmuligheder for de unge og adgang til kompetente medarbejdere for virksomhederne. 4. Projektets sammenhæng med den øvrige regionale udviklingsindsats Eksempelvis bidrag til koordinering og sammenhæng, relationer til andre aktiviteter og projekter. Projektet bygger videre på det betydelige erfaringsgrundlag og den viden, man allerede har opbygget i 5

6 Region Sjælland og Region Hovedstaden og desuden vil partnerne selv inddrage relevant evidens for de foreslåede aktiviteter. Projektet bygger blandt andet videre på indsatser som NEXT EUD i Region Hovedstaden, der har som formål at skabe synlighed og interesse for EUD. Dette projekt baseres blandt andet på nytænkning og tværfaglighed, og erfaringer herfra har vist, at eleverne er blevet mere opmærksomme på de mange muligheder, som en erhvervsuddannelse kan tilbyde. Desuden bygger projektet på viden og erfaringer fra Young Skills (Region Hovedstaden), der har vist at større kontakt med forældregruppen kan være med til at ændre statusopfattelsen af erhvervsuddannelserne med det formål, at de unge oplever opbakning hjemmefra og kan træffe afklarende uddannelsesvalg rettet mod EUD. Nærværende projekt trækker således på viden fra Young Skills-projektet, da der netop fokuseres på at flytte EUD 10 og Grundforløb1 til lokalområder, hvor både de unge og deres forældre vil blive inddraget i hverdagen gennem deres placering i det lokale uddannelsesmiljø. I de 5 kommuner, hvor Young Skills har været afprøvet, har man som de eneste kommuner set en stigning i ansøgningsfrekvensen direkte fra 9. og 10 klasse fra 14,1% til 17,5% i Da der i samme projekt også blev dokumenteret, at grundskolelærerens betydning er mærkbart stor, er dette en viden der væsentligt, da netop tilbud i lokalområdet også vil influere på samarbejdet med de lokale grundskoler. Kontakten til og samarbejdet med kommunerne er af afgørende betydning for projektet, og projektet vil kunne bidrage til at løse kommunernes opgave med at vejlede flere unge til EUD samt løse den lovmæssige forpligtelse vedrørende 30% EUD undervisning på et EUD10 forløb. 5. Projektets målgruppe Den primære målgruppe for projektet er rammesat af udlysningen og opdeles i tre hovedgrupper: - Elever fra grundskolens udskolingsklasser (9. og 10. klasse) - Forældre til elever i grundskolens udskolingsklasser - Folkeskolelærere og UU-vejledere på udskolingsniveau Hovedmålgruppen for projektet er de unge, der er bosat i områder, hvor der er færre udbud af erhvervsuddannelser i region Sjælland. Disse unge er i hvert fald for Odsherreds vedkommende uden muligheder for at vælge enten en EUD10 eller et grundforløb direkte efter 9. eller 10.klasse i deres lokalområde. Dette understøtter ikke regionens vækststrategi eller effektmål og giver ej heller de unge en lokal mulighed for at søge EUD. Målgruppen er indtænkt i projektet som elevgrundlag. Den anden målgruppe nemlig forældrene er vigtig, fordi flere undersøgelser viser, at forældrenes holdningstilkendegivelser har afgørende betydning for de unges valg af uddannelse, og det anses derfor som værende 6

7 af afgørende betydning for en succesfuld rekruttering af elever til det kommende uddannelsestilbud at få etableret en god dialog med forældrene og sikre, at denne målgruppe modtager relevant og veldokumenteret formidling omkring mulighederne for uddannelsesvalg. En tredje målgruppe er de lokale kommuner og UU centre i disse områder, som med lokale udbud af erhvervsuddannelser vil få bedre mulighed for at realisere deres forpligtelser med afklaringsprocesser samt vejledning af de unge til erhvervsuddannelse. Målgruppen er indtænkt i projektet som partnere i arbejdet med at rekruttere elever til det nye tilbud. En meget vigtig målgruppe er på længere sigt de lokale virksomheder, som vil have bedre mulighed for at besætte praktikpladser med unge i lokalområdet samt sikre den nødvendige arbejdskraft gennem en større andel med en erhvervsfaglig uddannelse. Målgruppen er indtænkt i projektet som grundlaget for indsamling af viden om behovet for lærlinge og faglært arbejdskraft. 6. Projektets aktivitets- og tidsplan Aktivitet 1. Udvikling af lokalt fødevarefagligt Uddannelsescampus. Uddannelsescampus med stærk faglig profil hvor der tænkes lokalt hele vejen igennem, dvs. hvor uddannelserne rykker ud lokalt i regi af Nordisk Center for Lokale Fødevarer (NCLF), baserer sig på tætte samarbejdsrelationer med de lokale virksomheder, således at praktikpladserne også bliver lokale og de fremtidige jobmuligheder efterfølgende opstår og kan besættes lokalt. Netop i samarbejdet med lokalområdet kan der skabes en kobling mellem skole og praksis, som medfører, at eleverne vil kunne opleve et helt anderledes og mere vedkommende forløb end almindelige EUD10 og grundforløb 1 forløb kan imødekomme. Formålet med projektet er endvidere at få skabt lokale netværk gennem NCLF så undervisningsforløb og aktiviteter efter projektet er så veludviklede at de kan indgå og blive implementerede i de fremtidige uddannelsesforløb der skal forløbe efter projektets afslutning. Forudsætningen for ovenstående er den nyligt aftalte etablering af et nyt lokalt uddannelsescampus i Nordvestsjælland i et partnerskab mellem HRS (og Roskilde tekniske skole), Odsherred kommune og Nordisk Center for Lokale Fødevarer. Hotel og Restaurantskolen, Nordisk Center for Lokale Fødevarer, Odsherred, Holbæk og Kalundborg kommune, UU vejledningen og de lokale folkeskoler samt en række af de lokale virksomheder er samarbejdspartnere i indsatsen. I denne hovedindsats Planlagt start / tidsperiode: August 2016 fortløbende i hele projektperioden Akkumuleret: 7

8 igangsættes en lang række aktiviteter og forløb, der alle bliver en del af det at skabe et fødevarefagligt ungdomscampus med et stærkt fagligt miljø samtidig med, at eleverne får de almene færdigheder, så de efterfølgende kan søge optagelse på en hvilken som helst af de erhvervsfaglige uddannelser. Ovenstående vil bl.a. konkretiseres i følgende projektaktiviteter: Aftale om fælles optagelse og gennemførelse af EUD10 og G1 i samarbejde med udvalgte kommuner (Odsherred, Holbæk og Kalundborg) er en forudsætning for skabelsen af det unikke faglige miljø Praktiseres gennem samtaler med elever, kommuner, UU centre og virksomheder. Dette sker gennem møder samt deltagelse i UU møder og lokale konferencer efter aftale med kommunen. Organisering af forløb med fokus på at skabe et sammenhængende ungdomsuddannelsesmiljø med faglig vægt på fødevarer og gastronomi og en tæt kobling mellem uddannelse og erhverv. Udvikling af relationer til lokalområdet der sikrer den særlige lokale forankring idet der etableres samarbejder med både lokale folkeskoler samt lokale producenter, så de faglige forløb, der afvikles på campus indeholder aktiviteter der kun kan skabes i samarbejde med netop lokalområdet. Derved skabes en kobling mellem skole og praksis, som medfører, at eleverne vil kunne opleve et helt anderledes og mere vedkommende forløb end almindelige EUD10 og grundforløb 1 Etablering af tætte samarbejdsrelationer og netværksdannelse med lokale virksomheder og udvikling af partnerskaber i forbindelse med uddannelsesaktiviteter såvel som samarbejde om innovation, events m.m. Udvikling af modeller for, hvordan de forskellige mål ift. henholdsvis uddannelsesfagligheden og virksomhederne imødekommes og går op i en højere enhed Udvikling af forløb med fokus på at skabe økonomisk bæredygtighed for alle involverede parter. Evaluering og generisk analyse af hvilke rammer og vilkår der skal være tilstede for at oprette samlokaliserede tilbud af EUD10 og Grundforløb 1 gennem lokal campusdannelse med fokus på hvilke forhold der henholdsvis kan skabe barrierer for dette / fremme dette. Milepæl: (angiv indhold) Oprettelse af EUD10 Oprettelse af G1 August 2016 Senest august

9 Planlagt output: (angiv kvantitativt resultat/ succeskriterium) Der stiles efter at rekruttere elever fra folkeskolernes ældste årgange til et starte på EUD10, så det bliver muligt at udbyde og opstarte 1 klasse med min. 20 elever rekrutteret fra de tre nordvestsjællandske kommuner. Efterår 2016: Rekrutteringsaktiviteter for at rekruttere opstart af 1 Grundforløb 1 hold samt et EUD10 hold til sommeren Efterår 2017: Rekrutteringsaktivieter for at rekruttere opstart af 1 Grundforløb 1 hold, 1 EUX hold, 2 EUD 10 hold til opstart sommer 2018 samt 1 Grundforløb 2 hold til opstart januar Evaluering sker gennem spørgeskemaer hos de elever, der søger med fokus på hvor de har hørt om tilbuddet henne formål: at kvalificere fremtidige markedsføringsaktiviteter 1 EUD10 á 20 elever og udbud af 1 G1 i EUD10 samt 1 G1 á 20 elever i G1 á 20 elever 2 EUD á 20 elever 1 EUX á 15 elever 1 G2 á 20 elever Se desuden effektkædeskemaet Forventet effekt: (angiv fremtidig påvirkning/ succeskriterium) Projektet skal være med til at understøtte Region Sjællands målsætning om, at antallet af unge, som gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse er øget med 25 % i perioden frem til % forøgelse fra 2016 til Se desuden medsendte effektkædeskema Brobygningsforløb Aktivitet Informationsevents for lærere og UU I samarbejde med kommuner, HRS og lokale virksomheder gennemføres endags praktikophold på HRS i København eller på det nyetablerede lokale uddannelsescampus (der er hovedformålet med dette projekt). Praktikken kobles med besøg i en lokal fødevarevirksomhed. Der kører et forløb hvert af de to mulige efterår i projektperioden efterår 2016 samt efterår 2017 Milepæl: (angiv indhold) 1 brobygningsforløb afholdt i brobygningsforløb afholdt i 2017 Planlagt start / tidsperiode: Opstart oktober 2016 indtil projektafslutning Akkumuleret: 9

10 Planlagt output: (angiv kvantitativt resultat/ succeskriterium) Der gennemføres min 2 brobygningsforløb for lærere og UU vejledere. Dette forventes at medføre, at der er en øget viden om tilbuddet hos de instanser, der foretager vejledningen til ungdomsuddannelser, hvilket forventes at betyde øget søgning til uddannelserne. 15 personer pr. forløb Evaluering gennem spørgeskema til de deltagende i forhold til om deltagelse i forløbet har medført øget viden om både tilbuddet men også generelt om EUD. Formål: at kvalificere om forløbet giver viden om EUD samt om de deltagende føler sig bedre klædt på til at vejlede de unge Se desuden effektkædeskemaet Forventet effekt: (angiv fremtidig påvirkning/ succeskriterium) Det er forventningen, at den øgede synlighed hos lærere og vejledere vil betyde at vejledningen af eleverne opkvalificeres mhp. at understøtte en øget søgning til dette særlige faglige uddannelsesmiljø og de beskrevne uddannelser. Forøget søgning til erhvervsuddannelser med 25% fra 2016 til Se desuden vedhæftede effektkædeskema Aktivitet 3. All-inclusive praktikuge Der udvikles et nyskabende koncept for en All-inclusive praktikuge for elever i folkeskolens ældste klasser. Programmet for en sådan uge sammensættes så eleverne efter interesse kan vælge sig ind på en fødevarespecifik uge, hvor de både besøger den lokale erhvervsfaglige uddannelsesinstitution og gennemfører en dags undervisning på denne, kommer ud og besøger en eller flere lokale virksomheder med forskellig profil men indenfor samme branche (i dette projekt fødevarer) og afslutter ugen med en form for showroom afhængig af branche. Et sådan koncept vil let kunne gøres generisk, idet forløbet vil kunne målrettes enhver branche og tilbyde branchespecifikke aktiviteter og besøg som en del af praktikugen. Milepæl: (angiv indhold) Inden marts 2017 er udviklet og afprøvet min. 1 forløb for interesserede elever Planlagt start / tidsperiode: Gennemføres min. 1X i projektperioden og forventes fortsat efter projektophør Min. 1 forløb Akkumuleret: 10

11 Planlagt output: (angiv kvantitativt resultat/ succeskriterium) Det er forventningen at mindst 40% af de deltagende elever får styrket deres lyst til at vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Se desuden effektkædeskemaet Forventet effekt: (angiv fremtidig påvirkning/ succeskriterium) Øget interesse for erhvervsuddannelserne fra både elever, skole og UU vejledere som følge af deltagelse i praktikugen Se vedhæftede effektkædeskema Evaluering gennem mundtlig dialog ved afslutning af forløbet. Formål: at afklare om forløbet har medført øget viden og hvor mange af de deltagende, der har fået interesse for forløbet. 40 % 20 deltagende elever Aktivitet 4. Afslutningsfrokost målrettet forældre og UU vejledningen I All inklusive praktikugen i nærværende projekt vil afslutningen være en frokost eleverne selv har kreeret med fokus på en specifik samfundsudfordring som eksempelvis fokus på bæredygtighed, at mindske madspild eller sundhed. Her inviteres forældre, UU vejledningen m.fl. til at deltage og får herigennem en større forståelse for (og accept af) hvilken kvalitet en erhvervsfaglig uddannelse vil have og hvilke kompetencer og fremtidige jobmuligheder en sådan uddannelse vil give. Derved øges opbakningen fra forældrene markant og ved at sikre at UU vejledningen får større kendskab til uddannelses-mulighederne forbedres deres rådgivning betragteligt. NB! Når dette koncept udrulles til andre brancher og faglige erhvervsretninger kunne showroomet eksempelvis handle om energi, velfærd eller andet. Milepæl: (angiv indhold) 1 afslutningsfrokost gennemført for elever samt forældre Planlagt output: (angiv kvantitativt resultat/ succeskriterium) De inviterede forældre får et markant mere positivt syn på erhvervsfaglige uddannelser og mulighederne, der åbner sig ved at vælge en sådan, hvilket vil få positiv indflydelse for de unges søgning. Forventet effekt: (angiv fremtidig påvirkning/ Planlagt start / tidsperiode: Gennemføres min. 1X i projektperioden og forventes fortsat efter projektophør 40 % af de deltagende forældre har fået et mere positivt syn på erhvervsuddannelser Akkumuleret: 11

12 succeskriterium) Erhvervsuddannelserne får et løft ift. image, det bliver hot at tage en erhvervsuddannelse, og den faglige uddannelses samfundsmæssige betydning stiger som følge af forældres og andre voksnes positive syn, dvs. ved at ændre statusopfattelsen af erhvervsuddannelserne kan man understøtte det formål, at de unge oplever opbakning hjemmefra og kan træffe afklarende uddannelsesvalg rettet mod EUD. Evaluering dels gennem lærernes og elevernes evaluering af forløbet og dels gennem samtaler med forældrene ved skolehjem samtaler. Formål: At afklare om forløbet giver eleverne en kobling af uddannelsen og det lokale virksomhedsnetværk samt om det påvirker forældrenes holdning til EUD. 50 deltagende bestående af elevernes forældre samt UU vejledere i området Aktivitet 5. Madevents m.m. Udvikling af dialogskabende aktiviteter såsom madevents og guidede ture rettet mod de ældste folkeskoleklasser, UU vejledningen og forældrene. Milepæl: (angiv indhold) Der bliver i efteråret 2016 samt efteråret 2017 afholdt min. et madevent Planlagt output: (angiv kvantitativt resultat/ succeskriterium) Det er forventningen at de deltagende elever får styrket deres lyst til at vælge en erhvervsuddannelse ligesom forældre og andre der deltager i events vil få et markant mere positivt syn på erhvervs-uddannelserne og de muligheder, de giver adgang til. Forventet effekt: (angiv fremtidig påvirkning/ succeskriterium) Det forventes at brandingen af fødevareuddannelserne vil blive positiv i lokalområdet gennem det meget praktiske indhold i aktiviteten. Evaluering sker gennem spørgeskemaer til de deltagende. Formål: At kvalificere dette samarbejde og disse event i forhold til kommende år helt konkret i forhold til organisering, indhold og om det lokale samarbejde løfter niveauet. Se effektkædeskemaet Planlagt start / tidsperiode: Min 1 event i 2016 samt 1 i events afholdt i perioden Min 40 % af de deltagende forældre får et mere positivt syn på EUD 50 deltagende/ event Akkumuleret: 12

13 Aktivitet 6. Markedsføringsaktiviteter og udvikling af nytænkende koncepter til dialog f.eks. afholdelse af en Karrieredag Markedsføring af karriere- og fremtidsmuligheder som faglært bl.a. qua udvikling og afprøvning af nye koncepter for forældremøder, så forældrene får et mere nuanceret blik på jobmuligheder og praktikforløb indenfor EUD området. Lokale og regionale virksomheder og eventuelt Horesta inddrages aktivt i flere af aktiviteterne, så alle kan få viden om de lokale og regionale karrieremuligheder. 1. karrieredag, hvor deltagere fra professionshøjskolerne i regionen deltager mhp. at vise, hvilke videreuddannelses-muligheder der kan være efter EUD10. Denne dag er rettet mod elever og forældre. 2. Afholdelse af praktikværtdag, hvor lokale mulige praktiksteder mødes med elever og forældre til speed-dating med formålet at finde lærepladser. Milepæl: (angiv indhold) Min. 2 nyskabende aktiviteter gennemføres i projektperioden. 1. Karrieredag, hvor deltagere fra professionshøjskolerne i regionen deltager rettet mod elever og forældre samt 2. Praktikværtdag, hvor lokale mulige praktiksteder mødes med elever og forældre til speeddating med formålet at finde lærepladser. Planlagt output: (angiv kvantitativt resultat/ succeskriterium) Mindst 20% af de deltagende lærere, UU-vejledere og forældre svarer efter at have deltaget i diverse aktiviteter eller forløb, at de ser mere positiv på erhvervs-uddannelserne end før forløbet. At eleverne får skabt direkte kontakter til praktikmiljøet At elever og forældre får indblik i videreuddannelsesmuligheder Evaluering sker gennem efterfølgende rundspørge blandt deltagere (elever, forældre, praktikværter, uddannelsesinstitutioner m.fl). Formål: At afklare om der sker en påvirkning i synet på EUD samt afklare baggrunden for den Planlagt start / tidsperiode: Efterår 2016-efterår Min 2 Min 20% ser mere positivt på EUD At minimum 5 praktikpladser deltager At min 50% af eleverne og forældrene deltager. Akkumuleret: 13

14 deltagerprocent, der vil være. Se desuden effektkædeskemaet Forventet effekt: (angiv fremtidig påvirkning/ succeskriterium) Øget rekrutteringsgrundlag for erhvervsuddannelserne. Øget fokus på erhvervsuddannelserne som et godt uddannelsesvalg. Bedre opbakning fra forældrene ift. at støtte de unge i at vælge en erhvervsfaglig uddannelse. Op til 20 % af en afgangs-årgang overvejer erhvervsuddannelserne som en realistisk mulighed 7. Projektets forventede output og effekter Beskriv projektets forventede output og effekter. Beskrivelsen af de forventede resultater og effekter skal være så konkret, at det muliggør opfølgning og vurdering af, om de er nået. Udgangspunktet er projektets effektkæde. Se vejledning og skema til effektkæder på under udvikling tilskud. Output ved projektafslutning: Øget tilgængelighed og forbedret image samt synlighed omkring EUD 10 og G1 har ført til en stigende søgning til uddannelsestilbuddene, så det er muligt at starte og gennemføre EUD10 og G1 fremover og der er skabt basis for både at udbyde EUX samt Grundforløb 2. Projektspecifikke effekter 0-2 år efter projektafslutning: Der er skabt synlighed omkring uddannelsesmulighederne og koblingen til det lokale erhvervsliv har skabt en unik faglig profil for uddannelserne, så det nu er muligt at oprette og gennemføre flere klasser på både EUD 10 og G1. Projektspecifikke effekter 2-5 år efter projektafslutning: Udover EUD 10 og G1 opstartes nu Grundforløb 2, og flere af de lokale virksomheder har øget deres samarbejde med uddannelsesinstitutionen og det øgede kendskab til og engagement i uddannelserne har givet de unge en række tilbud om relevante praktikpladser. Dette vil bidrage til at nå målene i REVUS og de nationale mål om 20 % af de unge tager en erhvervsuddannelse. Projektspecifikke effekter 5+ år efter projektafslutning: Etableringen af de faste lokaliserede tilbud om lokale EUD 10 og G1 har understøttet regionens mål om 15% stigning i antallet af unge, der tager en erhvervsfaglig uddannelse og derudover imødekommes det 14

15 nationale mål om at min. 25% af en ungdomsårgang starter på en erhvervsrettet uddannelse. Der er om 5 år skabt et unikt fagligt miljø indenfor gastronomi og fødevarer, hvor elever på de erhvervsrettede uddannelser arbejder sammen med og udvikler nye produkter i samarbejde med lokale virksomheder. Desuden er der etableret et tværfagligt miljø med et højt fagligt niveau hvor erhvervsuddannelserne samarbejder med forskningsinstitutioner og professionshøjskoler og derved styrker uddannelseskæden og muliggør videndeling på tværs af niveauer. Den unikke profil skaber grobund for dannelsen af et talentakademi for mad. Dette talentakademi bliver et tilbud til madtalenter, hvad enten de er folkeskoleelever, EUD elever, madprofessionelle at flere unge får løftet deres kompetencer indenfor mad, og at flere unge tager en uddannelse indenfor fødevarer eller gastronomi.(uanset niveau). 8. Projektets samarbejdspartnere og deres rolle Beskriv hvilke andre institutioner/aktører der involveres i projektet, og hvad deres opgave skal være (samarbejdsaftaler vedlægges ansøgningen). Projektet gennemføres i et samarbejde og partnerskab mellem erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner, den fælles UU-vejledning i Nordvestsjælland, Odsherred, Holbæk og Kalundborg kommune (folkeskoler), samt Nordisk Center for Lokale Fødevarer (NCLF) et tværkommunalt fødevarecenter etableret i samarbejde mellem Holbæk, Kalundborg og Odsherred kommune. NCLF har et tæt samarbejde med de lokale fødevarevirksomheder og et godt samarbejde med Horesta og Landbrug Fødevarer. Ansøger er HRS (Hotel og restaurantskolen) i tæt samarbejde med kommunerne, UU og NCLF. Kort om aktørerne og deres rolle i projektet: Hotel og Restaurantskolen i Kbh; Ansøger på projektet. Velfunderet, stor og fagligt stærk erhvervsfaglig uddannelsesinstitution med særligt fokus på gastronomi og fødevarer men udbyder også EUD10 og grundforløbene, der er fælles for alle erhvervsfaglige uddannelser. Identificerer i tæt samarbejde med kommunerne hvilke forudsætninger, der skal være tilstede for et succesfuldt udbud. Desuden ansvarlig for overordnet koncept og operationel gennemførelse af undervisning o.a. aktiviteter. Odsherred kommune; indgår i konsortiet, sikrer opbakning til projektet og medvirker til rekruttering sikrer gennem tilknyttede UU vejledere, at viden om det nye tilbud formidles bredt ud. Desuden forventes kommunen at stille en fysisk lokalitet til rådighed for projektet. Kalundborg kommune; deltager i rekruttering af elever til det nye udbud og sikrer gennem tilknyttede UU vejledere, at viden om det nye tilbud formidles bredt ud. Holbæk kommune; deltager i rekruttering af elever til det nye udbud og sikrer gennem tilknyttede UU vejledere, at viden om det nye tilbud formidles bredt ud. NCLF (Nordisk Center for Lokale Fødevarer); er et tværfagligt udviklings- og videncenter, der er organiseret som et tværkommunalt samarbejde mellem de tre involverede kommuner. Centret vil sikre tæt samarbejde med og kobling til det lokale erhvervsliv og vil understøtte og gennemføre forløb og aktiviteter, der understøtter denne kobling. Desuden er NCLF ansvarlig for udvikling af koncept til aktivitet 3 og 4 og medvirker også til gennemførelse heraf. 15

16 Roskilde Tekniske skole; har allerede eksisterende samarbejder med HRS og forventes blandt andet at byde ind med inddragelse af elever fra nogle af de erhvervsfaglige uddannelser mhp. anlæggelse af køkkenhave på den nye lokaliserede campus (styrker elevernes forståelse for værdikæden fra jord til bord) desuden er der pt. begyndende dialog omkring udvikling af fælles aktiviteter og indsatser i nærværende projekt. UU vejledningen; der har været gennemført et første orienterende møde om den potentielle mulighed for at udbyde EUD10 og G1, og der var meget positiv feedback fra alle, så det forventes at der hurtigt bliver etableret et positivt og konstruktivt samarbejde med UU vejledningen, såfremt projektet bliver en realitet. EUC Nordvestsjælland bliver en del af det fysiske uddannelsescampus i Fårevejle, idet deres EUD10 flyttes hertil. De holdes løbende informeret om dette projekt og der videndeles, hvor det findes relevant. EUC Nordvestsjælland er ikke konsortiepartner i nærværende projekt, men som lokal erhvervsskole er det vigtigt at EUC NV støtter op om projektet.. 9. Hvordan opfylder projektet annonceringens udvælgelseskriterier? I Vejledningen til ansøgningsskema er beskrevet 6 generelle udvælgelseskriterier, som ligger til grund for alle projektansøgninger. For at indfri målsætningerne i de enkelte annonceringer vil udvælgelseskriteriernes resultatorientering fremgå af de enkelte annonceringer I dette konkrete tilfælde betyder udvælgelseskriterierne, at der i vurderingen bliver lagt vægt på følgende; * Effektkæden er klart beskrevet med tydelig sammenhæng mellem aktiviteter, resultater og effekter - inkl. de kritiske forudsætninger. se medsendte effektkædeskema og ovenstående aktivitetsplan * Der er opsat kvalificerede og ambitiøse resultat- og effektmål, der lever op til indsatsens formål og ReVus målene og principperne ja se effektkædeskema og aktivitetsskema * At der bag ansøgningen står et stærkt partnerskab, som har ekspertise og erfaring inden for de konkrete indsatser, samt at leadpartner har erfaring og kompetencer til at lede udviklingsprojekter. Både HRS og NCLF har gennemført og været lead på talrige store udviklingsprojekter * Der er egenfinansiering fra ansøger og deltagende projektparter ja 50% * Projektet kobler aktiviteterne til eksisterende screeningsarbejde og relevante aktiviteter i Region Sjælland og uden for regionen. * Ansøger redegør for aktiviteter og metodevalg i de konkrete produkter/forløb samt de forventede resultater og effekter forløbene afføder se aktiviteter og effektkædeskema. * Ansøgningen skal indeholde nytænkende elementer og aktiviteterne skal komme flest muligt i målgrupperne direkte til gavn - ja * At der kan dokumenteres samarbejde med regionale virksomheder, relevante brancheorganisationer og projektpartnere NCLF står som garant for dette, men også HRS har stærke netværk * At indsatsen retter sig mod de brancher, hvor der er eller forventes at være mangel på arbejdskraft ja fødevarebranchen har allerede store udfordringer og en fremskrivning i Regionens eget Ajour viser, at 16

17 udfordringerne forventes at blive markant større indenfor en kortere tidsperiode. Initiativet bygger videre på indsatser, der har som formål at skabe synlighed og interesse for EUD såsom NEXT EUD og dette projekts fokus på tværfaglighed. Dette vil være gældende for de påtænkte forløb, da netop EUD10 samt Grundforløb1 vil være baseret på nytænkning og tværfaglighed mellem de forskellige erhvervsuddannelser, der bidrager til projektet. Erfaringerne fra NEXT EUD viser netop, at fokus på det tværfaglige i EUD regi skaber en synergieffekt for eleverne, som tydeliggøre de mange muligheder som en erhvervsuddannelse kan tilbyde. Ligeså bygger forprojektet på viden og erfaringer fra Young Skills. Dette projekt viser (som nævnt ovenfor), at med større kontakt med forældregruppen kan opfattelsen af erhvervsuddannelsernes status påvirkes og ændres med det formål, at de unge også oplever opbakningen hjemmefra, og at de unge træffer et afklarende uddannelsesvalg rettet mod EUD. Dette projekt trækker på denne viden, da det netop fokuserer på at flytte EUD 10 og Grundforløb 1 til lokalområderne, hvor både de unge og deres forældre vil blive inddraget i dagligdagen gennem deres placering i det lokale uddannelsesmiljø. I de 5 kommuner, hvor Young Skills har været afprøvet, har man som de eneste kommuner set en stigning i ansøgningsfrekvensen direkte fra 9 og 10 klasse fra 14,1% til 17,5% i Da der i samme projekt også blev dokumenteret, at grundskolelærerens betydning er mærkbart stor, er dette en viden der væsentligt for forprojektet, da netop tilbud i lokalområdet også vil influere på samarbejdet med de lokale grundskoler. Kontakten til og samarbejdet med kommunerne er af afgørende betydning for projektet, og projektet vil kunne bidrage til at løse kommunernes opgave med at vejlede flere unge til EUD samt løse den lovmæssige forpligtelse vedrørende 30% EUD undervisning på et EUD10 forløb. 10. Programkonformitet, for kommende strukturfondsansøgninger Skal kun udfyldes, såfremt der søges EU strukturfondsmidler: Hvis projektet forventer at søge EU strukturfondsmidler, skal der tages eksplicit hensyn til projektets programkonformitet. Herunder beskrive hvordan projektets aktiviteter understøtte den valgte prioriteringsakse samt projektets additionalitet. 11. Projektets videreførelse efter tilskudsperiodens ophør Projektet forventes forankret i et fremtidigt samarbejde mellem HRS, kommunerne i almindelighed og Odsherred kommune i særdeleshed og tænkes i en fremtidig kontekst videreudviklet i en tæt kobling til NCLF. 17

18 De udbudte uddannelser udbydes fremadrettet i Odsherred med fællesoptag fra Holbæk, Kalundborg og Odsherred kommune og vil indgå langvarige driftsaftaler, og bliver derved en del af det fremtidige lokale uddannelsestilbud. 12. Projektets synlighed Projektet vil blive synliggjort gennem partneres egne hjemmesider og brug af sociale medier men også gennem de tre kommuner Holbæk, Kalundborg og Odsherred og via samarbejdsrelationer til kommunernes folkeskoler, den fælles UU vejledning etc. Desuden forventes stor medieinteresse for projektet og koblingen til NCLF vil også medvirke til at skabe grobund for positive presseomtaler. Derudover forventes det, at lokale folkeskolelever vil blive tilbudt brobygning og introduktionsforløb til Grundforløb 1 på campus og derigennem opnå viden om de særlige muligheder og partnerskaber der er knyttet til netop disse uddannelsesudbud, hvilket også vil medvirke til synlighed. Endvidere vil der blive afholdt orienteringsarrangementer for folkeskolens 9.klasser og deres forældre i januar 2016 samt 2017 før valg af uddannelse i marts, hvor også det særlige i uddannelserne vil blive præsenteret. 13. Vækst i yderområder Kommer projektet hele regionen til gode ved at udnytte yderområdernes særlige styrker og potentialer eller ved at satse på udvikling af disse? Ja/nej: Ja Hvis ja: skriv hvilke(n) af yderområde kommunerne (Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Slagelse og Odsherred kommuner) Kommuner: Odsherred Beskriv hvilke aktiviteter i projektet som har særlig fokus på yderområdernes styrker/potentialer: Etablering af et stærkt uddannelsesfagligt miljø med tætte partnerskaber til lokalområdet omkring gastronomi og fødevarer vil understøtte Odsherreds eksisterende styrkeposition indenfor kvalitetsfødevarer og den stedbundne ressource, der ligger i Geoparken og udbydelse af EUD10 og G1 vil øge de lokale unges interesse dels for at tage en erhvervsrettet uddannelse indenfor denne branche og dels for at søge job i de lokale fødevarevirksomheder. 18

19 Beskriv desuden de forventede effekter af disse aktiviteter: Etableringen af uddannelsescampus i et yderområde som Odsherred vil under alle omstændigheder have en gunstig effekt på lokalsamfundet idet det vil medføre, at flere unge får en erhvervsfaglig uddannelse, da transporten bliver overkommelig og kan overskues også for de mindre selvstændige elever. Dette vil øge andelen af unge, der gennemfører en uddannelse. Desuden vil det være unikt for Odsherred som yderområde, hvis der udbydes lokale EUD10 og G1, der baseres på lokalområdets særlige styrkeposition (dygtige producenter og et stærkt fødevareerhverv) og den unikke stedbundne ressource, der er Odsherreds, og som gør det interessant og relevant for en uddannelsesinstitution som HRS at udlægge uddannelse til området. Endvidere vil netop de udvidede aktiviteter gennem samarbejder i lokalområdet gøre uddannelserne endnu mere praksisnære end det ellers normalt er muligt. Denne model vil med fordel kunne anvendes generisk, idet man ud fra et overordnet strategisk perspektiv vil kunne vælge at lade de regionale yderområders særlige styrkepositioner og/eller stedbundne ressourcer lægge grunden til en fremtidig geografisk spredning af erhvervsfaglige uddannelsesudbud. På den måde vil det også blive lettere at etablere et tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv mhp. etablering af praktikpladser og efterfølgende gode jobmuligheder for de unge og adgang til kompetente medarbejdere for virksomhederne. 14. Projektets forankring Hele indsatsen med understøttelse af en geografisk spredning af EUD10 og G1 og en lokalisering baseret på et lokalområdes styrkeposition og stedbundne ressource og den heraf følgende dannelse af et lokalt uddannelsescampus vil overgå til drift i et fremtidigt tværkommunalt samarbejde mellem de anførte kommuner og det forventes, at de partnerskaber og aftaler med de lokale virksomheder der indgås bliver af længere varighed, således at forankringen af dette initiativ sikres. Desuden arbejdes der meget målrettet på at etablere NCLF som et fysisk center i Nordvestsjælland, der vil have en tæt sammenhæng til og samarbejde med det uddannelsescampus, der udspringer af dette projekt, og dette vil også være med til at forankre indsatsen. 15. Budget Udgifter og indtægter skal fremgå som hovedposter i nedenstående budgetskema. Der kan indsættes andre poster end nedenstående eksempler. Det skal angives om beløbene er inklusiv eller eksklusiv moms. For hver budgetlinje skal der være en tilhørende budgetnote. Timepriser, antal timer og ca. antal involverede personer bedes opgjort. UDGIFTER (HOVEDPOSTER) 19

20 Region Sjælland egenfinansiering/anden ekstern medfinans. Projektledelse* Projektarbejde** Eksterne konsulentydelser Evaluering Indirekte omkostninger Andet Revision Samlede udgifter I alt: FINANSIERING For hver finansieringspost skal der være en budgetnote EKSEMPLER PÅ HOVEDPOSTER: Egenfinansiering Deltager medfinansiering (specificeres) Anden ekstern medfinansiering (puljer, fonde m.v.) Ansøgt støttebeløb Region Sjælland / Vækstforum Andre indtægter Samlede indtægter I alt: Se medsendte budget fordelt på aktiviteter 16. Underskrifter Juridisk ansvarlig Projektansvarlig 1 Indirekte omkostninger kan være materialer, telefon, kørsel, husleje, markedsføring mv. *Projektledelse ca. 400 kr/time svarende til 500 timer ** Projektarbejde min personer involveret, timeløn kr/time, (der regnes pt. med 300 kr/time i gns. Svarende til 3000 timer 20