Rammeaftale om det. sociale kapitel. pr. 1. april 2004

Transkript

1 KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Rammeaftale om det sociale kapitel pr. 1. april 2004 med kto's kommentarer

2 - 2 -

3 - 3 - INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1. Aftalens område og formål Aftalens område Aftalens formål...9 Kapitel 2. Medarbejderinddragelse Fastlæggelse af retningslinier i det øverste medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg Fastlæggelse af retningslinjer på arbejdspladsen...17 Kapitel 3. Aftalebaserede job på særlige vilkår Målgruppe Løn- og ansættelsesvilkår Tjenestemænd mfl Ændrede forudsætninger...22 Kapitel 4. Fleksjob Målgruppe Løn- og ansættelsesvilkår mv Tjenestemænd mfl Ændrede forudsætninger...33 Kapitel 5. Ansættelse med løntilskud Målgruppe Lokal medindflydelse Dagpengeberettigede ledige i løntilskudsjob Personer med nedsat erhvervsevne, der modtager førtidspension (skånejob) Revalidender i løntilskudsjob...43 Kapitel 6. Virksomhedspraktik Målgruppe Lokal medindflydelse...47 Kapitel 7. Ikrafttræden og opsigelse Rammeaftalens ikrafttræden og opsigelse mv Bilag Bilag 1: Årlig drøftelse og fastsættelse af retningslinier i det øverste medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg Bilag 2: Fastlæggelse af retningslinier på den enkelte arbejdsplads/institution Bilag 3: Rammeaftale om socialt kapitel, reglerne for medbestemmelse og partssamarbejde Bilag 4: Beregning af løn og arbejdstid i job med løntilskud til dagpengeberettigede ledige hos offentlige arbejdsgivere...59 Bilag 5: Model for pensionsberegning for dagpengeberettigede ledige samt for personer på kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse i løntilskudsjob efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats...65 Bilag 6: Oversigt over ordninger rettet mod personer med nedsat arbejdsevne samt ledige Bilag 7: Protokollat til rammeaftale om socialt kapitel om pensionsforhold for ansatte i fleksjob Bilag 8: Uddrag af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats...81 Bilag 9: Uddrag af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats...107

4 - 4 - Bilag 10: Uddrag af lov om aktiv socialpolitik Bilag 11: Lov om fleksydelse Bilag 12: Uddrag af Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse om arbejdets udførelse...151

5 - 5 - AFTALE OM SOCIALT KAPITEL KTO S KOMMENTARER Indledning Rammeaftalen er pr. 27. april 2004 justeret og tilpasset i forhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats mv., som blev vedtaget den 4. juni Med loven samles bestemmelserne om tilbud til forsikrede ledige og tilbud til personer, der modtager hjælp efter lov om en aktiv socialpolitik, i én lov. Desuden er der i et vist omfang sket en harmonisering af bestemmelserne. I loven er der endvidere bl.a. indført en ny fælles redskabsvifte for kommunerne og Arbejdsformidlingen bestående af 3 redskaber: Vejledning og opkvalificering Virksomhedspraktik Løntilskud Rammeaftalen om socialt kapitel danner rammerne for medarbejderinddragelse ved beskæftigelse af ledige og personer med nedsat arbejdsevne. Det gælder både overordnede drøftelser i (amts)kommunens øverste medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg af den samlede indsats i (amts)- kommunen, på arbejdspladsniveau og konkrete bestemmelser om forhandling og aftaleindgåelse ved oprettelsen af job til personer med nedsat arbejdsevne og ledige.

6 - 6 - AFTALE OM SOCIALT KAPITEL KTO S KOMMENTARER I lovgivningen er der fastlagt bestemmelser for medarbejderinddragelse i forbindelse med etablering af løntilskudsjob, virksomhedspraktik og fleksjob. I rammeaftalen er der fastlagt bestemmelser om medarbejderinddragelse mv. ved etablering af løntilskudsjob for dagpengeberettigede ledige, personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der modtager førtidspension samt for revalidender. Ved etablering af løntilskudsjob for øvrige målgrupper fx kontanthjælpsmodtagere er bestemmelserne om medarbejderinddragelse mv. alene fastlagt i lovgivning. I rammeaftalen er der desuden fastlagt bestemmelser om medarbejderinddragelse ved etablering af virksomhedspraktik i mere end 13 uger, samt ved ansættelse af personer i fleksjob. For at give de lokale parter et overblik over de forskellige ordninger og målgrupper, herunder bestemmelser om medarbejderinddragelse, løn- og ansættelsesforhold, merbeskæftigelseskrav mv., samt for at give inspiration til fastlæggelse af retningslinier i samarbejdsorganer mv. er der til rammeaftalen udarbejdet en række bilag. Ved overenskomstfornyelsen pr. 1. april 2002 blev aftalen om socialt kapitel endvidere bl.a. ændret på følgende områder: Der er bl.a. i bilag 3 udarbejdet en oversigt over medindflydelsesmuligheder i rammeaftalen. Bilag 1-6 er en del af rammeaftalen. Bilag 7-12 er vedlagt KTO s kommenterede udgave af rammeaftalen for bl.a. at give et samlet oversigt over relevant lovgivning mv. Lovgivningen på området er gennem de seneste år blevet ændret flere gange. Man skal derfor være opmærksom på eventuelle efterfølgende ændringer af vedlagte lovgivning på området. Det er fastlagt, at et af formålene med rammeaftalen er forebyggelse gennem løbende forbedringer af det

7 - 7 - AFTALE OM SOCIALT KAPITEL KTO S KOMMENTARER fysiske og psykiske arbejdsmiljø på kommunale og amtslige arbejdspladser, jf. 2, stk. 1 a). For allerede ansatte, der fra og med 1. april 2002 overgår til ansættelse i et aftalebaseret job på særlige vilkår eller fleksjob, skal pensionsbidrag fortsat beregnes og optjenes på baggrund af den hidtidige pensionsgivende løn og beskæftigelsesgrad, jf. 6, stk. 3 og 10, stk. 6.

8 - 8 - AFTALE OM SOCIALT KAPITEL KTO S KOMMENTARER Rammeaftale om Socialt Kapitel Kapitel 1. Aftalens område og formål 1. Aftalens område Aftalen gælder for alle i a) KL s forhandlingsområde b) Amtsrådsforeningens forhandlingsområde c) Københavns Kommune d) Frederiksberg Kommune e) selvejende dag- og døgninstitutioner, dog for Amtsrådsforeningens forhandlingsområde og Københavns Kommunes vedkommende alle selvejende institutioner mv., som amterne og kommunen har indgået driftsoverenskomst med, og f) naturgasselskaber og andre fælles virksomheder i kommuner og amter.

9 - 9 - AFTALE OM SOCIALT KAPITEL KTO S KOMMENTARER 2. Aftalens formål Stk. 1 Aftalens formål er at fremme: Forebyggende indsats a) Den forebyggende indsats gennem løbende forbedring af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på kommunale og amtslige arbejdspladser. Det er aftalens formål at fremme en forebyggende indsats, samt oprettelse og besættelse af stillinger til personer med nedsat arbejdsevne og ledige i amter og kommuner. Bestemmelsen blev præciseret ved OK-02. Aftalen har netop som ét af sit vigtigste formål at forebygge, at medarbejdere får behov for at skulle ansættes på særlige vilkår fx ved at undgå nedslidning, ensidigt gentaget arbejde, arbejdsulykker mv. Erfaringer fra bl.a. arbejdspladsvurderinger kan i den forbindelse konkret anvendes til at udpege eventuelle årsager og iværksættelse af konkrete initiativer med henblik på at forebygge udstødning fra de (amts)kommunale arbejdspladser. Såvel medindflydelsesudvalg- /samarbejdsudvalg som sikkerhedsudvalg bør løbende forholde sig til, hvorledes (amts)- kommunen forebygger udstødning fra arbejdspladserne, jf. rammeaftalens 3. Beskæftigelse af allerede ansatte med nedsat arbejdsevne b) Fortsat beskæftigelse af allerede ansatte, der har fået forringet arbejdsevnen, men som ønsker at fastholde tilknytningen til kommuner og amter som arbejdsgiver. Fastholdelse kan ske på ordinære vilkår ved, fx ændret arbejdstilrettelæggelse, omplacering, omskoling eller ved ansættelse i aftalebaserede job på særlige vilkår, fleksjob, samt løntilskudsjob til personer, der mod- Et vigtigt formål med aftalen er så vidt muligt at undgå, at medarbejdere bliver afskediget i tilfælde af, at arbejdsevnen nedsættes. Det gælder uanset, hvad der er årsag til nedsættelsen.

10 AFTALE OM SOCIALT KAPITEL KTO S KOMMENTARER tager førtidspension og til revalidender. Beskæftigelse af udefra kommende med nedsat arbejdsevne c) Beskæftigelse af udefra kommende personer med nedsat arbejdsevne for, at disse kan opnå en arbejdspladstilknytning og dermed undgå udstødning af arbejdsmarkedet. Beskæftigelse kan ske ved ansættelse i aftalebaserede job på særlige vilkår, fleksjob samt job med løntilskud til personer, der modtager førtidspension og revalidender. Desuden kan det ske i form af oprettelse af virksomhedspraktikpladser for særlige målgrupper. Et andet vigtigt formål er at give personer med nedsat arbejdsevne uden for arbejdsmarkedet mulighed for beskæftigelse på det (amts)kommunale arbejdsmarked. Beskæftigelse af ledige d) Beskæftigelse af ledige med henblik på meningsfuld beskæftigelse og forberedelse til et job på det ordinære arbejdsmarked eller til uddannelse inden for det område, hvor beskæftigelsen finder sted. Stk. 2 Det forudsættes, at amter og kommuner i tide er opmærksomme på ansatte, der på grund af sygdom og/eller midlertidig nedsættelse af arbejdsevnen er udstødningstruede. Amtet eller kommunen undersøger de eksisterende muligheder for justering af ansættelsesbetingelserne samt for at fastholde på ordinære vilkår fx via ændret arbejdstilrettelæggelse, omplacering eller om- Hensigten er at sikre, at ledige tilbydes perspektivrig beskæftigelse, som forøger deres muligheder for efterfølgende at opnå ordinær beskæftigelse eller til uddannelse inden for det pågældende område. Det forudsættes, at der i de enkelte kommuner og amter tages hånd om udstødningstruede ansatte fx gennem en stillingtagen til udarbejdelse af en sygdomspolitik indeholdende en tidlig indsats for at fastholde sygemeldte medarbejdere. Hensigten med aftalen er så vidt muligt at sikre, at ansatte kan fastholdes på arbejdspladsen alternativt fastholdes på andre arbejdsområder i (amts)kommunen.

11 AFTALE OM SOCIALT KAPITEL KTO S KOMMENTARER skoling til andet arbejde. Stk. 3 Aftalen tilsigter ingen forringelse af vilkårene for handicappede, der kan gøre rimelig fyldest i en ordinær stilling, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv mv. Rammeaftalen må ikke forringe forholdene for personer med handicap, som er ansat på helt almindelige vilkår. Desuden henledes opmærksomheden på lov om kompensation til handicappede i erhverv mv., hvorefter det påhviler offentlige myndigheder mv. at give personer, der på grund af handicap har vanskeligt ved at få beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked, fortrinsadgang til alle beskæftigelser, ved hvilken de kan gøre rimelig fyldest. Endvidere giver loven Arbejdsformidlingen mulighed for at yde tilskud til en virksomhed til aflønning mv. af en personlig assistent for en ansat eller for en, der skal ansættes i virksomheden. Den personlige assistent skal bistå den handicappede person med de praktiske arbejdsfunktioner, som følger af beskæftigelsen, og som den pågældende på grund af handicappet ikke selv kan udføre.

12 AFTALE OM SOCIALT KAPITEL KTO S KOMMENTARER Kapitel 2. Medarbejderinddragelse 3. Fastlæggelse af retningslinier i det øverste medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg Stk. 1 Der skal årligt ske en generel og overordnet drøftelse i det øverste medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg med henblik på Årlig drøftelse Af rammeaftalen fremgår, at der mindst én gang årligt skal drøftes og fastlægges retningslinier for beskæftigelse af personer med nedsat arbejdsevne og ledige. Drøftelserne omfatter derudover også de øvrige ansattes personale- og arbejdsvilkår. Retningslinierne udformes skriftligt så det er klart, hvad der er besluttet, og så der kan informeres om de fastlagte retningslinier til medarbejdere i institutioner/arbejdspladser og til (amts)kommunens organisation i øvrigt. Retningslinierne er bindende for både ledelse og medarbejderrepræsentanter. I henhold 21 i rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse, kan brud på lokalt fastsatte retningslinjer indbringes for KTO og de (amts)kommunale arbejdsgivere. Kan de centrale parter ikke bilægge uoverensstemmelsen, kan sagen indbringes for en voldgift, jf. 22 i rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse. Udover de emner der er oplistet i stk. 1 og 2, kan det lokalt aftales, at andre elementer indgår i drøftelsen. I henhold til 14 i denne aftale, tager (lokale) repræsentanter for den forhandlingsberettigede organisation og (amts)kommunen desuden stilling til en række forhold vedrørende den konkrete ansættelse. Omfattet af 14 er: Dagpengeberettigede ledige, revalidender, samt personer i skånejob i løntilskudsjob.

13 AFTALE OM SOCIALT KAPITEL KTO S KOMMENTARER (Amts)kommuner, hvor der ikke er nedsat MED-udvalg Såfremt der ikke er nedsat et centralt medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg (kun nedsat i amter og kommuner, som har indgået en aftale om medbestemmelse og medindflydelse) er der følgende muligheder: Et lokalt forhandlingssamarbejde, eller i det centrale hovedsamarbejdsudvalg for hele (amts)kommunen. For København og Frederiksberg varetages opgaven på lønmodtagersiden af KFF (Københavns og Frederiksbergs Fællesrepræsentation). at fremme en fælles forståelse af og holdning til beskæftigelse på særlige vilkår, at fastlægge retningslinier for beskæftigelse af personer med nedsat arbejdsevne og ledige, at drøfte retningslinier og konsekvenser for personale- og arbejdsvilkår for de øvrige ansatte, herunder sikre, at fortrængning eller udstødelse af allerede ansatte ikke finder sted, samt Fælles forståelse Det er væsentligt for en vellykket indsats for at kunne fastholde og integrere ledige og personer med nedsat arbejdsevne på (amts)- kommunale arbejdspladser, at ledelsen og medarbejdernes repræsentanter i fællesskab har afstemt og klarlagt forventninger til spørgsmålet om at beskæftige personer på særlige vilkår. Konsekvenser for de øvrige ansatte Ved drøftelser bør der fx tages stilling til: Hvorledes det sikres, at ansættelse af personer med nedsat arbejdsevne sker under hensyn til såvel de pågældende som de øvrige ansatte på arbejdspladsen, og muligheder for kompensation for det arbejde, der evt. ikke udføres på grund af fastholdelse eller ansættelse af personer med nedsat arbejdsevne. Spørgsmålet er relevant, når ansættelsen eller fastholdelsen sker inden for institutionens normale antal beskæftigede.

14 AFTALE OM SOCIALT KAPITEL KTO S KOMMENTARER at drøfte opfyldelse af aftalens formål og personalepolitiske tiltag for at forbedre det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, herunder at forebygge sygdom og nedsættelse af arbejdsevnen. Formål og personalepolitiske tiltag Med henvisningen til aftalens formål i 2 er det præciseret, at den årlige drøftelse i medindflydelses- og medbestemmelsesudvalget også har fokus på den forebyggende indsats på de (amts)kommunale arbejdspladser. Det er KTO s opfattelse, at det er væsentligt at drøfte den forebyggende indsats for at undgå, at det fremover bliver nødvendigt at ansætte medarbejdere på særlige vilkår. I den sammenhæng anbefaler KTO, at der drøftes og fastlægges retningslinier om, hvorledes der kan iværksættes en tidlig indsats i forbindelse med sygdom og/eller krise, for at forbedre den enkeltes mulighed for hurtig tilbagevenden til normalt arbejde - fx via udarbejdelse af en sygdomspolitik for (amts)- kommunen. Endvidere kan bl.a. erfaringer fra arbejdspladsvurderinger anvendes i forbindelse med fastlæggelse af retningslinier for den forebyggende indsats, herunder overvejelser om, hvorledes en styrket arbejdsmiljøindsats kan forebygge sygdom og nedsættelse af arbejdsevnen. I forbindelse med drøftelserne henvises i øvrigt til Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse fra 20. juni 2002 om arbejdets udførelse, jf. bl.a. 4, 6, 7, 8 og 9. KTO skal desuden anbefale, at der i drøftelserne også indgår overvejelser om bl.a.: Særlige socialpolitiske hensyn og prioriteringer i ansættelses- og personalepolitikken fx ansættelse af handicappede, muligheder for omplacering, omskoling af medarbejdere med nedsat arbejdsevne, mv.

15 AFTALE OM SOCIALT KAPITEL KTO S KOMMENTARER Stk. 2 I drøftelserne om retningslinier for beskæftigelse af ledige i job med løntilskud og andre i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indgår elementer som, fx a) antallet af ledige og personer med nedsat arbejdsevne, der er ansat/- aktiverede i løntilskudsjob og virksomhedspraktik, Udover drøftelse og fastlæggelse af retningslinier for beskæftigelse af ledige i løntilskud, fastlægger bestemmelsen også, at der skal udarbejdes retningslinier for øvrige ordninger i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det vil sige også ordninger, der er rettet til fx kontant- og starthjælpsmodtagere. Omfattet af bestemmelsen er også tilbud efter kapitel 10 om vejledning og opkvalificering i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Rimeligt forhold Det fremgår af såvel 48 som 62 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte med løntilskud, i virksomhedspraktik og ansatte uden løntilskud. Af 62 fremgår, at: Der skal i såvel private som offentlige virksomheder være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden løntilskud og antallet af ansatte med løntilskud efter dette kapitel samt personer i virksomhedspraktik. I lovgivningen er der ikke angivet en nærmere præcisering af, hvad der forstås ved et rimeligt forhold. I lovbemærkningerne til 48 fremgår, at Bestemmelsen lægger op til, at der i offentlige og private virksomheder fastlægges en politik for anvendelse af løntilskud og virksomhedspraktik, og at dette sker i dialog med medarbejderne. Antallet af ledige og personer med nedsat arbejdsevne For så vidt angår ansættelse af ledige dagpengemodtagere, er kommunerne via den kommunale løntilskudskvote forpligtet til efter behov at skulle fremskaffe det antal løntilskudsjob som kvoten angiver, jf. 47 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Fordelingen af løntilskudskvoten kan ses på

16 AFTALE OM SOCIALT KAPITEL KTO S KOMMENTARER b) disses fordeling på områder, og Fordeling på områder Under dette punkt drøftes fordelingen af løntilskudsjob, virksomhedspraktikforløb, fleksjob samt øvrige forløb, inden for de forskellige områder i (amts)kommunen. Områder er her tænkt som fx forvaltningsområder eller institutionsområder. Det bør i drøftelsen tilgodeses, at intet område i (amts)kommunen kommer til at bære et uforholdsmæssigt ansvar. c) det generelle indhold af forløb, herunder uddannelseselementer, og d) generelle retningslinier om merbeskæftigelsesforudsætninger, jf. lov og bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Under dette punkt kan det være naturligt generelt at drøfte hvilke uddannelsesaktiviteter, der skal tilbydes til de ledige og personer med nedsat arbejdsevne, der får ansættelse i løntilskud, fleksjob eller virksomhedspraktik mv. inden for (amts)- kommunen. Merbeskæftigelsesforudsætninger Medindflydelses og medbestemmelsesudvalget drøfter de generelle retningslinjer angående merbeskæftigelse. Kravet om merbeskæftigelseskravet fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 61, hvor det er angivet, at ansættelse af dagpengeberettigede ledige og kontant- og starthjælpsmodtagere i løntilskudsjob skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos vedkommende arbejdsgiver. For øvrige målgrupper, som fx personer ansat i fleksjob og i virksomhedspraktikforløb er der ikke et lovgivningsmæssigt merbeskæftigelseskrav. Den konkrete vurdering af, hvorvidt merbeskæftigelseskravet er opfyldt ved ansættelse af dagpengeberettigede ledige påses af arbejdsgiveren og (lokale) repræsentanter for den forhandlingsberettigede organisation, jf. 14 i denne aftale.

17 AFTALE OM SOCIALT KAPITEL KTO S KOMMENTARER Bemærkning til 3: De konkrete elementer, der kan danne udgangspunkt for drøftelsen og fastsættelsen af retningslinier er beskrevet i bilag 1. Bilag 1 er ikke udtømmende. 4. Fastlæggelse af retningslinjer på arbejdspladsen Såfremt det på den enkelte arbejdsplads-/institution besluttes, at der kan ske ansættelse af personer med nedsat arbejdsevne og ledige, er det hensigtsmæssigt, at ledelsen og medarbejderne drøfter retningslinier for beskæftigelse af disse. Hensigten med denne drøftelse er at fremme en fælles forståelse og holdning til ansættelse af medarbejdere på særlige vilkår. Der henvises desuden til bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats 120 om merbeskæftigelse mv. og bemærkningerne til denne aftales 14. På den enkelte arbejdsplads/-institution bør der ligeledes drøftes retningslinjer for beskæftigelse af personer med nedsat arbejdsevne og ledige. I forbindelse med rammeaftalens genforhandling i 2004, blev der som noget nyt udarbejdet et bilag, hvori der gives en række bud på emner og temaer, som det vil være relevant at drøfte på lokalt niveau. Bemærkning: I drøftelsen kan der tages udgangspunkt i de elementer, der er beskrevet i bilag 2.

18 AFTALE OM SOCIALT KAPITEL KTO S KOMMENTARER Kapitel 3. Aftalebaserede job på særlige vilkår 5. Målgruppe Målgruppen er personer, der ikke kan fastholdes på ordinære vilkår, fx via ændret arbejdstilrettelæggelse eller omplacering eller omskoling til andet ordinært arbejde. Tilbuddet efter 5 kan afgives, både til allerede ansatte og udefrakommende personer, herunder også tjenestemænd, reglementsansatte og budgetmæssigt fastansatte, som selv ønsker ansættelse i et aftalebaseret job. Der skal indgås aftale med (lokale) repræsentanter for den forhandlingsberettigede organisation om særlige løn- og ansættelsesvilkår. Bemærkning: I forbindelse med oprettelse af aftalebaserede job på særlige vilkår gives der ikke løntilskud, da der ikke er hjemmel i nogen lovgivning. Målgruppen Målgruppen omfatter allerede ansatte og udefra kommende personer, samt tjenestemænd, reglementsansatte og budgetmæssigt fastansatte. Aftalebaserede job på særlige vilkår er bl.a. egnet til personer med nedsat arbejdsevne af mindre og/eller midlertidig omfang, som ikke ville kunne fastholdes på almindelige vilkår. For en hurtig oversigt over reglerne i ordningen henvises til bilag 6. Betingelser Oprettelse af job på særlige vilkår kan kun ske såfremt: den ansatte selv ønsker ansættelse på særlige vilkår, at der er undersøgt muligheder for at kunne fastholde pågældende på ordinære vilkår, fx via ændret arbejdstilrettelæggelse, omplacering/omskoling til andet arbejde inden for den pågældende (amts)kommune, via delvis raskmelding, eller ved overgang til deltidsbeskæftigelse eller andet, og at der er enighed mellem vedkommende forhandlingsberettigede organisation og ansættelsesmyndigheden om vilkårene. For tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte gælder tillige, at mulighederne for fastholdelse via bestemmelser i tjenestemandsregulativer og vedtægter på det (amts)- kommunale arbejdsmarked skal være drøftet og evt. afprøvet, jf. 7.

19 AFTALE OM SOCIALT KAPITEL KTO S KOMMENTARER Der er ikke et merbeskæftigelseskrav i forbindelse med ansættelse i aftalebaserede job på særlige vilkår. Det er KTO's opfattelse, at der bør opnås enighed om hvilket arbejde, der kan udføres efter den aftale, der indgås. Når en medarbejder overgår til ansættelse på særlige vilkår, og det fx indebærer, at den pågældende ikke længere skal udføre visse opgaver, bør det drøftes og evt. aftales, hvad der skal ske med disse arbejdsopgaver, og hvem der fremover skal udføre dem. Tilskud til værktøj og arbejdsredskaber mv. I henhold til 100 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan bopælskommunen yde tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, når hjælpen har afgørende betydning for at personen kan fastholde eller opnå beskæftigelse, eller at redskabet eller indretningen kompenserer for personens eventuelle begrænsninger i arbejdsevnen. A-kasseforhold For så vidt angår ansatte, som er medlem af en A-kasse, kan medlemskab opretholdes under ansættelsen. Ret til dagpenge i tilfælde af, at ansættelsesforholdet ophører, afhænger af A-kassens rådighedsvurdering i det enkelte tilfælde. Det samme gør sig gældende i forbindelse med tilkendelse af efterløn. Her er det et krav, at man skal være til rådighed for arbejdsmarkedet den dag, hvor efterlønnen tilkendes, medmindre personen forinden har modtaget et efterlønsbevis. Det anbefales, at medlemmet taler med sin A- kasse herom inden indgåelse af en aftale.

20 AFTALE OM SOCIALT KAPITEL KTO S KOMMENTARER 6. Løn- og ansættelsesvilkår Stk. 1 Ansættelse i aftalebaserede job på særlige vilkår er betinget af, at der opnås enighed om løn- og ansættelsesvilkår mellem arbejdsgiveren og (lokale) repræsentanter fra den forhandlingsberettigede organisation. Stk. 2 Med udgangspunkt i den overenskomst-/tjenestemandsaftale mv., der dækker arbejde af den tilbudte karakter, kan der aftales særlige løn- og ansættelsesvilkår af tilpasset indhold, jf. dog 6, stk. 3 og 7. Det præciseres i aftalen, hvilke bestemmelser i overenskomsten mv., der er fraveget, og hvilke vilkår, der i stedet er aftalt. Når der er opnået enighed mellem parterne, kan et ansættelsesbrev udfærdiges. En kopi af den lokalt indgåede aftale fremsendes til den forhandlingsberettigede organisation. En ansættelse på særlige vilkår forudsætter, at der er enighed herom mellem (lokale) repræsentanter for vedkommende forhandlingsberettigede organisation og ansættelsesmyndigheden. Hvis der ikke kan opnås enighed herom, kan en medarbejder ikke ansættes på særlige vilkår. Der er ikke i rammeaftalen taget stilling til, hvilke bestemmelser i overenskomsten der kan fraviges. Der bør efter KTO's opfattelse lægges nogle objektive kriterier til grund for de særlige vilkår, der eventuelt skal aftales. Man bør således kun fravige de overenskomstbestemmelser, der direkte har noget at gøre med den nedsatte arbejdsevne. Der bør også tages stilling til, hvorvidt de særlige vilkår skal aftales for en tidsbegrænset periode. En nedsættelse af arbejdsevnen, som skyldes helbredsmæssige og/eller sociale forhold, kan være forbigående. I så tilfælde kan det være aktuelt, at de særlige vilkår gælder i en tidsbegrænset periode - fx med en klausul om, at aftalen kan forlænges, såfremt pågældende endnu ikke har generhvervet arbejdsevnen. Jobindholdet fastsættes under hensyntagen til den pågældendes arbejdsevne, og fastlæggelsen heraf bør indgå i drøftelserne og ligge til grund for aftalen om de særlige løn og arbejdsvilkår for den pågældende. Den aftale, der indgås, skal være skriftlig, og indsendes til den forhandlingsberettigede organisation. Bestemmelsen definerer ikke, hvem der har ansvaret for, at der fremsendes en kopi af den lokalt indgåede aftale til den forhandlingsberettigede organisation. KTO anbefaler

21 AFTALE OM SOCIALT KAPITEL KTO S KOMMENTARER derfor, at de (lokale) repræsentanter for de forhandlingsberettigede organisationer sørger for, at det sker. Bemærkning: Aftaleparterne tager stilling til, hvorvidt optjent anciennitet videreføres ved overgang til ansættelse på særlige vilkår. Stk. 3 Hvis en allerede ansat medarbejder overgår til ansættelse i et aftalebaseret job på særlige vilkår inden for amtet eller kommunen, og ansættelsen medører en lønnedgang, skal den pågældendes pensionsbidrag fortsat beregnes og optjenes på baggrund af den hidtidige pensionsgivende løn og beskæftigelsesgrad. Parterne skal tage konkret stilling til eventuel videreførelse af anciennitet i ansættelsesforholdet. Foreligger der en situation, hvor ancienniteten fra den hidtidige ansættelse ikke videreføres, er det KTO s umiddelbare vurdering, at den ansatte efter omstændighederne vil kunne være berettiget til fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens 2a, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Bestemmelsen er et resultat af overenskomstforhandlingerne i 2002 og gælder for allerede ansatte der fra og med 1. april 2002 overgår til ansættelse i aftalebaserede job. Overgangsbestemmelsen gælder ikke for tjenestemænd omfattet af rammeaftalens 7. Bestemmelsen sikrer, at alle ansatte - og ikke kun som før tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte - der overgår til et job på særlige vilkår, ikke får forringet deres pensionsvilkår. 7. Tjenestemænd mfl. Der kan aftales fravigelser af løn- og ansættelsesvilkår fastlagt ved aftale i henhold til tjenestemandsregulativerne og -vedtægterne. Dette gælder for tjenestemænd, reglementsansatte og budgetmæssigt fastansatte, der overgår til job på særlige vilkår, men beholder deres status som henholdsvis tjenestemand, reglementsansat eller budgetmæssigt fastansat. Fastsættelsen af lønog ansættelsesvilkår sker efter 6. Bestemmelsen giver mulighed for at fastholde en tjenestemand, reglementsansat og budgetmæssigt fastansat med nedsat arbejdsevne i (amts)kommunen på særlige vilkår. Med udgangspunkt i den pågældendes tjenestemandsaftale, kan (lokale) repræsentanter for vedkommende forhandlingsberettigede organisation og ansættelsesmyndigheden efter ønske fra den ansatte aftale særlige løn- og ansættelsesvilkår af tilpasset indhold. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter 6.

22 AFTALE OM SOCIALT KAPITEL KTO S KOMMENTARER Forinden aftale om et job på særlige vilkår til tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte skal mulighederne for fastholdelse via bestemmelser i tjenestemandsregulativer og vedtægter på det (amts)kommunale arbejdsmarked være drøftet og evt. afprøvet. Bemærkning: Forinden der afgives tilbud om job på særlige vilkår, foretages der bl.a. overvejelser om muligheder for at fastholde tjenestemanden efter bestemmelser i: 12, stk. 2, jf. 37, stk. 1 og 2 i Tjenestemandsregulativ af 1991 for kommuner inden for KL s forhandlingsområde, 12, stk. 2, jf. 40, stk. 1 og 2 i Tjenestemandsregulativ for amtskommuner af september 1994, eller tilsvarende bestemmelser i regulativer og vedtægter på det (amts)kommunale område. Af 12, stk. 2 i tjenestemandsregulativ af 1991 for kommuner inden for KL s forhandlingsområde og tjenestemandsregulativ for amtskommuner af september 1994 fremgår bl.a., at en tjenestemand, der bliver uskikket til at udføre sit hidtidige arbejde, fx som følge af nedsat arbejdsevne, har pligt til at overtage en anden efter tjenestemandens uddannelses- og helbredstilstand passende stilling i kommunen. I henhold til 37, stk. 1 i det kommunale og 40, stk. 1 i det amtskommunale tjenestemandsregulativ ydes til den pågældende tjenestemand, der overgår til en lavere lønramme end den hidtidige, et personligt tillæg til udligning af lønnen. I henhold til 37, stk. 2 i det kommunale tjenestemandsregulativ og 40, stk. 2, i det amtskommunale tjenestemandsregulativ bortfalder tillægget i det omfang, der opnås lønfremgang ved overgang til højere lønramme eller løntrin. Tilsvarende bestemmelser findes også i regulativer og vedtægter dækkende Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. 8. Ændrede forudsætninger Hvis den ansattes arbejdsevne ikke længere er nedsat, skal der optages drøftelse om den ansattes muligheder for ansættelse på almindelige vilkår, hvis arbejdsgiveren eller en (lokal) repræsentant for den forhandlingsberettigede organisation ønsker det. Bestemmelsen giver mulighed for, at der kan optages drøftelse om ansættelse på almindelige vilkår af den ansatte, såfremt pågældende generhverver sin arbejdsevne - fx via forbedring af personens helbredstilstand eller via indførelse af nye teknologiske muligheder, som kan kompensere for pågældendes nedsatte arbejdsevne.