ARBEJDE PÅ SÆRLIGE VILKÅR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARBEJDE PÅ SÆRLIGE VILKÅR"

Transkript

1 ARBEJDE PÅ SÆRLIGE VILKÅR Vejledning til tillidsrepræsentanter i staten Offentligt Ansattes Organisationer Niels Hemmingsens Gade 12, 1153 Kbh.K Tlf. (+45) fax (+45)

2 Indholdsfortegnelse Hvorfor ansatte på særlige vilkår? Hvorfor ansatte på særlige vilkår?...2 Rammerne for ansættelser på særlige vilkår... 3 Indflydelse gennem samarbejdsudvalget...6 De enkelte ordninger: Virksomhedspraktik...7 Nytteindsats...8 Løntilskudsjob...9 Fleksjob Lokale aftaler om job på særlige vilkår Jobrotation Job på særlige vilkår - hvad er hovedreglerne? Statslige arbejdspladser kan ansætte medarbejdere på særlige vilkår. Det vil sige, at de har andre løn- og ansættelsesvilkår end almindeligt ansatte. Ordninger som løntilskudsjob, virksomhedspraktik og fleksjob skal hjælpe mennesker videre i deres arbejdsliv. Arbejde på særlige vilkår er for personer, der har mistet arbejdet og går ledige, eller for personer, også allerede ansatte, der har andre problemer end ledighed. De kan have mistet en del af deres arbejdsevne, have sociale eller mentale problemer. Den offentlige sektor er under pres, og risikoen for misbrug af ordningerne er stor. Nogle offentlige ansatte oplever, at arbejdspladserne bruger ledige i løntilskud, virksomhedspraktik eller andre ordninger til at lukke huller og udføre arbejde, som hidtil har været almindeligt lønnet arbejde. Andre oplever, at deres arbejdspladser skal bruge mange kræfter på oplærings- og inklusionsopgaven. Nogle medarbejdere oplever, at deres faglighed bliver presset, fordi ledige løser opgaver, som tidligere blev udført af kolleger med erfaring i jobbet. Andre skal finde tid og kræfter til at lære praktikanter op i en presset hverdag. Som tillidsrepræsentant kan du medvirke til, at ordningerne bruges med omhu, så både arbejdspladsen og de ansatte på særlige vilkår får udbytte af den særlige ansættelse. I aftalen mellem CFU og Moderniseringsstyrelsen om lokale aftaler om job på særlige vilkår (socialt kapitel) og i loven om aktiv beskæftigelsesindsats er en række betingelser til ansættelserne på særlige vilkår, som kan hjælpe dig. Men det kræver, at du bruger aftalen og loven aktivt. I denne vejledning gennemgår vi reglerne for de enkelte ordninger. I beskrivelsen af de forskellige ordninger fremgår formålet med ordningen, målgruppen for ordningen, de ansættelsesvilkår der gælder for ordningen, og hvad du som tillidsrepræsentant særligt skal være opmærksom på. Revideret juli

3 Rammerne for arbejde på særlige vilkår Ledige og personer med nedsat arbejdsevne på f.eks. dagpenge, kontanthjælp og midlertidig arbejdsmarkedsydelse kan blive aktiveret eller ansat på særlige vilkår. De mest brugte ordninger er: Løntilskud og virksomhedspraktik for ledige og for personer med nedsat arbejdsevne Fleksjob for personer med nedsat arbejdsevne. Hertil kommer nytteindsats (i daglig tale også kaldet nyttejob) og jobrotation. Der gælder forskellige regler for ordningerne. Fælles er dog, at jobcentret skal sikre, at der er et reelt beskæftigelsesmæssigt eller uddannelsesmæssigt perspektiv i aktiveringen. Medarbejderne skal inddrages, når arbejdsgiveren vil ansætte på særlige vilkår. Samarbejdsudvalget skal drøfte de generelle principper for, hvordan arbejdspladsen tager socialt ansvar. gens og aftalens tekst, så I præcist kan se, hvornår det skal være tillidsrepræsentanten for den gruppe, der bliver berørt, og hvornår I alene kan stille krav om, at en medarbejderrepræsentant er inddraget. Anbefaling: Inddragelse af medarbejderrepræsentanten OAO anbefaler, at I lokalt arbejder for, at arbejdsgiveren altid inddrager tillidsrepræsentanten for den faggruppe, som skal inkludere ansatte på særlige vilkår. Ved etablering af job på særlige vilkår er der særligt to krav, det er vigtigt at være opmærksom på. Det er rimelighedskravet og merbeskæftigelseskravet. De to krav gælder forskelligt, alt efter hvilken ordning der er tale om. Det er beskrevet under gennemgangen af ordningerne, hvilke krav der gælder. Rimelighedskravet Der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af almindeligt ansatte og ansatte på særlige vilkår. Loven angiver grænserne for, hvor mange ansatte på særlige vilkår, der må være på samme arbejdsplads. hedspraktik, løntilskud eller nytteindsats efter nedenstående model: 1-9 ordinært ansatte: 1 person i enten virksomhedspraktik, løntilskud eller nytteindsats ordinært ansatte: 2 personer i enten virksomhedspraktik, løntilskud eller nytteindsats ordinært ansatte: 3 personer i enten virksomhedspraktik, løntilskud eller nytteindsats osv. En arbejdsplads med 49 medarbejdere kan således have 9 personer ansat i enten virksomhedspraktik, løntilskud eller nytteindsats. Er der 50 eller flere ordinært ansatte, er forholdet 1 til 5 for de første 50 ansatte og 1 til 10 for resten efter denne model: Ved ordinært ansatte kan der være 10 personer i enten virksomhedspraktik eller løntilskud. Ved ordinært ansatte kan der være 11 personer. Ved ordinært ansatte kan der være 12 personer osv. Et job på særlige vilkår kan oprettes på fire måder: 1. Jobcentrene kontakter arbejdspladsen med henblik på at oprette praktikstillinger, løntilskudsjob eller fleksjob. 2. Arbejdspladsen tager selv initiativ til at oprette praktikstillinger, løntilskuds- eller fleksjob. 3. En anden aktør kontakter arbejdspladsen. En anden aktør er et privat firma, jobcentret har udliciteret dele af eller hele deres aktiveringsindsats til. De bliver belønnet, når de får oprettet praktik- og løntilskudsstillinger. 4. Den ledige kontakter selv arbejdspladsen for at komme i praktik, løntilskud mv. Når det handler om en konkret ansættelse, er det altid tillidsrepræsentanten eller en medarbejderrepræsentant, der skal drøfte sagen med ledelsen. Du kan læse hvordan under de enkelte ordninger. Det varierer nemlig fra ordning til ordning. I denne vejledning beskriver vi lovgivnin- På arbejdspladser med mindst 1 ordinært ansat må der ansættes 1 person i enten virksomhedspraktik, løntilskud eller nytteindsats. På arbejdspladser med op til 50 ordinært ansatte må der for hver 5 almindeligt ansatte tilsammen være 1 person i virksom- I skal tælle antallet af ordinært ansatte medarbejdere på hele arbejdspladsen, uanset om de er på deltid eller fuld tid. Projektansatte og ansatte i tidsbegrænsede stillinger tæller ikke med i opgørelsen. Personer med tilskud til lønnen f.eks. i virksomhedspraktik, løntilskud, voksenlærling eller nytteindsats tæller heller ikke 4 3

4 med. Når I skal tælle antallet af medarbejdere, skal I tage gennemsnittet af antallet af ansatte 3 måneder før ansættelsen af personen på særlige vilkår. Hvis jeres arbejdsplads har sæsonarbejde, som betyder, at antallet af ansatte skifter, kan opgørelsen udvides fra 3 måneder til 4 måneder. Ved de ordninger, hvor rimelighedskravet gælder, skal arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant (se anbefaling forrige side) skrive under på en blanket på, at rimelighedskravet er opfyldt, før jobbet på særlige vilkår kan oprettes. Merbeskæftigelseskravet Merbeskæftigelseskravet betyder, at antallet af ansatte skal nettoudvides, når der etableres f.eks. løntilskudsjob. Personen i løntilskud kommer altså ud over det normale antal medarbejdere på arbejdspladsen. Det kan begynde en drøftelse af, hvor mange medarbejdere der normalt er på arbejdspladsen. Offentlige arbejdspladser skal tage udgangspunkt i antallet af beskæftigede som følge af det aktuelle budget. Det betyder, at der godt kan ansættes personer i tilskudsjob, selvom der har været nedskæringer, hvis budgettet efterfølgende er tilpasset. Det er arbejdsgiveren, der skal dokumentere, at der er tale om merbeskæftigelse i forhold til budgettet. I OAO tolker vi det sådan, at ansættelserne på særlige vilkår ikke må være afgørende for, at arbejdspladsen kan dække sine forpligtelser over for arbejdsgiveren. Arbejdspladsen må ikke være i en situation, hvor den ikke kan løse sine normerede opgaver uden personer i tilskudsjob. Særligt skal man være på vagt, når der ansættes personer på særlige vilkår på arbejdspladser, hvor opgaverne er blevet flere i forhold til antallet af medarbejdere. Det kan enten være, fordi antallet af medarbejdere er faldet, selvom opgaverne er de samme, eller fordi antallet er opgaver er steget, uden antallet af ansatte er fulgt med. Ledelsen og en medarbejderrepræsentant (se anbefaling forrige side), har et fælles ansvar for at konstatere, om merbeskæftigelseskravet er opfyldt, før der etableres beskæftigelse på særlige vilkår. For at kunne vurdere dette skal medarbejderrepræsentanten/tillidsrepræsentanten have udleveret de nødvendige oplysninger. Ved de ordninger, hvor merbeskæftigelseskravet gælder, skal arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant/tillidsrepræsentant skrive under på en blanket på, at merbeskæftigelseskravet er opfyldt, før beskæftigelsen på særlige vilkår kan oprettes. Kan I på arbejdspladsen ikke nå til enighed om, hvorvidt merbeskæftigelseskravet er opfyldt, skal den forhandlingsberettigede organisation kontaktes. Organisationen kan bringe spørgsmålet om merbeskæftigelse op overfor ledelsen. Definitionen af en arbejdsplads ved merbeskæftigelseskravet og rimelighedskravet Bedømmelsen af, om merbeskæftigelseskravet og rimelighedskravet er opfyldt, skal baseres på en passende afgrænsning af arbejdspladsen. Som udgangspunkt afgrænses arbejdspladsen som en produktionsenhed efter CVR-loven. En produktionsenhed er en virksomhedsaktivitet på en bestemt adresse, hvor der produceres én eller overvejende én slags varer eller tjenesteydelser. Hver produktionsenhed har sit eget produktionsenhedsnummer (P-nummer). Alle virksomheder med eget CVR-nummer har mindst ét P-nummer. Er aktiviteterne spredt på flere adresser, har hver adresse sit eget P-nummer. P-nummer eksempel: En institution har et CVR-nummer og et P-nummer. Hver arbejdsplads med egen adresse har selvstændige P-numre. En institution kan have flere P-numre, selvom den kun har én adresse, da den kan have mere end én slags tjenesteydelser. Når I vurderer, om rimelighedskravet og merbeskæftigelseskravet er opfyldt, skal I gøre det ud fra institutionens P-nummer. Mulighed for at fravige reglen om P- nummeret Der kan laves en anden afgrænsning af arbejdspladsen end P-nummeret. For eksempel kan en hel institution fordelt på flere arbejdspladser have et P-nummer i stedet for, at de enkelte arbejdspladser har hvert deres P-nummer. Eller omvendt kan én stor arbejdsplads med ét P-nummer deles op i flere mindre enheder. En ny afgrænsning skal drøftes med repræsentanten for medarbejderne. OAO anbefaler, at det er tillidsrepræsentanten. Ledelsen og en medarbejderrepræsentant skal skrive under på, at I er enige om en ny afgrænsning, før personen på særlige vilkår kan begynde på arbejdspladsen. Medarbejderrepræsentanten/tillidsrepræsentanten skal være ansat der, hvor personen på særlige vilkår skal arbejde. Vi anbefaler, at I overvejer fordele og ulemper nøje, inden I indgår en aftale om en ændret P-nummer afgrænsning. Overvejelserne kan gå på: På store arbejdspladser, der ligger på én adresse, kan det være en fordel at dele arbejdspladsen op i mindre enheder. Arbejdspladsen har i mange tilfælde kun ét P-nummer. En afgrænsning ud fra ét P-nummer vil betyde, at man nemt kan opfylde rimeligheds- 6 4

5 kravet for hele arbejdspladsen, uden at det nødvendigvis opfyldes i de enkelte enheder. Dette kan medføre risiko for, at for mange aktiverede samles i én enhed. På små arbejdspladser med mange adresser kan det være en fordel at slå flere enheder sammen. En arbejdsplads med 12 ansatte fordelt på 4 adresser har 4 selvstændige P-numre. Ved en afgrænsning ud fra P-numrene vil rimelighedskravet kunne opfyldes ved, at der ansættes 4 personer på særlige vilkår en på hver af de 4 adresser. Hvis man i stedet afgrænser arbejdspladsen, så alle 4 adresser er omfattet af ét P-nummer, vil der kun være mulighed for 2 personer i tilskudsjob, fordi der er 12 ansatte i samme enhed. måske flyttes noget af driften over i den enhed. Skal der aftales en anden afgrænsning af arbejdspladsen end P-nummeret, er det vigtigt, at det ikke medfører en omgåelse af indholdet i rimelighedskravet og merbeskæftigelseskravet. P-nummer afgrænsning kan også være uhensigtsmæssig i forhold til merbeskæftigelseskravet. Ved en tilskudsansættelse skal der ske en nettoudvidelse af antallet af ansatte. For offentlige institutioner vurderes det med udgangspunkt i budgettet for den enkelte arbejdsplads. Ikke alle P-enheder har et selvstændigt budget. Har en arbejdsplads flere P-enheder under sig, vil der være risiko for en omgåelse af kravet om nettoudvidelse, fx ved at afskedige personer i én P-enhed og i samme forbindelse ansætte personer med tilskud i en anden enhed, og 8 5

6 Indflydelse gennem samarbejdsudvalget Medarbejderne kan få indflydelse på arbejdspladsens generelle tilgang til ansættelser på særlige vilkår gennem samarbejdsudvalget (SU). Det har Moderniseringsstyrelsen og CFU aftalt i den statslige SU-aftale. Formålet med drøftelserne af job på særlige vilkår i SU er at drøfte mulighederne for at bruge de ordninger der findes men også at drøfte retningslinjer for arbejdsindhold, oplæring, medarbejderudviklingssamtaler, kompetenceudvikling og antal stillinger der kan besættes på særlige vilkår. OAO anbefaler, at I både drøfter, hvordan I kan undgå, at ordningerne bliver misbrugt, og hvordan arbejdspladsen er rummelig og hjælper ledige og personer med nedsat arbejdsevne på vej i deres arbejdsliv. På arbejdspladser med samarbejdsudvalg på flere niveauer kan det være godt at drøfte nogle overordnede spørgsmål i Hovedsamarbejdsudvalget og mere konkrete spørgsmål i de lokale samarbejdsudvalg. Opgave for Hovedsamarbejdsudvalget OAO anbefaler, at Hoved-SU drøfter retningslinjer for beskæftigelse af personer med nedsat arbejdsevne og ledige. Retningslinjerne bør være bindende for begge parter og skriftlige. Eksempler på retningslinjer: En retningslinje der fastslår, at når der skal inddrages en medarbejderrepræsentant, så er det tillidsrepræsentanten for den berørte medarbejdergruppe. Er der ikke en tillidsrepræsentant, så en medarbejderrepræsentant fra gruppen. En retningslinje der pålægger de lokale SU er at forholde sig til ansættelser på særlige vilkår. En retningslinje der pålægger institutionen at orientere medarbejderne, inden der kommer en person på særlige vilkår og at lave en plan for, hvad personen på særlige vilkår skal. Her er et par inspirationsspørgsmål, I kan bruge til drøftelserne af retningslinjer i Hoved-SU: Hvad vil I opnå med at ansætte medarbejdere på særlige vilkår? Hvor mange ansatte på særlige vilkår kan rummes på en arbejdsplads, så formålet for den ledige fortsat fastholdes? Hvordan er fordelingen Staunings af Plads ansatte 1-3, på 4. sal særlige vilkår DK-1607 mellem de København forskellige V afdelinger? Tlf Kan I tilbyde Fax almindelig ansættelse efter endt ansættelse på særlige vilkår? Hvad er de generelle overvejelser i forhold til P-nummerafgrænsning? Det er vigtigt, at Hoved-SU s beslutninger bliver formidlet til alle medarbejdere og ledere, så de lokalt kan omsætte ordene til handling. Opgave for lokalt samarbejdsudvalg Når der på den enkelte arbejdsplads skal ansættes personer på særlige vilkår, er det hensigtsmæssigt, at det lokale samarbejdsudvalg drøfter retningslinjer for arbejdspladsen. Drøftelsen kan tage udgangspunkt i disse spørgsmål: Hvordan udmønter I de overordnede retningslinjer fastsat af Hoved-SU? Hvad er arbejdspladsens ressourcer i forhold til antallet af ansatte på særlige vilkår? HUSK rimelighedskravet. Påvirkes arbejdspladsens budget af ansættelse af personer på særlige vilkår? Er der særlige arbejdsfunktioner, der med fordel kan varetages af personer ansat på særlige vilkår? Hvordan sikrer I, at ledige ansatte på særlige vilkår udfører et meningsfuldt job, så personen forberedes til job på ordinære vilkår? Hvordan modtages ansatte på særlige vilkår, og hvordan forberedes kollegerne - fx i form af en introduktionsplan? Hvordan bliver en medarbejder ansat på særlige vilkår en del af kollegaskabet på lige fod med andre på arbejdspladsen? På arbejdspladser i folkekirken udenfor SU-aftalen kan drøftelsen tages på medarbejdermøder. 10 6

7 Virksomhedspraktik Vilkår: Virksomhedspraktik er for ledige og personer med nedsat arbejdsevne, som på grund af manglende faglige, sproglige eller sociale kompetencer har svært ved at finde arbejde på almindelige vilkår. Formålet med virksomhedspraktik er at jobafklare eller optræne den lediges faglige, sproglige eller sociale kompetencer. Virksomhedspraktik kan planlægges med forskellig varighed alt efter den lediges situation: Dagpengemodtagere kan komme i praktik i op til fire uger. For kontanthjælpsmodtagere og personer med nedsat arbejdsevne er det op til 13 uger. For visse kontanthjælpsmodtagere og personer med nedsat arbejdsevne er der mulighed for at forlænge praktikken op til 26 uger. I særlige situationer kan praktikken forlænges yderligere. Som tillidsrepræsentant skal du være opmærksom på at: tillidsrepræsentanten for den faggruppe, praktikanten placeres i. Jobcentret skal sikre, at kravene er opfyldt og medarbejderne er blevet hørt. Det sker ved, at arbejdspladsen udfylder en blanket (kaldet AB131) til jobcentret. Den skal underskrives af en repræsentant for de ansatte. OAO mener, at det bør være tillidsrepræsentanten. Som tillidsrepræsentant bør du gå i dialog med nærmeste leder, hvis: Medarbejderne ikke er blevet hørt ved virksomhedspraktik på over 13 uger. Forholdet mellem almindeligt ansatte og ansatte på særlige vilkår er mere end 1:5 (1:10 hvor I er 50 eller flere). En ny virksomhedsafgræsning fører til massiv brug af virksomhedspraktikanter, nyttejobbere eller personer i løntilskud i en bestemt afdeling. Praktikstillingen alene bliver oprettet for at erstatte en almindelig ansat medarbejder. Virksomhedspraktik En virksomhedspraktikant er ikke ansat og derfor heller ikke omfattet af en overenskomst. Virksomhedspraktikanten skal ikke have ansættelsesbevis eller løn. Virksomhedspraktikanten fortsætter med at modtage dagpenge, kontanthjælp mv. Personer i virksomhedspraktik arbejder normalt 37 timer om ugen svarende til fuld tid. Arbejdstiden skal ligge inden for arbejdspladsens normale arbejdstid. Man kan ikke komme i virksomhedspraktik på den arbejdsplads, hvor man senest har været ansat. Rimelighedskravet gælder ved etablering af virksomhedspraktik. En virksomhedspraktik kan vare 4-13 uger. Hvis virksomhedspraktikken skal vare mere end 13 uger, skal arbejdsgiveren drøfte praktikken med en repræsentant for de ansatte. OAO anbefaler, at det er 12 7

8 Nytteindsats Vilkår: Nytteindsats også kaldet nyttejob er en slags virksomhedspraktik, men med en særlig målgruppe, et andet formål og andre regler for inddragelse af medarbejderne på arbejdspladsen. Nytteindsats har to målgrupper: kontanthjælpsmodtagere og personer på uddannelseshjælp (personer under 30 år kan ikke længere få kontanthjælp, de får uddannelseshjælp). ledige på midlertidig arbejdsmarkedsydelse, det vil sige ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. Formålet med nytteindsats er, at personer på kontanthjælp, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og uddannelseshjælp skal arbejde for deres offentlige ydelse. De skal udføre samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere. De skal tage imod tilbud om nyttejob efter højst tre måneder på understøttelse. Ordningen har altså ikke virksomhedspraktikkens formål om opkvalificering eller jobafklaring. Nyttejob er tidsbegrænset til maks. 13 uger. Som tillidsrepræsentant skal du være opmærksom på at: Rimelighedskravet gælder ved etablering af nyttejob. Ved nytteindsats er det et krav, at det er tillidsrepræsentanten, der skriver under på en blanket på, at rimelighedskravet er opfyldt. Det kan ikke blot være en medarbejderrepræsentant. De opgaver, personer i nytteindsats løser, skal ligge ud over de opgaver, som arbejdspladsen er normeret til at løse. Her er det vigtigt at være opmærksom på, om nogle opgaver går fra at være en del af de normale opgaver, til at blive ekstraordinære opgaver, der løses af personer i nyttejob. Arbejdsgiveren skal drøfte nytteindsats med tillidsrepræsentanten, før nytteindsatsen oprettes. Arbejdsgiveren skal altså have fat i tillidsrepræsentanten for den gruppe af medarbejdere, som skal modtage personer i nytteindsats. Det er ikke tilstrækkeligt at drøfte det i samarbejdsudvalget. Vær opmærksom på, at der kan søges om dispensation fra rimelighedskravet hos det regionale beskæftigelsesråd. Man kan for eksempel bede om at få tre i nyttejob for hver fem ansatte på en arbejdsplads i stedet for kravet om højst én. Jobcentret skal sikre, at kravene er opfyldt, og medarbejderne Staunings er blevet hørt. Plads Det 1-3, sker 4. sal ved, at arbejdspladsen DK-1607 udfylder København blanket V (kaldet AB131) til Tlf. jobcentret Den skal underskrives af en Fax tillidsrepræsentant Som tillidsrepræsentant bør du gå i dialog med nærmeste leder, hvis: Nytteindsatsen ikke er blevet drøftet med dig som tillidsrepræsentant. Forholdet mellem almindeligt ansatte og ansatte på særlige vilkår er mere end 1:5 (1:10 hvor I er 50 eller flere). Personer i nytteindsats løser opgaver som de ordinært ansatte normalt løser. En ny virksomhedsafgræsning fører til massiv brug af nytteindsats i en bestemt afdeling. Nytteindsats Vilkårene for nyttejob er næsten de samme som for virksomhedspraktik. Dog skal personer på midlertidig arbejdsmarkedsydelse kun arbejde 20 timer, når de er i nyttejob. Det er for at modvirke løndumping. Når de kun arbejder 20 timer, kommer lønnen i form af arbejdsmarkedsydelsen i højere grad til at flugte mindstelønningerne. Kontanthjælpsmodtagere skal arbejde 37 timer om ugen, medmindre det regionale beskæftigelsesråd har fastsat andet. Man kan ikke komme i nytteindsats på den arbejdsplads, hvor man senest har været ansat. 14 8

9 Løntilskudsjob Ansættelsesvilkår: Løntilskud er for ledige og personer med nedsat arbejdsevne eller andre problemer end ledighed, der har svært ved at få et ordinært job. Formålet med et job med løntilskud er at (gen)optræne faglige, sociale eller sproglige kompetencer, der understøtter indslusning eller fastholdelse på arbejdsmarkedet. Jobcentret skal sikre, at kravene er opfyldt, og medarbejderne er blevet hørt. Det sker ved, at arbejdspladsen udfylder en blanket (kaldet AB 206) til jobcentret. Den skal underskrives af en repræsentant for de ansatte. OAO anbefaler, at det er tillidsrepræsentanten for den gruppe, hvor den ansatte i løntilskud skal arbejde. Løntilskud Man kan ansættes med løntilskud i op til fire måneder og i særlige tilfælde op til et år. Ansættelsen sker på overenskomstmæssige vilkår, men man får ikke løn efter overenskomsten. Løntilskud er på mange måder anderledes end virksomhedspraktik og nytteindsats. Løntilskudsjob varer 4 måneder for ledige dagpengemodtagere, men kan for andre grupper være af længere varighed. Som tillidsrepræsentant skal du være opmærksom på at: Rimelighedskravet og merbeskæftigelseskravet gælder ved etablering af løntilskudsjob. Det skal sikre, at arbejdspladsen ikke bliver afhængig af løntilskudsjobbet for at løse de daglige opgaver. Merbeskæftigelseskravet handler som nævnt om, at personer i løntilskud skal ligge ud over det normale antal medarbejdere. Rimelighedskravet sætter grænser for, hvor mange der kan ansættes. Man kunne forestille sig en arbejdsplads med 15 medarbejdere, der ansætter fem i løntilskud til at lave særlige projekter. Det lever op til merbeskæftigelseskravet, men ikke til rimelighedskravet om, at der kun må være en på særlige vilkår for hver fem almindeligt ansatte. Som tillidsrepræsentant bør du gå i dialog med nærmeste leder, hvis: Medarbejderne ikke er blevet hørt forud for ansættelsen. Lønnen for den ansatte i løntilskudsjob ikke følger reglerne. Forholdet mellem almindeligt ansatte og ansatte på særlige vilkår er mere end 1:5 (1:10 hvor I er 50 eller flere). Du er uenig med arbejdsgiveren, om merbeskæftigelseskravet er opfyldt. Ledelsen ikke har givet jer de oplysninger, som er nødvendige for at føre tilsyn med, om der er tale om merarbejde. Staunings Plads 1-3, 4. sal DK-1607 København V Tlf Fax Lønnen er fastsat i lovgivningen. Lønnen skal efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med det vedkommende fik i støtte før løntilskudsjobbet. Pensionen følger overenskomsten. Arbejdstiden er højest 37 timer pr. uge og fastsættes forholdsmæssigt ud fra lønniveauet. Man kan ikke ansættes i løntilskud på den arbejdsplads, hvor man senest har været ansat. Man får et ansættelsesbevis. 16 9

10 Fleksjob Ansættelsesvilkår: Fleksjob er for personer med varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne, som ikke opfylder betingelserne for at modtage førtidspension. 1. januar 2013 blev reglerne om fleksjob lavet om. Personer, der var i fleksjob før 1. januar 2013, er omfattet af de gamle regler, indtil de stopper i fleksjobbet. Her er de nye regler beskrevet, da alle nye fleksjob er omfattet af de nye regler. Kravene til at få tilkendt et fleksjob er strammet. For at jobcentret kan bevilge et fleksjob, skal tre betingelser være opfyldt: man skal være under pensionsalderen ens arbejdsevne skal være varigt og væsentligt nedsat alle muligheder for at bevare tilknytning til arbejdsmarkedet på normale vilkår skal være undersøgt, og personen skal have været arbejdsprøvet i andre job. Fleksjob er som udgangspunkt en varig ansættelse. Fleksjobbevillingen fra jobcentret skal genvurderes hver femte år. Det betyder ikke, at ansættelsen er begrænset til fem år. For at blive ansat i fleksjob på den hidtidige arbejdsplads (kaldet et fastholdelsesfleksjob), kræver det som hovedregel, at personen har været omfattet af en aftale om socialt kapitel eller ansat på særlige vilkår uden offentlig økonomisk støtte i mindst 12 måneder. Læs mere i afsnittet om Lokale aftaler om job på særlige vilkår. Det gælder dog ikke, hvis man har været udsat for akut skade eller pludselig bliver ramt af sygdom, der gør, at man ikke kan fastholdes på ordinære vilkår. I et fleksjob arbejder man på nedsat tid og løser de opgaver, man kan holde til. En person ansat i et fleksjob efter 1. januar 2013 får løn fra arbejdsgiveren for den arbejdsindsats, personen reelt yder. Det betyder, at ansætter en arbejdsgiver en medarbejder i fleksjob i 20 timer om ugen, og personen har en arbejdsintensitet på 75 procent, så skal arbejdsgiveren betale løn svarende til 15 timer. Som supplement til lønindtægten modtager personen et tilskud fra kommunen. Tilskuddet varierer i størrelse alt efter lønindtægten. Det er jobcentret, der vurderer, hvor mange timer en person kan arbejde i fleksjobbet og personens arbejdsintensitet. På den baggrund aftales løn- og øvrige ansættelsesvilkår mellem arbejdsgiver og personen i fleksjob. OAO anbefaler, Staunings at tillidsrepræsentanten også deltager DK-1607 i forhandlingen København af løn V Plads 1-3, 4. sal og ansættelsesvilkår. Tlf Fax Det er typisk jobcentret, som kontakter arbejdspladsen for at oprette fleksjob. Men arbejdspladsen kan også kontakte jobcentret, for eksempel med henblik på at få oprettet et fastholdelsesfleksjob til en medarbejder. Som tillidsrepræsentant skal du være opmærksom på at: Der ved etableringen af fleksjobbet aftales løn- og ansættelsesvilkår mellem arbejdsgiveren og den ansatte i fleksjobbet. Jobcentret og den forhandlingsberettigede organisation skal have tilsendt en kopi af aftalen, men skal ikke godkende den. Det skal ske i overensstemmelse med den ansatte. Lønnen i fleksjobbet fastsættes som udgangspunkt på en andel af grundlønnen/- begyndelseslønnen, og der kan ydes tillæg til fleksjobansatte på samme måde som til andre ansatte. Den ansatte i fleksjobbet bliver en del af medarbejdergruppen. Som tillidsrepræsentant bør du gå i dialog med nærmeste leder, hvis: Ledelsen bryder overenskomsten ved ansættelser i fleksjob. Du ikke er blevet inddraget ved forhandling af tillæg til en fleksjobber. Der ikke tages de nødvendige aftalte skånehensyn til den ansatte i fleksjob. Fleksjob efter Fleksjobbere er omfattet af overenskomsten. Arbejdsgiveren og medarbejderen aftaler løn- og ansættelsesvilkår. Aftalen sendes, efter aftale med medarbejderen, til jobcentret og den forhandlingsberettigede organisation. Arbejdsgiveren skal kun betale løn for den reelle arbejdstid. Fleksjobberen kan være på arbejdspladsen i f.eks. 20 timer men arbejder reelt kun 15 timer, så der ydes kun løn for 15 timer. Bopælskommunen yder et tilskud til fleksjobberen til at supplere lønnen. Der er ingen grænse for, hvor langt en person i fleksjob kan gå ned i tid. Fleksjobberen skal have et ansættelsesbevis

11 Lokale aftaler om job på særlige vilkår Ansættelsesvilkår: CFU og Moderniseringsstyrelsens aftale om lokale aftaler om job på særlige vilkår (socialt kapitel) giver mulighed for lokalt at aftale ansættelser på særlige vilkår uden om de ordninger, der findes i loven, og som er beskrevet tidligere. Formålet med at lave en lokal aftale om ansættelse på særlige vilkår er at fastholde personer med nedsat arbejdsevne på arbejdspladsen. Det kan gælde personer, der f.eks. er blevet syge og har brug for særlige hensyn. Nyansatte kan også ansættes på særlige vilkår. Lokale aftaler om ansættelse på særlige vilkår er som oftest aftaler for enkelte personer. Aftaler om ansættelse på særlige vilkår kan have mange former. Der kan aftales: en ændret arbejdstilrettelæggelse omplacering eller omskoling til andet ordinært arbejde særlige skånehensyn eller nedsat tid at overenskomsten fraviges For at en person kan få bevilget fleksjob på sin hidtidige arbejdsplads (fastholdelsesfleksjob), er hovedreglen, at personen har været omfattet af overenskomstens sociale kapitel eller en lokal aftale om job på særlige vilkår i mindst 12 måneder, inden fleksjobbet bevilges. Det er vigtigt løbende, at få beskrevet de hensyn, der bliver taget også inden en evt. aftale om job på særlige vilkår. Alle særlige hensyn kan have betydning for tilkendelse af et fastholdelsesfleksjob. Der er ikke offentligt tilskud til arbejdsgiveren eller den ansatte, når der etableres aftalebaserede job på særlige vilkår. Det er fortsat sådan, at langt størstedelen af ansatte på særlige vilkår er tilknyttet de lovmæssige ordninger. Som tillidsrepræsentant skal du være opmærksom på at: Arbejdsgiveren, den ansatte og tillidsrepræsentanten (eller den lokale afdeling) skal blive enige om de særlige løn- og ansættelsesvilkår. Der skal laves en skriftlig aftale, hvor det klart står, hvilke dele af overenskomsten, der fraviges. En kopi af aftalen skal sendes til den forhandlingsberettigede organisation. Går en ansat ned i løn ved en aftale om job særlige vilkår, så skal der fortsat afregnes pension af den hidtidige løn. Der ikke lægges Staunings et pres på nogle Plads ansatte 1-3, 4. sal for at indgå en aftale DK-1607 om job København på særlige V vilkår med fx nedsættelse Tlf af arbejdstid og lønnedgang for at Fax beholde sit job. Der bliver fulgt op på, at arbejdsgiveren lever op til de skånehensyn, der er aftalt. Som tillidsrepræsentant bør du gå i dialog med nærmeste leder, hvis: Du ikke er blevet inddraget ved indgåelse af en aftale om job på særlige vilkår. En aftale om skånehensyn ikke bliver fulgt af arbejdsgiveren. Aftale om ansættelse på særlige vilkår Løn og arbejdsvilkår følger af den konkrete aftale mellem arbejdsgiver og en repræsentant fra den forhandlingsberettigede organisation. Har personen været ansat forud for aftalen om de særlige vilkår, beholder personen pensionsoptjening på hidtidige vilkår. Den ansatte skal have et (nyt) ansættelsesbevis

12 Jobrotation Ansættelsesvilkår: Med jobrotation kan en arbejdsplads sende en eller flere ansatte, der ikke har en erhvervsuddannelse på efteruddannelse og erstatte de ansatte med ledige vikarer i uddannelsesperioden. Arbejdspladsen kan få økonomisk tilskud til jobrotation, kaldet jobrotationsydelse. Formålet med jobrotation er dobbelt. Jobrotation kan være en måde at få efteruddannet medarbejdere samtidig med, at den daglige drift fortsat kan hænge sammen, og de andre kollegaer ikke skal løbe meget hurtigere. Ledige bliver ansat som vikarer og får erfaring fra et ordinært job. Forud for etablering af jobrotation er det godt at have en dialog med jobcentret om mulighederne. Det er også godt at få drøftet de krav, arbejdspladsen har til de vikarer, der skal ansættes i jobrotation. Få afklaret behovene for efteruddannelse ved at drøfte kompetenceudvikling og efteruddannelse i samarbejdsudvalget. Der bliver udarbejdet en uddannelsesplan for de medarbejdere, der skal på efteruddannelse. Der bliver lavet en beskrivelse af, hvilke opgaver vikarerne skal varetage, og hvilke kompetencer de skal have. Som tillidsrepræsentant bør du gå i dialog med nærmeste leder, hvis: I ikke forud for oprettelsen af jobrotation har drøftet kompetenceudvikling i samarbejdsudvalget. Rammerne for deltagelse i efteruddannelse er uklare. Jobrotation Arbejdsgiveren udbetaler løn til ansatte på efteruddannelse. Vikarer i uddannelsesperioden bliver ansat på mindst 10 timer. Vikarer i uddannelsesperioden har overenskomstmæssig løn- og ansættelsesvilkår. Vikarer i uddannelsesperioden kan ikke være ansat i mere end 6 måneder. I skal være opmærksomme på, at ledige, der skal ansættes som vikarer, kan blive oplært igennem etablering af en virksomhedspraktik forud for jobrotationen. Det er også en mulighed at samle timerne fra flere medarbejdere, der hver især deltager i uddannelse nogle timer om ugen til en fuldtids vikaransættelse. Som tillidsrepræsentant skal du være opmærksom på at: 24 12

13 Job på særlige vilkår hvad er hovedreglerne? I skemaet er hovedreglerne for de mange forskellige ordninger med særlige ansættelsesvilkår. Ordning Virksomhedspraktik Nytteindsats Løntilskudsjob Fleksjob (ny ordning ) Formål Målgruppe Løn- og ansættelsesvilkår Afklare beskæftigelsesmål og prøve nye arbejdsområder Afdække og optræne faglige, personlige og sproglige kompetencer Modtagere af dagpenge, kontanthjælp, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og uddannelseshjælp Sygedagpenge Ledige fleksjobbere Personer med nedsat arbejdsevne der ikke modtager pension Revalidender Er ikke ansat på arbejdspladsen. Fortsætter på hidtidig ydelse. Varighed 4, 8, 13 eller i særlige tilfælde op til 26 uger. Aktivering Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp og uddannelseshjælp Er ikke ansat på arbejdspladsen. Fortsætter på hidtidig ydelse. Op til 13 uger Optræne faglige, sociale eller sproglige kompetencer Opnå eller fastholde beskæftigelse Bidrage til indslusning på arbejdsmarkedet Modtagere af dagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og kontanthjælp Revalidender Førtidspensionister i skånejob Handicappede uden job to år efter endt uddannelse Overenskomstmæssige vilkår men maks. løn svarende til hidtidig ydelse Overenskomstmæssige vilkår for revalidender og handicappede For dagpengemodtagere 4 måneder, for øvrige grupper kan løntilskud gives i over et år. Opnå eller fastholde et job Personer under folkepensionsalderen med varig begrænsning i arbejdsevnen, der ikke har ret til førtidspension Overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår Løn fra arbejdsgiver for udførte timer justeret for arbejdsintensitet Fleksløntilskud til den ansatte fra kommunen Varig ansættelse men visitering til fleksjob revurderes hvert femte år for personer under 40 år. Lokal aftale om job på særlige vilkår Overenskomstmæssig aftale, der gør det muligt at aftale ansættelse på særlige vilkår for enkelte ansatte. Personer der har brug for særlige vilkår for at kunne få eller fastholde beskæftigelse på arbejdspladsen Overenskomstmæssige vilkår, men der kan aftales fravigelser Tilskud til arbejdsgiver for løn Nej Nej Ja Nej Nej Ja Inddragelse af tillidsrepræsentant-/ medarbejderrepræsentant Virksomhedspraktik over 13 uger TR inddrages Ja - TR inddrages Ja Nej Ja Nej Merbeskæftigelseskrav Nej Nej - men opgaverne skal ligge ud over Ja Nej Nej Nej det normerede niveau Rimelighedskrav Ja Ja Ja Nej Nej Nej Varigt Jobrotation Bringe ledige i arbejde og ansatte i uddannelse Modtagere af dagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp og uddannelseshjælp. Overenskomstmæssige vilkår Op til 6 måneder 26 13

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED Oversigt over beskæftigelsesordninger Møde med næstformænd i MED Den 17. og 18. marts 2014 Oversigt over beskæftigelsesordninger Foreløbigt arbejdspapir I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af

Læs mere

Oversigt over ansættelser på særlige vilkår

Oversigt over ansættelser på særlige vilkår Oversigt over ansættelser på særlige vilkår Oversigt over beskæftigelsesordninger I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af de nuværende beskæftigelsesordninger fastlagt i lovgivningen. I skemaet

Læs mere

Råd og vink om LØNTILSKUDSJOB til tillidsrepræsentanter i kommunerne

Råd og vink om LØNTILSKUDSJOB til tillidsrepræsentanter i kommunerne Råd og vink om LØNTILSKUDSJOB til tillidsrepræsentanter i kommunerne Som tillidsrepræsentant spiller du en vigtig rolle, når din arbejdsplads vil ansætte en ledig med løntilskud inden for undervisningsområdet.

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

Personalestyrelsen. Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten. Juni 2004

Personalestyrelsen. Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten. Juni 2004 Personalestyrelsen CFU Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Juni 2004 Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Publikationen kan bestilles

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Virksomhedspraktik og løntilskud

Virksomhedspraktik og løntilskud Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Virksomhedspraktik og løntilskud Marts 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resumé og anbefalinger 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater 2 1.2 Ankestyrelsens anbefalinger

Læs mere

Arbejdsgivertilbud om etablering af virksomhedspraktik herunder nytteindsats

Arbejdsgivertilbud om etablering af virksomhedspraktik herunder nytteindsats Sendes til jobcenteret (Evt. til anden aktør, jf. vejledningen) Forbeholdt jobcenteret/anden aktør Modtaget dato KLE 15.20.04G01 Sagsidentifikation Arbejdsgivertilbud om etablering af virksomhedspraktik

Læs mere

Notat om udvalgte beskæftigelsesordninger

Notat om udvalgte beskæftigelsesordninger Bilag 3 til kredsuds. nr. 070 af den 2. september 2011 september 2011 Notat om udvalgte beskæftigelsesordninger Dette notat redegør for regelgrundlaget vedrørende de løntilskuds- og jobrotationsordninger,

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Arbejdsgivertilbud om etablering af virksomhedspraktik Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, Kapitel 11 eller 13b, eller integrationslovens 23b

Arbejdsgivertilbud om etablering af virksomhedspraktik Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, Kapitel 11 eller 13b, eller integrationslovens 23b Sendes til jobcenteret (evt. til anden aktør, jf. vejledningen) Forbeholdt jobcenteret/anden aktør Modtaget dato Arbejdsgivertilbud om etablering af virksomhedspraktik Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

Læs mere

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan JOCENTER REILD LOV OM EN AKTIV ESKÆFTIGELSESINDSATS eskæftigelsesmedarbejder /virksomheds 21 b stk. 3 5 Jobcentret skal ved første samtale pålægge en person der er omfattet af 2 nr. 12 eller 13 at søge

Læs mere

Vejledning om jobrotation

Vejledning om jobrotation Vejledning om jobrotation 1. Indledning Private og offentlige arbejdsgivere med virksomhed beliggende i Danmark har ret til at få udbetalt en jobrotationsydelse af jobcenteret, når en medarbejder fra virksomheden

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem xx og Jobcenter Aabenraa om virksomhedspraktik inkl. mentoraftale

Samarbejdsaftale mellem xx og Jobcenter Aabenraa om virksomhedspraktik inkl. mentoraftale Job og Virksomhed Kallemosen 20 6200 Aabenraa Tlf.: 73767676 www.jobcenteraabenraa.dk Dato: 20-05-2014 Sagsnr.: 14/14909 Dok.løbenr.: 139540/14 Kontakt: Nikolaj Lorenz Stage Jensen Direkte tlf.: 73767754

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på?

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Jobrotation - sådan Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Nogle af disse spørgsmål kan du få svar på i denne pjece. Bliv klædt på som tillidsrepræsentant

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Morten Gatzwiller mgw@star.dk

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Morten Gatzwiller mgw@star.dk Fra ufaglært til faglært på rekordtid Relevant beskæftigelseslovgivning Morten Gatzwiller mgw@star.dk Onsdag den 5. marts 2014 Regelgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Læs mere

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges

Læs mere

Februar 2010 AKTIVERING. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E

Februar 2010 AKTIVERING. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Februar 2010 AKTIVERING for dig under 30 INDHOLD 1. Du er under 25 år er uden uddannelse og har ingen børn side 4 2. Du er under 25 år er uden uddannelse og

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Forord 3. Regler og ordninger 4 Personer med nedsat arbejdsevne 5 Løntilskudsjob og praktik for ledige 12 Integrations- og oplæringsstillinger 20

Forord 3. Regler og ordninger 4 Personer med nedsat arbejdsevne 5 Løntilskudsjob og praktik for ledige 12 Integrations- og oplæringsstillinger 20 HR/Personalecentret 2011 Håndbog om specielle jobtyper Det sociale kapitel og Det sociale kapitel og integrations- og oplæringsstillinger integrations- og oplæringsstillinger Indhold Forord 3 Regler og

Læs mere

ARBEJDSREDSKABER. Jobcenter ; FAKTA

ARBEJDSREDSKABER. Jobcenter ; FAKTA ARBEJDSREDSKABER ~ Der skal være begrænsninger i arbejdsevnen ~ Det skal være svært at opnå ansættelse eller fastholde sit nuværende job ~ Ovennævnte skal kunne afhjælpes med særlige arbejdsredskaber eller

Læs mere

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på?

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Jobrotation - sådan Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Nogle af disse spørgsmål kan du få svar på i denne pjece. Bliv klædt på som tillidsrepræsentant

Læs mere

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015 VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR Kræftens Bekæmpelse maj 2015 Kronikertilskud Stort, varigt og fagligt veldokumenteret behov for tilskudsberettiget

Læs mere

FÅ HJÆLP TIL ET EFFEKTIVT JOBMATCH

FÅ HJÆLP TIL ET EFFEKTIVT JOBMATCH FÅ HJÆLP TIL ET EFFEKTIVT JOBMATCH Jobcentret kan tilbyde relevante kandidater til en lang række jobåbninger og uddannelsespladser i nogle tilfælde med tilskud til opkvalificering i forhold til jeres kompetencebehov.

Læs mere

Rammeaftale om det sociale kapitel

Rammeaftale om det sociale kapitel Rammeaftale om det sociale kapitel Side 1 KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Side 2 Indledning...4 Kapitel 1. Aftalens område og

Læs mere

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob 14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob (Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,

Læs mere

Madsby Legepark. Notatet indeholder perspektiver og bud på følgende problemstillinger:

Madsby Legepark. Notatet indeholder perspektiver og bud på følgende problemstillinger: Madsby Legepark Notatet indeholder perspektiver og bud på følgende problemstillinger: 1. Kan udgifterne til at drive Madsbyparken nedbringes, hvis parken omdannes til et beskæftigelsesprojekt? 1) ved at

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Jobcentret Ungeteamet Februar 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse, der ansøger

Læs mere

Vækst og ansvarlighed

Vækst og ansvarlighed Vækst og ansvarlighed Guide til de enkelte samarbejdsmuligheder Ordinær rekruttering Jobcenter København kan tilbyde samarbejde om rekruttering af nye medarbejdere til virksomheden på helt almindelige

Læs mere

Vedr.: Udkast til svar på høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik mv.

Vedr.: Udkast til svar på høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik mv. KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE LØNGANGSTRÆDE 25, 1 1468 KØBENHAVN K TLF. 33 11 97 00 www.kto.dk - E-mail: kto@kto.dk Arbejdsmarkedsstyrelsen Att.: Birgitte S. Staffeldt Njalsgade 72A 2300

Læs mere

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S AC s høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den

Læs mere

Tønder Kommune Lokalt Beskæftigelsesråd. Ekstraordinært møde. Referat. Mødedato: 5. november 2014. Mødelokale: Mødelokale 204, Tønder Rådhus

Tønder Kommune Lokalt Beskæftigelsesråd. Ekstraordinært møde. Referat. Mødedato: 5. november 2014. Mødelokale: Mødelokale 204, Tønder Rådhus Ekstraordinært møde Mødedato: 5. november 2014 Mødelokale: Mødelokale 204, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde: 15:00 Sluttidspunkt for møde: 15:30 Tilstede: Susanne Linnet, Connie Andersen, Hans L.

Læs mere

jobmuligheder Beskrivelse Varighed Økonomi Målgruppe Akutjob skal minimum varighed. For at opnå jobpræmie skal ansættelsen minimum

jobmuligheder Beskrivelse Varighed Økonomi Målgruppe Akutjob skal minimum varighed. For at opnå jobpræmie skal ansættelsen minimum Luk op for nye jobmuligheder Netop nu er der brug for virksomheder, der kan se potentialet og mulighederne i de mange stærkt motiverede ledige, som hidtil har haft vanskeligt ved at finde de rette jobåbninger.

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

Rammeaftale om det sociale kapitel. 05.41 O.11 48/2011 Side 1

Rammeaftale om det sociale kapitel. 05.41 O.11 48/2011 Side 1 Rammeaftale om det sociale kapitel KL Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte 05.41 Side 1 Indholdsfortegnelse Side 05.41 Side 2 Indledning... 4 Kapitel 1 Aftalens område og formål... 5 1 Aftalens

Læs mere

Oversigt over ydelser 1

Oversigt over ydelser 1 Arbejdsløshedsdagpenge OBS: reformen vedtages først ved udgangen af 2014. Det beskrevne er fra forligsteksten. Enkelte delelementer træder i kraft jan 2015 og andre juli 2015. : 17.658 kr. Dimittend fuldtid:

Læs mere

Rammeaftale om det. sociale kapitel. pr. 1. april 2004

Rammeaftale om det. sociale kapitel. pr. 1. april 2004 KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Rammeaftale om det sociale kapitel pr. 1. april 2004 med kto's kommentarer - 2 - - 3 - INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

ER DU LEDIG OG UNDER 30 ÅR?

ER DU LEDIG OG UNDER 30 ÅR? ER DU LEDIG OG UNDER 30 ÅR? HVIS DU ER LEDIG OG UNDER 30 ÅR, GÆLDER DER SÆRLIGE REGLER FOR DIG I DIT LEDIGHEDSFORLØB. DENNE PJECE ER ET TILLÆG TIL PJECEN DINE MULIGHEDER SOM LEDIG. DU FINDER INFORMATION

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Rammeaftale om det sociale kapitel. 08.41 O.11 25/2011 Side 1

Rammeaftale om det sociale kapitel. 08.41 O.11 25/2011 Side 1 Rammeaftale om det sociale kapitel KL Sundhedskartellet 08.41 Side 1 Indholdsfortegnelse Side 08.41 Side 2 Indledning... 4 Kapitel 1 Aftalens område og formål... 5 1 Hvem er omfattet af aftalen... 5 2

Læs mere

UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS

UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN NOVEMBER 2011 Undersøgelse af rammerne for den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats

Læs mere

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Spørgsmål / svar Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Indhold: 1. Hvad er en arbejdsfordeling? 2. Hvem kan modtage supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling? 3. Hvilke

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Regelgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. LAB - Lov om en aktiv

Læs mere

TR NYT udgives af: OK 2015 2. Løntrin kommuner og regioner. Jobordninger 4. Test ved ansættelser. Frihed 1. maj og Grundlovesdag.

TR NYT udgives af: OK 2015 2. Løntrin kommuner og regioner. Jobordninger 4. Test ved ansættelser. Frihed 1. maj og Grundlovesdag. Nummer 1 marts 2014 Redaktion: Julie Johnsen Pharmadanmark Stine Søndergaard, Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrelægeforening Tine Trabolt, Arkitektforbundet. Layout: Per Rehfeldt, Arkitektforbundet

Læs mere

Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel?

Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel? Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel? Virksomhedscenter Virksomhedspraktik Samarbejdsaftale Løntilskud Mentor Hvad er et virksomhedscenter? Et virksomhedscenter er et samarbejde mellem en virksomhed

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Ansæt en medarbejder i fleksjob

Ansæt en medarbejder i fleksjob Om Job på Særlige Vilkår (JSV) JSV er Københavns Kommunes videns- og servicecenter for job på særlige vilkår. Vi kan vejlede din virksomhed om job på særlige vilkår, hvad enten det drejer sig om fleksjob

Læs mere

SOCIALT KAPITEL i staten

SOCIALT KAPITEL i staten Vejledning SOCIALT KAPITEL i staten Juni 2004 Finansministeriet Personalestyrelsen Centralorganisationernes Fællesudvalg Personalestyrelsen CFU Vejledning om Socialt kapitel i staten - en beskrivelse af

Læs mere

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE Kilde: jobindsats.dk Fleksjob: og Fleksjob - 2008 www.finkelstein.dk Hele landet 2004 2005 2006 2007 37.101 36.146 44.197 42.969 49.416 47.996 53.449 51.924 Anm.: Et tæller med, blot det har været i gang

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Økonomi- og indkøb april 2013 Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Afkortning af dagpengeperioden har virkning fra 1. januar 2013. De nye regler betyder, at ledige

Læs mere

Revalidering LOV OM EN AKTIV SOCIALPOLITIK KAPITEL 6. Revalidering - 2008. (For)revalidering - antal. Aktuelle tal. www.finkelsten.

Revalidering LOV OM EN AKTIV SOCIALPOLITIK KAPITEL 6. Revalidering - 2008. (For)revalidering - antal. Aktuelle tal. www.finkelsten. (For)revalidering - antal Revalidering www.finkelsten.dk FINKELSTEIN 3 BM: Konjunktur og arbejdsmarked - Uge 23 Aktuelle tal LOV OM EN AKTIV SOCIALPOLITIK KAPITEL 6 FINKELSTEIN 4 FINKELSTEIN 21 1 Regler

Læs mere

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation?

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation? Hvilke muligheder åbner lovgivningen for? Eksempler på : Enkeltrotationer: En vikar ansættes som erstatning for en ansat, der deltager i arbejdsgiverbetalt uddannelse. Enkelt vikar/flere ansatte: En vikar

Læs mere

I FÅR KOORDINERET SERVICE I FÅR HURTIG SERVICE KOM VIDERE

I FÅR KOORDINERET SERVICE I FÅR HURTIG SERVICE KOM VIDERE 1 JOBSERVICE DANMARK ÉN VIRKSOMHED - ÉN INDGANG Har I brug for hjælp til at rekruttere? Jobservice Danmark tilbyder jeres virksomhed gratis hjælp til at rekruttere ledig arbejdskraft på tværs af kommuner.

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus,

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus, Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus, Beskæftigelsesminister Mette Frederikssen og Medlemmer af beskæftigelsesudvalget Kommunerne spekulerer i statsrefusion

Læs mere

Særlige ansættelser. Med på vognen

Særlige ansættelser. Med på vognen Særlige ansættelser F O A F A G O G A R B E J D E Med på vognen Med på vognen er udgivet af FOA Fag og Arbejde. Pjecen er et værktøj til valgte og ansatte i afdelingerne og til de tillidsvalgte, som arbejder

Læs mere

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr.

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr. Regnskabsår 2013 Hele kr. budget Arbejdsmarkedsudvalget i alt Social sikring Udgifter uden overførselsadgang Positive tal = mindreudgifter 126.073.002 301.444.717 175.371.715 42 3.130.205 Negative tal

Læs mere

Center for Beskæftigelse & Omsorg

Center for Beskæftigelse & Omsorg Center for Beskæftigelse & Omsorg Dato 07-09-2012 j./sagsnr. 15.20.00-P00-1-12 Notat omkring jobrotation Jobrotation er en aftale, hvor en privat eller offentlig virksomhed sender en eller flere ansatte

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge Borgerinformation ydelser Dagpenge Hvis du er medlem af en a-kasse, kan du modtage dagpenge, når du bliver ledig. Du kan være enten fuldtids- eller deltidsmedlem i en a-kasse, og du har forskellige muligheder

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

VEJLEDNING om LØNTILSKUD

VEJLEDNING om LØNTILSKUD 7. juni 2012 VEJLEDNING om LØNTILSKUD Vejledningens disposition: Sidetal på alle afsnit i disposition 1. Vejledningens opbygning 2. Personkreds + krav om forudgående ledighed ved ansættelse med løntilskud

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Kapitel 16 Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Kapitel 16 Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 1 of 34 27/09/2010 10:54 Oversigt (indholdsfortegnelse) LBK nr 1428 af 14/12/2009 Gældende Offentliggørelsesdato: 23-12-2009 Beskæftigelsesministeriet Vis mere... Kapitel 1 Formål Kapitel 2 Målgrupper,

Læs mere

Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse

Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Side 1 Side 2 Indholdsfortegnelse Side Bemærkninger

Læs mere

Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indhold Rekruttering via formidling af jobsøgere... 3 Rekruttering ved annoncering

Læs mere

Velkommen til Jobcenter Københavns karrierecenter

Velkommen til Jobcenter Københavns karrierecenter Velkommen til Jobcenter Københavns karrierecenter Generelle informationer Tilmelding på Jobnet.dk Som ledig skal du være tilmeldt Jobnet.dk med et godkendt CV. Indenfor de første fi re uger af din ledighedsperiode

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

YDELSESSERVICE KØBENHAVN GUIDE TIL ARBEJDSGIVERE OM SENIORJOB

YDELSESSERVICE KØBENHAVN GUIDE TIL ARBEJDSGIVERE OM SENIORJOB YDELSESSERVICE KØBENHAVN GUIDE TIL ARBEJDSGIVERE OM SENIORJOB JANUAR 2014 INDHOLD S. 02 1. BORGER I SENIORJOB S. 02 Fuldtid/deltidsbeskæftigelse S. 02 Refusion for ansat i seniorjob S. 03 2. REGLER FOR

Læs mere

Vejledning om fleksjob m.v. af 7. nov. 2013

Vejledning om fleksjob m.v. af 7. nov. 2013 Vejledning om fleksjob m.v. af 7. nov. 2013 Vejledningen findes HER Indledning I vejledningen gøres der rede for regler og praksis vedrørende fleksjobordningen. Vejledningen retter sig især mod de ændringer

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner NYHEDSBREV NR. 4 af 3F-medlemmer i regioner læs i dette nummer OK11 Er der ekstraordinært ansatte på DIN arbejdsplads? Sne Sne Aktuelle kurser og temadage i foråret 2011 OK 11 - Udtagelse af tværgående

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

Beskæftigelsesregionerne. Jobrotation Muligheder, regler og økonomi på 45 minutter

Beskæftigelsesregionerne. Jobrotation Muligheder, regler og økonomi på 45 minutter Beskæftigelsesregionerne Jobrotation Muligheder, regler og økonomi på 45 minutter Program Hvad er jobrotation? Regler og økonomi Muligheder og erfaringer med jobrotation Hvordan kan I bruge jobrotation?

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget i alt 645.060-211.591 00.32 Fritidsfaciliteter 2.441-2.265 På denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter vedr. drift og anlæg af fritidsfaciliteter 00.32.35 Andre fritidsfaciliteter 2.441-2.265

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATS. Indhold. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt.

BESKÆFTIGELSESINDSATS. Indhold. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt. Love [Kommunefinansieringslov: Lov nr. 994 af 30/8 2015 om kommunernes finansiering af visse offentlige

Læs mere

Social sikring side 1

Social sikring side 1 Social sikring side 1 Indhold 0.11 Beboelse (boligplacering af flygtninge)... 2 5.66 Førtidspension tilkendt efter 1. juli 2014... 3 5.68 Førtidspension tilkendt før 1. juli 2014... 4 5.71 Sygedagpenge...

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008 Eksempel Uffe Christiansen arbejdede som mekaniker i en bilvirksomhed, da han fik en blodprop i benet og måtte sygemeldes. Efter Uffes behandlinger og genoptræning i sygehusvæsenet ønskede han igen at

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Handicaprådet Referat Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Pkt. Tekst Side 11 Orientering om den ny reform vedr. fleksjob og førtidspension 1 12 Godkendelse af referat 4 13 Indkommet post 4 14

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Åbenlyst uddannelsesparate Ungeenheden Marts 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse, der ansøger om

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Samling af indsatsen og finansieringsansvaret for forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse under

Læs mere

Jobrotation. Medarbejdere på uddannelse ledige vikarer i job!

Jobrotation. Medarbejdere på uddannelse ledige vikarer i job! Jobrotation Medarbejdere på uddannelse ledige vikarer i job! Hvad er jobrotation? Ved jobrotation forstås en aftale mellem en eller flere lønmodtagere og en arbejdsgiver om deltagelse i uddannelse, hvor

Læs mere

1.7 Kontaktperson Du vil få tilknyttet en rådgiver i Myndighedsafdelingen i

1.7 Kontaktperson Du vil få tilknyttet en rådgiver i Myndighedsafdelingen i Kvalitetsstandard Beskyttet beskæftigelse (serviceloven 103) 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Beskyttet beskæftigelse 1.1 Lovgrundlag Lov om social service 103 1.2 Politiske målsætninger Det er Haderslev

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

LAB -2008. Jens@finkelstein.dk - www.finkelstein.dk LAB - 2008. Beskæftigelseslovgivningssystemet. Regler. www.finkelstein.dk

LAB -2008. Jens@finkelstein.dk - www.finkelstein.dk LAB - 2008. Beskæftigelseslovgivningssystemet. Regler. www.finkelstein.dk Beskæftigelseslovgivningssystemet LAB -2008 www.finkelstein.dk Styring og sagsbehandling Ansvars- og styringsloven Retssikkerhedsloven Forvaltningsloven Persondataloven Offentlighedsloven VEJ nr. 73 af

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU Indholdsfortegnelse 2 4 5 7 9 10 Overenskomstresultatet for 2013 Løn Samarbejdspakken Kompetencepakken Pensionspakken

Læs mere