Kalø - areal nr. 501, 502 og 602

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kalø - areal nr. 501, 502 og 602"

Transkript

1 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Kalø - areal nr. 501, 502 og Beskrivelse 1.1 Generelt Kalø gods med tilhørende markarealer samt Hestehave Skov og Ringelmose Skov ligger lige øst og syd for Rønde by. Bygningerne, markerne og skovene udgør et sammenhængende godslandskab af stor landskabsmæssig og rekreativ værdi. Området rummer også Kalø slotsruin, der er en kulturhistorisk attraktion af national betydning, og besøges af ca årligt. Skovene domineres af løvtræarterne bøg og eg, der vokser naturlig på de kystnære skrænter og har i flere årtier været hjemsted for en række vildtbiologiske og forstmæssige undersøgelser. Skove og marker (økologisk drift) samt hovedparten af enge og overdrev er således i drift, men selve hovedgårdsanlægget har ændret funktion og anvendes nu af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet. Arealerne omkring Kalø indgår i nationalpark Mols Bjerge, som et af de habitatområder der danner naturgrundlagt i parken. De gamle løvskove ud mod Kalø Vig rummer betydelige naturværdier og skovene rummer mange fortidsminder. Kalø Slotsruin er områdets mest besøgte kulturminde, og sammen med godslandskabet kan man fornemme flere hundrede års historie. Arealopgørelse i ha pr. 1. januar Bøg Eg Ask og Andet Piceaarter Ædelgran Andet Ubevok- I alt Ær løvtræ nåletræ set Hektar Specifikation af Ubevokset: Ager Eng Slette Krat Strandeng Mose Overdrev Andet I alt Hektar

2 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 2 Kort over skovene og de omkringliggende arealer ved Kalø. 1.2 Geologi og jordbund Kalø arealerne ligger i et randmorænelandskab med bakkeretninger orienteret i nordvestlig til sydøstlig retning. Set i en større sammenhæng indgår randmorænebakkerne i en såkaldt "glacial landskabsserie". Heri indgår Kalø Vig som en lavning, der er eroderet af indlandsis kommende fra sydøst. Randmorænebakkerne er opstået, hvor isranden har ligget i samme position i længere tid. Dødislandskab findes ved Stubbe Sø. Tirstrup Hedeslette er dannet af smeltevandsaflejringer udenfor isranden. Føllebund og dalen vest om Rønde er en tunneldal, hvorigennem smeltevand er strømmet frem til isranden. Området domineres af moræneler isprængt pletter af morænesand, smeltevandssand, smeltevandsler og tørv. Jordbundsudviklingen på den lerede moræneaflejring er præget af kalkopløsning og lernedslemning. Kalken er siden istiden opløst og udvasket ned til omkring én meters dybde. Kaløskovenes lavbundsarealer blev drænet i 1930'erne. Derefter er tørven sunket sammen på grund af udtørring og iltning. 1.3 Landskab Kalø-området er især præget af det kystnære, gamle herregårdslandskab med Kalø slotsruin, de løvskovklædte randmorænebakker med Hestehave Skov og Ringelmose Skov, og de hældende landbrugsflader med lange stendiger og kraftige levende hegn og vejtræer. Karaktergivende er endvidere de mange øvrige kulturhistoriske elementer i form af Bregnet kirke, Kalø jagtslot og avlsgård og de mange gravhøje. Området orienterer sig mod Kalø Vig og er af stor skala. Det er inddelt i flere landskabsrum afgrænset af skovbryn, alléer, fægyde, vildtremisser og levende hegn. Hertil kommer de to skovområder, som er tætte, lukkede områder. Som kontrast hertil er der fra de kystnære arealer og de mange højdepunkter ved Bregnet Kirke, omkring Kalø og ved Rønde vide udsigter over kystlandskabet ved Egens og Følle Vig mod Mols Bjerge samt mod Kolindsund. Landskabskarakteren er relativt upåvirket af større tekniske anlæg og bymæssig bebyggelse.

3 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 3 Området fremstår som en jævnt faldende flade fra toppunktet ved Store Bavnehøj ved Rønde ned til kysten. Landskabskarakteren afspejler en stor tidsdybde repræsenteret ved de mange gravhøje og slotsruinen med adgangsvej, hovedgården og kirken, skovene og de græssede enge, strandenge og overdrev samt de dyrkede landbrugsarealer med diger, kraftige levende hegn og fægyde. Der er tale om et stabilt, dyrket herregårdslandskab, hvor de mange kulturelementer bliver vedligeholdt i kraft af drift og pleje. Den gamle vejstruktur er bevaret, dog er landevejen forlagt ved Kalø. Hovedgårdsanlægget er under udbygning med nye længer, der i stil, størrelse og placering er søgt tilpasset de gamle bygninger. Den nyere byudvikling i Rønde præger den nordlige rand af området noget. Hestehave og Ringelmose skove er begge gamle skove, dominerede af løvskov, men med et mindre islæt af nåletræer. Vejnettet følger landskabets kurver, og en tur gennem skovene byder på mange forskellige oplevelsesmuligheder, f.eks. kystskrænten i den sydvestlige del af Hestehave Skov, hvor man i den urørte skov kan se meget gamle, forkrøblede bøge og ege. I begge skove er det karakteristisk, at der er højtliggende områder med gravhøje og moseområder, som er grøftede. For eksempel findes der i Ringelmose Skov et meget højtliggende område Græsbjerg hvor der er 3 gravhøje. I dag er området delvist lukket af sitkagran, og flere tidligere moseområder er grøftet og tilplantet med nåleskov. Der er et meget tydeligt samspil mellem naturgrundlaget og herregårdslandskabets kulturmønster. Landskabet fremtræder uforstyrret og i god tilstand, med undtagelse et par enkelte vildtremiser nord og sydøst for hovedgårdsanlægget. 1.4 Skoven Kalø skovene er frodige med overvejende leret jordbund, hvor både bøg, eg, ask og ær trives godt og hvor der kan produceres løvtræ af god kvalitet. I forrige århundrede er der også plantet en række nåletræbevoksninger i skovene, fortrinsvis rødgran, sitkagran og grandis. Kalø skovene har indgået i et forsøg med forskellige driftsformer. Hestehave Skov har været underlagt naturnær skovdrift, mens driftsformen i Ringelmose Skov har været efter traditionelle metoder. I forbindelse med disse forskelle i driftsformer har der været etableret en række undersøgelser af flora og fauna, skovenes produktivitet, kvalitet og økonomi. I dag drives begge skove efter naturnære principper. 1.5 Friluftsliv Skovene ved Kalø benyttes af rigtig mange gæster både til det almindelige skovbesøg og til de organiserede aktiviteter. Lejrpladsen ved Kalø Vig er den mest eftertragtede lejrplads ved Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland. Der er etableret en lejrplads i Vidkærsvang øst for hovedgården til de helt store grupper. Der er etableret en parkeringsplads og indfaldsvej ved Kirkeskov. Fra denne p- plads er etableret en sti over Vidkærsvang til fægyden i nærheden af Kalø Hovedgård. Kalø-slotsruin er en af de mest besøgte seværdigheder i Østjylland. Hver dag kan man se rigtig mange besøge ruinen på halvøen. I det nordvestlige hjørne af Hestehaveskov er der opsat et fugletårn, der bl.a. skal være med til at formidle dyrelivet ved Føllebund. Ringelmose Skov og Hestehave Skov har indtil nu haft status som B-skov, hvorfor der ikke har været større organiserede aktiviteter såsom orienteringsløb og hundetræning. Dertil skal det nævnes at Danmarks MiljøUndersøgelser har til huse i bygningerne ved Kalø og anvender en del af arealerne til forsøg. Ligeledes ligger Vildtforvaltningsskolen ved Kalø og benytter en del arealer til uddannel-

4 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 4 sesformål. Begge forhold gør det vanskeligt at forene hensyn til forsøg samt udannelse med øvrige interesser. 1.6 Natur Kalø rummer store naturværdier, der særlig er knyttet til de to gamle løvskove Hestehave og Ringelmose, til Kaløhalvøens græsningsarealer og til engene ved Føllebund, og som er baggrund for udpegning af området som Habitatområde nr. 230 Kaløskovene og Kalø Vig. Link: Habitat 230 Naturpleje ved kreaturgræsning. Udenfor habitatområdets afgrænsning omfatter distriktets arealer desuden Kalø Hovedgård og Markerne, som med økologisk landbrugsdrift og et stort antal småbiotoper som levende hegn, gravhøje, vandhuller og vildtremiser har et væsentlig større naturindhold end et gennemsnitligt dansk landbrugsområde. I Hestehave og Ringelmose er 152 hektar, svarende til 44 % af selve skovarealet, registreret som skovhabitattyper, først og fremmest bøgeskov på muldbund. Af 3-beskyttede områder (søer og skovmoser) findes derimod kun 15 hektar.

5 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 5 I Kaløskovene findes urørt skov udpeget efter Naturskovsstrategien samt paragraf 3 beskyttede naturtyper i form af eng, mose, strandeng og overdrev. Naturværdierne er tilsvarende i højere grad knyttet til de ældre løvtræsbevoksninger i almindelighed end til skovenes vådområder. Særlig rummer både Hestehave og Ringelmose en række sjældnere skovbundsarter, som er karakteristiske for løvskov med lang kontinuitet. Halvøen Kalø og de tilgrænsende arealer på landsiden består af gamle, græssede strandenge og overdrev, som rummer en artsrig og værdifuld flora.

6 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 6 Kalø Slotsruin set fra Hestehave Skov. Ved Føllebund er der i 2004 som et projekt under Vandmiljøplan II etableret et 19 ha stort, sammenhængende vådområde i forbindelse med udløbet af Følle Møllebæk. Formålet er at tilbageholde næringsstoffer og forøge områdets naturindhold. Området rummer nu strandeng, fersk eng og en ca. 4 hektar stor, lavvandet sø. 1.7 Kulturmiljø Ringelmose Skov: Her findes 39 gravhøje, 12 dysser og 1 stenkreds, 2 vejvisersten, 2 stenkister og 1 helligkilde. Endvidere 2 hulvejsforløb, 1 ikke fredet mindesten og 4 lokaliteter fra Det kulturhistoriske Centralregister DKC. Hestehave Skov: Kalø Slot og Grevens Skanse. Foruden er der registreret 19 gravhøje, 3 dysser, 2 stenkreds, 3 hellekister, 2 stenkister og 1 teglovn. Endvidere 2 hulvejsforløb, et areal med højryggede agre, 1 lertag, 1 galgebakke og 1 jorddige, samt 12 lokaliteter fra Det kulturhistoriske Centralregister. 1.8 Særlige forhold Hesthave skov afd. 950a og 952 a og b er forsøgsparceller med formål at undersøge foryngelsesmetode.

7 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 7 2. Gældende udpegninger 2.1 Internationale beskyttelsesområder Ringelmose Skov, Hestehave Skov, markarealet imellem skovene, Kaløhalvøen samt Føllebund udgør landdelen af Habitatområde nr. 230, som desuden omfatter tilgrænsende dele af Kalø Vig. Overlap mellem Habitatområde 230 og SNS Kronjyllands arealer ved Kalø. 2.2 Fredninger og vildtreservater Kalø Hovedgård og arealerne ned mod Kalø Vig er omfattet af en fredning fra Fredningen skal sikre området mod nye bygninger og veje. 2.3 Geologiske interesseområder Kaløskovene og Markerne ved Kalø Gods ligger i det nationale geologiske interesseområde 40 Molslandet. 3 Målsætninger og plan for drift 3.1 Overordnede målsætninger Godslandskabet omkring Kalø med de åbne marker, skovene samt Kalø Slotsruin skal fastholdes og videreudvikles som en attraktion af national betydning. Samtidig skal friluftsinteresserne forbedres f.eks. ved anlæg af nye stier. Hestehave Skov og Ringelmose Skov konverteres mod rene løvskove. 3.2 Landskabsplan Herregårdslandskabet med de åbne marker, hegn og de to skovområder skal fastholdes. Sitkabevoksningen ved Jagtslottet ryddes og landskabeligt uheldige vildtremiser på markerne tyndes og fjernes på længere sigt, men enkeltstående træer i vildtremisserne kan bruges til at genskabe solitære træer på markerne. For området ved parkeringspladsen for Kalø Slotsruin vil der blive udarbejdet en detaljeret landskabsplan. Ved Fægyden gives skovbrynet samme bredde på begge sider af vejen. Det er vigtigt for landskabsoplevelsen, at fremtidige tilbygninger til Kalø i dimension og arkitektur tilpasses helheden. Rammerne for bebyggelsen er fastlagt i en lokalplan. Drift og pleje af omdriftsarealer med åbne marker, enge og overdrev, diger og fægyde/hegn samt fortidsminderne er vigtige for at fastholde områdets karakter.

8 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 8 Landskabsplanen fortæller om fordelingen mellem skov og åben natur. 3.3 Naturnær skovdrift Hestehave Skov og Ringelmose Skov skal udvikles til rene løvskove med produktion af løvtræ af høj kvalitet. På arealer med vandstuvning skal den fremtidige skovtype være domineret af eg, ask og ær. I øvrige dele af skoven domineres skoven af bøg med indblanding af ask og ær. Mindre vådområder udvikles mod el og ask. Det langsigtede mål er at opbygge en varieret struktur i bevoksningerne, hvor foryngelse løbende opstår i mindre grupper eller ved udtag af enkelttræer. Målet for hugstbehandlingen af de nuværende mere eller mindre ensartede bøgebevoksninger er derfor at skabe strukturvariationer og forskydninger i kronetaget samt at sikre en levedygtig underetage. Dette sker ved en konsekvent hugst af herskende og medherskende træer af dårlig kvalitet til fordel for træer af god kvalitet uden hensyntagen til fordeling i bevoksningen. På disse forholdsvis lerede og våde jorde er det vigtigt hurtigt at sikre en strukturvariation og påbegynde foryngelse for at undgå, at de senere hugstindgreb bliver for voldsomme og indebærer problemer med vandbalancen. Påbegyndt foryngelse bør derfor være sikret allerede fra omkring 60 år.

9 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 9 Bevoksninger med sitkagran i Hestehave Skov afdrives i planperioden. Stikgrøfter i tidligere nåletræsbevoksninger lukkes i forbindelse med afdrift. Efter afdriften foretages der indplantning af løvtræ under mindre områder med hegn de såkaldte flyvende hegn. Der etableres græsningsskov i det sydøstligste hjørne af Hestehave Skov ved, at kreaturerne fra strandengene får adgang til skoven. Fordeling af skovudviklingstyper i Hestehave og Ringelmose Skov. Hovedtypen er Bøg med Ask og Ær. Desuden ses større arealer med Eg, Ask og Avnbøg samt mindre arealer med Ask og Rødel. 3.4 Naturpleje Etablering af mindre damme på markerne skal medvirke til at øge naturindholdet. I skovene vil der ved afvikling af monokulturer af nåletræ og retablering af naturlig hydrologi ske en forøgelse af arealet med naturlige skovtyper, såvel elle-askeskov som bøge- og egedominerede skovtyper. I Hestehave Skov kan grøfterne i Øvre og Nedre Mølledamme samt Langemose forfalde naturligt. I Ringelmose Skov kan grøfterne i Store Mose forfalde naturligt. I Ringelmose Skov ryddes et areal med Normannsgran og arealet udlægges efterfølgende som skoveng. Der skal desuden etableres et netværk af permanente lysninger på både våd og tør bund. Kaløhalvøen og engene ved Føllebund afgræsses fortsat. 3.5 Kulturhistorie Ringelmose Skov: Gravhøjenes, dyssernes og stenkredsens tilstand er stort set i orden og opretholdes. De to vejvisersten holdes stedse synligt. Tilstanden omkring Tobiæ Kilde opretholdes. Hulveje holdes synlige ved, i det mindste, at bunden af dem holdes fri for kvas og slørende opvækst.

10 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 10 Hestehave Skov: Kalø Slotsruin skal restaureres og plejes i tæt samarbejde med Nationalmuseets restaureringsafdeling, Tilstanden omkring gravhøje, dysser, stenkredse mv. opretholdes. Hulveje holdes synlige ved, i det mindste, at bunden af dem holdes fri for kvas og slørende opvækst. 3.6 Friluftsliv Den hidtidige status som B-skov for Hestehave Skov og Ringelmose Skov ophæves under forudsætning af, at der indlægges naturzoner. Der etableres et ridestinet i området, som forbinder marker og skove. Restriktionerne på skydebanen skal fastholdes. Det er styrelsens målsætning at arbejde for at finde ny placering til skydebanen, så den nuværende kan fjernes. 3.7 Andre driftsgrene Økologisk landbrugsdrift skal fastholde det åbne godslandskab. Marken øst for Hestehave Skov udlægges i vedvarende græs. Tab af næringsstoffer til Kalø Vig søges minimeret ved at lede dele af drænvandet ud på overfladen og opnå en forsinkelseseffekt samt reduktion af kvælstof. Dræn nord for Ringelmose Skov ledes mod øst gennem øst-vest gående slugt lidt nord for skovbryn. Dræn vest for Ringelmose Skov ledes til overfladen og til et område med krat og rørsump før udsivning til Kalø Vig. Kortet viser de mest markante ændringer, der vil ske i løbet af de næste 10 til 15 år i Kaløskovene.

11 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 11

Hjermind Skov, Kjællinghøl og Busbjerg areal nr. 202 og nr. 211

Hjermind Skov, Kjællinghøl og Busbjerg areal nr. 202 og nr. 211 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Hjermind Skov, Kjællinghøl og Busbjerg areal nr. 202 og nr. 211 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Området ligger, bortset fra Busbjerg, på nordsiden

Læs mere

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

Klostermarken - areal nr. 408

Klostermarken - areal nr. 408 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Klostermarken - areal nr. 408 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Naturstyrelsen overtog administrationen af arealet i 2002 efter Forsvarsministeriet.

Læs mere

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha) 1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte

Læs mere

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod

Læs mere

Viborg Plantage - areal nr. 401

Viborg Plantage - areal nr. 401 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Viborg Plantage - areal nr. 401 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Viborg Plantage støder op til Viborg mod øst og til Hald Ege by mod syd. Plantagen

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Arealerne ved Randers By - areal nr. 103, 104 og 507

Arealerne ved Randers By - areal nr. 103, 104 og 507 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Arealerne ved Randers By - areal nr. 103, 104 og 507 - Randers Nørreskov, Nordre Fælled og Randers Sønderskov 1. Beskrivelse 1.1 Generelt

Læs mere

Kollerup Plantage (Areal nr. 90)

Kollerup Plantage (Areal nr. 90) Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Kollerup Klitplantage (Areal nr. 90) Kollerup Plantage (Areal nr. 90) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Kollerup Plantage ligger umiddelbart nord for Fjerritslev by,

Læs mere

Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser

Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Ind- og Udskovene - areal nr. 101 og 102 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Skovene omkring det gamle gods Fussingø ligger dels som Indskovene

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Mols Bjerge og Karpenhøj - areal nr. 301 og nr. 315

Mols Bjerge og Karpenhøj - areal nr. 301 og nr. 315 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Mols Bjerge og Karpenhøj - areal nr. 301 og nr. 315 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Mols Bjerge er et enestående kuperet landskab, der forbinder

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne

Læs mere

Nybæk Plantage (skov nr. 73)

Nybæk Plantage (skov nr. 73) Nybæk Plantage (skov nr. 73) Beskrivelse Generelt Skoven, som ligger syd øst for Løkken, består hovedsagelig af sitkagran plantet i firkantede lodder. Jordbunden er meget blød og derfor meget præget af

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

De mange tilbud på distriktet kan ses på http://www.friluftskortet.dk/ her er alle de faciliteter, som er omfattet af Friluftskortet, optegnet.

De mange tilbud på distriktet kan ses på http://www.friluftskortet.dk/ her er alle de faciliteter, som er omfattet af Friluftskortet, optegnet. 1.7 Friluftsliv 1.7.1 Rekreativ anvendelse og friluftsfaciliteter Arealerne under Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland rummer mange arealer af stor friluftsmæssig betydning og distriktets arealer er derfor

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha. Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på

Læs mere

Lunken (skov nr. 68) Beskrivelse

Lunken (skov nr. 68) Beskrivelse Lunken (skov nr. 68) Beskrivelse Generelt Lunken ligger 18 km øst nordøst for Brønderslev, som en del af Pajhede skovkompleks. Skovens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående

Læs mere

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet

Læs mere

Kajholm (skov nr. 52)

Kajholm (skov nr. 52) Kajholm (skov nr. 52) Beskrivelse Generelt Kajholm ligger 11 km syd sydvest for Hjørring, 4 km inde i landet fra Jammerbugten. Skovens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha. Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd

Læs mere

Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35)

Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35) Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vangså hede er en vidstrakt klithede-slette, beliggende mellem Tvorup Plantage

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal

Læs mere

Vigsø Rallejer (Areal nr. 55)

Vigsø Rallejer (Areal nr. 55) Vigsø Rallejer (Areal nr. 55) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Området er et tidligere grusgravningsområde, beliggende på en jævn klitslette. Området er en fortsættelse af Hanstholm Kystskrænt (se Areal nr.

Læs mere

Geologi Kovang ligger i et morænelandskab og terrænet er forholdsvis kuperet. Jordbunden er smeltevandsaflejret

Geologi Kovang ligger i et morænelandskab og terrænet er forholdsvis kuperet. Jordbunden er smeltevandsaflejret 5.9.21.Kovang Kovang er en lille bynær skov i Fredensborgs sydøstlige hjørne. Godt halvdelen af skoven er tilplantet med bøg, resten med eg og en smule el i skovens laveste, våde område. Skovens areal

Læs mere

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3 Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store

Læs mere

Arealer ved Stubbe Sø - arealerne nr. 334, 335, 336, 337, 338 og 339

Arealer ved Stubbe Sø - arealerne nr. 334, 335, 336, 337, 338 og 339 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Arealer ved Stubbe Sø - arealerne nr. 334, 335, 336, 337, 338 og 339 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Skov- og Naturstyrelsens arealer omkring

Læs mere

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur

Læs mere

Landskabsbeskrivelser fra Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland

Landskabsbeskrivelser fra Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Landskabsbeskrivelser fra Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Viborg Plantage Meget fladt i det gamle flodleje i øst. Resten af arealet fladt til småbakket med enkelte mindre erosionsdale. Mindre, markante

Læs mere

Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden

Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Kolding 19.01.2010 Vibeke Nellemann 1 Rumlig visuel analyse, feltarbejde Feltarbejde Feltarbejde Foreløbige karakterområder 2 Formål og anvendelsesmuligheder

Læs mere

Fårup Klit (skov nr. 76)

Fårup Klit (skov nr. 76) Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker

Læs mere

Mosaik af værdifulde naturtyper. Mosaik af værdifulde naturtyper. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Mosaik af værdifulde naturtyper. Mosaik af værdifulde naturtyper. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Søgaards Mark Kværs Løkke Tørsbøl Gejl Å Nøglekarakter Området er kendetegnet ved at være sammensat af flere værdifulde naturtyper, eng, mose, sø, skov, hede, overdrev, vandløb samt brakarealer og dyrkede

Læs mere

Skovrejsning ved Næstved

Skovrejsning ved Næstved Skovrejsning ved Næstved Landskabsbeskrivelse og analyse af Kirsten Vest Rundt om Næstved by er der udpeget tre skovrejsningsområder. Det nordlige er Vridsløse, det vestlige er Even og det sydøstlige er

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212

Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Der er i denne Driftsplan kun planlagt

Læs mere

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD På baggrund af en landskabskarakteranalyse By og Miljø Hillerød Kommune Oktober 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2. BELIGGENHED OG

Læs mere

1.5 Biologiske forhold

1.5 Biologiske forhold 1.5 Biologiske forhold Sikring og forbedring af de naturmæssige værdier er et væsentligt aktivitetsformål for Thy Statsskovdistrikt. Det gælder for såvel skovarealer som åbne naturarealer. Et helt særligt

Læs mere

Østerild Klitplantage (Areal nr. 62)

Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Plantagen ligger umiddelbart nordøst for byen Østerild. Plantagens

Læs mere

Grishøjgårds Krat (skov nr. 79)

Grishøjgårds Krat (skov nr. 79) Grishøjgårds Krat (skov nr. 79) Beskrivelse Generelt Grishøjgård Krat er en del af det nordlige udkantsområde af Store Vildmose. Det meste af arealet er afgravet, men ca. 50 ha er stadig nogenlunde intakt

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Område 33 Elverdams Å

Område 33 Elverdams Å Område 33 Elverdams Å Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 9 - HILLERØDS SKOVE HILLERØD KOMMUNE 2012

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 9 - HILLERØDS SKOVE HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 9 - HILLERØDS SKOVE HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTER Området indeholder en større og markant randmoræne, der går fra området ved Ny Hammersholt og op langs Skansebakken og

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående

Læs mere

Vallø Skov- og Herregårdslandskab

Vallø Skov- og Herregårdslandskab Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse De store skovområder og enkelte store marker giver sammen med de gamle alléer et karakteristisk område. Der er få bygninger som alle indgår i bygningskomplekset omkring

Læs mere

Nakkebølle Fjordområde. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06

Nakkebølle Fjordområde. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06 Nakkebølle Fjordområde Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Panoramaudsyn over lavbundsarealerne, som er tidligere inddæmmet fjordbund, set fra registreringspunktet

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

1902, var de 240.000 bjergfyr. Resten bestod af sitkagran, hvidgran, hvidtjørn, el, elm, ask, pil, hyld, røn, ahorn, birk og guldregn.

1902, var de 240.000 bjergfyr. Resten bestod af sitkagran, hvidgran, hvidtjørn, el, elm, ask, pil, hyld, røn, ahorn, birk og guldregn. 1902, var de 240.000 bjergfyr. Resten bestod af sitkagran, hvidgran, hvidtjørn, el, elm, ask, pil, hyld, røn, ahorn, birk og guldregn. Højdeforholdene i det bølgede morænelandskab i Tved Klitplantage varierer

Læs mere

Nystrup Klitplantage (Areal nr. 34 og 35)

Nystrup Klitplantage (Areal nr. 34 og 35) Nystrup Klitplantage (Areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Nystrup Klitplantage ligger syd og sydøst for Klitmøller. Mod vest grænser plantagen op til Vesterhavet, mod øst til Vandet Sø. Gennem

Læs mere

1 INDLEDNING 6 1.1 Vision 6. 2 KORTLÆGNING 8 2.1 Rumlig visuel analyse 8. 3 VURDERING OG STRATEGI 10 3.1 Sandbjerggård 10

1 INDLEDNING 6 1.1 Vision 6. 2 KORTLÆGNING 8 2.1 Rumlig visuel analyse 8. 3 VURDERING OG STRATEGI 10 3.1 Sandbjerggård 10 HANDLINGSPLAN Sandbjerggård 2009 Handlingsplanen for Sandbjerggård er udarbejdet af Thing & Wainø landskabsarkitekter aps for Bikubenfonden. Sandbjerggård skal indarbejdes i handlingsplanen for Svanninge

Læs mere

Slettestrand (Areal nr. 93)

Slettestrand (Areal nr. 93) Slettestrand (Areal nr. 93) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Områderne ligger mellem Slettestrand og Tranum, og udgør distriktets østligste del. Arealerne afgrænses mod øst af Tranum Strandvej, der samtidig

Læs mere

Landskabskaraktermetoden

Landskabskaraktermetoden Baggrunden for udviklingen af landskabskaraktermetoden Præsentation af metoden Præsentation af eksempler på anvendelse af landskabskaraktermetoden Findes på internettet: www.blst.dk Baggrund for udvikling

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Kastel Å Tunneldal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 39

Kastel Å Tunneldal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 39 Kastel Å Tunneldal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 39 Fra registreringspunkt set ned set ned gennem dalen med modstående dalside. Fra registreringspunktet med kirke i baggrunden t.h.

Læs mere

Indledning. Ikke teknisk resumé

Indledning. Ikke teknisk resumé Miljøvurdering Kommuneplan 2013 1 Indhold Indledning... 3 Ikke teknisk resumé... 3 Miljøvurdering... 5 Potentielle områder for ny natur og potentielle økologiske forbindelser... 5 Særligt værdifulde landbrugsområder...

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen AGERØ

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen AGERØ Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen AGERØ Agerø Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Agerø ligger ud for sydkysten af Mors og forbindes til

Læs mere

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Korinth Dødislandskab. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45

Korinth Dødislandskab. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45 Korinth Dødislandskab Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 45 Fra registreringspunkt set mod nordøst. Fra registreringspunkt set mod øst. Fra registreringspunkt set mod sydøst. 2 Nøglekarakter

Læs mere

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

Københavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008

Københavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008 university of copenhagen Københavns Universitet Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin Publication date: 2008 Document Version Forlagets

Læs mere

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Lundeborg Smeltevandsdal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 07

Lundeborg Smeltevandsdal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 07 Smeltevandsdal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 07 Smeltevandsdal LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Fotos fra registreringspunktet. Skovområderne og høje tætte hegn på det bølgende og skrånende

Læs mere

Plejeplan for Lille Norge syd

Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode (2008-2013) Plejeplanen skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål Miljø- og naturafdelingen, Teknik-

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere

Helgenæs - areal nr. 311, 312, 313 og 316

Helgenæs - areal nr. 311, 312, 313 og 316 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Helgenæs - areal nr. 311, 312, 313 og 316 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne på det nordlige Helgenæs udgøres af Dragsmur, Rønnen og

Læs mere

Rubjerg Knude klitplantage (skov nr. 53)

Rubjerg Knude klitplantage (skov nr. 53) Rubjerg Knude klitplantage (skov nr. 53) Beskrivelse Generelt Rubjerg Knude klitplantage er en gammel kommuneplantage, som staten overtog i 2001. Plantagen er i den østlige del skovbevokset og fremstår

Læs mere

Buksør Odde (Areal nr. 28)

Buksør Odde (Areal nr. 28) Buksør Odde (Areal nr. 28) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt På den nordøstlige side af Mors finder man Buksør Odde. En godt to kilometer lange odde, hvor staten ejer den sydlige del på knapt 40 ha. Staten erhvervede

Læs mere

8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst

8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 141 8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst Nøglekarakter Bølget herregårdslandskab med store skovpartier, alléer og vidtstrakte, bygningsløse marker og skovklædt

Læs mere

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1). Storstrøm J.nr. NST-4161-00037 Ref. MRO Den 27. juni 2013 SKOVREJSNINGSPLAN - FÆLLESEJESKOVEN Indledning Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov

Læs mere

Faaborg Kommune. Horne Sommerland.

Faaborg Kommune. Horne Sommerland. Faaborg Kommune Horne Sommerland. 1 Horne Sommerland Udvidelsesområdet ligger i Faaborg Kommune på den sydlige side af halvøen Horne Land umiddelbart bag ved det nuværende Horne Sommerland. Horne Sommerland

Læs mere

Billede mangler. Egense Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 59

Billede mangler. Egense Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 59 Billede mangler Egense Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 59 Egense Moræneflade set fra registreringspunktet mod øst. Det kontrasterende delområde Egense Ås set fra nord.

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse og vurdering. Tybrind Hovedgårdslandskab

Landskabskarakterbeskrivelse og vurdering. Tybrind Hovedgårdslandskab 30.09.08 Landskabskarakterbeskrivelse og vurdering Tybrind Hovedgårdslandskab Forord I forbindelse med ansøgning om etablering af en svineproduktion er der opstået et konkret behov for vurdering af de

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Miljøvurdering. Hvorfor en miljøvurdering?

Miljøvurdering. Hvorfor en miljøvurdering? Miljøvurdering Hvorfor en miljøvurdering? I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009) skal kommunen udarbejde en miljøvurdering, når den

Læs mere

Sundby Sø (Areal nr. 24)

Sundby Sø (Areal nr. 24) Sundby Sø (Areal nr. 24) 1 Beskrivelse Umiddelbart nordvest for Vildsund finder man de afvandede arealer i Sundby Sø og Tagkær Landvindingslag. Her er det besluttet at gennemføre et naturprojekt, der skal

Læs mere

Vallø Dødislandskab. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011

Vallø Dødislandskab. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011 Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Det dyrkede landskab er blødt bakket. Dødishullerne træder tydeligt frem fordi de ligger udyrkede hen og lejlighedsvist fyldes nogle af dem med vand. Gårde og huse er

Læs mere

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11 Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan version: 09.02.11 August 2011 INDHOLD Formål Baggrund Nuværende naturtilstand Fremtidig naturtilstand Beskrivelse af naturplejen Naturtilstand

Læs mere

Referat af Brugerrådets møde d. 23. april 2013

Referat af Brugerrådets møde d. 23. april 2013 Referat af Brugerrådets møde d. 23. april 2013 Til stede var: Hans Gæmelke Christian Bundgaard Jørgen Brøgger Lise Schrøder Finn Søndergaard Otto Hansen Thorkild Danielsen Ole Andreasen Inger Astrup Karl

Læs mere

AH G o l f. -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand. AH Golf Schønherr Landskab & Per Gundtoft

AH G o l f. -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand. AH Golf Schønherr Landskab & Per Gundtoft AH G o l f -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand 1 GOLF! En lille hvid bold bold der trækker en rundt i timevis og undervejs får man kæmpet, grinet, dummet sig, jublet og snakket om alt muligt

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration

Læs mere

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter

Læs mere

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen: 1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og

Læs mere

Kortlægning. af oplevelsesmuligheder I fem landdistriktskommuner. Berit C. Kaae Ole Hjorth Caspersen. Forest & Landscape, University of Copenhagen

Kortlægning. af oplevelsesmuligheder I fem landdistriktskommuner. Berit C. Kaae Ole Hjorth Caspersen. Forest & Landscape, University of Copenhagen Kortlægning af oplevelsesmuligheder I fem landdistriktskommuner Berit C. Kaae Ole Hjorth Caspersen Forest & Landscape, University of Copenhagen Disposition Kortlægning af oplevelsesværdier Brugergrupperne

Læs mere