Kalø - areal nr. 501, 502 og 602
|
|
- Adam Simonsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Kalø - areal nr. 501, 502 og Beskrivelse 1.1 Generelt Kalø gods med tilhørende markarealer samt Hestehave Skov og Ringelmose Skov ligger lige øst og syd for Rønde by. Bygningerne, markerne og skovene udgør et sammenhængende godslandskab af stor landskabsmæssig og rekreativ værdi. Området rummer også Kalø slotsruin, der er en kulturhistorisk attraktion af national betydning, og besøges af ca årligt. Skovene domineres af løvtræarterne bøg og eg, der vokser naturlig på de kystnære skrænter og har i flere årtier været hjemsted for en række vildtbiologiske og forstmæssige undersøgelser. Skove og marker (økologisk drift) samt hovedparten af enge og overdrev er således i drift, men selve hovedgårdsanlægget har ændret funktion og anvendes nu af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet. Arealerne omkring Kalø indgår i nationalpark Mols Bjerge, som et af de habitatområder der danner naturgrundlagt i parken. De gamle løvskove ud mod Kalø Vig rummer betydelige naturværdier og skovene rummer mange fortidsminder. Kalø Slotsruin er områdets mest besøgte kulturminde, og sammen med godslandskabet kan man fornemme flere hundrede års historie. Arealopgørelse i ha pr. 1. januar Bøg Eg Ask og Andet Piceaarter Ædelgran Andet Ubevok- I alt Ær løvtræ nåletræ set Hektar Specifikation af Ubevokset: Ager Eng Slette Krat Strandeng Mose Overdrev Andet I alt Hektar
2 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 2 Kort over skovene og de omkringliggende arealer ved Kalø. 1.2 Geologi og jordbund Kalø arealerne ligger i et randmorænelandskab med bakkeretninger orienteret i nordvestlig til sydøstlig retning. Set i en større sammenhæng indgår randmorænebakkerne i en såkaldt "glacial landskabsserie". Heri indgår Kalø Vig som en lavning, der er eroderet af indlandsis kommende fra sydøst. Randmorænebakkerne er opstået, hvor isranden har ligget i samme position i længere tid. Dødislandskab findes ved Stubbe Sø. Tirstrup Hedeslette er dannet af smeltevandsaflejringer udenfor isranden. Føllebund og dalen vest om Rønde er en tunneldal, hvorigennem smeltevand er strømmet frem til isranden. Området domineres af moræneler isprængt pletter af morænesand, smeltevandssand, smeltevandsler og tørv. Jordbundsudviklingen på den lerede moræneaflejring er præget af kalkopløsning og lernedslemning. Kalken er siden istiden opløst og udvasket ned til omkring én meters dybde. Kaløskovenes lavbundsarealer blev drænet i 1930'erne. Derefter er tørven sunket sammen på grund af udtørring og iltning. 1.3 Landskab Kalø-området er især præget af det kystnære, gamle herregårdslandskab med Kalø slotsruin, de løvskovklædte randmorænebakker med Hestehave Skov og Ringelmose Skov, og de hældende landbrugsflader med lange stendiger og kraftige levende hegn og vejtræer. Karaktergivende er endvidere de mange øvrige kulturhistoriske elementer i form af Bregnet kirke, Kalø jagtslot og avlsgård og de mange gravhøje. Området orienterer sig mod Kalø Vig og er af stor skala. Det er inddelt i flere landskabsrum afgrænset af skovbryn, alléer, fægyde, vildtremisser og levende hegn. Hertil kommer de to skovområder, som er tætte, lukkede områder. Som kontrast hertil er der fra de kystnære arealer og de mange højdepunkter ved Bregnet Kirke, omkring Kalø og ved Rønde vide udsigter over kystlandskabet ved Egens og Følle Vig mod Mols Bjerge samt mod Kolindsund. Landskabskarakteren er relativt upåvirket af større tekniske anlæg og bymæssig bebyggelse.
3 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 3 Området fremstår som en jævnt faldende flade fra toppunktet ved Store Bavnehøj ved Rønde ned til kysten. Landskabskarakteren afspejler en stor tidsdybde repræsenteret ved de mange gravhøje og slotsruinen med adgangsvej, hovedgården og kirken, skovene og de græssede enge, strandenge og overdrev samt de dyrkede landbrugsarealer med diger, kraftige levende hegn og fægyde. Der er tale om et stabilt, dyrket herregårdslandskab, hvor de mange kulturelementer bliver vedligeholdt i kraft af drift og pleje. Den gamle vejstruktur er bevaret, dog er landevejen forlagt ved Kalø. Hovedgårdsanlægget er under udbygning med nye længer, der i stil, størrelse og placering er søgt tilpasset de gamle bygninger. Den nyere byudvikling i Rønde præger den nordlige rand af området noget. Hestehave og Ringelmose skove er begge gamle skove, dominerede af løvskov, men med et mindre islæt af nåletræer. Vejnettet følger landskabets kurver, og en tur gennem skovene byder på mange forskellige oplevelsesmuligheder, f.eks. kystskrænten i den sydvestlige del af Hestehave Skov, hvor man i den urørte skov kan se meget gamle, forkrøblede bøge og ege. I begge skove er det karakteristisk, at der er højtliggende områder med gravhøje og moseområder, som er grøftede. For eksempel findes der i Ringelmose Skov et meget højtliggende område Græsbjerg hvor der er 3 gravhøje. I dag er området delvist lukket af sitkagran, og flere tidligere moseområder er grøftet og tilplantet med nåleskov. Der er et meget tydeligt samspil mellem naturgrundlaget og herregårdslandskabets kulturmønster. Landskabet fremtræder uforstyrret og i god tilstand, med undtagelse et par enkelte vildtremiser nord og sydøst for hovedgårdsanlægget. 1.4 Skoven Kalø skovene er frodige med overvejende leret jordbund, hvor både bøg, eg, ask og ær trives godt og hvor der kan produceres løvtræ af god kvalitet. I forrige århundrede er der også plantet en række nåletræbevoksninger i skovene, fortrinsvis rødgran, sitkagran og grandis. Kalø skovene har indgået i et forsøg med forskellige driftsformer. Hestehave Skov har været underlagt naturnær skovdrift, mens driftsformen i Ringelmose Skov har været efter traditionelle metoder. I forbindelse med disse forskelle i driftsformer har der været etableret en række undersøgelser af flora og fauna, skovenes produktivitet, kvalitet og økonomi. I dag drives begge skove efter naturnære principper. 1.5 Friluftsliv Skovene ved Kalø benyttes af rigtig mange gæster både til det almindelige skovbesøg og til de organiserede aktiviteter. Lejrpladsen ved Kalø Vig er den mest eftertragtede lejrplads ved Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland. Der er etableret en lejrplads i Vidkærsvang øst for hovedgården til de helt store grupper. Der er etableret en parkeringsplads og indfaldsvej ved Kirkeskov. Fra denne p- plads er etableret en sti over Vidkærsvang til fægyden i nærheden af Kalø Hovedgård. Kalø-slotsruin er en af de mest besøgte seværdigheder i Østjylland. Hver dag kan man se rigtig mange besøge ruinen på halvøen. I det nordvestlige hjørne af Hestehaveskov er der opsat et fugletårn, der bl.a. skal være med til at formidle dyrelivet ved Føllebund. Ringelmose Skov og Hestehave Skov har indtil nu haft status som B-skov, hvorfor der ikke har været større organiserede aktiviteter såsom orienteringsløb og hundetræning. Dertil skal det nævnes at Danmarks MiljøUndersøgelser har til huse i bygningerne ved Kalø og anvender en del af arealerne til forsøg. Ligeledes ligger Vildtforvaltningsskolen ved Kalø og benytter en del arealer til uddannel-
4 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 4 sesformål. Begge forhold gør det vanskeligt at forene hensyn til forsøg samt udannelse med øvrige interesser. 1.6 Natur Kalø rummer store naturværdier, der særlig er knyttet til de to gamle løvskove Hestehave og Ringelmose, til Kaløhalvøens græsningsarealer og til engene ved Føllebund, og som er baggrund for udpegning af området som Habitatområde nr. 230 Kaløskovene og Kalø Vig. Link: Habitat 230 Naturpleje ved kreaturgræsning. Udenfor habitatområdets afgrænsning omfatter distriktets arealer desuden Kalø Hovedgård og Markerne, som med økologisk landbrugsdrift og et stort antal småbiotoper som levende hegn, gravhøje, vandhuller og vildtremiser har et væsentlig større naturindhold end et gennemsnitligt dansk landbrugsområde. I Hestehave og Ringelmose er 152 hektar, svarende til 44 % af selve skovarealet, registreret som skovhabitattyper, først og fremmest bøgeskov på muldbund. Af 3-beskyttede områder (søer og skovmoser) findes derimod kun 15 hektar.
5 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 5 I Kaløskovene findes urørt skov udpeget efter Naturskovsstrategien samt paragraf 3 beskyttede naturtyper i form af eng, mose, strandeng og overdrev. Naturværdierne er tilsvarende i højere grad knyttet til de ældre løvtræsbevoksninger i almindelighed end til skovenes vådområder. Særlig rummer både Hestehave og Ringelmose en række sjældnere skovbundsarter, som er karakteristiske for løvskov med lang kontinuitet. Halvøen Kalø og de tilgrænsende arealer på landsiden består af gamle, græssede strandenge og overdrev, som rummer en artsrig og værdifuld flora.
6 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 6 Kalø Slotsruin set fra Hestehave Skov. Ved Føllebund er der i 2004 som et projekt under Vandmiljøplan II etableret et 19 ha stort, sammenhængende vådområde i forbindelse med udløbet af Følle Møllebæk. Formålet er at tilbageholde næringsstoffer og forøge områdets naturindhold. Området rummer nu strandeng, fersk eng og en ca. 4 hektar stor, lavvandet sø. 1.7 Kulturmiljø Ringelmose Skov: Her findes 39 gravhøje, 12 dysser og 1 stenkreds, 2 vejvisersten, 2 stenkister og 1 helligkilde. Endvidere 2 hulvejsforløb, 1 ikke fredet mindesten og 4 lokaliteter fra Det kulturhistoriske Centralregister DKC. Hestehave Skov: Kalø Slot og Grevens Skanse. Foruden er der registreret 19 gravhøje, 3 dysser, 2 stenkreds, 3 hellekister, 2 stenkister og 1 teglovn. Endvidere 2 hulvejsforløb, et areal med højryggede agre, 1 lertag, 1 galgebakke og 1 jorddige, samt 12 lokaliteter fra Det kulturhistoriske Centralregister. 1.8 Særlige forhold Hesthave skov afd. 950a og 952 a og b er forsøgsparceller med formål at undersøge foryngelsesmetode.
7 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 7 2. Gældende udpegninger 2.1 Internationale beskyttelsesområder Ringelmose Skov, Hestehave Skov, markarealet imellem skovene, Kaløhalvøen samt Føllebund udgør landdelen af Habitatområde nr. 230, som desuden omfatter tilgrænsende dele af Kalø Vig. Overlap mellem Habitatområde 230 og SNS Kronjyllands arealer ved Kalø. 2.2 Fredninger og vildtreservater Kalø Hovedgård og arealerne ned mod Kalø Vig er omfattet af en fredning fra Fredningen skal sikre området mod nye bygninger og veje. 2.3 Geologiske interesseområder Kaløskovene og Markerne ved Kalø Gods ligger i det nationale geologiske interesseområde 40 Molslandet. 3 Målsætninger og plan for drift 3.1 Overordnede målsætninger Godslandskabet omkring Kalø med de åbne marker, skovene samt Kalø Slotsruin skal fastholdes og videreudvikles som en attraktion af national betydning. Samtidig skal friluftsinteresserne forbedres f.eks. ved anlæg af nye stier. Hestehave Skov og Ringelmose Skov konverteres mod rene løvskove. 3.2 Landskabsplan Herregårdslandskabet med de åbne marker, hegn og de to skovområder skal fastholdes. Sitkabevoksningen ved Jagtslottet ryddes og landskabeligt uheldige vildtremiser på markerne tyndes og fjernes på længere sigt, men enkeltstående træer i vildtremisserne kan bruges til at genskabe solitære træer på markerne. For området ved parkeringspladsen for Kalø Slotsruin vil der blive udarbejdet en detaljeret landskabsplan. Ved Fægyden gives skovbrynet samme bredde på begge sider af vejen. Det er vigtigt for landskabsoplevelsen, at fremtidige tilbygninger til Kalø i dimension og arkitektur tilpasses helheden. Rammerne for bebyggelsen er fastlagt i en lokalplan. Drift og pleje af omdriftsarealer med åbne marker, enge og overdrev, diger og fægyde/hegn samt fortidsminderne er vigtige for at fastholde områdets karakter.
8 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 8 Landskabsplanen fortæller om fordelingen mellem skov og åben natur. 3.3 Naturnær skovdrift Hestehave Skov og Ringelmose Skov skal udvikles til rene løvskove med produktion af løvtræ af høj kvalitet. På arealer med vandstuvning skal den fremtidige skovtype være domineret af eg, ask og ær. I øvrige dele af skoven domineres skoven af bøg med indblanding af ask og ær. Mindre vådområder udvikles mod el og ask. Det langsigtede mål er at opbygge en varieret struktur i bevoksningerne, hvor foryngelse løbende opstår i mindre grupper eller ved udtag af enkelttræer. Målet for hugstbehandlingen af de nuværende mere eller mindre ensartede bøgebevoksninger er derfor at skabe strukturvariationer og forskydninger i kronetaget samt at sikre en levedygtig underetage. Dette sker ved en konsekvent hugst af herskende og medherskende træer af dårlig kvalitet til fordel for træer af god kvalitet uden hensyntagen til fordeling i bevoksningen. På disse forholdsvis lerede og våde jorde er det vigtigt hurtigt at sikre en strukturvariation og påbegynde foryngelse for at undgå, at de senere hugstindgreb bliver for voldsomme og indebærer problemer med vandbalancen. Påbegyndt foryngelse bør derfor være sikret allerede fra omkring 60 år.
9 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 9 Bevoksninger med sitkagran i Hestehave Skov afdrives i planperioden. Stikgrøfter i tidligere nåletræsbevoksninger lukkes i forbindelse med afdrift. Efter afdriften foretages der indplantning af løvtræ under mindre områder med hegn de såkaldte flyvende hegn. Der etableres græsningsskov i det sydøstligste hjørne af Hestehave Skov ved, at kreaturerne fra strandengene får adgang til skoven. Fordeling af skovudviklingstyper i Hestehave og Ringelmose Skov. Hovedtypen er Bøg med Ask og Ær. Desuden ses større arealer med Eg, Ask og Avnbøg samt mindre arealer med Ask og Rødel. 3.4 Naturpleje Etablering af mindre damme på markerne skal medvirke til at øge naturindholdet. I skovene vil der ved afvikling af monokulturer af nåletræ og retablering af naturlig hydrologi ske en forøgelse af arealet med naturlige skovtyper, såvel elle-askeskov som bøge- og egedominerede skovtyper. I Hestehave Skov kan grøfterne i Øvre og Nedre Mølledamme samt Langemose forfalde naturligt. I Ringelmose Skov kan grøfterne i Store Mose forfalde naturligt. I Ringelmose Skov ryddes et areal med Normannsgran og arealet udlægges efterfølgende som skoveng. Der skal desuden etableres et netværk af permanente lysninger på både våd og tør bund. Kaløhalvøen og engene ved Føllebund afgræsses fortsat. 3.5 Kulturhistorie Ringelmose Skov: Gravhøjenes, dyssernes og stenkredsens tilstand er stort set i orden og opretholdes. De to vejvisersten holdes stedse synligt. Tilstanden omkring Tobiæ Kilde opretholdes. Hulveje holdes synlige ved, i det mindste, at bunden af dem holdes fri for kvas og slørende opvækst.
10 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 10 Hestehave Skov: Kalø Slotsruin skal restaureres og plejes i tæt samarbejde med Nationalmuseets restaureringsafdeling, Tilstanden omkring gravhøje, dysser, stenkredse mv. opretholdes. Hulveje holdes synlige ved, i det mindste, at bunden af dem holdes fri for kvas og slørende opvækst. 3.6 Friluftsliv Den hidtidige status som B-skov for Hestehave Skov og Ringelmose Skov ophæves under forudsætning af, at der indlægges naturzoner. Der etableres et ridestinet i området, som forbinder marker og skove. Restriktionerne på skydebanen skal fastholdes. Det er styrelsens målsætning at arbejde for at finde ny placering til skydebanen, så den nuværende kan fjernes. 3.7 Andre driftsgrene Økologisk landbrugsdrift skal fastholde det åbne godslandskab. Marken øst for Hestehave Skov udlægges i vedvarende græs. Tab af næringsstoffer til Kalø Vig søges minimeret ved at lede dele af drænvandet ud på overfladen og opnå en forsinkelseseffekt samt reduktion af kvælstof. Dræn nord for Ringelmose Skov ledes mod øst gennem øst-vest gående slugt lidt nord for skovbryn. Dræn vest for Ringelmose Skov ledes til overfladen og til et område med krat og rørsump før udsivning til Kalø Vig. Kortet viser de mest markante ændringer, der vil ske i løbet af de næste 10 til 15 år i Kaløskovene.
11 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 11
Vindum Skov - areal nr. 201
Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Vindum Skov - areal nr. 201 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Vindum Skov ligger på sydsiden af den lille tunneldal Rindbækdalen, forholdsvis langt fra
Læs mereHjermind Skov, Kjællinghøl og Busbjerg areal nr. 202 og nr. 211
Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Hjermind Skov, Kjællinghøl og Busbjerg areal nr. 202 og nr. 211 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Området ligger, bortset fra Busbjerg, på nordsiden
Læs mereLisbjerg Skov Status 2005
Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01
Læs mereLøvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)
1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,
Læs mereHjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning
Læs mereKlostermarken - areal nr. 408
Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Klostermarken - areal nr. 408 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Naturstyrelsen overtog administrationen af arealet i 2002 efter Forsvarsministeriet.
Læs mereArealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af
Læs merem. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse
Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det
Læs mereHanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)
Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området
Læs mereBavn Plantage (Areal nr. 44)
Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet
Læs mereKystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.
Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod
Læs mereViborg Plantage - areal nr. 401
Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Viborg Plantage - areal nr. 401 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Viborg Plantage støder op til Viborg mod øst og til Hald Ege by mod syd. Plantagen
Læs mereKorsø Klitplantage (Areal nr. 71)
Korsø Klitplantage (Areal nr. 71) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Korsø Plantage ligger øst for Hansholm. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og er beliggende nord for Hanstholm-Østerildvejen
Læs mereFladbakker i Lynge Nord
26 Fladbakker i Lynge Nord LANDSKABSKARAKTER Karaktergivende for området er den åbne landbrugsflade med store intensivt dyrkede marker. Ejendommene ligger trukket tilbage fra vejene, og er omgivet af karakteristisk
Læs mereThy Statsskovdistrikt
Udkast til driftsplan Thy Statsskovdistrikt Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt 2 Indledning Skov- og Naturstyrelsens arealer er omfattet af 15-årige driftsplaner. Driftsplanerne
Læs mereDato: 16. februar qweqwe
Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,
Læs mereOmråde 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 7 Hørbygård Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mereArealerne ved Randers By - areal nr. 103, 104 og 507
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Arealerne ved Randers By - areal nr. 103, 104 og 507 - Randers Nørreskov, Nordre Fælled og Randers Sønderskov 1. Beskrivelse 1.1 Generelt
Læs mereSkov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Ind- og Udskovene - areal nr. 101 og 102 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Skovene omkring det gamle gods Fussingø ligger dels som Indskovene
Læs mereKollerup Plantage (Areal nr. 90)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Kollerup Klitplantage (Areal nr. 90) Kollerup Plantage (Areal nr. 90) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Kollerup Plantage ligger umiddelbart nord for Fjerritslev by,
Læs mereOmråde 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereOmråde 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 2 Vedebjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder Tekniske
Læs merem. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.
Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte
Læs mereThurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31
Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende
Læs mereBølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg
KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,
Læs mereHedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr.
Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr. 21) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hedearealerne i den sydlige del af
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved
Læs mereNybæk Plantage (skov nr. 73)
Nybæk Plantage (skov nr. 73) Beskrivelse Generelt Skoven, som ligger syd øst for Løkken, består hovedsagelig af sitkagran plantet i firkantede lodder. Jordbunden er meget blød og derfor meget præget af
Læs mereMols Bjerge og Karpenhøj - areal nr. 301 og nr. 315
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Mols Bjerge og Karpenhøj - areal nr. 301 og nr. 315 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Mols Bjerge er et enestående kuperet landskab, der forbinder
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab,
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab, der ligger bag Faaborg hvor det strækker sig i sydøst-/nordvestgående
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 45 KORINTH DØDISLANDSKAB Korinth Dødislandskab ligger nordøst for Faaborg i den sydøstlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses mod vest af Svanninge Bakker og
Læs mereProjektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.
Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på
Læs mereDe mange tilbud på distriktet kan ses på http://www.friluftskortet.dk/ her er alle de faciliteter, som er omfattet af Friluftskortet, optegnet.
1.7 Friluftsliv 1.7.1 Rekreativ anvendelse og friluftsfaciliteter Arealerne under Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland rummer mange arealer af stor friluftsmæssig betydning og distriktets arealer er derfor
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne
Læs mereVigsø Rallejer (Areal nr. 55)
Vigsø Rallejer (Areal nr. 55) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Området er et tidligere grusgravningsområde, beliggende på en jævn klitslette. Området er en fortsættelse af Hanstholm Kystskrænt (se Areal nr.
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn
Læs mereVangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35)
Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vangså hede er en vidstrakt klithede-slette, beliggende mellem Tvorup Plantage
Læs mereRumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden
Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Kolding 19.01.2010 Vibeke Nellemann 1 Rumlig visuel analyse, feltarbejde Feltarbejde Feltarbejde Foreløbige karakterområder 2 Formål og anvendelsesmuligheder
Læs mereLunken (skov nr. 68) Beskrivelse
Lunken (skov nr. 68) Beskrivelse Generelt Lunken ligger 18 km øst nordøst for Brønderslev, som en del af Pajhede skovkompleks. Skovens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående
Læs mereNaturnær skovdrift i statsskovene
Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,
Læs mereKajholm (skov nr. 52)
Kajholm (skov nr. 52) Beskrivelse Generelt Kajholm ligger 11 km syd sydvest for Hjørring, 4 km inde i landet fra Jammerbugten. Skovens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående
Læs mere5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab
UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur
Læs mereLandskabsbeskrivelser fra Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland
Landskabsbeskrivelser fra Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Viborg Plantage Meget fladt i det gamle flodleje i øst. Resten af arealet fladt til småbakket med enkelte mindre erosionsdale. Mindre, markante
Læs mereOvergangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3
Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store
Læs mereGjerrild Nordstrand - areal nr. 340
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet
Læs mereSyltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16
Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal
Læs mereGeologi Kovang ligger i et morænelandskab og terrænet er forholdsvis kuperet. Jordbunden er smeltevandsaflejret
5.9.21.Kovang Kovang er en lille bynær skov i Fredensborgs sydøstlige hjørne. Godt halvdelen af skoven er tilplantet med bøg, resten med eg og en smule el i skovens laveste, våde område. Skovens areal
Læs mereSkovby Landsby. Skovby Landsby
KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig
Læs mereNatura 2000-handleplan Kaløskovene og Kaløvig. Natura 2000-område nr Habitatområde H230
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kaløvig Natura 2000-område nr. 230 Habitatområde H230 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kalø Vig Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2017
Læs mereArealer ved Stubbe Sø - arealerne nr. 334, 335, 336, 337, 338 og 339
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Arealer ved Stubbe Sø - arealerne nr. 334, 335, 336, 337, 338 og 339 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Skov- og Naturstyrelsens arealer omkring
Læs mereProjektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.
Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd
Læs mereTUNNELDALENE. landskabet i rum. Området byder på mange smukke kig, åbne udsigter og store naturværdier. Hillerødvej. Slangerupvej
36 TUNNELDALENE LANDSKABETS KENDETEGN Tunneldalene er kendetegnet ved et overvejende åbent landskab præget af store øst-vestgående tunneldalstrøg, højtliggende moræneplateauer og store skovområder. I dalene
Læs mereRønhede Plantage (Areal nr. 12)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Rønhede Plantage (Areal nr. 12) Rønhede Plantage (Areal nr. 12) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Rønhede Plantage ligger syd for Bedsted midt i Sydthy. Etableringen
Læs mereMosaik af værdifulde naturtyper. Mosaik af værdifulde naturtyper. 1. Landskabskarakterbeskrivelse
Søgaards Mark Kværs Løkke Tørsbøl Gejl Å Nøglekarakter Området er kendetegnet ved at være sammensat af flere værdifulde naturtyper, eng, mose, sø, skov, hede, overdrev, vandløb samt brakarealer og dyrkede
Læs mereGrishøjgårds Krat (skov nr. 79)
Grishøjgårds Krat (skov nr. 79) Beskrivelse Generelt Grishøjgård Krat er en del af det nordlige udkantsområde af Store Vildmose. Det meste af arealet er afgravet, men ca. 50 ha er stadig nogenlunde intakt
Læs mereHede og naturarealer i Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) og
Hede og naturarealer i Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) og Korsø Plantage (Areal nr. 71) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne til Hjardemål plantage er primært erhvervet i begyndelsen af 1900-tallet.
Læs mereOmråde 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereKuperet skovnært landskab
Nøglekarakter Nørreskov Skovnært bakkeland med afvekslende terræn og bebyggelse som spredte punkter i landskabet. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Østerholm Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende
Læs mereForslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009
Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne
Læs mereFrisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Der er i denne Driftsplan kun planlagt
Læs mereFårup Klit (skov nr. 76)
Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs mereSkovrejsning ved Næstved
Skovrejsning ved Næstved Landskabsbeskrivelse og analyse af Kirsten Vest Rundt om Næstved by er der udpeget tre skovrejsningsområder. Det nordlige er Vridsløse, det vestlige er Even og det sydøstlige er
Læs mereØsterild Klitplantage (Areal nr. 62)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Plantagen ligger umiddelbart nordøst for byen Østerild. Plantagens
Læs mereSkovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov
12. juni 2019 Endeligt udkast til høring Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov Udarbejdet af Naturstyrelsen Fyn Juni 2019 1 Indledning Naturstyrelsen har i 2018 opkøbt 2 mindre arealer på til
Læs mereVandet plantage (Areal nr. 41)
Vandet plantage (Areal nr. 41) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vandet Plantage ligger syd og sydøst for Vandet Sø. Mod vest grænser den op til Kronens Hede Plantage. Plantagen deles i en østlig og en vestlig
Læs mere1.5 Biologiske forhold
1.5 Biologiske forhold Sikring og forbedring af de naturmæssige værdier er et væsentligt aktivitetsformål for Thy Statsskovdistrikt. Det gælder for såvel skovarealer som åbne naturarealer. Et helt særligt
Læs mereOmråde 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mereVURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD
VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD På baggrund af en landskabskarakteranalyse By og Miljø Hillerød Kommune Oktober 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2. BELIGGENHED OG
Læs mereHedeområder i Vester Thorup Klitplantage (Areal nr. 83)
1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hede- og klitområderne i Vester Thorup Klitplantage ligger som en smal strimmel nord for selve plantagen ud mod Jammerbugten, og afgrænses mod vest af Bulbjerg. Mod øst støder
Læs meresammen om landbrug og natur Velkommen til et naturligt samarbejde
sammen om landbrug og natur Velkommen til et naturligt samarbejde Om Smart Natura Smart Natura er et projekt, der gennem samarbejde og aktiv inddragelse af lodsejere skal sikre en smidig og omkostningseffektiv
Læs mereVallø Skov- og Herregårdslandskab
Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse De store skovområder og enkelte store marker giver sammen med de gamle alléer et karakteristisk område. Der er få bygninger som alle indgår i bygningskomplekset omkring
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil
Læs merePlej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3?
Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3? Frederiksborg Amt, Landglégbsafdelingen, oktober 2005 Udgiver: Tekst, foto og kort: Kort: ISBN: Frederiksborg Amt, Teknisk Forvaltning Janni Lindeneg Copyright
Læs mereOffentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018
Offentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018 Kommunens skove Svendborg kommune ejer 290 ha. skov fordelt på 22 lokaliteter, hvoraf de fleste er bynære skove. Målene for driften af kommunens
Læs mereSøgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse
Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende
Læs mereLANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.
LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående
Læs mereDato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"
Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark
Læs mereNaturvisioner for Bøtø Plantage
Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring
Læs mereBillede mangler. Hvidkilde Tunneldal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 04
Billede mangler Hvidkilde Tunneldal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 04 Hvidkilde Tunneldal LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt 1, Hvidkilde Sø fra nordsiden. Hvidkilde
Læs mereSlettestrand (Areal nr. 93)
Slettestrand (Areal nr. 93) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Områderne ligger mellem Slettestrand og Tranum, og udgør distriktets østligste del. Arealerne afgrænses mod øst af Tranum Strandvej, der samtidig
Læs mereNotat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012
Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent
Læs mereNaturstyrelsen Nordsjælland. Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018
Naturstyrelsen Nordsjælland Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018 Naturpakken Udsendt den 20. maj 2016 Bag Naturpakken står: Regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance Det Konservative
Læs mereMiljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk
Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk
Læs mereKøbenhavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008
university of copenhagen Københavns Universitet Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin Publication date: 2008 Document Version Forlagets
Læs mere1 INDLEDNING 6 1.1 Vision 6. 2 KORTLÆGNING 8 2.1 Rumlig visuel analyse 8. 3 VURDERING OG STRATEGI 10 3.1 Sandbjerggård 10
HANDLINGSPLAN Sandbjerggård 2009 Handlingsplanen for Sandbjerggård er udarbejdet af Thing & Wainø landskabsarkitekter aps for Bikubenfonden. Sandbjerggård skal indarbejdes i handlingsplanen for Svanninge
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 102 Lyø Lyø ligger i den sydvestlige del af Det Sydfynske Øhav ud for Horne Land. Øens vestlige og sydlige kyster ligger ud mod Lillebælt mens dens østlige og nordlige kyster
Læs mereOmråde 33 Elverdams Å
Område 33 Elverdams Å Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske
Læs mereMaterialet er udarbejdet i forbindelse med Naturstyrelsens offentlige møde om driftsplanen for de nordlige arealer.
Indledning Materialet er udarbejdet i forbindelse med Naturstyrelsens offentlige møde om driftsplanen for de nordlige arealer. I materialet fremgår de tiltag som Naturstyrelsen ønsker at gennemføre i planperioden.
Læs mereLANDSKABSKARAKTERKORTLÆGNING
16 LANDSKABSKARAKTERKORTLÆGNING DE STORE LANDSKABSTRÆK Allerød Kommune ligger i det nordsjællandske moræne- og skovlandskab omgivet af Hillerød Kommune og Fredensborg Kommune mod nord, Hørsholm Kommune
Læs mereOvergangszone 4-2. Overgangszone 3-2. Overgangszone 4-2
Overgangszone 4-2 Overgangszone 3-2 Overgangszone 4-2 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-2. Hvidbjerg landskabelige værdier biologiske værdier friluftsmæssige
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 9 - HILLERØDS SKOVE HILLERØD KOMMUNE 2012
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 9 - HILLERØDS SKOVE HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTER Området indeholder en større og markant randmoræne, der går fra området ved Ny Hammersholt og op langs Skansebakken og
Læs mere1902, var de 240.000 bjergfyr. Resten bestod af sitkagran, hvidgran, hvidtjørn, el, elm, ask, pil, hyld, røn, ahorn, birk og guldregn.
1902, var de 240.000 bjergfyr. Resten bestod af sitkagran, hvidgran, hvidtjørn, el, elm, ask, pil, hyld, røn, ahorn, birk og guldregn. Højdeforholdene i det bølgede morænelandskab i Tved Klitplantage varierer
Læs mereNakkebølle Fjordområde. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06
Nakkebølle Fjordområde Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 06 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Panoramaudsyn over lavbundsarealerne, som er tidligere inddæmmet fjordbund, set fra registreringspunktet
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Læs mereVallø Dødislandskab. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011
Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Det dyrkede landskab er blødt bakket. Dødishullerne træder tydeligt frem fordi de ligger udyrkede hen og lejlighedsvist fyldes nogle af dem med vand. Gårde og huse er
Læs mereNystrup Klitplantage (Areal nr. 34 og 35)
Nystrup Klitplantage (Areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Nystrup Klitplantage ligger syd og sydøst for Klitmøller. Mod vest grænser plantagen op til Vesterhavet, mod øst til Vandet Sø. Gennem
Læs mere