Patienters oplevelser og overvejelser i forbindelse med opfølgning via smartphones

Transkript

1 Patienters oplevelser og overvejelser i forbindelse med opfølgning via smartphones og SMS En kvalitativ undersøgelse Anja Gram Sørensen Peter Nowack Bremholm Henrik Krogsgaard Larsen

2 University College Lillebælt Anja Gram Sørensen Peter Nowack Bremholm Henrik Krogsgaard Larsen Fysioterapeutuddannelsen Hold 113/ juni Semester Bachelorprojekt Intern vejleder: Lisbeth Kirstine Rosenbek Minet, ph.d. Ekstern vejleder: Dorthe Malig Rasmussen, docent, ph.d. Patienters oplevelser og overvejelser i forbindelse med opfølgning via smartphones og SMS - En kvalitativ undersøgelse Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse Jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af Denne opgave omfatter tegn inkl. mellemrum. 1/52

3 Abstract Antal ord: 309 Patienters oplevelser og overvejelser i forbindelse med opfølgning via smartphones og SMS - En kvalitativ undersøgelse Forfattere: Anja Gram Sørensen, Peter Nowack Bremholm & Henrik Krogsgaard Larsen. Intern vejleder: Lisbeth Kirstine Rosenbæk Minet, ph.d. Ekstern vejleder: Dorte Malig Rasmussen, docent, ph.d. University College Lillebælt, Blangstedgårdsvej, Fysioterapeutuddannelsen. Baggrund Vi ser i dag, at telemedicin primært bruges til kroniske patienter inden for sygehusvæsenet. Mobiltelefoner er i dag en almen brugt teknologi af de fleste aldersgrupper. Spørgsmålet er, om denne hverdagsteknologi kan bruges som velværdsteknologi i et bredere omfang. Baggrunden for denne opgave er et igangværende ph.d. projekt, som undersøger opfølgningen af patienter via SMS. Formål Formålet er at belyse, hvilken oplevelse vores informanter har ved at blive fulgt via SMS efter et behandlingsforløb. For at uddybe dette kigger vi på hvilke overvejelser der ligger til grund for deres besvarelser af disse SMS er. Metode Til vores opgave har vi foretaget fire semistrukturerede interviews af patienter med varierende skulderlidelser. Vores tilgang til interviewene og analyse heraf har været fænomenologisk og hermeneutisk. Resultater Nogle af de væsentlige fund er, at vores informanter oplever en refleksionsproces ved at skulle besvare SMS erne. Samtidig angiver de en øget tryghedsfølelse, og at deres telefon får en ny værdi ved at deltage i projektet. Disse fund har vi først diskuteret og derefter sat i spil ift. Antonovskys teori om Oplevelse af sammenhæng og Vrooms Forventningsteori. Konklusion Informanterne er overordnet positive over for opfølgning på SMS og kan se en række fordele. Alligevel er der dog også en række kritikpunkter til bl.a. udformningen af spørgsmålene og en risiko for at føle sig overvåget. Perspektivering Nogle af de spørgsmål der rejser sig er, hvorvidt denne teknologi skal stå selvstændigt eller skal være supplerende i et rehabiliteringsforløb. Et andet spørgsmål kan være hvilke faggruppe(r), der skal bearbejde de svar, der kommer fra SMS erne. Søgeord SMS, kommunikationsmiddel, telefon, smartphone, opfølgning, velfærdsteknologi, patientoplevelse. 2/52

4 Abstract Number of words: 329 Patient s experiences and considerations regarding follow-up through smartphones and SMS A qualitative study Writers: Anja Gram Sørensen, Peter Nowack Bremholm & Henrik Krogsgaard Larsen Internal supervisers: Lisbeth Kirstine Rosenbæk Minet, ph.d. Eksternal supervisers: Dorte Malig Rasmussen, docent, ph.d. University College Lillebælt, Blangstedgårdsvej, Fysioterapeutuddannelsen. Background These days telemedicine is primarily used for chronic patients within the healthcare system. Cellphones are a commonly used technology by most age groups. The question is whether this everyday technology can be used as a welfare-technology in a wider spectrum. The background for this assignment is an ongoing ph.d. project, who examines the follow-up through SMS. Purpose The purpose is to show which experiences our informants get through being followed up on, by SMS after a treatment has ended. To elaborate this we are going to examine the considerations which form the base for their answers in these text messages. Method In our assignment we have conducted four semi structured interviews of patients with varying shoulder disorders. Our approach to the interviews and the following analysis of these was phenomenological and hermeneutic. Results Some of the most noteworthy findings are that our informants experience a process of self-reflection while answering the text messages. At the same time they mention an increased sense of security and that their cellphone gets a new value by participating in this project. First we discussed these findings and then related them to Antonovsky s Sense of Coherence theory and Vroom s Expectancy theory. Conclusion Our informants are overall positive towards the follow-up through text messages and can see a number of advantages. Despite this, they still see a number of problems regarding the phrasing of the questions and a risk of feeling monitored too closely. Perspectives Some of the questions which arise are whether or not this technology should stand independently or be a complimentary technology during rehabilitation. Another question is which professions should process the answers from the text messages. Keywords SMS, communications device, cellphone, smartphone, follow-up, welfare-technology, patient experience 3/52

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problembaggrund Forforståelse Velfærdsteknologi Anvendelse af SMS Sammenfatning Problemformulering Fysioterapeutisk relevans Metode Videnskabsteoretisk tilgang Verifikation Dataindsamling Udvælgelse af informanter Interviewguide Interviewprocessen Etiske overvejelser Litteratursøgning: Udvælgelse af teori Databearbejdning Transskription Analysemetode Gennemgang af empiri Elektronik i hverdagen Teknologi som kommunikationsmiddel Ydre faktorer Før besvarelse De enkelte spørgsmål Projektdeltagelse Diskussion af empiri Diskussion af fund Diskussion ud fra teori Diskussion af metode Opfølgning på forforståelse /52

6 7.2 Videnskabsteoretisk tilgang Dataindsamling Etik Litteratursøgning Databearbejdning Verifikation Konklusion Perspektivering Referenceliste Bilag Bilag 1 SMS spørgsmål Bilag 2 Uddybende informant beskrivelser Bilag 3 - Interviewguide Bilag 4 Samtykkeerklæring Bilag 5 Transskriptionsnøgle /52

7 1. Indledning I denne opgave har vi indgået et samarbejde med Program for Velfærdsteknologi, Forskning og Udvikling, som i samarbejde med SDU og Sygehus Lillebælt er i gang med et større ph.d. projekt. Deres formål er at teste brugen af et Patient-Reported Intensive Momentary Outcome Tool, som er et værktøj til opfølgning efter en behandling i sundhedsvæsenet. Dette sker gennem fem ugentlige SMS er via smartphones (Bilag 1), som deltagerne i projektet skal svare på. Vores rolle har været at generere kvalitative data gennem en række interviews, som sidenhen skal bruges i projektet. Projektet forventes afsluttet og publiceret i juni Det overordnede formål med vores bacheloropgave er at belyse, hvordan patienter oplever at blive fulgt op på gennem modtagelse af SMS er sendt fra den behandlende afdeling. Til dette vil vi tilstræbe at benytte en hermeneutisk og fænomenologisk tilgang til at indsamle og analysere de kvalitative data. 2. Problembaggrund 2.1 Forforståelse Vores forforståelse stammer primært fra praktikforløb og studiejobs, hvor vi har været i kontakt med forskellige patienter. Alle steder har vi før eller siden fået spørgsmålet; Hvad skal der ske, når jeg kommer hjem? For os at se kan der gemme sig en utryghed bag dette. Vi finder dette projekt relevant, da bevidstheden om opfølgningen muligvis kan afhjælpe denne utryghed. På den anden side vil nogle måske have behov for personlig kontakt til en fagperson. Gennem uddannelsen har vi bl.a. fået kendskab til telemedicinske løsninger som f.eks. KOL-kufferten. For os at se bliver velfærdsteknologien i dag i højere grad anvendt ifm. genoptræning i hjemmet. Derudover tænker vi, at de nuværende løsninger primært henvender sig til ældre og især de kroniske patienter. Vi mener, at smartphones bliver en mere integreret del af samfundet. På trods af dette forestiller vi os, at de ældre patienter vil have flest problematikker ift. anvendelsen af teknologien, da de ikke er vokset op med denne. I vores øjne er det nemmere for de unge og midaldrende at anvende det, da de i højere grad anvender det i hverdagen. Endvidere er det vores overbevisning, at de ældre patienter vil bruge længere tid på besvarelserne. Vores forforståelse er også, at den enkeltes hverdag har stor betydning for, hvordan sms erne bliver besvaret - f.eks. kan travlhed gøre, at de svar, man sender, ikke er så velovervejede. På den anden side forestiller vi os, at opfølgning via SMS, kan være en hurtig og billig måde at monitorere patienter. Vi finder det spændende at se på, hvad der sker, når en hverdagsteknologi bliver til en velfærdsteknologi. Da ingen af os decideret har arbejdet med velfærdsteknologi før, vil det være relevant først at undersøge, hvad det er som begreb. 6/52

8 Med hermeneutikken i baghovedet forventer vi, at vores forforståelse vil ændre sig undervejs. 2.2 Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi blev for første gang omtalt i dansk politik i 2007, og er siden blevet et omdiskuteret emne. Det er politisk og økonomisk interessant, da Danmark er udfordret ift. stigende udgifter til velfærden. Med andre ord skal der ske en effektivisering af den offentlige sektor, hvor ordet besparelse står helt centralt. En af vejene til at opnå besparelser er indførelse af velfærdsteknologiske løsninger (1, p ). Indførelsen opstår bl.a. ud fra et behov som følge af de kommende supersygehuse, hvor eksisterende tilbud og behandlingsopgaver fremover skal varetages i andre sektorer uden væsentlige øgninger af omkostningerne. Patienter skal derfor have en mere aktiv rolle, så de er klædt bedre på til selv at håndtere deres egen behandling og vej frem i sundhedsvæsenet (1, p. 104). I dag ses digitaliseringen af velfærden bl.a. som hjælp til dagligdagssituationer ved løsninger som robotstøvsugere og skylletoiletter frem for hjemmehjælp. Mere komplekst står telemedicinsk behandling, hvor patienterne selv rapporterer data og derved undgår at skulle møde til hyppige kontroller på sygehuset. (2, p. 4). Også inde for det fysioterapeutiske område bliver velfærdsteknologien mere udbredt, bl.a. har man gennem flere år brugt telemedicin som redskab til træning i eget hjem (3). Telemedicin defineres som brugen af informations og kommunikationsteknologi (ITK) (1, p ), men oftest omhandler dette genoptræning gennem online videokonference og ikke opfølgning. Hvordan ser udviklingen så ud ift. anvendelse af smartphones ud? Det Ph.d projekt, vi er tilknyttet ønsker at belyse, hvordan en smartphone kan bruges som opfølgning på patienten fra den behandlende afdeling. Ifølge 2015-publikationen fra Danmarks Statistik, omhandlende danskernes forbrug af IT, er et af indsatsområderne den enkelte borgers kommunikation med det offentlige. Her fremgår det bl.a., at andelen af mobiltelefoner, som er smartphones, er steget fra 33 % i 2011 til 77% i år 2015 (4, p. 13). Endvidere ses, at hele 97% af de årige har brugt deres mobil eller smartphones til at sende sms er, og for de ældre over 65 gælder det 73% (4, p. 35). Ovenstående er altså et statistisk argument for, at smartphones derfor kan siges at være en almen kendt teknologi. På baggrund af dette ser vi det som relevant at undersøge, om der tidligere er lavet studier på anvendelsen af smartphones og SMS. 7/52

9 2.3 Anvendelse af SMS Vi har ikke været i stand til at finde noget litteratur omhandlende anvendelsen af sms til opfølgning. Vores primære fokus var at finde kvalitative artikler, men da dette ikke lykkedes, har vi også valgt at søge efter kvantitative studier. Her havde vi også svært ved at finde studier, der handlede specifikt om opfølgning, hvorfor vi valgte at lede efter studier, som kunne overføres til vores projekt. Det første fundne studie kan bedst beskrives som et komparativt kvantitativt studie, hvor baselinedata blev udgjort fra et tidligere studie. Her blev de sidste deltagere kontaktet via telefon og bedt om at svare på spørgsmål om sygefravær og smerte ved at tænke en uge, en måned og et år tilbage. Disse svar sammenlignede de med svar de løbende havde samlet via SMS inden for det seneste år på de samme spørgsmål (5). Studiet viste en god sammenhæng mellem svarene inden for den første måned. Derefter bliver SMS en mere valid kilde, da den reducerer mængden af fejlinformation som resultat af dårlig hukommelse, samtidig med at være et billigere alternativ (5). Ift. vores projekt viser studiet, at SMS godt kan bruges som en valid kilde til dataindsamling. Et andet studie fra 2004 undersøgte patienters compliance ved besvarelse af SMS som metode til dataindsamling ved astmapatienter. Resultaterne af studiet viser, at testpersonerne over en periode to måneder besvarede tæt på 70% af de udsendte SMS er (6). Dette studie kan bruges som en indikator for hvor høj en svarrate, man kan forvente. Det er dog et gammelt studie, og compliance kan derfor være steget, da mobiltelefoner er blevet mere udbredt. 2.4 Sammenfatning Vi kan se, at smartphonen i dag er en almen kendt teknologi, og ud fra statistikken kan vi antage, at den kan anvendes af de aldersgrupper, der indgår i dette projekt. Ud fra vores litteratursøgning ser vi, at der primært findes litteratur ift. kroniske patienter, men at det er meget sparsomt for de ikke-kroniske. Der findes heller ikke meget litteratur specifikt på brugen af SMS til opfølgning. Dog er der enkelte kvantitative studier, som tyder på at SMS kan anvendes som kommunikationsmiddel i en sundhedsmæssig sammenhæng. Derfor vurderer vi, at der er et videnshul ift. den kvalitative forskning på området. Dette videnshul er baggrunden for vores problemformulering og danner grundlaget for denne opgave. 8/52

10 2.5 Problemformulering Hvordan oplever patienter det at blive fulgt op på fra behandlende afdeling via SMS og hvilke overvejelser ligger der til grund for besvarelse af disse SMS er? For at besvare denne, har vi ud fra vores baggrundsviden og forforståelse opstillet en række problemstillinger: 1. Hvilke overvejelser og oplevelser har patienterne ift. at anvende teknologi som kommunikation til sundhedsvæsenet? 2. Hvordan beskriver patienterne deres oplevelser af de enkelte spørgsmål, de får via SMS og de dertilhørende påvirkende faktorer? 3. Hvilke erfaringer har patienterne gjort sig ift. at deltage i dette projekt? 2.6 Fysioterapeutisk relevans Som udgangspunkt er det ikke et krav, at opfølgningen skal laves af en fysioterapeut, men som vi ser det, ville det være en oplagt opgave for vores faggruppe at varetage i fremtiden. Dette vurderer vi bl.a. på baggrund af bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi. Her står der i 1 stk 2, at vi får kompetencer til at vurdere, begrunde og udvikle professionsudøvelsen ud fra et analytisk perspektiv (7). I løbet af uddannelsen har vi anvendt ICF (International Classification of Functioning, disability and health) for at sikre, at vi når omkring de forskellige faktorer såsom det fysiske, mentale og sociale. Ud fra dette vurderer vi, at vi som kommende fysioterapeuter har de kompetencer, der skal til for at vurdere de svar, der kommer via SMS erne. Hvis fysioterapeuter skal håndtere opgaven med opfølgning, vil det også være relevant, at fysioterapeuter er med til at udvikle den. Derfor vurderer vi, at det er relevant for os som studerende at arbejde med dette projekt. 9/52

11 3. Metode I dette projekt tager vi udgangspunkt i den humanvidenskabelige kvalitative metode. Målet med denne forskningsmetode er at udforske meningsindholdet i sociale og kulturelle fænomener på den måde som de involverede oplever dette i deres naturlige sammenhæng. Tilgangen giver en mulighed for at opnå en større viden om et individs erfaringer, tanker, oplevelser og holdninger (8, p ). Vi mener denne tilgang er oplagt til vores projekt, da vi ønsker at få indsigt i, hvordan den enkelte patient oplever at blive fulgt op via SMS. Derudover er det også et oplagt valg til at få et indblik i hvilke overvejelser, der ligger til grund for måden, de besvarer (9, p ). Vi har valgt en induktiv tilgang til projektet, da vi ønsker at tage udgangspunkt i empirien og derefter at finde teorier at sammenholde med gennem analyse. Dette gjorde vi for at undgå, at en teori skulle blive styrende for vores dataindsamling og interviewguide. Trods denne tilgang er vi bevidste om, at man aldrig kan være helt forudsætningsløs, og at vores forforståelse altid vil påvirke os. Derfor bliver det aldrig en hundrede procent induktiv forskningstilgang i vores opgave (9, p ). 3.1 Videnskabsteoretisk tilgang Den kvalitative metode bygger på teorier om menneskelige erfaring (fænomenologi) og fortolkning (hermeneutik) (8, p. 26). Da vores projekt er hermeneutisk-fænomenologisk følger herefter en nærmere forklaring. Hermeneutik Hermeneutikken handler om, hvordan man gennem tolkning skaber en mening i det, der skal undersøges. Centralt står vores forforståelse, da vi altid har formet en forståelse ud fra en medbragt forforståelse. Et andet nøglebegreb er den hermeneutiske cirkel. Figur 1 er vores skitsering af denne proces. Figur 1 10/52

12 Dette henviser til, at der skabes forståelse ud fra ens forforståelse, hvilket til sidst giver en ny forståelse. Processen er uendelig, og man bevæger sig konstant mellem ens helhedsforståelse og delforståelse, hvorved der skabes ny forståelse (10, p. 96 7). I vores opgave udvikler vi hele tiden ny forståelse, idet vi analyserer vores datamateriale, da vi netop her befinder os i den konstante proces. Udover vores egen forforståelse er det forventeligt, at informanterne forud for interviewet har deres egen forståelse og forventning til emnet. Dette kan forestilles at have betydning for deres livsverden og dermed udformning af svar. Fænomenologi Fænomenologien handler om, hvordan vi forstår den måde andre oplever og erfarer et fænomen ud fra deres livsverden. Dette gøres ud fra en antagelse om, at den virkelighed mennesket opfatter og erfarer, anses som værende den rigtige (11, p. 48). I fænomenologien står livsverdensbegrebet helt centralt, og er den dagligdags verden, der opleves og leves af den enkelte ud fra et personligt perspektiv og dermed dennes livsverden (12, p. 219). I relation til vores opgave ser vi på, hvordan den enkelte oplever det at blive fulgt op på gennem SMS gennem dennes livsverden. Som forskningsmetode arbejder fænomenologien med 3 regler (12, p ): 1. Parentesreglen: Man skal holde sig åben og tillade så fordomsfri beskrivelser som muligt fra informanterne, hvormed man sætter sin forforståelse i parentes. 2. Beskrivelsesreglen: Man skal beskrive, ikke forklare. Dermed søger man at få informanten til at beskrive oplevelsen af fænomenet og ikke fortolke for meget samtidig. 3. Ligeværdighedsreglen: Man lader data tale for sig selv uden på forhånd at vælge og tillægge data betydning. For at sætte fænomenologien i spil vil vi i vores dataindsamling tilstræbe at være så åbne som mulig og tage udgangspunkt i, at der ikke findes rigtige eller forkerte svar. Derimod vil vi søge at forstå informanternes oplevelser og erfaringer med projektet frem for at bedømme og vurderer disse. 11/52

13 3.2 Verifikation Hvis vi følger kravene om reliabilitet, validitet og generaliserbarhed underkender vi den kvalitative forskning (12, p. 522). Ud fra dette har vi valgt at benytte de fire aspekter af kvalitativ kvalitet, som er beskrevet i Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS; troværdighed, overførbarhed, konsistens og transparens (13, p ). For at være tro mod den kvalitative metode vil vi undervejs benytte disse begreber, samt lave en opsamling i vores metodediskussion Dataindsamling Vi har fra projektets side fået tildelt at skulle lave kvalitative forskningsinterviews. Vi vurderer dog, at denne metode er den mest relevante til at indsamle empiri til at besvare vores problemformulering. Fordelene ved interviews er, at vi kan få indsigt i og forståelse for informanternes livsverden og på den måde sætte den fænomenologiske tilgang i spil. Samtidig er vores problemformulering udformet som et hvordan -spørgsmål, hvilket lægger op til en eksplorativ tilgang og gør interview til en relevant dataindsamlingsmetode (11, p. 153). Vi har valgt at lave semistrukturerede interviews ud fra en åben interviewguide, da vi ønskede at få indblik i den enkeltes oplevelser og erfaringer. På denne måde kan vi samtidig undgå at miste noget information ved at begrænse informanterne med alt for konkrete spørgsmål (14, p. 9 11). Vi fravalgte gruppeinterviews ud fra tanken om, at vi ikke er så interesserede i den sociale interaktion, men i højere grad ønsker at opnå dybde og forholdsvis personlige erfaringer (15, p. 48). Vi har valgt at følge Steinar Kvales tilgang med de 7 faser i en interviewundersøgelse for at få struktur i vores interviewproces (11, p ). Punktet tematisering vil i vores opgave komme til udtryk ved, at vi tager udgangspunkt i og arbejder ud fra en problemformulering og en problembaggrund. Derudover vil punktet rapportering være selve denne opgave, da dette vil være vores måde at fremlægge vores fund på. De andre punkter vil blive uddybet senere i opgaven. 3.4 Udvælgelse af informanter Da vi har været tilknyttet et større projekt, har vi ikke selv skulle finde vores informanter. Deltagerne i projektet er alle patienter med en skulderproblematik. Derudover har projektet haft nogle brede inklusionskriterier og har forsøgt at finde informanter mellem år, som skal være kognitivt velfungerende. Denne brede udvælgelse kan betegnes som maksimal variation, hvilket er en metode hvor man kan opnå flest nuancer i interviewmaterialet ift. en mere homogen udvælgelse (16, p ). Denne tilgang kan være relevant til at forstå oplevelsen af at blive fulgt op på via SMS fra en så bred gruppe som muligt. Da opfølgningen ikke er tiltænkt en bestemt patientgruppe, kan maksimal variation være en måde at opnå overførbarhed i vores projekt (13, p. 56). Da informanterne ikke har skullet tilkendegive deres holdning til 12/52

14 projektet inden interviewene, kunne vi ikke vide om de repræsenterede yderpunkterne i holdningerne til at blive fulgt op på via SMS (16, p. 146). På grund af misforståelser fik vi ikke tildelt de informanter, vi i første omgang var blevet lovet fra projektets side. Vi fik derfor mulighed for at kontakte mulige informanter gennem en kvantitativ gruppe i samme projekt. Ud af 13 mulige var der fire der ikke havde tid, tre der ikke tog telefonen, en som ikke havde fået SMS erne, og en der havde meldt sig helt ud af projektet. Vi endte derfor i sidste ende med fire informanter. Tabel 1 er en kort beskrivelse af vores informanter, for mere uddybende beskrivelser af informanterne se Bilag 2. Informant 1 Informant 2 Informant 3 Informant 4 Kvinde, 45 år. Gift og arbejder på et sygehus som kontorarbejder i skånejob. Har diagnosen frossen skulder, der startede for omkring 1½ år siden, samt lændeproblemer. Afventer kommunal genoptræning. Mand, 56 år. Bor i hus med sin kone og har ingen børn. Arbejder offshore som kranfører, og er kun hjemme periodevis. Fejler intet andet udover nuværende bicepsseneruptur. Dette opstod i januar 2016, og han er tidligere opereret samme sted. Afventer eventuel operation. Kvinde, 63 år. Bor i hus med mand på landet, ingen fælles børn. Har været førtidspensionist siden 1993, og har fejlet forskellige ting gennem livet, bl.a. kendt med tidligere blodprop i hjernen. Nu kraftig forstuvet kraveben efter fald i december Afventer eventuel operation. Tabel 1 Mand, 55 år. Bor i hus med sin kone, har et barn. Er pt sygemeldt, oprindeligt uddannet musiker og underviser heri. Har fået diagnosen frossen skulder efter tiltagende smerter siden august Interviewguide Vi tilstræbte at lave en åben interviewguide for at opnå spontane beskrivelser fra vores informanter (Bilag 3). Derfor indeholdt den kun en oversigt over emner og en række forslag til spørgsmål (11, p ). Interviewguiden kan desuden være en måde at opnå konsistens på i vores undersøgelse (13, p. 56). Ud fra vores problemformulering opstillede vi 5 forskningsspørgsmål i relation til vores problemstillinger. Herfra udarbejdede vi nogle åbne hovedspørgsmål med tilhørende underspørgsmål formuleret i et, for os, forståeligt sprog. Vores underspørgsmål blev udarbejdet som støtte til fortællingen, og skulle bruges efter behov. Vi ønskede at undgå for mange underspørgsmål, da vi ud fra vores manglende erfaring med denne metode ikke ville risikere at låse os selv i samtalen (17, p. 103) Vi har i interviewguiden anvendt forskellige spørgsmålstyper bl.a. sonderende spørgsmål ved at bede dem uddybe deres svar eller komme med et eksempel. Samtidig ville vi være bevidste om tavshedens evne til at fremme et interview, om værdien af opfølgende spørgsmål, samt de mere afklarende spørgsmål for at sikre vores forståelse (11, p ). 13/52

15 Vores interviewguide bliver indledt med en briefing omkring formålet med opgaven og samtykke, og bliver derefter afsluttet med en debriefing, hvor informanterne kan komme med tilføjelser. For vores egen lærings skyld spurgte vi også ind til deres oplevelse med at blive interviewet. På baggrund af dette vurderede vi kritisk undervejs i interviewprocessen vores guide og vurderede vores seancer. 3.6 Interviewprocessen Det første interview blev foretaget i et mødelokale på et sygehus og resten i informanternes hjem. Vi var fleksible med stedet for interviewene, så det blev så lidt tidskrævende for informanterne som muligt. Til hvert interview var to forskere til stede, hhv. som interviewer og co-interviewer. Co-intervieweren var til stede for at støtte intervieweren og sikre relevant uddybelse, og måtte derfor gerne bidrage med spørgsmål under interviewet. Dog skulle denne markere for at der ikke kom afbrydelser i dialogen. Efter det første interview satte vi os alle sammen og lyttede det igennem for at tilpasse interviewguiden. Vi fandt det dog ikke nødvendigt med ændringer, da vi indså, at det mere omhandlede måden spørgsmålene skulle stilles på i de efterfølgende interviews. Da vi også ser dette projekt som en læringssituation valgte vi, at vi alle tre skulle prøve både at være interviewer og co-interviewer. Grundet sygdom gik vi på kompromis med dette hvilket betød, at to forskere havde to interviews hver. 3.7 Etiske overvejelser For at overholde reglerne om patientdata lod vi en kvantitativ gruppe fra samme projekt tage den første kontakt til vores informanter, da de allerede havde samtykke til dette. Forud for hvert interview modtog alle informanter et informationsbrev med en samtykkeerklæring (Bilag 4) for at sikre retten til selvbestemmelse og genoverveje deres deltagelse. I vores briefing har vi endvidere mundtligt fået samtykke til at anvende vores telefoner som optageudstyr, og fået accept til at data videregives til større studie. Siden 2012 er bachelorprojekter ikke underlagt krav om, at Datatilsynet er informeret omkring dataindsamling (17, p. 27). Vi har dog sikret, at ph.d. projektet har taget kontakt til Datatilsynet. I vores opgave er der gjort vigtige etiske overvejelser ift. interviewene og bearbejdningen heraf. En overvejelse går på, at vi som forskere indtræder i en privat sfære i hjemmet, hvilket var grunden til, at vi kun var to forskere til stede. En fordel er dog, at det kan skabe mere symmetri i magtforholdet, hvilket normalt ville være forskudt mod intervieweren (11, p. 56). En anden problemstilling ses ifm. vores transskriberinger, da vi kun har fjernet fyldord og ellers bevaret det talte sprog (Bilag 5). På grund af dette kan sætningerne ofte virke ufuldstændige, kropssprog er ikke med- 14/52

16 taget og fænomener som fx ironi kan fremstå uforståeligt (12, p ). 3.8 Litteratursøgning: Litteraturen bag vores projekt er fundet i den obligatoriske litteratur, på internettet og i faglitteratur. For at få et overblik over emneområdet foretog vi i starten en informationssøgning i sundhedsfaglige databaser. Under vores søgning efter litteratur startede vi meget bredt, hvorefter vi snævrede vores søgning ind, efterhånden som vi fandt ud af hvilke søgeord, der var mest relevante. Nogle af de søgetermer, vi har brugt, stammer fra materialet, vi har fået udleveret fra projektet. Databaser I vores søgning har vi bl.a. brugt de anerkendte databaser, PubMed, Pedro og CINAHL. På PubMed var det muligt at opsætte en søgematrix, hvor man kombinerer forskellige ord eller termer, som derefter bliver kombineret på alle mulige metoder. Søgetermerne er kombineret med AND, hvorimod de enkelte ord inden for samme søgetermer er adskilt med OR. Søgeterm 1 Søgeterm 2 Søgeterm 3 Telemedicin Opfølgning Patient discharge Text message Follow up Udskrivelse SMS Short Message Service SMS track Smartphone Telefon Rehabilitering Rehabilitate Tabel 2 Udover dette tilføjede vi følgende inklusionskriterier: - Sproget skulle være dansk, engelsk, norsk eller svensk. - Deltagerne skulle være voksne. - Der skulle være abstract tilgængeligt. - Den fulde tekst skulle være til tilgængelig. Dette søgematrix gav os 47 artikler på PubMed, hvor relevans blev vurderet ud fra overskrifter. Derfra blev nogle abstract vurderet og enkelte artikler blev gennemlæst i fuld længde. Hvis artiklerne omhandlede op- 15/52

17 følgning af træning, blev de ekskluderet. Samme søgekriterier og filtre gav os 8 resultater på CINAHL. Her blev artiklerne derefter vurderet efter samme fremgangsmåde. På PEDro er det ikke muligt at opsætte en søgematrix på den måde, så her blev termerne brugt i en systematisk gennemgang, hvilket gav et varierende antal artikler. Til vores emne var det kun muligt at finde Smartphone og Patient discharge som MESH ord på søgningen. Mange af vores fund blev udelukket, fordi de omhandlede træning i hjemmet og opfølgning på dette, hvorfor den begrænsede mængde af videnskabelige artikler på området førte os til at søge viden fra andre kilder. Ud fra det udleverede projektmateriale har vi også foretaget kædesøgninger ud fra relevante referencer fra udvalgte artikler. Dette er gjort ved at skimte titlerne igennem for at finde ord, der stemte overens med vores søgetermer. Undervejs i vores arbejdsproces har vi derudover fået foreslået litteratur fra medstuderende og vejledere. Vores litteratursøgning blev indledt ved projektets start, men da vi arbejder ud fra en primært induktiv metode, er processen først afsluttet ved vores konklusion. Vi har benyttet en åben litteratursøgning på baggrund af den sparsomme litteratur på området, hvorfor vi løbende har været åbne for inddragelse af ny litteratur (9, p ). 3.9 Udvælgelse af teori Som tidligere nævnt ville vi gerne arbejde ud fra en induktiv tilgang, ved at være empiristyret. Dette betød, at de teorier, vi vil benytte i vores diskussion, først blev fundet efter, vi havde analyseret vores fund fra interviewene. Denne tilgang betyder samtidig at vi så vidt muligt har skullet sætte vores teoretiske referenceramme i baggrunden under analysen (9, p. 40). Efter vi havde lavet vores første analyse af interviewmaterialet, læste vi det igennem alle tre, hvorefter vi lavede en brainstorm over, hvilke teorier der kunne komme i spil. Derefter gennemgik vi dem, vi havde fundet og diskuterede os frem til hvilke af dem, som var mest relevante for at belyse den empiri, vi havde samlet. De teorier vi endte med at bruge vil blive beskrevet senere i opgaven. 16/52

18 4. Databearbejdning 4.1 Transskription Før interviewene blev foretaget havde vi sikret os, at vores optageudstyr fungerede korrekt for at sikre kvaliteten af lydfilerne, der skulle transskriberes (15, p. 56). For at sikre konsistensen i transskriptionerne udarbejdede vi en transskriptionsnøgle (Bilag 5) (11, p. 241). Vi har undladt fyldord og aktiv lytning for at det skrevne ikke skulle virke fordummende (11, p. 243). Grundet manglende relevans har vi ikke haft fokus på kropssprog og mimik, men vi har dog skrevet bevægelser og handlinger, hvis det har været nødvendigt for at forstå det talte. Da vi alle tre skulle transskribere mindst ét interview, valgte vi at have en fast procedure, hvor cointerviewer transskriberede og interviewer gennemlyttede og krydstjekkede. Dette er gjort for at sikre troværdigheden i den endelige transskription (11, p. 243). Figur 2 er en skitsering af denne proces. Figur Analysemetode Vi har valgt at tage udgangspunkt i Malterud s systematiske tekstkondensering, som er en modificeret udgave af Giorgi s metode til fænomenologisk tekstanalyse (8, p ). Vi valgte primært denne metode, fordi den har indgået som en del af vores undervisning. Derudover belyser den, hvordan fænomener opleves ud fra informantens livsverden, og kan bidrage til at finde både nuancer og fællestræk i udsagn (8, p ) Trin 1: Helhedsindtryk Formålet i dette trin var at blive kendt med materialet og få et helhedsbillede, hvorefter vi skulle finde foreløbige temaer (8, p. 99). Vi begyndte med at læse et interview ad gangen, alt imens vi skrev de foreløbige temaer ned som vi fandt passende. Efter hvert interview snakkede vi de foreløbige temaer igennem og sammenlignede disse for til sidst at danne nogle fælles temaer for hvert interview. Dette gjorde vi for at 17/52

19 gøre processen mere overskuelig. Vi gennemgik et interview ad gangen, for at vores valgte temaer i tidligere interviews ikke skulle påvirke vores ræsonnering for de næste interviews. Dette er dog en afvigelse fra Malterud s metode, da hun angiver at man skal læse alle interviews på én gang. Figur 3 viser denne proces. Figur 3 Til sidst diskuterede vi os i fællesskab frem til 7 foreløbige temaer, der passede på alle interviews samlet (Figur 4). Dette har vi gjort ved at samle alle de temaer, vi fandt i hele interviewmaterialet, og sørgede for at alt kunne skrives ind i ét af de syv temaer. Vi har forsøgt at være tro mod fænomenologien ved at sætte vores forforståelse i parentes og været åbne for nye indtryk fra materialet (8, p ). For at sikre troværdighed i vores analyse har vi benyttet forskertriangulering ved, at vi alle tre i gruppen har analyseret materialet og sammenholdt vores fund. Figur 4 18/52

20 Trin 2: Meningsbærende enheder - Fra temaer til koder I dette trin skulle vi gennemgå materialet og identificere de meningsbærende enheder (8, p. 100). For at overskueliggøre det gav vi hvert af vores foreløbige temaer en farve, så vi på den måde oprettede kodegrupper. Herefter gennemgik vi hver især ét interview af gangen og fandt de meningsbærende enheder. Disse kodede vi løbende ved at give dem den farve, der svarede til den kodegruppe, vi mente enheden hørte under. Figur 5 er en skitsering af dette. Figur 5 Efter hvert interview diskuterede vi, hvilken kodegruppe hver meningsbærende enhed tilhørte, og har dermed anvendt forskertriangulering. Undervejs i kodningen ændrede vi navnet på én af kodegrupperne fra telefonbrug i hverdagen til teknologi i hverdagen, da den var for specifik og ikke medtog andre platforme. Efter denne ændring gennemgik vi det, vi allerede havde kodet for at se, om nogen meningsbærende enheder passede under det nye navn. Vi har afveget fra Malteruds metode ved at have arbejdet med syv kodegrupper frem for tre til seks (8, p. 105). Efter det sidste interview gennemgik vi de første tre endnu en gang for at sikre, vi var konsekvente i vores kodning. Hvis en meningsbærende enhed kunne kodes med flere farver har vi gjort dette. Vi har dog været opmærksomme på, at for mange meningsbærende enheder ikke bør dobbelt- og trippelkodes, da dette kunne være et tegn på upræcise kodegrupper (8, p. 103). Vi diskuterede undervejs hvad de enkelte kodegrupper indebar. Figur 6 er en fremstilling af vores specifikke arbejdsproces. 19/52

21 Figur 6 Trin 3: Kondensering - fra koder til mening Efter at have udført trin 2 var alle vores meningsbærende enheder fordelt ud i de forskellige kodegrupper. I det tredje trin skulle vi kondensere de enheder, vi havde i hver kodegruppe (8, p ). Hvis to meningsbærende enheder har haft den samme mening, har vi valgt den bedst formulerede enhed. De frasorterede enheder blev samlet i en skraldespand for at vi kunne hive dem frem igen i næste trin. For at skabe struktur oprettede vi i fællesskab subgrupper under hver kodegruppe (8, p. 105). Igen kunne én meningsbærende enhed godt falde under to subgrupper, hvis den indeholdt flere meninger. Da kodegruppen Oplevelse af sundhedsvæsenet var meget lille valgte vi at ændre navnet til Forløb og opfølgning og inddrage den som subgruppe i SMS som kommunikation til sundhedsvæsenet. Dette medførte, at vi ændrede kodegruppens navn til Teknologi som kommunikationsmiddel, så den 1var mere dækkende. Vi endte derfor ud med seks endelige kodegrupper med dertilhørende subgrupper. Tabel 3 er en oversigt over disse. 20/52

22 Teknologi som kommunikationsmiddel Ydre faktorer Ræsonnering over besvarelse af SMS Opfattelse af sygdom, sundhed og eget helbred Deltagelse i projektet Teknologiens rolle i hverdagen Forløb og opfølgning Tidspunkt for besvarelse Konkrete refleksioner Psykisk og fysisk påvirkning Deltagelsens betydning Telefonens rolle Fordele ved SMS Sted og handling Tal og skalaer Coping og mestring Konsekvens for informanten Andre platformes rolle Ulemper ved SMS Andre personer Helbredsvurdering Vurdering af smerte Mening om projektet Teknologi relateret til sundhed Tidligere erfaring Psyke Ydre påvirkninger for vurdering Forslag til ændringer Holdning til brug af elektronik Spørgsmål omkring psyken Før besvarelse Konkrete vurderinger Reaktioner på spørgsmål Overvågning Formulering og forståelse Tabel 3 Som det sidste i dette trin skulle vi lave kondensater, kunstige citater. Disse citater samler de meningsbærende enheder for hver subgruppe til en mere generel tekst (8, p. 106). Vi fandt i fællesskab et guldcitat og skrev det kunstige citat omkring dette. I denne proces var vi i nogle tilfælde nødt til at ændre ordstillingen i citaterne for at de skulle give sammenhængende mening, dog med fokus på at bevare meningsindholdet. Temaet Opfattelse af sundhed, sygdom og eget helbred og de dertilhørende subgrupper valgte vi at sortere fra for at være tro mod det fænomenologiske perspektiv. Dette tema handlede om de mere individuelle holdninger til deres egen sundhed og havde ikke direkte noget at gøre med det fænomen vi skulle undersøge. Ligesom det andet, der blev sorteret fra, endte også dette i skraldespanden. 21/52

23 Trin 4: Sammenfatning - Fra kondensering til beskrivelser og begreber Formålet med trin 4 var at sammenfatte de meninger, vi fandt i de tidligere trin ved at udarbejde en analytisk tekst ud fra de kunstige citater (8, p. 107). Disse kom til at danne baggrunden for vores videre analyse. Ifølge Malteruds metode skulle vi skrive en analytisk tekst for hver kodegruppe, men vi valgte dog i de fleste tilfælde at lave disse for hver subgruppe grundet den store variation i indholdet subgrupperne imellem. Undervejs har vi kombineret enkelte subgrupper, hvis de har kunnet understøtte hinanden. Vi har tilpasset overskrifterne for nogle af kode- og subgrupperne for at få bedst muligt grundlag for den videre analyse. Rekontekstualisering er at se om indholdet i de analytiske tekster var tro mod informanternes udsagn (8, p. 109). Dette har vi gjort undervejs i hele vores databearbejdning. Hvis vi var i tvivl om konteksten for en meningsbærende enhed er vi gået tilbage til transskriptionen og dobbelttjekket. Trods afvigelse fra Malterud vurderer vi at have været tro mod informanternes egentlige oplevelse af fænomenet at blive fulgt op på gennem SMS. 5. Gennemgang af empiri 5.1 Elektronik i hverdagen For at få et overblik over deres oplevelser med at blive fulgt på via SMS vurderede vi, at det var relevant at se på deres telefonbrug i hverdagen og holdning til elektronik generelt. Vores informanter ser mobiltelefonen som et nødvendigt kommunikationsmiddel i dag, og de fleste bruger den mere end først antaget. De mener dog, at telefonen til tider fylder for meget hos befolkningen, og at dette afhængighedsforhold fjerner opmærksomheden fra omgivelserne, hvilket kan have alvorlige konsekvenser. Informanterne bruger deres telefoner både praktisk og interessemæssigt, hvorfor den har en bred funktion. Til trods for dette har ingen af dem udforsket brugen af sundhedsmæssige funktioner. Overordnet angiver de ikke at have et afhængighedsforhold til deres egen telefon og kan godt lade den ligge flere timer ad gangen. 5.2 Teknologi som kommunikationsmiddel Noget der kom frem i interviewene var, hvordan de oplevede teknologi som kommunikationsmiddel til sundhedsvæsenet, samt hvordan det påvirker opfølgningen. Vores informanter er enige om, at SMS erne kan fungere som en supplerende teknologi til opfølgning og anerkender, at den i forvejen anvendes til organisering og påmindelse af bl.a. aftaler med læger. 22/52

24 Med nutidens hurtige patientforløb oplever de at det hurtigt bliver farvel og tak for denne gang (l.650) 1, og at man dermed mister følelsen af sikkerhed og tryghed. Trods at denne supplerende teknologi giver følelse af sikkerhed hos vores informanter, ser de dog en risiko for, at andre godt kunne føle sig overvåget. Generelt mener de, at der burde være mere opfølgning på tværs af sundhedssektorerne, og én informant mener, at det vil øge det generelle sundhedsniveau i den danske befolkning. Derudover nævner to informanterne et økonomisk aspekt ved at samfundet kunne spare penge. Opfølgning over SMS giver desuden en mulighed for selvrefleksion uden en fagpersons tilstedeværelse. Dette inddrager for os at se et tidsperspektiv, da der modsat ved et direkte møde her er mulighed for at tage sig god tid. Noget andet der er kommet frem i interviewene er at telefonen kan få en anden betydning når den anvendes til denne form for kommunikation. Som en informant udtrykker: Altså sådan en upersonlig ting og så kan det blive meget personligt ikk? Det er virkelig specielt. (l ) Vi tolker dette som om, at det er selve processen med at besvare en SMS, der pludselig bliver meget personlig og dermed giver telefonen en ny personlig værdi. At han ser dette som værende specielt kan betyde, at denne følelse er uvant, og han endnu ikke ved, hvad det skal tillægges. En ulempe informanterne angiver er, at det kræver et vist kendskab til teknologien. Dette kunne stemme overens med vores forforståelse om at ældre mennesker ville finde det sværere at anvende og støtter tidligere nævnte om, at det skulle være en supplerende teknologi. Derudover ser nogle det som en potentiel frustrationsfaktor, at der ikke kommer respons på deres besked. 5.3 Ydre faktorer For at få en fornemmelse af, hvad der kunne påvirke informanternes svar og oplevelse heraf, så vi det som relevant at undersøge eventuelle ydre faktorers betydning for besvarelsen. Den fysiske placering har ingen betydning for besvarelse, og de svarer generelt, når de har tid. Til gengæld har det stor betydning, hvilken social kontekst de befinder sig i, og nogle udsætter besvarelsen i respekt for denne. Et eksempel på dette er, når de står i en kø i Bilka. De mener ikke, at deres svar påvirkes af andres tilstedeværelse, dog vil de gerne være til stede hvor de er, da telefonen kan være en potentiel stressfaktor i en social sammenhæng. I øvrigt pointerer en informant dog, at det ikke bliver til en vane at skulle svare på disse beskeder, da der altid er så mange andre ting der fylder, og for os at se dermed får en højere prioritet. 1 Dette henviser til et linjenummer i transskriptionen. 23/52

25 Inddragelse af pårørende ser ud til at have størst betydning for vores informanter, og til trods for nogles ønske om at være alene opsøger andre til tider deres ægtefæller for at bruge dem som sparringspartnere. Det var lige, det var jeg nok lige nødt til at have vendt med dig (...) Fordi det var jeg sgu lidt rystet over at finde ud af at det faktisk var sådan det var. (...) Så jeg ikke skrev noget jeg ikke lige kunne bruge til noget, som ikke passede (l ) Dette citat gør os opmærksomme på, at de pårørende kan inddrages for at sikre korrekt besvarelse, især hvis refleksionsprocessen frem til svaret chokerer informanten. En anden måde at inddrage sin ægtefælle på er i selve ræsonneringsprocessen over svaret, hvorfor vi vurderer, at ægtefæller kan give en ekstra vinkel på informantens egentlige sundhedssituation. 5.4 Før besvarelse Inden besvarelsen havde vores informanter gjort sig forskellige tanker, hvilket er medtaget for at give overblik. Hvis de er blevet mødt med et vanskeligt spørgsmål, har de enten taget sig god tid til at vurdere deres svar, læst spørgsmålet flere gange eller nærlæst det grundigt. En informant bruger den strategi, at han hæfter sig ved enkelte ord som når der f.eks. står lige nu. Dette kan betyde, at han prøver at gøre det mere håndgribeligt. Flere giver udtryk for at have gjort sig grundige tanker ifm. deres vurdering, og en informant udtaler: Så jo jeg gør mig tanker om hver gang. Det gør jeg faktisk om hvert spørgsmål. (l ) Ovenstående betyder at informanterne tænker over deres besvarelser hver gang. Dette tillægger vi, at der sker en refleksionsproces, når de skal besvare SMS erne, hvilket vil sige, at svarene bliver velovervejede og ikke blot en gentagelse af foregående uges svar. Modsat udtrykker én: Eller hvis jeg er ude og køre, jamen så når jeg stopper på et tidspunkt, så svarer jeg på den så, så det er overstået. (l ) Sætningen så det er overstået kan tyde på, at besvarelsen skal gå hurtigt og derfor alligevel måske bliver uovervejet. Dette kan hænge sammen med det tidligere nævnte om, at der altid er mange andre ting, der 24/52

26 prioriteres højere. Citatet kan også vise, at han netop gerne vil bruge tiden på det og får gjort det hurtigst muligt. Samtidig oplever en, at der sker en progression i besvarelserne, da man har de tidligere svar og forståelser i baghovedet. Disse overvejelser ift. projektdeltagelsen kan vise en seriøsitet for denne. En informant nævner desuden, at der flere underliggende ting, som han vender med pårørende og kolleger i dagligdagen. Disse er med til at danne grundlaget for, hvad han ender med at svare. Vi ser dette som et af de mange eksempler på, at ens livsverden altid har betydning for ens besvarelse. 5.5 De enkelte spørgsmål Under dette afsnit vil vi gå mere i dybden med de enkelte spørgsmål og kigge på informanternes beskrivelser af deres overvejelser omkring de specifikke spørgsmål. Vi har valgt opdelingen grundet den store variation i overvejelser om spørgsmål og opfattelse af begreber. Smerte Spørgsmålet om smerte er for nogle vanskeligere at svare på end andre, da de har forskellige metoder til at finde ud af, hvad der skal svares. En af informanterne prøver at tillægge tallene en værdi hver og dermed sætte en følelse på, selv beskriver han: 0 det er jo ingenting og 1 der er jo lidt og 2 det er sådan, hvad skal man sige, en mudren for mig, vil jeg bedømme (l ) Ovenstående ser vi som én mulig strategi til at opnå forståelse for svarmulighederne. Endvidere bliver der nævnt problemer med, hvad der lægges i ordet smerter i beskeden; om det kun er den aktuelle skulderproblematik, eller om det også involverer smerter andre steder. En ting der bl.a. gør det lettere er, hvis man har været vant til at bruge smerteskalaer, f.eks. på sygehuset. Smerteopfattelsen hos den enkelte informant ser også ud til at have stor indflydelse på besvarelsen af dette spørgsmål. En opfatter først smerte som smerte, når man intet kan, og en anden angiver hun konstant har smerter, hvorfor vi ser dette som en subjektiv vurdering. Der kan også opstå problemer med besvarelse, hvis de skal svare på et tidspunkt, hvor smerterne er aftaget ift. tidligere. Altså bliver det tidspunkt, hvor smerten har været værst på dagen, ikke automatisk inkluderet og spørgsmålet er derfor ikke tilstrækkeligt dækkende. En informant udtrykker, at hans tilstand kan være svingende i løbet af dagen, og at hvordan han har det på besvarelsestidspunktet, ikke nødvendigvis er et 25/52

27 billede af hans reelle smertetilstand. Vi tolker, at han ser en risiko for, at de sundhedsprofessionelle ikke får det rigtige smertebillede. Helbred Ligesom ved spørgsmålet omkring smerter, opstår der overvejelser ved de to spørgsmål omkring generelle helbred. Flere mangler en forklaring af hvad ordet helbred indebærer, og hvad de skal fokusere på, når spørgsmålene skal besvares. I det første spørgsmål omkring generelt helbred, hvor der er koblet ord på tallene, angiver de et problem, da tallene og ordene kan have forskellig betydning. Som en informant beskriver det:.. fordi ord er altid farvede ikke også? Altså tal er mere neutrale (..) hvis spørgsmålet nu havde lydt svar fra 0-5 ikk? Så havde jeg nok svaret 4, nogle uger 5 ikk? Nu har jeg svaret dårligt hver uge. (l ) Dette kan vise, at informanten ændrer sit svar, fordi han opfatter, at ordet har en betydning, som ikke svarer til hans oplevelse af fordelingen på en 0-5 skala. Samme informant udtaler efterfølgende, at der mangler en nuance i spørgsmålet, da springet fra kategorien Ok til dårligt er stort. Dette har resulteret i, at han måtte svare dårligt hver gang, trods det ikke er dækkende. Vi vurderer derfor, at informanten synes, at han bliver mere sygeliggjort, end han i virkeligheden er. En anden informant ser en risiko ved at svare på et her-og-nu spørgsmål, da ens svar kan været præget af et dårligt øjeblik. Vi kan tolke dette som en følelse af at kunne give et mere korrekt svar, da hun ikke er præget af et øjebliks dårligdom. Når helbredet skal vurderes støtter en af informanterne sig op af vurderinger gennem sit arbejde og udtaler Også derfor ud fra det så siger jeg, at jeg har et OK helbred (l.541). En anden informant forholder sig til sin tilstand relativt ift. andre, da der altid er nogen, der har det værre. Altså kan ydre faktorer ifølge os være med til at påvirke svarene, da man også har nogle forpligtelser over for ens omgivelser. Psyke Spørgsmålet omkring det psykiske helbred gav størst anledning til uenighed blandt vores informanter. To informanter kan ikke se relevansen af spørgsmålet for deres skulderproblematik, hvilket for os kan betyde, de ikke kan se en sammenhæng mellem det fysiske og det psykiske. En anden informant mener, at disse ikke kan adskilles, og at spørgsmålet har givet ham god mulighed for selvrefleksion. Han påpeger også, at det muligvis kan være grænseoverskridende for nogle at modtage sådan et spørgsmål. Ud fra dette tror vi, at han mener, at ikke alle har godt af at blive konfronteret med deres egentlige sundhedstilstand. 26/52

28 Den sidste informant er bevidst om begrebet psykosomatik, men mener dog ikke, at hendes humør påvirker hendes smerte i dette tilfælde. Derudover bryder hun sig ikke om at modtage dette spørgsmål, hvilket vi mener stemmer overens med det tidligere sagte om, at det kan være grænseoverskridende. ADL og fritidsaktiviteter Ved dette spørgsmål skyldes refleksioner og overvejelserne en tvivl om, hvorvidt en dag skal tælles med som dårlig, hvis man godt har kunnet udføre de daglige gøremål trods vanskeligheder ved udførelsen. Nogle informanter oplever, at spørgsmålet er formuleret for specifikt ift. hvor meget, det rummer. En informant udtaler: Nogen af tingene har jeg kunnet, men andre som for eksempel fritidsaktiviteter det har knebet lidt (l ) Dette viser, at han godt kan nogle af de ting, som bliver nævnt, men har svært ved andre og derfor ikke er helt klar over, hvad der skal svares. Samtidig udtaler en anden: Jeg har haft svært ved alle de ting, der står der (l.1132), hvilket inddrager et kvalitetsmæssigt aspekt, som på samme måde kan føre til tvivl. Vi ser dette rejse spørgsmålet for informanterne; er en handling udført, hvis kvaliteten er dårlig i forhold deres tidligere niveau? En informant kommer til at reflektere over de mange små ting i hendes hverdag, som gør hende glad og øger livskvaliteten. Da disse ting ikke er inkluderet, bliver det svært at forholde sig til spørgsmålet. Hun inddrager det dog i overvejelserne for det endelige svar og opvejer dem ift. hvis det hele ellers havde været noget lort. 5.6 Projektdeltagelse Dette emne var oprindeligt ikke en del af vores interviewguide, men blev inddraget, da det fyldte meget i interviewene. Derfor vurderede vi det som vigtigt for vores informanter. Informanterne har overordnet set været positive for projektet. De valgte primært at deltage for at hjælpe med at udvikle en spændende idé. To udtaler, at de før projektet ikke vidste om de personligt ville få noget ud af at deltage. Ift. besvarelse af SMS erne udtaler en, at Jeg var med i en undersøgelse, så de skal bare besvares (l.247). Dermed medfølger der muligvis en form for forpligtelse over for undersøgelsen, hvilket vi ser kan have betydning for besvarelsen. 27/52

29 Et andet positivt synspunkt drejer sig bl.a. om den øgede mængde opfølgning. Om dette siger en informant: Det synes jeg er dejligt, at der endelig kommer sådan, at de har fokus på at syge mennesker det er en helhed, at de har et liv derhjemme. (l ) Citatet viser, at informanten oplever opfølgningen som positiv, og det kan skyldes, at hun ser dagligdagen derhjemme som en vigtig del af patientforløbet. Samtidig kan brugen af ordet endelig betyde, at det har manglet tidligere. En anden informant ser det som naturligt, at man har behov for kontakt med sundhedsvæsenet efter udskrivelse, hvorfor projektet er en god måde at gøre dette på og dermed sikre den tidligere nævnte tryghedsfølelse. En af informanterne tænkte endvidere over hvad denne form for opfølgning kunne bruges til:... det må jo kunne betyde noget for at kunne diagnosticere folk på en eller anden led, eller finde ud af hvad man skal gøre ved det, hvis man simpelthen kan lave en kurve bare på grundlag af skide SMS, havde jeg nær sagt ikke også ikk? Det er da ret fantastisk synes jeg egentlig. (l ) For os kan dette vise en mere konkret refleksion over, hvordan dette kunne anvendes. Ved at sige skide SMS kan det tolkes, at noget helt lavpraktisk som en SMS kan få så stor en betydning. Vi ser, at de informanter, der ikke angiver en personlig gevinst ved deltagelsen, i stedet har valgt at vurdere projektet mere generelt fremfor på et personligt plan, hvilket kan hænge sammen med, at de primært deltog for at hjælpe med projektet. Ift. anvendelse fremover er en af informanterne kritisk, da han ikke mener, at alle kan håndtere at deltage og reflektere over sin tilstand på denne måde. En anden påpeger i øvrigt, at man altid har en mulighed for at sige nej til at blive fulgt op på via SMS. Forslag til ændringer Vi ser det nu som værende naturligt, at vores informanter under deres overvejelser omkring besvarelse også har inkluderet forslag til ændringer. Et konkret forslag er den tidligere nævnte manglende mulighed for uddybning. Derudover ser vores informanter, at de kunne drage fordel ved at have en større forhåndsviden om, hvad de enkelte spørgsmål omhandler, bl.a. hvornår en opgave er blevet udført tilfredsstillende. Ift. efterspørgslen af flere valgmuligheder foreslår én desuden, at man har en mulighed for at svare ikke relevant eller ved ikke ved de spørgsmål, der ikke anses som værende relevant for deres situation. 28/52

30 Flere af informanterne giver udtryk for, at de mangler en afsluttende besked, der fortæller, at de er færdige med besvarelserne, da der ellers kan opstå tvivl og usikkerhed. Derudover ser en af informanterne en risiko for, at folk dermed trækker sig grundet denne usikkerhed. Konsekvens ved deltagelse Ved interviewene fandt vi ud af, at der overordnet er to konsekvenser af deltagelsen for informanterne. Den første var at de blev tvunget til selvrefleksion ved at skulle besvare SMS erne og tage konkret stilling til deres tilstand. Den giver jo også mig en fornemmelse af min hverdag (...) en fornemmelse af hvordan hun har haft det i den der uge. Både fysisk og psykisk, og altså helheden i det. (l ) Det ovenstående viser, at den konkrete stillingtagen er med til at give informanten et overblik over hendes hverdag. En anden angiver dog, at han nogle gange føler det som en knytnæve i hovedet at blive konfronteret med, hvor langt han er fra sin normale dagligdag. Modsat har et andet spørgsmål givet ham en følelse af styrke, da det psykiske ikke har været så dårligt som forventet. Derfor oplever denne informant overordnet set refleksionen som positiv, selvom det til tider giver anledning til en stærk reaktion. Den anden store konsekvens er, at telefonen får en ekstra værdi. Tidligere fungerede den som et nødvendigt kommunikationsmiddel, men blev som sådan ikke anvendt ifm. sundhed. Efter projektet kan den nu fungere som et redskab til selvrefleksion og dermed har denne hverdagsteknologi ændret sig til også at kunne være en velfærdsteknologi. 29/52

31 6. Diskussion af empiri Diskussion af vores empiri er delt op efter vores problemstillinger og efter hver diskussion har vi lavet en kort delkonklusion på de væsentligste fund. Efterfølgende vil vi præsentere vores teorier og sætte disse fund i relation til dem. 6.1 Diskussion af fund Hvilke oplevelser og overvejelser har patienterne ift. at anvende teknologi som kommunikation til sundhedsvæsenet? Som tidligere nævnt bruger vores informanter deres mobiltelefoner mere, end de oprindeligt troede og tænker ikke over dette i hverdagen. Derfor ser vi det ikke som en stor indgriben at skulle svare på fem beskeder om ugen, uanset hvor travl personens sociale kalender måtte være. Der kan dog opstå en problematik, hvis teknologien er indgribende i sociale sammenhænge, hvilket vores informanter også nævner. Dette er noget som bl.a. Det Nationale Institut for Kommunernes og Regionernes Analyse og Forskning beskæftiger sig med og anerkender som et problem (18). Dette omhandler dog primært ny teknologi, og vi anser det ikke som et problem i samme grad her, da teknologien allerede er kendt og let at anvende. I overensstemmelse med vores forforståelse nævnte informanterne en øget følelse af tryghed. Et nyt perspektiv er dog en bekymring for at nogle kan føle sig overvåget. Derfor mener vi, at dette skal være en supplerende teknologi, da den frit skal kunne vælges fra. Trods vores personlige holdning, kan vi godt forestille os, at der ville være nogle mennesker, der ville finde det tilstrækkeligt kun at blive fulgt op på på denne måde frem for direkte fremmøde. Vores informanter kunne godt forestille sig, at andre ville have svært ved at bruge telefonen som kommunikationsmiddel. Selv troede vi, at dette problem ville være blandt ældre, hvilket kunne stemme overens med det, vores informanter sagde. Dette kan dog diskuteres, da vores tidligere statistik viste at i 2015 brugte 73 % af dem over 65 år deres smartphones til at sende SMS er (4, p. 13). Delkonklusion Ingen af vores informanter oplever besvær ved at anvende denne teknologi, og deres smartphone viser sig at have større betydning end først antaget. De oplever generelt det at bruge teknologi som kommunikationsmiddel er et fænomen, der bl.a. bidrager til en øget følelse af tryghed set ift. deres negative opfattelse af nutidens hurtige patientforløb. De angiver også tre problematikker ift. projektet der er værd at overveje ved implementering: 30/52

32 1. Nogle ville kunne risikere at føle sig overvåget. 2. Om teknologien skal stå alene eller være supplerende. 3. Der stilles krav til teknisk kunnen. Hvordan beskriver patienterne deres oplevelser af de enkelte spørgsmål, de får via SMS og de dertilhørende påvirkende faktorer? En gennemgående problematik er den subjektive opfattelse af begreberne i SMS erne. Dette er en generel ulempe med spørgeskemaer, da forståelsen af ord, spørgsmål og svarkategorier kan skabe problemer med måling (19, p. 28). Vi mener, at dette kan overføres til spørgsmålene i disse SMS er. En informant oplevede eksempelvis at kategorien dårlig ikke nødvendigvis passede til den aktuelle helbredstilstand. Dette er i vores øjne en helt uundgåelig og anerkendt problematik i den forbindelse. For os vil den subjektive vurdering af helbred altid være et problem, da sundhedsbegrebet i dag er bredt. Som Karen Wistoft skriver, opstår der en værdikonflikt, og ligesom sundhed er et subjektivt begreb, er forståelsen af helbred og smerte også forskellig fra person til person, hvilket kan støtte op om vores fund (20, p ). Et af de væsentlige fund i vores interviews var informanternes reaktion på spørgsmålet om det psykiske helbred. En giver udtryk for, at hun ikke bryder sig om at svare på den type spørgsmål, hvorfor det kan diskuteres om det er etisk forsvarligt, at hun skal svare dette for at komme videre i SMS erne. Dette kan overskride hendes personlige grænser, og derved gøre det til en ubehagelig oplevelse. Et af argumenterne for, at det skal være med, er, at vi ud fra den bio-psyko-sociale model ved, at smerteniveau kan stige ifm. dårligt psykisk helbred (21, p. 133). Ud fra denne tankegang kan spørgsmålet ses som vigtigt. Inddragelse af de pårørende var en af de væsentligste faktorer ifm. besvarelse, og da disse spiller en vigtig rolle i et rehabiliteringsforløb (22, p. 53) kan det være et argument for, at det er en god idé, at vores informanter gør dette. I dette projekt bliver de inddraget både ift. ræsonnering over svarene og bearbejdelse af den efterfølgende emotionelle reaktion. Vi kan dog se en ulempe, da de pårørende kan få en så stor betydning, at svaret ikke kun bygger på informantens livsverden, men i lige så høj grad den pårørendes. Vi er dog bevidste om, at alle sociale interaktioner indirekte påvirker denne livsverden. Et eksempel fra vores interviews er, at én vurderer sit helbred relativt ift. andre mennesker. Af andre ydre faktorer ser vi en forpligtigelse ift. arbejdslivet, da der her er nogle krav til præstation, der kan føre til en negligering af eget helbred. Dette kan vi forestille os at have en negativ konsekvens for nogle målgrupper, da svaret kan risikere ikke at stemme overens med virkeligheden. At søge efter social støtte og at distancere sig fra den egentlige tilstand er to af de otte almene forekommende copingstrategier (23, p ). I vores forforståelse indgik tid, sted og den enkeltes hverdag som værende af betydning for, hvordan 31/52

33 SMS erne blev besvaret. Vi kan dog se, at det ikke handler så meget om vigtigheden af tid af sted, men i højere grad om den sociale kontekst. Set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv er det et relevant fund, da brug af telefoner er et aktuelt debatemne. Delkonklusion Vores informanter oplever vanskeligheder med besvarelse, bl.a. med at definere ord på egen hånd og at vide hvad svarkategorierne dækker over. Dette er en almen problematik ift. spørgeskemaer. Der var forskellige oplevelser af at modtage spørgsmålet om psyken og dets relevans for undersøgelsen, hvilket kan føre til en etisk problemstilling. Nogle involverer deres pårørende som en påvirkende faktor og forklarer, at disse bliver brugt som sparringspartnere for selvrefleksionen. En anden påvirkes af arbejdspladsens "krav" og medtager dette som en overvejelse, hvorfor der kan stilles spørgsmål til effekten af de ydre faktorers påvirkning. Informanterne går ikke så meget op i tid og sted for besvarelsen af de enkelte beskeder men oplever, at den sociale kontekst har størst betydning. Hvilke erfaringer har patienterne gjort sig ift. at deltage i dette projekt? Selvom vores informanter ikke deltog ud fra en personlig gevinst, så vi en seriøsitet over for besvarelserne bl.a. ved den afsatte tid og inddragelse af pårørende. Den manglende personligt gevinst kunne føre til, at hverdagsaktiviteter ville blive prioriteret højere og dermed give uovervejede svar. Vores informanter mener, at telefonen er et nødvendigt kommunikationsmiddel i dag, hvilket stemmer overens med vores forforståelse. Noget, som derimod overraskede os, var den refleksionsproces SMS erne førte til og som i høj grad så ud til at hjælpe informanterne med at forholde sig til deres nuværende sundhedstilstand. Men er en sådan refleksionsproces altid hensigtsmæssigt? Vi ved, at en af måderne at cope på, er ved at have sygdomsindsigt (23, p. 277). For os at se er der her tale om en balancegang, da man kunne forestille sig at selve refleksionsprocessen også kan ende med at blive en påmindelse om det negative i ens sundhedstilstand. Det, at skulle blive fulgt op på på denne måde, kan måske virke upersonligt for nogen. Dog ser vi ud fra vores resultater en opfattelse blandt informanterne af, at det bliver personligt, når man kommer til at reflektere på den måde, man gør. Vi finder det interessant, at vores informanter ifm. projektet har set en ny værdi i telefonen. Dette er på trods af, at de i forvejen var vant til at få påmindelser fra sundhedssystemet over deres telefon. I vores forforståelse havde vi ikke inkluderet den i forvejen eksisterende brug, selvom vi selv har oplevet det. 32/52

34 Delkonklusion Vores informanter anser telefonen som et nødvendigt kommunikationsmiddel i dag, og er i forvejen vant til at anvende teknologien. De har gjort sig den erfaring, at de kommer til at reflektere over deres egen sundhedstilstand, men både de og vi selv stiller spørgsmålet om alle kan håndtere denne refleksionsproces. Vores informanter oplever deltagelsen som en personlig situation netop grundet denne selvrefleksion i hjemmet, og kan nu se en ny værdi i deres telefon på trods af, at de har været vant til at bruge denne som kommunikationsmiddel. 6.2 Diskussion ud fra teori Antonovsky Oplevelse af sammenhæng Denne præsentation af teorien tager primært udgangspunkt i en oversættelse af Antonovsky s originale litteratur (24), samt en gennemgang af teorien fra sekundær litteratur. For at forklare hvorfor folk (for)bliver sunde udviklede Antonovsky begrebet oplevelse af sammenhæng (OAS)(24, p. 12). Han mener grundlæggende, at såkaldte stressorer som sygdom, konflikter, spændinger og kriser er evigt tilstedeværende hos mennesker. Disse defineres som værende et krav, som en organisme eller en person ikke har nogen umiddelbart tilgængelige og automatisk tilpassede svar på og kan både komme fra den indre eller ydre verden. En stressor er ikke altid negativ, men afhænger af ens mestringsevne og kan på sigt skabe udvikling og øge ens modstandskraft (25, p. 86 7). Antonovsky skelner mellem disse 3 vigtige begreber som værende af betydning for en stærk eller svag OAS: 1. Begribelighed: Forståelsen. Hvordan man opfatter de stimuli, man konfronteres med i sit indre eller ydre miljø som værende forståelige, strukturerede og sammenhængende. Individer med en stærk oplevelse af dette tror på, at fremtidens stimuli kan sættes ind i en sammenhæng (24, p. 35). 2. Håndterbarhed: Hvordan man opfatter ressourcer til ens rådighed, og om de er tilstrækkelige til at klare de krav der stilles. Individer med en stærk oplevelse af dette føler sig ikke som offer af omstændighederne (24, p. 36). 3. Meningsfuldhed: Motivationselementet. Handler om, at livet er forståeligt følelsesmæssigt, og at problemer og krav er værd at bruge tid på og engagere sig i. Individer med stærk oplevelse af dette har medbestemmelse i det der har indflydelse på deres liv. Man forsøger at gøre sig umage ved at håndtere den givne stressor (24, p. 36). Personer med stærk OAS er bedre til at mestre stressorer bl.a. ved at registrere, bedømme og håndtere de følelsesmæssige problemer der fremkaldes. De opfatter problemer som udfordringer, er motiverede til at 33/52

35 finde løsninger og bedre til at opfange og analysere konsekvenser af egne handlinger og mestringsstrategier (25, p. 91). I denne opgave fokuserer vi ikke så meget på, hvordan de tre begreber påvirker hinanden indbyrdes. Vi anser denne projektdeltagelse som noget ukendt, der skal mestres og dermed som én stressor. At modtage SMS'erne kan anses som en stimuli. Følelsen af begribelighed kunne forestilles at være øget gennem den modtagne information omkring projektet, samt ved, at dette var formuleret i et hverdagssprog. Derudover ser vi begribeligheden afspejle sig i, at de har besvaret alle beskederne og kan håndtere teknologien. Hertil ser vi en forhåndsviden om manglende opfølgning, som kan bidrage til at skabe forståelse. De efterspurgte definitioner i beskederne og den manglende afsluttende besked kan forestilles at udfordre følelsen af begribelighed. Vi ser to forskellige krav af betydning for håndterbarheden. Det første er, at man evner at anvende en telefon, og det andet er et krav til håndtering af selvrefleksionsprocessen ift. besvarelse. Begrebet håndterbarhed kommer til udtryk ved de ressourcer, de beskriver, de har, f.eks. deres tidligere erfaring med brugen af telefon. De angiver samtidig, at der kunne være et problem for dem der ikke kan anvende teknologien. Inddragelse af pårørende kan øge håndterbarheden ved, at det for en informant hjælper til refleksionsprocessen. Det sidste begreb er meningsfuldhed og kommer i vores øjne til udtryk ved, at informanterne kan se relevansen af projektet, er motiveret og har gjort sig umage ved at håndtere de forskellige stressorer. Dette er på trods af, at de ikke deltog af en personlig grund. Meningsfuldheden kan dog blive påvirket for hele projektet af, at de ikke kan se relevansen af ét af spørgsmålene. En informant bliver chokeret over hans faktiske sundhedstilstand ved at skulle se tilbage på den seneste uge. Dette behøver ifølge teorien ikke at være negativt, da en sådan reaktion på en stressor kan fremme udvikling og motivation. Vi ser, at han kan opnå bedre mestring ved at vende dette til en udfordring. Da informanterne har forskellige værdier, er det svært at vurdere den enkeltes OAS. Dette vil kræve, at vi ser på vores informanters mestringsstrategier individuelt, hvilket ikke er formålet med denne opgave. Victor Vroom Forventningsteori Vores beskrivelse af Vroom s teori tager udgangspunkt i beskrivelsen af denne teori i bogen Motivation Motivationsteori i praksis (26), skrevet af Helle Hedegaard Hein. Forventningsteori bliver betegnet som en kognitiv procesteori, hvor det er individets forventninger, som er styrende for dennes handlinger. Centralt står, at individet forventer et ønsket resultat (26, p. 168). 34/52

36 Vrooms teori er en matematisk tilgang til at forklare motivation, som et udtryk for hvorvidt individet udføre en opgave. Motivationen bliver dannet som et produkt af individets foretrukne resultat og deres forventning til at opnå dette (26, p. 169). Dette er fremstillet ved formlen: Valens x Forventning = Motivation Valens er det foretrukne valg individet har, hvis der er flere valgmuligheder. Valensen er derfor afhængig af, hvad der gerne vil opnås, og bliver betegnet som positiv, hvis resultatet af en handling har en positiv værdi for individet. Valens kan også være neutral, hvis individet er ligeglad med, om der opnås et bestemt resultat, og negativ hvis ikke det alternative valg er at foretrække for individet (26, p ). Forventning beskrives i denne sammenhæng som forholdet mellem handling og konsekvens og beskriver, hvor meget individet tror på, at dennes handlinger fører til det ønskede resultat. Altså er dette den subjektive vurdering af sandsynligheden for at den givne handling vil føre til et resultat (26, p. 171). Selvom denne teori er tiltænkt en arbejdsplads, vurderer vi, at den er så generel, at den godt kan bruges til at belyse vores informanters udsagn. Valensen vil i denne sammenhæng være den holdning, informanterne har til den opgave det er at besvare SMS erne. Den vil være positiv, hvis informanterne oplever, at det giver mening at svare på beskederne, frem for ikke at gøre dette. Ved vores interviews virker det til at valensen, altså lysten til at svare frem for ikke at gøre det, primært skyldes noget udefrakommende. Dette ser vi ved, at informanterne angiver, at de svarer fordi de netop er med i et projekt. At informanterne kan se formålet med projektet som helhed kan også være med til at gøre valensen mere positiv. De ting, vi ser, der kan føre til negativ valens, er, hvis et spørgsmål bliver for personligt og ubehageligt at svare på eller er svær at forstå. Som forventning angiver vores informanter, at de ikke var klar over, om de selv ville få noget ud af at besvare SMS erne, hvorfor forventningsdelen af ligningen muligvis ikke har været så høj i starten af projektet. Modsat dette kan det ønskede resultat også være, at forskerne kan anvende deres svar. Samtidig kan forventningen stige for de informanter, der opdager, at deltagelsen giver dem en indsigt i deres egen tilstand. Med en høj forventning vil vi, ud fra formlen, kunne tillade en lavere valens, samtidig med at motivationen stadig forbliver tilstrækkelig. Modsat skal valensen være tilsvarende højere, hvis forventningen falder. Hvis man vender Vrooms formel om, kan man se på motivation. Vi vurderer, at vores informanters motivation er positiv, da de udfører opgaven med at svare på beskederne. Rent matematisk set vil dette betyde, at produktet af deres valens og forventning også er positiv. Det kan dog diskuteres om en så simpel matematisk tilgang kan beskrive et så komplekst fænomen. Selvom det er en simpel måde at stille det op på, kan 35/52

37 det dog også være en relevant måde at få et overblik over, hvor der skal sættes ind for at sikre informanternes motivation for at blive fulgt op på via SMS. 7. Diskussion af metode 7.1 Opfølgning på forforståelse Vores forforståelse har til dels ændret sig under vores arbejdsproces, hvilket kan være et argument for vores evne til at sætte den i parentes undervejs og være åbne for vores data. En del af vores forforståelse, som vi ikke har kunnet belyse, omhandler ældre og deres evne til at benytte denne teknologi, da vi ikke har haft tilstrækkeligt grundlag for dette i vores opgave. 7.2 Videnskabsteoretisk tilgang Vi vurderer, at den fænomenologiske og hermeneutiske tilgang har været hensigtsmæssig ift. at belyse vores problemformulering. Vi har tilstræbt at følge beskrivelsesreglen ved at være åbne og indhente dybdegående beskrivelser af, hvordan de enkelte informanter oplevede fænomenet, samt overvejelserne bag deres besvarelser. Nogle af beskrivelserne var dog ikke så dybdegående, hvorfor vi måske ikke var undersøgende nok. Dette mener vi primært skyldes vores manglende erfaring som forskere, selvom det dog lykkedes os at opnå en forståelse for de forskellige nuancer og perspektiver ift. oplevelsen. Gennem projektet har vi som nævnt tilstræbt at være bevidst om vores forforståelse, men at sætte den i parentes, selvom vi vidste, at det ikke var helt muligt (9, p. 491). Dette ses i databearbejdningen, da den involverer vores tolkning, og da vi hver især havde vores egen opfattelse af, hvad der var vigtigt. Som tidligere nævnt kan man ikke være hundrede procent induktiv i sin tilgang. Vi mener dog ikke, at vores teorier har været styrende, men det kan diskuteres, om vi har haft en tendens til nemmere at se de resultater, der passer med vores forforståelse. Vi har i denne opgave ikke haft muligheden for at følge ligeværdighedsreglen fuldt ud, da vi som nævnt altid selv vil tolke og vurdere, hvad der er vigtigt. Dette ses bl.a. i vores analyse, da vi valgte de meningsbærende enheder, vi selv fandt vigtige. Vi har dog overholdt den ved ikke at vurdere nogle informanters udsagn som værende vigtigere end andres. 7.3 Dataindsamling Vi synes, det har fungeret godt at anvende Kvales tilgang til interviewprocessen, da vi føler den har givet os en struktur at arbejde ud fra. 36/52

38 Interview som metode Vi vurderer, at det semistrukturerede interview var den rigtige metode, da det for det meste lykkedes os at indhente dybdegående beskrivelser fra vores informanter. Gennem interview kan vi kun tage udgangspunkt i det talte sprog og informanternes beskrivelse af oplevelsen. Hvis vi havde haft mere tid, kunne have valgt at inddrage observation som metode. Dette kunne give os en mulighed for at se de konkrete handlinger ifm. besvarelserne og dermed have en bedre baggrund for at stille relevante spørgsmål i de efterfølgende interviews. Dog anser vi heller ikke dette, som passende for vores projekt, da det ville bevæge sig væk fra fænomenologien. Udvælgelse af informanter Selvom vi ikke selv skulle udvælge vores informanter, oplevede vi, at dem vi fik, var meget forskellige og havde forskellige holdninger og meninger. Noget de dog havde tilfælles var holdningen til projektet, hvor de overordnet set var positive. Vi har derfor ikke kunnet belyse, hvorvidt der er forskel på de erfaringer informanterne har haft, hvis de havde haft forskellig holdning til SMS som opfølgning. Vi mener selv, at dette kan skyldes, at de, som var positive over for projektet, også var mere tilbøjelige til at sige ja til også at deltage. Vi har ikke opnået datamætning, da der er kommet ny viden til ved hvert interview. Det er dog svært at sige, hvor mange flere informanter vi skulle have haft for at få denne datamætning, men vi kunne have tilstræbt at have 6-8, som det anbefales i litteraturen (15, p. 46). Vi mener dog, at fire informanter har været passende ift. den tid vi har haft til opgaven, ift. at materialet skulle gennemarbejdes. Havde vi selv kunnet vælge informanterne, havde vi søgt at få mere spredning på dem aldersmæssig, da alle vores ligger i den høje ende af projektets inklusionskriterier ift. alder. Set ud fra vores forforståelse kunne det have været spændende også at have yngre informanter med og se om, der havde været andre oplevelser. Vi mener ikke, det har haft betydning for vores opgave, at vi kun har haft skulderpatienter, da projektet som helhed ikke er rettet mod en bestemt diagnose. Interviewprocessen Som tidligere nævnt forsøgte vi at være så åbne som muligt i interviewsituationerne. Vi oplever dog nu, at vi have været for bundne til vores interviewguide og har haft fokus på de ting, vi gerne ville finde. Dette ses ved, at vi næsten ikke har stillet nogle hovedspørgsmål, der ikke i forvejen stod i interviewguiden, samt at man tydeligt kan se strukturen fra vores guide gennem alle interviewene. Det medførte til gengæld, at de svar, vi har fået, var relevante ift. vores problemformulering. Noget andet, vi har bemærket er, at vi flere steder har manglet argumenter for informanternes holdninger, hvilket kan være resultatet af manglende nysgerrighed fra vores side. 37/52

39 Vi har oplevet en progression ift. interviewene, hvor vi i de to første var mere tilbøjelige til at stille lange spørgsmål og kom til at lægge ord i munden på informanterne. I de efterfølgende to interviews stillede vi kortere spørgsmål og opnåede længere svar. Dette er et tegn på, at kvaliteten af vores interviews er blevet højnet, efterhånden som vi har opbygget erfaring (11, p. 222). Havde vi haft mere tid til vores projekt kunne vi med fordel have foretaget prøveinterviews for at højne kvaliteten i de første interviews. Under interviewene har vi været gode til at opsummere vores forståelse af, hvad informanten beskriver. Dette anses også som en måde at øge kvaliteten på (11, p. 222). Vi oplevede, at de tre interviews, der blev foretaget i informantens eget hjem, var mere flydende og gav længere besvarelser ud fra de spørgsmål, vi stillede. Dette kan skyldes at informanterne var på hjemmebane. Derudover var interviewet på sygehuset det første og kan være påvirket af vores manglende erfaring. 7.4 Etik Vi vurderer, at vores opgave er etisk forsvarlig, da vi som nævnt tidligere har nævnt sikret en korrekt proces omkring foregående kontakt, sikret samtykke og respekteret anonymitet. Vi har været tro mod det deres udtalelser og har bevaret meningen i disse, også hvis de er blevet brugt som citater i teksten. Derfor mener vi ikke, at nogen bør føle sig forurettet, og vi vurderer samtidig, at alle lovmæssige krav er blevet overholdt. 7.5 Litteratursøgning Den tidligere nævnte søgematrix (Tabel 2) gav en mere overskuelig mængde artikler, hvilket muliggjorde inddragelsen af relevante inklusions- og eksklusionskriterier. Da vi ikke selv kunne finde ret meget litteratur, søgte vi hjælp hos vores eksterne vejleder, og blev informeret om, at erfarne forskere også havde vanskeligheder ved at finde litteratur på området. På baggrund af dette accepterede vi, at der var et videnshul, vi måtte forsøge at udfylde. Vi har inddraget fag- og obligatorisk litteratur i det omfang, det har været nødvendigt for at lave interviewguide og analyse af interviews. Kvalitet af udvalgte artikler I sidste ende valgte vi to studier, der kunne inddrages i vores problembaggrund. Disse studier har vist sig at være sværere at vurdere kvaliteten af, da de ikke falder ind under de normale studiedesigns. Derfor har vi forsøgt selv at uddrage de elementer, der kan påvirke kvaliteten. Artikel 1 Et typisk punkt, der bliver lagt vægt på, er blinding og randomisering, men da der her kun er en enkelt kon- 38/52

40 takt med testpersonerne og ingen kontrolgruppe, så kommer disse elementer ikke i spil. I artiklen mener de ikke, at der er opstået bias i deres resultater på trods af at have haft en lille testgruppe. 25 testpersoner er en forholdsvis lille testgruppe, og en større gruppe ville med større sikkerhed kunne sige at denne repræsentere normalbefolkningen (27, p. 66). De nævner selv denne problematik, da de angiver, at deres gruppe ikke havde en signifikant stor variation af alder, Lower Back Pain-, funktionsnedsættelses-, depression- eller psykosocial-score. Dette vurderer vi til at kunne være en bias på trods af de oprindelige forfatteres mening. Ud fra disse mangler mener vi, at studiet kun kan bruges som en indikation, og der bør opsættes et større RCT-studie for at finde et definitivt svar. Artikel 2 Denne artikel har både et kvantitativt og et kvalitativt aspekt, da de både kiggede på mængden af svar de fik tilbage og senere afholdte et fokusgruppeinterview. Som nævnt i problembaggrunden er dette et ældre studie, og resultaterne ville muligvis være anderledes i dag. Denne artikel har redegjort for, hvor de har fundet deres deltagere og har givet individuelle beskrivelser af dem og resultaterne. Udover dette har de beskrevet, hvis der har været individuelle variationer for de enkelte deltagere. Der er en relativt stor spredning blandt deres deltagere både ift. alder, køn og normal brug af SMS er. Dog består deres testgruppe kun af 12 deltagere, hvilket er en lille gruppe, hvis man ønsker at udtale sig om den generelle population. Dette problem undlader de at nævne i artiklen. De påtaler dog den bias, der kan opstå ved, at deres patienter muligvis repræsenterer en gruppe, der i forvejen har interesse i at rapportere deres problemer. Der bliver redegjort tilstrækkeligt for deres metode og resultater, dog er der ingen form for blinding, randomisering eller kontrolgrupper under dette studie. 7.6 Databearbejdning At have fulgt Malteruds systematiske tekstkondensering ser vi som en fordel, da den har hjulpet med at skabe nuancer i vores resultater og give struktur i vores analysearbejde. Det har været et nødvendigt redskab, der har givet os resultater, vi ikke havde tænkt på i starten. I Malteruds udgave fandt hun de foreløbige temaer ved at læse alle interviews på en gang og derefter opstille de foreløbige temaer. I vores opgave har vi afveget ved at tage et interview af gangen for at skabe overblik. Dette, kan vi nu se, kan have haft betydet, at vores temaer fra start blev lidt for specifikke, da der ligger for mange overvejelser bag udvælgelsen. Dette kan også forklare, hvorfor vi i det sidste trin ikke end- 39/52

41 te op med nye temaer - også selvom dette ikke var et krav (8, p. 108) Endvidere har vi også afveget ved at lave analytiske tekster ud fra én subgruppe af gangen frem for en kodegruppe. Dette gjorde vi grundet variationen i data og mener ikke, det har påvirket noget på negativ vis. Gennem tekstkondenseringen har vi været bevidste om, at vores egen tolkning ville komme til udtryk. Vi har efterfølgende bemærket, at vi i nogle tilfælde er kommet til at skære vigtige meningsbærende enheder væk, som kunne have haft betydning. Under rekontekstualiseringen i trin 4 skulle vi lave analytiske tekster ud fra de kunstige citater. Her blev vi dog bekræftet i, at vi i nogle tilfælde havde skåret en meningsbærende enhed væk, som kunne have betydning for konteksten, hvilket kan skyldes vores manglende erfaring. Som resultat af dette var vi nødt til at gå tilbage i transskriptionerne for at genfinde relevante enheder, hvilket har været en tidskrævende proces. Selvom Malteruds metode passede til vores opgave, kunne vi have haft fordel af et større kendskab til metoden og erfaring med at bruge den. 7.7 Verifikation Troværdighed For at sikre troværdigheden har vi primært benyttet forskertriangulering i vores analysearbejde. Selvom dette har været med til at øge denne (13, p. 55), har det gjort vores analyse til en tidskrævende proces. Dette skyldes, at vi alle tre havde forskellige måder at forstå vores datamateriale og alligevel skulle nå frem til en konsensus om, hvad vi skulle skrive i opgaven. Noget andet, der bliver benævnt som en måde at sikre troværdigheden på, var at modtage vejledning fra en erfaren forsker (13, p. 55). Dette har vi også gjort i form af vores vejledningsmøder med både intern- og ekstern vejleder. Hvis vi skulle have opnået en større troværdighed for vores opgave, kunne vi have benyttet metodetriangulering (13, p. 55). Dette kunne vi have gjort ved at blande metoder både inden for det kvalitative felt og ved at inddrage kvantitative elementer. Et eksempel kunne være at blande enkelt-og fokusgruppeinterviews. Tidsaspektet var dog den primære grund til, at vi fravalgte dette. Endvidere øges troværdigheden ved, at vi har tilstræbt at beskrive vores proces, metode og formål forståeligt for en udefrakommende læser (13, p. 55). Overførbarhed En afgørende faktor for at sikre overførbarhed i en opgave, er at lave en fyldestgørende beskrivelse af informanterne (13, p. 56). Dette har vi også forsøgt at lave, men samtidig inkluderede vi det ikke i opgaven. Dette begrunder vi ud fra, om vi kunne sætte dette i spil i forhold til fænomenologien, da vores formål ikke 40/52

42 var at se på informanternes udsagn ud fra, hvem de var som person, men at se på fænomenet som helhed. Vi har dog vedlagt en mere dybdegående beskrivelse af vores informanter som bilag (Bilag 2). Noget andet man kan gøre for at opnå overførbarhed er at beskrive hvilke overvejelser man har gjort sig ved udvælgelse af informanter (13, p. 56). Da vi ikke selv har udvalgt vores, har dette dog ikke været muligt i samme grad, hvor vi har forsøgt at beskrive, hvilke udvælgelseskriterier projektet havde. Vi vurderer dog, at den brede udvælgelse er den mest relevante måde at sikre overførbarhed på, da denne opfølgning ikke er tiltænkt en bestemt målgruppe. Vi har endvidere søgt at øge overførbarheden ved at nedskrive vores forforståelse og baggrundsoplysninger (13, p. 56). Konsistens I vores opgave har vi forsøgt at opnå konsistens ved at udarbejde en interviewguide, samt at være så stringente som muligt i beskrivelsen af vores arbejdsproces (13, p. 56). Vi har efter bedste evne beskrevet vores beslutningsproces, så den fremgår for læseren. Samtidig har vi sat vores forforståelse i spil ift. vores fund, og har skrevet hvilke af fundene, som havde overrasket os (13, p. 56). Transparens Vi har været opmærksomme på, at man som kvalitativ forsker aldrig er neutral på samme måde som ved en kvantitativ undersøgelse. Ligesom ved troværdigheden kan triangulering være med at øge transparensen, da den enkelte forskers personlige mening ikke bliver styrende for opgaven (13, p. 56). Derfor har vi forsøgt at beskrive vores forforståelse og skrevet, hvornår vi har skullet sætte denne i parentes. Dette er gjort med henblik på, at læseren skal kunne se hvilke situationer, forforståelsen kan have påvirket vores resultater. Dette ser vi som vigtigt, da det er første gang, vi laver kvalitativ forskning og derfor ikke har prøvet den fænomenologiske tilgang før. 41/52

43 8. Konklusion Formålet med denne opgave var at undersøge vores fire skulderpatienters oplevelse af at blive fulgt op på via 5 ugentlige SMS er fra deres behandlende afdeling. Til dette havde vi valgt at benytte en fænomenologisk og hermeneutisk tilgang, samt at have en induktiv arbejdsproces. Empirien har vi samlet gennem semistrukturerede enkeltinterviews, hvilke vi derefter har analyseret. Vores fund i dette studie viser, at vores informanter har en positiv oplevelse med denne projektdeltagelse og angiver en oplevet tryghedsfornemmelse. Dog forholder de sig også kritisk ift. risici ved sådan et projekt, bl.a. risikoen for at føle sig overvåget og krav til teknisk kunnen. Før projektet anså deltagerne deres telefon som et nødvendigt kommunikationsmiddel og brugte denne i flere sammenhænge. De oplever gennem deres deltagelse, at denne telefon nu har fået en ny værdi og faciliterer til en personlig refleksionsproces ifm. besvarelse. Informanterne gør sig flere grundige overvejelser før hver besvarelse, bl.a. fylder vanskeligheden ved vurdering af de forskellige sundhedsbegreber en stor del. Vi ser, at tid og sted ikke har den store betydning for, hvornår der svares på spørgsmålene, men at det i høj grad handler om den sociale kontekst. På baggrund af studiets størrelse kan være svært at sige, hvorvidt vores fund kan overføres til den generelle befolkning. Dog ser vi, at det kan anvendes som grundlag for yderligere forskning. 9. Perspektivering Vores opgave kan bruges til at se, hvordan informanterne oplever at bruge SMS til opfølgning. Ud fra deres udsagn bliver der blotlagt nogle problemområder, hvor der er plads til forbedring. Disse ser vi vil kunne anvendes i den videre udvikling af projektet. Det er dog vigtigt at holde for øje, at vores opgave blot fungerer, som en forundersøgelse til et større ph.d. projekt. Vi ser ikke, at vores opgave i sig selv, har den store indvirkning på den kliniske praksis, da det i første omgang vil være en meget lille gruppe af fysioterapeuter, som kommer til at bruge SMS som opfølgning. Vi ser dog ikke noget stå i vejen for, at andre sektorer end sygehusene vil kunne anvende denne metode til opfølgning, hvilket kunne give vores opgave en større relevans. I fremtiden for projektet ser vi det mest optimalt, hvis data bliver bearbejdet i en tværfaglig sammenhæng. Selvom vi mener at fysioterapeuter ville være i stand til at give en kvalificeret vurdering af svarene fra SMS erne, forudser vi, at det bliver nødvendigt at inddrage andre faggrupper. Dette begrundes ud fra de mange aspekter i opfølgning, og at hver faggruppe har noget unikt at bidrage med. Et interessant aspekt at undersøge kunne være, om alderen gjorde en forskel for vores patienters erfaringer og holdning til projektet. Vil generationer, der er vokset op med mobiltelefoner, have nemmere ved at 42/52

44 besvare disse beskeder? Man kunne forestille sig, at denne yngre generation ville blive mindre påvirket af, at skulle besvare lettere private beskeder, mens de er omgivet af andre. Samtidig kunne det være relevant at teste projektet på bl.a. medicinske patienter for at undersøge, hvor bred en målgruppe det kan bruges til. Vi mener at dette kunne være med til at belyse om denne opfølgningsmetode, kan blive mere brugbar i fremtiden. Dette projekt åbner endvidere op for en diskussion ift., om det skulle være den eneste måde at blive fulgt op på. Her kan der stilles spørgsmål til om, opfølgningen kan blive en erstatning for den menneskelige kontakt ved, at man frarøver patienterne muligheden for at stille spørgsmål. Samtidig ser vi et problem i, at fagpersonen ikke får mulighed for at vurdere patienten ansigt til ansigt, da denne i projektet kun skal vurdere ud fra tal. Hvis man derimod brugte det som et supplement til nuværende opfølgning, kan det måske være en nem og billig måde at holde øje med tilbagefald eller manglende fremskridt hos en patient på mellem indkaldelser. Vi har i denne opgave frasorteret data omhandlende patienternes opfattelse af sundhed. Dette åbner op for en vurdering af projektet ud fra en mere socialkonstruktivistisk tilgang, hvor man ville kunne fokusere mere på deres handlinger, levekår og livsstil. På den måde kan man se mere på sammenhænge og årsagsforklaringer ift. at komme med nye perspektiver på projektet. 43/52

45 10. Referenceliste 1. Fredskild TU. Velfærdsteknologi i sundhedsvæsnet. 1st ed. Kbh.: Gad; Digitaliseringsstyrelsen. Digital velfærd - En lettere hverdag. Digitaliseringsstyrelsen; Odense Universitets Hospital. Telemedicinsk træning af svært syge patienter i eget hjem. [Internet]. ouh.dk [cited 2016 Apr 18]. Available from: 4. Lauterbach T. IT-anvendelse i befolkningen Danmarks statistik; Johansen B, Wedderkopp N. Comparison between data obtained through real-time data capture by SMS and a retrospective telephone interview. [Internet]. Chiropr Osteopat; 2010(18). [cited 2016 Mar 30]. Available from: 6. Anhøj J, Møldrup C. Feasibility of Collecting Diary Data From Asthma Patients Through Mobile Phones and SMS (Short Message Service): Response Rate Analysis and Focus Group Evaluation From a Pilot Study. [Internet] J Med Internet Res: 2004 Oct-Dec(6). [cited 2016 Mar 30]. Available from: 7. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi. BEK nr 831 af 13/08/ Malterud K. Kvalitative metoder i medisinsk forskning: en innføring. 3rd ed. Oslo: Universitetsforlaget; Henricson M. Videnskabelig teori og metode: fra idé til eksamination. 1st ed. Kbh.: Munksgaard; Birkler J. Videnskabsteori: en grundbog. 1st ed. Kbh.: Munksgaard Danmark; Kvale S, Brinkmann S. Interview: Det kvalitative forskningsinterview som håndværk. 3rd ed. Kbh.: Hans Reitzel; Brinkmann S, Tanggaard L. Kvalitative metoder: en grundbog. 2nd ed. Kbh.: Hans Reitzel; Høstrup H, Schou L, Poulsen I, Larsen S, Lyngsø EE. Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS. Sygeplejersken. 2009; Jun 2009(13): Christensen BM. At interviewe for at lære. 1st ed. Kbh.: Institut for Statskundskab, Københavns Universitet; Hovman B, Præstegaard J. Kvalitative forskningsmetoder i fysioterapi en introduktion. Nyt Om Forsk. 2002; 2002(2): Maunsbach M, Lunde IM. Udvælgelse i kvalitativ forskning. In: Lunde IM, Ramhøj P. Humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab. 1st ed. Akademisk Forlag A/S; p Glasdam S. Bachelorprojekter indenfor det sundhedsfaglige område: Indblik i videnskabelige metoder. 2nd ed. Kbh.: Dansk Sygplejeråd, Nyt Nordisk Forlag; /52

46 18. KORA - Telemedicin skal passe til hjem og rutiner. [Internet] kora.dk. [cited 2016 Jun 5]. Available from: Olsen H. Guide til gode spørgeskemaer. Kbh.: Socialforskningsinstituttet; Wistoft K. Værdier og sundhedspædagogik. In Carlsson M, Simovska V, Jensen BB, editor. Sundhedspædagogik og sundhedsfremme teori, forskning og praksis. Århus: Aarhus Universitetsforlag; p Engel GL. The need for a new medical model: A challenge for biomedicin. [Internet]. Science; 1977(196): [cited 2016 Jun 5]. Available from: Hjortbak BR, Bangshaab J, Johansen JS, Lund H. Udfordringer til rehabilitering i Danmark. Rehabiliteringsforum Danmark; Schilling M. Psykologi i sundhedsfag. 1st ed. Gyldendal Akademisk; Antonovsky A. Helbredets mysterium: At tåle stress og forblive rask. 1st ed. Kbh.: Hans Reitzel; Jensen TK, Johnsen TJ. Sundhedsfremme i teori og praksis: en lære-, debat- og brugsbog på grundlag af teori og praksisbeskrivelser. 2nd ed. Århus: Philosophia; Hein HH. Motivation: motivationsteori og praktisk anvendelse. 1st ed. Kbh.: Hans Reitzel; Lund H, Røgind H. Statistik i ord. 1st ed. Kbh.: Munksgaard Danmark; /52

47 Bilag Bilag 1 SMS spørgsmål 46/52