Bladet Kriminalforsorgen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bladet Kriminalforsorgen"

Transkript

1 NR 12 Juni 2012 Bladet Kriminalforsorgen Temaet I samspil med omverdenen Var det bare det? På Statsfængslet Møgelkær har de allieret sig med erhvervsskolerne for at uddanne de indsatte. 10 De dømte du ikke ser De står ved siden af dig i køen i Netto, men du aner det ikke. Næsten dømte danskere går hver dag rundt i samfundet, uden du kan se det. 16 Farvel til Tugthuset En tidligere plet på bykortet er nu blevet til koncertsal, messecenter og udstyres med flugtveje. Horsens har omfavnet og omdannet sit fængsel. 22 Porten larmer... I Jyderup bor naboerne helt op ad fængslet. Det gør nu ikke noget, for de indsatte rydder både sne og slår græs. Så får de til gengæld en sodavand over hækken. 24 Vi skal vise, hvad vi står for Værkmestre giver deres bud på, hvordan vi sikrer arbejde til de indsatte, selv om konjunkturerne i omverdenen bølger op og ned 18

2 Leder Farvel til Bladet Udgiver: Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade København K Telefon Ansvarshavende redaktør: Vicedirektør Annette Esdorf Redaktør: Kommunikationskonsulent Via Christensen Redaktionssekretær: Søren Tang Redaktion: Annette Esdorf, Ole Hansen, Lars Erik Siegumfeldt, Via Christensen, Sara Ertbølle, Trine Smistrup, Hans Henrik Brøndsted, Connie Holt, Jørgen Ole Jensen. Skribenter i dette nummer: Lea Holst Spenceley, Susanne Clausen, Trine Smistrup, Gunnar Lomborg, Søren Tang, Via Christensen. Grafisk tilrettelæggelse: Ægir/Koefoed Tryk: Statsfængslet i Nyborg Oplag: eksemplarer Bladet kan også læses på Eftertryk er tilladt, når kilden angives Forsidefoto: Montage Michael Koefoed ISSN Aldrig har vi danskere fået så mange nyheder og fortællinger proppet ind i vores hverdag som i denne tid. Via mobil, ipads, pc er, tv, radio og de mange skriftlige medier bliver vi bombarderet med alle mulige mere eller mindre vigtige informationer, og de presser sig på hver eneste dag, fra vi står op til vi går i seng. Det har aldrig været ambitionen med Bladet Kriminalforsorgen at levere de hurtige, dagsaktuelle nyheder. Dels er det umuligt, når bladet kun udkommer fire gange om året, og dels bruger vi intranettet til den hurtige nyhedsformidling. Til gengæld har ideen med bladet været at give os alle sammen en større viden og indsigt i de emner, vi har valgt at fokusere på. Det blad, du sidder med i hånden, er nu den sidste trykte udgave af Bladet Kriminalforsorgen. Der er to hovedårsager til, at vi lukker bladet, knap 25 år efter at det første nummer kom på gaden. Den første giver næsten sig selv. Kriminalforsorgens kommunikationsenhed, som producerer bladet, skal spare penge, lige som alle andre enheder i vores store organisation. Og det er ikke helt gratis at skrive, fotografere, layoute, trykke og distribuere en farverig tryksag i 5000 eksemplarer. Men økonomien er ikke den eneste årsag. Den tid og de kræfter, som hidtil er gået med at fremstille bladet hver tredje måned, kan i stedet bruges på at skabe bedre og SAGT OM kriminalforsorg Gør vores samfund nok for ofrene? Kan man forsvare at hjælpe tidligere kriminelle tilbage til livet? Er det en hån mod ofrene, når man giver tidligere forbrydere en chance til? Eller er det den eneste farbare vej til at bryde den kriminelles løbebane og dermed forhindre ny kriminalitet og nye ofre? Der er ingen lette svar. Gitte Tækker, programredaktør i DR Bladet Kriminalforsorgen

3 mere opdateret kommunikation både til medarbejderne og til de eksterne samarbejdspartnere, som følger Kriminalforsorgens arbejde. Kommunikationsenheden arbejder nu på et godt alternativ til bladet. Planen er, at vores intranet og hjemmesiden bliver helt centrale i kommunikationen fremover. Vi vil forsøge os med modeller, som i højere grad end i dag tager højde for, hvad medarbejderne har brug for og lyst til at høre om. Der vil stadig være brug for at præsentere et emne, et dilemma eller en nyskabelse gennem de lange beskrivende baggrundshistorier og reportager. Det skal der selvfølgelig tages højde for. De korte faktuelle nyheder om alt, lige fra kurser i Lunde til køer på Kragskovhede, vil blive en mere central del af Kriminalforsorgens nyhedsformidling. Ambitionen er, at alle medarbejdere kan opleve kommunikationen som et vedkommende og nyttigt redskab til brug for det at arbejde i Kriminalforsorgen. Vi siger farvel til bladet, men åbner døren til en ny, mere interaktiv nyhedsformidling på nettet. Det sidste temanummer kommer til at handle om samspillet med omverdenen. For mig giver det god mening at sætte Kriminalforsorgen på landkortet, og at vi her viser, hvor meget vi fylder ikke kun i vores egen bevidsthed. William Rentzmann 04 Vias ord og Siden sidst I samspil med omverdenen Fokus på omgivelserne Var det bare det? Anonyme anekdoter De dømte, du ikke ser Krisen kradser i Kriminalforsorgen Lokalt eller centralt Fængslet gør ikke meget væsen af sig Porten larmer, og engang blev der stjålet en knallert Info fra ledelsen Supervision i Midtjylland Anderledes og ens William siger farvel til bladet Medarbejderens ord: Ole Richter Grafisk set Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni

4 Vias ord Siden sidst Verden omkring os Fængsler, arresthuse, pensioner og Kif-afdelinger ligger strøet med rund hånd ud over hele Danmark. Nogle af institutionerne er adskilt fra det omgivende samfund af høje mure og hegn; andre ligger dør om dør med ganske almindelige butikker, bondegårde eller private hjem. Kriminalforsorgen kan slet ikke klare sig uden det omgivende samfund. Vi interagerer på mange forskellige måder med den verden, der omgiver os. Det er naturligvis politiet, domstolene og kommunerne, vores naturlige samarbejdspartnere, men det kan også være den lokale købmand, der sælger madvarer i fængslet; kebabbiksen der er nabo til arresthuset på gågaden; genbrugsstationen, som tager klienter i samfundstjeneste; virksomheder, der får udført montagearbejde hos Kriminalforsorgen; eller erhvervsskoler, der samarbejder med os om uddannelse. Dette temanummer handler om Kriminalforsorgens nærmiljø, og om hvordan institutionerne samarbejder på kryds og tværs med aktører i det omgivende lokalsamfund. Det er kommunikationsenhedens journalistpraktikant Søren Tang, som har været redaktionssekretær på dette nummer og fermt manet et blad frem af ideer og hvidt papir. Det bliver så samtidig det sidste blad, vi producerer her fra redaktionen i direktoratet. Som alle andre i staten skal vi spare og vi er nu ved at se på, hvordan vi kan bruge vores kommunikationsressourcer mere effektivt ved at koncentrere dem primært på de elektroniske medier. Siden vi redesignede bladet for tre år siden, har vi udgivet 12 temanumre. De har handlet om narkotika, recidiv, uddannelse og meget mere. Gem numrene, for meget af indholdet bliver måske ved med at være relevant. Lene Theilgaard er blevet ansat som ny fængselsinspektør i Statsfængslet Kragskovhede. Ny fængselsinspektør på Kragskovhede Lene Elsig Theilgaard afløser Jens Borg Nielsen, der er gået på pension efter 28 år som leder af Kragskovhede. Lene Theilgaard er cand.jur. fra Århus Universitet og blev ansat første gang i Kriminalforsorgen i 1992 (praktik i den canadiske kriminalforsorg, direktoratet, statsfængslerne i Horsens og Horserød). Jeg var ny i Kriminalforsorgen, da principprogrammet blev indført, men principperne om for eksempel åbenhed og normalisering er fortsat stærke pejlemærker for vores arbejde, siger Lene Theilgaard, som i 2008, efter godt 10 år som anklager i Nordjylland, vendte tilbage til Kriminalforsorgen som fuldmægtig og senere viceinspektør på Kragskovhede. Lene Theilgaard læser endvidere på en masteruddannelse i ledelse på Universitetet i Aalborg. Jeg er utrolig glad for at være en del af et dynamisk arbejdsfællesskab på Kragskovhede, hvor vi skal fortsætte med at lægge kræfter i at sikre retssikkerhed, gode relationer og gode resultater. Kokkeprojektet kører videre uden tv-kameraer God læselyst Via Christensen, redaktør Kriminalforsorgens og Claus Meyers forsøg på at lave en kokkeskole i Vridsløselille skabte heftig mediedebat. Især fremstillingen af fangerne, som i manges øjne blev tv-stjerner, skabte røre. Men efter at tv-kameraerne er holdt op med at køre, er kokkeprojektet fortsat, fortæller fængselsinspektør Kim Andersen. Den 5. marts startede et nyt hold på et 12 ugers forløb. Det gør, at de, der var med de første otte uger, hvor der var kamera, kan gennem- 4 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012

5 Fangekoret hædret med bog Bøger Årsrapport på vej I Juni udkommer Kriminalforsorgens årsrapport for Første del, Årets begivenheder, fortæller, som navnet antyder, om årets vigtigste hændelser i Kriminalforsorgen, mens anden del indeholder analyse og afrapportering på Kriminalforsorgens økonomiske og faglige mål for Som i foregående år indeholder årsrapporten også en billedserie. Temaet for dette års billeder er samfundstjeneste, og billederne kommer fra hele landet. Fra en genbrugsbutik i Lyngby til en motorklub på Fyn og en sportshal i Hobro. Billedserien afspejler forskelligheden, både i de mennesker der afsoner en straf, og i de samfundstjenestesteder som Kriminalforsorgen i Frihed samarbejder med. Alle tjenestesteder får tilsendt eksemplarer af årsrapporten, og den kan også læses på og på intranettet under Visioner, mål og principper. Igennem de sidste 17 år har fangekoret i Vridsløselille været en fast del af inventaret i statsfængslet. Det er dog først i løbet af det sidste årti, at fangekoret virkelig er blevet kendt blandt danskerne, med deres offentlige optrædener og samarbejde med kendte musikere. De indsatte skriver numrene, som behandler de problemstillinger, de knokler med i hverdagen. Om det så er manglen på frihed, gud, eller anger over at have gjort noget forkert. Det har journalist Daniel Øhrstrøm nu skrevet en bog om, hvor han genfortæller de menneskelige historier og tragedier der ligger bag. Han har fulgt fangekoret et halvt år, til koncerter, indspilninger af deres egne sange, og har oplevet de op- og nedture der følger med. Bogen handler også om den energiske organist, Louise Adrian, som med glæde og vilje forsøger at overbevise nogle af landets hårde kriminelle om, at salmesang ikke kun er for tøsedrenge. Det er historien om et fællesskab, som mange bliver i, selv efter de har afsonet deres straf, til trods for at det kan minde dem om en tid, hvor de ikke selv bestemte deres egen dagligdag. Bogen Fangekoret udkom den 23. marts på Kristeligt Dagblads Forlag og koster 249 kroner. Kirken i Sønder Omme var fyldt med tilbud til de indsatte. Forårsmesse i Sønder Omme Statsfængslet i Sønder Omme holdt forårsmesse torsdag ningen. Det benyttede cirka 50 indsatte, da de mødte op den 12. april. Her kunne de indsatte høre om fængslets og hørte om de forskellige muligheder, fængslet tilbyder. aktiviteter, som idrætsskolen, genbrugsbutikken og projektet for at bygge en ny administrationsbygning. Blandt om og se tegningerne for den nye administrationsbyg- Samtidig var det også muligt for de indsatte at høre messestandene kunne man også møde repræsentanter ning. for organisationerne JobUpdate og Café Exit. Arrangementet var et af fængselspræst Dorte Ørtveds Arrangementet var lavet for at informere de indsatte sidste, da hun ved udgangen af april måned går på pension. om de tilbud, der er til rådighed både under og efter afso- føre de 20 ugers obligatorisk skole- hvor filmholdet stoppede, og marts, blevet muligt, siger Kim Andersen. Men det bliver helt sikkert kok- gang før eksamen og altså gennem- hvor næste hold begyndte, er, at vi De kokkeelever, som var med i ke-orienteret. Det har været en suc- føre grunduddannelsen til kok med nu rent faktisk laver en EUD-uddan- tv-udsendelserne og fortsætter på ces, og de indsatte er glade for det. et eksamensbevis. nelse i samarbejde med erhvervs- det nye 12-ugers forløb, har mulig- Om det så bliver på den ene eller Det første forløb, som DR fulgte, skoler. Det havde vi ikke midlerne til hed for at gå til eksamen i uge 23. den anden måde, det finder vi ud var et pilotprojekt og ikke nødven- før, men efter at især børne- og un- Derefter skal hele forløbet evalueres af, slutter Kim Andersen. digvis tænkt som en uddannelse. dervisningsminister Christine Anto- over sommeren for at se, hvad der er Det, der skete mellem oktober, rini har sat fokus på emnet, er det nu muligt fremover. Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni

6 Siden sidst Grønland får kvindeafdeling Den grønlandske kriminalforsorg får nu en særlig afdeling for kvinder. I april besøgte udsendinge fra Ressourcestyringskontoret og Straffuldbyrdelseskontoret i direktoratet den grønlandske kriminalforsorg for i fællesskab at finde en god løsning for kvindelige afsonere i Grønland. Det er endt med en afdeling med seks pladser i Anstalten i Nuuk. Initiativet er en udløber af den debat, der har kørt i de grønlandske medier om kvindelige afsoneres vilkår. Der er nu fundet en løsning, og arbejdet med at gøre afdelingen klar er gået i gang. Nu pryder etatsmærket også Kriminalforsorgens bælter. Nyt bæltespænde til uniformen Det uniformerede personale får nye bæltespænder. Det sker, efter at Sønderborg arrest i januar 2012 overtog produktionen og leveringen af bælter i Kriminalforsorgen. Sønderborg arrest producerer og sælger i forvejen slipsenåle og pins, så bæltespænderne passer godt ind i produktionen. Som noget nyt vil Kriminalforsorgens etatsmærke nu også pryde bæltespænderne. Ud over bælter leverer arresten stadig radioholdere, nøgleholdere med karabinhage med mere, ligesom der altid er åbent for specielle ønsker. Bælterne bliver lavet af de indsatte. Læderet, som kommer fra skandinaviske og sydtyske køer, bliver garvet ved hjælp af barkflis fra egetræer i et lille familieejet garveri ved Mosels bred ved grænsen mellem Tyskland, Frankrig og Luxembourg. Vandet fra garvningen bliver recirkuleret, og barkflisen bliver tørret og genbrugt til opvarmning for at skåne miljøet. Bælterne bestilles via Hoffmann, og alle andre produkter bestilles ved henvendelse til Sønderborg Arrest. Temadag om kvindelige indsatte Omkring 60 deltagere var samlet den 12. marts, hvor direktoratet holdt temadag om kvindelige indsatte i Danmark. Deltagerne var en sammensat skare af repræsentanter fra Kriminalforsorgen og folk udefra med en særlig interesse i temaet. På dagen præsenterede fængselsinspektør Anne Marie Heckscher indstillingen fra Udvalget vedrørende fængslede kvinders vilkår. Indstillingen, som kan findes på Kriminalforsorgens hjemmeside, blev afleveret i efteråret 2011 og har en række forslag til, hvordan vi i Kriminalforsorgen fremover kan forbedre vilkårene for de kvindelige indsatte. Blandt andet foreslås det, at man samler de kvindelige indsatte i et fængsel og et mindre antal arresthuse, både af hensyn til de indsattes resocialisering og af hensyn til deres sikkerhed. Forslagene bliver nu overvejet i direktoratet. Herefter var der oplæg af Anette Storgaard, der tidligere har skrevet om kvindelige indsatte, og af Charlotte Mathiassen, der sidste år udgav rapporten Perspektiver på kvinders dagligdag i danske fængsler. En kvinde per nitten mænd. 4-5 % af de indsatte i danske fængsler og arresthuse er kvinder. Det tal har været rimelig stabilt gennem årene. Aktuelt kan kvinder afsone i Anstalten ved Herstedvester og i statsfængslerne ved Horserød, Møgelkær og Ringe. I alle fængsler er der mulighed for fællesskab med de mandlige indsatte i beskæftigelsen og fritiden. Bortset fra Anstalten ved Herstedvester er der desuden mulighed for fællesskab på nogle af afdelingerne. Der er også tilbud, som er forbeholdt de kvindelige indsatte på fængslerne, men det lille antal kvinder på hver institution gør det vanskeligt at opretholde et stabilt og varieret udbud af beskæftigelsestiltag, som er målrettet de kvindelige indsatte. På alle fængslerne er man i gang med at udbrede det norskfødte samtaleprogram Styrk og Vind, der er udviklet specielt til kvindelige indsatte. Til at slutte af med fortalte fængselsinspektør Viktoria Rydholm fra Anstalten i Ystad om, hvordan kvinder afsoner i Sverige. Her har der længe været total adskillelse mellem kønnene, og man har i flere år arbejdet på at udvikle særlige tilbud til kvindelige indsatte. Den danske praksis hviler på vores normaliseringsprincip om at skabe forhold i fængslerne, der minder mest muligt om verden udenfor. Temadagen satte spørgsmålstegn ved, om vi i Danmark skal blive ved med at have fælles afsoning for kønnene, når undersøgelser tyder på, at det på flere punkter faktisk ikke skaber normale forhold, når så få kvinder afsoner sammen med mænd. 6 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012

7 Bøger Fængslets indre liv I januar 2012 udkom bogen Fængslets indre liv. Bogen er en omskrivning af Linda Kjær Minkes (LKM) ph.d.-afhandling med samme titel fra sommeren Bogen handler om prisonisering i fængsler. Prisonisering er det, der sker, når indsatte i fængsler på forskellig måde bliver påvirket af fængselskulturen og de andre indsatte, ofte sådan at der dannes en dem og os-kultur i forhold til de ansatte og det officielle fængselssystem. LKM beskriver Straffuldbyrdelseslovens bestemmelser om indgreb over for indsatte fængslets indre liv ved at fokusere på de indsattes socialisering til det lukkede fængsel, og herunder deres relationer, gruppedannelser, konflikter, roller, positioner, selvbillede og selvopfattelse. Bogen er baseret på et temmelig stort datamateriale, og LKM er måske den i Danmark, som har størst erfaring med at lave undersøgelser i danske fængsler i dag. Datamaterialet er indsamlet ved hjælp af en kombination af metoder, nemlig deltagerobservation, interview og spørgeskemaundersøgelse. Deltagerobservation og interview er foretaget i Statsfængslet i Vridsløselille, mens spørgeskemaundersøgelsen er foretaget i fem lukkede fængsler, tre åbne fængsler, tre pensioner samt Københavns Fængsler. Det betyder, at resultaterne er baseret på en temmelig tung population, der er mere kriminelt belastet set i forhold til den gennemsnitlige population i Kriminalforsorgens institutioner. Dette skal man have for øje, når resultaterne studeres. Bogen henvender sig måske primært til forskere og studerende, som interesser sig for fængsler, og til praktikere, som er ansat i Kriminalforsorgen. Der er dog ingen tvivl om, at den nysgerrige, videbegærlige borger, som gerne vil vide mere om, hvad det vil sige at afsone en fængselsstraf, vil få et langt større indblik i den verden ved at læse LKMs bog frem for eksempelvis at se den populistiske og sensationsprægede film R fra I den forstand kan bogen anbefales til alle, som har en seriøs interesse for fængsler. LKM er ansat som adjunkt på Juridisk Institut, Syddansk Universitet. Her fortsætter hun sin forskning om prisonisering i danske fængsler. Fængslets indre liv er skrevet af Linda Kjær Minke og udkommet på Jurist- og Økonomforbundets forlag, København Den koster 320 kroner for medlemmer af Djøf, og 400 kroner for andre. Anmeldt af Susanne Clausen, Straffuldbyrdelseskontoret, Direktoratet for Kriminalforsorgen. I år 2000 vedtog Folketinget Straffuldbyrdelsesloven, den første lov, som samler lovreguleringen af de indsattes forhold i fængslerne. Kontorchef Jakob Schiøler fra Juridisk kontor i direktoratet har skrevet en ph.d., som nu udkommer i bogform. Her skriver han om Straffuldbyrdelsesloven med særligt fokus på bestemmelserne om indgreb over for indsatte. Inden loven blev vedtaget, blev der opstillet en række pejlemærker for, hvordan den nye lovregulering af de indsattes rettigheder og pligter burde udformes. I bogen undersøger Jakob Schiøler, om disse krav er opfyldt i forhold til de mest alvorlige indgreb, fængslet kan foretage over for de indsatte nemlig undersøgelse af den indsattes person og celle, urinprøvetest, magtanvendelse, udelukkelse fra fællesskab, anbringelse i observationscelle og brug af sikringsmidler som for eksempel håndjern og tvangsfiksering i sikringscelle. Straffuldbyrdelseslovens bestemmelser om indgreb over for indsatte er udkommet hos Jurist- og Økonomforbundets forlag, Den koster 400 kroner for medlemmer af Djøf, og 500 kroner for andre. I jobtræning på fængslet Som Nyborgs næststørste virksomhed synes statsfængslet, at de har en social forpligtelse. Så da jobcentret i Nyborg Kommune spurgte, om fængslet kunne tage folk i jobtræning, sagde de straks ja. De personer, der kommer i jobtræning på fængslet, er typisk kontanthjælpsmodtagere, der sådan set er klar til et job, men som har brug for et skub i den rigtige retning. Det kan vi give dem og samtidig giver de også os noget. De bryder vores rutiner og er et kærkomment pust udefra, siger beskæftigelsesleder på Statsfængslet i Nyborg, Jesper Nielsen. Aftalen med jobcentret går ud på, at fængslet stiller et antal medarbejdere til rådighed som mentorer. De får uddannelse på jobcentret, og fængslet får kompensation for 10 mentortimer om ugen. Til gengæld leverer jobcentret kandidater til jobs i fængslet. I øjeblikket har vi to på jobtræning i rengøringen, en på kontor, en som tømrer, og sågar en i skolen, fortæller beskæftigelseslederen. Kan didaterne må ikke tage arbejde fra fængslets egne ansatte. Vi finder på noget, der skal laves, men som samtidig er udfordrende. Og vi sørger for at rose meget. Disse mennesker har jo ofte fået at vide, at de ikke duer til noget, siger Jesper Nielsen. Der er mange solstrålehistorier om de kandidater, der kommer i jobtræning på fængslet. Én er en familiesammenført mand fra Mexico, som underviser indsatte i engelsk og spansk med stor succes. En anden en ung pige er blomstret op som piccoline på fængslets kontor. Hver kandidat er på fængslet i 13 uger. Siden samarbejdet begyndte for et års tid siden, har seks kandidater været igennem et forløb. Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni

8 I samspil med omverdenen Ricky molloy I samspil med omverdenen Fra samarbejde med lokale erhvervsdrivende eller erhvervsskoler, der uddanner de indsatte, til en kop kaffe med naboerne på den anden side af hegnet eller samfundstjenestepladsen på genbrugsstationen. Samspillet med lokalsamfundet er vigtigt for Kriminalforsorgen. Til gengæld kan lokalsamfundet nyde de konkurrencedygtige priser, den gratis samfundstjener eller de ekstra kunder.

9 Tekst Via Christensen Fokus på omgivelserne I Kriminalforsorgen gør vi en målrettet indsats for at forebygge kriminalitet ved at give vores indsatte og klienter misbrugsbehandling, uddannelse og arbejdstræning. Altså med fokus på den kriminelle. Men kriminalitetsforebyggelse kan også have fokus et helt andet sted. Arkitekt Bo Grönlund har arbejdet med kriminalpræventiv byplanlægning i mange år. Siden 1950 erne har vi mindsket risikoen for biluheld med 90 % i de skandinaviske lande. Men vores forebyggelse af kriminalitet er slet ikke lykkedes. Tag indbrud: Vores huse har stort set ikke bedre låse end for 60 år siden. I Holland har man et bygningsreglement, som siger, at der skal bygges nye boliger, som det tager mindst tre minutter at bryde ind i. Det har reduceret mængden af indbrud med 90 %, siger arkitekt Bo Grönlund, som gennem mange år har beskæftiget sig med, hvordan man kan forebygge kriminalitet ikke ved at fokusere på det menneske, som har begået eller måske vil begå kriminalitet, som vi gør i Kriminalforsorgen, men ved at gøre det sværere at begå kriminaliteten. Min tilgang er at se på noget andet end de kriminelle og prøve at undgå kriminalitet på en indirekte måde. Hvis der kommer flere gaderøverier, så se på gadenettets udformning, og på om man skal have flere forretninger åbne om aftenen, så der kommer flere fodgængere på gaden. Måske skal der også være bedre belysning. Mange af de nye boligområder er meget øde, og folk er væk i dagtimerne. Kan vi bygge sådan, at det bliver mere synligt, hvad der foregår? Nogen gange er det måske nok at fjerne nogle buske eller klippe hækken ned til en lavere højde. Meget af kriminalitets- og utryghedsproblemerne kan man planlægge sig ud af, siger Bo Grönlund og henviser blandt andet til det almene boligområde Sibeliusparken i Rødovre og bydelen Egebjerggård i Ballerup som eksempler på nye byområder, hvor forebyggelse har været tænkt ind fra begyndelsen, og hvor der stort set ikke er kriminalitet. Naturligvis kan man spørge, om kriminaliteten så ikke bare flytter et andet sted hen. Ifølge Bo Grönlund er det kun cirka 20 %. Resten 80 % bliver simpelthen ikke til noget, når omgivelserne ikke stimulerer til kriminalitet. Det er utopi at tro, at vi kan gøre alle mennesker gode og rare, siger Grönlund. Nogle er flinke, andre er ikke. Men imellem de to yderpunkter er der en meget stor gråzone, og nogle gange falder nogen i og begår kriminalitet. Hvis vi gør det sværere at falde i og skaber mere befolkede offentlige rum med flere positive aktivitetsmuligheder, kan vi begrænse kriminaliteten, mener arkitekten. At arbejde med omgivelserne i stedet for med den potentielt kriminelle skaber også mindre stigmatisering, fordi fokus ikke længere er på, om man er for eksempel fattig eller indvandrer fokus bliver i stedet på alles ret til en god by. Bo Grönlund er arkitekt og lektor ved Arkitektskolen på Holmen i København. Han beskæftiger sig blandt andet med tryghed i det offentlige rum og er medlem af Det Kriminalpræventive Råd. Hanne Jakobsen Den potentielt kriminelle Forebyggelse af kriminalitet bør fokusere både på den kriminelle, genstanden for kriminaliteten og på omgivelserne, mener arkitekt Bo Grönlund. Genstanden for kriminaliteten Omgivelserne Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni

10 Var det ba I samspil med omverdenen Statsfængslet Møgelkær har i mange år samarbejdet med uddannelsesinstitutioner om at uddanne de indsatte. Samarbejdet har skabt et miljø, hvor selv de, der aldrig har været venner med bøgerne, kan uddanne sig. 10 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012

11 Tekst Xxxxxxxxxxxxxxx Tekst Søren Tang Foto Foto Xxxxxxxxxxx Ulrik Tofte re det? Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni

12 I samspil med omverdenen»... var det bare det? Stemningen på kontoret er god. Værkmester Jan Bo Poulsen har købt wienerbrød, for i dag er en vigtig dag. Efter næsten et år, et halvt mere end planlagt, er Jens klar til at afslutte sit grundforløb som smed. Imens vi venter på, at Jesper Levin Christensen, eksaminatoren fra Learnmark Horsens, skal komme, går Jens nervøst rundt i hallen. Ja, det har jo taget lidt tid, og vi har måttet kæmpe hårdt for at nå igennem, siger Jan Bo Poulsen om forløbet. Han oplever tit, at det kan være svært at få de unge knægte igennem. De kommer hertil med en ødelagt selvtillid og tænker: kan jeg overhovedet bruges til noget? siger Jan Bo Poulsen. Mange har aldrig haft succes i skolen og er derfor skeptiske, når der står dansk og matematik på skemaet. Fag, som de måske aldrig har følt sig hjemme i. De fleste kan godt lide at gå herovre på værkstedet. Her er der noget at lave med hænderne. Men så snart de sidder stille på skolebænken, så går det galt, forklarer Jan Bo Poulsen. De er rigtig dygtige med hænderne Tilbage ved eksamensbordet smiler eksaminator Jesper også. Jens har gjort et godt stykke arbejde og får et 7-tal. Der bliver lagt vægt på den forståelse og forklaring, Jens leverede med opgaverne, da de sammen gennemgik dem. Med tak og håndtryk forlader en lettet Jens lokalet. Nu kan jeg begynde på skolen og finde en praktikplads, når jeg kommer ud herfra. Det føles virkelig fedt, siger han, før han forsvinder ud ad døren for at fejre sin karakter. Jesper Christensen er vant til drengene fra fængslet og er underviser på AMU-kurser i et åbent værksted, hvor også de indsatte kan deltage under udgang. Der er mange, som er rigtig dygtige med hænderne og har en håndværksmæssig baggrund. De får et område at arbejde på, og ellers skal de bare have mulighed for at stille et spørgsmål eller to. Så passer de ellers sig selv og deres arbejde, uden at nogen nødvendigvis ved, at de kommer fra fængslet, fortæller Jesper Christensen. Søren tang Eksaminatoren Jesper gennemgår minutiøst detaljerne og kommer med gode tips til at gøre arbejdet lettere. Samarbejde om særundervisning Derfor fungerer almindelig klasseundervisning heller ikke, siger Karen Würtz, matematiklærer i den lille skolebygning over for værkstedet. Jeg har klasser på otte ad gangen, og der er stor forskel på niveauet, når de starter, siger hun og forklarer, at mens nogle nærmest kører selvstudium og aldrig beder om hjælp, begynder andre helt fra bunden. De har været vant til, at det kan jeg alligevel ikke, så hvorfor skulle jeg prøve nu? forklarer Karen Würtz. Mange er tæt på at give op. Men når brikkerne pludselig falder på plads for dem, så kan man mærke glæden. Var det bare det? tænker de, siger hun og smiler. Humlen i Møgelkærs uddannelsesstrategi er, at fængslet selv kan uddanne eleverne med støtte fra de lokale tekniske skoler. Skolen tester til gengæld elevernes færdigheder ved slutningen af forløbet. Underviserne på Møgelkær følger det samme undervisningsmateriale som skolen. Når en faglærer så kommer ud til fængslet, kan han vurdere karakteren ud fra de samme opgaver. Den boglige godkendelse står Karen Würtz for. Der er jo ikke egentlige eksaminer på grundforløbet, så skolen stoler på, at vi ved, hvor langt eleverne er, siger hun. Ligesom almindelige unge Uddannelsesbeviset kan derudover udstedes fra skolen og uden fængslets brevhoved. Det betyder, at den indsatte ikke behøver fortælle, hvor han har taget sin uddannelse. De har jo gennemført de samme opgaver som alle andre. Så er der ingen grund til, at de skal have ordet fængsel stemplet på deres uddannelsespapirer, når de nu er videre i systemet. Det gør dem jo ikke værre eller bedre, siger Jesper Christensen. At elever dropper ud, er desværre ikke noget sjældent syn. Men, som undervisningsleder Kirsten Vennevold siger, sættes der ikke nok i gang, hvis ikke også nogen dropper ud. Det handler om at få startet dem, som ikke selv gør det. Og så er det ganske naturligt, at der er et frafald, når du prøver at få de svageste med. Nogen gange kan det være en sejr bare at komme i gang, forklarer hun. Nogen tror, at malerjobbet bare er at male en væg. Når de opdager, at jobbet indeholder mange andre ting, gider de ikke. Det er det samme på en normal teknisk skole. Nogen gange har man bare valgt det forkerte fag, og så skal man også stoppe igen, fortæller hun og sammenligner med helt almindelige unge, som også ofte skifter uddannelse. 12 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012

13 Foto Ulrik Tofte Matematiklærer Karen Würtz og værkmester Jan Bo Poulsen fra Statsfængslet Møgelkær. Fakta Møgelkær har ikke faciliteter til alle uddannelser, og kursus i blandt andet hydraulik, brandbekæmpelse og truckcertifikat tages på skolen under udgang. Om året starter en grunduddannelse i Møgelkær. Mange forlader fængslet, før uddannelsen er færdig, men 3-5 gennemfører i fængslet. Langt størstedelen af uddannelserne i Møgelkær er grundkurser til teknisk skole. Blandt andet tømrer, smed eller maler. Har de indsatte specielle ønsker, opretter man selvstændige AMU-kurser for de indsatte, som tages i åbne værksteder med opsyn og vejledning fra en faglærer. Møgelkær Statsfængsel har et samarbejde med Learnmark Horsens og flere andre skoler i området. Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni

14 I samspil med omverdenen Anonyme anekdoter Det er ikke kun, når der skal købes og sælges, at Kriminalforsorgens mange tjenestesteder er i kontakt med naboerne. Mange gange kan små og store problemer løses ved fælles hjælp. Den standhaftige pizzamand Over for et af vores arresthuse ligger et pizzeria, hvor de indsatte kan bestille pizza så kommer pizzamanden over med dem. En dag kom der nogle banditter inde i pizzeriaet og prøvede at true pizzamanden til at bage en telefon ind i en pizza. Meningen var, at en indsat skulle ringe og bestille en pizza med et bestemt nummer, og så skulle telefonen være i den. Men pizzamanden lod sig ikke true, så banditterne måtte gå med uforrettet sag. Han ringede over til arresten og fortalte om episoden, så arrestpersonalet fremover kunne være på vagt. Man fandt ikke ud af, hvem det var, som skulle have haft telefonen. Og heldigvis har det ikke haft konsekvenser for pizzamanden, at han ikke ville sætte indbagt telefon på menuen. 14 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012

15 Tekst Via Christensen Illustration Kresten Ivar Kaffe hos naboen På et af de åbne fængsler er det de indsattes job at slå græsset på området foran indgangen til fængslet og at skuffe sne om vinteren. Det er hårdt arbejde, og før i tiden skete det tit, at venlige naboer inviterede de indsatte indenfor på en sodavand om sommeren eller en varm kop kaffe på kolde vinterdage. Det er svært at sige nej til, men de indsatte må ikke gå på besøg hos fremmede uden tilladelse. Derfor har fængslet måtte tage fat i grundejerforeningerne og bede dem melde ud, at de venlige naboer desværre ikke må invitere de indsatte på kaffe. Baby i samfunds tjeneste En nybagt mor skulle i samfundstjeneste. Det var svært at få til at passe, fordi hun var nødt til at amme sit barn flere gange om dagen. Men lederen af en kommunal, bemandet legeplads kom til hjælp. Han boede lige ved legepladsen, og hans kone, der var blind, var pensioneret og kunne passe babyen, mens moderen arbejdede på legepladsen. Så kunne hun komme ind og amme den lille, når der var brug for det. Indsat blev headhuntet Vestjylland er ikke kendt for sin befolkningstæthed, og det kan godt skabe problemer for lokale forretningsdrivende, når arbejdskraften flytter bort. Det fik en minkfarmer fra den jyske hede til at gå til det lokale arresthus, da han skulle bruge midlertidig arbejdskraft. Det viste sig at være en god ide, for da de indsatte først tog fat, måtte minkfarmeren erkende, at arbejdet fungerede upåklageligt. Så upåklageligt, at en midlertidig løsning ikke var nok for farmeren. En af de indsatte blev ansat, straks han havde overstået sin straf. Ellers kunne en anden arbejdsgiver måske nå at få fat på ham. Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni

16 I samspil med omverdenen De dømte, du ikke ser Antallet af dømte i tilsyn er steget støt de sidste 30 år April 16 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012

17 Tekst Trine Smistrup Foto Ricky Molloy I skoler og børnehaver sker det samme pedellen er væk, og en central serviceafdeling sørger for, at skolegården er fejet og hækken klippet. Det gør det sværere at skaffe pladser og det gør det også sværere at være klient, når det faste arbejdssted er væk, og dagene bliver mere omskiftelige. Nu bliver ordningen med samfundstjeneste udvidet, så der bliver brug for endnu flere pladser: Vi tager det op, hver eneste gang vi mødes med kommunerne, siger Kirsten Schaub. Der er rift om pladserne, men der er jo lovgivet om det hér det er en samfundsopgave, vi skal løse. At forstå alvoren Det kan være en voldsdømt, der bærer kasserne med brugt tøj hos Kirkens Korshær, og en tyv, der modtager dine gamle aviser på genbrugspladsen. Man kan ikke se det. Men skal man være bekymret over det? Først og fremmest er det jo en dommer, der har bestemt, at det er ok med samfundstjeneste, siger Kirsten Schaub. Meningen er, at det ikke skal give problemer, og det gør det som hovedregel heller ikke. Men der er selvfølgelig nogen, vi må indberette, fordi de ikke kender klokken og forstår alvoren i dommen. Så må de afsone i et fængsel, og det er ikke nødvendigvis godt men det kan være nødvendigt for at kridte banen op. Trods manglen på pladser går hun og kollegerne Kriminalforsorgsleder Kirsten Schaub fra Afdelingen i Nordsjælland. Du står i kø med dem i supermarkedet og sidder ved siden af dem i toget. Langt de fleste dømte sidder ikke i fængsel. De er på fri fod, men i tilsyn hos Kriminalforsorgen. På gågaden i Hillerød ligger B&O, Skansebageriet, Prinsesseblomst, apoteket og Vinoble og Kriminalforsorgen. Butikkerne slås med store bogstaver og farverige skilte om publikums opmærksomhed, men Kriminalforsorgen nøjes med et lille sort-hvidt skilt over ringeklokken. Vi prøver jo at være lidt diskrete, så vi har ikke et stort skilt, siger kriminalforsorgsleder Kirsten Schaub. Men vi må og skal ligge centralt, for mange af vores klienter har hverken cykel eller bil, og de kommer langvejs fra. Så kontoret skal være tæt ved tog og bus. Denne afdeling af Kriminalforsorgen i Frihed (KiF) dækker det nordsjællandske fra Gentofte til Hundested og har i alt 700 klienter under sine vinger betinget dømte, prøveløsladte, behandlingsdømte og folk, der er idømt samfundstjeneste. På landsplan har KiF opsyn med langt flere dømte, end der er indsatte i de danske fængsler. Men det er ikke noget, danskerne ser og mærker i det daglige, selv om de fleste KiF-afdelinger ligger midt i byen. Klienterne kommer her til møder og rådgivning, siger Kirsten Schaub. Men der kan jo være mange grunde til at gå ind i huset her. Beliggenheden har ikke givet nogen problemer apoteket nedenunder var lidt bekymret, da vi flyttede ind, men så måtte vi berolige dem. Skiltet er diskret, og det samme er de små umærkede biler, som ingen lægger mærke til, når de bliver parkeret på villavejen til et hjemmebesøg. Andre gange møder KiF-medarbejderne klienterne på lokale misbrugsklinikker eller jobcentre, hvor mange andre også kommer og går. En dom behøver ikke være synlig for andre for at være mærkbar. Svært at gøre gratis tjenester I lokalsamfundet skal især de samfundstjeneste-dømte spille en rolle. Men det er ikke så nemt, som det har været, og i Hillerød bruger en KiF-medarbejder al sin arbejdstid på at finde pladser. Mærkeligt nok betyder krise og sparetider, at det bliver sværere at give samfundet en gratis hjælpende hånd. Det er en kæmpemæssig udfordring at finde de pladser, fortæller Kirsten Schaub. Kommunerne centraliserer mere og mere for eksempel lukker en af kommunerne nu alle sine køkkener på plejehjemmene og samler det ét sted. På de køkkener forsvinder mange pladser for os. meget op i at sende klienten det rette sted hen den ene passer til den rare kvinde i Røde Kors-butikken, den anden til sjakket på genbrugsstationen. Er de i tvivl om, hvorvidt matchet fungerer, triller en af de små diskrete biler op ved samfundstjenestestedet. Så kommer vi bare på et par ekstra kontrolbesøg. Det er jo ikke dem, der skal tage problemerne det er os. Statistik om tilsyn I gennemsnit mennesker var under tilsyn hver dag i % havde fået betingede domme, 38 % en samfundstjenestedom, og 20 % var prøveløsladte. I 2011 blev personer idømt samfundstjeneste. 10 % af dem var kvinder. 43 % af de samfundstjeneste-dømte har overtrådt færdselsloven. 21 % har begået vold, og 11 % tyveri. De årige udgør 45 procent af dem, der idømmes samfundstjeneste. Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni

18 I samspil med omverdenen Krisen kradser i Kriminalforsorgen Fængsler og arresthuse samarbejder landet over med en række virksomheder om at skaffe beskæftigelse til de indsatte. Men i krisetider kan det være svært. Beskæftigelsesvejleder Lars Kure Statsfængslet ved Horserød AnNa Karas Også kriminalforsorgen mærker krisen. Når virksomhederne må drosle ned, går det ud over beskæftigelsen i fængsler og arresthuse. Ofte er det lokale virksomheder, der byder ind med opgaver, og derfor er det lokale samarbejde vigtigt. Landet over samarbejder vi med omkring 450 virksomheder, og mange steder kan man virkelig mærke krisen kradse, siger Peter Larsen fra Kriminalforsorgens Ressourcestyringskontor. Han peger på, at omsætningen for arresthusene er gået ned fra 14 til syv millioner kroner om året, mens det går lidt bedre i fængslerne, der har bedre muligheder for en varieret produktion eksempelvis træ- og metalværksteder, landbrug osv. Beskæftigelsen er vigtig, for meningsfyldt arbejde er med til at give de indsatte bedre muligheder for resocialisering. Og vi må nok indstille os på, at hvis vi fremover skal kunne skaffe arbejde, så må vi tænke i nye baner. Eksempelvis kan vi producere varer, som vi selv ellers køber, siger Peter Larsen. Hårdt ramt i Nordjylland I Statsfængslet på Kragskovhede kan ledende værkmester Charlotte Hansen godt mærke, at krisen kradser. Det kræver lidt mere benarbejde at skaffe beskæftigelse gennem lokale virksomheder, og hun mener, at institutionen er nødt til at åbne sig mere mod det omgivende samfund. Vi er meget lukkede om os selv. Det bliver vi nødt til at ændre, så vi i højere grad viser, hvad vi står for, og inddrager de lokale virksomheder, siger Charlotte Hansen. Hvis virksomhederne kender mere til, hvad fængslets opgaver er, og hvilken form for beskæftigelse man har, er holdningen mere positiv. En udsendelse i lokalt tv for nogle år siden betød øget positiv interesse, men den har lagt sig igen. Vi skal slå på, at vi kan udføre ordrerne hurtigt og i høj kvalitet. Ellers er det kun de negative historier, der farver folks bevidsthed, og så er de heller ikke så interesserede i at handle med os, siger Charlotte Hansen. Arresthuse har problemer Også i Svendborg mærker man krisen. Arresthuset har sværere ved at skaffe beskæftigelse til de indsatte, fordi lokale virksomheder har droslet ned, og arrestforvarer Søren Tolderlund er bevidst om, at der skal gøres en indsats. Vi arbejder på at invitere lokale virksomheder på 18 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012

19 Tekst Gunnar Lomborg Arrestforvarer Søren Tolderlund Arresthuset i Svendborg Steen Gauss Torben Thorhauge Ledende værkmester Vivianne Brock Arresthuset i Randers besøg for at se, hvad vi kan tilbyde, og vi skal også blive bedre til selv at komme ud og vise os i lokalområdet, involvere os lokalt og skabe netværk, understreger han. I Nykøbing Falster Arresthus er det ikke noget nyt, at det er svært at skaffe opgaver til beskæftigelse. Sådan har det været i mange år, og det skyldes både sammensætningen af det lokale erhvervsliv og arresthusets vilkår, mener arrestforvarer Jimmi Padtoft. Vi får lidt her og lidt der, men ikke noget, der kan holde vores indsatte fuldt beskæftigede. Faktisk er vores reelle beskæftigelse nede på omkring 20 procent mod de 45, der er målet, og vi må ofte finde interne opgaver for at holde de indsatte i gang, siger Jimmi Padtoft. Værksteder giver beskæftigelse I Statsfængslet ved Horserød findes flere former for produktion. Metal- og snedkerværksteder producerer til kunder som Naturstyrelsen og til private virksomheder, og da møbelproduktionen er stabil og kan producere til lager, kan man holde beskæftigelsen oppe. Vi kan holde 15 indsatte beskæftiget på den lukkede afdeling og lige så mange på den halvåbne afdeling, så det er meget fint. Vi har også noget reparationsarbejde, laver prototyper til virksomheder på vores CNC-maskiner og holder nogle beskæftiget med have- og anlægsarbejde, fortæller beskæftigelsesvejleder Lars Kure. Mange lokale opgaver til Randers Arresthuset i Randers er derimod ikke mærket af krisen. Den produktion, arresthuset tilbyder, passer godt til lokale virksomheders behov, og når pris og kvalitet er i orden, spredes rygtet fra mund til mund. Vi har typisk pakke- og montageopgaver og mangler ikke arbejde. Faktisk har vi henvist til andre arresthuse, når vi får flere opgaver, end vi kan magte. Det skyldes i høj grad, at vores ledende værkmester Vivianne Brock har gjort et stort arbejde for at skaffe kontakter og et stort netværk, og så har vi opnået en del positiv omtale i lokalområdet, siger arrestforvarer Flemming Soelberg. Ikke berørt af krisen Statsfængslet i Renbæk har landbrug, skovbrug, træindustri, smedeværksted og andre former for produktion, der bruges internt eller sælges. Her er der faste kunder, som ikke er ramt af krisen, fortæller beskæftigelsesleder Peer Bendtson. Vi har især to lokale virksomheder, som har brugt os i mange år. Og det arbejde er ikke berørt af krisen. Derudover får vi en del arbejde ind, som vi udfører, eller som vi sender videre, når vi ikke har kapacitet. Så vi kan ikke klage. Måske lige bortset fra, at det kniber med at skaffe montagearbejde, siger han. Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni

20 I samspil med omverdenen Ledende værkmester Charlotte Aksø Hansen Statsfængslet på Kragskovhede Beskæftigelsesleder Peer Bendtson Statsfængslet Renbæk Charlotte Jakobsen Kim Kiholm Lokalt eller centralt Arresthuse og fængsler vil gerne købe mere ind lokalt, end de statslige aftaler tillader i dag. Ligesom i en række andre lokale fængsler og arresthuse peger arrestforvarer Søren Tolderlund fra Svendborg på vigtigheden af, at arresthuset køber ind lokalt. Det giver mere velvilje i lokalsamfundet, og Søren Tolderlund mener også, at der ofte vil være penge at spare ved ikke altid at skulle foretage indkøb gennem de centrale ordninger. I mange tilfælde giver det mening at pulje indkøbene, men der er tilfælde, hvor vi kunne handle lokalt til en bedre pris. Eksempelvis ved indkøb af elektronik som tv, hvor der ofte er slagtilbud hos en lokal handlende. I mange tilfælde vil det også betyde en større goodwill, hvis vi købte flere købmandsvarer, og det kunne måske føre til, at de lokale erhvervsdrivende så også ville overlade arbejde til os, siger Søren Tolderlund. Større goodwill Ledende værkmester Charlotte Hansen i Statsfængslet på Kragskovhede kan godt se ideen med at købe mere ind lokalt: 20 Bladet Kriminalforsorgen Nr. 12 Juni 2012

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte Samfundstjeneste Samfundstjeneste er alternativ til en fængselsstraf. Cirka 4000 mennesker idømmes hvert år en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og nogle bliver løsladt tidligere fra en fængselsstraf,

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

- Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11)

- Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11) - Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11) Så er det fjerde gang at man på CSV-SydØstfyn kan læse et fremragende skoleblad. På grund af lidt manglende arbejdskraft og en sommerferie

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

Aktiv-Bo & beskæftigelse samt STU. Brugerråds bladet. Første udgave 2012 Nr 1.

Aktiv-Bo & beskæftigelse samt STU. Brugerråds bladet. Første udgave 2012 Nr 1. Aktiv-Bo & beskæftigelse samt STU Brugerråds bladet Første udgave 2012 Nr 1. Brugerrådets medlemmer er repræsentanter for alle i Aktiv-Bo & Beskæftigelse samt STU. Brugerrådet I må gerne komme med forslag

Læs mere

Sommerkursus 2014. 29. juni 5. juli 2014

Sommerkursus 2014. 29. juni 5. juli 2014 Sommerkursus 2014 29. juni 5. juli 2014 Musik og Teaterhøjskolen vil summe af livsglæde, musik, udendørsaktiviteter, foredrag og hyggeligt samvær for dig, som har lyst til at være en del af et fællesskab

Læs mere

Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 26. september 2001 afgav jeg en opfølgningsrapport om min inspektion den 26. september 2000 af Arresthuset i Nykøbing Mors. I rapporten bad jeg arresthuset og Direktoratet

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Anstalten Ved Herstedvester

Anstalten Ved Herstedvester Anstalten Ved Herstedvester Side 2 Fotograferet i 1950 Side 3 Anstaltens historie Anstalten ved Herstedvester blev opført i 1935 og var dengang ledelsesmæssigt underlagt Statsfængslet i Vridsløselille.

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Stilladsinformation nr. 64 - december 2001 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Ib Hansen Bopæl: albertslund Alder: 55 Start i branchen: 1975 Firma: Tillidspost: Herlev Stilladser Fanebærersuppleant

Læs mere

Peter Kramp, Gorm Gabrielsen, E. Linde-Jensen og Tine Vigild. Preben Wolf, Flemming Balvig, Annika Snare og Berl Kutchinsky

Peter Kramp, Gorm Gabrielsen, E. Linde-Jensen og Tine Vigild. Preben Wolf, Flemming Balvig, Annika Snare og Berl Kutchinsky Forskningsrapport nr. 31 Alkoholvaner blandt kriminalforsorgens klientel. En undersøgelse af alkoholforbrug og -misbrug, behandlingsmotivation, behandlingsbehov mv. blandt indsatte i fængsler og klienter

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt indsatte på behandlingsafdelinger i Kriminalforsorgen

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt indsatte på behandlingsafdelinger i Kriminalforsorgen Resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt indsatte på behandlingsafdelinger i Kriminalforsorgen Rapporten er udarbejdet af Susanne Clausen, Straffuldbyrdelseskontoret, Direktoratet for Kriminalforsorgen

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Sidste skoledag. En festlig dag

Sidste skoledag. En festlig dag Sidste skoledag En festlig dag Sidste skoledag Et vellykket initiativ på sidste skoledag Flere kommuner har gjort et stort stykke arbejde i forbindelse med sidste skoledag. Fx har man i Esbjerg, gennem

Læs mere

Dekoration Modul 9. Side 2 Dekorations Kursus Modul 9 2011 Che Bello Design

Dekoration Modul 9. Side 2 Dekorations Kursus Modul 9 2011 Che Bello Design Dekoration Modul 9 Velkommen til det niende og sidste modul i dit dekorationskursus. Du har nu været igennem en bred vifte af grundlæggende dekorations viden. Med den viden du nu har samt de opgaver du

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK?

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? TI KE L M Ja ÅN nu ED ar r 2 EN 01 S 4 AR HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? - Statistik er som en bikini: den viser noget interessant og skjuler noget væsentligt. Af: Anne-Lotte Sjørup Mathiesen,

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Per S t raarup S øndergaar d Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge 2013 Per Straarup Søndergaard Bogen er udgivet med støtte fra: Foto:

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

JULEPOSTHUSET. 18. december

JULEPOSTHUSET. 18. december STHUSET afs. 18 - side 1 JULEPOSTHUSET 18. december "" LYD: CLS GADE CLS FUGLESANG PÅ ENGE CLS STILLE STUE MED TIKKENDE BORNHOLMERUR LYD FRA RAMPONERET CYKLENDE CYKEL RINGEKLOKKE CYKEL-UHELD DØR ÅBNES

Læs mere

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 nr 9 - september 2013 Helenenyt Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 Ansvarshavende: Maj Greifenstein tlf: 29347195 eller 39105651 email:

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke

Konflikthåndtering mødepakke Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt

Læs mere

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Rejsebrev 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Changzhou Vi er to piger, som har valgt at tage vores 3 praktikperiode i Kina i byen Changzhou, som

Læs mere

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Tirsdag d. 31. januar 2012 Byrådet DF: I deres politik lægger de vægt på at repræsentere danskhed som

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

TV2 Odense. Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere?

TV2 Odense. Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere? TV2 Odense Udfordring: Hvordan overlever vi som faggruppe på TV2? Og hvordan opnår vi større prestige som HK ere? Dorte Christensen Receptionist, TV2 - Der er mange spændende kurser. Fx går jeg på TRgrunduddannelsen,

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

Beretning 2012-2013. KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk

Beretning 2012-2013. KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk Beretning 2012-2013 KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk Indledning Én gang årligt skal de lokale by-arbejder afgive en skriftlig beretning. I denne

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1

141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1 141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1 BRUGERUNDERSØGELSE AF BORGERSERVICE I NYKØBING F, NYSTED, SAKSKØBING OG STUBBEKØBING EFTERÅRET 2014 Rapport til Byrådet fra de tre borgerorganisationer

Læs mere

Tirsdag den 25. november 2008, Hotel Nyborg Strand

Tirsdag den 25. november 2008, Hotel Nyborg Strand KONFERENCE BØRN AF FÆNGSLEDE Tirsdag den 25. november 2008, Hotel Nyborg Strand indbyder til konference I Danmark er der hele tiden mellem 4000 og 7000 børn, som har en forælder, der sidder i fængsel.

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

December 2010 7. årgang, nr. 11

December 2010 7. årgang, nr. 11 Der er kommet nye billeder i nogle af vores fotomapper på reolen. Indtil videre kan man nu nyde og evt. genopleve de gode minder fra: December 2010 7. årgang, nr. 11 Fristedet Valby Søndergade 2 2630 Taastrup.

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde 1 Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har

Læs mere

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet.

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Den hastige samfundsmæssige udvikling gør det mere og mere nødvendigt, at man har nogle mål og planer for sit liv, at man løbende reviderer

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Radio Ådalens Formandsberetning den 24. marts 2015

Radio Ådalens Formandsberetning den 24. marts 2015 Allerførst en stor tak til jer lyttere og medlemmer. Det er dejligt at mærke, at I er der, når det gælder, at præge vores radio, fx med at blande musik og deltage i quiz, eller hvis der sælges lodder,

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

De opstillede kandidater har aftalt fredsvalg, hvilket betyder, at der ikke skal være afstemning, men at de 7 øverste på listen er valgt til

De opstillede kandidater har aftalt fredsvalg, hvilket betyder, at der ikke skal være afstemning, men at de 7 øverste på listen er valgt til Skolebestyrelsesvalg RESULTATET af Skolebestyrelsesvalg 2014 De opstillede kandidater har aftalt fredsvalg, hvilket betyder, at der ikke skal være afstemning, men at de 7 øverste på listen er valgt til

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14 Folkemødet 2014 Folkemødet er en årlig politik festival, som finder sted på solrige Bornholm. Folkemødet er fyldt med spændende, indholdsrige debatter og events. Ved Folkemødet 2014 var vi 5 elever så

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

Ballerup-Furesø-Herlev Lokalafdeling

Ballerup-Furesø-Herlev Lokalafdeling Ballerup-Furesø-Herlev Lokalafdeling Beretning for lokalafdelingens arbejde 2014 Et år er gået, og det er tid til at se tilbage på, hvad har året bragt. Generalforsamlingen står for døren. Der er masser

Læs mere

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Region Fyn og Sydjylland Mødevært: Kristian Andersen og Torben Knudsen, Micro Matic A/S Sted: Holkebjergvej 48, 5250 Odense SV

Læs mere

Ny brændeovn i Brændeovnshytten i Regnbuen:

Ny brændeovn i Brændeovnshytten i Regnbuen: Ferie lukket: Hele SFO en holder ferie lukket i uge 29. Ny brændeovn i Brændeovnshytten i Regnbuen: Skorstensfejeren kasserede vores gamle brændeovn i hytten på marken. Men så kom Felix s bedstefar og

Læs mere

Ad punkt 2.2.2. Sikringscellen

Ad punkt 2.2.2. Sikringscellen Den 18. april 2001 sendte jeg en opfølgningsrapport nr. 2 vedrørende min inspektion den 2. marts 1999 af Arresthuset i Århus. I rapporten meddelte jeg at jeg afventede svar fra direktoratet vedrørende

Læs mere

Støtteforeningen 2012-2013

Støtteforeningen 2012-2013 Støtteforeningen 2012-2013 Set med mine øjne 2012 blev for mig et inspirerende og lærerigt år. På Støtteforeningens generalforsamling i februar blev jeg på et hængende hår valgt ind, og jeg var glad og

Læs mere

Nyhedsbrev om vagtordningen. Kære medlemmer af vagtordningen

Nyhedsbrev om vagtordningen. Kære medlemmer af vagtordningen SOLRØD STRANDS GRUNDEJERFORENING Solrød Strand - april 2014 Nyhedsbrev om vagtordningen Kære medlemmer af vagtordningen i Solrød Strands Grundejerforening, i Jersie Strands Grundejerforening og i grundejerforeninger

Læs mere

Lammegade har ingen plads til mødefaciliteter og huser kun frivilligcenterets medarbejdere, samt Roskilde Ældremotions kontor.

Lammegade har ingen plads til mødefaciliteter og huser kun frivilligcenterets medarbejdere, samt Roskilde Ældremotions kontor. MEDLEMSNYT: 06 2011 Dato: 12. 08. 2011 Flytning og nye lokaler Som vi har orienteret om i separate mails, senest 6.juli, har frivilligcentret været nødt til at flytte pga. skimmelvækst i nogle af lokalerne

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Vejlefjordskolens nyhedsbrev for februar 2012

Vejlefjordskolens nyhedsbrev for februar 2012 Adventist Heritage From: Erik Marcussen Sent: Monday, February 06, 2012 1:22 PM To: Adventist Heritage Subject: Vejlefjordposten februar 2012 Vejlefjordskolens nyhedsbrev for februar

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 KOMMUNIKATION/IT Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 Introduktion Vi har valgt at tage udgangspunkt i case 2 affaldshåndtering, og som fokuspunkt

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu?

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu? LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Et liv uden for DC-hegnet: Fyringen tvang Pia Heidelbach Larsen, 41, og

Læs mere

Unge Vold Kriminalitet

Unge Vold Kriminalitet Indbydelse til Børnesagens Fællesråds 6. nationale konference om unge Unge Vold Kriminalitet Den 20. november 2008 i Middelfart Børnesagens Fællesråd www.boernesagen.dk Velkommen 2 Velkommen til Børnesagens

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4 30 april 2015 Nr. 4-30. april 2015. Nr. 4 Efterløn er en ny frihed Pia Porning tog en vuggende overgang fra seniorjob til efterløn en lang sejltur i den svenske skærgård. Nu er hun flyttet til Sverige.

Læs mere

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Tiden går hurtigt, og at vi allerede skal holde juleferie, kan vi næsten ikke forstå. Der er sket meget i løbet af det først halve skoleår, fra børnene mødte

Læs mere

DANSKERNE & E-HANDEL 2014 Vi har spurgt danskerne, hvad der skal til, for at de er tilfredse med at handle på nettet. Du får deres svar her.

DANSKERNE & E-HANDEL 2014 Vi har spurgt danskerne, hvad der skal til, for at de er tilfredse med at handle på nettet. Du får deres svar her. DANSKERNE & E-HANDEL 2014 Vi har spurgt danskerne, hvad der skal til, for at de er tilfredse med at handle på nettet. Du får deres svar her. BRUG LEVERING TIL AT FÅ FLERE OG MERE TILFREDSE KUNDER Når

Læs mere

ANEWS. Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale

ANEWS. Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale ANEWS Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale Vi behøver din hjælp, hvis vores undersøgelse skal lykkes. Det er meget vigtigt for

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere