Regionplantillæg nr. 163 med VVM-redegørelse

Transkript

1 Regionplantillæg nr. 163 med VVM-redegørelse Nørgaard Hjørring Kommune T E K N I K O G M I L J Ø Maj 2005

2 Registerblad Titel: Udgiver: Regionplantillæg nr. 163 med VVM-redegørelse for kvægproduktion på Nørgaard, Guldagervej 301, Hjørring Kommune Nordjyllands Amt Virksomhedskontoret Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Journal nr Dato: 10. maj Teknik og Miljø 2005

3 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Forord Dette Regionplantillæg med VVM-redegørelse er udarbejdet i samarbejde mellem Nordjyllands Amt, og Nørgaard, ved Karin og Johnny Hansen, repræsenteret af LandboNord. Tillægget til regionplanen samt vurdering af redegørelsen er udarbejdet af Nordjyllands Amt og er at finde i et særskilt kapitel først i rapporten (del 1). Herefter følger ansøgers oplæg til VVM-redegørelse (del 2). Nordjyllands Amt blev i juli 2003 anmodet om at tilvejebringe det plangrundlag, der skal ligge til grund for at udvide den eksisterende kvægbesætning på Nørgaard. Udvidelsen vil bringe produktionen op på 325 DE (dyreenheder). Når en husdyrproduktion ønskes udvidet, så den bliver på mere end 250 DE pr. år, skal der som hovedregel foreligge et tillæg til regionplanen og en miljøgodkendelse. Grundlaget er bl.a. en særlig VVM-redegørelse VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Projektet har i september oktober 2004 været fremlagt i en indledende, offentlig høring. Der indkom ingen kommentarer til projektet i den anledning. Amtsrådet vedtog den 14. december 2004 at offentliggøre Forslag til regionplantillæg nr Forslaget lå til debat i 8 uger sammen med Hjørring Kommunes udkast til miljøgodkendelse. Debatperioden udløb den 9. marts I debatperioden er der ikke kommet bemærkninger fra nogen side. Tillæg nr. 163 til regionplanen for Nordjyllands Amt blev vedtaget endeligt af amtsrådet den 10. maj Amtsrådsmedlem Poul Erik Andreasen, liste A, fandt, at der skal anskaffes eller forpagtes 29 ha til erstatning for de ikke-kontrollerbare gylleaftaler. Teknik og Miljø

4 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Tillægget ligger på amtets hjemmeside på Internettet (regionplantillæg for landbruget). Der er mulighed for at klage over afgørelsen, se kapitlet Klagevejledning. 4 Teknik og Miljø 2005

5 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Indhold Side Del 1 Forord...3 Tillæg nr. 163 til Regionplan Retningslinie...7 Redegørelse...7 Områdets status i Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt - med amtets vurdering af VVM-redegørelsen...9 Projektet...9 Natur...9 Grundvand...13 Overfladevand...14 Andre forhold...16 Kumulativ effekt...17 Kommentarer til projektet...19 Klagevejledning...21 Bilag 1: Grundvandsforhold Bilag 2: Naturforhold Bilag 3: Husdyrtryk Bilag 4: NATURA 2000-områder Bilag 4a: Internationale beskyttelsesområder Bilag 5: Ammoniakdepositionspunkter (Situationsplan, transportveje for gylle samt afstand til nabobebyggelser er bilag i VVM-redegørelsen, del 2) Del 2 VVM-redegørelse Teknik og Miljø

6 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 6 Teknik og Miljø 2005

7 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Tillæg nr. 163 til Regionplan 2001 Retningslinie I Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt indsættes som supplerende retningslinie: - På landbrugsejendommen Nørgaard, Guldagervej 301, Hjørring Kommune, matr. nr. 6n Guldager By, Vrejlev m.fl. kan kvægbesætningen udvides, så den svarer til 325 DE (dyreenheder). Redegørelse Retningslinien er en tilføjelse til Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt. Retningslinien har hjemmel i planloven. Den tilknyttede VVM-redegørelse er udarbejdet efter reglerne i samlebekendtgørelsen Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni Retningslinjen er ikke til hinder for, at der senere kan foretages ændringer eller udvidelser på ejendommen. Hvis der skal ske ændringer i forhold til det projekt, som er behandlet i denne redegørelse, skal det forelægges Nordjyllands Amt, som vil screene det konkrete projekt for en eventuel VVM-pligt. Husdyrbrug med en kapacitet på mere end 250 DE er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om særligt forurenende virksomheder. Hjørring Kommune kan meddele miljøgodkendelse af det ønskede produktionsanlæg, når det sker i overensstemmelse med dette regionplantillæg. Forudsætninger for dette regionplantillæg er kort gengivet nedenfor: Der skal være fosforbalance, det vil sige ligevægt mellem tilført og fraført fosfor, på de arealer, der ligger inden for oplandet til Guldager Sø. Amtet vurderer, at ansøger vil kunne dokumentere, at de fastsatte tilladelige udvaskninger af næringsstoffer og forudsætningen om fosforbalance Teknik og Miljø

8 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug overholdes ved at gennemføre modelberegninger f.eks. hvert år for det valgte sædskifte. Beregningsprogrammet SimIIIb 1 vil kunne benyttes. I miljøgodkendelsen vil den ovenfor anførte forudsætning være indbygget efter aftale med Hjørring Kommune. 1 SimIIIb: se rapport nr 32 fra Danmarks JordbrugsForskning: Empirisk model til beregning af kvælstofudvask ning fra rodzonen, september Teknik og Miljø 2005

9 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Områdets status i Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt - med amtets vurdering af VVM-redegørelsen Projektet Nørgaard ligger øst for Harken by i Hjørring Kommune. Projektet omhandler en udvidelse fra 249 DE til 325 DE i kvæg, hvilket svarer til en udvidelse fra 170 årskøer og 140 årsopdræt til 220 årskøer med 190 årsopdræt. Til Nørgaard hører i alt 99,1 ha. Heraf kan 77,5 ha anvendes til udspredning af husdyrgødning, og der er et græsningsareal på 13,7 ha. Der er forpagtet 7,2 ha til udbringningsareal, og der er indgået gylleaftaler på i alt 122,7 ha. Sammenlagt er der adgang til et udspredningsareal på 207,4 ha, hvilket betyder, at harmonikravet efter miljøbeskyttelsesloven er opfyldt. Arealkravet efter landbrugsloven er opfyldt ved ejet jord og 5-årig (rullende), tinglyst gylleaftale. Der vil ikke blive bygget til i forbindelse med udvidelsen; det planlagte dyrehold kan rummes i de eksisterende bygninger. Natur Arealstatus Kvægbrugets stalde, gødningslager og 85 % af arealerne ligger i et område, der i regionplanen er udpeget som jordbrugsområde. Resterende arealer ligger i et område, der er udpeget som regionalt naturområde (regionplankort nr. 1, hovedstruktur). Økologiske forbindelser Dele af kvægbrugets arealer ligger i et område, der i regionplanen er udpeget som økologisk forbindelse (regionplankort nr. 7). Det er vedvarende græsningsarealer og i mindre omfang omdriftsarealer i Smørengen ved Uggerby Å. Vandløb og lavbundsarealer udgør her en vådbundsforbindelse med mange enge, småmoser, vandhuller og brakmarker. Målet med udpegning af økologiske forbindelser er sikring af spred- Teknik og Miljø

10 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug ningsmuligheder for planter og dyr. Det vurderes, at udvidelsen ikke indebærer indgreb eller driftsændringer på vedvarende græsningsarealer og omdriftsarealer til skade for arealernes funktion som spredningsveje for planter og dyr. Arealerne anvendes overvejende til græsning og høslæt og understøtter derved hensigtsmæssigt den økologiske forbindelse. Beskyttede naturtyper og skove Kvægbruget driver arealer med beskyttede naturtyper (bilag 2). Det er kulturenge, naturenge, moser og overdrev i Smørengen ved Uggerby Å. Alle kvægbrugets arealer med beskyttede naturtyper i Smørengen anvendes til vedvarende græsning eller høslæt. Enkelte rørsumpe, gamle tørvegrave og småsøer er frahegnede og uden driftsmæssig anvendelse. Der udbringes ikke husdyrgødning på kvægbrugets beskyttede naturtyper i Smørengen. Enkelte af kvægbrugets omdriftsarealer grænser direkte op til beskyttede naturtyper. Det er foruden arealer i Smørengen, arealer ved kultureng og vandhul i Guldager samt arealer ved skrænt med overdrev og hede syd for Sønderskov. Ved sagens behandling er vurderet type, tilstand og sårbarhed af beskyttede naturtyper på og ved kvægbruget. Nærområdet omkring stalde og gødningslager rummer enkelte kulturenge samt en del småsøer; alle opstået ved ler- eller mergelgravning. Nærmeste større og sammenhængende beskyttede naturtyper er enge og moser ca. 500 m borte, øst for motorvejen. Kvægbrugets omdriftsarealer grænser på ca. 500 m op til beskyttede vandløb: en reguleret øvre gren af Hæstrup Møllebæk. Endvidere grænser kvægbrugets vedvarende græsningsarealer i Smørengen på ca m op til beskyttede vandløb: Uggerby Å og tilløb til denne. Tilstanden af de beskyttede vandløb umiddelbart op til kvægbrugets arealer vurderes tilstrækkeligt sikret af den beskyttelse, der følger af vandløbslovens bestemmelser om 2 m dyrkningsfrie bræmmer omkring naturlige og i regionplanen højt målsatte vandløb. Ved sagsbehandlingen er udtaget ca. 2 ha udbringningsareal ved Uggerby Å, i Smørengen. Arealet er ikke 3-beskyttet, men amtet vurderer, at udbringning af husdyrgødning på arealet af både natur- og miljømæssige årsager ikke er hensigtsmæssig. Arealet kan fortsat indgå i projektet som brak eller græsningsareal i sammenhæng med omgivende eng- og mosearealer. Terrænforhold og beliggenhed af omdriftsarealerne vurderes i øvrigt ikke at udgøre en særskilt risiko for overfladeafstrømning af udbragt husdyrgødning eller stærkt næringsbelastet vand til skade for vandløb og arealer med beskyttede naturtyper. Fortsættelse af markdrift med omlægning, gødskning, behandling med plantebeskyttelsesmidler, dræning og andre forskriftsmæssige jordbrugsaktiviteter på kvægbrugets omdriftsarealer vurderes ikke at forringe tilstanden af tilgrænsende, beskyttede naturtyper. Nærområdet omkring kvægbrugets stalde og gødningslager rummer ingen skove. I en afstand af 2-3 km ligger enkelte mindre, overvejende nåletræsbeplantninger. Amtet er ikke bekendt med særlige naturkvaliteter, der er knyttet til disse. 10 Teknik og Miljø 2005

11 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Konsekvenser af ammoniaktab Ammoniaktabet fra stalde og gødningslager er beregnet at ville stige fra kg N/år til kg N/år som følge af udvidelsen. Ammoniaktabet fra arealerne, der indgår i projektet som udbringningsarealer, vurderes generelt ikke at stige. Kvægproduktionen giver en mindre mængde fast husdyrgødning. Denne opbevares i perioder som markstakke på arealerne, hvor den senere udbringes. Det er oplyst, at der er markarealer ved Smørengen, nær adgangsvejen til markerne og i god afstand til tilstødende beskyttede naturtyper. Ammoniaktabet fra markstakkene vurderes, som følge af gødningsmængden, placering og gældende krav til overdækning, ikke at give målbar belastning af nærliggende beskyttede naturtyper. I tabel 1 er vist en beregning af, hvor meget ammoniaktabet fra kvægbrugets stalde og gødningslager belaster udvalgte naturarealer i nærområdet. De udvalgte naturarealers placering fremgår af bilag 5. Kvægbrugets ammoniakbelastning af de udvalgte naturarealer er beregnet at ville stige fra 1,0-1,4 kg til 1,5-2,0 kg N/ha/år. Det giver en aktuel samlet luftbåren N-belastning af de udvalgte naturarealer på 20,3 20,7 kg N/ha/år før og 20,8-21,3 kg N/ha/år efter udvidelse. (Baggrundsbelastningen i Hjørring Kommune er af Danmarks Miljø Undersøgelser, DMU, opgjort til 19,3 kg N/ha/år). Tabel 1 - Kvægbrugets luftbårne N-belastning af tre udvalgte beskyttede naturtyper (ammoniak fra stalde og gødningslager) Naturtype, afstand og retning fra punktkilde NH 3 -N fra stalde og gødningslager (kg N/ha/år) Før udvidelse Efter udvidelse 1. Guldager Sø, 300 m SV 1,42 2,02 2. Mose, 715 m ØNØ 1,05 1,48 3. Mose, 640 m Ø 1,17 1,67 Med administrationsgrundlaget af 13. april 2004 fastlægges vilkår for ammoniaktab på baggrund af naturplanlægning. Der er ved sagsbehandlingen lavet tilstandsvurdering og målsætning for udvalgte naturarealer i nærområdet (tabel 2). Det er to moser, beliggende i de fremherskende vindretninger, m øst og nordøst for stalde og gødningslager på Guldagervej 301 (tabel 1 og bilag 5). Tabel 2 - Naturplanlægning og ammoniakvilkår Tilstands klasse Målsætningsklasse N-tålegrænse Ammoniakvilkår 1. Guldager Sø* Målsætning og vilkår for beskyttelse af søen jf. afsnittet om Overfladevand 2. Mose kg N/ha/år < 10 % stigning af samlet belastning 3. Mose kg N/ha/år < 10 % stigning af samlet belastning * Naturplanlægningssystemet kan ikke anvendes til vurdering af søer. Teknik og Miljø

12 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug De to moser er konstateret at være tilgroede tørvelodder, overvejende af naturtypen Rigkær (EF-habitatnaturtype 7230). Moserne vurderes at have været afgræssede indtil for få årtier siden. Efter driftsophør antages en række karakteristiske planter at være forsvundet. Moserne er i dag relativt artsfattige uden registreret sårbar eller sjælden plantevækst. På baggrund af beliggenhed i økologisk forbindelse og regionalt naturområde er målsætningerne imidlertid relativt høje: klasse 2. Rigkær har tålegrænse for N-belastning i intervallet kg N/ha/år (Faglig rapport nr. 457, DMU). Tålegrænsen for de to moser vurderes konkret at ligge i den høje ende af intervallet og vurderes ikke at blive overskredet, når kvægbruget udvides. Mosernes ugunstige bevaringstilstand tilskrives manglende afgræsning, der ikke kan reguleres ved dette regionplantillæg. Moserne ligger på fremmed ejendom. Nærområdets øvrige beskyttede naturtyper består af gødningspåvirkede enge og næringsrige vandhuller, hvis naturtilstand først og fremmest betinges af driften. De beregnede stigninger i luftbåren N-belastning er i denne sammenhæng af underordnet betydning. Udvidelsen af kvægbruget vurderes derfor ikke, isoleret set eller i kumulation med andre af amtets kendte projekter i området, at bidrage til belastning over tålegrænsen for områdets beskyttede naturtyper og skove. Forhold til habitatdirektivet og flora og fauna i øvrigt Ingen dele af kvægbruget ligger inden for eller i nærheden af områder, der er udpeget som NATURA 2000-områder (EF-habitatområde, EFfuglebeskyttelsesområde eller Ramsarområde). Driftsbygningerne ligger således ca. 15 km fra nærmeste NATURA 2000-områder, der er EFhabitatområderne nr. 6, 7, 215 og 217. Ingen af kvægbrugets arealer ligger nærmere NATURA 2000-område end 6 km (bilag 4.a). Kvægbrugets eneste teoretiske påvirkning af terrestriske dele af NATURA områder vurderes at kunne være ammoniaktab. Kvægbrugets påvirkning af marine NATURA 2000-områder er behandlet i afsnittet Overfladevand. Med henvisning til afstandene vurderes det, at den beregnede stigning i ammoniaktab ved udvidelsen ikke kan medføre målbar merbelastning eller modvirke målsætningen om gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for NATURA områder. En række dyr, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på egnen omkring kvægbruget. På baggrund af Faglig rapport nr. 322 fra DMU samt amtets øvrige kendskab vurderes det umiddelbart, at det kan være vandflagermus, langøret flagermus, odder, markfirben, spidssnudet frø, løgfrø og bæklampret. Udvidelsen vurderes at have en neutral effekt for de nævnte arter. Det tilskrives at ammoniakbelastningen af områdets natur stiger marginalt, at kvægbruget i et vist omfang bidrager til at opretholde vedvarende græsningsarealer samt at kvægbrugets omdriftsarealer ikke rummer småbiotoper, der vurderes at kunne være levested for de nævnte arter. Markernes funktion som tilfældige opholdssteder, forurageringssteder eller spredningsveje for vandflagermus, markfirben eller spidssnudet frø vurderes ikke at blive forringet af ændringer i markdriften. Udvidelsen vurderes heller ikke at indebære driftsmæssige ændringer på arealer langs vand- 12 Teknik og Miljø 2005

13 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug løb, til skade for odder og bæklampret. Markfirben og spidssnudet frø vurderes væsentligst at kunne være knyttet til kvægbrugets beskyttede naturtyper samt småbiotoper og beskyttede naturtyper uden for kvægbruget i øvrigt. Drift og tilstand af kvægbrugets beskyttede naturtyper ændres ikke som følge af udvidelsen. Kvægbrugets ekstensive drift af beskyttede naturtyper gavner arealernes funktion som levesteder for spidssnudet frø og markfirben. Markdriften på kvægbruget vurderes ikke at medføre øget randpåvirkning af naboarealer, der har betydning for bilag IV-arterne. På og i nærområdet omkring kvægbrugets arealer er amtet ikke bekendt med forekomst af planter og dyr, der er omfattet af artsfredning eller optaget på national eller regional rødliste. Forhold til administrationsgrundlag og regionplan Med afsæt i amtsrådets administrationsgrundlag for VVM-pligtige udvidelser af husdyrbrug giver udvidelsen af kvægbruget ikke anledning til fastsættelse af specielle retningslinjer for naturbeskyttelse. Ammoniakfordampningen fra stald og lager stiger ved udvidelsen. Nærliggende moser er vurderet at have N-tålegrænse i intervallet kg N/ha/år. Moserne er med naturplanlægningssystemet målsat til klasse 3, moderat naturtilstand. Med administrationsgrundlaget af 13. april 2004 er mål for klasse 3-naturarealer N-deposition i nedre halvdel af tålegrænseintervallet. Det overholder projektet med beskedne stigninger og beregnede N-depositioner på moserne efter udvidelse på 20,78 20,97 kg N/ha/år. Kvægbruget ligger langt fra nærmeste NATURA 2000-område. Kvægbrugets ammoniaktab bidrager derfor ikke målbart til belastning af naturtyper i NATURA 2000-områder. Udvidelsen vurderes samlet ikke at være i strid med regionplanens retningslinjer for naturbeskyttelse. Grundvand Drikkevand/grundvand generelt Det fremgår af Regionplan 2001, at amtsrådets mål for grundvand bl.a. er, at den nuværende decentrale vandindvinding fastholdes i videst muligt omfang, og at den generelle forebyggende indsats for at sikre rent grundvand skal have høj prioritet overalt. Videregående beskyttelse af grundvandsressourcen skal sikres i de vigtige og sårbare grundvandsområder. Denne målsætning er i Regionplanen 2001 udmøntet i flere retningslinier, bl.a. om grundvandsbeskyttelse. I regionplanen er der udpeget 3 områdetyper inden for grundvand og drikkevand (områder med begrænsede drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og områder med særlige drikkevandsinteresser), der hver for sig fastlægger de overordnede interesser i relation til beskyttelse imod forurening af hensyn til den fremtidige vandforsyning. Herudover er der udlagt indvindingsoplande til de almene vandværker, som skal indgå i den fremtidige vandforsyning. I Regionplan 2001 er der udpeget nitratfølsomme indvindingsom- Teknik og Miljø

14 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug råder inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og udlagte indvindingsoplande. De nitratfølsomme indvindingsområder udpeges, hvor der er kendte nitratproblemer, eller hvor den geologiske beskyttelse i forhold til de betydende grundvandsmagasiner er ringe. I områder med særlige drikkevandsinteresser og i de udlagte indvindingsoplande er hensynet til grundvandet prioriteret højere end arealanvendelser, der udgør en potentiel trussel mod grundvandet. I områder med drikkevandsinteresser skal grundvandsressourcen sikres gennem en generel beskyttelse af grundvandet, både over for kendte og fremtidige forureningskilder. I områder med begrænsede drikkevandsinteresser begrænses grundvandsbeskyttelsen til at omfatte eksisterende drikkevandsboringer og hensynet til de vådområder, der fødes fra grundvandet. Forhold til administrationsgrundlaget og regionplan Ansøger har udbringningsarealer i områder med drikkevandsinteresser. Samlet vurderes det dog, at udvidelsen af produktionen kan finde sted uden uacceptabel tilsidesættelse af regionplanens mål og retningslinier, og at det af amtsrådet vedtagne retningsgivende administrationsgrundlag er respekteret i projektet. Overfladevand Oplande Udbringningsarealerne ligger i oplandet til Liver Å og Uggerby Å, som er opland til Skagerrak. En mindre del af udbringningsarealerne ligger desuden i oplandet til Guldager Sø. Vandløb Oplandet til Liver Å: De vestligste arealer afvander til Liver Å via Hæstrup Møllebæk samt et tilløb til denne. Fiskevandsmålsætningen for Hæstrup Møllebæk og tilløbet er B1, gyde- og yngelopvækstvand for laksefisk. Kvalitetsmålsætningen er forureningsgrad II. Ved bedømmelsen i 2000 var der i Hæstrup Møllebæk målopfyldelse umiddelbart nedstrøms arealerne, men ikke længere nedstrøms. I tilløbet var der ikke målopfyldelse. Oplandet til Uggerby Å: Arealerne øst for Rønnovsholm afvander til Uggerby Å og Ør. Smørenggrøft umiddelbart før sammenløbet med Uggerby Å. Fiskevandsmålsætningen er B2/B3, opholds- og opvækstvand for laksefisk og til karpefiskevand med kvalitetsmålsætning forureningsgrad II. Målsætningen var i 1997/1998 opfyldt i Hæstrup Møllebæk opstrøms arealerne, men ikke opfyldt i Uggerby Å nedstrøms arealerne. Arealerne ved Hvidstedgård afvander til Uggerby Å og Boller Møllebæk. For Uggerby Å er fiskevandsmålsætningen B2/B3, opholds- og opvækstvand for laksefisk og til karpefiskevand. Boller Møllebæk er fiskevandsmålsat B1, gyde- og yngelopvækstvand for laksefisk. For begge vandløb er kvalitetsmålsætningen forureningsgrad II. Målsætningen var ikke opfyldt i Arealet syd for Sønderskov afvander til Uggerby Å. Fiskevandsmålsætningen er B2/B3, opholds- og opvækstvand for laksefisk og til karpefiske- 14 Teknik og Miljø 2005

15 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug vand med kvalitetsmålsætning forureningsgrad II, fiskevandsmålsat til karpefiskevand (B3) og opholds- og opvækstvand for laksefisk (B2). Målsætningen var opfyldt i Arealerne vest for Sterup afvander til Uggerby Å. Fiskevandsmålsætningen er B1, gyde- og yngelopvækstvand for laksefisk med kvalitetsmålsætning forureningsgrad II. Målsætningen var ikke opfyldt i Der er her refereret til ældre vurderinger af målopfyldelse af vandkvalitet. Der foretages nye forureningsbedømmelser i den berørte Uggerby Å systemet i slutningen af 2004 til vurdering af, hvorvidt kvalitetsmålsætningerne er opfyldt. Udbringningsarealerne er intet sted stærkt skrånende umiddelbart ned mod vandløbene. Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Guldager Sø: Guldager Sø ved Rimmensholm afvander en del af arealerne. Søen har målsætning B, naturligt dyre- og planteliv med sommersigtdybde på 1,0 meter. For at sikre opfyldelse af søens målsætning er det vigtigt, at der er fosforbalance på arealerne inden for søens opland. Havområde Skagerrak er i amtets regionplan målsat som henholdsvis basismålsætning og badevand med skærpet målsætning. Det vurderes på nuværende tidspunkt, at tilstanden i Skagerrak er i overensstemmelse med regionplanens målsætning. Det er vurderet, at de generelt gældende landbrugsregler på nuværende tidspunkt er tilstrækkelige til at sikre miljøet i Skagerrak. Beregninger Beregninger viser, at den arealvægtede kvælstofudvaskning fra rodzonen gennemsnitlig ligger på 60 kg N/ha i før-situationen og 63 kg N/ha i efter-situationen. Kvælstofbelastningen af Skagerrak fra virksomheden er beregnet til kg N/år før og kg N/år efter udvidelsen. Belastningen fra virksomheden svarer til, at arealbidraget til vandløb er på 18 kg N/ha før udvidelsen og 18,9 kg N/ha efter udvidelsen. Der er fosforbalance på udbringningsarealerne i både før- og eftersituationen. Kumulativ effekt I forhold til den kumulative effekt vurderes det, at bedriften ikke i sig selv kan påvirke havområderne, men i kumulation med de øvrige punktkilder i oplandet kan der være en påvirkning. Det er dog vurderet, at projektet ikke vil medvirke til en væsentlig forringelse af forholdene i havområderne, da ejendommen overholder de generelle landbrugsregler. Teknik og Miljø

16 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Forhold til regionplan og administrationsgrundlag Det vurderes, at udvidelsen overordnet set er i overensstemmelse med administrationsgrundlaget. Andre forhold Transport Antallet af transporter til og fra ejendommen vil stige. Det er især antallet af kørsler med foder og kørsler med gylle og dybstrøelse, der øges. Den del af transporterne, der sker på Guldagervej 301, vil fortsat foregå ad private veje, mens der benyttes offentlige veje til og fra de forpagtede arealer og de arealer, hvor der er indgået gylleaftale. Der er ikke i forbindelse med offentliggørelsen af projektet kommet bemærkninger til transportproblematikken fra naboer eller andre interesserede. Hjørring Kommune har ikke noteret klager eller andre henvendelser i denne sammenhæng. Gyllekørsel og anden tung transport vil ikke i urimeligt omfang blive forøget i forhold til transportfølsomme ejendomme m.v. i området (institutioner som plejehjem, skoler m.v.). Gyllen, der skal køres længere væk ad offentlige veje, transporteres i lukket tankvogn. Amtet vurderer på baggrund heraf - og på baggrund af de vilkår for transport der stilles af Hjørring Kommune - at der ikke er behov for at stille yderligere krav til forholdet om transport. Lugt Den primære lugtkilde er staldsystemet. Et beregnet konsekvensområde for kvægproduktionen vil antagelig blive meter - et udtryk for, hvor langt væk fra staldbygningerne produktionsanlægget forventes at kunne give lugtgener. Inden for den anførte afstand er der to beboelser (ejendomme uden landbrugspligt). Med de begrænsninger og forudsætninger, der altid vil indgå i modelberegning af konsekvensområdet, vurderes det, at lugten fra staldbygningerne ikke giver anledning til fastsættelse af vilkår ud over dem, der indgår i kommunens miljøgodkendelse. Lugt-emissionen fra udbringningen af gyllen på markerne er af kort varighed og koncentreret til få dage af året. Amtet har konstateret, at der ligger en nabobeboelse ca. 30 m fra staldanlægget. Der er imidlertid ikke indkommet bemærkninger fra nogen i idéfasen. Ej heller i forbindelse med den hidtidige drift er der registreret klager eller henvendelser i relation til lugtgener. Der stilles ikke fra amtets side yderligere vilkår til indretning af produktionsbygninger eller driften af arealerne end dem, der følger af kommunens miljøgodkendelse og almindelige regler for landbrugsdrift. Støj og støv Støj og støv begrænser sig til selve ejendommen. Der er ikke noteret henvendelser eller klager hidtil, ej heller under første offentliggørelse (idéfasen). 16 Teknik og Miljø 2005

17 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Amtet vurderer på denne baggrund, at der ikke er belæg for at sætte vilkår i denne sammenhæng i relation til støj- og støv-problematikken ud over dem, der følger af kommunens miljøgodkendelse og almindelige regler for landbrugsdrift. Alternativer Mulige alternativer og 0-alternativet er beskrevet i ansøgers udkast til VVM-redegørelse (del 2 i nærværende regionplantillæg). Udvidelsen af dyreholdet skal ske i bygninger, der allerede er etableret på ejendommen. Amtet vurderer, at der ikke er alternativer, herunder tilgængelige teknikker, til det forelagte projekt, der på væsentlige punkter kan forbedre projektet i miljømæssig henseende, og som samtidig står i rimeligt forhold til dokumenteret effekt og omkostningsniveau. Projektet, der er behandlet i dette regionplantillæg, vil efter amtets sammenfattende vurdering kunne gennemføres under de forudsætninger, der er opstillet i afsnittet Retningslinier. Kumulativ effekt Området omkring Nørgaard har en særlig stor husdyrproduktion med blandede kvæg- og svinebedrifter. Både kvægbedrifterne og svinebedrifterne er typisk over 70 ha, men den gennemsnitlige bedriftsstørrelse er ca. 44 ha. Husdyrtrykket i området er ca. 1,1 DE/ha. Over 30 % af bedrifterne har mere end 1,4 DE/ha, hvilket tyder på mange kvægbedrifter. I en radius af ca. 10 km omkring Nørgaard ligger der ca. 14 bedrifter, der er VVM-pligtige på grund af produktionsstørrelsen. Samlet repræsenterer disse 14 bedrifter en samlet produktion på ca DE. Inden for samme område har amtet gennemført eller gennemfører et antal screeninger af påtænkt udvidet husdyrproduktion. Det bør noteres, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at oplyse, hvor mange ejendomme med husdyrproduktioner, der er nedlagt i området gennem de senere år. Bilag 3 viser en illustration af husdyrtrykket i området omkring Nørgaard. Sammenstillingen er udarbejdet på basis af det centrale husdyrbrugsregister samt gældende harmonikrav. (Data fra dette register er dog usikre og er ikke ajourført i ønskeligt omfang, dvs. de er næppe ajour med hensyn til løbende strukturtilpasning i landbruget m.v.) Teknik og Miljø

18 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 18 Teknik og Miljø 2005

19 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Kommentarer til projektet Hverken i idéfasen eller i debatfasen er der kommet bemærkninger til projektet. Teknik og Miljø

20 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 20 Teknik og Miljø 2005

21 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Klagevejledning Regionplantillægget vil ligge på amtets hjemmeside ( Regionplan / Vedtagne regionplantillæg ). Der vil ske en offentliggørelse af tillægget i den lokale ugepresse. Særlige adressater, herunder ansøger, kommune m.fl. vil få tilsendt en trykt version. Herudover vil tillægget kunne rekvireres i fotokopi hos Nordjyllands Amt. Det nu vedtagne endelige regionplantillæg, vil, efter reglerne i planloven 58, kunne påklages med hensyn til retlige forhold i regionplantillægget. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder om den er blevet til på en korrekt, lovlig måde. Der kan derimod ikke klages over planens hensigtsmæssighed. Med godkendelsen af regionplantillægget meddeler amtsrådet VVMgodkendelse til produktionsudvidelsen efter 8 i bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 ( samlebekendtgørelsen ). Klage over regionplantillægget og VVM-godkendelsen skal ske til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K, evt. nkn@nkn.dk. En klage skal modtages i nævnet senest 4 uger fra datoen for offentliggørelsen. Naturklagenævnet opkræver et gebyr på 500 kr. for at behandle en klage. Når Naturklagenævnet har modtaget klagen, sender nævnet en opkrævning til den, der har indgivet klage. Naturklagenævnet begynder ikke at behandle klagen, før gebyret er modtaget. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i sin klage. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside på adressen Efter klagefristens udløb kan du ved telefonisk henvendelse til Naturklagenævnet få oplyst, om der er kommet klager over amtets beslutning. Naturklagenævnets telefonnummer er Hvis der kommer klager, vil nævnet orientere dig direkte. Civil retssag Amtets afgørelse kan også indbringes for domstolene. Retssagen skal være anlagt inden 6 måneder fra den dag, afgørelsen er bekendtgjort. Teknik og Miljø

22 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 22 Teknik og Miljø 2005

23 Nørgaard, Johnny Hansen, Guldagervej 301, Hjørring Kommune. Udbringningsarealer Ej udbringning Gylleaftaler Ejet, lejet, forpagtet Nitratfølsomme områder Indvindingsoplande for vandværker Områder med særlige drikkevandsinteresser Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1317 IV NV 1 1: MKG/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

24 Nørgaard, Johnny Hansen, Guldagervej 301, Hjørring Kommune. Udbringningsarealer Ej udbringning Gylleaftaler Ejet, lejet, forpagtet Beskyttet natur - Vejledende registrering 1995 Lavbund: Mose, Kultureng, Natureng og Strandeng. Højbund: Hede & Overdrev Sø Vandløb Områder med beskyttet natur i tilknytning til udbringningsarealerne er udpeget ved besigtigelse, øvrige områder med beskyttet natur er jvf. vejledende registrering Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1317 IV NV 2 1: MKG/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

25 Nørgaard, Johnny Hansen, Guldagervej 301, Hjørring Kommune. Udbringningsarealer Ej udbringning Gylleaftaler Ejet, lejet, forpagtet Husdyrtrykket Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1317 IV NV 3 1: MKG/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

26 Bilag 4: NATURA 2000-områder internationale naturbeskyttelsesområder NATURA 2000-områder er et netværk af udpegede naturområder i EU-landene. Netværket omfatter habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. NATURA 2000-områderne er omfattet af beskyttelsesbestemmelser i EFhabitatdirektivet og EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Habitatområder udpeges for at beskytte og bevare bestemte naturtyper og arter af dyr og planter, som er af betydning for EU. Habitatområderne er en del af Natura Danmark har udpeget 254 områder med et samlet areal på ca km 2. Det samlede areal er fordelt med ca km 2 som marine områder og ca km 2 på land, svarende til ca. 72 % hav og 28 % land. Arealet på land svarer til 7,4 % af Danmarks landareal, og arealet på hav udgør 7,5 % af Danmarks havareal. Ca km 2 af habitatområderne er samtidigt udpeget som fuglebekyttelsesområde. 194 af områderne blev udpeget og fremsendt til Europa-kommissionen i Efter krav fra kommissionen er der gennemført supplerende udpegninger i , så der nu er 254 områder. I områderne skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de forskellige arter og naturtyper, som det enkelte område er udpeget for. Habitatdirektivet omfatter også beskyttelse af en række dyre- og plantearter uden udpegning af særlige beskyttelsesområder for disse. Jf. Habitatdirektivets artikel 6 stk. 3 skal alle planer om udvidelse af husdyrbrug vurderes med henblik på, om de vil medføre en negativ påvirkning af habitatområdet. Naturtyper må ikke forringes, og arter må ikke påvirkes væsentligt. Hvis der vurderes at være en negativ påvirkning som følge af projektet, kan dette ikke gennemføres. Fuglebeskyttelsesområder er udpeget for at opretholde og sikre levesteder for vilde fuglearter i EU. Levestederne for mange fuglearter forringes eller er direkte truede. I Danmark er områderne især vigtige for mange vandfugle. Fuglebeskyttelsesområder er en del af NATURA Danmark har udpeget 112 EF-fuglebeskyttelsesområder med et samlet areal på ca km 2. Det samlede areal er fordelt med ca km 2 som marine områder og ca km 2 på land, svarende til ca. 79 % hav og 21 % land. Arealet på land svarer til ca. 6 % af Danmarks landareal og arealet på hav udgør ca. 9 % af Danmarks havareal. Ca km 2 af fuglebeskyttelsesområderne er samtidig udpeget som habitatområde. Grundlaget for fuglebeskyttelsesområderne er EF-fuglebeskyttelsesdirektivet fra Foruden udpegning af beskyttelsesområder indeholder direktivet også bestemmelser om hvilke fuglearter der må jages og hvilke jagtmetoder, der må bruges. I fuglebeskyttelsesområderne må der ikke ske en væsentlig påvirkning af fuglene og deres grundlag for at være der.

27 Ramsarområder er beskyttede vådområder med særlig betydning for fugle. Hundredtusinder af fugle opholder sig langs vores kyster en stor del af året. Danmark tiltrådte Ramsarkonventionen i I Danmark er der udpeget 27 Ramsarområder med et samlet areal på km 2, hvoraf de fleste findes i de lavvandede dele af vores farvande. Alle landets Ramsarområder er efterfølgende udpeget som fuglebeskyttelsesområder. Ramsarkonventionen forpligter landene sig til at beskytte fuglelivet i de udpegede områder. På Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside på internetadressen kan læses mere om NATURA 2000-netværket. NATURA 2000 og regionplanen Forpligtelserne i habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne samt Ramsarkonventionen er optaget som i regionplan 2001: Retningslinje internationale naturbeskyttelsesområde: Der må ikke inden for områder omfattet af Ramsarkonventionen, EF-fuglebeskyttelsesdirektivet eller EF-habitatdirektivet træffes dispositioner, der strider imod de fastsatte hensigter og bestemmelser. Sikring af NATURA 2000-områder mod forurening, forringelser og forstyrrelser skal blandt andet ske gennem amtets planlægning og administration. En række miljøfaktorer påvirker og regulerer fuglebestandene. Beskyttelsen af fuglelivet kræver derfor et positivt samspil mellem den fysiske planlægning og anden miljøforvaltning. Regionplanens retningslinje fastlægger kvalitetskrav for kystvande. Ud over basismålsætningen der gælder for stort set alle kystvandene, er kystvande inden for beskyttelsesområderne udlagt med målsætning med skærpede kvalitetskrav.

28 Nørgaard, Johnny Hansen, Guldagervej 301, Hjørring Kommune. Udbringningsarealer Ej udbringning Gylleaftaler Ejet, lejet, forpagtet Internationale beskyttelsesområder Habitatsområder Fugle- og ramsarområder Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1317 IV NV 4a 1: MKG/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

29 1 0 # Punktkilde Nørgaard, Johnny Hansen, Guldagervej 301, Hjørring Kommune. 0 Udbringningsarealer Ammoniakdepositionspunkter Ej udbringning Gylleaftaler Ejet, lejet, forpagtet Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1317 IV NV 5 1: MKG/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

30 Del 2 VVM-redegørelse

31 VVM-redegørelse for Nørgaard Guldager Udvidet kvægproduktion Hjørring kommune VVM-redegørelse for husdyrbrug 1/23

32 Forord _ Amtet blev i juli 2003 anmodet om at tilvejebringe det plangrundlag, der skal ligge til grund for, at udvide en eksisterende kvægproduktion til 325 dyreenheder (DE) på ejendommen, Nørgaard, Guldagervej 301, 9800 Hjørring, Hjørring kommune. Ejendommen tilhører Karin og Johnny Hansen, som har bopæl på ejendommen. Redegørelsen er udarbejdet af Planteavlskonsulent Anna Birgitte Thing og Miljøtekniker Elin Jensen, LandboNord, Valdemarsgade 20, 9700 Brønderslev, tlf LandboNord den 15. marts VVM-redegørelse for husdyrbrug 2/23

33 _ Indhold VVM-redegørelse Ikke-teknisk resumé Beskrivelse af bedriften og produktionen Placering og udformning Husdyrhold og produktion Forbrug og afkast Arealkrav og Harmoniregler Miljøbeskyttelseslovens harmoniregler Landbrugslovens arealkrav Bedriftens miljøforhold Grundvand Overfladevand Natur Landskab og vejtransport Naboforhold Andre forhold Foranstaltninger og alternativer Andre forhold alternativet Alternative løsninger Eventuelle mangler i vurderingsgrundlaget Bilagsfortegnelse Bilag 1: Kort over transportveje husdyrgødning Bilag 2: Kort over afstand til naboer m.v. Bilag 3: Situationsplan Appendiks: /1/ Kvælstof og fosfor beregninger beregninger /2/ Ammoniak og fosforberegninger. /3/ Oversigtskort udbringningsarealer VVM-redegørelse for husdyrbrug 3/23

34 VVM-redegørelse Resumé 1. Ikke-teknisk resumé Ejendommen Nørgaard, Guldagervej 301, Guldager, 9800 Hjørring ved gdr. Karin og Johnny Hansen, har søgt Nordjyllands Amt og Hjørring kommune om tilladelse til at udvide husdyrproduktionen. Udvidelsen vil kunne realiseres i eksisterende bygninger. Da det ansøgte husdyrhold overstiger 250 dyreenheder (DE) er udvidelsen forpligtet af reglerne for VVM. Amtet skal i denne forbindelse udarbejde et tillæg til regionplanen for anlægget. I tillægget findes en redegørelse som beskriver Vurderinger af Virkninger på Miljøet (VVM). Projektets godkendelse sker i et tæt samarbejde mellem LandboNord, Nordjyllands Amt, Hjørring kommune og gdr. Karin og Johnny Hansen. Udarbejdelsen af selve redegørelsen er foretaget af LandboNord. Vurderingen foretages af Nordjyllands Amt og miljøgodkendelsen udarbejdes af Hjørring kommune. I den følgende redegørelse er der udarbejdet en beskrivelse af udvidelsen på Nørgaard, Guldager. Ejendommen havde på ansøgningstidspunktet en produktion på 170 årskøer med 140 årsopdræt. Produktionen ønskes udvidet til 220 årskøer inkl. opdræt, svarende til 325 DE. Selvom ejendommens husdyrhold øges med ca. 30%, forventes der ikke større gener ved produktionen, da nyeste teknologi og viden på området forventes anvendt. Karin og Johnny Hansen er indstillet på i videst muligt omfang, at begrænse de påvirkninger, som ejendommens produktion kunne tænkes at have på natur, miljø, landskab og naboer til ejendommen og dens udbringningsarealer. Nørgaard ligger ca. 1,6 km vest for Harken i Hjørring kommune. Ingen af bedriftens arealer ligger i særlig drikkevandsområde eller i nitratfølsomt indvindingsopland. Arealerne afvander via Hæstrup Møllebæk og Liver Å systemet ud til Vesterhavet ved Kærsgård Strand samt til Uggerbyg Å, som udmunder i Tannis bugt. Udbringning af husdyrgødning foretages ved udlægning med slæbeslanger eller nedfælder, hvilket giver mindre gener for naboer og bedre udnyttelse af husdyrgødningen. For udbringningsarealerne er der udarbejdet en beregning på udvaskningen af nitrat. Beregningen viser, at der vil være en uændret udvaskning af næringsstoffer til grundvandet efter udvidelsen fra bedriftens arealer, VVM-redegørelse for husdyrbrug 4/23

35 Resumé hvorimod kvælstofudvaskningen fra gylleaftalerne har en stigning, men kvælstofudvaskningen i det hele taget er på et lavt niveau. Der er ligeledes udarbejdet en beregning af ammoniakfordampningen fra bedriften. Udvidelsen af besætningen øger ammoniaktabet fra staldanlægget med kg ammoniak pr år. Vurderingen af fordampningens påvirkning af sårbar naturtyper kan ses i Nordjyllands Amts bemærkninger. Fosforberegningerne er foretaget ud fra nye normtal på fodring, og viser et underskud på hele bedriften både før og efter udvidelsen på 2 kg fosfor. (Det vurderes som fosforbalance). Den nærmeste naboejendom til Nørgaard er beliggende kun 30 meter fra produktionsanlægget (der er ved tidligere byggeri søgt om dispensation), der er ca. 1,6 km til nærmeste boligområde. På baggrund af denne afstand forventes det, at udvidelsen ikke vil medføre en væsentlig ændring af støj, lugt og fluegenrer for naboerne i forhold til den nuværende produktion på ejendommen. I projektets første offentlighedsfase fremkom ingen forslag/bemærkninger til den ansøgte udvidelse. Alternativer til udvidelsen på Nørgaard kan være: A. Opstart af produktion på anden ejendom B. Opkøb af anden ejendom med en produktion. Målsætningen for ejendommen er at skabe en virksomhed, som også på længere sigt er overlevelsesdygtig, derfor er en udvidelse nødvendig for at bedriften kan give et tilfredsstillende økonomisk afkast, samt mulighed for afløsning til staldarbejdet (lønnet medarbejder). Mulighederne for at omlægge produktionen til en anden produktionsform er ikke et økonomisk muligt alternativ på nuværende tidspunkt, da produktionsbygninger, som kan rumme den ansøgte udvidelse, er opført på ejendommen. Spørgsmål og kommentarer er altid velkomne og kan rettes til LandboNord tlf VVM-redegørelse for husdyrbrug 5/23

36 2. Beskrivelse af bedriften og produktionen Beskrivelse 2.1 Placering og udformning Nørgaard ligger ca. 1,6 km øst for Harken i Hjørring kommune på adressen Guldagervej 301, Guldager, 9800 Hjørring. Ejendommen ligger i et åbent men sammensat landskab med herregårde/hovedgårde og mange kulturspor. Området består dels af en ikke særlig markant moræne dels af marine flader. På morænens lette jord findes mange læhegn, hvorimod yoldiafladen er opdelt i store markfelter uden læhegn. Der er en del småsøer i området. Nørgaard s bygningsanlæg ligger ca. 16 km øst for kystlinien mellem Lønstrup og Tornby. Ejendommens arealer afvander til Hæstrup Møllebæk og videre af Liver å systemet til Jamerbugten ved Kærsgård Strand, samt via Uggerby Å der har udløb i Tannis Bugt. Størstedelen af ejendommen ligger i et område, der i regionplanen er udpeget som Regionalt jordbrugsområde, dog ligger arealerne ned til Uggerby Å i Regionale naturområder, der samtidig er en del af en økologisk forbindelseslinie. Arealerne inden for det Regionale naturområde anvendes i dag primært til græsproduktion. /1/ Ejendommens bygningsmasse består i hovedtræk af stuehus, staldbygninger bestående af staldafsnit til kreaturer og tilhørende foderlade, foder- og kornsilo, gylletanke og maskinhus. Den oprindelige kostald og foderlade er opført efter brand i Kostalden er i henholdsvis 1998 og 2000 udbygget til løsdriftsstald. Hovedparten af bygningerne er opført i gule teglsten. Der er trempel i stålplade og gardin for luftindtag ved løsdriftsstald. Tagdækning er grå eternitplader. Eksisterende bygningsanlæg er vist på bilag 3. Ejendommen er beliggende ca. 30 m fra Guldagervej, som er offentlig vej. Ejendommens arealer er beliggende på begge sider af den offentlige vej. Til ejendommen hører 77,5 hektar (ha), som kan benyttes til udbringning af husdyrgødning og 13,7 ha, der anvendes til afgræsning i sommer perioden. Nærmeste beboelse ligger 30 meter nord for gavlen i løsdriftsstalden (ved opførelse af løsdriftsstald i 1998 blev der givet dispensation for afstand til nabobeboelse). Der er ca. 1,6 km til nærmeste samlet bebyggelse, som er Harken by. VVM-redegørelse for husdyrbrug 6/23

37 Beskrivelse 2.2 Husdyrhold og produktion Ejendommens husdyrhold består i dag af en kvægbesætning med mælkeproduktion. Tyrekalve sælges når de er 14 dg. gamle. Kvægbesætningen på ejendommen er 170 årskøer og 140 årsopdræt (tung race). Kvægbesætningen ønskes udvidet til 220 årskøer og 190 årsopdræt (kvier fra fødsel til 24 mdr.). Hermed bliver besætningen efter udvidelsens gennemførelse på 325 DE. 2.3 Forbrug og afkast Stof- og energimængder, der tilføres ejendommen for at opretholde produktionen, har betydning for de reststoffer og øvrige miljøbelastninger, som produktionsanlægget påfører omgivelserne. I tabel 2.1 ses en oversigt over de væsentligste elementer, der indgår i anlæggets ressourceregnskab. Forbrug Afkast Vand Energi Foderstoffer Handelsgødning Kemikalier Medicin Tabel 2.1: Anlæggets forbrug og afkast. Husdyrgødning Ammoniakfordampning Kemikalier Affald Spildevand Vejtransport Støj Lugt Forbrug Vand Bedriftens vandforsyning er fra Hæstrup Vandværk. Efter udvidelsen skønnes det samlede vandforbrug at stige fra ca m 3 til ca m 3. Heraf anvendes 170 m 3 til privat formål. Energi Til opvarmning af beboelsen anvendes centralt oliefyr. Der er et olieforbrug på ca l. Strømforbruget årligt er ca Kwh og der forventes en mindre stigning til Kwh. Energiforbruget til maskiner er liter dieselolie årligt, hvilket forventes at stige til ca l. Der anvendes benzin til truck og strømaskine og her forventes forbruget at stige fra l til ca l pr. år. VVM-redegørelse for husdyrbrug 7/23

38 Foderstoffer I nuværende besætning anvendes dels grovfoder dyrket på egen bedrift og dels indkøbt foder. Efter udvidelsen øges mængden af indkøbt foder - se tabel 2.2. Fodermidler Før udvidelsen Efter udvidelsen Indkøbt korn 100 ton 130 ton Indkøbt foder 1347 ton 2280 ton Alternative fodermidler 1207 ton 1560 ton I alt 2654 ton 3970 ton Tabel 2.2: Forbrug af fodermidler Handelsgødning Nørgaard drives i dag konventionelt med en dyretæthed på 1,7 DE/ha. Ejendommens gødningsniveau følger plantedirektoratets vejledning og det vil også være praksis fremover. Der indkøbes kun fosfor i form af handelsgødning, som start gødning til majsmarkerne Der er arbejdet med tiltag for begrænsningen af fosfor til omgivelserne i form af optimering i foderet. Der vil således i sammensætningen af foderplanen, blive brugt nye fastsatte fosfornormer. I takt med ny viden på området, vil dette løbende blive indarbejdet i fodringen. Der arbejdes løbende med tiltag for begrænsning af kvælstof til omgivelserne. Eksempelvis har gyllebeholderen i mange år haft flydelag af halm og gylleudkørsel sker i dag med slæbeslanger/ nedfældning. Udbringningstidspunkterne vil udelukkende være i forår og sommerperioden, hvor afgrødeoptagelsen er størst, samtidig vil der optimeres på de miljøfaktorer der har indflydelse på kvælstofudnyttelsen så som luftfugtighed, vind, temperatur m.m. Medicin Der benyttes kun medicin der er ordineret og anvendt af dyrlægen. Der er ingen faste aftaler om dyrlægebesøg, men der er dyrlægekontrol i henhold til gældende lov, hvor hele besætningen gennemgås. Samtlige behandlinger og medicinforbrug bliver registreret. Der benyttes derfor kun medicin i det omfang, det er nødvendigt. Pesticider Der forventes ikke øget forbrug pesticider på ejendommen i fremtiden, da der ikke bliver ændret på sædskiftet. Der er gennem den seneste tid taget følgende tiltag for at minimere forbruget: I vækstsæsonen besøges ejendommen af en planterådgiver således, at der kun tildeles pesticider efter behov. Doseringen ved 1. sprøjtning er 1/2-1/3 af anbefalet dosering, og valget af sprøjtetidspunkt forsøges optimeret. Der sprøjtes ikke tæt på naturlige vandløb, søer, moser m.m. Beskrivelse VVM-redegørelse for husdyrbrug 8/23

39 Beskrivelse Afkast Gylleopbevaring og udbringning samt opbevaring og udbringning af dybstrøelse Der arbejdes løbende med tiltag for begrænsning af kvælstof til omgivelserne. Eksempelvis kontrolleres gyllebeholderens flydelag og der suppleres efter behov med halm. På ejendommen er der en opbevaringskapacitet på m 3 fordelt på 2 gyllebeholdere og gyllekældre i staldene. Derudover er der på ejendommen Nørskovvej 106 aftale om opbevaring i gylletank på m 3. Gylletankene er ikke overdækkede, men der er etableret flydelag ved hjælp af halm/naturligt flydelag. Efter udvidelsen til 325 DE vil den årlige gylleproduktion være på ca tons gylle inkl. vaskevand. Forudsat den kontinuerlige produktion, kræver denne produktion som minimum en opbevaringskapacitet på m 3 (8 mdr. opbevaringskapacitet). Kapacitetskravet til den udvidede produktion kan med den eksisterende opbevaringskapacitet overholde Husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om minimum 6 måneders opbevaringskapacitet ( 8 stk. 1 og 2. Husdyrgødningsbekendtgørelsen nr. 604 af 15. juli 2002.) Al gyllen udbringes med slæbeslanger/nedfældning og der udbringes kun gylle, når forholdene er optimale både med hensyn til afgrødestadium og vejret. Dette medfører en høj kvælstof udnyttelse pga. mindre ammoniakfordampning. Der er en årlig produktion af ca. 540 tons dybstrøelse. Dybstrøelsen udbringes hvert år umiddelbart før vækstsæsonen. Ammoniakfordampning Ammoniakfordampning forekommer fra flere kilder på ejendommen. Det må forventes, at en fordampning fra gylletankene vil være begrænset, da der er etableret flydelag på beholderen. En anden kilde, som også må betragtes som begrænset, er fordampning ved udbringning af gyllen. Dette foregår primært med slæbeslanger/nedfældning, og den generelle lovgivning foreskriver, at gyllen skal nedpløjes indenfor 6 timer. Den største kilde til ammoniakfordampning er staldsystemet. Løsdriftsstalde og ungdyrstalde er primært med spaltegulv eller riste. Et mindre staldafsnit til goldkøer er med fast gulv, og en del af opdrættet går på dybstrøelse. Der er naturlig ventilationssystem i løsdriftsstaldene, medens der er mekanisk undertryks ventilation i øvrige staldafsnit. I afsnittet om Natur er der udarbejdet beregninger på ammoniakfordampningen, og betydningen af denne på omgivelserne er beskrevet. VVM-redegørelse for husdyrbrug 9/23

40 Kemikalier Olie og kemikalieprodukter opbevares i henhold til gældende lovgivning. Der er kun små mængder olie- og kemikalierester fra ejendommens drift. Disse afleveres til værksted, specialfirma eller kommunal afleveringsordning. Affald Der er uge-renovation på ejendommen, hvor almindeligt affald fjernes. Døde dyr afhentes af DAKA efter behov. Farligt affald som kemikalier og lignende afleveres til kommunal affaldsplads. Medicinrester, kanyler m.m. afleveres til dyrlægen. Spildevand Spildevand og vaskevand fra staldene føres til gyllebeholder, hvilket er i overensstemmelse med gældende lovgivning ( 20 stk. 2 i Husdyrgødningsbekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002). Spildevand fra beboelsen føres til septiktank og derfra til nedsivning. Vejtransport I tabel 2.3 er transporten i forbindelse med driften angivet før og efter udvidelsen. Beskrivelse Art Mængde / år Før udvidelse Efter udvidelse Kapacitet / læs Antal transporter / år Før udvidelse Efter udvidelse Levende dyr - køer 50 stk. 75 stk. 12 pr. g. 5 7 Salg af tyrekalve 72 stk. 90 stk. 3-4 stk Døde dyr 30 stk. 40 stk. 1 stk Indkøbte foderstoffer 347 t 430 t 27 t 7 9 Indkøbt korn 100 t 130 t 15 t 7 9 Alternative fodermidler 1207 t 1560 t 7 8 t Grovfoder fra mark t t 12 t Indkøbt grovfoder t t 12 t Halm rundballer 200 stk. 260 stk. 30 stk. 7 9 Strøelse Diesel- og fyringsolie l l 1200 l Gylle egen vogn 2500 t 2500 t 12 t Gylle i tankvogn 1700 t 2850 t 35 t Dybstrøelse 226 t 540 t 6 t Tankbil, mælk t t Tabel 2.3: Transporten for ejendommen. Antal kørte ture er 2 x det angivne. En del af trafikken på ejendommen foregår internt uden brug af offentlig vej. Offentlig vej benyttes primært til forpagtede arealer og til arealerne ved Smørengvej - bilag 1. En stor del af grovfoderet transporteres fra mark til ensilagesiloer ved ensilering. En mindre del opbevares i markstak og køres først hjem ved udfodring. VVM-redegørelse for husdyrbrug 10/23

41 Støj Støjkilder på ejendommen er kornvalse, kornblæser, malkeanlæg, gyllepumper, kompressorer, den daglige brug af traktorerne samt transporten til og fra ejendommen. Transporten på ejendommen vil i nogen grad være sæsonbestemt i forbindelse med forårsarbejdet, ensileringsperioderne og efterårets høstarbejde i marken. Brugen af traktorer i det daglige vil normalt begrænse sig til dagtimerne. Der må påregnes støj fra husdyrene. Lugt Den primære lugtkilde er lugten fra produktionen, der spredes via staldenes ventilationssystem. Periodiske lugtgener kan forekomme, når der pumpes gylle til og fra gylletankene, når dybstrøelsesstalde tømmes og når der spredes gylle og dybstrøelse på markerne. De periodiske lugtkilder betragtes som minimale, men lugten fra staldsystemet skal overholde visse krav som stilles i Miljøgodkendelsen. Beskrivelse VVM-redegørelse for husdyrbrug 11/23

42 3. Arealkrav og Harmoniregler Arealkrav 3.1 Miljøbeskyttelseslovens harmoniregler I følge husdyrgødningsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002) må den samlede mængde af husdyrgødning på bedriften højest udgøre 1,7 DE pr. hektar pr. år. Dette svarer til 191,2 ha ved 325 DE. Der medregnes ikke arealer som ikke må tilføres gødning i henhold til anden lovgivning. Til Nørgaard er der 91,2 ha, heraf er 13,7 ha vedv. græs, som kun anvendes til afgræsning og 2,3 ha permanent brak. Hertil kommer 7,2 ha forpagtet areal. Det betyder, at der i alt er 82,4 ha, som kan benyttes til udbringning af husdyrgødning. Vedv. græs der ikke anvendes til udbringning af husdyrgødning er indtegnet på udbringningskortet med rød signatur. /3/ Arealerne med vedv. græs anvendes til afgræsning. I sommer perioden er belægningsgraden af husdyr på arealerne 1,4 DE/ha, svarende til 0,7 DE/ha i gennemsnit pr. år. Det bliver i alt 9,6 DE. Herved reduceres det samlede antal DE på ejendommen til 315,4 DE. Der er indgået gylleaftaler på 123 ha svarende til 172,2 DE Harmonikravet er hermed opfyldt på ejendommen på følgende måde: Ejet jord 77,5 ha á 1,7 DE/ha = 131,7 DE Vedv. græs: 13,7 ha á 0,7 DE/ha = 9,6 DE Forpagtet jord: 7,2 ha á 1,7 DE/ha = 12,2 DE Gylleaftale: 122,7 ha á 1,4 DE/ha = 171,8 DE I alt 325,3 DE 3.2 Landbrugslovens arealkrav Arealkravet er et krav til andel af egen jord for ejendomme med husdyrhold jævnfør bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav (bekendtgørelse nr. 824 af 2. oktober 2002). Arealkravet stilles ud fra det beregnede harmoniareal. For produktioner, der overstiger 250 DE pr. år, skal arealkravet for de første 120 DE være 25% af harmoniarealet, for intervallet fra 121 til 250 DE er arealkravet 60% af det beregnede harmoniareal, og for produktionen over 250 DE er arealkravet 100% af det beregnede harmoniareal. VVM-redegørelse for husdyrbrug 12/23

43 Arealkrav Arealkravet % af harmoniarealet Antal Intervallet De/ha Af DE Arealkrav 25% 1, DE 17,6 ha 60% 1, DE 45,5 ha 100% 1, DE 43,5 ha I alt 106,6 ha Tabel 3.1: Beregning af arealkrav. Arealkravet for ejendommen er 106,6 ha. Det forudsættes, at harmoniarealet er beregnet ud fra 1,7 DE/ha. 33% af ejerkravet kan opfyldes på anden lovligt samdrevet ejendom eller ved rullende 5 årig tinglyst forpagtning/gylleaftale. Til ejendommen Nørgaard ejes 77,5 ha udbringningsareal og 29,1 ha af ejerkravet opfyldes ved rullende tinglyst gylleaftale. Sammenlagt giver det i alt 106,6 ha og derved er ejerkravet på ejendommen opfyldt. VVM-redegørelse for husdyrbrug 13/23

44 Miljøforhold 4. Bedriftens miljøforhold 4.1 Grundvand Beliggenhed Ejendommens udbringningsarealer er fordelt på to områder omkring henholdsvis Nørgaard og ejendommen på Smørengvej 66. De to ejendomme er sammenlagt ifølge landbrugsloven. Der er ca. 2,5 km fra ejendommens bygninger og ud til de fjerneste arealer i omdrift. Udbringningsarealerne (ejet og forpagtet) udgør 84,7 ha og alle arealer anvendes i dag til udbringning af husdyrgødning. Hertil kommer 13,7 ha vedv. græs der kun anvendes til afgræsning. Jordboniteten er JB 2, JB 4 og JB 6. Vandindvinding Udbringningsarealerne ligger i et område der i regionplanen 2001 er udpeget som områder med drikkevandsinteresser. Her er det tilstrækkeligt med en generel beskyttelse af grundvandet i forhold til de generelle krav på området (Husdyrgødningsbekendtgørelsen). Beskyttelsen af grundvandet opnås gennem den altid gældende lovgivning om miljøbeskyttelse. For arealer der er placeret i områder med drikkevandsinteresser, stilles der ikke yderligere krav. Det vurderes, at den generelle lovgivning på området er tilstrækkelig til at sikre grundvandressourcerne i området. Geologisk vurdering Der er ikke udarbejdet en særskilt geologisk vurdering i denne sag. Der er anvendt amtets egne vurderinger/analyser i forbindelse med udpegning af drikkevandsområderne i amtet. Udvaskningsberegninger af kvælstof fra rodzonen. Beregninger på udvaskning af kvælstof fra rodzonen udarbejdes i regnearksprogrammet SimIIIb. (Empirisk model til beregning af kvælstof fra rodzonen, Danmarks Jordbrugsforsknings rapport nr. 32). Med modellen beregnes kvælstofudvaskningen fra den enkelte mark og for det enkelte år. Udnyttelsesgraden er fastsat ifølge lovkravet i husdyrgødningsbekendtgørelsen. I de efterfølgende beregninger er udnyttelsesgraden af husdyrgødning efter udvidelsen sat til 68% incl. eftervirkning (det er et gennemsnit af udnyttelsesgraden for dybstrøelse og kvæggylle både før og efter udvidelsen). /1/ VVM-redegørelse for husdyrbrug 14/23

45 Sædskiftet på ejendommen ændres ikke efter udvidelsen. Det samlede areal udvides heller ikke, men gylleaftalerne øges for at kunne opfylde harmonikravene på ejendommen. Sammensætningen af sædskiftet kan ses af tabel 4.2. Miljøforhold Afgrødevalg Før Efter Kløvergræs 16,4 ha 16,4 ha Grønkorn- helsæd 11,8 ha 11,8 ha Vintersæd - helsæd 32,7 ha 32,7 ha Silomajs 21,5 ha 21,5 ha Vedv. græs 13,7 ha 13,7 ha Brak 2,3 ha 2,3 ha Tabel 4.1: Oversigt over sædskifte Udvaskningen for den fremtidige drift vil blive på samme niveau som i før situationen. Det skyldes, at sædskiftet og dyretætheden er uændret i forhold til før situationen. Derfor er udvaskningen af nitrat pr. ha også uændret i forhold til nu situationen. Kvælstofberegningerne viser, at der er 73 mg nitrat/l i det vand, der forlader rodzonen, svarende til 67 kg N/ha både i før og efter situationen. For begge gylleaftaler stiger dyretætheden pr. ha. I gylleaftale 1 stiger antal dyr/ha fra 0,7 DE/ha til 1,4 DE/ha og i gylleaftale 2 stiger dyretætheden fra 0 til 1,4 DE/ha. Kvælstofudvaskningen vil derfor stige fra disse arealer, men ligger stadig på et forholdsvis lavt niveau - se tabel 4.1. Nørgaard, Guldager Udvaskning Kg N/ha Nitratkonc. Mg Nitrat/l Udvaskning før udvidelsen 67kg N/ha 73 mg Nitrat/l Udvaskning efter udvidelsen 67 kg N/ha 73 mg Nitrat/l Gylleaftale 1: Udvaskning før udvidelsen 58 kg N/ha 62 mg Nitrat/l Udvaskning efter udvidelsen 62 kg N/ha 66 mg Nitrat/l Gylleaftale 2: Udvaskning før udvidelsen 48 kg N/ha 50 mg Nitrat/l Udvaskning efter udvidelsen 58 kg N/ha 61 mg Nitrat/l Tabel 4.2: Oversigt over udvaskningen før og efter udvidelsen. 4.2 Overfladevand Vandløb Ingen af udbringningsarealerne ligger i fjordopland, men 7,3 ha udbringningsareal er sø opland til Guldager Sø. Alle udbringningsarealer afvander til Vesterhavet. Terrænforholdene i området forventes ikke at stille specielle krav til gylleudbringningen. /3/ VVM-redegørelse for husdyrbrug 15/23

46 Arealerne omkring Guldager Sø indgår i sædskiftet på lige fod med de øvrige omdrifts arealer. Der er fosforbalance på ejendommen hvilket betyder, at tilførslen af fosfor til disse arealer svarer til bortførslen af fosfor med afgrøderne på marken. Udbringningsarealerne fra Nørgaard samt forpagtede arealer afvandes til Hæstrup Møllebæk og videre til Vesterhavet ved Kærsgård Strand, via Liver Å systemet, samt til Uggerby Å der har udløb i Tannis Bugt. Hæstrup Møllebæk er målsat som uden fiske interesser med forureningsgrad II III. Liver Å er målsat B2/B3 med forureningsgrad II. Uggerby å er målsat som B2 med en forureningsgrad II. De udbringningsarealer der støder op til Hæstrup Møllebæk og Uggerby Å er således udformet, at de 2 meter bræmmer yder tilstrækkelig beskyttelse af vandløbet. Marine områder Den beregnede kvælstofudvaskning fra rodzonen viser en uændret udvaskning fra Nørgaard efter udvidelsen i forhold til før situationen. Dette skyldes, at husdyrgødningsproduktionen fra den udvidede besætning afsættes til anden bedrift (gylleaftaler). FOSFOR tildelingen fra Nørgaard før og efter udvidelsen fremgår af tabel 4.3. Der er fosforbalance på ejendommen både før og efter udvidelsen. Der er indregnet en lille mængde handelsgødning i fosfor som start gødning til majsmarkerne. Før udvidelsen Efter udvidelsen Bortførsel af fosfor 2543 kg P 2543 kg P Fosfor i husdyr gødning 2316 kg P 2316 kg P Fosfor i handelsgødning 225 kg P 225kg P Fosfor overskud - 2 kg P - 2 kg P Tabel 4.3: Oversigt over fosfor. Beregningerne er udført med følgende forudsætninger: a. Sædskifte, DE/ha og udbytteniveau er uændret i før og efter situationen. b. Fosfor bortførslen fra marken er beregnet udfra de realiserede udbytter på ejendommen de seneste år. c. Fosfor indholdet i husdyrgødningen er beregnet udfra normtal ved en effektiv fodring. d. Den ekstra husdyrgødning ved besætningsudvidelsen afsættes. Der er fosfor balance på ejendommen, hvilket er under det normale, når husdyrproduktionen reguleres efter de generelle regler i Husdyrgødnings bekendtgørelsen. Fosforbalancen på ejendom- Miljøforhold VVM-redegørelse for husdyrbrug 16/23

47 men skyldes først og fremmest, at der kun er 1,7 DE/ha, samt at ejendommen drives optimalt, med en løbende optimering af markdriften og stald effektiviteten, hvilket er nødvendigt i et moderne landbrug. /1/ Miljøforhold 4.3 Natur Beskyttede naturtyper på bedriften Bedriftens udbringningsarealer omfatter både overdrev, mose, kultur- og naturenge som er naturbeskyttede arealer. Mark nr. 17-2, 19,39, og 22 er udpeget som beskyttet natur ifølge naturbeskyttelsesloven. Markerne anvendes ikke i dag til udbringning af gylle, men anvendes kun til afgræsning med kreaturer i sommer perioden. /3/ Beskyttede naturtyper i området i øvrigt Guldager Sø ligger 250 meter sydvest for ejendommen og 50 meter syd for udbringningsarealerne. Søen ligger godt beskyttet med træer/buske omkring søen. I afsnittet om grundvand og overfladevand er belastningen fra ejendommen beskrevet. Derudover findes der ikke større sammenhængende beskyttet natur i området omkring bedriften. Der findes en del naturtyper (natur, kultur enge, overdrev m.m) i området. Det er forholdsvis små sammenhængende arealer på få hektar. Nordjyllands amt har udpeget 3 naturarealer, hvor der er beregnet ammoniakdeposition, hvilket er beskrevet i afsnittet om ammoniak fordampning. Tilstand og sårbarhed af beskyttede naturtyper De beskyttede naturarealer i området omkring bedriften er alle i dag påvirket af den hidtidige drift. Det vurderes, at ingen af bedriftens beskyttede naturtyper rummer plantesamfund, der er særligt sårbare for kvælstofbelastning, da alle disse arealer anvendes til afgræsning. Påvirkninger ved udvidelsen Ved udvidelse af bedriften vil øget ammoniakfordampning fra specielt stalde og gylletanke kunne belaste naturligt næringsfattige arealer. Beregningerne af størrelsen af ammoniakfordampningen fra bedriften, er baseret på normtallene i Danmarks Jordbrugsforsknings rapport nr. 36, Kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning normtal Belastningen af områdets miljøfølsomme naturarealer er beregnet ved hjælp af Jesper Bak s manual, udviklet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Modellen fodres med en række konkrete oplysninger om bedriften før og efter udvidelsen. De væsentligste elementer er produktionstype og beliggenhed af stalde, gylletanke og udbringningsarealer. Modellen tager hensyn til bl.a. klima, landskabets ruhed både mellem naturareal og pro- VVM-redegørelse for husdyrbrug 17/23

48 duktionsanlægget og på selve natur arealet, staldindretning og praksis for gødningsopbevaring og udbringning. Modelberegningen viser, at fordampningen fra stalde og gylletanke stiger fra kg NH 3 /år til kg NH 3 /år. Værdierne anvendes til at beregne ammoniakdepositionen på udvalgte punkter i nærheden af Nørgaard. Nordjyllands amt har udvalgt 3 punkter. Resultaterne af depositionsberegningerne viser en stigning af ammoniakdepositionen på de nærmeste naturarealer (sø, mose og naturenge.) - tabel 4.3 Punkt Afstand Deposition, kg N/ha/år Før udvidelsen Efter udvidelsen 1. Sø 300 m 1,42 2,02 2. Mose 715 m 1,05 1,48 3. Natureng/Mose 640 m 1,17 1,67 Tabel 4.3: Ammoniakdepositionsberegning De beregnede værdier for ammoniakdepositionen er maksimumsværdier, der ikke tager højde for den generelt faldende ammoniakfordampning ved ibrugtagning af ny teknologi (bl.a. bedre fodring). DMU har estimeret, at luftens koncentration af ammoniak og partikelbundet ammonium i årene 1989 til 2001 er reduceret signifikant med 30 til 43%. Baggrundsbelastningen for området kan vurderes til ca. 19 kg NH 3 /ha/år. Alle vandløb på bedriften er skærmet mod dyrkede jorder med de obligatoriske 2 m bræmmer. Begrænsning i påvirkning af natur Ved at nedfælde gylle, nedpløje dybstrøelsen umiddelbart efter udbringningen samt udbringe gylle i voksende afgrøder, reduceres ammoniakfordampningen væsentligt. Der sker altid en optimering af udbringningsmåde og tidspunkt således, at kvælstofudnyttelsen er optimal og samtidig er ammoniakfordampningen på et minimum. Der optimeres med hensyn til afgrøde, temperatur, vind m.m. for at finde det optimale tidspunkt for udbringning af husdyrgødning. Med henblik på opretholdelse af naturtilstanden på bedriftens naturenge og overdrev, fortsættes driften som hidtil med græs der afgræsses i sommerperioden. Det er medvirkende til, at fastholde engarealernes tilstand, så de ikke gror til med tæer og buske. Forhold til habitatdirektivet (internationale beskyttelsesområder). Ingen dele af bedriften er beliggende i eller i umiddelbar nærhed af internationale beskyttelsesområder. Nærmeste Internationalebeskyttelses område er habitatområde nr. 7 (hvide klitter og vandreklitter), der er beliggende ca.14 km. nordvest for ejendommen. Miljøforhold VVM-redegørelse for husdyrbrug 18/23

49 Miljøforhold Det nærmest beliggende udbringningsareal er en af gylleaftalerne som ligger 6,5 km fra Habitatområde nr. 215 Fredning Bedriften er ikke omfattet af nogen form for fredning, det gælder både ejendommen og udbringningsarealerne. Naturbeskyttelseslovens 4 På bedriften er der ikke registreret fortidsminder, jorddiger eller lignende. Naturbeskyttelseslovens 16, 17 og 18 Der er å/sø -beskyttelseslinjer langs Guldager Sø og Uggerby Å, hvor ejendommen har arealer indenfor. Arealerne langs Uggerby Å drives fortrinsvis med græs. Hvorimod arealerne indenfor Sø beskyttelseslinien ved Guldager Sø er med i omdriften. Der sker ingen ændring i arealanvendelsen i forbindelse med udvidelsen. Bedriftens bygninger ligger ikke inden for skov- byggelinje. 4.4 Landskab og vejtransport Udvidelsen af dyreholdet vil ikke medføre nybygninger i forhold til det eksisterende på ejendommen. Arealanvendelsen ændres ikke i forhold til nu driften. Derfor vil der ikke være nogle betydende påvirkninger af landskabet omkring ejendommen. Landskabsmæssigt fremstår det som et bygningskompleks omgivet af marker med grovfoderproduktion. Der vil blive et større antal transporter af indkøbt foder, gødning, husdyrgødning til udbringningsarealer m.m. Udbringning af husdyrgødning til gylleaftalerne vil altid foregå i lukkede tankbiler, hvilket er med til at mindske generne for det øvrige samfund. Det vurderes, at den eksterne transport på offentlige veje fortsat kan foregå uden afgørende trafikale gener. Med hensyn til kørsel med landbrugsmaskiner og transport af egen avl, vil det også i fremtiden blive udført på forsvarlig vis - bilag Naboforhold Der er 5 naboer inden for 300 meter fra produktionsanlæggets centrum. Nabo B og D (se bilag 1) har landbrugspligt og de øvrige naboer ligger henholdsvis 105 m, 110 m og 250 m fra produktionsanlægget. Ved tidligere udvidelse er der givet dispensation til afstandskravet til nabo A. VVM-redegørelse for husdyrbrug 19/23

50 Der er ingen samlet bebyggelse inden for 1 km. Nærmeste boligområde er Harken By som er beliggende ca. 1,6 km vest for produktionsanlægget. Arealerne der anvendes til foderproduktionen støder umiddelbart op til en del ejendomme, der anvendes til beboelse. Der er i forbindelse med første offentlighedsfase ikke indkommet forslag fra naboer. Udbringning af husdyrgødning vil som hidtil foregå på alle udbringningsarealer med mest mulig hensyn til naboerne. - bilag 2. Miljøforhold 4.6 Andre forhold. For at reducere energiforbruget er der installeret varme genindvending i forbindelse med mælkekøling. Kølevand fra mælkekøling recirkulerer og vaskevand fra malkeanlæg genbruges til vask af malkestald. VVM-redegørelse for husdyrbrug 20/23

51 5. Foranstaltninger og alternativer Foranstaltninger og alternativer 5.1 Andre forhold Der er underskrevet kontrakt om levering af husdyrgødning til Vrå Biogas. Projektet Vrå Biogas er under etablering og det forventes, at anlægget påbegyndes i løbet af de næste par år. Der er stadig en vis usikkerhed om projektet, hvorfor denne udvidelse ønskes gennemført uden afsætning til Vrå Biogas alternativet I enhver landbrugsproduktion er der et løbende behov for udvidelse af produktionen. Med nogenlunde konstante afregningspriser og samtidig stigende omkostninger inden for de fleste områder, skal der produceres et stadig stigende antal enheder for at opretholde et acceptabelt økonomisk niveau. Derudover stiger produktionsomkostningerne støt, hvilket især skyldes stigende lønudgifter og løbende forbedringer på produktionsapparatet i takt med at ny teknologi udvikles. Derfor vil det være uundgåeligt, at landbrugsproduktionen løbende skal tilpasses. Hvis en udvidelse ikke finder sted, vil det økonomiske grundlag for produktionen forsvinde, hvilket betyder, at en afvikling af produktionen reelt er påbegyndt. 5.3 Alternative løsninger Et alternativ til udvidelsen på ejendommen kan være opkøb af anden ejendom, hvorpå en husdyrproduktion kan etableres. Sidestillet hertil kan være en forpagtning. Kravet til indtjening betyder stadigvæk, at der er et behov for vækst og dermed for udvidelse. Det er dog meget uhensigtsmæssigt at have malkebesætning på flere ejendomme, hvilket umuliggør denne løsning. Etablering af forsuringsanlæg for at reducere fordampningen af ammoniak og forbedre udnyttelsen af husdyrgødningen er ikke muligt i dette projekt. Hele udvidelsen foregår i eksisterende bygninger og etablering af forsuringsanlæg vil kræve en omfattende ombygning af alle eksisterende stalde. Det vil ikke være økonomisk forsvarligt på nuværende tidspunkt. Gylleseparering er en mulighed, hvorved udbringning af husdyrgødningen på marken forenkles meget samt, at kravet til ejet jord kan reduceres væsentligt. Hvor stor reduktionen i ejerkravet er afhænger af, om det er et høj eller lav teknologisk separationsanlæg. VVM-redegørelse for husdyrbrug 21/23

52 Foranstaltninger og alternativer Der er stor interesse for denne udvikling og der er allerede underskrevet kontrakt med Vrå Biogas, for at komme i betragtning som leverandør. Forudsætningen er dog, at projektet (Vrå Biogas) bliver realiseret. Separationsteknik / biogas er ikke indregnet i dette projekt, da der ikke er økonomisk mulighed for at vente med at udvide besætningen til at anlægget er bygget. Men når anlægget er funktionsdygtigt vil gylleaftalerne blive erstattet med afsætning til Vrå biogas. Ejendommen er placeret i et område, hvor ren planteavl på ejendommen ikke er realistisk. Det vil være helt umuligt af få omsætning nok til forrentning af bygningsmassen på ejendommen. Husdyrproduktion på ejendommen er således en forudsætning for fortsat landbrugsproduktion på ejendommen. Det er samtidig vigtigt, at ejendommens naturarealer fortsat bliver afgræsset, derfor er det yderst vigtigt at bibeholde en kvægbesætning på Nørgaard. VVM-redegørelse for husdyrbrug 22/23

53 6. Eventuelle mangler i vurderingsgrundlaget Der kan ikke peges på nogle manglende oplysninger i det grundlag, som danner basis for vurderingerne. Skulle der mangle oplysninger, vurderes de til ikke at have så stor betydning, at vurderingsgrundlaget ændres så væsentligt, at konklusionerne på udvidelsen af Nørgaard ændres. Udgangspunktet i redegørelsen er landmandens data samt Nordjyllands amtets områdeudpegninger og datagrundlag. Eventuelle mangler VVM-redegørelse for husdyrbrug 23/23

54 Bjarne Andersen Smedievejen Smedievejen 2 Guldagerhedevej Guldagerhedevej AAse Falk meter LandboNord Planteavl, Brønderslev Valdemarsgade 20, 9700 Brønderslev Tlf Fax Transportveje Johnny Hansen Dato: / 13:38:28 Intet vindue J.Nr. Målforhold: 1:40000 Init.: TPE