Regionplantillæg nr. 149 med VVM-redegørelse

Transkript

1 Regionplantillæg nr. 149 med VVM-redegørelse Kibsgaard Dronninglund Kommune T E K N I K O G M I L J Ø December 2004

2 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Registerblad Titel: Udgiver: Regionplantillæg nr. 149 med VVM-redegørelse Kvægbruget Kibsgaard, Dronninglund Kommune Nordjyllands Amt Virksomhedskontoret Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Journal nr Dato: 14. december Teknik og Miljø 2004

3 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Forord Dette regionplantillæg med VVM-redegørelse er udarbejdet i samarbejde mellem Nordjyllands Amt og gårdejerne Helle og Heine Sørensen, repræsenteret af LandboNord. Tillægget til regionplanen, samt vurdering af redegørelsen er udarbejdet af Nordjyllands Amt og er at finde i et særskilt kapitel først i rapporten (del 1). Herefter følger VVM-redegørelsen, som er udarbejdet af LandboNord (del 2). Nordjyllands Amt blev i sommeren 2002 anmodet om at tilvejebringe det plangrundlag, der skal ligge til grund for at udvide en eksisterende kvægproduktion på I/S Kibsgaard, Dronninglund Kommune. Udvidelsen vil bringe årsproduktionen op på 341 DE (dyreenheder) mod i dag 249 DE. Kibsgaard ejes af Helle og Heine Sørensen. Når et projekt bringer en husdyrproduktion op på flere end 250 DE skal det godkendes i såvel amtsrådet som kommunalbestyrelsen. Der skal foreligge et tillæg til regionplanen og en miljøgodkendelse. Grundlaget for regionplantillægget skal bl.a. være en særlig VVM-redegørelse dvs. en Vurdering af virksomhedens Virkning på Miljøet. Projektet var i oktober 2002 fremlagt i en indledende, offentlig høring. Amtsrådet vedtog den 10. august 2004 at offentliggøre forslag til regionplantillæg nr Liste F fandt, at anlægget bør vurderes i forhold til det nye administrationsgrundlag på natur og ammoniak. Forslaget lå til debat i 8 uger sammen med Dronninglund Kommunes udkast til miljøgodkendelse. Debatperioden udløb den 19. oktober I debatperioden kom der ingen bemærkninger til projektet. Regionplantillægget ligger på amtets hjemmeside på Internettet: (se under regionplantillæg for landbruget ). Tillæg nr. 149 blev vedtaget af amtsrådet den 14. december Teknik og Miljø

4 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 4 Teknik og Miljø 2004

5 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Indhold Side Del 1 Forord...3 Tillæg nr. 149 til Regionplan Retningslinie...7 Redegørelse...7 Områdets status i Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt - med amtets vurdering af VVM-redegørelsen...9 Projektet...9 Natur...10 Drikkevand/grundvand, generelt...12 Overfladevand vandløb...14 Andre forhold...16 Kommentarer til projektet...19 Klagevejledning...21 Bilag 1: Grundvandsforhold Bilag 2: Naturforhold Bilag 3: Husdyrtryk Bilag 4: Natura 2000-områder Bilag 4a: Internationale beskyttelsesområder Bilag 4b: Udpegningsgrundlag for habitatområder Bilag 4c: Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområder Bilag 5: Ammoniakdepositionspunkter Del 2 VVM-redegørelse Teknik og Miljø

6 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 6 Teknik og Miljø 2004

7 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Tillæg nr. 149 til Regionplan 2001 Retningslinie I Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt indsættes som supplerende retningslinie: - På landbrugsejendommen Kibsgaard, Kibsgaardsvej 9, Aså, 9330 Dronninglund kan kvægbedriften udvides, så den svarer til 341 DE (dyreenheder). De for projektet nødvendige bygningsanlæg mv. kan etableres efter beskrivelsen i projektet, når nødvendige byggetilladelser mv. er opnået hos Dronninglund Kommune. Amtet har noteret, at projektet bygger på et dyretryk på 2,3 DE/ha. Dette hviler på en særlig dispensation, der kun gælder til 1. august Det er uvist, om der gives forlængelse fra EU s side. Hvis der ikke gives forlængelse, kan Kibsgaard ikke gennemføre projektet som ansøgt, men må enten reducere dyretallet eller opsøge supplerende arealer, der så skal screenes for VVM-pligt. Redegørelse Retningslinien er en tilføjelse til Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt. Retningslinien har hjemmel i planloven. Den tilknyttede VVM-redegørelse er udarbejdet efter reglerne i samlebekendtgørelsen Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni De for projektet nødvendige bygningsanlæg, herunder ny stald, er omfattet af bestemmelser i byggeloven og zoneloven, hvor kommunen er myndighed. Amtsrådets vedtagelse af regionplantillæg nr. 149 er betinget af, at tabet af næringsstoffer til omgivelserne i overensstemmelse med det i VVMredegørelsen (del 2) beskrevne ikke overstiger: Teknik og Miljø

8 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Grundvand: Udvaskningen ud af rodzonen i områder med drikkevandsinteresser 59 mg nitrat/l I projektet indgår ikke udbringning af husdyrgødning i særligt følsomme grundvandsområder, herunder områder med nitratfølsomt grundvand. Overfladevand: Kvælstof Arealvægtet kvælstofudvaskning Arealbidrag til vandløb Totalt til Skagerrak Fosfor Forskel (tilført fraført) uændret Natur: Ammoniakfordampning (tab) fra stald og lager samt ejendommens harmoniareal på 88 ha 52 kg N/ha/år 16 kg N/ha/år 2,7 tons N/år 4 kg P/ha/år 3,0 tons N/år Dronninglund Kommune kan meddele miljøgodkendelse af det ønskede produktionsanlæg, når det sker i overensstemmelse med dette regionplantillægs retningslinier og VVM-redegørelse. Amtsrådet forudsætter, at der i miljøgodkendelsen sættes vilkår, der sikrer, at projektet gennemføres som forelagt. Retningslinien er ikke til hinder for, at der senere kan foretages ændringer eller udvidelser på ejendommen. I så fald skal det ny projekt screenes for en eventuel VVM-pligt. Husdyrbrug med en kapacitet på mere end 250 DE er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om særligt forurenende virksomheder. Projektet og dets virkninger på miljøet er beskrevet i VVM-redegørelsen. Begrænsninger for udvaskning og udledning af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) til recipienter, grundvand og omgivelser har baggrund i det af amtsrådet vedtagne administrationsgrundlag. Amtet vurderer, at ansøger vil kunne dokumentere, at de fastsatte tilladelige udvaskninger af næringsstoffer overholdes ved at gennemføre modelberegninger f.eks. hvert år for det valgte sædskifte. Beregningsprogrammet SimIIIb 1 1 vil kunne benyttes. Det er en generel forudsætning for godkendelsen, at projektet omfatter den bedst kendte teknologi. 1 SimIIIb: se rapport nr 32 fra Danmarks JordbrugsForskning: Empirisk model til beregning af kvælstofudvaskning fra rodzonen, september Teknik og Miljø 2004

9 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Områdets status i Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt - med amtets vurdering af VVM-redegørelsen Projektet Kibsgaard ligger ca. 2 km vest for Aså og ca. 4 km øst for Dronninglund. Geologisk er området en marin flade hævet havbund fra Litorinahavet og Yoldiahavet efter sidste istid. Området er sletteagtigt med spredt landbrugsbebyggelse. Gården og dens udbringningsarealer ligger i oplandet til Kattegat i et ormråde, der i regionplanen er udlagt som jordbrugsområde. Der er ikke væsentlige drikkevandsinteresser i det pågældende område. Der er således ikke nitratfølsomme grundvandsområder eller vandindvindingsinteresser til almen vandforsyning i området. Ejendommen, nuværende og fremtidige bygningsforhold samt nabolaget er beskrevet i VVM-redegørelsen. Beskrivelsen i VVM-redegørelsen af projektet i forhold til landskabsforholdene giver ikke anledning til at fastsætte særlige retningslinier i regionplantillægget. Arealer Kibsgaard driver 168 ha, hvoraf 60 ha er forpagtet areal. Harmonibehovet er 148 ha ved 2,3 DE/ha. 161 ha af det samlede areal kan benyttes til udbringning af gylle. Arealkravet efter landbrugsloven er ligeledes opfyldt under den forudsætning, at der opnås dispensation fra Jordbrugskommissionen. (Se Retningslinier ovenfor om dispensation fra normalkravet 1,7 DE/ha for kvægbrug). Teknik og Miljø

10 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Natur Arealstatus Kvægbrugets marker (udbringningsarealer) ligger i områder, der i regionplanen er udpeget som hhv. jordbrugsområde (88 %) og naturområde (12 %). Kvægbrugets stalde og gylletanke ligger i jordbrugsområde. Regionplankort nr. 1, hovedstrukturen. Økologiske forbindelser En mindre del af kvægbrugets marker ligger i område, der i regionplanen er udpeget som økologiske forbindelse. Det er arealerne ved Giliamshavevej, mellem Ørsø og Agersted, der er udpeget som skovforbindelse. Målet med udpegning af økologiske forbindelser er sikring af spredningsmuligheder for planter og dyr. Kvægbrugets udbringningsarealer ved Giliamshavevej er almindelig omdriftsjord. Ved udvidelsen vurderes driften ikke ændret til skade for arealernes funktion som spredningsvej for planter og dyr i skovforbindelsen. Beskyttede naturtyper og skove Kvægbruget ligger i udpræget jordbrugsdomineret område med kun ganske få og små arealer med beskyttede naturtyper og skove. Kvægbrugets udbringningsarealer omfatter tre arealer med beskyttede naturtyper. Det er en lille sø på arealerne på Voersåvej 41, en sø på arealerne ved Ulvebakkevej 11 samt en lille natureng med sø på arealerne ved Kibsgård. Dyrkning og udbringning af husdyrgødning må ikke være til skade for søernes naturtilstand. Det sker ved, at der ved markarbejde holdes god afstand. Naturengen må ikke anvendes til udbringning af husdyrgødning, men kan i øvrigt indgå i driften som vedvarende græsningsareal. På forespørgsel har ansøgers konsulent oplyst, at kvægbruget ikke har dyr på græs. Ungdyr på sommergræsning andetsteds indgår ikke i den nærmere vurdering af projektet. Kvægbrugets udbringningsarealer grænser enkelte steder direkte op til andre beskyttede naturtyper på naboarealer. Det er alle mindre arealer med naturtyperne overdrev, enge, hede og mose. Ingen af disse vurderes at rumme særlig sårbar plantevækst eller dyreliv. Kvægbrugets marker grænser på længere strækninger op til to 3- beskyttede vandløb. Det er Donnerbæk og i mindre omfang et tilløb til Kvisselholt Bæk. Terrænforhold og beliggenhed af udbringningsarealerne vurderes ikke at udgøre særskilt risiko for overfladeafstrømning af udbragt gødning eller stærkt næringsbelastet vand til vandløb og arealer med beskyttede naturtyper. Vandløbene vurderes i kraft af obligatoriske 2 m dyrkningsfrie bræmmer at være tilstrækkeligt sikrede mod uønskede direkte påvirkninger fra markdrift. På baggrund af projektbeskrivelsen vurderes udvidelsen ikke at indebære væsentlige ændringer i markdriften. Markdrift i form af omlægning, gødskning, behandling med plantebeskyttelsesmidler, dræning og andre jordbrugsaktiviteter antages derfor ikke at give anledning til øget påvirkning af områdets beskyttede naturtyper. 10 Teknik og Miljø 2004

11 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Området indenfor de nærmeste par kilometer fra kvægbrugets stalde og gødningslager rummer kun ganske lidt skov. Nærmest ligger en lille nåletræsplantning 700 m sydvest for driftsbygningerne. Amtet er ikke nærmere bekendt med tilstand og biologiske værdier knyttet til områdets få og små skove. Ammoniaktab Den aktuelle ammoniakfordampning fra stalde og gylletank er beregnet til 2117 kg N/ha/år. Ved udvidelsen stiger ammoniakfordampningen til 3009 kg N/år. Ammoniaktabet fra udbringning af husdyrgødning vurderes ikke at stige og er ikke nærmere beregnet. En stigning i ammoniaktab fra stalde og gødningslager kan principielt øge kvælstofbelastningen af områdets beskyttede naturtyper og skove, til skade for tilstanden af disse. Belastningsbidraget fra stalde og gødningslager er derfor beregnet for 3 nærliggende naturarealer, beliggende 630 til 1125 m fra staldkomplekset (tabel 1). Tabel 1 Ammoniakdeposition på 3 udvalgte beskyttede naturtyper i området (se bilag 5) Ammoniakbidrag fra punktkilde Naturtype, afstand og retning fra punktkilde Før udvidelse Efter (kg N/ha/år) udvidelse 1. Mose, 1125 m SV 0,13 0,18 2. Mose, 630 m SSV 0,21 0,30 3. Natureng, 915 m N 0,21 0,30 De beregnede N-depositioner er små og stigningerne vurderes marginale. Den gennemsnitlige baggrundsbelastning i Dronninglund kommune er ifølge DMU 22,01 kg N/ha/år. De udvalgte naturarealer såvel som nærområdets øvrige få arealer med beskyttede naturtyper og skove vurderes ikke at rumme særligt sårbar plantevækst eller dyreliv. På denne baggrund vurderes arealanvendelse og ammoniaktab som følge af udvidelsen ikke at forringe aktuel tilstand af beskyttede naturtyper og skove i området omkring kvægbruget. Forhold til habitatdirektivet og flora og fauna i øvrigt Ingen af kvægbrugets arealer ligger indenfor NATURA 2000-område (internationalt naturbeskyttelsesområde). Nærmest ligger Aalborg Bugt (EFhabitat-område nr. 14 og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 2) hhv. 2,9 km fra kvægbrugets driftsbygninger og 0,8 km fra nærmeste udbringningsarealer. Afstanden til andre NATURA 2000-områder er væsentligt større. Se bilag 4.a. I bilag 4.b ses de samlede udpegningsgrundlag for EF-habitatområde nr. 14, Aalborg Bugt og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 2, Aalborg Bugt. Da kvægbruget ikke omfatter arealer indenfor NATURA 2000-områder, vurderes ammoniakfordampning og tab af gødningsstoffer til vandmiljøet at være de relevante og potentielle påvirkninger af naturtyper og arter i NATURA 2000-områder. Teknik og Miljø

12 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Hovedparten af NATURA 2000-området i Aalborg Bugt består af marine områder. Konsekvenser for naturtyper og arter af tab af gødningsstoffer fra udbringningsarealer til den marine del af NATURA 2000-området i Aalborg Bugt er nærmere beskrevet i afsnittet Overfladevand. På land omfatter NATURA 2000-området kystnære arealer, der nærmest kvægbruget hovedsageligt består af strandenge (habitatnaturtypen 1330) og dyrkede arealer. Strandenge er ikke specielt kvælstoffølsomme. Størst betydning for sikring af gunstig bevaringsstatus for strandenge er ubetinget opretholdelse af ekstensiv afgræsning. For flere af fuglearterne, der er udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområdet, er de væsentligste beskyttelsesfaktorer ligeledes opretholdelse af ekstensiv græsning på strandengene samt opretholdelse af øvrige kystnære arealer som helt åbent landskab. På denne baggrund vurderes, at udvidelsen af kvægbruget ikke modvirker målsætning om gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for den terrestriske del af NATURA 2000-området. En række dyr omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på egnen omkring kvægbruget. På baggrund af Faglig rapport nr. 322 fra DMU samt amtets øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at det kan være vandflagermus, langøret flagermus, odder, markfirben, spidssnudet frø og bæklampret. Udvidelsen vurderes at have en neutral effekt for de nævnte arter. For flagermusene gør det sig gældende ved opretholdelse af græsarealer som åbne fourageringsarealer. Eventuel forekomst af spidssnudet frø vil ligeledes være favoriseret af opretholdelse af græsarealer på lavbund i området. Kvægbruget vurderes ikke at omfatte arealer, der kan være levested for markfirben. Odderen er under udbredelse og kan eventuelt forekomme langs områdets største vandløb. Udvidelsen vurderes ikke at indebære driftsmæssige ændringer på arealer langs vandløb, til skade for odder og bæklampret. På og umiddelbart op til kvægbrugets arealer er amtet ikke bekendt med forekomster af planter og dyr omfattet af artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister. Udvidelsen vurderes ikke at forringe levevilkår for ovennævnte arter. Forhold til administrationsgrundlag og regionplan Med afsæt i amtsrådets administrationsgrundlag for VVM-pligtige udvidelser af husdyrbrug giver udvidelsen af kvægbruget ikke anledning til fastsættelse af supplerende retningslinjer for naturbeskyttelse. Udvidelsen vurderes herved samlet ikke at være i strid med regionplanens retningslinjer for naturbeskyttelse. Drikkevand/grundvand, generelt Det fremgår af Regionplan 2001, at amtsrådets mål for grundvand blandt andet er, at den nuværende decentrale vandindvinding fastholdes i videst muligt omfang og at den generelle forebyggende indsats for at sikre rent grundvand skal have høj prioritet overalt. Videregående beskyt- 12 Teknik og Miljø 2004

13 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug telse af grundvandsressourcen skal sikres i de vigtige og sårbare grundvandsområder. Denne målsætning er i Regionplan 2001 udmøntet i flere retningslinier, bl.a. omkring grundvandsbeskyttelse. I regionplanen er der udpeget 3 områdetyper indenfor grundvand og drikkevand (områder med begrænsede drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og områder med særlige drikkevandsinteresser), der hver fastlægger de overordnede interesser, i relation til beskyttelse imod forurening af hensyn til den fremtidige vandforsyning. Herudover er der udlagt indvindingsoplande til de almene vandværker, som skal indgå i den fremtidige vandforsyning. I Regionplan 2001 er der udpeget nitratfølsomme indvindingsområder indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser og udlagte indvindingsoplande. Nitratfølsomme indvindingsområder udpeges, hvor der er kendte nitratproblemer, eller hvor den geologiske beskyttelse i forhold til de betydende grundvandsmagasiner er ringe. I områder med særlige drikkevandsinteresser og i de udlagte indvindingsoplande er hensynet til grundvandet prioriteret højere end arealanvendelser, der udgør en potentiel trussel mod grundvandet. I områder med drikkevandsinteresser skal grundvandsressourcen sikres gennem en generel beskyttelse af grundvandet, både over for kendte og fremtidige forureningskilder. I områder med begrænsede drikkevandsinteresser begrænses grundvandsbeskyttelsen til at omfatte eksisterende drikkevandsboringer og hensynet til de vådområder, der fødes fra grundvandet. Projektet, vurderet i forhold til grundvandsinteresser Ansøger har arealer i områder med drikkevandsinteresser. Af amtsrådets beslutning den 9. april 2002 fremgår det: - at for arealer i områder med drikkevandsinteresser fastsættes der ingen særlige begrænsninger ud over de begrænsninger, der i forvejen måtte følge af lovgivningen, dog kan der være særlige geologiske forhold, der indikere yderligere overvejelser. Sammenholdes ansøgers udbringningsarealer med administrationsgrundlaget fra den 9. april 2002 og regionplanens retningslinier vurderes det: - At der ikke er grundlag for at stille vilkår til driften af arealerne i område med drikkevandsinteresser. Det vurderes, at der ikke er særlige forhold, der indikerer yderligere overvejelser. Ansøger har arealer i områder med begrænset drikkevandsinteresse. Af amtsrådet beslutning den 9. april 2002 fremgår det: - at for arealerne i områder med begrænset drikkevandsinteresse fastsættes der ingen særlige begrænsninger ud over de begrænsninger, der i forvejen måtte følge af lovgivningen. Teknik og Miljø

14 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Sammenholdes ansøgers udbringningsarealer med administrationsgrundlaget fra den 9. april 2002 og regionplanens retningslinier vurderes det: - At der ikke er grundlag for at stille vilkår til driften af arealerne i område med begrænset drikkevandsinteresse. Det vurderes, at der ikke er særlige forhold, der indikerer yderligere overvejelser. Overfladevand vandløb Udbringningsarealerne ligger i forbindelse med Gerå, Gammelsbæk, Sørå, og Voers Å, som alle udmunder i den nordlige del af Aalborg Bugt i Kattegat. Regionplan - målsætninger De nordligste udbringningsarealer afvander via grøfter mod nord til Kvisselholt Bæk videre via Pulsbæk til Voers Å, som afvander til Kattegat ved Voers Å. I dette område findes også et udbringningsareal som via grøfter og Løbæk ledes til Voers Å. Kvisselholt Bæk er målsat som Yngel- og opvækstvand for laksefisk (B1) med forureningsgrad I-II. Umiddelbart nedstrøms arealerne var målsætningen ikke opfyldt i Pulsbæk er målsat som en kombination af Opholds- og opvækstvand for laksefisk (B2) med forureningsgrad II. Umiddelbart nedstrøms arealerne var målsætningen opfyldt i Løbæk er målsat som karpefiskevand (B3) med forureningsgrad II. Umiddelbart nedstrøms arealerne var målsætningen ikke opfyldt i Voers Å er målsat som en kombination af Opholds- og opvækstvand for laksefisk (B2) med forureningsgrad II. Umiddelbart nedstrøms arealerne var målsætningen opfyldt i De mellemste udbringningsarealer ved Kibsgård afvander dels via en grøft til Gammelsbæk og videre til Kattegat i Gerå Enge, og dels via Donnerbæk til Sørå, som afvander til Kattegat nord for Aså. Gammelsbæk er målsat som karpefiskevand (B3) med forureningsgrad II. Umiddelbart nedstrøms arealerne var målsætningen ikke opfyldt i 1996, men ved Gerå enge er der målopfyldelse. Donnerbæk er målsat som en kombination af Opholds- og opvækstvand for laksefisk (B2) med forureningsgrad II. Umiddelbart nedstrøms arealerne var målsætningen ikke opfyldt i Sørø er målsat som en kombination af Opholds- og opvækstvand for laksefisk (B2) med forureningsgrad II. Umiddelbart nedstrøms arealerne var målsætningen opfyldt i De sydligste udbringningsarealer afvander via grøfter til Ger Å vest for Melholt. Ger Å er målsat som en kombination af Opholds- og opvækstvand for laksefisk (B2) med forureningsgrad II. Umiddelbart nedstrøms arealerne var målsætningen opfyldt i Der er ingen stærkt skrånende arealer umiddelbart ned mod vandløbene, der får tilført husdyrgødning. Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. 14 Teknik og Miljø 2004

15 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Regionplan - havområde Den nordlige del af Aalborg Bugt har skærpet målsætning og er en del af internationalt beskyttelsesområde (EF-Habitatområde nr. 14 og EF- Fuglebeskyttelsesområde nr. 2). Ydermere har FN i en ny rapport udpeget 146 såkaldte døde zoner i verdenshavene deriblandt Kattegat. I rapporten advarer FN om, at der nu bliver udledt så meget kvælstof og fosfor til verdenshavene, at fiskebestandene er truet. Internationale beskyttelsesområder Af speciel betydning for de internationale beskyttelsesområder i de berørte områder i Kattegat, kan en øget tilførsel af kvælstof og fosfor være et problem i forhold til den fauna, der lever på og i bunden. En øget eutrofiering kan medføre en øget vækst af planktonalger, hvilket kan øge risikoen for iltsvind og efterfølgende bunddyrsdød. I forhold til udpegningsgrundlagene for de berørte områder i Kattegat vurderes følgende at kunne blive påvirket: - Odder: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af iltsvind. - Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, mudder- og sandflader blottet ved ebbe, større lavvandede bugter og vige, vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter der koloniserer mudder og sand: ændringer i næringsstofindhold kan ændre artssammensætningen af bundflora og bundfauna. - Ynglende liste I-arter: splitterne og havterne: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af iltsvind. - Trækfugle: sortand og fløjsand: Fødegrundlaget (muslinger) kan mindskes som følge af iltsvind. - Trækfugle: toppet skallesluger: Fødegrundlaget (fisk) kan mindskes som følge af iltsvind. - Trækfugle: hvinand: Fødegrundlaget (snegle og krebsdyr, der lever i og på bunden) kan mindskes. En nærmere beskrivelse af udpegningsgrundlaget for de internationale beskyttelsesområder og hvilke forpligtelser, udpegninger medfører, kan ses af bilag 4a. Beregninger Beregninger viser, at den arealvægtede kvælstofudvaskning fra rodzonen giver en gennemsnitlig udvaskning på 49 kg N/ha i før-situationen og 52 kg N/ha i efter-situationen. Kvælstofbelastningen af Kattegat fra virksomheden er beregnet til ca kg N/år før og ca kg N/år efter udvidelsen. Belastningen fra virksomheden før og efter svarer til en lille forøgelse i arealbidraget til vandløb fra ca. 15 kg N/ha til ca. 16 kg N/ha pr. år. Der er et fosforoverskud på udbringningsarealerne i både før- og eftersituationen på ca. 4 kg P/ha. Kumulativ effekt I forhold til den kumulative effekt vurderes det, at bedriften ikke i sig selv Teknik og Miljø

16 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug kan påvirke havområderne, men i kumulation med de øvrige punktkilder i oplandet kan der være en påvirkning. Det er dog vurderet, at eftersom arealbelastningen fra driften kun forøges lidt fra før- til eftersituationen, vil projektet ikke medvirke til en forringelse af forholdene i havområderne. Regionplan - marin For den kystnære del af Kattegat er tilstanden generelt vurderet til at være i overensstemmelse med målsætningen, men iltindholdet i bundvandet er nogle år meget lavt, og denne tendens er stigende. I 2002 forårsagede iltsvind i Kattegat en voldsom påvirkning af den kystnære flora og fauna, hvor mange småfisk og bunddyr døde. Også i sensommeren 2003 blev der registreret meget lave iltforhold i Kattegat, men i den nordlige del blev der ikke observeret døde bunddyr. Administrationsgrundlag Arealbelastningen af kvælstof stiger lidt i efter-situationen. For fosfor er arealbelastningen den samme i før- og efter-situationen. Amtet vurderer, at udvidelsen ikke vil være til hinder for opfyldelsen af målsætningen i Kattegat og at projektet derfor er i overensstemmelse med amtets administrationsgrundlag. Bilag 4a og 4b Store kystnære havområder er beliggende i internationale naturbeskyttelsesområder: Ramsarområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og EFhabitatområde. Den internationale opmærksomhed samler sig især om store antal af rastende andefugle, ynglende terner og vadefugle på øer og holme, samt naturtyper i de lavvandede områder og langs kysten. Ramsarkonventionen er en vådområdekonvention, hvor 130 lande har forpligtiget sig til at forbedre 1109 udpegede områder primært for vandfugle. EF-fuglebeskyttelsesdirektiv og EF-habitatdirektiv gælder i alle EUlande. Områderne er udpeget for en række fuglearter samt andre arter af vildtlevende dyr, planter og naturtyper. Områderne skal overvåges og må ikke forringes. Et område kan enten have en basismålsætning eller en skærpet målsætning. Når der er tale om basismålsætning forstås en tilstand med et alsidigt dyre- og planteliv, der kun er svagt påvirket af menneskelig aktivitet. Artssammensætningen af dyre- og plantelivet er bestemt af de naturgivne forhold og vandet har en god æstetisk og hygiejnisk kvalitet. Hvis området er udlagt som internationalt beskyttelsesområde og/eller badevandsområde er der desuden en skærpet målsætning. Andre forhold Transport Der er etableret en omlægning af Kibsgaardsvej. Herved forbedres kørselsforholdene og generne for nærmeste nabo formindskes i rimeligt omfang. Transport til og fra Kibsgaard vil i øvrigt som hidtil i alt væsentligt foregå via det offentlige vejnet på de vilkår, der er fastsat i miljøgodkendelsen 16 Teknik og Miljø 2004

17 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Amtet vurderer, at transporten ikke vil give anledning til gener for omgivelser. Lugt På Kibsgaard vil den primære årsag til lugt for omgivelserne skulle findes i staldanlægget. Amtet har dertil noteret, at afstandene til omkringboende er af rimelig størrelse. På denne baggrund forventer amtet ikke, at der opstår lugtproblemer som følge af produktionsudvidelsen. Amtet finder derfor ikke anledning til at sætte andre forudsætninger for regionplantillægget end disse, der følger af miljøgodkendelsen. Støj og støv Støj og støv begrænser sig til selve ejendommen. Amtet vurderer, at disse forhold er passende reguleret i miljøgodkendelsen. Alternativer Mulige alternativer og 0-alternativet er beskrevet i dette tillægs del 2. Amtet vurderer, at der ikke er alternativer til det forelagte projekt, der på væsentlige punkter kan forbedre dette. Projektet, der er behandlet i dette regionplantillæg, vil efter amtets vurdering kunne gennemføres under de forudsætninger, der er opstillet i afsnittet retningslinier. Udvidelsen af dyreholdet skal ske i eksisterende bygninger og nybyggeri. Der er efter amtets opfattelse ikke miljømæssige forhold, der taler mod denne udvidelse af produktionen og valgte løsninger. Kumulativ effekt Kortbilag 3 viser en illustration af husdyrtrykket i området omkring Kibsgaard. Kortet er udarbejdet på basis af det centrale husdyrregister samt gældende harmonikrav. Det bemærkes, at der er usikkerheder på data fra det centrale husdyrregister, idet disse ikke er ajourført i ønskeligt omfang. Således er den løbende strukturtilpasning i landbruget (afvikling/udvikling i husdyrholdet) usikkert oplyst. For så vidt angår ammoniakfordampningen, vurderes udvidelsen ikke i kumulation med bidrag fra andre af amtet kendte kilder til ammoniakfordampning at øge den samlede luftbårne N-belastning i området i væsentligt eller uacceptabelt omfang. Denne vurdering er foretaget ud fra oplysninger fra det centrale husdyrregister, viden om aktuelle projekter i området samt en konkret vurdering (besigtigelse) af områdets naturtyper. Indtil specifikke kriterier bliver fastsat i regionplanen, vil det, med det nuværende videngrundlag, ikke være muligt at vurdere en kumulativ (dvs. ophobende) effekt af projektets udledning af næringsstoffer i forhold til recipienter og grundvandet. Det må ventes, at der i en kommende revision af regionplanen sættes specifikke mål for den acceptable udledning af næringsstoffer i et givet område til den pågældende recipient for området. Teknik og Miljø

18 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Indtil sådanne mål foreligger, vil det af amtsrådet i april 2002 vedtagne administrationsgrundlag med senere justeringer danne rammerne for det enkelte projekts udledning af næringsstoffer. 18 Teknik og Miljø 2004

19 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Kommentarer til projektet I den første offentlighedsfase kom der indsigelser fra nærmeste nabo til Kibsgaard, Kibsgaardsvej 5, samt fra ejeren af ejendommen Kibsgaardsvej 2. I begge tilfælde går indsigelserne på frygten for øgede gener fra transporten til og fra Kibsgaard, hvis projektet gennemføres som ansøgt. Med hensyn til generne for beboerne på Kibsgaardsvej 5 (nærmeste nabo) skulle eventuelle gener være imødegået ved at etablere en ny vejføring af Kibsgaardsvej. For beboerne på Kibsgaardsvej 2, der ligger på hjørnet mellem Kibsgaardsvej og Asåvej, vil de mulige gener knytte sig til øget trafik til og fra Kibsgaardsvej og amtsvejen Asåvej. Det er amtets vurdering, at den øgede trafik ikke vil få et omfang, der kan begrunde særlige forholdsregler. I debatfasen kom der ingen bemærkninger til projektet. Teknik og Miljø

20 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 20 Teknik og Miljø 2004

21 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Klagevejledning Regionplantillægget vil ligge på amtets hjemmeside ( Regionplan / Vedtagne regionplantillæg ). Der vil ske en offentliggørelse af tillægget i den lokale ugepresse. Særlige adressater, herunder ansøger, kommune m.fl. vil få tilsendt en trykt version. Herudover vil tillægget kunne rekvireres i fotokopi hos Nordjyllands Amt. Det nu vedtagne endelige regionplantillæg, vil, efter reglerne i planloven 58, kunne påklages med hensyn til retlige forhold i regionplantillægget. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder om den er blevet til på en korrekt, lovlig måde. Der kan derimod ikke klages over planens hensigtsmæssighed. Med godkendelsen af regionplantillægget meddeler amtsrådet VVMgodkendelse til produktionsudvidelsen efter 8 i bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 ( samlebekendtgørelsen ). Klage over regionplantillægget og VVM-godkendelsen skal ske til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K, evt. nkn@nkn.dk. En klage skal modtages i nævnet senest 4 uger fra datoen for offentliggørelsen. Naturklagenævnet opkræver et gebyr på 500 kr. for at behandle en klage. Når Naturklagenævnet har modtaget klagen, sender nævnet en opkrævning til den, der har indgivet klage. Naturklagenævnet begynder ikke at behandle klagen, før gebyret er modtaget. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i sin klage. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside på adressen Efter klagefristens udløb kan du ved telefonisk henvendelse til Naturklagenævnet få oplyst, om der er kommet klager over amtets beslutning. Naturklagenævnets telefonnummer er Hvis der kommer klager, vil nævnet orientere dig direkte. Teknik og Miljø

22 Kibsgaard, Helle og Heine Sørensen, Kibsgårdvej 9, Aså, Dronninglund Kommune. Udbringningsarealer Indvindingsoplande Indvindingsoplande for vandværker Drikkevandsområder Områder med særlige drikkevandsinteresser Ej udbringning Nitratfølsomme områder Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1317 III NØ 1 1: LC/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

23 Kibsgaard, Helle og Heine Sørensen, Kibsgårdvej 9, Aså, Dronninglund Kommune. Udbringningsarealer Beskyttet natur - Vejledende registrering 1995 Lavbund: Mose, Kultureng, Natureng og Strandeng. Højbund: Hede & Overdrev Sø Ej udbringning Vandløb Områder med beskyttet natur i tilknytning til udbringningsarealerne er udpeget ved besigtigelse, øvrige områder med beskyttet natur er jvf. vejledende registrering Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1317 III NØ 2 1: LC/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

24 Kibsgaard, Helle og Heine Sørensen, Kibsgårdvej 9, Aså, Dronninglund Kommune. Udbringningsarealer Ej udbringningsarealer Husdyrtrykket Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1317 III NØ 3 1: LC/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

25 Bilag 4: NATURA 2000-områder internationale naturbeskyttelsesområder NATURA 2000-områder er et netværk af udpegede naturområder i EU-landene. Netværket omfatter habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. NATURA 2000-områderne er omfattet af beskyttelsesbestemmelser i EFhabitatdirektivet og EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Habitatområder udpeges for at beskytte og bevare bestemte naturtyper og arter af dyr og planter, som er af betydning for EU. Habitatområderne er en del af Natura Danmark har udpeget 254 områder med et samlet areal på ca km 2. Det samlede areal er fordelt med ca km 2 som marine områder og ca km 2 på land, svarende til ca. 72 % hav og 28 % land. Arealet på land svarer til 7,4 % af Danmarks landareal, og arealet på hav udgør 7,5 % af Danmarks havareal. Ca km 2 af habitatområderne er samtidigt udpeget som fuglebekyttelsesområde. 194 af områderne blev udpeget og fremsendt til Europa-kommissionen i Efter krav fra kommissionen er der gennemført supplerende udpegninger i , så der nu er 254 områder. I områderne skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de forskellige arter og naturtyper, som det enkelte område er udpeget for. Habitatdirektivet omfatter også beskyttelse af en række dyre- og plantearter uden udpegning af særlige beskyttelsesområder for disse. Jf. Habitatdirektivets artikel 6 stk. 3 skal alle planer om udvidelse af husdyrbrug vurderes med henblik på, om de vil medføre en negativ påvirkning af habitatområdet. Naturtyper må ikke forringes, og arter må ikke påvirkes væsentligt. Hvis der vurderes at være en negativ påvirkning som følge af projektet, kan dette ikke gennemføres. Fuglebeskyttelsesområder er udpeget for at opretholde og sikre levesteder for vilde fuglearter i EU. Levestederne for mange fuglearter forringes eller er direkte truede. I Danmark er områderne især vigtige for mange vandfugle. Fuglebeskyttelsesområder er en del af NATURA Danmark har udpeget 112 EF-fuglebeskyttelsesområder med et samlet areal på ca km 2. Det samlede areal er fordelt med ca km 2 som marine områder og ca km 2 på land, svarende til ca. 79 % hav og 21 % land. Arealet på land svarer til ca. 6 % af Danmarks landareal og arealet på hav udgør ca. 9 % af Danmarks havareal. Ca km 2 af fuglebeskyttelsesområderne er samtidig udpeget som habitatområde. Grundlaget for fuglebeskyttelsesområderne er EF-fuglebeskyttelsesdirektivet fra Foruden udpegning af beskyttelsesområder indeholder direktivet også bestemmelser om hvilke fuglearter der må jages og hvilke jagtmetoder, der må bruges. I fuglebeskyttelsesområderne må der ikke ske en væsentlig påvirkning af fuglene og deres grundlag for at være der.

26 Ramsarområder er beskyttede vådområder med særlig betydning for fugle. Hundredtusinder af fugle opholder sig langs vores kyster en stor del af året. Danmark tiltrådte Ramsarkonventionen i I Danmark er der udpeget 27 Ramsarområder med et samlet areal på km 2, hvoraf de fleste findes i de lavvandede dele af vores farvande. Alle landets Ramsarområder er efterfølgende udpeget som fuglebeskyttelsesområder. Ramsarkonventionen forpligter landene sig til at beskytte fuglelivet i de udpegede områder. På Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside på internetadressen kan læses mere om NATURA 2000-netværket. NATURA 2000 og regionplanen Forpligtelserne i habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne samt Ramsarkonventionen er optaget som i regionplan 2001: Retningslinje internationale naturbeskyttelsesområde: Der må ikke inden for områder omfattet af Ramsarkonventionen, EF-fuglebeskyttelsesdirektivet eller EF-habitatdirektivet træffes dispositioner, der strider imod de fastsatte hensigter og bestemmelser. Sikring af NATURA 2000-områder mod forurening, forringelser og forstyrrelser skal blandt andet ske gennem amtets planlægning og administration. En række miljøfaktorer påvirker og regulerer fuglebestandene. Beskyttelsen af fuglelivet kræver derfor et positivt samspil mellem den fysiske planlægning og anden miljøforvaltning. Regionplanens retningslinje fastlægger kvalitetskrav for kystvande. Ud over basismålsætningen der gælder for stort set alle kystvandene, er kystvande inden for beskyttelsesområderne udlagt med målsætning med skærpede kvalitetskrav.

27 Kibsgaard, Helle og Heine Sørensen, Kibsgårdvej 9, Aså, Dronninglund Kommune. Udbringningsarealer Ej udbringningsarealer Internationale beskyttelsesområder Habitatsområder Fugle- og ramsarområder Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1317 III NØ 4a 1: LC/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

28 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjo rd 1095 Havlampret (Petromyzon marinus) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1103 Stavsild (Alosa fallax) 1355 Odder (Lutra lutra) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) 1903 Mygblomst (Liparis loeselii) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1130 Flodmundinger 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 *Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit ) *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter 2190 Fugtige klitlavninger 2250 *Kystklitter med enebær 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter *Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 9190 Stilkegeskove og krat på mager sur bund 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Natura2000. Udpegningsgrundlag for habitatsområder. Jour. nr. Kort: Mål: Udf. af: Dato: LC/dlg Bilag: Rev.: 4b Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

29 2 Ålborg Bugt, nordlige del splitterne (Sterna sandvicensis) og havterne (Sterna paradisaea) bjergand (Aythya marila), sortand (Melanitta nigra), fløjlsand (Melanitta fusca), hvinand (Bucephala clangula) og toppet skallesluger (Mergus serrator). Natura2000. Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområder. Jour. nr. Kort: Mål: Udf. af: Dato: LC/dlg Bilag: Rev.: 4c Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

30 3 0 Punktkilden Kibsgaard, Helle og Heine Sørensen, Kibsgårdvej 9, Aså, Dronninglund Kommune. 0 Ammoniakdepositionspunkter Udbringningsarealer Ej udbringningsarealer Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1317 III NØ 5 1: LC/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

31 Del 2 VVM-redegørelse

32

33 VVM-redegørelse for "Kibsgård Udvidet kvægproduktion Dronninglund Kommune

34 Forord _ Amtet blev i juni 2002 anmodet om at tilvejebringe det plangrundlag, der skal ligge til grund for at udvide en eksisterende produktion til 341 dyreenheder (DE) på ejendommen Kibsgård, Kibsgårdsvej 9, 9340 Aså, Dronninglund kommune. Helle og Henning Sørensen har bopæl på ejendommen. Ejendommen er i december 2001 indgået i et I/S samarbejde med Heine Sørensen, Dammensvej 5, Aså. I den følgende redegørelse er der udarbejdet en beskrivelse af udvidelsen på Udarbejdelsen af selve redegørelsen er udarbejdet af planteavlskonsulent Lars Bæksted Jørgensen/Anna Birgitte Thing og miljøtekniker Elin Jensen, LandboNord, Valdemarsgade 20, 9700 Brønderslev, tlf Vurderingen foretages af Nordjyllands Amt og miljøgodkendelsen udarbejdes af Dronninglund kommune. LandboNord den 12. februar revideret 1. marts VVM-redegørelse for husdyrbrug 2/21

35 _ Indhold 1. Ikke-teknisk resumé Beskrivelse af bedriften og produktionen Placering og udformning Husdyrhold og produktion Forbrug og afkast Arealkrav og Harmoniregler Miljøbeskyttelseslovens harmoniregler Landbrugslovens arealkrav Bedriftens miljøforhold Grundvand Overfladevand Natur Landskab og vejtransport Naboforhold Alternative løsninger og 0-alternativet alternativet Alternative løsninger Eventuelle mangler i vurderingsgrundlaget Bilagsfortegnelse Bilag 1: Kort over transportveje 1:40000 Bilag 2: Kort over afstand til naboer 1:7500 Bilag 3: Situationsplan VVM-redegørelse for husdyrbrug 3/21

36 Resumé 1. Ikke-teknisk resumé Ejendommen Kibsgård, Kibsgårdvej 9, 9340 Aså, som er en del af I/S Kibsgård v/ Helle og Heine Sørensen, søgte i juni 2002 Nordjyllands Amt og Dronninglund kommune om tilladelse til at udvide husdyrproduktionen. Udvidelsen vil kunne realiseres i eksisterende bygninger. Kibsgård er pr. 21. december 2001 indgået i I/S Kibsgård. Da det ansøgte husdyrhold overstiger 250 dyreenheder (DE) er udvidelsen forpligtet af reglerne for VVM. Amtet skal i denne forbindelse udarbejde et tillæg til regionplanen for anlægget. I tillægget findes en redegørelse som beskriver Vurderinger af Virkninger på Miljøet (VVM). I følgende redegørelse er der udarbejdet en beskrivelse af ejendommen Kibsgård samt ejendommens miljøpåvirkning. Udarbejdelsen af selve redegørelsen er foretaget af LandboNord. Vurderingen foretages af Nordjyllands Amt, og miljøgodkendelsen udarbejdes af Dronninglund kommune. Kibsgård er godkendt til en produktion på 211 årskøer. Denne produktion - svarende til 249 dyreenheder (DE) - ønskes udvidet til 280 årskøer inkl. opdræt 0-5 mdr. samt 132 produceret slagtekalve indtil 50 kg svarende til 341 DE. Der regnes med 2,3 DE/ha, idet min. 70% af arealerne er med roer, græs eller græsefterafgrøder og min. 2/3 af besætningen udgøres af kvæg. Kibsgård ligger ca. 2 km vest for Aså og 4 km øst for Dronninglund i Dronninglund kommune. Bedriftens 159,4 ha udbringningsarealer ligger i opland til Kattegat, i områder der i henhold til regionplanen er udlagt til jordbrugsområde og område med drikkevandsinteresser. En del af udbringningsarealerne ligger i forbindelse med mindre vandløb. For udbringningsarealerne er der udarbejdet en beregning på udvaskningen af nitrat for ejendommen sædskiftet. Beregningen viser, at udvaskning af næringsstoffer til grundvandet efter udvidelsen stort set er uændret, dog med en tendens til en mindre stigning. Ligeledes er udvidelsens indvirkning på overfladevand og vandløb undersøgt. De udarbejdede beregninger på fosforudledningen viser, at der både før og efter udvidelsen er fosforoverskud på ejendommen. Fosfor overskudet falder dog efter udvidelsen pr. ha til et niveau på få kg. fosfor i overskud. Der er udarbejdet en beregning af ammoniakfordampningen fra bedriften. Fordampning vil ikke give anledning til nogen forringelse af naturarealer i området. VVM-redegørelse for husdyrbrug 4/21

37 Resumé Den nærmeste ejendom til Kibsgård er beliggende 188 m væk og øvrige ejendommene i en afstand af m. På baggrund af afstanden til naboerne vil udvidelsen ikke medføre en væsentlig ændring af støj-, lugt- og fluegener i forhold til den nuværende produktion på ejendommen. Den øgede transport fra ejendommen i forbindelse med udvidelsen vil kun i mindre grad være til gene. Der er efter indsigelse fra nabo, etableret en omlægning af vejen ved Kibsgårdsvej 5, så den tidligere trafik tæt på ejendommen, nu ledes rundt om ejendommen efter beboernes ønske. Alternativer til udvidelsen på Kibsgård kunne være: Ensidig produktion af svin i stedet for kvæg. Udvidelse på anden ejendom. Opkøb af anden ejendom med produktion. Målsætningen for ejendommen er at skabe en økonomisk bæredygtig virksomhed, som også på længere sigt er overlevelsesdygtig. Derfor er en udvidelse nødvendig for at bedriften kan give et tilfredsstillende økonomisk afkast. Mulighederne for at omlægge produktionen til en anden produktionsform, er ikke et økonomisk muligt alternativ på nuværende tidspunkt, da udvidelsen kan foregå i eksisterende bygninger. Ligeledes ligger de personlige interesser og udfordringer indenfor kvægbruget. Miljømæssigt er der ingen fordele ved at omlægge til en svineproduktion. Spørgsmål og kommentarer er altid velkomne, og kan rettes til LandboNord tlf VVM-redegørelse for husdyrbrug 5/21

38 Beskrivelse 2. Beskrivelse af bedriften og produktionen 2.1 Placering og udformning Kibsgård ligger ca. 2 km vest for Aså og 4 km sydøst for Dronninglund i Dronninglund kommune. Ejendommen er beliggende i et fladt og åbent landbrugspræget landskab med mindre vandløb. Områdets generelle karakteristik er sletteagtige arealer med spredt landbrugsbebyggelse - hovedsagligt med kvægejendomme - hvor markskellene ofte består af levende hegn. Der er kun få spredtliggende landsbyer. Ejendommens arealer afvander til flere forskellige grøfter, vandløb og åer, som alle munder ud i Kattegat. Ejendommen er beliggende 3,5 km fra kystlinien. Der hører 161,2 ha dyrket jord (udbringningsareal) til bedriften, heraf er 100,7 ha ejet jord til Kibsgård (sammenlægning af Kibsgådsvej 9 og Ulvebakkevej 11 i efteråret 2003). Endvidere er der forpagtet 60,5 ha. Nærmeste beboelse til Kibsgård ligger 188 m sydvest for ejendommen, mens øvrige nærliggende beboelser ligger m mod nord og øst bilag 2. Nærmeste tættere bebyggelse er Aså by ca. 2 km øst for ejendommen. Derudover ligger Østerled ca. 3 km sydvest for ejendommen. Ejendommens bygningsmasse består i hovedtræk af stuehus med tegltag og hvidkalkede staldbygninger med eternittag. Staldbygningerne er indrettet med sengebåse til køer og bokse til opdræt. Maskinhus øst for staldbygningerne er med grå stålpladebeklædning og eternit tag. Ejendommen er i 1999 udbygget med ny sengestald til køer. Denne bygning er opført i lyse elementer med eternit tag og grå stålplader på gavltrekant. Der er en mindre gylletank som ikke er i brug samt en 3500 m 3 gylletank fra Der er i 2002 anlagt en støbt ensilageplads med afløb. 2.2 Husdyrhold og produktion Kibsgård, der er godkendt til 249 DE, er i december 2001 indgået i et I/S med Heine Sørensen, Dammensvej 5, beliggende 1 km nordøst for Kibsgård. Dammensvej 5 er ikke yderligere beskrevet i denne VVMredegørelse for Kibsgård, da den drives som en selvstændig VVM-redegørelse for husdyrbrug 6/21

39 Beskrivelse ejendom med egne udbringningsarealer. Den ansøgte udvidelse betyder, at besætningen på Kibsgård bliver på 280 malkekøer med tilhørende opdræt 0-5 mdr., samt en produktion på 132 tyrekalve med en afgangsvægt på ca. 50 kg. 2.3 Forbrug og afkast Stof- og energimængder, der tilføres ejendommen for at opretholde produktionen, har betydning for de reststoffer og øvrige miljøbelastninger, som produktionsanlægget påfører omgivelserne. I tabel 2.1 ses en oversigt over de væsentligste elementer, der indgår i anlæggets ressourceregnskab. Forbrug Afkast Vand Energi Foderstoffer Handelsgødning Medicin Pesticider Tabel 2.1: Anlæggets forbrug og afkast. Forbrug Husdyrgødning Ammoniakfordampning Kemikalier Affald Spildevand Vejtransport Støj Lugt Vand Bedriften er tilsluttet Aså kommunale vandværk, som forsyner både beboelse og besætning. Det er anslået, at det årlige vandforbrug stiger fra ca m 3 til ca m 3 efter udvidelsen af besætningen. Der anvendes ca. 170 m 3 til private formål. Energi Der forventes ikke en stigning af energiforbruget, da der ikke er varme i stalden. Til opvarmning af beboelse anvendes olie. Strømforbruget årligt er ca Kwh og der forventes en stigning til ca Kwh. Energiforbruget til maskiner er ca liter dieselolie årligt, og der forventes en mindre stigning til l. Foderstoffer Der anvendes primært grovfoder dyrket på egen bedrift svarende til 70% af det samlede areal. Hertil kommer indkøbt foder. VVM-redegørelse for husdyrbrug 7/21