SYNOPSIS. Målpopulation nr. 3: Voksne

Transkript

1 SYNOPSIS Målpopulation nr. 3: Voksne METROPOL FYSIOTERAPEUTUDDANNELSEN Fysf16b Sophie Münnecke Naver Anna-Alexandra Grube Hoppe Sara Mohr Henriksen Kristiane Engdahl Leth Isabel Helene Anslag inkl. forside: 6.082

2 BESKRIVELSE AF DELTAGERNE Målpopulationen er mænd og kvinder i alderen år med metabolisk syndrom (30% midaldrende mænd, 15% kvinder har metabolisk syndrom (1)). Undersøgelser peger på, at sociale- og uddannelsesmæssige forhold har indflydelse på de sundhedsmæssige forhold (5). Da metabolisk syndrom er en livsstilssygdom med overvægt som en stor del af syndromet, formoder vi, at målgruppen har manglende kendskab og/ eller interesse for sundhed. Af samme grund antager vi, at deltagerne er helt eller delvist inaktive med et BMI på min. 30. Vi forventer at målgruppen ikke lider af depression eller andre psykiske lidelser. Grundet målgruppens alder kan det tænkes, at de lever en stressfyldt hverdag med mange krav i form af børn, arbejde, familiære pligter mm. NB! Vi antager, at forskningsforsøget forløber over 3. Mdr., da der ifølge SST (1) ses størst effekt på risikofaktorerne, ved en træningsperiode på min. 3 mdr. Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom er en samling forstyrrelser i kroppen, omfattende især fire store risikofaktorer: abdominal fedme, insulinresistens, hypertension og hyperlipidæmi. Ved længerevarende metabolisk syndrom kan risikofaktorerne udvikle sig til følgesygdomme. Således kan overvægt resultere i forhøjet kolesterol/fedt i blodet, der kan aflejres i kroppens blodkar og forårsage arterosklerose. Med insulinresistens vil patientgruppen være i risikozone for diabetes, samtidig med at høje insulinniveauers påvirkning af nyrerne vil bidrage yderligere til hypertension. Patienter med hypertension og hyperlipidæmi er i risikozone for hjertesygdomme. Optræder risikofaktorerne i kombination, kan de i betydelig grad øge risikoen for udviklingen af livstruende sygdomme (2). Træning med metabolisk syndrom Ifølge SST er der god evidens for, at varigheden frem for intensiteten af fysisk aktivitet har god indflydelse på metabolisk syndrom (1). Patientgrupper med abdominal fedme anbefales regelmæssig, aerob træning ved lav intensitet (1). SST gør opmærksom på at respons på Side 2 af 8

3 træningen ved abdominal fedme varierer individuelt (1). Patientgrupper med hypertension anbefales aerob træning af moderat intensitet (50-70%) mindst 30min./dgl. Træningen må individualiseres men følger anbefalingerne for voksne (1). For patientgrupper med hyperlipidæmi anbefales en forøget mængde fysisk aktivitet (fx 60 min/dgl.). Patientgrupper med insulinresistens anbefales let til moderat aerob træning samt styrkeudholdenhedstræning med lette vægte. Der anbefales en træningsmængde på 30 min./dgl. (3). Kontraindikationer for metabolisk syndrom Ved hypertension på 180/105 frarådes hård styrketræning. I stedet anbefales det at udføre styrketræning med meget lette vægte og lav kontraktionshastighed. Generelt afhænger kontraindikationerne af comorbiditeten (1). MÅLSÆTNING Hovedmål: Forbedre risikofaktorerne for metabolisk syndrom gennem konventionel blandet træning mhp. at forebygge følgesygdomme til metabolisk syndrom. Delmål: 1. Gennemføre træning, der vil have en positiv effekt på overvægt, insulinresistens, hypertension og hyperlipidæmi, herunder: Et fald i det systoliske hvileblodtrykket på 7 mmhg, og et diastolisk fald på 5 mmhg ved forskningsforsøgets afslutning (1). En reduktion i mængden af visceralt fedt på ca. -10% til -19% ved forskningsforsøgets afslutning (1). Et fald i insulinniveau i hvile og under arbejde ved forsøgets afslutning (8). 2. Inkorporere elementer af balance, koordination og leg i konditions- og styrkeudholdenhedstræningen, mhp. at fremme motivation for træning hos deltagerne. Side 3 af 8

4 INDHOLD I TRÆNINGSPROGRAMMET Aerob træning Træningen styrker hovedsageligt den aerobe kapacitet, der fysiologisk medfører perifiere ændringer, i form af øget antal mitokondrier, hvis beliggenhed optimeres ift. energiomsætning. Antallet af oxidative enzymer stiger. Kapillærtætheden øges, hvormed iltoptagelsen øges (3). Insulinfølsomheden bedres, da muskelkontraktionen ændrer DNAstrukturen i muskelcellen så flere GLUT4 transportører indsættes (3). Væsentlige adaptationer til aerob træning er forbedringer på hjertefunktionsniveau bl.a. med forøgelse af hjertets pumpefunktion. Graden af adaptation er afhængig af træningsintensitet og varighed (4). Styrkeudholdenhedstræning Styrkeudholdenhedstræning er evnen til at opretholde en vis (høj) muskulærkraftudvikling over tid. [...]Styrkeudholdenhed hviler primært på evnen til at udvikle anaerob (dels aerob) energi i musklerne under stadig kontraktion og dermed begrænset muskulært blodflow. [...]Træning med mange gentagelser (15-25 eller flere), tilsvarende lavbelastning (ca. 50% af 1 RM), korte pauser (< 1 minut) og højt træningsvolumen har vist sig at være effektivt til at øge styrke-udholdenhed målt som maksimalt antal gentagelser med en bestemt belastning (4). Koordination og balance Koordinationen er evnen til at samordne kroppens bevægelser ift. hinanden og omgivelserne (7), altså et samspil mellem muskulaturen, nervesystemet og den centrale bearbejdning, der udvikles gennem modning og læring (6). Koordination og balance trænes ved aktiviteter hvor der stilles krav til rytmefornemmelse, tilpasset kraftsindsats, rum-, retnings- og relationsorientering, syns- og bevægelsesrelation og reaktionsevne. Koordination og balance trænes som delkomponenter ovenstående træningsformer (6). Side 4 af 8

5 METODISKE OG DIDAKTISKE OVERVEJELSER Da deltagerne ikke har træningserfaring, vil de kognitive faktorer have stor indflydelse på de første træningsgange. Planlægning af træningen ud fra målpopulationens udgangspunkt vil overvejende foregå i closed miljø med fokus på at udføre en træning under guidance. Der tages højde for individuelle forskelle ved progression og regression jf. Gentiles taxonomi, hvor der arbejdes med 3 niveauer: aktivitets- bevægelse og det neuromotoriske niveau (10). Initialt i forløbet benyttes den deduktive undervisningsmetode, da vi ønsker at opnå nogle bestemte kvaliteter i øvelserne og udførelsen af disse. Instruktøren er synligt til stede i rummet og guider via manuel feedback og instruktioner. I takt med forløbets fremskreden, og deltagernes øget træningserfaring, får deltagerne mere indflydelse på undervisningens udfoldelse (induktiv undervisningsmetode). I takt med, at der dannes relationer mellem deltagerne kan en progrediering fra gruppeundervisning, hvor øvelserne udføres samtidig under instruktørens guiden, til parvis udførelse af opgaverne kunne forekomme. VURDERING AF FORLØBET Vores opgave indgår i et forskningsprojekt, der sørger for test og retest i forløbet. I det planlagte træningsforløb anvender vi Borgskalen for at sikre en passende intensitet for at opnå de sundhedsfremmende effekter ift. vores delmål. Ligeledes anvendes Borgskalaen for sikre at kontraindikationer overholdes ift. intensitet i træningen. Side 5 af 8

6 LITTERATURLISTE 1. Pedersen, B. Klarlund. Andersen, Bo. (2011). Fysisk aktivitet - en håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen. Side: 414, 417, 416, 378, 375, Gøtzsche, L. (2 Juli, 2013). Metabolisk Syndrom. Lokaliseret på: 3. Poulsen, D. Varning. (2009) 1. udg. 1. opl. Holdtræning, didaktiske perspektiver på grundtræning. Gads Forlag. Side: 141, 140, Beyer, N., Lund, H. og Klinge, K. (2010) 2. udg. 3. opl. Træning i forebyggelse, behandling og rehabilitering. Munksgaard. Side: 139, Kjøller M, Juel K, Kamper-Jørgensen F. (2007) Statens institut for folkesundhed, Folkesundhedsrapporten kap 21 Side: 264. Lokaliseret d på: 6. Kissow A. & Pallesen P. (2004). Mennesket i bevægelse (3. udgave). København: FADL s Forlag. 7. Gjerset A. (1995). Idrættens træningslære (2. udgave). København: Universitetsforlaget AS. 8. Saltin, B. (Version 1.0 Juni 2001). Sundhedsstyrelsen, Fysisk aktivitet og sundhed - en litteraturgennemgang. Lokaliseret d på: 9. Kissow, A., Lisby, H., Læssøe, U. (2011). Bevægelsen en grundbog. 1 udg. 3. Opl. Munksgaard. Side: 106. Side 6 af 8

7 BILAG 1 RAMMEPLAN Uge Tema/mål Indledende del (15 min) Hoveddel (35 min) Afsluttende del (10 min) Uge 1 1. lektion Introduktion til undervisningen og hinanden. Opvarmning. Følg mig metoden. Opstilling i gruppe Introduktion til og afprøvning af Borgskalaen. Leg med fokus på at skabe relationer. Evaluering af timen. Forventningsafstemning. Uge 1 2. lektion Introduktion til styrkeudholdenhed. Opvarmning - fokus på led og muskler der skal trænes på dagen Opstilling i gruppe Instruktion af øvelser. Cirkeltræning - 30s/30s Udspænding af de brugte muskler. Uge 2 6. Lektion Fortsat fokus på styrkeudholdenhed Opvarmning fokus på led og muskler der skal trænes på dagen Opstilling i cirkel Cirkeltræning, nye styrkeudholdenhedsøvelser - 45s/15s Udspænding af de brugte muskler Evaluering: hvordan har det været at komme i gang Uge 3 8. lektion Konditionstræning. Opvarmning, svingøvelser. Opstilling i cirkel Step - borg skala niveau Cirkeltræning, kondition - 30s/30s Aktiv nedvarmning. Forberedelse til næste gang - deltagernes ønske om svømmehal. Uge lektion Udendørs powerwalk Mødes i skoven, deltagerne har hver forberedt en opvarmningsøvelse Powerwalk i skoven Fælles snak om motivation og træning efter endt forløb. Uge lektion Blandet konventionel træning Svingøvelser Opstilling i små grupper, deltagerne skiftes til at styre. Parvis styrkeudholdenhedstræning. Stepkoreografi med tempoøgning. Borgskala niveau Aktiv nedvarmning. Uge lektion Blandet konventionel træning Stikbold med straffe-øvelser. Parvis styrkeudholdenhedstræning. Serie til musik. Udspænding. Uge lektion Blandet konventionel træning Kongens efterfølger - deltagerne styrer og inkorporerer øvelser fra forløbet. Styrkeudholdenhedsøvelser med balanceelementer. Cirkeltræning, kondition 40s/20s Borgskala op til niveau 16. Aktiv nedvarmning. Uge lektion Blandet konventionel træning Opvarmning med bold og boldkast. Opstilling i grupper/par. Høvdingebold. Stafet. Afrunding og snak ( hvad tager I med jer fra forløbet? ) Side 7 af 8

8 BILAG 2 KOMMENTAR TIL RAMMEPLAN UGE 1+2: Forløbet starter med introduktion til træningen og til deltagerne imellem, samt introduktion til styrkeudholdenhed og øvelser. Undervisningen er meget deduktiv med fokus på kvaliteten af øvelserne, så øvelserne bliver en del af deltagernes bevægelsesrepertoire og kan bruges i den efterfølgende træning. Deltagerne vil være i den kognitive fase, derfor skal der være fokus på lukkede omgivelser med mulighed for at afprøve forskellige strategier, manuel feedback samt få fokuspunkter i øvelserne. Introduktion til Borgskala, får sin primære relevans ved den aerob træning senere i forløbet, men det giver mening at give deltagerne kendskab til denne ved forløbets start, så de bliver fortrolige med denne. Da deltagerne er overvægtige må det forventes, at de vil blive respiratorisk påvirket ved selv leg og styrkeudholdenhed, og her kan Borgskalaen eventuelt medinddrages. Generelt i forløbet vil vi i valget af aktiviteter tage hensyn til deltagernes ledbelastning. Således vi undgå aktiviteter som hop, løb og sjip, og i stedet inkorporere øvelser på stepbæk el. lign., der giver mulighed for samme intensitet, men med mindre belastning. Svømning/ vandaerobic er god til ledaflastning, men der kan være etiske overvejelser i forbindelse med hvorvidt deltagerne, der er overvægtige, ønsker at gå i svømmehal - vi har valgt at lade det være deltager bestemt. UGE 3-7: Introduktion til konditionstræning og øvelser. Uge 3 og 4 vil bære præg af koordination og kropsbevidsthed, hvor der de senere uger vil kunne progredieres i intensitet. Målet vil være nå niveau på Borgskalaen. Denne progrediering af intensitet vil give deltagerne mulighed for at blive mere bekvemt ved træning med høj puls. Nye inputs i form af svømmehal og powerwalk i skoven er med til at ændre omgivelserne og bidrage til at holde motivationen høj. UGE 9-12: Forløbet er i sidste del af forskningsprojektet, deltagerne mere kendte med øvelserne og er dermed i den automatiserede fase. Øvelserne udføres mere effektivt, og med øget intensitet (fx cirkeltræning fra 30s/30s til 40s/20s). Dette er muligt da deltagerne ikke har brug for samme koncentration til udførelse af øvelserne. Vi progredierer til sidste niveau jf. Gentiles taxonomi i form af holdspil (høvdingebold), hvor der stilles større krav til omgivelser, opgave, koordination og balance m.fl. Anslag: Side 8 af 8