Kommunikation og samarbejde med pårørende og samarbejdspartnere

Transkript

1 Kommunikation og samarbejde med pårørende og samarbejdspartnere SpecialUndervisningsNetværkets benchlearningprojekt 2010 Afsluttende rapport 1

2 Resumé Projektets mål er udvikling af kommunikation og samarbejde med pårørende og samarbejdspartnere. Baggrunden er SpecialUndervisnings- Netværkets brugerundersøgelse fra 2009 blandt: sagsbehandlere, UU-vejledere og andre samarbejdspartnere forældre og pårørende De fire skoler opnår solide resultater, både hver for sig og samlet. Det gælder også for området kommunikation, men her vurderer skolerne imidlertid, at de har et udviklingspotentiale. Udviklingsarbejdet vil være benchlearning med udgangspunkt i både Best Practice og Next Practice. Hver skole har valgt udviklingsområder, hvor de enten har særlige forudsætninger eller vurderer at have et udviklingspotentiale. SpecialUndervisningsNetværket er fire specialskoler, der alle tilbyder undervisning for unge med særlig behov: Ungdomsuddannelsen/STU. Nogle af skolerne har desuden kollegium, fritidsordning/klub, samværs- og aktivitetstilbud og tilbyder specialundervisning for voksne. De fire skoler er: CSU Egedammen, Hillerød Uddannelsescenter Mariebjerg, Holstebro Lyngåskolen, Århus Ungdomscenter Knudmosen, Herning I 2010 er Akademi for specialundervisning til voksne og unge (ASV Horsens) indtrådt i samarbejdet. SpecialUndervisningsNetværket samarbejder om tilfredshedsundersøgelser og kvalitetsudvikling gennem benchlearning, Best og Next Practice. De fire skolers udviklingsområder: CSU Egedammen: Skoleporten og forældreintra Uddannelsescenter Mariebjerg: Den individuelle undervisningsplan Lyngåskolen: Skriftlig kommunikation Ungdomscenter Knudmosen: Opsøgende kommunikation Udviklingsområderne ligger desuden fint i forlængelse af SpecialUndervisningsNetværkets benchlearningprojekt i 2009, hvor skolerne arbejdede med benchlearning og udvikling af værktøjer, der integreret i undervisningen, kan anvendes til at skærpe elevernes bevidsthed om egen læring. Udgangspunktet for dette arbejde var skolernes elevtilfredshedsundersøgelse fra Brugerundersøgelser Formålet med SpecialUndervisningsNetværkets brugerundersøgelser er at give skolerne et grundlag for: at sikre, at kvaliteten af uddannelserne er tilfredsstillende at sikre, at ressourcerne anvendes effektivt at skabe dialog og læring i udviklings- og forbedringsarbejde på tværs af skolerne Undersøgelsen er en del af SpecialUndervisningsNetværkets brugertilfredshedsundersøgelser: Elevtilfredshed (forår 2008) Tilfredshed blandt pårørende og sagsbehandlere (forår 2009) Elevtilfredshed (forår 2010) 2

3 2. Projektbaggrund Baggrunden for projektet er SpecialUndervisningsNetværkets brugerundersøgelse, som er gennemført i foråret 2009 blandt sagsbehandlere, UU-vejledere, øvrige samarbejdspartnere og pårørende, som for ungdomseleverne primært er forældre. Samarbejdspartnere De samlede resultater for SpecialUndervisningsNetværket er generelt fine. Information og kommunikation bedømmes dog lavest sammen med hjemmeside og materiale. Resultaterne danner sammen med skolernes vurderinger af udviklingspotentiale og særlige forudsætninger baggrund for valget af kommunikation og samarbejde som fokusområder for benchlearning-arbejdet. Samarbejdspartnernes vurdering af SpecialUndervisningsNetværket på seks overordnede områder Skolens profil Håndtering af den enkelte elev Kompetence Information og kommunikaion Administration Hjemmeside og materiale Forklaringsnøgle: > 70: meget god vurdering 60 69: middel til god vurdering 50-59: lav til middel vurdering < 50: meget lav vurdering 3

4 Samarbejdspartnere tre særlige fokusområder Der er tre områder, som skolerne er særligt opmærksomme på. Det er samarbejdspartnernes vurdering af skolens evne til at være proaktiv i samarbejdet, skolens evne til at beskrive sine kompetencer samt vurderingen af undervisningsplanernes kvalitet. De tre områder er meget vigtige for samarbejdet og vil derfor få et særligt fokus i benchlearning-arbejdet. Samarbejdspartnernes vurdering af SpecialUndervisningsNetværket på tre udvalgte kommunikationsparametre Skolen er proaktiv i kommunikationen med mig Skolen er god til at beskrive deres kompetencer Undervisningsplanerne har den ønskede kvalitet Forklaringsnøgle: > 70: meget god vurdering 60 69: middel til god vurdering 50-59: lav til middel vurdering < 50: meget lav vurdering 4

5 Pårørende SpecialUndervisningsNetværket får gode vurderinger af de pårørende til elever og kursister. Kommunikation bedømmes med en score på 70, som selvom det betyder meget god vurdering er det laveste resultat blandt de syv overordnede områder. Dette resultat danner derfor sammen med skolernes vurderinger af udviklingspotentiale og særlige muligheder udgangspunkt for at arbejde med kommunikation med pårørende i bechlearning-arbejdet. Pårørendes vurdering af SpecialUndervisningsNetværket på syv overordnede områder Kommunikation Administration og ledelse Det pædagogiske arbejde Læring og undervisningsplaner Socialt miljø og værdier 20 Ind- og udslusning 10 Skolens ry og omdømme Forklaringsnøgle: > 70: meget god vurdering 60 69: middel til god vurdering 50-59: lav til middel vurdering < 50: meget lav vurdering 5

6 Pårørende tre særlige fokus områder De pårørendes oplevelse af at få tilstrækkelig information og være inddraget er grundlæggende forudsætninger for det gensidige samarbejde. Hertil kommer, at elever og kursister er voksne eller unge tæt på voksenalderen, så det er ligeledes vigtigt, at de får mulighed for selv at være aktive i forbindelse med formidlingen. Følgende tre områder er derfor centrale omdrejningspunkter for benchlearningarbejdet. Pårørendes vurdering af SpecialUndervisningsNetværket på tre udvalgte kommunikationsparametre Jeg får tilstrækkelig information om, hvad eleven har lavet på skolen Skolen spørger mig i tilstrækkelig grad til råds omkring eleven Skolen gør det nem for eleven at formidle, hvad han/hun har lavet på skolen Forklaringsnøgle: > 70: meget god vurdering 60 69: middel til god vurdering 50-59: lav til middel vurdering < 50: meget lav vurdering 6

7 3. Projektformål: Optimering af kommunikation med pårørende, uddannelsesvejledere, sagsbehandlere og andre samarbejdspartnere: 1. at forbedre kommunikation og samarbejde med pårørende, UU-vejledere, sagsbehandlere og andre samarbejdspartnere, specifikt: kommunikation med pårørende i dagligdagen Erfaringsmæssig viden understøtter, at samarbejde og kommunikation med pårørende i dagligdagen styrker elevens muligheder for at profitere af undervisningen og udvikle sig personligt, fagligt og socialt. kommunikation omkring undervisningsplanen Veltilrettelagt samarbejde mellem skolen, pårørende, UU-vejledere og sagsbehandlere om udarbejdelse, evaluering og udvikling af elevens undervisningsplan er afgørende for, at der skabes helhed og sammenhæng i elevens forløb før, under og efter uddannelse. 2. at forbedre kommunikation med pårørende til nuværende og potentielle elever, UU-vejledere, sagsbehandlere og andre samarbejdspartnere, så de opnår et kendskab til den enkelte skoles undervisningstilbud og kvalitet, og dermed er i stand til at vælge ud fra et kvalificeret grundlag, som samtidig er et grundlag for forventningsafstemning. Professionel kommunikation med pårørende, UU-vejledere, sagsbehandlere og andre samarbejdspartnere er desuden et vigtigt element i markedsføringen af de enkelte skoler, som fungerer på markedsvilkår. 4. Projektbeskrivelse Benchlearning-projektet har udgangspunkt i de fire skolers brugertilfredshedsundersøgelse blandt pårørende og samarbejdspartnere i På baggrund af resultaterne er kommunikation med de respektive målgrupper valgt som indsatsområde. Hver skole har med udgangspunkt i en analyse af egne muligheder valgt et delområde, som de vil sætte fokus på i det fremadrettede arbejde med benchlearning, Best og Next Practice. CSU Egedammen: Skoleporten og forældreintra Uddannelsescenter Mariebjerg: Undervisningsplanen Kommunikation med forældre, UU-vejledere, sagsbehandlere og andre samarbejdspartnere Ungdomscenter Knudmosen: Opsøgende kommunikation Lyngåskolen: Skriftlig kommunikation 7

8 4.1 Metoder Best Practice og Next Practice De fire skoler fik alle gode resultater i brugertilfredshedsundersøgelsen. Uvikling af kommunikation er derfor valgt ud fra en vurdering af, hvor der vil være udviklingspotentiale. Kommunikationen skal dels ses i forhold til samarbejdets betydning for elevernes læringsudbytte, dels udvikling af kendskab til skolerne og deres tilbud blandt samarbejdspartnere samt potentielle elever og deres pårørende. Det betyder, at skolerne i forlængelse af Best Practice arbejder med at udvikle Next Practice som basis for gensidig læring og erfaringsudveksling. Med udgangspunkt i tilfredshedsundersøgelsen og brugerinddragelse arbejdes med at give innovationen retning, og sikre at viden og erfaringer spredes gennem benchlearning. Tanken bag at arbejde med Next Practice I forlængelse af at udbrede den bedste løsning (Best Practice) arbejdes videre med også at udfordre den bedste løsning og stræbe efter nye løsninger (Next Practice), så vi opnår mere udvikling og innovation. For at optimere effekten har hver skole arbejdet med hver sit delprojekt inden for et område, hvor den enkelte skole har vurderet, at de havde et udviklingspotentiale. Dette er sket med udgangspunkt i en i forvejen høj kvalitet og godt udviklingspotentiale. U-teori Tilgangen til projektarbejdet har været inspireret af Otto Scharmers U-teori. Specifikt har hver skole arbejdet med sine delprojekter i en prototype-proces baseret på Scharmers U-teori. Det handler kort fortalt om at arbejde med prototype og derigennem udforske fremtiden gennem handling. Bruger- og specialistinddragelse Projektets formål er rettet mod samarbejde med pårørende og samarbejdspartnere. Derfor er det centralt, at udviklingsarbejdet er baseret på afdækning af behov, ønsker, muligheder og barrierer i de respektive målgrupper. Undersøgelsesmetoder i de fire delprojekter: CSU Egedammen: Fokusgruppe og spørgeskema samt afprøvning af prototyper i målgruppen Uddannelsescenter Mariebjerg: Dialogmøder med målgrupper Lyngåskolen: Udviklingsarbejde i medarbejderteams i specialistfunktion Ungdomscenter Knudmosen: Afprøvning af prototyper i målgruppen Projektgruppens videns- og erfaringsudveksling Projektgruppen har arbejdet med videns- og erfaringsudveksling på projektgruppemøder med udgangspunkt i delprojekter, resultater af bruger- og specialistinddragelsen samt resultater af afprøvning af prototyper. Herudover har projektgruppen inddraget eksterne specialister med indlæg om f.eks. kommunikation med pårørende. Projektgruppen har desuden været et væsentligt forum for dialog om etiske problemstillinger i relation til kommunikation om den enkelte elev, f.eks. i forhold til kommunikation med pårørende, når eleven bliver myndig. 8

9 5. Fremadrettet Internt på de enkelte skoler fortsættes udviklingsarbejdet med prototypeforsøg og implementering af løsninger. Læs mere om de enkelte skolers udviklingsarbejde i afsnit 6 til 9. Skolernes fælles projektgruppe vil fremadrettet sikre videns- og erfaringsudveksling med prototypeforsøgene gennem det fortsatte samarbejde om nye benchlearning-projekter. Projektfakta Projektstyregruppe: Lisbeth Jensen, CSU Egedammen og Ingrid Thomsen, Udannelsescenter Mariebjerg. Projektleder: Bjarne Møller, CSU Egedammen. Projektgruppe: Helle Wassmann, CSU Egedammen, Tove Rasmussen, Uddannelsescenter Mariebjerg, Tone Kirketerp, Lyngåskolen samt Karina H. Christensen, Ungdomscenter Knudmosen Projektstyringsmetode: PRINCE2 er anvendt for Benchlearning-projektet. Projektperiode: Projektet er startet august 2010 og afsluttet juni For yderligere information kontakt projektleder Bjarne Møller, CSU Egedammen på telefon eller på [email protected]. 9

10 6. CSU Egedammen Fokusområde for delprojekt CSU Egedammen er en specialskole under CSU Egedammen har valgt at arbejde med Next Hillerød Kommune, som tilbyder den treårige Practice for skolens kommunikation med ungdomsuddannelse for unge med særlige pårørende i dagligdagen. Baggrunden for behov/stu for projektet er, at en erfaringsbaseret viden om, at samarbejde og kommunikation med de pårørende i dagligdagen understøtter elevens Unge udviklingshæmmede Unge med autismespektrum forstyrrelser Unge med ADHD, Asperger Syndrom og mulighed for at profitere af undervisningen og andre opmærksomheds- og kontaktforstyrrelser dermed udvikle sig personligt, fagligt og socialt. Derudover tilbyder skolen kursusundervisning for CSU Egedammen har valgt at arbejde med Next unge og voksne med læsevanskeligheder, generelle Practice på en elektronisk platform SkoleIntra, indlæringsvanskeligheder, psykiske lidelser samt som er en platform for dialog, formidling af information og vidensdeling mellem medarbejdere, elever og pårørende. Det er en demens og hukommelsesbesvær. CSU Egedammen har fritidsordning og et aktivitetsog samværstilbud Regnbuen. samlet intranetløsning, som er tilpasset behov på skoleområdet. SkoleIntra er udviklet til grundskolernes behov, og CSU Egedammens delprojekt er således at teste platformen som en prototype inden for specialområdet. CSU Egedammens projekt er inddelt i tre: Udvikling af kommunikation og samarbejde med pårørende til unge på ungdomsuddannelsen/stu for unge udviklingshæmmede med udgangspunkt i Skoleintra Udvikling af kommunikation og samarbejde med pårørende til unge på ungdomsuddannelsen/stu for unge med autisme med udgangspunkt i Skoleintra Udvikling af kommunikation og samarbejde med pårørende til kursister med demens med udgangspunkt i Skoleintra Målgrupper: pårørende og indirekte elever/kursister Projektmål som CSU Egedammens delprojekt understøtter: at forbedre kommunikation og samarbejde med pårørende, UU-vejledere, sagsbehandlere og andre samarbejdspartnere, specifikt: kommunikation med pårørende i dagligdagen Erfaringsmæssig viden understøtter, at samarbejde og kommunikation med pårørende i dagligdagen styrker elevens mulighed for at profitere af undervisningen og udvikle sig personligt, fagligt og socialt. Elementer i CSU Egedammens delprojekt: Fælles for processen for CSU Egedammen delprojekter er 3 faser: 1. Fokusgruppeundersøgelse med pårørende til elever på de respektive uddannelser og kurser om behov, muligheder og barrierer i forhold til kommunikation i dagligdagen og specifikt i forhold til at anvende en elektronisk platform for kommunikationen. 2. Afprøvning af Skoleintra som prototype med udvalgte pårørende på de respektive uddannelser/kurser 3. Evaluering af prototype-tests 10

11 1. Udvikling af kommunikation og samarbejde med pårørende til unge på ungdomsuddannelsen/stu for unge udviklingshæmmede med udgangspunkt i Skoleintra. Fase 1 Undersøgelse: Resultatet var dels et udtalt behov for kommunikation i dagligdagen og dels en positiv præference for brug af Skoleintra. Fase 2 Test af Skoleintra som prototype: Testforløbet er gennemført fra december 2009 til juni I testforløbet er primært kontaktbogen og telefonkontakt erstattet af beskedsystemet på SkoleIntra. Den hurtige og lette adgang til at informere skriftligt og overføre billeder har gjort det muligt i højere grad at formidle dagens aktiviteter til de pårørende i en dagsrapport. Eleven inddrages i dialog om og indskrivning af beskeder via smartboard. Det giver eleven bedre mulighed for selv at være aktiv omkring formidlingen af beskeder i hjemmet. Eksempel på dagrapport, der kan formidles via forældreintra samme dag Mandag den 26. april 2010 Vi startede dagen med at lave tavle, det er i denne uge Satiye. Derefter talte vi om, hvad vi hver især havde lavet i weekenden. Efter pausegymnastikken og pausen var vi klar til at tage fat på vores emne krop og følelser. Vi gennemgik hurtigt stoffet fra i torsdags og fortsatte så med at tale om forskellene på mænd og kvinder. Vi talte om menstruation og hvorfor drengene ikke får det. Vi talte om graviditet og så et lille klip på You Tube af en hest som fødte et føl. I dag havde Sofus fået besøg af Sofine, som hjalp os med at få øje på de små forskelle. Mange hilsner gruppe C Eksempel på brug af smartboard Eksempler fra dagens undervisning kan ligeledes formidles direkte via forældreintra 11

12 Fase 3 Evaluering af prototype-test: Lærervurderingen er, at Skoleintra er bedre end kontaktbog kombineret med lejlighedsvis telefonkontakt. Beskedsystemet, der fungerer som , vurderes, at give mere og bedre dialogmuligheder end kontaktbogen. Muligheden for nemt at kunne formidle billeder fra hverdagen styrker formidlingen og giver eleven mulighed for i højere grad selv at knytte ord til aktiviteten, oplevelsen og det han/ hun har lært. Muligheden for at inddrage eleverne, når lærerne skriver meddelelserne på smartboard, styrker elevens bevidsthed om dagens læring og fremmer deres evne til at være aktive i formidling. Når der anvendes kontaktbøger er der ikke samme muligheder, og derfor er eleverne passive og bidrager ikke på samme måde. Det betyder, at kommunikationen nemt kommer til at foregå henover hovedet på eleven, hvilket ikke befordrende for deres udvikling fra barn til voksen. De pårørende, der har deltaget i testforsøget, har været meget positive. Indledningsvist var der problemer med den tekniske opsætning, men efter det blev løst, har der kun været positive tilbagemeldinger. Fremadrettet: Skoleintra implementeres løbende i undervisningsteams på ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov/stu for unge udviklingshæmmede. For hver ny elevgruppe, hvor Skoleintra skal implementeres, laves en foranalyse på behov, barrierer og muligheder, så implementeringen tilpasses den enkelte elevgruppe og deres pårørendes behov. Derudover videreudvikles på anvendelsesmuligheder og brug af flere funktionaliteter på Skoleintra. 2. Udvikling af kommunikation og samarbejde med pårørende til elever på ungdomsuddannelsen/stu for unge med autismespektrum forstyrrelser med udgangspunkt i Skoleintra. Fase 1 Undersøgelse: Undersøgelsen viste, at der er et stort behov for kommunikation i hverdagen. Med hensyn til præferencer for brug af Skoleintra var gruppen delt. Nogle pårørende var positive på at anvende Skoleintra, mens et forældrepar prioriterede fortsat at anvende kontaktbogen kombineret med Skoleintra. Fase 2 Test af Skoleintra som prototype: I dette testforløb er det valgt at udnytte Skoleintra muligheder for differentieret anvendelse. Testen er gennemført med en familie, som ønskede at opretholde brug af den fysiske kontaktbog. Skoleintra er derfor anvendt som kanal og arkiv for billeder og videooptagelser, som indgår som et vigtigt element i dialogen med de pårørende omkring eleven. Eksempel på hvordan nogle få fotos kan formidle mere end mange ord 12

13 Fase 3 Evaluering af prototype-test: Lærervurderingen er, at Skoleintra udmærket kan anvendes, som kanal i kommunikationen med de pårørende kombineret med f.eks. kontaktbogen. Det vigtigste er, at der foreligger en fast aftale om hvilke kanaler, der anvendes til hvilke formål, så elektroniske beskeder f.eks. ikke ligger ulæst, fordi de pårørende forventer beskeder i kontaktbogen. Specielt fremhæves den nemme adgang til at formidle via fotos. Tilbagemeldinger fra de pårørende, som har deltaget i testforløbet, er positive. Fremadrettet: Skoleintra implementeres løbende i undervisningsteams på ungdomsuddannelse for unge med autisme. For hver elevgruppe, hvor Skoleintra skal implementeres, laves en foranalyse omkring behov, barrierer og muligheder, så implementeringen tilpasses den enkelte elevgruppe og de pårørendes behov. 3. Udvikling af kommunikation og samarbejde med pårørende til kursister med demens Fase 1: Undersøgelse: Undersøgelsen viste, at en positiv præference for brug af Skoleintra kombineret med en logbog, som er en integreret del at undervisningen. Systembetegnelsen Forældreintra passer naturligvis ikke så godt til pårørende til kursister med demens. De pårørende fandt derfor betegnelsen morsom, men det vigtige i vurderingen var systemets muligheder og funktionalitet. Fase 2: Test af Skoleintra som prototype: I testforløbet er Skoleintra anvendt til beskeder mellem lærer og den enkelte kursists pårørende i kombination med logbogen. Logbogen er en fortløbende integreret del af undervisningen, og forældreintra vurderes at være et godt supplement. Fase 3: Evaluering af prototype-test Lærervurderingen er, at fordelen ved at kombinere beskedsystemet i Skoleintra med logbogen er, at det bliver muligt for den pårørende at orientere sig om undervisningens temaer uden at skulle udspørge den demente, som jo netop lider af hukommelsesproblemer. Samtidig med at de pårørende nem og tidsuafhængigt kan respondere og give beskeder. Tilbagemeldinger fra pårørende, der har deltaget i testen, er positive. Muligheden for at være proaktiv i forhold til dialogen med de pårørende fremhæves. Samtidig med at er et praktisk værkstøj. Fremadrettet: Forældreintra implementeres løbende hos de kursister, som anvender internettet. På sigt forventer underviserne, at de fleste kursisters pårørende vil være internetbrugere og allerede i august 2010 bliver det aktuelt at starte med brug af forældreintra med flere pårørende, idet der i august 2010 starter flere yngre kursister på demenskurset. 13

14 Fremadrettet for hele CSU Egedammen: Der arbejdes videre med løbende implementering på de uddannelser og kurser, der har været med i tests. På Daghøjskolen, som har ungdomsuddannelser/stu for unge 15 til 25årige med ADHD, Asperger Syndrom og andre opmærksomheds- og kontaktforstyrrelser, vil Skoleintra blive testes på Elevintra, der er struktureret til kommunikation mellem lærere og elever. Her vil blandt andet skemaoplysninger, lektier og andre beskeder om skolearbejdet være de centrale elementer. Med hensyn til videreudvikling af anvendelsesmuligheder og brug af flere funktionaliteter på Skoleintra er der i testforløbene kommet input til det videre arbejde: o o o o o o o o o o Tydelig gensidig forventningsafstemning mellem de pårørende og medarbejderne Pædagogisk anvendelse af fælles beskeder til en hel elevgruppes forældre med brug af smartsboards i klassen. Det muliggør, at eleverne er med til at formulere og evt. skrive meddelelserne. På den måde kan eleverne selv inddrages i arbejdet og styrkes i selv at kunne formidle deres oplevelser, læring og planlagte aktiviteter. Herved kan eleverne desuden motiveres til selv at deltage og supplere formidlingen i hjemmet Integration i IT-undervisning Større grad af formidling af billeder af aktiviteter og elevernes produkter Brug af aktivitetskalender til at vise planlagte aktiviteter, ture mv. henover en måned eller året Formidling af elevens individuelle undervisningsplan, opdateringer, mødereferater mv. Indkaldelse til forældremøder, forældrekonsultationer, arrangementer mv. med mulighed for aktiv tilmeldelse Formidling af muligheder for brug af oversættelsesprogrammer som f.eks. google for ikke-dansksprogede pårørende Formidling af muligheder for brug af adgang for alle, læs-op for pårørende, som har læsevanskeligheder Opmærksomhed på differentierede løsninger for pårørende, der ikke har daglig adgang til internettet. 14

15 7. Uddannelsescenter Mariebjerg Fokusområde for delprojekt Den individuelle undervisningsplan er det centrale omdrejningspunkt for undervisningen på den treårige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Uddannelsen er i sin nuværende form relativt ny, idet lovgrundlaget er fra Uddannelsescenter Mariebjerg har haft gode erfaringer med udvikling og samarbejde omkring den individuelle undervisningsplan. De gode erfaringer er således baggrunden for, at Mariebjerg valgte videreudvikling og Next Practice for undervisningsplanen som udviklingsområde i projektet. Uddannelsescenter Mariebjerg er en specialskole under Holstebro Kommune, som tilbyder den treårige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov/stu for Unge udviklingshæmmede Sent udviklede unge Unge med autismespektrum forstyrrelser Skolen har desuden kollegium med 36 pladser samt klub for unge, der går på skolen. Derudover tilbyder skolen specialundervisning for unge og voksne (LSV), datastue-undervisning, kursusundervisning samt rådgivning og vejledning Målgrupper: UU vejledere og sagsbehandlere Forældre og pårørende Projektmål som Mariebjergs delprojekt understøtter: at forbedre kommunikation og samarbejde med pårørende, UU-vejledere, sagsbehandlere og andre samarbejdspartnere, specifikt: kommunikation omkring undervisningsplanen Veltilrettelagt samarbejde mellem skolen, pårørende, UU-vejledere og sagsbehandlere om udarbejdelse, evaluering og udvikling af elevens undervisningsplan er afgørende for, at der skabes helhed og sammenhæng i den unges forløb før, under og efter uddannelse. I projektforløbet blev kommunikation med pårørende i dagligdagen inkluderet i projektet, så det ligeledes kom til at omfatte: kommunikation med pårørende i dagligdagen Erfaringsmæssig viden understøtter, at samarbejde og kommunikation med pårørende i dagligdagen styrker elevens mulighed for at profitere af undervisningen og udvikle sig personligt, fagligt og socialt. Elementer i Mariebjergs delprojekt: 1. Udvikling af kommunikation og samarbejde omkring den individuelle undervisningsplan i forhold UU-vejledere og sagsbehandlere Mariebjerg har holdt dialogmøder med UU-vejledere og sagsbehandlere om o deres forventninger til samarbejdet o vurdering af det nuværende samarbejde og undervisningsplanen o ønsker til fremtidigt samarbejde, undervisningsplan og kompetencebevis 15

16 Resultatet af undersøgelsen var en meget positiv vurdering af Mariebjergs samarbejde. Dette gjaldt både med hensyn til kontakt og opfølgning i dagligdagen og i forhold til møder og undervisningsplan. Målene vurderes forståelige og i tydelig sammenhæng med UU-vejlederens uddannelsesplan. Omkring selve samarbejdet med Mariebjerg fremhæves loyale samarbejdsrelationer til UUvejledere og sagsbehandlere, selve undervisningsplanen og dens kvalitet samt det visuelle målskema. Med hensyn til tilrettelæggelse af møder fremhæves visuelle dagsordner, god forberedelse samt gode referater, hvor det er tydeligt, hvem der har ansvaret for elementer og aftaler. Der var enkelte konkrete input til det fremtidige samarbejde: Samme ordbrug i undervisnings- og uddannelsesplan, gerne yderligere forslag til nye mål i dagligdagen - også udover afklaringsperioden. Desuden fokus på afklaring omkring fremtidig bosituation i afslutningsfasen på Mariebjerg og vidensudveksling i forhold til elevernes nye bosteder. Basis for god kommunikation med samarbejdspartnere er: at forventningerne justeres, så de stemmer overens at rollefordelingen er aftalt at samarbejdspartnere anerkendes som gode og vigtige sparringspartnere at vi tager initiativ til kommunikationen Opmærksomhedspunkter i kommunikationen med samarbejdspartnere Hvis forventningerne ikke stemmer overens eller rollefordeling er uklar ellers skal der handles hurtigt, åbent og ærligt Hyppige skift af sagsbehandler og UUvejleder Manglende indsigt i Mariebjergs tilbud Kommunikationskanaler med UU-vejledere og sagsbehandlere Now Practice med Best Practice samt Next Practice UU-vejledere og sagsbehandler samarbejde og kommunikation Kontaktperson Telefon Mails Hjemmeside Kanaler for kommunikation og samarbejde med UU-vejledere og sagsbehandlere i dagligdagen Opfølgning om afklaringsperioden med UU-vejleder Opfølgningsmøde Afslutningsfest med overrækkelse af kompetencebevis, hvor UU-vejledere er inviteret Udslusning med videns- og erfaringsudveksling Efterværn Årshjul for planlagt kommunikation med UU-vejledere og sagsbehandlere 16

17 Fremadrettet: Mariebjerg vil fremadrettet arbejde med input fra UU-vejledere og sagsbehandlere, herunder specifikt som Next Practice: fokus på yderligere forslag til nye mål i dagligdagen, også udover afklaringsperioden arbejde med udslusning i forhold til videns- og erfaringsudveksling arbejde med efterværn de første tre måneder efter, at eleverne er flyttet fra Mariebjerg 2. Udvikling af kommunikation omkring den individuelle undervisningsplan i forhold pårørende Mariebjerg har holdt dialogmøder med pårørende til elever på skolen. Alle tre årgange og elevgrupper var repræsenteret. Det primære mål var dialog om undervisningsplanen, men de pårørende havde også behov for at tale om den daglige kommunikation, som for mange vurderes at veje tungere end selve samarbejdet om undervisningsplanen. Rammen for dialogmøderne var i udgangspunktet: Forventningsafstemning: Når I tænker undervisningsplan, er det så papirer vedr. elevens hverdag? Hvad er det væsentligste for jer i elevens undervisningsplan? Hvad er det vigtigste? Elevens ve og vel og eller vores undervisningsovervejelser? Vores intentioner med undervisningsplanen: Vores dokumentation, vores arbejdspapir, at I kan følge med. Hvad er jeres forventninger i forhold til elevens undervisningsplan, hvad skal I have ud af den? Læser I undervisningsplanen? Kunne det være en ide at lægge forældrekonsultationen senere i forløbet evt. som optakt til opfølgningsmødet? Kunne hjemmebesøg i begyndelsen af første skoleår være en idé? Hvordan støtter vi bedst hinanden i arbejdet omkring eleven? Hvordan kommer I bedst i kontakt med os? Har I brug for anvisning? Dilemmaer og etik: Hvor meget viden skal forældre have om elevens dagligdag? Er der forskel på dag- og døgnelever? Skal der tages hensyn til, hvad eleven formår at fortælle hjemme? Hvordan bliver det en god løsrivelsesproces for eleven med udgangspunkt i sine egne ønsker og behov - og ikke vore andres ideer? Kan det blive et både og? Hvad skal ændres, når eleven bliver 18år? Det blev valgt at åbne for drøftelser om kommunikationen bredt og der kom der forslag til nye muligheder for kommunikation, som ikke er en del af emnet: Kommunikation i forhold til skolens undervisningsplaner. Resultatet af dialogmødet var en meget positiv vurdering af Mariebjergs samarbejde. En del områder blev fremhævet som særligt vigtige at holde fast i: anerkendende tilgang til pårørende og samarbejdspartnere et åbent og imødekommende hus med god stemning, hvor man føler sig velkommen de årlige opfølgningsmøder mellem elev, familie, sagsbehandlere, UU-vejleder og kontaktperson på Mariebjerg undervisningsplanen og det visuelle målskema 17

18 Eksempel på visuelt målskema Med hensyn til tilrettelæggelsen af møder fremhæves visuelle dagsordener, god forberedelse samt gode referater, hvor det er tydeligt, hvem der har ansvaret for elementer og aftaler. Omkring selve samarbejdet med Mariebjerg fremhæves loyale samarbejdsrelationer til UU-vejledere og sagsbehandlere, selve undervisningsplanen og dens kvalitet samt det visuelle målskema. Basis for god kommunikation med forældre og pårørende er: at forældrene anerkendes som gode og vigtige sparringspartnere at medarbejderne giver forældrene plads ved møder at medarbejderne har hyppig kontakt, når det er nødvendigt - også med de gode historier. at skolen tager initiativ til kommunikation Og naturligvis: at forældre tydeligt oplever, at medarbejderne vil deres unge mennesker det godt, og at deres unge mennesker har det godt og udvikler sig Opmærksomhedspunkter i kommunikationen med forældre og pårørende At forventningerne stemmer overens ellers skal der handles hurtigt, åbent og ærligt Uklar rollefordeling Hvis eleven over 18 år ikke ønsker kommunikation med forældre eller pårørende Hvis familien kun har forståelse for eget barn og ikke de andre elever Hvis familien har en normaliseringsforventning til de unge Hvis skolen tager over for hurtigt uden at involvere de pårørende Udover forslag til mindre ændringer i samarbejdet og kommunikationen, havde de pårørende følgende konkrete input til det fremtidige samarbejde: Pårørende/forældrekurser om f.eks. ungdomsliv, seksualitet og frigørelse Pårørende/forældrenetværk, som man kan erfaringsudveksle med i dagligdagen og efter, at eleven har forladt Mariebjerg Arbejdsdage på Mariebjerg, hvor man kan have uformel dialog og lære hinanden bedre at kende Mulighed for hjemmebesøg efter behov 18

19 Kommunikationskanaler med pårørende Now Practice med Best Practice samt Next Practice Samarbejde og kommunikation med forældre og pårørende Kontaktperson Telefon Herbor Ugentlig kontakt Hjemmeside Hjemmebesøg Kanaler for kommunikation og samarbejde med forældre og pårørende i dagligdagen Introaften for nye elever Første skoledag Første forældremøde og konsultation Forældrekurser og forældrenetværk Opfølgningsmøde Fælles arbejds-/aktivitetsdag Mariebjerg Festival Andet forældremøde Afslutning Årshjul for planlagt kommunikation med forældre og pårørende Fremadrettet: Mariebjerg vil fremadrettet arbejde med tilpasning i forhold til input fra de pårørende. Herunder specifikt som Next Practice: pårørende/forældrekurser pårørende/forældrenetværk vurdering af fordele og ulemper ved arbejdsdage på Mariebjerg vurdering af fordele og ulemper ved hjemmebesøg 19

20 8. Lyngåskolen Fokusområde for delprojekt Lyngåskolen har valgt at arbejde med Next Practice for skolens skriftlige kommunikation med pårørende, UU-vejledere, sagsbehandlere og andre samarbejdspartnere. Skolen vurderede ved projektstart, at man havde et udviklingspotentiale i forhold til at kunne informere bedre om skolen og dens tilbud. De kommunikationselementer som er inddraget i udviklingsarbejdet er: Pjecer og brochurer Lyngåskolen er en specialskole under Århus Kommune for: Unge og voksne med særlige behov Unge og voksne udviklingshæmmede Unge og voksne med generelle indlæringsvanskeligheder Derudover har Lyngåskolen kunstnerhuset KARAVANA, som er et professionelt teater, band og atelier for voksne med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne samt Neurohuset som er et undervisningstilbud for voksne med erhvervede hjerneskader Skolens avis Ugebreve, skemaer, kalender og kontaktbog Målgrupper: UU vejledere, sagsbehandlere og andre samarbejdspartnere Forældre og pårørende Projektmål som Lyngåskolens delprojekt understøtter: at forbedre kommunikation og samarbejde med pårørende, UU-vejledere, sagsbehandlere og andre samarbejdspartnere, specifikt: kommunikation med pårørende i dagligdagen Erfaringsmæssig viden understøtter, at samarbejde og kommunikation med pårørende i dagligdagen styrker elevens mulighed for at profitere af undervisningen og udvikle sig personligt, fagligt og socialt. at forbedre kommunikation med pårørende til nuværende og potentielle elever, UU-vejledere, sagsbehandlere og andre samarbejdspartnere, så de opnår et kendskab til den enkelte skoles undervisningstilbud og kvalitet og kan vælge ud fra et kvalificeret grundlag, som samtidig er et grundlag for forventningsafstemning. Professionel kommunikation med pårørende, UU-vejledere, sagsbehandlere og andre samarbejdspartnere er desuden et vigtigt element i markedsføringen af de enkelte skoler, som fungerer på markedsvilkår. Elementer i Lyngåskolens delprojekt: Lyngåskolen har valgt i udgangspunktet at arbejde med optimale scenarier, hvor medarbejderteams på de enkelte tilbud har stået for udviklingsarbejdet. Medarbejderne har ud fra deres tætte kontakt med de pårørende og samarbejdspartnere repræsenteret disse i forhold til forventninger, behov og ønsker til den skriftlige kommunikation. 20

21 Udvikling af skriftlig kommunikation i form af pjecer og brochurer Medarbejderteams på de respektive tilbud har arbejdet med målgrupper, indhold og struktur for følgende tilbud: Lyngå som helhed Den 3årige STU-uddannelse og kollegiet Daghøjskolen for voksen elever Neurohuset for kursister med senhjerneskader Kunstnerhuset Karavana målrettet potentielle ansatte med nedsat funktionsevne Kunstnerhuset Karavana målrettet aftagere/købere af Kunstnerhuset Karavana produkter: billedkunst, musik og teaterforestillinger Resultatet er beskrivelser af struktur og indhold for de respektive pjecer. Eksempel på beskrivelse af målgruppe, struktur og indhold for informationspjece om Lyngåskolen som helhed. Beskrivelse af de enkelte tilbud: Skolen (STU), Daghøjskole, Neurohuset, Kollegiet, Kunstnerhuset Karavana Målgruppe: Sagsbehandlere, UU-vejledere, bosteds-pædagoger, forældre og pårørende, andre kommuners forvaltninger o Hvad får man indhold, omfang o Visitationsprocedure o Service-deklaration o Takster o Kort beskrivelse af lovgrundlag o Bemanding Eksempel på pjece for den 3årige STU-uddannelse og kollegiet Fremadrettet: Lyngåskolen vil fremadrettet arbejde med at udvikle og producere de øvrige pjecer. Derudover vurderes produktion af andre informationsmaterialer, som er relevante for skolens brugere. Det gælder f.eks. om ledsagerordningen, fortegnelse over bo-tilbud, fortegnelse over aktivitets- og værkstedstilbud, samt idékatalog for muligheder for beskæftigelse på ordinære arbejdspladser, fortegnelse over STU-udbydere, oplysningsforbundenes tilbud til skolens elever. 21

22 Udvikling af skolens avis Elever på Lyngåskolens kreative medie linje udgiver to gange årligt en avis, som ud over skolens elever har bosteder, værkssteder og andre samarbejdspartnere som modtagere. I projektet arbejdes med fordele og ulemper ved, at eleverne selvstændigt udarbejder avisen i forhold til tidligere praksis, hvor medarbejderne i højere grad styrede projektet. På den ene side har eleverne større ejerskab, når de selv står for hele processen. På den anden side præsenteres skolen bedre, når medarbejderne i højere grad er inde over processen. Fremadrettet: Skolen vurderer fortsat på den fremtidige organisering. Udvikling af kommunikationskanaler for elever, familier, pårørende og bosteder Lyngåskolen har arbejdet med at udvikle kommunikationen med familier, pårørende og bosteder. Tidligere foregik al kommunikationen på forskellige papirbårne formularer: Ugebreve, skemaer, indkaldelse til forældremøder osv. I 2009 blev skolen koblet på kommunikationssystemet Herbor, som er en slags Facebook for eleverne. Systemet anvendes også til at kommunikere med de pårørende om ugens aktiviteter. For elverne har skema, kalender eller kontaktbog samt logbog stor betydning i dagligdagen. Klassens skema har et flot og iøjnefaldende layout, er detaljeret og med understøttende piktogrammer. På skemaet står hvilke fag eleverne skal have, hvilke medarbejdere der er tilknyttet i hvilke timer, vigtige beskeder og eventuelle ændringer. Det er et meget bevidst valg, fordi mange af skolens elever har brug for at kende morgendagens program, så de kan overskue deres dag. Kalender eller kontaktbog bruges til information om dagen og beskeder til og fra de pårørende. Logbog bruges til ugen-der-gik-refleksion med eleverne. Der vises billeder af, hvad eleverne har arbejdet med og oplevet. Eleverne inddrages i udfyldningen. Skolen arbejder med at udvikle brugen af Herbor til et refleksions- og læringsværktøj samtidig med, at det kan anvendes til kommunikation med hjemmet. Eksempel på skema: 22

23 Fremadrettet Fremadrettet vil skolen arbejde på, at al kommunikation med målgrupperne bliver elektronisk. Målet er at anvende SkoleIntra, som har mange forskellige funktioner, der svarer til de behov, som pårørende, bosteder og skolen har for fælles kommunikation. Skolen vil her kunne trække på CSU Egedammens erfaringer med Next Practice med systemet. Herbor vil på sigt kunne bruges som kommunikationskanal med hjemmet i en form som tilpasses individuelt. Det kan f.eks. være med stikord, så eleven har mulighed for at fortælle om sin skoledag derhjemme. Kalenderen kan desuden anvendes i læringsøjemed til at lære vigtige datoer og begivenheder som f.eks. klassekammeraters fødselsdage, skolens fester, temauger, studieture. Hertil kommer at Herbor kan bruges til at lave klasse-sider, til at formidle information om klassens aktiviteter til hjemmet. 23

24 9. Ungdomscenter Knudmosen Fokusområde for delprojekt Ungdomscenter Knudmosens udviklingsområde i projektet var at udbygge og vurdere opsøgende tiltag og kommunikation, som kan fremme kendskabet til skolen og samtidig etablere relationer til samarbejdsparter, kommende elever og deres pårørende. En særlig udfordring for skolens kommunikation er, at skolen har skiftet navn. Det betyder mulighed for at forny skolens omdømme i forhold til, hvad den repræsenterer i dag. Samtidig skal et nyt navn indarbejdes. Ungdomscenter Knudmosen er en specialskole under Herning Kommune, som tilbyder den treårige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov/stu for unge udviklingshæmmede og sent udviklede unge med autismespektrum forstyrrelser unge med Asperger Syndrom Skolen har desuden kollegium med 12 pladser for unge, der går på skolen. Skolen har som en del af en udviklingsproces skiftet navn fra Lindegårdskolen. Målgrupper: UU vejledere og sagsbehandlere Elever og pårørende Børne- og erhvervsskoler samt praktikvirksomheder Projektmål som Knudmosens delprojekt understøtter: at forbedre kommunikation med pårørende til nuværende og potentielle elever, UU-vejledere, sagsbehandlere og andre samarbejdspartnere, så de opnår et kendskab til den enkelte skoles undervisningstilbud og kvalitet. Hermed kan de vælge ud fra et kvalificeret grundlag, som samtidig er et grundlag for forventningsafstemning. Professionel kommunikation med pårørende, UU-vejledere, sagsbehandlere og andre samarbejdspartnere er desuden et vigtigt element i markedsføringen af de enkelte skoler, som fungerer på markedsvilkår. Elementer i Knudmosens delprojekt: Informationsdag for UU-vejledere og sagsbehandlere Mål: At skabe kendskab til Knudmosen blandt UU-vejledere og sagsbehandlere Geografisk er mål-området Herning og kommuner i det tidligere Viborg Amt samt udvalgte kommuner i det tidligere Århus Amt. Der var repræsentation af UU-vejledere fra alle relevante kommuner samt nogle sagsbehandlere. Informationsdagen blev holdt på Knudmosen og det betyder lang transporttid for medarbejdere fra nogle kommuner. Derfor er vurderingen, at 10 deltagere er et godt resultat. Uden at der kan påvises en direkte sammenhæng har Knudmosen efterfølgende haft en stigning i nye elever fra andre kommuner end Herning (hjemkommune). Fremadrettet: Det er et tiltag som Knudmosen vil fortsætte og videreudvikle fremadrettet. 24

25 Videreudvikling af præsentation af Knudmosen I forbindelse med informationsdagen og i andre sammenhænge som f.eks. uddannelsesaftner og arrangementer på børneskoler har Knudmosen brug for at kunne præsentere sig: Hvad skolen står for, pædagogisk ståsted, undervisningstilbud, kollegium mv. Derfor har et udviklingsområde været at udarbejde ny hjemmeside, Power Points mv. Fremadrettet: Hjemmeside og andre præsentationsmaterialer videreudvikles løbende. Åbent Hus Knudmosen har i november 2009 holdt Åbent Husarrangement for alle med tilknytning til skolen: Tidligere, nuværende og kommende elever Pårørende UU-vejledere og sagsbehandlere Børnespecialskoler, praktikvirksomheder og andre samarbejdsparter Udover invitationer annonceres arrangementet i lokalaviser og på Herning Kommunes hjemmeside. Målet er at formidle, hvad Knudmosen står for undervisningstilbuddene, kollegiet mv. - og fastholde og udvikle relationerne. Samtidig er det en anledning til, at de forskellige parter kan møde hinanden. Åbent Hus på Ungdomscenter Knudmosen Vi vil gerne åbne dørene for at: vise skolen og dens nye udsmykning, som elverne har stået for fortælle om, hvordan og med hvad vi arbejder fortælle om de muligheder, vi kan tilbyde få en snak med jer om, hvad I kunne have brug for i fremtiden Derudover er elever, personale og ledelse tilstede for at svare på dine spørgsmål. Dagens program Velkomst ved forstander Mette Pedersen Kort orientering om skolen og skolens tilbud Kort om skolens pædagogiske ståsted hvordan vil vi gerne modtage den enkelte elev? Rundvisning på skolen og kollegiet Det første Åbent Hus i november 2009 var en stor succes med omkring 250 deltagere. Det er en god måde at få mulighed for at præsentere skolen, kollegiet og det pædagogiske ståsted for dem, som ikke kender Knudmosen, og samtidig giver det god mulighed for uformel dialog med samarbejdspartnere og pårørende til de nuværende brugere. Fremadrettet: Åbent Hus arrangementet er et tiltag, som Knudmosen vil fortsætte og videreudvikle fremadrettet. Kommunikation med de unge Knudmosens elever er højtfungerende unge, som blandt andet tager 9. eller 10. klasses afgangseksamen, har videreforløb på HF og får beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Derfor er et særligt udviklingsområde at sikre, at den kommunikation som er målrettet de unge imødekommer deres behov, interesser og mediebrug. Resultatet er indholdsmæssig fokus på Ungdomsliv og ungdomsmiljø og høj grad af anvendelse af elektroniske medier frem for trykte medier. Udviklingsarbejdet har resulteret i udvikling af ny hjemmeside med større fokus på de unges perspektiv. Herudover har skolen integreret filmoptagelse i undervisningen og lavet et reklame-indslag til You-tube. Mediet You-tube er stedet, hvor de unge hører musik, ser videos og alt muligt andet via korte filmoptagelser. Det at skolen har et reklame-indslag på You-tube giver i sig selv et signal om at Knudmosen er et sted for unge. Fremadrettet: Knudmosen er allerede i gang med at producere det næste You-tube reklame-spot under titlen Knud på studietur. 25