Praktik en vigtigt skridt på vejen

Transkript

1 Et udviklingsprojekt i SpecialUndervisningsNetværket 2012 Afsluttende rapport 1

2 1. Resumé Gode praktikforløb er afgørende for vores elevers afklaring med hensyn til fremtidig beskæftigelse eller uddannelse efter STU-uddannelsen. Derfor er det vigtigt, at mulighederne for praktikforløb under STU-uddannelsen kontinuerligt udvikles og udvides. SpecialUndervisningsNetværket har i 2012 sat fokus på praktikforløb og herunder praktiske aktiviteter. Hvert uddannelsescenter arbejder med udvikling af praktikområdet på forskellige områder, hvor det enkelte uddannelsescenter har vurderet, at de særligt har udviklingspotentiale. Undervejs arbejder en projektgruppe med repræsentanter fra alle uddannelsescentre i Netværket på tværs med videndeling, erfaringsudveksling og fælles idéudvikling omkring nye muligheder. På den måde optimeres effekten af de mange enkeltprojekter. SpecialUndervisningsNetværket består af otte uddannelsescentre, der alle tilbyder specialundervisning for unge med særlig behov: Ungdomsuddannelsen/STU. Nogle centre har desuden kollegium, fritidsordning/klub, samværs- og aktivitetstilbud og tilbyder specialundervisning for voksne. De otte skoler er: ASV, Horsens CSU Egedammen, Hillerød CSV, Kolding Lyngåskolen, Århus Specialskolen for Voksne, Vendsyssel (Fra 2012) STU, Viborg Uddannelsescenter Mariebjerg, Holstebro Ungdomscenter Knudmosen, Herning SpecialUndervisningsNetværket samarbejder om tilfredshedsundersøgelser og udvikling gennem benchlearning, best og next practice. Uddannelsescentrene arbejder blandt andet med: praktikbeskrivelser, praktikmål og praktikevaluering ramme for afdækning af elever udvikling af samarbejdet med jobcentre, erhvervs- og beskæftigelsescentre og andre lignende aktører systematisering og udvikling af samarbejdet med eksisterende praktiksteder udvidelse af kredsen af praktiksteder blandt private virksomheder og offentlige organisationer udvikling af kontakter til det videre forløb efter endt STU, f.eks. skånejob afprøvning af mulighederne for at have elever i praktik i arbejdsfunktioner internt på det enkelte uddannelsescenter, f.eks. pedel, IT-support, kontor formidling af den gode historie om praktikforløb 2

3 2. Projektbaggrund For elever på STU-uddannelsen er praktik og deltagelse i praktiske aktiviteter meget vigtige skridt på vejen til at afprøve og afklare mulighederne i forlængelse af STU-uddannelsen. I 2011 viste tilfredshedsundersøgelsen et mindre fald i de pårørendes tilfredshed med vores praktiktilbud. Derfor er det valgt at sætte fælles fokus på udvikling inden for praktikområdet. De enkelte uddannelsescentre er organiseret forskelligt og har forskellige styrker på praktikområdet. Derfor har hvert center arbejdet med forskellige områder, hvor det enkelte uddannelsescenter har vurderet, at de særligt har udviklingspotentiale. Brugerundersøgelser Formålet med SpecialUndervisningsNetværkets brugerundersøgelser er at give skolerne et grundlag for: at sikre at kvaliteten af uddannelserne er tilfredsstillende at sikre at ressourcerne anvendes effektivt at skabe dialog og læring i udviklings- og forbedringsarbejde på tværs af skolerne Undersøgelsen er en del af SpecialUndervisningsNetværkets brugertilfredshedsundersøgelser: Elevtilfredshed (forår 2008) Tilfredshed blandt pårørende og sagsbehandlere (forår 2009) Elevtilfredshed (forår 2010) Tilfredshed blandt pårørende og sagsbehandlere (forår 2011) Elevtilfredshed (forår 2012) På den måde inddrages tilfredshedsundersøgelsens resultater som et dialogværktøj til at have fokus på eventulle early warnings: Har vi et problem? Til at identificere de væsentligste områder for elever, pårørende og samarbejdspartnere: Gør vi det rigtige og gør vi det godt nok? Med det udgangspunkt kan vi prioritere ressourcerne og vælge det rigtige fokus i vores udviklingsarbejde. 3. Sammenhæng til tidligere udviklingsprojekter Arbejdet med udvikling af praktikforløb ligger i forlængelse af SpecialUndervisnings- Netværkets arbejde med kvalitetssikring inden for undervisningsområdet, som blev gennemført i Her var fokus udvikling af undervisningsindhold, undervisningsplaner, evalueringer og kompetencepapirer. Arbejdet omfattede såvel fælles som center-specifikke kvalitetsbeskrivelser. Kvalitetsbeskrivelser er på en gang et redskab for ledelse og medarbejdere til at sikre høj og ensartet kvalitet i undervisningen og et værktøj til at sikre gennemsigtighed for elever, forældre, pårørende og samarbejdspartnere 3

4 I 2010 havde SpecialUndervisningsNetværket fokus på udvikling af den kommunikation, som danner udgangspunkt for det vigtige samarbejde med forældre, UU-vejledere og andre samarbejdspartnere. 4. Projektbeskrivelse 4.1 Projekt formål Projektets overordnede formål er at udvikle praktikområdet gennem idé- og erfaringsudveksling mellem uddannelsescentrene i SpecialUndervisningsNetværket. Praktik - et vigtigt skridt på vejen Elevernes praktik og arbejdsprøvning sker med henblik på videre uddannelse eller varig beskæftigelse i offentlig eller privat regi. Deltagelse i praktiske aktiviteter og praktik er derfor et vigtigt skridt på vejen for den unge og kan have mange formål: Interesse-, uddannelses- og erhvervsafklarende Realitetsafstemmende Bo, fritids- og forsørgelsesafklarende Kompetencestyrkende for faglige, personlige og sociale kompetencer 4

5 4.2 Projektorganisering De enkelte uddannelsescentre er organiseret forskelligt og har forskellige udviklingsmuligheder. Derfor foregår udviklingsarbejdet i parallelle projekter på de syv uddannelsescentre. Den tværgående idé- og erfaringsudveksling er forankret i en fælles projektgruppe. De enkelte uddannelsescentres projekter godkendes af de respektive ledelser. Overordnet er projektet er forankret i en styregruppe, som udstikker rammerne i et projektkommissorium og godkender den endelige afrapportering. 4.3 Best practice og next practice Alle uddannelsescentre opnår generelt rigtig gode resultater i brugertilfredshedsundersøgelsen og centrene har forskellige betingelser og forskellig praksis på praktikområdet. Derfor er målet, at hvert uddannelsescenter har fokus på udvikling på de områder inden for etablering, gennemførelse og evaluering af praktikker, som det enkelte center specifikt har behov for. Udvikling af next practice gennem gensidig idé, erfaringsudveksling og kombination af praksis betyder, at SpecialUndervisningsNetværket i forlængelse af at udbrede den bedste løsning (best practice) arbejder med at skabe nye løsninger (next practice), så der sker udvikling og innovation. Samtidig opnår uddannelsescentrene i netværket samlet forbedringer gennem gensidig idé- og erfaringsudveksling og kombinationen af de enkelte uddannelsescentres best practice inden for praktikområdet. På den måde stræbes efter, at Netværkets uddannelsescentre spiller en væsentlig rolle i udviklingen af next-practice inden for praktikområdet for unge med særlige behov. 5

6 4.4 Udviklingsprocesser på de enkelte uddannelsescentre CSU Egedammen: Medarbejderne på CSU Egedammens tre STU-ungdomsuddannelser har arbejdet med udvikling af praktikområdet med henblik på at udvide antallet af praktikpladser inden for det ordinære arbejdsmarked. Arbejdet har på CSU Egedammen været organiseret med projektgruppe med praktikansvarlige og medarbejdere fra hvert af CSU Egedammens tre STU-tilbud. Projektgruppen har haft til opgave at sikre aktiv deltagelse, videndeling, at arbejdet nuanceres fagligt og pædagogisk, samt at erfaringer samles op og bliver bragt i anvendelse i afdelingerne. Projektlederens har deltaget i den fælles projektgruppe i SpecialUndervisningsNetværket. Uddannelsescenter Mariebjerg: Arbejdet har været forankret i en lokal projektgruppe, hvor otte medarbejdere lærere og pædagoger - har mødtes hen over året. Inden for hvert område har to til tre medarbejdere stået for udviklingsopgaverne. Projektgruppen fremlægger i efteråret udviklingsarbejdet for de øvrige undervisere, så udviklingsarbejdet kan implementeres i dette skoleår. ASV, Horsens: Udviklingsarbejdet har haft udgangspunkt i en lokal projektgruppe, som har defineret opgaven. Derefter er arbejdet med praktikbeskrivelser udarbejdet i fællesskab af medarbejderne på de enkelte STU-linjer: Joblinjen, studielinjen, praksislinjen, IKT-linjen og I lære som voksen. STU Viborg: På STU Viborg har arbejdet med udvikling af praktikområdet været centreret omkring institutionens praktikkoordinatorer, som i samarbejde med en praktikgruppe har samlet de erfaringer, som praktikkoordinatorerne har gjort sig. Praktikkoordinatorerne har udarbejdet beskrivelser af praksis og forløb før, under og efter praktikker. Indledningsvis har koordinatorerne indsamlet erfaringer fra andre uddannelsescentre og idé- og erfaringsudvekslet med kollegerne. Praktikkoordinatorer, praktikgruppe og skolens ledelse har undervejs evalueret, givet og modtaget feedback på opgaver og processer. Lyngåskolen: To projektmedarbejdere har sammen med skoleleder arbejdet med projektet. Der har været dialog med de to skolecentre og jobcoach og information på pædagogiske rådmøder, temadage mv. De to projektmedarbejdere har været Lyngå repræsentanter i SpecialUndervisningsNetværkets projektgruppe. Ungdomscenter Knudmosen: Udviklingsarbejdet har haft udgangspunkt i en lokal projektgruppe med en ledelsesrepræsentant, en praktikvejleder og to medarbejdere. Gruppen har undervejs samarbejdet med det lokale jobcenter om tilrettelæggelse af arbejdsgange og koordinering af praktikbeskrivelse tilpasset de øvrige beskrivelser, som udarbejdes om eleverne. CSV Kolding: Projektarbejdet har været organiseret i en projektgruppe med en projektleder og tre praktikkoordinatorer. Praktikkoordinatorerne har indsamlet erfaringer og indhentet viden fra jobcenteret. På den baggrund er procedurer og praktikbeskrivelsesskemaer udarbejdet. Projektgruppen har undervejs haft dialog med jobcenter og uddannelsescentrets lærere for at tilpasse projektet. 6

7 5. Det videre arbejde Evaluering Den fælles projektgruppe har evalueret udviklingsprojektet i august De væsentligste fokuspunkter var, at projektets emne var meget relevant for alle, og at der har været betydelig udvikling. Særligt fremhæves systematisering af arbejdet omkring praktikker, som dels øger kvaliteten i de gennemførte praktikker og dels effektiviserer arbejdsgange og styrker samarbejdet med praktiksteder, jobcentre og andre samarbejdspartnere. Hertil kommer, at projektarbejdet har skabt et bredere syn på praktik og beskæftigelse med fokus på flere muligheder på hele spektret fra beskyttet beskæftigelse til det ordinære arbejdsmarked og på mulighederne for praktiske aktiviteter på uddannelsescentrene. For processen er vurderingen, at man dels har kunnet profitere af den tværgående læring og erfaringsudveksling, og dels at udviklingsarbejdet på de enkelte uddannelsescentre generelt har været velfungerende, herunder samarbejdet mellem lærere og praktikkoordinatorer på de skoler, der har valgt at have praktikkoordinatorer. Det fremhæves endvidere, at det forpligtende samarbejde i den fælles projektgruppe er en styrke for fremdriften i de lokale projekter. Forankring Udviklingsarbejdet forankres i de enkelte organisationer gennem den fortsatte implementering og kommunikation. Fortsat læring og erfaringsudveksling Gennem det fortsatte samarbejde om nye udviklingsprojekter vil uddannelsescentrenes fælles projektgruppe fremadrettet sikre videns- og erfaringsudveksling inden for praktikområdet. I det videre arbejde er det endvidere et mål, at de enkelte uddannelsescentre gensidigt kan erfaringsudveksle og videndele på tværs med udgangspunkt i det foreliggende projektarbejde. Formidling Information om praktik specifikt på de enkelte uddannelsescentre er tilgængelig på centrenes hjemmesider, og nogle uddannelsescenter har fokus på den gode historie om praktikker. For det samlede projekt er nærværende rapport tilgængelig på SpecialUndervisningsNetværkets hjemmeside. Herudover vil der fremadrettet blive arbejdet med øvrige muligheder for formidling. 7

8 6. Udviklingsfokus for de enkelte uddannelsescentre De syv uddannelsescentre i projektet har valgt udviklingsprojekter inden for områder, som passer til deres individuelle udviklingspotentiale og organisatoriske muligheder. Undervejs i projektet er de enkelte uddannelsescentres udviklingsarbejde blevet kvalificereret gennem sparring og erfaringsudveksling i projektgruppen. Fremadrettet er tanken, at de enkelte uddannelsescentre kan få inspiration fra hinandens arbejde med praktikområdet og kan anvende dette som udgangspunkt for fælles eller bilateral erfaringsudveksling og vidensdeling til udvikling af eget praktikarbejde. Specialskolen for Voksne, Vendsyssel er først kommet med i SpecialUndervisningsNetværket sent i projektforløbet, og har derfor ikke deltaget i selve projektarbejdet. De har nu mulighed for at trække på de øvrige centres udviklingsarbejde og erfaringer. 8

9 6.1 CSU Egedammen Fokus i udviklingsprojektet Formålet med udviklingsprojektet på CSU Egedammen er, at imødekomme et stigende behov for praktikpladser for uddannelsescentrets elever. Elevernes praktik og arbejdsprøvning er et vigtigt led i forhold til videre uddannelse eller varig beskæftigelse i offentlig eller privat regi. CSU Egedammen er et uddannelsescenter under Hillerød Kommune, som tilbyder den treårige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov/stu for Unge udviklingshæmmede Unge med ASF autismespektrum forstyrrelser Unge med ADHD, Asperger Syndrom og andre opmærksomheds- og kontaktforstyrrelser Derudover tilbyder centret særlige forløb for unge og voksne med læsevanskeligheder, generelle indlæringsvanskeligheder og psykiske lidelser. CSU Egedammen har desuden fritidsordning og aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen. I forbindelse med CSU Egedammens arbejde med kvalitetsbeskrivelser i 2011 blev der udarbejdet en kvalitetsbeskrivelse for praktik. Dette arbejde har sammen med arbejdet i de enkelte undervisningstilbud dannet udgangspunkt for det videre arbejde i CSU Egedammen har valgt at sætte fokus på to hovedområder for at udvikle mulighederne for praktik for de unge på CSU Egedammens tre STU-tilbud: At arbejde opsøgende overfor private virksomheder og offentlige organisationer i nærområdet for at udvide kredsen af samarbejdspartnere, som ønsker at indgå samarbejde omkring arbejdsprøvning og praktikforløb At lave forsøg med arbejdsprøvning og praktikforløb på udvalgte arbejdsområder i egen organisation: Pedel-funktion, rengøring, hestehold og IT Opgaver i projektet I projektet er der arbejdet med systematisering af kontakten til praktiksteder, etablering af en database og procedure for løbende opdyrkning af nye praktiksteder. Der er udarbejdet skemaer for praktikaftaler tilpasset praktik på det ordinære arbejdsmarked, på beskyttede værksteder og for interne praktikker på CSU Egedammen. Der er udviklet evalueringsskemaer tilpasset de forskellige grupper af elever, som er repræsenteret på uddannelsescentret. Se eksempel side 11. 9

10 Nye praktiksamarbejder I projektperioden er der gennemført eller lavet aftaler om praktikforløb hos følgende nye samarbejdspartnere Harald Nyborg, Mc Donald, Super Best, Plantorama samt daginstitutionen Georgs æske. Internt på CSU Egedammen har to elever været i praktik som pedel og en elev er i praktik i ITafdelingen med henblik på uddannelse inden for IT-support på tekniske skole. Der har endnu ikke været praktikanter, som har valgt rengøring eller hestehold. Evaluering Evalueringen af arbejdet med udvikling af praktikområdet viser, at de planlagte aktiviteter er gennemført med gode resultater og processen har været velfungerende såvel internt som i forhold til SpecialUndervisningsNetværket. Formidling CSU Egedammen er opmærksomme på, at omtale af de nye praktiksamarbejder eksternt og internt er vigtigt for at bane vejen for det fremadrettede arbejde. På nuværende tidspunkt er en af de gode historier om praktikforløb formidlet i et nyhedsbrev fra CSU Egedammen. Fremadrettet for CSU Egedammen: Den systematiske rekruttering af nye samarbejdspartnere fortsættes i de enkelte afdelinger. Der vil fortsat være fokus på formidling af de gode historier. 10

11 Eksempel på evalueringsskema for unge med autismespektrumforstyrrelser Vurderingsark for praktikant og praktiksted Praktikantens navn: Praktiksted: Periode: Til praktikanten: Hvordan gik praktikken? Udfyldes på praktikstedet. Hvordan er praktikken gået? Kan du lide dit arbejde? Hvordan har du det med de andre medarbejdere? Praktikantens underskrift: Praktikstedets vurdering. Sæt venligst kryds: Arbejdsindsats Motivation Evne til at begå sig socialt Forståelse af instruktioner Stor Middel Lille Skriv gerne uddybende eller supplerende bemærkninger, f.eks. hvilke arbejdsopgaver praktikanten har udført / har deltaget i: 11

12 6.2 Uddannelsescenter Mariebjerg Fokus i udviklingsprojektet Uddannelsescenter Mariebjerg har tidligere været organiseret med en praktikkoordinator, som stod for opgaver omkring praktikker. Dette arbejde varetages nu af lærere og pædagoger. Målet for udviklingsarbejdet er derfor at skabe og udvikle en ny funktionel og effektiv praksis for opgaver omkring praktikker. Et andet mål er at bevare og udvikle kvaliteten i praktiktilbuddene. Uddannelsescenter Mariebjerg er et uddannelsescenter under Holstebro Kommune, som tilbyder den treårige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov/stu for Unge med udviklingshæmning Unge med senere udvikling Unge med autismespektrum tilstande Centret har desuden kollegium med 31 pladser samt klub for unge, der går på skolen. Centret driver desuden et ungdomskollegium med plads til 8 unge i Holstebro. Derudover tilbyder centret specialundervisning for unge og voksne (LSV), datastue-undervisning, kursusundervisning samt rådgivning og vejledning. Opgaver i projektet I projektet er der arbejdet med: At udarbejde en database over praktiktilbud og praktikkontakter, så arbejdet og kontakten med praktiksteder systematiseres At udarbejde en manual/tjekliste, så medarbejderne nemt kan afstemme forventninger og planlægge og gennemføre opgaver omkring praktik At identificere og opdyrke flere lokale praktikpladser, som opnår et mere indgående kendskab til vores elever At udarbejde et årshjul/idékatalog for de pædagogiske og praktiske aktiviteter der ligger uden for det undervisningsmæssige miljø Praktikdatabase Praktikdatabasen er en videreudvikling af en eksisterende database, som er tilføjet flere informationer, der har relevans for matchningen i forhold til arbejdsopgaver, elevforudsætninger, krav mv. Der er samtidig udviklet en søgefunktionalitet, så det muligt at søge praktiksteder ud fra forskellige kriterier. Databasen er oprettet i Skoleintra og kan betjenes af alle medarbejderne, så den enkelte selv kan opdatere oplysninger og oprette nye praktiksteder. 12

13 Manual/tjekliste For at skabe en effektiv og ensartet praksis har uddannelsescentret udviklet en manual/tjekliste over opgaver og opmærksomhedspunkter i forbindelse med praktikforløb. Denne sætter også fokus på mange af de særlige udfordringer og særlige hensyn, som de fleste praktikforløb har. Tydelighed og ensartethed kan hjælpe den enkelte medarbejder i arbejdet og kan medvirke til at afstemme forventninger med eksterne samarbejdspartnere. Målet er, at manualen skal gøre personalet bedre i stand til at planlægge, gennemføre og evaluere praktikker på følgende områder: Identifikation af interessenter og forventninger for elevens praktik, f.eks. hvad eleven skal opnå gennem praktikken Identifikation og udarbejdelse af mål og evalueringspunkter for praktikken Informere om formål og timing for udfyldelse af forskellige dokumenter Sikring af, at der tages højde for praktiske udfordringer, særlige hensyn mv. Sikring af at den enkelte elev er godt forberedt på praktikken For at sikre at evalueringerne lever op til de specifikke forventninger, som UU-vejlederne og jobcentre har, har der været tæt dialog med disse samarbejdsparter undervejs i udviklingsarbejdet. På den måde er der opnået større indsigt i hinandens arbejde, hvilket kan kvalificere det fremtidige samarbejde. Tiltrækning af nye og styrkelse af samarbejdet med eksisterende praktiksteder For at styrke kontakten til de lokale praktiksteder og for at tiltrække flere virksomheder, som er interesserede i at tage elever i praktik, har en arbejdsgruppe arbejdet med at styrke kontakten til virksomheder i lokalområdet og at klarlægge muligheder og arbejdsopgaver på de enkelte virksomheder. Resultatet er, at der er lavet flere aftaler om kommende praktikmuligheder. Der er arbejdet med at skabe et netværk for praktikstederne, dels så de kan mødes og udveksle erfaringer, og dels for at afholde et årligt tilbagevendende arrangement, hvor praktikstederne mødes og en eventuel uddannelse kan gennemføres. Netværket er ikke operationelt endnu, men der arbejdes på at afholde det første arrangement i indeværende skoleår. 13

14 Årshjul/idékatalog for pædagogiske og praktiske aktiviteter uden for det undervisningsmæssige miljø. PPA-pædagoger arbejder bl.a. med Pædagogiske og Praktiske Aktiviteter, herunder også praktikforløb. Arbejdet sker i tæt samarbejde med gruppens lærere. Med udgangspunkt i elevens uddannelsesplan, kan praktiske aktiviteter eksempelvis være: Aktiviteter hvor eleven får konkrete erhvervserfaringer, herunder omgangstone, møde til tiden, afprøve vedholdenhed, koncentration og selvstændighed m.m. Trafik- og transporttræning Træning i praktiske aktiviteter på skolen. F.eks. rydning af søen, skovpleje, rengøring, pedel- og service opgaver. Træning og praktiske aktiviteter med eksterne samarbejdspartnere. F.eks. Vemb skole, Skov og Naturstyrelsen, Holstebro Nødhjælp. Årshjulet skal sikre en systematisering af aktiviteterne, så det bliver nemmere at planlægge og koordinere, både internt i og på tværs af grupperne, samt at gode idéer og erfaringer ikke går tabt, hvis der sker ændringer i medarbejderstaben. PPA-pædagogerne har udarbejdet et årshjul i løbende dialog med lærere for sparring og forventningsafstemning. Formidling Udviklingsarbejdet har primært haft fokus på skolens interne arbejdsprocesser med et optimeret og ensartet arbejde vedr. praktikker. Manualen/tjeklisten formidles via hjemmeside, så praktiksteder og øvrige samarbejdspartnere kan se, hvorledes praktikkerne gennemføres og hvad de kan forvente fra uddannelsescentres side. Fremadrettet for Uddannelsescenter Mariebjerg: Projektgruppen fremlægger i efteråret udviklingsarbejdet for undervisningsgruppen, så arbejdet kan implementeres i dette skoleår. Ledelsen har desuden udpeget praktikdelen som et særligt indsatsområde i indeværende skoleår. Der informeres om relevante tiltag og aktiviteter på skolens hjemmeside. Der er arrangeret møde i efteråret, hvor medarbejdere fra Jobcentret fortæller om deres arbejde, så der fremadrettet sikres et bedre indblik i hinandens arbejdsopgaver og dermed kan afstemmes forventninger. Gennem projektperioden har der i forbindelse med udviklingsarbejdet været dialog på ledelsesniveau mellem Jobcentret og Uddannelsescenter Mariebjerg. Det har skabt gensidig indsigt i hinandens arbejde, uhensigtsmæssig praksis er identificeret og der arbejdes på ændringer, f.eks. har Jobcentret tilpasset praksis for opfølgning. Dette udviklingsarbejde fortsættes. 14

15 6.3. ASV Horsens Fokus i udviklingsprojektet ASV Horsens har valgt at udarbejde praktikbeskrivelser målrettet de fem forskellige STU-linjer som uddannelsescentret udbyder: o STU PRAKSIS-STUDIE linjen o STU JOB-linjen o STU IKT-linjen o STU STUDIE-linjen o STU I Lære Som Voksen Se eksempler på praktikbeskrivelser på side 16 og 17. ASV Horsens er et uddannelsescenter under Horsens Kommune for: Unge med særlige behov - STU Voksne med særlige behov - STV Borgere med syns-, tale- eller hørenedsættelse IKT og hjælpemidler FVU og ordblindeundervisning Erhvervs- og fagligt rettede kurser Afdækning og testning Offentlig Høreklinik Hjernekernen rehabiliteringsforløb for borgere med erhvervet hjerneskade ASV Horsens udnytter de interne tværfaglige samarbejdsmuligheder afdelingerne imellem. Der er fritidstilbud for elever med ekstra støttebehov. Der visiteres særskilt hertil. Centret har samarbejde med Kollegiet Amaliegade og Projekt Ung I Fokus. ASV Horsens har valgt at igangsætte arbejdet med udgangspunkt i en fælles ramme for praktikbeskrivelser. Derefter har de enkelte linjer videreudviklet og tilpasset praktikbeskrivelserne, så det passer præcist til deres behov, elevgrupper, samarbejdspartnere mv. Arbejdet med udviklingsprojektet, hvor de enkelte linjer har arbejdet ud fra deres respektive elevgruppes potentialer og kompetencer, betyder, at praktikbeskrivelserne er forskellige i struktur og udtryk. For eksempel har Job-linjen meget stort fokus på praktik og den erhvervsrettede del og de har et stort behov for en udvidelse af praktikbeskrivelsen for at kunne rumme alle de elementer, linjen ønsker at arbejde med. Fremadrettet er ambitionen for ASV Horsens at skabe konsensus om et mere ensartet udtryk, hvilket helt naturlig vil blive en del af det videre udviklingsarbejde, på baggrund af den kommende evaluering. I projektperioden var det imidlertid været en styrke, at linjerne havde mulighed for, at lave differentierede beskrivelser, idet det har kunnet styrke den enkelte linjes identitet i linjeudviklingsfasen. Derfor er det først i det videre forløb med udviklingsprocessen, at det ensartede udtryk bliver prioriteret. 15

16 Formidling Der informeres om praktikbeskrivelser til samarbejdspartnere og forældre via hjemmeside Gode historier formidles løbende Fremadrettet for ASV Horsens: Praktikbeskrivelser evalueres i det kommende skoleår Der arbejdes videre med at udvikle praktikbeskrivelserne, så de får et mere ensartet udtryk på tværs af linjer Eksempel på beskrivelse for Skolepraktik / brobygning på Studielinjen Fælles skolepraktik Læreropgave Lærer elev Dagsbesøg på forskellige Tage kontakt til Undersøge de forskellige uddannelsers optagelseskrav og ungdomsuddannelser: uddannelsesinstitutionerne og aftale studieforløb Teknisk skole, møde og besøg Landbrugsskolen, Forberede besøg overveje spørgsmål Handelsskolen, Social- og Deltage aktivt under besøget sundhedsskole, VUC Individuel skolepraktik Læreropgave Lærer elev Brobygning på forskellige ungdomsuddannelser: Teknisk skole, Landbrugsskolen, Handelsskolen, Social- og sundhedsskole, VUC I samarbejde med UU-vejlederen tage kontakt til uddannelsesinstitutionerne og aftale brobygningsforløb Undersøge de forskellige uddannelsers optagelseskrav og studieforløb Undersøge transportmuligheder og tider til uddannelsesinstitutionen Vejledning omkring sociale og personlige udfordringer der kan opstå under forløbet Forberede brobygningsforløbet Skrive logbog under forløbet Deltage aktivt og positivt i brobygningsforløbet Mundtlig evaluering lærer-elev 16

17 Eksempel på beskrivelse for arbejdspraktik på Studielinjen Praktik 1. år Praktikkens karakter Læreropgave Lærer - elev 1 2 praktikker af 2 4 ugers varighed Udgangspunkt i den unges interesser / forestillinger / uddannelsesplanen Tage kontakt til relevant praktiksted og aftale et møde Sikre sig at praktikstedet er klædt på til at tage imod den unge Skriftlig praktikaftale Opfølgende kontakt undervejs i praktikken Skriftlig evaluering af praktikken. Brug af eget evalueringsskema Undersøge hvad et arbejde det pågældende sted kræver Undersøge transport-muligheder og tider til praktik-stedet Vejledning omkring hvordan man gebærder sig på en arbejdsplads Mødes med praktikstedet og lave aftaler omkring praktikken Den unge skal selv forsøge at italesætte sine særlige behov / forudsætninger Mundtlig evaluering med praktikstedet ved endt praktik Praktik 2. år Praktikkens karakter Læreropgave Lærer - elev 1 2 praktikker af 2 8 ugers varighed Udgangspunkt i den unges tidligere erfaring med praktik Mere målrettet praktik imod fremtidig jobmuligheder Evt. samarbejde med Jobcenteret Tage kontakt til relevant praktiksted og aftale et møde Sikre sig at praktikstedet er klædt på til at tage imod den unge Skriftlig praktikaftale Opfølgende kontakt undervejs i praktikken Skriftlig evaluering af praktikken. Brug af eget evalueringsskema eller Jobcenterets evalueringsskema Undersøge hvad et arbejde det pågældende sted kræver Undersøge hvilken uddannelse det pågældende sted kræver Undersøge transport-muligheder og tider til praktik-stedet Vejledning omkring hvilke personlige og sociale kompetencer den unge skal arbejde med under praktikken Evt. skrive en ansøgning til praktikstedet Mødes med praktikstedet og lave aftaler omkring praktikken Den unge skal selv italesætte sine særlige behov / forudsætninger Mundtlig evaluering med praktikstedet ved endt praktik Praktik 3. år Praktikkens karakter Læreropgave Lærer - elev 1 2 praktikker af 2 12 ugers varighed Udgangspunkt i den unges fremtidig jobmuligheder Samarbejde med Jobcenteret allerede fra skoleårets start Tage kontakt til relevant praktiksted og Jobcenteret og aftale et møde Sikre sig at praktikstedet er klædt på til at tage imod den unge Skriftlig praktikaftale Opfølgende kontakt undervejs i praktikken Skriftlig evaluering af praktikken. Brug af eget Jobcenterets evalueringsskema i samarbejde med Jobcenteret Undersøge hvad et arbejde det pågældende sted kræver Undersøge hvilken uddannelse det pågældende sted kræver Undersøge transport-muligheder og tider til praktik-stedet Vejledning omkring hvilke personlige, sociale og faglige kompetencer den unge skal arbejde med under praktikken Skrive en ansøgning til praktikstedet Mødes med praktikstedet og lave aftaler omkring praktikken Den unge skal selv italesætte sine særlige behov / forudsætninger Mundtlig evaluering med praktikstedet og Jobcenteret ved endt praktik 17

18 6.4. STU Viborg Fokus i udviklingsprojektet STU Viborg er et relativt nyt uddannelsescenter, som er etableret august Arbejdet med at udvikle praktikområdet er derfor i høj grad etablering af praksis og udvikling af samarbejde med jobcenter og praktiksteder. STU Viborg er et uddannelsestilbud under Viborg Kommune, som tilbyder den treårige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov/stu til blandt andet unge udviklingshæmmede, unge med autismespektrumforstyrrelser, ADHD og generelle indlæringsvanskeligheder. De overordnede formål for udviklingsarbejdet på STU Viborg er: At beskrive praktikker At udvikle samarbejdet med Jobcenter Viborg Indsatsområder er: Etablering af praktikkontor med telefon- og træffetider Fastlæggelse af praktikkoordinators henholdsvis kontaktlærers roller Fastlæggelse af procedurer for gennemførelse af praktikker, herunder samarbejde og kommunikation med kontaktlærere og elever Praktikkontor STU Viborg har valgt en organisation omkring praktikker, hvor man har et praktikkontor, hvor tre lærere med hver fem skemalagte timer pr. uge varetager koordinatoropgaver. Det betyder, at såvel lærere, elever som praktiksteder har én indgang til praktikområdet. Ligesom STU Viborg kan koordinere kontakten til praktikstederne, så der ikke nemt opstår misforståelser ved kontakt til flere forskellige medarbejdere og de samme praktiksteder ikke kontaktes for ofte for praktikpladser, fordi flere henvender sig ukoordineret. Fastlæggelse af praktikkoordinators henholdsvis kontaktlærers roller Praktikkoordinatorers og kontaktlærers roller og det deraf følgende samarbejde er udviklet over året. Praktikkoordinatorerne har blandt andet udviklet en vejledning for kontaktlærernes arbejde i forbindelse med ønske om oprettelse af praktikplads. Den løbende udvikling af arbejdet betyder også, at praktikkoordinatorers og kontaktlæreres roller løbende udvikles, f.eks. er det besluttet at interne praktikker kan iværksættes af kontaktlærere uden involvering af praktikkoordinator. 18

19 Fastlæggelse af procedurer gennemførelse af praktikker, herunder samarbejde og kommunikation med kontaktlærere og elever Forskellige former for tilrettelæggelse af praktikker på faste tidspunkter henholdsvis løbende - er afprøvet og analyseret med fordele og ulemper i forhold til elevernes individuelle behov, skoleårets planlægning og praktikstedernes betingelser mv. På den baggrund er udarbejdet et oplæg til gennemførelse af praktik i de tre skoleår på STUuddannelsen: Første år: Interne praktikker gennemføres, hvor det passer i linjernes årsplan. Andet år: Praktik afvikles efterår og lige efter jul. Tredje år: praktik gennemføres sidst i skoleåret, så den indgår i afklaring om forsørgelse og erhvervsmuligheder i samarbejde med jobcenter. Samarbejdet med Jobcenter Viborg er formaliseret og blandt andet er jobcentrets praktikevalueringsskema indarbejdet som standard for alle praktikker. OCN - Open College Network STU Viborg har valgt at deltage i OCN - Open College Network, som er en metode til at dokumentere/give papir på det, som eleverne lærer uden for skolen. Det kan f.eks. være fra praktik og jobtræning. På den måde kommer også den vigtige uformelle læring med i elevernes papirer. Formidling Der arbejdes på flere fronter med at formidle arbejdet og mulighederne for praktik overfor både lærere og elever på uddannelsescentret. Mange forskellige kanaler er bagt i spil: Praktikkontor med fast åbningstider og mulighed for at reservere møder, specifik opslagstavle om praktik, skoleintra, fast punkt på pædagogisk råd, teammøder, erfaringsopsamling på såvel gode som mere problematiske forløb og formidling af gode historier. Eksternt informeres om praktikområdet gennem kontakter til Job-centret og praktiksteder og på uddannelsescentrets hjemmeside. 19

20 Fremadrettet for STU Viborg Der arbejdes videre med udvikling og tilrettelæggelse af praktikker på de forskellige årgange og med udvikling og sikring af de etablerede arbejdsgange mellem praktikkoordinatorer og lærere. Der udarbejdes årsplan for interne praktikker. Med udgangspunkt i eksisterende materialer udvikles undervisningsmateriale til individuel praktikundervisning. Det etablerede samarbejde med Jobcenter Viborg fortsættes og videreudvikles. Uddannelse af OCN undervisere og pilotprojekt med OCN på STU Viborg. STU Viborg arbejder fremadrettet sammen med KLAP2 og STAFF. Læs mere om KLAP og STAFF på side 31. Praktikkoordinatorerne anbefaler, at samarbejdet om praktikker i SpecialUndervisningsNetværket efter det konkrete udviklingsprojekt. 20

21 6.5. Center Lyngå Fokus i udviklingsprojektet Center Lyngå er og har i projektperioden været midt i en forandringsproces, hvor en partnerskabsaftale mellem Beskæftigelsesog Socialforvaltning træder i kraft 1. august Aftalen betyder, at beskæftigelsesforvaltningen fremadrettet har ansvaret for formidling, aftaler og opfølgning på praktikforløb. Center Lyngå er et uddannelsescenter under Århus Kommune, som tilbyder den treårige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov/stu for Unge udviklingshæmmede (STU Lyngå) Unge med autismespektrum forstyrrelse, svær ADHD og lignende (STU4) Center tilbyder desuden flere forskellige aktivitetstilbud. Beskæftigelsesforvaltning har desuden bestillerfunktionen på STU-undervisning, hvor Voksenhandicap er udfører ved Center Lyngå. Den nye organisation følges af en arbejdsgruppe frem til årsskiftet 2013/14. I lyset af de kommende organisatoriske ændringer har Center Lyngå beskrevet mål for praktikforløb og erhvervsforberedende arbejde samt beskrevet særlige opgaver i det forberedende og opfølgende arbejde i forbindelse med praktikforløb. Vigtige mål for praktik og erhvervsforberedelse arbejde: at afklare drømme og forventninger for fremtidigt erhverv og beskæftigelse. at bygge bro mellem ungdomsuddannelse og arbejdsliv at afprøve forskellige erhvervs- og beskæftigelsesmuligheder at lære sociale spilleregler i job- og erhvervssammenhæng at udvikle selvstændighed og sociale kompetencer at udvikle selvindsigt i forhold til drømme, potentiale, muligheder, kompetencer og udfordringer at inkluderes at bidrage og modtage - at blive en vigtig del af samfundet at udvikle et voksent identitetsbillede at udvide sin horisont Særlige opgaver i undervisningen, som er vigtige i det forberedende og opfølgende arbejde i forbindelse med praktikforløb: Afklaring af praktikmuligheder med den enkelte elev ud fra dennes ønsker og muligheder Afklaringsbesøg forud for praktikforløb Afdækning og udvikling af kompetencer som er centrale for at kunne gennemføre praktikforløb Træningsforløb forud for praktikforløb, f.eks. køkkenfærdigheder, pausefærdigheder, eller rengøringsopgaver Skriftlige praktikaftaler Afklaring af mål for efterfølgende undervisning ved opfølgning på praktikforløb, f.eks. mål i forhold til social og kommunikative kompetencer 21

22 Center Lyngås indsatsområde i udviklingsprojektet: Muligheder for at tænke bredere om praktik og praktisk aktivitet med udgangspunkt i de 280 timer i lovgivning om ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov Center Lyngå har arbejdet med at afdække, hvad praktikundervisning, praktiktræning og praktisk aktivitet kunne være på centret fremover. Arbejdet er inddelt i 4 delområder: Generelt Mulige fokuspunkter i praktikdelen af uddannelsen Forskellige praktiktyper og forskellig varighed Praktisk aktivitet hvad kan det være? Generelt Her pointeres en række opmærksomhedspunkter i forbindelse med praktikforløb. Mulige fokuspunkter i praktikforløb Med det udgangspunkt, at færdigheder og kompetence kan variere væsentlig i fokusområder og omfang fra elev til elev har Center Lyngå kategoriseret praktikmål i følgende kategorier: Generel arbejdsadfærd Selvhjælpsfærdigheder Kommunikative færdigheder Sociale færdigheder Fritidsfærdigheder Eksempler på mål for generel arbejdsadfærd: At kunne møde til tiden At kunne komme til tiden efter pause At kunne holde opmærksomhed på en opgave At kunne opretholde kvalitet i arbejdet over tid At kunne skifte mellem flere opgaver/steder Eksempler på mål for selvhjælpsfærdigheder: At kunne håndtere påklædning og hygiejne At kunne udvise passende manerer At kunne håndtere ændringer i dagsprogram Eksempler på mål for kommunikative færdigheder: At kunne bruge en passende stemmeføring og stemmeleje At kunne skaffe sig viden gennem skemaer, talesprog, visualisering At kunne kommunikere egne behov At kunne få andres opmærksomhed på en hensigtsmæssig måde / d 22

23 Forskellig varighed og praktiktyper Elevernes varierende praktikmodenhed gør det svært at lægge en fast plan for antal og varighed af praktikker over de tre år på STU-uddannelsen, men der stræbes efter et praktikforløb på andet og tredje til alle elever. Med hensyn til praktiktyper er de inddelt i følgende kategorier: Virksomhedspraktikker i kæder som Ikea, Mc. Donalds, Fakta mv. Individuelle praktikker i f.eks. lokale butikker, gartnerier, hoteller, vuggestuer. Praktikbesøg for klasser eller grupper, herunder bosteder Beskyttede værkssteder Interne praktikker på Center Lyngå Eksempler på interne praktikforløb: Køkken-opgaver Indendørs pedelarbejde Udendørs pedelarbejde Rengøringsopgaver Opgaver i forbindelse med temadage Bo-praktik i lejlighed Praktisk aktivitet hvad kan det være? Center Lyngå har identificeret en lang række områder og opgaver, som er praktiske aktiviteter, som eleverne kan deltage i, få ansvar for og træne. Eksempler på praktisk aktivitet: Ugekurser i f.eks. førstehjælp, bilvask, cykel. Produktion til julemarked, botræning, bustræning, passe fredagsbar, opgaver for lokale foreninger eller idrætsklubber, madlavning ved arrangementer på centret/i klassen. Fremadrettet for Center Lyngå Der arbejdes videre med afklaring af faglige, organisatoriske og ressourcemæssige muligheder for gennemførelse af praktiske aktiviteter på Center Lyngå som en del af STUuddannelsen OCN afprøves i skolens elev-målgrupper (læs om OCN side 19) 23

24 6.6 Ungdomscenter Knudmosen Fokus i udviklingsprojektet Ungdomscenter Knudmosen har valgt særligt at sætte fokus på samarbejdet med Jobcentret i Herning. Målet er at imødekomme ønsket fra elever og samarbejdspartnere om, at Knudmosens praktikforløb og praktikbeskrivelser har så høj en kvalitet, at Jobcentret på baggrund af oplysninger herfra helt eller delvist kan udfylde ressourceprofiler. Ungdomscenter Knudmosen er et uddannelsescenter under Herning Kommune, som tilbyder den treårige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov/stu for unge udviklingshæmmede og sent udviklede unge med autismespektrum forstyrrelser unge med Asperger Syndrom Samarbejdet med Jobcentret i projektperioden har betydet, at Knudmosen har valgt fremover at anvende samme praktikbeskrivelser som Jobcentret. Praktikker prioriteres højt, fordi det er afgørende for afklaring af elevens videre uddannelse og erhverv, men også fordi eleverne profiterer af vekslingen mellem praktik og skole undervejs i STU-uddannelsen. Uddannelsescentret har derfor valgt at have en fast praktikvejleder og desuden en medhjælper, som kan ledsage og støtte i opstart eller gennem hele praktikforløb, hvis det vurderes nødvendigt. For at sikre tilrettelæggelse af gode praktikker er arbejdsgange mellem praktikvejleder og kontaktlærer og inddragelse af den enkelte elev beskrevet i 5 hovedpunkter: 1 Ugesamtale med elevens kontaktpersoner, hvor praktik er på dagsordenen i det omfang praktik er aktuelt for den enkelte elev. 2 Samtale mellem kontaktperson og praktikvejleder om den enkeltes elevs ønsker og muligheder for praktikken. 3 Samtale mellem praktikvejleder og elev. Eleven inddrages så vidt muligt i processen med at finde en passende praktik. 4 Der udarbejdes en skriftlig praktikaftale mellem skole/elev og praktiksted. 5 Besøg under praktikken, hvor der udarbejdes en skriftlig evaluering i forhold til fremtidige praktikker og udviklingsmuligheder i skoledelen. 24

25 Knudmosen udarbejdet guidelines for gennemførelse af praktik på hvert af de tre skoleår på STU-uddannelsen: Det første år handler om, at eleven får afprøvet sine drømme og ønsker og samtidig får større indsigt i egne kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet eller videreuddannelse. Andet år handler om at komme nærmere elevernes mål for fremtidige beskæftigelse/uddannelse, at indsnævre branche og arbejdsområder, der opfylder elevens ønsker og samtidig realistisk matcher elevens kompetencer og ressourcer. Tredeje år holder studiecafe for alle tredje års eleverne en dag om ugen. Her arbejder de målrettet med, hvad der skal ske efter STU-uddannelse. Eleverne tager selv kontakt til virksomheder og laver i videst muligt omfang selv praktikaftaler. Det er praktikvejlederen der underviser cafeholdet, så eleverne kan få den støtte, de har behov for. Praktikkerne er typisk længerevarende og målet er at komme så tæt på en erhvervsafklaring som muligt. Knudmosen inddeler praktikker i tre kategorier: Private virksomheder og offentlige institutioner Interne praktikker Beskyttede værkssteder og erhvervsskoler I projektperioden har Knudmosen indgået en aftale med Erhvervsskolen Vestjylland om kurser på blandt andet køkken- og landbrudslinje. Og Knudmosen samarbejder med REVA om forløb til konkret afklaring i forhold til skåne-/flexjob. Her udover samarbejder Knudmosen med FC Midtjylland dels om at gøre klar til kampe og dels om at samle og montere kopholdere på stolene på stadion. Det er et samarbejde, som man forventer udbygges i fremtiden. Evalueringen af udviklingsarbejdet viser, at projektarbejdet på flere områder har givet kvalitetsløft. Det gælder praktikområdet generelt og samarbejde med Havredal Gl. Skole, Borris Landbrugsskole og teknisk skole. Undervejs har i projektperioden har der også været vigtig udvikling på andre områder, f.eks. opstart af hygiejne-kursus. 25

26 Formidling Knudmosen arbejder bevidst med at udbrede de gode historier om praktikforløb. Internt sker det på personalemøder og i alle klasser arbejdes med at formidle de gode historier. Eksternt formidles de gode historier på Knudmosens hjemmeside. Praktiksteder profileres på en reklamevæg på Knudmosen og på omtales på hjemmesiden. Eksempler på gode historier Arbejde på landet giver mening erhvervspraktik på landet Det er tidlig morgen og mørkt udenfor. Regnen slår mod ruden og Steffen strækker sig i den varme seng. Tænk om man kunne blive under den varme dyne i sådan et vejr, men sådan tænker Steffen ikke! Han i praktik på Lillelund Landbrug hos gårdejer Martin Jensen og han glæder sig. Han kan næsten ikke vente med at finde knallerten frem for at køre de små 4 km til skolen, hvor Jens Christian er klar til at køre Steffen og andre elever i praktik. Surt at jeg skal vente til klokken 8.30 med at komme af sted! De er jo i fuld gang ude på gården, og der er så meget jeg kan lave, tænker Steffen. Endelig er Steffen kommet ud på gården. Så skal der arbejdes. Det er en stor gård med ca. 140 økologiske malkekøer. Desuden er der over 150 ha. jord, der skal passes. Martin fortæller om dagens opgaver og Steffen glæder sig til at komme i gang. Nu skal der arbejdes. Den store traktor kører Steffen uden problemer. Han har for kort tid siden bestået prøven til traktorkørekort. Efter dagens arbejde får Steffen lov til at vaske traktoren. Martin fortæller, at Steffen er særdeles lærenem. Han skal kun se, hvordan man løser opgaven en gang, og kan så huske arbejdsprocessen. Ja, han kan næsten det samme som en almindelig medhjælper fortæller Martin og Steffen nyder det. Bare ikke fyraften kommer for tidligt!! Steffen er STU-elev på 2.år og det med bogstaver og tal er meget svært, men der er heldigvis mange muligheder for praktik på skolen. Han har prøvet flere forskellige. Det giver skolens medarbejdere indblik i, hvad Steffen kan beskæftige sig med efter STU. 26

27 God mad og rå rockmusik intern praktik I to uger har fem elever fra Team A været i gang i køkkenet sammen med vores kok Tommy. Dagene har været præget af duft af spændende mad og larmende rockmusik. Musikken har Leon stået for. Hans store drøm er at arbejde med musik, så det er en selvfølge, at Leon sørger for musikken fra sin computer. Næste skridt er, at Leon skal være dickjockey til fredagscaféen på Viborgvej Så skal der mikses musik og snakkes henover teknikken. Leon glæder sig til at prøve den nye rolle. Og selv om Leon mest er til hård rock og punk, formår han at finde sange, som de andre kan lide og i køkkenet nyder de tydeligt hans friske musikvalg. Madlavningen går lidt nemmere og alt bliver lidt sjovere, når man kan rocke med til god musik. Fremadrettet for Ungdomscenter Knudmosen Nye praktikbeskrivelser implementeres Der holdes et årligt møde med jobcentret for at sikre og udvikle det gode samarbejde Samarbejde med KLAP og STAFF KLAP og STAFF er to landsdækkende projekter, som arbejder for at en større andel af unge med særlige behov, som har gennemført STU-uddannelse, får mulighed for ansættelse på det ordinære arbejdsmarked. Læs mere om KLAP og STAFF på side

28 6.7 CSV Kolding Fokus i udviklingsprojektet CSV Kolding har valgt særligt at sætte fokus på praktikbeskrivelser og samarbejdet med Jobcentret. Målet er at imødekomme ønsket fra elever, forældre og eksterne samarbejdspartnere om, at CSV Koldings praktikbeskrivelser har så høj en kvalitet, at Jobcentret helt eller delvist kan udfylde ressourceprofiler på baggrund af oplysninger fra CSVs praktikbeskrivelser. CSV Kolding er et uddannelsescenter under Kolding Kommune, som tilbyder den treårige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov/stu for Unge udviklingshæmmede Unge med ASF autismespektrum forstyrrelser Unge med ADHD, Asperger Syndrom og andre opmærksomheds- og kontaktforstyrrelser Unge med psykiske vanskeligheder, herunder angst, stress eller depression Unge med emotionelle vanskeligheder Unge med medfødt eller erhvervet hjerneskade CSV Kolding tilbyder endvidere voksenspecialundervisning, ordblindeundervisning og fra 1.januar 2013 specialrådgivning inden for tale/stemme området. CSV Kolding har to primære indsatsområder: At udvikle praktikbeskrivelser og de tilhørende arbejdsgange, så jobcentret baggrund af oplysninger herfra helt eller delvist kan udfylde ressourceprofiler Kompetenceudvikling blandt praktikkoordinatorer, blandt andet gennem tæt samarbejde med sagsbehandlere fra jobcentret Praktikbeskrivelser og arbejdsgange Igennem dialog med jobcentret er arbejdsgange i samarbejdet og udvekslingen af information i form og indhold systematiseret, så jobcentret kan udfylde elevernes ressourceprofil på baggrund af uddannelsescentrets praktikbeskrivelser. Forberedelse af elev og praktiksted er systematiseret. Og såvel skriftlig som mundtlig kommunikation har fået et væsentligt kvalitetsløft. Det skriftlige materiale beskriver præcist, hvad formålet er med praktikken, og samtaler med elev og praktiksted er struktureret, så de målrettet har til hensigt at afklare, forberede og matche elev og praktiksted, så et godt praktikforløb sikres bedst muligt. Opfølgning under praktikken er intensiveret, så større og mindre problemer bliver taget i opløbet. På den måde bliver det muligt at reagere hurtigt med dialog med eleven eller at integrere områder i undervisningen, hvor eleven har behov for nye kompetencer for at styrke praktikforløbet. 28

29 Styrket samarbejde mellem praktikkoordinatorer og undervisere er med til at sikre sammenhængen mellem undervisning og praktik. Herunder kontinuertligt fokus på undervisning i de kompetencer, der er relevante for eleven i forhold til såvel nuværende praktik som fremtidig beskæftigelse. I det intensiverede samarbejde med jobcentret deltager jobcentret desuden i informationsmøder med nye elever og deres forældre. På den måde forventningsafklares alle parter omkring jobcenterets henholdsvis uddannelsescentrets ansvarsområder. Kompetenceudvikling blandt praktikkoordinatorer I det øgede samarbejde med jobcenteret er opnået en tydelig forventningsafstemning og gensidig forståelse for den lovgivning, som hver part er underlagt. Processen har været konstruktiv og med gensidig respekt for hinandens arbejdsområder. I projektperioden har uddannelsescentret endvidere gjort brug af de muligheder, som ligger i de to tiltag KLAP og STAFF, som er to landsdækkende projekter, der arbejder for at sikre, at en større andel af unge med særlige behov, som har gennemført STU-uddannelse, får mulighed for ansættelse på det ordinære arbejdsmarked. Læs mere om KLAP og STAFF på side 30. Evalueringen viser, at arbejdet med praktikområdet på mange områder har medført væsentlige kvalitetsløft. De gælder både inden for projekts rammer, men også på flere områder, der ligger uden for dette projekt. I forhold til elevernes praktikker har fokus på praktikområdet betydet en markant udvikling. Gennem de sidste år har flere og flere af elever på CSV Kolding været i praktik på beskyttede værksteder. I 2012 er det kun fem elever ud af 38, der har været i praktik på et beskyttet værksted, mens de resterende har været på private eller offentlige arbejdspladser, og flere af eleverne er tilbudt arbejde efterfølgende. Og blandt de 23 elever, der har afsluttede STU i sommeren 2012, er der ligeledes sket en positiv udvikling. Fire elever er kommet i ordinært beskæftigelse, to er i job med løntilskud, to er kommet i virksomhedspraktik, og tre er i afklaringsforløb i jobcenter regi, mens kun elleve elever er på beskyttet værksted. Formidling CSV Kolding arbejder målrettet med formidling til bestyrelsen, hvor bl.a. byrådspolitikkere er repræsenteret skolechef, forvaltning UU vejledere, forældre, pårørende og nye elever via hjemmeside 29