ODA-projektet. Redskab. Rekruttering og motivation af frivillige

Transkript

1 ODA-projektet Redskab Rekruttering og motivation af frivillige Redskabet retter sig mod de frivillige, der varetager de organisatoriske opgaver i frivillige sociale organisationer, herunder rekruttering af nye frivillige

2 1 Forudsætninger for rekrutteringsindsats Hvem er vores målgruppe? Indledningsvis er det vigtigt at gøre sig klart, hvem der er målgruppen for den frivillige sociale organisation, og hvem der dermed skal fokuseres på i forhold til rekrutteringsindsatsen. De frivilliges interesser afhænger alt andet lige af indholdet i de frivillige aktiviteter. Signalementet af en typisk frivillig på ældreområdet kan lyde således: I overvejende grad kvinder. Inden for det sociale område er der blandt de frivillige dobbelt så mange kvinder som mænd (SFI 2005)1. Over 40 år. Personer over 40 år er i sammenligning med personer under 40 år mere orienteret omkring besøgstjenester og at gøre en indsats over for ældre og handicappede. (Undersøgelsen Frivillighedsformidlinger i Danmark.)2. Vægter kontinuitet og værdsættelse af arbejdet. Personer over 40 år er også mere parate til at udføre praktisk og forfaldende arbejde end yngre mennesker og prioriterer kontinuitet og værdsættelse i arbejdet. (Undersøgelsen Frivillighedsformidlinger i Danmark.) Hvad skal budskaberne være? Det er også vigtigt, at den frivillige sociale organisation gør sig klart, hvilke budskaber om det frivillige arbejde, organisationen ønsker at kommunikere til potentielt nye frivillige. Herved kan potentielt nye frivillige se og få en fornemmelse af, hvad man egentlig går ind til, og om det passer med ens egne ønsker om at gøre en indsats. Understreg det personlige udbytte. En undersøgelse udarbejdet for De samvirkende menighedsplejere peger bl.a. på, at de frivillige helst vil arbejde med ressourcestærke ældre. Frivillige forventer at få et udbytte af relationen med den ældre. Erfaringerne fra ODA-projektet viser dog, at det er muligt at rekruttere frivillige til at arbejde med demente borgere, også med en ganske fremskreden demenssygdom. Frivillige kan få et stort personligt udbytte i samværet og fælles oplevelser med den demente borger, og det er vigtigt at dette kommunikeres. Den frivilliges oplevelse af personligt udbytte handler også om, at vedkommende får indsigt i sygdommen. Selvom den demente borger ikke bevidst kan huske eller referere til eksempelvis den frivilliges besøg, kan oplevelsen have en god effekt for den demente borger, der varer ud over selve besøget. 1 Frivilligt arbejde, pengegaver og uformelle hjælpeaktiviteter i den danske befolkning, Inger Koch-Nielsen og David Rosdahl, arbejdspapir, SFI, 02: Frivillige på plejecentre. Undersøgelse af behov, forudsætninger og muligheder for udvikling af det frivillige arbejde

3 Kommuniker hvad der forventes af de frivillige. Forventningsafstemning er vigtig. Vær derfor præcis i forhold til, hvilken type frivillige opgaver, der skal løses, og den frivillige sociale organisations forventninger til den frivillige. Eksempelvis værdigrundlag, de ydelser, der gives og i høj grad ikke gives, besøgsfrekvens og længden af besøget. Prioriter information og uddannelse. Arbejdet med demente borgere kan i særlig grad rumme usikkerhed og utryghed for frivillige, især for personer, som ikke grundet deres (tidligere) beskæftigelse, har kendskab til demenssygdomme. Hvad kan man forvente, at en dement borger kan? Er personen voldelig? Blot nogle af de spørgsmål, som kan trænge sig på. Det er derfor en klar styrke, hvis der som led i rekrutteringsindsatsen kan meldes klart ud hvilke uddannelsesaktiviteter, der kan tilbydes, og hvilke muligheder der er for supervision og vejledning hos fx en fast kontaktperson hos den kommunale myndighed eller hos en leverandør. Skab klarhed og tryghed omkring den frivillige indsats. De frivillige skal opleve, at der er styr på den frivillige indsats. Hvis der er en samspilsaftale med den kommunale myndighed, skal dette kommunikeres, idet det kan medvirke til at skabe denne tryghed. Profilering og påskønnelse af den frivillige indsats er vigtigt. Det er en styrke, hvis man er i stand til at kommunikere, at der er tale om et værdsat, prioriteret område. Konkrete forslag til rekrutteringsindsats Nedenfor er der listet en række forslag til aktiviteter, som frivillige sociale organisationer kan anvende for at tiltrække flere frivillige. Skriftligt materiale En folder eller pjece, hvor I fortæller om jeres aktiviteter, sikrer ikke i sig selv rekruttering af nye frivillige. Men det kan være en god måde at underbygge jeres rekruttering på. Stikord til indholdet kan være: Jeres værdigrundlag. Hvilke frivillige aktiviteter laver I? Hvordan er I organiseret? Stiller I krav til de frivillige? (Fx deltagelse i kurser, overholdelse af adfærdskodeks og lignende.) Hvad tilbyder I de frivillige? (Fx mulighed for uddannelse, supervision, deltagelse i arrangementer på særlige vilkår og lignende.) Fortæl om hvad man personligt får ud af at være frivillig. Hvem skal man kontakte, hvis man gerne vil være frivillig hos jer? Sørg også for at blive nævnt, hvis jeres kommune har en social vejviser, en husstandsomdelt borgerhåndbog eller lignende, hvor man samler information om alle frivillige tiltag og foreninger i kommunen. 2

4 3 Mund til mund og håndpluk-metoden De frivillige sociale organisationer, som har deltaget i ODA-projektet, oplever, at de fleste frivillige rekrutteres via personlige relationer, og at det er den mest effektive rekrutteringsindsats. Så det handler om, at gøre mund til mund og håndpluk-metoden til en bevidst strategi. De frivillige skal være bevidste om, hvem de ser som potentielt frivillige i deres omgangskreds, at de fortæller deres gode historie om deres oplevelser som frivillig, hvad de laver osv. Informations og rekrutteringsmøder Som led i en målrettet rekrutteringsindsats har der i flere af ODAkommunerne været afholdt informationsmøder med det formål at fortælle om det frivillige arbejde og at rekruttere nye frivillige. Flere af informations- eller rekrutteringsmøderne har været arrangeret i fællesskab mellem den frivillige sociale organisation og den kommunale myndighed. På møderne har der typisk været et indlæg fra socialudvalgsformanden, et mere fagligt indlæg om demenssygdomme af fx kommunens demenskonsulent og et indlæg fra en repræsentant fra den frivillige sociale organisation. Derefter har der været tid til spørgsmål.

5 Erfaringerne viser, at sådanne rekrutteringsmåder kan være en god kickstarter på rekrutteringen af nye frivillige. Koordiner rekrutteringen via lokalt frivilligcenter I kommuner, som har et lokalt frivilligcenter3, er det udbredt, at frivilligcentret tilbyder at koordinere rekrutteringen. Det kan for eksempel ske ved fælles annoncering, at man videreformidler nye frivillige fra en organisation til en anden, hvor de bedre kan få deres ønsker om aktiviteter opfyldt, at man har en database eller bare en liste, hvor de forskellige organisationer kan skrive deres behov for frivillige på, hvorefter frivillighedsformidlingen formidler kontakten mellem nye frivillige, som kommer ind fra gaden, og de respektive organisationer. Frivilligcentret kan påtage sig at holde indledende forventningssamtaler med nye frivillige for at afklare, hvad de har lyst til at påtage sig af opgaver, og hvad der kan være behov for at vide for at kunne løse opgaven. Stil op i de lokale foreninger og til lokale arrangementer Den frivillige sociale organisation kan tilbyde at stille op med indlæg i de lokale foreninger. Prøv fx Handelsstandsforeningen, Håndværksforeningen, Lions Club, Rotary, Husmoderforeningen og lignende lokale organisationer. Deltag i kommunale arrangementer som fx Budgetdag, Ældredage, Frivillighedsuge. Deltag med foldere og stande på stederne for lokale arrangementer. I kan eventuelt slå jer sammen med andre lokale frivillige sociale organisationer, og/eller få hjælp af jeres frivillige hovedorganisation, hvis I tilhører en sådan (Dansk Røde Kors, Ældresagen, Alzheimerforeningen). Demenskoordinatorforeningen (DKDK) har en plancheudstilling om demens, som man kan leje for to uger ad gangen. 4 3 Frivilligcentre i Danmark er lokalt forankrede organisationer, hvis hovedformål er at understøtte, udvikle og synliggøre den frivillige indsats i den pågældende lokale region (en eller flere kommuner). Læs mere på

6 5 Brug de lokale medier De lokale medier kan være en god adgang til at gøre opmærksom på behovet for nye frivillige. Forsøg at få de lokale aviser, lokale radiostationer, lokal-tv m.v. til at bringe artikler eller indslag om jeres frivillige arbejde. Hav en god historie parat, tænk i gode billeder (billeder fra en musikeftermiddag, sommerfest og lignende). Find frivillige, som er parate til at lade sig interviewe og fortælle om glæden ved at være frivillig.

7 En anden mulighed er også, at indrykke annoncer i lokalaviserne, hvor I søger nye frivillige. Fortæl hvem I er, hvilke typer opgaver I løser, hvad I konkret søger nye frivillige til, om I stiller krav til nye frivillige om uddannelse etc. og sidst men ikke mindst det personlige udbytte af at være frivillig. 6 Skriv også indlæg til kommunens pensionistblad, til nyhedsbreve på aktivitetscentret og lignende. Opslagstavlerne hos de lokale forretningsdrivende kan også være et relevant medie for at rekruttere frivillige. Faglige organisationers pensionistklubber Mange af de faglige organisationer har lokale sociale tilbud og aktiviteter for pensionerede medlemmer. Større virksomheder har også ofte en pensionistklub i tilknytning til deres personaleforening. Kontakt de lokale afdelinger af SID, Dansk Metal, HK og de lokale større virksomheder. Spørg, hvad de har af arrangementer og klubber for pensionerede medlemmer. Tilbyd at komme som gratis foredragsholder til et arrangement. Spørg om de har et lokalt medlemsblad/nyhedsbrev eller lignende, hvor det er muligt at få et indlæg med information om demens og om muligheden for at deltage i frivilligt arbejde med demente borgere. Hvad er frivilligt arbejde? Hvad bidrager man med som frivillig og hvad får man selv igen? Spørg om I må sende skriftligt materiale med oplysninger og navne på kontaktpersoner. Studiesteder (sygeplejeskoler, social- og sundhedsskoler, pædagogseminarier) Skolerne holder introduktionsarrangementer for nye studerende og elever. Kontakt skolen og få lov til at komme og holde et indlæg om frivilligt arbejde på ældreområdet. Læg vægt på, hvad de unge

8 7 studerende får ud af at bidrage med en frivillig indsats (fx studierelevant arbejde, føling med målgruppen for fremtidig arbejdsindsats). Vær opmærksom på, at de studerende ifølge samme undersøgelse er mest interesserede i rådgivningsarbejde, mens de ikke er særligt interesserede i forefaldende og praktisk arbejde. Brug relevante hjemmesider Frivilligjob.dk er portalen for frivilligt socialt arbejde i Danmark, der fungerer som elektronisk mødested for frivillige og frivillige sociale organisationer. Her kan eventuelle frivillige sociale organisationer søge frivillige via elektroniske annoncer. eller Samarbejd med den kommunale myndighed eller serviceleverandører Brug kommunens hjemmeside: Den lokale frivillige indsats på ældreområdet kan præsenteres på kommunens hjemmeside. Her kan bl.a. fremgå informationer om adresser og kontaktpersoner hos den frivillige sociale organisation. Forebyggende besøg: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 75 år. Ved de forebyggende hjemmebesøg tager samtalen afsæt i borgerens egne ressourcer, ønsker til livssituation, borgerens egne handlemuligheder og generel orientering om kommunens tilbud. Nogle kommunale myndigheder har gode erfaringer med at gøre det til en fast del af de forebyggende besøg, at man spørger ind til borgerens lyst og interesse for at deltage i frivilligt arbejde. Man opfordrer borgere, som viser interesse til at blive frivillige, til at kontakte den lokale frivillige sociale organisation og eventuelt bistår med at formidle kontakten til organisationen eller kredsen af frivillige. De lokale frivillige sociale organisationer/det kommunale tilbud kan beskrive de frivillige opgaver i kort form, så de kan anvendes som grundlag for samtalen med borgeren ved det forebyggende besøg. Fratrædelsessamtaler ved pension eller efterløn: På mange arbejdspladser afholder nærmeste leder en fratrædelsessamtale i forbindelse med, at en medarbejder går på pension eller efterløn. Det kan være en god idé at præsentere muligheden for at deltage i frivilligt arbejde som et tilbud til medarbejdere. Den kommunale myndighed kan i kontraktgrundlaget med leverandørerne skrive ind, at man opfordrer leverandørerne til at introducere medarbejderne til mulighederne for at deltage i frivilligt arbejde. Pårørende efter afdøde demente borgere: Når en dement borger bor i et bofællesskab, en skærmet enhed eller en almindelig plejebolig, opstår ofte en tæt relation mellem de pårørende og plejepersonalet det pågældende sted. Mange pårørende kommer dagligt eller flere gange ugentligt i den skærmede enhed/plejeboligen, og på den måde opnås kendskab til de øvrige beboere og deres pårørende. Når den demente borger dør, vil der selvfølgelig være et savn, i nogle tilfælde en lettelse, men der kan også opstå et tomrum i den efterladte pårørendes liv, når denne ikke længere har sin naturlige gang i bofællesskabet/den skærmede enhed/plejeboligen. Lignende situationer kan selvfølgelig opstå for pårørende til hjemmeboende demente borgere, især når den pårørende har forestået/medvirket direkte i plejeindsatsen for den demente borger.

9 Lad leder/sygeplejerske/demenskoordinator/borgerens kontaktperson kontakte den/de nærmeste pårørende efter en nærmere fastsat periode, fx tre måneder. Følg op på hvordan den/de pårørende selv har det og brug lejligheden, efter en situationsbestemt vurdering, til at spørge den/de pårørende om deres lyst til og interesse i at blive frivillige i opgaver for demente borgere. Husk at efterlade skriftligt materiale med navn på kontaktpersoner. Måske har de efterladte pårørende ikke lyst aktuelt, så er det godt med et skriftligt holdepunkt, hvis interessen spirer på et senere tidspunkt. Forventningssamtaler Gennemfør personlige samtaler med hver enkelt potentielt frivillige, som I kommer i kontakt med via jeres rekruttering. Fortæl om hvad I kan bidrage med, og hvad I til gengæld forventer af den frivillige. Vær præcis om jeres eventuelle krav til den frivillige i forhold til fx at holde aftaler, personligt overskud, kompetencer og lignende. Er det fx en forudsætning, at man som ny frivillig deltager i et introduktionskursus, før man møder brugerne? Vær ærlige og meld ud fra starten, hvis I mener, at den potentielt frivillige ikke passer ind i jeres organisation eller ikke matcher de opgaver, I løser. Her skal man også huske på, at en dårlig frivilligindsats nemt smitter af på lokalsamfundets opfattelse af alle de frivillige i den organisation. Det er jo også vigtigt for værdien af frivilligt arbejde, at man kan føle sig lidt stolt over sin og andres indsats. I redskabet Kompetenceudvikling på demensområdet, der er udarbejdet primært til leverandører af ydelser målrettet demente borgere, kan der hentes inspiration til, hvilke sociale kompetencer, den frivillige bør besidde, for at samspillet med en dement borger bliver succesfuldt for begge parter. Start med at finde ud af, hvem der skal holde forventningssamtalen. En skabelon for selve samtalen kan være: Hvilke opgaver kan du tænke dig at løse? Hvilke personlige interesser har du? Hvor meget tid kan du tænke dig at afsætte til det frivillige arbejde? Hvad er frivilligt arbejde, hvad er vores værdigrundlag? Hvilke opgaver kan du have som frivillig hos os? Hvilke muligheder har du som frivillig hjælper (fx at arbejde med det som du har lyst og evne til, at være sammen med andre, meningsfyldte og afvekslende opgaver, at kunne udvikle dig sammen med andre, at få ny viden). Vi tilbyder: Eksempler på emner, der kan indgå: Fællesmøder med andre frivillige: Udveksling af erfaringer, socialt samvær for de frivillige, støtte, råd og vejledning fra en fast kontaktperson, undervisning i relevante emner, så du bliver bedre rustet til opgaverne. Når du deltager i arrangementer som frivillig, har du ingen udgifter til deltagerbetaling, kaffe, mad. Du har mulighed for at sige fra, når du ikke længere har tid, overskud og interesse. Vi forventer: Eksempler på emner, der kan indgå: At du er åben og ærlig om, hvad du kan deltage i, at du overholder de aftaler du indgår, at du kontakter din kontaktperson, hvis du 8

10 9 har brug for hjælp, at du selv siger til, hvis du ikke længere har overskud, tid eller kræfter til at deltage. Hvis det bliver aktuelt at slutte. Der kan være flere grunde til, at man ønsker at stoppe med de frivillige opgaver. Opgaverne ændrer sig måske til at blive så svære, at der skal en mere dybdegående kompetence til, eller det kan være, at du ikke længere har tid eller kræfter til at fortsætte. Uanset situationen bør der være en personlig samtale mellem dig og din kontaktperson, så I får sagt ordentligt farvel. Det kan både være dig selv eller din kontaktperson, der tager initiativ til samtalen. Det er vigtigt, når man slutter som frivillig, at der i samtalen snakkes om, hvad der har været godt undervejs og hvad der kan gøres bedre. Kun på den måde kan vi i fællesskab forbedre tingene. Hvad gør vi, når der opstår konflikter undervejs. Overalt hvor mennesker mødes og meninger brydes, kan der opstå interessekonflikter og meningssammenstød. Det er helt naturligt. Men det er nødvendigt, at man får snakket med hinanden om det, og at man er åben og ærlig. Så hvis der opstår situationer, hvor du som frivillig synes, det er svært og konfliktfyldt, kan du altid bede om en samtale med din kontaktperson. Men netop her er den gode introduktion også vigtig som forebyggelse af konflikter og misforståelser.