ODA-projektet. Redskab Adfærdskodeks for frivillige. Redskab: Adfærdskodeks for frivillige Version 4.0 connector

Transkript

1 ODA-projektet Redskab Adfærdskodeks for frivillige

2 Dette redskab kan give frivillige sociale organisationer inspiration til at udvikle en fælles adfærdskodeks, som kan skabe et fælles udgangspunkt for relationen mellem den frivillige og den demente borger og de pårørende. Erfaringerne fra ODA-projektet viser, at der kan være mange fordele forbundet ved at have en adfærdskodeks: Selve arbejdet med at udarbejde fælles retningslinier bidrager med at skabe klarhed over, hvad man egentlig står for som frivillige, og hvordan man vil begå sig (værdigrundlaget). Drøftelserne i den frivillige organisation kan bidrage til at gøre den enkelte frivillige mere sikker på sig selv i forhold til at kunne sige nej til ting, der overskider ens egne grænser. Adfærdskodeksen kan give den frivillige en referenceramme, når han står og skal håndtere en konkret situation eller dilemma ude hos borgeren. Fælles retningslinier kan beskytte den enkelte frivillige mod eksempelvis at blive for involveret eller belastet af den demente borger eller pårørendes aktuelle problemstillinger. En adfærdskodeks kan være vigtig i forhold til rekrutteringen af nye frivillige. Netop fordi kodeks indeholder etiske overvejelser, kan det give grundlag for en god dialog frivillige imellem om, hvad og hvordan man egentlig ser det at være frivillig. På ODA-projektets hjemmeside kan du også under Eksempler se et konkret bud på en adfærdskodeks for frivillige fra en af de deltagende frivillige sociale organisationer i ODA-projektet. Forslag til mulige emner Adfærdskodeks er på sin vis sund fornuft sat på tryk. Men netop på denne måde opnås et fælles sprog og en fælles forståelse af det at være frivillig og omgås borgere. Nedenfor er der udarbejdet en liste over emner, som kan indgå i overvejelserne, hvis I ønsker at lave retningslinjer for relationerne mellem de frivillige og borgerne. Emnerne favner alle typer af opgaver, hvor frivillige er involveret. For eksempel opgaver som besøgsvenner, hvor en enkelt frivillig besøger borgeren i hjemmet, eller aktiviteter inde på et ældrecenter, hvor en kreds af frivillige står for eller bidrager til gennemførelse af aktiviteter for flere borgere ad gangen. Nogle af emnerne er mere relevante i visse sammenhænge end andre. Det anbefales derfor, at I diskuterer emnerne igennem og tager stilling til, hvilke der er relevante i forhold til de konkrete opgaver, I har som frivillige, og dernæst hvordan I vil formulere retningslinjerne hos jer. Det er vigtigt at sikre, at I alle har en fælles forståelse af retningslinjerne. Når retningslinjerne er formuleret, er det en god idé at gennemgå dem sammen med alle nuværende frivillige. Processen med gennemgangen og dialogen om indholdet er vigtig netop for at sikre og udvikle den fælles forståelse. Når der kommer nye frivillige til, så husk også at præsentere dem for retningslinjerne og giv mulighed for at stille spørgsmål, så I er sikre på en fælles opfattelse af disse. 1

3 2 1. Skal den frivillige organisation indgå skriftlige aftaler med de frivillige om: - indhold og omfang af de frivillige opgaver? - overholdelse af adfærdskodeks (inkl. tavshedspligt)? Skal vores frivillige kunne fremvise legitimation, der viser, at de er tilknyttet den frivillige sociale organisation/det frivillige sted som frivillige? Legitimation kan både være en hjælp for den frivillige og kan også være en hjælp til pårørende, der eks. møder den frivillige i hjemmet. 3. Hvordan tiltaler vi borgerne? - Med fornavn/efternavn? - De eller du? - Vi spørger borgerne første gang, vi møder dem. 4. Overholdelse af aftaler: - Stabilt fremmøde. - Husk at melde afbud i god tid. - I hvilke sammenhænge kan vi have faste afløsere, hvis en frivillig er forhindret i at møde frem? 5. Afstem forventninger med borgerne om, hvad det frivillige tilbud omfatter: - Undgå afhængigheder. - Hjælp til selvhjælp. - Skab klare grænseflade til andre leverandørers ydelser. 6. Vurdér hvilke personlige oplysninger de frivillige kan give til borgeren, dennes pårørende og omvendt:: - Telefonnummer. - Hvor meget vil og bør vi fortælle om os selv og vore personlige forhold? (Her skal man være opmærksom på, at frivillige kan have vidt forskellige personlige opfattelser af sådanne spørgsmål. Det er derfor vigtigt at få drøftet disse spørgsmål godt igennem, så der er sikret en fælles forståelse heraf.) - Forholde os neutralt i forhold til borgerens personlige forhold. (Familiestridigheder, økonomi/arv og lignende.) 7. Lav klare retningslinjer for, om og i hvilket omfang de frivillige må give gaver til borgeren eller modtage gaver fra borgeren. (Eksempler: Ingen gaver, en blomst/chokolade til jul/fødselsdag, større pengegaver, ting fra hjemmet.) 8. Lav klare retningslinjer for, om og i hvilket omfang de frivillige må håndtere pengesager for borgeren. (Eksempler: Kontanter til småindkøb som avis/ugeblad/morgenbrød, ledsage borgeren til bank, hvor borgeren selv hæver penge, gå på posthuset og betale regninger, hjælpe med at oprette PBS-aftaler, hæve penge for borgeren.) 1 Vedr. regler for tavshedspligt henvises til pjecen Tavshedspligt i frivilligt socialt arbejde, udgivet af Center for Frivilligt Socialt Arbejde. Pjecen kan downloades fra centrets hjemmeside

4 9. Beskriv de frivilliges tavshedspligt om borgerens personlige forhold. Oplysningspligt (videregivelse af oplysninger til kommunens myndighedsfunktion ved mistanke om omsorgssvigt, tilkaldelse af læge og lignende). 10. Beskriv, at det er vigtigt og i orden, at den frivillige siger fra i forhold til opgaver, hvor den frivillige ikke føler at kunne leve op til kompetencekrav, ikke har personlige ressourcer/overskud til at kunne løfte opgaven, ikke har personlig kemi med borgeren og lignende. 11. Vil vi lave en alkohol- og rygepolitik for de frivillige, når de er sammen med borgere? Her kan drøftelsen af sådanne spørgsmål også gøre det lettere for den frivillige at håndtere omgangen med borgere, der eksempelvis måtte være storrygere eller storforbrugere af alkohol. 12. Hvilke forventninger/krav har vi til de frivilliges faglige kompetencer? - Hvilke af de frivillige opgaver stiller krav om særlige kompetencer? - Forventer vi, at de frivillige deltager i kurser, supervision og anden form for læring, eller er det et åbent tilbud? 13. Hvilke forventninger/krav har vi til de frivilliges sociale kompetencer? (Der kan hentes inspiration til fastlæggelse af faglige og sociale kompetencer hos de frivillige i redskabet Kompetenceudvikling på demensområdet. ) Nedenfor har vi uddybet beskrivelserne af de sociale kompetencer med en række gode råd til jeres samvær med demente borgere. Disse spilleregler indgår i beskrivelsen af nødvendige kompetencer på kompetenceniveau 1 at kunne agere inden for aftalte spilleregler i samværet med demente borgere se redskab om Kompetenceudvikling på demensområdet. Bud på spilleregler for samværet med demente borgere Den frivillige sociale organisation kan aftale nogle spilleregler for samværet med demente borgere. I det følgende gives der eksempler på, hvad sådanne spilleregler kan indeholde. 1. Du skal kunne lide at være sammen med demente borgere. I den forbindelse kunne affinde dig med og se værdien af et godt samvær/en god stemning/en god oplevelse i situationen. Udvise forståelse for, at den demente borger ikke siden bevidst kan huske eller referere til situationen, men at den gode følelse, som situationen har bibragt den demente borger varer længe efter, at situationen fandt sted. Du skal også kunne affinde dig med, at samvær med demente borgere ofte i høj grad bygger på dig som den aktive og bidragende, medens du ikke selv kan regne med aktive bidrag fra den demente borger. 2. Du skal kunne optræde roligt og give dig god tid i samværet med demente borgere, kunne skabe en tryg atmosfære. 3. Du skal kunne udtrykke dig klart og tydeligt samt være bevidst om vigtigheden af direkte kontakt med den demente borger (at have øjenkontakt, at stå eller sidde i samme niveau mv.). Du skal kunne være bevidst om den demente borgers signaler. 4. Du skal være bevidst om betydningen af såvel eget som den demente borgers kropssprog i kommunikationen. 5. Du skal kunne rumme at give og modtage fysisk kontakt i samværet med den demente borger (eksempelvis holde i hånd, give og modtage knus etc.). 3

5 6. Du skal have forståelse for, at korrektioner og irettesættelser kan være uhensigtsmæssige. Når den demente borger tror sig i en anden tid, et andet sted eller sammenblander fantasi og virkelighed, kan korrektioner og irettesættelser skabe nederlagsfølelse hos den demente borger. Mød den demente borger der, hvor vedkommende er og gå med ind i vedkommendes tankegang. 7. Du skal være bevidst om egne grænser, kunne sige fra/bede om hjælp, hvis opgaven bliver for svær. 8. Du kan komme ud for situationer, hvor du kan blive urolig eller forskrækket over den demente borgers adfærd (råber, slår ud, græder etc.). Prøv at bevare roen, træk dig fra situationen og søg rådgivning eller hjælp enten fra personale, som er på stedet, eller hos de frivilliges kontaktperson, hvis du er alene med den demente borger, f.eks. som besøgsven/aflaster. 4