Handlingsplan for øget gennemførelse 2017

Transkript

1

2 Handlingsplan for øget gennemførsel er en sammenfatning af hvilke fokusområder vi særligt arbejder med på i den kommende tid. Samtidig er det en status på de helt centrale nøgletal omkring optag, trivsel, gennemførsel og efterfølgende beskæftigelse. De indsatsområder der beskrives her, hænger tæt sammen med elementer i s strategi Kvalitet og bæredygtighed. Se mere her: Vedr. rekruttering: s strategi for rekruttering hedder fra gæst til ambassadør. Vi arbejder målrettet på at øge kvaliteten i brobygnings- og introduktionsforløb via anvendelse af begreberne fra forskningen omkring karrierelæring. Projekt Hands & Brains har fokus på elever i 9. klasse og er en del af Copenhagen Skills. Projekt FUEL: I tæt samarbejde med Frederikssund Kommune, Frederikssund Erhvervs og flere erhvervsskoler, søger et EU Socialfondsprojekt med fokus på både rekruttering, fastholdelse og virksomhedssamarbejde. Derudover har i 2017 øget fokus på samarbejdet med bl.a. institutioner på erhvervsakademiniveau med henblik på fælles udvikling af videreuddannelsesmuligheder på social- og sundhedsområdet. Vedr. erhvervspædagogisk kvalitet og udvikling: har siden foråret 2016 deltaget i et projekt under Forsøgs- og Udviklingsprogrammet om vidensbaseret implementering af EUD-reformen. har fokus på erhvervsrettede læringsmiljøer. har valgt at arbejde med Skills som læringsmetode og har udviklet et konkret redskab: working on your skills. Ved årets start afholdes VINTERSKOLE. Her arbejdes blandt andet med følgende centrale elementer i den erhvervspædagogiske hverdag: Facilitering og klasseledelse: Fokus på videreudvikling af underviserens rolle som facilitator og leder i et læringsrum. Entreprenørskab: Fokus på begrebet entreprenørskab og hvordan entreprenørielle egenskaber kan være værdiskabende for eleverne i form af øget handlekompetence, mod og evne til at agere i verden og realisere deres drømme. Pædagogisk IT: Fokus på anvendelsen af Skoleblog, Skoletube (Padlet) og apps i hverdagens læringssituationer. Vedr. som helhedsorienteret organisation: 2017 bliver Elevdemokratiets år på. Elevrådet skal beskæftige sig med både faglige, sociale og organisatoriske emner. God fornøjelse med læsningen! Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rapporten for Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 omfatter: Klare mål 1

3 Rapporten præsenterer skolens data for de centrale indikatorer for de fire mål. Skolen skal med udgangspunkt heri vurdere udviklingen i egne resultater og mål i forhold til at opfylde reformens fire klare mål. Derefter skal skolens indsatser, der skal bidrage til at nå målene, vurderes og beskrives. Her kan data være med til at identificere områder, hvor der er udfordringer, så skolen bedre kan målrette sine indsatser. Endelig skal skolen fastsætte resultatmål for kommende år. Der kan læses mere om opgørelser mv. af data anvendt i afsnittet om data. Praktikpladsopsøgende arbejde Rapporten indeholder ikke data for det praktikpladsopsøgende arbejde, da praktikpladsstatistikken endnu ikke er tilgængelig i Datavarehuset. Denne del af handlingsplanen vil derfor blive fremsendt til skolen pr. mail. Det fælles pædagogisk og didaktisk grundlag (FPDG) Rapporten præsenterer forskellige spørgsmål. På baggrund af spørgsmålene skal skolen beskrive, hvordan der arbejdes med at omsætte det FPDG til praksis, og hvordan metoder til at styrke undervisningsdifferentieringen udvikles. Den enkelte skole skal beskrive særlige fokusområder i det FPDG, tydeliggøre de forandringer der forventes opnået, og hvordan den pædagogiske ledelses løbende og systematisk vil følge op på, at det FPDG bliver praktiseret i den enkelte lærers undervisning og i skolens læringsmiljø. Årligt tema Der er til Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 ikke fastsat noget centralt tema fra ministeriets side. Skolen har mulighed for at beskrive et særligt strategisk indsatsområde, som den ønsker at arbejde med i de kommende år. 2

4 Klare mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet Institution Afdeling Sundhed, omsorg, pædagogik København og København Sundhed, omsorg, pædagogik København og Antal ansøgninger Antal ansøgninger Antal ansøgninger, resultatmål Antal ansøgninger Antal ansøgninger, resultatmål (inkl. tre nye udbudssteder) I alt Afgrænsninger i figuren Beliggenhedsregion Institution Udannelsegruppering Elevtype Sundhed, omsorg, pædagogik København og Note: Rapporten viser antal 1. prioritetsansøgninger til erhvervsuddannelserne fra de elever som forlader grundskolens 9. og 10. klasse. Hver elev kan søge op til 5 forskellige uddannelser i prioriteret rækkefølge. I denne rapport opgøres alene 1. prioritetsansøgninger til erhvervsuddannelserne. Rapporten er opgjort på baggrund af oplysninger trukket fra optagelse.dk i marts måned. Rapporten viser således kun søgningen fra grundskolen og ikke al søgning til erhvervsuddannelserne (søgning uden om den fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne (FTU)). Oplysningerne om afgivende og modtagende institution stammer fra optagelse.dk, men institutionsnavnet er fra institutionsregistret. Opgørelserne kan afvige fra tidligere offentliggjorte tal grundet opdatering af datagrundlaget. Sammenligning over tid skal foretages med varsomhed grundet sammenlægninger, ændringer i udbud og demografi. Vurdering af udviklingen i resultater Som det fremgår af tallene, har der været en positiv udvikling i søgningen. Vi vurderer generelt muligheden for EUX har haft en positiv indflydelse på søgningen. Fremadrettet vurderer vi, at antallet af unge mennesker der søger ind på Grundforløb 1 umiddelbart efter folkeskolen vil blive påvirket negativt at den meget begrænsede dimensionering på den pædagogiske assistentuddannelse med tilhørende adgangsbegrænsning på GF 2 til PAU. En yderligere skærpende omstændighed er, at har ikke mulighed for at udbyde PAU på EUX vilkår. Det er ikke bæredygtigt, hverken økonomisk, fagligt eller pædagogisk pga. den stærkt begrænsede dimensionering. På det første GF 1 EUX hold, var der er stor del af eleverne der ønskede at fortsætte på PAU EUX. Da det fremadrettet ikke længere er en mulighed, forventes antallet af ansøgere til grundforløb 1 at falde. 3

5 Nedenstående tal er opgjort primo september og dækker GF 1-elever, der er startet på GF 2 i januar og august 2016 samt GF2-elever, der er startet på hovedforløb i august Vedr. den pædagogiske assistentuddannelse gælder, at en del elever fortsætter på UCC, da udbuddet er delt i Københavns Kommune. Overgangsfrekvens Uddannelse Gennemførte Overgang Overgang i procent GF 1 (uddybet ,5 nedenfor) GF 2 SOSU ,7 GF 2 PAU ,3 Samlet for GF ,1 Uddybende tabel: Overgangsfrekvens for GF 1 og GF 2 Ikke startet på GF2 Fortsat på GF2 PAU Fortsat på GF2 SOSU Hovedtotal GF1 start Hovedtotal Fra 1. januar 2017 opdeles social- og sundhedsuddannelserne i to selvstændige uddannelser med tilhørende grundforløb 2; SOSU hjælperuddannelsen og SOSU assistentuddannelsen. Dimensioneringen på SOSU hjælper er kraftigt reduceret fra og med Denne uddannelse har hidtil udgjort en væsentlig del af s samlede uddannelsesforløb. Dimensioneringen på SOSU assistentuddannelsen (med mulighed for EUX) er øget fra og med Det kan være en udfordring for ansøgerne, at de fremadrettet allerede fra grundforløb 2 skal vælge hjælper- eller assistentuddannelsen. Der er dog mulighed for omvalg i forbindelse med ansøgning om ansættelse og optag på hovedforløbet. Dertil kommer, at ansøgerne fremadrettet på forhånd skal tilvælge en relativt lang uddannelse uden mulighed for at opnå en kompetencegivende uddannelse på trin 1. Beskrivelse og vurdering af indsatser s strategi for rekruttering hedder fra gæst til ambassadør. Vi arbejder målrettet på at øge kvaliteten i brobygnings- og introduktionsforløb via anvendelse af begreberne fra forskningen omkring karrierelæring. Skolens ledelse og koordinatorer samarbejder om at skabe strategien og de konkrete indsatser. Processen startede umiddelbart inden årsskiftet, og vil være et indsatsområde i I 2016 har haft knap 3000 folkeskoleelever på enten intro eller brobygning. 4

6 Dertil kommer at deltager i to store projekter med fokus på rekruttering: Hands & Brains har fokus på elever i 9. klasse og er en del af Copenhagen Skills. Projektet er flerårigt og er startet ultimo Der er tilknyttet evaluering og effektmåling. I tæt samarbejde med Frederikssund Kommune, Frederikssund Erhvervs og flere erhvervsskoler, søger et EU Socialfondsprojekt med fokus på både rekruttering, fastholdelse og virksomhedssamarbejde. Projektet er fleråret og ansøgning indsendes primo Der er tilknyttet evaluering og effektmåling. De projektaktiviteter og eksperimenter der gennemføres i forbindelse med projektet i Frederikssund udbredes til s øvrige adresser. I den senest gennemførte elevtrivselsundersøgelse på angiver eleverne følgende årsager til at vælge : Gode muligheder for efteruddannelse (61) God beliggenhed i forhold til hjemadresse (49) Gode jobmuligheder (46) Skolens ry for et godt socialt miljø (37) Skolen ry for et godt fagligt miljø (23) I alt 24 angiver, at åbent hus arrangementer, info materiale og/eller deltagelse i intro- og brobygningsforløb havde betydning for valget. Denne samlede procentsats skal øges betragteligt til 35 i 2017 og 45 i 2018 som et konkret effektmål af strategien fra gæst til ambassadør. Det fremgår af samme trivselsundersøgelse, at 77 af respondenterne angiver at være ambassadører. Det er en fremgang på 2 point fra seneste måling. Denne procentsats skal øges til 80 point i I 2017 åbner nye udbudssteder i Helsingør, Frederikssund og Furesø. På alle tre steder udbydes 10. klasse som 20/20 forløb (dvs. inkl. grundforløb 1) med henblik på rekruttering af unge direkte fra folkeskolen. I Frederikssund udbydes derudover grundforløb 2 til SOSU hjælper og SOSU assistent. I de kommende år forventes mængden af ansøgere at stige med minimum 20 elever pr. udbudssted pr. år pr. forløb. Idet en relativt stor andel af s elever angiver at skolens beliggenhed har en betydning for valg af skolen, antager vi at denne store satsning vil have en positiv effekt på antallet af ansøgere til. Ikke mindst for de yngste elever, vurderer vi at nærheden til hjem, tidligere skole og personligt netværk har stor betydning. Fastsættelse af resultatmål I måltallet er lagt følgende forudsætninger for ansøgningstal i : 15 elever på 10. klasse 20/20 i både Helsingør, Frederikssund og Furesø. 20 elever i alt på grundforløb 2 i Frederikssund. Det forventes i 2017, at den forventede øgede søgning pga. de nye udbudssteder vil opveje den tidligere nævnte forventede faldende søgning pga. PAU adgangsbegrænsningen. 5

7 6

8 Klare mål 2: Socioøkonomisk reference Institution Sundhed, omsorg, pædagogik København og Afdeling København Uddannelsesgruppe Gruppe: Omsorg, sundhed og pædagogik Gruppe: Omsorg, sundhed og pædagogik Frafald 3 mdr efter opnået kvalifikation - gennemsnit 2014 Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) 0,6 0,56-0,04* 0,65 0,56-0,09* Afgrænsninger i figuren Beliggenhedsregion Institution Udannelsegruppering Elevtype Sundhed, omsorg, pædagogik København og Note: Rapporten viser hvor stor en andel, der forventes at falde fra, når der er taget højde for elevernes socioøkonomiske baggrund. Eleverne følges fra start på deres erhvervsuddannelse og frem til en evt. uddannelsesaftale. Det eventuelle frafald (hvis eleven ikke opnår uddannelsesaftale), sker altså her fra start på grundforløbet frem til hovedforløbet. For hver uddannelsesgruppe er der beregnet en statistisk model for sammenhængen mellem, om eleven opnår uddannelsesaftale eller ej og karaktererne fra grundskolen samt socioøkonomiske baggrundsvariable. Resultatet er et forventet elevfrafald på den enkelte institution, hvor der er taget højde for elevernes socioøkonomiske baggrundsforhold. Usikkerheden på institutionens forventede elevfrafald er herefter estimeret og er angivet i form af et usikkerhedsinterval. Ligger institutionens faktisk observeret elevfrafald indenfor denne usikkerhed, da kan det ikke afvises at frafaldet er på niveau med frafaldet på landsplan, når der er taget højde for institutionens elevgrundlag. Ligger det observerede frafald over eller under usikkerhedsintervallet, da er frafaldet på institutionen større eller mindre end forventet. Det forventede og det faktiske elevfrafald er angivet som andele, dvs. man fx kan se, hvor stor en andel af eleverne på en institution, der forventes at falde fra. 7

9 Klare mål 2: Supplerende indikatorer for frafald Institut ion Sundhe d, omsorg, pædago gik Københ avn og Nordsjæ lland Afdelin g Sundhe d, omsorg, pædago gik Københ avn og Nordsjæ lland I alt Frafalds indikator er Frafald på grundforl øbet 1. og 2. del (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) Frafald på hovedforl øb (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) Frafald i overgang ml. grundforl øbets 1. og 2. del (ikke igang med GF2 1 måned efter gennemfør else af GF1) Frafald i overgang ml. grundog hovedforl øb (ikke i gang med hovedforlø b 3 måned efter gennemfør else af GF2) Frafald på grundforl øbet 1. og 2. del (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) Ant al Ele ver And el 63 11, , , , 0 Andel, lands plan 14,0 Ant al Ele ver And el 71 11, 8 7, , 0 45,7 14, , , 8 Andel, lands plan 15,8 Resultat mål, andel Ant al Ele ver And el , 3 Andel, lands plan 15,1 Ant al Ele ver An Andel del, lands plan Resulta tmål 12 8, , 9 8, ,4 15, , , 3 46,3 15,

10 Frafald på hovedforl øb (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) Frafald i overgang ml. grundforl øbets 1. og 2. del (ikke igang med GF2 1 måned efter gennemfør else af GF1) Frafald i overgang ml. grundog hovedforl øb (ikke i gang med hovedforlø b 3 måned efter gennemfør else af GF2) , , 8 7, , 0 45, , 2 8, , 9 8, , , 1 46,3 36 Afgrænsninger i figuren Beliggenhedsregion Institution Udannelsegruppering Elevtype Sundhed, omsorg, pædagogik København og Note (fortrykt fra datavarehuset): Frafald på grundforløbets 1. og 2. del samt hovedforløbet: Rapporten viser hvor mange elever der tre måneder efter start på uddannelsen er faldet fra, dvs. at der er gået tre måneder efter personens start på uddannelsen uanset hvornår eleven er startet i løbet af et kalenderår. Frafaldet opgøres ud fra afbrud uden omvalg, som betyder at personen har afbrudt sit grund-/hovedforløb, men ikke er startet på et andet grund-/hovedforløb (personen kan godt være startet på fx en erhvervsgrunduddannelse eller i gymnasiet det tæller ikke som et omvalg i statistikken). 9

11 I statistikken indgår hver person (cpr.nr) kun ved første tilgang til et grund-/hovedforløb i løbet af et kalenderår. Hvis en person i det efterfølgende kalenderår starter på en ny uddannelse eller har haft en pause fra uddannelsen på mere end syv måneder for grundforløbselever og 18 måneder for hovedforløbselever indgår personen i statistikken for det efterfølgende kalenderår. Kalenderåret angiver starttidspunktet på uddannelsen og beregnes ved hjælp af startdatoen for første skoleforløbsplacering. Rapporten er opgjort på baggrund af oplysninger fra det studieadministrative system EASY-A. Statistikken er dannet ud fra registreringer om blandt andet afgangsmeldinger og skoleperioder. Frafald i overgang mellem grundforløbets 1. og 2. del: Opgørelsen af frafald i overgangen mellem grundløbets 1. og 2. del (Rapporten om Klare mål 2) er opdateret i handlingsplansrapporten og indeholder derfor nyere tal end rapporten under menupunktet Klare mål 2 i Datavarehuset. Rapporten viser hvor mange elever, der tre måneder efter at have gennemført grundforløbets 1. del ikke er i gang med GF2. Dette kan både være elever der er faldet fra mellem grundforløbets 1. og 2. del, dvs. at eleven på opgørelsestidspunktet ikke er overgået til grundforløbets 2. del eller elever der er startet på grundforløbets 2. del, men er faldet fra på opgørelsestidspunktet. I opgørelsen indgår kun elever, der er afgangsmeldt på grundforløbets 1. del. En elev indgår kun i statistikken, hvis eleven er startet på grundforløbets 1. del efter reformen trådte i kraft i august 2015 og er afgangsmeldt grundforløbets 1. del med adgangskoden 33-Gennemført GF1. Opgørelsen af kalenderåret 2015 omfatter elever, der er afgangsmeldt i perioden 1. august-1. februar Rapporten er opgjort på baggrund af oplysninger fra det studieadministrative system EASY-A. Statistikken er dannet ud fra registreringer om blandt andet afgangsmeldinger og skoleperioder. Frafaldet mellem gf1 og gf2 er fordelt efter år for frafald. Dette stemmer ikke ifht. rapporten under klare mål 2, hvor frafaldet for elever, der er blevet færdig med gf1 i 2015 er placeret i kalenderåret Frafald i overgang mellem grundforløbet og hovedforløbet: Rapporten viser hvor mange elever, der 1 måned efter at have gennemført grundforløbet (efter reformen grundforløbets 2. del) ikke er i gang med et hovedforløb. Dette kan både være elever der er faldet fra mellem grundforløbet og hovedforløbet, dvs. at eleven på opgørelsestidspunktet ikke er overgået til hovedforløbet, eller elever der er startet på hovedforløbet, men faldet fra på opgørelsestidspunktet. I opgørelsen indgår kun elever, der har gennemført grundforløbet i løbet af et kalenderår. Dvs. de har fået kvalifikation til hovedforløbet eller adgangsmeldt med gennemført grundforløb. En elev indgår kun i statistikken, hvis eleven har gennemført grundforløbet (efter reformen grundforløbets 2. del) i løbet af et kalenderår (dvs. perioden 10

12 1.januar-31.december). En elev har gennemført grundforløbet, hvis denne har fået kvalifikation til hovedforløbet eller er afgangsmeldt, som fuldført på grundforløbet (herunder også elever der afgangsmeldes med 32 Gennemført grundforløbet fortsætter ej). I statistikken kan forekomme elever, der fx i 2014 får en kvalifikation til hovedforløbet og derefter i 2015 tager et opgraderingsforløb i de tilfælde vil eleven tælle med i opgørelsen for både 2014 og Rapporten er opgjort på baggrund af oplysninger fra institutionernes studieadministrative systemer EASY-A og EASY-P. Opgørelserne er dannet ud fra registreringer om kvalifikationer til hovedforløbet, adgangsmeldinger og skoleperioder fra EASY-A. Fra EASY-P er anvendt registreringer om uddannelsesaftaler og skolepraktik. Vurdering af udviklingen i resultater opgør kvartalsvis nøgletal, blandt andet for frafald. Nedenstående frafaldsstatistik er opgjort d. 31. august 2016 og dækker optag fra marts, april, maj og august Frafald for forår og sommer optag 2016 Afdeling/uddannelse Total Procenter København GF 1 inkl. EUX 7/141 4,9 GF 1 inkl. EUX 3/90 3,3 København GF 2 SOSU 19/147 12,9 GF 2 SOSU 11/127 8,6 København GF 2 PAU 6/97 6,2 GF 2 PAU 1/54 1,8 GF i alt 47/656 7,1 København Trin 1 16/128 12,5 Trin 1 1/92 1,1 SOSU Trin 1 i alt 17/220 7,7 København Trin 2 18/231 7,8 Trin 2 6/144 4,2 SOSU Trin 2 i alt 24/375 6,4 København PAU 0/31 0 PAU 0/48 0 Pau i alt 0/79 0 HF i alt 41/674 6,1 11

13 Når vi sammenholder med tallene fra datavarehuset, fremgår det, at der er en positiv tendens i forhold til elevernes gennemførsel på. Det betyder, at det forventede frafald på baggrund af socioøkonomiske faktorer og det reelle frafald bliver mere overensstemmende. I elevtrivselsundersøgelsen fra 2016, angiver 45 af s elever at de opfatter læringsmiljøet som kendetegnet ved pædagogik og didaktik. Det er en fremgang på 2 fra undersøgelsen i angiver at opleve et balanceret læringsmiljø. Det er en fremgang på 1. Begge resultater ligger over landsgennemsnit for de valgte parametre, og vi vurderer at det er en medvirkende årsag til den forbedrede gennemførsel. Vi kan derudover konstatere en mindre fremgang på centrale parametre som elevernes oplevelse af at underviserne er forberedte, giver elevernes ansvar, viser respekt og opstiller klare mål. Der er grund til at arbejde målrettet med at øge indsatsen på feedback. Derfor er netop feedback en del af de strategiske indsatsområder på. Se mere om strategien her: Beskrivelse og vurdering af indsatser I tæt samarbejde med Frederikssund Kommune, Frederikssund Erhvervs og flere erhvervsskoler, har i januar 2017 søgt et EU Socialfondsprojekt med fokus på både rekruttering, fastholdelse og virksomhedssamarbejde. Projektet er fleråret og ansøgning indsendes primo Der er tilknyttet evaluering og effektmåling. Fastsættelse af resultatmål Se indsatte tal for

14 Klare mål 3: Tilgang til eux, talentspor, fag på ekspertniveau og fag på højere niveau Institution Afdeling Antal Andel Andel, landsplan Sundhed, omsorg, pædagogik København og Sundhed, omsorg, pædagogik København og Fuldførte med fag på ekspertniveau Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske Antal Andel Andel, Resultatmål, landsplan andel Tilgang eux 2,1 5,0 6 I alt Tilgang talentspor Fuldførte med fag på ekspertniveau Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske 0,6 25 Tilgang eux 2,1 5,0 6 Tilgang talentspor 0,6 25 Afgrænsninger i figuren Beliggenhedsregion Institution Uddannelsesgruppering Elevtype Sundhed, omsorg, pædagogik København og Note: Rapporten viser data for to af de fire indikatorer for mål 3.1: Tilgang til eux viser andelen af eux-elever, der er startet på en erhvervsuddannelse (dvs. enten grundforløbets 1. eller 2. del eller hovedforløbet) i et givent kalenderår i forhold til alle elever der er startet på en erhvervsuddannelse. Tilgang til talentspor viser andel elever, som er startet på erhvervsuddannelsens hovedforløb i et kalenderår i forhold til alle elever med tilgang til hovedforløbet i året. Celler med under 3 observationer diskretioneres og markeres med bindestreg (-). Ved andele er diskretionerede celler tomme. Bemærk: Data for Fuldførte med fag på ekspertniveau og tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske først forventes at være tilgængelige i Datavarehuset senere på året. Vurdering af udviklingen i resultater opgør kvartalsvis nøgletal, blandt andet for antallet af elever på talentspor. Talentsporskontrakter for elever på (Tal er opgjort d. 5. september 2016) 13

15 Uddannelse Antal elever SSH I alt for SSH 162 SSA I alt for SSA 93 PAU I alt for PAU 54 I alt for 309 Totalt antal elever 2015/ Andel, der følger talentspor 19,1 Vedr. talentspor: I forbindelse med indførelsen af de nye rammer som følge af erhvervsuddannelsesreformen, var det vanskeligt at håndtere reglerne for elever på social- og sundhedsuddannelsens to trin. Det har haft indflydelse på elevernes muligheder for at tilvælge talentsporet. valgte at lave en overgangsordning med en konkret realkompetencevurdering for at så mange elever som muligt fik muligheden. Sideløbende har der været et tæt samarbejde med arbejdsgiversiden og andre SOSU skoler i form af samarbejde omkring definition af begrebet talent og beskrivelsen af talentsporet i praktikken, i forbindelse med den lokale undervisningsplan. Beskrivelse og vurdering af indsatser Vedr. talentspor: I forbindelse med det tidligere nævnte projekt med Frederikssund Kommune, Frederikssund Erhverv og andre erhvervsskoler, har særligt ansvar for delprojektet Talent og Innovation. I denne indsats er fokus på at styrke elevernes kompetencer inden for kommunikation, kritisk tænkning, samarbejde og kreativitet. Udviklingen vil ske med høj grad af elevinddragelse. Metodisk vil blandt andet SKILLS indgå i den pædagogiske planlægning og afvikling af forløb. Vedr. EUX: indgår i et temaforløb med EUD læringskonsulenter fra undervisningsministeriet. Her samarbejder med TEC og Erhvervsskolen som er de udbydere der varetager de fag på EUX som ikke selv har kompetencer til. Det har konkret resulteret i en uges innovationsforløb på tværs af grundforløb 1 EUX hold på og TEC. Forløbet fortsætter på GF 2. Det har været en udfordring vedr. EUX, at muligheden for PAU EUX bortfaldt efter eleverne var startet på GF 1 EUX med netop denne uddannelse for øje. har haft succes med at iværksætte en målrettet informations- og vejledningsindsats for netop denne gruppe elever. Det betyder konkret, at en del af eleverne har tilvalgt SOSU assistent EUX forløbet. Fastsættelse af resultatmål Se indsatte tal for

16 Klare mål 3: Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede Instit Beskæf ution tigelse s- frekve ns Sund hed, omso rg, pæda gogik Købe nhavn og Nords jællan d Beskæftige lsesfrekve ns, landplan Anta l færd igudda nned e Antal færdi g- udda nned e, lands plan 0,78 0, Beskæf tigelse s- frekve ns Beskæftige lsesfrekve ns, landplan Anta l færd igudda nned e Antal færdi g- udda nned e, lands plan 0,72 0, Beskæf tigelse s- frekve ns Beskæftige lsesfrekve ns, landplan Anta l færd igudda nned e Antal færdi g- udda nned e, lands plan 0,74 0, Afgrænsninger i figuren Beliggenhedsregion Institution Uddannelsesgruppering Elevtype Sundhed, omsorg, pædagogik København og Note: Frekvenserne er et gennemsnit af beskæftigelsen i kalenderåret efter endt uddannelse. Det vil sige, at for elever, som blev færdiguddannede i 2013, er frekvenserne et udtryk for den gennemsnitlige beskæftigelse i Institutionsoplysningerne knytter sig til den institution, hvor eleven er afgangsmeldt fra. Beskæftigelsesfrekvenserne kan generelt være mindre præcise på uddannelser med relativt få elever og stor andel af kvinder, idet kvinder oftere end mænd vil have en barselsfrekvens/deltid. Bemærk, at der ingen øvre grænse for beskæftigelsesfrekvens er. Hvis den enkelte eksempelvis har to deltidsjob, kan beskæftigelsesfrekvensen overstige 1,0. Hvis en færdiguddannet kun arbejder halv tid, vil beskæftigelsesfrekvensen være 0,5. Erhvervsuddannede, som ikke har indbetalinger til ATP i perioden, indgår med 0,0 i beregningen af beskæftigelsesfrekvenserne. 15

17 Vurdering af udviklingen i resultater Da uddannelserne på er reguleret af dimensioneringsaftaler mellem arbejdsmarkedets parter, gør særlige forhold sig gældende på skolens område. Beskrivelse og vurdering af indsatser Vedr. videreuddannelse, har i 2017 øget fokus på samarbejdet med bl.a. institutioner på erhvervsakademiniveau med henblik på fælles udvikling af videreuddannelsesmuligheder på social- og sundhedsområdet. 16

18 Klare mål 4: Elevernes trivsel Institution Afdeling Resultat Resultat, landsplan Sundhed, omsorg, pædagogik København og Sundhed, omsorg, pædagogik København og Afgrænsninger i figuren Elevtrivsel (Generel indikator) Resultatmål 4,0 4,0 4,2 Trivsel i praktik 4,3 4,1 4,3 Beliggenhedsregion Institution Uddannelsesgruppering Elevtype Sundhed, omsorg, pædagogik København og Note: Rapporten viser to indikatorer for elevernes trivsel hhv. General Trivsel og Trivsel i praktik. Generel Trivsel er den samlede indikator for elevtrivsel på erhvervsuddannelserne. Indikatoren består af de 28 spørgsmål som indgår i de fem separate indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer og Egne evner. Spørgsmål som indgår i indikatoren Praktik er ikke en del af Generel trivsel, da det kun er elever på hovedforløbet, som har besvaret spørgsmålene om praktik/skolepraktik. Trivsel i praktik indeholder seks spørgsmål, som omhandler elevernes oplevelse af den støtte de fik til at finde en praktikplads, om de følte sig forberedte til skoleforløb, praktik eller skolepraktik, om det de lærer i skoleforløbene kan anvendes i praktikken, og om de er glade for at være i praktik eller skolepraktik. Spørgsmålene er kun stillet til elever på hovedforløbet. Afhængigt af om eleverne er i skolepraktik eller uddannelsesaftale, er der en mindre variation i formuleringen af spørgsmålene (f.eks. Jeg er glad for at være i praktik/jeg er glad for at være i skolepraktik). Begge indikatorerne går fra 1-5, hvor 1 udtrykker den dårligst mulige trivsel og 5 udtrykker den bedst mulige trivsel. Bemærk: Celler med under 3 observationer diskretioneres og markeres med bindestreg (-) i tabeller. Trækkes rapporten med "andele", er diskretionerede celler tomme. Datagrundlaget stammer fra den årlige obligatoriske trivselsmåling. Vurdering af udviklingen i resultater har netop modtaget resultaterne af elevtrivselsundersøgelsen for 2016 og kan konstatere følgende positive udvikling: Lærerne forklarer tingene, så jeg forstår det: ETU 2016: 72 point (+2 fra 2015). Landsgennemsnit: 75 Lærerne er godt forberedte: ETU 2016: 69 point (+2 fra 2015). Landsgennemsnit: 76 Lærerne giver mig ansvar: ETU 2016: 75 point (+2 fra 2015). Landsgennemsnit: 77 Lærerne giver faglig hjælp, når jeg har brug for det: ETU 2016: 78 point (+1 fra 2015). Landsgennemsnit: 82 Lærerne opstiller klare mål for, hvad jeg skal lære: ETU 2016: 71 (+2 fra 2015). Landsgennemsnit: 77 17

19 Lærerne respekterer mig: ETU 2016: 83 point (+1 fra 2015). Landsgennemsnit: 83 Derudover peger undersøgelsen på 2 centrale udviklingsområder for skolens vedkommende: Lærerne er gode til at give tilbagemelding på min indsats: ETU 2016: 63 point (uændret fra 2015). Landsgennemsnit: 67 Lærerne overholder aftaler: ETU 2016: 69 point (uændret fra 2015). Landsgennemsnit: 76 Generelt kan vi konstatere, at den samlede trivsel er uændret fra 2015 til 2016 (82 point) imens resultatet på landsplan er gået et enkelt point ned til 85). Trivsel på praktikdelen er gået tilbage med 3 point på og 1 point på landsplan. Sidstnævnte adresses i det samarbejde har med praksis i det lokale uddannelsesudvalg, i netværk med uddannelseskonsulenter og i det løbende fælles udviklingsarbejde omkring elevernes uddannelse. Beskrivelse og vurdering af indsatser Det lokale uddannelsesudvalg på har besluttet at udvide et pilotprojekt med fokus på elever på SOSU hjælperuddannelsen i til fremadrettet at omfatte alle elever. Samarbejdets omdrejningspunkt er skolevejledninger og praktikerklæringer. Fokus er dialog om læring og transfer mellem skole og praktik. Der er udarbejdet vejledninger til undervisere og praktikvejledere. Projektet udvides i 2017 / 2018 og følges tæt. Se mere her: Fastsættelse af resultatmål Se indsatte tal for

20 Praktikpladsopsøgende arbejde Senest modtagne tal ( ) Opgjort pr. 30. november 2015: 1. Praktikpladssøgende i alt 6 2. Heraf praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb 2 Opgjort pr. 30. september Praktikpladssøgende i alt 0 4. Heraf praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb 0 Opgjort pr. 31. oktober Praktikpladssøgende i alt 0 6. Heraf praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb 0 Opgjort pr. 30. november 2016 (i fokus) 7. Praktikpladssøgende i alt 0 8. Heraf praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb 0 19

21 Det fælles pædagogisk og didaktisk grundlag (FPDG) har siden foråret 2016 deltaget i et projekt under FoU programmet: Forsøgs- og Udviklingsprogram om vidensbaseret implementering af EUD-reformen. har fokus på erhvervsrettede læringsmiljøer. Første del var som laboratorieskole, og anden del er som afprøvningsskole. har valgt at arbejde med Skills som læringsmetode og har udviklet et konkret redskab: working on your skills. Forløbet involverer både den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelserne. Projektet følges af bl.a. Rambøll og evalueres i den sammenhæng. Styrket undervisningsdifferentiering arbejder målrettet med de dilemmaer der opstår som følge af kravene om helhedsorientering, individuelle uddannelsesforløb, mange forskellige elevtyper og niveauer på både grundfag og uddannelsesspecifikke fag. Der afholdes 2 årlige fælles dage for hele organisationen, Sommerskole og Vinterskole. På Vinterskolen i 2017, er der blandt andet fokus på differentiering. Beskrivelse af workshop: Workshoppen sætter fokus på muligheder og opmærksomhedspunkter ved afvikling af differentieret og niveaudelt undervisning. Vi arbejder også praksisnært med differentierede læringsaktiviteter, differentieret vejledning af eleven, samt hvordan vi finder tegn på læring hos eleverne i differentierede undervisningsforløb ud fra taksonomi og præstationsstandarder. Oplæg ved Karin Løvenskjold Svejgaard, Metropol. I s optik, indgår mange forskellige elementer i arbejdet med differentiering. Herunder ses andre workshop på Vinterskolen som bidrager til arbejdet med læringsforløb på. Det skal i den forbindelse fremhæves, at vi på har målrettet kompetenceudviklingen for underviserne (pædagogisk løft og valgfag på diplom i erhvervspædagogik) til digitale teknologier og entreprenørskab i I 2017 vil fokus være på facilitering og klasseledelse som centrale underviserkompetencer. Som et led i videndelingen af netop disse kompetencer, er det s egne undervisere der varetager en stor del af de planlagte workshops. FACILITERING OG KLASSELEDELSE I workshoppen får vi inspiration og redskaber til at planlægge og gennemføre læringsaktiviteter, fx værkstedsundervisning med store elevgrupper undervisningssituationer, hvor underviseren i højere grad er facilitator. Workshoppen vil også berøre emner omkring klasseledelse. Vi får mulighed for at arbejde aktivt med egne erfaringer og dilemmaer, og bliver inspireret til at udvikle egen rolle som facilitator og leder i et læringsrum. Oplæg ved Ib Ravn, DPU. JAGTEN PÅ ENTREPRENØRSKAB - MED SNUDEN I SPORET I workshoppen bliver vi klogere på, hvad entreprenørskab er, og om entreprenørielle egenskaber kan være værdiskabende for vores elever. Vi ser blandt andet på, hvordan vi kan arbejde med elevernes handlekompetence og deres mod og evne til at agere i verden og realisere drømme. Workshoppen er redskabsbaseret, og der er fokus på, at vi får nogle konkrete øvelser og metoder med hjem til vores team og undervisning. PÆDAGOGISK IT Workshoppen består primært af hands-on aktiviteter som sættes ind i et læringsteoretisk per-spektiv. Vi får et større kendskab til at anvende Skoleblog, Skoletube (Padlet) og apps. Praktiske IT-færdigheder bliver koblet med pædagogiske og didaktiske overvejelser fra en kendt hverdag. Vi ser bl.a. på, hvordan Padlet bruges i et længere undervisningsforløb. Der er fokus på at lette anvendelsen af den nye viden i en kommende undervisningspraksis. 20

22 Årligt tema 2017 bliver Elevdemokratiets år på. Der er nedsat elevhusråd på skolens tre største adresser, og i 2017 mødes det samlede elevråd for første gang. Elevrådet skal beskæftige sig med både faglige, sociale og organisatoriske emner. Blandt andet vil den nyeste elevtrivselsundersøgelse være et omdrejningspunkt i den kommende tid, ligesom elevrådet skal inddrages i arbejdet med rekrutteringsstrategien Fra gæst til ambassadør. 21

23 22