SKOVSKOLEN HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE 2019 SKOV- OG NATURTEKNIKERUDDANNELSEN

Transkript

1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T I N S T I T U T F O R G E O V I D E N S K A B O G N A T U R F O R V A L T N I N G SKOVSKOLEN HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE 2019 SKOV- OG NATURTEKNIKERUDDANNELSEN... 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning side 3 Klare mål 1 side 5 Klare mål 2 side 5 Klare mål 3 side 9 Klare mål 4 side 13 Det praktikpladsopsøgende arbejde side 20 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag side 26 2

3 INDLEDNING Handlingsplanen for øget gennemførelse er den enkelte skoles eget mål- og resultatstyringsværktøj og skal anvendes af ledelsen i skolens kvalitets- og strategiarbejde. Handlingsplanen skal understøtte skolernes arbejde med at: Forbedre egne mål og resultater i forhold til erhvervsuddannelsesreformens fire klare mål Sikre flere elever en praktikplads Omsætte det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag til praksis i undervisningen Handlingsplanen skal hvert år godkendes af bestyrelsen og offentligøres på skolens hjemmeside senest 1. februar. Processen for handlingsplanen følger således skolens øvrige budget- og planlægningsarbejde. Det skal understøtte, at arbejdet med handlingsplanen får større ledelsesmæssigt fokus, og at handlingsplanen indgår som en naturlig del af det øvrige kvalitetsarbejde. Handlingsplanerne indgår fortsat som en del af Styrelsen for Undervisning og Kvalitets (STUK) arbejde med at udvikle kvaliteten i erhvervsuddannelserne og skal bidrage til at øge STUK s viden om den enkelte skole og dens udfordringer og potentialer. Blandt andet inddrager STUK s læringskonsulenter og kvalitetstilsynet handlingsplanerne for at kvalificere dialogen med skolerne. STUK sætter de overordnede rammer for handlingsplanen, men skolen har i vid udstrækning metodefrihed og indflydelse på indholdet. STUK søger hermed at tage hensyn til den enkelte skoles profil og særlige forhold. Rapporten for Handlingsplan for øget gennemførelse 2019 omfatter: KLARE MÅL Rapporten præsenterer skolens data for de centrale indikatorer for de fire mål. Skolen skal med udgangspunkt heri vurdere udviklingen i egne resultater og mål i forhold til at opfylde reformens fire klare mål. Derefter skal skolens indsatser, der skal bidrage til at nå målene, vurderes og beskrives. Her kan data være med til at identificere områder, hvor der er udfordringer, så skolen bedre kan målrette sine indsatser. Endelig skal skolen fastsætte resultatmål for kommende år. PRAKTIKPLADSOPSØGENDE ARBEJDE Den enkelte skole skal give en status på mål og resultater inden for det praktikpladsopsøgende arbejde med fokus på resultater, indsatser og mål. DET FÆLLES PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK GRUNDLAG (FPDG) Rapporten præsenterer forskellige spørgsmål. På baggrund af spørgsmålene skal skolen beskrive, hvordan der arbejdes med at omsætte det FPDG til praksis, og hvordan metoder til 3

4 at styrke undervisningsdifferentieringen udvikles. Den enkelte skole skal beskrive særlige fokusområder i deres FPDG, tydeliggøre de forandringer der forventes opnået, og hvordan den pædagogiske ledelses løbende og systematisk vil følge op på, at det FPDG bliver praktiseret i den enkelte lærers undervisning og i skolens læringsmiljø. KLARE MÅL: Klare mål 1: flere skal vælge en erhvervsuddannelse Klare mål 2: flere skal gennemføre en erhvervsuddannelse Klare mål 3: Eleverne skal blive så dygtige de kan Klare mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes. SÆRLIGT FOR SKOVSKOLENS HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE. Skovskolen er en afdeling under institut for geovidenskab og naturforvaltning på Københavns universitet. Skovskolen udbyder under STUKS område alene Skov- og naturteknikeruddannelsens hovedforløb. Skovskolen henviser til skolen for klinikassistenter og tandplejere vedrørende Københavns universitets data for grundforløbet sundhed, omsorg og pædagogik. Skov og naturteknikeruddannelsen er beriget med en række særlige forudsætninger som ikke alene har indflydelse på Handlingsplanen for øget gennemførelse, men også på skolens arbejde med kvalitet i øvrigt. Skovskolen er ene udbyder af Skov- og naturteknikeruddannelsen og derved landsdækkende. Skovskolen udbyder kun grundforløb 2 i samarbejde med Roskilde Tekniske Skole, som varetager alle administrative opgaver. Alle data vedrørende grundforløb 2 findes derfor udelukkende hos Roskilde Tekniske Skole. Skov- og naturteknikeruddannelsen er en lille uddannelse med en bestand på ca. 250 elever. Skovskolen udbyder flere uddannelser (på forskellige niveauer) inden for den grønne sektor. Vi har derfor en tæt kontakt til vores aftagerbrancher. Skovskolen er en forholdsvis lille skole med kort afstand mellem ledelse, undervisere og elever samt støttefunktioner. Ovenstående forudsætninger betyder, at der på Skovskolen bliver arbejdet med kvalitet i uddannelsen på daglig basis og, at der pågår en løbende informationsindsamling på flere niveauer i det daglige. Skolen anvender som udgangspunkt data, som supplement til det daglige arbejde med kvalitet og ikke omvendt. Rapporterne med data stillet til rådighed fra STUK er ikke anvendelige på en række områder på baggrund af skolens særlige forudsætninger. Tabeller og data som indgår i handlingsplanen, men ikke er relevante for Skovskolens EUD udbud er derfor udeladt. Skolen gør opmærksom på når tabeller eller data er udeladt fra et kapitel. 4

5 KLARE MÅL 1 Første prioritetsansøgere til en erhvervsuddannelse direkte fra 9. og 10. klasse Skovskolen udbyder ikke grundforløb 1 og har derfor ingen data om ansøgninger til uddannelsen. Dette punkt er derfor udeladt af skolens handlingsplan. KLARE MÅL 2 Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Skovskolen udbyder kun grundforløb 2 på skov- og naturteknikeruddannelsen i samarbejde med Roskilde Tekniske Skole. Da eleverne optages og registreres på Roskilde Tekniske Skole har Skovskolen ingen data på området. Vi henviser derfor til handlingsplanen fra Roskilde Tekniske Skole vedr. frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb. Socioøkonomisk reference Da den socioøkonomiske reference udregnes for grundforløbselever henviser Skovskolen til handlingsplanen for Roskilde Tekniske Skole vedr. grundforløb 2 på skov- og naturteknikeruddannelsen. Supplerende indikatorer: Skovskolen henviser jf. samarbejde om grundforløb 2 skov- og naturtekniker, til handlingsplanen fra Roskilde Tekniske Skole på følgende af de supplerende indikatorer: Frafald på grundforløbet 1. og 2. del Frafald i overgang mellem grundforløbets 1. og 2. del Frafald i overgang mellem grund- og hovedforløb Frafald på hovedforløb Tabellen viser, hvor mange elever der tre måneder efter start på hovedforløbet er faldet fra, dvs. at der er gået tre måneder efter personens start på uddannelsen uanset, hvornår eleven er startet i løbet af et kalenderår. Frafaldet opgøres ud fra afbrud uden omvalg, hvilket betyder, at personen har afbrudt sit grund-/hovedforløb, men ikke er startet på et andet grund-/hovedforløb (personen kan godt være startet på fx en erhvervsgrunduddannelse eller i gymnasiet det tæller ikke som et omvalg i statistikken). 5

6 I statistikken indgår hver person (cpr.nr) kun ved første tilgang til et grund-/hovedforløb i løbet af et kalenderår. Hvis en person i det efterfølgende kalenderår starter på en ny uddannelse eller har holdt pause fra uddannelsen på mere end 18 måneder for hovedforløbselever, indgår personen i statistikken for det efterfølgende kalenderår. Kalenderåret angiver starttidspunktet på uddannelsen og beregnes ved hjælp af startdatoen for første skoleforløbsplacering. Tabellen er opgjort på baggrund af oplysninger fra det studieadministrative system EASY-A. Statistikken er dannet ud fra registreringer om blandt andet afgangsmeldinger og skoleperioder. Frafalds indikatorer Antal Andel Andel, Antal Andel Andel, Antal Andel Andel, Antal Andel Andel, elever landsplan elever landsplan elever landsplan elever landsplan Frafald på hovedforløb (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) Afgrænsninger i figuren Beliggenhedsregion Institution 15 11,8% 11,8% 11 9,1% 9,1% 14 7,5% 7,5% 14 11,7% 11,7% Alle Københavns Universitet Uddannelsegruppering Skov- og naturtekniker Elevtype Alle Vurdering af udviklingen i resultater På de følgende sider, har vi valgt, at supplere ovenstående tabel med egne tal fra 2018, for at få en aktuel oversigt over frafald og årsager til frafald. Vi har desuden behov for at anvende egne data, da dette giver et mere nuanceret billede, som vi kan analysere det generelle frafald ud fra. Dette vurderer vi nødvendigt for at kunne målrette og vurdere indsatser, samt fastsætte resultatmål. Optag, fuldførte og afbrud: Data fra Z8076 uddata+ - baseret på registreringer i EASY A Optag på hovedforløb Fuldførte trin 1 (trin bortfaldet august 2017) 10 1 Fuldførte trin Afbrud *Tabellen viser antal fuldførte og afbrudte i det aktuelle år og ikke antal fuldførte/ afbrudte af optaget i det aktuelle år. 6

7 Tabellen viser en nedgang i antal optagede elever i Dette skyldes adgangsbegrænsning på uddannelsen og 0 kvote på grundforløb 2. Vi ser samtidig at der er stor nedgang i antal fuldførte på trin 1 og 2. Årsagen til dette er at uddannelsen fra 2017 ikke længere er trindelt og at vi i 2017 har færdiguddannet eleverne, fra to meget store optag fra 2015 og Desuden blev der med reformen i 2015 indført en afkortning af uddannelsen for elever med en forudgående gymnasial eksamen. Dette betød at de afsluttede deres uddannelse ½ år tidligere end de ville have gjort, før reformen trådte i kraft. Antallet af afbrudte elever er ligeledes faldet og vi vil i nedenstående, se nærmere på frafalds årsager. Afbrud fordelt på afgangsårsager: Data fra Z8076 uddata+ - baseret på registreringer i EASY A Lærerforhold ophørt 1 2 Fortrudt uddannelse 6 3 Personlige forhold 11 7 Sygdom 2 2 Ikke uddannelsesparat Skovskolen har haft et mindre frafald i 2018 end i Der ses ingen større afvigelser i de enkelte frafaldskategorier. Vi kan dog konstatere, at der i årsagen personlige forhold og ikke uddannelsesparat er tale om elever fra skolepraktikken, som er blevet vejledt ud af uddannelsen eller som ikke har levet op til EMMA kriterierne. Andel elever i skolepraktik: Data fra LIS opgjort som igangværende praktikforhold ultimo december i året Elever i skolepraktik 41,48 41,23% Skolen har i 2018, som i de foregående to år, arbejdet målrettet med det praktikpladsopsøgende arbejde for bl.a. at nedbringe antallet af skolepraktikelever. Procentandelen er dog ikke faldet nævneværdigt fra 2017 til Dette skyldes formodentligt, at der i 2018 har været 0 kvote på uddannelsen. Skovskolens primære fokus i forbindelse med det praktikpladsopsøgende arbejde i 2018, har været at informere om den nye situation og dermed oplyse praktikværterne om nødvendigheden af, at ansætte elever helt fra start af uddannelsen. Det arbejde har været yderst vigtigt. Der er tale om en kulturændring som skal iværksættes i branchen, der igennem årene har vænnet sig til, at tage en elev fra skolepraktikken ca. halvvejs i uddannelsen har derudover været et overgangsår, hvor uddannelsen har fået nye specialer. Disse to forudsætninger har resulteret i et afventende erhverv og en mindre andel indgåede uddannelsesaftaler end håbet. Det praktikpladsopsøgende arbejde er beskrevet nærmere under afsnittet på side 19. 7

8 Beskrivelse og vurdering af indsatser Skovskolen har ikke iværksat nogen nye indsatser for nedbringelse af afbrud i Vi vurderer at det frafald, der ikke er direkte relateret til afbrud i skolepraktik, er ganske naturligt og svært at imødekomme med yderligere initiativer. Vi vil derfor fortsætte følgende procedurer, da de har vist sig at have en positiv effekt: Systematisk fraværsopfølgning på både elever i skolepraktik og på skoleophold. Intensiveret vejledningsindsats for, at imødekomme afbrud grundet f.eks. personlige og sociale udfordringer. Skolen evaluerer og føler op på indsatserne ved at lave målinger to gange årligt på optag, frafald og fordeling af elever i hhv. skolepraktik og uddannelsesaftaler, i halvårlige statusrapporter. Ledelsen analyserer og evaluerer ud fra de halvårlige statusrapporter, samtaler med vejledningsmedarbejdere mf. og sætter eventuelle justeringer i gang. Rapporterne samt eventuelle justeringer præsenteres for medarbejdergrupperne. Desuden indgår rapporterne i skolens øvrige kvalitetsarbejde herunder, at danne grundlag for opfølgningsplanen. Fastsættelse af resultatmål Vi forventer et fald i antal afbrudte elever i 2019, da vores elevgrundlag langsomt ændrer sig, fra elever i skolepraktik til elever med uddannelsesaftaler. 8

9 KLARE MÅL 3 Tilgang til EUX, talentspor, fag på ekspertniveau og fag på højere niveau Tabellen nedenfor viser data for to af de fire indikatorer for mål 3.1: Fuldførte med fag på ekspertniveau viser andel af elever, der har fuldført en erhvervsuddannelse og har haft mindst et fag på ekspertnivau i forhold til alle der har fuldført i et kalenderår. Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske viser andelen af elever med bestået grundforløbsprøve og mindst et fag på højere niveau end det obligatoriske fastsat af de faglige udvalg, sat i forhold til alle der har bestået grundforløbsprøve i et kalenderår. Tilgang til eux viser andelen af eux-elever, der er startet på en erhvervsuddannelse (dvs. enten grundforløbets 1. eller 2. del eller hovedforløbet) i et givent kalenderår i forhold til alle elever der er startet på en erhvervsuddannelse. Tilgang til talentspor viser andel elever, som er startet på erhvervsuddannelsens hovedforløb i et kalenderår i forhold til alle elever med tilgang til hovedforløbet i året. Fuldførte med fag på ekspertniveau Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske Antal Andel halvår Andel, Antal Andel Andel, landsplan 3,8% 5,8% Antal Andel Andel, landsplan landsplan Tilgang eux 27,0% Tilgang talentspor 9 6,0% 5,9% Afgrænsninger i figuren Beliggenhedsregion Alle Institution Københavns Universitet Uddannelsesgruppering Fødevarer, jordbrug og oplevelser, Skov- og naturtekniker Elevtype Alle 9

10 Vurdering af udviklingen i resultater Skov- og naturteknikeruddannelsen har ikke fag på ekspertniveau. Elever med fag på højere niveau end det obligatoriske måles på grundforløb. Disse punkter udelades derfor fra handlingsplanen. Skov- og naturtekniker uddannelsen udbydes fra august 2018, ikke længere med EUX, på baggrund af manglende tilslutning i de forgående år. Vi vil derfor koncentrere os om vurdering af udvikling i resultaterne på talentspor. Skov- og naturtekniker uddannelsen var indtil sommeren 2017 en trindelt uddannelse. En stor andel af eleverne på trin 1 var i skolepraktik. Skolepraktikelever er kun optaget på uddannelsens første trin, ind til de har bestået en afsluttende prøve og deres praktik. Desuden beskæftiger vi os med en branche, hvor mange praktikværter kun ansatte elever i kortaftaler og en kortaftale i begyndelsen af uddannelsen dækker typisk trin 1. Dette har haft betydning for vores registreringer af talentsporselever, da man ikke kan være på Talentspor på trin 1 af uddannelsen. Det er derfor først muligt for skolen at registrere elever på Talentspor når de overgår til trin 2. Eleverne starter dog op med talentsporsundervisning allerede på trin 1 og skolen anvender derfor et internt registreringssystem for at have overblik over talentsporseleverne. Antallet af elever på talentspor pr. 31. december 2018 er 51, af en bestand på 229 elever. Vi ser altså, at i alt 22 % af den samlede elevbestand på hovedforløbet er tilmeldt talentspor. Det er et markant fald i forhold til 2017, hvor hele 39% af elevbestanden var tilmeldt talentspor. Beskrivelse og vurdering af indsatser Skolen har indført et informationsmøde til elever på første skoleperiode, om muligheden for Talentspor i uddannelsen. Eleverne er blevet opfordret til at vælge Talentsporet for at dygtiggøre sig så meget som muligt. Informationerne, både skriftlige og mundtlige, har præsenteret Talentspor som en særlig mulighed for, at få ekstra faglig viden med sig og derved øge chancerne for både praktikpladser og arbejde efter endt uddannelse. Vi har i 2018 dog set, at en del elever afmelder sig talentspor igen og at antallet af tilmeldinger er faldende. Det skyldes primært, at talentsporet ikke har fået sin berettigelse i erhvervet. Eleverne oplever således at virksomhederne ikke giver talenteleverne en fordel ved jobsøgning mv. Det er derfor svært for eleverne at se en fordel i at være på talentspor. De ønsker i stedet at få en højere karakter på lavere niveau end det modsatte. Hvis vi som skole skal imødekomme dette, kræver det en særlig indsats over for branchen. Vi vil derfor i 2019 udarbejde materiale til hjemmesiden for praktikværter omkring talentsporet på skov- og naturtekniker uddannelsen. Vi vil desuden igangsætte en screeningsprocedure i forbindelse med tilmelding til talentspor, for at sikre en forventningsafstemning med eleven og praktikværten, inden tilmelding. Skolen evaluerer og føler op på indsatsen ved at lave målinger to gange årligt på antallet af elever på Talentspor, i halvårlige statusrapporter. Ledelsen analyserer og evaluerer ud fra de 10

11 halvårlige statusrapporter og sætter eventuelle justeringer i gang. Rapporterne samt eventuelle justeringer præsenteres for medarbejdergrupperne. Fastsættelse af resultatmål Resultatmålet for 2019 er at stoppe et yderligere procentvis fald frem mod Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede Frekvenserne i nedenstående tabel, er et gennemsnit af beskæftigelsen i kalenderåret efter endt uddannelse. Det vil sige, at for elever, som blev færdiguddannede i 2014, er frekvenserne et udtryk for den gennemsnitlige beskæftigelse i Institutionsoplysningerne knytter sig til den institution, hvor eleven er afgangsmeldt fra. Beskæftigelsesfrekvenserne kan generelt være mindre præcise på uddannelser med relativt få elever og stor andel af kvinder, idet kvinder oftere end mænd vil have en barselsfrekvens/deltid. Bemærk, at der ingen øvre grænse for beskæftigelsesfrekvens er. Hvis den enkelte eksempelvis har to deltidsjob, kan beskæftigelsesfrekvensen overstige 1,0. Hvis en færdiguddannet kun arbejder halv tid, vil beskæftigelsesfrekvensen være 0,5. Erhvervsuddannede, som ikke har indbetalinger til ATP i perioden, indgår med 0,0 i beregningen af beskæftigelsesfrekvenserne. Beskæftig elses frekvens Beskæftig elses frekvens, landplan Antal færdiguddan nede Antal færdiguddann ede, landspl an Beskæftig elsesfrekvens Beskæftig elsesfrekvens, landplan Antal færdiguddan nede Antal færdiguddann ede, landspl an Beskæftig elsesfrekvens Beskæftig elsesfrekvens, landplan Antal færdiguddan nede Antal færdiguddann ede, landspl an 0,51 0, ,51 0, ,52 0, Afgrænsninger i figuren Beliggenhedsregion Alle Institution Københavns Universitet Uddannelsesgruppering Fødevarer, jordbrug og oplevelser, Skov- og naturtekniker Elevtype Alle Vurdering af udviklingen i resultater Skovskolen er landsdækkende udbyder af hovedforløbet på Skov- og naturtekniker uddannelsen og kan derfor ikke sammenligne beskæftigelsesfrekvensen, med andre udbydende skoler. Den oplyste frekvens er dermed udtryk for den landsdækkende tendens. Skolen har i tidligere år ( ) oplevet en stigning i optag af elever på uddannelsen, derfor opfattes det fra skolens side, som en positiv tendens at frekvensen er stort set uændret i den målte periode. Det er skolens opfattelse at færdiguddannede elever, i højere grad end 11

12 tidligere opnår ansættelse i andre beslægtede dele af den grønne sektor og, at vi dermed vil se en lille positiv udvikling, i beskæftigelsesfrekvensen i de kommende år. Der er en meget udbredt og voksende selvstændighedskultur i skov- og natur branchen, dette forsøger skolen at understøtte i uddannelsens indhold. Derfor skal selvstændighedsfrekvensen følges nøje og tages med i betragtning, når man følger færdiguddannede elevers videre forløb på arbejdsmarkedet. Der er en tradition for at færdiguddannede elever videreuddanner sig, som eksempelvis Skov og landskabsingeniør, denne tradition findes fortsat og skolen informerer om denne og andre muligheder for videreuddannelse. De studerende, der har en baggrund, som Skov og naturteknikere bliver godt modtaget i den grønne sektor og har gode jobmuligheder. Derfor vil skolen fremover i endnu højere grad understøtte, de elever der har lyst og evner til at videreuddanne sig. Videreuddannelsesfrekvens er derfor også et vigtigt parameter, når uddannelsens effekt måles. Beskrivelse af indsatser Der pågår løbende udvikling, i samarbejde med det faglige udvalg og branchen, for at sikre bredden og kvaliteten i uddannelsens indhold og dermed understøtte en stigning i beskæftigelsesfrekvensen. I 2018 blev der udarbejdet nye specialer på uddannelsen, hvor erhvervet deltog med input til udviklingen af praktikmål og fag, via workshops rundt om i landet. 12

13 KLARE MÅL 4 Elevernes trivsel Institution Resultat Resultat, landsplan Københavns Universitet Elevtrivsel (Generel indikator) Egen indsats og motivation Resultat Resultat, landsplan 4,1 4,0 4,1 4,0 4,2 4,0 4,3 3,9 Egne evner 4,1 3,9 4,1 3,9 Fysiske rammer 3,8 3,9 3,9 3,9 Læringsmiljø 3,9 3,9 4,1 3,9 Praktik 4,0 4,0 4,1 4,1 Velbefindende 4,3 4,3 4,4 4,2 Note: Tabellen viser indikatorerne for elevernes trivsel. Generel Trivsel er den samlede indikator for elevtrivsel på erhvervsuddannelserne. Indikatoren består af de 28 spørgsmål som indgår i de fem separate indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer og Egne evner. Spørgsmål som indgår i indikatoren Praktik er ikke en del af Generel trivsel, da det kun er elever på hovedforløbet, som har besvaret spørgsmålene om praktik/skolepraktik. Egen indsats og motivation bygger på otte spørgsmål, som omhandler elevernes opfattelse af deres egen forberedelse, motivation, koncentrationsevne og deltagelse i undervisningen. Egne evner er dannet ud fra fire spørgsmål, som omhandler elevens opfattelse af om de klarer sig i godt i skolen, hvordan de klarer sig fagligt på holdet, samt om de når det, de sætter sig for. Fysiske rammer bygger på fem spørgsmål, som omhandler elevernes oplevelse af de fysiske undervisningsforhold, vedligeholdelse og rengøring på skolen samt adgang til lokaler og udstyr, som skal anvendes i undervisningen. Læringsmiljø bygger på otte spørgsmål, som omhandler elevernes oplevelse af lærernes forberedelse, faglig støtte, evne til at formidle og give feedback samt respekt for den enkelte elev. Velbefindende bygger på fire spørgsmål, som omhandler elevernes oplevelse af social trivsel på skolen, deres samarbejdsevner og om de kommer godt ud af det med deres kammerater. Praktik er dannet ud fra seks spørgsmål, som omhandler elevernes oplevelse af den støtte de fik til at finde en praktikplads, om de følte sig forberedte til skoleforløb, praktik eller skolepraktik, om det de lærer i skoleforløbene kan anvendes i praktikken, og om de er glade for at være i praktik eller skolepraktik. Spørgsmålene er kun stillet til elever på hovedforløbet. 13

14 Afhængigt af om eleverne er i skolepraktik eller uddannelsesaftale, er der en mindre variation i formuleringen af spørgsmålene (f.eks. Jeg er glad for at være i praktik/jeg er glad for at være i skolepraktik). Begge indikatorerne går fra 1-5, hvor 1 udtrykker den dårligst mulige trivsel og 5 udtrykker den bedst mulige trivsel. Bemærk: Celler med under 3 observationer diskretioneres og markeres med bindestreg (-) i tabeller. Trækkes rapporten med "andele", er diskretionerede celler tomme. Datagrundlaget stammer fra den årlige obligatoriske trivselsmåling. Vurdering af udviklingen i resultater Skovskolens elevtrivselsmåling ligger en smule over landsgennemsnittet på flere kategorier i Vi havde i 2017 iværksat faggrupper som skulle arbejde med beskrivelser af fag til den lokale undervisningsplan. Vi lancerede også et nyt fælles pædagogisk og didaktisk grundlag, som faggrupperne skulle inddrage i deres beskrivelser. Vi er af den overbevisning, at det arbejde har haft betydning for undervisningens afvikling og skabt mere fokus fra underviserne på deres egen rolle i klasselokalet, samt givet dem en større opmærksomhed på fagenes mål. Vi vil i det følgende gerne inddrage tal fra vores trivselsmåling i 2018, da det giver os et mere relevant grundlag for en målsætning i Skovskolen anvender Ennova i forbindelse med elevtrivselsundersøgelsen og indgår i deres benchmarking. Rapporterne adskiller sig fra ministeriets opsummering af data, men giver et dybdegående billede af skolens resultater. Vi anvender kun uddrag af den samlede rapport i handlingsplanen, men henviser til vores hjemmeside hvor hele rapporten kan tilgås: I rapporterne fra Ennova lægges der stor vægt på underviserens rolle i forbindelse med elevernes trivsel. I rapporten fra 2018 kan vi se at, 50 % af drivkræfterne bag elevernes trivsel, er relateret direkte til underviseren. Vi har derfor valgt at dykke ned i resultaterne omkring underviserene. 14

15 15

16 Ud fra ovenstående resultater kan vi se, at vi med fordel kan arbejde med kategorien Undervisere Mål og feedback. Her er vi gået 3 point ned fra Vi kan tilføje, at elever som oplever, at de faglige krav på skolen er for høje, svarer markant bedre (78 point) i denne kategori end de øvrige elever. Årsagen hertil kan findes i, at underviserne måske typisk bruger mere tid på, at evaluere med de elever som er fagligt svagere. Derfor skal vi have igangsat et arbejde som kan sikre feedback for alle vores elever, i det enkelte undervisningsforløb. Beskrivelse og vurdering af indsatser Etableringen af faggrupperne og arbejdet med den lokale undervisningsplan har haft en effekt på flere parametre, derfor fortsættes arbejdet i Vi vil i 2019 iværksætte et arbejde i faggrupperne med særlig fokus på bedømmelse, evaluering og feedback. Den pædagogiske ledelse vil understøtte faggrupperne i forhold til en konkret implementering i undervisningen. Skolens ledelse har i 2018 implementeret en ny struktur på skoleforløbene i uddannelsen. Der er indført længere skoleperioder bl.a. for at skolen kan yde en større pædagogisk indsats. Der vil i 2019 blive indført en klasselærerfunktion som har ansvaret for holdet og skal samle relevante undervisere 3 gange under afviklingen af det enkelte hold. Dette gøres for, at sikre en faglig og pædagogisk dialog underviserne imellem, med udgangspunkt i det enkelte hold og den enkelte elev. Forventningen er at klasselærerfunktionen ligeledes skal sikre en struktureret tilgang til den enkelte elevs feedback i løbet af en skoleperiode. Fastsættelse af resultatmål Skolen forventer at se en fremgang i 2019 i kategorien Undervisere - Mål og feedback. 16

17 Virksomhedstilfredshed Institution Resultat Resultat, landsplan Københavns Universitet Elevtrivsel (Generel indikator) Egen indsats og motivation Resultat Resultat, landsplan 4,1 4,0 4,1 4,0 4,2 4,0 4,3 3,9 Egne evner 4,1 3,9 4,1 3,9 Fysiske rammer 3,8 3,9 3,9 3,9 Læringsmiljø 3,9 3,9 4,1 3,9 Praktik 4,0 4,0 4,1 4,1 Velbefindende 4,3 4,3 4,4 4,2 Note: Virksomhedstilfredshed (Generel indikator), er en samlede indikator for praktikvirksomhedernes oplevelse af erhvervsskolerne. Indikatoren er dannet af de 13 spørgsmål, som indgår i de to separate indikatorer: Virksomhedernes oplevelse af eleverne og Virksomhedernes oplevelse af samarbejdet med skolerne. Virksomhedernes oplevelse af eleverne. Indikatoren bygger på fire spørgsmål, som omhandler virksomhedernes vurdering af elevernes motivation, viden og praktiske faglighed. Virksomhedernes oplevelse af samarbejdet med skolerne. Indikatoren bygger på ni spørgsmål, som omhandler virksomhedernes vurdering af informationen og vejledningen fra skolen, samt hvorvidt samarbejdet lever op til virksomhedens forventninger. Indikatorerne går fra 1-10, hvor 1 udtrykker den dårligst mulige tilfredshed og 10 udtrykker den bedst mulige tilfredshed. Vurdering af skolens resultater Skolens resultater i 2017 var ikke opløftende. Derfor har vi i 2018 arbejdet målrettet for at øge samarbejdet med praktikværterne både de nye og de eksisterende. Det har afspejlet sig i målingen fra 2018 som indsættes nedenfor. Skolen bruger Ennova til virksomhedstilfredshedsundersøgelsen og får resultaterne i et andet format end data stillet til rådighed fra ministeriet. I skolens rapporter anvendes et skala fra og der opsamles resultater i hver kategori af spørgerammen. Nedenfor ses Skovskolens overordnede resultater i 2018, sammenlignet med landsgennemsnittet og sammenlignet med skolens resultat i

18 Skovskolen Landsgennemsnit Samlet tilfredshed Elevens præstation Samarbejde Information og vejledning Skovskolen resultat 2018 Skovskolens resultat Samlet tilfredshed Elevens præstation Samarbejde Information og vejledning Skolens resultat i 2018 viser en flot fremgang i alle kategorier af undersøgelsen. Vi ligger dog stadig under landsgennemsnittet i benchmarking undersøgelsen. Derfor fortsættes det skærpede fokus, på samarbejdet med virksomhederne i 2019 og årene frem. Beskrivelse og vurdering af indsatser Vi har iværksat følgende tiltag i 2018, som har haft indflydelse på den positive udvikling i resultaterne: Skovskolen sender fraværsopgørelser og karaktermeddelelser ud efter endt skoleophold til elevernes praktikværter. Skovskolen afholder workshops for brancheorganisationer mf. I forbindelse med input til fag på de nye specialer. Skovskolen indleder en direkte kontakt til alle aktive praktikvirksomheder via møde/opringning. 18

19 Skovskolen kontakter og eventuelt besøger virksomheder inden for sektoren, der ikke er godkendte. Oprettelse af skovskolepraktik.dk (elektronisk praktikværthåndbog) På baggrund af undersøgelsen, samt dialog med de virksomheder som har afgivet de mest negative besvarelser, har vi udvalgt følgende tiltag som skal iværksættes i 2019: Information om fag og praktikmål på skovskolepraktik.dk særlig henvendt til praktikværter. Etablering af procedure for struktureret kommunikation i praktikperioderne. Udarbejdelse af Praktikvært håndbog på skrift. Som sendes ud ved indgåelse af kontrakt. Øget tilgængelighed til kontoret evt. orientering om telefontid. Orientering om skovskolepraktik.dk f.eks. på Facebook og i breve til praktikværter. Orientering om lukkedage og helligdage på skolekalenderen på hjemmesiden. Fastsættelse af resultatmål Vi forventer at se en yderligere fremgang i VTU 2019, på baggrund af ovenstående og den tiltagende dialog vi i øvrigt har med erhvervet, i forbindelse med det praktikpladsopsøgende arbejde. 19

20 PRAKTIKPLADSOPSØGENDE AEBEJDE Det følgende omhandler Skovskolens praktikpladsopsøgende arbejde på Skov- og naturtekniker uddannelsen. Vi vil udelukkende beskrive og analysere data vedrørende grundforløbet Fødevarer, jordbrug og oplevelser som er indgangen til hovedforløbet til Skov- og naturtekniker. Vi gør opmærksom på at vi har udeladt tabellen Data for elever 3 måneder efter grundforløb da den baseres på grundforløbselever på Københavns universitet, som både Skolen for klinikassistenter og tandplejere og Skovskolen er en del af. Da Skovskolen kun har udbudt grundforløb på Skov- og naturtekniker uddannelsen i samarbejde med Roskilde Tekniske Skole, indgår der ikke grundforløbselever fra Skovskolen i tabellen. Vi henviser derfor til handlingsplanen for øget gennemførelse udarbejdet af Skolen for klinikassistenter og tandplejere, vedrørende den udeladte tabel, samt øvrige data omkring grundforløbet sundhed, omsorg og pædagogik Desuden henviser vi til handlingsplanen for øget gennemførelse på Roskilde Tekniske Skole vedr. grundforløb 2 til Skov- og naturteknikeruddannelsen. Kapitlet er opdelt i to dele: Data stillet til rådighed fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, med skolens kommentarer. Skolens beskrivelse af det praktikpladsopsøgende arbejde. 20

21 Data for elever i skolepraktik Tabel 2: Gennemsnitlig andel tid i skolepraktik af alle igangværende aftaler Institution OPGØRELSESPERIODE 2016/ / Københavns UDDANNELSER Institution Landsplan Institution Landsplan Universitet Alle uddannelser 32% 10% 29% 9% Uddannelser inden for Fødevarer, jordbrug og oplevelser Uddannelser inden for Kontor, handel og forretningsservice Uddannelser inden for Omsorg, sundhed og pædagogik Uddannelser inden for Teknologi, byggeri og transport 49% 7% 46% 5%. 12%. 9% 20% 2% 18% 2%. 14%. 13% Note: Gennemsnitlig andel tid i skolepraktik beregnes ud fra alle igangværende uddannelsesaftaler og elever i gang med skolepraktik i et skoleår. Opgørelsen dannes på baggrund af opgørelsen af praktikårselever. En praktikårselev er en beregnet måleenhed for tid i praktik (enten virksomheds- eller skolepraktik) i løbet af et skoleår. Der indgår således kun data for praktik afviklet fra 1. juli til 30. juni. Ved beregning af skolepraktikandelen på de enkelte uddannelser tages der udelukkende hensyn til antallet af dage, som i alt er tilbragt i skolepraktik blandt alle praktikaftaler på uddannelsens hovedforløb i skoleår. Alle aftaler, både fuldførte, afbrudte og igangværende, indgår med den del, som ligger inden for skoleår. Aftaler, som løber over flere skoleår, tæller med i hvert af årene med det antal dage, som varigheden i året dækker. Datagrundlag til opgørelsen af gennemsnitlig andel tid i skolepraktik: Datagrundlaget er den månedlige praktikpladsstatistik, som bygger på institutionernes administrative system EASY-P og EASY-A. Oplysninger fra de to systemer samles i et register kaldet EASY-S. Registeret bliver løbende opdateret, hvilket kan påvirke opgørelserne senere. En uddannelsesaftales varighed opgøres ud fra hhv. aftalens start- og slutdato. Vurdering af udviklingen i resultater Skov- og naturtekniker uddannelsen har igennem en årrække haft en stor andel skolepraktikelever. Dette skyldes, at der har været en stor tilgang til uddannelsen samt, at der i erhvervet har været tradition for at ansætte eleverne sent i uddannelsen, gerne efter trin 1. Mange virksomheder har ønsket at få en mere erfaren elev og er samtidig påpasselige med, at lave aftaler af meget længere varighed, end et år. I tabel 2 ovenfor kan vi se et fald i antal af skolepraktikelever på skov og naturteknikeruddannelsen. Det skyldes Skovskolens arbejde med at, nedbringe andelen af skolepraktikelever, ved en intensiveret vejledningsindsats for skolepraktikeleverne, en opstramning på EMMA kriteriernes opfyldelse, samt en regulering i omfang og derved antallet af delaftaler. Sidstnævnte skete i samarbejde med det faglige udvalg for skovbrug. Vi kan desværre se, ved at inddrage data fra 2018, at udviklingen er stagneret. 21

22 I det følgende ses en fordeling af elever i hhv. ordinær praktik, PIU og i skolepraktik samt skolens praktikpladsstatistik for de seneste 2 år, på aftale niveau. Førstnævnte fordeling, har ikke ændret sig siden 2017 og i sidstnævnte ser vi en nedgang i antal aftaler som er indgået Fulde aftaler % 55% Ordinære aftaler PIU Restaftaler Kortaftaler PIU % Skolepraktik Delaftaler VFU 24 6 Data fra LIS udtræk pr. 30. december 2018 Data fra EASY P registrerede aftaler opgjort ultimo i året. Forklaringen på ovenstående resultat, kan findes i et afventende erhverv har været et overgangsår med to store forandringer: Adgangsbegrænsning på uddannelsen Nye specialer på uddannelsen Skovskolen har i 2018 arbejdet på at informere og inddrage branchen i forhold til ovenstående ændringer. Det har på den måde været et informations- og forandrings år, både for skolen og for virksomhederne. Resultatet af dette har været et erhverv som har tøvet med at lave aftaler. Da skolens ressourcer har været rettet mod etableringen af nye specialer, samt at informere om adgangsbegrænsningen, ser vi også at færre elever fra skolepraktikken har opnået aftaler. Dette ses som en konsekvens af adgangsbegrænsningen, da budskabet som spredes i erhvervet er, at virksomhederne skal tage en elev før grundforløb 2. Fastsættelse af resultatmål Skolen agter at fortsætte informationsarbejdet omkring de nye specialer og at fortsætte med, at opfordre virksomhederne til at tage elever før grundforløb 2. Vi iværksætter ikke yderligere tiltag for, at nedbringe skolepraktikken, end de igangværende. Skolepraktikken anses desuden, for værende naturligt nedadgående grundet adgangsbegrænsningen. Vi forventer at op imod 50% af elever med en kvoteplads i 2019, vil få uddannelsesaftaler inden opstart på hovedforløbet. 22

23 Beskrivelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Skovskolens udbud af uddannelsen til Skov- og naturtekniker er landsdækkende og Skovskolen er eneudbyder. Skolens elever søger praktikpladser i hele landet, fordi arbejdsopgaverne inden for skov- og naturområder er fordelt over hele landet. Skovskolens praktikpladsopsøgende arbejde har det seneste år koncentreret sig om, at sprede budskabet om de nye specialer og de nye aftaleformer - herunder EUV1, i artikler, på hjemmesider, ved informationsmøder og igennem opsøgende arbejde. Skovskolens ledelse har desuden deltaget med information om uddannelsen, på en række af brancheorganisationernes temadage, generalforsamlinger mv. Skolen har afsat ressourcer til en udkørende medarbejder som besøger nye og kendte praktikværter, i hele landet, ved indgåelse af uddannelsesaftaler og ved generelt opsøgende arbejde. Vi vil i det kommende år arbejde videre med kontakten til erhvervet. Det overordnede mål er, at få informeret og inspireret virksomhederne, til at påtage sig et uddannelsesansvar og derved starte en kulturændring, som kan udløse en større andel uddannelsesaftaler. Følgende initiativer iværksættes i 2019: Udbyggelse af hjemmesiden som er særlig henvendt til praktikværter på skov- og naturteknikeruddannelsen. Udarbejdelse af Praktikvært håndbog på skrift. Som sendes ud ved indgåelse af uddannelsesaftaler. Orientering om hjemmesiden f.eks. på Facebook og i breve til praktikværter. Optimere samarbejdet mellem skole og praktikplads igennem bl.a. etablering af procedure for struktureret kommunikation i praktikperioderne. Afholde tema dage i samarbejde med erhvervet om det at være praktikvært. Deltagelse i konferencer og møder i branchen med budskabet tag en elev og hvad vil det sige at være praktikvært?. Afholdelse af elevmesterskaber i skovning og udkørsel. Hvilke særlige udfordringer retter forskellige indsatser sig mod? Virksomhederne har i flere år været vant til at tage elever fra skolepraktikken. Det er derfor en stor forandring for dem når de skal ansætte en elev før grundforløbet. Tidligere kunne virksomhederne kontakte praktikcenteret og blive matchet med en elev som passede til deres behov i virksomheden. De fleste virksomheder ville helst ansætte en elev som havde været på de første to skoleperioder. Nu skal virksomhederne selv være første instans og ansætte elever, ikke ud fra deres opnåede kompetencer, men i højere grad ud fra deres personlige kompetencer og motivation for læring. Det er på den måde et større sats for virksomhederne, især de små virksomheder, at indgå en uddannelsesaftale. Skolen har derfor brug for at komme ud med et mere værdiladet budskab, som appellerer til virksomhedernes lyst til, at uddanne fremtidens arbejdskraft. 23

24 Hvem retter indsatserne sig særligt mod? Indsatserne retter sig mod branchen som helhed. Både på et overordnet niveau og i den enkelte virksomhed. Vi arbejder ligeledes på, at få de større statslige og kommunale virksomheder til, at indføre uddannelsesklausuler i deres udbudsmateriale. Hvordan er vores opsøgende arbejde forankret, og hvilken rolle har praktikcenteret i det opsøgende arbejde? Skovskolen har en uddannelsesleder med ansvar for skolepraktikcenteret som samtidigt fungere som virksomhedskonsulent. Uddannelseslederen har det overordnede ansvar for driften af skolens udbud af skolepraktik og det praktikpladsopsøgende arbejde, i samarbejde med Skovskolens uddannelseschef. Uddannelseslederen bistås af administrative medarbejdere, der servicerer praktikvirksomhederne med uddannelsesaftaler, placering af skoleperioder, m.m. Til at varetage den daglige kontakt, instruktion og oplæring af skolepraktikeleverne, har skolen ansat skolepraktikinstruktører, på de to skolepraktik afdelinger. Det er ligeledes disse skolepraktikinstruktører, der har den løbende kontakt til erhvervet i deres lokalområde og som derigennem formidler uddannelsesaftaler, elev og virksomhed imellem. Hvordan tilrettelægges vores praktikpladsopsøgende arbejde? Det praktikpladsopsøgende arbejde foregår på flere niveauer. Uddannelseschefen og uddannelseslederen har det overordnede ansvar for planlægningen af det praktikpladsopsøgende arbejde. De større og bredt orienterede indsatser, samt de politisk orienterede tiltag, varetages af uddannelseschefen i samarbejde med uddannelseslederen. Det er primært uddannelseslederen der aktivt opsøger potentielle virksomheder, evt. med møder på virksomhederne eller ved telefonisk kontakt. Dette sker for at sikre en hurtig, effektiv og ensartet vejledning. På de enkelte skolepraktikafdelinger foregår en tæt dialog mellem instruktørerne og de lokale virksomheder om mulige arbejdsopgaver. Det giver instruktørerne det overblik, der skal til for at sammensætte arbejdsopgaverne, så det dækker praktikmålene i uddannelsen for den enkelte elev. Samarbejdet giver desuden instruktørerne en ide om, hvad der rør sig i lokalområdet, altså fingeren på pulsen. Derfor bliver instruktørerne en spydspids for det praktikpladsopsøgende arbejde for skolepraktikelever. Vi markedsfører os bredt i branchen på et overordnet niveau og har afsat ressourcer til at varetage og udbygge på de henvendelser der kommer ind. Vi stiller ubegrænset hjælp til rådighed for praktikværter omkring indgåelse af uddannelsesaftaler. Det er en lille branche vi beskæftiger os med. Vi udnytter derfor netværk fra undervisere, skolepraktikinstruktører, elever, andre praktikværter mv. i vores opsøgende arbejde. Hvordan koordinerer vi vores indsats og får overblik over ledige praktikpladser? Skovskolen arbejder tæt sammen med fire grundforløbsskoler: to i Jylland, en på Fyn og indgår selv et samarbejde om grundforløb 2 med Roskilde Tekniske Skole på Sjælland. Alle disse skoler har en udbudsgodkendelse til at afvikle GF2 målrettet Skov og naturtekniker 24

25 uddannelsen. Grundforløbsskolerne har et tæt samarbejde med de lokale virksomheder bl.a. fordi eleverne på både GF1 og 2 sendes i ugepraktik. Her sker den første vigtige kontakt mellem elev og virksomhed. Skovskolen afholder løbende møder med grundforløbsskolerne, hvor det praktikpladsopsøgende arbejde koordineres. Skolen deltager i fire årlige møder med det Faglige Udvalg for Skovbrug, der samtidig fungerer som lokalt uddannelsesudvalg. Her diskuteres bl.a. fælles indsats for det praktikpladsopsøgende arbejde. Hvilke konkrete resultater forventer vi at opnå med indsatserne på området, og hvorfor forventer vi, at den enkelte indsats vil virke? Målet er helt konkret flere ordinære uddannelsesaftaler. Vi forventer at opnå dette igennem udbredelse af virksomhedernes kendskab til de nye specialer og til det at have en elev. Virksomhederne skal inspireres således, at der kan ske en kulturændring i branchens opfattelse af uddannelse. Vi skal ændre skov- og naturteknikeruddannelsen fra en skolepraktikuddannelse hvor ansvaret alene påhviler skolen til en reel vekseluddannelsen hvor virksomhederne tager del i ansvaret. Hvordan vil vi evaluere og følge op på, om indsatsen har den forventede virkning? Vi følger op på antal af indgåede aftaler samt den procentvise fordeling af elever i hhv. skolepraktik og aftaler i halvårlige statusrapporter. 25

26 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE GRUNDLAG (FPDG) Skolen lancerede i 2017 et revurderet FPDG som underviserne har arbejdet med og fortsat arbejder med i faggrupper. I 2018 havde vi fokus på beskrivelser til skolens lokale undervisningsplan (LUP) og arbejdet med at udvikle fagbeskrivelser til uddannelsens specialer. I det arbejde skulle faggrupperne blandt andet forholde sig til- og beskrive den pædagogiske og didaktiske tilrettelæggelse af undervisningen, med udgangspunkt i FPDG. I august 2018 fik skov- og naturtekniker uddannelsen nye specialer. Det har betydet en større gennemgang og ændring af fag og praktikmål på uddannelsen. På baggrund af dette vil skolen fortsætte arbejdet med LUP beskrivelser af de nye fag i Faggrupperne arbejder med udgangspunkt i nogen faste skabeloner som sikrer, at der indgår elementer fra FPDG i deres diskussioner, tilrettelæggelse af nye forløb, samt i beskrivelserne. Skolens vil, som beskrevet under ETU, have et særligt fokus på evaluering og bedømmelse i LUP arbejdet, i det kommende år. Den pædagogiske ledelse vil løbende følge op på arbejdet ved hjælp af de afleverede beskrivelser og evt. deltagelse i faggruppemøder. En gang årligt afholdes et medarbejderseminar hvor bl.a. FPDG er på dagsorden. Ledelsen vil i planlægningen af dette seminar gøre status på uddannelsen via halvårlige statusrapporter, elevtilfredshedsmålinger, virksomhedstilfredshedsmålinger, samt observationer fra faggruppearbejdet og aftagerbranchen. Denne samlede status vil også blive anvendt som basis for en eventuel ændring i FPDG. Styrket undervisningsdifferentiering Skolens fokus på undervisningsdifferentiering i 2019 er udvikling af Talentspor på uddannelsens nye specialer. Arbejdet udføres i faggrupperne som understøttes af skolens pædagogiske ledelse. Den pædagogiske ledelse har igangsat arbejdet ved at etablere faggrupper. Faggrupperne skal sikre erfaringsudveksling og vidensdeling om undervisningspraksis imellem underviserne. Ledelsen vil løbende stille konkrete opgaver til faggrupperne som f.eks. ovenstående. På denne måde er undervisergruppen den primære drivkraft bag udvikling af nye metoder og styrkelse af igangværende metoder til undervisningsdifferentiering, herunder talentspor. Ved at strukturere arbejdet igennem faggrupper, forventer vi at se en fagligt styrket undervisergruppe, der har en fælles forståelse af de mål og krav der er i uddannelsen. Forventningen er, at eleverne oplever dette igennem tydelige informationer omkring de krav der stilles, hurtigt feedback samt støtte og opbakning med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger. 26

27 Vi forventer i 2019, at se forandring igennem elevernes evalueringer af undervisningen. Både i de interne som vi løbende afvikler samt i vores elevtrivselsundersøgelse. Særligt ønsker vi at se en forbedring af ETU punktet Mål og feedback. Skolens pædagogiske ledelse vil løbende følge op på elevevalueringer, for derigennem at se om der er tegn på den ønskede forandring. Derudover vil ledelsen deltage i udvalgte, relevante møder i de etablerede faggrupper og derigennem følge arbejdet i disse, Ledelsen vil desuden understøtte den nyetablerede klasselærerfunktion ved deltagelse i de løbende undervisermøder. Ledelsen vil bistå underviserne i at få implementeret nye tiltag i undervisningen igennem konkrete og anvendelige modeller. Ledelsen modtager og godkender de fagbeskrivelser, referater og andre undervisningsrelaterede produkter som faggrupperne afleverer og benytter. 27