Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Lemvig Gymnasium

Transkript

1 Lemvig Gymnasium 1

2 Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Skolens navn: Lemvig Gymnasium Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2

3 Indledning Handlingsplanen for øget gennemførelse er skolens mål- og resultatstyringsværktøj og bliver anvendt i skolens kvalitets- og strategiarbejde. Klare mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Reformen sætter som resultatmål, at mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i Andelen skal op på mindst 30 pct. i Klare mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet Institution Afdeling Lemvig Gymnasium Antal ansøgninger Antal ansøgninger, resultatmål Antal ansøgninger Antal ansøgninger, resultatmål Lemvig Gymnasium I alt Afgrænsninger i figuren Beliggenhedsregion Institution Udannelsegruppering Elevtype Lemvig Gymnasium Note: Rapporten viser antal 1. prioritetsansøgninger til erhvervsuddannelserne fra de elever som forlader grundskolens 9. og 10. klasse. Hver elev kan søge op til 5 forskellige uddannelser i prioriteret rækkefølge. I denne rapport opgøres alene 1. prioritetsansøgninger til erhvervsuddannelserne. Rapporten er opgjort på baggrund af oplysninger trukket fra optagelse.dk i marts måned. Rapporten viser således kun søgningen fra grundskolen og ikke al søgning til erhvervsuddannelserne (søgning uden om den fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne (FTU)). Oplysningerne om afgivende og modtagende institution stammer fra optagelse.dk, men institutionsnavnet er fra institutionsregistret. Opgørelserne kan afvige fra tidligere offentliggjorte tal grundet opdatering af datagrundlaget. Sammenligning over tid skal foretages med varsomhed grundet sammenlægninger, ændringer i udbud og demografi. 3

4 Vurdering af udviklingen i resultater Ved opgørelsen marts 2016 var antallet af ansøgninger til EUD/EUX 15. Det kan således konstateres at det fastsatte mål på 15 ansøgninger blev nået. Udviklingen i resultater anses som tilfredsstillende, da der er tale om en fordobling af antallet af elever. Det gode resultat kan have flere årsager. I skoleåret havde Lemvig Gymnasium et tæt samarbejde med Lemvig Kommunes 10. klasse på Christinelystskolen. Formålet var at gøre eleverne i 10. klasse opmærksom på mulighederne for en erhvervsuddannelse. En lille gruppe af eleverne i 10. klasse gik på EUD10, mens en noget større gruppe af eleverne i 10. klasse deltog i valgfag med et merkantilt indhold (afsætning, privatøkonomi og E-handel). Undervisningen foregik på Christinelystskolen, men varetoges af en lærer fra Lemvig Gymnasium. Det må antages, at såvel eleverne i 10. klasse som de folkeskolelærere, der har 10-klasserne, har fået et bedre kendskab til mulighederne med en erhvervsuddannelse. Denne indsats blev suppleret med markedsføring i den lokale presse, hvor fokus har været på de muligheder, EUD og EUX giver. I forbindelse med de traditionelle informationsmøder gjorde skolen en stor indsats for at gøre opmærksom på erhvervsuddannelsernes særlige profil herunder det tætte samarbejde med det lokale erhvervsliv. Beskrivelse og vurdering af indsatser En betydelig udfordring består i, at få en større andel af kommunens unge til at vælge en EUD/EUX på Lemvig Gymnasium, samtidig med at det kan konstateres, at der i Lemvig Kommune er et faldende elevgrundlag. I skoleåret 16/17 fortsættes samarbejdet med Christinelystskolen om udbud af merkantile valgfag. De merkantile valgfag udbydes som hidtidig til 10. klasses eleverne på Christinelystskolen. Denne gang gennemføres undervisningen dog på Lemvig Gymnasium, for derved i endnu højere grad at introducere eleverne for det merkantile ungdomsuddannelsesmiljø. Der ud over tilbydes der, som et nyt tiltag, 2 nye merkantile valgfag (Ung økonomi og Innovation) til 8. klasses eleverne på Christinelystskolen. Denne undervisning gennemføres dog på Christinelystskolen. Begge forløb skal evalueres juni 2017 med koordinator fra Christinelystskolen og undervisere fra Lemvig Gymnasium. Her skal kommende tiltag ligeledes planlægges. Lemvig Gymnasium deltog i uge 39 (2016) for andet år i træk i Skills for 8. klasses elever. Arrangementet foregår på Uddannelsescenter Holstebro, og samler kommunens 8. klasser til et 1-dags arrangement, hvor eleverne introduceres til de forskellige indgange på erhvervsuddannelserne. Formålet er som nævnt at introducere til alle 4 indgange, og Lemvig Gymnasium har ansvaret for at introducere eleverne fra Lemvig Kommune til området Kontor, handel og forretningsservice. Da aktiviteten nu har forløbet i 2 år, må den forventes at have tiltrukket elever der gik i 8. klasse for 2 år siden, til at vælge EUD/EUX på Lemvig Gymnasium. Lemvig Gymnasium deltager i et nyt projekt: Smart SKills. Projektets formål understøtter reformens mål om at 25 % fra 9. eller 10. klasse skal vælge en ungdomsuddannelse i Lemvig Gymnasium er sammen med Uddannelsescenter Holstebro og Struer Statsskole samlet i et arbejdskraftopland (AKO Holstebro), der har nedenstående målsætninger: 4

5 Projektet er som nævnt netop startet og forløber frem til I 2017 (og 2018) skal der foregå aktiviteter, der skal sikre at målene nås. Planlægningen af disse aktiviteter startes primo februar, hvorfor der pt. endnu ikke foreligger konkrete aktiviteter. Ovenstående indsatser suppleret med markedsføring i den lokale presse, hvor fokus vil være på de muligheder, EUD og EUX giver, skal samlet set være med til at resultatmålet for 2017 nås. Fastsættelse af resultatmål Målet er, at 20 elever i marts 2017 søger EUD/EUX direkte fra 9. eller 10. klasse. Vi forventer, at det øgede kendskab til EUD/EUX kombineret med de indsatser, der er beskrevet ovenfor, vil have en positiv effekt. Samtidig er vi bevidste om, at elevgrundlaget er faldende, så et øget antal skal hentes hos de andre ungdomsuddannelser, ligesom vi skal gøre en indsats for, at elever, der ønsker en merkantil grunduddannelse, ikke søger optagelse på en skole uden for Lemvig Kommune. 5

6 Klare mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Reformen sætter som resultatmål, at fuldførelsen skal stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 og mindst 67 pct. i 2025 (resultatmål 2.1.). Klare mål 2: Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb (Status 3 måneder efter gennemført grundforløb, for elever der er fulgt siden uddannelsesstart det pågældende år) Institution Afdeling Status Lemvig Gymnasium Lemvig Gymnasium STX, HHX, EUX, EUD Resultat Resultat, landsplan Resultat Resultat, landsplan Resultat Resultat, landsplan Resultatmål I hovedforløb Uddannelsesaftale 16,3% 30,3% 26,5% 30,1% 15,7% 29,1% 15 % Ikke i hovedforløb Skolepraktik 8,0% 10,2% 8,2% 13,7% 8,7% 10 % Frafald under grundforløbet Frafald efter grundforløbet Ingen aftale, men har haft 24,5% 30,3% 20,4% 30,0% 23,5% 29,5% 10 % 55,1% 26,3% 38,8% 26,9% 43,1% 27,2% 50 % 2,5% 2,6% Status ukendt 2,7% 2,4% 2,8% I alt Afgrænsninger i figuren Beliggenhedsregion Institution Udannelsegruppering Elevtype Lemvig Gymnasium 6

7 Note: Rapporten viser, hvor stor en andel, der hhv. starter på hovedforløb eller ikke gør, ud af de personer, der er startet på en erhvervsuddannelse i et givent kalenderår. I opgørelsen følges personer der er startet (førstegangstilgang) på et grundforløb i et givent kalenderår. Denne population svarer til forløbsstatistikken for grundforløbet. Tre måneder efter de har fuldført grundforløbet (eller senest på opgørelsestidspunktet for dem, der ikke gennemfører grundforløbet) bliver det opgjort, hvor mange der er i gang med hovedforløbet, enten med status uddannelsesaftale eller skolepraktik, og hvor mange der ikke er i gang med hovedforløbet, enten med status frafald under grundforløbet (dvs. ikke har gennemført et grundforløb på opgørelsestidspunktet), frafald efter grundforløbet (dvs. har fuldført grundforløbet, men er ikke overgået til hovedforløbet) eller ingen aftale, men har haft (dvs. elever som har mistet deres aftale på opgørelsestidspunktet). Status ukendt er elever, hvor der på opgørelsestidspunktet ikke er gået fx 3 måneder siden eleven har opnået en kvalifikation til hovedforløbet. År er starttidspunkt på uddannelsen. Uddannelsesaftaler omfatter ordinære, korte, kombinations og restaftaler samt mesterlære. Se mere om opgørelsen under Om data. Bemærkninger til tabel om frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb I august 2014 var der tilmeldt 16 elever på HG1. Ud af de 16 elever, var der 3 elever der aldrig påbegyndte uddannelsen. To af eleverne startede på HF, mens den sidste elev startede på Træfagenes byggeuddannelse. I løbet af HG uddannelsen var der i alt 6 elever der blev udmeldt fra uddannelsen. Ud af de 6 elever var der 1 elev der startede på HF, 1 elev der startede i mesterlære, 1 elev der startede på VUC, mens de sidste 3 elevers status er ukendt. Til gengæld var der 3 elever der påbegyndte uddannelsen undervejs i forløbet, således at der i juni 2016 i alt var 9 elever der færdiggjorde HG2. Ud af de 9 elever var der 4 elever der under uddannelsen deltog i et særligt talentforløb, der gav adgang til studieforløbet på EUX. 3 af eleverne valgte at fortsætte på EUX studieåret på Lemvig Gymnasium, mens 1 elev fortsatte på et hovedforløb. Der ud over er der 3 elever der fortsatte på et hovedforløb, hvoraf 1 elev har afbrudt dette. Af de resterende 2 elever går 1 elev på Produktionsskolen og 1 elev er au pair. Hvad angår HGV elever, påbegyndte 9 elever uddannelsen i januar 2014, mens der var 12 elever der startede i august Ud af disse elever var der 10 elever der gennemførte uddannelsen. Endelig gennemførte 10 elever et EUS (HGS) forløb. Overgangen fra grundforløb til hovedforløb giver det store og bekymrende frafald. For nogle elever er det meget svært at skaffe sig en elevplads, og det gælder ikke mindst de voksenelever, der afsluttede grundforløbet. Andre har i løbet af grundforløbet fået andre fremtidsplaner. Således er der en del, der efterfølgende går i gang med en HF og i sjældnere tilfælde en anden gymnasial ungdomsuddannelse. Et særligt tilfælde er eleverne, der gennemfører EU's (HGS) grundforløbet: typisk er mange af dem slet ikke interesserede i en elevplads, men bruger forløbet som et supplement til deres gymnasiale ungdomsuddannelse. 7

8 Klare mål 2: Supplerende indikatorer for frafald Afdeling Frafalds indikatorer Lemvig Frafald på grundforløbet 1. Gymnasium og 2. del (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) Frafald på hovedforløb (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) Frafald i overgang ml. grundforløbets 1. og 2. del (ikke igang med GF2 1 måned efter gennemførelse af GF1) Frafald i overgang ml. grund- og hovedforløb (ikke i gang med hovedforløb 3 måned efter gennemførelse af GF2) Antal Andel Andel, Antal Andel Andel, Resultatmål, Antal Andel Andel, Resultatmål Elever landsplan Elever landsplan andel Elever landsplan 7 13,7% 14,0% 9 23,7% 15,8% 15,1% 10% 18 64,3% 45,7% 18 60,0% 46,4% 29 63,0% 46,3% 50% 10% 5% Afgrænsninger i figuren Beliggenhedsregion Institution Udannelsegruppering Elevtype Lemvig Gymnasium Note: Frafald på grundforløbets 1. og 2. del samt hovedforløbet: Rapporten viser hvor mange elever der tre måneder efter start på uddannelsen er faldet fra, dvs. at der er gået tre måneder efter personens start på uddannelsen uanset hvornår eleven er startet i løbet af et kalenderår. Frafaldet opgøres ud fra afbrud uden omvalg, som betyder at personen har afbrudt sit grund-/hovedforløb, men ikke er startet på et andet grund-/hovedforløb (personen kan godt være startet på fx en erhvervsgrunduddannelse eller i gymnasiet det tæller ikke som et omvalg i statistikken). 8

9 I statistikken indgår hver person (cpr.nr) kun ved første tilgang til et grund-/hovedforløb i løbet af et kalenderår. Hvis en person i det efterfølgende kalenderår starter på en ny uddannelse eller har haft en pause fra uddannelsen på mere end syv måneder for grundforløbselever og 18 måneder for hovedforløbselever indgår personen i statistikken for det efterfølgende kalenderår. Kalenderåret angiver starttidspunktet på uddannelsen og beregnes ved hjælp af startdatoen for første skoleforløbsplacering. Rapporten er opgjort på baggrund af oplysninger fra det studieadministrative system EASY-A. Statistikken er dannet ud fra registreringer om blandt andet afgangsmeldinger og skoleperioder. Frafald i overgang mellem grundforløbets 1. og 2. del: Opgørelsen af frafald i overgangen mellem grundløbets 1. og 2. del (Rapporten om Klare mål 2) er opdateret i handlingsplansrapporten og indeholder derfor nyere tal end rapporten under menupunktet Klare mål 2 i Datavarehuset. Rapporten viser hvor mange elever, der tre måneder efter at have gennemført grundforløbets 1. del ikke er i gang med GF2. Dette kan både være elever der er faldet fra mellem grundforløbets 1. og 2. del, dvs. at eleven på opgørelsestidspunktet ikke er overgået til grundforløbets 2. del eller elever der er startet på grundforløbets 2. del, men er faldet fra på opgørelsestidspunktet. I opgørelsen indgår kun elever, der er afgangsmeldt på grundforløbets 1. del. En elev indgår kun i statistikken, hvis eleven er startet på grundforløbets 1. del efter reformen trådte i kraft i august 2015 og er afgangsmeldt grundforløbets 1. del med adgangskoden 33-Gennemført GF1. Opgørelsen af kalenderåret 2015 omfatter elever, der er afgangsmeldt i perioden 1. august-1. februar Rapporten er opgjort på baggrund af oplysninger fra det studieadministrative system EASY-A. Statistikken er dannet ud fra registreringer om blandt andet afgangsmeldinger og skoleperioder. Frafaldet mellem gf1 og gf2 er fordelt efter år for frafald. Dette stemmer ikke ifht. rapporten under klare mål 2, hvor frafaldet for elever, der er blevet færdig med gf1 i 2015 er placeret i kalenderåret Frafald i overgang mellem grundforløbet og hovedforløbet: Rapporten viser hvor mange elever, der 1 måned efter at have gennemført grundforløbet (efter reformen grundforløbets 2. del) ikke er i gang med et hovedforløb. Dette kan både være elever der er faldet fra mellem grundforløbet og hovedforløbet, dvs. at eleven på opgørelsestidspunktet ikke er overgået til hovedforløbet, eller elever der er startet på hovedforløbet, men faldet fra på opgørelsestidspunktet. I opgørelsen indgår kun elever, der har gennemført grundforløbet i løbet af et kalenderår. Dvs. de har fået kvalifikation til hovedforløbet eller adgangsmeldt med gennemført grundforløb. En elev indgår kun i statistikken, hvis eleven har gennemført grundforløbet (efter reformen grundforløbets 2. del) i løbet af et kalenderår (dvs. perioden 1.januar-31.december). En elev har gennemført grundforløbet, hvis denne har fået kvalifikation til hovedforløbet eller er afgangsmeldt, som fuldført på grundforløbet (herunder også elever der afgangsmeldes med 32 Gennemført grundforløbet fortsætter ej). I statistikken kan forekomme elever, der fx i 2014 får en kvalifikation til hovedforløbet og derefter i 2015 tager et opgraderingsforløb i de tilfælde vil eleven tælle med i opgørelsen for både 2014 og

10 Rapporten er opgjort på baggrund af oplysninger fra institutionernes studieadministrative systemer EASY-A og EASY-P. Opgørelserne er dannet ud fra registreringer om kvalifikationer til hovedforløbet, adgangsmeldinger og skoleperioder fra EASY-A. Fra EASY-P er anvendt registreringer om uddannelsesaftaler og skolepraktik. Bemærkninger til angivelser i skema om supplerende indikatorer for frafald Skemaet skulle angive frafald på grundforløbet 1. og 2. del, frafald på hovedforløb og frafald i overgang ml. grundforløbets 1. og 2. del for de elever der startede på den nye EUD uddannelse august Desværre har det ikke været muligt at trække tallene i datavarehuset, men situationen kan beskrives således: Frafald på grundforløb : På skolens grundforløb 1 for EUD/EUX var der den 13. august 7 elever. Disse er alle gået i gang med grundforløb 2 altså har der ikke været frafald blandt disse elever. Før skolestart var der ud over disse 7 elever 3 andre elever tilmeldt: 1 elev mødte ikke op, 1 elev skiftede til HHX, og 1 elev meddelte den første dag, at han ikke ønskede at gå i gang med GF1. Det glædelige er, at frafaldet på GF1 og overgangen til GF2 er meget tilfredsstillende. Fra skolestart i august til afslutning i januar 2016 var der ingen elever, der droppede ud af GF1. Faktisk var der 2 elever, der blev optaget i klassen i løbet af GF1. Ligeledes har alle de elever, der afsluttede GF1, valgt at fortsætte på GF2 enten på EUD eller EUX og hertil kommer, at 2 udefrakommende elever begyndte på GF2, således at det samlede elevantal på GF2 blev på 11 elever. Hvad angår det store frafald i overgang ml. grund- og hovedforløb på 29 elever, er der tale om elever fra den gamle erhvervsuddannelse (HG). En del af de frafaldne elever færdiggjorde HG2 sommer 2015, hvorefter de begyndte på en ny uddannelse (HF, HHX, dyrepasser, pædagogisk assistent, data- og kommunikationsuddannelsen, skilteteknikker o.a.). Andre frafalde elever færdiggjorde HGV uddannelsen dette år, mens den resterende del af frafaldne elever stammer fra HGS forløbet. Det må desværre konstateres at en stor del af HGS elever bruger forløbet som supplement til den gymnasiale uddannelse, men vælger ikke at fortsætte i et hovedforløb. 10

11 Klare mål 2: Socioøkonomisk reference 2014 Institution Afdeling Uddannelsesgruppe Frafald 3 mdr efter opnået kvalifikation - gennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) Lemvig Gymnasium Lemvig Gymnasium STX, HHX, EUX, EUD Gruppe: Kontor, handel og forretningsservice 0,67 0,66-0,01 Afgrænsninger i figuren Beliggenhedsregion Institution Udannelsegruppering Elevtype Lemvig Gymnasium Note: Rapporten viser hvor stor en andel, der forventes at falde fra, når der er taget højde for elevernes socioøkonomiske baggrund. Eleverne følges fra start på deres erhvervsuddannelse og frem til en evt. uddannelsesaftale. Det eventuelle frafald (hvis eleven ikke opnår uddannelsesaftale), sker altså her fra start på grundforløbet frem til hovedforløbet. For hver uddannelsesgruppe er der beregnet en statistisk model for sammenhængen mellem, om eleven opnår uddannelsesaftale eller ej og karaktererne fra grundskolen samt socioøkonomiske baggrundsvariable. Resultatet er et forventet elevfrafald på den enkelte institution, hvor der er taget højde for elevernes socioøkonomiske baggrundsforhold. Usikkerheden på institutionens forventede elevfrafald er herefter estimeret og er angivet i form af et usikkerhedsinterval. Ligger institutionens faktisk observeret elevfrafald indenfor denne usikkerhed, da kan det ikke afvises at frafaldet er på niveau med frafaldet på landsplan, når der er taget højde for institutionens elevgrundlag. Ligger det observerede frafald over eller under usikkerhedsintervallet, da er frafaldet på institutionen større eller mindre end forventet. Det forventede og det faktiske elevfrafald er angivet som andele, dvs. man fx kan se, hvor stor en andel af eleverne på en institution, der forventes at falde fra. 11

12 Bemærkninger til socioøkonomisk reference. Skemaet viser, at frafaldet set ud fra en socioøkonomisk reference, befinder sig på et forventeligt niveau. Skemaet giver ikke anledning til yderligere bemærkninger. Indsatser Ovenstående data stammer dels fra elever der gennemførte den gamle HG uddannelse, og dels fra elever der startede på den nye EUD/EUX uddannelse. Her kan begyndelsen på en ændring i udviklingen anes. For GF1 og GF2 er der ikke noget problem med hensyn til frafald. Sammenlignes der med tabellen om frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb, anes således en indikation om, at udviklingen er vendt. Hvor der for elever der påbegyndte uddannelsen i 2014 var et betydeligt frafald, er frafaldet nu mindsket. Overgang til hovedforløbet er et problem. Vi forsøger gennem et tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv at skaffe praktikpladser. Samarbejdet består konkret i inddragelse af det lokale erhvervsliv i den daglige undervisning, og det suppleres med, at eleverne har praktikdage i virksomheder. Et særligt problem er, at det lokale butiksliv er påvirket af den demografiske udvikling i Lemvig Kommune. For mange af butikkerne er det en vovelig affære at tage en elev og således binde sig for 2 år, og en indskrænkning af medarbejderstaben vil ofte kunne løses ved at undlade at tage en elev. Et andet indsatsområde er tidligere omtalte Projekt Smartskills. Ud over målet om at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, er et andet væsentligt mål for projektet, at skaffe flere praktikpladser. Det kan således hjælpe med til, at frafaldet i overgangen til hoveforløbet mindskes, at der er en praktikplads efter endt GF2/studieforløb. Fastsættelse af resultatmål Hvad angår resultatmål for frafald på grundforløbets 1. og 2. del, frafald på hovedforløb og frafald i overgang ml. grundforløbets 1. og 2. del, bibeholdes resultatmålene for 2016 (fremgår ikke af tabellerne). Det forventes at den positive udvikling i frafaldet på GF1, GF2 og studieforløb fortsætter. Der ud over anslås det, at indsatserne for at frafaldet i overgang ml. grund- og hovedforløb mindskes, vil medvirke til at det i første omgang kan nærme sig det nuværende landsgennemsnit. Resultatmålene er således et frafald på 10 % på grundforløbets 1. og 2. del, et frafald på 10 % på hovedforløbet, et frafald på 5 % i overgang ml. grundforløbets 1. og 2. del og et frafald på 50% i overgangen til hoveforløbet. 12

13 Klare mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Reformen sætter følgende resultatmål: 3.1. Andelen af de dygtigste elever målt ved andel elever med den samlede mængde fag, der afsluttes på højere niveau end det obligatoriske minimumsniveau fastsat af de faglige udvalg skal øges år for år. 3.2 Den høje beskæftigelse for nyuddannede skal opretholdes. Klare mål 3: Tilgang til eux, talentspor, fag på ekspertniveau og fag på højere niveau Afdeling Antal Andel Andel, landsplan Lemvig Gymnasium Fuldførte med fag på ekspertniveau Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske Antal Andel Andel, Resultatmål, landsplan andel Tilgang eux 2,1% 5 20,0% 5,0% 30 % Tilgang talentspor 0,6% 10 % Afgrænsninger i figuren Beliggenhedsregion Institution Uddannelsesgruppering Elevtype Lemvig Gymnasium 13

14 Note: Rapporten viser data for to af de fire indikatorer for mål 3.1: Tilgang til eux viser andelen af eux-elever, der er startet på en erhvervsuddannelse (dvs. enten grundforløbets 1. eller 2. del eller hovedforløbet) i et givent kalenderår i forhold til alle elever der er startet på en erhvervsuddannelse. Tilgang til talentspor viser andel elever, som er startet på erhvervsuddannelsens hovedforløb i et kalenderår i forhold til alle elever med tilgang til hovedforløbet i året. Celler med under 3 observationer diskretioneres og markeres med bindestreg (-). Ved andele er diskretionerede celler tomme. Bemærk: Data for Fuldførte med fag på ekspertniveau og tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske først forventes at være tilgængelige i Datavarehuset senere på året. Fastsættelse af resultatmål Skolen har fokus på at få styrket EUD og EUX. Vi har derfor valgt i første omgang at bruge kræfterne på at få egnede elever til at vælge EUX. Det har krævet og kræver stadig en stor indsats at få formidlet viden om denne nye uddannelse og få forældre og unge til at blive opmærksomme på, at EUX kan være et godt alternativ til én af de gymnasiale uddannelser. Vi noterer med tilfredshed, at en pæn procentdel af vores elever på erhvervsuddannelse vælger EUX. Samtidig forsøger vi at udfordre EUD-eleverne ved at give dem mulighed for at få fag på højere niveau end det krævede. Det gør vi bl.a. af den grund, at det giver EUD-eleverne mulighed for at skifte til EUX, hvis der opstår interesse for det. Faktisk ser vi, at elever, der ikke er særligt motiverede for uddannelse, får en øget interesse for at tage en uddannelse på et højere teoretisk niveau. Indsatser Vi vil i 2017 fortsat have fokus på at styrke EUX gennem en omfattende markedsføring, og vi har som mål, at 30 % af eleverne på vores erhvervsuddannelser vælger EUX. Vi vil ligeledes fortsat have fokus på, at eleverne på EUD tilbydes højere niveauer, således at de får mulighed for at skifte til EUX. Vi har derfor som mål at 10% af de elever der oprindeligt valgte EUD, i stedet for vælger EUX talentspor. 14

15 Klare mål 3: Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede Institu tion Lemvig Gymnas ium Beskæftig elsesfrekvens Beskæftigelsesf rekvens, landplan Antal færdiguddann ede Antal færdiguddann ede, landspl an Beskæftig elsesfrekvens Beskæftigelsesf rekvens, landplan Antal færdiguddann ede Antal færdiguddann ede, landspl an Beskæftig elsesfrekvens Beskæftigelsesf rekvens, landplan Antal færdiguddann ede Antal færdiguddann ede, landspl an 0,67 0, ,58 0, ,58 0, Afgrænsninger i figuren Beliggenhedsregion Institution Uddannelsesgruppering Elevtype Lemvig Gymnasium Note: Frekvenserne er et gennemsnit af beskæftigelsen i kalenderåret efter endt uddannelse. Det vil sige, at for elever, som blev færdiguddannede i 2013, er frekvenserne et udtryk for den gennemsnitlige beskæftigelse i Institutionsoplysningerne knytter sig til den institution, hvor eleven er afgangsmeldt fra. Beskæftigelsesfrekvenserne kan generelt være mindre præcise på uddannelser med relativt få elever og stor andel af kvinder, idet kvinder oftere end mænd vil have en barselsfrekvens/deltid. Bemærk, at der ingen øvre grænse for beskæftigelsesfrekvens er. Hvis den enkelte eksempelvis har to deltidsjob, kan beskæftigelsesfrekvensen overstige 1,0. Hvis en færdiguddannet kun arbejder halv tid, vil beskæftigelsesfrekvensen være 0,5. Erhvervsuddannede, som ikke har indbetalinger til ATP i perioden, indgår med 0,0 i beregningen af beskæftigelsesfrekvenserne. 15

16 Vurdering af resultater Det er en udfordring, at den lokale detailhandel er presset med bl.a. butikslukninger til følge. Samtidig har eleverne på HG været presset af især HHX-eleverne i konkurrencen om de elevpladser, der er i lokalområdet. Vi håber, at erhvervsreformen kan være med til at ændre billedet. Herfor taler, at de øgede krav på især EUX vil gøre eleverne mere attraktive og måske også tiltrække andre typer af elever til EUD/EUX. Samtidig er det blevet vanskeligere for HHX-eleverne at få en elevplads med kravet om 5 ugers uddannelsesspecifikt fag. Indsatser Vi forsøger gennem et nært samarbejde med det lokale erhvervsliv at sikre det maksimale antal elevpladser og håber herigennem at bidrage til at øge beskæftigelsesfrekvensen. Vi håber, at inddragelsen af det lokale erhvervsliv i undervisningen og praktikophold i virksomhederne under grundforløbet kan være med til at sikre elevpladser. I den sammenhæng indgår Det lokale uddannelsesudvalg, hvor praktikpladssituationen er et fast punkt på dagsordenen. Ydermere skal tidlige omtalte Projekt Smartskills på sigt initiere flere praktikpladser i vores AKO (arbejdskraftopland). I øvrigt gør vi opmærksom på, at vi kun har eleverne i GF1, GF2 og for EUX-elevernes vedkommende studieforløbet. Hovedforløbet gennemføres på andre skoler. 16

17 Klare mål 4: Elevernes trivsel Reformen sætter som resultatmål, at elevernes trivsel og aftagervirksomhedernes tilfredshed skal øges frem mod 2020 (resultatmål 4.1) Institution Afdeling Resultat Resultat, landsplan Lemvig Gymnasium Lemvig Gymnasium Elevtrivsel (Generel indikator) Trivsel i praktik Resultatmål 4,1 4,0 4,2 Afgrænsninger i figuren Beliggenhedsregion Institution Uddannelsesgruppering Elevtype Lemvig Gymnasium Note: Rapporten viser to indikatorer for elevernes trivsel hhv. General Trivsel og Trivsel i praktik. Generel Trivsel er den samlede indikator for elevtrivsel på erhvervsuddannelserne. Indikatoren består af de 28 spørgsmål som indgår i de fem separate indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer og Egne evner. Spørgsmål som indgår i indikatoren Praktik er ikke en del af Generel trivsel, da det kun er elever på hovedforløbet, som har besvaret spørgsmålene om praktik/skolepraktik. Trivsel i praktik indeholder seks spørgsmål, som omhandler elevernes oplevelse af den støtte de fik til at finde en praktikplads, om de følte sig forberedte til skoleforløb, praktik eller skolepraktik, om det de lærer i skoleforløbene kan anvendes i praktikken, og om de er glade for at være i praktik eller skolepraktik. Spørgsmålene er kun stillet til elever på hovedforløbet. Afhængigt af om eleverne er i skolepraktik eller uddannelsesaftale, er der en mindre variation i formuleringen af spørgsmålene (f.eks. Jeg er glad for at være i praktik/jeg er glad for at være i skolepraktik). 17

18 Begge indikatorerne går fra 1-5, hvor 1 udtrykker den dårligst mulige trivsel og 5 udtrykker den bedst mulige trivsel. Bemærk: Celler med under 3 observationer diskretioneres og markeres med bindestreg (-) i tabeller. Trækkes rapporten med "andele", er diskretionerede celler tomme. Datagrundlaget stammer fra den årlige obligatoriske trivselsmåling. Vurdering Elevernes generelle indikator for elevtrivsel er 4,1, hvor landsresultatet er 4,0. Dette resultat anses som tilfredsstillende. Indsatser og resultatmål Skolen bruger den lovpligtige ETU som udgangspunkt for arbejdet med elevtrivslen. Undersøgelsen er lavet i et samarbejde Kompetencecenter for e-læring (Aarhus Business College). Resultatet af undersøgelsen viser at der skal arbejdes med at forbedre 2 forhold: Uddannelsens profil på skolen og klasserumskulturen. Hvad angår uddannelsens profil på skolen, skal der iværksættes projekter som synliggør EUD/EUX elevernes uddannelse i højere grad over for de øvrige elever på skolen. Her er en genbrugsbutik for mærkevaretøj under udvikling, mens EUD/EUX elevernes modshow får et ekstra boost i år. Hvad angår klasserumskulturen, igangsættes der et kollegialt supervisionsforløb, hvor underviserne observerer hinandens undervisning, med fokus på klasserumsledelse. Desuden bruger vi vores seneste undervisningsmiljøvurdering fra april 2015 og den efterfølgende handlingsplan som udgangspunkt for arbejdet med elevtrivslen. Denne undersøgelse omfatter alle skolens elever, men vi har som forudsætning, at nogle af de indsatsområder, som vurderingen giver anledning til, også gælder for eleverne på erhvervsuddannelserne. Med baggrund i ovenstående indsatser, er resultatmålet for elevernes generelle indikator for elevtrivsel på 4,2 i

19 2. Praktikpladsopsøgende arbejde Data for eleverne 3 måneder efter grundforløb Tabel 1: Hvad laver eleverne 3 måneder efter afsluttet grundforløb? Institution Lemvig Gymnasium OPGØRELSESPERIODE (Periode hvor kvalifikationen er opnået) 2014 ( ) 2015 ( ) INDIKATORER Antal, institution Andel, institution Andel, Landsplan Antal, institution Andel, institution Andel, Landsplan I I ordinær aftale 8 26,67 28, ,04 27,40 30 % hovedforløb I skolepraktik 4 13,33 12, ,91 12,93 10 % 2016 ( ) RESULTATMÅL, andel I restaftale 1,03 1,11 5 % I anden type aftale 9,67 10,26 I uddannelse uden praktik 2,25 1,99 Ikke i hovedforløb Praktikpladssøgende 2 6,67 7,79 4 8,70 7,85 5 % Ikke praktik-pladssøgende 16 53,33 38, ,35 38,46 50 % Kilde: Registeranalyse, STIL 2016 Note: Tabel 1 viser, hvor elever, der har afsluttet et grundforløb, befinder sig tre måneder efter, at de har opnået deres kvalifikation til hovedforløb. Herunder opgøres det, om eleverne er i gang med et hovedforløb, og i givet fald på hvilken måde. Tabellen viser desuden, hvor mange elever der ikke er i gang med et hovedforløb. Elever, der ikke er i gang med et hovedforløb, er elever, der har gennemført et grundforløb og som tre måneder efter enten er praktikpladssøgende eller ikke optræder i de øvrige statuskategorier i tabellen. Elever, der har afsluttet deres grundforløb i de angivne perioder, er medtaget i opgørelsen. Vurdering af udviklingen i resultater Ovenstående tabel viser en uændret andel af elever der ikke er i hovedforløb. Det store frafald i 2015 i overgang ml. grund- og hovedforløb på 29 elever, er tidligere beskrevet. Her kunne det konstateres, at en del af de frafaldne elever færdiggjorde HG2 sommer 2015, hvorefter de begyndte på en ny uddannelse. Andre frafalde elever færdiggjorde HGV uddannelsen dette år, mens den resterende del af frafaldne elever stammer fra HGS forløbet. Som tidligere nævnt må det desværre konstateres, at en stor del af HGS elever bruger forløbet som supplement til den gymnasiale uddannelse, men vælger ikke at fortsætte i et hovedforløb. Hvad angår den forholdsmæssige store andel af elever i skolepraktik, kan det skyldes den problematik, at det kan være svært for voksen elever (HGV), at indgå en ordinær aftale. 19

20 Fastsættelse af resultatmål På grundlag af forventninger, kan resultatmålene for 2016 opstilles som følger: Målet for 2016 er, at 45 % af de elever der færdiggjorde deres uddannelse i 2016 starter i et hovedforløb. Her er det målet at fordelingen bliver, at 30 % starter i et ordinært forløb, 10 % starter i skolepraktik og 5 % forventes at starte i et ordinært forløb efter en kort periode med skolepraktik (restaftale). Målet er desuden, at 55 % ikke starter i et hovedforløb, heraf vil 5 % være praktikpladssøgende. Beskrivelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Undervisningen på EUD og EUX har naturligvis fokus på at gøre eleverne parate til en elevplads. Som en vigtig del heraf inddrages det lokale erhvervsliv i undervisningen i forbindelse med praktik og modeshow. Dette samarbejde mellem elever, virksomheder og skole skal gerne udmønte sig i elevpladser. Vi håber, at deltagende virksomheder får øje på elever, de efterfølgende kunne tænke sig at tilbyde en elevplads. Samarbejdet med det lokale erhvervsliv plejes også igennem Det lokale uddannelsesudvalg og gennem virksomheders medvirken ved orienteringsmøder, og skolen har indkaldt de lokale virksomheder til et uformelt møde for at høre om de nye erhvervsuddannelser. Ved henvendelse fra virksomheder og ved annoncering i den lokale presse er vi omhyggelige med, at det kommer til elevernes kundskab. Vi er bevidste om, at det lokale erhvervsliv er ramt af de tendenser til afvikling, der karakteriserer vores lokalområde. Det betyder, at det er ekstra vanskeligt at skaffe praktikpladser, og det gør, at eleverne skal være meget opmærksomme på muligheden for at skaffe en praktikplads uden for lokalområdet. Heldigvis er mange elever indstillet på at finde en elevplads uden for lokalområdet, og for nogle er det et ønske at flytte væk fra lokalområdet. 3. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag Skolen har fokus på at klæde lærerne på til at klare de krav, der stilles med erhvervsuddannelsesreformen. Konkret arbejder skolen med følgende aktiviteter: 1 lærer er i gang med et længere efteruddannelsesforløb. 1 lærer deltog i 2016 i et længere kursusforløb omkring innovation. En repræsentant for ledelsen deltog i dele af dette forløb. 1 lærer og 1 leder deltager i Projekt Differentiering, et samarbejde med andre små erhvervsskoler om udvikling af Blended Learning. Projektet er initieret af læringskonsulenterne Jeppe Egendahl og Lisbeth Mulvad. 20

21 Skolen måler effekten gennem teammøder, hvor aktiviteter på EUD/EUX diskuteres og planlægges. Der ud over måler skolen effekten gennem både fælles og individuelle MUS-samtaler. Her får ledelse og lærer mulighed for at diskutere og vurdere, hvordan det går med at implementere erhvervsuddannelsesreformen. Udgangspunktet for samtalen er det pædagogiske og didaktiske grundlag, således som det er formuleret i Den lokale Uddannelses- og Bedømmelsesplan. Styrket undervisningsdifferentiering I betragtning af elevantallet er differentiering nødvendig. Der skal foretages samlæsning mellem EUD- og EUX-eleverne, men samtidig skal eleverne have mulighed for at slutte på forskellige niveauer. Vi er opmærksomme på, at vi mangler indsatser omkring ekspertniveau og talentspor. I første omgang har vi valgt at bruge kræfter på at få EUX implementeret og gjort kendt i lokalområdet. Årligt tema Fokus vil være en fortsat forankring af erhvervsskolereformen. Herunder er et særligt fokuspunkt Blended Learning. 21