Handlingsplan. for øget gennemførelse Skolens Navn: Erhvervsgymnasiet Grindsted. Institutionsnummer: Dato: 31.

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Skolens Navn: Institutionsnummer: Dato: 31. januar 2017 Bestyrelsesformandens underskrift: Kent Christensen bestyrelsesformand

2 Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Rapporten præsenterer den enkelte skoles handlingsplan for øget gennemførelse Rapporten for Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 omfatter: Klare mål Rapporten præsenterer skolens data for de centrale indikatorer for de fire mål. Skolen skal med udgangspunkt heri vurdere udviklingen i egne resultater og mål i forhold til at opfylde reformens fire klare mål. Derefter skal skolens indsatser, der skal bidrage til at nå målene, vurderes og beskrives. Her kan data være med til at identificere områder, hvor der er udfordringer, så skolen bedre kan målrette sine indsatser. Endelig skal skolen fastsætte resultatmål for kommende år. Der kan læses mere om opgørelser mv. af data anvendt i afsnittet om data. Praktikpladsopsøgende arbejde Rapporten indeholder ikke data for det praktikpladsopsøgende arbejde, da praktikpladsstatistikken endnu ikke er tilgængelig i Datavarehuset. Denne del af handlingsplanen vil derfor blive fremsendt til skolen pr. mail. Det fælles pædagogisk og didaktisk grundlag (FPDG) Rapporten præsenterer forskellige spørgsmål. På baggrund af spørgsmålene skal skolen beskrive, hvordan der arbejdes med at omsætte det FPDG til praksis, og hvordan metoder til at styrke undervisningsdifferentieringen udvikles. Den enkelte skole skal beskrive særlige fokusområder i det FPDG, tydeliggøre de forandringer der forventes opnået, og hvordan den pædagogiske ledelses løbende og systematisk vil følge op på, at det FPDG bliver praktiseret i den enkelte lærers undervisning og i skolens læringsmiljø. Årligt tema Der er til Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 ikke fastsat noget centralt tema fra ministeriets side. Skolen har mulighed for at beskrive et særligt strategisk indsatsområde, som den ønsker at arbejde med i de kommende år. 1. Klare mål elever, som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet Institution Afdeling ansøgninger ansøgninger ansøgninger, resultatmål ansøgninger ansøgninger, resultatmål I alt Skema 1.1 1

3 1.1.1 Vurdering i udviklingen af resultater Positive forhold, som har været afgørende for udviklingen i ansøgertallet til skolen. På trods af det særdeles beskedne elevtal kan det konstateres, at elevernes motivation og faglige forudsætninger er markant bedre end tidligere, hvilket også er bekræftet ved netop gennemført caseeksamen ved afslutningen af GF1. Samtidig har adskillige af eleverne undervejs i GF1-forløbet ønsket at skifte til EUX et resultat af en målrettet vejledningsindsats med fokus på, at alle skal blive så dygtige, de kan. Negative forhold, som har været afgørende for udviklingen i ansøgertallet til skolen. Selv et år efter reformens ikrafttræden opleves der usikkerhed om mulighederne og generelt manglende kendskab til reformen hos såvel virksomhederne, forældre og vejledere, som alt andet lige ikke er befordrende for et øget optag. Fra mange sider er den tidsmæssige halvering af det merkantile grundforløbs varighed blevet problematiseret. Særlige udfordringer for skolen. Det beskedne optag nødvendiggør i et vist omfang inddragelse af undervisere, som har deres hovedbeskæftigelse på de gymnasiale uddannelser. I arbejdet med at realisere den helhedsorienterede undervisning kræves der en særlig indsats for at sikre alles bidrag hertil, ligesom det logistisk i tilknytning til skema-/periodeplanlægning vanskeliggøres. Ledelse og medarbejdere erkender, at dette er et vilkår, som kun kan imødegås ved en stor fleksibilitet fra alle sider. Skolen indgår i samarbejde med 8 andre uddannelsesinstitutioner i Campus, hvor EUD er bredt repræsenteret med de merkantile, tekniske, social- og sundhedsmæssige samt landbrugsrettede grundforløb og enkelte hovedforløb. Samarbejdet har betydet, at Billund Kommune allerede i 2015 første gang kunne leve op til 2025-målsætningen Beskrivelse og vurdering af indsatser Udfordring Konkret aktivitet Forventet resultat For få Øget information til Større ansøgere til potentielle elever søgning GF1 (besøg i udskolingsklasserne med deltagelse af eudundervisere og -elever) For få ansøgere til GF1 Øget information til og dialog med forældre til potentielle elever på aftenmøder på folkeskolerne Større søgning Årsag til effekt Potentielle elever udfordres på deres foreløbige valg Potentielle elever og deres forældre udfordres på deres foreløbige valg Evaluering Vil foregå efter endt besøgsrunde i samarbejde med UU, med hvem forløbet tilrettelægges Aftenarrangementerne, som tilrettelægges i samarbejde med UU, evalueres efterfølgende i samarbejde med UU, som indhenter folkeskolernes tilbagemeldinger Opfølgning Iagttage optag ved efterfølgende ordinære tilmeldingsterminer Iagttage optag ved efterfølgende ordinære tilmeldingsterminer 2

4 For få ansøgere til GF1 Dialogmøder med folkeskolernes udskolingsundervisere på eftermiddagsmøder med det formål at klæde underviserne bedre på til at udfordre eleverne og deres forældre på deres foreløbige valg Større søgning Potentielle elever og deres forældre udfordres på deres foreløbige valg Dialogmøderne udvikles, afvikles og evalueres i tæt samarbejde med UU Iagttage optag ved efterfølgende ordinære tilmeldingsterminer For få ansøgere til GF1 Præsentationskurser og brobygningsforløb nytænkes, så de giver eleverne mulighed for at opleve typiske læringssituationer, det heldhedsorienterede aspekt og naturligvis skolemiljøet Større søgning Potentielle elever udfordres på deres foreløbige valg Præsentationskurser og brobygningsforløb stemmes konceptmæssigt af med UU, som deltager i evalueringen af forløbene og opsamler folkeskolernes vurdering af disse Iagttage optag ved efterfølgende ordinære tilmeldingsterminer For få ansøgere til GF1 Skema 1.2 Fokusere på EUXmuligheden som element i samtlige ovenfor nævnte konkretet aktiviteter Større søgning målrettet EUX Øget kendskab til EUX og dens muligheder som alternativ til gymnasial uddannelse Indgår i evalueringen af de ovenfor nævnte konkrete aktiviteter Iagttage fordeling af optage på EUD/EUX ved efterfølgende ordinære tilmeldingsterminer Fastsættelse af resultatmål for 2017 Resultatmål for 2017 fremgår af skema 1.1 ovenfor. 3

5 2. Klare mål Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Institution Afdeling Status Resultat Resultat, Resultat Resultat, Resultat Resultat, Resultatmål I hovedforløb Uddannelsesaftale 26,0% 30,3% 18,3% 30,1% 26,4% 29,1% 25% Ikke i hovedforløb Skolepraktik 5,5% 8,0% 8,5% 8,2% 8,7% 0% Frafald under grundforløbet 27,4% 30,3% 19,7% 30,0% 20,8% 29,5% 10% Skema 2.1 Frafald efter grundforløbet Ingen aftale, men har haft 39,7% 26,3% 47,9% 26,9% 45,8% 27,2% 10% 2,5% 2,6% 0% Status ukendt 2,7% 2,4% 2,8% 0% I alt % Kommentarer GF2 påbegyndes forventeligt af i alt 23 elever, hvoraf 17 har tilmeldt sig EUX. Da disse først forventes at indgå uddannelsesaftale i løbet af det studiekompetencegivende år, har det stor indflydelse på de ovenfor anførte resultatmål for

6 2.2 Socioøkonomisk reference 2014 Institution Afdeling Uddannelsesgruppe Gruppe: Kontor, handel og forretningsservice Frafald 3 mdr efter opnået kvalifikation - gennemsnit Socioøkonomisk reference Forsk el (*=sig nifika nt) 0,67 0,66 0,01 Skema 2.2 Kommentarer Der er som det fremgår ingen signifikante afvigelser fra det forventede, set i et socioøkonomisk perspektiv. 5

7 2.3 Supplerende indikatorer for frafald Institution Afdeling Frafalds indikatorer Skema 2.3 Frafald på grundforløbet 1. og 2. del (afbrud u. omvalg, 3 mnd. efter tilgang) Frafald på hovedforløb (afbrud u. omvalg, 3 mnd. efter tilgang) Frafald i overgang ml. grundforløbets 1. og 2. del (ikke i gang med GF2 1 måned efter gennemførelse af GF1) Frafald i overgang ml. grund- og hovedforløb (ikke i gang med hovedforløb 3 måned efter gennemførelse af GF2) I alt Frafald på grundforløbet 1. og 2. del (afbrud u. omvalg, 3 mnd. efter tilgang) Frafald på hovedforløb (afbrud u. omvalg, 3 mnd. efter tilgang) Frafald i overgang ml. grundforløbets 1. og 2. del (ikke i gang med GF2 1 måned efter gennemførelse af GF1) Frafald i overgang ml. grund- og hovedforløb (ikke i gang med hovedforløb 3 måned efter gennemførelse af GF2) Elever Andel Andel, Elever Andel Andel, Resultatmål, andel Elever Andel Andel, Resultatmål 5 7,1% 14,0% 5 8,5% 15,8% 6 16,7% 15,1% 15% 26 59,1% 45,7% 48 70,6% 46,4% 35 68,6% 46,3% 10% 5 7,1% 14,0% 5 8,5% 15,8% 6 16,7% 15,1% 26 59,1% 45,7% 48 70,6% 46,4% 35 68,6% 46,3% 10% 0% 0% 6

8 2.3.1 Vurdering i udviklingen af resultater Positive og negative forhold, der har været afgørende for udviklingen i frafald og fastholdelse De opgjorte tal for 2015 er kun sammenlignelige med de foregående år, for så vidt angår indikatoren Frafald i overgang mellem grund- og hovedforløb. Denne udviser et svagt (tilfældigt?) fald, hvor det vurderes at være særdeles svært at identificere evt. tilgrundliggende forhold. Særlige udfordringer for skolen Skolens placering i Billund Kommune, som årligt besøges af flere end 3 mio. turister alene i de to største attraktioner LEGOLAND og LALANDIA, afføder, at en del af EUD grundforløbseleverne ønsker retningen eventkoordinator. Imidlertid har det vist sig overordentlig svært at tilvejebringe praktikpladser, selvom forudsætningerne herfor burde være til stede i lokalområdet. Konsekvensen er, at EUD-eleverne afstår fra at påbegynde retningen eventkoordinator. Indtil videre har skolens indsats for at få virksomhederne til at stille praktikpladser til rådighed på området vist sig at være en større udfordring end forventet Beskrivelse og vurdering af indsatser Udfordring Konkret aktivitet Forventet resultat Frafald på Frafaldstruede elever skal Reduktion i GF1+GF2 spottes tidligst muligt frafald (mistrivsel, fravær, inaktivitet m.v.) Indsats til imødegåelse skal iværksættes (mentortildeling, psykologbistand, indgåelse af fastholdelsesunderstøttende aftaler, inddragelse af det opsøgende ungeteam m.fl.) Årsag til effekt Individuel elevfokus og iværksættelse af individuelle tiltag Evaluering Evaluering i eud-teamet og sammen med UU Opfølgning Iagttage udviklingen i frafaldet i relation til indsatsen Frafald ved overgang mellem grundog hovedforløb Understøtte elevernes indsats for tilvejebringelse af praktikplads (job-speed-dating, deltagelse i praktikpladsmesser uden for lokalområdet, indlægge praktikperiode i grundforløbet, træne jobsøgning i GF1+2) Reduktion i frafald Tilnærmelses vis håndholdt indsats muliggjort af det begrænsede elevtal Evaluering i eud-teamet og sammen med UU Iagttage udviklingen i frafaldet i relation til indsatsen Åbne elevernes øjne for fordelsuddanelser. Skema Fastsættelse af resultatmål for 2017 Resultatmål for 2017 fremgår af skema 2.3 ovenfor. 7

9 3. Klare mål Tilgang til eux, talentspor, fag på ekspertniveau og fag på højere niveau Institution Afdeling Andel Andel, I alt Fuldførte med fag på ekspertniveau Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske Andel Andel, Resultatmål, andel Ej relevant, da skolen ikke er godkendt til hovedforøb Tilgang eux 2,1% 5,0% 50% Tilgang talentspor 0,6% 5% Fuldførte med fag på ekspertniveau Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske 25% Ej relevant, da skolen ikke er godkendt til hovedforøb Tilgang eux 2,1% 5,0% 50% 25% Skema 3.1 Tilgang talentspor 0,6% 5% Vurdering af udviklingen i resultater Der er ikke foretaget vurdering af udviklingen i resultater, idet skolen først har optaget elever på eux-uddannelsen i august

10 3.1.2 Beskrivelse og vurdering af indsatser Udfordring Konkret aktivitet Forventet resultat For få Øget information til Større ansøgere til potentielle elever søgning EUX (besøg i udskolingsklasserne med deltagelse af eudundervisere og -elever) For få elever vælgerfag på højere niveau end obligatoriske Øget vejledning af og dialog med eleverne for at motivere disse til at blive så dygtige, som de kan ved at vælge højere niveau end det obligatoriske Større andel vælger fag på højere niveau end det obligatoriske Årsag til effekt Potentielle elever udfordres på deres foreløbige valg Målrettet lærer-til-elev vejledning med fokus på elevens potentiale Evaluering Vil foregå efter endt besøgsrunde i samarbejde med UU, med hvem forløbet tilrettelægges På teammøder følges løbende op på udviklingen i form af gennemgang af elevmassen Opfølgning Iagttage optag ved efterfølgende ordinære tilmeldingsterminer Iagttage udviklingen i form af statistik ved afslutningen af GF1 og GF2 Talentspor ikke implementeret endnu Udvikling af talenttilbud i samarbejde med Vejen Business College, Campus Vejle og IBC Etablering af talenttilbud, som tilbydes relevante elever Indgår i de 4 skolers fastlagte samarbejdsaftale Evaluering vil foregå via samarbejdet på tværs af skolerne og omfatte hele konceptet Via statistik iagttage interessen for talenttilbuddet Skema Fastsættelse af resultatmål Resultatmål for 2017 fremgår af skema 3.1 ovenfor. 3.2 Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede Ej relevant, da skolen ikke er godkendt til hovedforløb. 4. Klare mål Elevernes trivsel Institution Afdeling Resultat Resultat, Skema 4.1 Elevtrivsel (Generel indikator) Resultat mål 3,7 4,0 4.0 Trivsel i praktik 4,1 9

11 4.1.1 Vurdering af resultater Positive forhold, som har været afgørende for elevernes trivsel Senest gennemførte ETU, som gennemføres for alle skolens elever, viser, at det fysiske miljø, undervisernes faglige kompetencer og tilgængelighed, det sociale miljø på holdene alle har påvirket trivselen positivt. Negative forhold, som har været afgørende for elevernes trivsel. Senest gennemførte ETU, som gennemføres for alle skolens elever, viser, at eleverne ønsker flere sociale aktiviteter på tværs af klasser og uddannelser. Særlige udfordringer for skolen. Med et beskedent optag, som fordeler sig på forskellige fagretninger, og hvor der er en blanding af eud- og eux-elever, er det en stadig logistisk udfordring at afvikle undervisningen, uden at der disponeres betydelige ekstra ressourcer. Det lykkes alene via meget stor fleksibilitet fra de involverede undervisere, så det ikke i nævneværdig grad påvirker elevernes trivsel. Til gengæld muliggør det beskedne elevtal stor fokus på den enkelte elev og dennes udvikling, som ubetinget har positiv trivselseffekt Beskrivelse og vurdering af indsatser Udfordring Konkret aktivitet Forventet resultat Ønske om endnu bedre elevtrivsel Gennemførelse af flere sociale aktiviteter på tværs af klasser og uddannelser Forbedret trivsel Årsag til effekt Markant ønske i seneste ETU. Evaluering Aktiviteter evalueres sammen med elevråd Opfølgning Iagttage udviklingen ved førstkommende sammenlignelige måling. Ønske om mere elevinvolvering Målrettet inddragelse af elever i relevante udvalg og i konkret tilrettelæggelse og afvikling af aktiviteter Forbedret trivsel Ejerskab til aktiviteter Aktiviteter og involvering evalueres sammen med elevråd Iagttage udviklingen ved førstkommende sammenlignelige måling. Skema Fastsættelse af resultatmål Resultatmål for 2017 fremgår af skema 4.1 ovenfor. 10

12 5. Praktikpladsopsøgende arbejde 5.1 Hvad laver eleverne 3 måneder efter afsluttet grundforløb? Institution Opgørelses-periode (Periode hvor kvalifikationen er opnået) INDIKATORER I Hovedforløb Ikke i hovedforløb I ordinær aftale I skolepraktik I restaftale I anden type aftale, institution 2014 ( ) Andel, institution Andel Landsplan institution 2015 ( ) Andel institution Andel Landsplan 14 20,90 28, ,23 27,40 4 5,97 12,92 4 9,30 12,93 1,03 1,11 1 1,49 9,67 2 4,65 10, ( ) RESULTATMÅL, andel [skolen fastsætter] [skolen fastsætter] [skolen fastsætter] I uddannelse uden praktik 2,25 1,99 Praktikpladssøgende 13 19,40 7, ,25 7,85 [skolen fastsætter] Ikke praktikpladssøgende 35 52,24 38, ,37 38,46 [skolen fastsætter] Skema 5.1 Kilde: Registeranalyse, STIL 2016 Note: Tabel 1 viser, hvor elever, der har afsluttet et grundforløb, befinder sig tre måneder efter, at de har opnået deres kvalifikation til hovedforløb. Herunder opgøres det, om eleverne er i gang med et hovedforløb, og i givet fald på hvilken måde. Tabellen viser desuden, hvor mange elever der ikke er i gang med et hovedforløb. Elever, der ikke er i gang med et hovedforløb, er elever, der har gennemført et grundforløb og som tre måneder efter enten er praktikpladssøgende eller ikke optræder i de øvrige statuskategorier i tabellen. Elever, der har afsluttet deres grundforløb i de angivne perioder, er medtaget i opgørelsen. 11

13 5.1.1 Vurdering af udviklingen i resultater Som det fremgår af skema 5.1 har skolen fra 2014 til 2015 forbedret andelen af elever, som indgår ordinær praktikaftale, så det nu ligger en kende over landsgennemsnittet. Heri ligger formentlig også forklaringen på, at skolen stadig ligger under landsgennemsnittet, hvad andelen af skolepraktikelever angår. Udviklingen i antal af ikke praktikpladssøgende elever er faldet til et niveau, der ligger pænt under landsgenneimsnittet, men det ses dog, at dette skyldes, at antallet er praktikpladssøgende er steget markant. Skolens totale eud-elevtal er af en størrelse, så der er et stort individuelt elevkendskab hos kontaktlærere og vejledere. I de omtalte år har der været en betydelig elevandel, som har haft faglige og sociale udfordringer, hvilket utvivlsomt har påvirket overgangsfrekvensen til hovedforløb. Dette skal desuden ses i kombination med det faktum, at der i perioden har været en nedadgående tendens i antallet af udbudte praktikpladser inden for detailhandelsuddannelse med specialer, hvor en stor del af de omhandlede elever er målrettet. Eleverne, som er grundlaget for ovenstående opgørelse, har alle gennemgået det gamle grundforløb. Det er en udbredt opfattelse, at de elever, der siden har påbegyndt det nye grundforløb, har en andel faglig og personlig profil, hvorfor det er skolens forventning, at den fremtidige opgørelse vil blive påvirket positivt heraf. Under alle omstændigheder bør det påpeges, at udviklingen fra det ene år til det andet grundet den beskedne samlede elevmasse kan påvirkes betydeligt af såkaldte tilfældige forhold/udsving Beskrivelse og vurdering af indsatser Skolens praktikpladsopsøgende arbejde omfatter en række indsatser: Opgørelse af praktikpladspotentialet - virksomheder uden godkendelse, men med potentiale herfor - virksomheder med godkendelse, men uden uddannelsesaftale - virksomheder med uddannelsesaftale, men med potentiele for flere Opsøgende indsats i forhold til ovenstående (direct mail, besøg i vorksomheden efter forudgående aftale) Kontakt til det omgivende erhvervsliv med potentiel afledt effekt i form af praktikpladser - Virksomhedsbesøg samt inddragelse af gæsteundervisere fra virksomhederne - Deltagelse i jobmesse sammen med andre erhvervsskoler - Job-speed dating på skolen, hvor praktikpladssøgende elever får mulighed for at møde elever og ledere fra relevante virksomheder i skolens område - Indlæg på medlemsmøder i lokale interesseorganisationer (Handerlsforeninger, håndværkerforeninger, erhvervsforeninger) EUD-elever får mulighed for en uges praktik i en relevant virksomhed Gennemførelse af jobsøgningskurser for eud-eleverne med bistand udefra Individuel støtte til og coaching af praktikpladssøgende elever Naturligvis er forudsætningen for indgåelse af uddannelsesaftaler, at der er praktikpladser til rådighed. Her er den opsøgense del og kontakten til virksomhederne selvfølgelig af vital betydning. Imidlertid er indsatsen målrettet den enkelte elev også ganske væsentlig, da erfaringerne viser, at det jævnligt er eleverne selv, som får en virksomhed til at etablere praktikpladsen grundet kendskabet til eleven. har indgået formel samarbejdsaftale med Campus Vejle, IBC og Vejen Business College, for så vidt angår skolernes eud-aktivitet. I den forbindelse pågår der aktuelt drøftelser med Campus Vejle med det formål at afklare muligheden for at intensivere den opsøgende indsats. Ideen er da 12

14 der er betydeligt sammenfald i geografisk praktikpladsrekrutteringsområde at benytte fælles virksomhedskonsulenter, hvad den opsøgende indsats angår. Modellen er allerede implementeret mellem de to øvrige samarbejdsskoler. Opgørelser over arbejdsstyrkens sammensætning kompetence- og aldersmæssigt og fremskrivninger heraf i Region Syddanmark indikerer, at der vil blive et øget behov for at få uddannet faglærte inden for handel, kontor og forretningsservice. Der spores flere steder inden for det merkantile område udfordringer med at matche de opslåede elevstillinger med ansøgende elever. Hvorvidt dette løser sig i takt med, at eudreformen slår igennem i fuldt omfang, er det endnu for tidligt at udtale sig om. Et faktum er det imidlertid, at søgningen til det merkantiel grundforløb efter reformens ikrafttræden er faldet markant samtidig med, at det må forventes, at en del af eux-eleverne ikke vil overgå til hovedforløb, men afbryde uddannelsen for at påbegynde en videregående uddannelse efter studieåret Fastsættelse af resultatmål Resultatmål for 2016 fremgår af skema 5.1 ovenfor. De anførte måltal er de faktiske tal, da disse er kendte på dette tidspunkt. Grundet de allerede under pkt anførte synspunkter vedr. elevernes ændrede faglige/personlige profil forventes andelen af ikke praktikpladssøgende at blive faldende ved de kommende opgørelser. 13

15 6. Det fælles pædagogisk og didaktisk grundlag (FPDG) Der har på skolen i de seneste 2 år været arbejdet målrettet med udvikling af variation, differentiering og motivation, og desuden er der via kollegial supervison rettet fokus mod klasseledelse. I tilknytning hertil gennemførtes der for et års tid siden et arrangement med ph.d Dorthe Aagaard, som forsker i bl.a. klasseledelse. På eud er der særlig fokus på helhedsorienteret undervisning til sikring af, at elevernes læring optimeres, bl.a. igennem et praksisnært og anvendelsesorienteret perspektiv. I den forbindelse deltager skolen i et projekt under ledelse af to af ministeriets læringskonsulenter, hvor målet er at tilvejebringe undervisningsplaner, som afspejler det heldhedsorienterede samtidig med, at den mindre skole er udfordret af små hold bestående af elever med forskellige uddannelsesspecifikke retninger, herunder også eux-elever. Eud-teamet planlægger i fællesskab med teamkoordinatoren for bordenden hele GF1 og GF2 forløbet under iagttagelse af ovenstående, så der foreligger en plan for det samlede forløb. Mantraet alle skal blive så dygtige, som de kan efterleves ganske bogstaveligt ved at udfordre eleverne på deres niveau. I praksis betyder det, at der arbejdes målrettet med at motivere den enkelte til at afslutte på det for højeste niveau. Samtidig udfordres eleverne også på kompetencer, som ikke nødvendigvis er umiddelbart målbare og testudsættes. I al undervisning på eud gøres der brug af I-bøger fra samme forlag, så eleverne oplever den samme brugerflade og struktur i materialerne. Brugen af it gennemsyrer al læring, og dokumentationsmæssigt møder eleverne meget fleksible krav, så de kan inddrage en lang række af de på nettet via apps frit tilgængelige værktøjer efter eget ønske. Mobiltelefoner, tablets og personlige computere anvendes, alt efter den konkrete situation og opgavens karakter. Eleverne har fuld adgang til skolens netværk såvel på som uden for skolens fysiske rammer, og med samme sikkerhedsniveau. Senest i 2020 vil alle eud-undervisere kunne honorere kravet om et formelt kompetencegivende erhvervspædagogisk løft af et omfang på 10 ECTS-point. I samarbejde med SYNERGI-skolerne er et talentudviklings- og plejeprogram under udvikling, så alle elever kan udfordres, også elever med særlig stort potentiale. I kommende ETU-målinger vil skolens FDPG blive indtænkt med henblik på effektmåling af indsatsen. 14

16 7. Årligt tema Der er ikke valgt et særligt tema i 2017, idet opgaverne i tilknytning til den fortsatte implementering af eud-reformen, herunder eux, ikke efterlader ressourcer til yderligere fokusområder. 15