Handlingsplan for øget gennemførelse 2018

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse

2 Handlingsplanen for øget gennemførelse for Bornholms Sundheds-og Sygeplejeskole 2018, er udarbejdet med det formål at være retningsgivende for de indsatsområder, som skolen vil igangsætte i Hensigt er også at involvere både elever og undervisere. Indsatsområder skal fastholde og samtidig udvikle kvaliteten i uddannelserne i 2018 og årene frem. Bornholms Sundheds og Sygeplejeskole flytter i Campus Bornholm i august 2018 og er derfor meget optagede af, hvordan udviklingen og implementering, af bekendtgørelser og uddannelsesordninger fra 2017 i uddannelserne fastholdes i denne proces, og hvordan vi sikrer en sikker og god flytning for skolens elever. Skolens ambition er fortsat at vi vil udbyder uddannelser kendetegnet ved højt fagligt niveau,-og sammenhængskraft mellem teori og praksis. At eleverne trives, forbliver i deres uddannelse, og bliver så dygtige som det er dem muligt-, sådan at vi til stadighed møder det behov, der er, for at uddanne velkvalificerede sundhedsprofessionelle, først og fremmest til det Bornholmske sundhedsvæsen. Dette afspejles i handlingsplanen. De indsatser der er udvalgt er få og har det mål at skulle understøtte dette arbejde i Skolen er i december 2017 blevet orienteret om, at den også i 2018, via screening, er udtaget i forhold til Klare mål 2 (frafald på hovedforløbe). Screeningsresultatet har medvirket til, at vi har været ekstra opmærksomme i analysen og forslag til forbedringer, i dette års handlingsplan. I forbindelse med skolens udtagelse i.f.t frafald på hovedforløb, har 2 af undervisningsministeriets læringskonsulenter været inddraget i udarbejdelsen af denne handlingsplan for 2018, med specielt m.h.p. Klare mål 2. Indsatserne kommer til at strække sig udover 2018.Det er vores vurdering, at det er et langt sejt træk der skal til, før effekten vil kunne aflæses af data. Hvilket gør planen for opfølgning gennem hele processen yderst vigtig. Dette vil handlingsplanen for 2019 bl.a. blive brugt til. Foruden det vil indsatserne blive løbende evalueret og forbedret. Indsatserne for 2018 Klare mål 1 - rekruttering Klare mål 2 frafald på hovedforløbet Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag Der er i år ikke valgt et Årligt tema Der henvises igen i år til, årets elevtrivselsundersøgelse (ETU) og virksomhedstilfredsheds undersøgelse (VTU). Begge findes på skolens hjemmeside. Ydermere er der brugt skriftlige udtalelser fra vores GF1 aug 17 i analysen af Klare mål 1. 2

3 Indholdsfortegnelse Klare mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet... 4 Klare mål 2: Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb (Status 3 måneder efter gennemført grundforløb, for elever der er fulgt siden uddannelsesstart det pågældende år)... 6 Klare mål 2: Socioøkonomisk reference Klare mål 2: Supplerende indikatorer for frafald Klare mål 3: Tilgang til eux, talentspor, fag på ekspertniveau og fag på højere niveau Klare mål 3: Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede Klare mål 4: Elevernes trivsel Klare mål 4: Virksomhedstilfredshed Praktikpladsopsøgende arbejde Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) Styrket undervisningsdifferentiering Årligt tema

4 Klare mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet Institution Bornholms Sundhedsog Sygeplejeskole Antal ansøgninger Antal ansøgninger Antal ansøgninger Antal ansøgninger, resultatmål Afgrænsninger i figuren Beliggenhedsregion Institution Uddannelsegruppering Elevtype Region Hovedstaden Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole Vurdering af udviklingen i resultater I handlingsplanen for 2017 har vi forventet en lille stigning af 1 prioritetsansøgninger i forhold til Det viste sig ikke at kunne holde stik. I 2016 havde vi prioritet elever og til trods for at vi bibeholdt de indsatser, vi havde gjort brug af i de tidligere år, og indledte en struktureret dialog og tættere samarbejde med udskolingsvejleder(uu) i folkeskolen på Bornholm, var det kun 14 elever der valgte GF1 på Bornholms Sundheds og Sygepleje- skole i 2017 som 1. prioritets. Iflg. UVM s tal modtog skolen som de tidligere år, flest elever fra 10.klasseskolen på Bornholm. I 2015, 11 elever, i 2016, 18 elever. I den samme periode, modtog vi kun få elever fra andre skoler på Bornholm. I 2017, modtog vi dog kun 7 elever fra 10. klasseskolen og resten elever fra andre skoler. I 2017 ses tilsvarende et fald på landsplan i forhold til Antallet i 2017 svare til tallet i 2015, hvor skolen også havde 14 stk. 1. prioritetsansøgere. Tallene er statistisk så små, at man må forvente større udsving fra år til år, som ikke nødvendigvis kan forklares med baggrund i specifikke årsager. Vi var, trods ovenstående, nysgerrige på, hvorfor GF1 eleverne (aug 17), havde valgt skolen til, frem for andre tilbud på øen. I forbindelse med til et dialogmøde, afholdt af UU, for grundskolerne og ungdomsuddannelserne/erhvervsuddannelser i oktober i 2017, tog studievejlederen initiativ til at lade GF1 eleverne nedskrive, hvorfor de havde valgt Bornholms sundheds- og sygeplejeskole, og hvad de synes om, at gå på GF1. 14 ud af 16 elever gav et svar på det. Det skal bemærkes at på dialogmødet fremkom det, at den generelle oplevelse af 2017 årgangen, var at de havde valgt meget anderledes end de tidligere år. Der var spor på STX, der ikke var blevet oprettet. Hvilket ikke var set før overhovedet. Essensen af de 14 besvarelser fra GF1 8 elever havde ikke fået nogen form for information om SOSU/PAU uddannelserne, eller GF1 i folkeskolen. De beskrev at der blev givet mere information omkring STX, HTX i folkeskolen. Den information de havde fået omkring uddannelserne, var igennem vores egen brobygning med 9. og 10. klasserne. 1 elev havde selv besluttet sig for studieretning 2 elever var startet på STX og skiftet til GF1 i stedet for 1 elevs mor havde valgt for eleven 1 elev var blevet vejledt af en udskolingsvejleder (UU) 1 elev var glad for valget og følte sig tryg, men gav ingen forklaring på valget. Der var også et forslag til en indsats. Jeg synes at I skal tage ud og fortælle hvad man laver på grundforløbene og om temaerne og fagene Det skal nævnes at skolen også i 2017 tiltrak elever, udover 1. prioritetsansøgninger. 4

5 Derfor har netop 16 elever afsluttet GF1. En enkelt elev stoppede, pga. forkert valg og flyttede til STX efter en dag på GF1. Bornholms demografiske udvikling, gør det svære at tiltrække elever direkte fra grundskolen. Vi slås om den samme, lille mængde elever på øen. Men som erhvervsuddannelse står vi ikke stærkt i forholdet til STX og HTX, udover på 10.klasseskolen, hvor vores tiltag (brobygning) synes at bære frugt. De få udsagn, peger på at der skal tænkes nyt, i forhold til hvordan vi informerer om uddannelserne i grundskolerne. Vi har tidligere hørt fra elever på både GF og HF, at der er brug, at skolens elever, kommer ud på skolerne og fortæller om uddannelsen, jobbet og skolen. Indsatsen for 2018 vil derfor være at afdække, hvordan skolen via pædagogiske tiltag, kan inddrage eleverne i at udvikle en ung til ung formidling blandt folkeskolens elever. Beskrivelse og vurdering af indsatser Dette tiltag skal understøtte rekruttering til uddannelserne og samtidigt give en mulighed for dannelse og læring, for skolens egne elever. Ambitionen er at 1 hold elever på skolen vil benytte sig af denne form for formidling, senest i foråret Foråret 19 kan virke som uambitiøst, men dette er set i lyset af indflytning i Campus og de ressourcer der er til rådighed til udvikling i resten af Dette har naturligvis en konsekvens for hvornår vi kan aflæse en effekt. Til orientering optager vi 1 GF1 hold pr. år. Målet er at elever i folkeskolen introduceres for vores uddannelser via ung til ung formidling. For at kunne overvåge effekten, vil der for fremtiden, indgå spørgsmål i GF1 elevernes evalueringsskema, omkring valget af uddannelse og hvilken information de har modtaget og af hvem. Effekten vil derfor første gang kunne aflæses på GF1 aug. 19 evalueringsskema som skolen har ansvaret for. Forhåbentlig vil skolens uddannelser på sigt have sammen fokus som HTX og STX således at unge på Bornholm får et mere nuanceret indblik i valget af karriere. Resultatmål for 2018 Eftersom vi ikke kan forvente, at der er en effekt af denne indsats der tydeligt kan ses før i 2019 og eftersom den demografiske udvikling på Bornholm, sætter sin egen dagsorden i forhold til at rekrutterer fra 9. og 10. klasse-. er resultatmålet et forsigtigt optimistisk bud på 16 elever i

6 Klare mål 2: Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb (Status 3 måneder efter gennemført grundforløb, for elever der er fulgt siden uddannelsesstart det pågældende år) Institutio n Bornholms Sundhedsog Sygeplejes kole Status Result at Resulta t, landspl an Result at Resulta t, landspl an Result at Resulta t, landspl an Result at I Uddannelsesaftale 42,6 30,3% 51,9 30,1% 50,0 29,1% 41,5 hovedforl % % % % øb Skolepraktik Ikke i Frafald under hovedforl grundforløbet øb Frafald efter grundforløbet Ingen aftale, men har haft Studiekompetancegi vende forløb (eux) 20,4 % 30,3% 21,2 % 30,0% 16,0 % 29,5% 24,4 % 27,8 % 26,3% 23,1 % 26,9% 28,0 % 27,2% 29,3 % Resulta t, landspl an 5,6% 2,5% 2,5% 2,6% 3,7% Status ukendt 2,7% 2,8% 3,5% I alt Resultat mål 30,3% 55% 26,4% 15% 23,9% 25% 0% Afgrænsninger i figuren Beliggenhedsregion Institution Uddannelsegruppering Elevtype Region Hovedstaden Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole I 2017 blev skolen udtaget til et risikobaseret tilsyn pga. et for stort fra fald på hovedforløbene. Et tilsyn skolen tager meget alvorligt. Derfor er Frafald på hovedforløbene et af dette års handlingsplans fokusområde. Adspurgt i ETU 2017, svare 10 % af alle skolens eleverne, at de indenfor de sidste 2 måneder for alvor har overvejet at stoppe uddannelsen. I det næste beskrives forskellige forhold der kan have en medvirkende årsag i øgningen af frafald og manglende fastholdelse i uddannelsen. Reformer og ændringer i uddannelser Der har siden 2015 sket gennemgribende ændringer på skolens erhvervsuddannelser. Med erhvervsreformen indførtes bl.a. afkortning af uddannelserne og der indføres en rubricering (elevtyper) af eleverne der har fået betydning for, hvordan deres uddannelse sammensættes. Det er den pædagogiske ledelses generelle oplevelse at disse tiltag ikke øger fastholdelsen. Trods de sidste små justeringer af lovgivningen i 2018, er det fortsat ikke muligt at lave en fuldstændig individuel realkompetencevurdering sammen med kommende eleverne, for derefter at sammensætte den bedste tilpassede uddannelse. Studievejlederen 6

7 oplyser, at mange elever er uforstående, overfor deres afkortede uddannelse og har bedt om ikke at blive afkortet. De vurdere at have brug for mere tid end det bekendtgørelsen giver plads til, for at kunne gennemføre uddannelsen. Uddannelsen foregår måske i en kendt kontekst, men i en helt ny rolle og med et andet ansvar. rede før elevernes starter uddannelsen opleves at de er under pres. Ikke noget der gavner deres trivsel og fastholdelse i uddannelsen på den lange bane. Oplevelsen er at det udfordrer eleverne og påvirke deres motivation, til at forblive i uddannelsen. Tidsrammen for uddannelsen har fået en afgørende prioritet i forhold til, hvor lang tid læring tager for den enkelte. I tilknytning til-, at social og sundhedsuddannelsen, ikke længere er en trindelt uddannelse, har der været et politisk fokus på, hvilke prøver der skulle indgå i uddannelsen. Dette har medført at der skal aflægges 3 mundtlige prøver i grundfag og ingen faglige prøver udover farmakologi og afsluttende prøve. At videreuddannelsesperspektivet har fået så stor indflydelse på udformning af uddannelsen, er tilsyneladende ikke et aspekt der øger motivationen i uddannelsen. Derudover er implementeringen af de nye uddannelser, foregået indenfor en meget stram tidsramme. Det har været nødvendigt at tage nye og uprøvede tiltag i brug, uden helt præcis at vide, hvad effekten vil være. Disse tiltag evalueres løbende, tilpasses, og videreudvikles i den kommende tid. Alt i alt har dette lagt nogle meget stramme bånd omkring uddannelsesplanlægningen. Det har ikke i samme grad som tidligere været muligt at primært at prioritere de didaktiske og pædagogiske overvejelser i planlægning og udviklingen af de nye uddannelser. Ved samtaler der afholdes med elev, skole, og praktik, for at afklare elevens uddannelsessituation og eventuelle indsatser for at fastholde i uddannelse, er der langt flere samtaler, der ender med et uddannelsesstop, end det modsatte. Der er et stort antal elever der fortæller, at de ikke klare presset, bl.a. fordi deres uddannelse er afkortet. De fortæller og fremviser symptomer på stress. Årsagen til at de er presset skyldes også ofte et skrøbeligt privatliv. Når elever stopper pga. sygemeldinger, kan årsagen være stress, angst eller depression. Det er skolens oplevelse, at et stigende antal elever ikke har den kapacitet/robusthed der skal til for at gennemføre en uddannelse. Kommunens uddannelsessygeplejersker og Regionens kliniske vejledere er de tætteste samarbejdspartnere skolen har til praktikken. Uddannelsessygeplejerskerne oplever ind imellem elever der er rigtig dygtige teoretisk, men trods dette har svært ved at omsætte det i praksis. Dette trods praksisnær og simulationsundervisning i skoleperioderne. Elever forlænges i deres uddannelse, fordi de ikke består deres praktik, og er derved i potentielt fare for at stoppe uddannelsen. Skole og praktik Der er overvejende i praktikuddannelsen eleverne stopper i deres uddannelse. Efter de gennemgribende reformerne, er fælles viden om uddannelserne og målet med de forskellige praktikperioder fortsat i en begyndende udvikling. Underviserne udtrykker en større afstand til praktikken. De efterlyser et tættere samarbejde og en fælles platform, hvor man kan udvikler uddannelsen sammen. I sidste års VTUs åbne kommentarfelt, blev der udtrykt et ønske om at skolen kom på besøg i praktikken og at praktikken kunne komme på besøg på skolen. 7

8 I år svarer virksomhederne i deres åbne kommentarfelt. Det er Center for Sundhed (uddannelsessygeplejerskerne) som har kontakten til skolen Det er jo uddannelsessygeplejerskerne som er vores primære samarbejdspartnere i elevernes praktik forløb på et plejecenter. Det er jo uddannelsessygeplejerskerne vi har kontakt med i elevens forløb, så den direkte kontakt til skolen er der sjældent brug for. Jeg som vejleder igennem 8 år har ikke haft direkte samarbejde med skolen. Det eneste samarbejde jeg har haft er med uddannelses sygeplejeren. Kontakt mellem praktiksted og skole går via uddannelsessygeplejersker Uddannelsessygeplejerskerne er bindeled mellem skole og praktiksted. Der er derfor ikke direkte kontakt mellem skole og os. Årets VTU, viser dog samtidig at virksomhederne evaluerer tilfredsheden med samarbejdet med skolen, svarende til 79%. Det samme som i Landsgennemsnittet ligger på 70%. Bedste skoler ligger på 90%. Ved at analysere data i VTU 2017, fremkommer to indsatsområder der skal prioriteres i skole/ praktik samarbejdet. Virksomheden ved, hvad eleverne arbejder med i skoleperioderne Virksomhederne har den nødvendige information om eleverne i skoleperioderne. I ETU 2017 svare 85 % af eleverne er tilfredse med praktikken og 93% oplever at de lærer noget i praktikken. 87% svare at de kan bruge det, de lære på skolen i praktikken. 82% svarer, at de er godt forberedt på praktikken. Denne gennemgang af mulige årsager til frafald i uddannelsen giver ikke et enkelt svar på, hvordan fastholdelsen i uddannelsen øges. Men at der skal sættes ind på flere fronter. Skolen har derfor valgt nedenstående indsatser i Indsatser i Fastholde samtaler mellem elev, praktik og skole, når en elever er i fare for at stoppe sin uddannelse. For at afklare elevens uddannelsessituation og evt. indsatser der kan fastholde eleven i uddannelsen. 2. Implementering af praktikhåndbog på SSA uddannelsen i foråret LUU SOSU er i gang med at godkende håndbogen sådan at den kan tages i brug som et fælles arbejdsredskab i foråret Projektet er et samarbejde mellem LUU medlemmer og en underviser for SSA. Dette er et arbejdsredskab som skaber fælles viden, mod et fælles mål. Det fremgår af håndbogen, hvilke mål der skal være særligt fokus på i den enkelte praktikperiode og hvordan praktikmålene kan opnås. Evaluering/løbende forbedring: følges og justeres i LUU med reference til baglandet. Effekt: Eleverne vil kunne forventningsafstemme med deres vejleder og har et bedre fundament til aktivt selv at tage ansvar for deres uddannelse. Eleverne, praktikvejleder, uddannelsessygeplejersker, kliniske undervisere og underviser har et fælles sprog omkring praktikmålene og hvornår de er opnåede. 3. Genoplivning af ERFA møder mellem praktik og skole. Afholdes 2 x årligt. Møderne foreslås at gå på skift i virksomhederne og skolen. Første møde i foråret Skolen inviterer. Evaluering: Dagsorden og mål for mødet drøftes i LUU, såvel som effekten af mødet 8

9 Effekt: en fælles platform, hvor skole og praktik kan mødes og udveksle erfaringer og blive orienteret om nye tiltag. 4. Skolen er nysgerrig på, hvorfor eleverne i 2017 ophørte med deres uddannelse. Selv om de fleste elever har været til en samtale før de stopper deres uddannelse, vil det være interessant at høre om de, nu hvor der er gået et stykke tid, har nye perspektiver for deres valg, som de ønsker at dele. Pædagogisk leder sender spørgeskema ud til de elever der ophørte i Dette gøres for at sikre at skolen ikke har overset vigtige faktorer i fastholdelsen af eleverne og få nye ideer til indsatser til arbejdet. 5. Pædagogisk leder på Roadshow i praktikken. Pædagogisk leder tager kontakt til uddannelsessygeplejersken, klinisk vejleder for at blive inviteret med til møder med praktikken. Målet er at udbrede kendskab til skolens uddannelserne og personalet på skolen. Effekt: Tættere kontakt mellem skole og praktik. Styrkelse af samarbejdsrelationen. 6. Indsatser der skal afdækkes og prioriteres i I. Samarbejde omkring praktikerklæring og hjælpeskemaer. Aftaler om roller og ansvar og opsamling i teoridelen, hvor eleven har bemærkninger i hjælpeskemaet- inspiration fra SOPU. Kobling af teori og praktik- understøtter muligheden for transfer. II. Praktik indkald, som det bruges på PAU hovedforløb og på pædagogstudiet. Praktikvejlederne inviteres ind på skolen, målene for den forestående praktik gennemarbejdes af elever, praktikvejleder og underviser. Dette har i mange år været en succes på de pædagogiske uddannelser. Målet for dagene er bl.a. muligheden for at opnå transfer. III. Studiebesøg i praktikken for undervisere og omvendt. Ideen er at skabe et stærkt netværk mellem de to uddannelsessteder, så springet mellem skole og praktik ikke er for stort for de elever der er under pres i praktikken. Skolens undervisere og praktikkens vejleder, vil få mulighed for at have en fælles indsats omkring eleven, på en ny måde. Resultatmål: Er sat ud fra et realistisk bud på, hvad skolen kan iværksætte af indsatser og nå at høste effekten af i

10 Klare mål 2: Socioøkonomisk reference Institution Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskol e Afdeling Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskol e (400405) Uddannelses -gruppe Gruppe: Omsorg, sundhed og pædagogik Frafald 3 mdr efter opnået kvalifikatio n - gennemsnit 2015 Socioøkonomis k reference Forskel (* = signifikant ) 0,54 0,53-0,01 Afgrænsninger i figuren Beliggenhedsregion Institution Uddannelsegruppering Elevtype Region Hovedstaden Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole Tabellen viser hvor stor en andel, der forventes at falde fra, når der er taget højde for elevernes socioøkonomiske baggrund. Eleverne følges fra start på deres erhvervsuddannelse og frem til en evt. uddannelsesaftale. Det eventuelle frafald (hvis eleven ikke opnår uddannelsesaftale), sker altså her fra start på grundforløbet frem til hovedforløbet. Bornholms sundheds- og sygeplejeskole har et større frafald end forventet, når der tages højde for elevernes socioøkonomiske baggrund. Frafaldets størrelse -0,1 er dog ikke et frafald der vil afstedkomme specifikke indsatser for området. Campus Bornholm har et frafald på 0,3. 10

11 11

12 Klare mål 2: Supplerende indikatorer for frafald Institution Bornholms Sundhedsog Sygeplejeskole Frafalds indikatorer Frafald på grundforløbet 1. og 2. del (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) Frafald på hovedforløb (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) Frafald i overgang ml. grundforløbets 1. og 2. del (ikke igang med GF2 1 måned efter gennemførelse af GF1) Frafald i overgang ml. grund- og hovedforløb (ikke i gang med hovedforløb 3 måned efter gennemførelse af GF2) Antal elever Andel Andel, landsplan Antal elever Andel Andel, landsplan Antal elever Andel Andel, landsplan Antal elever Andel Andel, landsplan 3 5,8% 14,5% 5 10,0% 15,9% 4 9,8% 15,6% 12 13,5% 12,9% 26 23,2% 8,3% 16 14,2% 9,0% 21 18,9% 8,9% 11 19,0% 7,0% 18 40,9% 45,7% 17 36,2% 46,4% 12 34,3% 46,0% 20 45,5% 40,4% Antal elever And Afgrænsninger i figuren Beliggenhedsregion Institution Uddannelsegruppering Elevtype Region Hovedstaden Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole 12

13 I 2017 optog skolen 88 elever på 4 grundforløbs hold og af dem er 74 er blevet færdige. Altså et frafald på 14 elever. Hvoraf de 8 elever skal findes på skolens GF2 PAU hold. Der var nogle helst specielle udfordringer i forhold til dette hold, der gav sig udslag i et stort frafald. GF1 i 2017 bestod af 16 elever hvor kun en håndfuld, har søgt videre på GF2 SOSU/PAU. Resten har søgt andre uddannelsesmuligheder. Frafaldet på GF2 sker ofte i forbindelse med den virksomhedsforlagte undervisning. Det er i den periode eleverne for alvor finder ud af, om det er den retning de skal gå i forhold til uddannelse og om de kan efterleve de forventninger der stilles til dem på et arbejdsmarkedet. Det er naturligvis altid det bedste, hvis eleverne er afklarede på forhånd, men det er ikke altid tilfældet. Derfor er det vigtig med virksomhedsforlagt undervisning, således at eleverne er afklaret inden de søger optagelse på hovedforløbet. I 2017 blev hovedforløbet for PAU ikke oprettet pga. justering i dimensioneringen og ændring i udbudsretten. Elever der havde bestået deres grundforløb, kunne ikke blive optaget på et hovedforløb på Bornholm samme år. Det havde store personlige konsekvenser for eleverne og det fremgår tydeligt i skolens data i denne periode i forhold til gennemførelsesprocenten og fastholdelse i uddannelse. Skolen fik pr.1 august 17, udbudsretten på hovedforløbet på PAU. Et hold er blevet overført fra UCC og afslutter uddannelsen i marts Det kan allerede nu ses i planlægningen, at der er store fordele ved at have både grundforløb og hovedforløb samlet under et tag. Fordele der kan sikre og udvikle kvaliteten af den samlede uddannelse og medvirke til videndeling mellem skolens erhvervsuddannelser. Skolen ønsker at optage et GF2 PAU x 1 årligt, selvom der kun oprettes et hovedforløb hv.2½ år. Dette vil kunne fremstå som frafald mellem grundforløbets 2. del og hovedforløb. Resultatmål 2018 Resultatmålene er forsigtig optimistiske på nogle parametre og på andre et realistisk bud på, hvad skolen kan iværksætte af indsatser og nå at høste effekten af i

14 Klare mål 3: Tilgang til eux, talentspor, fag på ekspertniveau og fag på højere niveau Institution Antal Andel Andel, landsplan Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole Fuldførte med fag på ekspertniveau Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske Antal Andel Andel, landsplan Resultatmål, andel 7,8% 9,7% 7,8 5,7% 5,9% 5,7 Tilgang eux 5,0% 9,4% 0 Tilgang talentspor 0,7% 6,4% 0,7 Afgrænsninger i figuren Beliggenhedsregion Institution Uddannelsesgruppering Elevtype Region Hovedstaden Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole I resultatet for, Fuldførte med fag på ekspertniveau viser andel af elever, der har fuldført en erhvervsuddannelse og har haft mindst et fag på ekspertniveau i forhold til alle der har fuldført i et kalenderår, at skolen ikke følger landsgennemsnittet på 9,7, men ligger på 7,8. Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske viser andelen af elever med bestået grundforløbsprøve og mindst et fag på højere niveau end det obligatoriske fastsat af de faglige udvalg, sat i forhold til alle der har bestået grundforløbsprøve i et kalenderår. Her ligger skolen tættere på landsgennemsnittet på 5,9 %, nemlig 5,7% Skolen udbyder ikke for nuværende EUX pga. af den lille dimensionering. Skolen arbejder hen imod at 5% af eleverne tager en EUX. Det skal afdækkes i 2018 om det bliver en realistisk mulighed, når der sker en samflytning på Campus, eller om der er behov for et samarbejde med en skole på Sjælland, hvor elever kan henvises til. Det afgørende er at kvaliteten bevares i uddannelsen. Tilgang til talentspor viser andel elever, som er startet på erhvervsuddannelsens hovedforløb i et kalenderår i forhold til alle elever med tilgang til hovedforløbet i året. Der er fortsat ikke nogle elever indenfor SOSU uddannelserne, der ønsker at følge talentspor. Eleverne efterlyser et incitament til at vælge talentspor Jeg vil heller blive færdig med gode karakterer. Hvis det gav adgang til gode job muligheder, var det noget andet Aftalen der er indgået for PAU eleverne fra det sidste udbudssted er, at de alle er talenter og derfor følger talentspor. Det, er endnu ikke afgjort om det fortsat skal være sådan på Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole. Det vil der blive taget stilling til i skolens nye LUU. Kritikken kan være, at det der er ment som en motivations faktor, kan blive et pres for de elever der ikke har evnerne til at følge fagrækken på talentsporet. 14

15 Vurdering af udviklingen i resultater, fastsættelse af resultatmål Resultatmålene for 2018, er de samme som i 2016, Beskrivelse og vurdering af indsatser Det vil ikke være realistisk at udarbejdes specifikke indsatsområder i 2018, trods det at tallene viser et behov for at gøre det. Det er ikke tilfredsstillende at resultatet for, Fuldførte med fag på ekspertniveau ligger under landsgennemsnittet. Men omfattende arbejde, i forbindelse med indsatserne, målrettet frafald for hovedforløb, FPDG og indflytningen i Campus, er hvad organisationen kan håndtere i løbet af Det kan dog vise sig, en sideeffekt af arbejdet med frafald, kan skabe et fornyet overblik i forhold til de nye uddannelser og derved være med at trække sporene for indsatser på dette område i Klare mål 3: Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede Instit ution Bornho lms Sundh edsog Sygepl ejeskol e Beskæf tigelses - frekven s Beskæftigel sesfrekvens, landplan Antal færdi g- udda nned e Antal færdi g- udda nned e, lands plan 0,75 0, Beskæf tigelses - frekven s Beskæftigel sesfrekvens, landplan Antal færdi g- udda nned e Antal færdi g- udda nned e, lands plan 0,7 0, Beskæf tigelses - frekven s Beskæ ftig elsesfr ekvens, landpl an Ant al fær digud dan ned e Antal færdi g- udda nned e, lands plan 0,91 0, Afgrænsninger i figuren Beliggenhedsregion Institution Uddannelsesgruppering Elevtype Region Hovedstaden Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole 15

16 Frekvenserne er et gennemsnit af beskæftigelsen i kalenderåret efter endt uddannelse. Vurdering af udviklingen i resultater Beskæftigelsesprocenten er høj på Bornholm. Dette skyldes at der er stor efterspørgsel på uddannet sundhedspersonale. Tal udarbejdet af Bornholms Regionskommune viser, at hvis alle elever gennemfører med den nuværende dimensionering på 72 Social-og sundheds assistenter pr. år. uddannes der 1 for lidt om året på Bornholm. For PAU uddannelsen er det noget anderledes. Historisk set har det været svært at få ansættelse som udannet pædagogisk assistent. Beskrivelse og vurdering af indsatser Årsag til at der ikke er 100 % opfyldelse at beskæftigelsesgraden indenfor SOSU-uddannelserne, skal ses i lyset af at ca. 10% af de uddannede assistenter, starter på sygeplejestudiet efter endt uddannelse. Hvorvidt der er en rest der ikke får arbejde indenfor faget og hvorfor, er ikke belyst. Der kan være brug for en speciel indsat i forhold til dem. Dette kunne være et fremtidigt indsatsområde, for at sikre at have nok faglært arbejdskraft i fremtiden. Med hensyn til Pau uddannelsen, har skolen på nuværende tidspunkt et tilstrækkeligt overblik over, hvilke indsatser der skal iværksættes. Udover at en synliggørelsen af kvaliteten i uddannelsen og udbredelse af uddannelsens muligheder er afgørende for den fremtidig beskæftigelsesfrekvens. 16

17 Klare mål 4: Elevernes trivsel Institution Resultat Resultat, landsplan Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole Elevtrivsel (Generel indikator) Egen indsats og motivation Resultat Resultat, landsplan Resultatmål 4,4 4,0 4,3 4,0 4,3 4,6 4,2 4,5 4,2 Egne evner 4,1 4,0 3,9 4,0 Fysiske rammer 4,1 3,6 4,2 3,6 Læringsmiljø 4,3 4,0 4,3 4,0 Praktik 4,4 4,1 4,5 4,1 Velbefindende 4,6 4,4 4,4 4,3 Afgrænsninger i figuren Beliggenhedsregion Institution Uddannelsesgruppering Elevtype Region Hovedstaden Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole I 2016 var en af indsatserne for 2017, at forbedre svarprocent på årets Elevtrivselsundersøgelsen. Svarprocenten i 2016 var 33%. Den pædagogiske leder iværksatte forskellige nye tiltag, bla. ved selv at være primus motor i at få skudt undersøgelsen i gang på alle hold. At informerer omkring undersøgelsen, sørge for at der var tid afsat tid besvare spørgsmålene, og bistå ved tekniske problemer. Dette resulterede i en svarprocent på 81%. Et svar der er meget repræsentativt for SOSU-uddannelserne. Da besvarelserne kommer fra GF1-GF2-SSH og SSA. I 2017 var der flere kritiske elever end i Men dette fald genfindes på landsplan. 17

18 Trods dette fald, er skolen placeret som nr. 7 blandt SOSU-skolerne i Danmark. Faldet er gennemsnittelig -2. Den næste oversigt giver et overblik over, hvor kræfterne skal ligges i I august flytter skolen som nævnt i Campus Bornholm. Det er et godt udgangspunkt, når de fem største stigninger findes indenfor nedenstående største stigninger. Men det kræver samtidig at de fem største fald tages alvorligt. I 2017 har underviserne været udfordret i at have flere lektionstimer end tidligere. Dette kan være årsagen til, at største fald ligger indenfor disse områder. Planlægningen af underviserressourcerne forbruget at lektionstimer skal være i fokus i Denne vurdering underbygges af den næste oversigt. Dette har i sidste ende indflydelse på, om eleverne kan mestre deres uddannelse og fastholdes i deres uddannelse. 18

19 Et sidste opmærksomhedspunkt er elevernes læringsmiljø. Der bliver behov for at udvikle et stimulerende og meningsfyldt læringsmiljø på Campus Bornholm. Her har skolen brug for aktive elever og et aktivt elevråd. I 2017 var elevrådet og en elev fra PAU hovedforløbet, inddraget i Bornholms uddannelses messe, med stor succes. I foråret skal elevrådet være med til at sikre indflytning i Campus. Dette skal ske i et samarbejde med skolens ledelse, Campus arbejdsgrupper og naturligvis eleverne. Skolen har i 2017 aftalt 2 årlige møder, hvor skolen er vært, mellem kommunikationscenter, uddannelses sygeplejerske med ansvar for it-rygsæk, studievejleder, læsevejleder og pædagogisk ledelse, for at styrke de elever der har udfordringer i denne retning. Fastsættelse af resultatmål Et forsigtigt optimistisk bud er at fastholde 4,5 også i Næste ETU vil blive afholdt 4 mdr. efter indflytning i Campus. 19

20 Klare mål 4: Virksomhedstilfredshed Institution Resultat Resultat, landsplan Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole Virksomhedstilfredshed (Generel indikator) Virksomhedens oplevelse af samarbejdet med skolen Virksomhedernes oplevelse af eleverne 7,84 7,48 7,90 8,01 7,20 7,50 8,08 Resultatmål Afgrænsninger i figuren Beliggenhedsregion Institution Uddannelsesgruppering Elevtype Region Hovedstaden Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole Vurdering af skolens resultater Oversigt over resultaterne af VTU Det overordnede billede er, at skolen klare sig særdeles godt i samarbejdet med virksomhederne. 20

21 Beskrivelse og vurdering af indsatser 21

22 Når data analyseres ser prioriteringen af indsatsområder således I forhold til 2016 s VTU er indsatsområderne ikke de sammen som i Sidste års 4 store tunge områder, er nu placeret under Tilpas nr. 3, Observer Nr.5,6. Vedligehold nr. 8. VTU 2016 Dette viser at selvom det overordnet ikke ser ud til at være så meget der er sket siden sidste år, så er det sandsynligt at den indsats der er gjort i 2016 i forhold til at styrke og udbygge samarbejdet, har båret frugt. Indsatser i 2018 De indsatser der omhandler områderne under dette års prioritering, 22

23 er der allerede udarbejdet som indsatsområder under Klare mål 2 Frafald Fastsættelse af resultatmål Skolen er optimistiske i forhold til resultatmålet i 2018 og sætter det til 7,90 23

24 Praktikpladsopsøgende arbejde Data for eleverne 3 måneder efter afsluttet grundforløb Tabel 1: Hvad laver eleverne 3 måneder efter afsluttet grundforløb 2? Institution OPGØRELSESPERIODE (Periode hvor kvalifikationen er opnået) 2015 ( ) Antal, Andel, Andel, INDIKATORER institution institution Landsplan Bornholms Sundhedsog Sygeplejesko le I hovedforløb Ikke i hovedforløb 2016 ( ) 2018 ( ) RESULTATMÅL, andel Antal, Andel, Andel, institution institution Landsplan I aftale 17 53% 39% 24 45% 43% 70% I skolepraktik Praktikpladssøgende.. 12%.. 13%... 4%.. 3%. Ikke praktik-pladssøgende 15 47% 45% 29 55% 42%. Tabel 2: Gennemsnitlig andel tid i skolepraktik af alle igangværende aftaler Institution OPGØRELSESPERIODE 2015/ / Bornholms UDDANNELSER Institution Landsplan Institution Landsplan RESULTATMÅL Sundhedsog uddannelser 0% 10% 0% 11% Sygeplejesko le Uddannelser inden for Fødevarer, jordbrug og oplevelser. 10%. 8% Uddannelser inden for Kontor, handel og forretningsservice. 13%. 15% Uddannelser inden for Omsorg, sundhed og pædagogik 0% 2% 0% 2% Ikke relevant Uddannelser inden for Teknologi, byggeri og transport. 15%. 16% Side 24 af 29

25 Vurdering af udviklingen i resultater Næsten alle elever der ønsker det optages på hovedforløbet inden for området. Resultatet har været konstant siden indførelsen af Grundforløbet i uddannelsen. Fastsættelse af resultatmål Skolens mål er at min. 70% af eleverne på grundforløbet indgår en uddannelsesaftale, og dermed får en praktikplads. Bornholms regionskommune har fået tildelt ekstra praktikpladser til Social- og sundhedsassistenteleverne, svarende til i alt 76 praktikpladser. I 2018 er det ikke muligt at gøre brug af disse pladser, pga. manglende søgning til uddannelserne. Der vil kun være behov for 60 praktikpladser. Det skal nævnes at hovedforløbet for PAU har optag hv. 2½ år. Skolen har fastholdt at optage et, GF2 PAU hvert år. Side 25 af 29

26 Tabel 3: Gennemsnitlig tid før en skolepraktikelev får første uddannelsesaftale Institution Bornholms Sundhedsog Sygeplejes kole OPGØRELSESPERIODE (perioden hvor elever der er påbegyndt følges i 10 mnd.) INDIKATORER 2014/2015 ( ) Gennemsnitligt antal dage SKP inden eleven opnår 1. rest- /kombinationsaftale 1. delaftale/korte aftale 2015/2016 ( ) Gennemsnitligt antal dage SKP inden eleven opnår 1. rest- /kombinationsaftale 1. delaftale/korte aftale 2018 ( ) Gennemsnitligt antal i dage SKP inden eleven opnår 1. delaftale/ 1. rest- /kombinationsaftale korte aftale UDDANNELSER Institution Landsplan Institution Landsplan Institution Landsplan Institution Landsplan RESULTATMÅL uddannelser Uddannelser inden for Fødevarer, jordbrug og oplevelser Uddannelser inden for Kontor, handel og forretningsservice Uddannelser inden for Omsorg, sundhed og pædagogik Uddannelser inden for Teknologi, byggeri og transport [skolen fastsætter] [Skolen fastsætter, hvis relevant] [Skolen fastsætter, hvis relevant] [Skolen fastsætter, hvis relevant] [Skolen fastsætter, hvis relevant] Kilde: Registeranalyse, STIL 2017 Note: Tabellen viser det gennemsnitlige antal dage, der går, fra eleverne påbegynder et skolepraktikforløb, til de indgår deres første uddannelsesaftale. Populationen er elever, der enten er startet i skolepraktik eller var i gang med skolepraktik i den pågældende periode. Eleverne er fulgt 10 måneder efter startdatoen. Hvis eleven var i gang med skolepraktik i perioden, men er startet tidligere, følges eleven fra periodens startdato og 10 måneder frem. For elever med flere skolepraktikaftaler er opfølgningsperioden opgjort på baggrund af den første aftale. I tabellen er opgjort det gennemsnitlige antal måneder i skolepraktik inden første delaftale eller kortaftale og det gennemsnitlige antal dage i skolepraktik inden første kombinationsaftale eller restaftale. En elev kan godt indgå i begge grupper, hvis eleven først indgår fx en delaftale og senere en restaftale. Gennemsnitligt antal dage i skolepraktik i de første 10 måneder efter indskrivning er opgjort ud fra varigheden af skolepraktikken, indtil første aftale indgås. Perioden i skolepraktik er opgjort i antal dage med en gennemsnitsvarighed pr. måned på 30,4 dage. [skolen fastsætter] [Skolen fastsætter, hvis relevant] [Skolen fastsætter, hvis relevant] [Skolen fastsætter, hvis relevant] [Skolen fastsætter, hvis relevant] Side 26 af 29

27 Vurdering af udviklingen i resultater [I skal analysere og vurdere udviklingen i tallene i tabel 2 og 3: Hvilke forhold har været afgørende for udviklingen positive som negative forhold? Hvilke udfordringer er særlige for jeres skole? Analysen skal give et mere nuanceret billede af, hvad der ligger bag tallene i tabellerne. Selvom data i tabellerne udtrykker ét samlet tal for hele skolen, skal det bruges som udgangspunkt for videre analyse. I kan undersøge tallene nærmere ved at inddragede medsendte excel-ark, hvor data er opgjort på uddannelsesniveau for jeres institution og på landsplan Herudover kan I undersøge tallene nærmere ved at inddrage lokale supplerende data. ] Fastsættelse af resultatmål [På grundlag af jeres resultater, de indsatser I vil gennemføre samt jeres erfaringer og forventninger til det kommende år, skal I fastsætte resultatmål for 2018.] Beskrivelse af det praktikpladsopsøgende arbejde [I skal her udfolde jeres plan for det praktikpladsopsøgende arbejde. I skal beskrive strategier for og indholdet i jeres praktikpladsopsøgende arbejde. I skal bl.a. beskrive de indsatser, som I vil have særligt fokus på for at sikre flere elever en uddannelsesaftale (hurtigere). I skal vælge indsatser på baggrund af jeres analyse af udfordringer og resultater. I skal beskrive indsatsernes målgrupper, organisering og indhold samt vurdere indsatsernes virkning, og om der er behov for justeringer. I skal bl.a. gøre jer følgende overvejelser: Udfordringer: Hvilke særlige udfordringer retter forskellige indsatser sig mod? Målgruppen: Hvem retter jeres indsatser sig særligt mod? (fx segmentering af virksomheder og elevgrupper) Tilrettelæggelse: Hvordan tilrettelægger I jeres praktikpladsopsøgende arbejde? (fx strategi for at undgå ikke-besatte praktikpladser) Koordinering: Hvordan koordinerer I jeres indsats og får overblik over ledige praktikpladser? (fx koordinering med andre erhvervsskoler, faglige udvalg mv.) Forankring: Hvordan er jeres opsøgende arbejde forankret, og hvilken rolle har jeres eventuelle praktikcenter/de praktikcentre i samarbejder med i det opsøgende arbejde? Forventede resultater: Hvilke konkrete resultater forventer I at opnå med indsatserne på området, og hvorfor forventer I, at den enkelte indsats vil virke? Evaluering og opfølgning: Hvordan vil I evaluere og følge op på, om indsatsen har den forventede virkning?] Side 27 af 29

28 Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) SOSU-uddannelsen har siden 2008 arbejdet med et pædagogisk værdigrundlag, hvor eleven har været i centrum. Med reformen i 2015 kom et skærpet fokus på skolernes fælles pædagogiske, didaktiske grundlag. Dette grundlag skal være med til at sikre kvaliteten i uddannelserne. Det er tænkt som et styringsredskab, der skal understøtte den pædagogiske ledelse. I handlingsplanen fra 2017, var en revitalisering af FPDG, en af indsatserne, faciliteter af den pædagogiske ledelse. I november 2017 afholdtes en udviklingsdag, hvor overskriften var at formulerer et aktuelt og retningsgivende FPDG. For at FPDG kan være et styringsredskab og give mening i organisationen, må det udspringe af skolens strategi, vision, mission og værdigrundlag. Dette var udgangspunktet for arbejdet på udviklingsdagen. Arbejdsformen på planlægningsdagen var en brainstorm. Denne brainstorm blev efterfølgende omskrevet som et forslag til et FPDG. Indsatser i 2018 Næste skridt i revitalisering af FPDG. 1. Videre bearbejdning af forslag til FPDG. En udviklingsdags dag afholdes i foråret 2018, for at færdiggøre og godkende FPDG. Her indgår et arbejde i at få en fælles definition af ord, der indgår i grundlaget. F.eks. Hvad forstår vi ved ordene: dannelse, kompetence, læring. Definitionerne nedskrives som et bilag til FPDG. Derefter skal godkendte forslag, forelægges skolens ledelse for godkendelse. 2. Implementering af FPDG i 2018 De enkelte elementer i grundlaget skal efterfølgende omsættes til konkrete handlinger i undervisningen eller i aftaler der vedrører eleverne. Dette arbejde vil være et løbende udviklings/kvalitetsarbejde. Side 28 af 29

29 Styrket undervisningsdifferentiering Implementeringen af nye uddannelser har optaget den udviklingstid der har være til rådighed i Derfor har de tegn på forandring, der er blev nævnt i 2017, været for ambitiøse. Der er endnu ikke fundet en løsning for 2.sprogede elever, hvilket der fortsat arbejdes på i Den pædagogiske leder har forsøgt, sammen med en af uddannelseslederne på Campus, at få et tilbud op at stå, men uden held. I 2018 vil vi igen have fokus på differentiering i undervisningen sådan at eleverne for mulighed for at bliver så dygtige de kan. Det forventes fortsat, at elever der har valgt ekspertniveau arbejder med stoffet på et dybere teoretisk og reflektorisk plan end elever der bevæger sig på det avancerede niveau (eller niveauer derunder). Sådan som det gælder for elever der vælger talentspor på hovedforløbene. Underviserne udfordrer på de teoretiske oplæg en del af den indholdsmæssige differentiering sker således ved enten længere eller kortere tid i undervisningsrummet. Kursus i Cooperativ Learning(CL), vil blive afholdt d. 28 maj Som det blev præciseret i handlingsplanen for 2017, er et kursus i CL blevet afholdt for ca. 5 år siden og metoderne er brugt i undervisningen. Der er dog sket en udskiftning af undervisere og en ny pædagogisk leder er tiltrådt siden da. Det er der derfor nødvendig at gentage kurset. Dette kursus vil henvende sig til både nye, såvel om gamle undervisere. I december 2017 blev der afholdt et kursus i Grafisk facilitering, for alle undervisere på hele skolen. Formålet var at giver underviserne, endnu et værktøj til værktøjskassen og indblik i grafisk undervisning/indlæring. I 2018 vil undervisningsdifferentiering på uddannelserne også kunne tage afsæt i metoder der bruges på PAU hovedforløb. Dette kan ske nu hvor også PAU er blevet en del af skolens udbudsområde. Der vil på pædagogiske møder blive udvekslet og udforsket ideer, der styrker differentieringen i undervisningen.disse nye ideer kommer til at have FPDG som fundament. Årligt tema Skolen arbejdes i 2018 ikke med et årligt tema. Side 29 af 29