Rådgivningsmodellen En vejledning om støtte til nydiagnosticerede demente og deres pårørende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rådgivningsmodellen En vejledning om støtte til nydiagnosticerede demente og deres pårørende"

Transkript

1 Om Rådgivningsmodellen en vejledning om støtte til nydiagnos ti cerede demente og familier Denne pjece om Rådgivningsmodellen forklarer trin for trin, hvordan man bruger en målrettet model for støtte til nydiagnosticerede demente i tidlig sygdomsfase og deres pårørende Her vil man dels finde den baggrund, som modellen er udsprunget fra, samt den pædagogiske og faglige struktur, som modellen bygger på Desuden viser vejledningen de praktiske og planlægningsmæssige forhold, som man skal tage højde for, når man igangsætter den samlede pakke eller enkelte dele af den Rådgivningsmodellen En vejledning om støtte til nydiagnosticerede demente og deres pårørende

2 Indholdsfortegnelse Forord 4 Baggrund 7 Fra projekt til virkelighed 8 Principper10 Kronologi 12 Systematisk opfølgning13 Lovgivningen 14 Pædagogik og etik17 Grundprincipper20 Rådgivning22 Kurser for demente og pårørende 42 Evaluering og dokumentation 48

3 Forord Rådgivningsmodellen er en måde at strukturere og afvikle støtte og rådgivning til nydiagnosticerede demente og deres pårørende, familie og netværk Denne udgivelse kan bruges som en guide, når man skal i gang med at bruge modellen Pjecen beskriver trin for trin, hvordan man afholder de forskellige samtaler, aktiviteter mv Modellen er afprøvet som en del af DAISY-projektet, der kort beskrives senere Desuden er den afprøvet i forskellige kommuner, hvor man også har høstet erfaringer i at anvende skabeloner og redskaber i en kommunal praksis Pjecen er især tænkt som beslutningsgrundlag, når fagpersoner skal arbejde med at anvende redskaberne i deres daglige praksis Pjecen kan fx bruges, når demenskoordinatorer, og andre, der står for denne type aktiviteter, skal bruge Rådgivningsmodellen, ikke mindst når man ikke har adgang til en pc, fx når andre fagpersoner skal sættes ind i modellen Alle beskrivelser, redskaber, skabeloner og lignende findes på Målet med modellen er, ud over at sikre et fokus på borgernes behov, ressourcer og ønsker, at sikre et ensartet niveau i støtte til borgerne og en styrket faglig sammenhæng Erfaringerne fra afprøvning af modellen både i projektet og efterfølgende i andre kommuner viste blandt andet, at den fælles tilgang som Rådgivningsmodellen giver, gav medarbejderne en fælles faglig referenceramme Den gav et styrket fokus på borgernes behov og dermed en større oplevelse af at blive hørt og inddraget hos en gruppe mennesker, der pludselig skal til at forholde sig til demenssygdom som et vilkår i deres dagligdag Servicestyrelsen takker Nationalt Videnscenter for Demens, der har drevet projektet og foretaget udviklingen af modellen, for et godt samarbejde Det er også projektlederne på videnscenteret, der har forfattet størstedelen af teksten i nærværende pjece, og det er dem og de mange involverede medarbejdere fra kommuner og hospitaler, der har gjort, at modellen er blevet tilpasset de forudsætninger, der er på spil i den daglige kontakt til borgerne Servicestyrelsen håber, at denne pjece kan inspirere til anvendelse af modellen, og at den dermed kommer borgerne til gavn Henvisninger Der er i teksten markeret med blå tekst, når man kan gå til raadgivningsmodeldaisyservicestyrelsendk og finde eksempler på skemaer mv På siden finder man, ud over de beskrivelser, som kan findes i denne pjece, skemaer til de fleste af de rådgivningssituationer, som beskrives På siden kan man desuden udvælge materiale, som derefter kan genereres til en personlig håndbog via en pdf-generator Denne giver på hurtig og nem vis en skræddersyet samling af relevante dokumenter Alle skemaer og skabeloner kan tilpasses både egne erfaringer og behov De ligger på hjemmesiden i wordformat, således at de kan integreres i kommunens egne skabeloner og layout På siden kan man også finde gode forslag til organisering og rekruttering samt til evaluering og anden opfølgning, som ikke beskrives nærmere i denne udgivelse 4 5

4 Baggrund Når man får stillet diagnosen demens, har man brug for viden, rådgivning og støtte som supplement til hospitalets eller lægens behandling Hvis diagnosen bliver stillet tidligt i sygdomsforløbet, har den demente selv mulighed for at tage stilling til fremtiden og de problemer, som sygdommen medfører Vejledningens målgruppe er fagpersoner i social- og sundhedssektoren, der gerne vil tilbyde støtte og rådgivning som en del af tilbuddet til demente og deres pårørende Vejledningen forklarer, hvordan modellen kan etableres, gennemføres og følges op Internationale undersøgelser viser, at støtte og rådgivning til demente og deres pårørende betyder meget Læs mere i rapporten Støtte og rådgivning til demente og pårørende - en redegørelse for danske og internationale erfaringer Denne model for rådgivning og undervisning er blevet til som et led i DAISY (Dansk Alzheimer Interventions Undersøgelse), hvis formål var at undersøge mulighederne for at forbedre støtten til patienter, der netop har fået konstateret demens i en tidlig fase 6 7

5 Fra projekt til virkelighed Udgangspunktet for design og afprøvning af denne model blev indhentet ved spørgeskemaundersøgelser med demente og pårørende både før, under og efter DAISY-undersøgelsen Modellen er udarbejdet på baggrund af projektledernes systematiske registrering, evaluering af programmets aktiviteter gennem interventionsperioden samt demente og pårørendes evaluering Modellen er også inspireret af erfaringerne fra Hukommelsesklinikkens mangeårige rådgivnings- og undervisningsprogram for demente og pårørende samt internationale erfaringer fra lignende programmer Udgangspunktet for modellen stammer bla fra en tidligere rapport fra DAISYundersøgelsen: Nydiagnosticerede demente og deres pårørende i Danmark - en redegørelse om demente og de pårørendes viden om helbred, lovgivning og serviceydelser En spørgeskemaundersøgelse viser, at ikke kun pårørende, men også demente selv er interesserede i at få information om hverdagslivet med sygdommen, og at de ønsker indflydelse på fremtiden De demente foretrækker personlig rådgivning, gerne sammen med deres familie Rapporten viser også, at pårørende har et ringe kendskab til lokalområdets serviceydelser, og at de ikke benytter tilbudene særlig meget Både demente og pårørende har et stort behov for information om lovgivningen i forhold til generalfuldmagt/fremtidsfuldmagt, testamente og værgemål Værdigrundlag og struktur Denne model handler om den dementes og de pårørendes levevilkår, ønsker for fremtiden og de værdier, der er vigtige for deres livskvalitet Der er fokus på at styrke de positive elementer i den dementes og netværkets liv, frem for udelukkende at arbejde på at løse problemer Modellen er opbygget som en fleksibel rådgivnings- og undervisningsmodel, der kan målrettes den aktuelle gruppes behov samt social- og sundhedsområdets ressourcer og interesser Samtidig med at diagnosen bliver givet, tilgodeses den demente og de pårørendes behov for støtte og rådgivning gennem struktureret rådgivning og undervisning Modellen er baseret på den demente og den pårørendes behov for: At deltage aktivt i sygdomsforløbet At opleve sammenhæng i forløbet At bevare livskvalitet og levevilkår i fremtiden At deltage i samvær og dialog med professionelle og ligestillede At vide noget om demens og medicinsk behandling At forstå de fysiske, psykiske og sociale konsekvenser af demenssygdommen At kende handlemuligheder og opfølgning i sygdomsforløbet Benævnelser I vejledningen vil personen med demenssygdommen blive omtalt som den demente og i enkelte sammenhænge som borger Den nærmeste pårørende vil blive omtalt som pårørende og øvrige familie og venner som netværk I rådgivningssammenhæng vil både den demente og den pårørende blive omtalt som den rådgivningssøgende Fagpersoner, som yder rådgivning til målgruppen, omtales i vejledningen som rådgivere Fagpersoner, som står for undervisning til målgruppen, omtales i vejledningen som undervisere 8 9

6 Principper Dette afsnit definerer og uddyber grundprincipperne for modellen for rådgivning og undervisning til nydiagnosticerede demente i tidlig fase og deres pårørende Til sidst beskrives lovgivningen om tavshedspligt og pligten til at informere, rådgive og vejlede borgerne Grundprincipper i modellen: Definition Målgruppe Forudsætninger Indhold Kronologi Systematisk opfølgning Skriftlig information Lovgivningen Definition Denne model består af flere elementer, der hver især kan være med til at sikre en individuel støtte til nydiagnosticerede demente i tidlig fase af sygdommen og deres pårørende Formålet er, at alle parter kan bevare livskvaliteten i hverdagen og leve et godt liv på trods af sygdommen gennem egen og andres hjælp Det pædagogiske sigte med modellen er at styrke den dementes og den pårørendes evne til at kunne takle den ny livssituation Rådgivning og undervisning hjælper den demente og den pårørende til at håndtere vanskelige situationer Modellen kan tilrettelægges som en pakkeløsning eller som enkeltstående tilbud Målgrupper Modellens målgrupper er: 1Patienter/borgere diagnosticeret med Alzheimers Sygdom Blandet Vaskulær og Alzheimers Sygdom Lewy Body Demens 2 Pårørende til ovennævnte demente Modellen er rettet mod demente, som er diagnosticeret med en af de nævnte demenssygdomme, og deres pårørende Den demente må være i den tidlige fase af sygdommen, svarende til en MMSE over 20 Diagnosen må være stillet med rimelig sikkerhed, så man ikke risikerer at iværksætte rådgivning og undervisning over for en person, som ikke er ved at udvikle en demenssygdom Modellen er rettet mod ovenstående sygdomme og er altså ikke velegnet til fx frontotemporal demens på baggrund af, at der ofte forekommer svigtende sygdomserkendelse og markante personlighedsforandringer Endelig er modellen beregnet til demente og pårørende, som sammen vælger at få rådgivning og støtte, selvom elementer af modellen kan bruges til hver af parterne individuelt Mange demente i den tidlige fase kan stadig være i stand til at deltage i både personlige samtaler og undervisningsforløb i grupper Det er mest praktisk, at den demente og den pårørende forstår og taler dansk, og at de fysisk er i stand til at transportere sig til det sted, hvor aktiviteten foregår Målgruppen omfatter demente, pårørende og familie/netværk med forskellig baggrund, uddannelse og sociale forudsætninger Der vil være forskel på, om den demente lever alene eller har familiemæssige relationer og forpligtelser Forudsætninger Etablering af en model på demensområdet bør være forankret i ledelsen med retningslinjer om forventninger, tilbud, omfang, ressourcer og økonomi 10 11

7 Organisering af modellen bør tage udgangspunkt i en koordineret tværfaglig indsats fra både primær sektor samt sekundær sektor og et tæt samarbejde mellem professionelle og frivillige Det kan være en fordel, at én person har det daglige ansvar for administration, gennemførelse og opfølgning af modellen Denne medarbejder skal naturligvis have den nødvendige kompetence til rådighed Indhold Denne model indeholder forskellige tiltag, som kan tilbydes demente og pårørende enten som enkeltstående tilbud eller som en samlet pakke I nogle tilfælde kan det måske være naturligt at følge en vis form for kronologi Modellens indhold: Rådgivende samtaler for demente og pårørende Rådgivende samtaler for netværket Kurser for demente Kurser for pårørende Informationsmateriale Telefonrådgivning 12 13

8 Kronologi En demenssygdom ændrer og påvirker på forskellig vis det hidtidige livsforløb og kan udløse stress og kriser Tilbud om rådgivning og undervisning afhænger derfor af, hvordan det enkelte menneske takler den nye situation Udgangspunktet for den strukturerede model er at tilgodese både den dementes og den pårørendes behov for rådgivning og undervisning Tilbudet bør derfor koordineres individuelt ud fra, hvornår begge parter er klar til at modtage hjælp Modellen iværksættes med tilbud om en første rådgivende samtale, efter diagnosen er stillet, og når borgeren med demens og den eller de pårørende D IA Rådgivende samtale Individuel/fælles Kursus Demente/pårørende er klar til indgå i et rådgivningsforløb Samtalen er fundamentet for tilrettelæggelsen af kommende tilbud og bør gennemføres, inden den demente og den pårørende deltager i øvrig rådgivning og undervisning Skriftligt informationsmateriale udleveres løbende til begge parter som supplement til rådgivning og undervisning Herefter kan den demente og den pårørende få tilbudt synkrone kursusforløb Endelig tilrettelægges en systematisk og kontinuerlig opfølgning Denne indeholder både tilbud om opfølgende og rådgivende samtaler og telefonisk rådgivning Netværkssamtale Systematisk opfølgning Den demente og den pårørende skal fornemme en naturlig sammenhæng i støtten Modellen følger derfor en kontinuerlig opfølgning på samtlige kerneområder, både som personlig og telefonisk rådgivning Princippet ved opfølgning skal ses som en kvalitetssikring af den ydede rådgivning og undervisning Systematisk opfølgning sikrer, at aftaler bliver over holdt, at informationer er forstået, at behandling bliver fulgt op og evalueret, og at der bliver etableret kontakter Skriftlig information Mangel på viden og usikkerhed om sygdommen og behandlingen kan medføre angst og bekymring For mange informationer kan også virke foruroligende Omvendt kan god information skabe tryghed I modellen indgår derfor en del skriftligt materiale, som den demente og den pårørende kan læse hver for sig eller sammen Dette informationsmateriale skal medvirke til at øge den dementes og den pårørendes viden om sygdommen og give konkrete forslag til at takle hverdagen med demens Mange foretrækker at få suppleret mundtlig information med skriftlig information, som man kan repetere derhjemme Målet er desuden at støtte den dementes hukommelse og fastholde viden om sygdommens forskellige forhold, som er givet i rådgivningsforløbene Det er rådgiverens ansvar at udlevere relevant skriftlig information, som er tilpasset både den dementes og den pårørendes situation Informationsmateriale På hjemmesiden findes en vejledning, G N der forklarer, hvornår skriftlig information OS telefonrådgivning bør udleveres som supplement til mundtlig rådgivning og kurser E opfølgning på samtaler/kurser 14 15

9 Lovgivningen Ifølge sundheds- og sociallovgivningen har medarbejderne pligt til at informere, rådgive og vejlede patient og borger Ifølge sundhedslovens 16 har autoriserede sundhedspersoner og de medarbejdere, der arbejder under deres ansvar, pligt til at informere, med mindre patienten frabeder sig informationen Som rådgiver bør man kende og overholde denne lovgivning Loven fastslår, at demente altid selv skal informeres i det omfang, de kan forstå og følge med i informationen Det er fornuftigt at inddrage nærmeste pårørende i informationen, men dette kræver den dementes samtykke på grund af reglerne om tavshedspligt Hvis den demente ikke længere kan forstå information, træder den nærmeste pårørende i den dementes sted og skal have den information, der er nødvendig for at kunne varetage den dementes interesser i behandlingen Inden for det sociale område har man som medarbejder også pligt til at rådgive og støtte borgerne Dette fremgår af 1 i lov om social service, hvor formålet med loven bla er at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer Til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne skal kommunens tilbud om rådgivning også omfatte opsøgende arbejde, jf serviceloven 12 Kommunalt ansat personale har tavshedspligt om de fortrolige oplysninger om borgerne, som de erfarer via deres arbejde, så inddragelse af de pårørende kræver som hovedregel samtykke fra den demente Det er altid en god idé at informere den demente om retten til at medbringe en bisidder til møder og lignende Hvis den nærmeste pårørende deltager som bisidder, får han/hun de samme oplysninger som den demente selv og kan dermed støtte og hjælpe i det videre forløb Er den demente ikke længere i stand til at give samtykke, og foreligger der ikke fuldmagt eller personligt værgemål, kan den pårørende kun inddrages og informeres i det omfang, det er absolut nødvendigt for at varetage den dementes interesser 16 17

10 Pædagogik og etik Dette afsnit beskriver de pædagogiske overvejelser i forhold til rådgivning og undervisning af nydiagnosticerede demente i tidlig fase og deres pårørende Afsnittet gengiver også de professionelles etiske refleksioner med baggrund i DAISY-undersøgelsen og deres tætte kontakt til demente og pårørende Kerneområder: Fokus på den demente Inddragelse af netværk Rådgivning Dialogbaseret samtale Undervisning Fokus på den demente Denne model bygger på, at demente kan og bør modtage rådgivning og undervisning på lige fod med den pårørende Metoden skal sørge for, at rådgivning og undervisning kan give den demente et bedre livsindhold Den demente kan gennem rådgivning og undervisning blive hjulpet til at finde egne ressourcer og afklare stærke og svage sider Den dementes selvbestemmelsesret må respekteres, fx ved muligheden for at træffe egne valg Rådgivning og undervisning skal derfor tilrettelægges ud fra et hensyn til den dementes kognitive funktionsniveau Inddragelse af netværk Mange pårørende har en betydningsfuld og krævende rolle i sygdomsforløbet Pårørende bliver ofte ramt af magtesløshed, når et familiemedlem får en demenssygdom, og vil derfor have et selvstændigt behov for støtte i den tidlige sygdomsfase 18 19

11 Modellen lægger op til en naturlig inddragelse af den dementes nærmeste pårørende og netværk, men tager også hensyn til netværkets individuelle ressourcer Definition af netværket: De øvrige personer, som er tæt knyttet til den demente og som med samtykke fra den demente ønsker at bidrage eller yde støtte til den demente og den pårørende Definition af en nærmeste pårørende: Den person, der af den demente udpeges som den nærmeste, og som den demente derfor vælger at inddrage mest i sit sygdomsforløb Pårørende kan på den baggrund være partner/ægtefælle, familie (forældre, børn, søskende etc), ven eller bekendt At modtage rådgivning (rådgivningssøgende) At modtage rådgivning bygger på frivillighed og et ønske om at ville ændre sin situation Rådgivningssøgende er motiverede for at få hjælp, hvis de er i en situation, som de selv har vanskeligt ved at håndtere eller hvis de er bekymrede og usikre over for, hvad fremtiden kan bringe At modtage rådgivning kan for nogle være vanskeligt eller ligefrem pinagtigt og flovt Tilbudene i modellen gennemføres ud fra etiske principper om accept af og respekt for det enkelte menneskes værdier I behandling af den rådgivningssøgende har alder, køn, kulturel og social status ikke indflydelse på samarbejdet Den rådgivningssøgende bør gennem hele sygdomsforløbet inddrages med respekt for hans/hendes selvbestemmelsesret, samtidig med at rådgiveren ifølge lovgivningen har pligt til at informere, rådgive og vejlede 20 21

12 Grundprincipper Modellens grundprincipper ved rådgivende samtaler er, at rådgivning sker gennem dialogbaserede samtaler enten individuelt eller fælles med den demente og den pårørende Hensigten er at tilpasse råd og støtte i forhold til den enkelte Rådgivende samtaler sætter den demente og den pårørende i centrum med udgangspunkt i deres situation, ressourcer mm I den konstruktivistiske vejledning er formålet at hjælpe den rådgivningssøgende til at anskueliggøre den verden, som han/hun lever i I denne model er rådgivningsprocessen struktureret gennem brug af samtaleskemaer og tager udgangspunkt i den rådgivningssøgendes værdier i hverdagen Rådgivende samtaler bør foregå i en atmosfære af omsorg, tillid og håb med tilvejebringelse af relevante og præcise oplysninger, som kan hjælpe til en afklaring af problemerne samt til forståelse og erkendelse hos den rådgivningssøgende Rådgivende samtaler kan medvirke til at finde alternative handlemuligheder gennem udarbejdelse af individuelle handleplaner for den demente og den pårørende Behov eller problemer, som drøftes ved opfølgende samtaler, noteres på samtaleskemaet og følges op hurtigst muligt efter samtalen Rådgiveren har ansvar for opfølgning af samtalens indhold og for, at oplysninger af læge- og sygeplejefaglig karakter registreres, jf journalpligten Mål At afklare den enkeltes behov og ønsker om støtte og viden At medvirke til at afpasse forventninger og sætte realistiske mål for forløbet ud fra den enkeltes forudsætninger At fremme forståelsen af egen og fælles situation At den pårørende og den demente lærer at søge viden og hjælp At udarbejde individuelle handleplaner 22 23

13 Rådgivning Rådgivning er at hjælpe folk til at udvide deres kontrol over deres egen tilværelse det som kaldes empowerment V Peavy Begrebet empowerment fokuserer på at afklare den rådgivningssøgendes ressourcer, som kan tilskynde ham eller hende til handling I den konstruktivistiske vejledning arbejdes der ud fra at få den rådgivningssøgende til at anskueliggøre sit leverum Leverummet belyser den rådgivningssøgendes værdier og de relationer, erfaringer og oplevelser, som er væsentlige for den situation, som den rådgivningssøgende præsenterer for rådgiveren Modellens rådgivningsmetode tager udgangspunkt i et værdiskema og en handleplan, som kan hjælpe den rådgivningssøgende til erkendelse og forståelse af den ny livssituation samt hjælpe til at belyse aktuelle problemstillinger Rådgivning er baseret på: At skabe en atmosfære af omsorg, tillid og håb At tilvejebringe relevante og præcise oplysninger At hjælpe til afklaring og visualisering af fremtiden At hjælpe til at forstå og erkende personlige muligheder At opstille alternative muligheder og gennemføre en handlingsplan Rådgivning bygger på, hvordan rådgivningssøgende og rådgiver mødes, hvilke spørgsmål der stilles, hvilken relation der opbygges, og rådgiverens fortolkning af den rådgivningssøgendes problemer God rådgivning kan skabe sammenhæng og sikre en ensartet information fra de forskellige kontakter, som den rådgivningssøgende møder Rådgivning skal give håb, opmuntring og afklaring og kan bidrage til, at den rådgivningssøgende aktivt deltager i planlægningen af fremtiden Udbyttet af rådgivningen skal ses ud fra en struktureret og dialogbaseret rådgivningsproces Strukturen medfører sammenhæng og overblik i samtalen til gavn for både den rådgivningssøgende og rådgiver Dialogen sikrer, at rådgivningen tager afsæt i den rådgivningssøgendes værdinormer, livshistorie og aktuelle situation Rådgivning kan foregå både ved individuelle og fælles samtaler og/eller ved telefonisk rådgivning Alle bilag og skemaer mv kan findes på hjemmesiden Her er en liste over de forskellige eksempler: Rådgivende samtaler Aftaleskema Handleplan Handleplan - Instruks Kontaktliste Rådgivers notater ved rådgivende samtale Samtaleskema ved første rådgivendesamtale Samtaleskema ved netværkssamtale Samtaleskema ved opfølgende samtaler Stamdata Værdiskema Værdiskema - Instruks til rådgiver Værdiskema - Vejledning til borger og pårørende Spørgeskema, samlet evaluering 24 25

14 At yde rådgivning (rådgiverrollen) Ansvaret for selve rådgivningsprocessen ligger hos rådgiveren, som derfor har brug for viden og kompetencer inden for kommunikation og pædagogik Rådgiveren kan være den centrale person i et samspil mellem den demente, den nærmeste pårørende og netværket og kan ofte blive opfattet som en fremtidig livline At yde rådgivning stiller krav om loyalitet, fleksibilitet og kreativitet hos rådgiveren Rådgiveren må udvise engagement, viden og interesse Timing, empati og intuition er betydningsfulde faktorer Kendetegnene for en dygtig rådgiver er modenhed og ansvarlighed, men også evnen til at kende egne begrænsninger, fx ved at inddrage andre fagpersoner Som rådgiver kan man være tilbøjelig til at ville påvirke rådgivningen i en bestemt retning og måske vælge det råd, som man selv vurderer er bedst for den rådgivningssøgende I den forbindelse må rådgiveren være opmærksom på, om han eller hun udøver indirekte magt I det pædagogiske møde med den rådgivningssøgende kan der opstå talrige situationer, hvor rådgiveren må tage stilling til en hensigtsmæssig måde at handle på Det kan være nyttigt at se sig selv og sin rolle fra denne vinkel, men det kan også medføre frustration, hvis man ikke kan komme igennem med sit gode budskab Dialogbaseret samtale Modellens rådgivende samtaler er forankret i dialogen som empatiske samtaler For at kunne sætte sig ind i og forstå den rådgivningssøgendes situation er rådgiverens rolle bla at være aktivt lyttende og iagttagende Opmærksomheden må ikke kun rettes mod det, der bliver sagt, men også mod det nonverbale sprog som mimik, stemmeleje og gestikulation I dialogen bidrager begge parter med personlige erfaringer og viden som grundlag for en meningsudveksling, der skaber ny forståelse Dialogbaseret samtale er en måde at vise accept og respekt, hvor det at blive lyttet til giver den rådgivningssøgende mulighed for at formulere sine problemer Forudsætningen for en god rådgivende samtale er, at den professionelle er klædt fagligt på til opgaven Den rådgivningssøgendes tillid til den professionelles personlige egenskaber og faglige kompetencer er også afgørende for, om han/ hun kan bruge rådgivningen Den rådgivningssøgende forventer at være i centrum under samtalen og har krav på den professionelles fulde opmærksomhed Rådgivende samtaler Dette afsnit beskriver, hvordan rådgivende samtaler for nydiagnosticerede demente i tidlig sygdomsfase og deres pårørende kan tilrettelægges og gennemføres Beskrivelsen henviser desuden til modellens retningslinjer for de samtaleskemaer, der har været anvendt i modellen Rådgivende samtaler: Grundprincipper Mål Karakteristika ved rådgivningssamtaler Metode Indhold 26 27

15 Samtaleskema Første rådgivende samtale Borger Afholdt den: Pårørende: Dagsorden Relation: 1 Gennemgang af støtteprogram og formålet med de enkelte tilbud Udlevering af informationsmateriale og kursusfolder 2 Samtale ud fra: Deltagerens livshistorie Deltagerens værdier (brug værdiskema) 3 Afklaring af individuelle problemstillinger baseret på deltagernes egne erfaringer og på rådgiverens vurdering (indhent information fra udredningsenhed, praktiserende læge, andre afsnit i kommunen inden samtalen) 4 Udfærdigelse af handleplan (brug værdiskema) 5 Planlægning af: Kursustilbud udlevere pjece Netværkssamtale - hvem skal med, dagsorden Telefonrådgivning - hvem ønskes kontaktet 6 Konklusion og opfølgning 7 Aftale næste samtale (noteres på aftaleskema) 8 Diverse Udfyld stamdata Sæt Karakteristika ved rådgivningssamtaler Modellen bygger på, at den demente og den pårørende kan tale med rådgiver alene og/eller sammen De individuelle samtaler giver deltagerne mulighed for at tale om problemer, som kan være vanskelige at berøre i den andens påhør Samtalen giver også mulighed for at afklare individuelle problemstillinger ud fra deltagerens relation, situation og ressourcer Det kan være vanskeligt at gennemføre samtaler med den pårørende alene, idet den demente kan føle sig tilsidesat og bliver usikker på, hvad samtalen handler om Erfaringen viser dog, at individuelle samtaler sagtens kan gennemføres, hvis samtalens dagsorden bliver gennemgået i fællesskab De fælles samtaler giver den demente og den pårørende mulighed for at drøfte fælles problemer Deltagerne kan også ønske at drøfte et specifikt emne med rådgiveren som katalysator, fx fuldmagt, kørekort, boligsituation mm Forberedelse til samtalen Inden den første rådgivende samtale bør rådgiver forberede og planlægge forløbet En god planlægning kan medvirke til, at deltagerne oplever nærvær og engagement Rådgiveren kan indhente forskellige informationer, fx om den dementes anamnese, psykosociale forhold, medicinsk behandling, evt kørselsforbud og om de oplysninger der er givet til patienten og den pårørende efter udredningen Informationerne kan indhentes med samtykke fra patienten fra fx udred Udlever visitkort

16 ningsenhed, praktiserende læge og andre afsnit i kommunen Et tæt samarbejde imellem primær og sekundær sektor med gensidig informationsudveksling kan medvirke til, at den demente og den pårørende oplever sammenhæng i forløbet Metode Den første rådgivende samtale med den demente og den pårørende kan afholdes i perioden efter, at diagnosen er stillet, når den demente og den pårørende er klar til at modtage denne Det er en god ide, at samtalen gennemføres, inden den demente og den pårørende får tilbudt anden form for støttende aktivitet Samtalen kan planlægges til at vare ca 1-1½ time, hvor rådgiver skiftevis taler med den demente og den pårørende hver for sig og sammen Til samtalen benyttes et samtaleskema Skemaet følger en fast dagsorden, som sikrer, at målene for samtalen opnås I forbindelse med de individuelle samtaler bruger rådgiveren også et værdiskema, som skal belyse den dementes og den pårørendes værdier i hverdagen På samme måde udarbejdes handleplaner for både den demente og den pårørende Samtalen afsluttes i fællesskab med en repetition af hovedpunkter, aftaler og ønsker for øvrige støttende aktiviteter Kommende aftaler, fx dato for kursus, opsøgende telefonrådgivning mm, noteres på et aftaleskema På aftaleskemaet kan der også skrives notater om tidsforbrug Værdiskema DET BEDSTE DU VED 4 H VE R D AG E N 1 SELV 3 A K TI V IT 2 SAMVÆR MED ANDRE E T 30 31

17 Netværkssamtale Forud for netværkssamtalen er det vigtigt, at rådgiveren får klarlagt, hvilke ønsker den demente har til indholdet af netværkssamtalen Det er den demente, der bestemmer, hvilke emner der skal tages op, og det er den demente der bestemmer, hvilke oplysninger om sygdom, økonomi og andre personlige forhold rådgiveren må informere netværket om Netværkssamtalen afholdes efter de første rådgivende og opfølgende samtaler På den måde får den demente og den pårørende tid til at overveje en dagsorden for samtalen Har det øvrige netværk deltaget på kurset sammen med den demente og den pårørende, er det en god ide at afholde netværkssamtalen efter kurset Til samtalen benyttes et samtaleskema Dagsordenen for netværkssamtalen kan forud for mødet noteres herpå sammen med den demente og den pårørende Det er en god idé samtidig at aftale med den demente og den pårørende, hvem der tager de enkelte emner op under netværkssamtalen Under netværkssamtalen må rådgiveren være meget opmærksom på ikke at overskride sin tavshedspligt og fx komme til at videregive fortrolige oplysninger om den demente Samtalen kan medvirke til at afklare netværkets viden om den dementes sygdom og situation På den måde får den demente og den pårørende mulighed for at drøfte særlige problemstillinger og afklare netværkets ressourcer vedrørende mulighed for hjælp Behov eller problemer, som drøftes ved netværkssamtalen, noteres på samtaleskemaet og skal følges op så hurtigt som muligt efter samtalen Samtaleskema - netværkssamtale Borger Afholdt den: Navn på øvrige deltagere: Relation: 1 Præsentation af deltagerne 2 Orientering om den dementes ønske for samtalen - dagsorden 3 Afklaring af netværkets viden om den dementes sygdom og situation 4 Afklaring af netværkets behov for viden 5 Orientering om netværkets muligheder for rådgivning/undervisning 6 Afklaring af netværkets ressourcer 7 Drøftelse af særlige punkter til dagsorden (jævnfør første rådgivende samtale) 9 Planlægning af opfølgende samtale Dagsorden Fordeling af opgaver Hvem gør hvad Sæt 32 33

18 Opfølgende samtaler Opfølgende samtaler afholdes kontinuerligt gennem sygdomsforløbet Til samtalen benyttes et samtaleskema Skemaet følger en fast dagsorden, som sikrer, at målene for samtalen bliver opnået I samtalen taler rådgiver skiftevis med den demente og den pårørende hver for sig og sammen Her afstemmes deltagernes handleplaner og værdiskemaer til den aktuelle situation Behov eller problemer, som drøftes ved opfølgende samtaler, bliver skrevet ned Diagnose 3 mdr Rådgivende samtale Værdiskema Handleplan på samtaleskemaet og skal følges op så hurtigt som muligt efter samtalen Der kan i tiden lige efter, at diagnosen er stillet, være et øget behov for opfølgende samtaler, hvilket dog afhænger af den dementes og den pårørendes situation Opfølgende samtaler kan kombineres med opfølgende telefonisk rådgivning, som dog ikke kan erstatte den personlige kontakt Opfølgende samtale Handleplan Skriftlig information Som supplement til den mundtlige rådgivning ved alle samtaler er det en god idé at udlevere relevant skriftligt informationsmateriale, der kan afstemmes i forhold til den enkeltes ønske og behov Dette materiale kan læses og downloades fra DemensGuiden Demensguiden er en interaktiv håndbog, der kan bruges i vejledningssitua tioner, af fx en demenskoordinator eller anden fagperson Den findes på: daisyservicestyrelsendk På siden kan man udvælge de emner og temaer, der har interesse, og derefter generere sin egen pdf-version, med netop de dele af guiden, der er relevante for borgerne i den specifikke situation Opsøgende telefonrådgivning Dette afsnit beskriver, hvordan personlig rådgivning kan suppleres med telefonisk kontakt, og hvordan opsøgende telerådgivning kan tilrettelægges og gennemføres Beskrivelserne henviser desuden til retningslinjer for de skemaer, der anvendes i modellen Telefonrådgivning: Grundprincipper Mål Karakteristik af telefonrådgivning Fordele og ulemper Metode Indhold Tidsperspektiv Familier med demens er ofte belastede og har ikke altid overskud til selv at henvende sig til professionelle for at få råd og vejledning Netværkssamtale Telefonrådgivning kan tilrettelægges som en kontinuerlig kontakt med regel

19 mæssige opkald Denne form for telefonrådgivning er kendetegnet ved, at det er rådgiveren, der tager initiativ til opringningen og stiller sig til rådighed for den demente eller den pårørende Telefonrådgivningen kan være med til at skabe tryghed i hverdagen for den demente samt den pårørende og bidrage til, at hverdagsproblemer ikke når at blive uoverskuelige Formålet er at afklare aktuelle problemstillinger og forebygge potentielle problemer Telefonrådgivning kan enten tilbydes til den demente eller til nære pårørende som børn og ægtefæller eller andre i bekendtskabskredsen, der er i jævnlig kontakt med den demente Det er væsentligt, at der er et valg, men rådgiver bør være opmærksom på om den demente vil finde telefonrådgivning meningsfuld Den demente kan på grund af fx svækket hukommelse eller manglende indsigt i sygdommen opleve nederlag eller ikke få udbytte af telefonrådgivningen Telefonrådgivning bør ikke stå alene og kan ikke erstatte den personlige kontakt Karakteristik af telefonrådgivning I telefonen kan man tale sammen, men ikke se hinanden, og det skaber både udfordringer og begrænsninger i kontakten mellem rådgiver og bruger En hel del information kan gå tabt, når det ikke er muligt at se mimik og gestikulation En telefonsamtale kan både være meget nærværende og gøre det lettere at tale om svære emner, fordi man ikke kan se hinanden Det er også muligt at distancere sig, fordi man kan nøjes med at fortælle det, som man har lyst til, eller slutte samtalen, når man vil Metode Telefonrådgivningen er en opsøgende og opfølgende samtale, der udføres af den samme person hver gang Det bør aftales på forhånd, om den telefoniske kontakt skal rettes mod den demente eller den pårørende Tidspunktet for telefonkontakten skal også aftales på forhånd, så modtageren kan forberede sig og være klar til opkaldet Samtalen afholdes i et lokale, hvor man ikke bliver forstyrret Til hver telefonsamtale benyttes et samtaleskema Skemaet skal sikre en kontinuerlig vejledning, rådgivning og opfølgning til modtageren På skemaet noteres samtalens aftaler og konklusion Behov eller problemer noteres på samtaleskemaet og skal følges op så hurtigt som muligt Et godt udbytte af telefonrådgivningen forudsætter et grundigt kendskab til Mål: Telefonrådgivningens tilbud om nærhed den dementes og den pårørendes levevis At være opsøgende og distance på samme tid kan blive en og værdier De rådgivende samtaler At give mulighed for samtale ud fra vigtig kontaktmulighed for mennesker, kan være med til at skabe en god og den enkeltes vilkår der ikke er vant til at bede om hjælp tillidsfuld kontakt, som er væsentlig At rådgive eller føler sig overladt til sig selv Rådgiveren har ansvar for opfølgning af for den telefoniske kontakt Allerede At afklare spørgsmål samtalens indhold, og for at oplysninger ved disse samtaler aftales, hvem af parterne, af læge- og sygeplejefaglig karakter bli- der ønsker telefonisk kontakt ver registreret, jf journalpligten 36 37

20 En mere detaljeret beskrivelse af metode, fx lytte- og spørgeteknik, kan findes under Supplerende tips og råd på hjemmesiden Indhold Telefonrådgivningen bruges til at opfange aktuelle problemer i dagligdagen Samtalen vil bla kunne indeholde problemer, der er velkendte, og bekræftelser af etablerede aftaler Desuden kan samtalen benyttes til opfølgning på tidligere samtaler, kursusdeltagelse mv, og der kan rettes fokus på forebyggelse af fremtidige problemer eller henvises til andre hjælpeforanstaltninger Tidsperspektiv Som udgangspunkt gennemføres opsøgende telefonrådgivning efter de første rådgivende samtaler og efter aftale Rådgiveren bør være opmærksom på, at den demente og den pårørende ikke nødvendigvis selv tager kontakt, selvom der opstår problemer Det er derfor væsentligt, at den opsøgende telefonkontakt gennemføres også selvom det umiddelbart ikke tyder på, at der er noget behov Det kan være vanskeligt at sige noget om, hvor lang en samtale bør være, da det naturligvis vil afhænge af problemernes omfang Det anbefales, at intervallet mellem telefonkontakterne i det første halvår er ca en gang om måneden Læs mere om rådgivernes overvejelser i forbindelse med afslutning af en telefonrådgivning under Supplerende tips og råd på Fordele og ulemper Fordelen ved telefonrådgivning er bla, at hjælpen kun er et opkald borte Det kan især være en god støtte for mennesker, der bor langt fra andre rådgivningsmuligheder, eller for mennesker, der ikke længere er mobile I forhold til personlig samtale kan telefonrådgivning være tidsbesparende både for rådgiveren og for borgeren, der undgår ventetid og transport Den demente eller den pårørende har mulighed for at modtage hjælpen i hjemlige omgivelser, hvilket kan give en mere afslappet atmosfære Telefonrådgivning kan være mindre hensigtsmæssig i situationer, hvor det kan være vanskeligt at finde ud af, hvilke problemer der vedrører selve demenssygdommen Der kan være en tendens til at inddrage andre problemer, som ikke har noget med demenssygdommen at gøre Telefonrådgivning er ligeledes mindre velegnet til familier, hvor der er massive problemer, og hvor en mere personlig kontakt er nødvendig for at kunne skabe de rette betingelser for god problemløsning I sjældne tilfælde kan der opstå en afhængighed til rådgiveren, fx hvis brugeren ikke kan handle, før han/ hun har konsulteret rådgiveren 38 39

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Ballerup Kommune har en række tilbud til demensramte borgere og deres pårørende. Her i pjecen kan

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Vil du vide mere? Kommunens hjemmeside: www.ballerup.dk Demenslinien - telefonrådgivning: 5850 5850 Alzheimerforeningen: 3940 0488, www.alzheimer.dk www.videnscenterfordemens.dk Når hukommelsen svigter

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Danish Alzheimer Intervention Study VEJLEDNING TIL DEMENSGUIDEN. for fagpersoner, der rådgiver demente og pårørende

Danish Alzheimer Intervention Study VEJLEDNING TIL DEMENSGUIDEN. for fagpersoner, der rådgiver demente og pårørende Danish Alzheimer Intervention Study Daisy VEJLEDNING TIL DEMENSGUIDEN for fagpersoner, der rådgiver demente og pårørende Udarbejdet af Hukommelsesklinikken, Rigshospitalet, i samarbejde med Styrelsen for

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Forslag til: J.nr. 27.00.00.G01-49-12 Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune har længe haft fokus på demensområdet. Med visioner og pejlemærker for demensområdet

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne 1 2 Konceptet blev første gang vedtaget på generalforsamlingen den 6. marts 2010 og ændret på generalforsamlingen den 12. marts 2011 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013

Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013 Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013 Demensområdet Handling hvilken indsats iværksættes? Tidlig opsporing og indsats. Materiale udarbejdes til rådgivning og vejledning:

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde Handicap- og psykiatriområdet, Frederikshavn Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Indledning Dette notat beskriver et forslag til etablering af en frivillig gældsrådgivning i Skive. Formål, indhold og organisering er kort beskrevet, ligesom der er

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

September Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri

September Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri September 2014 Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Center for Handicap og Psykiatri INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Værdigrundlag Hvem er pårørende?

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus. Faglige mål for social og sundhedsassistent elever. Indhold Læringsmetode Læringsudbytte Evalueringsmetode Mål 1 : Kompetencer og lovgivning. Eleven skal arbejde inden for sit kompetence område i overensstemmelse

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune 2016-2018 Indledning Aldringsprocessen er forskellig fra borger til borger bl.a. på grund af forskelle i levevis og helbredstilstand. Der er derfor mange

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Konference om forebyggelse af magtanvendelse. FOA Torsdag d Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Konference om forebyggelse af magtanvendelse. FOA Torsdag d Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Konference om forebyggelse af magtanvendelse FOA Torsdag d. 05.02.2015 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

1 of 7. Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Godkendt af byrådet d.

1 of 7. Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Godkendt af byrådet d. Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Godkendt af byrådet d. 1 of 7 2 of 7 Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikre vi igennem - En

Læs mere

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Analyse og Udvikling Den 24. januar 2013 Svend Bayer Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Gladsaxe Kommunes spilleregler

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Et værdigt liv med demens

Et værdigt liv med demens Et værdigt liv med demens DEMENSSTRATEGIEN 2015-2018 Demensstrategien - Et værdigt liv med demens 2015 2018 I 2010 blev en national handlingsplan for demensindsatsen offentliggjort. Handlingsplanen peger

Læs mere

Varde kommune. Demensstrategi 2013-2017

Varde kommune. Demensstrategi 2013-2017 Varde kommune Demensstrategi 2013-2017 13/749 5686/13 Indholdsfortegnelse Demensstrategi 2013-2017... 2 Baggrund:... 2 Vision for demensstrategien i Varde Kommune... 3 Målgruppen:... 3 Vision:... 3 Demensstrategien

Læs mere

FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD

FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD 2 FORMÅL Beboere i de socialpsykiatriske botilbud har ret til at bestemme over sig selv, og personalet har kun undtagelsesvis mulighed for at gribe ind i denne

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Reflekterende gennemgang af skriftligt materiale: Formålet er at kontrollere om dokumentationen har en professionel og faglig tilgang

Reflekterende gennemgang af skriftligt materiale: Formålet er at kontrollere om dokumentationen har en professionel og faglig tilgang Tilsyn Anmeldt den. 6. marts 2013 Rehabiliteringscenteret Brændgårdsvej 20 B 7400 Herning Leder: Kirsten Svendsen Tilbuddets navn og adresse Tilbuddets målgruppe Tilbuddets leder Tilsynsførende Dato for

Læs mere

Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Skole Skole Praktik Indholdsfortegnelse: Brug af bogen side 4 Kontaktinformationer side 5-7 Tiltag ved behov for særlig indsats side 8

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsstandard.

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Demensrådets temadag d. 31.10. 2013 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

gladsaxe.dk Værdighedspolitik

gladsaxe.dk Værdighedspolitik gladsaxe.dk Værdighedspolitik 1 Fokus på værdighed Gladsaxe Kommune har fokus på værdighed i ældreplejen. En egentlig værdighedspolitik er dog en god anledning til at få de mange værdier samlet ét sted

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007.

Læs mere

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år LEVs børneterapeuter - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år Det er en skelsættende begivenhed at få et udviklingshæmmet barn. For mange forældre betyder det en voldsom ændring

Læs mere

Demens Muligheder for hjælp, støtte og aktiviteter i Gladsaxe Kommune for demensramte og deres pårørende

Demens Muligheder for hjælp, støtte og aktiviteter i Gladsaxe Kommune for demensramte og deres pårørende gladsaxe.dk Relevante telefonnumre: Visitationen Telefon 39 57 55 53 Akutpladserne Træningcenter Gladsaxe Kildebakkegårds Allé 165 2860 Søborg Telefon 39 57 40 31 Egeklubben Telefon 39 57 46 86 gladsaxe.dk/seniorcenteregegaarden

Læs mere

UDKAST Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige

UDKAST Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Økonomi- og Ledelsessekretariatet Den 5. oktober 2012 Svend Bayer UDKAST Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Nedenfor

Læs mere

Handleplanen indeholder fire overordnede fokusområder:

Handleplanen indeholder fire overordnede fokusområder: BUDGETNOTAT - UDKAST Demenspakke Baggrund Sundheds- og Omsorgsudvalget har i januar 2015 besluttet, at der skal udarbejdes en handleplan for demensindsatsen under den nye ældrepolitik. Dette budgetnotat

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Voksenudredningsmetoden.

Voksenudredningsmetoden. Voksenudredningsmetoden. Pjece om metoden Maj 2011 1 Voksenudredningsmetoden en ny metode til sagsbehandling og udredning på handicap- og udsatte voksneområdet Socialministeriet og KL har udviklet en ny

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Plejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig

Plejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig Plejebolig Information til dig der søger eller bor i plejebolig Kolofon: Udgivet af Frederiksberg Kommune 2014 GOD SERVICE PÅ FREDERIKSBERG... 3 VÆRDIGRUNDLAGET... 4 RESPEKT FOR DET ENKELTE MENNESKE...

Læs mere

DemensCentrums organisering

DemensCentrums organisering DemensCentrums organisering Demenschef Specialister Særlig indsats Personale, IT, økonomi, teknik Specialboliger, Graham Bells Vej Indretningsarkitekt Demens Caféen Service, Serviceleder Plejeboligafsnit

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Indhold. Nøgletal på demensområdet. Familien Sommer. Hvilke kommunale tilbud behøver pårørende hvis nærmeste lider af demens?

Indhold. Nøgletal på demensområdet. Familien Sommer. Hvilke kommunale tilbud behøver pårørende hvis nærmeste lider af demens? Hvilke kommunale tilbud behøver pårørende hvis nærmeste lider af demens? Familien Sommer DANSKE ÆLDRERÅD Ældrepolitisk konference tirsdag d. 29. april 2014 Ane Eckermann Formand DemensKoordinatorer i Danmark

Læs mere

gladsaxe.dk Demens Muligheder for hjælp, støtte og aktiviteter i Gladsaxe Kommune for demensramte og deres pårørende

gladsaxe.dk Demens Muligheder for hjælp, støtte og aktiviteter i Gladsaxe Kommune for demensramte og deres pårørende gladsaxe.dk Demens Muligheder for hjælp, støtte og aktiviteter i Gladsaxe Kommune for demensramte og deres pårørende Indhold Fakta om demens tal, symptomer og tegn på demens... 3 Gladsaxe Kommunes tilbud

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Demensstrategi

Demensstrategi Demensstrategi 2016-2021 Baggrund Demensstrategien består af 12 målsætninger for de kommunale indsatser på demensområdet. Målsætningerne skal tilsammen medvirke til, at borgere med demens i Herning Kommune

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området.

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området. Lov om social service 107, midlertidigt botilbud Serviceloven 107: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Læs mere

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Servicelovens 79a Lovgrundlag Formål 79 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 80 år, og

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Fredericia d. 30.11. 2011. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Fredericia d. 30.11. 2011. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Fredericia d. 30.11. 2011 Dorthe V. Buss Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

K U R S U S T I L B U D 2011

K U R S U S T I L B U D 2011 K U R S U S T I L B U D 2011 fra døvblindekonsulenterne At leve med et alvorligt syns og hørehandicap Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 For pårørende: At

Læs mere

2015-2018 Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Sundhed og Omsorg

2015-2018 Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Sundhed og Omsorg Handleplan for demensområdet 2015-2018???? Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Sundhed og Omsorg Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker med afsæt i et stærkt borgerperspektiv at være på forkant med de bedst mulige

Læs mere

Frivillig. i Region Midtjylland

Frivillig. i Region Midtjylland Frivillig i Principper og gode råd vedrørende samarbejdet med frivillige og frivillige organisationer på s arbejdspladser Forsikringsforhold og frivilligt arbejde Se også Frivillig i Forsikringsforhold

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk profil Sekretærer www.kurtejvindnielsen.dk Navn: Radiologisk Afdeling, Slagelse 2010-2012 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 1. VEJLEDNING I BRUG AF KOMPETENCEVURDERINGSSKEMAERNE... 3 2. KOMPETENCEVURDERING...

Læs mere

Ballerup Kommunes kvalitetsstandarder for Dagtilbud til voksne

Ballerup Kommunes kvalitetsstandarder for Dagtilbud til voksne Ballerup Kommunes kvalitetsstandarder for Dagtilbud til voksne o Daghjem o Samværsgrupper for borgere med demens o Aktivitetsklub for yngre med demens eller demenslignende symptomer 2017 Kvalitetsstandarden

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Indsats på demensområdet

Indsats på demensområdet Indsats på demensområdet Sammenhæng og tryghed i demensindsatsen Når et menneske rammes af en demenssygdom, påvirker det livsvilkårene for personen selv og de pårørende. Aalborg Kommune gør en indsats

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Pårørendepolitik på det voksenspecialiserede område

Pårørendepolitik på det voksenspecialiserede område Pårørendepolitik på det voksenspecialiserede område Ishøj Kommune 1 Indhold Indledende ord...3 Hvorfor har Ishøj og Vallensbæk Kommuner en pårørendepolitik?...5 Hvem er denne politik rettet mod?...5 Hvor

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere