Rådgivningsmodellen En vejledning om støtte til nydiagnosticerede demente og deres pårørende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rådgivningsmodellen En vejledning om støtte til nydiagnosticerede demente og deres pårørende"

Transkript

1 Om Rådgivningsmodellen en vejledning om støtte til nydiagnos ti cerede demente og familier Denne pjece om Rådgivningsmodellen forklarer trin for trin, hvordan man bruger en målrettet model for støtte til nydiagnosticerede demente i tidlig sygdomsfase og deres pårørende Her vil man dels finde den baggrund, som modellen er udsprunget fra, samt den pædagogiske og faglige struktur, som modellen bygger på Desuden viser vejledningen de praktiske og planlægningsmæssige forhold, som man skal tage højde for, når man igangsætter den samlede pakke eller enkelte dele af den Rådgivningsmodellen En vejledning om støtte til nydiagnosticerede demente og deres pårørende

2 Indholdsfortegnelse Forord 4 Baggrund 7 Fra projekt til virkelighed 8 Principper10 Kronologi 12 Systematisk opfølgning13 Lovgivningen 14 Pædagogik og etik17 Grundprincipper20 Rådgivning22 Kurser for demente og pårørende 42 Evaluering og dokumentation 48

3 Forord Rådgivningsmodellen er en måde at strukturere og afvikle støtte og rådgivning til nydiagnosticerede demente og deres pårørende, familie og netværk Denne udgivelse kan bruges som en guide, når man skal i gang med at bruge modellen Pjecen beskriver trin for trin, hvordan man afholder de forskellige samtaler, aktiviteter mv Modellen er afprøvet som en del af DAISY-projektet, der kort beskrives senere Desuden er den afprøvet i forskellige kommuner, hvor man også har høstet erfaringer i at anvende skabeloner og redskaber i en kommunal praksis Pjecen er især tænkt som beslutningsgrundlag, når fagpersoner skal arbejde med at anvende redskaberne i deres daglige praksis Pjecen kan fx bruges, når demenskoordinatorer, og andre, der står for denne type aktiviteter, skal bruge Rådgivningsmodellen, ikke mindst når man ikke har adgang til en pc, fx når andre fagpersoner skal sættes ind i modellen Alle beskrivelser, redskaber, skabeloner og lignende findes på Målet med modellen er, ud over at sikre et fokus på borgernes behov, ressourcer og ønsker, at sikre et ensartet niveau i støtte til borgerne og en styrket faglig sammenhæng Erfaringerne fra afprøvning af modellen både i projektet og efterfølgende i andre kommuner viste blandt andet, at den fælles tilgang som Rådgivningsmodellen giver, gav medarbejderne en fælles faglig referenceramme Den gav et styrket fokus på borgernes behov og dermed en større oplevelse af at blive hørt og inddraget hos en gruppe mennesker, der pludselig skal til at forholde sig til demenssygdom som et vilkår i deres dagligdag Servicestyrelsen takker Nationalt Videnscenter for Demens, der har drevet projektet og foretaget udviklingen af modellen, for et godt samarbejde Det er også projektlederne på videnscenteret, der har forfattet størstedelen af teksten i nærværende pjece, og det er dem og de mange involverede medarbejdere fra kommuner og hospitaler, der har gjort, at modellen er blevet tilpasset de forudsætninger, der er på spil i den daglige kontakt til borgerne Servicestyrelsen håber, at denne pjece kan inspirere til anvendelse af modellen, og at den dermed kommer borgerne til gavn Henvisninger Der er i teksten markeret med blå tekst, når man kan gå til raadgivningsmodeldaisyservicestyrelsendk og finde eksempler på skemaer mv På siden finder man, ud over de beskrivelser, som kan findes i denne pjece, skemaer til de fleste af de rådgivningssituationer, som beskrives På siden kan man desuden udvælge materiale, som derefter kan genereres til en personlig håndbog via en pdf-generator Denne giver på hurtig og nem vis en skræddersyet samling af relevante dokumenter Alle skemaer og skabeloner kan tilpasses både egne erfaringer og behov De ligger på hjemmesiden i wordformat, således at de kan integreres i kommunens egne skabeloner og layout På siden kan man også finde gode forslag til organisering og rekruttering samt til evaluering og anden opfølgning, som ikke beskrives nærmere i denne udgivelse 4 5

4 Baggrund Når man får stillet diagnosen demens, har man brug for viden, rådgivning og støtte som supplement til hospitalets eller lægens behandling Hvis diagnosen bliver stillet tidligt i sygdomsforløbet, har den demente selv mulighed for at tage stilling til fremtiden og de problemer, som sygdommen medfører Vejledningens målgruppe er fagpersoner i social- og sundhedssektoren, der gerne vil tilbyde støtte og rådgivning som en del af tilbuddet til demente og deres pårørende Vejledningen forklarer, hvordan modellen kan etableres, gennemføres og følges op Internationale undersøgelser viser, at støtte og rådgivning til demente og deres pårørende betyder meget Læs mere i rapporten Støtte og rådgivning til demente og pårørende - en redegørelse for danske og internationale erfaringer Denne model for rådgivning og undervisning er blevet til som et led i DAISY (Dansk Alzheimer Interventions Undersøgelse), hvis formål var at undersøge mulighederne for at forbedre støtten til patienter, der netop har fået konstateret demens i en tidlig fase 6 7

5 Fra projekt til virkelighed Udgangspunktet for design og afprøvning af denne model blev indhentet ved spørgeskemaundersøgelser med demente og pårørende både før, under og efter DAISY-undersøgelsen Modellen er udarbejdet på baggrund af projektledernes systematiske registrering, evaluering af programmets aktiviteter gennem interventionsperioden samt demente og pårørendes evaluering Modellen er også inspireret af erfaringerne fra Hukommelsesklinikkens mangeårige rådgivnings- og undervisningsprogram for demente og pårørende samt internationale erfaringer fra lignende programmer Udgangspunktet for modellen stammer bla fra en tidligere rapport fra DAISYundersøgelsen: Nydiagnosticerede demente og deres pårørende i Danmark - en redegørelse om demente og de pårørendes viden om helbred, lovgivning og serviceydelser En spørgeskemaundersøgelse viser, at ikke kun pårørende, men også demente selv er interesserede i at få information om hverdagslivet med sygdommen, og at de ønsker indflydelse på fremtiden De demente foretrækker personlig rådgivning, gerne sammen med deres familie Rapporten viser også, at pårørende har et ringe kendskab til lokalområdets serviceydelser, og at de ikke benytter tilbudene særlig meget Både demente og pårørende har et stort behov for information om lovgivningen i forhold til generalfuldmagt/fremtidsfuldmagt, testamente og værgemål Værdigrundlag og struktur Denne model handler om den dementes og de pårørendes levevilkår, ønsker for fremtiden og de værdier, der er vigtige for deres livskvalitet Der er fokus på at styrke de positive elementer i den dementes og netværkets liv, frem for udelukkende at arbejde på at løse problemer Modellen er opbygget som en fleksibel rådgivnings- og undervisningsmodel, der kan målrettes den aktuelle gruppes behov samt social- og sundhedsområdets ressourcer og interesser Samtidig med at diagnosen bliver givet, tilgodeses den demente og de pårørendes behov for støtte og rådgivning gennem struktureret rådgivning og undervisning Modellen er baseret på den demente og den pårørendes behov for: At deltage aktivt i sygdomsforløbet At opleve sammenhæng i forløbet At bevare livskvalitet og levevilkår i fremtiden At deltage i samvær og dialog med professionelle og ligestillede At vide noget om demens og medicinsk behandling At forstå de fysiske, psykiske og sociale konsekvenser af demenssygdommen At kende handlemuligheder og opfølgning i sygdomsforløbet Benævnelser I vejledningen vil personen med demenssygdommen blive omtalt som den demente og i enkelte sammenhænge som borger Den nærmeste pårørende vil blive omtalt som pårørende og øvrige familie og venner som netværk I rådgivningssammenhæng vil både den demente og den pårørende blive omtalt som den rådgivningssøgende Fagpersoner, som yder rådgivning til målgruppen, omtales i vejledningen som rådgivere Fagpersoner, som står for undervisning til målgruppen, omtales i vejledningen som undervisere 8 9

6 Principper Dette afsnit definerer og uddyber grundprincipperne for modellen for rådgivning og undervisning til nydiagnosticerede demente i tidlig fase og deres pårørende Til sidst beskrives lovgivningen om tavshedspligt og pligten til at informere, rådgive og vejlede borgerne Grundprincipper i modellen: Definition Målgruppe Forudsætninger Indhold Kronologi Systematisk opfølgning Skriftlig information Lovgivningen Definition Denne model består af flere elementer, der hver især kan være med til at sikre en individuel støtte til nydiagnosticerede demente i tidlig fase af sygdommen og deres pårørende Formålet er, at alle parter kan bevare livskvaliteten i hverdagen og leve et godt liv på trods af sygdommen gennem egen og andres hjælp Det pædagogiske sigte med modellen er at styrke den dementes og den pårørendes evne til at kunne takle den ny livssituation Rådgivning og undervisning hjælper den demente og den pårørende til at håndtere vanskelige situationer Modellen kan tilrettelægges som en pakkeløsning eller som enkeltstående tilbud Målgrupper Modellens målgrupper er: 1Patienter/borgere diagnosticeret med Alzheimers Sygdom Blandet Vaskulær og Alzheimers Sygdom Lewy Body Demens 2 Pårørende til ovennævnte demente Modellen er rettet mod demente, som er diagnosticeret med en af de nævnte demenssygdomme, og deres pårørende Den demente må være i den tidlige fase af sygdommen, svarende til en MMSE over 20 Diagnosen må være stillet med rimelig sikkerhed, så man ikke risikerer at iværksætte rådgivning og undervisning over for en person, som ikke er ved at udvikle en demenssygdom Modellen er rettet mod ovenstående sygdomme og er altså ikke velegnet til fx frontotemporal demens på baggrund af, at der ofte forekommer svigtende sygdomserkendelse og markante personlighedsforandringer Endelig er modellen beregnet til demente og pårørende, som sammen vælger at få rådgivning og støtte, selvom elementer af modellen kan bruges til hver af parterne individuelt Mange demente i den tidlige fase kan stadig være i stand til at deltage i både personlige samtaler og undervisningsforløb i grupper Det er mest praktisk, at den demente og den pårørende forstår og taler dansk, og at de fysisk er i stand til at transportere sig til det sted, hvor aktiviteten foregår Målgruppen omfatter demente, pårørende og familie/netværk med forskellig baggrund, uddannelse og sociale forudsætninger Der vil være forskel på, om den demente lever alene eller har familiemæssige relationer og forpligtelser Forudsætninger Etablering af en model på demensområdet bør være forankret i ledelsen med retningslinjer om forventninger, tilbud, omfang, ressourcer og økonomi 10 11

7 Organisering af modellen bør tage udgangspunkt i en koordineret tværfaglig indsats fra både primær sektor samt sekundær sektor og et tæt samarbejde mellem professionelle og frivillige Det kan være en fordel, at én person har det daglige ansvar for administration, gennemførelse og opfølgning af modellen Denne medarbejder skal naturligvis have den nødvendige kompetence til rådighed Indhold Denne model indeholder forskellige tiltag, som kan tilbydes demente og pårørende enten som enkeltstående tilbud eller som en samlet pakke I nogle tilfælde kan det måske være naturligt at følge en vis form for kronologi Modellens indhold: Rådgivende samtaler for demente og pårørende Rådgivende samtaler for netværket Kurser for demente Kurser for pårørende Informationsmateriale Telefonrådgivning 12 13

8 Kronologi En demenssygdom ændrer og påvirker på forskellig vis det hidtidige livsforløb og kan udløse stress og kriser Tilbud om rådgivning og undervisning afhænger derfor af, hvordan det enkelte menneske takler den nye situation Udgangspunktet for den strukturerede model er at tilgodese både den dementes og den pårørendes behov for rådgivning og undervisning Tilbudet bør derfor koordineres individuelt ud fra, hvornår begge parter er klar til at modtage hjælp Modellen iværksættes med tilbud om en første rådgivende samtale, efter diagnosen er stillet, og når borgeren med demens og den eller de pårørende D IA Rådgivende samtale Individuel/fælles Kursus Demente/pårørende er klar til indgå i et rådgivningsforløb Samtalen er fundamentet for tilrettelæggelsen af kommende tilbud og bør gennemføres, inden den demente og den pårørende deltager i øvrig rådgivning og undervisning Skriftligt informationsmateriale udleveres løbende til begge parter som supplement til rådgivning og undervisning Herefter kan den demente og den pårørende få tilbudt synkrone kursusforløb Endelig tilrettelægges en systematisk og kontinuerlig opfølgning Denne indeholder både tilbud om opfølgende og rådgivende samtaler og telefonisk rådgivning Netværkssamtale Systematisk opfølgning Den demente og den pårørende skal fornemme en naturlig sammenhæng i støtten Modellen følger derfor en kontinuerlig opfølgning på samtlige kerneområder, både som personlig og telefonisk rådgivning Princippet ved opfølgning skal ses som en kvalitetssikring af den ydede rådgivning og undervisning Systematisk opfølgning sikrer, at aftaler bliver over holdt, at informationer er forstået, at behandling bliver fulgt op og evalueret, og at der bliver etableret kontakter Skriftlig information Mangel på viden og usikkerhed om sygdommen og behandlingen kan medføre angst og bekymring For mange informationer kan også virke foruroligende Omvendt kan god information skabe tryghed I modellen indgår derfor en del skriftligt materiale, som den demente og den pårørende kan læse hver for sig eller sammen Dette informationsmateriale skal medvirke til at øge den dementes og den pårørendes viden om sygdommen og give konkrete forslag til at takle hverdagen med demens Mange foretrækker at få suppleret mundtlig information med skriftlig information, som man kan repetere derhjemme Målet er desuden at støtte den dementes hukommelse og fastholde viden om sygdommens forskellige forhold, som er givet i rådgivningsforløbene Det er rådgiverens ansvar at udlevere relevant skriftlig information, som er tilpasset både den dementes og den pårørendes situation Informationsmateriale På hjemmesiden findes en vejledning, G N der forklarer, hvornår skriftlig information OS telefonrådgivning bør udleveres som supplement til mundtlig rådgivning og kurser E opfølgning på samtaler/kurser 14 15

9 Lovgivningen Ifølge sundheds- og sociallovgivningen har medarbejderne pligt til at informere, rådgive og vejlede patient og borger Ifølge sundhedslovens 16 har autoriserede sundhedspersoner og de medarbejdere, der arbejder under deres ansvar, pligt til at informere, med mindre patienten frabeder sig informationen Som rådgiver bør man kende og overholde denne lovgivning Loven fastslår, at demente altid selv skal informeres i det omfang, de kan forstå og følge med i informationen Det er fornuftigt at inddrage nærmeste pårørende i informationen, men dette kræver den dementes samtykke på grund af reglerne om tavshedspligt Hvis den demente ikke længere kan forstå information, træder den nærmeste pårørende i den dementes sted og skal have den information, der er nødvendig for at kunne varetage den dementes interesser i behandlingen Inden for det sociale område har man som medarbejder også pligt til at rådgive og støtte borgerne Dette fremgår af 1 i lov om social service, hvor formålet med loven bla er at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer Til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne skal kommunens tilbud om rådgivning også omfatte opsøgende arbejde, jf serviceloven 12 Kommunalt ansat personale har tavshedspligt om de fortrolige oplysninger om borgerne, som de erfarer via deres arbejde, så inddragelse af de pårørende kræver som hovedregel samtykke fra den demente Det er altid en god idé at informere den demente om retten til at medbringe en bisidder til møder og lignende Hvis den nærmeste pårørende deltager som bisidder, får han/hun de samme oplysninger som den demente selv og kan dermed støtte og hjælpe i det videre forløb Er den demente ikke længere i stand til at give samtykke, og foreligger der ikke fuldmagt eller personligt værgemål, kan den pårørende kun inddrages og informeres i det omfang, det er absolut nødvendigt for at varetage den dementes interesser 16 17

10 Pædagogik og etik Dette afsnit beskriver de pædagogiske overvejelser i forhold til rådgivning og undervisning af nydiagnosticerede demente i tidlig fase og deres pårørende Afsnittet gengiver også de professionelles etiske refleksioner med baggrund i DAISY-undersøgelsen og deres tætte kontakt til demente og pårørende Kerneområder: Fokus på den demente Inddragelse af netværk Rådgivning Dialogbaseret samtale Undervisning Fokus på den demente Denne model bygger på, at demente kan og bør modtage rådgivning og undervisning på lige fod med den pårørende Metoden skal sørge for, at rådgivning og undervisning kan give den demente et bedre livsindhold Den demente kan gennem rådgivning og undervisning blive hjulpet til at finde egne ressourcer og afklare stærke og svage sider Den dementes selvbestemmelsesret må respekteres, fx ved muligheden for at træffe egne valg Rådgivning og undervisning skal derfor tilrettelægges ud fra et hensyn til den dementes kognitive funktionsniveau Inddragelse af netværk Mange pårørende har en betydningsfuld og krævende rolle i sygdomsforløbet Pårørende bliver ofte ramt af magtesløshed, når et familiemedlem får en demenssygdom, og vil derfor have et selvstændigt behov for støtte i den tidlige sygdomsfase 18 19

11 Modellen lægger op til en naturlig inddragelse af den dementes nærmeste pårørende og netværk, men tager også hensyn til netværkets individuelle ressourcer Definition af netværket: De øvrige personer, som er tæt knyttet til den demente og som med samtykke fra den demente ønsker at bidrage eller yde støtte til den demente og den pårørende Definition af en nærmeste pårørende: Den person, der af den demente udpeges som den nærmeste, og som den demente derfor vælger at inddrage mest i sit sygdomsforløb Pårørende kan på den baggrund være partner/ægtefælle, familie (forældre, børn, søskende etc), ven eller bekendt At modtage rådgivning (rådgivningssøgende) At modtage rådgivning bygger på frivillighed og et ønske om at ville ændre sin situation Rådgivningssøgende er motiverede for at få hjælp, hvis de er i en situation, som de selv har vanskeligt ved at håndtere eller hvis de er bekymrede og usikre over for, hvad fremtiden kan bringe At modtage rådgivning kan for nogle være vanskeligt eller ligefrem pinagtigt og flovt Tilbudene i modellen gennemføres ud fra etiske principper om accept af og respekt for det enkelte menneskes værdier I behandling af den rådgivningssøgende har alder, køn, kulturel og social status ikke indflydelse på samarbejdet Den rådgivningssøgende bør gennem hele sygdomsforløbet inddrages med respekt for hans/hendes selvbestemmelsesret, samtidig med at rådgiveren ifølge lovgivningen har pligt til at informere, rådgive og vejlede 20 21

12 Grundprincipper Modellens grundprincipper ved rådgivende samtaler er, at rådgivning sker gennem dialogbaserede samtaler enten individuelt eller fælles med den demente og den pårørende Hensigten er at tilpasse råd og støtte i forhold til den enkelte Rådgivende samtaler sætter den demente og den pårørende i centrum med udgangspunkt i deres situation, ressourcer mm I den konstruktivistiske vejledning er formålet at hjælpe den rådgivningssøgende til at anskueliggøre den verden, som han/hun lever i I denne model er rådgivningsprocessen struktureret gennem brug af samtaleskemaer og tager udgangspunkt i den rådgivningssøgendes værdier i hverdagen Rådgivende samtaler bør foregå i en atmosfære af omsorg, tillid og håb med tilvejebringelse af relevante og præcise oplysninger, som kan hjælpe til en afklaring af problemerne samt til forståelse og erkendelse hos den rådgivningssøgende Rådgivende samtaler kan medvirke til at finde alternative handlemuligheder gennem udarbejdelse af individuelle handleplaner for den demente og den pårørende Behov eller problemer, som drøftes ved opfølgende samtaler, noteres på samtaleskemaet og følges op hurtigst muligt efter samtalen Rådgiveren har ansvar for opfølgning af samtalens indhold og for, at oplysninger af læge- og sygeplejefaglig karakter registreres, jf journalpligten Mål At afklare den enkeltes behov og ønsker om støtte og viden At medvirke til at afpasse forventninger og sætte realistiske mål for forløbet ud fra den enkeltes forudsætninger At fremme forståelsen af egen og fælles situation At den pårørende og den demente lærer at søge viden og hjælp At udarbejde individuelle handleplaner 22 23

13 Rådgivning Rådgivning er at hjælpe folk til at udvide deres kontrol over deres egen tilværelse det som kaldes empowerment V Peavy Begrebet empowerment fokuserer på at afklare den rådgivningssøgendes ressourcer, som kan tilskynde ham eller hende til handling I den konstruktivistiske vejledning arbejdes der ud fra at få den rådgivningssøgende til at anskueliggøre sit leverum Leverummet belyser den rådgivningssøgendes værdier og de relationer, erfaringer og oplevelser, som er væsentlige for den situation, som den rådgivningssøgende præsenterer for rådgiveren Modellens rådgivningsmetode tager udgangspunkt i et værdiskema og en handleplan, som kan hjælpe den rådgivningssøgende til erkendelse og forståelse af den ny livssituation samt hjælpe til at belyse aktuelle problemstillinger Rådgivning er baseret på: At skabe en atmosfære af omsorg, tillid og håb At tilvejebringe relevante og præcise oplysninger At hjælpe til afklaring og visualisering af fremtiden At hjælpe til at forstå og erkende personlige muligheder At opstille alternative muligheder og gennemføre en handlingsplan Rådgivning bygger på, hvordan rådgivningssøgende og rådgiver mødes, hvilke spørgsmål der stilles, hvilken relation der opbygges, og rådgiverens fortolkning af den rådgivningssøgendes problemer God rådgivning kan skabe sammenhæng og sikre en ensartet information fra de forskellige kontakter, som den rådgivningssøgende møder Rådgivning skal give håb, opmuntring og afklaring og kan bidrage til, at den rådgivningssøgende aktivt deltager i planlægningen af fremtiden Udbyttet af rådgivningen skal ses ud fra en struktureret og dialogbaseret rådgivningsproces Strukturen medfører sammenhæng og overblik i samtalen til gavn for både den rådgivningssøgende og rådgiver Dialogen sikrer, at rådgivningen tager afsæt i den rådgivningssøgendes værdinormer, livshistorie og aktuelle situation Rådgivning kan foregå både ved individuelle og fælles samtaler og/eller ved telefonisk rådgivning Alle bilag og skemaer mv kan findes på hjemmesiden Her er en liste over de forskellige eksempler: Rådgivende samtaler Aftaleskema Handleplan Handleplan - Instruks Kontaktliste Rådgivers notater ved rådgivende samtale Samtaleskema ved første rådgivendesamtale Samtaleskema ved netværkssamtale Samtaleskema ved opfølgende samtaler Stamdata Værdiskema Værdiskema - Instruks til rådgiver Værdiskema - Vejledning til borger og pårørende Spørgeskema, samlet evaluering 24 25

14 At yde rådgivning (rådgiverrollen) Ansvaret for selve rådgivningsprocessen ligger hos rådgiveren, som derfor har brug for viden og kompetencer inden for kommunikation og pædagogik Rådgiveren kan være den centrale person i et samspil mellem den demente, den nærmeste pårørende og netværket og kan ofte blive opfattet som en fremtidig livline At yde rådgivning stiller krav om loyalitet, fleksibilitet og kreativitet hos rådgiveren Rådgiveren må udvise engagement, viden og interesse Timing, empati og intuition er betydningsfulde faktorer Kendetegnene for en dygtig rådgiver er modenhed og ansvarlighed, men også evnen til at kende egne begrænsninger, fx ved at inddrage andre fagpersoner Som rådgiver kan man være tilbøjelig til at ville påvirke rådgivningen i en bestemt retning og måske vælge det råd, som man selv vurderer er bedst for den rådgivningssøgende I den forbindelse må rådgiveren være opmærksom på, om han eller hun udøver indirekte magt I det pædagogiske møde med den rådgivningssøgende kan der opstå talrige situationer, hvor rådgiveren må tage stilling til en hensigtsmæssig måde at handle på Det kan være nyttigt at se sig selv og sin rolle fra denne vinkel, men det kan også medføre frustration, hvis man ikke kan komme igennem med sit gode budskab Dialogbaseret samtale Modellens rådgivende samtaler er forankret i dialogen som empatiske samtaler For at kunne sætte sig ind i og forstå den rådgivningssøgendes situation er rådgiverens rolle bla at være aktivt lyttende og iagttagende Opmærksomheden må ikke kun rettes mod det, der bliver sagt, men også mod det nonverbale sprog som mimik, stemmeleje og gestikulation I dialogen bidrager begge parter med personlige erfaringer og viden som grundlag for en meningsudveksling, der skaber ny forståelse Dialogbaseret samtale er en måde at vise accept og respekt, hvor det at blive lyttet til giver den rådgivningssøgende mulighed for at formulere sine problemer Forudsætningen for en god rådgivende samtale er, at den professionelle er klædt fagligt på til opgaven Den rådgivningssøgendes tillid til den professionelles personlige egenskaber og faglige kompetencer er også afgørende for, om han/ hun kan bruge rådgivningen Den rådgivningssøgende forventer at være i centrum under samtalen og har krav på den professionelles fulde opmærksomhed Rådgivende samtaler Dette afsnit beskriver, hvordan rådgivende samtaler for nydiagnosticerede demente i tidlig sygdomsfase og deres pårørende kan tilrettelægges og gennemføres Beskrivelsen henviser desuden til modellens retningslinjer for de samtaleskemaer, der har været anvendt i modellen Rådgivende samtaler: Grundprincipper Mål Karakteristika ved rådgivningssamtaler Metode Indhold 26 27

15 Samtaleskema Første rådgivende samtale Borger Afholdt den: Pårørende: Dagsorden Relation: 1 Gennemgang af støtteprogram og formålet med de enkelte tilbud Udlevering af informationsmateriale og kursusfolder 2 Samtale ud fra: Deltagerens livshistorie Deltagerens værdier (brug værdiskema) 3 Afklaring af individuelle problemstillinger baseret på deltagernes egne erfaringer og på rådgiverens vurdering (indhent information fra udredningsenhed, praktiserende læge, andre afsnit i kommunen inden samtalen) 4 Udfærdigelse af handleplan (brug værdiskema) 5 Planlægning af: Kursustilbud udlevere pjece Netværkssamtale - hvem skal med, dagsorden Telefonrådgivning - hvem ønskes kontaktet 6 Konklusion og opfølgning 7 Aftale næste samtale (noteres på aftaleskema) 8 Diverse Udfyld stamdata Sæt Karakteristika ved rådgivningssamtaler Modellen bygger på, at den demente og den pårørende kan tale med rådgiver alene og/eller sammen De individuelle samtaler giver deltagerne mulighed for at tale om problemer, som kan være vanskelige at berøre i den andens påhør Samtalen giver også mulighed for at afklare individuelle problemstillinger ud fra deltagerens relation, situation og ressourcer Det kan være vanskeligt at gennemføre samtaler med den pårørende alene, idet den demente kan føle sig tilsidesat og bliver usikker på, hvad samtalen handler om Erfaringen viser dog, at individuelle samtaler sagtens kan gennemføres, hvis samtalens dagsorden bliver gennemgået i fællesskab De fælles samtaler giver den demente og den pårørende mulighed for at drøfte fælles problemer Deltagerne kan også ønske at drøfte et specifikt emne med rådgiveren som katalysator, fx fuldmagt, kørekort, boligsituation mm Forberedelse til samtalen Inden den første rådgivende samtale bør rådgiver forberede og planlægge forløbet En god planlægning kan medvirke til, at deltagerne oplever nærvær og engagement Rådgiveren kan indhente forskellige informationer, fx om den dementes anamnese, psykosociale forhold, medicinsk behandling, evt kørselsforbud og om de oplysninger der er givet til patienten og den pårørende efter udredningen Informationerne kan indhentes med samtykke fra patienten fra fx udred Udlever visitkort

16 ningsenhed, praktiserende læge og andre afsnit i kommunen Et tæt samarbejde imellem primær og sekundær sektor med gensidig informationsudveksling kan medvirke til, at den demente og den pårørende oplever sammenhæng i forløbet Metode Den første rådgivende samtale med den demente og den pårørende kan afholdes i perioden efter, at diagnosen er stillet, når den demente og den pårørende er klar til at modtage denne Det er en god ide, at samtalen gennemføres, inden den demente og den pårørende får tilbudt anden form for støttende aktivitet Samtalen kan planlægges til at vare ca 1-1½ time, hvor rådgiver skiftevis taler med den demente og den pårørende hver for sig og sammen Til samtalen benyttes et samtaleskema Skemaet følger en fast dagsorden, som sikrer, at målene for samtalen opnås I forbindelse med de individuelle samtaler bruger rådgiveren også et værdiskema, som skal belyse den dementes og den pårørendes værdier i hverdagen På samme måde udarbejdes handleplaner for både den demente og den pårørende Samtalen afsluttes i fællesskab med en repetition af hovedpunkter, aftaler og ønsker for øvrige støttende aktiviteter Kommende aftaler, fx dato for kursus, opsøgende telefonrådgivning mm, noteres på et aftaleskema På aftaleskemaet kan der også skrives notater om tidsforbrug Værdiskema DET BEDSTE DU VED 4 H VE R D AG E N 1 SELV 3 A K TI V IT 2 SAMVÆR MED ANDRE E T 30 31

17 Netværkssamtale Forud for netværkssamtalen er det vigtigt, at rådgiveren får klarlagt, hvilke ønsker den demente har til indholdet af netværkssamtalen Det er den demente, der bestemmer, hvilke emner der skal tages op, og det er den demente der bestemmer, hvilke oplysninger om sygdom, økonomi og andre personlige forhold rådgiveren må informere netværket om Netværkssamtalen afholdes efter de første rådgivende og opfølgende samtaler På den måde får den demente og den pårørende tid til at overveje en dagsorden for samtalen Har det øvrige netværk deltaget på kurset sammen med den demente og den pårørende, er det en god ide at afholde netværkssamtalen efter kurset Til samtalen benyttes et samtaleskema Dagsordenen for netværkssamtalen kan forud for mødet noteres herpå sammen med den demente og den pårørende Det er en god idé samtidig at aftale med den demente og den pårørende, hvem der tager de enkelte emner op under netværkssamtalen Under netværkssamtalen må rådgiveren være meget opmærksom på ikke at overskride sin tavshedspligt og fx komme til at videregive fortrolige oplysninger om den demente Samtalen kan medvirke til at afklare netværkets viden om den dementes sygdom og situation På den måde får den demente og den pårørende mulighed for at drøfte særlige problemstillinger og afklare netværkets ressourcer vedrørende mulighed for hjælp Behov eller problemer, som drøftes ved netværkssamtalen, noteres på samtaleskemaet og skal følges op så hurtigt som muligt efter samtalen Samtaleskema - netværkssamtale Borger Afholdt den: Navn på øvrige deltagere: Relation: 1 Præsentation af deltagerne 2 Orientering om den dementes ønske for samtalen - dagsorden 3 Afklaring af netværkets viden om den dementes sygdom og situation 4 Afklaring af netværkets behov for viden 5 Orientering om netværkets muligheder for rådgivning/undervisning 6 Afklaring af netværkets ressourcer 7 Drøftelse af særlige punkter til dagsorden (jævnfør første rådgivende samtale) 9 Planlægning af opfølgende samtale Dagsorden Fordeling af opgaver Hvem gør hvad Sæt 32 33

18 Opfølgende samtaler Opfølgende samtaler afholdes kontinuerligt gennem sygdomsforløbet Til samtalen benyttes et samtaleskema Skemaet følger en fast dagsorden, som sikrer, at målene for samtalen bliver opnået I samtalen taler rådgiver skiftevis med den demente og den pårørende hver for sig og sammen Her afstemmes deltagernes handleplaner og værdiskemaer til den aktuelle situation Behov eller problemer, som drøftes ved opfølgende samtaler, bliver skrevet ned Diagnose 3 mdr Rådgivende samtale Værdiskema Handleplan på samtaleskemaet og skal følges op så hurtigt som muligt efter samtalen Der kan i tiden lige efter, at diagnosen er stillet, være et øget behov for opfølgende samtaler, hvilket dog afhænger af den dementes og den pårørendes situation Opfølgende samtaler kan kombineres med opfølgende telefonisk rådgivning, som dog ikke kan erstatte den personlige kontakt Opfølgende samtale Handleplan Skriftlig information Som supplement til den mundtlige rådgivning ved alle samtaler er det en god idé at udlevere relevant skriftligt informationsmateriale, der kan afstemmes i forhold til den enkeltes ønske og behov Dette materiale kan læses og downloades fra DemensGuiden Demensguiden er en interaktiv håndbog, der kan bruges i vejledningssitua tioner, af fx en demenskoordinator eller anden fagperson Den findes på: daisyservicestyrelsendk På siden kan man udvælge de emner og temaer, der har interesse, og derefter generere sin egen pdf-version, med netop de dele af guiden, der er relevante for borgerne i den specifikke situation Opsøgende telefonrådgivning Dette afsnit beskriver, hvordan personlig rådgivning kan suppleres med telefonisk kontakt, og hvordan opsøgende telerådgivning kan tilrettelægges og gennemføres Beskrivelserne henviser desuden til retningslinjer for de skemaer, der anvendes i modellen Telefonrådgivning: Grundprincipper Mål Karakteristik af telefonrådgivning Fordele og ulemper Metode Indhold Tidsperspektiv Familier med demens er ofte belastede og har ikke altid overskud til selv at henvende sig til professionelle for at få råd og vejledning Netværkssamtale Telefonrådgivning kan tilrettelægges som en kontinuerlig kontakt med regel

19 mæssige opkald Denne form for telefonrådgivning er kendetegnet ved, at det er rådgiveren, der tager initiativ til opringningen og stiller sig til rådighed for den demente eller den pårørende Telefonrådgivningen kan være med til at skabe tryghed i hverdagen for den demente samt den pårørende og bidrage til, at hverdagsproblemer ikke når at blive uoverskuelige Formålet er at afklare aktuelle problemstillinger og forebygge potentielle problemer Telefonrådgivning kan enten tilbydes til den demente eller til nære pårørende som børn og ægtefæller eller andre i bekendtskabskredsen, der er i jævnlig kontakt med den demente Det er væsentligt, at der er et valg, men rådgiver bør være opmærksom på om den demente vil finde telefonrådgivning meningsfuld Den demente kan på grund af fx svækket hukommelse eller manglende indsigt i sygdommen opleve nederlag eller ikke få udbytte af telefonrådgivningen Telefonrådgivning bør ikke stå alene og kan ikke erstatte den personlige kontakt Karakteristik af telefonrådgivning I telefonen kan man tale sammen, men ikke se hinanden, og det skaber både udfordringer og begrænsninger i kontakten mellem rådgiver og bruger En hel del information kan gå tabt, når det ikke er muligt at se mimik og gestikulation En telefonsamtale kan både være meget nærværende og gøre det lettere at tale om svære emner, fordi man ikke kan se hinanden Det er også muligt at distancere sig, fordi man kan nøjes med at fortælle det, som man har lyst til, eller slutte samtalen, når man vil Metode Telefonrådgivningen er en opsøgende og opfølgende samtale, der udføres af den samme person hver gang Det bør aftales på forhånd, om den telefoniske kontakt skal rettes mod den demente eller den pårørende Tidspunktet for telefonkontakten skal også aftales på forhånd, så modtageren kan forberede sig og være klar til opkaldet Samtalen afholdes i et lokale, hvor man ikke bliver forstyrret Til hver telefonsamtale benyttes et samtaleskema Skemaet skal sikre en kontinuerlig vejledning, rådgivning og opfølgning til modtageren På skemaet noteres samtalens aftaler og konklusion Behov eller problemer noteres på samtaleskemaet og skal følges op så hurtigt som muligt Et godt udbytte af telefonrådgivningen forudsætter et grundigt kendskab til Mål: Telefonrådgivningens tilbud om nærhed den dementes og den pårørendes levevis At være opsøgende og distance på samme tid kan blive en og værdier De rådgivende samtaler At give mulighed for samtale ud fra vigtig kontaktmulighed for mennesker, kan være med til at skabe en god og den enkeltes vilkår der ikke er vant til at bede om hjælp tillidsfuld kontakt, som er væsentlig At rådgive eller føler sig overladt til sig selv Rådgiveren har ansvar for opfølgning af for den telefoniske kontakt Allerede At afklare spørgsmål samtalens indhold, og for at oplysninger ved disse samtaler aftales, hvem af parterne, af læge- og sygeplejefaglig karakter bli- der ønsker telefonisk kontakt ver registreret, jf journalpligten 36 37

20 En mere detaljeret beskrivelse af metode, fx lytte- og spørgeteknik, kan findes under Supplerende tips og råd på hjemmesiden Indhold Telefonrådgivningen bruges til at opfange aktuelle problemer i dagligdagen Samtalen vil bla kunne indeholde problemer, der er velkendte, og bekræftelser af etablerede aftaler Desuden kan samtalen benyttes til opfølgning på tidligere samtaler, kursusdeltagelse mv, og der kan rettes fokus på forebyggelse af fremtidige problemer eller henvises til andre hjælpeforanstaltninger Tidsperspektiv Som udgangspunkt gennemføres opsøgende telefonrådgivning efter de første rådgivende samtaler og efter aftale Rådgiveren bør være opmærksom på, at den demente og den pårørende ikke nødvendigvis selv tager kontakt, selvom der opstår problemer Det er derfor væsentligt, at den opsøgende telefonkontakt gennemføres også selvom det umiddelbart ikke tyder på, at der er noget behov Det kan være vanskeligt at sige noget om, hvor lang en samtale bør være, da det naturligvis vil afhænge af problemernes omfang Det anbefales, at intervallet mellem telefonkontakterne i det første halvår er ca en gang om måneden Læs mere om rådgivernes overvejelser i forbindelse med afslutning af en telefonrådgivning under Supplerende tips og råd på Fordele og ulemper Fordelen ved telefonrådgivning er bla, at hjælpen kun er et opkald borte Det kan især være en god støtte for mennesker, der bor langt fra andre rådgivningsmuligheder, eller for mennesker, der ikke længere er mobile I forhold til personlig samtale kan telefonrådgivning være tidsbesparende både for rådgiveren og for borgeren, der undgår ventetid og transport Den demente eller den pårørende har mulighed for at modtage hjælpen i hjemlige omgivelser, hvilket kan give en mere afslappet atmosfære Telefonrådgivning kan være mindre hensigtsmæssig i situationer, hvor det kan være vanskeligt at finde ud af, hvilke problemer der vedrører selve demenssygdommen Der kan være en tendens til at inddrage andre problemer, som ikke har noget med demenssygdommen at gøre Telefonrådgivning er ligeledes mindre velegnet til familier, hvor der er massive problemer, og hvor en mere personlig kontakt er nødvendig for at kunne skabe de rette betingelser for god problemløsning I sjældne tilfælde kan der opstå en afhængighed til rådgiveren, fx hvis brugeren ikke kan handle, før han/ hun har konsulteret rådgiveren 38 39

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver Idébank for pårørende Det gode liv med demens - nye perspektiver Samarbejde i plejebolig for pårørende, frivillige og fagpersoner Opsamling på 1. landdækkende seminar Den 30. & 31. august 2012 Brogården

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013

Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013 Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013 Demensområdet Handling hvilken indsats iværksættes? Tidlig opsporing og indsats. Materiale udarbejdes til rådgivning og vejledning:

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Demensrådets temadag d. 31.10. 2013 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010. mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk

Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010. mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010 mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk Under protektion af H.K.H. Kronprinsesse Mary Den gode vejledning Sammenskrivning

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Analyse og Udvikling Den 24. januar 2013 Svend Bayer Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Gladsaxe Kommunes spilleregler

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse en samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Formål: De overordnede formål med

Læs mere

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens?

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens? Demens Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens? Tilbud fra Silkeborg Kommune Hvad er demens? Demens er en samlet betegnelse for

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Velkommen. Uddannelse af kursusleder

Velkommen. Uddannelse af kursusleder v/ 2 Velkommen Tusinde tak for at du har valgt at blive frivillig kursusleder. Gennem dit frivillige arbejde er du med til at sikre, at forældre til børn med ADHD, voksne med ADHD og søskende til børn

Læs mere

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?

Læs mere

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010 Social- og Sundhedsskolen Syd Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator August 2012 Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Retssikkerhed Tavshedspligt Tilsynet skal påse at tilbuddet 1 er bekendt

Læs mere

UNDERVISNING I DEMENS

UNDERVISNING I DEMENS UNDERVISNING I DEMENS Katalog over demensrelaterede kurser udbudt af DemensCentrum Aarhus til medarbejdere i Aarhus kommune i efteråret 2014 Viden udfordrer demensen DemensCentrum Aarhus arbejder ud fra

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du bare vide mere om demens?

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du bare vide mere om demens? Demens Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du bare vide mere om demens? Tilbud fra Silkeborg Kommune Hvad er demens? Demens er en samlet betegnelse

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Hvordan kan man med en demenssygdom længst muligt have indflydelse og selvbestemmelse på eget liv? 2 hovedspørgsmål: Hvad kan man selv gøre

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Tiltag på demensområdet

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Tiltag på demensområdet Et godt liv på trods af en demenssygdom PLEJEOMRÅDET Demenspolitik Tiltag på demensområdet Nr. 08 den 4. juni 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har tilkendegivet et ønske/behov for en drøftelse

Læs mere

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse:

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse: Begynde at opnå Arbejde videre med at opnå Opnået Trin 1 - Praktik mål, erhvervsfaglige kompetencer samt status for målopfyldelse. Elevnavn: Praktiksted: Praktikperiode: Vejleder: Praktikmål Erhvervsfaglig

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig Information om Livslinien - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig Organisationen Livslinien Livslinien er en landsdækkende humanitær organisation, der forebygger selvmord og selvmordsforsøg.

Læs mere

Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012. Demenspolitik

Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012. Demenspolitik Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012 Demenspolitik Demenspolitik for Kerteminde Kommune Indholdsfortegnelse Fakta om demens...1 Demens - vi har alle et ansvar...1 Hvad er demens?...1

Læs mere

Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik

Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik Nr. 01 den 12. august 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har på møde den

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Frivillig. i Region Midtjylland

Frivillig. i Region Midtjylland Frivillig i Principper og gode råd vedrørende samarbejdet med frivillige og frivillige organisationer på s arbejdspladser Forsikringsforhold og frivilligt arbejde Se også Frivillig i Forsikringsforhold

Læs mere

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder Eksempel på Rammeaftale mellem [virksomhed] og [uddannelsesinstitution] om almen opkvalificering af medarbejdere 1. Indledning Ud fra tidligere erfaringer i

Læs mere

2013 Orion - Region Hovedstadens Psykiatri Bo- og rehabiliteringstilbudet Orion. Pårørende til beboere i Orion

2013 Orion - Region Hovedstadens Psykiatri Bo- og rehabiliteringstilbudet Orion. Pårørende til beboere i Orion 2013 Orion - Region Hovedstadens Psykiatri Bo- og rehabiliteringstilbudet Orion Pårørende til beboere i Orion Pårørende til beboere i Orion Pårørende og netværk er en vigtig del af menneskers liv og vi

Læs mere

Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden

Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden Tilsynsenheden Tilbuddets navn og adresse Familiecentret Nordlys Nørrevænget

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Koncept for Støttegruppe Foreningen Støttegruppen for ludomaner (FSFL)

Koncept for Støttegruppe Foreningen Støttegruppen for ludomaner (FSFL) Koncept for Støttegruppe Foreningen Støttegruppen for ludomaner (FSFL) Formål med Støttegruppen Støttegruppen er et tilbud for ludomaner/spilleafhængige om at mødes med ligestillede. Formålet med Støttegruppen

Læs mere

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole På Bramsnæsvigskolen er trivsel og glæde fundamentet for et lærende miljø, hvor vi arbejder, på at det enkelte barn

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Tilsynsmanual 2013 på www.herning.dk/tilsynsenheden. Børnehave, fritidshjem, fritidsklub Aldersgruppe 6 år til 4 klasse. Tilbuddets målgruppe

Tilsynsmanual 2013 på www.herning.dk/tilsynsenheden. Børnehave, fritidshjem, fritidsklub Aldersgruppe 6 år til 4 klasse. Tilbuddets målgruppe Tilsyn Anmeldt tilsyn 6-2-2013 SNild Midgaardsvej 20 Skibild 7400 Herning Leder: Kurt Østergaard Hansen Tilsynsførende: Else Hansen Dorthe Noesgaard Tilsyn 2013 gennemføres som anmeldte besøg der har til

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Guide til den gode dialogsamtale

Guide til den gode dialogsamtale Guide til den gode dialogsamtale En klagesang er til for at høres, ikke en stil som skal rettes - Benny Andersen Hvorfor tilbud om dialogsamtale? En patient/pårørende har indgivet en skriftlig klage til

Læs mere

Skolen søger mentorer

Skolen søger mentorer Data mentee: Data mentor: Data mentorkoordinator: VIL DU GERNE GØRE EN FORSKEL? BLIV MENTOR Skolen søger mentorer Kunne du tænke dig at blive mentor for en elev på skolen? En del af vores elever ønsker

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere