Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 6. juni 2012

Transkript

1 Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 6. juni 2012 Kl. 17:00 i Lejre Idrætsforening, Bispegårdsvej 2, 4320 Lejre Ca. kl fortsætter mødet på Rådhuset i Allerslev. Afbud: Connie B. Jensen (A) Flemming Damgaard Larsen (V)

2 Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden KF - Orientering KF - Temadrøftelse KF - Ansøgning om tilskud fra pulje til andre kulturelle opgaver - Bramsnæs Nord, bro KF - Ansøgning om tilskud fra pulje til andre kulturelle opgaver - Osted Bylaug sommerfest KF - Skovbegravelsesplads KF - Folkeoplysningspolitik SSÆ - Forslag til handicappolitik for Lejre Kommune ØU - Fagudvalgenes budgetoplæg KF - Eventuelt...18

3 Lejre Kommune Udvalget for Kultur & Fritid Side 1 1. KF - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: 11/23096 Resumé: Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Indstilling: Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Godkendt. Afbud: Connie B. Jensen Flemming Damgaard Larsen

4 Lejre Kommune Udvalget for Kultur & Fritid Side 2 2. KF - Orientering Sagsnr.: 11/23098 Resumé: A. Hvalsø Bio fremsender årsrapport 2011, samt regnskab Hvalsø Bio modtager et årligt tilskud på kr. i 2012-priser. Årsberetning og regnskab er vedlagt. B. Domus Felix fremsender regnskab 2011 og budget Regnskab og budget er vedlagt. C. Samlet plan for fritidsområdet. Et notat indeholder en generel beskrivelse vedr. brugen af hallerne. Desuden indgår rapport med tilstandsregistrering af idrætshaller 2012 (bilag) samt oversigt over nuværende kapacitetsudnyttelse af idrætshalsfaciliteter i Lejre Kommune 2012 (bilag). Sagen behandles til 2. budgetbehandling juni D. Div. Orientering. Uddybende bilag uddeles på mødet. Status på arbejdet med evaluering af Lejre Modellen. Status på arbejdet med Kultur, Fritids og Turisme politik Status på Da Danmark Blev til Rapport vedr. renoveringsbehov vedr. badebroer Status kunstgræsbane Kram Kamel Lokalebookningssystem Kulturhuset Hvalsø Afholdelse af SWOP, dansefestival, i uge 21.. Kunstdage i pinsen Livsstilsmessen Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Indstilling: Bilag: 1. Notat samlet plan for fritidsområdet 2. Rapport tilstandsregistrering idrætshaller bilag 1.pdf 3. Brug af idrætshaller, bilag 2.pdf 4. Domus Felix - regnskab Budget Årsrapport Regnskab 2011 Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Taget til orientering. Afbud: Connie B. Jensen

5 Lejre Kommune Udvalget for Kultur & Fritid Side 3 Flemming Damgaard Larsen

6 Lejre Kommune Udvalget for Kultur & Fritid Side 4 3. KF - Temadrøftelse Sagsnr.: 11/24574 Resumé: A. Udvalget for Kultur & Fritid besøger Lejre Idrætsforening, Bispegårdsvej 2, 4320 Lejre, den 6. juni 2012, kl Lejre Idrætsforening viser udvalget faciliteterne. Resten af udvalgsmødet afholdes på Rådhuset i Allerslev. Oversigt over foreningsbesøg vedlægges som bilag. Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Indstilling: Bilag: 1. Oversigt over besøg på idrætsbaner Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Drøftet. Afbud: Connie B. Jensen Flemming Damgaard Larsen

7 Lejre Kommune Udvalget for Kultur & Fritid Side 5 4. KF - Ansøgning om tilskud fra pulje til andre kulturelle opgaver - Bramsnæs Nord, bro Sagsnr.: 12/9139 Resumé: Administrationen har modtaget en ansøgning om tilskud til etablering af ny bro ved Børne og ungdomsforeningen Bramsnæs Nord ved Gershøj Havn. Der søges om tilskud på kr. Sagsfremstilling: Børne- og ungdomsforeningen Bramsnæs Nord, har til huse i kommunens bygning, Gershøj Havnevej 16, ved Gershøj Havn. Foreningen, der er godkendt som frivillig folkeoplysende forening i henhold til folkeoplysningsloven, har mange aktiviteter for børn og unge, herunder sejlads. Siden 1977 har foreningen selv sat broen ved Gershøj Havn op. Broen er først og fremmest en badebro, som bruges af mange i byen. Broen benyttes også som bådebro, blandt andet når foreningen har aktiviteter. Foreningen har 15 optimistjoller, men på nuværende tidspunkt er der kun 6 børn der benytter tilbuddet. Oprindeligt blev broen bygget af bundgarnspæle, som foreningen fik fra de lokale fiskere. Der er ikke længere fiskere der bruger bundgarnspæle, så de sidste par år har foreningen haft et professionelt firma til at sætte telefonpæle ned i havbunden. Isen har nu også knækket disse pæle og foreningen oplyser, at broen er en nødvendighed for at aktiviteten med sejlads kan fungere. Da broen faldt sammen forrige år, under en havnefest med 30 personer på broen, har foreningen besluttet, at opsætte en ny bro og foreningen er gået i gang med arbejdet. Foreningen har indkøbt diverse jernrør, zinkklodser, gevindstænger mm. Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at broen er en nødvendighed dels for at bibeholde sejlads i nærområdet, og dels for at borgerne i Gershøjområdet har mulighed for at bade fra bro. Økonomi og finansiering: Foreningen oplyser, at de ikke har råd til at købe en ny bro, og at foreningen derfor selv ønsker at bygge broen. Foreningen oplyser, at opførelse af broen vil koste ca kr., og at de selv kan finansiere ca kr. og så regner foreningen med et tilskud fra bylauget.

8 Lejre Kommune Udvalget for Kultur & Fritid Side 6 Foreningen har endvidere søgt Tuborgfonden om tilskud. Foreningen søger Lejre Kommune om kr. Administrationen oplyser, at der i budget 2012 for pulje til andre kulturelle opgaver er kr., hvoraf kr. er disponeret. Herefter er der kr. til rådighed. Beslutningskompetence: Udvalget for Kultur & Fritid Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. At sagen drøftes. Bilag: 1. Økonomisk oversigt - puljen 2. Ansøgning Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Der bevilges et tilskud på kr. fra pulje til andre kulturelle anliggender idet udvalget bemærker at der normalt ikke bevilliges midler til anlæg fra denne pulje. Det understreges at der skal være fri adgang til broen. Udvalget ønsker en kortlægning over badebroer i Lejre kommune med henblik på klarlæggelse af renoveringsbehov. Afbud: Connie B. Jensen Flemming Damgaard Larsen

9 Lejre Kommune Udvalget for Kultur & Fritid Side 7 5. KF - Ansøgning om tilskud fra pulje til andre kulturelle opgaver - Osted Bylaug sommerfest 2012 Sagsnr.: 12/8315 Resumé: Administrationen har modtaget en ansøgning fra Osted Bylaug af den 27. april 2012 om underskudsgaranti på kr. til sommerfest ved gadekæret i Osted. Sagsfremstilling: Osted Bylaug søger i lighed med tidligere år om underskudsgaranti til sommerfest ved gadekæret i Osted. Festen finder sted den 7. juni Bylauget oplyser, at arrangementer vil bestå af musisk underholdning, taler og salg af pølser mm. Arrangementer er åbent for alle. Bylauget oplyser, at der plejer at være god opbakning fra hele byen og omegn og ca. 100 personer deltager. Om Osted Bylaug: Osted Bylaugs bestyrelse består af en oldermand og 4 viceoldermænd. Osted var gennem århundrede en lille by på landet, sådan som smålandsbyerne var flest. Fra 1200-tallet og frem til 1792, hvor hovedvejen blev bygget, bestod byen af 12 gårde og nogle få husmandsbrug. I 500 år var bylauget således mødestedet for bønderne. På tingstenene ved gadekæret blev der i fællesskab taget beslutning om stort og småt. Bylaugets funktion var at regulere bøndernes indbyrdes forhold. Da udflytningen begyndte i 1970 erne, gik bylauget gradvist i opløsning, men i 1888 besluttede nogle landmænd at genoprette et bylaug. Der var behov for at få administreret Osted Gadekær og andre fælles arealer. Bylauget har vist sin berettelse som en slags grundejerforening, der kan repræsentere beboerne over for myndighederne. Bylauget har modtaget tilskud til deres arrangement siden Administrationens vurdering: Administrationen gør opmærksom på, at et tilskudstilsagn vil kunne danne præcedens for lignende arrangementer i andre bylaug/grundejerforeninger. Administrationen gør opmærksom på, at ansøgningen opfylder kriterierne for at kunne ansøge om tilskud fra Pulje til andre kulturelle opgaver. Det vil sige, at arrangementet er lokalt forankret, tilbuddet er åbent og ikke kommercielt. Økonomi og finansiering: Budget: Udgifter ca.: kr. Indtægter ca.: kr. I alt udgifter kr.

10 Lejre Kommune Udvalget for Kultur & Fritid Side 8 Udspecificeret budget er beskrevet i ansøgningen. Der søges om underskudsgaranti på kr. I 2011 fik Bylauget bevilget en underskudsgaranti på kr. fra Pulje til andre kulturelle opgaver. Ved afslutning af arrangementet var behovet for underskudsgaranti på 5.320,50 kr., hvilket Bylauget har fået udbetalt. Det endelige regnskab viser et merforbrug på 286 kr. Administrationen oplyser, at der i budget 2012 for Pulje til andre kulturelle opgaver, er kr., hvoraf kr.er disponeret. Herefter er der kr. til rådighed. Beslutningskompetence: Udvalget for Kultur & Fritid Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. At sagen drøftes. Bilag: 1. Ansøgning 2. Regnskab 2011.pdf 3. Puljen - økonomisk oversigt Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Der bevilges en underskudgaranti på kr. fra pulje til andre kulturelle anliggender. Bylaugsarrangementer forventes fremover at være selvfinansieret. Et mindretal, Lena Holm Jensen (V), ønsker ikke fremadrettet at udelukke positiv behandling af kommende ansøgninger. Afbud: Connie B. Jensen Flemming Damgaard Larsen

11 Lejre Kommune Udvalget for Kultur & Fritid Side 9 6. KF - Skovbegravelsesplads Sagsnr.: 12/6636 Resumé: Administrationen har modtaget en borgerhenvendelse vedr. etablering af skovbegravelsesplads. Sagsfremstilling: I henhold til Lov om begravelse og ligbrænding, 16 stk. 1 fremgår: Kirkeministeriet kan tillade anlæg af kommunale begravelsespladser. På sådanne skovbegravelsespladser skal der af kommunen opføres mindst ét begravelseskapel, med mindre der alene skal ske urnenedsættelse på begravelsespladsen. Folkekirkens præster og præster i trossamfund uden for folkekirken kan foretage begravelse på pladsen. En skovbegravelsesplads kan etableres i offentlig eller privat skov. I offentlig skov er der en almindelig adgang til at færdes uden for veje og stier. Hvis der anlægges en begravelsesplads i offentlig skov, vil der være en almindelig adgang for publikum til at færdes henover begravelsesarealet. I privat skov er almen færdsel kun tilladt på anlagte stier. For at etablere en skovbegravelsesplads skal det vurderes, hvor vidt der skal godkendes kommuneplantillæg eller ny lokalplan. Endvidere skal der byggesagsbehandles på projektet, der skal sandsynligvis udledningstilladelse og sagen skal i høring. Dertil kommer andre godkendelser, herunder statslig afhængige f.eks. i forhold til placering og diverse miljømæssige godkendelser. Administrationen ønsker en tilkendegivelse af, hvorvidt den skal arbejde videre med sagen, og dermed indhente de forskellige tilladelser. Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at drift af en kommunal skovbegravelsesplads vil være administrativ krævende, samt en økonomisk udfordring. Det er administrationens vurdering, at såfremt Udvalget ønsker, at der etableres en skovbegravelsesplads bør det overvejes om indgåelse af samarbejde med andre kommuner kunne komme på tale. Økonomi og finansiering: Administrationen har på nuværende tidspunkt ikke undersøgt de økonomiske konsekvenser, der vil være forbundet med etablering af en skovbegravelsesplads. Beslutningskompetence: Udvalget for Kultur & Fritid Indstilling:

12 Lejre Kommune Udvalget for Kultur & Fritid Side 10 Koncerndirektionen indstiller: 1. At udvalget for Kultur & Fritid træffer beslutning om hvor vidt administrationen skal arbejde videre med etablering af skovbegravelsesplads. Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Udvalget er umiddelbart positive for etablering af en skovbegravelsesplads. Administrationen vender tilbage med uddybet oplæg. Afbud: Connie B. Jensen Flemming Damgaard Larsen

13 Lejre Kommune Udvalget for Kultur & Fritid Side KF - Folkeoplysningspolitik Sagsnr.: 11/15661 Resumé: Et enigt Folketing vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer til Folkeoplysningsloven med det formål, at skabe mere frihed, forenkling og demokratisk forståelse i folkeoplysningen. Et af de væsentligste punkter er, at der skal udarbejdes en folkeoplysningspolitik. Den 24. november 2011 anbefalede Folkeoplysningsudvalget forslag til folkeoplysningspolitik med enkelte rettelser. Disse rettelser er ført ind i forslaget. Den 7. december 2011 udsatte Udvalget for Kultur & Fritid sagen, til sagen vedrørende fremtidig organisering af folkeoplysningsområdet var behandlet. Sagsfremstilling: Folkeoplysningsudvalget nedsatte på mødet den 25. august 2011 en arbejdsgruppe med henblik på at give bud på folkeoplysningspolitik. Arbejdsgruppen besluttede på det første møde, at der udarbejdes en 1. udgave af Folkeoplysningspolitikken, som en overordnet udgave, der ligger klar 31. december Arbejdsgruppen har udarbejdet en tidsplan, samt et forslag til Folkeoplysningspolitik. Folkeoplysningsudvalget behandlede den 27. oktober 2011 forslag til Folkeoplysningspolitik og forslaget blev godkendt. Efterfølgende er punktet Perspektivering blevet tilført, hvilket Folkeoplysningsudvalget skal godkende inden videre behandling. Folkeoplysningspolitikken er en lokal politik, formuleret ud fra lokale forhold. Politikken giver foreningerne og borgere indsigt i hvilke rammer, der gælder for den folkeoplysende virksomhed i Lejre Kommune. Administrationens vurdering: Økonomi og finansiering: Ingen Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. At forslag til Folkeoplysningspolitik godkendes.

14 Lejre Kommune Udvalget for Kultur & Fritid Side 12 Bilag: 1. Forslag til folkeoplysningspolitik Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Indstillingen anbefales. Afbud: Connie B. Jensen Flemming Damgaard Larsen

15 Lejre Kommune Udvalget for Kultur & Fritid Side SSÆ - Forslag til handicappolitik for Lejre Kommune Sagsnr.: 11/18317 Resumé: Hermed fremlægges forslag til høringsudkast af handicappolitik for Lejre Kommune. Handicappolitikken planlægges sendt i høring i august måned. Sagsfremstilling: Kommunalbestyrelsen besluttede den 25. maj 2009, at der skulle formuleres en handicappolitik i Lejre Kommune. De hidtidige forslag til en politik er af forskellige årsager blevet forkastet, hvorfor Kommunalbestyrelsen den 20. december 2010 besluttede, at der skulle udarbejdes et nyt opdrag til formuleringen af handicappolitikken i kommunen. I november 2011 godkendte Kommunalbestyrelsen forslag til kommissorium for udarbejdelsen af handicappolitikken. Med udgangspunkt i kommissorium blev der nedsat en referencegruppe bestående af Handicaprådet suppleret med to repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter (hhv. A og B-side) udpeget af Det lokale Beskæftigelsesråd. Referencegruppens opgaver er at planægge dialogmøde, kvalificere kommunikationen undervejs og rådgive i forhold til udformningen af politikkens indhold. Hensigten er at formulere en handicappolitik, der skaber fælles retning for handicapområdet i hele kommunen, og som er i tråd med hensigterne i FNs handicapkonvention. Handicappolitikken er herudover blevet til på baggrund af input på offentligt dialogmøde om handicappolitikken afholdt mandag den 12. marts 2012 samt drøftelser i referencegruppen. Forslag til handicappolitik anbefales sendt i offentlig høring i august Jf. kommissorium for formulering af handicappolitikken er det de enkelte fagudvalg, der skal omsætte politikken til handling. Efter handicappolitikken er endeligt vedtaget, vil der således skulle iværksættes en proces med henblik på formulering af politisk handleplaner for de enkelte fagudvalg. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at nærværende forslag til handicappolitik udgør et godt grundlag for at sikre, at Lejre Kommune løbende kan arbejde for handicappolitikkens overordnede mål. Nemlig, at mennesker med handicap har samme rettigheder og muligheder for at udnytte deres kompetencer som alle andre borgere i Lejre Kommune. Økonomi og finansiering: Handicappolitikken berører en række kommunale serviceområder i Lejre Kommune, men indeholder ikke konkrete økonomiske bindinger. Administrativ bistand i forbindelse med forankring af handicappolitikken, udarbejdelse af handleplaner mv. forventes afholdt inden for eksisterende rammer. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Koncerndirektionen indstiller:

16 Lejre Kommune Udvalget for Kultur & Fritid Side at forslag til handicappolitik sendes i offentlig høring. Bilag: 1. Forslag til handicappolitik til offentlig høring Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen anbefales med den tilføjelse at teksten kvalitetssikres kommunikativ før udsendelse. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingen anbefales med den tilføjelse at teksten kvalitetssikres kommunikativ før udsendelse. Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Indstilling anbefales Udvalget ønsker at udvalgene obligatorisk tager handicappolitikken op hver gang der skal træffes en udvalgsbeslutning. Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Indstillingen anbefales med den tilføjelse, at teksten kvalitetssikres kommunikativt før udsendelse. Afbud: Connie B. Jensen Flemming Damgaard Larsen

17 Lejre Kommune Udvalget for Kultur & Fritid Side ØU - Fagudvalgenes budgetoplæg Sagsnr.: 12/9470 Resumé: På Økonomiudvalgets møde den 13. december 2011 blev den politiske budgetproces for budget vedtaget. Af beslutningen fremgår det, at Økonomiudvalget udmelder budgetrammer for fagudvalgene på baggrund af det vedtagne budgetoverslag 2013, korrigeret som følge af de vedtagne fremskrivningsmetoder. På maj-møderækken har fagudvalgene fået forelagt udvalgets administrativt fremskrevne budgetrammer samt forventede budgetudfordringer i Til juni-møderækken er udfordringerne nu konkretiseret, og der er udarbejdet forslag til løsninger, der skal imødegå de enkelte udvalgs budgetudfordringer. Fagudvalgene skal i juni beslutte et budgetoplæg, som fremsendes til Økonomiudvalgets behandling den 19. juni, og præsenteres på budgetseminar 2 den 22. juni. Sagsfremstilling: På Økonomiudvalgets møde den 13. december 2011 blev den politiske budgetproces for budget vedtaget. På møde den 13. marts 2012 godkendte udvalget fremskrivningsmetoderne for budget , og besluttede endvidere, at Økonomiudvalget udmelder budgetrammer for fagudvalgene på baggrund af det vedtagne budgetoverslag 2013, korrigeret som følge af de vedtagne fremskrivningsmetoder. I forlængelse heraf er der til maj-møderækken udarbejdet oplæg til administrativt fremskrevne budgetrammer for fagudvalgene på baggrund af vedtaget budgetoverslag 2013, pris- og lønfremskrivning, demografifremskrivning samt øvrige politiske beslutninger. Herudover har administrationen udarbejdet oplæg, der beskriver forventede budgetudfordringer i 2013 for de enkelte udvalg. Til juni-møderækken er udvalgenes budgetudfordringer nu konkretiseret. Derudover har administrationen, med afsæt i udvalgenes beslutning fra maj-møderækken, udarbejdet løsningsforslag, der kan imødegå det enkelte udvalgs budgetudfordringer. På junimøderne prioriterer fagudvalgene, hvordan udfordringerne skal løses indenfor egen ramme, og der udarbejdes budgetoplæg til videre politisk behandling på Økonomiudvalgets møde den 19. juni På Økonomiudvalgets møde i juni 2012 fremlægger Koncerndirektionen desuden forslag til udmøntning af den kommunale andel af gensidighedsaftalen (jf. Økonomiudvalgets beslutning den 23. marts 2012). Gensidighedsaftalen indgår i Lejre Kommunes budget 2013 med en besparelse på 5 mio. kr. Heraf skal kommunen selv bidrage med forslag til, hvordan halvdelen, kan udmøntes, mens staten skal levere forslag for den anden halvdel. Udmøntning af gensidighedsaftalen vil berøre samtlige udvalg. Såfremt der viser sig andre tværgående udfordringer for kommunen, vil de blive medtaget i denne sag til Økonomiudvalget. Det skal understreges, at Lejre Kommunes indtægtsgrundlag for først forventes udmeldt primo juli Det forudsættes på nuværende tidspunkt, at det teknisk administrative budget kan finansieres via balancetilskuddet til kommunerne, men dette er usikkert. Der er indgået politisk aftale om en ny udligningsreform, hvilket på sigt vil betyde en merindtægt for Lejre Kommune på 13,6 mio. kr. Ændringerne forventes at kunne træde i

18 Lejre Kommune Udvalget for Kultur & Fritid Side 16 kraft fra 1. januar Der vil dog de første år være en overgangsordning for de kommuner, som taber mest på justeringen af udligningsreformen, hvilket betyder, at Lejre Kommune i 2013 formentlig ikke vil modtage den fulde gevinst ved justeringen. Derudover indgår det som en del af forhandlingerne mellem KL og Regeringen, hvorvidt kvalitetsfondsmidlerne skal fortsætte i Regeringen har tidligere udmeldt, at kvalitetsfondsmidlerne bør bortfalde, hvilket i givet fald vil betyde at Lejre Kommune mister 9,6 mio. kr. Samtidig vurderes balancetilskuddet fra KL nu at blive væsentligt lavere i 2013, end det blev udmeldt i oktober Det endelige indtægtsgrundlag kendes først efter indgåelse af budgetaftalen mellem regeringen og KL, og kan beregnes primo juli. Der er 2 bilag til hvert udvalg. Bilag 1 viser hvilke ændringer, der er foretaget på de enkelte udvalg fra budget 2012 til budget 2013 og overslagsårene. Bilag 2 beskriver udvalgets udfordringer i budget 2013 og løsningsmuligheder herpå. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at der med henblik på samlet budgetbalance på tværs af fagudvalgene er behov for, at budgetudfordringer skal indeholdes inden for den udmeldte udvalgsramme, som det også fremgår af sagen vedr. den politiske budgetproces for budget (jf. beslutning den 13. december 2011). Hvis fagudvalget vælger at prioritere udvidelsesforslag/budgetønsker skal der således fremlægges forslag til finansiering af udfordringerne krone for krone med henblik på at undgå at sætte kommunens samlede økonomi under pres. Økonomi og finansiering: Det enkelte udvalgs budgetramme samt budgetudfordringer og løsningsmuligheder fremgår af de vedlagte bilag. Dertil kommer den tværgående budgetudfordring som følge af Lejre Kommunes andel af gensidighedsaftalen, der udgør 2,5 mio. kr. Derudover kan der komme øvrige tværgående budgetudfordringer som følge af Økonomiaftalen herunder i forbindelse med indgåelse af budgetaftalen mellem Regeringen og KL samt beregningen af om indtægtsgrundlaget som forudsat svarer til de administrativt fremskrevne budgetrammer. Forslag til udmøntning af gensidighedsaftalen og eventuelle øvrige tværgående udfordringer forelægges Økonomiudvalget den 19. juni. Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at de anbefalede omprioriteringer for fagudvalget indarbejdes i udvalgets budgetoplæg Bilag: 1. Bilag 1 Fremskrivning budget

19 Lejre Kommune Udvalget for Kultur & Fritid Side KULTUR OG FRITID, Budgetudfordringer og løsningsmuligheder Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Udvalget oversender løsningsforslagene til den videre budgetforhandling 2013 Afbud: Henning Nielsen (V) Martin Stokholm (A) Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingen anbefales med det forbehold at økonomien på beskæftigelsesområdet i 2013 endnu ikke kendes. Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Indstilling anbefales. Udvalget ønsker til fremtidige budgetdrøftelser at regnskabstal og bevillingsniveau 3 fremgår af oversigter. Udvalget ønsker til budgetbehandlingen at se forslag til energiprojekter med 15 års tilbagebetalingsperioden. Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Udvalget oversender udfordringerne og løsningsforslag til den videre budgetforhandling Afbud: Connie B. Jensen Flemming Damgaard Larsen

20 Lejre Kommune Udvalget for Kultur & Fritid Side KF - Eventuelt Sagsnr.: 11/23099 Resumé: Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Indstilling: Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Dagsorden har ikke permanent være tilgængelig på kommunens hjemmeside. Afbud: Connie B. Jensen Flemming Damgaard Larsen

21 Bilag: 2.1. Notat samlet plan for fritidsområdet Udvalg: Udvalget for Kultur & Fritid Mødedato: 06. juni Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 45622/12

22 NOTAT Samlet plan for fritidsområdet Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Janne Laursen Servicecenter Allerslev D E jala@lejre.dk Dato: 21. maj 2012 J.nr.: 12/3339 Baggrund I budgettet for 2012 var der blandt aftalepartierne enighed om: at der skal udarbejdes en samlet plan for fritidsområdet, som skal kortlægge kapacitetsbehov og renoveringsbehov på halområdet. En samlet plan skal foreligge til 2. budgetbehandling juni Administrationen udarbejdede kommissorium som blev forelagt til politisk behandling i marts 2012, først i Udvalget for Kultur & Fritid derefter i Økonomiudvalget. I sagen indgik desuden forslag om tilknytning af ekstern konsulentbistand med henblik på udarbejdelse af en samlet plan for fritidsområdet. Økonomiudvalget besluttede den 20. marts 2012: Der skal udarbejdes et nyt samlet notat om kortlægning af kapacitetsbehov og renoveringsbehov. Notatet skal indeholde specifikation over hvad de enkelte opgaver vil koste. Sagen blev udsat til fornyet behandling på ekstraordinært Økonomiudvalgsmøde den 23. marts Økonomiudvalget besluttede den 23. marts 2012 administrationens samlede notat punkt 1 og 2: - Gennemgang af idrætshallerne bygnings- og indretningsmæssige nuværende stand, udvendig og indvendig. - Overslag over udgiften til at bringe idrætshallerne (udvendig og indvendig) op til nutidsstandard for området. - Vurdering af løbende vedligeholdelse fra 2020 af klimaskærm og indvendige vedligeholdelse. Udgift til ekstern konsulentbistand kr. finansieres af konsulentkontoen under Økonomiudvalgets område. - Oversigt over nuværende kapacitetsudnyttelse af idrætshalfaciliteter i Lejre Kommune.

23 Idrætshaller i Lejre Kommune I Lejre Kommune er der følgende idrætshaller, og de indgår alle i rapport Tilstandsregistrering af idrætshaller 2012 (bilag 1) samt i Oversigt over nuværende kapacitetsudnyttelse af idrætshalfaciliteter i Lejre Kommune 2012 (bilag 2). Bramsnæsvighallen inkl. Multisalen Glim Hallen Hvalsø Hallerne Kirke Hyllinge Hallen Kirke Saaby Hallen (selvejende) Lejre Hallen Multisalen ved Sæby-Gershøj Skole Osted Hallen Trællerup Hallen Rapport Tilstandsregistrering af idrætshaller 2012 Administrationen har foranlediget, at konsulentfirmaet Rambøll har gennemgået hver enkelt hal udvendig og indvendig (herunder de tekniske installationer) med henblik på registrering af hallernes tilstand. Desuden er der givet et overslag over udgiften til at bringe idrætshallerne op til nutidsstandard for området. For så vidt angår isolering og energibesparende foranstaltninger omfatter overslaget opgradering til 2020 stand. Kapacitetsudnyttelse af idrætshalfaciliteter i Lejre Kommune 2012 Administrationen har i samarbejde med halbestyrelser, ledende halinspektør, bestyrelsen for Kirke Saaby Hallen og Sæby-Gershøj Skole udarbejdet en oversigt over udnyttelsen af hallerne. I dette notat indgår en kort generel beskrivelse af forhold vedr. brugen af hallerne. I bilag 2 er der skematiske oversigter over, hvilke foreninger og brugergrupper der råder over halfaciliteter, samt i hvilke tidsrum. Generel beskrivelse vedr. brugen af hallerne Aktiviteter i hallerne For alle idrætshallerne gælder, at skolerne har brugsret til hallerne i dagtimerne i tidsrummet Det er dog ikke nødvendigvis alle timer der udnyttes af skolerne. Er der ledige tidspunkter, vil disse ofte blive brugt af fritidsbrugere. Det sker efter aftale med den konkrete skole. Side 2 af 4

24 Efter skoletid eftermiddag og aften i tidsrummet ca samt i weekends i tidsrummet mellem , er det hovedsageligt idrætsforeningerne der er brugere af hallerne. Oversigt over kapacitetsudnyttelse Ugeoversigter er udarbejdet af de enkelte hallers halbestyrelser, ledende halinspektør og Sæby-Gershøj Skole. Ugeoversigterne viser, hvilke foreninger der disponerer over idrætshalfaciliteterne, men siger ikke noget om, hvor mange brugere der er i den pågældende hal på et givent tidspunkt. Idrætsforeningerne har ca medlemmer og administrationen vurderer, at ca af disse medlemmer benytter idrætshalfaciliteter. Fordeling af tider Én gang om året afholder hver enkelt hal timefordelingsmøde. Mødernes afholdes af den enkelte hals halbestyrelse eller hovedidrætsforening. Generelt annonceres med opslag i hallerne og på foreningernes hjemmesider. I indkaldelsen opfordres foreninger der ønsker tider i den pågældende hal om at deltage i mødet. Hovedsæson Hovedsæsonen for idrætsforeningernes brug af hallerne går generelt fra medio august til ultimo marts/april. Sommer I skolernes sommerferie holder idrætsforeninger f.eks. fodboldskole og håndboldskole for børn og unge. Det kan være aktiviteter over flere dage. Weekend I weekends afholdes der stævner. Nogle med overnatning. Brugere idrætsgrene Oversigt over idrætsgrene i hallerne: Badminton Bordtennis Fitness Floorball Fodbold (fra oktober) Gymnastik Håndbold Jiu-jitsu Klatring Miniton Side 3 af 4

25 Minisport Sjov Motion (ældre motion) Taekwondo Tennis Unicykler Volleyball Zumba Brugere andre Folkedans Line Dance Dagtilbud Bankospil Lejre Kommunes administration, enkeltarrangementer Folketings- og kommunalvalg Musikskolen Ungdomsskolen Side 4 af 4

26 Bilag: 2.2. Rapport tilstandsregistrering idrætshaller bilag 1.pdf Udvalg: Udvalget for Kultur & Fritid Mødedato: 06. juni Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 45623/12

27 Til Lejre Kommune Center for Ejendomsdrift Dokumenttype Rapport Dato April 2012 LEJRE KOMMUNE TILSTANDSREGISTRERING AF IDRÆTSHALLER 2012

28 LEJRE KOMMUNE TILSTANDSREGISTRERING AF IDRÆTSHALLER 2012 Revision 00 Dato Udarbejdet af Carsten Borchorst Kontrolleret af Niels Henrik Radisch Godkendt af Søren Ole Nielsen Beskrivelse Rapport over tilstandsregistrering af idrætshaller i Lejre Kommune, gennemført forår 2012 Ref Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

29 TILSTANDSREGISTRERING AF IDRÆTSHALLER 2012 INDHOLD 1. Formål og omfang 1 2. Forudsætninger Kravene i BR 2020 nybyggeri og renovering Prisoplysninger Brugstider 2 3. Konklusion og anbefaling Konklusion Fremtidige udgifter til vedligehold efter opgradering Næste skridt 5 4. Resultatet af bygningssyn og tilstandsregistrering Generelt om bygningssynet Generelle anbefalinger vedr. opgradering til 2020 standard 6 5. Tilstand for de enkelte haller og forslag til opgradering Bramsnæsvig Hallen Glim Hallen Hvalsø Hallerne Kirke Hyllinge Hallen Lejre Hallen Multihallen Sæby/Gershøj Osted Hallen Såby Hallen Trællerup Hallen 18 BILAG Bilag 1 Systematik i vedligeholdssystemet Rambyg [For short content list please place the coursor HERE and insert it from menu. Remember to delete the above TOC + pagebreak] [DO NOT delete the following line since it contains a section break delete this field before printing]

30 TILSTANDSREGISTRERING AF IDRÆTSHALLER FORMÅL OG OMFANG Kommunen har, i forbindelse med budgetaftalen for 2012, besluttet at der skal udarbejdes en samlet plan for fritidsområdet, herunder en kortlægning af tilstanden og renoveringsbehovet for kommunens idrætshaller. Denne rapport beskriver idrætshallernes bygningsmæssige (udvendig og indvendig) tilstand herunder de tekniske installationer - og indeholder desuden en vurdering af renoveringsbehovet i forhold til at bringe hallerne op til en energistandard svarende til kravene i det gældende Bygningsreglement - som angiver en række krav til nybyggeri og renovering i 2020, de såkaldte 2020-krav - inkl. prisoverslag over udgifter hertil. Rapporten indeholder tillige en vurdering af fremtidige udgifter til bygningsvedligehold efter at hallerne har gennemgået en renovering til nutidsstandard og en vurdering af den indretningsmæssige standard i forhold til det aktuelle behov. Bygningssyn, tilstandsvurdering og rapportering omfatter følgende idrætshaller (klubhuse o.l. i forbindelse med idrætsanlæg er ikke indeholdt): Hal Areal m 2 Opført år Bramsnæsvig Hallen /2003 Glim Hallen Hvalsø Hallerne /1998 Kirke Hyllinge Hallen Lejre Hallen Multihallen Sæby/Gershøj Osted Hallen /1988 Såby Hallen Trællerup Hallen FORUDSÆTNINGER 2.1 Kravene i BR 2020 nybyggeri og renovering I seneste udgave af bygningsreglementet, BR10, er der angivet krav til nybyggeri efter både 2010, 2015 og 2020 de 2 sidste også kaldet lavenergiklasser. Der er kun anført krav til renovering og udskiftning af bygningsdele fra Kun for vinduer er de angivet mindstekrav, som skal overholdes fra Her har man forladt almindelige U-værdier og bruger i stedet energiklasser. I dag er kravet til vinduer Energiklasse C (et årligt netto varmetab på 33 kwh/m 2 ), i 2015 Energiklasse B og sandsynligvis i 2020 Energiklasse A. I BR10 kap. 7.4 vedr. ombygning, renovering og udskiftning fremgår: Ved renovering skal rentable energibesparende foranstaltninger vedrørende isolering af ydervægge, gulve, lofter og vinduer gennemføres dvs. de skal være tilbagebetalt indenfor 75 pct. af den forventede levetid. Afhængig af den konstruktive udformning og bygningens isoleringstilstand, kan der være løsninger, der ikke er rentable, Ligeledes kan der være løsninger, der ikke kan gennemføre fugtteknisk forsvarligt. Disse arbejder skal ikke gennemføres. Ved udskiftning af bygningsdele eller installationer skal bestemmelserne i kap , stk. 1-7 og kap. 8 opfyldes uanset rentabilitet.

31 TILSTANDSREGISTRERING AF IDRÆTSHALLER BR10 LE15 LE20 Isolering, vægge U= 0,2 Ca. 200 mm Isolering, gulve U= 0, mm Isolering, tag U= 0, mm mm U= 0, mm mm U= 0, mm mm U= 0,1 400 mm Vinduer/ døre U 1,65/ E.klasse C U 1,5 E.klasse B U 1,2-1,5 E.klasse A U-værdi krav m.m. ved renovering/udskiftning i h.t. BR10. For lavenergiklasserne LE15 og LE20 er tallene skønnede. BR krav er tyk skrift resten er skønnede værdier. Ovenstående skema viser BR krav og de tilsvarende omtrentlige isoleringstykkelser for nye, effektive konstruktioner med mineraluld (lambda 037). I mange tilfælde vil man med fordel kunne supplere eksisterende, beskedent isolerede konstruktioner med ny isolering, hvilket sandsynligvis vil forøge den samlede isoleringstykkelse. Der er heller ikke defineret krav til installationer i LE20. Der må kunne forventes en stramning af BR10 krav for kedler, varmepumper, ventilation - på 15-30%. For installationer gælder i princippet samme værdier for nybyggeri og udskiftning. 2.2 Prisoplysninger De afsatte beløb dækker over hvad Lejre Kommune som minimum kan forvente at gennemføre de enkelte projekter for. Det vil sige, at der ikke er indeholdt udgifter til eksterne rådgivere (arkitekter/ingeniører) og beløb til uforudseelige udgifter, som f. eks. asbestsanering, PCB eller blyforurening. Ligeledes vides ikke, hvilken løsning og kvalitet der vælges i udformning, arkitektonisk udtryk og byggematerialer. Det betyder at de afsatte beløb er behæftet med en hvis usikkerhed. Alle priser er oplyst eksklusiv moms. De oplyste priser er som udgangspunkt baseret på en konkret vurdering af de beskrevne tiltag. Hvor det har været hensigtsmæssigt kan der være anvendt nøgletal som grundlag for de opgivne overslagspriser. 2.3 Brugstider Som udgangspunkt for de beskrevne tiltag og anbefalinger, har Lejre Kommune oplyst følgende brugstider for idrætshallerne, idet der er tale om generelle og gennemsnitlige brugstider: Mandag til fredag 08:00 til 22:30 Lørdag til søndag 08:00 til 18:00 Skolerne har brugsret til hallerne fra kl. 08:00 til 15:00. Det er dog ikke alle timer der udnyttes af skolerne. I disse tilfælde vil der ofte være fritidsbrugere, der benytter hallerne. Den oplyste udnyttelse er gældende i perioden august til juni. Hallerne er lukket i sommerperiode, gennemsnitligt ca. 5 uger om året. 3. KONKLUSION OG ANBEFALING 3.1 Konklusion Omkostningerne (håndværkerudgifterne) til opgradering af alle hallerne beløber sig samlet til ca. 92 mio. kr. Dette beløb indeholder ikke udgifter til eksterne rådgivere, uforudseelige udgifter o.l. Såfremt alle ovennævnte udgifter medregnes vil det samlede beløb til opgradering, projektering og rådgivning samt uforudsete udgifter være i størrelsesordenen mio. kr.

32 TILSTANDSREGISTRERING AF IDRÆTSHALLER Indførelse af vedvarende energi på alle haller vil beløbe sig til en yderligere investering på mio. kr. afhængig af omfang. Det skal bemærkes at en stor del af udgifterne til opgradering alene relaterer sig til egentlige vedligeholds- og genopretningsopgaver, som skal gennemføres indenfor en kortere årrække, idet bygningsdelenes levetid er opbrugt. Skal man eksempelvis udskifte et bølgeeternittag fordi taget smuldrer og er nedbrudt, vil dette i sig selv udløse opfyldelse af BR10 krav i forhold til efterisolering af taget og dermed en opgradering af bygningsdelen til gældende krav/standard. I samme omgang kan medtages opsætning (evt. kun forberedelse hertil) af solceller. Gennemgangen af hallerne viser en meget varierende tilstand. I relativt velisolerede haller vil gevinsten ved mere isolering være relativt mindre end for ældre haller. En samtidig tætning af hallerne kan give større energibesparelser end forventet ud fra de øgede isoleringstykkelser. Baggrund for vore anbefalinger er overholdelse af BR s renoveringskrav dvs., at renoverede bygningsdele bør overholde hhv. udskiftede bygningsdele skal overholde bestemte værdier. For LE2020 (lavenergikrav 2020) kendes disse krav ikke, men vi har givet et bud på disse i afsnit 2. Hovedparten af Lejre Kommunes idrætshaller er opført inden for samme årti, hvilket i store træk betyder at levetiden på en række bygningsdele så som bølgeeternittag, tagpaptag, vinduer, tekniske anlæg o.l. ophører og alligevel skal udskiftes. Det vil derfor være nærliggende netop at rette fokus på bygningernes fremtidige energiforbrug, for at fremtidssikre bygningerne på energisiden. For installationerne betyder det bl.a. at der ikke er medtaget udskiftning af kedler, der er få år gamle. Der er heller ikke medtaget vedvarende energi, da det ikke er et LE 2020 krav. Set i en generel energiforsyningsmæssig ønskes det at landet afløser fossile brændsler med andre energiformer inden Mulighederne for alternativ opvarmning i Lejre Kommune kan være: en mulig fjernvarmeforbindelse Svogerslev-Holbæk, hvor større, sammenhængende bebyggelser i nærheden af ledningen kan tilsluttes udnyttelse af biomassen, i området, til varmeproduktion evt. kombineret med el-produktion små og store varmepumper der udnytter det intelligente elnet med bl.a. lave nattakster solvarme generel reduktion af varmebehov via forbedret isolering Solceller på de store tage på hallerne kan dække en væsentlig del af elbehovet. Vindmøller kan også indgå, men bør prioriteres placeret ved de motorvejsanlæg, der går igennem kommunen. Vi har for hver hal medtaget moderne styring og overvågning (CTS anlæg) idet vi mener at det dels kan reducere energiforbruget og dels sikre en bedre/nemmere drift af hallerne. På baggrund af den gennemførte tilstandsregistrering, fordeler de skønnede omkostninger til opgradering sig således på de enkelte haller:

33 TILSTANDSREGISTRERING AF IDRÆTSHALLER Opgraderingsudgifter pr. idrætshal Opgørelsen viser at de største omkostninger ligger i de store idrætshaller som f.eks. Kirke Hyllinge Hallen og Lejre Hallen med hhv mio. kr. og 15.0 mio. kr. De laveste omkostninger ligger i Glim Hallen og Sæby/Gershøjhallen med hhv. 2.8 mio. kr. og 2.4 mio. kr. Omkostningerne fordelt i kr. pr. m 2 (nøgletal) viser, at de dyreste m 2 at istandsætte er Lejre og Såby hallerne med hhv kr./m 2 og kr./m 2. I Hvalsø og Bramsnæsvig hallerne er omkostningerne de laveste i kr./m 2 med hhv kr./m 2 og kr./m Nøgletal i kr./m2 pr. idrætshal Det er klart at alle disse investeringer også vil udmønte sig i reducerede drifts- og energiudgifter. 3.2 Fremtidige udgifter til vedligehold efter opgradering Opgraderingen af hallerne til 2020 niveau koster mellem kr./m2. Efter en opgradering af hallerne vil nøgletallet for den fremtidige vedligeholdelse være ca. 119 kr./m2. jf. V&S prisbog. Dette beløb indeholder omkostninger til de daglige drifts- og vedligeholdsudgifter og ikke til større genopretningsprojekter.

34 TILSTANDSREGISTRERING AF IDRÆTSHALLER Næste skridt Opstilling af krav for fremtidige renoveringer og udskiftninger For at kommende arbejder på hallerne ikke bliver i modstrid med kommunens Energiklasse20 mål, bør der med udgangspunkt i eksisterende krav og ud fra forventninger til udviklingen - opstilles energimæssige krav til disse arbejder. Dette kan bringe Lejre på forkant med udviklingen i forhold til andre kommuner Nærmere vurdering af hallernes klimaskærm For at få et bedre grundlag for de kommende års renoveringer foreslås det, at få hallerne tæthedsprøvet og termofotograferet. Gennemføres dette i en samlet proces vil det kunne ske til en væsentligt lavere pris end at tage en hal ad gangen. I øvrigt skal dette ske ved specielle vejrforhold for at få de bedste resultater, hvilket er nemmere, når det planlægges god tid i forvejen Nærmere vurdering af ventilationsanlæggene Renoveringen vil medføre et mindre naturligt luftskifte. I den forbindelse bør der skaffes mere eksakte oplysninger om ventilationsanlæggenes ydelser (luftmængde, effektivitet, elforbrug og tryk) Varmeplanlægning Renovering og udskiftning af varmeanlæg bør ses i sammenhæng med den fremtidige varmeforsyning ved den enkelte hal. Det vil generelt være et godt planlægningsværktøj at få defineret mulige områder til fjernvarme, nabovarme og enkeltanlæg Prioritering For at styre processen optimalt bør hallerne sammenholdes vedr. brugstider, antal brugere, energiforbrug, generel tilstand, energipriser m.m. Det må forventes at der er nogle steder, det er mere optimalt at starte end andre. 4. RESULTATET AF BYGNINGSSYN OG TILSTANDSREGI- STRERING 4.1 Generelt om bygningssynet Der er gennemført bygningssyn på Lejre Kommunes idrætshaller i april Bygningssynet er gennemført af Rambøll i samarbejde med Center for Ejendomsdrift og hallernes driftspersonale. Registreringerne af vedligeholdsaktiviteterne fra bygningssynene er blevet indtastet i Lejre Kommunes bygningsvedligeholdssystem Rambyg. Rambyg indeholdt på forhånd en række data fra tidligere registreringer. Disse data er suppleret og ajourført i samarbejde med Center for Ejendomsdrift. Denne rapport er udarbejdet på baggrund af de samlede indrapporterede data i Rambyg (se bilag 1). Bygningssynet omfatter vedligeholdsplanlægning for ud- og indvendige bygningsdele. For de tekniske installationer omfatter bygningssynet vand-, varme-, ventilationsanlæg, samt eltekniske anlæg. Detaljeringsgraden i både vedligeholdsplan og budget er holdt på et overordnet niveau, som knytter sig tæt til prioriteringen af opgaverne. Bygningssynet er således gennemført til brug for planlægning af de fremtidige vedligeholds- og genopretningsopgaver. Hensigten er at skabe mulighed for at kunne foretage en prioritering for gennemførelsen af opgaverne på baggrund af en sammenlignelig vurdering af de enkelte opgaver. Det er tillige hensigten, i videst muligt omfang, fortsat at sikre ejendommenes brugbarhed og værdi. Ved systematisk og prioriteret vedligehold opnås et bedre overblik, og eventuelle skader

35 TILSTANDSREGISTRERING AF IDRÆTSHALLER kan ved rettidig indsats minimeres. Dermed kan større og mere bekostelige genopretnings- og udskiftningsarbejder undgås. Der er foretaget et repræsentativt, visuelt eftersyn af klimaskærm, indvendige overflader, tekniske installationer og terrænbelægninger. Der er ikke foretaget adskillelse af bygningsdele. Der er derfor ikke sikkerhed for, at eventuelle skjulte skader er registreret. Ligeledes er omfanget af eventuelle følgeskader ikke registreret. De registrerede data er således baseret både på registreringer foretaget ved bygningssynet og på oplysninger givet af Lejre Kommune. 4.2 Generelle anbefalinger vedr. opgradering til 2020 standard I forbindelse med opgradering til 2020 standard arbejdes der med følgende generelle tiltag: Konstruktioner Efterisolering af tage og tagkonstruktioner foreslås udført udefra. Den gennemgående tagbelægning på hallerne er bølgeeternittage, hvor udskiftningskal foretages da levetiden for disse bygningsdele udløber i årene omkring På de flade tage, som hovedsagelig er på omklædning, cafeteria og depotrum er der overvejende tagpap. Det vil være en stor fordel at foretage efterisolering oven på det eksisterende tag og evt. lave fald mod afløb ved samme lejlighed. Facaderne er mere varieret som bygningsdele, spændende fra lette facadepartier, murede facader til betonelementer. Der findes nogle facader som er ringe isoleret og som kan være årsag til et højt energiforbrug og evt. yderligere give vanskeligheder med opvarmning. Det foreslås generelt, at foretage en udvendig efterisolering til 2020 standard, da den er mindre kompliceret end at efterisolere indefra. Vinduer og døre er generelt fra bygningernes opførelsestidspunkt og den forventede levetid på år udløber inden for en kortere årrække. Tilstanden er varieret, fra tjenlig til udskiftning til en restlevetid på maks. 10 år. Gennemgående er haldøre og hovedindgange meget slidte og utætte og enkelte er ikke funktionsdygtige. Vinduer og døre anbefales derfor udskiftet til 2020 standart. Gulvene i hallerne er enten sportsgulve af træ eller gulve belagt med Pulastic, som er en gummibelægning som lægges oven på eksisterende gulv. Trægulvene skal slibes og lakeres med ca. 3 års interval og disse gulve er sårbare over for vand- det vil sige at utæt hal-tag giver synlige skader på gulvet. Ligeledes er harpiks vanskeligt at fjerne da der ikke maskinelt må lægges vand ud på trægulvet. Pulasticgulvet er tæt i sin overflade og bliver ikke på samme måde ødelagt af vand. Gulvet findes i Såby Hallen og Hvalsø Hallerne. Gulvbelægningen er meget driftsvenlig i den daglige brug. Det anbefales at foretage en opgradering af sportsgulvene til Pulasticgulve i tide og så længe at det eksisterede trægulv kan bruges som undergulv. Tæthed og kuldebroer: For at komme langt ned i varmeforbrug skal der være opmærksomhed på at minimere utætheder og kuldebroer Installationer Varmeanlæg: Pumper: Der findes en del mindre effektive cirkulations pumper med et stort el forbrug. Disse pumper bør udskiftes til nye energirigtige i den rigtige størrelse - og indstilles korrekt. Kedler: Ved udskiftning af kedler bør/skal der vælges kondenserende typer med modulerende brændere. Der bør vælges de mest effektive dvs. uden tvungen cirkulation (nogle af de nyinstallerede kedler er med tvungen cirkulation). Lavtemperaturanlæg: Uanset om man taler om kedler, fjernvarme, varmepumper eller solvarme er lavtemperaturanlæg en energimæssig fordel og for nogle anlæg nærmest en nødvendighed. Gulvvarme er en effektiv opvarmning med lave anlægstemperaturer, men er en meget dyr løsning hvis det ikke gennemføres sammen med en gulvrenovering. Ved renovering/udskiftning af ventilationsanlæg og varmtvandsbeholdere skal det sikres at der bruges lavtemperatur varmeflader.

36 TILSTANDSREGISTRERING AF IDRÆTSHALLER Brugsvandsanlæg: Styring skal være præcis og spille sammen med varmekilden. Cirkulationssystemer bør checkes, om de sikrer en god fordeling og ens temperatur i rørene. Systemer med tempereret vand bør kunne gives temperaturgymnastik og i øvrigt ikke have for stor udstrækning. Vandbesparende armaturer m.m. bør anvendes. Der bliver ikke undersøgt for legionella i varmtvandssystemer. Der bør laves rutiner for dette. Der findes en del installationer som er udført i galvaniserede rør og fittings uden elektrolyse anlæg. Flere steder blev der konstateret tæringer i disse installationer. Ventilationsanlæg: Der findes nogle anlæg uden varmegenvinding og tidssvarende styring. Disse anlæg anbefales udskiftet, hvis de har mange driftstimer. I den forbindelse kan det anbefales at vurdere ventilationsbehovene nærmere. De utætheder, der ofte er i ældre haller kan i nogle situationer skaffe luft nok til sportsudøvere. Man kan også lade anlæggene CO2- og PIR-styre og nøjes med at ventilere i nødvendigt omfang med det eksisterende, renoverede anlæg og så etablere et decideret varmeanlæg (Ringsted Kommune fik renoveret en hal efter dette princip i 2011). Indledningsvis bør der gennemføres ventilationseftersyn på anlæggene med måling af luftmængder, tryktab og elforbrug. Dette gør det mere sikkert at finde de rette tiltag. Belysningsanlæg: De fleste af anlæggene er af nyere, relativt energirigtig udførelse med PIRstyring (dvs. lyset tænder når der er brugere i hallen og slukker når aktiviteten ophører). Det vil ikke være rentabelt at udskifte disse før der kommer væsentligt mere effektiv belysning på markedet. Det skønnes at LED lys, som vil være et særdeles effektivt alternativ, først er teknologisk klar til anvendelse omkring Andre mindre effektive - anlæg kan evt. renoveres hurtigere. Automatik/CTS: Der bør lægges en strategi for overgang til CTS på hallerne. Nuværende automatik er af meget varierende beskaffenhed virker temperaturreguleringer og tidsstyringer efter hensigten? Det vil bl.a. blive muligt at indføre behovsstyring af ventilationsanlæg, overvåge hallernes funktioner og indlægge adgangskontrol Energiforsyning Varmeforsyning er usikker for nogle af hallerne, idet flere haller er forsynet via andre bygninger (typisk fra den nærliggende skoles varmecentral) - eller hallen forsyner andre bygninger - hvilket kan give nogle udfordringer ved evt. ejerskifte. I sådanne tilfælde vil der skulle træffes beslutning om hvorvidt varmesamarbejdet skal fortsætte, og i givet fald under hvilke forudsætninger, eller om hallen skal have sit eget opvarmningsanlæg. Nabovarme: Hvis forbruget af fossile brændsler skal reduceres er biobrændsler et muligt valg. Disse anlæg passer pga. investering og drift bedst i med større (fælles) anlæg, som der arbejdes med i f.eks. Kirke Hyllinge og vil være en god mulighed ved andre af hallerne. Solvarme: Hvis der er et jævnt og væsentligt forbrug af varmt brugsvand henover sommeren vil solvarme være et godt supplement til både biobrændsler og almindelige kedelanlæg. Det er dog vores indtryk at hallerne er mere eller mindre lukket ned i sommerperioden. Derfor er solvarme ikke medtaget. Varmepumper: En anden vedvarende energiform kan være varmepumper, der kan supplere en kedel mere eller mindre, afhængig af varmepumpetypen og varmeanlæggets krav til højere temperaturer (over ca. 50 grader) jf. afsnittet om lavtemperaturanlæg ovenfor. Gennemføres de omtalte isoleringsforslag vil varmeanlæggene kunne klare sig med væsentligt lavere anlægstemperaturer. Kravet til høje temperaturer kan imødegås ved at anvende kedlerne til at tage spidsbelastning. Varmepumper er med i planerne for fremtidens, intelligente el-net med elpriser varierende over døgnet. En godt isoleret idrætshal vil kunne klare at varmen stoppes nogle timer midt på dagen, hvor el-prisen er høj, uden at det mærkes. Solceller: De fleste af hallernes tage hælder mod syd +/- 45 o og er dermed velegnede til at placere solceller på. Det skal selvfølgelig sikres at det er i orden konstruktionsmæssigt. Med den nedadgående prisudvikling der er på solceller, er salget kraftigt stigende. Ved anvendelse af nettomålerordningen nærmer den simple tilbagebetalingstid sig år.

37 TILSTANDSREGISTRERING AF IDRÆTSHALLER Funktionalitet Bade- og omklædningsrummene er næsten alle fra hallernes opførelsestidspunkt og virker slidte og utidssvarende. De er i brug alle ugens dage og det kan tydeligt ses. Så godt som alle bade- og omklædningsrum trænger til en opgradering. I forbindelse med opgradering af omklædningsfaciliteterne kan det anbefales at give brugerne mulighed for at låse personlige ejendele inde i "lockers" for at undgå tyveri og give brugerne tryghed. Der findes i dag ingen mulighed for at låse værdigenstande inde. Personalet har ingen bade- og omklædningsfaciliteter i nogle af hallerne. Det er ikke særlig hensigtsmæssigt at personalet skal dele bad- og omklædning med de øvrige brugere. Der bør etableres personalefaciliteter af denne karakter i de bemandede haller. 5. TILSTAND FOR DE ENKELTE HALLER OG FORSLAG TIL OPGRADERING 5.1 Bramsnæsvig Hallen Den oprindelige hal er opført i 1980 og har et samlet areal på m 2. Bygningen er opført i gule teglsten. Tagfladen er bølgeeternit. Bygningerne opvarmes fra egen kedelcentral. Multihallen er opført i 2003 og udgør 595 m 2. Bygningen er sammenbygget med den oprindelige hal og er opført i gule teglsten og stålfacadeplader. Taget er udført som fladt tag med tagpap og rytterlys. Energimærke af karakter C (skala A-G) Klimaskærmen Tagbelægning af bølgeeternit er fra bygningens opførelse. Den forventede levetid er ca. 40 år, men taget er generelt i dårlig stand. Taget er isoleret med 175 mm isoleringsbatts. Der er gennem tiden udført en lang række reparationer og der er ofte problemer med utætheder. Tag på den store hal efterisoleres med yderligere 225 mm isolering, således at isoleringstykkelsen udgør 400 mm. Efterisoleringen foreslås udført udefra ifm. udskiftning af eksisterende bølgeeternittaget, hvor den forventede levetid vurderes at være nået omkring Facaderne er isoleret med skønsmæssig 100 mm isolering. Det foreslås at foretage en forøgelse af facadeisoleringen med yderligere 200 mm, som foretages på den udvendige facade. Udvendige døre og vinduer er flere steder i så dårlig stand så funktionen er ophørt (vinduer er fastskruet, kan ikke åbnes) og bør udskiftes. Vinduer og døre bør udskiftes og erstattes af 3 lags energiklasse A-vinduer og tætsluttende isolerede yderdøre i samme energiklasse. På Multihallen har der ikke været konstateret nævneværdige problemer med bygningen. Der er rytterlys i Multisalens tag, som vurderes at give et væsentligt varmetab. Rytterlysene udskiftes til nye med 3 lags energiglas. Skønnet beløb: kr Energi og tekniske anlæg Varmeanlæg: Hallen varmes op af 2 nyere, kondenserende kedler Vaillant Ecovit. Det kan virke som at varmeanlægget med dårlig afkøling af centralvarmevandet - ikke er tilpasset de kondenserende kedler (se nedenfor). Der er 1-2 ældre pumper resten er nyere, effektive pumper. Multisal opvarmes af strålepaneler i loftet. Temperaturen på dem varierede en del ved måling med et infrarødt termometer. I hal er der luftopvarmning. Ved renovering af gulvet bør det overvejes, at etablere gulvvarme Ventilation: I multisal er der 2 friskluftspjæld (uden varmeflader) de er pt. konstant lukkede (trækproblemer?) og 2 udsugningsventilatorer styret manuelt on/off. I omklædningsrum fornemmes en dårligt fungerende ventilation. Der ser ud til at være indblæsning i omklædning hhv. udsugning i bad.

38 TILSTANDSREGISTRERING AF IDRÆTSHALLER På loftet står 2 ældre anlæg med roterende vekslere og dobbeltshunt på varmeflader. Det ene betjener hallen med manuelt indstillet recirkulation. Anlæggene styres af gammel automatik, hvor der ikke mere er reservedele til. Varmt brugsvand: Opvarmning af vand sker i en nyere beholder. Belysning: I multisal er der nyere belysning (T5?). I omklædning ineffektiv, ældre belysning med hvide skærme. I hal er der ny - og sandsynligvis effektiv belysning med T5 rør, elektronisk kobling og PIR Tekniske opgraderinger Tilpasning af varmeanlæg til kondenserende kedel og diverse tiltag i fyrrum, herunder nye pumper og kedel styring. Skønnet beløb: kr Etablering af gulvvarme ovenpå eksisterende gulv i hallen. Skønnet beløb: kr Etablering af ventilationsanlæg i multihallen incl. Kanaler og armaturer Skønnet beløb: kr Renovering af ventilations system til hal, bad og omklædning Skønnet beløb: kr Ny CTS styring til ventilationsanlæg, varme blandekredse, brugsvands opvarmning Skønnet beløb: kr Funktionelle opgraderinger Sportsgulvet af træ er fra 1980 og er i dag i generelt pæn stand, men levetiden vurderes opbrugt omkring Det kan anbefales at lægge et nyt Pulastic gummigulv ovenpå det eksisterende trægulv, hvis undergulvets tilstand tillader det. Gummigulvet har en lang række driftsmæssige fordele og anvendes i forvejen i nogle af kommunens idrætshaller. Skønnet beløb: kr Bad/Omklædning Bade- og omklædningsrummene er relative små og få og der er et behov for yderligere bade og omklædningsfaciliteter. De eksisterende faciliteter er slidte og trænger til opgradering. Skønnet beløb: kr Personalebad og omklædning I tilknytning til hallen forefindes der ingen personalebad og omklædning. Det kan anbefales at få etableret disse faciliteter i tilknytning til hallen. Skønnet beløb: kr Glim Hallen Hallen er opført i 1978 og har et samlet areal på 565 m 2. Bygningen er sammenbygget med Glim Skoles bygninger og er opført i røde teglsten. Tagfladen er bølgeeternit. Bade- og omklædningsrum er placeret i selve skolebygningen. Energimærke af karakter D (skala A-G) Klimaskærmen Tagbelægning af bølgeeternit er fra bygningens opførelse. Den forventede levetid er ca. 40 år. Der har tidligere været utætheder fra taget der har givet synlige skader på sportsgulvet. Hallens tag er isoleret med 175 mm. isolering. Taget efterisoleres med yderligere 225 mm isolering, således at isoleringstykkelsen udgør 400 mm. Efterisoleringen foreslås udført udefra i forbindelse med udskiftning af eksisterende bølgeeternittaget. Det flade tag mellem hallen og skolebygnin-

39 TILSTANDSREGISTRERING AF IDRÆTSHALLER gen vurderes i ringe stand, med dårlig isoleringsevne. Udskiftning og isolering til 2020 niveau anbefales. Facaderne er isoleret med skønsmæssig 100 mm isolering. Det foreslås at foretage en forøgelse af facadeisoleringen med yderligere 200 mm, som foretages på den udvendige facade. Vinduer og døre omkring indgangspartiet og yderdøre i hallen er utætte og i generelt dårlig stand og bør udskiftes og erstattes af 3 lags energiklasse A vinduer og tætsluttende isolerede yderdøre i samme energiklasse. Skønnet beløb: kr Energi og tekniske anlæg Varmeanlæg: Varmeforsyning sker fra skolen (kedel). Teknikrum blev ikke besigtiget - der var ikke adgang. Der er ingen energimåler til hallen. Hallen opvarmes med radiatorer med beskidte konvektorer på bagsiden. Ved gennemgangen var radiatorerne C, rum ca. 17 C (ca. 1,5 m over gulv) hhv C (under loft). Der er formentligt en simpel form for natsænkning, da der findes to indstillelige rumfølere med hver deres sætpunkt. Ventilation: Der er ikke noget decideret ventilations anlæg. Der sidder to udsugnings ventilatorer i taget og der er friskluftspjæld i ydervægen bag nogle af radiatorerne. Det er ikke umiddelbart til at se, hvordan spjældene styres. Belysning: er udført med nyere lysstofrørsarmaturer med T5 rør. Der er PIR styring Tekniske opgraderinger Der er ikke afsat et beløb til etablering at ventilation da det bør undersøges nærmere om der er et ventilationsbehov udover hvad almindelige utætheder klarer. CTS styring af varme og etablering af energi måler Skønnet beløb: kr Funktionelle opgraderinger Sportsgulvet af træ er fra 1978 og er i dag i generelt pæn stand, dog med skade efter utæthed fra taget. Levetiden vurderes opbrugt omkring ca Det kan anbefales at lægge et nyt Pulastic gummigulv ovenpå det eksisterende trægulv, hvis undergulvets tilstand tillader det. Gummigulvet har en lang række driftsmæssige fordele og anvendes i forvejen i nogle af kommunens idrætshaller. Skønnet beløb: Kr Bad- og omklædning Omklædningsfaciliteterne ligger i skolebygningen ved siden af hallen. Faciliteterne er små og i generelt nedslidt stand. Det vurderes at der skal ske en modernisering af omklædning- og badefaciliteterne. Moderniseringen omfatter overfladerne (gulv, vægge, loft) tekniske installationer (afløb, brugsvand, ventilation, belysning). Skønnet beløb: kr Personalebad og omklædning I tilknytning til hallen forefindes der ingen personalebad og omklædning. Det kan anbefales at få etableret disse faciliteter i tilknytning til hallen. Skønnet beløb: kr Hvalsø Hallerne Hallerne udgøres af to haller: Hal 1, som er opført i 1998 og hal 2, som er opført i Hal 2 indeholder desuden en sal, Giraffen. I forbindelse med opførelsen af hal 1 i 1998 er der tillige opført en sidebygning til hal 2, der indeholder indgangsparti, kontorer, møderum, sal, bade- og omklædningsrum mv. Det samlede areal er på m 2. Hal 1 har facader udført i metalbølgeplader. Hal 2 er opført i lette betonfacadeelementer. Energimærke af karakter F (skala A-G)

40 TILSTANDSREGISTRERING AF IDRÆTSHALLER Klimaskærm Hal 1 (ny hal) fremstår i pæn stand med bølgeprofilerede metalplader på ydervæggene og tagpap på taget. Tagpappets levetid vurderes nået omkring 2020 og i forbindelse med fornyelse af tagpappet anbefales at foretage en forøgelse af isoleringstykkelsen, således at denne udgør 400 mm. Facaderne antages at have ca. 150 mm isolering og det anbefales at foretage en isoleringsforøgelse til 300 mm for at opfylde isoleringskravene. Bølgeprofilpladerne af metal forventes at kunne genbruges på de efterisolerede facader. Hal 2 (gl. hal) er med tagpap på taget. Det var ikke muligt at besigtige tilstanden af taget. Isoleringstykkelsen er ukendt. Der er konstateret utætheder fra taget, som har givet vandskader på sportsgulvet af træ i gymnastiksalen. Taget på hal 2 anbefales efterisoleret f.eks. udefra, således at isoleringstykkelsen udgør 400 mm. Det formodes at tagets restlevetid kan være indenfor en kortere årrække og at førnævnte anbefaling kan udføres i forbindelse med udskiftning af tagpapbelægningen. Facaderne er lette betonfacadeelementer med ringe isoleringsevne. Det gælder især facaderne mod syd og vest inklusive tilbygningerne (depot og varmecentral). Facaderne er isoleret med skønsmæssig maksimalt 100 mm isolering. Det foreslås at foretage en forøgelse af facadeisoleringen, således at den samlede isoleringstykkelse udgør 300 mm. Isoleringen anbefales foretaget på den udvendige del af facaden. Flugtvejsdørene er i generelt ringe stand og bør udskiftes ved samme lejlighed. Vinduer og døre i vestgavlen er ligeledes i meget ringe stand og anbefales udskiftet. Facaden mod nord (mod vej) er renoveret og fremstår i generelt pæn stand. Isoleringstykkelsen er ukendt, men vurderes at være 150 mm. Det anbefales at foretage udvendig isolering af facaden således at isoleringstykkelsen samlet set bliver 300 mm. Vinduespartierne er med 2 lag termoglas og anbefales øget til 3 lag energiglas. Skønnet beløb: Kr Energi og tekniske anlæg Varmeanlæg: Varme leveres af det lokale fjernvarmeselskab (billig, træaffaldsbaseret varme). I nyt teknikrum er der 2 blandesløjfer med nyere, effektive pumper (UPE), hvor den ene kortslutter fjernvarmen. I gammelt teknikrum ved Giraf er der for dårlig afkøling af fjernvarmen (74-67 C). Der er en ældre cirkulationspumpe. Opvarmning sker med ribberør hhv. radiatorer i haller styret af elektriske ventiler (Giraf) hhv. termostatventiler. Ventilation: toilet, køkken, m.m. ventileres af et nyere Novenco anlæg med krydsveksler (i nyt teknikrum). Ny hal ventileres af et nyere Novenco anlæg med krydsveksler (i nyt depot) anlæg kører on-off indblæsning sker under bænke udsugning sker med 2 skorstene i hjørner modsat bænke. Giraf og ældre haller ventileres af 2 nyere ventilationsanlæg med varmegenvinding (styring?). I Giraf er ventilations armatur i stykker. Varmt brugsvand: cirkulation i nyt teknikrum virkede ikke. I depotrum var der 60 l Metro beholder (lager?) + veksler. Vand var ca. 37 C!!. Isolering manglede. Automatik: anlæggene styres af TAC/Schneider CTS anlæg uden hovedstation dvs. det er svært at indstille og overvåge. Kontrol af forbrug sker via fjernaflæste målere og MinEnergi. Belysning: I hal 2 (mellemste) er der nyere belysning med elektronisk forkobling, rør er U-rør (Radium long RX-L 55 W/840/2GII 4800 lumen). De 264 rør styres trinløst i 2 kredse med den ulempe at en defekt i et armatur slukker halvdelen af lyset Tekniske opgraderinger Diverse forbedringer på varmeanlæg. Renovering af gammelt og nyere varmecentral, herunder ny pumpe og udbedring af fejl på brugsvandcirkulation, etablering radiatorstyring i mellemhal. Skønnet beløb: kr Udskiftning af ventilations armaturer i Giraf. Skønnet beløb: kr CTS til varme i mellem hall og etablering af hovedstation Skønnet beløb: kr

41 TILSTANDSREGISTRERING AF IDRÆTSHALLER Det kan overvejes at ændre opbygning af belysningsstyring i hal 2, så lyset ikke forsvinder i halvdelen af hallen ved fejl på et armatur. Der er ikke medtaget udgifter hertil Funktionelle opgraderinger Depotkapaciteten i hal 2 kan anbefales udvidet således at der er den fornødne plads til opmagasinering af rekvisitter. Tilskuerkapaciteten i hal 2 er ikke til stede. Det kan overvejes en eventuel udbygning af sydfacaden. Skønnet beløb: Ikke angivet Bad- og omklædning Omklædningsfaciliteter er oplyst utilstrækkelige med 4 omklædningsrum med lille kapacitet. Det anbefales at udvide omklædningskapaciteten med yderligere 4 omklædningsrum. Det kan ligeledes anbefales at opgradere omklædningsfaciliteterne med Lockers til personlige genstande og beklædningsgenstande. Skønnet beløb: Kr Personalebad- og omklædning I tilknytning til hallen forefindes der ingen personalebad og omklædning. Det kan anbefales at få etableret disse faciliteter i tilknytning til hallerne. Skønnet beløb: kr Kirke Hyllinge Hallen Hallen er opført i 1973 og har et samlet areal på m 2. Bygningen er opført i gule teglsten. Tagfladen er bølgeeternit. I kælderen er placeret kedelcentral som tillige forsyner Kirke Hyllinge Skole. Energimærke af karakter E (skala A-G) Klimaskærm Tagbelægning af bølgeeternit er fra bygningens opførelse i Den forventede levetid er ca. 40 år. Taget er dog fundet i generelt intakt stand. Taget er isoleret med ca. 200 mm isolering. Det vurderes at der er et større varmetab gennem de 28 ovenlys og 34 røglemme der er i hallens tag. Taget anbefales efterisoleret med yderligere 200 mm isolering, således at isoleringstykkelsen udgør 400 mm. Efterisoleringen foreslås udført udefra ifm. udskiftning af eksisterende bølgeeternittaget, hvor den forventede levetid vurderes at være nået inden Facaderne mod nord (hovedindgang) er lette facadeelementer af træ og eternit. Facaden har ringe isoleringsevne. Der ligger hovedsagelig omklædnings- /baderum og personalekontor bag denne facade, som er vanskelige at opvarme i vinterhalvåret. De øvrige facader er opført i gule mursten og er i generelt god stand. Isoleringstykkelsen vurderes at være ca. 100 mm. Facaderne anbefales efterisoleret således at den samlede isoleringstykkelse udgør 300 mm. Vinduer og døre er af træ med ældre termoruder. Yderdørene er slidte og tjenlige til udskiftning. Både vinduer og døre i alle facader (undtaget til ubrugt kælder) anbefales udskiftet til nye med energiglas og højisolerede døre. Skønnet beløb: Kr Energi og tekniske anlæg Hallen opvarmes med naturgas. Der er lige monteret en ny kondenserende kedel (ikke idriftsat ved gennemgangen) Kedel er placeret i kælder og forsyner andre bygninger blandt andet børnehave og tandlæge. Der er et igangværende projekt på tilslutning af pille fyr. Der er et ældre ventilations anlæg som ventilerer og opvarmer hallen. Anlægget er uden varmegenvinding men har mulighed for recirkulering. Det blev oplyst at der er en del fejl på dette anlæg. Blandt andet defekt styring og utætheder omkring filtre. Der et trækproblemer fra ventilationen ved badminton spil. Der findes et lignende, dog mindre anlæg som ventilerer gymnastiksalen. Der er rum i den ene side af kælderen som ikke er færdigbygget. I disse rum er der koldt- og varmtvandsrør som forsyner cafeteriet. Disse rør er ikke varme- og kondens isoleret. Der er også

42 TILSTANDSREGISTRERING AF IDRÆTSHALLER placeret en mindre nyere væghængt gaskedel i ikke færdigbygget kælder rum. Kedlen laver kun centralvarme og er indskåret på rør som også forsynes fra den store varmecentral. Det virker som en nødløsning. Der er et central system, der laver 38 garders varmt vand til brusere. Der tages ikke legionella prøver på dette system Tekniske opgraderinger Renovering af varmecentral herunder etablering af pillefyr er et igangværende projet og er derfor ikke prissat. Etablering af gulvvarme udlagt ovenpå eksisterende trægulv og diverse efterisolering af installationer Skønnet beløb: kr Udskiftning af ventilationsaggregat til hallen og renovering af ventilationsanlæg til gymnastiksalen Skønnet beløb: kr Ny CTS styring til ventilationsanlæg, varme blandekredse, brugsvands opvarmning Skønnet beløb: kr Diverse isolering af installationer i bygningen, herunder isolering af vandrør i kælder rum. Skønnet beløb: kr Funktionelle opgraderinger Sportsgulvet i hallen er af træ fra ca og er i dag i generelt pæn stand, men levetiden vurderes opbrugt omkring Gymnastiksalsgulvet er slidt og skadet og det vurderes at gulvet er tjenlig til udskiftning indenfor en kortere årrække. Det kan anbefales at lægge et nyt Pulastic gummigulv ovenpå det eksisterende trægulv, hvis undergulvets tilstand tillader det. Gummigulvet har en lang række driftsmæssige fordele og anvendes i forvejen i nogle af kommunens idrætshaller. Skønnet beløb: kr Bad- og omklædning Nogle af de eksisterende faciliteter er slidte og trænger til opgradering, andre er blevet renoveret indenfor en kortere årrække. Det kan anbefales at opgradere omklædningsfaciliteterne med Lockers til personlige genstande og beklædningsgenstande. Skønnet beløb: kr Personalebad- og omklædning I tilknytning til hallen forefindes der ingen personalebad og omklædning. Det kan anbefales at få etableret disse faciliteter i tilknytning til hallerne. Skønnet beløb: kr Lejre Hallen Hallen er opført i 1982 og har et samlet areal på m 2. Bygningen er opført i røde teglsten. Tagfladen på omklædningsbygningen er udført med tagpap (fladt tag). Tagfladen på hallen er udført med bølgeeternit. Energimærke af karakter D (skala A-G).

43 TILSTANDSREGISTRERING AF IDRÆTSHALLER Klimaskærm Tagbelægning på hallen er af bølgeeternit fra bygningens opførelse i Den forventede levetid er ca. 40 år. Der har været vandskader fra taget i hallen flere gange. Tagets isoleringstykkelse er ukendt. Taget anbefales efterisoleret, således at isoleringstykkelsen udgør 400 mm. Efterisoleringen foreslås udført udefra ifm. udskiftning af eksisterende bølgeeternittaget, hvor den forventede levetid vurderes at være nået inden Tagbelægningen over omklædning og møderum er tagpap med en del ovenlyskupler. Isoleringstykkelsen på dette tag er ligeledes ukendt. Det kan anbefales at foretage efterisolering, således at den samlede isoleringstykkelse bliver 400 mm. Facaderne er udført i røde mursten og fremstår i generelt pæn stand. Isoleringstykkelse er ukendt og vurderes til 100 mm. Det kan anbefales at foretage udvendig efterisolering af facaden således at den samlede isoleringstykkelse udgør 300 mm. Vinduer og yderdøre er i generelt dårlig stand og kan forventes at skulle udskiftes inden for en kortere årrække. Den store port i hallen er defekt og slutter ikke tæt. Det kan anbefales at foretage udskiftning til vinduer med 3 lag energiglas og døre som er tætsluttende og højisolerede. Skønnet beløb: Kr Energi og tekniske anlæg Opvarmningen sker ved to ældre, ikke-kondenserende naturgaskedler. Kedlerne er placeret i hallen og forsyner også skolen. Der er et ventilations anlæg der ventilerer og opvarmer hallen, dette anlæg er med rotorveksler og mulighed for recirkulering. Der er et ventilations anlæg der ventilerer bad og omklædningsrum, dette anlæg er med krydsveksler og mulighed for recirkulering. Det oplyses at der ikke er godt indeklima i omklædning når der bades. Der er blandekredse der forsyner radiatorer og gulvvarme. Der er et central system der laver 38 graders varmt vand til brusere. Det oplyses at hver nat hæves temperaturen til 60 grader. Der tages ikke legionella prøver på dette system. Der er ikke varmtvand i toilet rum. Styringen af de tekniske installationer trænger til fornyelse Lys Der er periodisk flere lysarmaturer i hallen, der støjer. Flere lysarmaturer i gange og rum er sat sammen med strips. Generelt trænger lysarmaturer i bygningen til udskiftning Tekniske opgraderinger Udskiftning af kedelanlæg til f.eks. en kombination af kondenserende gaskedel og pillefyr. Det forudsættes at der fortsat sker varmeforsyning til skolen. Skønnet beløb: kr Etablering af gulvvarme udlagt ovenpå eksisterende trægulv og diverse efterisolering af installationer Skønnet beløb: kr Renovering af ventilations aggregater, herunder ventilatorer og pumper Skønnet beløb: kr Ny CTS styring til ventilationsanlæg, varme blandekredse, brugsvands opvarmning Skønnet beløb: kr Udskiftning af belysning af hal og gang arealer. Skønnet beløb: kr Funktionelle opgraderinger Sportsgulvet i hallen er af træ fra ca og er i dag i generelt pæn stand, men levetiden vurderes opbrugt omkring Gymnastiksalsgulvet er slidt og skadet og det vurderes at gulvet er tjenlig til udskiftning indenfor en kortere årrække. Det kan anbefales at lægge et nyt Pulastic gummigulv ovenpå det eksisterende trægulv, hvis undergulvets tilstand tillader det.

44 TILSTANDSREGISTRERING AF IDRÆTSHALLER Gummigulvet har en lang række driftsmæssige fordele og anvendes i forvejen i nogle af kommunens idrætshaller. Skønnet beløb: kr Omklædningskapaciteten er tilstrækkelig med den nuværende belastning, men hvis der foretages udbygning omkring hallen med f.eks. kunststofbaner, kan det anbefales at foretage en udbygning med f.eks. yderligere 2 omklædning og badefaciliteter. Skønnet beløb: Bad- og omklædning Bad og omklædningsfaciliteterne er generelt meget slidte og trænger til modernisering. Det kan ligeledes anbefales at opgradere omklædningsfaciliteterne med Lockers til personlige genstande og beklædningsgenstande. Skønnet beløb: kr Personalebad- og omklædning I tilknytning til hallen forefindes der ingen personalebad og omklædning. Det kan anbefales at få etableret disse faciliteter i tilknytning til hallerne. Skønnet beløb: kr Multihallen Sæby/Gershøj Hallen er opført 2003 og har et samlet areal på 588 m 2. Omklædningsbygningen er opført i røde teglsten med fladt tagpaptag. Hallens facader er udført i metalplader. Tagfladen er profilerede stålplader. Bade- og omklædningsrum benyttes, i sommerperioden, af friluftsbadets brugere. Energimærke er ikke tilgængeligt Klimaskærm Tag og facade på hallen er beklædt med metalplader og fundet intakt. Isoleringstykkelsen på hallens klimaskærm er ukendt men vurderes at kunne være omkring mm. Det kan anbefales at foretage yderligere efterisolering af tag og facader således at den samlede isoleringstykkelse udgør 400 mm. Taget over omklædningsbygningen er fladt tag med tagpap. Taget er intakt. Isoleringstykkelsen er ukendt, men det kan anbefales at foretage efterisolering, således at den samlede isoleringstykkelse udgør 400 mm. Facaderne på omklædningsbygningen er udført i røde mursten. Isoleringstykkelsen er ukendt, men vurderes at være 150 mm. Det kan anbefales at foretage efterisolering, således at den samlede isoleringstykkelse udgør 300 mm. Vinduer og døre er med 2 lags termoglas. Glas i vinduer og døre til omklædning er defekte og det kan anbefales at foretage udskiftning til 3 lags energiklasse A glas. Skønnet beløb: Kr Energi og tekniske anlæg Varmekilden er ældre oliekedler som er placeret på skolen. Der er ikke naturgas i området. Hallen opvarmen via strålevarmepaneler i loftet. Øvrige rum opvarmes med gulvvarme med en fælles blandekreds. Der er ikke noget ventilationsanlæg. Der er udsugning i toilet, bad og omklædning. Friskluft sker via spjæld i gavle af hallen. Varmtbrugsvand kommer også fra skolen. Der er en fælles blandeventil til brusere. Der tages ikke legionella prøver på dette system. Rør er udført i pex og galvaniserede rør. Der har været utætheder på det galvaniserede rørsystem Tekniske opgraderinger Skolen skifter snart ejer. Da hallen er varme og varmtvands forsynet via skole skal det afklares om det fortsat skal være sådan. Ikke prissat. Etablering af energi måler og vandmålere Skønnet beløb: kr

45 TILSTANDSREGISTRERING AF IDRÆTSHALLER Etablering af ventilationsanlæg på tag af omklædning. Udsugning fra omklædningsrum indblæsning i hallen Skønnet beløb: kr Ny CTS styring til ventilationsanlæg, varme blandekredse, brugsvands opvarmning Skønnet beløb: kr Funktionelle opgraderinger Hallen har dårlige depotfaciliteter. Rekvisitterne står ude langs siden i hallen. Det kan anbefales at foretage en udvidelse af depotkapaciteten. Skønnet beløb: Kr Sportsgulvet af træ er fra Gulvet er ikke blevet lakeret i mere end 6 år og fremstår slidt. Det kan anbefales at lægge et nyt Pulastic gummigulv ovenpå det eksisterende trægulv, hvis undergulvets tilstand tillader det. Gummigulvet har en lang række driftsmæssige fordele og anvendes i forvejen i nogle af kommunens idrætshaller. Skønnet beløb: kr Bad- og omklædning Bade- og omklædningsfaciliteterne er fundet i generelt god funktionel stand Personalebad- og omklædning Hallen er ikke bemandet. 5.7 Osted Hallen Hallen inkl. omklædningsbygning er oprindeligt opført Cafeteriabygningen er opført i Det samlede areal er på m 2. Hal og cafeteriabygning er opført i gule teglsten. Tagflade på hal er bølgeeternit. Tagflade på omklædnings- og cafeteriabygning er tagpap (fladt tag). Energimærke af karakter D (skala A-G) Klimaskærm Tagbelægning på hallen er bølgeeternit fra bygningens opførelse. Den forventede levetid er ca. 40 år, men taget er generelt i dårlig stand og der er tidligere foretaget en del reparationer. Tagets isoleringstykkelse er ukendt. Taget anbefales efterisoleret, således at den samlede isoleringstykkelse udgør 400 mm. Efterisoleringen foreslås udført udefra ifm. udskiftning af eksisterende bølgeeternittaget, hvor den forventede levetid vurderes at være nået omkring Taget over omklædning og cafeteria er tagpap med ligeledes ukendt isoleringstykkelse. Tagpappets tilstand er intakt og det vurderes at have en restlevetid på ca år. Det kan anbefales at foretage efterisolering af taget således at den samlede isoleringstykkelse udgør 400 mm. Facaderne er udført i mursten og fremstår i generelt pæn stand. Isoleringstykkelse er vurderes til ca. 100 mm. Det kan anbefales at foretage udvendig efterisolering af facaden således at den samlede isoleringstykkelse udgør 300 mm. Vinduer og yderdøre er af træ med termoglas og i generelt dårlig stand. Dette gælder især de sydøst vendte vinduer. Det kan anbefales at foretage udskiftning til vinduer med 3 lag energiglas og døre som er tætsluttende og højisolerede. Skønnet beløb: Kr Energi og tekniske anlæg Varmeforsyningen sker fra en anden bygning med kondenserende naturgaskedler. Der sidder radiatorer i rum og gange, nogle af dem er kun monteret med en returventil. Dette er ikke nok i forhold til varmenormen. Der er et ventilations anlæg der ventilerer og opvarmer hallen, dette anlæg er uden varme genvinding men der er mulighed for noget recirkulering. I cafeteria og tilbygningen er der et ventilations anlæg med krydsvarmeveksler. I bad og omklædning er der udsugning. Det oplyses at der ikke er godt indeklima i omklædning når der bades.

46 TILSTANDSREGISTRERING AF IDRÆTSHALLER Til varmt brugsvand er der et centralt system med 2 Weishaupt beholdere styret af en magnetventil! Efterfølgende er der et blandeanlæg, der laver 38 C varmt vand til brusere. Der tages ikke legionella prøver på dette system. Nogle toiletter er af ældre model med l skyl. Belysning er renoveret indenfor de sidste år Tekniske opgraderinger Etablering af gulvvarme ovenpå eksisterende gulv i hallen samt montering af nogle radiatorventiler Skønnet beløb: kr Udskiftning af ventilationsaggregat til hallen og renovering af ventilationsanlæg til cafeteriet Skønnet beløb: kr Ny CTS styring til ventilationsanlæg, varme blandekredse, brugsvands opvarmning Skønnet beløb: kr Funktionelle opgraderinger Sportsgulvet i hallen er af træ og er i dag i generelt pæn stand, men levetiden vurderes opbrugt omkring Det kan anbefales at lægge et nyt Pulastic gummigulv ovenpå det eksisterende trægulv, hvis undergulvets tilstand tillader det. Gummigulvet har en lang række driftsmæssige fordele og anvendes i forvejen i nogle af kommunens idrætshaller. Skønnet beløb: kr Bad- og omklædning Bad og omklædningsfaciliteterne er generelt meget slidte og trænger til modernisering. Det kan anbefales at opgradere omklædningsfaciliteterne med Lockers til personlige genstande og beklædningsgenstande. Skønnet beløb: kr Personalebad- og omklædning I tilknytning til hallen forefindes der ingen personalebad og omklædning. Det kan anbefales at få etableret disse faciliteter i tilknytning til hallerne. Skønnet beløb: kr Såby Hallen Hallen er opført i 1975 og har et samlet areal på m 2. Hallen er udført med facader i betonelementer og tagflade af bølgeeternit. Omklædnings- og cafeteriabygning er udført med facader i gasbeton og tagoverflade i metal. Energimærke er ikke tilgængeligt Klimaskærm Tagbelægning på hallen er af bølgeeternit fra bygningens opførelse eller ældre. Det forlyder at bølgeeternittaget er genbrugsplader fra omkringliggende bygninger. Den forventede levetid på ca. 40 år er nået og taget er i generelt dårlig stand. Tagets isoleringstykkelse er 110 mm. Der er gennem tiden udført en lang række reparationer. Hallen har problemer med fygesne. Taget anbefales efterisoleret, således at isoleringstykkelsen udgør 400 mm. Efterisoleringen foreslås udført udefra ifm. udskiftning af eksisterende bølgeeternittag. Taget på omklædning og cafeteria er saddeltag beklædt med ståltagplader. Isoleringen på loftet varierer fra mm. Det kan anbefales at foretage efterisolering således at isoleringstykkelsen på hele loftet udgør 400 mm.

47 TILSTANDSREGISTRERING AF IDRÆTSHALLER Facaderne i hallen er betonelementer med ringe isoleringsevne. Facaderne på omklædning og cafeteria er udført i gasbeton med dårlig isoleringsevne. Det foreslås at foretage en forøgelse af facadeisoleringen, som foretages på den udvendige facade, således at den samlede isoleringstykkelse udgør 300 mm. Udvendige døre og vinduer er i varieret stand. Der er foretaget udskiftning af nogle vinduer inden for de sidste år. Yderdøre/porte i hallen trænger til udskiftning. Vinduer og døre bør udskiftes og erstattes af 3 lags energiklasse A vinduer og tætsluttende isolerede yderdøre. Skønnet beløb: Kr Energi og tekniske anlæg Hallen opvarmes med en nyere kondenserende gaskedel. Varmvandsbeholderen er ligeledes af nyere dato. Hallen opvarmes ved ventilation og radiatorer. Ventilationsanlægget til hallen er i god stand med god styring. Der er varmegenvinding og nyligt indbygget spjæld og styring til 100% recirkulering. Ventilatorer er frekvensstyret. Der er udsugning i bade som er fugtstyret. Der er en fælles radiatorblandekreds som forsyner hallen og de øvrige rum. I det gamle fyrrum sidder der en ikke regulerbar pumpe på radiatorkredsen som formentligt virker som booster. Det undersøges nærmere. Brugsvandssystemet er udført i galvaniserede rør, der er synligt tegn på tæring. Der sidder en fælles blandeventil til brusere i hvert omklædningsrum. Der tages ikke legionella prøver på dette system. Der er ikke varmtvand i toilet rum. Der er urinal i forbindelse med herre omklædning med vandskyl. Der er brugsvandsrør på loftet uden for klimaskærmen. Disse rør kan fryse om vinteren og varmetabet kommer ikke bygningen til gode. På loftet står det et lille nyere ventilationsanlæg i god stand med varmegenvinding, der er en god selvstændig styring på. Anlægget er uden varmeflade Lys Lysarmaturer er set samlet med tape, armaturer trænger til udskiftning Tekniske opgraderinger Etablering af behovsstyring af radiatorer i hal Skønnet beløb: kr Udskiftning af galvaniserede brugsvandsrør Skønnet beløb: kr Etablering af CTS til installationer Skønnet beløb: kr Udskiftning af belysning i rum hvor armaturer har opnået deres levetid Skønnet beløb: kr Funktionelle opgraderinger Bad- og omklædning Bade og omklædningsfaciliteterne er små og i generelt dårlig stand. Det kan anbefales at foretage en opgradering af bade- og omklædningsfaciliteterne og ligeledes at opgradere omklædningsfaciliteterne med Lockers til personlige genstande og beklædningsgenstande. Skønnet beløb: kr Personalebad- og omklædning I tilknytning til hallen forefindes der ingen personalebad og omklædning. Det kan anbefales at få etableret disse faciliteter i tilknytning til hallerne. Skønnet beløb: kr Trællerup Hallen Hallen er opført i 1977 og har et samlet areal på m 2. Bygningen er opført i røde teglsten. Tagfladen på hal er skiffereternit. På omklædningsbygningen er der fladt tag med tagpap.

48 TILSTANDSREGISTRERING AF IDRÆTSHALLER Energimærke af karakter D (skala A-G) Klimaskærm Tagbelægning på hallen er bølgeeternit fra bygningens opførelse. Den forventede levetid er ca. 40 år. Taget er intakt. Der er tidligere foretaget reparationer. Tagets isoleringstykkelse er ukendt. Taget anbefales efterisoleret, således at den samlede isoleringstykkelse udgør 400 mm. Efterisoleringen foreslås udført udefra ifm. udskiftning af eksisterende bølgeeternittaget, hvor den forventede levetid vurderes at være nået omkring Taget over omklædning og cafeteria er tagpap med ligeledes ukendt isoleringstykkelse. Tagpappets tilstand er intakt og det vurderes at have en restlevetid på ca år. Det kan anbefales at foretage efterisolering af taget, således at den samlede isoleringstykkelse udgør 400 mm. Facaderne er udført i røde mursten og fremstår i generelt pæn stand. Isoleringstykkelse er ukendt og vurderes til ca. 100 mm. Det kan anbefales at foretage udvendig efterisolering af facaden således at den samlede isoleringstykkelse udgør 300 mm. Vinduer og yderdøre er af træ med termoglas og en dør med enkeltlag glas. Yderdørene slutter generelt ikke tæt. Det kan anbefales at foretage udskiftning til vinduer med 3 lag energiglas og døre som er tætsluttende og højisolerede. Skønnet beløb: Kr Energi og tekniske anlæg Varmekilden er kedler som er placeret på skolen. Der er en bi måler til varme til hallen Der er et ventilations anlæg der ventilerer og opvarmer hallen, dette anlæg er med rotorveksler. I bad og omklædnings er der udsugning. Det oplyses at der ikke er godt indeklima i omklædning når der bades. I bad og omklædning er der gulvvarme. Grundet utætheder er gulvvarmen fra koblet og erstattet med radiatorer. I bygningen er der to varmvandsbeholdere. En central opvarmet med elektrolyse anlæg der forsyner bade og toiletter. En elbeholder forsyner cafeteriet Der er et central system der laver 38 garders varmt vand til brusere. Der tages ikke legionella prøver på dette system. Rørende i dette system ud til bruserne er ikke isoleret. Det medfører komfort problemer og øget energiforbrug. Der er toiletter med stor skyllemængde. Der er håndvaske hvor der kun er mulighed for at tappe 38 grader vand. Det er ikke drikkevand. Der er vandforbrug i hallen også når der ikke tappes vand. Dette kræver en nærmere undersøgelse Tekniske opgraderinger Etablering af gulvvarme ovenpå eksisterende gulv i hallen. Skønnet beløb: kr Renovering af ventilations aggregat til hallen Skønnet beløb: kr Etablering af ventilationsanlæg til bad og omklædning Skønnet beløb: kr Etablering af CTS til installationer Skønnet beløb: kr Funktionelle opgraderinger Sportsgulvet i hallen er af træ og trænger til slibning og lakering. Levetiden vurderes opbrugt omkring Det kan anbefales at lægge et nyt Pulastic gummigulv ovenpå det eksisterende trægulv, hvis undergulvets tilstand tillader det. Gummigulvet har en lang række driftsmæssige fordele og anvendes i forvejen i nogle af kommunens idrætshaller. Skønnet beløb: kr

49 TILSTANDSREGISTRERING AF IDRÆTSHALLER Bad- og omklædning Bad og omklædningsfaciliteterne er generelt meget slidte og trænger til modernisering. Gulvvarmen er defekt. Det kan tillige anbefales at opgradere omklædningsfaciliteterne med Lockers til personlige genstande og beklædningsgenstande. Skønnet beløb: Kr Personalebad- og omklædning I tilknytning til hallen forefindes der ingen personalebad og omklædning. Det kan anbefales at få etableret disse faciliteter i tilknytning til hallerne. Skønnet beløb: kr [T - Do not delete the following line since it contains a section break.]

50 BILAG 1 SYSTEMATIK I VEDLIGEHOLDSSYSTEMET RAMBYG 1-1

51 Kvalitetsstatus Der er vedtaget følgende referenceniveau for bygningsdelenes tekniske tilstand, idet kvalitetsstatus beskriver den (til)stand og det vedligeholdsmæssige niveau, hvor bygninger / bygningsdele / komponenter pt. befinder sig: a. Bygninger / bygningsdele / komponenter er nyrenoverede eller nyopførte (inden for 5 år, dvs. garantiperioden er stadig aktiv) og svarende til niveau b. Tilstanden for bygninger / bygningsdele / komponenter er som nybyggede / nyrenoverede, hvor det nødvendige forebyggende vedligehold er gennemført. c. Tilstanden for bygninger / bygningsdele / komponenter er i dårlig vedligeholdsmæssig stand, og gennemførelse af afhjælpende vedligehold for visse bygningsdele og komponenter må påregnes. d. Bygninger / bygningsdele / komponenter eller dele heraf kræver genopretning. Bygningsdele / komponenter er helt eller delvist nedbrudt og/eller udgør en sundheds- og sikkerhedsrisiko. e. Bygninger / bygningsdele / komponenter er ikke anvendelige i forhold til formålet. Lejre Kommune ønsker at bygningerne har en vedligeholdsmæssig standard, svarende til kvalitetsstatus a, alternativt b. Følgende sammenhænge skal iagttages: Kvalitetsniveauet for det byggede sænkes successivt ved forebyggende og afhjælpende vedligehold. Kvalitetsniveauet for det byggede retableres ved oprettende vedligehold. Kvalitetsniveauet for det byggede hæves foranlediget af forbedringer eller fra brugerkrav. Forbedringer kan opstå som følge af skærpede myndighedskrav f.eks. brandsikring eller ved ændrede funktionskrav. 1.2 Prioritering af opgaver I forhold til igangsætning af vedligeholdsaktiviteter, arbejder Lejre Kommune med følgende prioriteringssystem, der anvendes i Rambyg. Prioriteringen anvendes til igangsætning af opgaver såfremt det på grund af budgetknaphed er nødvendigt at udskyde planlagte opgaver til efterfølgende år: 1. Myndighedskrav eller fare for sikkerheden: Opgaver som myndighederne kræver udført. Det kan f.eks. være brandkrav, påbudskrav, krav i stærkstrømsreglementet og lign. Det kan også være lovpligtige serviceaftaler. 2. Risiko for følgeskader Opgaver, hvor der er risiko for at skader på bygningsdele forårsager skader på andre bygningsdele eller er årsag til væsentlig forringelse. Desuden, hvor manglende vedligehold vil betyde, at bygningens anvendelsesmuligheder reduceres, eller hvor manglende udbedring vil medføre væsentligt forøgede omkostninger til udbedring. Det kan være et utæt tag, et defekt fyr eller misligholdte vinduer, hvor funktionen er reduceret. 3. Forebyggende vedligehold Vedligehold af bygningsdele og tekniske installationer, inden der er sket skader eller nedbrud. Serviceaftaler, der ikke er lovpligtige prioriteres her. 4. Æstetiske forhold Bygningsdele, der f.eks. skal overfladebehandles for at være i pæn stand, men hvor manglende vedligehold ikke medvirker til nedbrydning af bygningsdelen. 5. Brugerønsker eller funktionelle krav Her registreres opgaver, som ikke er egentlig vedligehold, men som alene begrundes i ønsker fra brugere eller i funktionsmæssige forhold. Det kan være flytning af dørhuller, tilmuring af vinduer, etablering af nye døre og vinduer, flytning af håndvask, montering af ekstra håndvask eller toilet samt andre lignende aktiviteter. Her registreres tillige energibesparende foranstaltninger.

52 Prissætning Prissætning sker ud fra en konkret vurdering af den pågældende bygningsdel og den konkrete aktivitet, der skal pågå for at opnå den ønskede kvalitet. Som supplement anvendes V&S prisbøgernes nøgletal for renovering. V&S opererer med tre kvalitetsniveauer (høj, middel, lav) for vedligehold. Som udgangspunkt anvendes kvalitetsniveauet middel. V&S nøgletal anvendes som udgangspunkt for prissætning/budgettering af vedligehold af indvendige overflader og akut vedligehold. 1.4 Faggrupper De enkelte aktiviteter i vedligeholdsplanen tilknyttes en faggruppe. Denne anvendes til sortering, f.eks. i forbindelse med indhentning af tilbud/udbud af vedligehold. Kan f.eks. anvendes til få overblik over malerarbejde i en bygning. Kan også anvendes til at få overblik over hvilke opgaver der skal udføres af entreprenør/håndværker og hvilke der udføres af internt driftspersonale. 1.5 Mængder/intervaller Mængder er angivelse af den mængde hvori en bygningsdel forekommer. Anvendes summarisk til at skabe overblik over mængder af komponenter til budgetlægning, f.eks. antal ventilatorer, antal m 2 af et tag, en gulvbelægningstype etc. Denne information indsamles i det omfang det er muligt og relevant for beskrivelsen af den pågældende aktivitet. 1.6 Bygningsdele og komponenter Strukturen for bygningsdele følger den struktur, der er opbygget i Rambyg. Der arbejdes ikke med komponenter. Omfanget af - og struktur på - bygningsdelene, er på den måde koordineret med det anvendte klassifikationssystem, Sfb-systemet.

53 Bilag: 2.3. Brug af idrætshaller, bilag 2.pdf Udvalg: Udvalget for Kultur & Fritid Mødedato: 06. juni Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 45624/12

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68

69

70

71

72 Bilag: 2.4. Domus Felix - regnskab 2011 Udvalg: Udvalget for Kultur & Fritid Mødedato: 06. juni Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 39553/12

73

74 Bilag: 2.5. Budget 2012 Udvalg: Udvalget for Kultur & Fritid Mødedato: 06. juni Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 39557/12

75

76 Bilag: 2.6. Årsrapport 2011 Udvalg: Udvalget for Kultur & Fritid Mødedato: 06. juni Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 39560/12

77

78

79

80

81

82 Bilag: 2.7. Regnskab 2011 Udvalg: Udvalget for Kultur & Fritid Mødedato: 06. juni Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 39561/12

83

84

85

86

87

88

89

90

91

92 Bilag: 3.1. Oversigt over besøg på idrætsbaner Udvalg: Udvalget for Kultur & Fritid Mødedato: 06. juni Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 45333/12

93 Udvalget for Kultur & Fritid - Besøg på idrætsanlæg 2011/2012 Dato Sted Bemærkninger 11. maj Hvalsø IF Fodbold Møllebjergvej 28, 4330 Hvalsø Kontaktperson: Poul Nielsen 8. juni 2011 Kr. Hyllinge Idrætsforening Stationsvej 14, 4070 Kr. Hyllinge Kontaktperson: Torben Olsen 10. august 2011 Osted Idrætsforening Engtoften 26, Osted, 4320 Lejre Kontaktperson: Jens P. Andersen Klubhus Møllebjergvej er kommunalt med driftsaftale mansds opvisningsbane (kun til kampe - ca. 35 hold spiller kampe i løbet af en sæson) 2 11-mands baner 2 9-mands baner 3 7-mands baner 2 5-mands baner På banerne spilles der både kampe og træning fra kl. ca På 5-mands banerne er der træning. Klubben har endvidere en grusbane som benyttes i vintersæson og Petanqueklubben bruger den i resten af sæsonen, samt om formiddagen i vinterperioden. Klubben har ca. 550 medlemmer der spiller på anlægget alle ugens 7 dage. Klubhus Stationsvej er kommunalt og kommunen afholde driftsudgifterne. Bøffen Stationsvej ejes af foreningen. Foreningen modtager lokaletilskud i henhold til folkeoplysningsloven. 1 træningsbane 1 7-mands bane 1 11-mands bane Træningsbanen bruges i højsæsonen (marts-juni og august-oktober) typisk mandag til torsdag fra kl og om vinteren bruges den 3 aftner om ugen fra kl mands banen bruges mandag til torsdag fra kl Derudover spilles der ofte kampe fredag og lørdag. 11-mands banen bruges i sæsonen ofte til kampe et par aftner om uges samt lørdag/søndag. Klubbens fodboldafdeling består af 286 medlemmer, heraf 227 under 25 år. Klubhus Engtoften er kommunalt med driftsaftale. Fodboldbaner: 1 11-mands opvisningsbane 2 11-mands baner 1 9-mands bane 3 7-mands baner

94 Udvalget for Kultur & Fritid - Besøg på idrætsanlæg 2011/ mands baner 5 3-mands baner 1 11-mands "slagge bane" Der trænes og spilles kampe alle dage i ugen, på nær enkelte fredage. Klubben har ca. 450 fodboldspillere. Tennisbaner: 2 tennisbaner hvor der spilles kampe alle ugens dage. Klubben har ca 125 der spiller på banerne pr. uge. Petanque: Der trænes og spilles kampe 6 dage om ugen med ca. 150 spiller om ugen. Motion: Klubben har et motionslokale med fitness maskiner. Ca. 250 medlemmer benytter lokalet om ugen. 7. september 2011 Gevninge Idrætsforening Kontaktperson: Peter Rasmussen 6. juni 2012 Lejre Idrætsforening Bispegårdsvej 2, 4320 Lejre Kontaktperson: Jan Lenander 2012 Bramsnæs Idrætsforening Elverdamsvej Kr. Hyllinge Foreningen har klublokaler i hallen mands baner 2 7-mands baner 3 5-mands baner 2 tennisbaner Sæson starter i marts og slutter i november (1 herrehold spiller igennem hele vinteren). Der spilles fra ca. kl Klubben har ca. 75 fodboldspillere. Foreningen har klublokaler i hallen mands baner 4 7-mands baner 2 5-mands baner 4 3-mands baner Foreningen har ca. 520 fodboldspillere, hvoraf 375 er under 25 år. Samlet har foreningen i alt 693 medlemmer, hvoraf 423 er under 25 år. Foreningen har klublokaler i hallen mands kampbane 1 11-mands træningsbane

95 Udvalget for Kultur & Fritid - Besøg på idrætsanlæg 2011/2012 Kontaktperson: 2012 Såby Fodbold Egevej 6, 4060 Kr. Såby Kontaktperson: 1 9-mands bane (opstreget i 11-mandsbanen) 1 7-mands bane (opstreget i 11-mandsbanen) 2 5 mands baner der er dog ingen der spiller på dem pt. Banerne benyttes tirsdag, onsdag og torsdag samt til kampe lørdag. Seniorer spiller ude fra vinterferie til efterårsferie. Ungdomsholdene starter lig før påske og OldBoys spiller ude hele året. Herudover bruger skolen arealet næsten dagligt i sæsonen. Foreningen har klublokaler i hallen.

96 Bilag: 4.1. Økonomisk oversigt - puljen Udvalg: Udvalget for Kultur & Fritid Mødedato: 06. juni Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 40834/12

97 Puljen, andre kulturelle opgaver, diverse tilskud 2012 Budgettet for puljen udgør netto kr Tilskud/underskuds-Nettoudgiftgaranti Ansøger Arrangement Acadrenr. Ansøgt beløb Bevilget beløb Nettoudgift Dags dato Lyndby Koret Julekoncert 11/22941 kr 4.000,00 kr 4.000,00 kr 3.680, er underskudsgaranti og er alm Lejre Kulturdage 12/549 kr ,00 kr ,00 tilskud er underskudsgaranti Lejre Kulturnat Kulturnatten /489 kr ,00 kr ,00 og er tilskud Kunstdage i pinsen Kunstdage 12/712 kr 4.500,00 kr 4.500,00 kr 4.140,00 Aflagt regnskab kr er tilskud Roskilde/Lejre Turistbureau Kunst i Højsæde 12/1204 kr ,00 kr ,00 og kr er kr ,00 underskudsgaranti Kultunaut kultuunaut kr ,00 kr ,00 kr ,00 Kulturregionen Bistand kr ,00 kr ,00 kr ,00 Høstfestival 12/ ,00 kr ,00 kr ,00 Kulturkaravanen kr ,00 kr ,00 kr ,00 Usk/tilskud Smiley Days kr ,00 kr - kr - FLUKS FLUKS 12/4108 kr ,00 kr ,00 kr 9.200,00 Lejre kunstforening Kammerkoncert 12/3280 kr ,00 kr ,00 kr 9.200,00 Underskudsg Lejre Historiske fore Udgivelse af bog 12/4328 kr ,00 kr ,00 kr ,00 Musikskolen Torsdagskoncert 12/6414 kr 5.000,00 kr 5.000,00 kr 4.600,00 Forventet Sang Café Sommerkoncert Lejre Jazz koncerter kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr - Saldo den ,00 konto

98

99 Bilag: 4.2. Ansøgning Udvalg: Udvalget for Kultur & Fritid Mødedato: 06. juni Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 41150/12

100

101 Bilag: 5.1. Ansøgning Udvalg: Udvalget for Kultur & Fritid Mødedato: 06. juni Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 37531/12

102 From:Niels Rasmussen To:Ina Frederiksen Subject:VS: Osted Bylaug - tilskud til sommerkoncert. Hej Ina Vi vil gerne, i lighed med tidligere år, søge om underskudsdækning til vores sommerfest som afholdes ved Osted gadekær den 7. juni. Det er et åbent arrangement, hvor der vil være musisk underholdning, taler af undertegnede og andre fra Osted. Da det er åbent for alle, har vi ingen indtægter, bortset fra lidt salg af pølser, hjemmebag, øl, vand og kaffe. Der plejer at være rigtig god tilslutning fra hele byen og omegn ca Budgettet ser således ud: Tekst Indtægter Udgifter Indkøb af mad og drikke 2.300,00 Codaafgift 575,00 Musikunderholdning v/bent Frøhlke 1.600,00 Leje af telt 500,00 Salg af pølser, kager, øl, vand og kaffe 2.800,00 I alt 2.800, ,00 Underskuddet, som vi søger dækket ved tilskud fra Lejre Kommune, er således på kr ,00. Vi fremsender naturligvis endeligt regnskab så snart det foreligger. Jeg vedlægger også vores godkendte regnskab for 2011 til orientering.

103 Vi håber kommunen vil se velvilligt på vores ansøgning. Med venlig hilsen OSTED BYLAUG Niels Rasmussen Oldermand

104 Bilag: 5.2. Regnskab 2011.pdf Udvalg: Udvalget for Kultur & Fritid Mødedato: 06. juni Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 37805/12

105

106 Bilag: 5.3. Puljen - økonomisk oversigt Udvalg: Udvalget for Kultur & Fritid Mødedato: 06. juni Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 40576/12

107 Puljen, andre kulturelle opgaver, diverse tilskud 2012 Budgettet for puljen udgør netto kr Tilskud/underskuds-Nettoudgiftgaranti Ansøger Arrangement Acadrenr. Ansøgt beløb Bevilget beløb Nettoudgift Dags dato Lyndby Koret Julekoncert 11/22941 kr 4.000,00 kr 4.000,00 kr 3.680, er underskudsgaranti og er alm Lejre Kulturdage 12/549 kr ,00 kr ,00 tilskud er underskudsgaranti Lejre Kulturnat Kulturnatten /489 kr ,00 kr ,00 og er tilskud Kunstdage i pinsen Kunstdage 12/712 kr 4.500,00 kr 4.500,00 kr 4.140,00 Aflagt regnskab kr er tilskud Roskilde/Lejre Turistbureau Kunst i Højsæde 12/1204 kr ,00 kr ,00 og kr er kr ,00 underskudsgaranti Kultunaut kultuunaut kr ,00 kr ,00 kr ,00 Kulturregionen Bistand kr ,00 kr ,00 kr ,00 Høstfestival 12/ ,00 kr ,00 kr ,00 Kulturkaravanen kr ,00 kr ,00 kr ,00 Usk/tilskud Smiley Days kr ,00 kr - kr - FLUKS FLUKS 12/4108 kr ,00 kr ,00 kr 9.200,00 Lejre kunstforening Kammerkoncert 12/3280 kr ,00 kr ,00 kr 9.200,00 Underskudsg Lejre Historiske fore Udgivelse af bog 12/4328 kr ,00 kr ,00 kr ,00 Musikskolen Torsdagskoncert 12/6414 kr 5.000,00 kr 5.000,00 kr 4.600,00 Forventet Sang Café Sommerkoncert Lejre Jazz koncerter kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr - Saldo den ,00 konto

108

109 Bilag: 7.1. Forslag til folkeoplysningspolitik Udvalg: Udvalget for Kultur & Fritid Mødedato: 06. juni Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

110 FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED 1. UDGAVE, 2011

111 INDHOLD 1 INDLEDNING VISION LEJRE KOMMUNE OG DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED MÅLSÆTNING FOLKEOPLYSNINGSPOLITIKKEN DE 6 PUNKTER PERSPEKTIVERING...9 Side 2 af 9

112 1 INDLEDNING Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Den nye Folkeoplysningslov forpligter kommunen til at udarbejde en folkeoplysningspolitik, samt at have et udvalg til at varetage opgaverne under loven. Formålet med en ny Folkeoplysningslov er at styrke folkeoplysningen i forskellige fællesskaber og sætte fokus på de enkelte initiativtageres idégrundlag. Formålet med at udarbejde en folkeoplysningspolitik er at sikre fremdrift og dynamik i folkeoplysningsarbejdet, samt at medvirke til fremme af demokrati og aktivt medborgerskab. Folkeoplysningsudvalget i Lejre Kommune har nedsat en arbejdsgruppe der i samarbejde med administrationen har udarbejdet 1. udgave af Folkeoplysningspolitikken. Politikken sendes til høring i Folkeoplysningsudvalget, samt til behandling i de politiske udvalg. Efter høringen i Folkeoplysningsudvalget inviteres foreninger, selvorganiserede grupper, borgere osv. til et møde, hvor folkeoplysningspolitikken fremlægges, og hvor der er mulighed for dialog. Folkeoplysningspolitikken understøtter og supplerer Lejre Kommunens øvrige politikker, herunder i særdeleshed kultur- og fritidspolitikken, der er under udarbejdelse. Ved fremadrettet arbejde med Kultur- og fritidspolitikken indarbejdes nærværende politik. 2 VISION Lejre Kommune har en vision om et rigere liv. Et rigere liv opnås gennem de traditioner og ildsjæle der gennem bevægelse, sundhed, kultur, oplysning, fællesskab, kreativitet og meget mere skaber flere, nye tilbud og fællesskaber. For at imødekomme denne vision, ønsker Lejre Kommune, at der er synlighed, tilgængelighed og sammenhæng i det frivillige arbejde, samt at rammerne er gode, for så vidt angår faciliteter, økonomiske betingelser samt arbejdsforhold. Side 3 af 9

113 3 LEJRE KOMMUNE OG DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED Lejre Kommune har en lang tradition med det folkeoplysende arbejde, hvilket ses af det meget bredde udvalg af foreninger og aftenskoler. I Lejre Kommune er der en række af foreninger, spejder-, jolle-, fodbold-, tennis-, gymnastik-, idræts- og rideklubber m.fl. samt aftenskoler, der benytter kommunens haller, lokaler, idrætsbaner, klubhuse, stianlæg og meget meget mere. Folkeoplysningsudvalget i Lejre Kommune har ligeledes en lang tradition og er solidt funderet i kraft af høj beslutningskompetence. Det fremadrettede samarbejde mellem Folkeoplysningsudvalget og foreninger, aftenskoler og de selvorganiserede grupper har potentiale til at udvikle en lang række spændende aktiviteter og initiativer, der gør Lejre Kommune til en endnu bedre bo- og oplevelseskommune. 4 MÅLSÆTNING Folkeoplysningsudvalget ønsker at sikre og understøtte den folkeoplysende virksomhed, herigennem demokratiforståelse og et aktivt medborgerskab. Udvalget ønsker også at sikre rig adgang og mulighed for deltagelse i mangeartede aktiviteter og at flest muligt får glæde af de værdier og kvaliteter, som de folkeoplysende aktiviteter byder på. Derfor har Folkeoplysningsudvalget siden starten af 2010 arbejdet med en arbejdsplan for , med følgende temaer. Folkeoplysningsudvalget ønsker: at sikre gode forhold for frivillige ledere Der arbejdes på at gøre det enkelt og nemt at rekruttere ledere. Der tilbydes hjælp til lederudvikling samt udviklingsplaner. at arbejde med netværksudbygning med foreninger, borgere og institutioner m.fl. Der arbejdes på, at videreudvikle eksisterende netværker for frilufts-, idræts-, kulturområdets og kulturhistoriske aktører. Der er især fokus på idrætsnetværket for så vidt angår udvikling og vedligeholdelse af netværket, herunder samarbejde med SFO'er og børnehaver.. Side 4 af 9

114 at der afholdes tilbagevendende begivenheder Der afholdes fælles arrangementer, f.eks. Nytårskur, foreningsfest, inspirations- og udviklingskonference samt foredrag. at der afholdes prisoverrækkelser Der afholdes årlige prisoverrækkelser af Lederprisen, hædring af aktive der har nået et resultat og Dansk Idræts-Forbunds "Du gør en forskel" - Trænerprisen. at retningslinjer og tildelingskriterier løbende justeres Folkeoplysningsudvalget evaluerer periodisk de retningslinjer og tildelingskriterier, der ligger til grund for fordeling af tilskud til foreninger og aftenskole m.v. at kortlægge kommunens faciliteter og sætte fokus på individuelle aktiviteter Der skabes større synlighed, booking lettes ved et brugervenligt bookingsystem. Endvidere vil der være periodevise åbne haller og anlæg samt fælles åbningsarrangementer, fokus på naturen osv. at der arbejdes på informationsstrategi for foreningslivet og aftenskolerne Større fokus på hjemmesiden, kulturkalenderen oplevlejre.dk og nyhedsbreve. Folkeoplysningsudvalget ønsker desuden at arbejde videre med følgende punkter: etablering af én indgang til kommunen udformning af en portal over de frivillige foreninger opbygning af et frivillighedscenter 5 FOLKEOPLYSNINGSPOLITIKKEN DE 6 PUNKTER I den nye folkeoplysningslov er det et krav, at i alt seks punkter behandles i folkeoplysningspolitikken. I det følgende gennemgås de enkelte punkter ud fra Lejre Kommunes målsætninger og visioner. 5.1 MÅLSÆTNING FOR BORGERNES DELTAGELSE I DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED Lejre Kommunes ambition om at være en god bo- og oplevelseskommune hænger nøje sammen med udbuddet af aktiviteter i kommunen. Det er derfor en vigtig målsætning kontinuerligt at sikre bredden i foreningslivet. Side 5 af 9

115 Lejre Kommune ønsker i høj grad: at understøtte den folkeoplysende virksomhed for at fremme demokratiforståelsen og det aktive medborgerskab at flest muligt får glæde af de værdier og kvaliteter som de folkeoplysende aktiviteter byder på at alle har lige adgang og mulighed for at deltage i de folkeoplysende aktiviteter. Danmark har ratificeret FN's Konvention om rettigheder for personer med handicap. Lejre kommune ønsker også, via sin Folkeoplysningspolitik at sikre, at der sker en rimelig tilpasning af udbud og faciliteter, således at de lever op til intentionerne i konventionen. Ligeledes er der mulighed for at fravige deltagerbetalingen, hvor helt særlige forhold gør sig gældende., at understøtte og udvikle fritidsaktiviteter, der passer ind i den moderne hverdag med fleksibilitet og åbenhed at fremme kvaliteten i tilbuddene for at få flest muligt til at deltage aktivt i foreninger og aftenskoler 5.2 RAMMER FOR DE FOLKEOPLYSENDE AKTIVITETER, HERUNDER DE FYSISKE RAMMER Lejre Kommune har vedtaget forskellige retningslinjer for tilskud til aktiviteter/undervisning, herunder tilskud til nye initiativer, udviklingsarbejder og særligt prioriterede områder. Lejre Kommune har retningslinjer for: tilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning lokaletilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde Retningslinjer for puljen synliggøres bl.a. på kommunens hjemmeside. Folkeoplysningsudvalget arbejder på, at der udvikles og beskrives nye retningslinjer for ovennævnte områder. Lejre Kommune har ligeledes udformet et Servicekatalog for udlån af kommunale lokaler til folkeoplysende aktiviteter. Lejre Kommune ønsker: Side 6 af 9

116 at de folkeoplysende aktiviteter fortsat støttes med tilskud til undervisning og andre aktiviteter at den administrative byrde for den frie folkeoplysende virksomhed holdes på så lavt niveau som muligt at foreningslivet sikres gode fysiske rammer i form af lokaler, faciliteter og anlæg, herunder muligheden for fremtidig selvbetjening ved bookning af lokaler, haller m.m. at fremme de selvorganiserede motionisters adgang til faciliteter og anlæg, øge mulighederne for fleksible deltagelse i aktiviteter i foreningerne og sikre øget information om aktivitetsmuligheder i naturen 5.3 SAMSPIL OG SAMMENHÆNG MELLEM DEN STØTTEBERETTIGEDE FOLKEOPLYSNINGSVIRKSOMHED I henhold til den nye Folkeoplysningslov skal der etableres en udviklingspulje med det formål at åbne for nye målgrupper, idet der skal kunne gives tilskud til nye aktiviteter der ikke nødvendigvis falder ind under den traditionelle opfattelse af folkeoplysende virksomhed. Folkeoplysningsudvalget afsætter hvert år en pulje på mellem 6-10%, af den samlede ramme for foreningsområdet, til forskellige tiltag, der kan søges af enkelte foreninger, foreninger i fællesskab eller selvorganiserede grupper. Her er tale om nye initiativer, udviklingsarbejder eller andre særlige formål, der skønnes berettiget til støtte. Folkeoplysningsudvalget udarbejder kriterier for at søge puljen og for prioriteringen for tildeling af midlerne. Lejre Kommune ønsker at fremme demokratiforståelsen og det aktive medborgerskab, hvorfor også selvorganiserede grupper fremadrettet får mulighed for at udvikle sig til foreninger, men også fortsat kan bestå som selvorganiserede grupper på lige fod med de organiserede foreninger. 5.4 SAMSPIL MELLEM DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED OG ØVRIGE POLITIKOMRÅDER Folkeoplysningspolitikken supplerer og spiller sammen med Lejre Kommunens øvrige politikker, herunder i særdeleshed Kultur- og fritidspolitikken, der er under revision. Side 7 af 9

117 Folkeoplysningsudvalget arbejder på, at der bliver indgået partnerskaber der giver mulighed for bredere samarbejde og samarbejde på tværs af aktiviteter og netværker. 5.5 AKTIVITETER INDENFOR DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED I FORHOLD TIL ANDRE TILGRÆNSENDE AKTIVITETER Lejre Kommune stiller lokaler til rådighed i det omfang det er muligt. Udvalget vil arbejde på at optimere udnyttelsen af alle de lokaliteter der er beliggende i Lejre Kommune, både for foreninger der er godkendt og for andre foreninger samt for selvorganiserede grupper. Der arbejdes løbende på at sikre tilgængelighed for alle til alle faciliteter, så alle, uanset handicap, kan deltage i aktiviteter m.v. på lige vilkår i overensstemmelse med FN's Konvention om rettigheder for personer med handicap. Udvalget vil også arbejde på muligheder for samarbejder på tværs, f.eks. med biblioteker, musikskole, billedskole, pensionistforeninger, handicapforeninger mm., men også på tværs af kultur, fritidsliv og erhvervsliv. 5.6 BRUGERINDDRAGELSEN I DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED I Lejre Kommune har der siden kommunesammenlægningen været politisk enighed om at delegere kompetencen omkring folkeoplysningslovens bestemmelser til et Folkeoplysningsudvalg. Folkeoplysningsudvalget er sammensat af repræsentanter fra Kommunalbestyrelsen, de frivillige folkeoplysende foreninger og fra voksenundervisningsområdet. Det fastholdes, at der også fremover nedsættes et udvalg, som repræsenterer bredden i kommunens folkeoplysende virksomhed og dermed den virksomhed der kan modtage tilskud efter kapitel 3 i Folkeoplysningsloven. For at sikre størst mulig brugerinddragelse sammensættes Lejre Kommunes 35, stk. 2-udvalg fremadrettet af repræsentanter fra idrætsområdet, aftenskoleområdet, øvrige foreninger og så vidt det er muligt de selvorganiserede grupper, kulturforeninger, handicaporganisationer m.fl. Folkeoplysningsudvalgets kompetencer evalueres i løbet af Udvalget afholder dialogmøder, frivillighedsdag og foreningsbesøg m.m. Side 8 af 9

118 6 PERSPEKTIVERING Folkeoplysningsudvalget lægger vægt på at styrke folkeoplysningen i forskellige fællesskaber og sætte fokus på de enkelte initiativtageres idegrundlag. Endvidere lægger Folkeoplysningsudvalget i højere grad vægt på, at inddrage grupper som selvorganiserede, handicappede og ældre. Folkeoplysningsudvalget vil også arbejde på at lade sig udfordre i forhold til aktiviteter i naturen således, at Lejre Kommune i endnu højere grad bliver en god bo- og oplevelseskommune. Side 9 af 9

119 Bilag: 8.1. Forslag til handicappolitik til offentlig høring Udvalg: Udvalget for Kultur & Fritid Mødedato: 06. juni Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 41852/12

120 Referencegruppens forslag til handicappolitik for Lejre Kommune Det overordnede formål med Lejre Kommunes handicappolitik er at sikre, at mennesker med handicap har samme rettigheder og muligheder for at udnytte deres kompetencer som alle andre borgere i kommunen. Handicappolitikken indeholder målsætninger for den kommunale indsats og en prioritering af fokusområder for indsatsen. Politikken omsættes til handlinger i de enkelte fagudvalg og sektorer i kommunens organisation. Handicappolitikken bygger på FN s Standardregler om lige muligheder for mennesker med handicap fra 1993 og FN s Handicapkonvention fra I FN s Handicapkonvention defineres mennesker med handicap som: personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Det vil vi Vi vil arbejde for: At mennesker med handicap har samme rettigheder og muligheder for at udnytte deres kompetencer som alle andre borgere i Lejre Kommune. Værdier Værdisættet for handicappolitikken er inspireret af de generelle principper for FN s Handicapkonvention. Respekt for menneskets naturlige værdighed, frihed til at træffe egne valg og uafhængighed af andre personer. Ligebehandling Inklusion i samfundslivet og lige muligheder for deltagelse Respekt for forskellighed og for de udviklingsmuligheder som børn og unge med handicap har Tilgængelighed Målsætninger Kommunalbestyrelsen har som mål: At der er plads til mangfoldigheden i Lejre Kommune, og vi ønsker at alle der vil fællesskabet, skal føle sig velkomne og blive en aktiv del af samfundet. At borgere med handicap har adgang til bygninger, fritidstilbud og det offentlige rum på lige fod med alle andre. At man som handicappet har adgang til at vælge en passende boform samt hvor og sammen med hvem man ønsker at bo At dagpasning, skoler, fritidsordninger og ungdomsuddannelser i Lejre Kommune er kendetegnet ved at være inkluderende og at der er lige adgang til specialiseret undervisning, når behovet er til stede. At alle har lige adgang til et aktivt arbejdsliv på et arbejdsmarked, der er rummeligt, tilgængeligt og inkluderende At alle har lige adgang til oplysning og kommunikation samt deltagelse i fællesskaber og samfundsliv At borgere, der henvender sig for at få hjælp, guides og hjælpes igennem sagsbehandlingen med respekt og på en helhedsorienteret måde

121 At borgere med handicap har adgang til et aktivt liv, blandt andet adgang til natur, kultur og fritidstilbud At der er lige adgang til sundhedsydelser At alle har lige adgang til at opnå og opretholde størst mulig uafhængighed og fysisk, psykisk, social og erhvervsmæssig funktionsdygtighed Det gør vi Et aktivt liv for alle: At være en del af arbejdsmarkedet har stor betydning for om man oplever at være en aktiv deltager i samfundet. Lejre Kommune vil arbejde for et inkluderende og rummeligt arbejdsmarked og at der er mulighed for at få et arbejde uanset handicap. F.eks. stille fornødne hjælpemidler til rådighed, arbejdspladsindretning, transport / tilgængelighed. Tilgængelighed til de fysiske omgivelser er en afgørende forudsætning for at få muligheden for et aktivt liv. Lejre Kommune vil løbende arbejde for at øge tilgængeligheden til bygninger, fritidstilbud, natur og det offentlige rum. Gå i dialog med frivillige organisationer samt kultur og idrætsliv om hvordan vi sammen kan støtte op om et åbent og inkluderende idræts- og kulturliv i Lejre Kommune Lejre Kommune vil arbejde for at borgerne i Lejre Kommune skal være så sunde, aktive og selvhjulpne som muligt i alle livets faser og uanset handicap. Lejre Kommunes sundhedspolitik skal have fokus på forebyggelse, og på, hvordan vi kan støtte unge som gamle i at have et aktivt og sundt liv- hele livet. Læring i tilgængelige og inkluderende rammer: Lejre Kommune vil skabe optimale rammer for at dagpasning, skoler, fritidsordninger og ungdomsuddannelser er kendetegnet ved at være tilgængelige og inkluderende. Tilgængelighed til offentlig service: Når man som borger har brug for at henvende sig til kommunen er det vigtigt at kunne orientere sig og hente den fornødne information. Lejre Kommune vil sikre at al borgerrettet information er tilgængeligt for alle og at der er adgang til relevante informationer vedrørende serviceydelser for mennesker med handicap. Lejre Kommune vil arbejde for at borgerne oplever at blive vejledt og guidet om de muligheder de har, når de henvender sig, samt at sagsgangen så vidt muligt opleves som et sammenhængende forløb. Lejre Kommune vil arbejde for at sikre en tidlig og effektiv indsats, der lægger vægt på samarbejde med borgeren ung som gammel og optimal koordinering mellem alle relevante parter såsom sundhedspleje, læger, skole, pædagogisk-psykologisk rådgivning, psykiatri, politi og specialtilbud. Det vil vi gerne måles på Handicappolitikken har et 4-årigt sigte og skal evalueres i I forbindelse med evaluering vil Lejre Kommune spørge borgere, foreninger og alle der har været involveret i arbejdet med at realisere handicappolitikken om, hvordan arbejdet med implementering af handicappolitikken har forløbet og i hvor høj grad målsætningerne er blevet indfriet.

122 Bilag: 9.1. Bilag 1 Fremskrivning budget Udvalg: Udvalget for Kultur & Fritid Mødedato: 06. juni Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 41959/12

123 Beløb i kr. (2013-pl) Korr. vedt. Budget 2012 Korr. Budgetforslag 2013 Korr. Budgetoverslag 2014 Korr. Budgetoverslag 2015 Korr. Budgetoverslag ØKONOMIUDVALG UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID UDVALGET FOR BØRN OG UNGDOM UDVALGET FOR TEKNIK OG MILJØ UDVALGET FOR JOB OG ARBEJDSMARKED UDVALGET FOR SOCIAL,SUNDHED OG ÆLDRE GRAND TOTAL

124 Teknisk fremskrivning af budget sagsnr. 12/9470 Beløb i kr. (2013-pl) Korr. vedt. Budget 2012 Korr. Budgetforslag 2013 Korr. Budgetoverslag 2014 Korr. Budgetoverslag 2015 Korr. Budgetoverslag ØKONOMIUDVALG POLITISK ORGANISATION (note 1) ADMINISTRATIV ORGANISATION heraf fremskrivning jf. metode (note 2) UDLEJNING M.V LEJRE BRANDVÆSEN IT OG KOMMUNIKATION FORSIKRINGER OG VIKARPULJER heraf fremskrivning jf. metode (note 3) GEBYRER LÅN LEASING RENTER OG AFDRAG PÅ LÅN PULJER TIL SPAREMÅL GRAND TOTAL heraf fremskrivning jf. metode ialt Noter vedr. fremskrivning: 1) Ændring skyldes forventning om afholdelse af valg/folkeafsteming hvert år fra I 2012 er ikke budgettet med afholdelse af valg. 2) Korrektion af medlemsgebyr til Zeeland Business Connection og Kommunerne Landsforening ( ) og tjenestemandspensioner ( ) 3) Ændring vedr. arbejdsskade forsikringer NB: Alle budgetposter er fremskrevet med seneste pris- og lønskøn fra KL.

125 Teknisk fremskrivning af budget sagsnr. 12/9470 Bilag 1: Udvalget for Kultur & Fritid sagsnr. 12/9470 Beløb i kr. (2013-pl) Korr. vedt. Budget 2012 Korr. Budgetforslag 2013 Korr. Budgetoverslag 2014 Korr. Budgetoverslag 2015 Korr. Budgetoverslag UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID KULTUR & FRITID GRAND TOTAL Note vedr. fremskrivning: Fremskrivningsmetode for hele udvalget er pris- og lønfremskrivning NB: Alle budgetposter er fremskrevet med seneste pris- og lønskøn fra KL.

126 Teknisk fremskrivning af budget sagsnr. 12/9470 Bilag 1: Udvalget for Børn & Ungdom sagsnr. 12/9470 Beløb i kr. (2013-pl) Korr. vedt. Budget 2012 Korr. Budgetforslag 2013 Korr. Budgetoverslag 2014 Korr. Budgetoverslag 2015 Korr. Budgetoverslag UDVALGET FOR BØRN OG UNGDOM SKOLETILBUD heraf demografi SOCIAL & FAMILIE heraf demografi DAGTILBUD heraf demografi GRAND TOTAL heraf demografi ialt Noter vedr. fremskrivningsmetode: 10 Skoletilbud - Udvikling i antallet af skolesøgende børn i befolkningsprognosen ganges med takstbeløb pr. elev. Takstbeløb pris- og lønfremskrives. 20 Social - & Familie er pris- og lønfremskrivning 30 Dagtilbud - Udviklingen i antallet af 3-6 årige børn i befolkningsprognosen ganges med det nøgletallet til øvrig drift og løn og lægges ind som en demografipulje der udmøntes ved årets udgang.. Ændringer ift. befolkningsprognose i overslagsårene lægges ind som en gennemsnitlig pris pr. barn, både løn og drift. Tandpleje, sundhedspleje pris- og lønfremskrives. Dagplejen fremskrives ifht. til ændringerne i børnetallet jf. den nyeste befolkningsprognose NB: Alle budgetposter er fremskrevet med seneste pris- og lønskøn fra KL.

127 Teknisk fremskrivning af budget sagsnr. 12/9470 Bilag 1: Udvalget for Teknik & Miljø sagsnr. 12/9470 Beløb i kr. (2013-pl) Korr. vedt. Budget 2012 Korr. Budgetforslag 2013 Korr. Budgetoverslag 2014 Korr. Budgetoverslag 2015 Korr. Budgetoverslag UDVALGET FOR TEKNIK OG MILJØ BYG & MILJØ heraf politisk beslutning (note 1) VEJE & TRAFIK heraf fremskrivning jf. metode (note 2) FORSYNINGSVIRKSOMHED EJENDOMSDRIFT GRAND TOTAL heraf ændring i fremskrivning ialt Note vedr. fremskrivning: 1) Indtægter vedr. GIS 2) Ændring fremskrivningsmetode for hhv. vejvedligeholdelse ( ), vintervedligeholdelse ( ) og kollektiv trafik/movia ( ) Derudover er bevillingerne fremskrevet efter følgende metode: 10 Byg & Miljø - Byggesagsgebyrer skal pris og lønfremskrives. Gebyrer for ejendomsoplysninger er fastsat ved lov 20 Veje & Trafik - Pris- og Lønfremskrivning. Vejafvandingsbidrag beregnes som 8% af anlægsudgifter til nye kloaker. Udgifter til vejsalt fremskrives iht. gældende indkøbsaftale. Kollektiv trafik fremskrives jf. gældende aftale med Movia. 25 Forsyning -, men mellemværende med kommunen forrentes med Nationalbankens rente for udlån 30 Ejendomsdrift - budgettet pris- og lønfremskrives NB: Alle budgetposter er fremskrevet med seneste pris- og lønskøn fra KL.

128 Teknisk fremskrivning af budget sagsnr. 12/9470 Bilag 1: Udvalget for Job & Arbejdsmarked sagsnr. 12/9470 Beløb i kr. (2013-pl) Korr. vedt. Budget 2012 Korr. Budgetforslag 2013 Korr. Budgetoverslag 2014 Korr. Budgetoverslag 2015 Korr. Budgetoverslag UDVALGET FOR JOB OG ARBEJDSMARKED JOBCENTER GRAND TOTAL Note vedr. fremskrivning: Området er pris- og lønfremskrevet. NB: Alle budgetposter er fremskrevet med seneste pris- og lønskøn fra KL.

129 Teknisk fremskrivning af budget sagsnr. 12/9470 Bilag 1: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre sagsnr. 12/9470 Beløb i kr. (2013-pl) Korr. vedt. Budget 2012 Korr. Budgetforslag 2013 Korr. Budgetoverslag 2014 Korr. Budgetoverslag 2015 Korr. Budgetoverslag UDVALGET FOR SOCIAL,SUNDHED OG ÆLDRE VELFÆRD & OMSORG heraf demografi heraf fremskrivning jf. metode (note 1) SOCIAL & FAMILIE heraf fremskrivning jf. metode (note 2) DIVERSE YDELSER MV heraf demografi GRAND TOTAL heraf ændring demografi/fremskrivning ialt Noter vedr. fremskrivning: 1) Genoptræning jf. sundhedslovens 140 ( ) og genoptræning-udfører ( ) i ) Tilpasning af indtægtssiden Solvang, Bramsnæsvig, bofællesskaberne ( ) NB: Alle budgetposter er fremskrevet med seneste pris- og lønskøn fra KL. Derudover er bevillingerne fremskrevet efter følgende metode: 10 Velfærd & omsorg - se udspecificering nedenfor. 20 Social & familie -. Solvang, Bramsnæsvig og bofællesskaberne korrigeret vedr. takstindtægter iht. til rammeaftale mellem Region Sjælland og de 17 kommuner. 30 Diverse ydelser - pris- og lønfremskrevet. Førtidspension fremskrevet jf. Danmarks statistiks udvikling i modtagere på landsplan.boligydelser pensionister er demografifremskrevet for de + 65 årige 10 Velfærd & omsorg Bevilling 3. niveau Uddybende tekst Fremskrivningsmetode 10 FÆLLESUDGIFTER VELFÆRD OG OMSORG Kommunal genoptræning og vedligeholdelses træning Pleje og omsorg af ældre og handicappede Pleje og omsorg af ældre og handicappede, Sosu- og ssa-elever. Forebyggende indsats for ældre og handicappede Teknisk tilretning ud fra dimentioneringsaftale mellem KL og Undervisningsministeriet om antal elever, samt forventet frafald. Tilrettes ud fra demografi +65 årige 11 KONSULENTGRUPPEN Sundhedsfremme og forebyggelse Tilrettes ud fra demografi +65 årige 12 AKT.BESTEMT FINANS. AF SUNDHEDSVÆSENAktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsområdet Tilrettes ud fra demografi +0 årige samt udmelding fra KL Træning efter sundhedsloven Tilrettes ud fra demografi +65 årige. Vederlagsfri fysioterapi Andre sundhedsudgifter (hospice, færdigbehandlede mv.) Pleje og omsorg af ældre og handicappede (respiratorpatienter) Tilrettes ud fra demografi +18 årige. 13 PLEJECENTRE OG AFLASTNINGSBOLIGER Pleje og omsorg af ældre og handicappede 14 BESTILLERFUNKTION Kommunal genoptræning og vedligeholdelses træning Genoptræning efter sundhedsloven tilrettes jf. regnskab ud fra faktisk antal genoptræningsplaner / visiterede timer, henvisninger til vederlagsfri fysioterapi ud fra demografi +18 årige og henvisninger efter serviceloven pris- og lønfremskrives. Indtægter fra den centrale refusionsordning Pleje og omsorg af ældre og handicappede Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o. lign. 15 MELLEMKOMMUNAL AFREGNING FOR PLEJE Pleje og omsorg af ældre og handicappede I PLEJEBOLIG MV. Madservice tilrettes ud fra 50% af udvikling i demografi i antal +65 årige. Hjemmeplejens budget tilrettes jf. regnskab inkl. evt. vedtagne effektiviseringer, serviceændringer og mængder, jf. regler om takstberegning (SM fælles pjece). Hjemmeplejens budget for demografitilpasning tilrettes i ht. KL's seneste anbetaling i budgetvejledning (pt. K.5-10/2011), ud fra en aldersopdelt demografimodel (helårsvirkning) ift. opgørelse af visiterede timer trukket i kommunens omsorgssystem (serviceniveau) gange fremskrevet timepris jf. regnskab. Teknisk tilretning ud fra faktisk forventning om antal pladser, idet der ikke er mulighed for påvirkning af udgiftsniveau. 16 HJÆLPEMIDLER OG TILSKUD M.V. Hjælpemidler Tilrettes ud fra demografi +65 årige 17 OMSORGS- OG SPECIALTANDPLEJE SAMT Handicapkørsel og kommunal tandpleje HANDICAPKØRSEL 18 HJEMMEPLEJE - UDFØRER Pleje og omsorg af ældre og handicappede Tilrettes ud fra demografi, jf NATTEVAGT, SYGEPLEJE, AKTIVITET & SAMVÆR Pleje og omsorg af ældre og handicappede Nattevagt og sygepleje tilrettes ud fra 50% af udvikling i demografi i antal 65+ årige. Aktivitet & samvær pris- og lønfremskrives. 20 GENOPTRÆNING - UDFØRER Kommunal genoptræning og vedligeholdelses træning Tilrettes ud fra faktisk antal genoptræningsplaner efter sundhedsloven, jf AKTIVITETSCENTRE Pleje og omsorg/forebyggende indsats af ældre og handicappede

130 Nr. Overførsel Bevillingsnavn Funktion Funktion 3. niveau 1 ØKONOMIUDVALG 10 POLITISK ORGANISATION VEDERLAG M.V UO 11 ØVRIG POLITISK ORGANISATION UO 12 POLITISK UDVALG UO 13 FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET UO 14 DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD UO 15 ÆLDRERÅD UO 16 HANDICAPRÅDET UO 17 HEGNSYN ADMINISTRATIV ORGANISATION MR 30 FÆLLES FUNKTIONER MR 31 BUDGETRAMME KONCERNSEKRETARIATET MR 32 BUDGETRAMME SERVICECENTER ALLERSLEV 70 løn- og barselspuljer Tjenestemandspension MR 33 BUDGETRAMME SERVICECENTER HVALSØ MR 34 BUDGETRAMME CENTER FOR EJENDOMSDRIFT MR 35 BUDGETRAMME CENTER FOR KULTUR&FRITID MR 36 BUDGETRAMME CENTER FOR SKOLETILBUD MR 37 BUDGETRAMME CENTER F. SOCIAL&FAMILIE MR 38 BUDGETRAMME CENTER FOR DAGTILBUD MR 39 BUDGETRAMME CENTER FOR BYG & MILJØ MR 40 BUDGETRAMME CENTER FOR VEJE & TRAFIK MR 41 BUDGETRAMME JOBCENTER MR 42 BUDGETRAMME CENTER F. VELFÆRD&OMSORG MR 43 TURISME OG ERHVERVSFREMME MR 44 BORGERRÅDGIVER UDLEJNING MV UO 50 UDLEJNINGSBOLIGER UO 51 ÆLDREBOLIGER UO 52 FORPAGTNINGSAFGIFTER M.V UO 53 STØTTET BOLIGBYGGERI MR 35 LEJRE BRANDVÆSEN MR 38 IT OG KOMMUNIKATION FORSIKRINGER OG VIKARPULJER MR 60 BYGNINGS- OG LØSØREFORSIKRINGER UO 61 ARBEJDSSKADEFORSIKRINGER Diverse omk.steder Diverse omk.steder

131 14062 MR 62 FÆLLES VIKARPULJE MR 50 GEBYRER LÅN, LEASING, RENTER & AFDRAG PÅ LÅN PULJER TIL SPAREMÅL MR 80 SPAREKRAV,RAMMEBESP,LEDELSESUDV.PROJ MR 81 SAMLING PÅ 2 RÅDHUSE UO 82 RAMMEPULJE TIL IMØDEGÅELSE AF OVF UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID 10 KULTUR & FRITID MR 10 FÆLLES FACILITETER , , , , , , , MR 11 IDRÆTSHALLER BIBLIOTEK & ARKIV MR 13 MUSIKSKOLEN Sognegården i Ny Tolstrup, Legepladser Andre fritidsfaciliteter Pleje og tilsyn m. fortidsmind. Stadion, idræts.& svøm.bad Folkebibliotek, ledelse Musikskolen, ledelse Lejre arkiverne, ledelse UO 14 FRITIDSAKTIVITETER M.V. UNDER FOLKEOPLYSNINGSLOVEN UO 15 FRITIDSAKTIVITETER UDEN FOR FOLKEOPLYSNINGSLOVEN UO 16 TILSKUD T/ KULTURELLE OPG, MUSEER MV UDVALGET FOR BØRN OG UNGDOM 10 SKOLETILBUD UO 10 FÆLLES UDGIFTER OG INDTÆGTER SKOLER Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Folkeskoler Skolefritidsordninger Kommunale specialskoler Ungdomsskolevirksomhed UO 11 FORÆLDREBETALING SFO Skolefritidsordninger

132 31012 UO 12 FRIPLADSER, SØSKENDERABAT MV UO 13 BETALING TIL/FRA STAT OG KOMMUNER SKOLER OG SFO Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomsskoler Produktionsskoler Kommunale tilskud til statslig finaniserede selvejedne MR 14 ALLERSLEV SKOLE Folkeskoler Skolefritidsordninger MR 15 BRAMSNÆSVIG SKOLE Folkeskoler Skolefritidsordninger MR 16 HVALSØ SKOLE Folkeskoler Skolefritidsordninger MR 17 KIRKE SAABY SKOLE Folkeskoler Skolefritidsordninger MR 18 KIRKE HYLLINGE SKOLE Folkeskoler Skolefritidsordninger MR 19 OSTED SKOLE Folkeskoler Skolefritidsordninger

133 31020 MR 20 TRÆLLERUPSKOLEN Folkeskoler Skolefritidsordninger FIRKLØVERSKOLEN Kom. specialskoler MR 22 UNGDOMSSKOLEN Skolefritidsordninger Ungdomsskolevirksomhed GLIM SKOLE Folkeskoler Skolefritidsordninger KIRKE SONNERUP SKOLE Folkeskoler Skolefritidsordninger SÆBY-GERSHØJ SKOLE Folkeskoler Skolefritidsordninger 20 SOCIAL & FAMILIE OI 30 FÆLLESUDG. + KOMPENSATION LØN/ MERUDGIFTER UO 31 STØTTEPÆDAGOGER SKOLER OG DAGINST UO 32 SÆRLIGE TILBUD Pædagogisk psyk. rådgivning Sociale formål Fælles formål Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Befordring af elever i grundskolen Kommunale specialskoler Sprogstimulering for tosprogede børn i førskolealderen Specialpædagogisk bistand for børn i førskolealderen Særlige dagtilbud og klubber Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Døgninstitutioner for børn og unge Sikrede daginstitutioner for børn og unge Sekraterial og forvaltning UO 33 SPECIALKLASSER Kommunale specialskoler UO 34 PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING Pædagogisk psykologisk rådbivning

134 22035 UO 35 FAMILIEHUSET Forebyggende foranstaltninger for børn og unge 30 DAGTILBUD UO 40 FÆLLESUDGIFTER DAGTILBUD MV UO 41 TILSKUD TIL PRIVAT PASNING MV UO 42 FORÆLDREBEATLING DAGTILBUD UO 43 FRIPLADSER, SØSKENDERABAT M.V Kommunal tandpleje , Fælles formål , Dagplejen , Børnehaver Integrerede daginstitutioner Tilskud til privatinstitutioner , , , , , , , Dagplejen Børnehaver Integrerede institutioner Tilskud til privatinstitutioner Skolefritidsordninger Fælles formål Børnehaver Integrerede daginstitutioner Særlige dagtilbud og særlige klubber UO 44 SUNDHEDSPLEJEN Kommunal sundhedstjeneste UO 45 DAGPLEJEN Dagplejen MR 46 AVNSTRUP BØRNEGÅRD Integrerede daginstitutioner MR 47 BØGEN Børnehaver MR 48 BIRKEN Børnehaver MR 49 EGEBJERGET + LÆRKEREDEN Børnehaver MR 50 FUGLEMARKEN + HYLLEBJERGET Integrerede daginstitutioner MR 51 MYRETUEN + SOLSIKKEN Integrerede daginstitutioner MR 52 MØLLEBJERGHAVE Integrerede daginstitutioner MR 53 MØLLEHUSET Børnehaver MR 54 OSTED BØRNEHAVE , MR 55 RØGLEBAKKEN + LEJRE NATURBØRNEHAVE , Børnehaver Integrerede daginstitutioner Børnehaver Integrerede daginstitutioner Integrerede daginstitutioner MR 56 SKOVVEJENS BØRNEHAVE Børnehaver MR 57 SØHUS Børnehaver MR 58 SØPAVILLONEN , Børnehaver Integrerede daginstitutioner MR 59 BØRNEHAVEN REMISEN Børnehaver MR 60 HYLLINGE LYNDBY BØRNEHAVE Børnehaver MR 61 BØRNEHAVEN ROLLINGEN Børnehaver MR 62 SÅBY BØRNEHAVE Børnehaver MR 65 TANDPLEJEN Kommunal tandpleje

135 4 UDVALGET FOR TEKNIK OG MILJØ 10 BYG & MILJØ MR 10 VANDLØB, VEDLIGEHOLDELSE M.V MR 11 IT-FAGSYSTEMER (GIS) MR 12 BYFORNYELSE MR 14 GEBYRER Naturforvaltningsprojekter Vedligeholdelse af vandløb Bidrag for vedligeholdelsesarb. Jordforurening Miljøtilsyn Øvrige planlægning, undersøg. 20 VEJE & TRAFIK MR 20 GRØNNE AREALER MR 21 MATERIELGÅRDEN MR 22 VEJVEDLIGEHOLDELSE Grønne områder & naturplads. Vejvedligeholdelse Fælles formål Arb. for fremmed regning Driftsbygninger og - pladser UO 23 VINTERVEDLIGEHOLDELSE UO 24 KOLLEKTIV TRAFIK FORSYNINGSVIRKSOMHED MR 27 RENOVATION MR 28 ROTTEBEKÆMPELSE EJENDOMSDRIFT MR 30 EJENDOMSVEDLIGEHOLDELSE MR 31 DRIFT AF ADMINISTRATIONSBYGNINGER MR 32 ENERGIFORBRUG Alle kommunens bygninger excl. lejeboliger MR 33 ENERGISTYRING OG ENERGIMÆRKNING Fælles formål Ordning for dagrenovation Ord. storskrald & haveaffald Ordning for glas, papir & pap Ordning for farligt affald Genbrugsstationer Ordning for erhvervsaffald Fælles formål Beboelse Andre faste ejendomme Folkeskoler Fællesudg. kom. skolevæsen - Folkebiblioteker Fælles formål Børnehaver

136 43034 MR 34 SAMORDNET RENGØRING Alle kommunens institutioner m.fl 5 UDVALGET FOR JOB OG ARBEJDSMARKED 10 JOBCENTER UO 10 UNGDOMSVEJL. OG SÆRLIG TILRETT. UDD. Ungdommens uddannelsesvejledning Erhvervsgrunduddannelser Ungdomsuddanelse for unge med særlige behov UO 11 ARB.MAR.FORANST. OG FORSØRGERYDELSERALTNINGE R Kontanthjælp Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Revalidering Løntilskud mv til personer i skåne- og flexjobs Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Løntilskud til ledige ansat i kommuner Beskæftigelsesordninger UO 12 INTRODUKT.PROGRAM UDLÆND. & YDELSER Introduktionsprogram Introduktionsydelse UO 13 SYGEDAGPENGE Sygedagpenge UO 14 DAGPENGE TIL FORSIKREDE LEDIGE 6 UDVALGET FOR SOCIAL,SUNDHED OG ÆLDRE Dagpenge til forsikrede ledige PLEJE OG OMSORG MR 10 FÆLLESUDGIFTER VELFÆRD OG OMSORG Kommunal genoptræning og vedligeholdelses træning Pleje og omsorg af ældre og handicappede Pleje og omsorg af ældre og handicappede, Sosuog ssa-elever Forebyggende indsats for ældre og handicappede MR 11 KONSULENTGRUPPEN Sundhedsfremme og forebyggelse Forebyggende indsats for ældre og handicappede OI 12 AKT.BESTEMT FINANS. AF SUNDHEDSVÆSEN Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsområdet

137 12 AKT.BESTEMT FINANS. AF SUNDHEDSVÆSEN UO Træning efter sundhedsloven UO Vederlagsfri fysioterapi UO Andre sundhedsudgifter (hospice, færdigbehandlede mv.) UO Pleje og omsorg af ældre og handicappede (respiratorpatienter) MR 13 PLEJECENTRE OG AFLASTNINGSBOLIGER Pleje og omsorg af ældre og handicappede UO 14 BESTILLERFUNKTION Kommunal genoptræning og vedligeholdelses træning Indtægter fra den centrale refusionsordning Pleje og omsorg af ældre og handicappede UO 15 MELLEMKOMMUNAL AFREGNING FOR PLEJE I PLEJEBOLIG MV UO 16 HJÆLPEMIDLER OG TILSKUD M.V UO 17 OMSORGS- OG SPECIALTANDPLEJE SAMT HANDICAPKØRSEL Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o. lign Pleje og omsorg af ældre og handicappede Hjælpemidler Handicapkørsel Kommunal tandpleje MR 18 HJEMMEPLEJE - UDFØRER Pleje og omsorg af ældre og handicappede MR 19 NATTEVAGT, SYGEPLEJE, AKTIVITET & SAMVÆR Pleje og omsorg af ældre og handicappede MR 20 GENOPTRÆNING - UDFØRER Kommunal genoptræning og vedligeholdelses træning MR 21 AKTIVITETSCENTRE Pleje og omsorg af ældre og handicappede 20 SOCIAL & FAMILIE Forebyggende indsats for ældre og handicappede MR 30 FÆLLESUDG,KONTAKTPERS.+LEDSAGERORDN Botilbud af længerevarende ophold 108 UO Ledsageordning 45, UO 31 TILBUD PERS M/ SÆRLIGE SOCIALE VANSK Specialpædagogisk bistand til voksne

138 UO 31 TILBUD PERS M/ SÆRLIGE SOCIALE VANSK OI Afløsning, aflastning og hjælp, Botilbud Botilbud Beskyttet beskæftigelse 103 Aktivitets- og samværstilbud 104 Kontante ydelser, sociale formål UO 32 ALKOHOL-/STOFMISBRUG+SOCIALT UDSATTE Indtægter fra den centrale refusionsordning MR 33 SOCIALPSYKIATRISK CENTER Forebyggelse Kvindekrise-centre Alkohol-behandling Stofmisbrug Boophold Kontaktperson og ledsagerordninger MR 34 SOLVANG Botilbud af længerevarende ophold MR 35 BRAMSNÆSVIG Botilbud af længerevarende ophold MR 36 BOFÆLLESSKABER Botilbud af længerevarende ophold DIVERSE YDELSER MV MR 40 FÆLLESUDGIFTER Sundhedsfremme og forebyggelse MR 41 STØTTE FRIVILLIG SOCIALT ARBEJDE OI 42 SOCIALE YDELSER Udgifter flygtninge Hjælp særlig tilfælde personlige tillæg pensionister Førtidspension Førtidspension Førtidspension OI 43 KONTANTE YDELSER Div. hjælp OI 44 ØVRIGE SOCIALE YDELSER Boligydelse pensionister Personlige tillæg pensionister Boligsikring

139 Forslag til ændring for budget 2013 (revideret febr. 2012) Sæt X ved ændring Evt. bemærkning 1 Folketingsvalg KL kontingent fremskrives med faktisk besluttet beløb, resterende udgifter på bevillingen pris- og lønfremskrives 70 løn- og barselsepulje 72 tj.mandspension fremskrives efter konkret opgørelse fra januar 2012, inkl. kendt tilgang/afgang x x x x KL kontingent foreslås reguleret til konkret beløb besluttet deligeret møde i KL. Tjenestemandspension fremskrives efter konkret opgørelse fra januar 2012, inkl. kendt tilgang/afgang x x x x x x x x Udgifter til ZBC og Væksthuset Sjælland fremskrives med faktisk udgift, resterende udgifter på bevillingen pris- og lønfremskrives x x x Kontingent til ZBC og Væksthuset Sjælland fastsættes årligt og det foreslås at fremskrivningen reguleres til konkret beløb. samt evt. ændring ved køb/salg samt evt. nyopførelser samt evt. arealændringer Fremskrives i overenstemmelse med aktuarrapport for 2011 for perioden x Vedlagt notat om fremskrivning

140 Forbrug i tiden 1/1-30/ omregnet til årsforbrug + overslagsår Ingen fremskrivning Udvikling i antallet af skolesøgende børn i befolkningsprognosen ganges med takstbeløb pr. elev. Takstbeløb pris- og lønfremskrives. x KB vedtog 30/1-11 en ny budgettildelingsmodel for skolerne. Skoleområdet tildeles en samlet ramme på baggrund af et beløb pr. elev. Skolechefen fordeler efter gennemsnitlig principper budgettet til de forskellige områder og skoler. Lønudgiften til konkrete skoleledere pris- og lønfremskrives. x Tilpasses antallet af skoleledere efter gennemførelse af ny budgettildelingsmodel. Lønudgiften til konkrete SFO ledere pris- og lønfremskrives x Tilpasses antallet af SFOledere efter gennemførelse af ny budgettildelingsmodel. x Udvikling i antallet af skolesøgende børn i befolkningsprognosen ganges med takstbeløb pr. elev. Takstbeløb pris- og lønfremskrives. x KB vedtog 30/1-11 en ny budgettildelingsmodel for skolerne. Skoleområdet tildeles en samlet ramme på baggrund af et beløb pr. elev. Skolechefen fordeler efter gennemsnitlig principper budgettet til de forskellige områder og skoler.

141 Udvikling i antallet af skolesøgende børn i befolkningsprognosen ganges med takstbeløb pr. elev. Takstbeløb pris- og lønfremskrives. Udvikling i antallet af skolesøgende børn i befolkningsprognosen ganges med takstbeløb pr. elev. Takstbeløb pris- og lønfremskrives. x x KB vedtog 30/1-11 en ny budgettildelingsmodel for skolerne. Skoleområdet tildeles en samlet ramme på baggrund af et beløb pr. elev. Skolechefen fordeler efter gennemsnitlig principper budgettet til de forskellige områder og skoler. KB vedtog 30/1-11 en ny budgettildelingsmodel for skolerne. Skoleområdet tildeles en samlet ramme på baggrund af et beløb pr. elev. Skolechefen fordeler efter gennemsnitlig principper budgettet til de forskellige områder og skoler. Udvikling i antallet af skolesøgende børn i befolkningsprognosen ganges med takstbeløb pr. elev. Takstbeløb pris- og lønfremskrives. se ovenfor x se ovenfor Udvikling i antallet af skolesøgende børn i befolkningsprognosen ganges med takstbeløb pr. elev. Takstbeløb pris- og lønfremskrives. se ovenfor x se ovenfor Udvikling i antallet af skolesøgende børn i befolkningsprognosen ganges med takstbeløb pr. elev. Takstbeløb pris- og lønfremskrives. se ovenfor x se ovenfor Udvikling i antallet af skolesøgende børn i befolkningsprognosen ganges med takstbeløb pr. elev. Takstbeløb pris- og lønfremskrives. se ovenfor x se ovenfor Udvikling i antallet af skolesøgende børn i befolkningsprognosen ganges med takstbeløb pr. elev. Takstbeløb pris- og lønfremskrives. se ovenfor x se ovenfor Udvikling i antallet af skolesøgende børn i befolkningsprognosen ganges med takstbeløb pr. elev. Takstbeløb pris- og lønfremskrives. se ovenfor x se ovenfor x x x x x x KB vedtog 30/1-11 en ny budgettildelingsmodel for skolerne. Skoleområdet tildeles en samlet ramme på baggrund af et beløb pr. elev. Skolechefen fordeler efter gennemsnitlig principper budgettet til de forskellige områder og skoler. KB vedtog 30/1-11 en ny budgettildelingsmodel for skolerne. Skoleområdet tildeles en samlet ramme på baggrund af et beløb pr. elev. Skolechefen fordeler efter gennemsnitlig principper budgettet til de forskellige områder og skoler. KB vedtog 30/1-11 en ny budgettildelingsmodel for skolerne. Skoleområdet tildeles en samlet ramme på baggrund af et beløb pr. elev. Skolechefen fordeler efter gennemsnitlig principper budgettet til de forskellige områder og skoler. KB vedtog 30/1-11 en ny budgettildelingsmodel for skolerne. Skoleområdet tildeles en samlet ramme på baggrund af et beløb pr. elev. Skolechefen fordeler efter gennemsnitlig principper budgettet til de forskellige områder og skoler. KB vedtog 30/1-11 en ny budgettildelingsmodel for skolerne. Skoleområdet tildeles en samlet ramme på baggrund af et beløb pr. elev. Skolechefen fordeler efter gennemsnitlig principper budgettet til de forskellige områder og skoler. KB vedtog 30/1-11 en ny budgettildelingsmodel for skolerne. Skoleområdet tildeles en samlet ramme på baggrund af et beløb pr. elev. Skolechefen fordeler efter gennemsnitlig principper budgettet til de forskellige områder og skoler.

142 Udvikling i antallet af skolesøgende børn i befolkningsprognosen ganges med takstbeløb pr. elev. Takstbeløb pris- og lønfremskrives. se ovenfor x se ovenfor Budgetomplacering fra heldagsklassen og specialklassen bevilling x x KB vedtog 30/1-11 en ny budgettildelingsmodel for skolerne. Skoleområdet tildeles en samlet ramme på baggrund af et beløb pr. elev. Skolechefen fordeler efter gennemsnitlig principper budgettet til de forskellige områder og skoler. Oprettet i 2011 ved omplacering af budget ifm. forventet regnskab fra heldags- og specialklassen. Der udarbejdes ny tildelingsmodel for 2013 som forelægges politisk godkendelse i Bevilling udgår af budget 2013 x Skolen lægges sammen med anden skole i aug Bevilling udgår af budget 2013 x SFO lægges sammen med anden SFO i aug Bevilling udgår af budget 2013 x Skolen lægges sammen med anden skole i aug Bevilling udgår af budget 2013 x SFO lægges sammen med anden SFO i aug Bevilling udgår af budget 2013 x Skolen lægges sammen med anden skole i aug Bevilling udgår af budget 2013 x SFO lægges sammen med anden SFO i aug. 2012

143 Udviklingen i antallet af 3-6 årige børn i befolkningsprognosen ganges med det nøgletallet til øvrig drift og løn og lægges ind som en demografipulje der udmøntes ved årets udgang.. Ændringer ift. befolkningsprognose i overslagsårene lægges ind som en gennemsnitlig pris pr. barn, både løn og drift. Budgetoverslagsår overslagsår. Herudover beregnes på baggrund af ændringerne i bevilling Budgetoverslagsår overslagsår. Herudover beregnes på baggrund af ændringerne i bevilling Budgetoverslagsår overslagsår. Dagplejen fremskrives derudover ifht. til ændringerne i børnetallet jf. den nyeste befolkningsprognose

144 Byggesagsgebyrer skal pris og lønfremskrives Gebyrer for ejendomsoplysninger er fastsat ved lov x Byggesagsgebyrer skal pris og lønfremskrives idet taksten skal dække udgiften til arbejdet. Pris- og Lønfremskrivning Vejafvandingsbidrag beregnes som 8% af anlægsudgifter til nye kloaker.. Den del der vedrører vejsalt fremskrives iht. gældende indkøbsaftale. (pt. 1/9-11 til 30/ Indstilling fra fagudvalg af budgetforslag fra MOVIA x Konkrete tal vedr. vejafvandingsbidrag leveres af Lejre Forsyning Notat vedr Prisstigninger på vejsalt budget vedlagt sagen Mellemværende med kommunen forrentes med Nationalbankens rente for udlån

145 Beskæftigelsesregionens nyeste prognose for helårspersoner på kontanthjælp sammenholdt med objektiv vurderet aktiveringsgrad Korrigeres for STU-prognose samt beskæftigelsesregionens nyeste prognose sammenholdt med objektiv vurderet aktiveringsgrad Beskæftigelsesregionens nyeste prognose for antal forsikrede ledige helårspersoner på dagpenge sammenholdt med objektiv vurderet aktiveringsgrad Indenrigsministeriet udmelder kvote for Lejre Kommune Korrigeres for prognose for mentorbevillinger x x Fremskrives jf. en objektiv vurdering fra den lokale område ekspertise om udviklingen i sygedagpenge og aktiveringgrad Beskæftigelsesregionens nyeste prognose for antal forsikrede ledige helårspersoner på dagpenge sammenholdt med objektiv vurderet aktiveringsgrad Teknisk tilretning ud fra dimentioneringsaftale mellem KL og Undervisningsministeriet om antal elever, samt forventet frafald. Tilrettes ud fra demografi +65 årige X Der er stigende fokus på forebyggende indsats og samtidig flere ældre. Tilrettes ud fra demografi +65 årige X Der er stigende fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. Tilbydes alle aldersgrupper, men primært fokus på de ældre. Tilrettes ud fra demografi +65 årige X Der er stigende fokus på forebyggende indsats og samtidig flere ældre. Tilrettes ud fra demografi +0 årige samt udmelding fra KL

146 Tilrettes ud fra demografi +65 årige. Tilrettes ud fra demografi +18 årige. Genoptræning efter sundhedsloven tilrettes jf. regnskab ud fra faktisk antal genoptræningsplaner / visiterede timer, henvisninger til vederlagsfri fysioterapi ud fra demografi +18 årige og henvisninger efter serviceloven pris- og lønfremskrives. X Genoptræning efter sundhedsloven følger ikke den demografiske udvikling, men er diagnosebestemt. Henvisninger til vederlagsfri fysioterapi fremskrives som under Henvisninger efter serviceloven er en kan-opgave. Madservice tilrettes ud fra 50% af udvikling i demografi i antal +65 årige. Hjemmeplejens budget tilrettes jf. regnskab inkl. evt. vedtagne effektiviseringer, serviceændringer og mængder, jf. regler om takstberegning (SM fælles pjece). Hjemmeplejens budget for demografitilpasning tilrettes i ht. KL's seneste anbetaling i budgetvejledning (pt. K.5-10/2011), ud fra en aldersopdelt demografimodel (helårsvirkning) ift. opgørelse af visiterede timer trukket i kommunens omsorgssystem (serviceniveau) gange fremskrevet timepris jf. regnskab. for alle øvrige konti på bevillingsområdet. Teknisk tilretning ud fra faktisk forventning om antal pladser, idet der ikke er mulighed for påvirkning af udgiftsniveau. Tilrettes ud fra demografi +65 årige X Der ses øgede udgifter de senere år, som primært skyldes flere ældre med livsstilssygdomme o.lign. Tilrettes ud fra demografi, jf Nattevagt og sygepleje tilrettes ud fra 50% af udvikling i demografi i antal 65+ årige. Aktivitet & samvær pris- og lønfremskrives. Tilrettes ud fra faktisk antal genoptræningsplaner efter sundhedsloven, jf X Da ydelser efter sundhedsloven vægter mest, fremskrives driftsbudget som denne lønsum

147 , samt korrektion vedr. takstindtægter iht. til rammeaftale mellem Region Sjælland og de 17 kommuner. Der henvises desuden til sag nr. 10/10999 vedtaget i KB 21/6 2010, samt korrektion vedr. takstindtægter iht. til rammeaftale mellem Region Sjælland og de 17 kommuner. Der henvises desuden til sag nr. 10/10999 vedtaget i KB 21/6 2010, samt korrektion vedr. takstindtægter iht. til rammeaftale mellem Region Sjælland og de 17 kommuner. Der henvises desuden til sag nr. 10/10999 vedtaget i KB 21/ Danmarks statistiks udvikling i modtagere af førtidspension på landsplan Demografifremskrivning for de + 65 årige

148 Bilag: 9.2. KULTUR OG FRITID, Budgetudfordringer og løsningsmuligheder Udvalg: Udvalget for Kultur & Fritid Mødedato: 06. juni Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 44256/12

149 Bilag 2 Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Dato: 29. maj 2012 J.nr.: Budgetudfordringer og løsningsmuligheder, budget Udvalget for Kultur & Fritid Koncerndirektionen anbefaler flg. omprioriteringer på udvalgets område: Bevilling 3. niveau Type Indhold Beløb 2013 (Mio. kr.) Beløb 2014 (Mio. kr.) Udfordring Hvalsø Kulturhus 0,3 0, Budgettilpasning kr. fra Bibliotek/Arkiv kr. fra Musikskolen kr. fra Lokale-bookning kr. fra folkeoplysning -0,3-0,3 I alt UKF 0,0 0,0 Budgetudfordringer: Oversigtstabel for Udvalget for Kultur & Fritid: Budgetudfordringer Bevilling 3. niveau Indhold Beløb 2013 Beløb 2014 (Mio. kr.) (Mio. kr.) Budgetoverslagsår 2013 (2013 som vedtaget i oktober 31,4 31,3 2011) Administrativ budgetramme 31,4 31,3 Udfordringer: Hvalsø Kulturhus 0,3 0,3 Varig Handleplan for hallerne Risikoen vurderes pt. at kunne indeholdes Risikoen vurderes pt. at kunne indeholdes Løsningsmulighed Tidshorisont

150 ved omprioritering indenfor bevillingsområdet ved omprioritering indenfor bevillingsområdet Konsulentbistand udviklingsprojekt vedr. integreret bibliotek 0, Pulje til fritagelse for betaling af gebyr og afgifter 0,05 0,05 Samlede budgetudfordringer 0,50 0,50 Hvalsø Kulturhus Hvalsø Kulturhus har været i drift i godt 4 år. Det giver mulighed for at afdække omfanget af kulturhusets reelle driftsomkostninger. De samlede udgifter til drift af Kulturhuset i Hvalsø udgjorde i 2011 ca kr., hvoraf el, vand og varme udgjorde ca kr. Udgifterne til el, vand og varme dækker dog hele bygningen, hvor Kulturhuset er placeret, dvs. at heri er også indeholdt el, vand og varme til Bibliotek, Lokalarkiv og Musikskole. Administrationen har tidligere undersøgt muligheden for at dele udgifterne op mellem de enkelte enheder, men det er ikke muligt at opgøre fordelingen i forbrug mellem de forskellige enheder. Det er derfor administrationens vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at samle udgifterne til el, vand og varme for Hvalsø Kulturhus, Bibliotek, Lokalarkivet og Musikskolen på kommunens centrale energibudget. Der er i budget 2012 og årene frem afsat kr. til Hvalsø kulturhus. For at kunne fastholde samme serviceniveau som i dag (fx åbningstid, ansættelse af en servicemedarbejder, indvendig vedligehold mv.) er det nødvendigt, at der tilføres midler til Kulturhusets budget. Handleplan for hallerne Handleplan for hallerne forventes at kunne overholdes i 2013 og Konsulentbistand - udviklingsprojekt vedr. integreret bibliotek Der er politisk ønske om midler til konsulentbistand til udvikling af projekt vedr. integreret bibliotek på kr. (jf. beslutning på KB s møde på maj-møderækken). Da det ikke har været muligt at anvise finansiering, er forslaget ikke medtaget i Koncerndirektionens anbefaling. Pulje til fritagelse for betaling af gebyr og afgifter mm. Midler til en pulje med mulighed for at fritage frivillige folkeoplysende foreninger i kommunale eller egne bygninger for gebyrer og afgifter samt øvrige foreninger, der benytter kommunens bygninger. Side 2 af 3

151 Løsningsmuligheder: Oversigtstabel for Udvalget for Kultur & Fritid: Mulige løsningsforslag Bevilling 3. niveau Indhold Budgettilpasning (Alternativ 1) kr. fra Bibliotek/Arkiv kr. fra Musikskolen kr. fra Lokale-bookning kr. fra folkeoplysning Beløb 2013 (Mio. kr.) Beløb 2014 (Mio. kr.) -0,3-0,3 Varig Reduktion i serviceniveau for Hvalsø Kulturhus (Alternativ 2) -0,3-0,3 Varig Samlede løsningsforslag -0,6-0,6 Tidshorisont Budgettilpasning (Alternativ 1) Der har de seneste år været et mindreforbrug for konti for Bibliotek/Arkiv, Musikskolen, Lokalebookning og folkeoplysning. Mindreforbruget har været anvendt til at dække udgifterne til Hvalsø Kulturhus, hvor også bibliotek/arkiv samt Musikskolen har til huse. Budgettilpasningen indebærer, at budgettet på de forskellige poster på kulturområdet justeres til det faktiske forbrug. Tilpasningen vil dermed give et mere retvisende budget fremadrettet. Reduktion i serviceniveau for Hvalsø Kulturhus (Alternativ 2) Besparelse på kr. kan opnås ved at foretage budgetreduktion på flere udgiftsposter for Hvalsø Kulturhus: Servicemedarbejder til Kulturhus + Musikskole: kr. Bil-leasing (Kulturhus, Musikskole + Bibliotek): kr. Tilskud til Hvalsø Kulturforening: kr. Øvrig drift (indvendig vedligehold, rengøring)mv.: kr. I alt kr. Budgetreduktionerne vil betyde, at serviceniveau for Kulturhuset nedsættes. Det vil således blive nødvendigt at indskrænke åbningstiden, at afskedige den tilknyttede servicemedarbejder og at reducere i niveauet for indvendig vedligehold og rengøring. Side 3 af 3