BRANDVÆSEN. Giftsky lukkede motorvejen. 30 kemikaliedykninger efter udslip af 36 kubikmeter syre. Foto: Mads Hansen

Transkript

1 NR. 3 april 2011 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Giftsky lukkede motorvejen 30 kemikaliedykninger efter udslip af 36 kubikmeter syre. Foto: Mads Hansen Side 30-33

2 BRANDVÆSEN NR. 3 april ÅRGANG ISSN Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: mobil: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: mobil: erik@0203.dk Ekspedition Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: fkb@fkbnet.dk Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet eks. Årsabonnement 2011 i Danmark: Kr. 375,- inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder. Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Offentliggørelse Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på Bladudvalg Beredskabschef Niels Mørup (formand) Beredskabschef Sven Urban Hansen Vicebredskabschef Ole Nedahl Beredskabschef Jørgen Pedersen Viceberedskabschef Anders Enggaard Beredskabschef Palle K. Tourell Viceberedskabschef Dennis Ottesen Layout Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: , Tryk Rosendahls, Esbjerg Telefon: fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN maj 2011 er 11. april Indhold Leder: Svageste led er altid kommunikation og koordination Af Jesper Djurhuus, bestyrelsesmedlem i FKB... side 3 Navne: Jan. B. Kristiansen, ny BRC på Stevns... side 4 Jan-Erik Rasmussen, fra Sønderborg til Sønderborg... side 5 Bjarne Neermann, ny BRC i Sønderborg... side 6 Nyt om navne... side 6 Forebyggelsesstafet: Forebyggelse lagt sammen med operativt område Af Carsten M. Randa... side 8 Aalborg, over 300 medarbejdere... side 8 Næste gang Gentofte... side 9 Stafet for forebyggelse... side 9 Præstø kæntring: Vellykket redning trods myndighedsspaghetti... side 10 SOK var unseen coordinator... side 13 SOK afklarer rollerne... side 13 Aktørernes roller i redningsaktionen... side 14 FKB: Samarbejde i fokus i ny handlingsplan... side 16 Generalforsamling på Færøerne... side 17 Ledige deltidsbrandmænd på kommunens hjemmeside... side 18 FKB Årsmøde 2011: Tilmelding til brandpunkter... side 20 Leasing: Tre kommuner leaser selv nye køretøjer... side 22 Leasing af brandsprøjter bliver mere almindeligt... side 22 Vestegnens Brandvæsen: Sparetid på Vestegnen... side 23 VB... side 23 Rapper som brandmand... side 23 SINE: Vestfyn får måske en ekstra mast... side 24 Fin dækning i Gladsaxe men ingen forbindelse... side 25 Indendørs dækning måles udenfor... side 26 Hvordan dækker SINE?... side 26 Hvad ønsker brugerne?... side 27 Hvad er best practice inde i bygninger?... side 27 Dækning... side 27 København indfører SINE efter sommerferien... side 28 Forventer du at have indendørs SINE-dækning i byområder?... side 28 Giftudslip fra Arla: Man bliver ikke altid populær af at gøre det rigtige... side 30 Hvad løb ud?... side biler på omvej... side 31 Hvornår skete hvad?... side 31 God indsats, men... side 32 Hvem sælger... side 34 2 BRANDVÆSEN

3 Svageste led er altid kommunikation og koordination Leder Overblik er en menneskelig faktor. Teknikken hjælper kun. Nu er det sidste chance for at skabe tværgående kommunikation og koordinering på skadesteder med alarmcentraler som omdrejningspunkt I 70 erne gjorde jeg i seks år tjeneste på flyvevåbnets redningshelikopter, hvor jeg varetog en funktion, som man i dag vil kalde systemoperatør. Mine primære opgaver var kommunikation på skadestedet og kontakt til redningscentralen i Karup, der i samspil med SOK koordinerede redningsindsatsen. Dengang begyndte man at installere politiradio og en radio til Falck i helikopterne med henblik på at forbedre den tværgående kommunikation på ulykkessteder. Efter et forsvarsforlig beslutte man med virkning fra 1. januar 2006 at sammenlægge flyvevåbnets og søværnets redningscentraler for derved at skabe én fælles enhed, hvorfra den samlede koordination kunne udføres med deraf bedre udnyttelse af ressourcerne. Finland skabte overblik I 1999 kom jeg ind i FKBs bestyrelse og på grund af min kommunikationsmæssige erfaring fra over 100 helikopter redningsaktioner besluttede formanden samme år at sende mig til Kopio i Finland på et visionsseminar vedrørende anvendelse af TETRA som et fælles kommunikationssystem for det samlede beredskab. Her så vi bl.a. et kontrolrum, hvor man kunne etablere dynamiske talegrupper, koordinere indsatsen m.m. Samtidig påpegede man vigtigheden af, at alarmcentralerne var omdrejningspunktet for kommunikation og koordination. Her er man i direkte kontakt med anmelderen og kan derfor disponere den optimale indsats. En beslutning uden koordinering I 2005 blev det besluttet, at det samlede danske beredskab skulle have et fælles kommunikationssystem med henblik på tværgående kommunikation på skadesteder samt at skabe koordination og overblik. Implementeringen af systemet blev indledningsvis henlagt under Økonomistyrelse. Her deltog jeg i tre arbejdsgrupper, og på baggrund de tidligere erfaringer om koordination påpegede jeg igen og igen, at alarmcentralerne skulle involveres og gerne efter samme model som den koordinerende alarmcentral for Storkøbenhavn. Men ak, der var ingen vilje til at høre på erfaringer. Alle skulle have et kontrolrum, således at de enkelte beredskaber kan se, hvor egne enheder befinder sig, hvad man så kan bruge det til? Alle ved i dag, hvordan det gik med kontrolrumsprojektet, og at der nu arbejdes med midlertidige løsninger. FKB har utallige gange påpeget, at der mangler overblik og koordination, samt at politiets alarmcentraler bør involveres men uden held. Ny chance Nu har vi imidlertid en ny situation. Politiet skal reducere antallet af alarmcentraler, og sammenholdt med, at mange opkald alligevel viderestilles til sundhedsfagligt personale, samt der nu skal udvikles ny kontrolrumssoftware, så er det sidste chance for en politisk beslutning om koordinerende alarmcentraler. Det vil sige alarmcentraler med personale, der favner såvel det præhospitale område som det beredskabsmæssige, og hvor der er overblik og disponering af de samlede beredskabsressourcer. Herved vil borgerne hurtigt kunne modtage den rigtige hjælp på det rigtige sted. Tænk på Præstø Som jeg nævnte indledningsvis, begyndte man for 35 år siden at implementere de forskellige beredskabsaktørers radioer i redningshelikopterne. Når man så ser på redningsaktionen i Præstø Fjord, hvor Flyvevåbnets redningshelikopteres indsats var afgørende for, at så mange blev reddet, kan det undre, hvorfor der endnu ikke er installeret SINE-radioer i helikopterne. Hvor er koordination, overblik og disponering samt helheden i det danske beredskab? Af Jesper Djurhuus bestyrelsesmedlem i FKB BRANDVÆSEN 3

4 Stevns henter chef i Roskilde navne Jan B. Kristiansen satser på løsninger. Alt skal være muligt, og det behøver ikke at gå ud over sikkerheden Af Erik Weinreich - Det gælder om at kunne arbejde tværfagligt og bruge ressourcerne rigtigt. Sådan har jeg arbejdet i Roskilde, og det er også grundlaget for mine visioner for Stevns, siger Jan Behrens Kristiansen, der blev foretrukket blandt 21 ansøgere til stillingen som ny beredskabschef for de indbyggere i Stevns Kommune. Efter en turbolent periode trænger beredskabet på Stevns til stabilitet, som Jan Kristiansen håber at kunne bibringe med sin erfaring gennem 15 år som viceberedskabschef i Roskilde med ansvar for brandtjenesten, det forebyggende arbejde og beredskabets frivillige. Også Stevns har et korps af frivillige, som Jan Kristiansen har en positiv opfattelse af fra de gange, de har hjulpet deres kolleger i Roskilde ved Roskilde Festivalen. - Intet er umuligt Tværfagligheden kommer bl.a. til udtryk gennem et grundlæggende ønske om at finde løsninger: - I Roskilde har jeg haft den holdning, at intet var umuligt, hvis nogen ville et eller andet. Alt kan lade sig gøre, og vi skal bare finde måden at løse ting på. Folk er kreative, og det skal vi også være men med fokus på, at sikkerhedsniveauet ikke forringes, siger Jan Kristiansen. Der skal således både være plads til omtanke og til initiativer. Det har også været tilfældet med Roskilde Festivalen, hvor Jan Kristiansen havde sørget for lokale regler for brandsikkerhed. Efter den tragiske ulykke i 2000, hvor ni unge miste livet ved Orange Scene, dannede Roskildes regler forbillede for de nye landsdækkende regler for små såvel som store festivaler. Jan Kristiansen har da også siden siddet i Beredskabsstyrelsens og Justitsministeriets udvalg for sikkerhed ved udendørs festivaler, for i takt med, at samfundet ændrer sig, skal forskrifter og regler løbende tilpasses, uden at sikkerheden forringes, siger han. Positiv faglighed Han har også været en varm fortaler for at indføre anmeldte brandsyn: - Når vi i gamle dage kom på uanmeldt besøg på en skole, blev der hurtigt udpeget en, der havde tid, til at følge med rundt, men ofte en, der ikke havde ansvar. I dag, hvor besøget er aftalt, forholder folk sig til sikkerheden. - Det er positivt, at folk ikke længere blot accepterer regler Dansk kvalitet, dansk produktion...din sikkerhed AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby 8464 Galten Tlf.: Fax: salg@avk.dk 4 BRANDVÆSEN

5 Den 1. april tiltrådte Jan Kristiansen som beredskabschef i Stevns Kommune, men han bliver boende i Roskilde. Det er en del af kontrakten, at så længe indsatsledelsen er dækket af til anden side, behøver han ikke bo i kommunen. uden at vide, hvorfor de er der. Det giver en god faglighed. SINE er uovertruffen Jan Kristiansen har i Roskilde haft ansvaret for implementering af SINE, som han er meget begejstret for. Det er et uovertruffent radiosystem. Men det er ikke konstrueret til udkald på pagere og heller ikke oprindelig tiltænkt data-trafik, mener han og foreslår, at man adskiller fx brandvæsnernes opgaver og alarmer, der er en direkte kontrolrumsopgave, som sagtens kan ligge et andet sted. Og så kan alle beredskaber i landet godt få deres egen vagtcentral i form af måske 2-3 betjeningspaneler, mens hele server-funktionaliteten kan ligge centralt. På den måde behøver vagtcentralerne ikke have egne teknikere, siger han. Jan Kristiansen, 57 år, har i øvrigt selv været vagtcentralleder i Roskilde, hvor han også er uddannet ambulancebehandler, efter at han tilbage i 1974 blev ansat som deltidsbrandmand. Fra Sønderborg til Sønderborg Jan-Erik Rasmussen er blevet brandchef i lufthavnen Af Erik Weinreich Efter to og et halvt år som beredskabschef i Sønderborg er Jan-Erik Rasmussen den 1. april blevet brandchef i Sønderborg Lufthavn, der i øvrigt ejes af Sønderborg Kommune. Lufthavnen har i gennemsnit 560 starter og landinger om måneden. Lufthavnens brandberedskab består tre hold med hver en indsatsleder og tre brandmænd. De bemander på skift en crashtender. Ud over indsatsledervagt får Jan-Erik Rasmussen bl.a. ansvaret for uddannelse og øvelser. Jan-Erik Rasmussen er 40 år og var inden sin ansættelse i Sønderborg kursusleder ved Beredskabsstyrelsens tekniske skole i Tinglev. Han har desuden en diplomuddannelse i ledelse ved CVU Sønderjylland. navne Tænk hvis der var 798 kr. på vej til dig Fra -798, ,-* 4.433,- GF Brand, Redning og Vagt deler årets overskud med bilkunderne. I marts får de fleste af vores kunder med bilforsikring penge tilbage, i alt 1 mio. kr. (18%). Vil du også have en billigere bilforsikring, så kontakt os. * Overskudsdelingen er baseret på tilbagebetalingsprocenten for GF Brand, Redning og Vagt for Den varierer fra år til år. Prisen varierer efter bil, bopæl, antal år du har kørt skadefrit, og hvilke andre private forsikringer du tegner i GF. For 2010 får nybilister dog ikke overskudsdeling. Beregn din pris på gf-brv.dk. GF Brand, Redning og Vagt Tlf BRANDVÆSEN 5

6 navne Driften bliver det centrale Sønderborg har fået ny beredskabschef. Ny risikobaseret dimensionering er netop vedtaget og skal nu føres ud i livet Af Erik Weinreich Den helt store udfordring for Bjarne Neermann, der den 1. marts tiltrådte som ny beredskabschef i Sønderborg, bliver implementering af den nye, risikobaserede dimensionering, som netop har været gennem både beredskabskommission og byråd. I sidste ende kan den betyde stationslukninger. Som noget af det første tog Bjarne Neermann på rundtur til kommunens mange frivillige brandværn, hvoraf flere kæmper med faldende tilslutning og skal bevise, at de vil kunne overholde de gældende kvalitets- og servicekrav. Det er således den daglige drift, der er i højsædet, herunder revision af planer for indsatsledervagter og udskiftning af køretøjer. En vigtig del af driften er økonomien, og Bjarne Neermann håber på, at han kan finde nye indtægtsmuligheder for Sønderborg Brand og Redning. Bjarne Neermann kommer fra en stilling som viceberedskabschef i Vejle, og før kommunesammenlægningen havde han i fem år været beredskabschef i Egtved Kommune. Sammenlagt har han 25 års bred ledelses- og beredskabserfaring, bl.a. som lærer ved delingsførerskolen i Herning og på Bernstorff Slot, beredskabsinspektør i Vallensbæk, og fem år ved Beredskabsstyrelsen i Haderslev. Forinden var han uddannet som sergent i hæren. I årene i Vejle har Bjarne Neermann ud over indsatsledervagter beskæftiget sig med risikobaseret dimensionering, helhedsorienteret beredskabsplanlægning og tværgående it- og telefonprojekter, herunder SINE-projektet. Desuden har han haft ansvaret for de frivillige i det kommunale beredskab. job i kommunen Frederikshavn brandvæsen søger Brandteknisk Byggesagsbehandler Frederikshavn brandvæsen søger pr. 1. juni 2011 eller snarest derefter en Brandteknisk Byggesagsbehandler til forebyggende afdeling. Byggesagsbehandleren skal primært medvirke i myndighedsopgaver indenfor brand- og beredskabsområdet. Dine primære arbejdsopgaver vil være brandteknisk byggesagsbehandling, brandsyn, at deltage i øvrige forebyggende tiltag, herunder projekt-arbejde med andre afdelinger i kommunen, private aktører eller internt ved brandvæsenet samt at deltage i udarbejdelse og løbende udvikling af Frederikshavns kommunes beredskabsplaner og beredskabsdimensionering. Kontaktperson: Beredskabschef Tommy Rise, tlf.: , eller viceberedskabschef Rene Bech, tlf.: Ansøgningsfrist: Tirsdag den 26. april, kl læs mere på Rådhus Allé FRedeRikshAvn TlF Blandt 24 ansøgere blev Bjarne Neermann, 45 år, valgt som ny beredskabschef i Sønderborg Kommune. Foto: Bjarne Neermann Nyt om navne BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: brand@0203.dk 6 BRANDVÆSEN

7 Kan et intelligent slukningssystem forhindre en brand i et edb-rum? Et intelligent slukningssystem arbejder hurtigt, pålideligt og effektivt og sikrer oppetid og arbejdsprocesser Effektive systemer kræver teknologi og ekspertise. Siemens har mere end 60 års erfaring med brandsikring. Vores løsninger er skræddersyet til den enkelte kundes helt specifikke behov. Med en brandslukningsløsning fra Siemens får en brand aldrig lov at udvikle sig! Ufarlige slukningsmidler og ingen skadelig effekt på mennesker, inventar og elektronik Anvendelse af naturlige gasser og ingen royalty på slukningsmidler Revolutionerende teknologi med minimal trykstigning Ring til os på telefon og hør mere om markedets mest innovative brandslukningsløsninger. Answers for infrastructure.

8 Stafet fra Aalborg Beredskabscenter Aalborg har ansvaret for den denne forebyggelsesstafet, skrevet af Carsten Randa, der er afdelingsleder for den nye afdeling Brand & Sikkerhed Forebyggelse lagt sammen med operativt område FOREBYGGE SES STAFET Det handler om at planlægge, at udnytte ressourcerne bedre og samtidig at skabe mere ejerskab til opgaverne Af Carsten M. Randa, afdelingsleder for Brand & Sikkerhed, Beredskabscenter Aalborg Et 360º eftersyn af operativt område har afdækket nye muligheder for samspil med forebyggelsesområdet. Resultatet er, at vi i efteråret 2010 lagde forebyggelsesområdet sammen med det operative område med det hovedformål at skabe fornuftig sammenhæng og gensidig erfaringsudveksling mellem to af vore kerneområder. Vores nye afdeling har vi givet det mundrette navn Brand & Sikkerhed, som i bred forstand beskriver, hvad vi arbejder med. Vi har i Aalborg en lang tradition for at løse serviceopgaver med personale på kryds og tværs af vores organisation og set ud fra et logistisk og forretningsmæssigt perspektiv. Det har vi gjort med stor succes! Det operationelle personale har også tidligere løst serviceopgaver, der naturligt ligger i forlængelse af det Over 300 medarbejdere Beredskabscenter Aalborg har ca. 150 medarbejdere ansat på fuld tid. Hertil ca. 100 med deltidsansættelse i beredskabet, samt 90 med kontrakt til det frivillige beredskab. beredskabsmæssige, eksempelvis servicering af trykluftapparater, håndildslukkere, undervisning etc., eller med servicering af kommunens køretøjer på autoværkstedet. Ligeledes har det operationelle personale løst en række beredskabsrelaterede opgaver indenfor myndighedsområdet, med bl.a. sikkerhedsvagter og undervisning m.v. Teamarbejde i forhold til opgaven I vores nye organisation har vi valgt at udbygge denne model, så medarbejderne på tværs af afdelingen løser opgaverne i teams, der Beredskabsassistent Steffen Hansen har som noget nyt lært at lave brandmødeplaner, oversigtskort med adgangsveje og placere brandhaner på kort i AutoCad. Han har vagt samtidig, så det er alt sammen noget, han umiddelbart kan løbe fra, når alarmen lyder. 8 BRANDVÆSEN

9 Beredskabsmester Gert Krogh kontrollere adgangsveje, brandtekniske installationer m.m. ud fra AutoCad tegningen. det er vigtigt at give plads til begge disse modeller. sammensættes ud fra de enkelte medarbejderes faglige kompetencer. Det er blevet til ret mange teams, som har ansvar for at løse kan og skal opgaver, der tidligere alene hørte under Forebyggende afdeling. Vi har bl.a. sammensat teams for fyrværkeri, byggesagsbehandling, brandsyn, risikovirksomheder, lejlighedstilladelser, taktisk forebyggelse m.fl. I alle teams har en tovholder det faglige ansvar for, at opgaven løses inden for de rammer, der ledelsesmæssigt er aftalt. Vi har også et team, der står for alt omkring sagsbehandling, tilslutning og implementering af krævede og frivillige automatiske brandsikringsanlæg. Teamet består af en inspektør, en mester og en brandmand. Som eksempel arbejder dette team således: Arbejdsgangen Tovholderen er den funktionsansvarlige inspektør, som Stafet for forebyggelse overtager opgaven fra byggesagsbehandleren. Denne har i sin sagsbehandling typisk stillet krav om et aktivt brandsikringsanlæg. Inspektøren forestår selve sagsbehandlingen af anlægget, godkender tilslutningen til vagtcentralen og aftaler placering af og adgangsveje til brandcentral m.v. Det er også inspektøren, der står for korrespondancen med ansøger, brugerens kontaktpersoner og øvrige relevante. Mesteren foretager kontrol af adgangsveje, nøgleboks, signalering og skiltning på stedet og følger op på, at mødeplaner indsættes/udskiftes i ildløskøretøjer. Brandmanden udfører mødeplan i AutoCad på grundlag af ansøgers tegningsmateriale, bykort m.v. hvor bygning, centralskab, tilkørselsveje, brandhaner, nøglebokse m.v. vises. Til tegneopgaven er der to brandmænd med særlige it-kompetancer og -interesser uddannet til at arbejde med AutoCad. Mere ejerskab Dette tiltag er blevet taget overordentligt godt imod blandt medarbejderne og flere har ytret, at det er godt for samarbejdet og er med til at give ejerskab på opgaverne. Vi mødte dog en vis skepsis i starten primært pga. ukendskab til snitfladerne og omfanget af opgaverne, og netop dér havde vi en ledelsesmæssig udfordring i at synliggøre mål og midler i projektet og få forklaret, hvordan og hvor i processen, vi havde tænkt de enkelte medarbejdere ind. Nogle medarbejdere arbejder bedst med at få serveret, hvordan opgaven skal gribes an, og andre arbejder bedst indenfor nogle afstukne rammer, hvori der gives en vis frihedsgrad til metodevalg, planlægning m.v., og I samarbejde med FKBs Fagområde Forebyggelse omtaler BRANDVÆSEN gode ideer inden for forebyggelsesområdet. Faggruppen er tovholder, og alle kan byde ind ud fra princippet sådan gør vi Kontakt blot kredsens repræsentant i Faggruppe Forebyggelse eller Jacob Christensen, Tønder, der er bestyrelsens ankermand på forebyggelsesområdet. Vi tror på større respekt for hinandens arbejde I bund og grund handler det om at udnytte de ressourcer, vi råder over på en sund og fornuftig måde, og opnå en værdiskabende arbejdsplads, der giver afkast i flere retninger. Det gælder ikke mindst på de indre linjer i form af tilfredshed, engagement og medejerskab. Det er naturligvis også et mål at skabe bedre udnyttelse af de høje, faglige kompetencer, forebyggende medarbejdere besidder, således at de ikke drukner i administrative og manuelle opgaver. Vi har selvsagt endnu ikke høstet de store erfaringer med, om den tiltænkte aflastning frigiver de ønskede ressourcer, idet alle opstartsprocesser ret beset kræver endnu flere ressourcer i form af oplæring og omlægning m.v. Men vi tror på projektet, og at vi er på vej i den rigtige retning, hvor medarbejdere oplever inddragelse på tværs af organisationen, og at dette også afføder en gensidig respekt for hinandens arbejde pga. den større indsigt. Næste gang Gentofte FOREBYGGE SES STAFET Carsten Randa sender forebyggelses-stafetten videre til Niels Christian Bøgvad, viceberedskabschef i Gentofte, der griber den i maj-nummeret. BRANDVÆSEN 9

10 Brandvæsen Præstø-redning Vellykket redning trods myndighedsspaghetti 15 personers kæntring med dragebåd 11. februar i Præstø Fjord afslørede uklar rollefordeling, når mange myndigheder flettes sammen i et samarbejde om redning Af Søren Dam Nielsen Fotos fra Præstø-hændelsen: alarm112danmark.dk Ikke alle kunne tale sammen, AMK Sjælland mistede overblikket og redningsbådenes eftersøgning var ustruktureret. Det kostede ikke menneskeliv, men der var knas i kommunikationen og uklar koordinering af indsatsen, lyder det fra flere aktører, som deltog i redningsarbejdet, da to lærere og 13 elever kæntrede i iskoldt vand på Præstø Fjord i februar. Fra flere sider efterlyses klar styring af indsatsen, der dog også overordnet betegnes som vellykket. Rekordforsøget 13 elever og to lærere fra Lundby Efterskole sejler fredag den 11. februar ud på Præstø Fjord i en såkaldt dragebåd i forsøget på at slå en tid, en anden gruppe elever fra skolen har sat i båden. Vejret er godt, og vinden er mild. En halv time inde i sejladsen blæser det op til 7-10 sekundmeter fra en vestlig og sydvestlig retning med vindstød på op til m i sekundet. I forsøget på at vende om og søge ind mod land, kæntrer gruppen, der på det tidspunkt befinder sig ca m fra havnen og ca. 600 m fra nærmeste kyst. En lærer og 12 elever svømmer mod land imod strøm og vind iklædt vintertøj i det ca. 2 grader kolde vand. En lærer bliver tilbage ved den sidste elev. De to sidder sammen overskrævs på dragebåden, der ligger med bunden i vejret. Den første til at nå bredden er en pige, som løber ca. 1 km efter hjælp. Klokken lyder opkaldet hos alarmberedskabet om kæntringen. En lærer og syv elever når kysten ved egen hjælp. Fem elever mister bevidstheden på vej ind mod land og bliver senere samlet op af vandet. Det samme gør den efterladte pige på dragebådens køl, som på det tidspunkt ligger livløs i vandet. Den lærer, der er blevet tilbage sammen med pigen på kølen, bliver ikke fundet. Succesfuld redningsaktion Det lykkes mandskabet i den meget omfattende redningsaktion, der bliver sat i værk, at redde 13 elever og den ene lærer. Redningsaktionen fungerede i overensstemmelse med sundhedsberedskabsplanen. Fem helikoptere, 12 ambulancer, to lægebiler, en akutsygeplejerskebil og seks redningsfartøjer deltog i aktionen, der strakte sig over tre timer. Endvidere deltog fire praktiserende læger 10 BRANDVÆSEN

11 Brandvæsen Præstø-redning Nogle af de mange aktører fra redningsaktionen på Præstø Fjord, som overordnet set betegnes som vellykket. Yderst tv. dragebåden, der kæntrede med de 13 elever og to lærere. fra Præstø, og de omkringliggende sygehuse stod stand by for evt. at sende yderligere lægehjælp. Det blev dog ikke nødvendigt. Deltagende myndigheder i aktionen tæller dermed: Politi, kommunale beredskaber, sundhedsberedskabet i Region Sjælland, Søværnet og Flyvevåbnet. Sundhedsfaglig koordinering AMK-Sjælland i Slagelse stod ifølge Sundhedsberedskabsplanen med den ansvarshavende ledelse af redningsaktionen på Præstø Fjord fra det øjeblik, da det blev klart, at der var mere end seks tilskadekomne. Derfor skulle AMK bl.a. have besked om, hvilke sygehuse, de mange bjærgede efterskoleelever og en lærer var på vej til. En helikopterlæge overtog den koordinerende ledelse på skadestedet (KOOL) fra lægebilen, og det står fortsat uklart, hvad der helt præcis gjorde, at lægen ikke informerede AMK i Slagelse, hverken om sin koordinerende rolle eller om transporten af patienterne. Ifølge lederen af det præhospitale beredskab i Region Sjælland, Niels Christian Ahn, var et rent teknisk problem årsag til, at det ikke var muligt at komme igennem til AMK, hvilket fik helikopterlægen til at ringe til Rigshospitalet i stedet for. I den efterfølgende evaluering fra Region Sjælland skriver man: Det er sandsynligt, at det særlige AMK nummer har været belastet af mange opkald. Der er imidlertid andre telefonnumre men der har muligvis manglet klare instrukser herom til alle involverede i aktionen. Lægen havde nemlig også mulighed for at kontakte AMK Sjælland over SINEnettet. Regionen skriver videre, at den koordinerende læge under hele forløbet primært kommunikerede med AMK i Region Hovedstaden, fordi de fleste patienter blev bragt til Rigshospitalet. Konsekvensen var igen, at AMK Sjælland ikke fik at vide, hvor patienterne var på vej hen. KOOL Dette hændelsesforløb har fået Region Sjælland til at anbefale, at man i fremtidige redningsaktioner har klare retningslinjer for, hvilken døgnvagt store skader store udfordringer... BRANDVÆSEN 11

12 Brandvæsen Præstø-redning Politi, Søværnet, Forsvaret, kommunalt beredskab og sundhedsberedskab i samlet aktion for at redde nødstedte. læge, der har KOOL-funktionen, når akutlægehelikopteren indgår i beredskabet. SINE skal bruges Endvidere oplyser Region Sjælland, at alt mandskab i de præhospitale enheder også akutlægehelikopteren er udstyret med en bærbar SINE-radio. Imidlertid er der endnu begrænsede erfaringer To brandteknikere De primære opgaver for begge stillinger er sagsbehandling på brandområdet i store byggeprojekter samt rådgivning om forebyggende regelsæt. I den ene af stillingerne indgår desuden opgaver vedrørende reglerne for brandsyn. Vi lægger vægt på, at du kan arbejde selvstændigt og løsningsorienteret. Interesseret? Du er meget velkommen til at kontakte centerets chef, Elsebeth Grinvalds, tlf eller chefkonsulent Mikael Nørgaard Gam, tlf Læs hele stillingsopslaget under Job & Karriere -> Ledige stillinger på Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningsmodul på Ansøgningsfristen er 28. april 2011 kl. 12:00. Beredskabsstyrelsen Datavej Birkerød Tlf: brs@brs.dk med at bruge SINE, beklager regionen. I fremtiden bør kommunikation i en beredskabssituation ikke foregå i det almindelige telefonnet, men over SINE-nettet, erkender Region Sjælland. Regionen lover i samme åndedrag fremover at udnytte de foreliggende tekniske muligheder for kommunikation optimalt. Specialister kontaktet for sent Et hold af specialister i underafkøling fra Aalborg Sygehus ankom til Næstved Sygehus i sidste øjeblik til at redde en ung, mandlig efterskoleelevs liv. Benedict Kjærgaard er ekspert i at behandle nedkølede tilskadekomne (hypotermi), og han er leder af hypotermiteamet på Aalborg Sygehus. Han har udtalt, at han blev tilkaldt for sent. Ifølge ham var det mere held end forstand, at den unge mand overlevede. - Behandling er eksperimentel Den første til at kontakte eksperterne fra Aalborg var en korpslæge fra Falck, som på eget initiativ tilkaldte dem, hvorefter de straks rejste til Næstved Sygehus. Noget senere fik en ledende overlæge på Næstved Sygehus samme ide. I andre medier har man fremstillet det, som om AMK Sjælland kort og godt ikke havde telefonnummeret til hypotermi-teamet, og derfor først måtte kontakte politiet for nummeroplysningen. Den sene tilkaldelse af hypotermiteamet hænger imidlertid sammen med, at behandlingen ikke står på regionens liste af behandlinger, som skal aktiveres i tilfælde som dette i Præstø. Det skyldes ifølge Region Sjællands evaluering, at behandlingen endnu må betegnes som eksperimentel. Derfor kan kun Forsvaret tilkalde hypotermi-holdet og transportere dem til skadestedet i en af sine egne helikoptere. Benedict Kjærgaard har udtalt til BT, at man altid kan tilkalde ham og hans team; de kan altid flyve tilbage igen, hvis der ikke bliver brug for dem, siger han, og understreger, at det er vigtigt, at hele landet arbejder sammen ved store ulykker som den i Præstø Fjord. 12 BRANDVÆSEN

13 Brandvæsen Præstø-redning SOK var unseen coordinator En hændelse til havs skal styres af en on scene coordinator fra Søværnet, men styringen var svær at få øje på Af Søren Dam Nielsen En kæntring i en lavvandet fjord; nogle nødstedte svømmer i land, mens andre driver bevidstløse i vandet. Til vands og i luften skal Søværnet være on scene koordinator. Men der var ikke ret meget kommunikation mellem helikoptere og redningsbåde, forlyder det efterfølgende. Sløret overblik Ifølge Region Sjællands evaluering af Præstø-redningsaktionen deltog tre af Flyvevåbnets EH 101-redningshelikoptere i indsatsen. Det var nu fire, korrigerer Forsvarskommandoen senere. Desuden bidrog Region Sjælland selv med en lægehelikopter. Regionens og Flyvevåbnets opgørelser over, hvor mange patienter helikopterne transporterede til Rigshospitalet, er også forskellige. Myndighedernes besvær med at redegøre for de præcise detaljer i indsatsen på Præstø Fjord afspejler, at også selve aktionen var præget af en vis forvirring. Savnede struktur - Så dårligt var det heller ikke, vurderer Jørgen Rasmussen fra Beredskabsstyrelsen i Næstved. Men der er hvad redningen på fjorden angår plads til forbedringer, bemærker han videre: - Der var i alt syv redningsfartøjer på Præstø Fjord; Beredskabsstyrelsen stillede med to, de kommunale beredskaber i Næstved og Vordingborg deltog henholdsvis med en og to SOK afklarer rollerne JRCC Joint Rescue Coordination Centre i SOK har til opgave at koordinere en operation som i Præstø fra hovedkvarteret i Aarhus, indtil personerne er reddet op af vandet. Herefter overtages koordineringen af en koordinerende læge under AMK, Akut Medicinsk Koordination, under den region, hvor ulykken er sket. I dette tilfælde Region Sjælland, oplyser Pernille Kroer fra presseafdelingen i SOK. Polygon & Munters Fugtteknik samles under fælles navn og har fået nyt logo Virksomhederne er de samme, og har stadig 50 års erfaring indenfor Skadebegrænsning & Fugtteknik 24 timers døgnvagt Skadebegrænsning Brand Vand Miljø Indeklima Yderligere information på Polygon A/S Rypevang 5 DK-3450 Allerød Tlf Fax info@polygon.dk BRANDVÆSEN 13

14 Brandvæsen Præstø-redning Aktørernes roller i redningsaktionen AMK Sjælland Mister overblikket over antal personer, som samles op af Præstø Fjord, og hvilke sygehuse, de bringes til. KOOL Den koordinerende læge rapporterer primært til AMK Hovedstaden. Årsag ikke fastslået. SOK koordinerer operationen til vands fra Aarhus. Kommunikationen mellem helikoptere og redningsbåde har været begrænset. Helikopter 1 EH 101-redningshelikopteren fra Forsvarets SAR-beredskab på Roskilde Lufthavn Foretager: Eftersøgnings- og redningsopgaver Livreddende førstehjælp i form af hjertemassage og anden førstehjælp mod drukning/underafkøling. Redder tre personer op af vandet Helikopteren flyver senere tre personer til Rigshospitalet fra ambulancer ved Præstø Havn. Helikopter 2 Roskilde Lufthavns EH 101-reserveredningshelikopter Transport af nødstedte til sygehuse Eftersøgnings- og redningsopgaver Livreddende førstehjælp i form af hjertemassage og anden førstehjælp mod drukning/underafkøling. Redder to personer op af vandet og flyver dem direkte til Rigshospitalet. Helikopter 3 EH 101-redningshelikopter fra Flyvestation Aalborg Transport af hypotermi-holdet fra Aalborg til Næstved Sygehus Udførte derefter eftersøgningsopgaver. Helikopter 4 EH 101-redningshelikopter fra Flyvestation Skrydstrup Udfører eftersøgningsopgaver. Helikopter 5 Region Sjællands lægehelikopter Fra Ringsted. Redningsfartøj 1 Næstveds kommunale beredskab Redningsfartøj 2 Vordingborgs kommunale beredskab Båd fra Vordingborg. Redningsfartøj 3 Både fra Stege. Redningsfartøj 4 Vordingborgs kommunale beredskab Båd fra Farvandsvæsenet, Klintholm Havn. Redningsfartøj 5 Beredskabsstyrelsen Sjælland Redningsfartøj 6 Beredskabsstyrelsen Sjælland Redningsfartøj 7 Trygfondens redningsjolle, Præstø I alt 12 ambulancer Otte ambulancer kører ned til kysten og samler nødstedte op. Fire ambulancer kører ikke med patienter, men deltager i redningsarbejdet på Præstø Havn. 3 ambulancer kører til næstved 3 til Nykøbing Falster 1 til slagelse 1 til Køge 1 Akutbil med sygeplejerske Fra Vordingborg. 2 lægebiler Fra Maribo og Slagelse (den fra Slagelse vender dog om på halvvejen). både og en redningsbåd fra Klintholm Havn på Møn og TrygFondens redningsbåd i Præstø var også på vandet. Redningsbåden fra Guldborgsund Kommune var tilkaldt, men kom ikke i vandet. Da indsatsen fandt sted i sejlbart farvand, skulle Søværnet koordinere. - Men kommunikationen mellem SOK og brandvæsenet fungerede ikke særlig godt. Der var en større forventning til redningsbådens koordinerende rolle end der blev vist, forklarer Jørgen Rasmussen. Ingen søgemønstre Der var nogen kommunikation mellem 14 BRANDVÆSEN

15 Brandvæsen Præstø-redning helikoptere og redningsfartøjer, men ikke noget, der mundede ud i strukturerede søgemønstre på fjorden. Helikopterne anvendte ikke SINE: - Vi kommunikerede med bådene gennem vore egne SINE-radioner eller over mobilerne. Men det var ikke særlig smart, for så kunne helikopterne ikke følge med. Vi manglede en mobil vhf-radio på land, erkender Jørgen Rasmussen. Som konsekvens af det har Beredskabsstyrelsen i Næstved fundet to vhf-radioer fra undervisningslokalerne, som fremover kan indgå i skarpe situationer. Sen besked Viceberedskabschef Flemming Hansen fra Vordingborg Kommune var indsatsleder og fulgte aktionen fra land. - Helt generelt var det en rimeligt vellykket indsats, hvor kaos-fasen hurtigt var ovre, og hvor alle gjorde et godt stykke arbejde, lyder hans vurdering. Han fortæller, at der relativt tidligt blev oprettet skadestedssæt. - Men det fik vi først at vide én til halvanden times tid inde i forløbet, fortæller han. Der var kommunikation mellem ham og bådene: - Jeg kommunikerede med vagtcentralen i Vordingborg over SINE-nettet, og centralen havde kontakt til bådene via vhf. Men de enheder, som var på skadestedssæt, forsøgte i en indledende fase at komme i kontakt med Flemming Hansen uden held. - Jeg ved heller ikke, hvordan kommunikationen har været mellem helikopterne og bådene. Jeg går ud fra, at helikopterne kommunikerede over vhf-radio. Helikopterne har i hvert fald et par gange anvist vores båd at sejle hen for at samle elever op. Købte vhf Beredskabet i Vordingborg har efterfølgende investeret i en håndholdt vhf-radio, så indsatslederen kan følge med ved lignende hændelser. - Vi kan jo også komme ud for at skulle kommunikere med en båd, der ligger langt ude, og som ikke har en SINE-terminal, siger Flemming Hansen om radiokøbet. Overvejer sonar I Beredskabsstyrelsen i Næstved overvejer man ovenpå hændelsen ved Præstø at købe en såkaldt humbird sonar til opsporing af objekter på havbunden. Beredskabscentret i Herning har en sådan sonar på deres båd. Med den vil man kunne opspore mindre genstande på havbunden. Forundersøgelse Beredskabsstyrelsen har igangsat en forundersøgelse af hændelsesforløbet i Præstø med henblik på at tilvejebringe et beslutningsgrundlag for, om man skal iværksætte en egentlig undersøgelse i regi af Institut for Beredskabsevaluering, oplyser chefkonsulent Mads Ecklon fra Beredskabsstyrelsen. 3 x kg = 324 kg på 12 m WIBE-stige, der opfylder: EN1147, P #8401 Ambulancer samler forulykkede op langs bredden. Helikoptere og redningsfartøjer afsøger fjorden for overlevende. Præstø havn Præstø fjord Indsatsen koordineres fra Præstø Havn. Præstø tlf.: BRANDVÆSEN 15

16 fkb FKBs handlingsplan blev endevendt på Workshop 2 den 2. marts. Den afløser handlingsplanen fra Samarbejde i fokus i ny handlingsplan FKB vil arbejde for mere elastik i kommunegrænserne. FKB tilbyder sig som paraplyorganisation for ungdomsbrandkorps Af Erik Weinreich FKB har de senere år markeret sig til flere sider som en seriøs, faglig samarbejdspartner, og både samarbejde og faglighed er fremtrædende i den nye handlingsplan, der bliver vedtaget på et kredsformandsmøde få dage før dette blad udkommer. I oplægget er ikke mindst vagtcentralerne i fokus med Samarbejde på tværs af kommunegrænser vil også kunne øge fagligheden og effektiviteten. FKB bør i det hele taget gå forrest i indsatsen for at få en fælles, slagkraftig operativ ledelses-struktur ved større hændelser en klar opfordring til at arbejde mod fælles vagtcentraler for de tre værn: politi, redningsberedskab og det præhospitale område. Sådanne vagtcentraler vil lettere kunne disponere nærmeste enhed til den enkelte opgave uden skelen til kommunegrænser. Samarbejde på tværs af kommunegrænser vil også kunne øge fagligheden og effektiviteten. FKB bør i det hele taget gå forrest i indsatsen for at få en fælles, slagkraftig operativ ledelses-struktur ved større hændelser. Faggruppe for de unge Ungdomsbrandkorps har ikke tidligere været nævnt i handlingsplanen, men i takt med, at flere og flere kommuner opretter egne ungdomsbrandkorps, er det naturligt for FKB at tilbyde sig som paraplyorganisation for Landsforeningen af Ungdomsbrandkorps. Det vil 16 BRANDVÆSEN

17 begge parter givet kunne have glæde af, og hos FKB kunne det passende organiseres i en ny faggruppe. Vidensdeling og kompetencer er ligeledes væsentlig punkter, og FKB vil lægge endnu mere vægt på uddannelse af beredskabets ledere. Den internationale profil bør styrkes, og et par gange om året bør FKB invitere til arrangementer med internationale indlæg Generalforsamling på Færøerne FKB Kreds 6 Færøerne Føroyskir Sløkkiliðsleiðarar holder generalforsamling fredag den 13. maj kl i Løkshøll Runavik. Dagens arrangement begynder dog allerede kl. 10. på brandstationen, Myravegur 4 i Runavik. Generalforsamlingen er en del af de færøske beredskabsdage, der arrangeres sammen med brandmandsforeningen Landsfelag Sløkkiliðsmanna. Den fælles del foregår den 14. maj ligeledes i Løkshøll Runavik. fkb Det kan være med diplomuddannelse i ledelse eller katastrofehåndtering, master i brand uddannelse, jura eller lignende. Erfaringsudvekslingen gælder også i forhold til andre lande. Den internationale profil bør styrkes, og et par gange om året bør FKB invitere til arrangementer med internationale indlæg. En styrkelse af forholdet til søsterorganisationer i andre lande vil også kunne ske gennem FKBs hjemmeside, der skal piftes op. Kredsene mere med Den nye handlingsplan er resultatet af de to workshops, som FKBs bestyrelse har gennemført sammen med repræsenter for kredsene. FKB er midt i en forandringsproces, hvor det faglige arbejde har fået en kraftig forankring i kredsene. Kredsene er kommet mere med i processen, og det vil også være her, at vedtægtsændringer i de kommende måneder vil blive diskuteret, inden et forslag kan fremlægges på generalforsamlingen til august. BRANDVÆSEN 17

18 Ledige deltidsbrandmænd på kommunens hjemmeside Første deltidsbrandmand i Struer har ramt 30 ugers loftet. Særlig anbefaling til arbejdsgivere om at ansætte folk med brandmandskvalitet Af Erik Weinreich - Ole har udpræget ordenssans og kommer op om morgenen. Han har kørekort til stort set alt, inklusiv taxi, samt certifikat til lastbilkran. - Kim kan lide at arbejde med andre mennesker, og ser en ære i at have en god dialog. - Erik er værktøjsmager. Han er omhyggelig og arbejdsom og god til at lære fra sig. - Claus er fleksibel og udadvendt, er serviceminded og er god til kundekontakt. Ordene suppleres af en speciel anbefaling fra beredskabschef Birgitte Buskov i Struer til de deltidsansatte brandmænd, der har mistet deres fuldtidsjob: - De er trofaste medarbejdere, der er vant til at arbejde i pressede situationer, er gode til at hjælpe og ved noget om sikkerhed og materiel. Altså mennesker af den rette støbning, som Struer Beredskab er stolt af, og det kan andre arbejdsgivere også være, siger hun. De er trofaste medarbejdere, der er vant til at arbejde i pressede situationer, er gode til at hjælpe og ved noget om sikkerhed og materiel. Altså mennesker af den rette støbning Første opsigelse Præsentationerne af ledige brandmænd bliver fremover lagt på kommunens hjemmeside både som en anerkendelse af deres indsats og som en hjælp til selvhjælp for beredskabet i Struer. Her har den første deltidsbrandmand netop ramt 30 ugers loftet som ledig og blev tvunget til den 1. marts opsige sit brandmandsjob, hvis han ikke ville miste penge ved at slukke ildebrand: Man kan højst få supplerende dagpenge i 30 uger, så hvis en ledig brandmand herefter blot er ude til én enkelt falsk alarm i nattetimerne, mister han retten til dagpenge for hele ugen. Altså må han arbejde gratis eller sige farvel til beredskabet, konstaterer Birgitte Buskov. Derfor lægger hun CV er og anbefalinger for ledige brandmænd frem sammen med oplysninger til kommende arbejdsgivere om, hvor mange eller få gange på et år, de vil kunne forvente, at deres nye medarbejder løber til brand. Struer er presset Derudover er der selvfølgelig tale om hjælp til selvhjælp, så det hårdt pressede beredskab ikke skal sige farvel til flere brandmænd. Falck-beredskabet i Struer er på 27 brandmænd. I marts var tre sygemeldte, otte må ikke løbe i arbejdstiden eller uden for slukningsområdet. Hertil kommer fire ledige, hvoraf den ene har måttet sige op. Disse ledige skulle meget gerne snart have et arbejde i Struer, håber beredskabschefen. LINK Borger > Akut, brand og beredskab skadeservice i sandhedens øjeblik DØGNVAGT DB-82x50.indd :15:56 18 BRANDVÆSEN

19 fkb årsmøde 2011 Brandpunkter på Foreningen af Kommunale Beredskabschefers årsmøde august 2011 i Odense Brandpunkter kan reserveres fra den 26. april BRANDVÆSEN 19

20 FKB Årsmåde 2011 Foreningen af Kommunale Beredskabschefer byder i år interesserede firmaer velkommen på Brandpunkterne Café Brandpunkterne er til disposition fra den 23. august kl til den 26. august kl Brandpunkterne åbner officielt onsdag den 24. august kl for mødedeltagere. Bar H Mødedeltagerne vil i pauserne besøge Brandpunkterne som en del af programmet. Nærmere oplysninger vedrørende Brandpunkterne fås ved henvendelse til: Odense Brandvæsen, Kent Larsen, tlf , kefl@odense.dk Indendørs brandpunkter Tildeling af Brandpunkterne sker i den rækkefølge, reservationerne indkommer Brandpunkter kan reserveres fra tirsdag den 26. april 2011 kl Årsmøderrangør: Sven Urban Hansen, Kongebrovej 7, 4180 Sorø, telf INDGANG Port A b: 515 x h: Port b: 480 x h: Ét tern udgør 1 m x 1 m Porte Foreningen af Kommunale Beredskabschefer 20 BRANDVÆSEN