Årsrapport Forebyggende hjemmebesøg

Transkript

1 Årsrapport 2012 Forebyggende hjemmebesøg

2 Det forebyggende team har i 2012 haft to hovedindsatsområder: Afslutning på ekstra indsats omkring faldforebyggelse og afvikling af temaeftermiddage for de årige. Årsrapporten er i år en evaluering af de to hovedindsatsområder. 1

3 Evaluering af fokusområde omkring faldforebyggelse Som led i Viborg kommunes forebyggelses- og sundhedsfremme-politik har det forebyggende team fra den 1. maj 2011 til den 30. april 2012 haft særlig fokus på faldforebyggelse. Risikoen for at falde stiger kraftigt med alderen, og kvinder falder hyppigere end mænd. Internationale studier viser, at en tredjedel af ældre over 65 år falder mindst én gang om året og andelen stiger til 50 % hos ældre over 80 år. Ethvert fald indebærer en risiko for at komme til skade. I Danmark kommer hvert år ældre over 65 år på skadestuen på grund af fald. Årsagen til mange fald er komplekse kombinationer af flere faktorer. Fald kan betragtes som et hændeligt uheld (snublen), men det kan også være tegn på en underliggende sygdom eller gradvis funktionstab. Mange har den opfattelse, at faldforebyggelse er ensbetydende med løse tæpper. Vi har med indsatsen her forsøgt at gøre det klart for de borgere vi besøgte, at faldforebyggelse er meget mere og andet end løse tæpper. Flere undersøgelser peger på, at en individuel vurdering af risikofaktorer og multifaktoriel intervention kan reducere antallet af fald. Der kan med andre ord ikke gives enkle og entydige anbefalinger til forebyggelse af faldulykker. Vi har i fokusperioden besøgt 1780 borgere. Næsten alle har vi talt faldforebyggelse med, og givet råd og vejledning. Det er vanskeligt at måle effekten af, at vi igennem et år har haft fokus på faldforebyggelse, med det er vores klare opfattelse at det har gjort en positiv forskel. I det følgende vil vi redegøre for det vi har set, og kan konkludere inden for udvalgte områder. Fysisk aktivitet balance Balance og fysisk aktivitet er delt op i 3 kategorier god, middel og dårlig. Både vores vurdering og Bergs balancetest viser at ca. 2/3 af gruppen 1 har en god balance, 1/3 har en middel balance, ganske få er vurderet eller testet til at have en dårlig balance. Sidstnævnte er også forklaringen til at det er til et fåtal vi har ansøgt om træning til efter Lov om social service 86. Den tredjedel der har en middel balance, er i stor udstrækning enten blevet instrueret i hjemmeøvelser, eller de er blevet henvist til gymnastik/træning i privat regi. Motion er meget væsentlig i forhold til faldforebyggelse, og det er i gruppen her vi finder dem, der virkelig kan få stor gavn af mere motion. Vi mener også, at det er den gruppe, der har haft størst udbytte af vores besøg. De er i stand til at tage imod vejledning og handle på dem, fordi det ikke drejer sig om voldsomme ændringer i deres hverdag. 1 Den gruppe der henvises til er den del af de 1780 besøgte borgere som vi har talt faldforebyggelse med. 2

4 De 2/3 der har en god balance og god fysisk aktivitet er blevet bekræftet i, at de gør det godt. Der ved øges deres motivation og ansvarsfølelse. I forhold til fysisk aktivitet har vi fokuseret på, at man starter med motion fra det niveau, man nu engang er på. Vi har lagt vægt på, at motion betyder bevægelse i hverdagen, og at det ikke nødvendigvis indebærer man skal i motionscenter o. lign. Der har været fokus på, hvad den enkelte helt konkret kan gøre for at få mere bevægelse i sin hverdag. At udføre en test har for mange været en måde at få en erkendelse om deres balance nu også er så god, som de regner med. En stor gruppe ønskede dog ikke at blive testet, hvilket vi ikke havde forventet. Vi må derfor konstatere, at vi ikke kan konkludere så meget ud fra testmaterialet, som vi havde forventet. Derimod har vi haft god erfaring med at samtalen blev underbygget med et skriftligt materiale folderne Gode hverdagsvaner og øvelsesprogram. Mange oplever ujævnt terræn som et stort problem. Vi har i den forbindelse lagt vægt på vigtigheden af at have en god gangafvikling, være koncentreret om hvor højt man løfter fødderne, og ser godt efter hvor går. Vi oplever, at det har været et godt tilbud med frivillige motionsvenner, som har ramt en målgruppe, der ikke tidligere har haft et tilbud. Den rigtige medicin Her har opmærksomheden været rettet imod den enkeltes daglige medicinindtag får borgeren medicin, der kan bevirke svimmelhed? eks. sovemedicin, vanddrivende, smertestillende og blodtryksnedsættende medicin hvornår er borgerens medicin sidst gennemgået Langt de fleste er i god medicinsk kontrol. Vi oplever at antallet af borgere, der tager sovemedicin er faldende, og det er et fåtal der tager det nu. Der har været fokus på vigtigheden af få gennemgået medicin sammen med lægen. Det er varierende, hvor udbredt det er. Mad og drikke Både overvægt og undervægt er risikofaktorer i forbindelse med fald. Det især de personer, der har en dårlig ernæring, vi har haft fokus på. Omkring hver 10. i gruppen har vi vurderet til at have en dårlig ernæringstilstand (væskeindtag, kostvaner, BMI, hyppighed af måltider). 3

5 Generelt har vi erfaret, at undervægt er mere udbredt end overvægt især hos kvinderne. Mange tror de vejer for meget, selvom de ligger i normalområdet. Det har overrasket mange at, der er højere BMI - grænser, Body Mass Index, for +65 år 2. Vi har talt med en del om vigtigheden af at spise jævnligt for at bevare energien, især ved personer med KOL og undervægtige. Der er også udlevet en del af Madservice Viborgs materiale. Ved komplekse problemstillinger har vi tilbudt, at de kunne få besøg af ernærings-konsulenten fra Madservice Viborg. En del har taget imod det tilbud, og vi har fået positive tilbagemeldinger på det. Flertallet får tilstrækkeligt med væske i løbet af dagen. I kraft af at alkohol har været en del af screeningen om faldrisiko, er emnet blevet naturligt at komme ind omkring. Alkohol er ofte et tabubelagt emne. Vi begynder at se, en anden alkoholkultur blandt de yngste af den målgruppe vi kommer hos. Vi oplever, at der fortsat er mange læger der anbefaler eks. et glas rødvin dagligt. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man ikke drikker for helbredets skyld, og har nedsat de anbefalede mængder for ældre. Syn og hørelse Synet er vigtig for at holde balancen. Det er derfor godt, at omkring ¾ af gruppen 3 er vurderet til at have et godt syn. Knap 1/5 del er vurderet til at have et middel syn. Alle er blevet vejledt i synets betydning i forhold til faldforebyggelse. Selv om man har et godt syn, kan der være situationer, hvor man ikke kan se. Eksempelvis hvis man går på toilet om natten uden at tænde lys, eller står under bruseren med lukkede øjne. En del af dem vi har vurderet til at have et middel eller dårligt syn, har vi anbefalet eftersyn hos optiker eller øjenlæge. Det skal tilføjes, at vurderingen af synet er sket med evt. briller. Vi har desuden orienteret om CKU s tilbud om svagtsynshjælpemidler. Vi har haft fokus på hørelsen i forhold til sammenhængen mellem balance og god hørelse, fordi vi oplever flere ikke benytter deres høreapparater, især når de færdes ude. Boligindretning og belysning Ved alle besøg har vi talt om og set indretningen af det enkelte hjem, hvad der var godt og hvad der kunne være bedre. Der har været meget fokus på korrekt belysning inde/ude dag/nat. Ved personer med nedsat balance har vi anbefalet, at de anskaffer sig hjælpemidler, der kan forebygge fald. Det er især badehjælpemidler, der kan gøre en forskel. Boligen er vurderet i forhold til den enkeltes funktionsniveau. Hos den gruppe, hvor vi har vurderet, at boligen har været enten dårlig eller middel, har løsningen generelt været, at 2 Normal BMI for + 65 årige er fra Den gruppe der henvises til er den del af de 1780 besøgte borgere som vi har talt faldforebyggelse med. 4

6 vi har hævet boligens standard med enkle hjælpemidler eks. Greb, badebænk eller givet råd omkring sikrere ganglinjer i hjemmet. Det har her været en stor fordel at vi har kunnet henvise til Hjælpemiddelservices kvikservice. Socialt samvær Generelt har vi fokus på, hvilke sociale arrangementer den enkelte føler de har behov/interesse for, hvad der findes i deres nærmiljø, og hvordan de kommer frem til det. (flextur). For de, der af forskellige årsager ikke formår at komme af sted til sociale arrangementer, har vi formidlet kontakt til de frivillige organisationer, der koordinerer besøgsvennerne. Det at kommer af sted til sociale arrangementer vil alt andet lige ofte betyde at man får bevæget sig mere, og det vil give et bedre velvære, såvel fysisk som psykisk. Afsluttende bemærkninger Registreringen af udvalgte faldrisikofaktorer i perioden 1. maj 2011 til 30. april 2012 har givet et overblik over, hvor store problemerne er på de enkelte områder, og hvor det er vi skal sætte ind med forebyggelse. For alle ovenstående områder tegner det samme billede sig: Inden for de enkelte områder er mange vurderet/testet god, en mindre del middel og kun få er vurderet dårlig. Er vurderingen god, er de blevet bekræftet i, at det er godt det de gør. Den del, der er vurderet til middel har fået vejledninger, og der er i samarbejde med borgeren taget initiativ til konkrete ændringer. Hos dem, der er på udvalgte områder er vurderet dårlig, har vi anbefalet kontakt til specialister på det pågældende område, og hjulpet med at formidle en kontakt, hvis borgeren ønskede det. Her tænkes eksempelvis på ernæringsvejleder eller træningspersonale. Faldforebyggelse er et område, der er svært at måle på, men det er vores klare opfattelse at fokusområdet har gjort en positiv forskel. Især hvor vurderingen har været middel. En forespørgsel hos 38 tilfældigt udvalgte i denne gruppe viser, at omkring 1/3 har ændret vaner, så risikoen for fald bliver nedsat, ¼ del har fået et hjælpemiddel der kan nedsætte risikoen for fald, og endelig er omkring 1/3 begyndt at bruge det øvelsesprogram de har fået udleveret af os. 9 af de adspurgte har dog af forskellige årsager været faldet siden sidste besøg. Det viser, at faldforebyggelse er en proces og ikke en problem der kan løses med et enkelt besøg. Selv om udredningen er mulitfaktoriel, så er vejledningen det ikke. Vi har sammen med borgeren udvalgt få ændringer. Giver vi for mange ændringsforslag, bliver det alt for uoverskuelig. Det drejer sig om at finde frem til, hvilke ændringer borgeren er motiveret for at foretage. 5

7 Selv om fokusperioden er afsluttet, bliver emnet fortsat taget op på besøgene både nu og fremover. Det er et altid relevant emne. Arbejdet med fokusområdet har givet os en faglig opgradering omkring faldforebyggelse. Det gør os i stand til at gennemskue faldrisici hos den enkelte borger, og give en kvalificeret vejledning. Vi vil gerne være med til at udbrede vores erfaringer og det materiale, vi har udarbejdet i forbindelse med fokusområdet. Selv om det ofte er en mere velfungerende gruppe vi besøger, end den hjemmeplejen kommer hos, vil vores materiale godt kunne bruges blandt andet som analyseredskab. For os at se, vil Viborg Kommune kunne få stor gavn af at få en faldforebyggelseskonsulent, der bl.a. kunne analysere fald og iværksætte handlinger, der kan forebygge at det sker igen. Som vi skrev tidligere er faldforebyggelse en proces der kræver en vedvarende indsats, man må ikke forvente en enkelt indsats løser problemet. 6

8 Evaluering af temaeftermiddage for ældre mellem 75 og 78 år. Mange kommuner forsøger sig for tiden med at erstatte et forebyggende hjemmebesøg, med et tilbud om fælles information. Der har fra politisk side været et ønske om, at gøre noget tilsvarende i Viborg Kommune. Baggrunden for dette ønske har været at spare ressourcer, så vi, efter at være blevet reduceret, fortsat kan opfylde lovens krav med tilbud om forebyggende hjemmebesøg en gang om året. Et andet vigtigt formål med temaeftermiddage, er at give et tilbud om information til den gruppe, der ikke ønsker et hjemmebesøg, men som gerne vil have information på en anden måde. Temaeftermiddagene blev tilrettelagt som forløb over 3 eftermiddage. Hver eftermiddag behandlede forskellige emner. Borgerne kunne tilmelde sig de forskellige eftermiddage efter eget ønske. I planlægningen vægtede vi højt, at tilbuddene blev givet lokalt. Der blev planlagt temaeftermiddage i Karup, Stoholm, Viborg, Bjerringbro, Ørum og Møldrup. Efter sidste tilmeldingsdato måtte vi konstatere, at der flere steder var for få tilmeldte til at vi kunne gennemføre temaeftermiddagene. Der blev derfor kun afholdt temaeftermiddage i Bjerringbro og Viborg. Emnerne for de enkelte temaeftermiddage var mental sundhed, motion i hverdagen, gode kostvaner når vi har passeret de 65 år, velfærdsteknologi, it, inkontinens, information fra apotek og aktiv hverdagsliv. Tilbuddet blev givet til personer i aldersgruppen år, der udgør ca borgere Eftermiddag 1 - Mental sundhed Til temaeftermiddagen om mental sundhed havde vi inviteret Erling Tidemann, der talte over emnet længst muligt i eget liv. Det var et foredrag om, hvordan man skal sætte rammen for sit eget liv. Have fokus på at tage ansvar for sig selv og andre. Tidemann var valgt som foredragsholder, fordi han aldersmæssigt matcher målgruppen. Han formår at formidle budskabet ved hjælp af humor og selvironi. Dette blev af økonomiske grunde kun afholdt i Viborg. Der var 135 mødte frem til foredraget. Tilbagemeldinger fra eftermiddagen var, at Erling Tidemann var meget interessant, men festsalen ved Søndersøparken var ikke egnet til formålet. Både lydforholdene og parkeringsmulighederne var langt fra tilfredsstillende. Eftermiddag 2 - Motion og god mad i hverdagen. Her var eftermiddagen delt op i to. Først var der oplæg ved en trænende fysioterapeut fra Viborg Kommune, om hvordan vi kan få træning og motion til at blive en del af hverdagen. Teorien blev kombineret med praksis. Der blev givet praktiske tips til hverdagen med udgangspunkt i målgruppen. Der var en god dialog imellem foredragsholder og tilhørerne. Efter en kort pause var der oplæg, om gode kostvaner og kostens betydning for helbredet. Oplægsholdere var ernæringsvejleder/diætist fra Viborg Kommune. Der blev der taget ud- 7

9 gangspunkt i Sundhedsstyrelsens 8 kostråd. Foredraget blev suppleret med udlevering af skriftligt materiale. Der var mulighed for at stille spørgsmål og det gav en god dialog imellem tilhører og foredragsholder. Vi har valgt at lade fagpersoner holde oplæggene, fordi vi mener de kan videregive viden på et højere fagligt niveau. I pausen mellem de to foredrag var der kaffe, hvor de forebyggende medarbejdere fordelte sig. Dette gav mulighed for en uddybende dialog med tilhørerne, og eventuelle spørgsmål kunne blive afklaret. Tilbagemeldingen på eftermiddagen var, at det var relevante emner. Det fungerede godt at man kunne fortsætte diskussionen uformelt i kaffepausen. Det gav mulighed for at tale med andre om deres erfaringer. Eftermiddagen blev afholdt 2 gange i Viborg og en gang i Bjerringbro. I alt deltog 139 borgere. Eftermiddag 3 forskellige stande. Den 3 eftermiddag i rækken var arrangeret således, at deltagerne havde mulighed for at gå rundt til en række forskellige stande og søge den information, de mente at have behov for. Information fra apoteket. Her var der fokus på korrekt dosering og indtagelse af medicin, proteindrik, rygestop, tilbud til kronikere samt information om småhjælpemidler, som apoteket forhandler. Information om inkontinens. Her deltog Viborg Kommunes kontinenssygeplejersker og de fysioterapeuter, der står for Viborg Kommunes tilbud om bækkenbundstræning. På trods af at det er et tabubelagt område oplevede vi, at mange henvendte sig vedrørende udredning og behandling af inkontinens samt information om inkontinenshjælpemidler. Frivilligkoordinatoren havde en stand med information om muligheden for både at få og blive motionsven. Teknologi i hverdagen. Robotstøvsuger og bidettoilet blev demonstreret for at give en ide om, hvordan teknologi kan gøre hverdagen lettere. Samtidig med at robotteknologien blev afmystificeret. Biblioteket og Ældresagen havde en stand, hvor man kunne høre om it kurser for ældre. Der var stor interesse for området. Ældresagen fik mange tilmeldinger til deres kurser. Omkring halvdelen af alle fremmødte tilmeldte sig til et kursus. Det store antal tilmeldte og de tilbagemeldinger vi får viser, at interessen for og usikkerheden omkring digitalisering er meget stor blandt ældre 8

10 Aktiv hverdagsliv havde en stand, hvor man kunne få demonstreret mange småhjælpemidler til personlig pleje og rengøring. Der blev informeret om, hvordan man kan tilrettelægge opgaverne hensigtsmæssigt både i forhold til funktionsniveau og belastninger. Det kommunale sundhedsvæsen informerede om de sundhedsfremmende tiltag, der er i Viborg Kommune. Eksempelvis sundhedskurser for udvalgte kronikere, selvhjælpskurser og akutteam. Ovenstående temaeftermiddag blev afholdt i alt 3 gange, 2 gange i Viborg og en gang i Bjerringbro. I alt deltog 86 personer. Afsluttende bemærkninger og temamøder fremover. Sammen med invitationen til temaeftermiddagene fik borgene det lovpligtige tilbud om besøg. Vi forventer at det vil nedbringe vores venteliste. Men det er vanskeligt at konkludere på endnu, fordi vi ikke har været alle distrikter igennem, og fordi vi fortsat modtager henvendelser om besøg ud fra de breve vi sendte ud sammen med invitationerne. De næste temaeftermiddage forventes afholdt i efteråret Konklusionen på de afholdte temaeftermiddage er, at vi fremover kun vil tilbyde én temaeftermiddag med udvalgte emner. Hermed er muligheden større for at give tilbuddet decentralt i kommunen. Det er også en mulighed, at vi i landdistrikterne, udover at sende invitationer til vores målgruppe, invitere alle pensionister via lokale blade eller aviser. Ved at invitere bredt i et område, får vi mulighed for at samarbejde med lokale frivillige, eksempelvis pensionistforeninger. Vi kommer ikke til at bruge væsentlig flere ressourcer ved at brede tilbuddet ud, måske endda færre, hvis vi kan få etableret et samarbejde med de frivillige. Vi mener, at jo flere vi kan give mere viden om forebyggelse og sundhedsfremme, jo bedre. Vi vil ved kommende temamøder give mere plads til erfaringsudvekslinger deltagerne imellem. Dels på baggrund af de tilbagemeldinger vi har fået, dels fordi vi ved, at erfaringsudveksling også er med til at ændre vaner. Af økonomiske grunde var temaeftermiddagene planlagt til at blive afholdt på plejecentrene. Vi mener ikke, at det er optimalt at afholde temaeftermiddagene her. Vores oplevelse er, at mange i målgruppen ikke kan identificere sig selv som en, der kommer til et arrangement på et plejecenter. Den antagelse understøttes af, at tilmeldingsprocenten i Bjerringbro var den højeste. Her holdte vi temaeftermiddagene på Oasen, pensionisternes hus i Bjerringbro. Ved fremtidige temamøder vil der ved valg af lokaler i langt højere grad blive taget hensyn til, at der skal være gode lydforhold og parkeringsmuligheder. Det kan ikke forventes at temaeftermiddagene kan holdes udgiftsneutrale. Den samlede udgift til temaeftermiddagene i 2012 var omkring kr. 9