Implementering og viden

Transkript

1 BygSoL Nyhedsbrev Samarbejde og Læring i Byggeriet Nr. 3 Last Planner i fokus hos Jakon A/S På den store byggeplads på Danmarks Pædagogiske Universitet implementerer Jakon A/S BygSoL s forskellige elementer. Jakon har været særlig ivrig for at få gang i trimmet byggeri og Last Planner, og metoden er allerede godt forankret på byggepladsen. Både byggeledelse og håndværkere synes, at BygSoL har gavnet samarbejde og effektivitet på det omfattende byggeri. Side 3-5 Indhold: Leder Side 2 Last planner i fokus hos Jakon A/S Side 3 Når mureren hedder Lars Side 5 Guide til større forståelse af BygSoL Side 6 Implementering og viden Projektleder Pernille Walløe fortæller om, hvordan BygSoL s ideer går op i en højere enhed, når den praktiske erfaring, der fås gennem implementering, omsættes til viden, der igen kan transformeres til uddannelse. Vi hører om netværker, virksomheder og byggepladser og om de syv elementer i værktøjskassen. Side 6-10 BygSoL s værktøjskasse Side 10 Den kompetente byggeplads Side 11 Halvårs seminar 2005 Side 13 Kalender Side 17 Den kompetente byggeplads BygSoL var i centrum, da CLRdenmark afholdt seminar om byggebranchens fremtid. Sammen med andre oplægsholdere forklarede Allan Dam og Steen Elsborg om samtænkning af partnering, trimmet byggeri og BygLOK, og om praksislæring på byggepladsen. Side DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Den Europæiske Socialfond

2 BygSoL s nyhedsbrev udkommer løbende i elektronisk format. Redaktion: Pernille Walløe (ansv.) og Niels Kristian Madsen, Teknologisk Institut. Journalister: Ulla Plon, Euroword A/S, up@euroword.dk. Bent Bernardi Sørensen, Bernardi Press bernardi@mail.dk Grafisk lay-out: Niels Kristian Madsen Teknologisk Institut. Grafisk ide: Jungersen Grafisk ApS. Adresse: Teknologisk Institut/ Byggeri Proces og IT, Gregersensvej Postboks 141, 2630 Taastrup. Tlf.: , Fax bygsol@teknologisk.dk. BygSoL - Samarbejde og Læring i Byggeriet - er en projektbaseret sammenslutning af en række virksomheder, faglige organisationer og forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Det fælles mål er at skabe en ny og forbedret byggeproces et program for byggeriets fremtidige metoder og processer. Projektet er støttet af EU s Socialfond. Samarbejde og Læring i Byggeriet Kære læser Så er vi kommet ind i et nyt år 2005 og BygSoLs 2. år og erfaringerne begynder at bundfælde sig, stille og roligt. Det første år har været præget af, at BygSoL, som alt i byggeriet er et kompleks projekt. Der er blevet sammensat et sekretariatet til at lede og fordele de mange opgaver og aktiviteter, som der er sat i gang i løbet af Mange byggeprojekter, flere end 20 og flere er undervejs. Men hvorfor er BygSoL kompleks? Ja, et godt spørgsmål, som vi ikke får besvaret fuldt ud før initiativet rundes af. Oplevelserne er mange og organiseringen af BygSoL har krævet en tydelig gennemgang af ansvar og kompetencer i alle faser/led. Der er ikke mindst sket en uddelegering af opgaverne ud til folk, der kan være med helt ud i lokalområderne. Samtidig så skal der tænkes på evaluering og ikke kun af det enkelte byggeprojekt, som deltager i BygSoL, men af hele BygSoL-initiativet. Dette projekt arbejder Videngruppen ihærdigt med at få udviklet sådan, at vi her i foråret kan få sat gang i evalueringen af BygSoL-ugemøder, planlægningsmøder, workshops og meget mere. Der skal også tænkes i forankring. BygSoL skal nemlig ikke ende som endnu en hyldemeter rapport. Nej vi skal have tankerne bag BygSoL til også at køre ude hos virksomhederne, når projektsekretariatet lukker ned med udgangen af Hvordan skal det så ske? Simpelthen ved nu at skabe et netværk blandt skolerne og BygSoL, et netværk som vil arbejde videre, når BygSoL slutter som Socialfondsprojekt. Dette netværk vil så i fremtiden udbyde kurser, implementering og løbende udvikling af branchen. BygSoL-ledelsen vil efter påsken invitere skolerne til et fælles møde om at få etableret dette netværk. Pernille Walløe Projektleder Side 2

3 Last planner i fokus hos Jakon A/S På Jakons byggeplads på Danmarks Pædagogiske Universitet indgår alle BygSoL s elementer fra seminar over BygSoL-møder til Last Planner. Byggeledelsen er overbevist om, at det øgede fokus gavner samarbejde og effektivitet. og samarbejde for at lykkes uden for mange problemer og til tiden. For yderligere at komplicere processen skal DPU delvis kunne fungere samtidig med ombygningen i hovedbygningen, og det kræver en del finfølelse og forståelse fra både bygherre og entreprenør. Side 3 Der saves, bores, mures, støbes, males, monteres og installeres til den store guldmedalje på Emdrupvej. Der er stort set ikke det bygningshåndværk, som ikke udføres på pladsen på Danmarks Pædagogiske Universitet. Byggefirmaet Jakon A/S har totalenterprisen og er i gang med en storstilet renovering og udbygning. I øjeblikket er der op mod 80 mand på byggepladsen. Byggeriet gik i gang i august sidste år og skal være færdig efter et år. Det omfatter nybyggeri, totalrenovering af en større bygning, renovering af tredjesalen i den gamle hovedbygning samt haveanlæg og parkeringsanlæg. Hensyn til beboere Alt i alt er det et komplekst byggeri, der kræver en høj grad af planlægning De har vist meget forståelse for, at vi skal kunne arbejde. Til gengæld prøver vi også at tage hensyn til dem både med støv og støj. Det kræver noget ekstra af planlægningen, forklarer afdelingsleder Kenneth Asbjerg, Jakon. Sammen med kollegaen, projektleder Morten Christensen, står han for byggeledelsen på pladsen. Last Planner centralt element Planlægningen er en af de discipliner, der gøres meget ud af på pladsen. Jakon har meldt DPU-pladsen til som byggepladsprojekt i BygSoL og har ønsket at gennemføre et forløb, hvor Last Planner indgår som et centralt element. Last Planner-møder holdes hver mandag med deltagelse af byggelederne og formænd og sjakbajser. På mødet planlægges seks uger frem og med særlig vægt på detaljeret planlægning for den kommende uge. Vi giver bl.a. informationer fra Last Planner-mødet videre til bygherren, der kan sende det

4 ud i sit bagland, så medarbejderne på DPU ved, hvad der skal foregå, fortæller Morten. Trimmet byggeri var et af de elementer, Jakon var særligt interesseret i, da de for et års tid siden aftalte forløbet med BygSoL. Vi ville gerne have trimmet byggeri med Last Planner til at køre. Det har vi ikke prøvet før, og det var vigtigt for os få det afprøvet og indarbejdet, forklarer Morten. BygSoL sparkede os i gang. Vi fik instruktion i Last Planner, og proceskonsulenterne deltog i de første møder. Men nu kører vi det selv. Det går helt fint, siger han. BygSoL-møder med indhold Med så mange mand på pladsen og utilstrækkelige faciliteter til at afholde møderne mente Kenneth og Morten, at alle ville få mere ud af et månedligt møde, der til gengæld er nøje planlagt og med en væsentlig dagsorden. Det bliver afholdt i et auditorium, starter kl. 12 og varer så resten af dagen. Formålet med kun at holde møderne en gang om måneden har ikke været at spare tid, men at få tilstrækkeligt indhold i dem. Og vores holdning deles af medarbejderne, der heller ikke mener, at det vil gavne at bruge en time hver uge på at diskutere, om vi har det godt med hinanden, siger Kenneth, der dog understreger, at beslutningen kan laves om, hvis de bliver overbevist om, at der er større værdi i ugentlige møder. Side 4 Forud for mandagsmøderne holder formændene for de forskellige håndværksgrupper møde med deres folk, så de kan komme med input til planlægningen. På den måde inddrages håndværkernes erfaring og kompetencer i planlægningen af byggeprocessen. Vellykket seminar Foruden Last Planner deltager byggepladsen i andre BygSoL aktiviteter, bl.a. et indledende seminar, der omfattede en overnatning i Tisvilde, og BygSoL-møder for alle medarbejdere på pladsen. Vi havde meget positiv respons på opstartseminaret i Tisvilde. Man lærte hinanden at kende på en anden måde, når man sådan var trukket ud af de vante omgivelser, siger Morten. Med hensyn til BygSoL-møderne har Jakon valgt at holde dem en gang om måneden i stedet for en gang om ugen. Det kunne faktisk være meget sjovt at få nogle udvekslinger fra andre byggepladser. De kunne måske fortælle os, at man får meget mere ud af ugemøder, siger Morten. På BygSoL-møderne tages emner op som arbejdsmiljø, sikkerhed, sundhed, samarbejde og kommunikation. Kenneth og Morten opfordrer medarbejderne til at komme med emner til møderne, og senest var der på baggrund af et medarbejderforslag en foredragsholder fra BST, der fortalte om farlige stoffer. Få konflikter Både Morten og Kenneth mener, at deltagelsen i BygSoL har gavnet samarbejdet på pladsen. Vi har meget få konflikter mellem håndværkergrupperne. I store træk går det virkelig godt med samarbejdet, siger Morten. Der bliver talt mere sammen, end hvis vi ikke havde haft BygSoL det er jeg sikker på, tilføjer Kenneth. Processen går mere gnidningsfrit. Vi har et stort byggeri herude og har gang i mange forskellige bygningsdele, og vi overholder stort set tiden, som vi skal.

5 Han forklarer, at de også forsøger at håndtere konflikter på en ny måde. På et tidspunkt havde vi en konflikt mellem tømrere og VVS er om rækkefølgen af installationerne i en toiletkerne. Men fordi vi arbejder mere bevidst med samarbejde, tog vi fat i tingene og holdt et procesplanlægningsmøde med de involverede folk. Så må I selv planlægge dette næste toiletkerne, sagde vi til dem, siger Kenneth. Det er måde, vi bruger ideerne på. Hvis der er en konflikt på byggepladsen, så tager vi den op på stedet. BygSoL som regulær uddannelse Både Kenneth og Morten kunne ønske sig, at de emner og elementer, der indgår i BygSoL, kunne komme ind i en regulær og formaliseret ramme, så de kunne bruges i uddannelse og efteruddannelse. Hos Jakon er der bestemt efterspørgsel. Vores håndværkere er interesseret i at lære de her ting og blive efteruddannede. Mange var allerede med i Byg- LOK og ville gerne gå videre med det, siger Morten. BygSoL burde faktisk være et kursus, hvor trimmet byggeri indgår sammen med samarbejde og kommunikation, slutter Kenneth. Jakon A/S tømrer-, snedker og murer/betonfirma 290 ansatte etableret i 1978 som håndværksvirksomhed nu familieejet aktieselskab hovedkontor i Ballerup udfører alle typer entrepriser for større offentlige og private kunder Når mureren hedder Lars Side 5 Michael Knudsen og Kenni Nielsen er tømrere hos Jakon og med på DPUbyggeriet. De oplever BygSoL som et positivt element i deres arbejde. Man kan selvfølgelig aldrig få en 100% fejlfri byggeplads, men man kan minimere problemerne, og her går det faktisk helt fint, siger Michael. Både han og kollegaen fik meget ud af seminaret, hvor alle byggeprojektets medarbejdere var samlet i en 24-timers periode i Tisvilde. Foruden at oplyse om det byggeri, der skulle i gang, var ideen at ryste de forskellige fag sammen, så de kunne føle sig som et team i stedet for adskilte grupper. Vi lærte hinanden et kende på et andet plan. Man fandt ud af, at de andre havde navne og ikke bare var tømrer eller murer. Det betyder en del for den kontakt, vi har med de andre håndværkergrupper på byggepladsen, siger Kenni, der dog nævner, at der er kommet mange nye til på pladsen siden seminaret. De deltager også i de månedlige BygSoL-møder og indrømmer, at man godt kan blive søvnig, når man skal sidde stille i flere timer efter hårdt fysisk arbejde. Men vi får noget at vide, f.eks. om hvad projektet går ud på og om farlige stoffer, og så lærer vi om, hvordan man bliver bedre til at samarbejde og kommunikere, siger Michael, der også er helt med på, hvor vigtigt planlægning er. Det er godt, at man bliver tvunget til at planlægge, så kan man forberede arbejdet på en bedre måde.

6 Sådan hænger BygSoL sammen! - en guide til større forståelse BygSoLs projektleder Pernille Walløe fortæller om strukturen i projektet: om BygSoLs to hovedelementer og om aktører, delprojekter, aktiviteter og værktøjer. Projektet er bygget op med to overordnede dele som omdrejningspunkter: det store implementeringsprogram og det mindre - men ikke mindre vigtige - videnprogram Side 6 Med BygSoL er der fuld gang i udviklingen af processerne i byggeriet. Virksomheder, skoler og organisationer over hele landet har meldt sig og medvirker til at projektet bliver det brancheinitiativ, vi gerne vil have det til at være. Planlægning og samarbejde skal op på et plan, hvor det naturligt foregår på alle niveauer, og på tværs af alle niveauer i byggeprocessen, og dermed bliver en integreret del af fremtidens byggeri. Resultatet skal gerne blive højere produktivitet, bedre kvalitet og et bedre arbejdsmiljø til glæde for virksomhederne og deres ansatte, bygherrerne og samfundet som helhed. Både her på Teknologisk Institut og når jeg er ude omkring i landet, bliver jeg tit spurgt om, hvordan BygSoL egentlig hænger sammen. Så nu vil jeg forsøge at forklare hvordan projektet er bygget op med to overordnede dele som omdrejningspunkter: det store implementeringsprogram og det mindre - men ikke mindre vigtige - vidensprogram. Implementeringsdel Implementeringen handler om at indføre, afprøve og evaluere BygSoL s ideer i praksis. I denne del ligger der tre typer projekter, der repræsenterer tre forskellige niveauer: På det overordnede niveau er der netværker, på mel- lemniveauet virksomheder og endelig byggeprojekterne. Netværker På netværksniveauet opererer vi med regionale og lokale netværker. Deltagerne i disse er typisk amter og kommuner, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og faglige organisationer, f.eks. en lokalafdeling af TIB, Byggefagenes Samvirke eller Dansk Byggeri. Desuden er Byg- SoL naturligvis med som katalysator. I øjeblikket er der skabt to netværker i BygSoL-regi: et regionalt i Nordjylland og et lokalt i Ikast området. Ikast I det lokale netværk i Ikast deltager en række virksomheder og en skole, der arbejder på, hvordan de kan tilpasse BygSoL-konceptet til deres område og skabe deres egen model. Vi får her en tilpasset version, der passer til strukturen i et område med mange mindre håndværkere. Med Sibo Huse i Ikast som primus motor holder de workshops, hvor alle de mindre samarbejdspartnere inviteres med. Ud fra en bestemt dagsorden drøfter de, hvordan fremtiden kan se ud for dem. Kan de blive styrket ved at indgå i et samarbejde og have skolen som sparringspartner og trække den ind i situationer, hvor de har brug for det?

7 Fagforeningerne deltager også. De ser på, hvordan de kan styrke medlemmernes interesser i og for den udvikling, der foregår. Det gælder om at inddrage bygningsarbejderne på et tidligt tidspunkt og at tage aspekter som sikkerhed og arbejdsmiljø med allerede tidligt i fasen af en byggeproces. Byggeprojekter Den sidste og langt den mest omfattende fase er byggeprojekterne, og mere end 75 % af BygSols implementeringsaktivitet foregår på byggepladser. Det er virksomheder med underleverandører og et enkelt boligselskab. Desuden deltager erhvervsskolerne, de andre uddannelsesinstitutioner, BygSoL s Ph.D.studerende og BygSol s proceskonsulenter. Når en virksomhed skal i gang med et byggeprojekt, aftaler vi med dem, hvad de har behov for, og hvordan BygSoL processen skal forløbe. Hvad tilbyder BygSoL Nordjylland Vi trækker BygSoLs syv elementer et niveau op og tilføjer management aspektet Side 7 På det regionale plan er det et større område, der skal udvikle sig. I Nordjylland er amtet inde med holdninger til, hvordan vi kan få alle med. Så er det leverandører o.l. der kan blive interessante. Der har endnu ikke været så meget aktivitet i der regionale BygSoL projekt i Nordjylland, men de taler om at danne deres egen BygSoL og evt. søge yderligere midler til de projekter. Virksomhedsniveau På det næste niveau er aktørerne en byggevirksomhed eller f.eks. et boligselskab, BygSoL s ledelse og evt. en højere læreanstalt. Vi forsøger her at skabe forandring i organisationen gennem planlægning og strategi. De virksomheder, som deltager på dette niveau, har også byggepladsprojekter med, for de er grundlæggende for at få erfaringen. Vi trækker BygSoL s syv elementer et niveau op og tilføjer management aspektet. I øjeblikket arbejder vi med en værktøjskasse med syv værktøjer, som virksomheden vælger mellem. De syv værktøjer er elementer af BygSoL s bærende søjler: Partnering, Lean Construction og BygLOK, kombineret på en ny måde. Et af de elementer, der er lagt vægt på, er arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøet indgår både i Lean Construction og BygLOK og er en væsentlig del af den nye byggeproces, vi ønsker at fremme. Derfor er arbejdsmiljø og samarbejde et af de værktøjer, man kan vælge. Ud af de syv værktøjer vælger deltagerne, hvilke de vil sætte særlig fokus på. Herefter udarbejder vi i fællesskab en implementeringsplan, som vi indgår i. Det er derfra vi skaber en forandring. Fra BygSoL deltager altid en proceskonsulent, som bl.a. har til opgave at sætte fokus på, om den planlagte forandring bliver gennemført. Sker dette ikke griber proceskonsulenten selvfølgelig ind, og hertil har proceskonsulenten flere muligheder som fx at få hidkaldt eksperthjælp, få tilbudt særlige kurser osv. Hvordan indarbejdes forandringen Implementeringsplanen kan indeholde en række forskellige aktiviteter som f.eks. kick-off-møde, internat, planlægningsmøder og regelmæssige BygSol-møder. Der kan også indgå Erfa-møder og faglige kurser. Det er

8 BygSoL implementering Aktører Projekter Aktiviteter Amter - kommuner Skoler (universitet - Erhvervsskoler) Virksomheder Organisationer BygSoL s ledelse Regionale / lokale netværker Workshops Inddragelse af organisationer lokalt - fagbevægelse - LO Virksomheder BygSoL s ledelse Evt. universiteter og konstruktørskoler Virksomheder Organisation Strategier HR-strategi Virksomheder Skoler Ph.D. studerende BygSoL s proceskonsulenter Byggeprojekter Implementeringsplan De 7 elementer i værktøjskassen: - Kickoff internat - Planlægningsmøder - BygSoL møder - Evaluering BygSoL viden Aktører Aktiviteter Produkter Universiteter - AAU - Ph.D. studerende - Byg.DTU - Vitus Bering Repræsentant for Erhvervsskolerne BygSoL s ledelse Ekstern viden Internationalt forum Evaluering af Byg- SoL metoder Arbejdsmiljø - sikkerhed Lean Construction Construction Communication Coaching Best Practice Essays Vejledninger Undervisningsmateriale implementering i eksisterende uddannelser Evalueringsmetoder Side 8

9 I byggeprojekterne, skal proceskonsulenterne kunne måle, om det går den rigtige vej bl.a. disse aktiviteter, der skal hjælpe til med at løfte forandringen. Evaluering En vigtig del af BygSoL processen er evaluering. I byggeprojekterne, skal proceskonsulenterne kunne måle, om det går den rigtige vej. De har til opgave at se på, om der er læring i det, og om byggepladserne opnår det de skal. I øjeblikket bliver der på Aalborg Universitet og i regi af BygSoLs videngruppe udviklet et evalueringsprincip, der skal kunne anvendes både på det enkelte byggeprojekt og hele BygSol. Evalueringsprincippet beskrives nærmere nedenfor. Videnprogrammet Det andet ben i BygSoL er videnprogrammet, hvor vi omformer den viden, vi får i implementeringsprogrammet, til noget mere håndterbart. Aktørerne her er AAU, DTU, Vitus Bering i Horsens, BygSoL s Ph.D. studerende og BygSoL. Desuden har vi mulighed for at trække eksterne samarbejdspartnere og specialister ind. Endelig opererer videnprogrammet i et internationalt forum, således at vi kan præsenterer vores erfaringer i udlandet og få input andre steder fra. Videnprogrammet arbejder i en udveksling med implementeringsprogrammet, men følger generelt lidt efter. Det er her vi samler op på erfaringerne fra implementeringen. De aktiviteter, der foregår her, indebærer fx evaluering, skabelse af Best Practice inden for et område og udarbejdelse af undervisningsmateriale. Den metode som BygSol og de enkelte projekter skal evalueres efter, er et anerkendt princip, der hedder Logical Framework, men der arbejdes på at udvikle en skræddersyet evalueringsmetode udfra dette system, der kan bruges i fremtiden. Fremtiden På basis af de værktøjer og produkter, der skabes i videnprogrammet, håber vi at virksomheder og andre inden for branchen i fremtiden vil kunne bestille et færdigt implementeringskoncept på Teknologisk Institut og skolerne i samarbejde. Et koncept, der indeholder alle de elementer værktøjer, workshops osv. - der skal til for at implementere den nye byggeproces. I år vil vi bruge en del tid på at forberede, hvad der skal ske, når BygSoL som projekt slutter med udgangen af Alle uddannelsesparterne: skolerne, universiteterne og Teknologisk Institut bliver vigtige samspilspartnere for eftertiden. Det er dem, der skal få det til at bære videre, for hvis man ikke følger op på det, så falder tingene nemt tilbage i gamle vaner. Det er ikke nok, at hver skole kører sit løb. Vi skal fx arbejde for at faglærerne hele tiden er opdateret. Det er en af vores store udfordringer i år. Side 9

10 BygSoL s værktøjskasse De 7 elementer 1. Samarbejde og værdiskabelse Sætter fokus på værdiskabelse i samarbejdet. Dette indebærer dels at definere kundens værdier i projektet, dels om at definere værdien og målet med selve samarbejdet. 2. Samarbejde i leverancekæden Her gælder det om at bevare fokuset på værdiskabelsen, samtidig med at processen optimeres igennem samarbejde. Derved maksimeres værdien for kunden, og spildet minimeres. 3. Nye opgavefordelinger og logistik Når man sætter fokus på byggeprojektet som en sammenhængende proces, opstår et behov for nye kompetencer og rokering af eksisterende kompetencer. Her kan undervisningsinstitutionerne inddrages ved at tilbyde forskellige praksisnære læringselementer. 4. Ugeplan, Periodeplan og Procesplan (UPP) UPP inddrager medarbejdere, fra projektleder til håndværker, i byggeprojektets planlægning. Planlægningen placeres der, hvor de bedste forudsætninger findes, hvilke i høj grad vil sige hos medarbejderne på pladserne. 5. Den nye lederrolle som procesleder Når samarbejde og læring er i centrum, vil lederens rolle forandres til at dreje sig om at understøtte processen ved bl.a. at sikre at kompetencer, ressourcer og logistikken for et projekts fremdrift er i orden. 6. Samarbejde i hverdagen Et byggeprojekt bæres igennem i fællesskab imellem alle projektets aktører. Ingen kan undværes og alle bærer et ansvar. Her fokuseres på samarbejde imellem medarbejderne på pladserne på tværs af fag og virksomhedstilknytning samt samarbejde op igennem projektorganisationen. 7. Medansvar for sikkerhed og kvalitet Når der flyttes ansvar og kompetencer i produktion og planlægning, følger medansvar for sikkerhed og arbejdsmiljø. Det skal understøttes, at sikkerhed og arbejdsmiljø bliver en del af de daglige gøremål på pladserne. Side 10

11 Den kompetente byggeplads - vejen til bedre byggeri? Der var både skrækeksempler og opbyggelig tale, da CLRdenmark afholdt seminar om byggebranchens fremtid. Spørgsmålet om vejen til højere kvalitet og produktivitet stod øverst på dagsordenen, og der var oplægsholdere fra begge sider af Øresund. Dansk Byggeri vigtigheden af uddannelse og inddragelse af bygningsarbejderne på byggepladsen. For at illustrere problemerne i byggeriet fortalte en af eftermiddagens hovedtalere, projektleder Dag Sander fra MTHøjgaard A/S, om produktivitetsudviklingen i branchen, som kun er steget marginalt i de seneste 50 år og derved er sakket langt bagud i forhold til industrien og den øvrige samfundsudvikling. Side 11 Omkring 30 repræsentanter for byggeriet, dets organisationer og uddannelsesinstitutioner var mødt op i Dansk Byggeri den 30. november 2004 for at lytte til indlæg og diskutere under overskriften Den kompetente byggeplads effektivisering og medarbejderkompetencer. Der var både hensigtserklæringer fra byggeriets parter og beskrivelser af forsøg på fornyelse samt et særdeles kritisk indlæg fra Malmø. Det var nøgleordene samarbejde, planlægning og kompetenceudvikling, der gik igen hos de fleste talere, når det gælder om at hæve kvalitet og effektivitet i det danske byggeri. I indledende indlæg betonede både BAT-kartellets Bo Sandberg og Michael H. Nielsen fra Dag Sander beskrev MTHøjgaards erfaringer med trimmet byggeri, der over en årrække er blevet indarbejdet i den store entreprenørvirksomhed og har bidraget til en gunstig udvikling på flere områder herunder på bundlinjen og på sikkerheden. TrimByg, som det hedder i MTHøjgaards terminologi, har fokus på procesledelse og planlægning og på den enkeltes ansvar i processen. I den nyeste udvikling arbejder virksomheden med begrebet lærende leveranceteams, hvor den enkelte medarbejder får ansvar for at udvikle sine kompetencer. Det store EU-støttede BygSoL projekt var emnet for et andet hovedindlæg. Projektkoordinator Allan Dam forklarede om BygSoLs ideer, der har livslang læring på alle niveauer i byggeproces-

12 Grundpillen er en samtænkning af Partnering, Lean Construction og det tidligere BygLOK-projekt sen som hovedtema. Mellem 20 og 25 byggeprojekter over hele landet indgår i BygSoL, der arbejder for at skabe en ny byggekultur baseret på kvalitet, værdiforøgelse og et bedre arbejdsliv. Grundpillen er en samtænkning af Partnering, Lean Construction og det tidligere BygLOK-projekt, som udviklede en metode for praksislæring på byggepladsen. Steen Elsborg uddybede tankerne omkring BygSoL og talte om motivation af den enkelte som en afgørende faktor for læring og udvikling. I et afsluttende punkt på dagsordenen blev der givet skrækindjagende eksempler på sjusk og dårlig kvalitet i forbindelse med boligbyggeri. Eksemplerne stammede (heldigvis) fra Sverige og blev givet af civilingeniør Lotta Sigfrid fra virksomheden Affärsutveckling och Side 12 information i Malmø. Hun talte om komplekse systemfejl og manglende koordination i byggebranchen og efterlyste holdningsændring, kundeorientering og kommunikation. Den afsluttende paneldebat og spørgsmål fra salen undervejs handlede især om implementering af de gode tanker. Hvordan kan man sikre sig, at det ikke blot er tom tale, men at der rent faktisk sker de forandringer, som skal lede frem til den ønskede forbedring i byggebranchen? Situationsbestemte taktikker, definition af hvad der skal ændres, tværgående dialog, en højere grad af skriftlighed samt opfølgning og evaluering var nogle af budene fra paneldeltagerne, som gennemgående udtrykte optimisme med hensyn til fremtidens byggeri.

13 Halvårs seminar i vejrets vold Et anderledes seminar om evaluering, succeskriterier, lederskab og læring selvom vejret den 23. februar var bedre egnet til at bygge snehuler end til at opføre højhuse og deltagerne i BygSoL s halvårlige seminar på Teknologisk Institut i Tåstrup kom derfor dryssende som de snefnug, der faldt over store dele af landet og skabte forsinkelser i alle former for trafik. BygSoL er et brancheinitiativ, der netop fokuserer på at skabe en mere dynamisk og offensiv platform for tværfagligt samarbejde på alle niveauer i byggeriet. BygSoL har som et af sine mål at videregive viden og erfaringer. Det sker blandt andet ved at holde møder, der lægger op til i sig selv at være lærende og motiverende. Seminaret den 23. februar var sådan et møde. Side 13 I princippet er der ikke den store forskel på bygning af snehuler og andre boliger. Som regel skal byggematerialerne dog ikke transporteres; der er sjældent uoverensstemmelser mellem bygherrer, rådgivere og håndværkere, og brugerne slutter sig sjældent sammen i lejerorganisationer. Oftest har én og samme person alle rollerne. Til gengæld skal han eller hun kende alle regler for planlægning og god byggeskik for at undgå, at loftet braser sammen allerede første nat. Større byggerier kræver, at de forskellige rollehaver kan samarbejde på en konstruktiv måde, for at bolig- eller erhvervsbyggeri kan blive en succes. Godt, men halvdyrt! Betingelserne var absolut til stede. Formålet og programmet var kendt på forhånd. Der var en klar linie i det planlagte forløb, og der blev åbnet for spontane afbrydelser. Arrangørerne havde lavet bordplan, så de 72 deltagere blev fordelt, så forskellige forudsætninger og erfaringer var placeret ved alle ni borde. Direktør Bjørn Lykke Jensen, Teknologisk Institut, fastslog i sin velkomst, at der bygges godt, men lidt halvdyrt. - Hvad med, om vi begynder systematisk at lære af hinandens fejl? spurgte han retorisk. Projektkoordinator Allan Dam fortsatte i et kort oplæg med at tale om nye former

14 Man kan jo ikke lære at cykle ved at læse en bog! Side 14 for samarbejde i byggeriet. Han skitserede, at der er lærdom at samle op i alle faser af et byggeri: - før byggestart, - mens der bygges, - ved aflevering, - efter aflevering. - Og på vigtige møder og konferencer undervejs, fastslog Allan Dam. Referenten, der udelukkende har erfaring fra udgravning af snehuler - både enkeltstående og rækkehuse - faldt i staver og funderede over, om gamle dyder i byggeriet var forsvundet. I de fleste beboede egne, hvor der bygges snehuler, er der perioder af over et halvt års varighed uden forekomst af byggematerialer. Derfor må viden og erfaring lagres og gives videre i næste byggesæson. Aktionsforsker Steen Elsborg fra Learning Lab, Denmark/Fobu, skar pludseligt igenem fra talerstolen med vise ord om læring: - Det er kun den aktive, der lærer noget! Igen en gammelkendt sandhed. Man kan jo ikke lære at cykle ved at læse en bog! Men Steen Elsborg ville videre: - Det er mulighederne for fortolkning, der sætter hjernen i sving, sagde han og mindede om, at vi har mulighed for at dele viden og danne netværk. Fra rødt til grønt Snehuler er én af de mindste boligformer, der findes. Det vil faktisk være temmelig besværligt med et netværk omkring sådan et byggeri. Men Claus Møller Pedersen er en rigtig netværksmand. Måske kan man lære noget af ham. Han har allerede hvisket kloge ting ved vores fælles bord, inden han flyttede sig op på podiet. Som entreprise- og planlægningschef i CEG A/S, der er et hæderkronet firma, startet i 1961 af en murermester i Skovshoved og nu med 75 ansatte og en årlig omsætning på 75 millioner kroner, ved han meget om dialog og handlinger mellem mennesker. Det var svært at drømme sødt under første del af Claus Møller Pedersens seance. Hans generelle betragtninger og byggeforløb ledte tankerne hen på Rocky Horror Show og film, der burde være forbudt for både børn og voksne. Den pæne mands slides på storskærmen var overstrøet med røde ord som dårlig, mangel, tvist, udbrændt og spildtid - ord og begreber, der bare banker rungende rundt i kraniet, mens Pedersen taler om faseopdeling af byggesagsforløb. Skrækscenario hedder det vist på moderne dansk. Træls på jysk. Pedersen siger med ord, betoning og kropssprog: - Skal det være på dén måde, er livet for kort til byggebranchen. Der er noget figtheragtigt over ham. Ikke nogen Rambo-type bevæbnet med lægtehammer og batteridrevet bajonetsav i hænderne og sømmagasiner i patronbæltet. Snarere en systematisk strateg med usynlige værktøjer, der hedder organisation, systematisering og vidensopsamling og -formidling.

15 - Sæt byggepladsens medarbejdere sammmen så hurtigt som muligt. Egentlig minder han meget om Tor Håvard Kolbu oppe i Jotunheimen, som bare sad på sin snescooter i fire timer og dirigerede Axel, Morten og jeg i fremstillingen af en brugbar overnatningsfacilitet i en snedrive. Kompetencen er lysende klart til stede. Tor instruerede i praksis, Claus sætter ord på - og smækker BygSol-pyramiden op på skærmen. Ny praksis, Lean Construction og Partnering. Måske nye ord for nogle, men begreberne var vel ikke ukendte for år siden, da egypterne opførte verdens største bygningsværk, Cheops-pyramiden. Den onde drøm slutter ikke med angstanfald og elektrochok, men med en behagelig vision, hvor Pedersens røde ord på skærmen er blevet grønne - god, udføres, respekt. - Så bliver det sjovt at være i byggebranchen, konkluderer han, og slutter med et godt råd: - Sæt byggepladsens medarbejdere sammen så hurtigt som muligt. Valentin havde i øvrigt gjort den interessante iagttagelse, at murermestre har meget store fingre, der har svært ved at danse fejlfrit på en computertastatur. Imens bemærkede en iagttager ved det kloge bord 5, at læring vel er noget med at drage nytte af erfaringer, og tilføjede, at det er nytteløst at vise noget på en skærm, der ikke kan ses fra de bageste pladser i salen. Onkel-ordning og fest Steen Elsborg og projektrådgiver Henrik Davidsen, PKE Consult, lagde som tovholdere op til en debat ved bordene om BygSoL. En debat, der fødte forslag om Side 15 Tegninger på nettet Efter pausen blev forsamlingen udsat for præsentationen af et nyt værktøj Byggeweb, der er en Internetbaseret database, hvor man kan samle samtlige et byggeris digitale dokumenter og gøre dem tilgængelige for alle relevante personer. Blandt fordelene nævnte Byggewebs Project Manager, Søren Valentin Christensen, Backbone A/S, at der kan spares mange penge på udprintning og megen tid. Valentin lovede færre fejl i byggeriet, men frarådede at investere i Byggeweb, hvis byggeprojektet er budgetteret til under 20 millioner kroner. Dermed er Byggeweb ikke relevant ved udgravning af snehuler. Husk i øvrigt ved sådanne projekter, at det er en fordel at laminere tegningerne, inden de fragtes ud til byggepladsen. at gøre såvel BygSoLs som de enkelte delprojekter synlige for en større kreds, om at forhindre, at BygSoL udvikler sig til blot at være en ideologi, om at skabe en onkel-ordning, så det sikres, at erfaringer gives videre, om at holde en midtvejsfest på alle byggerier for at skabe en socialgevinst. De to sidste ideer er i øvrigt direkte plagiat af retningslinierne for udgravning af snehuler. Den gode leder Efter alt det byggefaglige følte mange ved bord 5 og omegn, at der var tid og lejlighed til en lille eftermiddagsblund. Professor Ole Fogh Kirkeby med speciale i ledelsesfilosofi og leder af Center for Kunst og Lederskab ved Handelshøjskolen i København var blevet tildelt fem kvarter på podiet.

16 Enkelte ved bordene var begyndt at overveje, om bæltekøretøj og kane ville blive transportmidler på hjemturen gennem sneen. - Den mand vil jeg aldrig kunne lære at bruge en skruetrækker, og han kan gjort i litteraturen og i livet om ledere og ledelse. - En god leder er godt rådet, sagde han blandt andet, og - Evnen til at tale kendetegner den gode leder. - En virksomhedsleder er ikke bedre end sine mellemledere! heller ikke gi mig noget med hjem, var indstillingen ved bordenden, men professoren fik hurtigt vendt stemningen. Der blev lyttet i tavshed, så man ville kunne høre en høvlspån lande på en skumgummimadras. Professoren causerede om ledelse, retorik og etik med udgangspunkt i græsk filosofi og strøede om sig med iagttagelser og erfaringer, han havde 58-årige Ole Fogh Kirkeby er en fremragende taler. Fra et fremmedord forlader hans stemmebånd, til han slipper det ud over læberne, når han at smage så meget på det, som når en jævnaldrende tømrers barkede hånd ved at føle på et bræt kan mærke træets alder og oprindelsessted. - Management kommer af ordet manege, og jeg kommer til at tænke på hestedressur, proklamerede professoren. Ole Fogh Kirkeby kunne have talt endnu om sine 12 leder-dyder, men han blev afbrudt, længe inden han var nået til den tredje. Han nåede dog at slå fast, at: - En virksomhedsleder er ikke bedre end sine mellemledere! Og uden at vide det, erklærede han sig dermed enig med uddannelseskonsulent Steen Boesen fra BAT-kartellet, der tidligere fra gulvet havde slået til lyd for at gøre de bedste sjakbajser til mellemledere i byggeriets virksomheder. Side 16

17 KALENDER Dato Indhold 13. april 2005 Sydbygg messen: Indlæg på konfernce om BygSoL, Malmø. 19. april 2005 BygSoL: møde med Socialfonden, København. 21. april 2005 Styregruppemøde. Teknologisk Institut, Taastrup. 25. april F-huset: CLR-konference et år efter østudvidelsen - erfaringer og perspektiver. Se april 2005 Fruehøjgaard: Last Planner kursus for nøglepersoner. 29. april 2005 Kursus: Grundforløb Modul 3 - Byggeproces. Afholdes: Nordjyllands Erhvervsakademi, Aalborg maj 2005 Konstruktørforeningen: Kursus i procesledelselse. Se 3. maj 2005 Prolog: Kostnadsfritt Logistikseminarium, om effektivt byggande, Malmø. Se maj 2005 BygSoL: Regionsmøde med faglige organisationer m.fl., Århus. 11. maj 2005 BygSoL: Regionsmøde med faglige organisationer m.fl., Aalborg. 20. maj 2005 Kursus: Grundforløb Modul 3 - Byggeproces. Afholdes: Teknologisk Institut, Taastrup. 24. maj 2005 Fruehøjgaard: Opstartsmøde på byggepladsen Kollektivcentret 26. maj 2005 BygSoL: Regionsmøde med faglige organisationer m.fl., København. 27. maj 2005 Videngruppen: Møde. 9. juni 2005 BygSoL: Regionsmøde med faglige organisationer m.fl., Herning/Ikast. 15. sept Kursus: Grundforløb Modul 4 - Byggeplads. Afholdes: Teknologisk Institut, Taastrup. 20. sept Kursus: Grundforløb Modul 4 - Byggeplads. Afholdes: Nordjyllands Erhvervsakademi, Aalborg. Side 17