Psykologernes fagmagasin Nr årgang

Transkript

1 Psykologernes fagmagasin Nr årgang Må psykologer bidrage til krig? 10

2 Vi ses til generalforsamling 25. april Vi håber, du deltager i generalforsamlingen, så den bliver repræsentativ for alle vores medlemmer. Vi kommer til at tale om vores afkast på 8,6 %, længere levealder, ansvarlige investeringer og vores nye produkt Markedsrente. Du tilmelder dig på vores website: mppension.dk/gf2017 Tid og sted Torsdag den 25. april 2017 kl Tivoli Hotel & Congress Center, København Kort om MP Pension MP Pension er en medlemsejet pensionskasse for magistre, gymnasielærere og psykologer. Vi balancerer et højt afkast med hensynet til blandt andet menneskerettigheder, arbejdstagerforhold og klima. Derfor understøtter vores investeringsstrategi den globale klimaaftale om maksimalt 2 global opvarmning. mppension.dk Annoncer

3 Forskning og krig Må man lave psykologisk forskning, der kan bruges af militærindustrien? Det mener Tyskland ikke. Derfor har universiteter og forskningsinstitutioner lavet klausuler, der skal forebygge skandaler som i USA 10 Det er velunderbygget, at social marginalisering, fattigdom og en immigrantstatus øger sandsynligheden for at få en psykotisk lidelse. Dermed er psykoser mindst lige så stærkt relaterede til traumer og social udsathed som andre former for psykiske problemer. Det er på den baggrund nedslående, at mange mennesker i psykiatrien ikke bliver spurgt om traumatiske hændelser og alt for sjældent får mulighed for at bearbejde disse. 34 Privat psykiatri Et stigende antal danskere med psykiske lidelser søger behandling på private psykiatriske hospitaler og klinikker i frustration over ventetiden og kvaliteten af behandlingen på offentlige psykiatriske sygehuse. 26 Tavse vidner Taler børn sandt, når de fortæller om seksuelle overgreb? For et par årtier siden var teorien om falske erindringer og påvirkelige børn populær, i dag er det næsten omvendt. 18 Indhold 3

4 FORSKERE FRA BØRNE OG UNGDOMS- PSYKIATRIEN EVIDENS- BASERER NARRATIV FAMILIETERAPI Af Marie Barse, journalist 4 Forskning

5 Et af vor tids vigtigste bidrag til den narrative behandling. Sådan beskriver grundlæggeren af narrativ teori og metode et dansk forskningsprojekt på en lille psykoterapeutisk klinik i børne- og ungdomspsykiatrien. Her har man lavet en manual til narrativ familieterapi og forsøgt at evidensbasere effekten af terapien. mener, at det narrative i meget højere grad bør være det etiske fundament, vi står på, når vi møder patienterne i Jeg psykiatrien. Vi skal ændre holdningen fra, at man kun er psykisk syg til, at man også er en, som kæmper bravt med svære problemer, siger narrativ børnepsykiater Nina Tejs Jørring. Som det er i dag i psykiatrien, kommer man ind og er patient og dermed en, som skal behandles. Det står i modsætning til det narrative perspektiv, hvor man ser personen med en psykisk lidelse som et menneske med viden og ressourcer til i samarbejde med terapeuten at tage kampen op mod lidelsen. I 2010 besluttede man i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden at lave et psykoterapeutisk tilbud til børn med meget komplekse problemer. Mange af børnene døjer med flere psykiatriske diagnoser fx spiseforstyrrelse og OCD, psykose eller ADHD. I mange familier har andre, som mor, far eller søskende, også psykiske problemer. Jeg vidste, at jeg gerne ville lave et narrativt terapeutisk tilbud om samarbejdende familieterapi. Problemet var, at i psykiatrien skal behandlingen være evidensbaseret og følge en manual, fortæller Nina Tejs Jørring. Hvis der er noget, som umiddelbart står i modsætning til manualer og evidensbaseret behandling, så må det siges at være den narrative teori og metode. I hvert fald den type naturvidenskabelig evidensbasering, som bruges i psykiatrien. Evidens bygger på tal og statistikker, og inden for det narrative er en grundholdning, at man netop ikke kan reducere menneskelige relationer til statistik. Evidenssøgende forskning støtter desuden en hierarkisk opdeling, hvor terapeuten er den, der vurderer patienten. Inden for det narrative, mener vi ikke, at det er terapeuten, som kan måle, om en behandling virker. Det er patienten, som kan mærke, om det har virket. Derfor er der så stor kontrast til den naturvidenskabelige måde at forske på, hvor det jo netop er forskerne, som måler på patientens tilstand før og efter behandlingen, forklarer Nina Tejs Jørring. Alligevel besluttede hun og hendes kollegaer at kaste sig ud i projektet. Jeg tænkte, så må vi jo organisere os sådan, at vi kan producere den evidens og lave den manual, som psykiatrien efterspørger, fortæller hun. Al terapeutisk behandling i psykiatrien bygger på manualer, for når man har en manual, så er man sikker på, at man gør det, som forskningen har vist virker. Når man forsker, laver man manualer for, at andre efterfølgende kan lave den samme behandling, hvis den viser sig at virke. Det lød som kætteri I april 2010 åbnede Psykoterapeutisk Klinik på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup, og et lille års tid senere havde forskerne fået penge fra TrygFonden og gik i gang med at udvikle en manual til narrativ familieterapi og at forske i behandlingen. I den proces talte Nina Tejs Jørring flere gange med psykolog og ph.d. William Madsen, som i mere Forskning 5

6 end 30 år har lavet narrativ terapi med den type familier, Psykoterapeutisk Klinik skulle hjælpe. Han er desuden forfatter til bogen Collaborative Therapy with Mulitistressed Families, som dannede basis for behandlingen på klinikken. Da Nina første gang fortalte mig, at hun ville lave en manual til familieterapien med udgangspunkt i min bog, var jeg meget skeptisk, fortæller William Madsen. I hans optik betød manual, at man skulle følge en opskrift slavisk og ikke måtte indrette terapien efter det enkelte menneske. Hans bekymring i forhold til manualer går bl.a. på, at manualer får en højere rang end den enkelte patient. Samme bekymring havde psykolog, David Epston, som er den ene grundlægger af narrativ teori og metode. Jeg syntes næsten, det lød som kætteri. Jeg kunne ikke se det for mig, fortæller han. Udfordringen var derfor at udvikle en manual med tilstrækkelig plads til at improvisere, men hvor man samtidig sikrede, at afvigelser fra manualen ikke fjernede de dele i terapien, som virkede. Vi har brugt meget tid på at finde frem til, hvad det er i vores behandling, som er de vigtigste aktive ingredienser, som man helst ikke skal fjerne. Feedback fra patienterne tyder på, at det, at vi sender terapeutiske mails, at vi holder netværksmøder med kommunen, at vi mødes med hele familien og ikke kun barnet, er meget vigtige virksomme ingredienser, siger Nina Tejs Jørring. For afhængige af opskrifter En vigtig grundtanke i den narrative tilgang er, at patienten eller klienten er eksperten i sig selv og de problemer, han eller hun sidder med. Problemer kan vokse sig så store, at man som menneske bliver ude af stand til at se andet end problemet. Man kommer måske ligefrem til at se sig selv som problemet i stedet for som et menneske med et problem. En vigtig opgave for den narrative terapeut er at støtte patienten i at begynde at se på problemet som noget uden for en selv. Man arbejder med at navngive problemet man kunne for eksempel kalde det OCD fordi det gør det nemmere at tale om problemet som noget uden for personen. Så sygdom og person bliver adskilt. Samtidig samarbejder patient og behandler om at få øje på andre historier om personen end dem, der handler om problemet. Terapien bygger på samarbejde, ligeværd og improvisation. Derfor var det svært for både David Epston, William Madsen og de fleste af Nina Tejs Jørrings narrative kollegaer på psykoterapiklinikken at forestille sig en manualisering af denne terapiform. Jeg er ikke fan af at bruge manualer. Vores felt er kommet til at afhænge alt for meget af politikker, procedurer og opskrifter i stedet for at stole på terapeutens dømmekraft, siger William Madsen. Manual med plads til improvisation Fan eller ej. Nina Tejs Jørring og hendes kollegaer ville gerne sikre narrativ terapi en plads i psykiatrien. Dermed var de tvunget til at lave en manual. Samtidig var det vigtigt for dem at være tro mod den narrative tilgang. Derfor har de lavet en manual til narrative terapeuter i psykiatrien, som tager udgangspunkt i netop samarbejdet og improvisation. Det lykkedes at få både William Madsen og David Epston om bord på projektet, og Nina Tejs Jørring har flere gange konsulteret dem begge i forbindelse med projektet. William Madsen har desuden undervist terapeuterne på psykoterapiklinikken. Manualen består af tre faser og kapitler med teknik og inspiration: En afklarende fase, som forløber over 1-3 samtaler, hvor man taler sig frem til, hvad familien gerne vil opnå med behandlingen. Herefter laver man en behandlingsplan. En arbejdende fase, hvor man arbejder henimod målet med behandlingen eventuelt ved hjælp af delmål. Med jævne mellemrum tager man en statussamtale med familien om, hvordan de synes, det går, og hvad der eventuelt står i vejen for at komme nærmere målene. Her er familien også med til at beslutte, hvad de vil have mere af, og hvad de vil have mindre af. Vil de have flere familiesamtaler eller flere individuelle samtaler? Er der brug for et netværksmøde med kommunen? Skal der stå noget andet i de terapeutiske mails? En afsluttende fase, som typisk forløber over 1-3 samtaler. Her gennemgår man sammen hele deres forløb med fokus på den viden, de har skabt sammen med terapeuten, og på hvad de har af drømme og forventninger til deres fremtid, når de står med den viden. Man taler desuden om, hvordan fremtiden ser ud nu sammenlignet med, da de startede i forløbet. Man bruger også noget tid på, at behandlerne får feedback og gode råd i forhold til behandlingen. Manualen indeholder desuden forskrifter på, hvordan man tager noter det gøres på flipover med forskellige tuschfarver. Når samtalen afsluttes tager terapeuten et foto af tavlen, hvorefter familien får papiret med hjem. På den måde er der fuld åbenhed om, hvad der er kommet frem under en samtale. 6 Forskning

7 På samme måde anviser manualen, hvordan man tager kontakt til familierne både første gang og løbende under behandlingsforløbet. Ifølge William Madsen er den manual, de har lavet, den bedste han kunne forstille sig. Den anviser en principiel tilgang, men efterlader rum til, at behandlingen stadig kan formes i samarbejde med familierne. I en verden, hvor manualer og protokoller er normen, er den en måde at legitimere det narrative arbejde på, siger han. Ophedede diskussioner Forskerne i børne og ungdomspsykiatrien ønskede ikke kun at lave en manual, de ville også forske i effekten af terapien. Der findes allerede kvalitativ forskning i den narrative terapi, men det batter ikke meget i det naturvidenskabelige paradigme, psykiatrien er bundet op på. Her kræves objektive, målbare effekter på større grupper af patienter for, at en behandling kan udbredes. Derfor udvalgte Nina Tejs Jørring og hendes kollegaer flere forskellige spørgeskemaer, som skulle måle familiernes og børnenes tilstand før og efter behandlingsforløbet. Den type forskning kan være svær at sluge for narrative terapeuter, som har fokus på at opdage alle de dele af patienten, som ikke er den psykiske sygdom, og som lægger meget vægt på at fjerne ulige magtforhold mellem behandler og patient. For hvordan harmonerer det med, at nogle forskere skal stå og vurdere, om behandlingen i gennemsnit har virket for patienterne ved at måle på, hvor meget de er påvirket af deres psykiske sygdom efter behandlingen? Ret hurtigt blev fronterne trukket hårdt op på den lille psykoterapeutiske klinik. På det tidspunkt begyndte daværende psykologistuderende, i dag narrativ psykolog, Ditte Ejbye-Ernst, sin praktik på klinikken. Diskussioner om forskningsprojektet fyldte utroligt meget på personalemøderne. Det var nærmest ophedede diskussioner. Folk sagde: Det kan jeg ikke stå inde for. Jeg vil ikke være med i det! fortæller hun. Behandlerne var bekymrede for, hvordan det at udfylde spørgeskemaerne påvirkede familiernes syn på sig selv, behandlerne og behandlingen. Derfor havde man organiseret det sådan, at spørgeskemaerne blev udleveret af en sekretær, som kort fortalte om forskningsprojektet, mens behandlerne blev holdt helt uden for. Alligevel var der modstand hos behandlerne. Interview med patienter og behandlere Ditte Ejbye Ernst fik til opgave at interviewe familierne om, hvordan de oplevede at være med i forskningsprojektet. Hun fandt ud af, at selve spørgeskemaerne, som var udvalgt nøje efter, at de skulle have så meget som muligt fokus på håb og ressourcer hos familierne, faktisk bidrog til at skabe fokus på netop håb og ressourcer. De var altså i god tråd med den narrative tilgang. Det, at sekretærerne udleverede dem uden større introduktion, gjorde til gengæld, at familierne blev i tvivl om, hvordan svarene blev brugt. De svarede taktisk ud fra, hvordan de troede, de ville få den bedste behandling, fortæller Ditte Ejbye-Ernst Den udfordring blev diskuteret grundigt ved en fokusgruppe med behandlerne. Til sidst fandt man frem til, at det var bedst, at behandlerne udleverede skemaerne og gav en ordentlig introduktion til, hvordan svarene ville blive brugt. Behandlerne fortalte bl.a., at man vidste fra andre familier, at de blev bekymrede for, at deres svar kunne gøre, at deres børn blev tvangsfjernet. Der kunne man forklare helt åbent, at sådan ville de ikke blive brugt, og at svarene heller ikke ville have indflydelse på behandlingen. Fra at det var to lejre, der stod over for hinanden, så begyndte man at arbejde sammen, fortæller Ditte Ejbye-Ernst. Alle medarbejdere på klinikken tog aktivt del i udviklingen af forskningsprojektet. Man bliver klogere af at forske På det tidspunkt i starten af 2013 blev narrativ psykolog Janni Juul ansat på klinikken. Hun har lært meget af at være med i projektet. Det var super spændende hele tiden at observere vores behandling og få kontinuerlig feedback. Det har været en rigtig stor læringsproces, hvor vi har udviklet os utroligt meget. I det narrative arbejder man meget med empowerment. Familierne skal opleve, at de selv tager hånd om deres egen forbedring. På den måde giver det så god mening, at de også har været med til at påvirke terapien og måden, vi forskede på, siger hun. Familiernes feedback i den afsluttende fase af behandlingen har behandlerne brugt fremadrettet til at gøre deres behandling bedre. Samtidig har familiernes oplevelser af at svare på spørgeskemaerne ændret måden, man udleverede dem på. Det er Nina Tejs Jørring enig i. Forskning 7

8 Det at have forskningsvinklen på de ting, vi laver, synes jeg, er meget udviklende. Alt hvad vi laver, burde vi kvalitetssikre og måle på hele tiden, siger hun. Skepsis er generelt stor Lektor i klinisk psykologi på Københavns Universitet, Stig Poulsen, forsker i netop evidensbasering af effekten af psykoterapi. Han fortæller, at man kan møde skepsis over for evidenssøgende forskning inden for mange teoretiske retninger. Den er blot særligt udtalt inden for den narrative tilgang. De problemer, man stødte ind i i denne forskergruppe, er langt fra ukendte. Udfordringen er at sikre sig, at man som forsker har både behandlere og patienter med om bord, og at alle føler sig set og hørt, siger han. Undersøgelser af, hvordan forskningsprocedurerne opleves af de involverede parter, er derfor en rigtig vigtig del af et pilotprojekt. Ved at lave interview med familierne sikrer man sig ifølge Stig Poulsen så vidt muligt, at spørgeskemaerne bliver forstået og udfyldt af patienterne på den måde, som man gerne ville have. Ifølge David Epston er det danske forskningsprojekt et af vor tids vigtigste bidrag til narrativ teori og metode. Fordi andre, som vil forske i narrativ terapi, nu har en metode, de kan bruge. Som de første nogensinde er det lykkedes Nina og hendes kollegaer at nå frem til en tilfredsstillende løsning, både etisk, teoretisk og praktisk, på en udfordring, som for de fleste ville virke uløselig, siger han. Trods det store arbejde med at udvikle og evidensbasere effekten af den manualiserede narrative terapi, lukkede Psykoterapeutisk Klinik i efteråret Det skyldtes omstruktureringer og sammenlægninger i psykiatrien. De komplekse familier behandles nu af et lille team i Hillerød. Nina Tejs Jørring leder teamet. Både David Epston og William Madsen synes, lukningen næsten er en tragedie. Det var efter min og Davids mening sandsynligvis en af de bedste psykiatriske klinikker i verden. Deres arbejde var helt utroligt dynamisk, så det er virkelig sørgeligt, at klinikken måtte lukke, siger William Madsen. Inden for det narrative mener vi ikke, at det er terapeuten, som kan måle, om en behandling virker. Det er patienten, som kan mærke, om det har virket. Derfor er der så stor kontrast til den naturvidenskabelige måde at forske på, hvor det jo netop er forskerne, som måler på patientens tilstand før og efter behandlingen. Nina Tejs Jørring, narrativ børnepsykiater Forskningsprojektet i tal I alt 126 familier har deltaget i den samarbejdende familieterapi. 48 familier har været med i pilotprojektet, hvor de har gennemført terapien og svaret på spørgeskemaer før og efter behandlingsforløbet. Det ene af spørgeskemaerne er et såkaldt BYI skema, som måler selvopfattelse og graden af vrede, angst, depression og afvigende adfærd hos børnene. Desuden har forskerne spurgt til forældrenes opfattelse af egne kompetencer og handlekraft. Ifølge Nina Tejs Jørring ser det ud til, at næsten alle 48 familier har flyttet sig i den rigtige retning. Den endelige dataopgørelse mangler dog stadig. Forskningsprojektet startede i januar 2011 og lukkede ned i oktober 2015, hvor Psykoterapeutisk Klinik blev nedlagt. 8 Forskning

9 Thelma Harms Debby Cryer Richard M. Clifford Oversat af Helle Iben Bylander Trine Kjær Krogh Thelma Harms Debby Cryer Richard M. Clifford Oversat af Helle Iben Bylander Trine Kjær Krogh ITERS-R ECERS-3 Småbørnsmiljøvurderingsskala Infant/Toddler Environment Rating Scale, Revised ITERS er et globalt anerkendt kvalitetsmålingsinstrument til at vurdere børnemiljøet i en institution eller dagpleje samt til at undervise personalet i selvevaluering. ITERS tager afsæt i forskningsbaseret viden om børns udvikling og behov, og har som småbørnsmiljøvurderingsskala været afprøvet i dagtilbud over hele verden. ITERS foreligger nu i en revideret udgave, ITERS-R, som kan bruges af fagpersoner, som ønsker at vurdere børnemiljøet i en institution eller dagpleje samt til at undervise personalet i selvevaluering. ITERS-R er til brug inden for vuggestue- og dagplejeområdet med børn op til 30 måneder. Børnemiljøvurderingsskala Early Childhood Environment Rating Scale, Third Edition ECERS-3 er et observationsmateriale til vurdering af børnemiljø. Det fokuserer på de vigtigste behovsområder for børn i dagtilbud i alderen 3-5 år. ECERS-3 måler på det fysiske miljø og på interaktionerne mellem børn og pædagoger. Materialet indeholder desuden ekstra punkter, der vurderer, hvilke læse- og matematikaktiviteter der passer til udviklingsniveauet. Materialet kan også bruges til evaluering af læringsprogrammer, selvevaluering af pædagoger og til undervisning af pædagoger og medhjælpere. Det kan endvidere indgå i forbindelse med inkluderende aktiviteter og aktiviteter for børn, der har forskellige kulturelle baggrunde. MÅNEDSTILBUD TIL DAGTILBUD Få 20 % rabat ved køb af en bogpakke indeholdende de to miljøvurderin gsskalaer; ITERS-R og ECERS-3. Kontakt os på tlf Tilbuddet gælder kun til og med 31. marts 2017 så skynd dig at bestille! Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Kongevejen Virum Tlf info@hogrefe.dk

10 Må psykologforskning bidrage til at føre krige? Foto: Mads Nissen/Polfoato Af Mathias Irminger Sonne, journalist, Berlin Brug altid dine kundskaber kurativt, aldrig destruktivt fx i krigsøjemed. Det er en simpel etisk ledetråd for psykologifaget, så simpel, at det burde være en selvfølge, at den altid gælder og følges. Men desværre er verden ikke sort og hvid. Så meget indrømmer Klaus Boehnke, professor i psykologisk og socialvidenskabelig metode ved det private Jacobs University i Bremen. Som medlem af Comittee for the psychology study for peace under den internationale psykologforening International Union of Psychology Science (IUPSYS) og som en af de vigtigste pacifistiske stemmer i den tyske universitetsverden er han stærk forkæmper for en lang række tyske læreanstalters civile klausuler selvforpligtelser, der forbyder forskning, som kan benyttes i militært øjemed. Hvor de gælder, dækker de alle fakulteter og hele fagspektret fra ingeniørvidenskab over politologi til psykologi. Ja. Jeg indrømmer, at der er mange gråtoner i de her spørgsmål. Men vi må alligevel være idealister og kæmpe for, at verden bliver et fredeligere sted, siger Klaus Boehnke. Han kigger ud på det nordtyske efterår og lægger hænderne fladt på sit skrivebord, som om han gør sig klar til at blive forhørt. Psykologien har en særlig forpligtelse. Med den forkerte brug er det et af de farligste våben. Desværre er mange psykologer tilsyneladende af den holdning, at det onde nu engang findes i både verden og mennesket, og at man som psykolog derfor lejlighedsvist må indgå kompromisser for at bekæmpe det onde. 10 Forskningsetik

11 Skandalen i det amerikanske psykologforbund, der gav psykologer grønt lys til at medvirke til tortur, har rystet verden. I Tyskland forsøger universiteter og forskningsinstitutioner at forbyde psykologforskning, der kan bruges i militært øjemed, men det idealistiske forehavende byder på mange faldgruber og dilemmaer ikke mindst i den aktuelle opbrudstid for Vestens sikkerhedsarkitektur. Forskningsetik 11

12 Amerikanske gråzoner At psykologifaget kan bruges andet end kurativt, blev mere end tydeligt, da fagets måske hidtil største skandale blev optrevlet i Med baggrund i Hoffman-rapporten kom det frem, hvordan højtstående medlemmer af den amerikanske psykologforening American Psychologist Association (APA) i samarbejde med forsvarsministeriet Department of Defense i årtiet efter 9/11 målrettet og ubemærket havde tillempet de etiske retningslinjer i verdens største psykologforening. Dermed kunne amerikanske psykologer ustraffet medvirke til at udvikle forbedrede forhørsteknikker til brug for den amerikanske krig mod terror og i forhør af mistænkte terrorister fx i Guantanamolejren på Cuba eller i nogle af den amerikanske efterretningstjeneste CIA's hemmelige fængsler forskellige steder i verden. For kritikere er begrebet psykologiske torturmetoder mere rammende. Hardliners som den førende psykolog Mel Grawitz fra CIA s rådgivningspanel så det derimod som psykologers ansvar over for nationen psykologifagets etiske kodekser må i terrortider anvendes fleksibelt på de givne omstændigheder, lød hans ræsonnement. Skandalen er her ikke bare, at spidserne i APA bøjede sig for det amerikanske forsvarsministeriums praksisser og ønsker fx ved ikke at definere nægtelse af fangers søvn som tortur. Skandalen er med avisen New York Times ord også, at den amerikanske psykologforening både satte forsvarsministeriets interesser over egne etiske standarder og satte beskyttelsen af psykologer også dem med uetiske arbejdsmetoder højere end beskyttelsen af offentligheden. Samtidig ville APA stille sig selv i et gunstigt lys i forsvarsministeriet, der udgør et attraktivt jobmarked for psykologer. APA valgte sine etiske retningslinjer ud fra sit mål om at hjælpe Department of Defense, forvalte sin PR og maksimere professionens vækst, lød det i Hoffman-rapporten. Med andre ord: Med udsigt til mere magt og flere job kom psykologernes etik i anden række. Granatchok i psykologien Efter Hoffmann-rapporten virkede psykologforeninger verden over som i granatchok over APA, der gav en entydig undskyldning til den amerikanske offentlighed. Der blev brugt vendinger som bevidst skade på andre menneskers psyke og stærkt undergravende for fagets værdighed og troværdighed. Også med europæiske briller var der tale om en barsk men nødvendig opvågnen, som Lisbeth Steen Jensen, formand for Etiknævnet i Dansk Psykolog Forening, formulerede det. Klaus Boehnke fra Jacobs Universitet i Bremen hævder i dag, at han ikke var videre overrasket, men alligevel ganske oprørt over afsløringerne. Psykologer er jo ikke a priori bedre end andre, selvom vi jo ofte har en aura af at være gode mennesker og menneskekendere. For at tjene penge på psykologifaget må man ofte indlade sig på pengegivernes interesser, som ikke nødvendigvis er helt rene. Klausuler mod krigerisk brug Netop tvivlsomme forskningsmidler og tvivlsom brug af psykologien har været et af de vigtigste emner i den 65-årige Klaus Boehnkes universitetskarriere. I årtier har han været en del af den tyske fredsbevægelse, og i årtier har han kæmpet for civile klausuler. Disse klausuler, som forbyder forskningsinstitutioner og læreanstalter at bedrive forskning, der på nogen måde kan bruges i krigerisk sammenhæng, er oprindeligt en japansk opfindelse. De fandt også delvis anvendelse inden for atomforskningen i Tyskland helt tilbage i 1950 erne: atomenergi, ja tak, atombomber, nej tak. I den store tyske fredsbevægelse mod slutningen af Den Kolde Krig skulle Bremen Universitet i 1986 blive det første universitet, der pålagde sig selv civile klausuler. Siden da er mere end 70 universiteter og højere læreanstalter i Tyskland fulgt efter, mens fem ud af 16 tyske delstater har indført civile klausuler som princip for undervisnings- og forskningssektoren, som netop er forankret på delstatsniveau. Dermed er alle akademiske institutioner, der i disse tyske forbundslande modtager statsstøtte, underlagt et forbud mod at bedrive forskning og undervisning med militært sigte. Og et generelt forbud mod at samarbejde med eller modtage eksterne midler fx fra det tyske forsvar Bundeswehr eller våbenindustrien. Sanktionsmidlet er, at de ellers mister deres støtte. Generelt er især ingeniør- og naturvidenskaberne fedtet ind i militære interesser, men med henvisning til skandalen i USA gør Klaus 12 Forskningsetik

13 Foto: Mads Nissen/Polfoato Boehnke opmærksom på, at fag som psykologi også kan spille en rolle, om end han ikke kender eksempler på direkte skandaler knyttet til konkret tysk psykologisk forskning. Men jeg kan ikke just forestille mig, at psykologifaget kun benyttes i helbredende øjemed i den tyske forbundshær men jeg har ingen tal eller data på den påstand, kommenterer han forbeholdent. Dilemmaer nok En af de gængse indvendinger mod civile klausuler er forskningsfriheden. Den køber Klaus Boehnke langt fra med mindre man definerer denne frihed som friheden til at sælge sin forskning til højest bydende uanset interesserne bag, som han formulerer det. Jeg er stærk forfægter af forskningsfriheden, men den er jo ikke en absolut ret. Den er fx underlagt den tyske grundlovs paragraf 1 om menneskets uantastelige værdighed. Man kan fint indføre forbud mod forskning, om det så er fx særlige former for genforskning eller krigsførelse. Og man kan i mine øjne fint forbyde psykologisk forskning inden for tortur-resistens, uden at forskningsfriheden knægtes af den grund. Ellers indrømmer Klaus Boehnke gerne, at der er forbehold og dilemmaer nok i systemet med civile klausuler han har ligefrem samlet et mindre katalog. Herunder fx: Hvornår bliver forskning om militær til militær forskning? Hindrer civile klausuler i at forske i hjælp til krigsofre og PTSD-ramte soldater? Hvornår er der især inden for grundforskning tale om civile, og hvornår der er der tale om militære mål, når et utal af forskningsresultater både kan bruges til fredelige formål og direkte overtages af militær og efterretningstjenester og misbruges til uetiske formål? Vil der med de selvpålagte begrænsninger ikke opstå en beskidt forskningsverden uafhængigt af den statslige med dens besværlige civile klausuler? Der er endnu flere dilemmaer, medgiver Klaus Boehnke. Det er næsten altid en svær balancegang at vurdere. Men jeg tror på, at det generelt er muligt at kigge på de enkelte projekter og afveje pragmatisk. Offentlig prøvelse Det måske største problem i de civile klausuler ligger i dilemmaet omkring den såkaldte dual use at mange forskningsresultater både kan bruges fredeligt og militært-aggressivt. Tag fx minerydning, der både kan hjælpe den lokale befolkning til at leve fredeligt igen, men som meget ofte bruges som forberedelse til yderligere militære fremstød. Eller skabelsen af droner, der kan overvåge, at en våbenstilstand overholdes. Er det en aggressiv, militær Forskningsetik 13

14 brug? Jeg er selv nok mere dogmatisk pacifist og ville ikke deltage i den slags forskning. Men om det partout skal forbydes, er sværere. Den samme slags dilemmaer findes der også mange af inden for psykologien, fx i forhold til emner som resistens og traumer. Et yderligere spørgsmål er, hvem der skal være overdommer i vurderingen. Skellet mellem civile og militære formål løses ikke af enkelte mennesker eller rådgivere, men kræver en gerne tværfaglig komite. Men jeg indrømmer, at der sjældent er tale om sorthvid-afgørelser, selvom jeg gerne ville have det. Men foregøgler du ikke, at der findes faste definitioner for civile og militære mål inden for psykologisk forskning, når du plæderer for en lovgivning? Lovgivningen gør det først muligt overhovedet at få vurderingerne op at stå. Med en lovgivning opstår tvangen til at reflektere over de forskellige dual uses, så vi ikke bare lader tvivlen råde, lyder Klaus Boehnkes parade. Vi har en tendens til bare at lade gråzoner være gråzoner og feje dem ind under gulvtæppet. Med en lovgivning opstår der en formalisering af processen omkring civile klausuler og dermed ofte en debat, som ellers aldrig var opstået. Død debat i Danmark Et par opringninger og mails til forskere på Institut for Psykologi på Københavns Universitet antyder, at temaet ikke just har den store bevågenhed inden for psykologien i Danmark eller i hvert fald ikke på KU. I sidste ende bekræfter institutleder Søren Kyllingsbæk, at den amerikanske skandale ikke har været the talk of the town på instituttet, og at man ham bekendt ikke har beskæftiget sig indgående med forskningsetik i forhold til evt. militær brug. Jeg kan forestille mig, at diskussionen er vigtigere i USA grundet mængden af forskning, der er støttet af militæret, siger han. Ellers henviser han til Rolf Kuschel, professor emeritus ved KU, der er forfatter til Ondskabens psykologi og pt. er ved at skrive bogen Psykologer til Salg om psykologers deltagelse i bl.a. torturforskning finansieret af CIA. I et skriftligt svar til Magasinet P skitserer Rolf Kuschel, hvordan der i Danmark har været et samarbejde mellem militær og psykologisk forskning siden 1918, hvor man ved det hedengangne Psykofysiske Laboratorium ved KU bl.a. udviklede screening af egnede soldater og piloter. I de senere år har der bl.a. været forsket i PTSD og andre psykiske skader hos soldater, der har været udsendt på internationale opgaver ganske legitime forskningsområder. Til gengæld afviser den emeriterede professor i entydige vendinger, at den amerikanske skandale eller den psykologiske forsknings potentielt militære brug diskuteres inden for psykologistudierne i Danmark. Svaret er et klart nej hvad angår Institut for Psykologi på Københavns Universitet. Jeg ved intet om, hvad der foregår på Syddansk, Aarhus og Aalborg Universitet, men det ville undre mig meget, om man der interesserede sig for emnet, lyder det i Rolf Kuschels svar. I det hele taget undervises der ikke i forskningsetik på Institut for Psykologi hvilket er en alvorlig pligtforsømmelse, tilføjer han. Tilsyneladende er diskussionen generelt nødvendig på psykologistudiet. Om de amerikanske forhold skriver Rolf Kuschel i hvert fald: Det er forbløffende, hvor mange af de sidenhen anerkendte psykologer, der har ladet sig lokke af nemme forskningspenge. Flere af dem har sidenhen fortrudt og undskyldt sig med, at de ikke vidste, at pengene kom fra CIA eller nogen af dets mange dæk-agenturer. Men det er en undskyldning, der ikke er rigtig holdbar. Dyr transparens? Tilbage i Bremen kan Klaus Boehnke ikke skjule sin tilfredshed over, at Bremen er en af de fem tyske forbundslande, hvor de civile klausuler gælder generelt. Ikke desto mindre var den generelle indførelse af civile klausuler for hele forbundslandet i 2015 omstridt. Her frygtede især de kristenkonservative CDU, at den pacifistiske lovgivning ville afskrække firmaer og koncerner, der står klar med eksterne forskningsmidler. Selv fra Bremen Universitet, som ellers har været foregangsinstitution med Tysklands første civile klausuler, strittede man imod den lovmæssige forankring af klausulerne. Man vurderede her ligeledes, at selvforpligtelsen var tilstrækkelig, og at en lovgivning ville gå ud over både forskningsfrihed og finansiering. Modstanden handlede især om penge, fordi der pludselig opstår helt andre krav til transparens i forhold til eksterne midler og forskningens indhold, siger Klaus Boehnke. Han kender ikke selv konkrete eksempler, 14 Forskningsetik

15 Foto: Mads Nissen/Polfoato hvor kravet om total transparens har stået i vejen for eksterne midler. Men selvfølgelig kan det ske. Et firma, der vil lave en forskningskontrakt skal jo igennem en offentlig prøvelse af, om forskningen er forenelig med de civile klausuler. Hvis ikke, ser det selvsagt yderst uheldigt ud. Her er der klart en fare for, at forskningen vandrer videre, enten til andet tysk forbundsland uden civile klausuler eller til et privat forskningsinstitut. Den risiko må man i mine øjne tage med i købet eller indføre en generel lovgivning for hele Tyskland. Ny legitimitet Hvis hele Tyskland eller endda hele Europa var underlagt civile klausuler, ville al gråzone-forskningen inden for psykologi og alle mulige andre fag så ikke bare vandre til udlandet, fx USA, Kina eller Rusland? Spurgt mindre pænt: afspejler klausulerne ikke en naiv tysk pacifisme, som grunder i katastrofen fra Anden Verdenskrig og i Europas behagelige, men smuldrende NATO-orden med USA i ryggen? Klaus Boehnke er med egne ord ikke jubeloptimist på Vestens vegne i disse opbrudstider. Men han vil til sine dages ende kæmpe for, at idealismen ikke går helt af mode. Siden slutningen af 1990 erne har Tyskland været militært aktiv på bl.a. Balkan og i Afghanistan og er nu en af verdens største våben- producenter og -eksportører samtidig med, at landet ses som pacifistisk, og vi stort set ikke diskuterer de enorme interesser, som selvfølgelig også smitter af på finansieringsmulighederne i forskningsverdenen, siger Klaus Boehnke og ryster på hovedet. Her nytter det ikke noget at køre med dobbelte standarder. Den amerikanske situation viser det med al tydelighed. Selvfølgelig har den anvendte psykologi i USA en legitimationskrise efter Hoffman-rapporten, siger han. Hvis man tvinger den akademiske psykologi og den psykologiske forskning til at blive vurderet, når man åbent undersøger, om den virkelig har civile eller militære formål, så vil faget opnå en ny legitimitet. Her er civile klausuler en åbenlys vej. Psykologerne forrest Selv i en verdensorden, der kræver mere europæisk militær styrke, og hvor både grundforskning og våbenproduktion for længst er globaliserede, vil Klaus Boehnke ikke opgive dette forehavende. Selvfølgelig kan den beskidte forskning altid flytte videre. Men hvis man trækker på skuldrene ad det, så skyldes det i sidste ende en automatisk tankegang, hvor det onde kun kan tæmmes med vold. Jeg køber bare ikke præmissen, at mennesket er født ondt og aggressivt, og at vores kultur derfor er uforbederligt krigerisk, siger den tyske professor. Selvfølgelig kan vi ikke afskaffe militær og våbenmagt fra i dag til i morgen. Pacifistisk isolationisme er rent drømmeri. Med civile klausuler prøver vi i det mindste prøve at gå noget ad vejen. Hvorfor skulle vi ikke gå forrest som psykologer? Forskningsetik 15

16 KULTURBLIK Af redaktionen Tidsskrift Tema: Gal pædagogik Dansk Psykologisk Tidsskrift nr. 1 (2017) Podcast 24 Spørgsmål til Professoren Radio 24syv (2017) Med temaet Gal Pædagogik tager det nye nummer af tidsskriftet pulsen på forskellige af de pædagogisk orienterede handlings-, behandlings- og rehabiliteringsindsatser inden for det (social)psykiatriske område og på alternative måder at se forholdet mellem de gale og samfundet på. Ideen er at se det, der foregår inden for det psykiatriske felt, som en markør på mere generelle udviklingstendenser inden for social-, arbejdsmarkedsog uddannelsespolitik i forhold til de anderledes. Dine erindringer lyver om dig. Psykologiprofessor Dorthe Berntsen studerer vores selvbiografiske hukommelse og finder, at den ikke gør sig i nøjagtige gengivelser, men løbende spinder en hensigtsmæssig fortælling om vores liv. Selvom ungdommen er hæslig, husker vi den senere i et lyserødt skær, og vores egne handlinger ser betydeligt bedre ud i bakspejlet. Faktisk er hukommelsen så upålidelig, at man kan plante falske erindringer hos os og se dem vokse vildt. Longread I Have No Choice but to Keep Looking New York Times (2017) Podcast Elektrochok en forkætret succes Danmarks Radio, P1 (2017) Fem år efter at en voldsom tsunami dræbte titusinder i Japan, leder en mand stadig efter sin hustru i havet sammen med en far, der håber at finde sin datter. Et fremragende long read fra New York Times om at miste, sørge og håbe og hvordan det at søge videre er en måde at håndtere tabet på. En af de absolut mest effektive måder at bremse eller helt kurere de dybeste depressioner er elektrochok, lyder det i denne radioserie på tre dele. Men alligevel bliver vi altid lidt bange og urolige, eller måske oven i købet direkte aggressive, når vi hører ordet elektrochok. I serien trænger Torben Brandt dybt ind i elektrochokkets verden. Longread The Fighter New York Times (2016) Det amerikanske marinekorps lærte Sam Siatta at skyde. Krigen i Afghanistan lærte ham at slå ihjel. Men ingen lærte ham at komme hjem. En velskrevet og gribende historie om krigsveteranen, der led af depression, fik et alkoholmisbrug og blev ramt af PTSD og hvordan han gik fra at være en respekteret soldat til at blive strafafsoner i et fængsel i Illinois, USA Udgivelser

17 Et forsikringsfællesskab for dig, hos hvem navnet Pavlov ringer en klokke. Runa Forsikring er et forsikringsfællesskab for udvalgte faggrupper, blandt andre psykologer. Vi er ejet af vores medlemmer med alle de fordele, der følger med. Som medlem får du del i overskuddet, når det ikke lige bruges til at sænke priserne eller forbedre dine forsikringer. Og er uheldet ude, er det selvfølgelig os, du ringer til. Men det er i virkeligheden dine kolleger, som kommer dig til undsætning. Meningen er nemlig, at vi dækker ind for hinanden og ikke bare deles om overskuddet, men også om risikoen og regningen. Hvis du kan se meningen, så se, hvordan du bliver medlem. Gå ind på runa.dk/blivmedlem eller ring til os på Runa Forsikring en del af LB Forsikring A/S, CVR-nr , Farvergade 17, 1463 København K

18 TAVSE VIDNER Af Thomas Møller Larsen, journalist Sager om seksuelle overgreb på børn trækker jævnligt overskrifter i medierne, men ingen ved, hvor stort problemet er. Området har også haft psykologiens bevågenhed i årevis og har været kontroversielt: For et par årtier siden var teorien om falske erindringer og påvirkelige børn populær, i dag er det næsten omvendt erfaringen er, at det er så svært for børn at fortælle om overgreb, at de helst tier. 18 Overgreb

19 Overgreb 19

20 I Danmark findes der er pige, er blevet seksuelt misbrugt af sin far gennem mange år. Det begyndte, da hun var spædbarn. Der ligger ekstremt mange overgrebsbilleder og videoer. Dét ved politiet, når de afhører hende, men pigen benægter alt. Og selv om man langsomt begynder at sige: Vi ved, der er sket noget med en dildo, så siger hun: Nej, jeg ved ikke, hvad en dildo er. Sådan lyder det fra vidnepsykolog Kristina Kepinska Jakobsen, der underviser i afhøringer på Politihøjskolen i Oslo og Norge, og forsker i afhøring af traumatiserede mennesker. Tidligere underviste hun det danske politi. Først da hun får at vide, at der er blevet optaget en film, tilpasser hun sin fortælling stykvis. Så siger hun: Ja, det skete én gang. Så siger man: Vi har faktisk flere film. Og så siger hun: Ja, det er rigtigt, tilføjer Kristina Kepinska Jakobsen. Sagen illustrerer den erfaring, man møder hos mennesker, som arbejder med børn i sager om seksuelle overgreb: Misbrugte børn vil helst tie stille, og området er belagt med tavshed fra alle sider. Samtidig har børnepornoen vist myndighederne, at virkeligheden ofte er meget værre, end børnene fortæller. Og i dag ved man, at der er tale om en massiv underrapportering. Men tidligere var psykologien præget af det modsatte: frygten for overrapportering. For ikke så lang tid siden mente store dele af psykologien, at børnene havde det med at lyve, huske forkert og overdrive i sager om seksuelle overgreb. Thomas Vinterbergs film Jagten fra 2012 var et udtryk for denne frygt. En film, som Kristina Kepinska Jakobsen mener kom 20 år for sent, fordi den problemstilling, den kredser om, på mange måder er forældet. Magasinet P har talt med førende eksperter om, hvorfor børnenes hukommelse først kom i miskredit hos psykologien, og hvorfor tilliden til børnene siden vendte tilbage. DA PSYKOLOGIEN GIK I SORT Seksuelle overgreb mod børn kom for alvor på mediernes dagsorden i 1980 erne, da en bølge af sager skyllede ind over USA. I Danmark skete det i 1990 erne. Og i nogle af sagerne var børnenes fortællinger så utrolige, at flere og flere psykologer så sig nødsaget til at undersøge, om der var noget galt med børns hukommelse. En af sagerne handlede om børnehaven Little Rascals Day Care Center i USA i Børnene beskyldte ikke kun pædagogerne for almindelige overgreb. De fortalte også historier om børn, der blev ført ud i rummet af en luftballon, og om børn, der blev kastet overbord fra en båd, mens hajerne kredsede omkring dem. Kristina Kepinska Jakobsen forklarer: Først dukkede alle de her misbrugssager op. Også sager, hvor børn fortalte nogle helt utrolige ting, meget ekstreme ting. Derefter var der psykologer, der sagde: Hov, hov, børn er påvirkelige. Og så kom der en bølge af vidnepsykologisk forskning som reaktion. Forskningen kredsede om misinformationsundersøgelser, hvor man forsøgte at påvirke børns hukommelse. Og man konkluderede, at dét var meget nemt at gøre. En af frontløberne var den amerikanske psykolog Elizabeth Loftus. Det lykkedes en af hendes studerende, Jim Coan, at få fem ud af 24 voksne deltagere til at tro på en falsk historie om, at de blev glemt i et supermarked som børn. Siden er det veldokumenteret, at man kan påvirke folks erindringer, hvis man virkelig vil og at børn er mere påvirkelige end voksne. Det er også dokumenteret, at ledende spørgsmål kan forplumre børns vidneudsagn. Og når man kigger på, hvordan børn blev afhørt i 80 erne i USA, så forstår man det ikke med den viden, vi har i dag. Der var ofte tale om belønning og straf. Hvis børnene ikke vil fortælle noget, sagde man: Jo, kom nu, fortæl noget mere du får en cola, hvis du fortæller noget mere, fortæller Kristina Kepinska Jakobsen. ET UDSLAG AF DEN VOKSNES FANTASI I Danmark skete tingene i nogenlunde samme rækkefølge som i USA. Herhjemme kom seksuelle overgreb for alvor på dagsordenen med Vadstrupgårdsagen i 1997, hvor en pædagogmedhjælper blev dømt for overgreb mod 20 børn. Derefter spredte sagerne og frygten for pædofili sig som en steppebrand. Og så kom psykologernes skepsis. Katrine Zeuthen er lektor i psykologi på Københavns Universitet. Hun har forsket i seksuelle overgreb mod børn siden 2002, underviser politiet i afhøring af børn og har været med til at udvikle deres uddannelse. Hun har fulgt med i, hvordan skepsissen over for børnene først blussede op og siden trådte i baggrunden. Det begyndte i slutningen af 1980 erne i USA med forskningen i det, man kalder false memory syndrome. Og herhjemme begyndte det med Vadstrupgårdsagen, der affødte masser af diskussion blandt jurister og psykologer, husker hun. Der var tale om grundlæggende forskellige paradigmatiske tilgange til, hvordan man skal forstå forholdet mellem en hændelse og den måde, den kommer til udtryk på. Og det var en meget heftig debat. Både om voksnes recovered memories og om, hvorvidt børn er i stand til at formidle sandhed, siger Katrine Zeuthen. Som en psykolog, der blev citeret i pædagogernes fagblad Børn & Unge i 2005: Undersøgelser viser, at børn, hvis de bliver udspurgt på en bestemt måde og gentagne gange stilles de samme spørgsmål, kan udvikle det, vi kalder for falske erindringer. Det vil sige, at barnets forestilling om det, der er sket, bliver så livagtig og central i barnets hukommelse, at barnet virkelig oplever det som sandheden. 20 Overgreb

21 I DAG ER BILLEDET VENDT Kuno Sørensen er psykolog i Red Barnet. Han fortæller, at mainstream-psykologien i 1980 erne ligefrem var præget af benægtelse af pædofiliens eksistens. Og han husker en nordisk konference i samme årti for fagpersoner med temaet vold og omsorgssvigt af børn. En af forskerne fortalte, at der er et tabubelagt område, vi som fagpersoner bliver nødt til at kigge på: At voksne begår seksuelle overgreb mod børn. Men det blev der rystet på hovedet af. Men så eksploderede sagerne og børnepornoen så at sige i øjnene på myndighederne. I 1970 erne eller 1980 erne skulle man som krænker have udstyret, så man selv kunne fremkalde filmen, ellers var der nogen på laboratoriet, der kunne se det. Nu kan man med digitale kameraer bare gøre det. Og de nye optageog distributionskanaler gør, at der kommer meget mere af det, forklarer Kuno Sørensen. Og i de senere år er tilliden til børnene vendt tilbage. Kristina Kepinska Jakobsen fortæller om situationen i dag: Det fokus på, hvor påvirkelige børn er, har toppet. Vores syn på børns erindringer er mere komplekst i dag. Det er ikke sådan, at man er gået tilbage til at være ukritiske. Man er bare blevet mere nuanceret. I retssystemet har man også fået mere tillid til børnene. Og det hænger blandt andet sammen med, at systemet er blevet bedre til at undgå de faldgruber, misinformations-forskerne pegede på, fortæller Magasinet P s kilder. Gyrithe Ulrich er vicestatsadvokat hos Statsadvokaten i København og har arbejdet med sager om seksuelle overgreb i 27 år. I dag fører hun tilsyn med politiets anklagemyndighed. Der er sket en væsentlig professionalisering af afhøringerne. Og vi er blevet meget bedre til at sikre barnets forklaring. Tidligere blev børnene først afhørt på et meget sent tidspunkt. Nu har vi fået fastsat retningslinjer for, at de skal afhøres med det samme, så de ikke når at blive farvet af at tale med andre. Man har stor tillid til børnenes udsagn i dag. Og vi ser domfældelser, der kun er baseret på børns forklaring, siger hun. Har retssystemet tidligere haft en udpræget mistillid til børnene? Det er en overdrivelse at sige, at der har været en generel mistillid. Men man har været i tvivl om, hvordan man skal forholde sig til det. Det har været debatteret i mange år, og der blev skrevet rigtig mange artikler om det i blandt andet Ugeskrift for Retsvæsen, fortæller Gyrithe Ulrich. Forsvarsadvokater beskylder dog fortsat børnene for falske erindringer. Påstanden kommer næsten altid fra forsvarsadvokaten. Det er altid oppe til diskussion: Er det her noget, barnet har opfundet? siger Gyrithe Ulrich. JAGTEN PÅ DEN RENE ERINDRING Virkelighedens forhørslokaler er dog sjældent plaget af løgn og falske erindringer, fortæller P s kilder. I dag forsøger man at få erindringerne ud af barnet i så ren en form som muligt. Afhøringen foregår i ét af de fem regionale børnehuse foran et kamera og under fuld bevågenhed fra en håndfuld personer, der følger med på en skærm i lokalet ved siden af: Det drejer sig om anklager, forsvarer, barnets beskikkede advokat, en repræsentant fra kommunen og en medarbejder hos børnehuset. De er meget, meget optaget af, om ordene bliver lagt i munden på barnet, forklarer Dorthe Mønsted, der er funktionsleder på Børnehus Midt. Børnehusenes psykologer må ikke tale med barnet, inden afhøringen er overstået fordi man frygter, at de kan påvirke barnet. Og hvis en af forældrene er under mistanke, laver politiet ofte en knibtangsmanøvre, så den eventuelle krænker heller ikke har mulighed for at påvirke barnet, forklarer Dorthe Mønsted: Man tager ud på en skole og henter barnet, uden forældrene ved det. Og mens politiet står på skolen, ringer de til forældrene og spørger: Må vi afhøre barnet? Så siger de fleste ja. Hvis de siger nej, skal politiet have fat i en dommer, som så skal vurdere, om de må alligevel. Hvis det er praktisk muligt, sker afhøringen inden for en uge, efter politiet har modtaget en anmeldelse, oplyser Dorthe Mønsted. Nogle gange kan der dog gå flere måneder. Men ikke desto mindre er P s kilder enige om, at det nuværende system i betydelig grad sænker risikoen for misinformation. Og hvis barnet er blevet manipuleret af en voksen, bliver det meget tydeligt, når barnet begynder at fortælle. Man kan se med det samme, at de kopierer voksnes udsagn, siger Dorthe Mønsted. I dé tilfælde vil politimanden sige: Det er rigtig godt, det, du siger, men lad os lige tage den fra starten. Og nogle gange lykkes det at få forklaringen. Og i det øjeblik, barnet begynder at fortælle med egne ord, kan du tydeligt høre, at der er nogle detaljer, nogle stemninger, som indikerer, at det her er selvoplevet, fortæller hun. GENNEMSYRET AF TAVSHED Frygten for løgn og overdrivelse er altså trådt i baggrunden. I dag er P s kilder mere bekymrede for den massive tavshed, der gennemsyrer området: Overgrebene foregår typisk i lukkede rum. Der er typisk ingen beviser og vidner. Gerningsmanden vil typisk benægte alt. Og som Kristina Kepinska Jakobsen siger: Barnet kan være blevet truet af den, der har begået overgrebene, med, at din mor dør, og din far kommer i fængsel, hvis du siger noget. Det kan også være, at den, der har forgrebet sig, har groomet barnet i lang tid og givet det oplevelsen af, at det er barnet selv, der gerne vil. Overgreb 21

22 Det gør det ikke mindre kompliceret, at tavsheden også sætter sig i kroppen. Katrine Zeuthen forklarer: Seksuelle overgreb udtrykker sig først og fremmest som et fravær af udtryk. Og børnenes symptomer kan være meget diffuse. Der er ingen entydig overensstemmelse mellem oplevelsen og den måde, den udtrykker sig på. Og det, tror jeg, skyldes, at barnet ikke har forstået oplevelsen psykisk. Om den benægtende pige, som vi indledte denne artikel med, forklarer Kristina Kepinska Jakobsens: Hun virkede ikke påvirket på nogen måde. Hun virkede ekstremt kontrolleret. Og mens hun fortalte, fældede hun ikke en tåre. Og netop denne udtryksløshed er en af årsagerne til, at misbrugte børn måske altid vil have et indbygget troværdighedsproblem. Hvis børn sidder og græder, og hvis de sidder på den rigtige måde, så tror man mere på det, end hvis de virker upåvirkede, siger Kristina Kepinska Jakobsen. Det gør ikke tingene mere overskuelige, at børn ofte bruger fantasien til at fortælle om hændelserne. Jo længere tid, der går, desto mere metaforiske bliver fortællingerne. En tissemand kan for eksempel blive til et sværd med ild i, forklarer Katrine Zeuthen: Jo værre overgreb, børn har været udsat for, desto flere fantasifulde elementer vil der være i deres vidneudsagn. Og jo mere fantasi, der optræder i et vidneudsagn, desto mere vil det optræde som det modsatte af sandheden, siger hun. Spørgsmålet er således, hvad børnenes fortællinger i sagen om Little Rascals Day Care Center egentlig betød. INGEN ANER, HVOR UDBREDTE OVERGREBENE ER Med et område der er så tavshedsbelagt, må man stille spørgsmålet: Hvor stort er mørketallet? Helene Jansen er psykolog på Sexologisk Klinik, Psykiatrisk Center København. Hun har beskæftiget sig med sager om seksuelle overgreb siden 2001 og ageret forskningskoordinator på Rigshospitalets Center for Seksuelle Overgreb. Hun forklarer: Vi vil så gerne vide, hvor mange der udsættes for seksuelle overgreb. Men det er svært konkret at undersøge forekomsten. Nogle børn, der bliver udsat for overgreb, ved ikke, at der er tale om overgreb. De tror måske, at det, de oplever, er en form for kærlighed og omsorg. Andre føler sig truet, fordi det kan give konsekvenser. Så vi kan aldrig vide præcist, hvor mange der er udsat. Men det, vi kan gøre, er at forstå psykologien bag, hvorfor det er så svært at finde ud af. Det handler om at forstå, hvorfor det er så svært for børn at fortælle om overgreb. Og det, vi ved fra voksne, der har været udsat for overgreb i barndommen, er, at der skal de være de helt rette omstændigheder til stede, før man kan afsløre et seksuelt overgreb, fortæller Helene Jansen. Sidste år foretog Det Nationale Forskningscenter for Velfærd en undersøgelse blandt danske 8. klasseelever. Flere af spørgsmålene handlede om seksuelle overgreb. Og 1,1 procent af pigerne svarede, at voksne eller familiemedlemmer havde gennemført et samleje med dem på et eller andet tidspunkt i livet. Er der tale om en overrapportering eller en underrapportering? Det ved man ikke. Men det er påfaldende, at 0,0 procent af drengene i årgangen svarede ja på samme spørgsmål. Og spørgsmålet er, om det nuværende, danske afhøringssystem er med til at dække over mørketallet. Når vi ved, at der er så stor en underrapportering, er det så i orden, at vi kun har givet barnet én mulighed for at fortælle om noget, det har holdt gemt i årevis? spørger Kristina Kepinska Jakobsen. 22 Overgreb

23 Der var tale om grundlæggende forskellige paradigmatiske tilgange til, hvordan man skal forstå forholdet mellem en hændelse og den måde, den kommer til udtryk på. Og det var en meget heftig debat. Både om voksnes recovered memories og om, hvorvidt børn er i stand til at formidle sandhed - Katrine Zeuthen, lektor i psykologi på Københavns Universitet og forsker i seksuelle overgreb mod børn Overgreb 23

24 Ny forskning Børns opfattelse af ulighed Forskning i moralske forestillinger har dokumenteret, at børn vurderer diskrimination af jævnaldrende negativt. Skolebørn ved også godt, at forskellen på at være rig eller fattig har med ulige fordeling af materielle ressourcer at gøre. Andre studier har dog også vist, at nogle børn forklarer materiel ulighed med forskelle i intelligens, evner og ambitioner. Nu klarlægger et forsøg med skolebørn fra forskellige etniske grupper, hvordan de opfatter materiel ulighed årige fra forskellige etniske grupper deltog. 36% var afroamerikanere; 32% europæisk-amerikanere; 22% latinoer; 11% asiatisk- amerikanere. I forsøget blev børnene vist billeder af to skoler og to hospitaler sammen med to hhv. afro-amerikanske og europæisk-amerikanske børn. Ordene lød: Her er to skoler/hospitaler i den samme by og nogle børn, som kommer der. Dernæst viste man, at de to skoler og hospitaler havde forskellige ressourcer, fx nogle bokse med flere/færre bøger, lommeregnere, computere; mere/mindre medicin, stetoskoper og bandager. Derpå koblede man de to etniske grupper sammen med de to skoler/hospitaler, så begge efter tur havde gode/dårlige ressourcer. Resultat: De fleste børn i alle etniske grupper forklarede materiel ulighed ved enten a) forskellige økonomiske ressourcer eller b) uretfærdig behandling. Meget få forklarede forskellene med intelligens/evner eller ambitioner. Uanset om skolens/hospitalets børn var afro-amerikanere eller europæisk-amerikanere blev materiel ulige fordeling opfattet som moralsk uretfærdigt. Interessant var, at børnene i deres vurdering af fairness ikke ensidigt holdt med deres egen etniske in-gruppe. Slående var dog, at børnene i alle etniske grupper vurderede det som endnu mere uretfærdigt, når forfordelingen gik ud over de afro-amerikanske børns skole/hospital. Forskerne tolker det som et vidnesbyrd om, at børn i skolealderen (i USA) godt ved, at materiel ulighed er et strukturelt skabt fænomen. Kilde: Elenbaas, L. & Killen, M. (2017). Children s perceptions of Social Resource Inequality. Journal of Applied Developmental Psychology, 48: Køb, kreditkort og kontanter Forbrugssamfundet er bygget på, at vi køber, og elektronisk betaling er på relativ kort tid blevet det foretrukne betalingsmiddel. Men er vores forbrugsmønster, dvs. hvor ofte vi køber noget, reguleret af, hvilken betalingsform, vi anvender? Internationalt findes en selvstændig psykologisk disciplin kaldet consumer psychology. Den beskæftiger sig med at forklare, hvordan kognition og emotion påvirker vores købs- og forbrugsadfærd. Ny forskning har undersøgt, hvordan betaling med kreditkort eller kontanter påvirker vores købs-villighed eller -modstand (the payment-pain-hypothesis). Er betaling med kreditkort fx mindre smertefuld end betaling med kontanter? Man gennemførte i alt fem studier, som undersøgte de to spørgsmål. Fx fokuserede studie 3 på at forklare, hvorfor betaling med kontanter reducerede købsvilligheden. 230 voksne amerikanere deltog i forsøget. De blev bedt om at visualisere konkrete situationer, hvor de både havde betalt med kreditkort og kontanter. Samtidig fik de vist et billede, som passede med deres betalingsform: en stak kontanter eller et kreditkort. Dernæst blev de bedt om at huske deres positive/negative følelse i selve dét øjeblik, købet fandt sted. Også deres tanker i forbindelse med købet blev undersøgt: Var de reflekterede og detaljerede med konkrete eksempler fra købsprocessen? Eller var tankerne mere umiddelbare og abstrakte? Fx. «det var let at betale; «det gik helt smertefrit»; «jeg tænkte ikke så meget over det». Resultat: Man fandt en klar sammenhæng mellem betalingsform og købsvillighed/modstand: Kreditkortets lethed øger villighed til at forbruge, hvor kontanter dæmper den. Det hænger igen sammen med tankeprocessen omkring købet: Når pengene bogstaveligt skal op af lommen, tænker man på en anden måde, end når kreditkortet skal i sving. Konklusion: Studiet viser, at vi faktisk selv kan påvirke vores købsmønster, da den enkelte selv kan vælge betalingsform. Kilde: Chen, R. m.fl. (2016). Go Beyond Just Paying: Effects of Payment Method on Level of Construal. JPC - Journal of Consumer Psychology. 11 p; 4C. 24 Videnskab

25 Af Dion Sommer, professor i psykologi, Aarhus Universitet Autisme og tidlig moderstress På denne plads har jeg tidligere omtalt epigenetikken som et nyt tværvidenskabeligt paradigme af stor relevans for psykologer. Det går ud på, at miljøfaktorer (epigenetiske faktorer) skaber en proces, som går ind og trækker eller løsner kromatinstrengen i cellen og dermed enten lukker et gen inde ( slukker ) eller åbner for et gen ( tænder ), så det dermed kan transskribere sig. Så dikotomier som arv/miljø, psyke/soma er med epigenetikken erstattet med et både/og. Forskning i denne pulserende epigenetiske tænd/sluk proces har fx på kort tid revolutioneret måden, man tænker sundhed/sygdom på. Også inden for det kliniske område er den epigenetiske tilgang vokset markant. Det ses fx inden for udforskning af autisme-spektrum-forstyrrelsen. Archer beskæftiger sig i sin artikel med nye opfattelser af, hvordan autisme kan tænkes at opstå og præsenterer undersøgelser, som har påvist nogle detaljer i disse komplekse psyko-biologiske mekanismer. Det er således dokumenteret, at ydre faktorer, fx livmodermiljøet, herunder moderens mentale og fysiologiske stress, kan ændre, hvordan og hvilke gener, som kommer til udtryk eller bremses i barnets celler. Dette får igen i første trimester betydning for fosterets funktionelle udvikling, herunder begyndelsen til senere neuropsykiatriske lidelser. Dvs. at både normal og atypisk udvikling kan tilskrives en kompliceret vekselvirkning mellem opvækstmiljø og her-og-nu pulserende epigenetiske processer i fostertilværelsen. Den ultimative årsag til Autism Spectrum Disorder findes næppe, da der er tale om mange sammenhængende arv/ miljø-processer. Den traditionelle opfattelse er, at årsagen er genetisk, og lidelsen dermed har karakter af noget uafvendeligt. Men den nye tilgang peger her på, at medicinsk behandling kan omgøre visse genprocesser. Hvorvidt autisme nogensinde vil kunne kureres medicinsk vides ikke. Men grundforskning er nu på vej og åbner for muligheden. Kilder: Archer, T. (2016). Epigenetic Influences Upon Autism Spectrum Disorder. Autism. Open Acces. Volume 6. Issue 5. Sommer, D. (2017). Udvikling - fra udviklingspsykologi til udviklingsvidenskab. Kapitel 3: Fortids arv eller nutids miljø? København: Samfundslitteratur. April. Ældre mødres børn og trivsel Få dine børn, mens du er ung, lyder et godt råd til kvinder. Men hvad er langtidskonsekvenserne for børn af at vokse op med en ældre mor? Det ser en ny undersøgelse nu på. Undersøgelsen: Deltagerne kommer fra the Danish Longitudinal Survey of Children (DALSC), hvor en generation af tilfældigt udvalgte børn og deres familier er fulgt gennem en årrække. Undersøgelsen anvender data fra tre tidspunkter: Barnets 7. år, 11. år og 15. år. Ved 7-års alderen var antallet af deltagere Mødrenes gennemsnitsalder ved fødsel af første barn i 1999 var 30.4 år. Aldersspændet: De yngste blev mødre første gang, som 17- årige, de ældste som 47-årige. For at undersøge om alder overhovedet spiller en rolle for børns udvikling, blev mødrene opdelt i aldersgrupperne: Yngre end 22 år; år; år; 30-33; ældre end 33 år. Mødrene blev interviewet af særligt trænede interviewere efter et kodet semistruktureret interview. Tillige indgik tre selvstændige vurderinger af evt. problemer mht. barnets adfærd, sociale og følelsesmæssige udvikling (SDQ-difficulty score). Der blev også spurgt til moderens opdragelsesstil/sanktioner. Dvs. hvor ofte hun bruger verbale og fysiske sanktioner. Der blev taget særligt højde for uddannelseseffekt, dvs. at mødrenes sociale baggrund og uddannelse ikke måtte påvirke resultaterne. Resultat: Der blev fundet klare sammenhænge mellem moderalder og barnets SDQ-score: Jo ældre en moder, desto færre problemer hos barnet, jo yngre en moder desto flere problemer. Ældre mødre bruger færre sanktioner og restriktioner, har en højere tolerancetærskel og er mere stresstolerante i samværet med deres børn. Brug af sanktioner faldt endvidere med barnets alder. Effekten slutter mellem barnets 11. og 15. år, hvor barnets autonomi stiger. På intet tidspunkt bliver 'ældre mødre'-fænomenet dog en ulempe for barnet. Kilde: Trillingsgaard, T. & Sommer, D. (2016). Associations Between Older Maternal Age, Use of Sanctions, and Children s Socio-Emotional Development Through 7, 11, and 15 years. European Journal of Developmental Psychology. No. 5, Published online 20. December. Videnskab 25

26 Nej tak til Af Henning Due, journalist Foto af Sofie Amalie Klougart psykiatrien

27 Et stigende antal danskere med angst, depression eller andre psykiske lidelser betaler titusindvis af kroner for behandling på private psykiatriske hospitaler og klinikker. De er frustrerede over ventetiden og kvaliteten af behandlingen på offentlige psykiatriske sygehuse. De sagde derude, at hvis jeg roste hospitalet over for dig, ville de slå kroner af prisen. Hans Thomsen griner lidt. Den 59-årige østjyde ligner en mand, der efter omstændighederne har det nogenlunde. For 12 dage siden var det en anden mand, der trådte ind ad hovedindgangen få meter fra den stol, han sidder på nu. Jeg rystede, da vi holdt ude på parkeringspladsen. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle ind til, fortæller han. I dag er han ikke i tvivl om, at han traf den rigtige beslutning. Jeg føler mig velbehandlet, siger han. Dorte Gade, hans kone, sidder ved siden af på en stol og nikker. Det var hende, der gik i gang med at søge på nettet og stødte på navnet Skovhus Privathospital for to uger siden, da depressionen for alvor tog fat i hendes mand, og det var hende, der ringede og spurgte, om hospitalet kunne hjælpe ham. Vi stod i en situation, hvor Hans havde lyst til at tage livet af sig selv. Der bliver penge ligegyldige, siger hun. I 12 dage har Hans Thomsen haft daglig og tæt adgang til læger, psykologer, sygeplejersker og andre fagfolk med speciale i behandling af psykiske lidelser. Hans reaktion på den medicinske behandling er blevet overvåget på timebasis, og døgnet rundt har personalet været til at få fat på inden for få minutter. Den slags behandling koster mange penge, og tidligere var det typisk de kendte og kongelige, der betalte sig til den: Medlemmer af den politiske, økonomiske og kulturelle elite i Danmark, som indskrev sig på Skovhus Privathospital på grund af alkoholmisbrug, depression eller andre psykiske lidelser med en forventning om at modtage behandling af høj kvalitet langt væk fra sladderpressens kameralinser. Sådan er det ikke længere. I de seneste par år har Skovhus Privathospital noteret en mærkbar forandring i klientellet, og flere og flere almindelige mennesker med gennemsnitsindkomster er begyndt at fylde i journalsystemerne og på patientværelserne. Det er en støt stigende gruppe hos os. Almindelige mennesker, som vælger at blive indlagt her og få behandling. Patienter, som har prøvet det offentlige, Privat behandling 27

28 og som er dybt frustrerede over den behandling, de blev tilbudt, siger Kit Kjærsgård, sygehuschef på Skovhus Privathospital. Nogle af patienterne bruger deres opsparing til at betale. Andre bruger en arv, men Kit Kjærsgård har også mødt patienter, der fortæller, at de har taget et lån for at få råd til behandlingen. Fx. en enlig mor, der finder os til sit barn, som har fået en stofpsykose, og som ikke får hjælp i det offentlige system, siger hun. Alene sidste år havde hospitalet omkring 40 privatbetalende patienter, og det tal ser efter alt at dømme ud til at blive fordoblet i år, vurderer hun. Vi har oplevet en årlig stigning på flere hundrede procent i årevis, siger Kit Kjærsgård. Den nye type patienter dukker også oftere op på radaren hos hos landets største private psykiatriske klinikker. Sirculus Privathospital, der har speciale i udredning og behandling af personlighedsforstyrrelser og ADHD, melder om en stigning af privatbetalende patienter. Hos Kildehøj Privathospital, der har specialiseret sig i behandling af spiseforstyrrelser, noterer hospitalsdirektør og daglig leder Rachel Santini sig en konstant stigning i antallet af private patienter. Vi bliver kimet ned af patienter, som gerne vil behandles hos os. Cirka halvdelen af dem har prøvet at søge behandling hos det offentlige, men oplever, at behandlingen ikke har hjulpet dem, eller at der er for lang ventetid, fortæller Rachel Santini. Hun taler dagligt i telefon med fire-fem personer, som ønsker at komme i behandling hos Kildehøj Privathospital. Sådan har det været i et par år, siger hun. For Hans Thomsen var beslutningen om at skrive sig ind på et privat psykiatrisk hospital en sidste, desperat handling efter adskillige indlæggelser på offentlige psykiatriske sygehuse. Han blev ramt af en depression for første gang for ti år siden og blev indlagt for første gang for fire år siden i Regionspsykiatrien Horsens. Den oplevelse kalder han forfærdelig. Han har siden været indlagt i Regionspsykiatrien Horsens tre gange hver gang mellem tre og fire uger ad gangen. Det har været nedværdigende hver gang, og jeg følte ikke, jeg blev set som et menneske, siger han. Efter den seneste indlæggelse svor han, at han aldrig ville sætte sine fødder på sygehuset igen, og da han i starten af januar i år kunne mærke, at depressionen igen var ved at tage over, nægtede han at blive indlagt i Horsens. Jeg fik ingen samtaler med psykiatere, og i det daglige skete der ingenting. Ingen terapi, ingen aktiviteter. Når jeg fik det værre og følte, jeg havde brug for medicin, måtte jeg gå hen og banke på ruden til personalerummet og bede om det. I dagevis henvendte personalet sig slet ikke til mig, siger Hans Thomsen. Hustruen Dorte Gade har heller ikke meget godt at sige om forløbene. Vi brugte typisk et døgn på at få Hans indlagt. Det er noget af det mest ydmygende, jeg har prøvet. Man sidder som pårørende med en person, der er selvmordstruet, og venter i tre-fire timer på at tale med en vagtlæge, som mellem linjerne spørger, om Hans egentlig ikke bare skulle tage sig sammen. At efterlade sit kæreste eje sådan et sted er det mest forfærdelige, jeg har oplevet i mit liv, siger Dorte Gade. Sådan oplever de ikke Skovhus Privathospital. Her faldt jeg til ro rimeligt hurtigt, efter jeg ankom. Atmosfæren var anderledes, der var hurtig adgang til læger, og jeg fik reguleret min medicin fra dag til dag, siger Hans Thomsen. Han blev dagligt tilbudt en vifte af behandlingstilbud: Psykologsamtaler, zoneterapi, Kranio-Sakral 28 Privat behandling

29 terapi, massage, musikterapi, mindfulness-terapi, akupunktur. De ser et menneske, der har et problem og et behov, og de siger: ved du hvad, Hans, vi vil gøre, hvad der er bedst for dig, siger han. Parat til at sælge bilen Som besøgende er det let at få øje på hospitalets umiddelbare kvaliteter. I det store fælleslokale tæt på receptionen er der lyst og venligt, på bordene står der små stearinlys og fade med vindruer og croissanter, i vindueskarmene er der vaser med blomster i, og på hospitalsgangene dufter der af frisklavet mad. Ja, selv kaffen smager godt. Men det er heller ikke gratis at skrive sig ind her på adressen. Om få dage lander der et girokort i Hans Thomsens indbakke med en regning på cirka kroner, og hos en familie, hvor kun den ene ægtefælle har et arbejde, og den anden er førtidspensionist, gør udgifter i den størrelsesorden ondt i privatøkonomien. Vi har en sundhedsforsikring, men den dækker ikke en indlæggelse. Vi var så til gengæld heldige at have en opsparing, siger Dorte Gade. Men jeg var da klar på at sælge vores bil, hvis det havde været nødvendigt for at sikre, at Hans fik det bedre, siger hun. Inden Dorte Gade kontaktede Skovhus Privathospital, undersøgte hun mulighederne for at få offentligt betalt behandling andre steder end i Regionspsykiatrien Horsens. Jeg havde hørt om retten til udvidet frit sygehusvalg, og jeg tænkte, at jeg kunne finde et andet hospital, som kunne hjælpe Hans. Men jeg fandt ud af, at retten kun gælder, hvis det offentlige sygehus, som patienten er henvist til, ikke er gået i gang med at undersøge og derefter behandle patienten inden for 30 dage, siger hun. Men da hendes mand havde behov for akut behandling, var hans eneste mulighed for at få offentlig hjælp at tage hen på en psykiatrisk skadestue i Regionspsykiatrien Horsens og starte forfra. Og så er det jo en gratis omgang at love patienter frit sygehusvalg, siger Dorte Gade. Hos Danske Regioner afviser formand Bent Hansen (S), at Hans Thomsens oplevelser og det stigende antal privat betalende patienter skulle afspejle et generelt problem med kvaliteten af behandlingen i den offentlige psykiatri. Udviklingen kan jo også blot afspejle, at flere almindelige mennesker i dag søger behandling til bestemte problemer, siger formanden. Han vil ikke afvise, at der kan være tilfælde, hvor behandlingen ikke har været god nok. Men at nogle mennesker selv ønsker at betale for deres behandling, kan man jo ikke sige noget til. Det må folk jo selv bestemme, siger han. Kit Kjærsgård kunne egentlig bare læne sig tilbage og glæde sig over, at flere og flere patienter som Hans Thomsen søger behandling hos hende. Men hun jubler ikke. Stod det til hende, skulle flere patienter som Hans Thomsen have mulighed for at søge privat behandling hos Skovhus Privathospital eller hos andre private udbydere på skatteydernes regning, hvis de ønskede det. For os kan det jo være ligegyldigt, om vi behandler private eller offentligt henviste patienter, så længe vi får den samme betaling, siger hun. Men det sker sjældent. Privat behandling 29

30 30 Privat behandling

31 Sidste år modtog hospitalet blot fire patienter via retten til udvidet frit sygehusvalg, og det undrer Kit Kjærsgård. Ifølge hendes egne beregninger og beregninger fra Dansk Erhverv kan Skovhus Privathospital levere behandling, som er mellem 20 og 40 procent billigere end de offentlige psykiatriske sygehuse. Spiser sammen At Skovhus Privathospital alligevel kan levere samme varer som offentlige sygehuse ambulant behandling og døgnindlæggelse af alle typer patienter og endda samtidig gøre kunder som Hans Thomsen endnu mere tilfredse end offentlige sygehuse formår, skyldes flere ting, hvis man spørger personalet. Fx spiser personalet på Skovhus sammen med patienterne, og den tætte daglige kontakt betyder, at vi kan behandle patienterne lynhurtigt, fordi de har stor tillid til os, siger psykolog Betina Evald. Hun har både arbejdet på Skovhus Privathospital siden 2007 og på en offentlig børnepsykiatrisk afdeling i Holbæk. En anden mærkbar forskel er ifølge hende, at Skovhus, der i øjeblikket beskæftiger 60 ansatte, kræver stor fleksibilitet af sine medarbejdere. Til gengæld er der større frihed under ansvar, mener Betina Evald. Hendes job består formelt i at tilbyde patienterne individuel terapi. Men hos Skovhus kan en tur i skoven eller at spille Nintendo Wii med en patient også være en del af terapien for at nå patienterne, hvor de er. Her er man som medarbejder nødt til at være kreativ og tilpasse sig, hvad patienterne har behov for. Det, vi kalder psykologsamtaler, er meget andet og mere end klassisk terapi, siger hun. Privat behandling 31

32 En tredje forskel er mængden af papirarbejde. Jeg skal ikke udfylde så mange sedler her. Jeg vurderer selv, hvad der er relevant for den enkelte patient og tilrettelægger patientens forløb meget mere fleksibelt end på et offentligt sygehus, siger Betina Evald. På et tidspunkt oprettede jeg en stemmehørergruppe og nedlagde den igen, da der ikke længere var nok patienter. Der bliver lyttet mere til, hvad jeg synes, der er nødvendigt. Få meter fra hende ude ved receptionsskranken står Hans Thomsen og småsnakker med personalet og er i gang med at udskrive sig selv. Han griner og siger tak, og om få minutter sidder han igen ude i bilen på vej hjem mod Skanderborg. Men Skovhus Privathospital slipper ham ikke helt endnu. De holder øje med min medicinske behandling, indtil jeg overdrages til en anden psykiater, som så følger op på den medicin, jeg får, siger han. Hans Thomsen bruger ikke selv ordet kronisk om sin tilstand, men han er indstillet på, at depression formentlig kommer til at præge resten af hans liv. Han vil ikke afvise, at han en dag vender tilbage til Skovhus Privathospital. Jeg håber det ikke. Men hvis det bliver aktuelt igen, vil jeg ikke være bange for at kontakte dem. Det her er et alternativ, hvor jeg føler mig tryg. Det tror jeg, vi er enige om, siger han og kigger på sin kone. De ser et menneske, der har et problem og et behov, og de siger: ved du hvad, Hans, vi vil gøre, hvad der er bedst for dig. Hans Thomsen, patient på Skovhus Privathospital 32 Privat behandling

33 Privat behandling 33

34 Af Jens Einar Jansen, psykolog, ph.d., specialist i psykoterapi, specialpsykologkandidat, Agnes Ringer, aut. psykolog, ph.d., Henrik Risdorf, aut. psykolog, MPA og Olga Runciman, psykolog Illustration af Susa Monteiro Psykoser er en af de lidelser, der fylder mest i psykiatrien, og har store personlige, økonomiske og samfundsmæssige omkostninger. Efter mange års investering i forskning og medicinsk ekspertise kan de traditionelle psykiatriske behandlingsmodeller dog stadig ikke påvise en god prognose, og tiltagende flere forskere, praktikere og brugerorganisationer begynder nu at sætte spørgsmålstegn ved den gængse forståelse af psykoser og skizofreni. Der er behov for andre forståelsesmodeller og teorirammer, og her har psykologer en afgørende rolle at spille. 34 Fagkronik

35 Skizofreni er en hjernesygdom, som i mange tilfælde grundlægges ved en fejludvikling i hjernen Citatet er hentet fra Sundhed.dk, e-portalen til det danske sundhedsvæsen 1, men en lignende anskuelse genfindes i psykiatriske brochurer, populærvidenskabelige bøger og psykoedukationsmateriale. Selv i psykologiske kredse hører man ofte, at den skizofrene hjerne ser anderledes ud end hos normalbefolkningen. Selvom der er meget lidt videnskabeligt belæg for denne påstand, udgør den alligevel en kerneantagelse i moderne psykiatrisk praksis. Derfor er der behov for et nyt syn på psykoser. For psykoser kan, langt fra at være en hjernesygdom, forstås på linje med andre psykologiske problemer. Siden den moderne psykiatri blev grundlagt af Emil Kraepelin ( ), har man antaget, at skizofrene menneskers hjerner og biologi adskiller sig fra andres, og at skizofreni er en organisk betinget sygdom. Indtil Eugen Bleuler ( ) i 1911 grundlagde diagnosen skizofreni, gik tilstanden under diagnosen dementia præcox, altså en tidligt indsættende demens; en kronisk lidelse med uundgåelig faldende funktionsniveau. Tilgangen har historisk set været at stoppe eller bremse den formodede uundgåelige progression med biologiske foranstaltninger senest med farmakalogisk behandling. Denne forestilling har betydet, at såkaldte psykopatologiske fænomener er blevet udelukket fra den kliniske psykologis genstandsfelt. Den kliniske psykologis senere indtog i psykiatrien indebar, at man relativt ukritisk hentede begreber hos den kliniske psykiatri, som forklarer skizofreni som en biologisk funderet psykisk sygdom. Der er dog flere og flere forskere, som kritiserer diagnosen for manglende empirisk validitet og for at have en stigmatiserende effekt på patienterne og flere peger på, at den bør afskaffes. De voksende kritiske diskussioner i international forskning er dog kun i meget lille omfang nået frem til den danske psykiatri. Her i landet ses tværtimod, at selv forskere, der ellers forholder sig kritisk til diagnoser, såsom Svend Brinkmann, undlader at forholde sig til skizofrenidiagnosen. Det er problematisk al den stund, at det videnskabelige og behandlingsmæssige grundlag for skizofreni ofte er tyndt og mangelfuldt. Efter 50 års forskning er der stadig ikke fundet spor af biologiske eller neurokognitive markører, som kan forudsige specifik psykopatologi til trods for en massiv økonomisk, forskningsmæssig og politisk satsning. Alligevel har forskere de seneste 50 år konsekvent givet indtryk af, at vi er lige på trapperne til at finde de gener eller områder i hjernen, der kan forklare skizofreni. Da forskere i 1960 erne opdagede, hvordan antipsykotika og antidepressiva virkede på hjernen, opstod hypotesen om, at psykiske lidelser skyldes en kemisk ubalance i neurotransmissionen. Efter nogle år med intens forskning er Fagkronik 35

36 hypotesen stort set blevet lagt død i forskningsmiljøer, da ingen studier med overbevisning kunne finde, at mennesker med skizofreni har højere niveau af dopamin eller flere dopaminreceptorer. Alligevel er ideen om kemisk ubalance en hjørnesten både i psykoedukation, markedsføringen af psykofarmaka og noget, brugere af psykiatrien ofte bliver præsenteret for, når de får tilbudt medicin. Går man den moderne psykiater på klingen, er der få, der faktisk tror på denne model, men som indrømmer at bruge den som en nem forklaringsmodel. Når vi fremhæve dette, er det ikke fordi, vi tænker, at biologi ikke er af betydning biologi er involveret i alle aspekter af tænkning, følelsesliv og adfærd. Men der sker konstant forandring i vores neurotransmittersystem som resultat af det miljø, vi færdes i, og gennem vores handlinger. Det er heller ikke vores mission at underminere al brug af medicin. Mange oplever, at psykofarmaka bidrager til at reducere ubehagelige oplevelser forbundet med psykose. Men forklaringsmodellerne for deres virkning må opdateres i den kliniske praksis, da de er misvisende. Nyere forskning viser også, at under 30 procent responderer med klinisk signifikant forbedring på medicin, og at der generelt er langt mindre effektstørrelser samt større forskningsmæssig bias end tidligere antaget. Medicin bliver ofte præsenteret som at have en neuroprotektiv effekt: den forhindrer hjerneskade, da psykose er giftig for hjernen, men det er der ikke belæg for. Nyere forskning peger tværtimod på, at langvarigt brug af psykofarmaka kan skabe en kemiske ubalance ved bl.a. sensitivisering af dopaminreceptorerne og medfører betydelige bivirkninger og risici. Derudover peger flere studier, herunder danske fra OPUS, på, at patienter, der er i stabil behandling med antipsykotika, har mindre sandsynlighed for at komme sig i det lange løb end patienter, som modtager sporadisk eller ingen medicin. Den britiske psykiater Joanna Moncrieff argumenterer derfor for en drug-centered, i stedet for disease-centered tilgang til medicin: psykiatriske medikamenter påvirker hjernen bredt på linje med ikke-psykiatriske medikamenter (fx alkohol, kokain, cannabis) og skaber en forandret fysisk og mental tilstand. Den terapeutiske effekt er en konsekvens af at være i en forandret mental tilstand, som for nogen kan gøre symptomer og sociale situationer mere udhold- Illustration af Susa Monteiro 36 Fagkronik

37 elige. Men dette er ikke fordi, de kurerer eller korrigerer biologiske abnormaliteter eller dysfunktioner. Denne tilgang kan give brugerne mere kontrol over beslutningerne og større mulighed for at vurdere terapeutisk effekt med udgangspunkt i personlige værdier, mål og behov. Problemet med en overdreven tro på de bio-medicinske forklaringsmodeller er, at man overser og underminerer mere kontekstuelle forklaringer på udviklingen af psykose og skizofreni såsom svære livsomstændigheder og psykosociale belastninger i livet. For eksempel viser en meta-analyse fra 2014, at folk, der har oplevet traumatiske begivenheder i barndommen, har næsten tre gange så stor sandsynlighed for at udvikle psykoser senere i livet. Det er også velunderbygget, at social marginalisering, fattigdom og en immigrantstatus øger sandsynligheden for at få en psykotisk lidelse. Dermed er psykoser mindst lige så stærkt relaterede til traumer og social udsathed som andre former for psykiske problemer. Det er på den baggrund nedslående, at mange mennesker i psykiatrien ikke bliver spurgt om traumatiske hændelser og alt for sjældent får mulighed for at bearbejde disse. Mange klinikere og interesseorganisationer har også, i bedste mening og i et forsøg på at reducere oplevelsen af skyld og stigmatisering, taget den biomedicinske forståelse af psykose til sig, med slogans som psykiske sygdomme er sygdomme på linje med fysiske. For mange pårørende og psykiatribrugere kan dette umiddelbart have en positiv effekt. Men i befolkningen og blandt de professionelle lader disse kampagner til at have den modsatte effekt, hvilket en række meta-analyser viser. Den gængse accept af en bio-medicinsk forklaring synes nemlig at være forbundet med større social afstandtagen til mennesker med psykoselidelser; det forstærker antagelserne om, at psykotiske lidelser er kroniske, og at patienterne er uforudsigelige og farlige. I dag er der stadig flere strømninger, som sætter spørgsmålstegn ved den nuværende forståelsesramme, herunder den såkaldte kritiske psykiatri, post-psykiatri og brugerorganisationer som Stemmehørernetværket. I Danmark hører vi ikke meget til disse diskussioner, men den britiske psykologforening har taget den nye viden til sig i en nytænkende rapport, Understanding Psychosis and Schizophrenia, der burde inspirere Dansk Psykolog Forening. En central stillingtagen er, at symptomer forbundet med psykose, fx det at høre stemmer eller opleve sig forfulgt, kan forstås psykologisk og ses som værende i en ydre ende på et kontinuum af normale oplevelser. Det understreges derfor, at det at kalde det psykisk sygdom eller skizofreni er én måde at forstå det på af mange mulige, og at det kan have fordele og ulemper. Vi vil opfordre de psykiatriske faggrupper i Danmark til at tage del i disse udviklinger og forholde sig mere kritisk og refleksivt til de antagelser, som den traditionelle psykiatri bygger på. I dag er der mange psykologer, som kan få en berøringsangst over for klienter, der lider af psykoser, og tro, at almindelige psykologiske teorier ikke kan bruges. Men undersøgelser peger på, at man sagtens kan arbejde psykoterapeutisk med mennesker med psykotiske oplevelser. Alle burde derfor få mulighed for at tale detaljeret om deres oplevelser, få hjælp til at forstå, hvad der har været med til at udløse og vedligeholde dem, samt hvordan man kan mestre dem. Den mest betydningsfulde hjælp er også ofte venner, familie og lokalsamfund, hvilket tit er overset på bekostning af behandling givet af professionelle. Systematisk familiearbejde og Åben Dialog er nogle af de psykosociale interventioner med stærkest forskningsmæssigt belæg, med effektstørrelser på linje med medikamentel behandling. Desværre er der stadig et fåtal der får tilbudt disse behandlingsformer. Som psykologer har vi en vigtig opgave i at sørge for at åbne op for, at skizofreni kan forstås på mange måder, og at der er sparsomt belæg for at kalde det en hjernesygdom. Vi vil derfor opfordre danske psykologer til at følge deres britiske kolleger: At orientere sig mere inden for nyere kritisk forskning, danne samarbejdsalliancer med brugerbevægelsen og dermed bidrage til at udvikle en reel og reflekteret psykologisk forståelse af psykoser. 1 sygdomme/skizofreni/skizofreni-aarsager Fagkronik 37

38 Når det, vi ved, ikke får plads i det, vi gør Af Eva Secher Mathiasen, psykolog og formand for Dansk Psykolog Forening Psykisk sygdom : To ord, der på relativt få år har indtaget en central position i den offentlige debat og har formet politikeres, fagfolks og helt almindelige menneskers syn på de mange og vidt forskellige tilstande i det menneskelige sind, som kræver en eller anden form for behandling. Det er også to ord, der får de fleste til at tænke på medicin i hvert fald hænger ordet sygdom for de fleste tæt sammen med ordet medicin. Men det er ikke altid særlig godt. I årtier har det været en udbredt antagelse inden for biomedicinsk forskning, at årsagen til psykiske sygdomme som fx depression sidder i hjernen og handler om kemiske ubalancer i kroppens produktion af humørregulerende transmittere som serotonin og dopamin. Det er den teori og årsagssammenhæng, der er den gængse de fleste steder i samfundet og den, vi som borgere som oftest bliver præsenteret for fx i medierne. Desværre er den også mangelfuld. For en psykisk lidelse sidder langt fra kun i den fysiske krop eller i tilfældet med depression: i hjernen. Den sidder lige så meget i vores relationer, erfaringer, samspil med omverdenen og oplevelse og forståelse af os og andre ja, i den fortid og nutid, som vi hver især bærer med os gennem livet. Den erkendelse er kendetegnende for psykologer, der hver dag arbejder med mennesker, som enten kortvarigt eller i en længerevarende periode af deres liv kæmper med psykiske lidelser. Det præger vores arbejde i psykiatrien, på sygehusene, i vores private praksis, i kommunerne og alle andre steder, hvor vi udreder, diagnosticerer og behandler børn og voksne. Og den erkendelse er baseret på årtiers psykologisk forskning fra hele verden. I virkeligheden er det sund fornuft. Et barn, der i en lang periode har så voldsomme og uforklarlige mavesmerter, at det ikke magter at gå i skole, vil blive henvist til udredning på sygehuset, hvis den praktiserende læge ikke kan løse problemet. Hvis sygehuset ikke finder fysiologiske forklaringer på smerterne, træder en psykolog typisk til. Og så vil det måske vise sig, når psykologen taler med barnet, at det i hele skoleåret har følt sig socialt isoleret eller ligefrem mobbet i skolen, at det er bange for idrætstimerne, fordi den nye lærer peger det ud, eller at det ikke kan lide at være væk hjemmefra, efter mor og far blev skilt, og det er bange for, at mor ligger i sofaen og græder. At hjælpe og behandle dette barn vil indebære langt mere end at udskrive receptpligtig medicin. Barnets symptomer er forankret i kroppen, og tager form via hjernens funktion, men problemet og de mulige løsninger på det ligger et andet sted. Eller tag patienten, der er indlagt på psykiatrisk afdeling med en psykose. Her vil den klassiske biomedicinske opfattelse være, at psykoser er tæt knyttet til hjernen og skader hjernen, hvorfor kernen i behandlingen er psykofarmaka. Og psykofarmaka kan lindre og hjælpe patienten. Det løser dog ikke nødvendigvis problemet. Som fire fagkronikører her i magasinet P skriver i dette nummer, så viser nyere forskning, en meta-analyse fra 2014, at folk, der har oplevet traumatiske begivenheder i barndommen, har næsten tre gange så stor sandsynlighed end andre for at udvikle psykoser senere i livet men det er langt fra normen på de psykiatriske afdelinger, at der 38 Leder

39 lægges lige så meget vægt på at spørge ind til, opdage, udrede og behandle traumer i behandlingen af psykoser som på at udskrive medicin. Der skal ikke herske tvivl om, at den biomedicinske forståelse af menneskers sundhed er en grundsten i vores sundhedsvæsen, og at medicin er livsvigtig for at holde os sunde og gøre os raske, når vi er syge. Men skal vi fortsætte med at holde folkesundheden på et højt niveau, kræver det samtidig et opgør med gamle forståelser af, hvad sygdom er, og hvad der skal til for at behandle de syge. I dag er det ikke fysiske sygdomme som cancer, der belaster samfundsøkonomien mest. Det er psykiske lidelser. Og de kan ikke behandles, hvis man grundlæggende strukturerer behandlingsindsatsen forkert. Som fagpersoner hører vi, at psykiatrien i dag har en bio-psyko-social sygdomsforståelse, der anerkender, at menneskets gener og biologi er en bidragende faktor til en psykisk lidelse, men samtidig tager højde for, at relationer, kontekst og individets opfattelse af andre mennesker i lige så høj grad har betydning. Men når ledelse, daglig drift og styring i sundhedsvæsenet ikke indrettes derefter, flytter det ikke særlig meget. Lad os som udgangspunkt begynde med det helt enkle: at interessere os for, om behandlingen virker. Om borgerne bliver raske. Om de kommer i uddannelse, i beskæftigelse og får en god tilværelse. Og lade dét være pejlemærket i den daglige drift af psykiatrien. I stedet for at vi som nu blot måler på, om behandlingen går stærkt. Det ser muligvis godt ud i budgetterne, men skaber hverken flere eller mere raske borgere. Om behandlingsledelsen kunne man foreslå at bruge specialviden fra flere faggrupper, så det bio-psyko-sociale paradigme også kommer reelt til udtryk i de konkrete, og for patienten så afgørende, beslutninger om, hvilken behandlingsplan der er den rigtige. Ligesom den banebrydende indsigt i fx baktier og hygiejne, som den medicinske forskning har givet os gennem historien foranlediget af epidemier, der krævede nye sundhedsmæssige paradigmer har vi også nu brug for, at den viden om psykiske lidelser, vi har, bliver bragt i spil. Det kræver, at vi ændrer grundlæggende på vores forståelse af, hvad en psykisk lidelse er og hvordan den behandles. Og det kræver, at vi har mod til at ændre på indretningen af sundhedssystemet så vores erkendelse afspejler sig i den måde, som opgaverne løses på, og så borgerne får den rigtige behandling. Er du interesseret i psykologiens rolle i samfundet, og vil du have indsigt i ny forskning og interessante problemstillinger på det psykologiske område, kan du begynde her. Tegn abonnement på Magasinet P eller køb det i løssalg. Send en mail til p-magasin@dp.dk, abonner på vores nyhedsbrev eller se mere på Psykologernes fagmagasin Nr årgang Magasinet udgives af Dansk Psykolog Forening og udkommer 12 gange om året. Medlem af Danske Medier Dette nummer: 21. marts Næste nummer: 25. april Redaktion Ulrikke Moustgaard, redaktør Henning Due, journalist Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer Ansvarshavende ifølge medieansvarsloven: Claus Wennermark Kontakt: p-magasin@dp.dk Dette nummer Forside: Massimo Berutti Trykoplag: ISSN : P (print) ISSN : P (online) DK ISSN: Design og layout: e-types Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Annoncer Job- og produktannoncer: DG Media T: epost@dgmedia.dk (skriv "P-magasin" i emnefelt) Rubrikannoncer Heidi Strehmel, bladsekretær T: , p-magasin@dp.dk Annoncedeadlines Nr. 4: 16.3 (produktannoncer) & 3.4 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 25.4 Nr. 5: 6.4 (produktannoncer) & 28.4 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 23.5 Nr. 6: 4.5 (produktannoncer) & 18.5 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 13.6 Abonnement kr + moms p-magasin@dp.dk Udgiver Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade København Ø T: Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir. Artikler i P udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Psykolog Forenings synspunkter. Leder

40 Kl. 9:00-9:30 Velkomst og introduktion ved Online Panelet Kl. 9:30-10:00 Retningslinjer for teknologibaserede psykologydelser hvad nu Kl. 10:15-11:00 Keynote v/repræsentant fra Datatilsynet - hvad skal vi være særlig opmærksomme på, når vi møder klienter på internettet Kl. 11:15-12:30 Workshops med 3 spor: Videokonsultation v/lone Fisker Telepsykiatrisk center v/kim Mathiasen Gamification v/anders Rauff-Nielsen Kl. 12:30-13:30 Frokost i DPs kantine Kl. 13:30-14:30 Keynote v. Jurist Søren Birkeland Kl. 14:30-15:00 Afrunding ved Online Panelet Hold øje med programmet på hjemmesiden - der vil løbende blive suppleret med yderligere oplysninger om dagens program. DPSPs medlem 590 kr., andre DP psykologer 740 kr. Først til mølleprincip. 26. april En certificering er endnu ikke etableret, men DPSP online udvalg arbejder for det. Du får kursusbevis for deltagelse til måske senere brug. Abstracts og artikler fra foredragsholderne i relation til seminaret vil findes som vedhæftede filer til annoncen på DPSP s hjemmeside: Se flere kursustilbud på - Anne O. Wilhelm-Hansen, Irene Ravn Sørensen og Jørgen P.J. Petersen Moaiku Introduktion til Relationel Traumeterapi juni 2017 i København Relationel traumeterapi kombinerer psykomotorisk færdighedstræning og systemorienteret gruppeproces. Metoden opbygger et færdighedsniveau individuelt og gruppemæssigt, som muliggør at tilstande, der har været holdt i dissociation kan blive reguleret i gensidighed. Arbejdsformen introduceres både praktisk og teoretisk på kurset. Pris: 3550 kr ved tilmelding før 26/ derefter 3850 kr Kursusleder: Merete Holm Brantbjerg, psykomotoriker, psykoterapeut MPF. Kontakt og yderligere information: Bliv specialist med Vinther og Mosgaard Kurser Assessment En individual- og socialpsykologisk dialog januar februar 2018 i København Undervisere Christian Møller Pedersen Louise Brückner Wiwe Tom Strong Pris kr. Læs mere her vinthermosgaard.dk/assessment-2018 vinthermosgaard.dk - Guldsmedgade 20, 8000 Aarhus C Kontorfællesskab Lokaler i herskabslejlighed. Fælles venteværelse, køkken og toilet. Per Thorseth, tlf aarhus@psykologhuset.eu Relationel Traumeterapi Skandinavisk efteruddannelse i Relationel Traumeterapi Efteruddannelsen går over 4x4 dage starter i København 2018 Se info på hjemmesiden SPECIAL TILMELD DIG PÅ Tilmeld dig i dag VINTHERMOSGAARD.DK Jacob Mosgaard og Bruno Vinther Kurser for psykologer og terapeuter 40 Annoncer

41 NARRATIVEPERSPEKTIVER Østerbrogade 29 3sal 2100 København Ø tlf GRAVIDITETENS PSYKOLOGI - I ET NARRATIVT PERSPEKTIV Workshop 9. & 10. Marts 2017 Hvordan støtte relationsdannelsen m. vordende og nybagte forældre? BØRNEGRUPPE WORKSHOP - KØBENHAVN & ÅRHUS 30. & 31. Maj 2017 Kbh eller 11. & 12. September 2017 i Århus Arbejde narrativtmed børns viden om skilsmisse, tab og traumer? BØRNESAMTALEN MED HALDOR ØVREEIDE Workshop 11. & 10. Oktober 2017 Den triangulerende forældre-barn samtale. Læring via dvd og øvelser. Underviser: Haldor Øvreeide FAMILIETERAPEUT UDD. 1 ÅR - KØBENHAVN & ÅRHUS hele dage Start Marts 2018 Pris kr Familieterapeutuddannelsen for dig som arbejder m. familier & børn. Undervisere: Anne Saxtorph, Haldor Øvreeide & Katrine Spiegelhauer STOF(MIS)BRUG OG FORANDRINGER workshop 1 dag - 9. Juni 2017 I stof(mis)brug og behandling synliggøres både handleevne og afmagt. SUPERVISIONSGRUPPE mhp. autorisation 10 hele dage - opstart 18. Sept Pris kr. Datoer: 18/9 13/10, 20/11, 19/12, 2018: 19/1, 6/2, 2/3, 3/4, 23/4, 18/5 narrativeperspektiver.dk Har fået en enestående mulighed for her i Danmark at præsentere: Monica Zuretti fra Argentina To-dages workshop om sociopsykodrama Monica Zuretti er Professor i klinisk psykologi ved universitetet i Buenos Aires, hvor hun bl.a. har indført undervisning i psykodrama som en fast del af det kliniske pensum på psykologistudiet. Monica Zuretti er uddannet i psykodrama på Beacon, NY, USA af Jacob Levy og Zerka Moreno. Hun har diplomuddannelse som Psychodrama Director. Hun har været hoveddeltager worldwide på konferencer og på uddannelsesinstitutter med sine workshops i psykodrama og sin egen videreudvikling heraf, sociopsykodramaet. Med fokus på psykodrama/sociopsykodrama i praksis vil Monica også ind imellem præsentere os for små teoretiske oplæg om psykodrama og sociodrama. Under opvarmningen til psykodramaerne kan der også indgå sociometriske elementer. Deltagelse kræver ikke forhåndskendskab til metoden. TID: juni 2017, begge dage fra inkl. let frokost, kaffe, te. m.m. STED: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, Kbh Ø, lokale 3A. PRIS: For medlemmer af selskabet: 1600 kr., for ikke-medlemmer: 1900 kr. Medlemskab koster 150 kr. Deltagerantal: Max 16. (minimum 75 % psykologer). Sprog: Monica taler et letforståeligt engelsk. Tilmelding sker ved at sende en mail til vores kasserer: Helle Gry Petersen: hellegryp@gmail.com og indbetale kursusbeløbet til: Dansk Psykodrama Selskab: konto i Lån & Spar Bank. Tilmeldingsfrist: den 15. maj Efter tilmeldingsfristen gives penge ikke retur, men pladsen må gerne overdrages til en anden. Se flere kursustilbud på Lokale udlejes i Allerød I nyt og lækkert psykologhus med skoven som nabo udlejes samtalerum. Gratis parkering lige uden for døren. Adgang til moderne gruppelokale, toilet og køkken. Lokalet udlejes for hele dage. Mobil Skriv venligst en mail til: cl@christina-lynge.dk ved interesse. Annoncer 41

42 2-årig uddannelse i medfølelsesfokuseret terapi med Paul Gilbert, Deborah Lee og Chris Irons, incl. 3 dages retreat Kognitivt Center Fyn og Psykologhuset Kognitivt Fokus (Lena Højgård Isager) udbyder 2-årig uddannelse med Paul Gilbert, Deborah Lee, og Chris Irons samt metodetræningsdage, supervision og 3 dages retreat. Tid: September 2017 juni Sted: Fyn Læs mere om kursusindhold, tilmelding og andre praktiske oplysninger 2 dages workshops i Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) med Heidi Heard. Kompetencecenter for Psykoterapi og Skolen for Evidensbaseret Psykoterapi har inviteret den amerikanske DATspecialist Heidi Heard til at afholde to åbne workshops i Dialektisk Adfærdsterapi i august Heard er konsulent, klinisk supervisor, underviser og forfatter til bøgerne Changing behavior: Key principles and common problems in Dialectical Behavior Therapy (2015) og Dialectical Behaviour Therapy: Distinctive features (2007). Hun har specialiseret sig i personlighedsforstyrrelser, særligt selvskadende adfærd og borderline tilstande, med fokus på tillid, validering og løsningsorienteret dialektisk metode. Undervisningen vil foregå på engelsk. Alle er velkomne. Tidspunkt: Onsdag d. 23. august og torsdag d. 24. august Sted: Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte Underviser: Heidi Heard. Ph.d. Pris: For ansatte i RHP: 600 kr. For andre: 800 kr. Tilmeldingsfrist: Fredag d. 30. juni. For ansatte i RHP sker tilmelding via kursusportalen/ Plan2Learn. Øvrige kan rette henvendelse til christina.aaling@regionh.dk Spørgsmål rettes til Kompetencecenter for Psykoterapi, PC Stolpegård: naja.vucina.pedersen@regionh.dk 42 Annoncer

43 Mindwork Her er et udpluk af årets kurser, som alle har fokus på videreuddannelse og dygtiggørelse. 01 Mindful Compassion Retreat, Thailand Dette 7-dages retreat med Dr Chris Irons vil med udgangspunkt i Compassion Focused Theraphy (CFT) og integrationen af mindful compassion have fokus på arbejdet med og udviklingen af medfølelse i os selv, for os selv og hos vores klienter. Det primære fokus er lagt på anvendelse af mindful compassion i forhold til personlig udvikling og herigennem vil deltagerne få mulighed for en dybere forståelse af teorien, den oplevelsesorienterede tilgang og færdighederne i CFT, hvilket kan overføres til deres kliniske arbejde. Dette retreat har været og bliver skelsættende for min fremtid. TAK! Hanne O., Procesfacilitering i praksis På fire koncentrerede dage præsenteres tilgange til at rammesætte en proces og stå stærkt i rollen som facilitator. Med udgangspunkt i korte teoretiske oplæg og cases arbejder vi med: Opmærksomhed på både os selv, den enkelte i gruppen og gruppen som helhed. Kendskab til og navigation i gruppedynamik. Indsigt i egne styrker og begrænsninger som facilitator. Alt dette med fokus på at tillære konkrete tilgange til at løse udfordringer og navigere sikkert som procesfacilitator. Undervisere: Organisationspsykologerne Susanne Ulveman og Maren Sindahl kr. inden 1. maj Herefter kr. Kursusstart: 17. november kr. inkl. fuld forplejning Kursusdage: maj og juni Voksenmodulet Dagligt stilles der krav til psykologens kompetencer i forhold til at kunne foretage metodisk forsvarlige udredninger samt stille, beskrive og formidle korrekte diagnoser og naturligvis indstille klienten til den rette form for behandling. Voksenmodulet er et obligatorisk kursusforløb, der med temaerne personlighedsforstyrrelser og personlighedsteori, assessment, lovgivning og etik samt psykoterapeutisk behandling adresserer det brede virke som psykolog på voksenområdet. Du vil blive undervist af bl.a. Christian Møller Pedersen, Mikkel Arendt, Michael Kaster og Sebastian Simonsen. 04 Parent Development Interview I samarbejde med psykolog Michelle Sleed fra Anna Freud Centeret udbyder Mindwork dette 3-dages kursus i Parent Development Interview og kodning af Refleksiv Funktion (PDI-RF). Kurset har til formål at give deltagerne en grundlæggende forståelse af forældres refleksive funktioner/ mentalisering og giver samtidig deltagerne mulighed for træning og certificering i kodning af Parent Development Interview (PDI). PDI bruges til at vurdere: forældrenes repræsentationer af barnet, forældrenes repræsentationer af relationen til barnet og forældrenes mentaliseringsevner særligt i situationer med høj intensitet og affekt kr. inkl. fuld forplejning Kursusstart: 24. april kr. inkl. fuld forplejning Kursusdage november 2017 Læs mere om årets kurser og tilmeld dig på mindwork.dk

44 SEMINAR MED PSYKOANALYTIKER NEVILLE SYMINGTON The Core of the Personality & The Unformed Ego Indhold: Neville Symington er af den opfattelse, at personlighedens kerne er skabende, hvilket er et radikalt andet perspektiv end det, vi normalt præsenteres for i både psykoanalytiske og generelle socialpsykologiske sammenhænge. Hvad han nærmere mener med dette, vil han demonstrere i disse to lectures ligesom han vil sættte fokus på betydningen af dette for, hvordan vi forstår psykisk udvikling og dermed terapeutens opgave. Neville Symington vil bruge materiale fra sin egen kliniske praksis, ligesom han vil demonstrere sin tænkning gennem supervision af en case i plenum. Tid: 1. og 2. maj 2017 kl Sted: Århus Universitets Hospital, Risskov. Pris: inkl. frokost og kaffe/te kr ,- for medlemmer af AIP, kr ,- for ikke-medlemmer. Studerende halv pris. Tilmelding og yderligere info: (under Seminarer) Nu udbyder vi igen Åben og Rolig instruktøruddannelsen Akademi for Integrerende Psykoterapi Efterspørgslen efter vores Åben og Rolig stresskurser er stor, og vi starter derfor vores instruktøruddannelse igen til maj 2017 i København. Kurset tilbydes pt. gratis til borgere i Københavns og Aalborg Kommune og har opnået gode resultater. Åben og Rolig er baseret på meditationstyperne Relaxation Response og Mindfulness og kombinerer disse med den mest anerkendte model for sundhedsfremme, den såkaldte biopsyko-sociale sundhedsmodel. Under uddannelsen præsenteres du for den grundlæggende metode bag Åben og Rolig og gennemgår elementerne i det 9 ugers stresskursus. Som uddannet instruktør får du mulighed for at blive tilknyttet vores center som samarbejdspartner og for selv at afholde Åben og Rolig forløb. Uddannelsesleder og hovedunderviser: Leder af Center For Psykisk Sundhedsfremme, Christian Gaden Jensen, Ph.D., postdoc ved KU. Christian har som led i sit Ph.D.-projekt udviklet Åben og Rolig kurset. Hos Center For Psykisk Sundhedsfremme arbejder vi for at udbrede evidensbaseret offentlig stressbehandling og psykisk sundhedsfremme. Dette gør vi bl.a. via vores stresskursus Åben og Rolig. Læs mere om tilmelding og andre praktiske oplysninger på NARRATIV AUTORISATIONSGRUPPE FOR PSYKOLOGER Med Anne Romer Snekkersten Start den 27. marts 2017 Kursusnr ALLE KAN TALE OM TRAUMER Med Anette Holmgren Snekkersten Den maj 2017 Kursusnr ÅRIG SPECIALISTUDDANNELSE I NARRATIV PSYKOTERAPI FOR PSYKOLOGER OG ANDRE AKADEMIKERE Med Anne Romer (1. år) og Allan Holmgren (2. år). Snekkersten Start den 18. maj 2017 Kursusnr GRUNDLOVSSEMINAR 2017: DEMOKRATI OG POPULISME Med Ole Fogh Kirkeby, Christian Rostbøll, Todd May og Snekkersten Tirsdag den 6. juni 2017 Kursusnr WORKSHOP MED TODD MAY: FOUCAULT OM MAGT OG OMSORGEN FOR SIG SELV Snekkersten Onsdag d. 14. juni 2017 Kursusnr NARRATIV EGENTERAPI OG SUPERVISION - FOR PSYKOLOGER, LÆGER OG PSYKOTERAPEUTER Med Allan Holmgren Snekkersten Start den 18. august 2017 Kursusnr WORKSHOP MED CAROL GILLIGAN: DET NARRATIVE INTERVIEW SOM METODE TIL BÅDE FORSKNING, BEHANDLING OG UNDERVISNING Snekkersten Torsdag den 31. august 2017 Kursusnr WORKSHOP MED JAMES GILLIGAN: HVORDAN KAN VI REDUCERE VOLDEN I HVERDAGEN? VOLD, SKAM OG SKYLD Snekkersten Torsdag den 31. august 2017 Kursusnr WORKSHOP MED JAMES GILLIGAN: POLITIKERE - HVORFOR NOGLE AF DEM ER FARLIGERE END ANDRE Snekkersten Fredag den 1. september 2017 Kursusnr WORKSHOP MED CAROL GILLIGAN: HVORDAN KVINDER MISTER DERES HANDLEKRAFT - FEMINISME, PSYKOLOGI OG TERAPI Snekkersten Fredag den 1. september 2017 Kursusnr NARRATIV TERAPI OG SAMTALE FOR PSYKOLOGER LÆGER Med Anne Romer Snekkersten Start den 26. oktober 2017 Kursusnr ispuk.dk Søg på kursusnr. 44 Annoncer

45 Udtrapning af psykofarmaka Mandag den 12. juni 2017, fra 8 til 17 Bethesda, Rømersgade 17, København (Israels Plads) Se programmet her: Hvordan trapper man bedst ud af psykofarmaka, så man undgår de værste abstinenssymptomer? Kurset er for alle, både patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle. Det består af foredrag og diskussioner i mindre grupper. Undervisere er professor Peter C. Gøtzsche, børne- og ungepsykiater Lisbeth Kortegaard, farmaceut Birgit Toft, psykolog Olga Runciman og farmaceut Bertel Rüdinger. Du tilmelder dig ved at sende en til asgersand@gmail.com med emnet Udtrapning af psykofarmaka og med dit fulde navn. Kursusafgiften på kr. inkluderer frokost og kaffe.

46 HJÆLP BØRN DER SULTER! Foto: Stuart Sia/Red Barnet Inviterer sine medlemmer til med oplægsholdere Lykke Malmberg og Birgitte Ørnstrup To psykologer i henholdsvis kommunalt og privat regi vil beskrive og vise, hvordan metoden Theraplay i behandlingen af børn med relations- og reguleringsvanskeligheder af forskellig art igennem et lystpræget samspil med legende og voksenstyrede aktiviteter kan skabe et terapeutisk rum, hvor reparation og støtte til barnets følelsesmæssige udvikling bliver mulig. Theraplay giver ifølge oplægsholderne psykologer en metode til hands on at invitere børn og deres forældre ind i et udviklingsfremmende samspil - og ved at aktivere vores naturligt forekommende lyst til at engagere os i hinanden, så at sige gå bagom det, der skaber modstand og selvbeskyttelse, frem til der, hvor rette niveau for følelsesmæssig og social udvikling er. Psykolog Lykke Klockmann Malmberg, Børne- og Familie centeret i Vejle Kommune og er ejer af PsykoLogen og psykolog Birgitte Ørnstrup, ejer af Børnepsykologisk Klinik i Horsens. Kl Kaffe og kage Kl Fyraftensmøde om Theraplay ved Lykke og Birgitte Kl Buffet Kl Fyraftensmøde fortsat Kl Generalforsamling m/dagsorden iht. vedtægter. Onsdag 1. juni 2017 kl ca i Bygningen, Ved Anlægget 14B, 7100 Vejle P-hus ved Føtex i Vedelsgade med 2t gratis parkering. Senest 15. maj 2017 til Lisbeth Thuesen på lisbeth.thuesen@rsyd.dk Se flere kursustilbud på Voldsom tørke og brutale konflikter betyder, at millioner af børn i Somalia, Yemen, Sydsudan og Nigeria er i overhængende fare. Årsagerne er forskellige, men resultatet det sammen: Landenes ressourcer er brugt op, borgerkrigene hærger, kvæg og afgrøder visner og dør, mennesker sulter og børn kæmper for at overleve sultkatastrofen. Hvis vi skal redde børnene, der sulter, skal der handles nu! SMS AKUT til 1220 og støt med 25 kr. Læs mere om vores arbejde redbarnet.dk/sultkatastrofe 46 Annoncer

47 TENURE-TRACK ASSISTANT PROFESSOR in sport psychology or health psychology ( ) Department of Nutrition, Sports and Exercise, University of Copenhagen.The position is open from 1 July 2017 or as soon as possible thereafter. The Department of Nutrition, Exercise and Sports (NEXS) at University of Copenhagen invites applications for a Tenuretrack assistant Professorship of sport psychology or health psychology. The position includes research and teaching in sport psychology. The ability to combine psychological and health research methods will be beneficial. Applicants from general psychology who wish to specialize in sport and exercise are also invited to apply. Read more about the Department at english/about-the-faculty/organisation/. Please find the full job advertisement at employment.ku.dk/. Only electronic applications are accepted. Deadline: 2. april 2017 university of copenhagen PH.D.-STILLINGER PÅ AARHUS BSS AARHUS BSS GRADUATE SCHOOL Aarhus BSS Graduate School opslår nu en række ph.d.-stipendier med start ved semester start d Læs mere om vores fagprogrammer og se det fulde stillingsopslag ansøgningsformularen og læse mere om Aarhus BSS og Aarhus BSS Graduate School. Ansøgningsfrist: Ansøgningslink: Legatet skal fortrinsvis anvendes til længerevarende forskningsophold eller videregående forskningsuddannelse i udlandet for forskere på ph.d.-niveau. Ph.d.-studerende kan kun komme i betragtning i tilfælde af særlige omstændigheder omkring udlandsopholdet, primært i form af begrundede ekstraordinære projektomkostninger. I praksis gives legat ikke til et obligatorisk eksternt forskningsophold som led i ph.d.-uddannelsen (såkaldt miljøskifte). Legatet tildeles (1) forskere inden for geofysik - primært til studier af jordens indre og dens overfladelag - eller (2) forskere inden for empirisk psykologi. Ansøgning skal dreje sig om et forskningsprojekt, der specifikt kan udføres ved udlandsopholdet. Der skal benyttes et ansøgningsskema, som udfyldes online og indsendes elektronisk via Bilag til din ansøgning skal vedhæftes elektronisk som én samlet PDF-fil. Som bilag (maks. 6 sider) skal vedhæftes følgende: en generel beskrivelse af rejsens formål, en udførlig projektbeskrivelse inkl. en udførlig metodebeskrivelse, budgetoverslag samt oplysninger om ansøgerens kvalifikationer evt. bilagte referencer. Ansøgningsfrist er den 1. april Yderligere informationer kan fås på Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs hjemmeside eller ved henvendelse til sekretær Mette Miller Danielsen: mda@royalacademy.dk Annoncer 47

48 FORÅRETS NYHEDER SE OG BESTIL VORES KATALOG 2017 PÅ DPF.DK 2. UDG. Af Tony Attwood 499 kr. Af Shaina Rudolph og Danielle Royer 199 kr. Af Lene Straarup og Mette Holst Bertelsen 299 kr. Af Lennart Pedersen, Birgitte Mølgård og Jeanette Ringkøbing Rothenborg 299 kr. Af Susanne Ploug Sørensen og Mai-Britt Herløv Petersen 229 kr. Af Chris Mowles 329 kr. Af Tony Crabbe 299 kr. Af Michael Martini, i Mads Krarup og Caroline Ahlgren Tøttrup 299 kr. ASQ-3 Ages & Stages Questionnaires Det internationalt anerkendte spørgeskemasystem til spæd- og småbørn ONLINE ADMINISTRATIONS- OG SCORINGS- PROGRAM Den første officielle danske udgave af Ages & Stages Questionnaires. ASQ- 3 er tredje udgave af det anerkendte spørgeskemasystem, som præcist og hurtigt identificerer de udviklingsmæssige fremskridt hos børn i alderen 1 måned til 5½ år. Dens succes ligger i dens forældreorienterede tilgang og den lethed, hvormed screeningen kan foretages en kombination, der har gjort ASQ til den mest anvendte udviklingsmæssige screener på verdensplan. PÅ VEJ: Dansk udgave af ASQ:SE-2 udkommer sommer PSYKOLOGI ORGANISATION PÆDAGOGIK KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL 1210 KØBENHAVN K TLF.: INFO@DPF.DK