Viby Gymnasium Undervisningsmiljøvurdering Rekvirent. Rådgiver

Transkript

1 Rekvirent Viby Gymnasium Søndervangs Allé 45, 8260 Viby J Att.: Dinna Balling Telefon db@viby-gym.dk Rådgiver Orbicon Arbejdsmiljø Ringstedvej Roskilde Telefon sjur@orbicon.dk Sag Projektleder Sune Juul Røttig Kvalitetssikring Dennis Chr. Lyng Nielsen Revisionsnr. Godkendt af Udgivet Viby Gymnasium Undervisningsmiljøvurdering /38

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Metode og rapportopbygning Opsamling Generelle tendenser sammenligninger ml. UMV 2009 og Overordnet tilfredshed Skader Mobning Stress Fysiske og æstetiske rammer Undervisningens form Handicapforhold Stimulanser Brandberedskab Fritidsarbejde Andre generelle aspekter /38

3 BILAGSOVERSIGT Bilag 1 Statistiske data 3/38

4 1 Metode og rapportopbygning I marts 2012 er der gennemført en undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Viby Gymnasium. Alle elever på skolen er blevet bedt om at svare på spørgsmål, der vedrører deres fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø. Spørgeskemaet er besvaret anonymt, og alle elever har svaret på samme skema. Spørgeskemaet er opdelt i følgende kategorier: 1. Motivation 2. Generel tilfredshed 3. Det sociale miljø 4. Lærerne/underviserne 5. Undervisningen 6. Studievejledning og generel information 7. Stress 8. Rammer 1 9. Aktivitetsmuligheder 10. Rammer Sikkerhedsforhold 12. Kost og stimulanser 13. Helbred og generelt psykisk velbefindende Samlet besvarelsesprocent Antal oprettede skemaer: 672 Antal fuldt besvarede skemaer: 495 Besvarelsesprocent: 73,7 % Besvarelsesprocenten er høj, og undersøgelsen kan således betragtes som repræsentativ. Det bemærkes, at der i DCUM s datagenerering, som ligger til grund for denne rapport, medtælles svar på enkeltspørgsmål, selvom hele spørgeskemaet ikke er blevet besvaret af respondenten. Det betyder, at man ved en del af spørgsmålene kan se et samlet antal besvarelser, der overstiger de 495 respondenter, som fremgår ovenfor. Rapportens opbygning Rapportens første kapitel Opsamling, er en kort opsamling på de væsentlige konklusioner, som analysen har vist. Her udpeges i overskriftform de områder indenfor undervisningsmiljøet, som Orbicon Arbejdsmiljø har fundet fungerer rigtig godt på Viby Gymnasium. Herefter peges der på områder, hvor vi anbefaler, at der på Viby Gymnasium gøres en indsats for at udvikle og forbedre undervisningsmiljøet. I rapportens følgende kapitler præsenteres den egentlige analyse, og uddybning af de temaer, som den indledende opsamling har vist. Hvor det er rele- 4/38

5 vant, drages paralleller til medarbejdernes APV-undersøgelse. Desuden henvises via links (i den elektroniske udgave) til relevante vejledninger og lovgivning på de enkelte områder. Relevante statistikker (som findes i samlet form i bilag 1) inddrages for at fremhæve og tydeliggøre væsentlige problemstillinger. Benchmarking I UMV 2009 var det i analyserne muligt at sammenligne med et landsgennemsnit, baseret på resultater fra andre gymnasier rundt om i Danmark, som også havde anvendt DCUM s termometeret. Desværre er der meget få gymnasier, som har anvendt termometeret i det forgangne år, og de landsgennemsnit, der udregnes af DCUM, er derfor så upålidelige, at de ikke vil give mening at anvende i denne analyse. I stedet er der sammenlignet med Viby Gymnasiums UMV fra 2009, for at vise positive og negative udviklinger og dermed benchmarke med sig selv. Orbicons anbefalinger Udover at den procentuelle vægt af et givent problem har en betydning for et problems tyngde, tager anbefalingerne også udgangspunkt i følgende generelle prioritering: 1. Væsentlige problemområder, der kræver umiddelbar prioritering og handling som følge af høj risiko for ulykker/sundhed/skader, eller som følge af mistanke om ulovlige forhold 2. Væsentlige psykosociale problemområder, der kræver umiddelbar prioritering og handling 3. Andre væsentlige problemområder af betydning for undervisningsmiljøet. Selvom kun få elever fx oplever at blive mobbet, vil det således kunne vurderes vigtigere at prioritere end et problemområde, som mange flere elever anser som problematisk. Vurderingen vil derfor altid forsøge at afveje forholdet mellem problemets procentuelle vægt og problemets karakter, herunder den potentielle risiko for ulykke, fysisk og mental sundhed eller skade. Ligeledes vil mistanke om ulovlige forhold blive anbefalet løst først. Det skal bemærkes, at der i denne rapport er tale om anbefalinger, som alene er givet ud fra UMV-undersøgelsens resultater, og altså ikke er baseret på en vurdering af de konkrete forhold på Viby Gymnasium. Ledelse og arbejdsmiljøsorganisation på Viby Gymnasium har, uanset anbefalingerne, ansvaret for at foretage de endelige valg omkring indsatser for undervisningsmiljøet på skolen. På DCUM s hjemmeside 1 er der mulighed for at tilgå alle data fra undersøgelsen af de undervisningsmiljøansvarlige på skolen. Her er det blandt andet mu /38

6 ligt at udarbejde klasseopdelte, kønsopdelte eller årgangsopdelte statistikker hvis det ønskes. Det er vigtigt at vurdere de fysiske, psykiske og æstetiske dimensioner af undervisningsmiljøet ud fra en helhedsbetragtning. Det fysiske og æstetiske miljø har f.eks. stor betydning for den psykiske trivsel, men et godt æstetisk og fysisk miljø er ikke nok i sig selv for at opnå et undervisningsmiljø, hvor mennesker trives. Undervisningsmiljøvurderingen ser således alle tre faktorer i et samspil. Hvis det ønskes, bidrager Orbicon Arbejdsmiljø gerne med konsulentbistand i forhold til de anbefalede indsatser i rapporten. 6/38

7 2 Opsamling Generelt oplever mange elever på Viby Gymnasium glæde ved at gå i skole, og mange har positive tilkendegivelser på vigtige områder i UMVundersøgelsen. Den generelle tendens i UMV 2012, er at det er gået fremad på næsten alle overordnede kategorier i undersøgelsen. Alt i alt rummer undersøgelsen således en række gode resultater, der viser, at de primære relationer (til lærere og andre elever), som den enkelte elev indgår i på skolen, generelt er meget velfungerende. Dette er vigtigt, da det indikerer, at der generelt er nogle gode relationer at bygge videre og udvikle undervisningsmiljøet fra, når arbejdet sættes i gang med at løse de problemer, som undersøgelsen også peger på. Væsentlige problemområder, der kræver umiddelbar prioritering og handling som følge af høj risiko for ulykker/sundhed/skader eller som følge af mistanke om ulovlige forhold Rygning - Det anbefales straks at undersøge om rygeloven overholdes. Såfremt den ikke gør, skal der laves en plan for hvordan det fremover sikres, at loven overholdes (se side 32). Væsentlige problemområder indenfor psykosociale forhold, der kræver umiddelbar prioritering og handling Mobning/mobbepolitik - Der bør skrides til umiddelbar handling for at dæmme op for mobning på skolen - Herunder gennemgribende revidering af mobbepolitik, tydelige retningslinjer overfor lærere, ledelse og elever (se side 16-17) Orbicon arbejdsmiljø anbefaler, at hele dette område prioriteres højt i skolens undervisningsmiljøarbejde i den kommende tre-års periode, da vi vurderer, at det vil kunne have en væsentlig effekt på enkelte elevers undervisningsmiljø. Støttemuligheder i forhold til stressforebyggelse og håndtering - Fastholde og videreudvikle støttemuligheder ved stress, samt sikre øget kendskab til de støttemuligheder der er (se side 18-19) Andre væsentlige problemområder Prioritering og handling anbefales: Variation i undervisningsformer - Udvikle mere varierede og differentierende undervisningsformer, bl.a. med højere andel af kreative, praktiske og fysiske aktiviteter. (se side 27-30) 7/38

8 Orbicon arbejdsmiljø anbefaler, at hele dette område prioriteres højt i skolens undervisningsmiljøarbejde i den kommende tre-års periode, da vi vurderer, at det vil kunne have en væsentlig effekt på elevernes samlede undervisningsmiljø. Undersøgelse af skader, samt forebyggelse af skaderisici - undersøgelse af elevers skader, samt gennemgang af sikkerhedsprocedurer med henblik på forebyggelse af skader og skadesrisici (se side 15) Handicapforhold - bedre adgangsforhold til toiletter og undervisningslokaler (se side 31) De fysiske og æstetiske rammer - Temperatur og støj (se side 20-21) - Etablering af stille-zoner (se side 23) Ryge- og misbrugsafvænning - muligheder for at få hjælp og støtte til at påbegynde ryge- og misbrugsafvænning på skolen (se side 33) Brandberedskab - gennemgang af/kurser indenfor brandslukningsudstyr, nødplaner og flugtveje (se side 34) Fritidsarbejde - skolen bør medvirke til at påvirke eleverne til at nedsætte mængden af fritidsarbejde til det anbefalede omfang (se side 35) Ergonomi - Udarbejdelse af plan over løbende udskiftning af inventar (se side 25-26) Generelt Overvejelser om at opgive uddannelsen o en høj andel af elever overvejer at opgive uddannelsen. Dette styrker den generelle anbefaling om at prioritere indsatsen for løbende at udvikle og forbedre undervisningsmiljøet. (se side 36) Fravær o en høj andel af elever har mere end 14 % fravær. Dette styrker den generelle anbefaling om at prioritere indsatsen for løbende at udvikle og forbedre undervisningsmiljøet. (se side 36-38) 8/38

9 3 Generelle tendenser sammenligninger ml. UMV 2009 og 2012 Den generelle tendens i UMV 2012, er at det er gået fremad på næsten alle overordnede kategorier i undersøgelsen. Kun 2 kategorier fremviser en signifikant tilbagegang. På de områder der viser fremgang, er fremgangen af varierende signifikans. Den samlede tendens er dog en generel fremgang for undervisningsmiljøet på Viby Gymnasium. I dette kapitel præsenteres først de kategorier, som har vist signifikant fremgang/tilbagegang. Dernæst præsenteres nogle udvalgte sammenligninger ud fra de indsatser der blev anbefalet i UMV Disse sammenligninger giver i sig selv et overblik over den generelle fremgang der er sket siden Men de vil også blive brugt i rapportens analyser af anbefalede indsatsområder. Kategorier med fremgang og tilbagegang DCUM s websystem kan beregne point-gennemsnit (skala 1-10) for de spørgsmålskategorier, der er indgået i undersøgelserne. Følgende kategorier fremviser områder i undervisningsmiljøet der viser signifikant fremgang (mindst 0,5 points fremgang) 1. Udbytte af lektiehjælp/studiehjælp (+0,7) 2. Studievejledning og generel information (+0,5) 3. Tilfredshed med elevudvalg (+1,5) 4. Stress (+0,5) 5. Rammer (+1,6) 6. Udbytte af undervisning i sikkerhed og sundhed (+1,2) Følgende kategorier fremviser områder i undervisningsmiljøet der viser signifikant tilbagegang (mindst 0,5 points tilbagegang). Disse behandles senere i denne rapport. 1. Mobning (-1) 2. Kost og stimulanser (-0,8) UMV 2009/UMV Udvalgte sammenligninger Farvekoder: Stor fremgang Mindre fremgang Tilbagegang 1. Overordnet tilfredshed ja altid / ja for det meste Forskel Er du glad for din skole? 86,0 % 90,1 % 4,1 % Meget tilfreds / tilfreds Forskel Samlet bedømmelse af skolen 65,3 % 71,0 % 5,7 % 9/38

10 2. Skader Har du oplevet alvorlige skader? (Samlet procent af alle elever) Forskel Er du kommet til skade på skolen i løbet af det seneste år? 3,35 % 1,8 % -1,5 % 3. Mobning Ja (mange gange, flere gange eller en gang) Forskel Har du indenfor de sidste 2 måneder oplevet at føle dig mobbet af en eller flere andre elever? 9,41 % 10,42 % 1,0 % Har du indenfor de sidste 2 måneder set en eller flere elever blive udsat for noget, som du mener, er mobning? 19,91 % 17,95 % -2,0 % Har du indenfor de sidste 2 måneder selv, eller sammen med andre gjort noget for at stoppe mobningen af en elev? 7,91 % 5,41 % -2,5 % 4. Stress Ja, hele tiden / ja, ofte Forskel Føler du dig stresset? 35,8 % 29,2 % -6,6 % 5. Fysiske og æstetiske rammer Meget tilfreds/tilfreds Forskel Hvor tilfreds er du samlet set med skolens indeklima? 20,54 % 48,39 % 27,9 % 10/38

11 Helt i orden/ nogenlunde i orden Forskel Hvad synes du om jeres undervisningslokaler? 51,89 % 90,82 % 38,9 % 7. Handicapforhold Helt i orden Forskel Adgangen/tilgængeligheden på skolen generelt? 20,00 % 75,00 % 55,0 % 8. Brandberedskab Ja Forskel Har du fået at vide hvad du skal gøre, hvis der udbryder brand på skolen? 13,84 % 16,06 % 2,2 % 9. Fritidsarbejde Over 12 timers fritidsarbejde Forskel Hvor mange timer arbejder du om ugen? 12,67 % 10,06 % -2,6 % 10. Overvejelser om at opgive uddannelsen Ja Forskel Har du inden for de seneste 2 måneder seriøst overvejet at opgive uddannelsen? 24,02 % 19,40 % -4,6 % 11/38

12 4 Overordnet tilfredshed Overordnet tilfredshed med Viby Gymnasium Generelt oplever mange elever på Viby Gymnasium glæde ved at gå i skole, og har positive tilkendegivelser på vigtige områder i UMV-undersøgelsen. Eleverne på Viby Gymnasium er generelt glade for at skolen. På spørgsmålet er du glad for din skole? svarer 90 % positivt - kun 3 % svarer slet ikke. Elevernes såkaldt samlede bedømmelse af gymnasiet er lavere, men stadig god. Her svarer 71 % tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende, mens 11 % bedømmer gymnasiet som mindre tilfredsstillende eller utilfredsstillende. Ligeledes svarer 89 % af eleverne at de altid eller for det meste har det godt med at tage hen på skolen, og hele 94 % af eleverne har det altid eller for det meste godt med at skulle se sine klassekammerater. Alt i alt en god overordnet tilfredshed med skolen. 12/38

13 Elevernes forhold til lærerne på skolen, får generelt meget positive tilkendegivelser og er generelt endnu bedre end det gode resultat på dette område i UMV % af eleverne har svaret, at de er glade for de fleste eller alle deres lærere, mens kun 4 elever (0,8 %) ikke er glad for nogen af sine lærere. Ligeledes har eleverne generelt gode oplevelser af lærernes faglige viden (89 % positive svar), vidensformidling, (67 % positive svar) forberedelse (89 % positive svar) og engagement (78 % positive svar). Derudover viser spørgsmålene om elevernes oplevelse af at have en god relation med sine lærere sig også positiv. 77 % af eleverne oplever i nogen eller høj grad, at deres lærere formår at se dem, som dem de er, mens 88 % oplever, at der er en god social kontakt mellem elever og lærere i nogen eller høj grad. Alt i alt en række gode resultater, der viser, at de primære relationer (til lærere og andre elever), som den enkelte elev indgår i på skolen, generelt er meget velfungerende og ligefrem styrket ift. UMV Dette er vigtigt, da det indikerer, at der generelt er nogle gode relationer at bygge videre og udvikle 13/38

14 undervisningsmiljøet fra, når arbejdet sættes i gang med at løse de problemer, som undersøgelsen også peger på. 14/38

15 5 Skader 16 % af eleverne er kommet til skade på skolen en eller flere gange indenfor det seneste år. Heraf angiver 11 %, at det var alvorlige skader, de pådrog sig. Det svarer til, at 1,8 % af skolens elever har oplevet alvorlige skader. I forhold til resultaterne for UMV 2009 udgør dette resultat næsten en halvering af oplevede alvorlige skader. Undersøgelsen giver dog stadig ikke noget svar på hvilke konkrete skader, der er tale om. Det kan derfor ikke direkte udledes, om de skader eleverne har oplevet, er skader, der skyldes forhold, som skolen har indflydelse på. Det bør dog altid være sådan, at man på skolen gør hvad man kan, for at sikre at elever ikke kommer til skade pga. forhold, som skolen har indflydelse på eller ansvar for. Vi anbefaler derfor, at man undersøger, hvilke skader der er tale om, samt om disse skader skyldes forhold som skolen har indflydelse på og ansvar for, og som derfor bør forebygges fremadrettet. Ligeledes anbefales det løbende at gennemgå sikkerhedsprocedurerne, især med fokus på at sikre, at eleverne ved hvem de skal henvende sig til, hvis de opdager potentielle skadesrisici på skolen, eller hvis de oplever skader, som skyldes forhold som skolens har indflydelse på eller ansvar for. Dette sikrer, at arbejdsmiljøsorganisation og ledelse løbende får information om eventuelle skadesrisici på skolen samt om pådragne skader, således at nye skader kan forebygges. 15/38

16 6 Mobning Mobning er et fænomen der kan være yderst skadeligt for de personer, som berøres af det. Derfor er selv små udsving omkring mobning problematiske. 3,3 % af eleverne har følt sig mobbet flere eller mange gange indenfor de seneste 2 måneder. Herudover har 7 % af eleverne, følt sig mobbet en enkelt gang. Alt i alt har 10 % følt sig udsat for mobning i en eller anden form i løbet af de seneste 2 måneder. Tallet er højere end i UMV 2009 og der er således ikke sket en bedring siden da. Hertil kommer, at 18 % af eleverne har set andre elever blive udsat for noget, som de mener, er mobning. Af disse 18 % valgte 70 % ikke at gribe ind i forhold til mobningen, selvom de havde lyst til det. Denne andel er væsentligt højere end i UMV Det at 10 % af eleverne for nyligt har oplevet mobning er et højt tal. Principielt set bør andelen ligge på 0, og derfor bør der altid sikres en aktiv og engageret indsats for at sikre elever mod mobning. Sammenholdt med at 26 % af eleverne på Viby Gymnasium oplever, at der kun gøres lidt, eller slet intet fra skolens side for at forhindre mobning, samt at problemet som et af de eneste ikke er i bedring sammenlignet med UMV 2009, synes det klart, at der indsatsen på dette område bør nytænkes. På trods af de generelt gode tal omkring de sociale relationer på Viby Gymnasium, er der til stadighed nogle få elever, der er i farezonen for at trives rigtig dårligt. Generelt bør holdningen være, at mobning er ikke-acceptabel adfærd, og derfor må stoppes. Det er skolens lærere og ledelse, som bærer ansvaret for at handle ved mobbetilfælde. 16/38

17 Vi anbefaler, af hensyn til de berørte elever, at der skrides til umiddelbar handling for at dæmme op for mobning på skolen. Det anbefales at revidere mobbepolitikken gennemgribende, da der er tegn på at den ikke virker godt nok. Det bør overvejes om man har en mobbe-politik, der i for høj grad er reaktiv, og erstatte den eller supplere den med tydelige proaktive indsatser. Vi anbefaler at mobbe-politikken ligeledes suppleres med tydelige retningslinjer for hvordan lærere, ledere og andre elever forventes at handle både for at forebygge mobning, men også i tilfælde, hvor man bliver bekendtgjort med et tilfælde af mobning. Vi anbefaler at det sikres, at der er gode og relevante støttemuligheder for den elev, som oplever mistrivsel pga. mobning, samt at der er kendskab til dette i hele elevgruppen. Endelig er det vores anbefaling, at lærere og ledelse drøfter og beslutter, hvordan de overfor eleverne vil gå foran og tydeligt og pro-aktivt kommunikere muligheder, indsatser og værdier omkring mobning på Viby Gymnasium. 17/38

18 7 Stress 29 % af eleverne oplever sig stressede hele tiden eller ofte. Det er et fald på 7 % siden UMV 2009, hvilket i sig selv er positivt. Det som stresser, er ligesom i UMV 2009 primært forberedelse og lektier (72 %), samt prøver og eksaminer (52 %) (se bilag side 18). Dette skal sammenholdes med, at 60 % af eleverne, generelt eller i perioder, synes, at arbejdsbyrden er for stor. Det er vigtigt at huske på, at ikke al stress er usundt. Det er naturligt at føle sig stresset op til en eksamen, eller i perioder, hvor forberedelse og lektier fylder meget. Stress kan således være en gavnlig kropslig tilstand, fordi det giver mulighed for at præstere godt under vanskelige eller pressede forhold. Men hvis den kropslige stresstilstand bliver ved i længere tid, kan det have store sundhedsskadelige effekter. Generelt tolker vi undersøgelsesresultaterne således, at stress blandt eleverne er faldende, at den primært optræder periodevis, og at det er en naturlig del af gymnasiehverdagen at arbejdsmængden ind imellem er stor. Dette støtter vi på, at kun hhv. 8 og 12 % svarer, at de generelt oplever arbejdsbyrden for stor eller oplever sig stresset hele tiden. Disse 8 til 12 % er dog stadig en væsentlig andel af skolens elever, og blandt disse kan der være flere, der risikerer sundhedsmæssige problemer, såfremt de ikke får støtte til at håndtere deres situation. Derfor er det vigtigt, at elever der oplever stressreaktioner har en mulighed for vejledning og støtte, hvis deres oplevelse af stress varer ved eller bliver destruktiv for dem. Det er på den baggrund godt, at flere elever end i UMV 2009 ved, at der findes støtte til dette på skolen. Der er dog stadig 75 %, som enten ikke ved, at der findes støttemuligheder, eller mener at vide, at der ikke gør. Det bør derfor fastholdes, at der skal kommunikeres tydeligt til eleverne at denne støtte findes, og hvordan man bruger den. Ligeledes er det, ligesom i UMV 2009, vigtigt at sikre, den bedst mulige planlægning af elevernes arbejdsopgaver. I lærernes del af AKU-undersøgelsen 2012 er der ligesom i 2009 gjort opmærksom på problemer med planlægnin- 18/38

19 gen af årsrytmen. Elevernes mulighed for at nå deres arbejdsopgaver kan tænkes at have sammenhæng med lærernes problem, og kan således støtte en indsats for at planlægge anderledes. Det anbefales derfor, at fastholde og videreudvikle støttemulighederne til stresshåndtering. Derudover anbefales det at kommunikere denne støttemulighed tydeligt ud til eleverne, så kendskabet og brugen af kan øges. 19/38

20 8 Fysiske og æstetiske rammer UMV i 2009 viste en stor generel utilfredshed omkring de fysiske og æstetiske rammer på Viby Gymnasium. Det absolut mest markante resultat i denne UMV 2012 er den positive udvikling, som er sket på dette område. Der er stadig nogle indeklimamæssige problemer, der bør gøres noget for at løse, men den generelle holdning til skolens fysiske rammer og æstetik er kraftigt forbedret. Luftkvalitet, temperaturer og støj Også elevernes oplevelse af det generelle indeklima er mere positiv end i Der er stadig problemer, som der bør arbejdes på at løse, men den generelle indeklima-oplevelse er klart forbedret. Hvor 49 % af eleverne i 2009 var utilfredse eller meget utilfredse med skolens indeklima samlet set, er det nu kun 16 % der mener det. Et markant fald. Hvis man går tættere på forskellige indeklima faktorer, er der også ganske betydelige fald i andelen af problem-oplevelser. 20/38

21 Hvor 46 % i 2009 dagligt eller næsten dagligt oplevede problemer med ventilation og udluftning er dette i 2012 faldet til 27 %, hvor 38 % i 2009 dagligt eller næsten dagligt oplevede problemer med rod er dette i 2012 faldet til 11 %. Ligeledes er der markante fald omkring rengøring, dårlig lugt og træk. Temperaturer og støj Også omkring temperaturer og støj er der oplevet en bedring. Hvor 52 % i 2009 dagligt eller næsten dagligt oplevede problemer med for høje eller for lave temperaturer er dette i 2012 faldet til 35 %. Det er dog stadig et højt tal, som understøttes af, at flere faggrupper i medarbejdernes APV også oplever problemer med temperaturer på skolen. Hvad angår støj oplevede 45 % i 2009 dagligt eller næsten dagligt problemer med larm/støj. Dette er i 2012 faldet til 37 %. Problemerne er således mindsket, men ikke ligeså markant som på de fleste andre indeklimaparametre. Indeklimaet generelt synes således at være bedret på skolen, men der bør arbejdes på yderligere forbedringer i den kommende tre-års periode, især omkring støj og temperaturforhold. Anbefalingerne skal læses i sammenhæng med APV-rapportens anbefalinger, og løsninger må søges i en samlet indsats på skolen. Det betyder at vi anbefaler: at temperaturproblemet bør undersøges indenfor en kortere tidshorisont, af hensyn til elevernes almene velbefindende, samt af hensyn til det generelle indeklima. Der kan eksempelvis være behov for supplerende afskærmning/isolering, forbedrede termostater eller andre tiltag til forbedring af temperaturforholdene. At karakteren af støjproblemerne bør undersøges nærmere. Er problemerne eksempelvis knyttet til bestemte lokaler eller faciliteter, er det primære problem støj fra andre elever eller er støjproblemet et helt andet? Hvor det er relevant, bør muligheder for eventuel støjdæmpning herefter undersøges og iværksættes. At indeklimaproblemerne ses i en helhed med medarbejdernes APVrapport, og løses samlet. 21/38

22 Lokaler og udstyr Elevernes svar i forhold til lokaler og udstyr ser ud som følger: 22/38

23 Det er især elevernes vurdering af de bygningsmæssige forhold at udviklingen er markant positiv. På langt de fleste parametre finder mindst 75 % af eleverne forholdende helt eller nogenlunde i orden. Det er en stor forbedring fra UMV Der er dog stadig områder, som ikke er helt tilfredsstillende, selvom også de begge opleves bedre end i Det drejer sig om garderobeforhold og rolige opholdssteder. Her oplever hhv. 34 % og 42 % at forholdene på skolen ikke er i orden, mens kun hhv. 14 % og 7 % oplever at disse forhold er i helt orden. Det skal også nævnes, at 31 % finder, at der ikke er nok muligheder for adgang til PC ere på skolen. Det er et lidt dårligere tal end i Af hensyn til mulighederne for et varieret studiemiljø, anbefales det at undersøge muligheder for at etablere flere stille-zoner, med mulighed for ro og fordybelse. Dette behov understøttes af at et af de væsentligste oplevede indeklimaproblemer netop er støj, som ovenfor beskrevet. Derudover giver de bygnings- og udstyrsmæssige forhold ikke anledning til særlige anbefalinger eller indsatser. 23/38

24 Æstetiske rammer I forlængelse af de lokalemæssige rammer bliver de æstetiske rammer på skolen også vurderet af eleverne. Elevernes oplevelse af skolens æstetik er blandet, og smag er jo som bekendt også forskellig. Der er dog nogle markante positive bevægelser, som er værd at bemærke. Hvor der i 2009 var en ret entydigt negativ oplevelse af skolen, er resultaterne i 2012 meget mere varieret. 24/38

25 Også i forhold til vedligeholdelse, farver og udsmykning er der markant forbedrede oplevelser (før: hhv. 33 %, 51 % og 41 % oplevede ikke i orden. Nu: hhv. 6 %, 18 % og 27 % oplever ikke i orden). Især på udsmykningssiden er der dog stadig mulighed for løbende forbedringer. Ergonomi Som den tredje og sidste del omkring de fysiske rammer på Viby Gymnasium vurderer eleverne skolens ergonomiske forhold. Dette er et område, hvor der ikke er megen forbedring fra UMV Der er stadig 39 % der er utilfredse med møbler og inventar. I forhold til ergonomi er det muligheden for at indstille stole og borde, samt muligheden for varierende arbejdsstillinger i løbet af dagen, som opleves problematisk af % af eleverne. Det er en stor andel af elever, der ikke finder disse forhold i orden, og dette bør tages til efterretning. Ud fra en undervisningsmiljømæssig vurdering, vil vi dog stille spørgsmål ved, om det er nødvendigt, at alle skolens elever skal kunne sidde ved fuldt indstillelige borde 25/38

26 og stole i alle undervisningslokaler. Det mener vi som udgangspunkt ikke, at det er. Når dette er sagt, skal det dog nævnes at 34 % af eleverne nævner daglige eller ugentlige smerter i ryg, nakke og skuldre. Dette er et relativt højt tal, som viser at det stadig vil være relevant at tænke i flere variations- og indstillingsmuligheder når skolens inventar løbende udskiftes. Samtidigt skal det siges, at det ikke baggrund af denne undersøgelse direkte kan konkluderes, at elevernes smerter har en sammenhæng med skolens nuværende inventar. Det vil således være vores anbefaling, at man udarbejder/vedligeholder en plan over det løbende vedligehold af disse vigtige dele af lokaleindretningen Det anbefales ligeledes, at man evt. ved nyindkøb vurderer muligheden for fx at udstyre de enkelte lokaler med en eller flere fleksible pladser (dvs. med indstilleligt bord og/eller stol), til gavn for elever med eventuelle helbredsmæssige skavanker. Samlet konklusion fysiske og æstetiske rammer: Der er sket markante forbedringer omkring de fysiske og æstetiske rammer på Viby Gymnasium fra 2009 til Der er stadig nogle områder, som der bør arbejdes videre med at forbedre, men samlet set er det tydeligt at en forbedring af rammerne har været højt prioriteret i de forløbende 3 år. De områder der trods dette rummer anbefalinger om indsatser i den kommende periode er temperaturforhold, støj, etablering af stillezoner og løbende indkøb af indstilleligt inventar. 26/38

27 9 Undervisningens form Ovenstående data viser den helt samme tendens omkring elevernes oplevelse af undervisningens form som i UMV Der synes ikke at være sket nogen målbare ændringer på dette område. Tilkendegivelserne omkring undervisningens faglige indhold er umiddelbart gode, og f.eks. 86 % synes, at de i høj grad eller i nogen grad når de faglige mål med undervisningen, mens 86 % finder, at det faglige indhold i undervisningen samlet set giver mening for dem i høj eller nogen grad. Derimod oplever eleverne at måden undervisningen er struktureret på, altså undervisningens form, stadig er mindre tilfredsstillende. De mest tydelige indikatorer for dette, er spørgsmålene om hvorvidt eleverne savner mulighed for at arbejde mere hhv. praktisk og kreativt med sine opgaver. Her svarer hhv. 66 % og 68 % bekræftende, hvilket er nøjagtigt samme procentsatser som i UMV Derudover savner eleverne større mulighed for dels at arbejde mere alene (43 % bekræftende svar), dels at arbejde mere sammen med andre (37 % bekræftende svar). 27/38

28 Ser man samtidigt på hvilke undervisningsformer, der giver eleverne det største læringsudbytte (se ovenfor), viser det sig stadig, at de tre foretrukne former netop er gruppearbejde (64 %), individuelt arbejde (63 %), samt praktiske og kreative øvelser (61 %), mens den klart mindst foretrukne undervisningsform (se nedenfor), er foredrag/forelæsning, der er kendetegnet ved en højere grad af passivitet fra elevens side. Tallene viser endnu tydeligere end i 2009, at der ikke nødvendigvis en modsætning mellem ønsket om at arbejde individuelt og i grupper, idet mindst 26 % af eleverne, og højst sandsynligvis flere, har svaret at de får mest ud af både individuelt arbejde og gruppearbejde. Samlet set kan dette udlægges som et behov for mere variation i undervisningsformerne, således at den traditionelle holdundervisning kun bliver en blandt mange arbejdsformer i den daglige undervisning. 28/38

29 Når 40 % af eleverne samtidigt oplever at undervisningen i ringe grad eller slet ikke er præget af energi og interesse, samt at 32 % af elevernes kun i ringe grad eller slet ikke oplever at blive fagligt motiveret af undervisningen, kan det tolkes som sammenhængende med en undervisningsform, der ikke fuldt ud rammer mange elevers læringsbehov og ønsker, og måske i for høj grad er passiviserende for dem. Dette understøttes yderligere af at 47 % af elevernes ønsker øget fysisk aktivitet i undervisningen. 29/38

30 Det er vores analyse, at det for mange elever er vigtigt både at øge muligheden for fysisk aktivitet i timerne, samt at bruge flere undervisningsformer, hvor eleverne selv inddrages som aktive deltagere i læringen ikke kun tilhørere. Dette kunne tyde på, at en pædagogisk udvikling, med øget variation i undervisningsmetoder og former rummer et potentiale til at styrke læringen blandt eleverne på skolen. Denne konklusion er enslydende med konklusionen i UMV Det anbefales derfor, at Viby Gymnasium arbejder med at udvikle mere varierede undervisningsformer, der i stadigt højere grad bevæger sig væk fra en foredrags/forelæsningslignende undervisning og i stedet veksler mellem individuelle og gruppebaserede arbejdsformer, med en høj andel af praktiske og kreativt baserede opgaver. Dette bør sættes som et væsentligt pædagogisk mål for skolen, og kan fordre kompetenceløft blandt lærerne for at få det til at lykkes. Det er vores vurdering, at der vil kunne skabes et markant løft af elevernes undervisningsmiljø, såfremt undervisningen løbende differentieres og varieres. Vi anbefaler, at hele dette område prioriteres højt i skolens undervisningsmiljøarbejde i den kommende tre-års periode, da vi vurderer, at det vil kunne have en væsentlig effekt på elevernes samlede undervisningsmiljø. 30/38

31 10 Handicapforhold Der er 4 elever, som har angivet at de har et fysisk handicap. Generelt synes de 3 at adgang/tilgængelighed er i orden på skolen. Men specifikt adspurgt om hhv. antal og placering af handicap-toiletter samt parkeringsforhold, er 3 ud af 4 ikke tilfredse. Resultatet matcher UMV 2009, og tyder på, at der ikke endnu er gjort markante forbedringer for handicappede på skolen. Det anbefales derfor, at der gøres en indsats for at forbedre forholdene eksempelvis efter inddragelse af de berørte elever, så det sikres, at alle har adgang til lokaler og toiletter uden problemer. Det anbefales, at der i forbindelse med eventuel ombygning medtænkes, at der etableres bedre handicapforhold i samme anledning, så man følger de nyeste standarder indenfor tilgængelighed, jf. bygningsreglementet BR10. 31/38

32 11 Stimulanser Der er 6 % flere elever der ryger på skolen i 2012, end der var i Dette er i sig selv lidt overraskende, da der i samfundet generelt ryges stadigt mindre. Men rygningen bliver et problem derved, at 26 % føler sig generet af røg på skolens område i større eller mindre grad. Endnu flere (32 %) mener ikke at overholdelsen af skolens rygepolitik er i orden, hvilket fx kan være en indikation på at reglen om ikke at ryge indendørs bliver overtrådt. Af rygeloven fremgår, at det som udgangspunkt ikke er tilladt for elever på gymnasier at ryge indendørs. Det er ikke muligt i denne undersøgelse at påvise, om den generende røg opleves indenfor. For at sikre at rygeloven overholdes, bør det dog undersøges i hvilket omfang, der evt. ryges indendørs, og sikre at det i givet fald bliver stoppet. Andre stimulanser end rygning forekommer også på skolen. 9 % af eleverne tilkendegiver, at der foregår misbrug af hårdere stoffer blandt eleverne. Tallet siger ikke noget om, hvor mange der er misbrugere, blot at de 9 % har kendskab til, at det foregår. Det reelle antal misbrugere må derfor formodes at ligge lavere. Skolen bør dog medvirke til at nedbringe misbrug af hårdere stoffer blandt eleverne. Det er vores anbefaling, at det straks undersøges om rygeloven overholdes, og såfremt den ikke gør, at der laves en plan for, hvordan det fremover sikres at loven overholdes. 32/38

33 Endvidere er det vores anbefaling, at der sikres muligheder for at få hjælp og støtte til at påbegynde ryge- og misbrugsafvænning på skolen, fx hos studievejlederne, samt at der bliver informeret på skolen om muligheden. 33/38

34 12 Brandberedskab Ligesom i 2009 og ligesom hos lærergruppen er der blandt eleverne manglende viden omkring beredskabet ved brand og lign. 84 % svarer, at de ikke har fået at vide hvad de skal gøre i sådanne tilfælde. Det er ikke et lovkrav at afholde fx en alarmerings- og evakueringsøvelse, men det anbefales at gøre med jævne mellemrum. Dansk Brandteknisk Instituts anbefaling er 1 gang årligt. Vi vil derfor anbefale, at også eleverne får viden om brandslukningsudstyr, nødplaner og flugtveje, som en del af en samlet indsats på skolen. 34/38

35 13 Fritidsarbejde Ifølge Børnerådet må man højst arbejde 2 timer på skoledage, hvis man er under 18 år 2. Der kan ikke gives absolutte anbefalinger angående den samlede mængde af fritidsarbejde, men tages børnerådets anbefalinger med i vurderingen, samtidigt med at skolearbejdet skal kunne nås, synes 10 til 12 timer ugentligt at være det maksimale antal timer, der kan anbefales. Ca. 10 % af skolens elever arbejder mere end dette (18 % af 282 elever, som har fritidsarbejde), og det kan således have en sammenhæng med, at 12 % af eleverne oplever, at de altid har for meget at se til (se bilag side 19). Disse tal er små forbedringer ift. UMV 2009, og korresponderer fint med at lidt færre også oplever sig stresset. Fritidsarbejdet vurderes at have en væsentlig betydning for elevernes oplevelse af at have for meget at se til og dermed deres potentielle stressniveau. Det anbefales derfor stadig, at skolen løbende medvirker til at påvirke eleverne til at nedsætte mængden af fritidsarbejde til det anbefalede omfang /38

36 14 Andre generelle aspekter Overvejelser om at opgive uddannelsen 19 % af eleverne har seriøst overvejet at opgive deres uddannelse på Viby Gymnasium inden for de seneste 2 måneder. Dette er et højt tal, men er dog et fald fra de 24 % der svarede bekræftende på dette i UMV Det bør dog være en fortsat målsætning, at få bragt dette tal yderligere ned. Undersøgelsen kan ikke vise elevernes direkte begrundelser for disse overvejelser om at opgive deres uddannelse, men det synes givet, at tallet kan ses som en generel indikator på skolens samlede undervisningsmiljø. Dette passer også med den generelle forbedring af undervisningsmiljøet som undersøgelsen viser. Svarene viser i hvert fald, at mange elever opfatter det som en reel mulighed at opgive uddannelsen, eksempelvis hvis forhold i undervisningsmiljøet (f.eks. mobning, stress, undervisningskvalitet) ikke er i orden. Derfor må vejen til at færre overvejer at droppe ud være en vedholdende og løbende udvikling og forbedring af de dele af undervisningsmiljøet, hvor der er problemer. Fravær Ligesom hos medarbejdere på en arbejdsplads kan fravær være en tydelig indikator på elevernes trivsel på deres skole. 6 dages fravær svarer til ca. 14 % samlet fravær, hvis man regner om til en 2- måneders periode af 42 skoledage. Det vil med andre ord sige, at 20 % af eleverne angiver, at de har haft mere end 14 % fravær de seneste måneder. Dette resultat svarer til resultatet i UMV Når dette er sagt, er det klart, at sygdom samt andre legitime årsager, som skolen ikke har direkte indflydelse på, påvirker fraværsprocenten. Derfor er det interessant at undersøge årsagerne til dette fravær. 36/38

37 Billedet er selvfølgelig komplekst, men der er en række af svarmulighederne, der kan bruges i skolens arbejde med trivsel og undervisningsmiljø. Når eleverne f.eks. oplever faglige problemer, at jeg har det ikke så godt i klassen, jeg har det ikke godt med en eller flere lærere eller jeg er træt af undervisningen/uddannelsen i det hele taget, så kan det give et input til hvilke områder i undervisningsmiljøet som påvirker fraværet, og som derfor kan være relevante at gribe fat i for generelt at gøre en indsats for at øge trivslen og mindske fraværet på skolen. Af de ovenstående svarmuligheder, fylder svaret jeg er træt af undervisningen/uddannelsen i det hele taget ligesom i 2009 mest med hhv. 12 % der er 37/38

38 trætte af undervisningen og 10 % der er trætte af uddannelsen i det hele taget. Men der sker meget i et ungt liv, og der er andre faktorer såsom egen sygdom, transportproblemer, morgenduelighed mv., der fylder langt mere. Det kan dog stadig tænkes, at fx den anbefalede indsats omkring undervisningsformer mv. kan få en positiv indflydelse på den samlede fraværsprocenten. Det er i øvrigt positivt, at andelen af elever, der angiver at jeg har det ikke så godt i klassen eller at jeg har det ikke godt med en eller flere lærere ligesom i 2009 er lav hhv. 4 og 4 %. Men som nævnt omkring mobning, er det dog vigtigt at skolen løbende arbejder på at sikre, at ingen må se sig nødsaget til at vælge fraværet pga. dårlig trivsel i klassen eller i forholdet til lærerne. 38/38