Self-efficacy, kedsomhed og trivsel. Hans Henrik Knoop DPU / Aarhus Universitet
|
|
- Ole Hald
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Self-efficacy, kedsomhed og trivsel Hans Henrik Knoop DPU / Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk
2
3 jeg ser med Vemod paade gutter smaa, hvis Kinder gløde, og hvis Øinetindre, thi de skal brat i Skole gaae, og immer, mens de voxe, blive mindre! Nikolaj Frederik Severin Grundtvig i AabentBrev til mine Børn, 1839
4 Alt imens man voxe?
5 Problemstilling(er): Folk lærer hjælpeløshed, hvis de oplever sig afmægtige i mødet med vigtige problemer. ~ det mest udbrændende er det vigtige, man ikke kan gøre noget ved Hans Henrik Knoop, 2016
6
7 Lært hjælpeløshed
8
9
10 Self-efficacy belief in one s capabilities to mobilize the motivation, cognitive resources, and courses of action needed to meet given situational demands (Bandura, 1993)
11 Kilder til self-efficacysamt virkninger Fuldførelsen af opgaver/ Succesoplevelser Rolle modeller/ Iagttagelse af andre Self-efficacy Initiativ -Tør vi eller tør vi ikke Præstation Verbale tilskyndelser/ omgivelsernes overtalelse Udholdenhed Emotionelle tilstande
12 Trivsel: livskvaliteter som fremmer self-efficacy Succes som øget, alsidig personlig og faglig kompetence Succes som øget, alsidig personlig og faglig kreativitet Læreprocesser og kreative processer Lyst til at lære mere Lyst til at skabe mere Potentiel energi i form af nysgerrighed og foretagsomhed Indre-motiveret kropslig sundhed Indre-motiverede positive emotioner Indre-motiveret engagement Forudsætninger: Kost Motion Søvn Hygiejne Forudsætninger: God social atmosfære God æstetik Funktionel indretning Forudsætninger: Frihedsgrader, energigivende mål, få gode regler, fleksibel sværhedsgrad, berigende evaluering og mulighed for fordybelse Indre-motiveret mening Forudsætninger: Brugbarhed Gode begrundelser Indre-motiverede sociale relationer Forudsætninger: Betryggende medspil Oplevelsesrigt modspil Grundlæggende behov for selvreguleret, styrkebaseret vækst (Hans Henrik Knoop, 2014)
13 Trivsel: Succes som øget, alsidig personlig og faglig kompetence Succes som øget, alsidig personlig og faglig kreativitet livskvaliteter somhver fremmer enestelystaftil atdisse livskvaliteter kan Lyst til at self-efficacy lære mere skabe mere Læreprocesser og kreative processer trænes og forsømmes af den enkelte Potentiel energi i form af nysgerrighed og foretagsomhed og Indre-motiveret kropslig sundhed Indre-motiverede positive emotioner Indre-motiveret engagement Indre-motiveret mening Indre-motiverede sociale relationer fremmes og hæmmes af ledelsen Forudsætninger: Kost Motion Søvn Hygiejne Forudsætninger: God social atmosfære God æstetik Funktionel indretning Forudsætninger: Frihedsgrader, energigivende mål, få gode regler, fleksibel sværhedsgrad, berigende evaluering og mulighed for fordybelse Forudsætninger: Brugbarhed Gode begrundelser Forudsætninger: Betryggende medspil Oplevelsesrigt modspil Grundlæggende behov for selvreguleret, styrkebaseret vækst (Hans Henrik Knoop, 2014)
14 Insistér på livskvalitet og trivsel i skolearbejdet - for faglighedens, fællesskabets og din egen skyld! Photo: Hans Henrik Knoop, 2010
15
16 Mille
17 Tænk på din bedste legeoplevelse som barn 1-3 % var sammen med en voksen (?!) Hans Henrik Knoop, 2017
18 Fri leg bør tages alvorligt Fri leg er den vigtigste aktivitet, hvad angår udvikling og vedligeholdelse af personlige kompetencer. I fri leg træner man bl.a. åbenlyst self-efficacy via ægte initiativ ægte ansvarlighed ægte passion udholdenhed impulskontrol sociale grænser risikotolerance opfindsomhed Hans Henrik Knoop, 2017
19 De sidste 60 år er der blevet stadig mindre plads til fri leg i børns liv pga. urbanisering og bekymring og stadig flere sindslidelser blandt børn og unge. Korrelation er stadig ikke kausalitet, men bl.a. dyreforsøg peger på, at sindslidelser er, hvad man kan forvente, hvis man berøver børn muligheden for fri leg. Hans Henrik Knoop, 2017
20 Fri leg er et ideal gennem hele livet! Voksne leger også gerne i hobbyer og i arbejdet - og den tredelte opskrift på en lykkelig alderdom lyder: leg, leg, leg Hans Henrik Knoop, 2016
21 Leg og lær hele livet! Man holder ikke op med at lege, fordi man bliver ældre man bliver ældre, fordi man holder op med at lege. Hans Henrik Knoop, 2016
22
23 Bæredygtig læring - låser ikke folk fast i usundhed 1. prioritet: Vokse med opgaven hvis meningsfuldt 1. prioritet: Øge udfordringerne meningsfuldt Hans Henrik Knoop, 2017
24 Sund og usund kedsomhed Kedsomhed er akut inspirerende Længerevarende kedsomhed er et forfaldstegn: Mildt stressende Hæmmer læring og hukommelse Hæmmer kreativiteten Anti-socialiserer via negativ betingning Etc. Etc. Hans Henrik Knoop, 2016
25 Kedsomhed som springbræt - eller barriere Kedsomhed er mildt stressende og bør derfor kun forekomme i små doser som inspiration. Længerevarende kedsomhed er utvetydig træning i kedelige vaner dvs. træning i at leve kedeligt. Og jo længere det står på, des sværere vil det være at ændre vanerne. Hans Henrik Knoop, 2016
26 BadBoredom It [boredom, ed.] seems to be a specific mental state that people find unpleasant a lack of stimulation that leaves them craving relief, with a host of behavioural, medical and social consequences. Nature Magazine, January 18, 2016 Hans Henrik Knoop, 2016
27 Det kan være mere ubehageligt ikke at opleve noget, end at opleve noget ubehageligt! Forsøgspersoner foretrak at give sig selv ubehagelige elektriske stød frem for at kede sig i 15 minutter. Hans Henrik Knoop, 2016
28 Elevernes hemmelige indsigt? En 15-årig elevrådsformand, som ønsker at være anonym, fortalte fx fornylig på et møde, at eleverne var nået frem til, at noget af det vigtigste for at klare sig godt i skolen var, at man kunne kede sig, uden at nogen opdagede det Hvis det er rigtigt, er det ensbetydende med, at elever lærer at ignorere en følelse af at kunne lære mere, uden at få lov, og således acceptere at spilde tid på let ubehagelig vis Og at elever lærer at vende et problem indad, uden at kunne gøre noget ved det. Begge dele er usundt og sænker humøret. Hans Henrik Knoop, 2016
29 Ekspert i kedsomhed som kæmper
30 Ekspert i kedsomhed - som har opgivet
31 ?
32 Bæredygtig læring - låser ikke folk fast i usundhed 1. prioritet: Vokse med opgaven hvis meningsfuldt 1. prioritet: Øge udfordringerne meningsfuldt Hans Henrik Knoop, 2017
33 Mål bør være midler til gode processer som opleves: Meningsfuldt engagerende (velbegrundede) idealer - ikke ligegyldig eksercits Harmonisk udviklingsfremmende - ikke monotoniskabende Lettende og berigende i hverdagen - ikke besværliggørende og fattiggørende Fremmende for vind-vind-samarbejde - ikke socialt ekskluderende / ulovlige Hans Henrik Knoop, 2016
34 Hvorfor sjusker elever, når de ved, det er kedeligt? Måske fordi de oplever, det er meningsløst at engagere sig i stoffet? Måske fordi de oplever, det er ubehageligt at engagere sig i stoffet? Måske fordi de er bange for at blive til grin, hvis de gør sig umage, og de så alligevel ikke er gode nok? Måske fordi det er blevet kultur, at man skal kunne kede sig uden nogen opdager det? Hans Henrik Knoop, 2016
35 Fire fredelige våben mod sjusk Ved oplevelser af, det er meningsløst at engagere sig i stoffet: Tydeliggør hvorfor det er vigtigt giv gode begrundelser! Ved oplevelser af, det er ubehageligt at engagere sig i stoffet: Fjern kilder til ubehag! Ved oplevelser af, at være bange for at blive til grin, hvis man gør sig umage, og man så alligevel ikke er god nok: Skab kultur hvor det helt primære er at gøre sig umage (opleve livskvalitet / interessant læring) og det sekundære er resultaterne! Ved oplevelser af, at det er blevet kultur, at man skal kunne kede sig uden nogen opdager det? Man den myte til jorden ved daglig indoktrinering! Hans Henrik Knoop, 2016
36 Hvad er trivsel? et samlet udtryk for, at en person aktivt tilstræber forskellige former for livskvalitet, udvikler sig hensigtsmæssigt, og at miljøet i tilstrækkelig grad fremmer, at det sker. Især oplevelsen af tilstrækkelig frihed, tiltrækkelig god social forbundenhedog tilstrækkelig tro på egne mulighederfor at mestre udfordringer er afgørende Hans Henrik Knoop, 2016
37 Livskvaliteter som fremmer trivsel kroplig sundhed (fysisk velvære) selvbestemmelse (frihed til helhjertethed) at være god til noget (have styrker) at tro på egne muligheder (have selvtillid, self-efficacy, erfaring for at kunne lykkes ved at gøre sig umage, optimisme) interesser (engagement, lyst til at lære og skabe, lyst til foretagsomhed der skaber værdi for andre) kærlige og omsorgsfulde, sociale relationer (familie, venner, kolleger) personlig udvikling (at danne sig som unikt individ / som mere end kopi af en kultur) sammenhæng i stort og småt (identitet, meningsfuldhed, eksistentiel forankring) Hans Henrik Knoop, 2016
38 Photo: Hans Henrik Knoop, 2015
39 Kedsomhed Hvor meget og hvilke sammenhænge?
40 Den Nationale Trivselsmåling 2015: Kedsomhed Drenge Piger Fjerde Femte Sjette Syende Ottende Niende Procent af eleverne på hvert klassetrin, som synes undervisningen tit eller meget tit er kedelig. Kedsomheden stiger år for år, og flere drenge end piger keder sig. N: ca Hans Henrik Knoop, 2016
41 Er undervisningen kedelig? Piger (n=130,019) Drenge (n= ) Alle (n= ) Meget tit 6,8 % 11,1 % 8,9 % Tit 15,8 % 18,5 % 17,2 % En gang imellem 54,6 % 49,0 % 51,9 % Sjældent 19,5 % 18,2 % 18,9 % Aldrig 3,2 % 3,2 % 3,2 % Total 99,9 % 100,0 % 100,1 % Svarfordeling for spørgsmålet Er undervisningen kedelig? Flere drenge end piger keder sig. Hans Henrik Knoop, 2016
42 Den Nationale Trivselsmåling 2015: Kedsomhed Drenge Piger Fjerde Femte Sjette Syende Ottende Niende Procent af eleverne på hvert klassetrin, som synes undervisningen tit eller meget tit er kedelig. Kedsomheden stiger år for år, og flere drenge end piger keder sig. N: ca Hans Henrik Knoop, 2016
43 Kan eleverne gøre noget? 1/3 siger nej! Piger (n= ) Drenge (n= ) Alle (n= ) Meget tit 4,0 % 6,1 % 5,0 % Tit 17,1 % 19,8 % 18,5 % En gang imellem 46,3 % 42,9 % 44,7 % Sjældent 26,2 % 23,5 % 24,8 % Aldrig 6,4 % 7,8 % 7,0 % Total 100,0 % 100,1 % 100,0 % Svarfordeling for spørgsmålet Hvis jeg keder mig i undervisningen, kan jeg selv gøre noget for, at det bliver spændende. Hans Henrik Knoop, 2016
44 Procent, som synes undervisningen er kedelig meget tit eller tit, efter self-efficacy Den Nationale Trivselsmåling 2017, n= elever i 4-9. klasse
45 Det er ligegyldigt, om du ved meget, hvis ikke du tør bruge din viden. Anne Kirketerp
46 Kedsomhed er et alarmsignal! Elever som svarer at de Blandt elever, som ikkesynes undervisningen er kedelig (%) Blandt elever, som synes, undervisningen er kedelig (%) er glade for at gå i skole synes at det lykkes for dem at lære det, de gerevil i skolen synes at de gør gode fremskridt i skolen synes at undervisningengiver dem lyst til at lære mere synes at lærernebruger elevernes ideer i undervisningen
47 Konklusion: Længerevarende kedsomhed er tegn på, at folkeskolens formål forsømmes!
48 Sundhedsfremmende, etiske principper Åbenhed og sund skepsis i forhold til nye ideer, metoder og redskaber bør betragtes som almene komplementærværdier i arbejdet. Kritik bør fremføres ansvarligt og hensynsfuldt ved at: Man kollegialt har pligt at påpege kvalitetsskred, man ikke selv er i stand til at forebygge eller behandle, hvorved man drager omsorg for arbejdspladsens tarv Man kollegialt kritiserer på måder, som i sig selv fremmer trivsel, hvorved man drager omsorg for hinandens tarv og gør det nemmere at kritisere senere, fordi folk er/bliver trygge ved det. Barcelona Hans Henrik Knoop, 2016
49 Curious learning not only makes unpleasant things less unpleasant but also makes pleasant things more pleasant Bertrand Russell
50 jeg ser med Vemod paade gutter smaa, hvis Kinder gløde, og hvis Øinetindre, thi de skal brat i Skole gaae, og immer, mens de voxe, blive mindre! Nikolaj Frederik Severin Grundtvig i AabentBrev til mine Børn, 1839
51 Alt imens man vokse blive mindre? Hans Henrik Knoop, 2016
52
53 Evigheden er frygtelig langtrukken især hen mod slutningen. Woody Allen
54 -eller kunneman forestille sig helt at glemme tiden, selvom der var meget af den? Hans Henrik Knoop, 2016
55 Alt imens man voxe?
56 Anbefalinger
57 Generelle anbefalinger Det er af stor betydning for hele samfundet, at elever og voksne trives i skolen. Længerevarende kedsomhed er ikke udtryk for trivsel. Forstå psykologien/sundhedsvidenskaben i kedsomhed (herunder hvor grænsen mellem god/sund og dårlig/usund kedsomhed går). Tilrettelæg skolens liv og undervisning, så usund kedsomhed i mindst muligt omfang forekommer. Strategi for hvordan usund kedsomhed håndteres, når denforekommer (hvilket selvfølgelig ikke kan undgås helt!) uden at nogen ydmyges i denne forbindelse. Betragt kedsomhed som en følelsesmæssig tilskyndelse til konkret handling. Hans Henrik Knoop, 2016
58 Anbefalinger til elever Vær bevidst om, at kedsomhed ikke er det samme som afslapning, afstresning, hygge etc. Kedsomhed er ubehagelig, fordi det er en advarsel om, at man spilder sin tid. Betragt kedsomhed som anledning til aktivitet snarere end til bedøvelse med tom stimulans. Forstå at det er godt at kunne opbygge viljestyrke og udholdenhed, hvis bare det er i forhold til noget meningsfuldt. Vær bevidst om, at du har brug for at forstå meningen med undervisningen for at kunne forebygge kedsomhed i undervisningen. Spørg din lærer, hvorfor noget er vigtigt at lære, hvis du ikke ved det. Vær bevidst om, at din kedsomhed er en konsekvens af, hvad du tænker, og (måske især) af hvad du gør. Så uanset hvad der foregår i undervisningen, vil din egen indstilling betyde meget for, om du kommer til at kede dig eller ej. Tænk på skolen som en opdagelsesrejseog brug dine lærere til at hjælpe dig med at gøre den spændende. Hjælp dine lærere og kammerater med at gøre undervisningen spændende. Husk du har noget, ingen andre har, og som kan komme fællesskabet til gode. Hans Henrik Knoop, 2016
59 Anbefalinger til lærere Kedsomhed er pinefuldt men ikke pinligt. Det er et fælles ansvar ikke lærerens eller elevernes alene. Snak om det og læg en strategi for, hvordan man kan undgå usund kedsomhed(oplevelser af at spilde tid i skolen). Det bør være let at samles om, for ingen ønsker at kede sig. Og uanset hvad man skal lære, vil det være sværere og mere ubehageligt, hvis man keder sig. Vær bevidst om, at det er en forudsætning for at undgå kedsomhed i forbindelse med læringen, at man gør sig umage. Forklar eleverne, at de ikke har en chance for interessante læreprocesser, hvis de ikke er villige til at gøre sig umage. Ligesom i computerspil og sport og alverdens hobbier: sjusk er elementært uinteressant og en sikker kilde til kedsomhed. Vær bevidst om, at social og faglig sammenligning af elever kan være meget ydmygende, og at dette kan motivere en stor gruppe elever til at sjuske, selvom det er kedeligt, fordi de ved at sjuske vil kunne kamuflere deres reelle kompetencer, så nederlag ikke fremstår retvisende/autoritative. Vær bevidst om, at kedsomhed er mere sandsynligt ved (abstrakt) tænkning end (konkret) handling. Undervisning i abstrakt stof såsom brøker, formler, ismer og grammatik bør derfor forankres i reelle (konkrete) behovhos eleverne, og det lærte bør kunne bruges (konkret) af eleverne, så det bedre kan huskes og derved reelt bliver dannende. Find inspiration i trivselsmålingen både glædeover hvad der fungerer godt og meningi at kunne arbejde med områder, hvor der er reelt behov for det. Det kan fx være inspiration til at arbejde med at gøre undervisningen mere spændende ved at lære mere om, hvad elever selv kan gøre, hvis de keder sig. Eller hvordan man som elev kan undgå at forstyrre kammeraterne på måder, så dekommer til at kede sig. Hans Henrik Knoop, 2016
60 Anbefalinger til ledere Inspirer til en kultur der effektivt minimerer usund kedsomhedi skolehverdagen ved bl.a. at få en fælles forståelsesramme for trivsel som afsæt. Inspirer til en kultur, hvor man kan tale om kedsomhed på en måde, så man trygt kan åbne sig om problemer dermed, og har det som fælles interesse at forebygge meningsløs kedsomhed. Inspirer til professionelt råderum, elevindflydelse oghøj social kapitali alle relevante sammenhænge på skolen. Det kan fx være via følgende, allerede bredt gældende principper dog med særlig opmærksomhed på, hvordan sådanne principper direkte kan fremme oplevelser af, at undervisning er spændende, og at man i fællesskab faktisk kan gøre meget for at den bliver det, hvis den opleves kedelig: at de voksne og elever har en anerkendende indstilling til hinanden, at de voksne behandler eleverne retfærdigt og vice versa, at de voksne stiller passende krav, at eleverne aldrig føler sig hjælpeløse, at eleverne er med til at lave reglerne og tage ansvar for at overholde dem, at eleverne er med til at bestemme, hvad der skal arbejdes med, så de oplever at det betyder noget, hvad de interesserer sig for, at eleverne er flinke og hjælpsomme over for hinanden, at der er gode muligheder for samarbejde, at alle har det godt i klassen. Skab gode rammer for at sundhedsplejersker kan samarbejde med lærere og pædagoger om særlige trivselstiltag. Hans Henrik Knoop, 2016
61 Anbefalinger til forvaltninger Skab rammer for spændende liv i skolen. Bemærk at det er enkelt, men ikke særlig effektivt at styre med pisk, fordi det ikke fremmer trivsel. Det er lidt bedre med gulerødder, men oftest ikke optimalt, fordi det flytter fokus fra skolens primære opgave til noget sekundært, nemlig gulerødderne. Så både piskgulerodsmotivation bør begrænses. Det er langt det mest effektive at skabe rammer, der frisætter skolens indre engagement i at udføre godt arbejde, hvilket er ensbetydende med at fremme trivslen for elever, medarbejdere og ledere. Styr på måder, som reelt opleves frisættende for de personer, der styres. Intet liv gror uden frivillighed. Love og regler skal dermed begrundes så godt, at det er muligt at finde mening i dem og dermed muligt at handle frivilligt/helhjertet i overensstemmelse med dem. Det er dette, der gør det muligt for alverdens, stramt styrede (!), sportsgrene og spil at fungere motiverende, lærerige og kreative. Hvis der er uenighed om, hvorvidt en ramme for skolen er rimelig, er videnskabelige argumenter vedr. trivsel gode til at samle folkpå tværs af politiske og pædagogiske præferencer i øvrigt fordi alle er forenede i ønsket om trivsel, og videnskabelige indsigter gør det i dag muligt at fremme trivsel på måder, som vi ikke tidligere har kunnet. Hans Henrik Knoop, 2016
62 Anbefalinger til politikere Bemærk at I har ansvar for en hel generation af elever, som i stigende grad oplever at spilde deres tid i en af de vigtigste perioder i deres liv. Der er også et politisk ansvar for ikke at påtvinge mennesker meningsløs kedsomhed. Husk generelt at også borgernes trivsel er jeres primære ansvar både her og nu og på langt sigt. En trivselsmåling er en slags immaterielt nationalregnskab. Glæd jer over at trivsel i skolen fremmer opfyldelsen af ethvert aspekt af skolens formål. Tag gerne en del af æren for at trivsel omsider er blevet en menneskeret i skolen. Hans Henrik Knoop, 2016
63 Anbefaling af åbenhedog sund skepsis som komplementærværdier for trivsel En god kritik-kultur på en skole kan baseres på to trivselsfremmende værdier / etiske principper: at man for skolens skyld har pligt at påpege problemer i/for skolen, man ikke selv er i stand til at løse (hvorved man drager omsorg for skolenstarv/formål), og at man kritiserer på måder, som ikke i sig selv skaber mistrivsel(hvorved man drager omsorg for hinandens tarv og gør det nemmere at kritisere senere, fordi folk er/bliver trygge ved det). Hans Henrik Knoop, 2016
64 Tak for opmærksomheden! Læs mere her Photo: Hans Henrik Knoop, 2012
Nye krav fra Generation Z eller mere af det samme :) Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet North-West University
Nye krav fra Generation Z eller mere af det samme :) Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet North-West University knoop@edu.au.dk http://dcum.dk/media /1318/dcum-rapportkedsomhed-iskolenlowres.pdf http://dcum.dk/unde
Læs mereNye krav fra generation Z - Fra kedsomhed til trivsel
Nye krav fra generation Z - Fra kedsomhed til trivsel KL s Børn og Unge Topmøde 2017 Hans Henrik Knoop, professor v/aarhus Universitet & Jannie Moon Lindskov, centerleder, DCUM Fra kedsomhed til trivsel
Læs mereRo og fordybelse. Hans Henrik Knoop DPU / Aarhus Universitet
Ro og fordybelse Hans Henrik Knoop DPU / Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk Photo: Hans Henrik Knoop, 2010 (Ny) sundhedsvidenskab Gode, meningsfulde institutioner: familier, skoler, virksomheder, samfund
Læs mereInsistér på trivsel! (så apolitisk som muligt) Hans Henrik Knoop DPU / Aarhus Universitet
Photo: Hans Henrik Knoop, 2010 Insistér på trivsel! (så apolitisk som muligt) Hans Henrik Knoop DPU / Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk (Ny) sundhedsvidenskab Gode, meningsfulde institutioner: familier,
Læs mereFlow og engagement: Om trivsel og arbejdsglæde i en foranderlig hverdag
Flow og engagement: Om trivsel og arbejdsglæde i en foranderlig hverdag Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk Mille Tænk på din bedste legeoplevelse
Læs mereLæring og gode læringsmiljøer. Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet North-West University
Læring og gode læringsmiljøer Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet North-West University knoop@edu.au.dk Fri leg bør tages alvorligt Fri leg er den vigtigste aktivitet, hvad angår udvikling og vedligeholdelse
Læs mereOm flow, læring og kreativitet i den pædagogiske verden. Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet
Om flow, læring og kreativitet i den pædagogiske verden Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk Fri leg er den vigtigste aktivitet, hvad angår udvikling og vedligeholdelse af personlige kompetencer.
Læs mereElevengagement og lærerglød. Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet North-West University
Elevengagement og lærerglød Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet North-West University knoop@edu.au.dk Forandring der fryder - om rammer for et godt arbejdsliv Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet North-West
Læs mereNaturen som ramme for børns udvikling af krop, hjerne og fællesskaber. Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk
Naturen som ramme for børns udvikling af krop, hjerne og fællesskaber Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk 200.000 generationers friluftsliv inden fjernsynet Verden skaber mennesket: Homo
Læs mereTrivsel i undervisning og arbejdsliv om forandring som fryder og forebygger længerevarende stress
Trivsel i undervisning og arbejdsliv om forandring som fryder og forebygger længerevarende stress Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk Fundamentale
Læs mereHans Henrik Knoop Aarhus Universitet North-West University
Det er lettest, hvis det er lidt svært - eller: Trivsel er sundhed, og sundhed er livskvaliteter, som den enkelte kan tilstræbe, og miljøet kan fremme, og som alle har en fælles interesse i Hans Henrik
Læs mereMennesket i naturen. Naturen i mennesket. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet knoop@edu.au.
Mennesket i naturen Naturen i mennesket Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk Baggrundslitteratur: http://www.arnoldbusck.dk/boeger/psykologi-psykisk-sundhed/positiv-psykologi-1
Læs merePositiv psykologi i EGU. Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet 2016 knoop@edu.au.dk
Positiv psykologi i EGU Hans Henrik Knoop Aarhus Universitet 2016 knoop@edu.au.dk Trivsel: Oplevelse af ro og bevægelse samtidig Photo: Hans Henrik Knoop, 2006 Fokuseret og bevæget - samtidig Trivsel:
Læs merePædagogisk Positiv Psykologi. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk
Pædagogisk Positiv Psykologi Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk Positiv Psykologi er videnskab Positive psychology is the scientific study of what
Læs mereLeg, læring og kreativitet. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014
Leg, læring og kreativitet Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 Faglighed og trivsel som gensidige forudsætninger Succes som øget kompetence / faglighed Succes
Læs mereGode dage i skolen - med frihed, fællesskab og tro på sig selv
Gode dage i skolen - med frihed, fællesskab og tro på sig selv Dansk Trivselsforum, DCUM 2017 Hans Henrik Knoop knoop@edu.au.dk Baggrund Baggrund Nye muligheder for at forstå skolens indre liv. Trivsel
Læs mereLæring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013
Photo: Hans Henrik Knoop, 2012 Læring og Spejderliv - og frihed og fællesskab Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Fundamentale forudsætninger for trivsel oplevelser
Læs mereTrivselsmåling - Elever - august 2015
Trivselsmåling - Elever - august 01 Publiceret af Hans Henrik Knoop 7 september 01 klokken 1:09 Powered by Enalyzer Trivselsmåling - Elever - august 01 Publiceret af Hans Henrik Knoop 7 september 01 klokken
Læs mereSkolereformering man gider. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet
Skolereformering man gider Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet knoop@edu.au.dk UVM: DEN NYE FOLKESKOLE 1. Folkeskolereformen skal gøre en god folkeskole bedre. Vi skal
Læs merePositiv Psykologi. Hans Henrik Knoop DPU / Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk
Positiv Psykologi Hans Henrik Knoop DPU / Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk Baggrundslitteratur: http://www.arnoldbusck.dk/boeger/psykologi-psykisk-sundhed/positiv-psykologi-1 http://www.arnoldbusck.dk/bo
Læs merePositiv psykologi. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk
Positiv psykologi Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk Baggrundslitteratur: http://www.arnoldbusck.dk/boeger/psykologi-psykisk-sundhed/positiv-psykologi-1
Læs mereTrivselsmåling - Elever - november 2015
Trivselsmåling - Elever - november 01 Publiceret af Hans Henrik Knoop 0 december 01 klokken 17:1 Side 1 Trivselsmåling - Elever - november 01 Publiceret af Hans Henrik Knoop 0 december 01 klokken 17:1
Læs mereVurdering af forudsætninger og vilkår for læring og kreativitet - Elev spørgeskema - 31.10.2014
Vurdering af forudsætninger og vilkår for læring og kreativitet - Elev spørgeskema - 1.10.014 Publiceret af Hans Henrik Knoop February 4 01 at 1:7 Powered by Enalyzer Vurdering af forudsætninger og vilkår
Læs mereKL's Børn & Unge Topmøde Dannelse, uddannelse og inddragelse af fremtidens borgere
KL's Børn & Unge Topmøde Dannelse, uddannelse og inddragelse af fremtidens borgere Temamøde 2 Folkeskolen Vært Leon Sebbelin, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg Program for temamøde 2 Kort introfilm
Læs merePOSITIV PSYKOLOGI: FLOW GENNEM LÆRING OG KREATIVITET. Hans Henrik Knoop
POSITIV PSYKOLOGI: FLOW GENNEM LÆRING OG KREATIVITET Menneskets Kultur Menneskets Natur DEN BEDSTE AF ALLE VERDENER? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Gode, meningsfulde institutioner (familier,
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereOm rammer for et godt arbejdsliv. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013
Om rammer for et godt arbejdsliv Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Hvorfor har du det (sandsynligvis) sådan? Gener: kilder til 40-50 % af din trivsel Det skyldes,
Læs mereSKOLERAPPORT. Til offentliggørelse - Trivsel og UMV RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL. Mølholm Skole Vejle Kommune. Trivsel, læring og sundhed 2017
RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL Trivsel, læring og sundhed 2017 SKOLERAPPORT Til offentliggørelse - Trivsel og UMV Mølholm Skole Vejle Kommune Hjernen&Hjertet TRIVSEL Resultater for 0.-3. klassetrin Social trivsel
Læs mereTrivsel i folkeskolen, 2015
Trivsel i folkeskolen, 2015 Den første nationale trivselsmåling i folkeskolen er gennemført i perioden 26. januar til 24. marts 2015. Trivselsmålingen er indført som led i folkeskolereformen og skal give
Læs mereSårbare børn og unge Sund i naturen d. 7. november 2018
Simone Christiansen Sårbare børn og unge Sund i naturen d. 7. november 2018 Præsentation Simone Christiansen simone.christiansen@dgi.dk Socialpsykolog DGI Inklusion Idræt for børn med særlige behov Boost
Læs mereSprog og Børn. (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012
Sprog og Børn (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Tre fundamentale forudsætninger for et godt liv oplevelser af egen kompetence (jeg kan som
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereRAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL. Trivsel og UMV 2017 SKOLERAPPORT. Til offentliggørelse - Trivsel og UMV. Sejs Skole Silkeborg Kommune.
RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL Trivsel og UMV 2017 SKOLERAPPORT Til offentliggørelse - Trivsel og UMV Sejs Skole Silkeborg Kommune Hjernen&Hjertet TRIVSEL Resultater for 0.-3. klassetrin Social trivsel Er du
Læs mereTrivselsundersøgelse Fjerde til niende klasse
Trivselsundersøgelse 2015 - Fjerde til niende klasse Svarfordeling angivet i procent af totale antal besvarelser. Folkeskoler og specialskoler i Holbæk sammenlignet med landsgennemsnit. Svar afgivet i
Læs mereRAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL. Trivsel og UMV 2017 SKOLERAPPORT. Til offentliggørelse - Trivsel og UMV. Bryrup Skole Silkeborg Kommune.
RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL Trivsel og UMV 2017 SKOLERAPPORT Til offentliggørelse - Trivsel og UMV Bryrup Skole Silkeborg Kommune Hjernen&Hjertet TRIVSEL Resultater for 0.-3. klassetrin Social trivsel Er
Læs mereOm naturlig, hjernevenlig læring. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 knoop@dpu.dk
Om naturlig, hjernevenlig læring Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 knoop@dpu.dk continual fear, and danger of violent death human life poor, nasty, brutish,
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereRAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL. Trivsel og UMV 2017 SKOLERAPPORT. Til offentliggørelse - Trivsel og UMV. Frisholm Skole Silkeborg Kommune.
RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL Trivsel og UMV 2017 SKOLERAPPORT Til offentliggørelse - Trivsel og UMV Frisholm Skole Silkeborg Kommune Hjernen&Hjertet TRIVSEL Resultater for 0.-3. klassetrin Social trivsel
Læs merePædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted
Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor
Læs mereInstitution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden
Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan
Læs mereRapport for børnehuset 'Holbøllsminde'
Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereEssensen af et godt dagtilbud
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU alm. del Bilag 15 Offentligt Essensen af et godt dagtilbud Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2012 Photo: Hans Henrik Knoop,
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereRapport for Herlev kommune
Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende
Læs mereSociale relationer og fællesskab blandt skolebørn
Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn Temadag for Databasen Børns Sundhed 10. januar 2019 Bjørn Holstein Professor emeritus Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Sociale relationer
Læs mereMotivation på uddannelse Koldinghus 2. november 2017
Motivation på uddannelse Koldinghus 2. november 2017 Indhold Kort om motivation Støttende samtale Pædagogisk tilgang Kort om motivation Motivationsforståelse Når vi traditionelt taler om motivation, taler
Læs mereOplevelse af ro og bevægelse samtidig
Oplevelse af ro og bevægelse samtidig Photo: Hans Henrik Knoop, 2006 Positiv Psykologi Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk Baggrundslitteratur: http://www.arnoldbusck.dk/boeger/psykologi-psykisk-sundhed/positiv-psykologi-1
Læs mereSkab plads til det gode arbejdsliv!
Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereStrategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs merePOSITIV PSYKOLOGI BRUGBAR VIDEN INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
POSITIV PSYKOLOGI BRUGBAR VIDEN Hvad i alverden skal man med noget, der hedder positiv psykologi? Skal resten af psykologien så stemples som negativ måske? Og hvem skal lige bestemme, hvad der er positivt?
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereLeg, læring og kreativitet - i positiv-psykologisk lys. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012
Leg, læring og kreativitet - i positiv-psykologisk lys Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Tre fundamentale forudsætninger for inklusion (for os alle) oplevelser
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering februar 2017
Undervisningsmiljøvurdering februar 2017 Deltagelsesprocent 4. 6. klasse: 19 elever af 42 7. 9. klasse: 40 elever af 46 Hvilket for 4. 6. klasse giver en deltagelsesprocent på 45 og for 7. 9. klasse en
Læs mereINDLEDNING Nationalt Egedal Kommune... 4 BILLEDET AF TRIVSELSMÅLINGEN I EGDAL KOMMUNE LIGGER TÆT OP AF DET NATIONALE BILLEDE...
Trivselsmåling 2015 Indhold INDLEDNING... 4 Nationalt... 4 Egedal Kommune... 4 BILLEDET AF TRIVSELSMÅLINGEN I EGDAL KOMMUNE LIGGER TÆT OP AF DET NATIONALE BILLEDE.... 4 PÅ 0.-3. KLASSER VISER TO AF SPØRGSMÅLENE
Læs mereSanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består
Læs mereSanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består
Læs mereNetværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,
Læs mereFra vision til virkelighed
Kreativitet Børneinddragelse Leg Fra vision til virkelighed ambitioner for arbejdet med Børnenes Hovedstad på børne-, unge- og kulturområdet i Billund Kommune Godkendt 16. maj 2017 Fælles vision for Børnenes
Læs mereSanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten
Læs mereSanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten
Læs mereSanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 10 91 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 88 % - Observatører 2 % Forældre 23 43 % Ældste børn 11 58 % Rapporten
Læs mereOdense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn
Læs mereSanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35
Læs mereBløde Mål. Skovvejens Skole. Mål for elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling
Bløde Mål Mål for elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling Skovvejens Skole 2016 Ansvar Empati Samarbejdsevne Selvkontrol Fantasi & Udfoldelse Inkluderende & Sociale 2 FORORD I forældre kender
Læs mereKommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% - Observatører 0 Forældre 37 38% Ældste børn 13 38% Rapporten
Læs mereOdense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs mereHans Henrik Knoop LÆRING og TRIVSEL - er to sider af samme sag
Hans Henrik Knoop 2008 LÆRING og TRIVSEL - er to sider af samme sag Vi yder mest, når vi nyder: Jo bedre mennesker har det, des mere vil de kunne lære. Og uanset hvor hård konkurrencen er, vil de være
Læs mereSFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:
Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige
Læs mereBaggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:
Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering
Læs merePædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør
BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2019-22 Børn og unge der tør 1 DET HAR JEG ALDRIG PRØVET FØR, SÅ DET KLARER JEG HELT SIKKERT! PIPPI LANGSTRØMPE Indledning I Børne- og Ungepolitikken for 2019-22 ønsker vi som byråd
Læs merePædagogiske læreplaner.
Pædagogiske læreplaner. Gazellen Der er ved lov servicelovens 8a d. 1. august 2004 vedtaget, at alle institutioner skal udarbejde læreplaner for det pædagogiske arbejde, der udføres i institutionen Gazellen.
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereTrivsel. Mål og indholdsplan for SFO Kollerup Skole 2010 / 2011. Mål: Tegn: Handling:
Trivsel. Mål og indholdsplan for SFO Kollerup Skole 2010 / 2011. Trivsel er en forudsætning for udvikling. At børn oplever overskuelighed, tryghed og frihed til selv at vælge. At kunne indgå i sociale
Læs mereFORETAGSOMHEDSDIDAKTIK
FORETAGSOMHEDSDIDAKTIK - Fra tanke til handling Anne L. Kirketerp,.D. Psykolog, faglig leder,, Aarhus Universitet akl@aec.au.dk www.aec.au.dk Mobil: 29 45 83 88 Anne Kirketerp Anne Kirketerp 2010 Download
Læs merePositiv Psykologi. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet
Positiv Psykologi Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk Baggrundslitteratur: http://www.arnoldbusck.dk/boeger/psykologi-psykisk-sundhed/positiv-psykologi-1
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs mereDu tænker på fællesskabet
Du tænker på fællesskabet Kildehenvisning: Uddannelsesguiden.dk Lederevner Du tager ofte styringen i en gruppe og får alle deltagere inddraget. Andre lytter til dig og er tit med på dine idéer. De 24 styrker
Læs mereKommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 433 82% - Ledere 47 56% - Medarbejdere 386 86% - Observatører 0 Forældre 1.041 44% Ældste
Læs mereSUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER?
SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER? Karen Wistoft Professor v. Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor v. Institut for Uddannelse og Pædagogisk (DPU), AU Karen Wistoft November 2013 2 Oplæggets formål
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereDen nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet
Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Gentofte Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold... 2 1.3 Læsning af figurer...3
Læs mereDannelse og trivsel med afsæt i positiv psykologi og styrker
Hvordan står det til med dannelsen i folkeskolen? Dannelse og trivsel med afsæt i positiv psykologi og styrker Er du blevet informeret om, hvordan skolen konkret arbejder med dit barns alsidige udvikling?
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereSKOLEREFORMEN OG TRIVSEL
SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik
Læs mereSvarfordeling på trivselsspørgsmål, klassetrin, Aalborg, 2014/2015
Svarfordeling på trivselsspørgsmål, 0.-3. klassetrin, Aalborg, 2014/2015 Svarfordeling på trivselsspørgsmål pr. køn, 0.-3. klassetrin, Aalborg, 2014/2015 Svarfordeling, Aalborg Kommune og hele
Læs mereKropslig dannelse. Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen. Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner
Kropslig dannelse Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner Først: Motion og bevægelse i skolereformen HVAD er nu
Læs mereDen nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet
Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet afdeling, 4.-9. klassetrin Varde Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold...
Læs mereDen nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet
Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet Skolerapport Mariagerfjord Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...3 1.1 Indikatorer for trivsel... 3 1.2 Rapportens indhold...
Læs mereKvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017
Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på
Læs mere