Forskningsrapport for Epilepsihospitalet i Dianalund 2005
|
|
- Edith Overgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forskningsrapport for Epilepsihospitalet i Dianalund 2005
2 Forord På Epilepsihospitalet i Dianalund er der siden året 2003 satset målrettet på at styrke forskningsindsatsen, bl.a. ved oprettelsen af et professorat i epileptologi. I 2005 udkom en rapport om forskningsaktiviteten på Epilepsihospitalet i året I 2005 har der været arbejdet på de beskrevne projekter, og nye projekter er kommet til. Hermed foreligger en rapport over forskningsaktiviteten på Epilepsihospitalet i året Rapporten beskriver også lægemiddelafprøvningsprojekter og kvalitetsudviklingsprojekter. Epilepsihospitalets publikationer er anført, og det andet Dianalund Epilepsisymposium er omtalt. December 2006 Christian Pilebæk Hansen Lægelig direktør Peter Wolf Professor
3 Indhold I Forskningsprojekter Projektleder 1. Prodromer til epileptiske anfald Jørgen Alving 2. Epilepsi og Genetik Christian Pilebæk Hansen 3. Juvenil myoklon epilepsi Peter Wolf 4. Encefalopati med CSWS hos børn Marina Nikanorova 5. Psykogene non-epileptiske anfald Lene Sahlholdt 6. EURAP Christian Pilebæk Hansen 7. Terapeutisk tærskel for Lamotrigin Peter Wolf 8. Anfaldsdetektion ved billedbehandling Peter Wolf 9. Nervus vagus stimulatorundersøgelse (PULSE) Erling Tømmerup 10. Narkolepsi Jørgen Alving 11. Kildeanalyse af epileptisk EEG-aktivitet Jørgen Alving 12. SUDEP hos børn Peter Uldall 13. Føtalt valproatsyndrom Lene Sahlholdt II Lægemiddelafprøvning 1. Zonisamid Noémi Becser Andersen III Kvalitetsudviklingsprojekter 1. EpiBase og landspatientregister baseret database Christian Pilebæk Hansen 2. Projekt neurofysiologi/neuropsykologisk computertestning Lars Brunbech 3. Udvikling af neuropsykologisk testbatteri til børn med hjerneskader Kirsten Juul 4. Rystealarmer og pulsoxymetre Christian Pilebæk Hansen 5. Kvalitetssikring af behandling med ketogen diæt hos børn Tina Fredsø
4 6. Kliniske retningslinier for anfaldsbeskrivelse Tine Fredsø 7. Undervisning af patienter på Voksenafdelingen Tina Fredsø IV Publikationsliste (originalartiker, oversigtsartikler, abstracts og foredrag) V Dianalund Epilepsi Symposium 2005
5 1. Prodromer til epileptiske anfald Projektdeltagere: Overlæge Jørgen Alving og overlæge Jesper Erdal, Rigshospitalet. Studiet blev påbegyndt i juni 2004 (se Forskningsrapport 2004) og inklusionen af patienter afsluttet i juni I alt 985 patienter er blevet interviewet, hvoraf 23 (2,3 %) rapporterede prodromer d.v.s. forvarsler til epileptiske anfald af mindst 30 minutters varighed, og som med hensyn til symptomer var forskellige fra anfaldene. 16 havde fokale epilepsier, og fem klassificeredes som idiopatisk generaliseret epilepsi. Hos fem af de 23 patienter med prodromer gennemførtes akut video-eeg under et sådant. To havde non-konvulsiv status epilepticus, og en tredje var suspekt herfor men uden at man kunne fastslå en sikker diagnose. Denne undersøgelse er den første af sin art, der har bekræftet at prodromer hos nogle patienter kan være non-konvulsiv status epilepticus. Herudover fandt vi en væsentligt lavere hyppighed af prodromer end i tidligere studier, lige som der fandtes en overraskende hyppighed af idiopatisk generaliseret epilepsi i gruppen med prodromer. Arbejdet er indsendt som poster til den 7. Europæiske Epilepsikongres, Helsinki, juli 2006.
6 2. Epilepsi og Genetik Projektdeltagere: Lægelig direktør Christian Pilebæk Hansen, Ph.D.-studerende Rikke Møller, Ph.D., Cand. Scient. Kirsten Annette Nielsen, overlæge Ejvind Lyders Hansen, afdelingslæge Troels Kjær (fratrådte i året 2005), overlæge Marina Nikanorova, professor Peter Wolf, professor Niels Tommerup fra Wilhelm Johannsen Center for Funktionel Genomforskning, lektor Zeynep Tumer fra Wilhelm Johannsen Center for Funktionel Genomforskning. Projektets formål er at bidrage til belysning af det arvelige grundlag for epilepsi. Projektet udføres i et samarbejde mellem Epilepsihospitalet i Dianalund og Wilhelm Johannsen Center for Funktionel Genomforskning på Panum Instituttet, Københavns Universitet. Tilladelse til gennemførelse af projektet fra Videnskabsetisk komité er endeligt givet i januar Projektet muliggør inklusion af alle patienter ældre end 1 år, som behandles for epilepsi på Epilepsihospitalet i Dianalund, og der er for en femårig periode opnået tilladelse til gennemførelse af projektet samt lagring af kliniske oplysninger i en database og blod i en biobank på Epilepsihospitalet. 2a. Delprojekt om det genetiske grundlag for hjernemisdannelser og epilepsi Den tiltrådte cand.scient. Rikke Møller som Ph.D.-studerende knyttet til projektet Epilepsi og Genetik. Ph.D.-projektet drejer sig om det arvelige grundlag for hjernemisdannelse og epilepsi, og udføres i samarbejde med Wilhelm Johannsen Centeret for Funktionel Genomforskning på Panum Instituttet. Rikke Møller har gennemgået journalerne på samtlige ca patienter, som aktuelt behandles for epilepsi ved Epilepsihospitalet i Dianalund. Heraf har ca. 10% en primær hjernemisdannelse, påvist ved MR-scanning af hjernen. Rikke Møller har grupperet patienterne efter MR-diagnosen og lavet en oversigt over tilhørende kliniske forhold. Den blev præsenteret ved den internationale epilepsikongres i Paris i eftersommeren 2005 og som foredrag ved den internationale neurologikongres i Sydney i november Misdannelserne omfatter kortikale dysplasier, polymikrogyrier og pachygyrier, heterotopier, lissencefalier/dobbelt cortex, schizencefalier og midtliniedefekter, herunder corpus callosum agenesi og septo-optisk dysplasi. I løbet af 2005 er omkring 65 patienter med epilepsi og hjernemisdannelse (dysplasi, corpus callosum agenesi, midtliniedefekter eller heterotopi) blevet inkluderet i projektet. Blodprøverne fra disse patienter er alle blevet analyseret ved hjælp af specifikke genetiske undersøgelser, hvilket har ført til fundet af flere kandidatgener og kandidatområder for bl.a. corpus callosum agenesi og mental retardering, primær generaliseret epilepsi og mental retardering, samt kompleks partiel epilepsi. Patienter med corpus callosum agenesi, samt patienter med disse to epilepsiformer vil derfor umiddelbart blive testet for mutationer i de allerede fundne kandidatgener og kandidatområder. 2b. Delprojekt om det genetiske grundlag for behandlingsresistens ved epilepsi På børn med svært behandlelig epilepsi studeres arvelige faktorers indflydelse på effekten af den medicinske behandling og reaktion på medicinsk behandling. Projektdeltagere er primært overlæge Marina Nikanorova fra børneafdelingen og molekylærbiolog Kirsten Annette Nielsen fra Epilepsihospitalets laboratorium. De har
7 gennemgået udvalgte journaler på børn med svært behandlelig epilepsi og opgjort medikamentvalg, dosis og respons for alle hidtidige medicinske behandlinger. Det har været muligt at finde patienter, som nu er anfaldsfri i valproat - leviteracetam kombinationsbehandling efter mindst 3 ikke-effektive medicinske behandlinger. Der er ligeledes fundet patienter med samme ætiologi, som ikke bliver anfaldsfri på denne behandling. De første patienter er inkluderet og deres blod vil blive undersøgt for aktivitet af bestemte gener, som antages at have indflydelse på effekt af medicinering.
8 3. Juvenil myoklon epilepsi: Projekt om endofænotyper og GABA A - receptorer Projektdeltagere: Professor Peter Wolf, lægelig direktør Christian Pilebæk Hansen, overlæge Jørgen Alving, overlægerne Noémi Becser Andersen, Marit Dahl og Erling Tømmerup, alle Epilepsihospitalet, og overlægerne Bjarke á Rogvi Hansen og Jesper Erdal, Rigshospitalets Epilepsiklinik, overlægerne Hans Høgenhaven og Troels Kjær, klinisk neurofysiologisk afdeling, Rigshospitalet, og reservelæge Lars Pinborg, Neurobiologisk Forskningsenhed, Rigshospitalet. Projektet er det første enkeltprojekt i forskningsfeltet "Refleksepilepsi" (jf. forskningsrapport 2004). Journalerne for alle patienter, der på Epilepsihospitalet og Rigshospitalet er behandlet under diagnosen juvenil myoklon epilepsi (JME), som kan være formodet eller definitiv, gennemgås for at definere en gruppe med en sikker JME-diagnose. Endvidere fastslås, hvilke af disse patienter, der er kendt med det refleksepileptiske træk "fotosensitivitet". Hertil medvirker de neurofysiologiske arbejdsgrupper, mens neurologerne i ambulatorierne anvender et spørgeskema for yderligere at identificere patienter, der har to andre refleksepileptiske træk: "Praksisinduktion" og "periorale refleksmyoklonier", som er hyppigt forekommende ved JME. Alle patienter, som giver informeret samtykke dertil, vil blive undersøgt med positron emissionstomografi (PET), hvor der anvendes flumazenil, en ligand, som markerer GABA A receptorer. Vi regner med at finde forskelle i deres fordeling i de omtalte forskellige endofænotyper af JME, og derved få ny indsigt i iktogenesen ved dette hyppige epilepsisyndrom. Journalgennemgang er afsluttet på Rigshospitalet og starter på Epilepsihospitalet i sommeren Liganden flumazenil skal også stå til rådighed medio Projektet er godkendt af Videnskabsetisk Komité, og kr. i projektmidler er bevilget fra Østdansk Sundhedsvidenskabeligt Forskningsforum.
9 4. Encefalopati med CSWS hos børn Projektdeltagere: Overlæge Marina Nikanorova, overlæge Jørgen Alving, ledende psykolog Lene Sahlholdt, reservelæge Rene Mathiasen. Formål: Klinisk og EEG-forløb af encefalopati med CSWS Korrelation mellem kognitiv dysfunktion og procent af spike-wave aktivitet under dyb søvn Neuropsykologisk dysfunktion i diffus og regional CSWS EEG-prediktorer af CSWS-recidiv Nye terapeutiske muligheder ved encefalopati med CSWS I løbet af 2005 er der udvalgt 40 børn fra de 65 patienter med oprindelig diagnose encefalopati med CSWS, continuous spike and waves during slow sleep, hvilket vil sige kontinuerlig paroksystisk aktivitet i EEG under dyb søvn. Diagnosen blev baseret på de følgende internationale kriterier: 1. kontinuerlige diffuse spike-waves i mere end 85 % af dyb søvn (eller i mere end 75 % i tilfælde af manglende fysiologiske søvnmønstre søvnspindler og vertex sharp waves) 2. typisk morfologi af spike-waves bilateralt, diffus, med høj amplitude, 3 Hz spikewave aktivitet Den undersøgte gruppe er analyseret med relation til epilepsidebut, anfaldstyper, alder ved CSWS-debut, initiale og yderligere EEG-ændringer, terapeutisk strategi og klinisk effektivitet af de anvendte antiepileptika. Ud fra 40 patienter blev der udvalgt 14 tilfælde, hvor CSWS er fremkaldt af den inadækvate antiepileptiske behandling. Elektro-kliniske karakteristika af denne gruppe er resumeret. Hos 12 børn med CSWS, som er refraktære overfor almindelige antiepileptika og steroider, er levetiracetam anvendt som en supplerende terapeutisk mulighed. Effektiviteten af levetiracetam er påvist i 8 tilfælde.
10 5. Psykogene non-epileptiske anfald Projektdeltagere: Projektet ledes af ledende psykolog Lene Sahlholdt, og herudover deltager de øvrige psykologer ved Epilepsihospitalet samt overlægerne Erling Tømmerup og Kern Olofsson. Der er arbejdet videre med udvikling og beskrivelse af projektet, som er delt op i et børneprojekt og et ungdoms/voksenprojekt. Fokus i 2005 har været at finde egnede metoder i den psykologiske udredning og at beskrive behandlingen. I den forbindelse har vi afholdt møder med fagfolk fra andre dele af sundhedsvæsenet, som beskæftiger sig med tilsvarende problematikker og etableret et fagligt netværk omkring funktionelle lidelser. I børneprojektet fokuseres på følgende aspekter: 1. Hvordan går det til, at nonepileptiske anfaldsfænomener bliver opfattet som epilepsi? Dette undersøges via anamnesen og semi-strukturerede interviews med barnet og de pårørende. 2. Personlighedsmæssig og social beskrivelse af børnene, hvor der er fokuseret på udvælgelse af egnede undersøgelsesmetoder som spørgeskemaer og testning. 3 Behandlingsforløbet, hvor der er arbejdet med at udvikle et struktureret behandlingstilbud, samt procedure for follow-up. I ungdoms/voksenprojektet er der arbejdet på udviklingen af et kognitivt terapeutisk gruppebehandlingsforløb kombineret med ergoterapeutisk afdækning af funktion i dagligdagen og træning af dagligdagsfunktioner under indlæggelse som ét behandlingstilbud, hvis effekt skal vurderes i forhold til det tilbud, der traditionelt tilbydes. Der er etableret kontakt til psykologerne på epilepsiklinikkerne på Glostrup og Rigshospitalet med henblik på samarbejde og henvisning til projektet derfra. Anmeldelse til den videnskabsetiske komite sker i løbet af 2006, børneprojektet forventes startet i 2006, ungdom/voksenprojektet skal først samle patienter til grupper og forventes først iværksat i starten af 2007.
11 6. EURAP Projektdeltagere: Lægelig direktør Christian Pilebæk Hansen, projektsygeplejerske Vibeke Stubbings, overlæge Marit Dahl, overlæge Anne Sabers, KAS Glostrup. EURAP er et internationalt projekt, som begyndte i Europa, men nu involverer en række lande udenfor Europa. Formålet med EURAP er at indsamle oplysninger om helbredsforhold hos gravide med epilepsi og deres børn for at kunne bestemme risikoen for sværere misdannelser hos børn af epilepsiramte kvinder, der har taget epilepsimedicin under graviditeten. I Danmark er indsamlingen af oplysninger til projektet samlet på Epilepsihospitalet i Dianalund, og den danske projektleder er overlæge Anne Sabers, neurologisk afdeling, KAS Glostrup. På Epilepsihospitalet modtager projektsygeplejerske Vibeke Stubbings skemaer fra landets neurologiske afdelinger, bearbejder og indtaster disse i en database, som har til huse i Milano, Italien. Overlæge Marit Dahl tager stilling til lægelige spørgsmål ved indrapporteringerne. Da EURAP er et fortløbende projekt, som tiltager i omfang, har Anne Sabers, Christian Pilebæk Hansen og Marit Dahl søgt producenter af antiepileptika i Danmark om økonomisk støtte for i 2005 at kunne ansætte ekstra projektmedarbejder til denne landsdækkende opgave. Indrapporteringen er fortsat i 2005.
12 7. Terapeutisk tærskel for Lamotrigin Projektdeltagere: Professor Peter Wolf, overlæge Marit Dahl, reservelæge Marianne Søndergaard Khinchi. Udgangspunkt for projektet var den offentlige diskussion om medicinsubstitution og præparatskift ved antiepileptisk behandling. Her var det en stor mangel, at der herskede uklarhed i litteraturen, om monitorering af serumkoncentrationen af den i dag hyppigt anvendte epilepsimedicin, lamotrigin (LTG), overhovedet har klinisk betydning. Der manglede endda data angående det basale synspunkt, om man kan definere "terapeutiske tærskler", dvs. serumkoncentrationer af LTG, som hos den individuelle patient ikke må underskrides for at sikre anfaldsfrihed. I vores projekt var det muligt, ved en sammenligning af LTG koncentrationer med og uden anfaldskontrol at definere den terapeutiske tærskel for 55 patienter i monoterapi med LTG. Resultaterne blev præsenteret som poster ved den Internationale Epilepsikongres i Paris, og en originalartikel er under udarbejdelse.
13 8. Anfaldsdetektion ved billedbehandling Projektdeltagere: Overlæge Jørgen Alving, professor Peter Wolf, lektor Helge B. Sørensen samt masterstuderende Kenan Vilic og Gitte Bager fra Danmarks Tekniske Universitet. En arbejdsgruppe ved DTU, som har stor erfaring med automatisk billed- og signalbehandling, har søgt kontakt med os, efter de var blevet opmærksomme på en poster i Paris fra Epilepsihospitalet om epilepsialarmer, der påpeger de utilfredsstillende resultater af anfaldsdetektion med rystealarm og pulsoxymeter. Der synes at være gode chancer for at nå betydeligt bedre resultater ved automatisk billed- og signaldetektion, og begge parter regner med udvikling af et langvarigt forskningskssamarbejde, da der er mange detailopgaver at løse. I et første masterprojekt anvendes en metode af billedanalyse, der af en arbejdsgruppe i USA har været brugt for neonatale anfald, på video-registrerede motoriske anfald hos voksne patienter. Efter en første problemanalyse vil man prøve at indføre optiske markører. Samarbejdet med DTU inkluderer også klinisk neurofysiologisk afdeling på Rigshospitalet, hvor man er begyndt med et projekt baseret på automatisk signalanalyse.
14 9. Nervus vagus stimulatorundersøgelse (PULSE) Projektdeltager: Overlæge Erling Tømmerup Projektet er en multicenterundersøgelse vedrørende behandling med nervus vagus stimulator (NVS). Projektet drives af Cyberonics, som fremstiller de pågældende stimulatorer. Fra Epilepsihospitalet deltager overlæge Erling Tømmerup, som er ansvarlig for behandling af voksne epilepsipatienter med NVS. Der ansøges hos videnskabsetisk komité om tilladelse til gennemførelse af projektet.
15 10. Narkolepsi Narkolepsi og hypokretin i cerebrospinalvæsken Projektdeltagere: Overlæge Jørgen Alving (Epilepsihospitalet), reservelæge Stine Knudsen og overlæge Poul Jennum, Center for søvnmedicin, klinisk neurofysiologisk afdeling, KAS Glostrup. Epilepsihospitalets Søvnklinik deltager i et Ph.D.-projekt ved Center for Søvnmedicin, Klinisk neurofysiologisk Afdeling, Københavns Amts Sygehus i Glostrup. Undersøgelsen foretages af reservelæge Stine Knudsen (vejleder: overlæge, dr. med. Poul J. Jennum). Narkolepsi er en neurologisk sygdom, der nyligt har vist sig forlenet med et meget lavt indhold af et stof kaldet hypokretin i hjernen. Dette stof vides at være af betydning for søvn-vågencyklus og evnen til at holde sig vågen i dagtiden. I projektet indgår bl.a. etablering af en national klinisk database for narkolepsi, biobank samt undersøgelse af genetiske markører for defekte hypokretinreceptorer. Disse tiltag vil væsentligt kunne forbedre vores viden om sygdommen såvel teoretisk som praktisk/behandlingsmæssigt. Epilepsihospitalet deltager i inklusionen af patienter til Ph.D.-projektet, der foruden et omfattende klinisk interview og polysomnografisk undersøgelse også indebærer lumbalpunktur (hypokretin kan p.t. kun påvises i i cerebrospinalvæsken ( rygmarvsvæsken )).
16 11. Kildeanalyse af epileptisk EEG-aktivitet Projektdeltagere: Overlæge Jørgen Alving og kolleger fra neurologisk og klinisk neurofysiologisk afdeling samt klinisk fysiologisk/nuklarmedicinsk afdeling, Københavns Amts Sygehus i Glostrup, samt afdelingen for magnetisk Resonans, H:S Hvidovre Hospital. Analyse af EEG-signaler ved såkaldt dipol-modellering er nyttig som supplement til traditionel beskrivelse i kortlægning af epileptiske anfalds udgangspunkt og dermed beskrivelse af mulighederne for at bortoperere det epileptiske focus. En ny teknik ( MUSIC = Multiple Signal Classification) giver teoretisk set bedre mulighed end traditionel dipol-modellering for dette. Denne undersøgelse planlægges udført som supplement til den traditionelle video-eeg optagelse samt iktal SPECT hos patienter, der får foretaget disse undersøgelser i forbindelse med udredning til epilepsioperation. Formålet er at sammenholde data fra MUSIC med hvad der opnås ved de øvrige elektrofysiologiske og billeddiagnostiske teknikker, med henblik på at øge den lokalisationsmæssige præcision. Fordelen ved MUSIC er at den offline analyserer de EEG-data, der alligevel indsamles, og således ikke medfører ekstra ulempe for patienterne. Der sigtes mod et pilotstudie omfattende 10 patienter.
17 12. SUDEP hos børn Projektdeltagere: Afdelingslæge Christine i Dali, Børneafdelingen, Rigshospitalet, Overlæge Peter Uldall, børneafdelingen Rigshospitalet, Lægelig direktør Christian Pilebæk Hansen Epilepsihospitalet Dianalund, Jørgen Hilden Biostatistisk afd. KU. Projektet drejer sig om pludselig uventet død ved epilepsi (Sudden Unexpected Death in Epilepsy = SUDEP) hos børn. Da grundig information til forældre med børn, der har epilepsi, spiller en stor rolle i behandlingen, har vi fundet det vigtigt at belyse, hvor stor risikoen er for SUDEP hos børn med svært behandlelig epilepsi. Dette understreges af, at der gennem de seneste år er tilbudt kirurgisk behandling til et stigende antal børn, hvor risikoen for SUDEP bør indgå som en af parametrene, når det besluttes om et barn er operationskandidat. Formålet er at bestemme hyppigheden af SUDEP hos børn med medicinsk intraktabel epilepsi og relatere hyppigheden til den syndrom-specifikke epilepsidiagnose (ICD- 10). Patientmaterialet: Børn i alderen 0-18 år, som har været patienter på Epilepsihospitalet i Dianalund. Foreløbigt er der fundet 2238 CPR-numre på patienter fra Der planlægges gennemlæsning af journalerne på afdøde patienter, og i tilfælde, hvor dødsårsagen er SUDEP, vil følgende parametre blive registreret: epilepsi-syndrom ( ICD-10), køn, sygdomsdebut, anfaldshyppighed, anfaldskarakter, hospitalskontakt, medicinering, kompliance, mental tilstand, andre sygdomme, og omstændigheder omkring dødsfaldet.
18 13. Føtalt Valproatsyndrom: Projektdeltagere: Ledende psykolog Lene Sahlholdt, overlæge Anne Sabers, Glostrup, overlæge Susanne Blichfeldt, Roskilde, Molekylærbiolog John Rasmussen, tidl. Epilepsihospitalet, samt Ph.D.-studerende Katja Tiscali, Glostrup. Ved den internationale epilepsikongres i Paris i eftersommeren 2005 blev der præsenteret en poster med 4 patienter med Valproat-syndrom.( de 4 er udvalgt fra en større undersøgt gruppe). Formålet med projektet er at undersøge om der er en sammenhæng mellem en genetisk disposition ( 677C-T mutation) hos moderen og det at hendes børn får nogle bestemte misdannelser og udviklingsforstyrrelser, når hun har fået Valproat under graviditeten. Den genetiske sammenhæng vi ledte efter blev ikke fundet. Projektet er ikke endeligt afsluttet endnu.
19 II Lægemiddelafprøvning 1. Zonisamid Projektdeltagere: Overlæge Noémi Becser Andersen og projektsygeplejerske Ruth Jensen Det drejer sig om et åbent studie af Zonisamid (Zonegran), hvor effekten og eventuelle bivirkninger af Zonisamid som tillægsbehandling af partiel epilepsi skal vurderes. Studiet varer for den enkelte patient max. 32 uger. Aftaler med sponsor er truffet i 2005, og undersøgelsen ventes at begynde i 2006.
20 III Kvalitetsudviklingsprojekter 1. EpiBase og landspatientregister baseret database Projektdeltagere: Lægelig direktør Christian Pilebæk Hansen, overlæge Jørgen Alving og de øvrige læger på Epilepsihospitalet. EpiBase er en database med oplysninger om behandlingen af ambulante epilepsipatienter, som er knyttet til landets børneafdelinger og neurologiske afdelinger. Epilepsihospitalet har været med siden begyndelsen, hvor det var målet at etablere en national database med alle specialafdelinger som medlemmer. Denne database skulle understøtte klinisk epilepsiforskning. EpiBases leverandør er Langtved Data, og databasen sorterer under Kompetencecenter Syd. EpiBase har en styregruppe bestående af en repræsentant for hver af medlemsafdelingerne. Videnskabeligt ansvarlig er Dansk Epilepsi Selskab. EpiBase har i en periode modtaget økonomisk støtte fra Amtsrådsforeningen, men denne bortfaldt i På Epilepsihospitalet har alle overlæger indrapporteret data om deres ambulante patienter siden EpiBasens etablering, og siden den har alle læger indrapporteret data om de ambulante patienter. Der har været en del problemer med at udtrække data af EpiBase, og kun neurologisk afdeling i Århus er nået til at publicere en videnskabelig artikel på baggrund af EpiBase. Det må således konkluderes, at EpiBase efter ca. 10 år ikke har nået sit mål, nemlig at blive en national epilepsi-database til understøttelse af forskning på baggrund af data fra hele landet. Da den økonomiske støtte til EpiBase bortfaldt i 2005, blev EpiBase lukket (indrapporteringen lukket) med udgangen af Data i EpiBase vedr. patienter på Epilepsihospitalet i Dianalund vil fortsat kunne udtrækkes med hjælp fra IT-afdelingen på Epilepsihospitalet. På initiativ af overlæge Per Sidenius, neurologisk afdeling, Århus Sygehus etableres efter aftale mellem Dansk Epilepsi Selskab og Sundhedsstyrelsen mulighed for landspatientregister baseret indberetning vedrørende epilepsipatienter. Lægegruppen på Epilepsihospitalet har besluttet sig for at tilslutte sig denne indberetningsmulighed, som ventes at begynde i 2006.
21 2. Projekt neurofysiologi/neuropsykologisk computertestning (e-prime). Projektdeltager: Neuropsykolog Lars Brunbech Formål: Udvikling af et computerbaseret neuropsykologisk testsystem som kan arbejde sammen med den nye digitale EEG-teknik, mhp undersøgelse af patienter med hyppig paroxystisk aktivitet uden klarlagte kliniske manifestationer. Status: Projektet blev påbegyndt i samarbejde med daværende afdelingslæge Troels Kjær, som varetog de neurofysiologiske/tekniske dele af projektet. Ved hans afgang fra Epilepsihospitalet var der endnu ikke etableret et teknisk funktionsdygtigt system. Projektet har i grove træk været standby siden. Aktuelt foretages undersøgelserne med det gamle udstyr. Perspektiv for 2006: Etablering af ny aftale med neurofysiologisk afd. omkring løsning af de tekniske opgaver dvs. opkobling af pc og e-prime program med EEG-computer. Udvikling af software.
22 3. Udvikling af neuropsykologisk testbatteri til børn med hjerneskade Projektdeltager: Kirsten Juul Der været afholdt 3 møder, og der er sammensat et testbatteri, der nu anvendes i et forskningsprojekt om rehabilitering af børn med erhvervet hjerneskade. For psykologgruppen på Epilepsihospitalet har dette betydet en udvidelse af vores testbatteri med de nyeste tests inden for børneneuropsykologien. Det er planen, at gruppen fortsætter med at mødes, så længe projektet er i gang, nu kun med 2 årlige møder.
23 4. Rystealarmer og pulsoxymetre. Projektdeltagere: Lægelig direktør Christian Pilebæk Hansen, overlæge Jørgen Alving, reservelæge René Mathiasen, sygeplejerske Birgitte Højgaard Jensen, sygeplejerske Ellen Høgh Jensen og afdelingssygeplejerske Signe Madsen. Formålet med projektet er at afprøve den kliniske værdi af rystealarmer og pulsoxymetre på patienter, som er indlagt på Epilepsihospitalet i Dianalund. Rystealarmer er anordninger i patientens seng, som reagerer på mekanisk påvirkning, hvorfor de menes at være velegnede til at alarmere ved krampeanfald og muligvis andre epileptiske anfald med bevægelse i sengen. Et pulsoxymeter er et måleinstrument, som sættes på patientens finger eller tå, hvor det kan alarmere ved fald i blodets iltmætning eller ændring i pulsen. Rationalet ved brug af både rystealarm og pulsoxymeter er, at anfald med diskret bevægelse, f.eks. kompleks partielle epileptiske anfald, som ikke udløser rystealarmen, evt. vil kunne udløse pulsoxymeteret p.g.a. pulsstigning og/eller fald i blodets iltmætning. Ved åbning af den centrale overvågningsenhed på Epilepsihospitalet i Dianalund i april 2004 blev det omtalte projekt igangsat. Således er der på samtlige overvågede patienter holdt øje med funktionen af rystealarm og pulsoxymeter. I praksis fungerer det således for en video-overvåget patient, at personen i den centrale overvågning noterer, om patienten har anfald og giver telefonisk besked til respektive sengeafdeling, hvor personalet er ansvarlig for at notere, om rystealarm og/eller pulsoxymeter har alarmeret. Opgørelsen af data for perioden fra april 2004 til august 2005 viser, at følsomheden af både rystealarmer og pulsoxymetre er meget lavere end forventet. Således opdages højst en tredjedel af alle epileptiske anfald ved kombineret brug af rystealarm og pulsoxymeyter. Samtidig er der en hyppig forekomst af fejlalarmer fra begge alarmtyper, navnlig fra pulsoxymetre. De foreløbige rersultater er præsenteret i foredrag af René Mathiasen ved den internationale epilepsikongres i Paris i august/september Undersøgelsen er nu inde i anden fase, hvor optimering af anvendelsen af rystealarmer forsøges, og hvor det vurderes, om alarmernes følsomhed afhænger af patientens vægt, af sengetypen eller madrastypen.
24 5. Kvalitetssikring af behandling med ketogen diæt hos børn. Projektdeltagere: Klinisk faglig konsulent Tina Fredsø, afdelingslæge Lisbeth Brendstrup, udviklingssygeplejerske Birgitte Højgaard Jensen, projektsygeplejerske Lotte Hillebrendt, diætist Gerda Reerup, sygeplejerske Pernille Røhmann, SSA Anette Paulsen, sygeplejedirektør Hanne Krogh Rasmussen og lægelig direktør Christian Pilebæk Hansen Epilepsihospitalet i Dianalund har i et par år kunnet tilbyde ketogen diætbehandling til børn med medicinsk behandlingsrefraktær epilepsi. Som et led i Epilepsihospitalets kvalitetssikringsarbejde er behandlingsforløbet for den ketogene diætbehandling af børn med epilepsi blevet beskrevet. Det er sket ud fra de tre perspektiver: Det faglige, det organisatoriske og det patient/pårørende oplevede perspektiv. Der er udarbejdet patientforløbsbeskrivelse. Nye erfaringer og ny viden vil løbende blive inddraget i behandlingen. Der vil på udvalgte tidspunkter i patientforløbet blive foretaget selvevaluering for at sikre optimal kvalitet af forløbet.
25 6. Kliniske retningslinjer for anfaldsbeskrivelse Projektdeltagere: Klinisk faglig konsulent Tina Fredsø, projektsygeplejerske Hanne Nielsen, projektsygeplejerske Vibeke Stubbings, udviklingssygeplejerske Dorit Frederiksberg, udviklingssygeplejerske Birgitte Højgaard Jensen, souschef Lone Olsen, afdelingssygeplejerske Henrik Petterson, sygeplejerske Mette Malthe. Kontrollerede studier viser, at når kliniske retningslinjer er implementeret og løbende selvevalueres, har de en gunstig effekt, da de forbedrer det kliniske arbejde og resultatet for patienterne. På Epilepsihospitalet arbejdes med udvikling af klinisk retningslinje for observation af patienter med epileptiske anfald.
26 7. Undervisning af patienter på Voksenafdelingen Projektdeltagere: Klinisk faglig konsulent Tina Fredsø, udviklingssygeplejerske Dorit Frederiksberg. Et kvalitetsudviklingsprojekt med henblik på forbedring af patientundervisningen på Voksenafdelingen. Ideen til projektet er opstået som følge af, at plejepersonalet er meget engageret i og bruger mange ressourcer på undervisning og vejledning af patienterne. Personalet er overbevist om, at patienterne profiterer af denne undervisning, men hvor meget og på hvilke områder vides ikke med sikkerhed. Det er derfor besluttet at lave et projekt på dette område.
27 IV Publikationsliste Originalartikler Koch U-R, Mußhoff U, Pannek H-W, Ebner A, Wolf P, Speckmann E-J. Köhling R. Intrinsic Excitability, Synaptic Potentials, and Short-Term Plasticity in Human Epileptic Neocortex. J Neurosci Res 80 (2005) Thygesen KS, Wolf P. Valproatencefalopati. Ugeskrift for Læger 167 (2005) Oversigtsartikler og bogkapitler Loiseau P, Jallon P, Wolf P. Isolated partial seizures of adolescence. In: Roger J, Bureau M, Dravet Ch, Genton P, Tassinari CA, Wolf P (eds). Epileptic Syndromes in Infancy, Childhood and Adolescence. Fourth Edition. J. Libbey Eurotext, Montrouge 2005, Thomas P, Genton P, Gelisse P, Wolf P. Juvenile myoclonic epilepsy. In: Roger J, Bureau M, Dravet Ch, Genton P, Tassinari CA, Wolf P (eds). Epileptic Syndromes in Infancy, Childhood and Adolescence. Fourth Edition. J. Libbey Eurotext, Montrouge 2005, Wolf P. From Precipitation to Inhibition of Seizures: Rationale of a Therapeutic Paradigm. Epilepsia 46 Suppl 1 (2005) Wolf P. Quality-Controlled Education in Epileptology: Experiences from Europe and Possible Developments for Other Regions. Epilepsia 46 Suppl 1 (2005) Wolf P. Epilepsi som dynamisk tilstand: fremme og hæmning af anfald, etablering og remission. Ugeskrift for Læger 167 (2005) Wolf P. Determinants of outcome in childhood epilepsy. Acta Neurol Scand 112 Suppl 182 (2005) 5-8 Wolf P. Historical Aspects of Idiopathic Generalized Epilepsies. Epilepsia 46 Suppl 9 (2005) 7-9 Wolf P, Inoue Y. Complex reflex epilepsies: reading epilepsy and praxis induction. In: Roger J, Bureau M, Dravet Ch, Genton P, Tassinari CA, Wolf P (eds). Epileptic Syndromes in Infancy, Childhood and Adolescence. Fourth Edition. J. Libbey Eurotext, Montrouge 2005, Wolf P, Inoue Y. Juvenile absence epilepsy. In: Roger J, Bureau M, Dravet Ch, Genton P, Tassinari CA, Wolf P (eds). Epileptic Syndromes in Infancy, Childhood and Adolescence. Fourth Edition. J. Libbey Eurotext, Montrouge 2005,
28 Oplysende artikler Wolf P. Chi va piano va sano e lontano: nouvelles données sur les modalités d arrêt du traîtement antiépileptique. Le Journal Faxé du Neurologue. Fédération Française de Neurologie, Paris Wolf P. Generiske præparater ved epilepsi. Læge-Helse 10/12 (2005) Wolf P. Epilepsi. Helse 51/8 (2005) 62 Postere Khinchi MS, Dahl M, Wolf P. Lamotrigine monotherapy outcome in outpatients of a tertiary referral centre. International Epilepsy Congress, Paris August 2005 Møller R, Hansen CP. Frequent occurrence of malformations of the cerebral cortex in the Danish Epilepsy Centre, Dianalund. Epilepsia 46, p169 (2005) Nielsen KA, Nikaronova M, Nikaronov, V, Hansen EL, Hansen CP Monitoring of treatment response inpatients with TLE by gene expression analyses. Epilepsia 46, p146,(2005) Nikanorova M, Mathiasen R, Brendstrup L, Olofsson K, Hoffmann AL. Retrospective analysis of Keppra efficacy and tolerability in childhood epilepsy syndromes. 26th International Epilepsy Congress, Paris, 2005 Uldall P, Nikanorova M. Efficacy and tolerability of pregabalin in children with intractable partial epilepsy. 26th International Epilepsy Congress, Paris, 2005 Foredrag Hansen CP Brain Malformations as basis of epilepsy in the Danish Epilepsy Centre, Dianalund. 18th World Congress of Neurology, 5-11 November 2005, Sydney Australia. Mathiasen R Foredrag om følsomhenden af rystealarmer og pulsoxymetre, 26th International Epilepsy Congress, Paris 2005 Nikanorova M, Frontallapsepilepsi hos børn, Moskva, oktober 2005 Nikanorova M. Kan Topimax være førstvalgspræparat, Moskva, oktober 2005 Nikanorva M. Epileptiske encefalopatier, Marseille, Frankrig, november 2005
29 Wolf P. Psychiatric side effects of AEDs. Desitin Forum Co-morbidity in Epilepsy and Migraine. Holmenkollen, Wolf P. An introduction to the European Epilepsy Academy (EUREPA). 17 th Portuguese Epilepsy Meeting. Coimbra Wolf P. Reflex epilepsies. 17 th Portuguese Epilepsy Meeting. Coimbra Wolf P. Generic substitution and preparation shift in AED treatment. 17 th Portuguese Epilepsy Meeting. Coimbra Wolf P. Reflex Epilepsies. Meeting of the Albanian League Against Epilepsy, Tirana Wolf P. Are generalised epilepsies system disorders of the brain? The clinical and EEG evidence. Dansk Neurologisk Selskabs årsmøde, Vejle Wolf P. Structural and functional imaging in epilepsy diagnostics. XII. Russian National Congress "Man and Medicine", Moscow Wolf P. Therapeutic algorithms in adults with epilepsy. International Educational Course in Epilepsy, Jaroslavl (Rusland) Wolf P. Basic principles of the ILAE syndrome classification. International Symposium on Epileptic Syndromes in Infancy and Early Childhood. Tokyo, Wolf P. The ILAE classification: its evolution and practical value. Philippine League Against Epilepsy, 3 rd National Epilepsy Congress, Palawan Wolf P. Future directions in epilepsy diagnostics. Philippine League Against Epilepsy, 3 rd National Epilepsy Congress, Palawan Wolf P. Causes and mechanisms of refractory epilepsy. Philippine League Against Epilepsy, 3 rd National Epilepsy Congress, Palawan Wolf P. Levetiracetam: therapeutic advances with a novel AED. Philippine League Against Epilepsy, 3 rd National Epilepsy Congress, Palawan Wolf P. Generikasubstitution und Präparatwechsel bei Antiepileptika. 17. Praxisseminar der Stiftung Michael, Gargnano (Italien) Wolf P. Comprehensive service for epilepsi. Fagdag, Specialsykehuset for epilepsy 100 år, Sandvika Wolf P. Epilepsy in literature. Reunião de la Liga Brasileira de Epilepsia, Capítulo Rio de Janeiro, Wolf P. Some comments on classification. Reunião de la Liga Brasileira de Epilepsia, Capítulo Rio de Janeiro, Wolf P. An epilepsy centre s experiences with support and rehabilitation of patients with epilepsy. Reunião de la Liga Brasileira de Epilepsia, Capítulo Rio de Janeiro, Wolf P. Reflex epilepsies. Reunião de la Liga Brasileira de Epilepsia, Capítulo Rio de Janeiro, Wolf P. Current research trends concerning the nosology of the epilepsies. Baltic Sea Summer School in Neuroscience, København juli 2005 Wolf P. Epilepsy in literature. 26 th International Epilepsy Congress, Paris Wolf P. Selection of drugs for initial treatment of adults. International Educational Course Pharmacological Treatment of Epilepsy. Eilat Wolf P. Relationships of epilepsy, intellectual disabilities and psychiatric disorders. Symposium Epilepsy in patients with intellectual disability and behavioural disorders. Copenhagen, Wolf P. Skandinaviske perspektiver for det internationale samarbejde Symposium Epilepsy in Scandinavia, Uppsala
30 Wolf P. Juvenile myoclonic epilepsy as a system disorder of the brain. Japan Epilepsy Society, 39 th Congress. Asahikawa Wolf P. Development of seizure propensity in seizure free patients. Japan Epilepsy Society, 39 th Congress. Asahikawa Wolf P. Reflex epilepsies. 1st Jordanian Chapter of Epilepsy Symposium, Dead Sea Wolf P. Treatment of epilepsies. 1st Jordanian Chapter of Epilepsy Symposium, Dead Sea V Dianalund Epilepsi Symposium 2005 For andet år i træk blev der den på Epilepsihospitalet i Dianalund afholdt et symposium om epilepsi for neurologer, neurofysiologer og pædiatere fra hele landet. Epilepsisygeplejersker og neurofysiologiassistenter deltog også. Interne og eksterne foredragsholdere leverede foredrag, som blev positivt evalueret, og der blev også afholdt workshops. Der var i alt ca. 100 symposiedeltagere, hvoraf størstedelen var eksterne. Hovedparten var læger fra neurologiske eller pædiatriske afdelinger eller speciallægepraksis. Nyt symposium med samme deltagerkreds og andre spændende epileptologiske emner vil blive afholdt i efteråret 2006.
Forskningsrapport for Epilepsihospitalet i Dianalund 2004
Forskningsrapport for Epilepsihospitalet i Dianalund 2004 Forord Epilepsihospitalet i Dianalund er Danmarks eneste specialhospital for epilepsipatienter. For at kunne yde patienterne undersøgelse og behandling
Læs mereForskningsrapport for Epilepsihospitalet i Dianalund 2006
Forskningsrapport for Epilepsihospitalet i Dianalund 2006 Forord Det er over 3 år siden, at Epilepsihospitalet i Dianalund systematisk forstærkede forskningsindsatsen ved besættelsen af et professorat
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine
Læs merePolitik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi
Politik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Vision: Mennesker med epilepsi skal hurtigst muligt tilbydes den bedst mulige behandling, og det samlede behandlingstilbud skal indrettes
Læs mereEpilepsi og sygepleje
Epilepsi og sygepleje Af Helene Meinild Epilepsi og sygepleje af Helene Meinild Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd,2006 ISBN 87-7266-300-6 Grafi sk Enhed
Læs mereFORSKNINGSRAPPORT FOR EPILEPSIHOSPITALET 2008
FORSKNINGSRAPPORT FOR EPILEPSIHOSPITALET 2008 Forskningsvisioner:...3 Forord til forskningsrapporten 2008...4 Forskningsområder:...5 Epilepsi og genetik...5 Epilepsi og pædiatri...5 Epilepsi og neurologi...5
Læs mereKIRURGISK BEHANDLING AF EPILEPSI Tanker om udviklingen i Danmark
KIRURGISK BEHANDLING AF EPILEPSI Tanker om udviklingen i Danmark Udvikling af epilepsimedicin 1850-2016 Brivaracetam Perampanel Retigabin Eslicarbazepin Stirpentol Lacosamid Zonisamid Rufinamid Pregabalin
Læs mereEpilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet
Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok
Læs mereVagusstimulation - VNS
Vagusstimulation - VNS Program: Hvad er VNS-behandling Forløb forud og efter VNS-implantation Effekt af VNS-behandling VNS Overblik På verdensplan er der til dato over 70.000 epilepsi patienter, der er
Læs mereta ud Epilepsi 2011 Tirsdag d. 31. maj kl. 9.00 17.45 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel Claus Bergs Gade 7 Odense
ta ud og gem Epilepsi konferencen 2011 Tirsdag d. 31. maj kl. 9.00 17.45 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel Claus Bergs Gade 7 Odense Dansk Epilepsiforening inviterer til Epilepsikonferencen 2011 Tirsdag
Læs mereEpilepsihospitalets fremtidige opgaver
Epilepsihospitalets fremtidige opgaver April 2012 Indhold 1. Indledning og baggrund 3 2. Overordnet beskrivelse af Epilepsihospitalet 4 3. Aktuelle specialiserede behandlingstilbud på Epilepsihospitalet
Læs mereMedicin og epilepsi - hvorfor og hvordan?
Medicin og epilepsi - hvorfor og hvordan? Christoph Patrick Beier Epilepsiklinkken Afd. N Neurologi Odense Universitetshospital Epilepsimedicin hvorfor? Epileptiske anfald plagede mennesker i alle tidsalder
Læs mereInformation om spørgeskemaet Om din epilepsi
Information om spørgeskemaet Om din epilepsi Vi har indført et digitalt spørgeskemasystem, der skal give dig et bedre og mere fleksibelt tilbud i Ambulatorium for Epilepsi. Hvis du i øvrigt har det godt
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereEpilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.
Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer
Læs mereTør. så du igen kan planlægge livet! Hvis din medicin ikke gør dig anfaldsfri, så spørg efter andre muligheder. at spørge!
Hvis din medicin ikke gør dig anfaldsfri, så spørg efter andre muligheder så du igen kan planlægge livet! Tør at spørge! Tal med din læge om andre behandlingsmuligheder. Medicinresistent epilepsi Tag kontrol
Læs mereDansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold
Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter
Læs mereDemensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH
Demensbehandling 19 april 2016 Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH Demens Af hvem og hvor udredes patienten Hvordan stilles diagnosen Behandling og opfølgning Samarbejdsaftalen
Læs mereDriftsoverenskomst 2014-2017
Driftsoverenskomst 2014-2017 mellem Region Sjælland (på vegne af alle regioner i Danmark) og Den selvejende institution Filadelfia vedrørende Epilepsihospitalet November 2013 Side 1 1 Aftalens parter Denne
Læs mereGenoptræning af hukommelse og opmærksomhed hos tidligere depressionsramte gennem opgave-baseret mental træning.
Information til projektdeltagere (raske forsøgspersoner) om deltagelse i et videnskabeligt forsøg: Genoptræning af hukommelse og opmærksomhed hos tidligere depressionsramte gennem opgave-baseret mental
Læs mereSpecialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Neurologi. Dato: 12. juni 2009
Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Neurologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. speciale Neurologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold
Læs mereHvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne?
Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne? Program for Teknologirådets konsensuskonference om hjerneforskning den. 4, 5. & 7. November 2005 i Fællessalen på Christiansborg. 1. session: Fredag
Læs mereVoksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi
Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center
Læs mereEpilepsi EPILEPSI. Jesper Erdal
1035 Epilepsi Jesper Erdal Anfald med forbigående tab af bevidstheden er hyppige. Hvornår er det epilepsi? Den første af en serie på fem artikler om epilepsi giver en generel introduktion til emnet. En
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt projekt
1 Deltagerinformation om videnskabeligt projekt om mulig sammenhæng mellem fertilitetsbehandling og Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt projekt Projektets titel: Undersøgelse af mulig
Læs mereBørn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser
Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Camilla Lykke, sygeplejerske, MHP, Ph.d.-studerende Eventyrlige Upser vender hjem, Gallericc.dk Projektets forskerkonsortium består af:
Læs mereRegistreringsskema - forslag til emner for nationale kliniske retningslinjer
Registreringsskema - forslag til emner for nationale kliniske retningslinjer Emnets navn Overvej om emnet meningsfyldt kan afgrænses til et centralt delforløb af det samlede patientforløb, fx diagnostik
Læs mereFamilieliv og trivsel når et barn har epilepsi belastningsfaktorer i familien når epilepsi er mere end anfald
Familieliv og trivsel når et barn har epilepsi belastningsfaktorer i familien når epilepsi er mere end anfald Anne Vagner Jakobsen Børneneuropsykolog, PhD-studerende Epilepsihospitalet, Dianalund I samarbejde
Læs mereSØVN ALT DET DER SKER, SØVNPROBLEMER EPILEPSI ER EPILEPSIFORENINGEN. mens du sover. er værd at tage alvorligt. et forsømt sygdomsområde
EPILEPSIFORENINGEN Årgang 52 Nr. 4 2018 ALT DET DER SKER, mens du sover SØVNPROBLEMER er værd at tage alvorligt EPILEPSI ER et forsømt sygdomsområde Tema SØVN TEMA: SØVN Af Per Vad pervad@epilepsiforeningen.dk
Læs mereIctalcare A/S. Kim Gommesen, Business Manager. Fra ide til prototype - overvågning af epilepsi patienter ved hjælp af det elektroniske plaster
1 Ictalcare A/S Kim Gommesen, Business Manager Fra ide til prototype - overvågning af epilepsi patienter ved hjælp af det elektroniske plaster 2 Ictalcare A/S epatch konsortiet frembragte kropsbåret 24/7
Læs mereRegionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)
Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor
Læs mereEffekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre
Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,
Læs mereRetningslinier for kirurgisk behandling af medicinsk intraktabel epilepsi - 2003
2. februar 2004 J.nr. 0-203-02-11/1/MJ 5. kontor Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S Retningslinier for kirurgisk behandling af medicinsk intraktabel epilepsi - 2003 Telefon 7222 7400 Fax
Læs mereEn svensk messe med räksalat og kaffe. Rejseberetning fra 11 th European Congress on Epileptology d. 29. juni 3. juli I Stockholm
En svensk messe med räksalat og kaffe. Rejseberetning fra 11 th European Congress on Epileptology d. 29. juni 3. juli I Stockholm Udgivet September 2014 af Dansk Epilepsiforening, Store Gråbrødrestræde
Læs mereNår mad bliver medicin De Ketogene diæter. Klinisk Specialesygeplejerske Vibeke Stubbings
Når mad bliver medicin De Ketogene diæter. Klinisk Specialesygeplejerske Vibeke Stubbings Status på epilepsibehandling 20 25 præparater på markedet til behandling af epilepsi. Hos ca 20-30 % af epilepsipatienter
Læs mereBrugere under 25 år af lægemidler med melatonin
Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel
Læs mereEpilepsi. Carsten Reidies Bjarkam, MD, M.Sc., PhD Professor, Specialeansvarlig Overlæge Neurokirurgisk Afdeling
Epilepsi Carsten Reidies Bjarkam, MD, M.Sc., PhD Professor, Specialeansvarlig Overlæge Neurokirurgisk Afdeling Dagens program Hvad er epilepsi Anfaldsfænomener/krampetilfælde # epilepsi Forekomst Hvor
Læs mereEPILEPSI KORT & GODT
EPILEPSI KORT & GODT Epilepsi kort og godt er skrevet af Helle Hjalgrim, praktiserende speciallæge og formand for Dansk Epilepsi Selskab samt Lotte Hillebrandt, sygeplejerske og faglig konsulent i Epilepsiforeningen.
Læs merePilottest af epilepsi proxy spørgeskema
Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk
Læs mereIndstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik
Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,
Læs mereEPILEPSIKIRURGI I DANMARK
EPILEPSIKIRURGI I DANMARK 1996-2010 ET EPIDEMIOLOGISK STUDIE Ebba von Celsing Underbjerg, DNPS årsmøde, november 2014 På vegne af Rigshospitalets epilepsikirurgi-gruppe BAGGRUND 1,3 % af danske børn har
Læs mereOpbygning af projektbeskrivelse. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard
Opbygning af projektbeskrivelse Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard Oversigt Titel/Forside Resume (kortfattet/letforståeligt) Baggrund Problemstilling Hypotese Formål Design/in-eksklus.
Læs mereUndervisningsplan revideret fra d.11.marts
FORÅR 2008 Undervisningsplan revideret fra d.11.marts 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Metoder, Anatomi og Nyt fra forskningen
Læs mereProjektbeskrivelse for undersøgelsen:
Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i
Læs mereForskning om behandling af depression med Blended Care
Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til
Læs mereGodkendt 7. juni Årsrapport 2017
Godkendt 7. juni 2018 Årsrapport 2017 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale...
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereKOMMISSIONENS DIREKTIV 2009/112/EF
L 223/26 Den Europæiske Unions Tidende 26.8.2009 DIREKTIVER KOMMISSIONENS DIREKTIV 2009/112/EF af 25. august 2009 om ændring af Rådets direktiv 91/439/EØF om kørekort KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereIndhold... 2 GCP-enhedens mission GCP-enhedens vision Organisation... 4 Aktiviteter... 5 Intern Kvalitetssikring...
Årsrapport 2016 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...
Læs mereAt være pårørende til en kræftpatient
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund
Læs mereHvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne?
Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 19 Offentligt Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne? Program for Teknologirådets konsensuskonference om hjerneforskning den 4,
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for udredning og behandling
Læs mereFredag den 17. august 2012
Fredag den 17. august 2012 10.00-10.05 Velkomst - Peter Plaschke 10.05-11.20 1. session Nyt fra forskningen Chairpersons Hans Jürgen Hoffmann og Lars K. Poulsen 10.05-10.20 Intralymfatisk immunterapi Marianne
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereRegionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser
Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:
Læs mereBlodprøveanalyser og biobank fra navlesnorsblod hos nyfødte
Deltagerinformation Blodprøveanalyser og biobank fra navlesnorsblod hos nyfødte Tilbud til alle, der fødes på Rigshospitalet og Herlev Hospital Hvis du ønsker at deltage i projektet, kan du finde samtykkearket
Læs mereVejledere til bachelor/kandidatopgaver 2017, Neurosøjlen
Vejledere til bachelor/kandidatopgaver 2017, Neurosøjlen Professor Messoud Ashina, Rigshospitalet-Glostrup, Dansk Hovedpinecenter messoud.ashina@regionh.dk, http://www.danskhovedpinecenter.dk migræne,
Læs mereNeurologi - sygdomme i nervesystemet
Neurologi - sygdomme i nervesystemet Introduktion til neurologi Neurologi omfatter sygdomme i hjerne og rygmarv (centralnervesystemet), samt i nerver og muskler på arme og ben (det perifere nervesystem).
Læs mereIndholdsfortegnelse. Forord... 7
Indholdsfortegnelse Forord... 7 1 Epilepsi i et historisk perspektiv... 9 Epilepsi som neurologisk sygdom... 9 The International League Against Epilepsy (ILAE) 1909... 9 Efter 1. verdenskrig klassifikation
Læs mereEFTER- UDDANNELSE 2018
EFTER- UDDANNELSE 2018 Nutricia Academia Styrker sundhedsfaglige gennem uddannelse og vidensdeling kursusoversigt 2018 Nutricia udbyder efteruddannelse og en række af kurser inden for klinisk ernæring
Læs mereUltralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen
Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen Medicinsk Forskningsårsstuderende Anne Gisselmann Egekvist Lektor, Overlæge,
Læs merePjecen trykkes i 15.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk
svar på epilepsi Svar på epilepsi er forfattet af Per Sidenius, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling F., Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra
Læs mere29. maj 2015. Årsrapport 2014
29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...
Læs merePRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI
PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave
Læs mereUndersøgelse af. Pulserende Elektromagnetiske Felter (PEMF) mod depression
Deltagerinformation Undersøgelse af Pulserende Elektromagnetiske Felter (PEMF) mod depression Den originale titel: Evalueringsplan for Pulserende ElektroMagnetiske Felter (PEMF) i et kohorte studie for
Læs mereEpilepsi og udviklingshandicap: Behandling og håndtering i dagligdagen
Epilepsi og udviklingshandicap: Behandling og håndtering i dagligdagen Overlæge Vaiva Petrenaite og Sygeplejerske Marlene Linnebjerg Kudsk 08.06.2018 Odense Udfordringer Hoved karakteristika Behandling
Læs mereReferat af møde i underudvalget vedrørende ny teknologi og samarbejde med praksissektoren på psykiatriområdet onsdag d. 14.
Regionshuset Viborg Psykiatri- og Socialstaben Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 4003 www.regionmidtjylland.dk Referat af møde i underudvalget vedrørende ny teknologi og samarbejde med praksissektoren
Læs mereDansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:
Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.
Læs mereInteraktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens
Læs mereDeltagerinformation 06-11-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE
INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Delstudium i ABC (Asthma
Læs mereTværfaglige konsultationer
Tværfaglige konsultationer Professor, overlæge, dr.med. John R. Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Børneafdelingen Aarhus Universitetshospital, Skejby Baggrund Sjældne rapport 2001 Klinik for Sjældne
Læs mereStudieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde
Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk
Læs merePandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?
Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder
Læs mereFremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard
Fremadrettede perspektiver Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Faser i KOL rejsen Almen praksis, sygehuse, kommuner mm Endelig diagnose Første diagnose, ventetid på
Læs mereLars Vedel Kessing (formand) René Ernst Nielsen Erik Roj Larsen Piotr Machowski John Teilmann Larsen Jørn Lindholdt Bent Kawa
Fagudvalget Lars Vedel Kessing (formand) professor, overlæge, dr.med. Dansk Psykiatrisk Selskab René Ernst Nielsen, Konst. 1. reservelæge i psykiatri, ph.d. Region Nordjylland Erik Roj Larsen, Uddannelsesansvarlige
Læs mereDeltagerinformation 10-5-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE
INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Vi henvender os til dig
Læs mereINTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV. - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring
INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring Loa Clausen, Ph.d. og Janne Helverskov, Børne- & Ungdomspsykiatrisk
Læs mereOversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal
11. november 2013 TL/PC/NS Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal Udgangspunktet for denne foreløbige oversigt om mulighederne for adgang til elektroniske
Læs mereFORMÅL OG VEDTÆGTER FOR ØSTERBROUNDERSØGELSEN THE COPENHAGEN CITY HEART STUDY
FORMÅL OG VEDTÆGTER FOR ØSTERBROUNDERSØGELSEN THE COPENHAGEN CITY HEART STUDY 1. Østerbroundersøgelsen er oprettet som en selvstændig forskningsenhed. Stk. 2. Østerbroundersøgelsen drives hovedsagelig
Læs merePROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København
PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie
Læs mereOm GCP. Birgitte Vilsbøll Hansen GCP-koordinator Leder af GCP-enheden i København
Om GCP Birgitte Vilsbøll Hansen GCP-koordinator Leder af GCP-enheden i København Hvad står GCP for? GCP = Good Clinical Practice (Good Clinical Trial Practice) Lidt historie... 1964 World Medical Association
Læs mereMilepæle på kronikerområdet de seneste 10 år
Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten
Læs merePalliativ indsats til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser
Palliativ indsats til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Forskerdag i palliation, 31. oktober 2016 Camilla Lykke, sygeplejerske, MHP, Ph.d.-studerende Eventyrlige Upser vender
Læs mereForebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system
Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542
Læs mereNy viden om prognose for og behandling af børneabsenceepilepsi
Ny viden om prognose for og behandling af børneabsenceepilepsi Joakim Bloch 1 & Maria J. Miranda 2 STATUSARTIKEL 1) SUND, Københavns Universitet 2) Børneafdelingen, Herlev Hospital Ugeskr Læger 2017;179:V09160673
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value
Læs mereÅrsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereIdéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?
Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort
Læs mereSkriftlig deltagerinformation
Skriftlig deltagerinformation Tak for din interesse for RunSAFE. Tilmelding: Hvis du ikke allerede har udfyldt tilmeldings spørgeskemaet på: http://www.vilober.dk/deltag-klik-her-2/runsafe/sporgeskema-2
Læs mereOpsamlende specialeansøgning Speciale: Pædiatri
Opsamlende specialeansøgning Speciale: Pædiatri Region/privat udbyder: Dato: 16. februar 2011 1 1 Specialets hovedfunktionsniveau 1.1 Kort generel beskrivelse af den planlagte organisering af hovedfunktionerne
Læs mereNationalt Center for Cancer Immunterapi CCIT-Denmark
Herlev and Gentofte Hospital Center for Cancer Immunterapi Nationalt Center for Cancer Immunterapi CCIT-Denmark Center for Cancer Immunterapi (CCIT) er det nationalt ledende forskningscenter indenfor cancer
Læs mereStrålebehandling vejledt af PETskanning ved hoved-/halskræft
Patientinformation Information til patienter om deltagelse i et forskningsprojekt Strålebehandling vejledt af PETskanning ved hoved-/halskræft "Dosis-eskaleret strålebehandling vejledt af funktionel billeddannelse
Læs mereGuidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme
Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme Godkendt : 08.11.2014 Arbejdsgruppens medlemmer: Medlemmer udpeget af DSMG: Susanne Eriksen Boonen (Klinisk Genetisk Afdeling,
Læs merePatientansvarlig læge
Patientansvarlig læge Amager og Hvidovre Hospital Else Smith 21. September 2017 Patientansvarlig læge nationalt og regionalt Den 6. april 2017 offentliggjorde Danske Regioner Hvidbog for den patientansvarlige
Læs mereForskningsprojektets titel Lymfeknudefjernelse i forbindelse med nefroureterektomi på baggrund af tumor i nyrebækkenet eller øverste 2/3 af urinleder.
Deltagerinformation Forskningsprojektets titel Lymfeknudefjernelse i forbindelse med nefroureterektomi på baggrund af tumor i nyrebækkenet eller øverste 2/3 af urinleder. Vi vil spørge, om du vil deltage
Læs merePoul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov
Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle
Læs mereHvordan oplever medarbejdere med en anmeldt psykisk erhvervssygdom det danske arbejdsskadesystem
Hvordan oplever medarbejdere med en anmeldt psykisk erhvervssygdom det danske arbejdsskadesystem Yun Ladegaard, Cand. Psych. Projektleder Institut for Psykologi Arbejds- & Organisationspsykologi 16-01-2017
Læs mere