Deltagelse for alle. Sammenhængende børne- og ungepolitik i. Helsingør kommune

Transkript

1 Deltagelse for alle Sammenhængende børne- og ungepolitik i Helsingør kommune Forslag revideret efter BU-mødet d. 11. august efter BW og projektgruppemøde d. 18. august 1

2 Vi skaber de bedste rammer for, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i alle relevante fællesskaber 2

3 Hovedtekst Citater og eksempler på konkrete indsatser, der skal fremgå af tekstbokse Indhold 3

4 Hovedtekst Citater og eksempler på konkrete indsatser, der skal fremgå af tekstbokse Indledning...44

5 Hovedtekst Citater og eksempler på konkrete indsatser, der skal fremgå af tekstbokse Målgruppe...55

6 Hovedtekst Citater og eksempler på konkrete indsatser, der skal fremgå af tekstbokse Formål og sammenhæng med visionen...56

7 Hovedtekst Citater og eksempler på konkrete indsatser, der skal fremgå af tekstbokse Mål...67

8 Hovedtekst Citater og eksempler på konkrete indsatser, der skal fremgå af tekstbokse Om temaerne...68

9 Hovedtekst Citater og eksempler på konkrete indsatser, der skal fremgå af tekstbokse Tværfaglige fællesskaber...79

10 Hovedtekst Citater og eksempler på konkrete indsatser, der skal fremgå af tekstbokse Børne- og ungefællesskaber

11 Hovedtekst Citater og eksempler på konkrete indsatser, der skal fremgå af tekstbokse Helhed for børn og unge

12 Hovedtekst Citater og eksempler på konkrete indsatser, der skal fremgå af tekstbokse Faglig og social udvikling

13 Hovedtekst Citater og eksempler på konkrete indsatser, der skal fremgå af tekstbokse Trivsel, sundhed, bevægelse

14 Hovedtekst Citater og eksempler på konkrete indsatser, der skal fremgå af tekstbokse Indsats i tide

15 Hovedtekst Citater og eksempler på konkrete indsatser, der skal fremgå af tekstbokse Kriminalitetsforebyggelse

16 Hovedtekst Citater og eksempler på konkrete indsatser, der skal fremgå af tekstbokse Beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb

17 Hovedtekst Citater og eksempler på konkrete indsatser, der skal fremgå af tekstbokse Børn og unge et fælles ansvar

18 Hovedtekst Citater og eksempler på konkrete indsatser, der skal fremgå af tekstbokse Sammenhæng med kommunens øvrige politikker

19 Hovedtekst Citater og eksempler på konkrete indsatser, der skal fremgå af tekstbokse Afrunding

20 Hovedtekst Citater og eksempler på konkrete indsatser, der skal fremgå af tekstbokse Allonge Beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb

21 Hovedtekst Citater og eksempler på konkrete indsatser, der skal fremgå af tekstbokse Allonge Beredskabsplan ved henvendelser til Familierådgivningen

22 Hovedtekst Citater og eksempler på konkrete indsatser, der skal fremgå af tekstbokse Allonge - Handlingsplan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

23 Hovedtekst Citater og eksempler på konkrete indsatser, der skal fremgå af tekstbokse 23

24 Hovedtekst Citater og eksempler på konkrete indsatser, der skal fremgå af tekstbokse 24

25 Hovedtekst Citater og eksempler på konkrete indsatser, der skal fremgå af tekstbokse 25

26 Allonge Beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb Beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Forår

27 Indledning Ifølge Servicelovens 19 stk. 5, skal kommunerne udarbejde et beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Beredskabet skal udformes skriftligt, vedtages af byrådet og offentliggøres. Efter Servicelovens 50 a, skal der også oprettes Børnehuse i alle regioner, hvis opgave er, at kunne undersøge et barns eller en ungs forhold, når der er mistanke eller viden om, at barnet eller den unge har været udsat for overgreb. Helsingør Kommune er knyttet til Børnehus Hovedstaden. Den enkelte enhed i kommunen der arbejder med børn og unge skal udarbejde deres egen handleplan for håndtering af følgende 3 områder: Behandling af sager om vold og seksuelle overgreb Tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb Forebyggelse af vold og seksuelle overgreb Nærværende kan, sammen med den enkelte enheds egne overvejelser, beslutninger, samt forebyggelsespolitik, udgøre denne handleplan. Det vil i det følgende fremgå hvilke overvejelser og beslutninger den enkelte enhed skal tilføje, for at leve op til lovens intention. Målgruppen Handleplanen er gældende for alle medarbejdere i Helsingør kommunes enheder der arbejder med børn og unge. Alle medarbejdere skal vide, hvordan man handler vedrørende mistanke om vold og overgreb mod børn. Det vil sige, at alle medarbejdere skal kende nærværende beredskabsplan. Definitioner 1 Vold er en handling eller en trussel, der intimiderer en anden persons integritet, eller som skræmmer, smerter eller skader personen. Volden kan have samme effekt på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Volden kan både være en bevidst handling eller en handling, der sker i affekt. Uanset typen af vold, der begås mod et barn, så er der tale om en adfærd fra forældre eller andre 1 Definitionerne tager afsæt i de definitioner, som SISO anvender for vold og seksuelle overgreb 27

28 omsorgsgivere, som er ødelæggende for, eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet. Enhver form for vold bringer barnets udvikling og sundhed i fare. Vold er kendetegnet ved, at barnet ikke frivilligt indgår i handlingen. (henvisningen udeladt) Seksuelle overgreb mod børn er karakteriseret ved følgende: Den voksne udnytter barnets tillid. Det seksuelle overgreb krænker barnets integritet. Det er en handling, som barnet ikke kan forstå eller misforstår, og som barnet ikke er modent til at give samtykke til. Det seksuelle overgreb er udtryk for den voksnes behov og på den voksnes betingelser, eller et udtryk for børn og unge, der udsætter andre børn og unge for seksuelt grænseoverskridende adfærd. Det er en handling, som overskrider samfundets lovgivning og den almindelige moral. 2 Handleplan for sager om vold og seksuelle overgreb Graden af bekymring er anvisende for, hvordan vi skal agere. Har vi: Bekymring? Mistanke? Sikker viden? Vi anvender Børnelinealen og Seksuel Adfærdsguide til at afdække graden af bekymring 3, som findes på Kilden, Bekymring En bekymring er en diffus oplevelse af, at der er noget galt med et barn eller i dets familie. Her er ikke tale om, at man har konkret viden om en konkret handling begået af en bestemt person. Bekymringen alene bør derfor i første omgang føre til observation af barnet/den unge i en periode og evt. samtale med forældrene, det skal dog overvejes nøje, hvis bekymringen går på, om det er forældrene der begår overgreb (fysisk, psykisk eller seksuelt) mod barnet eller den unge. Som medarbejder skal man drøfte sin bekymring med sin leder og 2 Se Straffeloven 210, 216, 222,223, 224, 230, 232, Se evt. også bilag 1 Mulige tegn og reaktioner 28

29 aftale observation af barnet og evt. samtale med forældrene. Tværfagligt Forum samt Børnelinealens seksuelle adfærdsguide skal konsulteres. Mistanke Mistanke forstås som mere end blot en bekymring. Mistanken handler fx om, at barnet eller den unge har været udsat for en seksuel grænseoverskridende adfærd eller fysisk eller psykisk voldelig handling fra enten en voksen eller et andet barn. Mistanken kan opstå på baggrund af en nærmere observation af barnet, barnets egne udsagn om hændelser, der har fundet sted, udsagn fra andre, eller oplysninger man har fået fra anden side. Som medarbejder skal man drøfte sin mistanke med sin leder, og der skal udarbejdes en underretning. Der samarbejdes med rådgiver fra Familierådgivningen i det afklarende forløb. Hvis tidsperspektivet tillader det, og sagens karakter taler for det, kan der søges råd og vejledning i Tværfagligt Forum. Viden Konkret viden handler om de situationer, hvor et barn har været udsat for en konkret handling i form af overgreb fysisk, psykisk eller seksuelt, begået af en eller flere personer. Denne viden kan komme fra udsagn fra barnet selv, eller fra vidner eller fra tilståelse fra den person, som har udsat barnet eller den unge for overgreb. Som medarbejder skal man drøfte sin viden med sin leder, og der skal udarbejdes en underretning. Hvem retter mistanken sig mod? Ved sikker viden om at et barn eller en ung bliver, eller er blevet, udsat for vold eller seksuelt overgreb, er du som medarbejder forpligtet til at underrette: Familierådgivningen tlf / udenfor Familierådgivningens åbningstid: Den Sociale Døgnvagt via Nordsjællands Politi tlf eller

30 Hvis der er mistanke om vold eller seksuelt overgreb Hvis du har en mistanke, der retter sig mod forældrene, skal du drøfte og afklare din mistanke med kollegaer og din leder. Tal ikke med forældrene om det, medmindre det er nøje overvejet, tal ikke med andre, der ikke er involverede i sagen. Fasthold en normal hverdag for barnet. Vis omsorg for barnet, lyt til barnet, men udspørg ikke barnet om detaljer vedrørende det mulige overgreb. Observér og nedskriv dine observationer. Hvis din mistanke retter sig mod en kollega, kontakt din leder og kun din leder. Din leder har ansvaret for at gå videre med sagen. Leder skal rette henvendelse til Centerchefen for Dagtilbud og Skoler og i samarbejde med Center for Politik og Organisation vil det videre forløb blive koordineret. Hvis din mistanke retter sig mod et andet barn/ung eller en gruppe af børn/unge, eller hvis du direkte overrasker børnene/de unge i situationen, så spørg på en neutral måde, hvad de leger/laver. Lyt til børnene, undgå at afhøre dem. Nedskriv hændelsen, og drøft hændelsen med dine kolleger og din leder. Hvis det bliver afklaret, at der har været tale om en voldelig eller seksuel handling skal forældrene straks indkaldes til et møde, hvor de orienteres om hændelsen. Søg sparring i forhold til det videre forløb eller underretning i Familierådgivningen. Leg og aktiviteter, der vækker mistanke om et seksuelt overgreb, skal altid afstedkomme en underretning både i forhold til det barn/de børn, der er blevet udsat for overgrebet og i forhold til det barn, der har udsat et andet barn/børn for overgreb. Skærpet underretningspligt Som medarbejder i enheden har du skærpet underretningspligt. Der skal indsendes en underretning, hvis du under udøvelsen af dit job får kendskab, eller grund til at antage, at et barn har behov for særlig støtte eller har været udsat for overgreb. Underretningspligten er personlig, hvilket vil sige, at hvis du, som medarbejder, har mistanke eller sikker viden om vold eller seksuelle overgreb, og ingen andre indsender en underretning, - så er det dig der skal gøre det! Der er altid hjælp at hente i Familierådgivningen. Underretninger Skal du skrive en underretning, skal du, som hovedregel, først drøfte sagen med din leder. I Helsingør kommune anvendes underretningsformularen, som findes på Kilden sammen med Børnelinealen, eller ved at følge dette link: 30

31 Tidlig opsporing Seksuelle overgreb og vold mod børn og unge er ofte omgærdet af tavshed og hemmeligholdelse og kan foregå gennem længere tid, uden at omgivelserne får kendskab til det. Det kan således være en vanskelig og kompleks opgave at opspore overgreb mod børn og unge. Det er sjældent muligt umiddelbart at få be- eller afkræftet en mistanke, og som fagperson står man derfor ofte med tvivl, usikkerhed, uvished og uden dokumentation for, om overgrebet har fundet sted. Det er ofte gennem barnet, at man får viden eller mistanke om overgreb. Barnet udviser måske nogle tegn og reaktioner eller kommer med nogle udsagn om overgreb. Barnet har brug for, at et andet menneske aktivt og engageret reagerer og tager initiativ i forhold til de udsagn, barnet kommer med, eller de tegn og reaktioner, barnet udviser. Som fagperson er det derfor vigtigt, at man dels har en faglig viden om de mulige tegn og reaktioner, som et barn kan udvise, dels har en viden om de processer, der ligger bag afdækningen af et overgreb, for såvel fagpersonen som barnet. Børns tegn og reaktioner på overgreb er komplekse, flertydige og multifaktorielle. 4 Der kan indgå både somatiske, psykologiske og sociale aspekter i et barns bekymrende adfærd eller mistrivsel. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at tegn på mistrivsel ikke nødvendigvis er ensbetydende med tegn på overgreb. Tegn på mistrivsel kan fx også vise sig ved andre belastende oplevelser i barnets tilværelse som fx skilsmisse, et nært familiemedlems sygdom eller død eller skoleproblemer. Manglende trivsel kan også være tegn på andre former for omsorgssvigt, ligesom det kan være udtryk for, at barnet ikke får dækket sine fundamentale udviklingsbehov. Derfor er det hverken muligt eller hensigtsmæssigt at udarbejde en facitliste, der rummer tegn og reaktioner, som kan bruges som tjekliste, når man har en mistanke og er i tvivl. Beskrivelsen af mulige tegn og reaktioner i bilag 1 og 2 skal derfor læses som opmærksomhedspunkter. Den faglige viden om tegn og reaktioner skal altid sættes i forhold til den viden, man har om det konkrete barn og dets familie. Hvor gammelt er barnet? Hvor modent er barnet? Hvordan er barnets livsvilkår, og i hvilken kontekst kommer barnets mistrivsel eller bekymrede adfærd til udtryk? Hvad er konkret observeret, og hvad har barnet eventuelt selv konkret givet udtryk for. 4 Se bilag 31

32 Forebyggelsesplan I den enkelte enhed skal følgende spørgsmål drøftes og formuleres som enhedens forebyggelsesplan: (politikken indsættes her i beredskabsplanen) Har vi den nødvendige viden om børns seksualitet? Hvornår, hvor og hvor længe er det i orden, at voksne er alene med børn/ unge? Er det i orden at give børn/unge kram? Kys? Hvorfor? Hvorfor ikke? Kan vi sende nye medarbejdere alene på tur med børn/unge? Har vi regler for hvem, der sover sammen med børn/unge og hvilke børn, der sover sammen, når vi er på tur? Hvorfor? Hvorfor ikke? Går man i bad/klæder om sammen med børn/unge? Hvilket sprog og tone anvender vi voksne indbyrdes og i forhold til børnene? Hvordan snakker vi om børns seksualitet? Hvilke ord bruger vi? Hvordan håndterer og snakker vi om det, hvis et barn har en seksuelt grænseoverskridende adfærd? Hvordan håndterer vi det, hvis vi oplever, at en voksen udviser en grænseoverskridende adfærd overfor et barn? Hvad er acceptabel påklædning her hos os? Har vi en fælles holdning til vold? Hvornår er der tale om, at forældre udøver vold mod deres barn? Hvornår har vold en karakter, hvor vi skal reagere? Kender børnene til deres rettigheder fx i forhold til fysisk afstraffelse? Hvordan introduceres nye medarbejdere til vores normer for adfærd og omgangsformer? Hvordan fortæller vi forældrene og andre samarbejdspartnere om vores normer for adfærd og omgangsformer? Hvordan vil vi sikre omsætningen af de fælles normer i praksis således, at alle her på stedet kender til de fælles normer for adfærd og omgangsformer? 32

33 Lederens ansvar Det er ledelsens ansvar, at sikre, at personalet har den nødvendige viden og handlekompetence i forhold til sager om vold og seksuelle overgreb at lytte til, og støtte personale der er berørt at sager om vold og seksuelle overgreb at bekymringssager tages op til faglig sparring i Tværfagligt Forum at sikre, at enheden har en Forebyggelsespolitik at nye medarbejdere bliver gjort bekendt med enhedens forebyggelsespolitik, og denne beredskabsplan at forældre/andre omsorgspersoner bliver gjort bekendt med enhedens forebyggelsespolitik at sikre, at der handles på både bekymring, mistanke og sikker viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn. Hvis ikke lederen handler på mistanke eller sikker viden, er det den enkelte medarbejders pligt at indsende underretning til Familierådgivningen at beredskabsplanen bliver revideret efter behov og mindst hvert 4. år 33

34 Nyttige links og oplysninger Underretninger sendes til Familierådgivningen, Helsingør Kommune, Birkedalsvej 27, 3000 Helsingør. Mail: Tlf Socialstyrelsen Viden til gavn Publikationen Kommunalt Beredskab, Vejledning til udarbejdelse af kommunalt beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb finder du her: i publikationen findes henvisninger til relevant lovgivning. Videnscentret for Sociale indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn (SISO) SISO s telefonrådgivning giver anonym rådgivning til alle faggrupper der arbejder med børn og unge, hvor der er en bekymring, mistanke eller viden om, at er barn bliver udsat for vold og seksuelle overgreb. Telefonrådgivningen henvender sig også til pårørende, forældre, og børn og unge. Børnehus Hovedstaden I alle fem regioner i Danmark er der etableret Børnehuse. I Region Hovedstaden: BØRNEHUS HOVEDSTADEN Henrik Pontoppidans Vej 8, 2200 København N Telefon: Børnehuset yder psykologisk krisestøtte og krisebehandling til barnet/den unge og familie/omsorgspersoner vurderer barnets/den unges behov for lægelig undersøgelse videoafhører børn og unge op til 12 år vurderer barnets/den unges fremadrettede behov for særlig støtte og behandling rådgiver den kommunale myndighedssagsbehandler og bistår med at udrede og undersøge barnets eller den unges behov for støtte som led i den børnefaglige undersøgelse efter Servicelovens

35 Børnehus SEKSUELLE Hovedstaden OVERGREB skal benyttes i sager om overgreb, hvor der er behov for en tværsektoriel indsats mellem kommune, politi og/eller FYSISKE sygehusvæsen. TEGN Småbørn Mellemstore børn De relevante Rødmen, myndigheder irritation omkring koordinerer kønsorganer, indsatsen skede- i børnehuset, Mellemstore så barnet børn vil eller udvise den de unge samme undgår fysiske at skulle gentage sin beretning om og endetarmsåbning tegn og symptomer som småbørn. overgreb flere forskellige steder. Smerte, kløe, udslæt omkring kønsorganer, Herudover: skede og endetarmsåbning Psykosomatiske klager over smerter i underlivet, Det er Familierådgivningen Vaginal blødning, blødning der fra beslutter, kønsorganer hvorvidt og Børnehus hovedpine, Hovedstaden mavepine skal m.m. inddrages. endetarmsåbning Vanskeligheder med kropslig kontakt, berøring Bilag 1 Blærebetændelse, - Mulige tegn skedekatar og reaktioner Mangelfuld eller overdreven personlig hygiejne Blod i underbukserne VOLD Have svært ved at gå eller sidde Teenagere Mave- og fordøjelsesvanskeligheder Teenagere vil udvise de samme tegn og FYSISKE TEGN PSYKISKE TEGN SOCIALE- OG ADFÆRDS- Klager over utilpashed symptomer som småbørn og mellemstore børn. Stoppe ting/objekter op i skede- og Herudover: MÆSSIGE TEGN Mærker endetarmsåbning efter slag Tristhed Tidlig seksuel aktivitet Koncentrationsvanskeligheder Brandmærker Ufrivillig vandladning, encoprese Indadvendthed Tidlig graviditet og ift. abort leg og samvær med andre Sår Revner på kroppen i mundvige, sår i munden Ensomhedsfølelse, føler Forsøg sig på at tilbageholde/skjule Leg med fx dukker, fysisk hvor udvikling vold Mærker Pådragelse efter af seksuelt overførte sygdomme anderledes illustreres kvælningsforsøg Synkebesvær, ubehag ift. Bestemte fødevarer Isolation Vanskeligheder med Brud Usædvanlig på arme kropslugt og ben, (sæd) Utryg tilknytning impulskontrol Følger kraveben ikke eller normal andre vækstkurve Mistillid til voksne Indlæringsvanskeligheder knoglebrud Dissociation Tab af kompetencer Symptomer på shaken Lav selvfølelse Udadreagerende, aggressiv PSYKISKE TEGN baby syndrom Hjælpeløshed, adfærd Småbørn Hyppige skadestuebesøg Mellemstore børn magtesløshed Følelse af frustration og vrede Psykosomatiske Humørsvingninger Mellemstore børn vil udvise de samme tegn og klager Skyldfølelse, skamfølelse Hyperaktivitet, Vanskeligheder Tristhed symptomer som småbørn. med Begyndende depression hypersensitivitet kropslig Angst Herudover: kontakt, berøring Manglende identitetsfølelse Angst Søvnvanskeligheder Uforklarlig gråd, skrigeture Lav selvfølelse Svært ved at løsrive sig fra Selvdestruktiv og selvskadende Mareridt, bange for at falde i søvn Magtesløshed forældre/løsriver sig for adfærd Udvise ligegyldighed, robot-lignende adfærd Apati hurtigt Udvikling af beskyttelsesstrategier for at undgå vold Ensomhedsfølelse Skyldfølelse Post Traumatisk Stress Isolation Skamfølelse Disorder (PTSD) eller afsløring heraf Reagerer ikke på opfordring på kontakt, trækker Begyndende depression Overtilpassethed sig ind i sig selv/i en skal Indadvendthed Vanskeligheder med at Mistillid til voksne regulere følelser 35

36 Utryg tilknytning Dissociation Ukritisk i kontakten til andre Teenagere Teenagere vil udvise de samme psykiske tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn. Herudover: Depression Mistillid til andre Manglende identitetsfølelse Forvirret omkring kønsidentitet Forøget skyld- og skamfølelse SOCIALE OG ADFÆRDSMÆSSIGE TEGN Småbørn Ændring i adfærd Seksualiseret adfærd Overdreven/tvangspræget onani Usædvanlig interesse i og viden om seksualitet ud over alders- og udviklingsniveau Koncentrationsvanskeligheder fx ved leg og samvær med andre Leg med dukker, hvor seksuelle overgreb illustreres Regredierende adfærd, babysprog Udadreagerende, aggressiv adfærd, sparke, slå, bide Hyperaktivitet Frustration og vrede Frygt for og modvilje mod bestemte personer eller steder Umotiveret gråd Tavshed Påførelse af selvforskyldt smerte, banke hovedet ind i ting, skære i sin krop Mellemstore børn Mellemstore børn vil udvise de samme sociale tegn og symptomer som småbørn. Herudover: Indlæringsvanskeligheder, manglende koncentration Udvise voksen seksuel adfærd, gå forførende, flirtende Påfaldende påklædning Manglende blufærdighed eller overdreven blufærdighed ift. Egen krop og relation til omgivelserne Begyndende selvdestruktiv adfærd Tab af kompetencer Begyndende udvikling af beskyttelsesstrategier for at undgå seksuelle overgreb eller afsløring heraf Mobning Begyndende selvmordstanker Teenagere Teenagere vil udvise de samme tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn. Herudover: Selvskadende adfærd, cutting, selvmordstanker- 36

37 og forsøg Spiseforstyrrelser Alkohol og stofmisbrug Udvise pseudomodenhed Hemmelighedsfulde, skamfulde Udvikling af specielt kropssprog, kropsholdning Kilde: Socialstyrelsens publikation Kommunalt Beredskab 1. udgave, september

38 Allonge Beredskabsplan ved henvendelser til Familierådgivningen om vold og/eller seksuelle overgreb Overordnet mål: Sikring af barnet i nye og eksisterende sager Sagen forbliver hos modtagene rådgiver indtil opgaven evt. kan overdrages til Undersøgelsesteam. Inddrag Kontaktgruppen med henblik på at tjekke oplysninger i eksisterende og arkiverede sager. Indhent yderligere informationer om barnet hvis nødvendigt: - Uden samtykke jf. RSL 11c stk. 1 nr. 1 - FVL 28 stk. 2 nr.3 (og ved forebyggelse SEL 49b) - I eksisterende sager noteres særskilt, at underretningen er vurderet af anden rådgiver jf. SEL 155a stk. 1 Drøft sagen med faglig leder. Tag stilling til: 1. Er barnet i sikkerhed lige nu? 2. Vurdering af bekymringsgrad ift. Børnelinealen. 3. Er volden/overgrebet sket inden for 72 timer opmærksomhed på sikring af bevismateriale. 4. Kontakte politiet med vores bekymringsgrad evt. politianmeldelse? 5. Børnesamtale eller konkret beskrivelse af, hvad der taler imod afholdes inden 24 t. noter særskilt i journal. 6. Inddrag forældremyndighedsindehavere, hvis ikke der er mistanke til dem som krænkere. 38

39 7. Noter faglig vurdering og næste skridt i sagen. Politisamarbejde V/seksuelle overgreb sparring med Tina Breum/personfarlig afd. tlf eller leder Kenneth Støvhase V/ vold anmeldelse og sparring Susan Vangsgaard Larsen eller Gitte Pedersen Anmeldelse skal ske skriftligt. Oplys: navn, CPR-nr. og adresse på forældremyndighedsindehavere; baggrund for underretningen; barnets udvikling fagligt, socialt og personligt; samarbejdet med forældrene, barnets egne udsagn; kontaktoplysninger til rådgiver. - Udveksling af oplysninger med politi og Børnehus jf. SEL 49b SÅFREMT DER IKKE POLITIANMELDES FORTSÆT MED NÆSTE SKRIDT I SAGEN FRA BOKS NR. 2. Efter afholdt børnesamtale vurderes det, hvorvidt det er af væsentlig betydning for barnets særlige behov for støtte, at der træffes afgørelse om børnefaglig undersøgelse jf. SEL 50 på baggrund af faglig vurdering. Når det er muligt, partshøres forældermyndighedsindehaver inden der træffes afgørelse om børnefaglig undersøgelse, men i særlige tilfælde (som ved mistanke om vold og overgreb) tilsidesættes reglerne om partshøring før der træffes afgørelse. Kontakt til visitator med henblik på fordeling i Undersøgelsesteam, som overtager sagen, når det akutte arbejde er afsluttet. Såfremt der er truffet afgørelse om 50, og der er sket anmeldelse til politiet el. anden samarbejdspartner kontaktes Børnehuset (tlf.: ) jf. SEL 50a Tilbagemelding til professionel underretter om, hvorvidt der er iværksat 50 eller foranstaltning jf. SEL 155b stk

40 Såfremt mistanken retter sig mod en krænker i familien sikres barnet i samarbejde med politiet og Børnehuset. Politiet tager stilling til orientering af forældrene. Det er vigtigt, at vi giver vores faglige vurdering til kende omkring sikring af barnet, således der ikke går for lang tid inden videoafhøring. Eventuelle tiltag: - Udarbejdelse af sikkerhedsplan - Privat aftale om placering i netværket i op til tre mdr. - Anbringelse m./samtykke jf. SEL 52 stk. 3 nr. 7 - Anbringelse u./samtykke v./formandsbeslutning jf. SEL 75 - Anbringelse u./samtykke jf. SEL 58 - Børnesamtalen jf. SEL 155a stk. 2 Personale Kontakt din leder, hvis du har brug for førstehjælp fra Psykologgruppen af 1984, tlf: / , eller på Kilden-min arbejdsplads-arbejdsmiljø-krise/ulykker, hvor man også finder registreringsblanketter Mail til kontaktgruppen: BUF_kontraktgruppen_voldogovergreb Senest revideret den 14. maj

41 Allonge - Handlingsplan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet SSPK-organisationen Handlingsplan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet (allonge til sammenhængende børne- og ungepolitik jf. SEL 19,3) Marts

42 SSPK Kriminalpræventiv handlingsplan Heldigvis har de unge i Helsingør Kommune det generelt godt og opfører sig på en måde, så de svingninger der måtte være kan klares i familiens eller vennernes kreds. Det vidner Helsingør kommunes lave kriminalitetsstatistik og denne kriminalpræventive handlingsplan om. Der er dog også en gruppe unge, der har vanskeligheder med deres adfærd, kontakt og trivsel og har store vanskeligheder ved at indgå i sociale sammenhænge og i fællesskabet. Det vidner denne handlingsplan og statusoversigt også om. Derfor er det vigtigt, at der er nogen, der påtager sig at opbygge lokale netværk, der har kriminalpræventiv indvirkning på børn og unges hverdag nogle til at koordinere et samarbejde, der skal hindre, at børn og unge kommer ud i kriminel adfærd eller misbrug af alkohol, hash og narkotika. Det vidner denne statusoversigt også om. Det er jo blandt andet for at brede arbejdet ud, at vi har et ekstra K på vores SSP-arbejde, så samarbejdet grundlæggende tager udgangspunkt indenfor områderne Social, Skole, Politi, Kultur/fritid med yderligere inddragelse af andre aktører som boligforeninger, institutioner mv. Vi må dog erkende, at uanset hvor ihærdigt vi arbejder for at skabe optimale rammer for børn og unge, så kan vi ikke rumme alle, men det lægger så meget mere pres på, at færrest muligt skal udskilles af fællesskabet. Den forebyggende indsats skal fokusere på det gode Børne- og Ungeliv. Grundlaget for dette er bl.a. andet, at børn og unge skal mødes, der hvor de er. De skal i deres mange miljøer møde de nødvendige udfordringer, så de kan gøre sig de rigtige erfaringer som udgangspunkt for et senere voksenliv. For SSPK handler det ikke kun om, at være med til at støtte samarbejdet mellem de eksisterende tiltag med børn og unge, men også at udvikle nye, og ikke mindst være gode rollemodeller, som de unge kan læne sig op af og lære af. Der bliver arbejdet på at medinddrage alle børn og unge, men der er især tæt kontakt til en gruppe unge, der ikke har kontakt til andre systemer og som har behov for hjælp og støtte i forhold til at komme ud af kriminalitet og misbrug. Der er dog også klare informations- og opdragelsesopgaver som f.eks. omkring mobning, misbrug af mobiltelefoner, digitale medier o.l. Almindelig dannelse og god opførsel er vigtig. Uanset opgave bygger dialogen mellem ung og rollemodel på tillid og positiv spejling, og der fokuseres på de unges ressourcer frem for mangler, hvorved de lærer at tage ansvar. 42

43 Siden 2004 har SSPK styregruppen ønsket at skabe et aktuelt overblik af den forebyggende indsats i Helsingør Kommune og Lokalrådet udarbejdede i 2010 en kriminalpræventiv strategi for at skabe overblik og sammenhæng gennem det strategiske, koordinerende og udførende niveau i det forebyggende, tryghedsskabende og kriminalpræventive arbejde. Lokalrådets kriminalpræventive strategi og årlige handlingsplan er nu under udvikling. SSPK handlingsplanen er således en status og et billede af de mangesidede aktiviteter heriblandt de tværfaglige indsatser der iværksættes overfor kriminalitetstruede børn og unge i Helsingør Kommune. Bjarne Pedersen, Kommunaldirektør 43

44 SSPK-organisationen SSPK funktionen ønsker med denne samordnede handlingsplan, at give et klart signal til såvel samarbejdspartnere, politikere, børn og unge samt deres forældre om, at vi målrettet vil udbrede vores tværfaglige net i det yderste led. Vi vil gøre nettet så fintmasket som muligt med så høj grad af tværfaglighed som muligt. Selv om vi ikke kan sikre, at alle børn og unge vil opnå det gode ungdomsliv, så må vi løfte opgaven i fællesskab og have det mål, at færrest mulige børn og unge skal udskilles fra fællesskabet. Fælles børn fælles ansvar. Handlingsplanen træder et spadestik dybere og giver læseren, såvel den enkelte borger som samarbejds-partneren, et overskueligt og konkret værktøj til at forstå hvordan vi i praksis i Helsingør udmønter den opbyggende, forebyggende og kriminalitetsforebyggende indsats over blandt børn og unge i alderen 0-25 år. Det er samtidig et værdifuldt hjælpeværktøj til at fremme overblikket i en ny administrativ organisation med nye fagcentre og dermed nye tværfaglige netværk og kolleger. Vi har hermed en tro på at vores bidrag fortsat kan styrke indsatsen overfor ungdomskriminalitet og dermed videreføre de stolte kriminalpræventive traditioner i Helsingør Kommune - og leve op til kommunens vision om at skabe, anvende og vedligeholde et tværkommunalt forebyggelsesprogram til glæde for kommunens unge, forældre og samarbejdspartnere. SSPK handlingsplan overfor ungdomskriminalitet Lokalrådet i Helsingør udarbejder hvert år - som led i et aktivt tværkommunalt samarbejde - en særlig handleplan (virksomhedsplan) med fokusområder for samarbejdet for den kriminalitetsforebyggende indsats med lokale strategier og mål samt fastlægger aktiviteter, metoder og ressourcer til opfyldelse af strategier og mål fastlagt af Kredsrådet (Nordsjællands Politikreds). SSPK handlingsplan er omfattende og rummer alt arbejde i SSPK organisationen, men samtidig de indsatser der fremover vil være kommunens handlingsplan overfor kriminalitetstruede børn og unge, jf. intentionerne i L 166 (styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge) og servicelovens 19,3. På sigt er det meningen at kommunens handlingsplan overfor kriminalitetstruede unge udskilles til en særlig handlingsplan, men SSPK har i mange år haft denne handlingsplan i forvejen, men kaldt den log- og statusoversigt. Nærværende SSPK handlingsplan overfor ungdomskriminalitet er en 3-årig oversigt, der samler alt og dermed afløser SSPK Log- og statusoversigten. Handlingsplanen er dels en vejviser for koordination og styring af samarbejdet i de kriminalpræventive enheder i SSPK og viser sammenhængen mellem Kredsrådets og Lokalrådets prioriteringer for at styrke det kriminalitets-forebyggende samarbejde og indsatsen for at begrænse ungdomskriminalitet. 44

45 SSPK sigter mod at forbedre trivslen og fremtidsmulighederne for de børn og unge, der begår kriminalitet eller er i risiko for at begå kriminalitet. Velkommen til det tværfaglige samarbejde Richo Jensen, SSPK leder SSPK s overordnede mål for handlingsplanen overfor ungdomskriminalitet: At SSPK udarbejder operative mål og resultatkrav med afsæt i Kredsrådets (strategiske) og i Lokalrådets (koordinerende) prioriterede mål og påtager sig ansvaret for at udmønte og koordinere et samordnet forebyggelsesprogram i lokalområdet. At samarbejdet på alle niveauer er velfungerende og tilrettelagt så information, viden og idéer kommunikeres og deles frit og levende mellem samarbejdspartnerne til gavn for helheden. At der skabes helhed og sammenhæng i den tværfaglige kriminalpræventive indsats for at sikre børn og unges trivsel og for at bryde fødekæden til det kriminelle miljø. At samarbejdspartnerne på alle niveauer er bekendt med den kriminalpræventive strategi og har et godt kendskab til hinanden og hinandens arbejdsområder således, at der opleves sammenhæng mellem indsatser og kommunes vision og BUF strategikort. At samarbejdspartnerne på forskellige niveauer medinddrages i beslutningsprocesserne omkring fælles aktiviteter, så koordination opleves som en naturlig og dynamisk proces, hvor vi gør tingene sammen 45

46 SSPK s overordnede strategiske mål for handlingsplan overfor ungdomskriminalitet At den kriminalpræventive undervisning i skolerne styrkes og gøres ensartet, herunder at forældreinddragelsen på forældremøderne øges i skolerne dels via en ajourført kriminalpræventiv lærervejledning med også 6. kl. oplæg om social pejling via SSPK Teamet Borgernes generelle oplevelse af tryghed øges i det offentlige rum med fokus på udvalgte boligområder med tilknyttede helhedsplaner således, at antallet af borgere der oplever generel tryghed og trivsel i udvalgte boligområder øges i forhold til året før. Indsatserne for de unge skal bygge på et helhedssyn og indebære et bredt tværfagligt samarbejde på tværs af fagcentrene. Styrke en tværkommunal samordnet 18+ indsats overfor kriminalitetstruede unge og unge med særlige behov samt nedbringe kriminalitetsrecidivet for kriminelle unge og herunder motivere udsatte unge i de udvalgte boligområder til at blive tiltrukket af inkluderende fællesskaber og dermed får de samme udviklingsmuligheder som andre i kommunen særligt i forhold til uddannelse og beskæftigelse via et koordinerende 18+ tirsdagsmøde. Sikre tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge via børnelinealen med lokalt udarbejdede parametre med udgangspunkt i oplevet risikoadfærd med familiedialog og inklusionsfremmende aktiviteter, narrative bekymringssamtaler og LØFT. Styrke samarbejdet med idrætsforeninger via fritidspas. Særlig fokus på kriminalitetstruede i boligområdet Helsingør Syd via værestederne Tetriz (9-17 år) og Klub+ (18-25 år) og dertil knyttede relationsskabende aktiviteter. 46

47 SSPK s vision for den kriminalpræventive indsats: SSPK s overordnede mål er at skabe, anvende og vedligeholde et samordnet tværfagligt forebyggelsesprogram for børn og unge i alderen 0-25 år. Indsatsen skal ske med henblik på så tidlig indsats som muligt at forebygge kriminalitet, misbrug og anden uhensigtsmæssig adfærd og fremme tryghed og trivsel blandt børn og unge. SSPK virker og iværksætter generelle forebyggende projekter, undervisningsforløb og øvrige indsatser såvel over enkelte som grupper af unge med uhensigtsmæssig adfærd eller andre sociale vanskeligheder prioriteres højt. Opsøgende arbejde i alle ungemiljøer prioriteres højt såvel i de digitale sociale fællesskaber som via helhedsorienteret gadeplansindsats. På baggrund af viden om børn og unges levevilkår, livsstil og kriminalitet, udarbejdes der årligt i Lokalrådet en handlingsplan for den kriminalpræventive indsats i kommunen. Handlingsplanen beskriver målgruppen og om indsatserne har et opbyggende, forebyggende eller kriminalitetsforebyggende sigte jf. Det Kriminalpræventive Råds forebyggelsesdefinitioner. SSPK i Helsingør er forebyggelse i yderste led Det er bedre at forebygge end at helbrede er en efterhånden gammel talemåde, som alle vel kan tilslutte sig. Udsagnet bliver ofte begrundet med, at det er billigere for os alle, dvs. samfundet. I det omfang forebyggelse lykkes, er det klart, at samfundet sparer ressourcer. Det er imidlertid forebyggelsens dilemma, at det er meget vanskeligt at dokumentere denne besparelse, da risikoadfærd er en kompleks størrelse, der påvirkes af mange parametre. Den økonomiske side af forebyggelse er vigtig, men absolut ikke afgørende. Det er det derimod, at man gennem forebyggelse hindrer, at personer, såvel gerningsmænd som ofre, bliver påført unødvendige lidelser i bredeste forstand. Dette ønske er naturligt og i overensstemmelse med den moral, der kendetegner et humanistisk samfund. Gennem et bæredygtigt kriminalpræventivt og socialt forebyggende arbejde kan man hindre børn og unge for mange menneskelige omkostninger, som følger af et liv med kriminalitet, sociale vanskeligheder, misbrug m.m. 47

48 SSP samrådet og SSP-kreds Nordsjælland Det synes efterhånden hævet over enhver tvivl, at forudsætningen for dynamik og udvikling i en omstillingsparat organisation nøje hænger sammen med evnen til koordination, fleksibilitet og samspil blandt de tværsektorielle samarbejdspartnere i Helsingør Kommune - såvel mellem de enkelte kommunale forvaltninger som Helsingør Politi. SSP samrådet har, som landsdækkende forening, det formål at være kontaktorgan mellem kommunens SSP-konsulenter/ledere, ved både at holde disse ajour med udviklingen på det kriminalitets- og misbrugsforebyggende område, og sikre formidling af forslag og idéer til forbedringer indenfor området. SSPK lederen har således valgt at være repræsenteret i SSP samrådet for at fremme det tværkommunale forebyggende samarbejde. Siden implementeringen af kommunalreformen og politi- og retskredsreformen i 2007 har SSP arbejdet nationalt stået over for store udfordringer. Forudsætningen for at børn og unge kan profitere af denne udvikling hænger nøje sammen med, om hvorvidt vi sammen får løst denne store omstillingsproces. Vi er på vej men målet er endnu ikke nået. Vi skal aldrig være helt tilfredse. Samarbejdsmodellen mellem SSP-Samrådet (Kreds Nordsjælland) og det Kriminalpræventive Sekretariat (DKS) i Nordsjællands Politi er udarbejdet. Samarbejdet skal bygge på respekt, ligeværdighed, dialog og tillid mellem parterne ganske som vi har praktiseret i Helsingør Kommune i mange år, men vi arbejder stadigvæk på at udvikle en praksis, så den røde tråd mellem Lokalråd og Kredsråd i dagligdagen opleves i overensstemmelse med hensigten. Arbejdsmetoderne, herunder SSPK og det opsøgende arbejde SSPK s forståelse af forebyggelse af kriminalitet tager udgangspunkt i et helhedsorienteret perspektiv, hvor indsatser, der ikke er direkte kriminalitetsforebyggende, nemlig også kan have en positiv kriminalpræventiv effekt og derfor bør tænkes med i vores samordnede forebyggelsesindsats. SSPK arbejder for at forebygge ungdomskriminalitet og skabe et tryggere lokalområde, hvor indsatserne kan planlægges ud fra forskellige tilgange med inddragelse af såvel kommunale aktører fra de faglige centre i almindelig, men også borgerne i lokalområdet - lige fra boligområderne, det frivillige foreningsliv og via skolebestyrelserne til forældrene og deres børn. Via boligforeningernes Områdesekretariat har vi en ny samarbejdspartner til at fokusere på udviklingen i boligområderne og samordne en fælles tryghedsskabende og kriminalpræventiv indsats i boligområderne. 48

49 Såvel unge som forældre skal indgå i samarbejdet, hvor kontaktforældre og trivselsambassadører skaber den værdifulde og naturlige kontakt og bindeleddet til forældrene. Alene kan vi meget, men sammen kan vi alt!! Vi arbejder både med en problemorienteret tilgang, hvor vi fokuserer på hvilke problemer, der kan løses og en ressourcebaseret tilgang, hvor vi vurderer hvilke ressourcer, et område eller en person er i besiddelse af, og som man ønsker at fremme. Det er naturligvis en overordnet model med den kompleksitet, dynamik og sammenhæng mellem de nedennævnte definitioner af forebyggelsesmodellens 4 grundbegreber: TRYGHED OPBYGNING FOREBYGGELSE KRIMINALITETSFOREBYGGELSE. Disse begreber kan samles på følgende model. Tryghed er det overordnede begreb, der er knyttet til den enkeltes oplevelse. Tryghed er en følelse af tillid til omverdenen og sin egen væren i forhold til omgivelserne, at man kan magte de risici, der er i tilværelsen og tryghed mærkes, når man har opfattelsen af, at der ikke er nogen trussel. Opbygning er indsatser, der som et grundlæggende fundament, skaber gode, trygge og udviklende vilkår for alle i samfundet. (Boligsociale helhedsplaner, kvartersløft mindre hærværk og kriminalitet) Forebyggelse er en mere bred indsats, der generelt er rettet mod at hindre en uønsket tilstand. (Undervisning alle de andre gør det, Social Pejling - sociale overdrivelser, flertalsmisforståelser m.v.) Kriminalitetsforebyggende indsatser sigter altså mod at undgå at en kriminel hændelse opstår. (Kampagner mod indbrud, tyverisikring, knallert og cyklist kampagner) 49

50 Knivfri.dk eksponering Gode, trygge vilk år for alle.. (kvartersløft helhedsplaner) sidegevinster Fremme samfundsforhold og forbedre vilkår på samfundseller individniveau TRYGHED Ressourcebaseret Opbygning Forebygge at et problem opstår eller forværres TRYGHED Forebyggelse Kriminalitets - forebyggelse TRYGHED Problemorienteret Anvisninger, info, hjemmeside, nabohj ælp Operation mærkning Hindre uønsket tilstand ( Risikoadfærd ) Mål/offer GM Sted Forebygge at en kriminel h ændelse opstår eller sker igen specifikke indsatser. DKR forebyggelsesmodel Vi henviser til Det kriminalpræventive Råd på hjemmesiden for yderligere information. Tværfaglige netværk kan alene i kraft af ressourcer og viden om de unge og lokale tendenser medvirke til at iværksætte nødvendige initiativer og foranstaltninger, som vil være på forkant med udviklingen blandt børn og unge. Det gælder på alle de forskellige indsatsformer, som kendetegner dette samarbejde, men særligt under begreber såsom objektiv eller subjektiv kriminalprævention eller den brede generelle forebyggelse. Endelig kan det skitseres efter en model med de tre indsatsområder, som vi i Danmark via det kriminalpræventive råd i en årrække har taget udgangspunkt i: 50

51 - Den generelle indsats (primær forebyggelse) - Den specifikke indsats (sekundær forebyggelse) - Den individorienterede indsats (recidiv forebyggelse indgribende indsats) I denne forbindelse er det ikke uvæsentligt, at indsatsen fokuserer mod at bekæmpe symptomerne eller at afdække og efterfølgende bearbejde årsagerne eller faktorerne bag forklaringen på, at nogle børn og unge får sociale, skolemæssige eller andre særlige vanskeligheder, som kan være afgørende for, om nogle påbegynder en kriminel løbebane eller et misbrug af rus- og nydelsesmidler. Der har generelt tidligere været en tendens til at rette fokus mod gerningsmanden og gerningen i bestræbelserne for at opklare forbrydelser og i mindre grad at arbejde forebyggende. Dette er nu ændret, og det kriminalpræventive arbejde opdeles nu mere i 2 hovedområder: Den objektive kriminalprævention (situationen) der sigter mod at forebygge, at personer eller ting bliver udsat for kriminalitet, ved at begrænse de situationer, der tilskynder til kriminalitet og Den subjektive kriminalprævention (personen og de sociale relationer), der retter sig mod at forebygge, at personer navnlig børn og unge bliver gerningsmænd til kriminalitet. SSPK vil herunder styrke arbejdet med de unges værdier og risikoadfærd, ved at præge deres handlingskompetence til at gøre de rette valg, og samtidig spotte de skrøbelige unge, der har særlig behov for hjælp og støtte. Uanset om der vælges primær kriminalprævention (bred indsats mennesker påvirkes til at fravælge kriminalitet), sekundær (mod gruppe eller enkeltpersoner med konstateret kriminel adfærd) - eller tertiær kriminalprævention (målrettet mod kriminelle for at forebygge yderligere kriminalitet) - så er et forudgående kendskab til de unge en forudsætning for, at vi vælger den rette metode til at hjælpe. Alle relevante samarbejdspartnere skal inddrages i arbejdet med den subjektive kriminalprævention fra starten efter en grundig interessentanalyse, og selv om initiativerne ofte startes i SSPK regi i kraft af et tidligt kendskab i skolerne etc., så er samarbejdet ligeledes vigtigt med kriminalforsorgen, boligområder, forældresamarbejde m.v. i det det handler om at reducere antallet af risikomiljøer. 51

52 Opsøgende arbejde definitioner Det opsøgende arbejde har fire kernefunktioner, som er en forudsætning for, at vores mål kan indfries. 1. Lokal forankring, hvilket betyder, at der samarbejdes omkring særlige fokusområder Hot Spot s lokalt omkring de arenaer og boligområder, der efter særlig aftale og viden har et særligt behov. 2. Tværfagligt samarbejde og vidensdeling i tæt samspil med lokale og centrale aktører, hvilket betyder at vi gennem gensidig sparring med skoler, klubber, boligforeninger m.fl. efter behov, mødes i en meningsfuld dialog for at kunne handle rationelt i en samordnet indsats. 3. Direkte gadeplansarbejde i de unges arenaer i kontakt, dialog og interaktion med de unge (teamarbejde), hvilket betyder, at vi færdes, hvor de unge opholder sig. 4. Bydækkende aktiviteter af generel karakter på tværs af distrikter, hvilket betyder, at vi er til Blå Mandage, Sidste Skoledag, Haldisk eller andre arrangementer, hvor der færdes og kommer mange unge. Synlig-, tryghedsskabende- og rådgivende funktion. Opsøgende gadeplansarbejde i SSPK er et væsentligt element i udmøntningen af en tidlig, helhedsorienteret, tværsektoriel og sammenhængende forebyggende indsats i Helsingør. Den tager udgangspunkt i vores stærke tværfaglige samarbejde mellem boligforeninger, lokalpoliti, områdets skoler, klubber, forældre og frivillige foreninger med SSPK som det centrale omdrejningspunkt. Det pædagogiske arbejde skal være båret af konsekvens og faste rammer som modstykke til den normløshed og forvirring, der ofte præger de kriminalitetstruede unge. Kontakt til de unge som er forankret i tillid og relation sikrer, at de mødes af en fælles og konsekvent holdning fra de mange kommunale aktører, der er involveret i indsatsen overfor de unge. Med en grundlæggende indsigt i socialpædagogiske tilgange, konfliktmægling og i de særlige udfordringer som børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk fordrer, så sikrer det opsøgende arbejde, at de unge bliver bevidstgjort om deres egne ressourcer og mulighederne i at udnytte dem. Det er målet, at de udsatte unge får bedre tilknytning til arbejdsmarkedet og de lokale uddannelses- og institutionstilbud gennem oplysning og vejledning om institutionsmuligheder, uddannelse, jobaktivering og familiecoaching m.v. Tirsdagsmøder SSPK medarbejderne mødes på skift hver tirsdag med ungeteamet (Center for børn, unge og familie) og Helsingør Lokalpoliti forebyggelsessektion og udveksler erfaringer omkring unge, der af én eller anden grund har været i kontakt med politiet i den forgangne uge. Her sikres, at den rette indsats bliver iværksat med det samme jf. retsplejelovens 115. Indsatser for at forebyggelse risikoadfærd der kan føre til radikalisering og ekstremisme blandt unge drøftes også i tirsdagsmødet. Det er dermed håbet, at færre børn og unge bliver kriminelle og at der skabes grundlag for, at børn og unge kan se frem til det gode ungdomsliv med udbredt tryghed og trivsel. 52

53 Et grundigt analysearbejde og problemidentificering er således alfa omega for, at vi i den konkrete situation, som den unge befinder sig i, kan handle rationelt og vælge prioriterede løsninger. Dette er til gavn for dels den unge, men også med henblik på evaluering af indsatsen og vidensdeling til andre. Jo større accept og ejerskab de involverede aktører oplever at have, jo bedre tværfagligt samarbejde. Åben Anonym Ungerådgivning Den Åbne Anonyme Ungerådgivning hjælper unge med Råd / Vejledning i forhold til skole, kærester, kammerater, stoffer, at være ung m.v. Den Åbne Anonyme Ungerådgivning er åben om torsdagen, kl Den Åbne Anonyme Ungerådgivning har til huse hos SSPK. SSPK koordinerer et samordnet forebyggelsesprogram for skolerne med forskellige tilbud. Social Pejling er opbligatorisk for alle 6. kl., men ellers rummer tilbudet forældre back-up forældreaften, Tackling 1 forældredialog, kriminalpræventivt samarbejde mv. se særlig folder. Social Pejling - oplæg i 6. klasse SSPK Team tilbyder et oplæg i social pejling i 6. klasse onsdage fra uge 43 frem til d. 1. april. Oplægget tager udgangspunkt i rygning, men handler om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Oplægget er dels en række spørgsmål til eleverne, som besvares med clickere og dels noget gruppearbejdet i klassen. Oplægget varer 2 lektioner og bookes af skolens SSPK lærer. Konfliktmægling Konfliktmægling handler om at få løst en aktuel konflikt eller hændelse. De involverede parter får hjælp til at tale om hændelsen og på den måde at komme frem til en løsning en aftale. Denne hjælp får parterne ved et møde med en konfliktmægler, som er en neutral person. 53

54 Tænker du at en konfliktmægling ville være en mulighed for dig eller arbejder du med unge og vil gerne give dem muligheden for konfliktmægling, så er du meget velkommen til at ringe til SSPK lederen. Konflikthåndtering Center for konfliktløsning definerer begrebet konflikter således: Konflikter er uoverensstemmelser, der indebærer spændinger i og mellem mennesker. Uoverensstemmelser er uundgåelige, og i stedet for at tænke konflikter som noget vi for alt i verden skal undgå, og som noget der er symptom på uhensigtsmæssig adfærd, kan man vælge at se på konflikter på en anden måde. Nemlig, som nævnt før, noget vi ikke kan undgå, og derfor skal vi vende billedet og sige, at konflikter er gode og lærerige. Denne måde at se konflikter på er forudsat, at vi lærer at håndtere konflikterne eller uoverensstemmelserne på en konstruktiv måde således, at vi kan lære noget, som vi kan tage med til næste konflikt og videre med i livet. SSPK tilbyder undervisning i konflikthåndtering til fagpersoner i Helsingør Kommune. Støttende Narrative Bekymringssamtaler Efter indstilling via Tirsdagsmødet afholdes støttende narrative bekymringssamtaler efter et særligt spørgsmålskoncept og ekstern bevidning. Familierådgivningen, ETB og SSPK lederen afvikler samtalerne. SSPK lederen leder samtalen efter narrative principper og bevidningsbreve. Form og indhold justeres i 2014 og sigter på fælles uddannelse i narrativ samtalemetodik. Familierådgivningen indkalder forældrene og den unge, og samtalerne afvikles i SSPK eller i Familierådgivningen. Der skrives et bevidningbrev og familierådgivningen tager notat af forløbet. Medborgerskab og inklusion i fællesskabet Samtiden stiller til stadighed et krav til vores organisation om at værne om hinandens værdier og de ressourcer vi alle uanset etnicitet, religion og oprindelse - besidder. Ofte oplever vi en tendens til at mystificere arbejdet omkring integration, hvorfor velmenende tiltag undertiden lider den skæbne, at arbejdet går alt for trægt eller meget op ad bakke eller ligefrem ikke bliver ført ud i livet alene på grund af berøringsangst. Netop børne- og ungeinstitutioner samt skoler bør spille en væsentlig rolle i indsatsen for en vellykket integration. Selv om mange gør en fornem indsats oplever vi alligevel områder, hvor indsatsen ikke er tilstrækkelig og hvor vi kunne ønske os, at integration stod på dagsordenen hver dag. 54

55 Det er mit håb, at vi snart kan se tilbage på denne træge udvikling og bygge vindmøller frem for læhegn når integrationens vinde blæser - så vi fremover i højere grad fokuserer på de gode integrationshistorier og bygger videre på de gode tiltag, der er skabt frem for at dvæle ved de ting, der lykkedes mindre godt. Dialog og fælles forståelse kan blive én af de løftestænger, vi i SSPK kan drage nytte af i integrations-processen og i bestræbelserne på, at danskere med indvandrerbaggrund kan leve i en tryg dagligdag og føle sig som medborger i fællesskabet. Det multikulturelle Helsingør skal profitere af de mange ressourcer, der blomster, og selv om roser også har torne, så vil SSPK være ambassadør for at fremme integrationen og arbejde for, at vi undgår at stikke os på tornene, men i højere grad glædes ved synet af roserne. Helsingør Integrationsråd Helsingør Integrationsråd giver mulighed for at styrke samarbejdet og integrationen yderligere og kunne leve op til integrationspolitikkens mantra - mangfoldighed er en styrke. Vi skal være bevidste om, at det ikke kun er en vision, men at vi rent faktisk har oplevelse af, at vi i kommunen arbejder for at nå visionen og at integration går begge veje. SSPK inddrager IR til drøftelse og rådgivning i sager efter behov. U 15 tværfagligt forebyggelsestiltag for kriminelle unge og deres forældre Med afsæt i Restorative Justice genoprettende retfærdighed - har SSPK påbegyndt et særlig tværfagligt samarbejde med familierådgivningen omkring unge under 15 år, der begår kriminalitet. Ved at inddrage forældrene er det målet at nedbringe de unges kriminalitetsrecidiv og styrke deres selvværd i og med lokalsamfundet. Samarbejdet kan involvere en lang række aktører såvel kommunale aktører, frivillige foreninger og boligforeninger. Samarbejdet koordineres via én af familierådgivningens ungerådgivere med afsæt i tirsdagsmøderne. Lokalsamfundet eller offeret - der er krænket eller som har lidt skade - inddrages i samarbejdet for at genoprette skaden. Forebyggelse af radikalisering Ressource Teamet Formålet med indsatsen er at udarbejde en strategi i Helsingør for at yde rådgivning og vejledning til samarbejdspartnere og sikre de fornødne kompetencer til at handle på bekymringer og risikoadfærd, der kan sammenkædes med radikalisering og ekstremisme i såvel religiøs eller politisk henseende blandt unge. Fredensborg, Helsingør og Nordsjællandspoliti har oprettet et særligt partnerskab. 55

56 Tirsdagsmødet hos politiet er rammen om indsatsen. Tirsdagsmødet modtager/indsamler bekymringer desangående og politiet researcher via PET mv. hvorefter det besluttes hvilke forebyggende tiltag der skal iværksættes i kommune, skole etc. Udgangspunktet er risikoadfærd eller en konkret bedømmelse af behov for intervention jf. børnelinealen. SSPK lederen fungerer som kommunens kontaktperson, der yder rådgivning og vejledning til det kommunale forebyggende netværk. Definition af radikalisering / ekstremisme: Ved radikalisering forstås i denne sammenhæng den proces, hvori en ung i stigende grad accepterer anvendelsen af udemokratiske eller voldelige midler i bestræbelserne på at opnå et bestemt mål oftest af ideologisk karakter, men målet kan også være sammenhold og samvær omkring vold for eksempel i supportgrupper, hooligans for fodboldhold eller rockerbander. Det er formålet: At afdække og intervenere og derved forebygge radikaliseringsprocesser samt give vejledning og formidling af viden om ungdomskulturer, ekstreme politiske og religiøse grupper til personalet i det forebyggende netværk i skoler og klubber etc. At formidle støtte og vejledning når pædagoger, lærere eller andre medarbejdere har behov for viden og indsigt, når det drejer sig om unge med ekstreme holdninger, der giver anledning til bekymring og behov for indgriben. Ressource Teamet har udgivet en folder, og har udviklet et Road Show til skoler og institutioner. 56

57 Fritidspas Fritidspasset skal sikre at børn og unge, der ikke er dyrker idræt, går til spejder eller spiller teater får chancen for at komme i gang med en fritidsaktivitet. Fritidspasset tildeles af SSPK sekretariatet efter indstilling af en kontaktperson, der har direkte kontakt til barnet - det kan være en lærer i skolen, en pædagog i klub eller SFO, foreningsguide, en boligsocialmedarbejder eller tilsvarende kontaktpersoner. Der gives kun Fritidspas til Kommunale Klubber og Foreninger. Med det nye Fritidspas skal medarbejderne i SSPK bygge bro mellem familier og foreninger. Derudover kan familierne tilbydes økonomisk støtte til kontingent og udstyr. Der kan gives støtte til: Kontingent - max kr. pr. år., Udstyr - max. 600 kr. pr. år. Deltagerbetaling til enkeltarrangementer, stævner og lejre - max kr. pr. år. Et barn kan max. opnå kr. i støtte pr. år. Boligsociale dialoggrupper SSPK er repræsenteret i forskellige samarbejdsfora, hvor koordinationen af den kriminalpræventive indsats i kommunens sikrer sammenhæng til det boligsociale arbejde i boligområderne ud fra 2 forebyggelsesstrategier: 1) metoder der gør det svært at begå kriminalitet, ved at beboerne udviser uformel social kontrol. 2) metoder til at påvirke adfærd hos de enkelte grupper af personer, der er i risiko for at udføre kriminalitet. Jo mere beboerne er interesserede i boligområdet og på forskellig vis tager ansvar for det jo vanskeligere er det for en gerningsmand at gennemføre kriminalitet. Samtidig har vi erfaring for, at gode udfoldelsesmuligheder for beboerne fremmer 57

58 ansvarlighed overfor beboerne og bebyggelsen. Mange fysiske og organisatoriske tiltag som et velfungerende beboerdemokrati, gode mødesteder, velholdte legepladser m.v. kan medvirke på den reelle kriminalitet og medvirke til, at beboerne og SSPK er således i Nøjsomhed, Vapnagård og Tipperupparken repræsenteret i forskellige mødeforaer via de boligsociale helhedsplaner og sikrer tæt samarbejde med Områdesekretariatets ledelse, der bor i SSPK huset. Værestedet Tetriz i Nøjsomhed og Klub+ ved Vapnagård er begge eksempler på særlige kriminalpræventive væresteder, der via relationsgivende aktiviteter har et dannelses- og inklusionsmæssigt formål med den hensigt, at styrke de unges uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige kompetencer så de sikres størst mulig uddannelsesparathed og inklusion i boligområdet, lav kriminalitetsrecidiv og givende fritidsjob etc. Værestedet Tetriz er fysisk beliggende på Sydvej 13 i Helsingør og er dermed placeret direkte i boligområdet Nøjsomhed. Som en kommunal institution har værestedet en naturlig pædagogisk forpligtigelse, og arbejder med et særligt fokus på kriminalitetspræventive indsatser og måder at forebygge kriminalitet på og indgår i samarbejdet med boligselskabernes områdesekretariat og boligområdernes ansatte i helhedsplanerne for at fremme en fælles indsats. Værestedet Tetriz er et værested der primært henvender sig til børn og unge i alderen 9 17 år. Værestedet Klub+ er fysisk beliggende Egevænget 4 i Helsingør tæt ved Snekkersten Skole, afd. Egevænget, men uden for boligområdet Vapnagård. Indsatsen er et partnerskab mellem Helsingør Kommune/SSPK og Boliggården og driften financieres i af såvel kommunale midler og midler fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. I løbet af 2013 havde en gruppe unge mænd med en ofte uacceptabel adfærd skabt utryghed blandt beboerne i Helsingør Syd, særligt i bebyggelsen Vapnagaard. Indsatsen har til formål at opbygge en gensidig tillid mellem på den ene side gruppen af unge fra Helsingør Syd og på den anden side Helsingør Kommune, Nordsjællands Politi og boligorganisationen Boliggården. 58

59 Indsatsen skal føre til, at de unge oplever, at det omkringliggende samfund gør brug af deres kompetencer og ressourcer, og til at beboerne i Vapnagaard igen oplever, at de er trygge i deres boligområde. Konkret ønsker samarbejdspartnerne at skabe tryghed for beboerne i Helsingør Syd, særligt i boligområdet Vapnagaard På kort sigt er målet at stoppe den utryghedsskabende adfærd og på lidt længere sigt er det målet at sikre, at de unge mænd i gruppen får gennemført en ungdoms- eller erhvervskompetencegivende uddannelse som led i Helsingør Kommunes samlede ungeindsats. Værestedets målgruppe er unge i Helsingør Syd, der enten har begået kriminelle handlinger eller randgruppeunge, der på én eller anden måde er kriminalitetstruet mellem år. Der er tale om unge, som er involveret i, har begået, eller er i fare for at havne i alvorlig, personfarlig eller banderelateret kriminalitet, og som dermed kan skabe utryghed i lokalområdet. Målgruppen er unge mænd i alderen år fortrinsvis med en anden etnisk baggrund end dansk og primært bosiddende i Helsingør Syd. Gruppen består pt. af unge, men der er ikke tale om en statisk gruppe. Således er der løbende en udvikling, hvor yngre brødre bliver en del af gruppen. Det antages, at der samlet set er mellem 30 og 50 drenge og unge mænd, der på skift kan indgå i en eller flere de grupperinger, der jævnligt materialiserer sig som den større gruppe, der i samlet flok optræder aggressivt og grænseoverskridende. Såvel Helsingør Kommunes SSPK-enhed, som Nordsjællands Politi og de boligsociale medarbejdere i Boliggården har identificeret individuelle relationer mellem de unge fra Helsingør Syd og unge fra bandemiljøet i Kokkedal, uden at der endnu kan tales om egentlige bandeaktiviteter i Helsingør. Samtidig er der en stor bekymring for, at den næste generation af unge (de små brødre) vil eskalere både graden og antallet af kommende uroligheder. Visitation til Klub+ sker via tirsdagsmøderne samt via samarbejdspartneres kendskab til unge i målgruppen der har behov for denne særlige kriminalpræventive indsats. 59

60 Klub+ ledes og drives af pædagogisk uddannet personale med supplement af timelønnede unge i særligt Ung til Ung koncepter med tilknyttede handlingsplaner til brugerne. 60

61 61