Udviklingsstrategi 2015

Transkript

1 Udviklingsstrategi 2015 Høringsnotat - opsamling på offentlig høring inkl. dialogmøder Høringsperiode: 2. september 11. november

2 1. Indledning Kommunalbestyrelsens forslag til Udviklingsstrategi 2015 har været i offentlig høring i perioden 2. september til 11. november Ud over muligheden for at indgive skriftlige høringssvar til forslaget har det været vigtigt for kommunens politikere, at der blev skabt mulighed for en bred debat om forslaget, og derfor har der i perioden været afholdt 5 offentlige dialogmøder rundt omkring i kommunen samt et dialogmøde på Facebook. Kommunalbestyrelsen takker for den store interesse, der har været vist for forslaget - både på dialogmøder og i form af høringssvar. Bemærkninger og diskussioner fra høringsperioden giver en række ændringer af Udviklingsstrategi Der er både tale om nogle overordnede ændringer af indholdet og helt tekstnære rettelser. De overordnede betragtninger som følge af høringsfasen er beskrevet på de næste sider, mens de konkrete rettelser fremgår af den endelige version af udviklingsstrategien. Kommunalbestyrelsen finder det ligeledes meget positivt, at mange borgere og andre interessenter har udtrykt ønske om også fremover at indgå i processer omkring udviklingen af kommunen. Tak for det. Kommunalbestyrelsens vurdering af de mest debatterede emner er opridset herunder, efterfulgt af en oversigt over samtlige høringssvar og kommunalbestyrelsens kommentarer og svar hertil. Alle høringssvarene er bilagt i én samlet pdf-fil. 2. Debatemner fra dialogmøder og høring Egns- og byprofiler Udviklingsstrategien sætter i afsnittet om bosætning fokus på vigtigheden af unikke områder, der kan markere sig i den stigende konkurrence om bosætning. På den baggrund sættes der fokus på Faaborg i syd, Ringe i midt og Årslev-Sdr. Nærå og Nr. Lyndelse i nord med respektive oplande. Der er i høringsperioden fremkommet forslag om én samlet profil for Faaborg-Midtfyn Kommune fremfor de tre by- oplandsprofiler som udviklingsstrategien lægger op til. Vi har i den sammenhæng den udfordring, at der er stor forskel på de forskellige egne af kommunen. Forskelligheden skal vi bruge som en styrke, men forskelligheden betyder, at det ikke er muligt at finde én profil, som passer på hele kommunen. I forhold til bosætning vælger man ikke at flytte til en kommune, men til en by, en egn eller et sted. Derfor giver det i forhold til bosætning god mening, ikke at markedsføre Faaborg-Midtfyn Kommune, som kommune, men derimod som en række selvstændige egne og byer. Når det er sagt, er der selvfølgelig synergier mellem egnene, som vi skal være bedre til at udnytte. De enkelte by- og oplandsprofiler er ligeledes blevet debatteret i høringsperioden. Det er vigtigt at understrege, at profilerne ikke er færdige med vedtagelsen af udviklingsstrategien. De skal videreudvikles i samarbejde med borgere og erhvervsliv og finde deres form gennem handlinger over en længere årrække. Dialogen i høringsperioden har dog givet ændringer i beskrivelsen og afgrænsningen af by- og oplandsprofilerne. Disse ændringer er nærmere bekrevet nedenfor og vil blive indarbejdet i udviklingsstrategien. Faaborgegnen De fleste er enige i Faaborg og oplands profil som Danmarks foretrukne friluftsområde med levende kunstog kulturliv. Øernes rolle som en vigtig identitetsskabende del af Faaborgegnen er dog ikke beskrevet godt nok i afsnittet om Faaborg og opland, der vil derfor blive indføjet et afsnit i strategien. Der er også en del bemærkninger om Øfærgen, og kommunalbestyrelsen anerkender, at færgerne er af vital betydning for livet 2

3 på øerne, hvorfor ændringer i færgedriften fortsat skal ske i dialog med borgere og erhvervsliv på øerne. Færgeplaner er dog ikke et emne i udviklingsstrategien. Ringeegnen Profilen for Ringe og opland står på nuværende tidspunkt ikke helt så skarpt, som profilen for Faaborgegnen, men der er gennem borgermøderne skabt en basis, som det fremtidige arbejde med at udvikle profilen kan bygge videre på. Profilens omdrejningspunkter kredser om demokrati og fællesskaber, erhvervsudvikling og en vision om at udvikle Ringe til Danmarks cykelby. Debatten om profilen har dog også vist, at afgrænsningen i forhold til den vestlige del Brobyområdet ikke er rigtig. Der er ikke en naturlig orientering fra Brobyområdet mod Ringe. Derfor er afgrænsningen af området ændret i udviklingsstrategien, således at Brobyområdet knyttes til forstadsbåndet mod nord. Årslev-Sdr. Nærå og Nr. Lyndelse og opland Forstadsbåndet I kommunens nordlige område orienterer de forskellige lokalsamfund sig mod Odense og dens storbyfunktioner. Samtidig er området kendetegnet ved en række stærke bysamfund, og kommunalbestyrelsen har store forhåbninger til, at byerne kan udvikle hver deres markante profil, som kan fastholde og tiltrække nye borgere. Fælles for dem alle er, at deres potentiale for udvikling og vækst er bundet op på deres placering tæt på vækstcentret Odense med et stort arbejdsmarked og gode muligheder for pendling, ligesom de præges af aktive bykerner, lokalt engagement og velfungerende fællesskaber. Overskriften for området ændres derfor fra Årslev-Sdr.Nærå Nr. Lyndelse og opland til Forstadsbåndet, og det er kommunalbestyrelsens håb at de hver især udvikler sig som forstadsbyer med stærke profiler. Området indeholder efter ændringen af afgrænsningen fem mindre bysamfund: Årslev-Sdr. Nærå, Nr. Lyndelse, Ferritslev-Rolfsted, Allested-Vejle og Nr. Broby-Brobyværk, som hver især skal udvikle og styrke deres særegne profiler for at fastholde og tiltrække borgere og erhvervsliv. Det vil være nødvendigt for kommunalbestyrelsen at fokusere de kommunale investeringer, der hvor potentialet for bosætning vurderes størst. Kommunalbestyrelsen vil derfor have et særligt fokus på Årslev-Sdr. Nærå og Nr. Lyndelse, men det er kommunalbestyrelsens håb, at alle bysamfund i området vil spille med, med udgangspunkt i egne forudsætninger. I Forstadsbåndet er det byprofilerne og ikke samspillet internt i Forstadsbåndet (egnen), der vil være i fokus. Fysisk og digital infrastruktur En række høringssvar og en række indlæg på dialogmøder har handlet om vigtigheden af at arbejde for udbygning af transportinfrastrukturen i kommunen for at fremme god tilgængelighed overalt. Ligeledes understreges vigtigheden af højhastighedsbredbånd og ordentlig mobildækning for at fastholde området som attraktivt både for bosætning og erhverv. Kommunalbestyrelsen er meget opmærksom på betydningen af den transportmæssige samt den digitale infrastruktur. Faaborg-Midtfyn Kommune har vanskeligt ved at løse hovedudfordringerne på disse felter alene, og vi har i forlængelse heraf medvirket til, at begge emner er højt på dagsorden i det fælles fynske samarbejde i regi af Strategi Fyn. Målsætningen er bl.a., at alle virksomheder og borgere skal have adgang til et tilbud om bredbånd på minimum 100 mbit/s download og 30 mbit/s upload. Ud fra en lokal synsvinkel arbejdes der indenfor den fysiske infrastruktur især på at få forbedringer af hovedvejen mellem Faaborg og Odense på dagsordenen. Der er endvidere indledt et tæt samarbejde med Sønderborg Kommune og Region Syddanmark om at afdække mulighederne for at realisere en broforbindelse mellem Als og Fyn, og om at fremme dette projekt mest muligt, hvis det viser sig realistisk. Projektet har dog i alle tilfælde en længere tidshorisont. 3

4 Kollektiv trafik Flere høringssvar og indlæg fra borgere har efterlyst bedre kollektiv trafikbetjening af kommunens mange lokalsamfund som et vigtigt bosætningsparameter. Kommunalbestyrelsen har måttet erkende, at det er umuligt at betjene de mange lokalsamfund med en tilstrækkelig frekvens i busdrift. Få benytter disse busser og omkostningerne hertil er meget høj. Til gengæld er der de seneste år etableret en ganske veludbygget teletaxaordning, som er et fleksibelt og ganske billigt tilbud til alle borgere. Det er kommunalbestyrelsens opfattelse, at kendskabet til dette tilbud måske ikke er tilstrækkelig udbredt, og man vil derfor gøre en indsats for at gøre mere opmærksom på det i den kommende tid. Ordningen vil løbende blive evalueret med henblik på eventuelle forbedringer. Herudover er kommunalbestyrelsen også opmærksom på behovet for at optimere den kollektive trafik i kommunen herunder særligt fra Forstadsbåndet til Odense. Derfor vil vi arbejde for en tættere trafikmæssig kobling mellem forstadsbåndet og Odense by. Erhverv og mere beskæftigelse Der er i debatten om udviklingsstrategiens erhvervs- og beskæftigelsesspor bl.a. fremkommet forslag om, at sætte mere fokus på at understøtte iværksættere, og at det skal være lettere at starte virksomheder op i landområderne. Endvidere er der udtrykt behov for, at kommunens erhvervsservice videreudvikles til gavn for virksomhederne, og der er gjort opmærksom på, at store virksomheder kan medvirke til at vende erhvervsudviklingen i kommunen. Kommunalbestyrelsen er overordnet set enig i de fremførte synspunkter. Der er med beslutningen om pr. 1. januar 2015 at fjerne alle byggesagsgebyrer og afsætte yderligere kr. om året til styrkelse af den lokale erhvervs- og turismeservice allerede taget nogle vigtige initiativer til at forbedre erhvervslivets vilkår. Med oprettelse af en tværgående erhvervsserviceenhed i kommunen er der også taget et vigtigt skridt til at forbedre servicen overfor erhvervslivet både i kvalitet og hastighed. Fokus er i dag ikke længere alene på myndighedsopgaverne, men på en bred servicetilgang i forhold til virksomhedernes behov. Ikke mindst er der fokus på at yde god service til iværksættere og sikre at de effektivt henvises til den bedst mulige rådgivning enten lokalt el. centralt i Væksthuset eller hos Udvikling Fyn. Hvad angår vilkår for at starte virksomheder i landområderne er der på nationalt plan igangsat et arbejde, som kan føre til mere lempelige betingelser udenfor byernes erhvervsområder. Kommunalbestyrelsen vil gerne medvirke til lempelser dér, hvor det ikke påvirker væsentlige landskabsværdier. Udviklingen afhænger dog også af mange andre faktorer, herunder fx lånevilkårene på landet, der ligesom i boligsektoren p.t. er vanskelige. Kommunalbestyrelsen vil i årene fremover sætte øget fokus på dialog og samarbejde med kommunens virksomheder, herunder ikke mindst de større virksomheder samt med potentielle investorer med henblik på at styrke erhvervsudviklingen. Kommunalbestyrelsen vil udbygge udviklingsstrategiens erhvervsafsnit bl.a. med afsæt i de indkomne bemærkninger og ovenstående synspunkter herpå. Endvidere ud fra vurderingen af et behov for yderligere at tydeliggøre de særlige erhvervsudviklingspotentialer, som kommunen har. Medborgerskab og lokalt engagement Engagerede borgerne, der yder en indsats i deres lokalområde er med til at styrke områdets identitet, og dermed områdets værdi som bosætningssted. Styrkelse af det lokale fællesskab vil være det enkelte 4

5 lokalområdes bidrag til at skabe en positiv udvikling i kommunen. Den styrkede identitet for lokalområdet vil have værdi for de borgere, der allerede bor i området ligesom det vil gøre området interessant for folk udefra. Input fra dialogmøderne har bekræftet de tanker, der ligger i forslaget til udviklingsstrategi 2015 om vigtigheden af, at lokalområderne selv bidrager til at skabe en positiv udvikling. I forslaget står dette beskrevet noget fragmenteret i forskellige sammenhænge, og der er behov for, at dette fokus kommer til at stå mere klart. Der tilføjes et afsnit om medborgerskab og lokalt engagement i udviklingsstrategien. Borgerne er vores bedste ambassadører En nødvendig forudsætning for at nå udviklingsstrategiens mål er, at vi arbejder målrettet for at tiltrække nye borgere. Derfor er det helt nødvendigt at være meget opmærksom på vores nuværende borgeres tilfredshed og glæde ved at bo i kommunen og ikke mindst deres lokalområde, så lysten til at tage medansvar for egnens udvikling fortsat blomstrer. Tilfredse og stolte borgere er de bedste ambassadører, og de spiller dermed en vigtig rolle i arbejdet med at markedsføre kommunen og tiltrække 2000 flere borgere. En anden vigtig forudsætning for at nå i mål med udviklingsstrategiens mål, er at skabe råd til at investere i udviklingsinitiativer i de fire byer med størst potentiale for at tiltrække nye borgere. Det kan i en årrække skabe en dårlig stemning hos borgere, der ikke bor i potentiale-byerne og derfor ikke oplever investeringer i eget nærområde. På efterårets dialogmøder har mange borgere gjort opmærksom på, at de oplever at kommunalbestyrelsen vil skabe udvikling samtidig med, at den nogle steder gennemfører tiltag, der kan opfattes som afvikling. Det kan i et øjebliksbillede - opfattes som modsatrettede initiativer. Her er det meget vigtigt at være opmærksom på den langsigtede grundtanke i udviklingsstrategien, der handler om at fokusere investeringerne, der hvor der er potentiale for vækst og dermed skabe indtægter, som på lang sigt gavner hele kommunen og alle dens lokalområder. Det handler om hele kommunens fremtid, og om at vi om år fortsat skal være en egn, som borgere har lyst at bosætte sig i og tør købe hus i. Hvis vi vil tiltrække investorer, der med deres investeringer udtrykker en tro på vores egn, by eller kommune er vi også nødt til at have en strategi for, hvordan vi holder hjulene kørende og skaber udvikling. Kommunalbestyrelsen er meget opmærksom på dette dilemma, og har meget fokus på, at vi fremover får alle borgere med i den vigtige forandringsproces kommunen og alle dens borgere står over for. Det er kommunalbestyrelsens håb, at alle borgere ser sig som vigtige bidragsydere til udviklingen af deres lokalområder samtidig med, at man ser sit lokalområde, som en del af noget større. Oplandene og de større byer er indbyrdes afhængige og kan ikke leve uden hinanden. De større byer kan tilbyde velfærdsydelser og andre tilbud, som kun kan opretholdes, fordi de omkringliggende oplandes borgere udgør en vigtig brugergruppe til disse tilbud. Derfor vil vi blandt andet med årlige borgerbudgetter medvirke til at skabe borgerdrevne udviklingsaktiviteter og således bidrage til at genskabe gejsten, så vores borgere kan være ambassadører og medvirke i arbejdet med at sprede gode historier og markedsføre vores kommune. Herudover vil vi fremadrettet være meget opmærksomme på når det er muligt at afstemme forventninger med kommunens borgere, når der er planer om tiltag, som vil kunne opfattes som væsentlige ændringer for borgerne i de forskellige lokalområder. Ovennævnte giver ikke ændringer i teksten i udviklingsstrategien. 5

6 3. Oversigt over samtlige høringssvar Der er indkommet 35 høringssvar i høringsperioden. Høringssvarene forelægger i fuld længde i separat pdf-fil. nr. Indsiger Indhold Svar Indstilling Generelt 3 Pleje og Omsorg MED-udvalg v. Marianne Jessen MED-udvalget vil understøtte strategien i det omfang, hvor den berører ældreområdet. 5 Alis Jessen, Vester Åby Kommunen skal ikke markedsføres på friskolerne. Styrk i stedet folkeskolen, og markedsfør landets bedste og pædagogisk førende kommuneskoler. 7 Marianne Egelund, Faaborg Kommunen skal lade sig inspirere af Oprør fra udkanten, som er et samarbejde mellem en gruppe samfundsdebattører og Ærø Folkeuniversitet. Fokus er skævvridningen af Danmark med bl.a. følgende mærkesager: infrastruktur, sommerhuse og oprettelse af Speciel Enterprise Zoner med bl.a. reduceret moms. 8 Lise Bendix Madsen, Årslev Foreslår at kommunen modtager flere flygtninge og involverer lokalbefolkningen i integrationen, så flygtningene bliver en ressource, der øger indbyggertallet og skaber arbejdspladser. 23 Holger D. O. Pedersen På dialogmødet blev der talt om fællesskabelse. I Esbjerg Kommune har museet oprettet et futurelab, hvor alle kan diskutere kommunens udvikling med det mål at skabe medborgerskab, esbjergensisk 6 Kommunalbestyrelsen værdsætter den positive opbakning til strategien. Det er kommunalbestyrelsens vurdering, at den historisk stærke friskoletradition er en styrke for kommunen. Kommunalbestyrelsen ser ikke dette som værende i modstrid med, at vi skal have folkeskoler af høj kvalitet. Kommunalbestyrelsen arbejder målrettet for udvikling af kommunen, og samarbejder med aktive borgere, hvor der er fælles interesser. Vi er enige i, at der er behov for en styrket landspolitisk indsats for at skabe fornuftige rammer for udvikling og tilpasning i yderområderne, for på den måde at mindske den tiltagende skævvridning af Danmark. Kommunalbestyrelsen har efter anmodning fra Udlændingestyrelsen besluttet, at Faaborg Sygehus indrettes til asylcenter. Kommunalbestyrelsen håber, at kommunens borgere vil deltage aktivt i integrationsprocessen. Spørgsmålet om flygtninge er dog ikke en del af udviklingsstrategien. Kommunalbestyrelsen synes, at det lyder som et spændende tiltag. Inspiration herfra kan overvejes anvendt i forbindelse med den videre udvikling af by- og egnsprofilerne.

7 identitet og lokal stolthed. Tænk om vi kunne have sådanne mål i Faaborg-Midtfyn Kommune. 24 Holger D. O. Pedersen Det fremgår af referatet fra kommunalbestyrelsesmødet, at forslaget er vedtaget. Har høringssvar så nogen betydning? 25 Fynsland v. Gunnar Landtved 27 By og Land, Midtfyn v. Peter Flint Jensen Fynsland roser invitationen til dialog, og er enig i, at der er brug for samarbejde mellem borgere, foreninger, virksomheder og kommune for at løse kommunens udfordringer. Fynsland bakker op om strategiens mål og fokus på bosætning, beskæftigelse og branding. Det findes samtidig vigtigt, at der arbejdes for at styrke de lokalsamfund, der har stærke potentialer, og sikre gode vilkår for virksomheder uanset placering. Borgerbudgettering er positivt, men den nuværende støtte til projekter i lokalområder skal fastholdes. Kommunen skal udarbejde en arkitekturpolitik, da byernes arkitektoniske kvalitet er afgørende i konkurrencen om bosætning. 28 Region Syddanmark Udviklingsstrategien understøtter både den Regionale Udviklingsplan og byregion Fyn. Region Syddanmark opfordrer til at samarbejde om en fælles syddansk strategi udnyttes og synliggøres. 7 Kommunalbestyrelsen er bevidst om, at sproget i referater nogle gange kan være svært at forstå. Generelt for planer gælder, at der vedtages et forslag som sendes i høring, hvorefter der tages stilling til høringssvar og evt. ændringer af planen, som så vedtages endeligt og ikke længere som forslag. Høringssvar er derfor i allerhøjeste grad relevante. Kommunalbestyrelsen værdsætter den konstruktive tilgang til dialog og samarbejde om løsning af kommunens udfordringer. Udviklingsstrategien udstikker rammerne for kommunens overordnede strategiske udvikling, mens konkrete økonomiske prioriteringer foretages i forbindelse med budgetlægning. Kommunalbestyrelsen er enig i By og Lands vurdering af, at arkitektonisk kvalitet er vigtigt i forbindelse med bosætning. Kommunalbestyrelsen har igangsat arbejdet med en arkitekturpolitik, som forventes fremlagt i løbet af Kommunalbestyrelsen finder, at samarbejde med andre kommuner og Region Syddanmark er rigtig vigtigt og prioriterer det højt. Den største indsats samles dog omkring udviklingen af et stærkt samarbejde de fynske kommuner imellem for på

8 35 Børne- og Ungerådgivningens (BUR) MED-udvalg Ringe og opland 18 Ryslinge Lokalråd v. Gunnar Landtved BUR glæder sig over strategiens tydelige og ambitiøse vision. Og er meget optaget af levere de ydelser, der skal bringe kommunen i retning af visionen. Nogle af BURs fyrtårne, som kan understøtte strategien er: MDvuns-hus i Vester Hæsinge Familierådslagninger og forudsigelsesmøder Børnehuse, så børn kan blive i kommunen Udvikling af fremtidens arbejdsplads Bedre understøttelse af plejefamilier Hvis vi ikke udvikler, er det afvikling. a) Flere arbejdspladser skal løfte bosætning og branding. Der skal laves ambassadørgrupper i erhvervssammenhæng. b) Ryslinge vil gerne byde ind med blandede boligformer, flere lejeboliger og kulturelle fyrtårne, som kommunen kan blive kendt for. Der er også gode traditioner i byen, som kan fremhæves. c) Transport internt i kommunen skal prioriteres. d) Grænserne mellem egnene skal nedtones, da vi skal opleves som én kommune. Ryslinges motto kunne udbredes til hele kommunen. Faaborg-Midtfyn Kommune en kommune i samspil. 8 den måde at skabe en stærk Byregion Fyn. Det betyder på den anden side ikke, at samarbejdet med Region Syddanmark ikke vægtes højt. Det afspejles også i udviklingsstrategien, hvor f.eks. samarbejdet om en fremtidig Alsforbindelse prioriteres højt. Kommunalbestyrelsen værdsætter den positive opbakning til strategien. a) Kommunalbestyrelsen er enig i, at arbejdspladser er vigtigt, og derfor er erhverv og øget beskæftigelse et af udviklingssporerne i udviklingsstrategien. b) Samarbejde mellem borgere, erhverv og kommune er vigtigt, og kommunalbestyrelsen værdsætter alle konstruktive forslag. c) Se indledende afsnit om kollektiv trafik. d) Kommunalbestyrelsen har valgt at opdele kommunen i tre egne fordi vores vurdering er, at der er behov for at styrke en identitetsudvikling i kommunens forskellige egne, med afsæt i de bysamfund, hvor der er størst potentiale for vækst. En

9 30 Imagegruppen i Ringe v. Midtfyns Erhvervsforening Håndværker- og Industriforeningen i Ringe Ringe Handelsstandsforening Byforum Ringe 32 Keld Jakobsen Søren Larsen Projekt 5750Sund.dk- Danmarks sundeste nummer Brobyområdet 17 Skolebestyrelsen Brobyskolerne v. formand Per Kristensen Enig i, at befolkningstallet skal øges, men målsætningen skal være mere ambitiøs. Imagegruppen vil gerne indgå i projekter sammen med kommunen - også økonomisk, Imagegruppen foreslår: 1. Ansættelse af bosætningskonsulent på fuld tid. 2. cykelmotorvej til Odense 3. Fleksible daginstitutioner. Bemærkninger til profil for Ringe og opland. Det er søgt, at den vestlige del betegnes som Ringes opland. Cykling fylder for meget, mere fokus på handelsby, boligområder og foreningstætheden. Projekt 5750Sund.dk-Danmarks sundeste nummer tager udgangspunkt i udviklingssporerne bosætning og branding. Det ønskes at skabe en hjemmesideportal ( med det formål at forbedre folkesundheden, at brande Ringe på sundhed og derigennem øge bosætningen, at arrangere nye motionsevents og hjælpe eksisterende med markedsføring, at skabe rum til sundhedsrelaterede kommercielle virksomheder og få foreningslivet i kommunen inddraget i at forbedre folkesundheden. Afsættet er områdets kompetencer i afholdelse af motionsorienterede events og det forgrenede foreningsliv. Udviklingsstrategien har for lidt fokus på postnr Helt centralt i dette område er Brobyskolerne, som er en ambitiøs folkeskole, hvor der opdeling i egne giver et mere fokuseret udgangspunkt for markedsføring og bosætning. Kommunalbestyrelsen værdsætter den konstruktive tilgang til dialog og samarbejde om løsning af kommunens udfordringer. De konkrete forslag medtages i den videre prioriteringsdiskussion i arbejdet med at realisere udviklingsstrategien. I forlængelse af vedtagelsen af udviklingsstrategien vil der skulle arbejdes med udviklingen af strategiens by- og egnsprofiler, hvor jeres bidrag om Ringe og omegn vil indgå. For svar vedr. Brobyområdets tilknytning, se indledende afsnit om by- og Kommunalbestyrelsen finder projektet meget interessant, og værdsætter borgeres egne initiativer til aktiviteter og positiv branding af kommunen. Særligt interessant er samarbejdet mellem flere foreninger, som øger projektets gennemslagskraft. Tankerne om Danmarks sundeste postnummer vil indgå i det videre profilarbejde for Ringeegnen. Kommunalbestyrelsen vurderer på baggrund af de indsendte høringssvar og dialogen ved borgermøderne, at Brobyområdet er 9

10 29 Udvikling 5672 v. Laurits Knudsen Brobyværk Lokalråd Aktionsgruppen Allested-Vejle Nr. Broby Lokalråd V. Hæsinge Lokalråd Allested-Vejle Lokalråd Handel & Håndværk, Brobyværk Skolebestyrelsen, Brobyskolerne arbejdes med et internationalt perspektiv. Skolerne er et naturligt samlingspunkt for hele området, derfor er det vigtigt med fokus på udvikling. Konkrete forslag: Naturvidenskabeligt hus på Brobyskolerne Folkeskole Universitet på Brobyskolerne Cykelsti Brobyværk - Nr. Broby, bevægelses-arenaer og gode busforbindelser. Udviklingsstrategien har for lidt fokus på postnr bestående af byerne Nr. Broby, Allested-Vejle, V. Hæsinge & Brobyværk og mindre landsbyer. Der er stort udviklings- og tilflytterpotentiale i området. Centrale fokuspunkter er: 1) Et fortsat rigt skoleliv, hvor valg er muligt. 2) Fortsat attraktive daginstitutioner i ) Gode forbindelser til fods, på cykel, i bil og med offentlig transport. 4) Attraktive grunde for tilflyttere og erhverv 5) Et rigt og varieret foreningsliv. Herudover en række konkrete ideer, Udvikling 5672 vil arbejde videre med. fejlplaceret som opland til Ringe, se indledende afsnit om by- og Udvikling af kommunens folkeskoler er vigtig, og kommunalbestyrelsen værdsætter de ambitiøse forslag. Udviklingsstrategien udstikker rammerne for kommunens overordnede strategiske udvikling, men konkrete forslag vil indgå i arbejdet med at realisere udviklingsstrategien, som allerede nævner muligheden for udvikling af profilskoler. Samarbejde mellem borgere, erhverv og kommune er vigtigt, og kommunalbestyrelsen værdsætter alle konstruktive forslag. For svar vedr. Brobyområdets profilmæssige tilknytning, Se afsnit 2 om by- og Årslev - Nr. Lyndelse m. opland Ferritslev-Rolfsted og Allested- Vejle 1 Ferritslev-Rolfsted Lokalråd v. Erik Sønderskov Høringssvar af 6. august 2014 Udviklingsstrategien fokuserer for ensidigt på de fire største byer. Der er stort potentiale for tilflytning uden for disse fire byer. Ferritslev- Rolfsted ligger geografisk centralt i forhold til Odense, Nyborg og motorvej, og kan tilbyde 2 skoler og 3 børnehaver, samt indkøbsmuligheder, og skal derfor indgå på lige linje med Årslev og Nr. Lyndelse. Se afsnit 2 om by- og Kommunalbestyrelsen anerkender at der var fejl i baggrundsmaterialet til udviklingsstrategiens forslag, men det giver ikke ændring af kommunens fremtidige prioriteringer i Udviklingsstrategien. Fremtidige investeringer placeres fortrinsvist 10

11 31 Ferritslev-Rolfsted Lokalråd v. Erik Sønderskov Høringssvar af 11. november 2014 Baggrundsmateriale er misvisende i forhold til befolkningsprognose og udbud af private byggegrunde. Lokalrådet finder, at Ferritslev-Rolfsted bør indgå som selvstændig lokalby i forstadsbåndet på lige fod med Årslev og Nr. Lyndelse. Ferritslev-Rolfsted er ikke opland til Årslev, men har derimod sit eget opland og orienterer sig derudover mod Odense. Der er et tilflytter potentiale, og der skal arbejdes med forbedring af den kollektive trafik, realisering af fjernvarmeprojekt og udstykning af attraktive byggegrunde. 2 Aktionsgruppen i Allested-Vejle Forslag om borgerbudgettering (lokalvalg). Allested-Vejle har udformet en projektbeskrivelse for afholdelse af borgerbudgettering, og vil gerne være pilotprojekt. 14 Ferritslev-Rolfsted Lokalråd Allested-Vejle lokalråd Aktionsgruppen i Allested-Vejle Aktivitetsgrupperne i Ferritslev- Rolfsted Allested-Vejle og Ferritslev/Rolfsted ser sig ikke som opland til Aarslev/Nr. Lyndelse, men som selvstændige lokalbyer og forstæder til Odense. Foreslår, at Aarslev- Sdr. Nærå Nr. Lyndelse ændres til forstadsbåndet i udviklingsstrategien. 16 Iben Bech, Ferritslev Rolfsted-Ferritslev er ikke opland til Årslev- Sdr. Nærå. Vi er tæt på Odense, nyt OUH, ny station i Langeskov, motorvej og skøn natur. Der er et godt erhvervsliv, og det er muligt at kombinere travlt arbejdsliv med aktiv fritid. Årslev/Sdr. Nærå Nr. Lyndelse og opland skal ændres til forstadsbåndet. omkring de 4 bycentre med størst vækstpotentiale. Se afsnit 2 om by- og I forlængelse af vedtagelsen af udviklingsstrategien vil der skulle arbejdes med udviklingen af by- og egnsprofiler, hvor jeres bidrag vil indgå i arbejdet med en profil for forstadsbåndet. Ansvaret for det konkrete arbejde med at udvikle en markant byprofil for Ferritslev- Rolfsted ligger jf. udviklingsstrategiens prioriteringer hos lokalområdet selv. De konkrete forslag vil indgå i arbejdet med at realisere udviklingsstrategien i årene fremover. Kommunalbestyrelsen har i budgettet afsat penge til borgerbudgettering. Der er for nuværende ikke taget stilling til, hvordan det konkret skal udmøntes. Se afsnit 2 om by- og Se afsnit 2 om by- og 11

12 34 Henning Grønbæk, Rolfsted Udviklingsstrategien skal ikke kun fokusere på de fire største byer. Stort potentiale for friluftsliv og turisme i Tarup-Davinde. Kort afstand til nyt OUH, sats på bosætning også i Rolfsted-Ferritslev. Behov for forbedret infrastruktur over kommunegrænsen fx bus til ny togstation i Langeskov. Kommunen skal være mere erhvervsvenlig i forhold til erhverv på landet. Sats på både store og små skoler og pasningstilbud med længere åbningstider. Faaborg og opland 6 Frants Andreasen, Faaborg Udviklingsstrategiens fokus for Faaborg er forkert, fokus skal være Understøtte udviklingsmulighederne for eksisterende virksomheder i Faaborg Faaborgs eneste uddannelsesinstitution (gymnasium og VUC) Tiltrække nye virksomheder Bosætning af unge pendlerfamilier Faaborg skal ikke være frilandsmuseum. Se afsnit 2 med bemærkninger til debatemner fra dialogmøder og høring. Kommunalbestyrelsen er ikke enig i, at fokus på Faaborgs turist- og friluftslivspotentialer er det samme som afvikling. Tværtimod ønsker kommunalbestyrelsen at bruge disse potentialer til at skabe vækst og udvikling i området, herunder nye erhvervsmuligheder. Vi er også enige i, at der også skal satses på uddannelse. Kommunen arbejder blandt andet med at idéudvikle et stærkt Campus Faaborg. 9 Liselotte Binau, Bøjden Indsigeren finder, at der er en negativ udvikling i kommunen, hvilket især har ramt børn og ældre. Der nævnes en række konkrete forhold bl.a. a) den offentlige bustrafik er væk. b) Daginstitutionerne mangler faglært personale, butikker lukker, c) kloakeringsarbejde rammer de svageste husejere, og d) de ældre skal have vakuumpakket mad. 12 Erik Wonsbeck Hansen Hvordan er mobildækningen i det sydfynske, måske kommunen kan presse på. 12 Kommunalbestyrelsen ønsker med udviklingsstrategien, at imødegå en negativ udvikling i kommunen. a) Se afsnit 2 om Kollektiv trafik b+d) Se afsnit 2 om Borgerne er vores bedste ambassadører c) Påbud om kloakering i landområder er en følge af lovgivningen. Se afsnit 2 om Fysisk og digital infrastruktur 13 Faaborg Lokalråd Vigtigste fokus må være at understøtte Kommunalbestyrelsen er enig i, at

13 eksisterende virksomheder, samt arbejde på at tiltrække nye. Faaborg som Danmarks friluftskøbstad lyder som et ønske om afvikling. Faaborg skal stadig være en by med et alsidigt og innovativt erhvervsliv med mange typer uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Forslaget prioriterer i forhold til 3 udviklingsspor, spor 2 om beskæftigelse skal løftes op som spor 1. Høringssvaret afrundes med en række konkrete forslag til handlinger i forbindelse med Faaborgs udvikling. 15 Svend Lund, Faaborg Diverse tekstmæssige rettelser til udviklingsstrategien. 19 Lokalrådet for Korinth og Øster Hæsinge v. Mette de Visser Enige i målsætning om 2000 nye borgere, samt fastholdelse af nuværende. Men bekymrede for planer om at gøre landområderne servicefri. Mener ikke investeringer i den sydlige del af kommunen skal koncentreres i Faaborg. Tilflyttere kommer for at bo på landet, derfor understøttelse af levende lokalsamfund, ikke afvikling. Der er behov for offentlig trafik, institutioner og hurtig internetforbindelse. Sats på det gode men moderne liv på 13 arbejdspladser er meget vigtige, derfor er erhverv og beskæftigelse et af de tre ligeværdige udviklingsspor i Udviklingsstrategi Kommunen vil i årene fremover arbejde benhårdt for at styrke vores erhvervsliv, tiltrække nyt og sikre arbejdspladser i kommunen, men alle tendenser peger på at vi i stigende grad vil udvikle os til en bosætningskommune som opland til Odense. For at få mest muligt ud af det potentiale, er det vigtigt at sætte intensivt ind i udviklingen af vores boligområder og lokalsamfund, der skal servicere dette vækstpotentiale. Samarbejde mellem borgere, erhverv og kommune er vigtigt og kommunalbestyrelsen værdsætter alle konstruktive forslag. Se endvidere svar til nr. 6. De konkrete forslag vil indgå i arbejdet med at realisere udviklingsstrategien i årene fremover. Kommunalbestyrelsen værdsætter alle bemærkninger til udviklingsstrategien. Korrekturrettelser behandles dog ikke politisk. Det er kommunalbestyrelsens vurdering, at den bedste måde at styrke kommunen på som helhed på sigt er at arbejde for udvikling og for tiltrækning af nye borgere. By- og egnsprofilerne skal bæres af de lokale borgeres engagement og derfor er det essentielt, at kommunens borgere samlet set er tilfredse med at bo i kommunen. For at kunne nå det mål i fremtiden

14 landet. Profil skal indarbejdes og synliggøres i borgenes hverdag. vurderer kommunalbestyrelsen, at det nødvendigt at foretage hårde prioriteringer nu. 20 Lokalrådet på Horneland v. Elna Johansen a) Ros til en velskrevet og gennemarbejdet udviklingsstrategi. Er dog utilfredse med, at der kun satses på de fire største byer, da det kan føre til afvikling af en række mindre landområder. Se endvidere afsnit 2 om Borgerne er vores bedste ambassadører samt Fysisk og digital infrastruktur a) Se svar til nr. 20. b) Spor 1: Enige i, at Faaborg og opland er afhængige af hinanden, derfor også nødvendigt at fastholde og udvikle bosætning, skoler og institutioner i lokalområder. c) Spor 2: Masterplan for slagterigrund bør fortsat være erhverv. I f.t. friluftsturisme foreslås en udvidelse af Øhavsstien rundt om Horneland. b) I forlængelse af vedtagelsen af udviklingsstrategien vil der skulle arbejdes videre med udviklingen af strategiens by- og egnsprofiler, hvor jeres bidrag om Faaborgegnen vil indgå. c) Konkrete forslag vil blive medtaget i arbejdet med at realisere strategien. 26 Lokalrådet for Faldsled, Millinge og Svanninge v. Niels Erik Jensen d) Spor 3: Faldende borgertilfredshed er en konsekvens af servicetilbud, der er forvundet fra Faaborg efter strukturreformen, det er afgørende, at der ikke sker flere forringelser på den offentlige service. a) Finder inddragelsen af borgere i høringsprocessen positivt og er enige i, at FMK har mange potentialer. Men skal de skabe vækst, skal det understøttes i de værdier kommunen praktiserer i den daglige drift. b) Udviklingsspor 1: - Faaborg bør udskiftes med Øhavslandet eller Øhavskysten. - Muligheder for fritidsaktiviteter skal fremhæves og den lokale skole bevares. d) Se svar til nr. 20 samt afsnit 2 om Borgerne er vores bedste ambassadører a) Kommunalbestyrelsen forventer, at udviklingsstrategiens rammer vil sætte sig tydelige præg på fremtidig drift og investeringer. b) Analyserne viser, at kommunen er bedst kendt for Faaborg, og at det er den by i den sydlige del, der har størst potentiale for vækst. Hvorfor det er Faaborg som prioriteres. Hvorvidt de enkelte skoler og fritidstilbud kan bibeholdes besluttes 14

15 c) Udviklingsspor 2: - Der skal arbejdes for nye arbejdspladser og fortælles om dem. - Ny infrastruktur skal ske i respekt for områdets værdier, og omfatter også internet. Der skal tænkes i alternativ til naturgas som varmeforsyning. d) Udviklingsspor 3: Mere reel borgerinddragelse og forventningsafstemning af servicetilbud til borgerne. Øerne 4 Frans Hejgaard, Avernakø Øerne Avernakø, Bjørnø og Lyø nævnes ikke med et ord i strategien, der nævnes kun øhavet. Det der gør Faaborg (sammen med Svendborg) særegen i forhold til Danmarks øvrige kystbyer er det sydfynske øhav med de beboede øer. Det unikke øhav har noget helt særligt at byde på, men man kan ikke have et øhav uden øer. Forslag: at det indskrives i udviklingsstrategien, at der skal udarbejdes en masterplan for øerne, der fastlægger mål for øsamfundene, der redegør for turist- og friluftspotentialerne, fx udvide øhavssti til øerne, pålægger Ø-færgen at merindtjene ved øget aktivitet og tilpasse færgens sejlplan til mål for turisme og befolkning på øerne. 10 Tom Andreasen For at få mere liv på øerne uden for højsæsonen, kunne kommunen lave fri sejlads på Øfærgen i ydersæsonen, fx maj og september. Udgiften er begrænset og forslaget har været afprøvet på Endelave med stor succes. 15 ikke med vedtagelsen af Udviklingsstrategi 2015, men den vil danne grundlag for de videre prioriteringer. c) Se afsnit 2 om erhverv og infrastruktur. Kommunen indgår i en fælles strategisk energiplan for Fyn, der bliver offentliggjort i løbet af Her vil overvejelser om fremtidig energiforsyning blive fremlagt. d) Se indledende afsnit om Borgerne er vores bedste ambassadører. Se afsnit 2 om by- og Hvis der på øerne er interesse for at udarbejde en fælles masterplan for de beboede øer, er det en idé kommunalbestyrelsen vil se positivt på i forbindelse med realiseringen af udviklingsstrategien. Vi opfordrer øerne til at indgå samarbejder med fx Naturturisme og andre organisationer, der arbejder med temaer, der støtter op om den fælles profil, som skal udvikles for Faaborgegnen i den kommende tid. På den måde samles flest muligt ressourcer og muligheden for at udvikle en stærk profil styrkes. Kommunalbestyrelsen vil ved fremtidige forhandlinger om færgesejladsen i øhavet drøfte disse idéer. Spørgsmålet om billetpriser og sejlplaner vil ikke blive drøftet i forbindelse med vedtagelse af Udviklingsstrategi 2015.

16 11 Erik Wonsbeck Hansen, Faaborg 21 Opholdsstedet Munkegården, Avernakø Bliver der tænkt på øerne, fx at sætte prisen ned på færgebilletter med mulighed for flere øboer og turister? Det fremgår af udviklingsstrategien, at erhvervslivet skal have de bedste rammebetingelser og, at infrastrukturen skal forbedres. Dette er meget vigtigt som erhvervsdrivende på Avernakø. De foreslåede forringelser i sejlplanen bør derfor ikke iværksættes. Det allervigtigste som erhvervsdrivende er at kunne regne med, at færgen sejler som den gør langt ud i fremtiden. Hvis vi skal eksistere som institution på Avernakø, har vi ikke brug for forringelser. 22 Henning Storm a) Øhavsstien blev i sin tid ført uden om småøerne på trods af her er flest turister. Turister skal tilbydes flere måder at nyde naturen på fx pakketilbud, og rabat på til familier og grupper på færgen. På Avernakø kunne der opsættes infoskilte med QR-koder, yderligere primitive overnatningspladser og shelters, fuglekiggetårn ved strandsøer, og genetablering af kirkestier. b) Færgesejladsen må ikke beskæres. 33 Mette Laursen, Avernakø Øerne mangler i udviklingsstrategien med deres potentiale som turistattraktion og potentielt tilflytningssted. Øerne med alle deres aktiviteter tiltrækker turister om året. Færgen understøtter ikke beboeres behov og umuliggør tiltrækning af tilflyttere. Fx problematisk i forhold til heldagsskole. Se svar til nr. 10 Se svar til nr. 10. a) Kommunalbestyrelsen er positivt stemt overfor etableringen af flere stisystemer, for på den måde at udbygge stinettet i kommunen til gavn for lokale borgere og turister. Etableringen af nye forbindelser kræver dog især lokalt engagement og velvilje fra implicerede lodsejere. Udviklingsstrategien udstikker rammerne for kommunens overordnede strategiske udvikling, men konkrete forslag vil indgå i arbejdet med at realisere udviklingsstrategien. Se endvidere afsnit 2 om by- og b) Vedr. færgedrift se svar til nr. 10 Se afsnit 2 om by- og egnsprofiler samt svar til nr