Bachelorprojekt Modul 14. Voksne med type-1 diabetes

Transkript

1 Bachelorprojekt Modul 14 Antal tegn: Rikke Andersen Studienummer: Charlotte Willumsen Boel Studienummer: Dato for aflevering: VIA University College Holstebro Vejleder: Tove Loftager Laustsen Voksne med type-1 diabetes Påvirkning af angsten for hypoglykæmi hos patienter, deres netværk samt mestring af deres hverdagsliv. Opgaven er udarbejdet som en del af sygeplejerskeuddannelsen. De fremstillede synspunkter deles ikke nødvendigvis af sygeplejerskeuddannelsen.

2 Resume Bachelorprojektet undersøger, hvordan angsten for hypoglykæmi påvirker den voksne med type 1 diabetes, hans/hendes netværk samt mestring af deres hverdagsliv. Til besvarelse af problemformuleringen har vi anvendt Aaron Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng, Jan Kåre Hummelvolls begreb angst og begrebsdefinition af netværk og hverdagslivet. Metoden, der er anvendt i bachelorprojektet, er et litteraturstudie, på baggrund af bogen Angsten er der jo altid af Henning Beck-Nielsen. Vi har analyseret, fortolket og diskuteret ud fra en hermeneutisk tilgang. Projektet tager udgangspunkt i et patientologisk perspektiv. Vi kan konkludere, at angsten hos patienterne opstår grundet tab af kontrol ved hypoglykæmi, at netværket er påvirket i ligeså høj grad som patienten, og at evnen til at mestre hverdagslivet er individuel. Resultaterne mener vi giver sygeplejersken udfordringer, derfor perspektiveres der i projektet til et curologisk perspektiv med Vibeke Zoffmann.

3 Abstract This study examines how the fear of hypoglycaemia affects adults with type-1- diabetes, their network and their mastery of everyday life. To answer the thesis statement, we have used Aaron Antonovskys theory about the sense of coherence. Furthermore, we have used the concept of fear by Jan Kåre Hummelvoll and to achieve a better understanding, we have used different definitions of network and the everyday life. This study is based on literature review, which is based on the book "The fear of hypoglycaemia is always there". Subsequently, we have analysed, interpreted and discussed in a hermeneutic way and in a patientology perspective as well. We can conclude that, the patients fear is based on the loss of control. It is also clear, that the patients network is affected just as much as the patient, and the ability to master is individual. The study demonstrates that there are challenges, and therefore the bachelor project employs a curologic perspective by Vibeke Zoffmann as well.

4 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Baggrund for valg af problemstilling... 1 Problembeskrivelse... 1 Problembaggrund... 1 Diabetes mellitus type Patientologisk perspektiv... 3 Livsforløb... 4 Curologisk perspektiv... 5 Problemafgrænsning... 5 Problemformulering... 6 Materiale og metodeafsnit... 6 Litteratursøgning... 6 Litteraturstudie med etiske overvejelser... 7 Empiri... 7 Narrativer... 8 Meningskondensering... 9 Videnskabsteori Hermeneutik Teori Aaron Antonovsky Angst og frygt Hverdagslivet Netværk Analyse Præsentation af narrativer Hvordan påvirker det patienten at opleve angsten for hypoglykæmi? Salutogenetiske orientering Begribelighed Håndterbarhed Meningsfuldhed Hvordan påvirkes netværket af hans eller hendes hypoglykæmi? Salutogenetiske orientering Begribelighed Håndterbarhed Meningsfuldhed Hvordan påvirker angsten for hypoglykæmi patientens mestring af hverdagslivet? Salutogenetiske orientering Begribelighed Håndterbarhed Meningsfuldhed Diskussion Diskussion af resultater Diskussion af metode Teorivalg Empiri og metodekritik Videnskabsteori... 32

5 Konklusion Perspektivering Citerede værker Litteraturliste Bilag 1 (Litteratursøgning) Bilag 2 (meningskondensering) Bilag 3 (Antal anslag i projektet) Bilag 4 (Refleksionsark - Dine tanker og følelser) Bilag 5 (Refleksionsark Plads til diabetes i dit liv)... 48

6 Indledning Baggrund for valg af problemstilling I forbindelse med vores kliniske perioder igennem sygeplejestudiet, har vi uanset primær- eller sekundærsektor mødt mennesker med diabetes. Dette har vakt vores interesse for området og har givet os inspiration til vores bachelorprojekt. For at komme frem til en relevant problemstilling, da diabetes er et velundersøgt område, har vi rådført os med diabetessygeplejersken, vi mødte i klinikken, og efterspurgt problemstillinger som har manglende fokus og kunne være interessante at undersøge nærmere. Her blev vi gjort opmærksomme på, at de patofysiologiske aspekter allerede er i fokus, mens de psykosociale 1 aspekter i sygeplejen til mennesker med diabetes ikke er i ligeså stort et fokus. Vi har valgt emnet diabetes, hvilket er aktuelt, fordi sygeplejersken vil møde patientgruppen i alle områder i sundhedsvæsenet. Diabetes har en stor indvirkning på hverdagslivet samt på den enkeltes livskvalitet. Sygdommen ligger op til mange livsstilsændringer, som ikke kun påvirker patienten, men også patientens netværk. Vi har valgt udelukkende at beskæftige os med type-1 diabetes 2, da vi oplever større opmærksomhed på type-2 diabetes, og mener at T1D har mindst ligeså alvorlige konsekvenser for den enkeltes livskvalitet, fordi T1D oftest optræder langt tidligere i livet end type-2 diabetes. Problembeskrivelse I følgende afsnit vil vi beskrive vores problembaggrund, argumentere for problemstillingens relevans, for tilslut gennem afgrænsningen at kunne præcisere vores problemformulering. Problembaggrund Tal fra diabetesforeningen viser at prævalensen for diabetes i 2012 var Heraf er ca med T1D, hvilket udgør ca. 10 % (Diabetes kort fortalt, 2014). Ætiologien til udviklingen af T1D er fortsat ukendt dog vides det, at der er 1 Psykosocial: Den del af plejen, der fokuserer på mennesket bag sygdommen. Den psykiske del er rettet mod menneskets oplevelse af og reaktioner på at være syg. Den sociale del handler om at forstå mennesket i relation til dets netværk og dets miljø (Lyngaa & Jørgensen, 2012 s. 271) 2 Type-1 diabetes vil fremover skrives som T1D. 1

7 en genetisk disponering samt påvirkning fra ukendte miljøfaktorer (Torup, 2013, s. 413). De fleste får diagnosticeret T1D, når de er børn eller teenager. Ifølge diabetesforeningen har patienterne ofte fået stillet diagnosen inden 30 års alderen. Incidensen af T1D er i en årrække på 12 år steget voldsomt fra ca til ca årlige tilfælde i alderen 0-29 år (Diabetes i Danmark, 2015). Da forskere ikke ved hvad der udløser T1D, kan sygdommen hverken forebygges eller helbredes. Dog viser tal, at mennesker med diabetes i dag lever længere med deres sygdom, dødeligheden i 1997 var på 90%, hvor den i 2012 var reduceret til 49% (Forskellen på diabetes 1 og 2, 2016). Ovenstående betyder, at de personer der får T1D skal forholde sig til deres sygdom, ofte samtidig med at de udvikler sig fra barn til voksen og udvikler en større selvstændighed. Det er derfor betydningsfuld for patienten og dennes netværk at have kendskab til sygdommen, samt hvordan denne håndteres, så den ikke bliver for indgribende i hverdagslivet. Diabetes mellitus type 1 Som nævnt er udviklingen af T1D uklar, dog ved forskere, at det omhandler genetisk disponering og ukendte miljøfaktorer. Det formodes, at miljøfaktorerne allerede fra fosterstadie eller allertidligste barndom har indflydelse på udviklingen, samt at forskellige former for virus kan have en indvirkning. Sygdomsdebuten af diabetes ses til tider i forbindelse med anden sygdom eller psykiske belastninger. Forklaringen hertil er, at stresshormonernes koncentration stiger, hvilket også vil påvirke blodglukosen til at stige. Den øgede koncentration af stresshormoner samt lav koncentration af insulin, vil udvikle sig til hyperglykæmi 3 og dermed bliver T1D en realitet. T1D er en autoimmun sygdom, som destruerer kroppens beta-celler i de langerhanske øer i pancreas, hvilket er de celler der producere det livsvigtige hormon insulin. Insulin er det hormon, der regulere blodglukosen ved at transportere glukose fra blodet og ind i kroppens celler. Det betyder, at når man har T1D, er man er nødsaget til livslang insulinbehandling i form af insulininjektioner. Regulering af insulin er afgørende for værdien af blodglukosen og forebyggende for både hypoglykæmi og hyperglykæmi. Hypoglykæmi betyder for lavt blodsukker og er en potentiel 3 Hyperglykæmi betyder for højt blodsukker. 2

8 livstruende tilstand, idet der fjernes for meget glukose fra blodet. Tilstanden påvirker patienten både fysisk, psykisk og socialt. Den fysiske påvirkning ses når patienten oplever hypoglykæmi med symptomer som irritation, træthed, ændret adfærd, kramper og nedsat muskelkraft. Normaliseres blodglukosen ikke, kan tilstanden udvikle sig til bevidstløshed, kaldet insulinchok (Torup, 2013, s ). Udover frygten for hypoglykæmi hos den enkelte med T1D, opleves diabetes som en familiesygdom, hvilken påvirker de pårørende som ligeledes bekymrer sig for hypoglykæmi og hvordan de bedst mulig kan støtte patienten med diabetes (Bassett & Jørgensen, 2014, s. 418). Patientologisk perspektiv Patientologi er læren om at være patient og handler om sygeplejerskens måde at kunne forstå patienten og handle i overensstemmelse med dennes ønsker og behov (Madsen & Winther, 2011, s. 51). Som patient med T1D har man selv en vigtig rolle i forhold til sin diabetesbehandling, og for de fleste bliver forebyggelsen af senkomplikationer lettere at håndtere og med tiden en rutine. Ved T1D øges risikoen for udviklingen af senkomplikationer i takt med sygdommens varighed og dysreguleret hyperglykæmi. Dog gives der klarer instrukser fra egen læge eller behandler, f.eks. en sygeplejerske, om hvilken rolle patienten har i forebyggelsen af senkomplikationer som f.eks. nefropati, retinopati og hjerte-kar sygdomme. Egen læge eller en sygeplejerske vejleder patienten i, hvordan man undgår eller udsætter senkomplikationer, og hvordan forebyggelse af sygdommen bliver en del af ens livsstil. Dette i form af regelmæssig kontrol hos egen læge eller sygeplejerske, daglige blodglukosemålinger samt opmærksomhed på kost, motion og egen medicinsk behandling (Egenomsorg og følgesygdomme, 2015). Kontrol hos en sygeplejerske vil oftest foregå i et ambulatorium, hvilket vi mener giver sygeplejersken mulighed for at tage sig af patientens psykosociale bekymringer. Dette kunne eksempelvis være angst for fremtiden, angst for hypoglykæmi og ansvar og krav, som er forbundet med egenomsorg og compliance (Type 1 Diabetes Mellitus, 2016). Disse psykosociale aspekter, præsenteret af Dansk Endokrionologisk selskab, stemmer godt overens med undersøgelser lavet af Nursing research i Norge, som beskriver at blandt andet hypoglykæmi er en alvorlig komplikation og frygtes af både mænd og kvinder med T1D (Gjerløw, 3

9 Bjørgaas, Nielsen, Olesen, & Åsvold, 2014, s. 143). De psykosociale udfordringer skal patienter med T1D være opmærksomme på at oplyse deres pårørende, egen læge og sygeplejerske om, da dette ikke kun er aktuelt for den enkelte. Det er vigtigt at få gjort opmærksom på at diabetesstress, depression og angst er følgevirkninger af diabetes (Psykiske udfordringer og diabetes 1, 2015). Ovenstående indikerer, at det er af afgørende betydning, at patienten er ressourcestræk. Diabetes adskiller sig fra andre kroniske sygdomme, da hovedansvaret i praksis hviler på den enkelte og derfor stiller store krav til patienten selv (Johansen & Mose, 2013, s. 10). Her tænker vi, at hvis ikke patienten er ressourcestærk, kan det få konsekvenser i forhold til at patienten får en dysreguleret diabetes, samtidig med at patienten vil være påvirket at de store krav sygdomme stiller, både fysisk, psykisk og socialt. Undersøgelser viser, at der en markant risiko for forringet livskvalitet i form af stress, afmagt og skyldfølelse, når man har diabetes. Selv de patienter der trives udmærket, oplever hovedparten i perioder belastningsreaktioner af forskellige slags. Diabetes fylder meget i patientens hverdagsliv og påvirker på en eller anden vis livskvaliteten, da diabetes altid skal tænkes ind i hverdagens gøremål. Dette på en måde som kræver struktur, overblik, mestring af stress, et godt socialt netværk og meget mere for patienten (Johansen & Mose, 2013, s. 9-10). Livsforløb Set i forhold til det psykosociale i det patientologiske perspektiv, er det vigtigt, at forholde sig til hvordan det, at have ansvar for sig selv og sin sygdom, har en afgørende betydning for hvor man befinder sig i livet. Ifølge læringsforsker Knud Illeris 4 ses der forskellige stadier i livsforløbet, som er karakteristiske for ens læring. Her ses der på forskellen mellem børn, unge, voksne og modne voksne, og hvad der er karakteristisk for det pågældende livsforløb. I dette projekt retter vi fokus på den voksne, da vi ønsker at belyse hvilken påvirkning T1D har på patienten med familie og arbejde. Starten på voksenlivet markeres typisk af familiedannelse eller afslutning af et uddannelsesforløb. Her overtager individet fuldt ud styringen og ansvaret for sit eget livsforløb, hvilket gradvist er opbygget gennem ungdomsårene og ind i 4 Knud Illeris vil fremover beskrives som Illeris 4

10 voksenalderen. Man vil i denne del af livsforløbet ofte indgå i familielignende situationer med partner og oftest børn, samt tilstræbe sig en fast placering på arbejdsmarkedet (Illeris, 2016, s ). Curologisk perspektiv Curologi betyder læren om sygepleje og omsorg, og handler om den professionelle omsorgsudøver og dennes tilgang til og viden om sygepleje (Winther & Madsen, 2011, s. 33). I praksis møder vi som sygeplejersker patienter med diabetes overalt i sundhedsvæsenet. T1D møder sygeplejersken f.eks. i ambulatorier til kontrol, på forskellige sengeafsnit samt i hjemmesygeplejen, hvor sygeplejersken eksempelvis kommer til sårpleje og insulininjektioner. Ifølge de sygeplejeetiske retningslinjer har sygeplejersken ansvar for at yde omsorg i den hensigt, at patienten oplever velvære (Råd, 2014, s. 5). Sygeplejersken skal med respekt for selvbestemmelsen sikre, at patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg. Informationen skal være tilpasset patientens ønske og behov, samt patientens livssituation (Råd, 2014, s. 7). Her tænker vi, at ovenstående indikere at sygeplejersken skal udføre sygepleje til patienten, og sikre sig at patienten får opfyldt alle sine behov. Herunder er det vigtigt at sygplejersken, har kendskab til hvordan diabetes påvirker patienten psykosocialt. Trods ovenstående viser en undersøgelse fra et forskningsprojekt i Holland, at mennesker med T1D kan være tilbageholdende med at åbne op for problemer i forbindelse med angsten for hypoglykæmi overfor den sundhedsprofessionelle. Dette giver de sundhedsprofessionelle udfordringer i overvejelserne omkring relevant og effektiv forebyggelse af alvorlig hypoglykæmi (Nefs, et al., 2015, s. 1295). Her tænker vi, at patienten kan holde sig tilbage, da det psykiske ofte kan være svært at tale om, og måske endda også en smule tabubelagt. Endvidere kan årsagen til, at patienten er tilbageholdende, skyldes en oplevelse af at der ikke er tid nok og at den sundhedsprofessionelle opleves som stresset eller presset. Problemafgrænsning Ovenstående indikere at en af de problematikker der er hos patienter med T1D, er angst for hypoglykæmi. Vi har valgt, at dette projekt skal omhandler hvordan 5

11 angsten for hypoglykæmi påvirker patienterne. Dette er relevant at undersøge, da flere og flere danskere får konstateret T1D, og som ovenstående problembeskrivelse tydeliggøre, er patienter med T1D udfordret på det psykosociale i forhold til mestring af hverdagslivet. Endvidere er det relevant at undersøge, hvordan patienternes netværk påvirkes af deres angst for hypoglykæmi, da diabetes beskrives som en familiesygdom. Vi har valgt aldersgruppen, som Illeris beskriver som den voksne, da dette livsforløb indebærer familiedannelse med partner og børn, samt fokus på sin placering på arbejdsmarkedet, uanset køn. Vi vil undersøge betydning af at leve med T1D i dette livsforløb, da man her fuldt ud vil overtage ansvar og styring af eget liv. Vi mener at denne problemstilling er af sygeplejefaglig relevans, da sygeplejersken møder patienter med T1D mange steder i sundhedsvæsnet. Det er ligeledes vigtigt at se på, om patienten kan mestre angsten for hypoglykæmi selv eller om der her er behov for støtte fra en sygeplejerske. Dette er aktuelt for sygeplejersken af vide, for at kunne hjælpe patienten der hvor hans eller hendes behov opstår. Endvidere er dette relevant, da det er en problematik vi er blevet gjort opmærksomme på af en diabetessygeplejerske fra klinikken. Problemformulering Hvordan påvirker angsten for hypoglykæmi den voksne med type-1 diabetes, hans eller hendes netværk samt mestring af deres hverdagsliv? Materiale og metodeafsnit Litteratursøgning I vores indledende søgning søgte vi i de sundhedsfaglige databaser, CINAHL, PubMed og SweMed for at foretage en bred og dybdegående søgning. Vi søgte med søgeordene, hypoglycemia, diabetes mellitus type 1, fear, anxiety og quality of life i forskellige kombinationer med henblik på at finde viden, der bakker op om projektets problemstilling. Ud fra denne søgning valgte vi to forskningsartikler. Reseach: Educational and Psychological Issues Fear og hypoglycaemia in adults with Type 1 diabetes: results from Diabetes MILES 6

12 The Netherlands og Fear of Hypoglycemia in Women and Men With Type 1 Diabetes, som begge undersøger angsten for hypoglykæmi hos voksne med T1D. Disse forskningsartikler samt viden fra diabetesforeningens hjemmeside, har givet anledning til indkredsning af vores problemformulering, hvor patienternes oplevelse af angst for hypoglykæmi ønskes undersøgt nærmere. For at undersøge ovenstående, foretog vi en søgning i den danske database Bibliotek.dk, dette for at finde empiri der kunne belyse projektets problemformulering. Her lavede vi en fritekstsøgning med søgeordene: lavt blodsukker og type 1 diabetes. Dette gav 31 resultater. For at afgrænse søgningen ændrede vi søgeordene til angst* i søgeordsfeltet og lavt blodsukker i emneordsfeltet. Derudover filteredede vi årstallet til efter år 2011, for at få den nyeste viden indenfor området. Dette gav os et resultat på 13. Herefter foretog vi en yderligere afgrænsning af emnet diabetes, hvilket gav ni resultater. Vi undersøgte derefter de givne resultater ud fra deres overskrift, beskrivelser, faglighed af materiale og de valgte inklusions- og eksklusionskriterier (Hørmann, 2013). Ud fra søgningen valgte vi bogen Angsten er der jo altid. Litteraturstudie med etiske overvejelser Gennem litteratursøgningsprocessen blev vi opmærksomme på, at der allerede eksisterer relevant litteratur, der kunne benyttes til at belyse dette projekts problemformulering. Derudover fodrer de grundlæggende etiske principper for sygeplejeforskning i Norden, at der bl.a. forskes ud fra principperne om ikke at gøre skade på andre, samt retfærdighed for de involverede parter, således disse ikke udnyttes i forskning. Udfra dette findes det mest etisk korrekt at anvende allerede eksisterende empiri, så denne patientgruppe ikke ulejliges igen. Der er dog ligeledes etiske overvejelser forbundet med, at den udvalgte empiri allerede er fortolket af skribenterne, og de delelementer fra deres værker som benyttes til besvarelse af dette projekts problemformulering, vil blive anvendt med respekt herfor ((NNF), 2003). Empiri Bogen Angsten er der jo altid findes relevant til at belyse projektets problemformulering. Initiativtager bag bogen er Henning Beck-Nielsen, 7

13 professor, overlæge, dr.med. fra Odense Universitetshospital. I næsten 40 år har Henning Beck-Nielsen behandlet diabetikere og forsket i årsager samt behandlingsmuligheder. Angsten er der jo altid indeholder 19 interviews udført af Henning Beck-Nielsen og skrevet af journalist Kirsten Bohl om det at leve et liv med T1D. Bogen er personlige fortællinger fortalt af almindelige familier med diabetes tæt inde på livet. De enkelte fortællinger beskriver, hvordan det er at leve et liv med diabetes, og hvordan det påvirker både den enkelte med diabetes, deres ægtefælle, børn, arbejde og fritid. Den overordnede problematik, der belyses i bogen, er hvordan hverdagen påvirkes af angsten for hypoglykæmi. Derudover byder bogen på løsningsforslag og mestringsstrategier fra forskellige fagpersoner (Beck-Nielse, 2015). Der er valgt fire ud af de 19 interviews ud fra de elementer, der er i fokus i problemformuleringen, samt hvilke fortællinger der bedst beskriver, hvordan patienten er påvirket af angsten for hypoglykæmi, hvordan det påvirker deres netværk og ligeledes hvordan hverdagslivet generelt påvirkes af T1D. Narrativer Som nævnt ovenfor har vi udvalgt fire interviews fra vores empiri. Disse interviews er fortællinger, som er fortalt af patienter med T1D og deres netværk. Denne form for fortællinger er også kaldt narrativer, da patienterne og deres netværk tillægger egne erfaringer i forhold til livet med T1D. De formidler deres oplevelser til andre, og fortæller hvordan de individuelt lever med sygdommen. Det, der udtrykkes tydeligt i denne form for narrativer er den meningsdannende helhed, hvor fortælleren afslører sine fortolkninger af det hændelsesforløb, der berettes om. Denne meningsdannende fremstilling giver forskeren mulighed for at få indsigt i fortællerens fortolkninger, samt de komplekse forhold der udtrykker hvordan fortællerens liv udfolder sig (Beedholm & Frederiksen, 2013, s ). De fire udvalgte narrativer vil blive præsenteret i begyndelsen af analysen. 8

14 Meningskondensering Til analyse af vores indsamlede empiri har vi valgt Steinar Kvale og Svend Brinkmanns 5 interviewanalyse, som benyttes til at kunne organisere interviewteksterne, koncentrere meningsindholdet samt udarbejde den implicitte mening i det der fortælles. For at udføre denne interviewanalyse benyttes analysemetoden meningskondensering (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 223). Meningskondensering indebærer, at de interviewede personers mening bliver kort formuleret, så hovedbetydningen sammenfattes til korte udsagn (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 227). Kvale og Brinkmann præsenterer deres analysemetode meningskondensering, hvori der undersøges og analyseres ud fra selvforståelse, kritisk commonsense-forståelse og teoretisk forståelse. De fire udvalgte interviews har vi grundigt gennemlæst flere gange, for at opfange helheden i fortællingerne, for på den måde at opdage nuancer og forstå hvad personerne fortæller. Dette gav, sammen med vores problemformulering, anledning til at stille tre spørgsmål til nærmere undersøgelse. Hvordan påvirker det patienten at opleve angsten for hypoglykæmi? Hvordan påvirkes netværket af hans eller hendes hypoglykæmi? og Hvordan påvirker angsten for hypoglykæmi patientens mestring af hverdagslivet? Disse spørgsmål vil vi benytte til at styre vores analyse, for at belyse opgavens problemformulering. De valgte citater fortolkes og kondenseres til temaer med udgangspunkt i interviewpersonens egne formuleringer og forståelser af det sagte selvforståelse (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 237). Temaerne udledt fra de tre spørgsmål: Tema 1: T1D hæmmer/begrænser hverdagslivet. Tema 2: Sygdommen påvirker ikke kun patienten, men også alt omkring patienten. Tema 3: Angsten for hypoglykæmi er altid til stede. Tema 4: Sygdommen er ikke kun en del af patientens liv, men også en del af netværkets liv. Tema 5: Familien bekymre sig for patienten og påvirkes også af hypoglykæmi. Tema 6: Ansvaret ligges over på ægtefællen. 5 Steinar Kvale og Svend Brinkmann vil fremover skrives som Kvale og Brinkmann 9

15 Tema 7: Det giver ro i hverdagslivet at være bevidst om sin sygdom og inddrage andre heri. Tema 8: Angsten for hypoglykæmi resultere i at patienten holder blodsukkeret højt. Tema 9: Patienten har aldrig fri fra sygdommen og skal finde en måde at mestre denne på. Tema 10: Planlægning er en stor del af hverdagslivet. Temaerne giver os et overblik over de områder narrativerne taler om, hvorimod citaterne udtrykker personernes følelse og tanker. Da vi ønsker at undersøge personernes føler og tanker i forhold til de tre stillede spørgsmål, vælger vi at præsentere citaterne i vores analyse, samt synliggøre hvor temaerne kommer til udtryk. Citaterne bliver i commonsense-forståelsen analyseret, hvilket giver mulighed for en bredere forståelse end interviewpersonernes egen. Ligeledes vil vi gå bagom det sagte, undre os og anspore vores nysgerrighed, for på denne måde at kunne fokusere på indholdet og betydningen heraf (Kvale & Brinkmann, 2009, s ). I den sidste del, teoretisk forståelse, er analysen tilbøjelig til at overskride commonsense-forståelsen samt de interviewede personers selvforståelse. Vores fortolkning tillægges her et teoretisk perspektiv, som i dette problemundersøgende projekt vil være Antonovskys begreb om oplevelse af sammenhæng, Hummelvolls begreb om angst samt begreberne hverdagsliv og netværk (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 239). Videnskabsteori Hermeneutik Dette bachelorprojekt anvender den humanvidenskabelige tilgang, hvor mennesket betragtes for at være et bevidst subjekt med tanker og følelser relateret til den verden, det lever i (Birkler, 2014, s. 93). Den humanvidenskabelige tilgang er valgt til belysning af opgavens problemformulering, da det ses som nødvendigt for at undersøge hvordan angsten påvirker den enkelte med T1D og hans eller hendes netværk. Da humanvidenskaben beskæftiger sig med viden om mennesker. Med afsæt i den humanvidenskabelige tilgang, har vi valgt Jacob Birklers fortolkning af Hans-Georg Gadamers 6 definition af hermeneutikken. Hermeneutik 6 Hans-Georg Gadamers vil fremover beskrives som Gadamers 10

16 betyder, ifølge Gadamer, fortolkningskunst eller med andre ord: læren om forståelse (Birkler, 2014, s. 95). Når det gælder om forståelse, og hvordan der skabes ny viden gennem forståelse, er det vigtigste begreb forforståelse. Forforståelsen henvises til den forståelse, som altid går forud for selve forståelsen (Birkler, 2014, s ). I vores problemstilling har vi tydeliggjort, hvordan der er manglende fokus på de psykosociale aspekter i forhold til patienter med T1D og deres angst for de lave blodsukre. Denne problemstilling har skabt den forforståelse hos os, at patienter med T1D har svært ved at mestre hverdagslivet alene, og at der i forbindelse med deres diabetesbehandling er behov for støtte til problemet med angst for hypoglykæmi, men ligeledes at patientens netværk også påvirkes i en vis grad. Vi mener bl.a., at den hermeneutiske tilgang er anvendelig i dette projekt, da det giver os mulighed for at nuancere vores helhedsforståelse. Ifølge Gadamer er forforståelsen altid i spil, hvilket vil sige, at man ud fra sine fordomme skaber en samlet horisont. Denne horisont er baggrund for den måde vi forstår og fortolker på. Dermed bringes vores erfaringer ind i forståelsen af et bestemt emne. Ens forståelse forklares i videnskabsteorien som ens helhedsforståelse, der dannes udfra en eller flere delforståelser. Dette betyder, at ens delforståelse kun forstås, hvis helheden inddrages, og at ens helhedsforståelse kun forstås, hvis delene er inddraget. En forståelse ses her som en cirkel, hvor flere aspekter er i spil for at skabe helhedsforståelsen. Hver gang en helhedsforståelse revideres, vil der ifølge Gadamer være tale om en horisontsammensmeltning. Denne model er en af grundbegreberne i hermeneutikken, kaldt forståelsens cirkularitet (Birkler, 2014, s ). Modellen vil i dette projekt kunne ses, ved at vores nye helhedsforståelse af problemformuleringen bliver præciseret i konklusionen, efter vi har skabt nye delforståelser udfra vores forforståelse i analysen. Delene vil komme til udtryk i vores indsamlede empiri, samt den valgte teori, hvor vi i analysen vil holde vores fortolkning af empirien op mod de valgte teorier. Vi har gjort vores forforståelse klar og vil sætte den i spil, og dermed være åben for at denne nuanceres. 11

17 Teori Aaron Antonovsky I dette bachelorprojekt anvendes den israelsk-amerikanske professor i medicinsk sociologi Aaron Antonovsky 7 ( ). Antonovsky fik sin licentiat- og doktorgrad i sociologi i henholdsvis 1952 og Antonovskys interesse for begrebet sundhed, opstod i en undersøgelse af israelske kvinder, der havde været i koncentrationslejre. Her opdagede han at flere af kvinderne viste sig at have et rimeligt godt psykisk og fysisk helbred. Dette til trods for lejrens ufattelige rædsler og senere år som flygtninge, for derefter at skulle genetablere sit liv. I modsætning til at have fokus på hvorfor mennesker bliver syge (den patogenestiske orientering), retter Antonovsky nu fokus på kilderne til sundhed, og hvorfor mennesker forbliver raske (den salutogenetiske orientering). Ud fra dette bliver spørgsmålet nu, hvordan nogle mennesker trods stressorer, uanset hvor de befinder sig på et givent tidspunkt forbliver, i den positive ende af godt helbred-dårligt helbred. Stressorer er, ifølge Antonovsky, allestedsnærværende for menneskets eksistens (Antonovsky, 2000, s ). Definitionen af stressorer er de situationer mennesket oplever, som der ikke umiddelbart eller automatisk er noget svar på (Antonovsky, 2000, s. 46). Disse stressorer bliver mennesket nødt til at kunne håndtere på en eller anden vis, da disse fører til en spændingstilstand (Antonovsky, 2000, s. 12). Stressorer behøver ikke nødvendigvis kun at frembringe sygdom, men kan ikke desto mindre virke helbredsfremmende. Dette er afhængig af hvilken form for stressorer mennesket påvirkes af, og hvordan disse håndteres på en tilfredsstillende måde (Antonovsky, 2000, s. 31). Evnen til at håndtere stressorer kalder Antonovsky oplevelse af sammenhæng 8, som er udviklet på baggrund af den salutogenetiske orientering (Antonovsky, 2000, s. 12). OAS indeholder tre kernekomponenter: begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Disse komponenters styrke har en afgørende betydning for, om det enkelte menneskes OAS opleves som værende stærk eller svag. Med en stærk begribelighed forventes det, at de stimuli han eller hun oplever i fremtiden er forudsigelige, eller at de stimuli, som ikke er forventet, kan passe ind i en sammenhæng og 7 Aaron Antonovsky vil fremover skrives som Antonovsky 8 Oplevelse af sammenhæng vil fremover beskrives som OAS 12

18 forklares. Håndterbarhed kommer af den rette belastningsbalance og handler om, at de ressourcer man har til rådighed er tilstrækkelige i håndteringen af de krav, man stilles overfor. Med en stærk oplevelse af håndterbarhed, får man ikke følelsen af at være offer for omstændighederne, eller at livet er uretfærdigt. I det tredje komponent, meningsfuldhed, ses der på vigtigheden af at være involveret og deltage i processerne, der skaber den enkeltes tilværelse. Dette ses, ifølge Antonovsky, som et motivationselement. Meningsfuldhed i OAS handler om, at livet er følelsesmæssigt forståeligt, og at de udfordringer livet medfører, er værd at investere energi og engagement i, samt at udfordringerne ikke ses som byrder, men noget man glæder sig over og ikke vil være foruden, meningsfuldt. Ifølge Antonovsky er ovenstående tre komponenter uløseligt forbundet, og det vil derfor være en nødvendighed, at alle tre komponenter spiller ind i en stærk OAS. For at have en stærk OAS er en høj begribelighed essentiel, da den vil gøre en given situation forudsigelig. Han forklarer at en høj håndterbarhed og en lav begribelighed ikke spiller godt sammen. Dette fordi en høj håndterbarhed er afhængig af en høj begribelighed, da det er nødvendigt for mennesket, at kunne forstå de krav der stilles, for at benytte sig af de ressourcer man har til rådighed. Dette betyder dog ikke, at man med en stærk oplevelse af begribelighed kan klare sig godt, da en høj begribelighed og en lav håndterbarhed forstærker presset for forandring. Her spiller meningsfuldheden dog en vigtig rolle, da hvis man kan se meningen med det forudsigelige, er villig til at finde de nødvendige ressourcer. Meningsfuldheden ses som den centrale del af begrebet OAS, da den er det motiverende element. Det vil sige, at hvis meningen er uklar, ophører motivationen og man vil dermed ikke søge efter håndterbarheden. Med andre ord vil man ikke have den fornødne begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed til at mestre en given situation (Antonovsky, 2000, s ). Angst og frygt Jan Kåre Hummelvoll 9 er psykiatrisk sygeplejer og doktor i folkesundhedsvidenskab. Han er professor i psykiatrisk sygepleje og psykisk sundhedsarbejde ved Høgskolen i Hedmark (Hummelvoll, 2013). Ifølge Hummelvoll defineres angst og frygt som lignende udsagn, og hører ofte under 9 Jan Kåre Hummelvoll vil fremover skrives som Hummelvoll 13

19 samme synonym, men er alligevel to forskellige fænomener. Angst beskrives som noget det enkelte menneske oplever at være bange for inde i sig selv, noget der truer tryghedsfølelsen. Angsten opleves som noget ubehageligt, hvor man ikke er klar over hvor og hvordan forsvaret kan sættes ind. Angst er en naturlig del af livet, og har altid forfulgt mennesket. Da mennesket har en fantasi og en evne til at skabe forestillinger om mulige farer, danner fantasien på denne måde grobund for angsten. Frygt ses som en trussel, der er udenfor en selv, opfattes som noget farligt, noget, der objektivt truer det enkelte menneske og er til forskel for angsten noget udefrakommende, der skaber en trussel mod den enkeltes eksistens. Frygten er dermed noget det enkelte menneske har mulighed for at stå udenfor og betragte, den kan dermed objektiveres (Hummelvoll, Om angst, 2013, s ). Det er relevant at belyse begreberne angst og frygt for at bearbejde projektets problemformulering. Definitionerne er nødvendige for at kunne afklare hvilket begreb, der findes mest brugbart for at kunne analysere de valgte interviews. Valg af begreb har betydning for udfaldet af analysen, og for hvordan vi skaber en ny forståelse af patienternes oplevelse af at leve med T1D og angsten for hypoglykæmi. Vi har valgt begrebet angst, da vi ønsker at se på det enkelte menneske, og hvordan angsten subjektiv rammer den enkelte som en følelsesmæssig oplevelse. Hverdagslivet Til at definere hvad hverdagslivet er, har vi taget udgangspunkt i den sygeplejeteori vi har benyttet os af i løbet af studiet. Her går hverdagsliv og livsmod hånd i hånd, og livsmod er et udtryk for drivkraften i det mennesket foretager sig i hver enkeltstående daglig handling. Hverdagslivet handler om de selvfølgeligheder, vi alle oplever hver dag. At stå op, lave kaffe, tage på arbejde eller være sammen med familien. Selvfølgeligheder ses som symbolsk. Symbolsk på den måde, at det viser, hvad der giver mening og er værdifuldt, i det man gør. Disse selvføleligheder er normalt ikke noget man er opmærksom på, da de er daglige gøremål, som er usynlige men meningsfulde for ens hverdag. Når disse pludselig ikke er en selvfølgelighed længere, er det usynlige meningsfulde synlig. Rutiner og struktur i hverdagen er med til at det enkelte syge menneske 14

20 oplever erfaring og grundlæggende tryghed i livet. Det rutinemæssige i livsførelsen aflaster og fastholder mennesket i det der er meningsfuldt, en del af hverdagslivet. Det er først, når man rammes af f.eks. sygdom, arbejdsløshed, sorg eller kriser og at man mister nogle af de værdiladede ting, der giver mening i livet, at man opdager hvad livet er værd og hvad man måske er på vej til at miste. Den enkeltes identitet præges af hverdagslivet, hverdagens orden, fylde og relationer til andre. Det der skaber et meningsfuldt liv, er det der er grundlaget for den enkeltes identitet (Ilkjær, 2012, s ). Netværk Netværket er både familie, venner og kollegaerne på ens arbejdsplads og handler om den relation, man har dannet sammen, og hvad det giver den enkelte. Det traditionelle familiemønster er i de seneste år blevet udfordret med f.eks. skilsmisser. Dog er familie fortsat stærk som samlivsform og ses som den etablering nutidens unge vælger. På trods af det, bruges der ikke ligeså meget tid i relationen med familien, fordi både mænd og kvinder er mere afhængige af deres omverden, hvor deres eksterne faktorer bliver sat mere i spil, såsom uddannelse og arbejdsmarked. Dette tager dog nødvendigvis ikke familiens funktion. Familie får i stedet en ny betydning, hvor man kan finde tryghed, stabilitet, intimitet og forståelse for deres indre tanker, hvor faktorerne er en foranderlig, individualiseret og uberegnelig verden, hvor det enkelte menneske kan ses som et unikt individ. Værdierne, der vægtes højt, er loyalitet, respekt, tryghed, fælles mål og interesse samt gensidig støtte. Når et menneske rammes af en kronisk sygdom, som T1D, er netværket en vigtig del af hverdagen, og netværket tager dermed del i sygdommen. Dette betyder, at når de pårørende, som f.eks. ægtefælle eller børn, oplever at deres nærmeste rammes af en akut, kritisk sygdom eller komplikationer, påvirkes de af den usikkerhed der følger med. Når der er uvished om hvordan deres fremtid former sig, kan de opleve at stå alene overfor en eksistentiel trussel, hvilket kan medføre til angst og depressive tilstande (Honoré, 2013, s ). 15

21 Analyse Præsentation af narrativer Ole Jeppesen er 55 år, gift med Henriette og har arbejdet på en emballagefabrik i næsten 20 år. Ole har T1D og har levet med sygdommen i 44 år. Hans første insulinchok kom i 1994, og siden er det gået ned ad bakke, hvilket gør, at han bevidst holder sit blodglukose højt. Henriette påvirkes betydelig af Oles sygdom, hvilket viser sig ved, at hun ofte er bekymret, hvis Ole er forsinket. Ligeledes påvirker det hende at have oplevet alle Oles tilfælde af hypoglykæmi, hvilket ofte holder hende vågen om natten. Alt dette har ført til at Henriette nu er sygemeldt med stress (Beck-Nielse, 2015, s ). 35-årige Anne K. Ravnsgaard er gift med Martin og sammen har de datteren Liv på 15 måneder. Anne har levet med diabetes, siden hun var fem år. Anne beskriver efter eget udsagn at hun tidligere ikke har været en lydig diabetiker, men en søndag var hun udsat for det værste insulinchok nogensinde. Denne oplevelse har medført, at Anne nu måler sit blodsukker gange om dagen, da hun mener at hun nu selv må styre hendes liv med diabetes og ikke omvendt (Beck-Nielse, 2015, s ). Line Schønning Jensen på 39 år har 25 års jubilæum med sin diabetes. Hun er gift og har to piger på 12 og 19, som er til stor hjælp, hvis der er et insulinchok på vej. Hun føler aldrig, at hun er 100 % tilstede, da hun altid skal reservere en del af hendes hjerne til at sikre, at hun får målt blodglukose og reageret. Hun kan aldrig være spontan, ture ud af huset kræver nøje planlægning, da blodglukosen skal være stabiliseret (Beck-Nielse, 2015, s ). Tømmermesteren Michael Nielsen på 44 år har haft diabetes siden han var 10 år gammel. Ifølge hans kone Anette er han meget tilbageholdende med at fortælle om hans diabetes. Michaels insulinchok er oftest kommet om natten, hvilket resulterer i at Anette ofte må måle hans blodglukose, hvis hun fornemmer at det er lavt. Michael erkender, at han ikke kan lide at måle blodglukose, men han gør, det fordi hans kone ønsker det (Beck-Nielse, 2015, s ). 16

22 Hvordan påvirker det patienten at opleve angsten for hypoglykæmi? Angsten for hypoglykæmi er det vi, i vores gennemlæsning af narrativerne, ser som det gennemgribende problem. Flere at vores narrativer beskriver hvordan angsten for hypoglykæmi påvirker dem både fysisk, psykisk og socialt. Her beskriver bl.a. Ole at det ville ændre vores liv, hvis jeg ikke behøvede at frygte blodsukrene (Beck-Nielse, 2015, s. 33)(Tema 1) Oles udsagn mener vi udtrykker hvordan angsten for hypoglykæmi begrænser ham og hans måde at leve sit liv på. Men ligeledes påvirker det også hans familie og hvordan deres liv leves med forbehold. Endvidere kan det herudfra fortolkes, at Ole og hans familie ikke lever det liv de oprigtigtalt ønsker pga. angsten. Ifølge Hummelvoll er angst et udtryk for noget man er bange for inde i sig selv, frem for noget udefrakommende. Med udgangspunkt i Hummelvolls begreb angst, kan vi med Oles udsagn udlede, at det her handler om angst mere end frygt, da det er en subjektiv følelsesmæssig oplevelse, der erfares som en ubehagelig bekymring og uro eller en underlig forestilling om noget truende (Hummelvoll, Om angst, 2013, s. 192). Line fortæller, at hun kan holde 25 års jubilæum med sin diabetes, men ser det ikke som et jubilæum, men nærmere som et sølvbryllup. Dette tolker vi som et udtryk for, at diabetes er en invaliderende og indgribende sygdom, hvilket også kommer til udtryk når hun siger jeg føler, at jeg er gift med en, jeg ikke har lyst til at være gift med. Og der er ingen mulighed for vi bliver skilt (Beck-Nielse, 2015, s. 76)(tema 3). På trods af de mange år med diabetes, har Line endnu ikke oplevet et insulinchok, som er det flere af narrativerne ligger til grund for deres angst. Alligevel udtrykker Line sin angst som følgende jeg er bange for noget, jeg ikke har prøvet. Men jeg er bange (Beck-Nielse, 2015, s. 77). Hummelvoll beskriver i sin teori om angst, at mennesker har en evne til at forstille sig ting, som skabes ud fra forestillinger og fantasier om mulige farer, hvilket danner grobund for angsten. Lines udtryk for at hun er bange for noget uvis, tolker vi som at hun oplever sin sygdom med en potentiel mulig fare, som kan ligge til grobund for angsten. Hummelvoll beskriver ligeledes at truslen mod vores eksistens kommer tæt ind på livet via medierne, hvilket kan virke overvældende og lammende (Hummelvoll, Om angst, 2013, s. 191). At Line har levet 25 år med sin diabetes, og dermed har tilegnet sig en viden omkring sin 17

23 sygdom, formoder vi at kunne ligge til grund for en del af hendes angst for hypoglykæmi. Ud fra Hummelvoll tolkes det, at medierne har en vis indvirkning, på hvordan man skaber forestillinger om noget bestemt, og at dette også kunne ligge til grund for hendes angst. Salutogenetiske orientering For Anne har sygdommen fyldt rigtig meget i hendes liv. Hun har flere gange haft insulinchok, hvilket hun fortæller påvirker hende både som person, i sin dagligdag og i sit familieliv. Anne udtrykker hendes frustration indimellem er jeg ved at give op og bare sige, det hele kan være lige meget, så ked af er jeg af at have diabetes! (Beck-Nielse, 2015, s. 50)(tema 2). Dette er for os et udtryk for at Anne er i en situation, hvor hun til tider føler sig magtesløs og har svært ved at håndtere sin sygdom. Antonovsky skriver, at alle mennesker udsættes for stressorer, da disse er allestedsnærværende, og hvordan vi håndterer dem, er afgørende for om mennesket føler sig sund eller usund. Vi kan med Annes udsagn tolke, at hendes T1D fylder meget, og dermed påvirker hendes hverdag med stressorer i form af krav for, hvordan hun skal håndtere sin sygdom, men at disse krav til tider er for store og derfor svære at opfylde, hvilket ifølge Antonovsky vil give hende en følelse af at være usund. Antonovsky fokuserer på, hvad der gør, at mennesker forbliver eller bliver sunde, og flytter fokus fra sygdommen til at se på menneskets totale historie og hans eller hendes sygdom, den salutogenetiske orientering (Antonovsky, 2000, s. 32). Herudfra kan det analyseres, at Anne ikke på egen hånd formår at forblive sund, da det hos hende er sygdommen, der er i fokus og dermed bliver det en for stor belastning for hende at kunne håndtere. Begribelighed I et forsøg på mestre sin hverdag, er Line meget bevidst om hendes begrænsninger, da hun aldrig føler sig 100 % tilstede i det hun er i, for som hun siger jeg skal altid reservere en del af min hjerne til at sikre, at jeg får målt og reagerer, hvis blodsukkeret er lavt (tema 3). Dette kommer ligeledes til udtryk, når Line fortæller hvordan hun har behov for at planlægge alle gøremål udenfor hjemmet. Eksempelvis beskriver Line hvordan hun engang til en julefrokost blev i tvivl om, hvor mange kulhydrater der var i en grønlangkål, da denne ikke stod 18

24 på menuen (Beck-Nielse, 2015, s ). Det kan med Antonovskys begreb om begribelighed forstås således, at Line forsøger at skabe forudsigelighed i alle de kontekster hun befinder sig i, om det så er til en julefrokost eller en tur på legepladsen med hendes børn. Begribelighed opfattes som de stimuli man konfronteres med, som er forståelige, strukturerede og tydelige informationer i stedet for tilfældige og uforklarlige. Endvidere uddyber Antonovsky begrebet begribelighed med, at den som oplever en stærk begribelighed, forventer at de stimuli han eller hun møder er forudsigelige eller kan passes ind i en sammenhæng (Antonovsky, 2000, s ). Udfra førnævnte kan det tolkes at Line har en stærk oplevelse af begribelighed, da hun har en evne til at tilpasse nye stimuli og gøre disse forståelige eller passe dem i den givende sammenhæng. Dette ses eksempelvis, da Line ved julefrokosten står overfor et ukendt antal kulhydrater, hvortil hun benytter sig af hendes muligheder og håndterer situationen, ved at inddrage hendes facebook venner til vejledning. Line formår i denne situation derfor ikke at skille sig ud fra mængden til julefrokosten, og samtidig holde hendes blodglukose stabilt og ikke sætte sig selv i en unødvendig ubehagelig situation, hvor hendes blodglukose påvirkes. Endvidere kan det analyseres, at hendes evne til at mestre en given situation ikke kun er grundet hendes planlægning, men ligeså meget hendes angst for hypoglykæmi der påvirker hende, og den konstante følelse af ikke at give sig 100% til det hun er i. Håndterbarhed For Line er det vigtig, at hverdagen ikke går for stærkt. Det påvirker hende psykisk, og hun oplever ingen ro, hvis hun konstant skal frygte hypoglykæmi. Lægerne advarer Line, om at hun kan få skader på nyrer og syn, hvis hendes blodglukose ligger for højt, men for Line er angsten for hypoglykæmi større. Hun udtrykker at hun har en skræk for lave blodsukre,(tema 3) hvilket gør at Line bevidst holder hendes blodglukose højt, for at undgå disse (Beck-Nielse, 2015, s ). Ud fra dette kan vi udlede, at Lines angst for hypoglykæmi styrer hendes hverdag, og derfor nedprioriterer hun de komplikationer, der ellers kan følge med diabetes, og herved også de senkomplikationer lægen har advaret hende om. Dette for at Line kan føle sig mere tryg. Ifølge Antonovsky handler håndterbarhed om at opfatte de tilstrækkelige ressourcer der står til ens 19

25 rådighed. Herudfra kan der være tale om de ressourcer mennesket selv har kontrol over, eller ressourcer som kontrolleres af andre, som den enkelte stoler på eller har tillid til. Udfra ovenstående, kan vi tolke at Line håndterer sin hverdag, ved at tingene ikke går for stærkt, da hendes ressourcer ikke strækker sig til dette. Hvor modsat, hvis tingene går for hurtigt for hende, mister hun overblikket og tab af kontrol, og således overstiger kravene de ressourcer hun har til rådighed. Endvidere skriver Antonovsky at med en stærk oplevelse af håndterbarhed, føler den enkelte sig ikke som et offer for omstændighederne, eller at livet har behandlet en uretfærdigt. Uheldige ting sker i ens tilværelse, men med en stærk håndterbarhed er man i stand til at håndtere disse, og bliver derved ikke ved med at sørge (Antonovsky, 2000, s ). I forhold til det Antonovsky skriver om håndterbarhed, har Line ikke tilstrækkelige ressourcer til at have en stærk oplevelse af håndterbarhed, da hendes mestringsstrategi bliver at øge blodglukosen, trods hendes viden om fremtidige komplikationer heraf. Vi tolker udfra Lines udsagn, at hun ser sig selv, som et offer for omstændighederne af at have diabetes, da hun ubevidst vælger, at lade angsten styre. Meningsfuldhed At have noget i livet at se frem til, vægter Ole højt. Han fortæller Jeg drømmer om at kunne få en lille båd oppe ved sommerhuset, så jeg kunne sejle lidt med børnene, og jeg håber da også at komme til at gå igen (Beck-Nielse, 2015, s. 33)(tema 1). Vi tolker herfra, at det, for Ole, er nødvendig at kunne have drømme, og dermed noget der motiverer ham til at fortsætte livet og ikke give op. Antonovsky beskriver meningsfuldhed som det motiverende element i begrebet OAS, og at hvis noget giver mening for den enkelte, har man lyst til at investere tid og energi i det (Antonovsky, 2000, s. 36). Ud fra dette kan vi udlede, at Oles lyst og vilje til at opnå sine drømme og dermed det der giver mening for ham, vil han involvere sig i, og dermed ikke bekymre sig om, at det vil tage hans tid og energi at opnå. Trods ovenstående møder Ole også udfordringer i forhold til angsten for hypoglykæmi, som er det eneste han i øjeblikket oplever som en negativ indvirkning på livet med diabetes. Dette kan man se, når han udtrykker Jeg lever jo godt nok med min diabetes. Bare jeg kunne slipper for de lave blodsukre (Beck-Nielse, 2015, s. 30)(tema 1). Ifølge 20

26 Antonovsky handler meningsfuldhed ligeledes om at finde en mening med de stressorer, man udsættes for i livet. Eksempelvis alvorlig sygdom, at tage denne form for udfordring på sig og beslutte sig for at finde meningen med den og for på bedste vis at håndtere den (Antonovsky, 2000, s ). Vi kan ud fra overstående tolke, at Ole har gode forudsætninger for at opleve livet som meningsfuld, trods de lave blodsukre, da han har håb og drømme for fremtiden, samt en evne til at fokusere på det, der giver mening for ham frem for negative udfordringer. Hvordan påvirkes netværket af hans eller hendes hypoglykæmi? Ved gennemlæsning af de fire narrativer udtrykkes det, hvordan netværket har en vigtig betydning for patienten med T1D. Ligeledes tydeliggøres det, at netværket i høj grad er påvirket af patientens hypoglykæmi såvel som patienten selv. Dette ses når Oles hustru, Henriette, fortæller hvordan en alarm vil være til gavn for deres familie, og om angsten for hypoglykæmi siger hun det griber mere ind i ens tilværelsen, end nogle ville kunne forstå (Beck-Nielse, 2015, s. 32)(tema 4). Vi tolker ud fra dette, at angsten for hypoglykæmi er meget indgribende på netværket til patienten med T1D. Men at det ligeledes er svært for patienten, at se hvordan det påvirker hans eller hendes netværk, hvilket kommer til udtryk i Henriette udsagn Ole har svært ved at forstå, hvor bange jeg er (Beck-Nielse, 2015, s. 30). Herfra kan vi analysere, ud fra vores begreb om netværket, at når et menneske rammes af en kronisk sygdom, er netværket en vigtig del af hverdagen, og netværket tager dermed del i sygdommen. Når man som pårørende oplever, at ens nærmeste rammes af sygdom, påvirkes de ligeledes af den usikkerhed der følger med. Endvidere fortæller Henriette Jeg er bange hver gang, Ole er bare fem minutter forsinket, og resultatet er nu, at jeg er sygemeldt med stress (Beck-Nielse, 2015, s. 32)(tema 4). Ud fra dette tolker vi, at Oles hustru er påvirket af hans sygdom, og har ladet sig ramme af den usikkerhed, der føler med, når ens nærmeste bliver syg. Hvis netværket føler uvished om fremtiden, kan de opleve at stå alene overfor en eksistentiel trussel, hvilket kan medføre angst og depressive tilstande. Netværket har en vigtig betydning, og handler om den relation man som menneske har dannet sammen, og de værdier der vægtes højt f.eks. respekt, loyalitet, tryghed samt gensidig støtte (Honoré, 2013, s ). 21

27 Salutogenetiske orientering Hos Anne er hendes pårørende meget påvirkede af hendes hypoglukæmi. Bl.a. fortæller hun, at Martin, min mand, bekymrer sig altid for mig, og det går hårdt ud over ham, at jeg bliver så urimelig, når mit blodsukker falder. De ting jeg ikke har kaldt ham, er simpelthen ikke værd at nævne og det påvirker jo også Liv, vores lille datter på nu 15 måneder (Beck-Nielse, 2015, s. 51)(tema 5). Vi kan ud fra dette tolke, at Martin altid er belastet i forhold til at skulle bekymre sig for Anne, og derudover må han tage imod, når Anne på urimeligvis, men ubevidst, taler grimt til ham, hvilket sker når symptomerne på hypoglykæmi bliver for styrende. Martins belastning kan vi analysere ud fra Antonovskys teori, som en stressor, der skal håndteres på en eller anden vis, så det ikke fører til en spændingstilstand, håndteringen heraf afhænger af, om udfaldet bliver patologisk eller helbredsfremmende (Antonovsky, 2000, s. 12). Ligeledes kan vi ud fra Martins udsagn tolke, at hvis Martin formår at kunne håndtere denne stressorer på en tilfredsstillende måde, vil han i en mindre grad opfatte denne stressorer som en spændingstilstand, der kan være sygdomsfremkaldende Begribelighed For Oles hustru Henriette har det været en udfordring at være pårørende til en ægtefælle med T1D. Det har belastet hende i så høj grad, at hun nu er sygemeldt med stress. Årsagen til hendes sygemelding er hendes konstante bekymring for Ole, da hun gentagne gange har oplevet Ole med hypoglykæmi, uden at kunne håndtere det. Eksempelvis fortæller Henriette, at det der ligger til grunde for hendes utryghed er oplevelser som følgende men det er skræmmende at komme ud i haven, og der står han med en motorsav helt stiv, og jeg kan ikke få ham til at slippe den (Beck-Nielse, 2015, s. 30)(tema 4) og hun er blevet kontaktet af Oles mor i forbindelse med Oles indlæggelse, der fortæller at hun har talt med Ole og at han lyder underlig. Til dette udtrykker Henriette jeg har oplevet at tro, at han var i de bedste hænder, og så var han det ikke (Beck-Nielse, 2015, s )(tema 4 ). Udfra førnævnte udsagn tolker vi, at når Henriette har disse oplevelser, hvor Oles hypoglykæmi tager kontrollen, føler hun magtesløshed samt tab af kontrol. Dette er af stor betydning for Henriette, da hun har tilrettelagt sin hverdag med udgangspunkt i Oles sygdom, så hun altid kan være tilstede, hvilket vi ser, idet at Henriette har 22

28 valgt et job, hvor hun kan arbejde hjemme. Ifølge Antonovsky handler en stærk begribelighed om, at der er forudsigelighed i den fremtid den enkelte møder, og at de stimuli man står overfor forventes at være forståelige, og kan passes ind i en sammenhæng. Men modsat kan begribeligheden opleves som svag og dermed uforudsigelig, og sammenhængen i det man står i, forstyrres af noget uforklarligt eller kaotisk (Antonovsky, 2000, s ). Ud fra ovenstående citater, kan vi med Antonovskys teori om begribelighed tolke, at Henriette har en svag oplevelse af begribelighed, da situationer som disse ikke er forudsigelige. Situationerne for Henriette ses mere som uforklarlige i et sådan omfang, at hun ikke har kunne håndtere dem og hendes bekymringer, hvilket har medført hendes sygemelding. Håndterbarhed Michaels hustru, Anette, har oplevet udfordringer i forhold til at kunne håndtere Michaels modvillighed, når han har hypoglykæmi. Dette har resulteret i, at Anette har måtte finde en metode til at kunne overvinde den modstand, hun møder fra Michael. Denne metode beskriver hun som jeg er begyndt at tale hårdt og bestemt, sådan lidt politibetjentagtigt. Så lystre han (Beck-Nielse, 2015, s. 94)(tema 6). Vi kan ud fra dette fortolke, at Anette flere gange tidligere har stået med Michaels modvillighed og ikke har kunne håndtere denne, hvilket har lagt til grund for at hun har forsøgt at finde andre strategier, der kan hjælpe hende til at overvinde denne modstand. Dette kan vi belyse med Antonovskys teori om håndterbarhed, der handler om at opleve, at de ressourcer man selv har kontrol over, kan benyttes for at mestre den situation man står i (Antonovsky, 2000, s ). Med dette mener, vi at Anette har de tilstrækkelige ressourcer, der gør at hun kan håndtere Michaels hypoglykæmi. Dette til trods for at Anette oplever, at Michael ikke selv ønsker at kontrollere hans blodglukose, men erkender at han mest kontrollerer dem fordi Anette ønsker det og siger, at han skal. Anette har en indre alarmklokke, og når den advarer hende, oftest om natten, mærker hun på Michaels hud. Er den fugtig, måler hun i hans hånd det kan hun gøre uden at vække ham også slår det næsten aldrig fejl. Blodsukkeret er lavt (Beck-Nielse, 2015, s. 94)(tema 6). Endvidere beskriver Antonovsky, at uheldige ting forekommer, men med en stærk håndterbarhed er man i stand til at mestre og ikke føle sig som offer for 23

29 omstændighederne, eller at tilværelsen ikke har behandlet en retfærdigt (Antonovsky, 2000, s. 36). Ud fra dette tolker vi, at Anette har en stærk oplevelse af håndterbarhed, da hun har fundet essensen i håndteringen, af den situation hun er i, ved at benytte sig af de nødvendige ressourcer, der er tilgængelige for hende. Dette kommer til syne, når Anette vælger at tage styringen over Michael, og ved at være krævende i forhold til at han skal måle sin blodglukose. Ligeledes kommer det til udtryk i hendes væremåde, når hun vælger at indrette sin tilværelse efter at passe på ham, trods hans egen adfærd. Meningsfuldhed Henriette har, i forbindelse med Oles sygdom, tidligere truffet beslutningen om at skifte arbejde fra testoperatør til dagplejemor. Hun har altid bekymret sig for Ole, og at have base hjemme, har nu givet mere ro i tilværelsen. Dette har nu resulteret i, at Henriette trænger til at komme ud igen, hvilket ses når hun siger jeg trænger til at se andre mennesker, og får Ole sin operation, eller eventuelt blot en alarm, vil jeg turde (Beck-Nielse, 2015, s. 32)(tema 4). Herudfra tolker vi, at Henriette er begrænset i sit liv, da hendes bekymringer for Ole overskygger hendes lyst til at se andre mennesker, og holder hende tilbage fra hendes drømme og ønsker for et liv udenfor hjemmet. Antonovsky skriver, at meningsfuldheden i OAS handler om det der beskrives som et motivationselement, hvor der er tale om de områder i livet, som er af stor betydning og man engagerer sig i det, der giver mening for en følelsesmæssigt og ikke kun kognitivt. Ligeledes henviser meningsfuldhed i OAS til, at i den udstrækning man oplever, at livet er forståeligt rent følelsesmæssigt, er de udfordringer man møder værd at investere energi i, noget man glæder sig over, i stedet for noget man ser som byrder, man hellere vil være foruden (Antonovsky, 2000, s. 36). Heraf tolker vi, at i det Henriette siger, at hun trænger til at se andre mennesker, og at hun vil turde hvis Ole fik en alarm, resulterer i at Oles tilfælde af hypoglykæmi, opleves mere som en byrde for hendes tilværelse, end noget der er meningsfuldt. Meningsfuldt for Henriette ville være, at livet vil være forståeligt i den forstand, at hun ikke behøvede at bekymre sig for Ole og dermed have mulighed for at arbejde udenfor hjemmet og se andre mennesker. Ifølge Antonovsky vil man ligeledes, for at opnå en oplevelse af meningsfuldhed, være villig til at tage udfordringerne op, og beslutte sig for at finde meningen og 24

30 på bedste vis, klarer sig igennem dem (Antonovsky, 2000, s. 37). Dette ser vi ikke at Henriette formår, da hun fravælger det der giver mening for hende, da hun ser det som en nødvendighed, at forblive i det job hun har, fremfor det job hun ønsker. Hvordan påvirker angsten for hypoglykæmi patientens mestring af hverdagslivet? Flere at vores narrativer beskriver, hvordan angsten for hypoglykæmi påvirker deres hverdagsliv. For Anne har det dog ikke altid været tilfældet, men efter en grim oplevelse med insulinchok, hvor hun lå uden hjælp i to timer, måtte oprøret mod diabeten stoppe. Efter denne oplevelse fortæller Anne hun måler i dag sit blodsukker imellem gange om dagen. For mange mennesker virker det voldsomt, men det gør at hun har ro i hovedet, og dagligdagen forløber meget nemmere (Beck-Nielse, 2015, s )(tema 7). Udfra Annes udsagn tolker vi, at hun tidligere ikke har taget sin diabetes nær så alvorlig, som hun gør nu efter denne oplevelse. Anne har nu kontrollen over sin diabetes, fremfor at den har kontrollen over hende. Denne kontrol har hjulpet hende til at skabe mere ro i hendes hverdag, i et forsøg på at undgå hypoglykæmi. Hverdagslivet beskrives som de selvfølgeligheder alle mennesker udfører hver dag uden at være opmærksomme på det. Selvfølgelighederne bliver først synlige, når de på en eller anden vis påvirkes, eksempelvis af sygdom (Ilkjær, 2012, s ). Ud fra dette mener vi, at Annes selvfølgeligheder er blevet synliggjort, idet at hun nu er så bevidst om at måle sin blodglukose gentagne gange i dagens løb. Hverdagslivet handler ligeledes om at skabe rutiner og struktur for den enkelte syge, det rutinemæssige aflaster og fastholder mennesket i det, der er meningsfuldt, dette for at erfaringer kan give en grundlæggende tryghed i livet. Den enkelte opdager først, hvad livet er værd, når de eksempelvis rammes af sygdom og mister nogle af de værdiladede ting, der giver mening (Ilkjær, 2012, s. 192). I forhold til Anne tolker vi, at Anne har været i stand til at skabe nye rutiner i hverdagen for at opnå tryghed. Hvilket vi mener kommer af hendes oplevelse med insulinchokket, hvor hun har været tæt på at miste noget, hun ser som værdifuldt. 25

31 Salutogenetiske orientering Oles hverdag er meget udfordret grundet hans hypoglykæmi, da de ofte er uforudsigelige. Dette viser sig bl.a. ved, at han har været ved fuld bevidsthed med en blodglukose på 2,7 og modsat uden bevidsthed med en blodglukose på 3,7, hvilket han selv begrunder med træthed. Ole har siden sit første insulinchok i 1994 en oplevelse af, at det kun går nedad bakke. Denne uforudsigelighed og følelse af at tingene går i den forkerte retning, har resulteret i følgende derfor holder han selv sit blodsukkerniveau højt ofte er det på 20 om morgenen, hvor det gerne skulle være på 7 (Beck-Nielse, 2015, s. 33)(tema 8). Udfra dette tolker vi, at Ole påvirkes af den manglende kontrol over hypoglykæmi, hvilket udsætter ham for situationer, han ikke kan håndtere. Dette medfører, at han vælger at ligge blodglukosen højt, og dermed undgå insulinchok, som han tidligere har oplevet. Ifølge Antonovsky udsættes alle mennesker for stressorer, og måden man håndterer disse på, er af afgørende betydning for, om den enkelte føler sig sund eller usund (Antonovsky, 2000, s. 32). Udfra Oles udsagn tolkes det, at de stressorer der påvirker hans hverdag, er den manglende kontrol af hypoglykæmi, og den uforudsigelighed han flere gange har mødt, da der ikke ses et mønster i hvordan hypoglykæmi påvirker ham i hans bevidsthedstilstand. Endvidere retter Antonovsky fokus på det, at mennesker forbliver sunde. Med det mener han, at opmærksomheden skal flyttes fra sygdommen til menneskets totale historie, og herunder også den enkeltes sygdom (Antonovsky, 2000, s. 32). Udfra dette kan det analyseres, at Oles angst for hypoglykæmi påvirker ham så meget, at stressorerne har en indvirkning på hverdagslivet i en sådan grad, at han, ifølge Antonovsky, vil have en oplevelse af at føle sig usund. Ligeledes ses Ole ikke som en person, der formår at flytte fokus fra sin sygdom og til at kigge på sig selv, som et menneske i sin helhed. Men han har tendens til at forblive i den usunde pol, hvilket, for ham, kan være mere sygdomsfremkaldende end sundhedsfremmende. Begribelighed Line har en oplevelse af, at hun bliver mere træt end andre, og at depoterne hurtigt bliver opbrugt. Dette har medført, at hun nu har inddraget hendes piger i hendes diabetesbehandling, og hun fortæller pigerne er blevet store, 12 og 19, og kan hjælpe hvis hun skulle være på vej ind i et insulinchok, og hun siger det 26

32 altid til dem, hvis den går ned på 3, så de er opmærksomme og advarede (Beck-Nielse, 2015, s. 76)(tema 9). Udfra dette tolker vi, at Line vil sikre sig selv hjælp, hvis hun skulle få behov for det, hvilket hun ved indimellem er aktuelt på grund af hypoglykæmi. Ligeledes er Lines piger blevet så store, at hun vælger at inddrage dem i hendes sygdom og dermed giver dem medansvar, da hun ved, at risikoen for at ende i en situation, hvor hun er ude af stand til at reagere kan blive en realitet. Ifølge Antonovsky handler begribelighed om, i hvilket omfang man oplever, at de stimuli man stilles overfor er forståelige, strukturerede og sammenhængende i stedet for kaotiske, uforklarlige og tilfældige (Antonovsky, 2000, s ). Det kan med Antonovskys begreb om begribelighed analyseres at Line forsøger at skabe forudsigelighed i hverdagen, da hun oplever de stimuli hun får i forbindelse med hendes hypoglukæmi som forståelige og ikke uforklarlige. Endvidere uddyber Antonovsky begribelighed med, at de stimuli den enkelte kan møde, som er en overraskelse, kan forklares og sættes ind i en sammenhæng. Vi tolker, at Line har en stærk oplevelse af begribelighed, da hun formår at handle på de stimuli hun møder, når hun oplever hypoglykæmi, og dermed har sikret sig en strategi, der gør at hun kan få hjælp, hvis det bliver nødvendigt. Håndterbarhed Michael er selvstændig tømrermester samt værtshusejer og arbejder derfor mange timer i ugen så selvom han kan vælge, at diabetes ikke er et emne, han taler om, kan han ikke lade værre med at planlægge sin dagligdag og sin hverdag efter den. Den er der altid (Beck-Nielse, 2015, s. 97)(tema 10). Udfra Michaels udsagn kan vi tolke, at selvom diabetes ikke er noget, han har lyst til at bruge tid på, kan han alligevel ikke undgå at skulle planlægge alle gøremål ud fra den, da han ellers vil være i risiko for at blodglukosen bliver for lav. Ifølge Antonovsky er håndterbarhed defineret på den måde, at man vil opleve, at der står ressourcer til rådighed, hvor der vil opleves, at der er en balance mellem de stillede krav og de ressourcer, den enkelte har til rådighed. Ressourcerne ses som noget man selv har kontrol over, eller en person man oplever som tillidsfuld har kontrol over, eksempelvis ens ægtefælle eller kollega (Antonovsky, 2000, s ). Det kan med Antonovskys teori fortolkes, at Michael har en oplevelse af, at han har tilstrækkelige ressourcer til rådighed, i 27

33 forhold til at mestre de krav hans angst for hypoglykæmi giver ham, da han, trods manglende lyst til at give diabeten opmærksomhed, alligevel planlægger sit liv ud fra den. Grundet Michaels mange arbejdstimer er en vigtig del af planlægningen hans insulinbehandling, hvor han skal være opmærksom på, at regulere hans insulinbehov ud fra hvor krævende arbejdet, han udfører er. Han er selv meget bevidst, om at hans arbejde som tømrer er mere fysisk krævende og at dermed ikke et ligeså stort et behov for insulin, som hvis han arbejder på værtshuset. Endvidere uddyber Antonovsky i sin teori om håndterbarhed, med at den der har en stærk oplevelse af håndterbarhed, ikke vil føle sig som offer for de givne forhold, men i stedet være bevidst om at uheldige ting sker, og når de sker, vil man være i stand til at kunne håndtere dem (Antonovsky, 2000, s. 36). I forhold til Michael tolker vi, at han har en stærk oplevelse af håndterbarhed, hvilket kommer til syne når Michael selv udtrykker, hvor vigtig planlægning er og herunder reguleringen af hans insulin, for at kunne håndtere hverdagslivet. Meningsfuldhed Anne har gentagende gange oplevet at hendes tilfælde af insulinchok har været overvældende og styrende i hendes hverdag. Hendes sidste insulinchok, hvor hun var uden hjælp i to timer, har haft stor betydning for hvordan hendes liv med T1D har skulle ændres. Anne er nu fast besluttet på, at have styringen over hendes diabetes Hun fortæller i dag alle mennesker, der dukker op i hendes liv, om hendes diabetes (Beck-Nielse, 2015, s )(tema 7). Heraf tolker vi, at Annes tilfælde af insulinchok har været af stor betydning i forhold til hendes fremtid med T1D, hvilket viser sig ved, at hun nu er meget bevidst om, at hendes omgangskreds skal informeres om hendes sygdom, samt hvordan de skal hjælpe hende, hvis det bliver aktuelt. Dette, for at kunne mindske hendes angst for hypoglykæmi og reducere risikoen for at ende i en lignende situation, som hendes tidligere tilfælde af insulinchok. Antonovsky beskriver meningsfuldhed, udfra hvordan den enkelte selv er involveret, samt vigtigheden heraf, da ens deltagelse i de processer der sker, er med til at forme ens skæbne såvel som daglige erfaringer (Antonovsky, 2000, s. 36). Heraf tolker vi, at grundet Annes tilfælde af insulinchok, giver det hende en større oplevelse af meningsfuldhed at tage mere del i hendes egen sygdom. Udfra dette tolker vi, at Annes erfaringer med insulinchok er med til at forme hendes skæbne og herved fremtidige 28

34 håndtering af disse tilfælde. Endvidere beskriver Antonovsky, at de der har en stærk oplevelse af meningsfuldhed, er villige til at investere energi og engagement, i de krav og problemer tilværelsen medfører. Han uddyber dette med, at en person med en stærk oplevelse af meningsfuldhed ikke glæder sig over alvorlige begivenheder i livet, men at sker det, er en sådan person villig til at tage udfordringen op, og dermed finde en mening med det, samt at gøre sit bedste for at bevare sin værdighed i den givne situation (Antonovsky, 2000, s ). Udfra Annes udsagn kan vi udlede, at hun, trods sine tidligere oplevelser, nu har valgt at engagere sig mere i hendes T1D, for at have mere kontrol over hendes sygdom. Endvidere kan det analyseres, at Anne oplever mere tryghed i hverdagen, efter hun bevidst har valgt at inddrage sin omgangskreds i sin sygdom. Dette er resultaterne af, at hun har taget de udfordringer op, som hun har stået overfor, og på bedste vis håndteret dem og samtidig bevaret hendes værdighed. Diskussion I dette afsnit vil vi diskutere resultaterne fra vores analyse samt valget af teori, empiri, videnskabs og metode. Diskussion af resultater Der er, i analysen, blevet analyseret udfra at fremhæve det patientologiske perspektiv, og resultaterne her har givet os et indblik i, hvordan angsten for hypoglykæmi påvirker den enkelte patient med T1D, men ligeledes også deres pårørende. Resultaterne viser både patienterne og deres netværks sårbarheder, i forhold til hvordan de mestre hverdagslivet. Dette ses eksempelvis ved at flere af patienterne har et behov for at måle deres blodglukose mange gange dagligt - nogle op mod 20 gange. Ligeledes har flere behov for at planlægge alle deres daglige gøremål ud fra deres diabetes, da de er bekymrede for komplikationer, herunder hypoglykæmi. For de pårørende ses sårbarhederne i forhold til at skulle tage styringen over eksempelvis deres ægtefælle med diabetes, og for en har det at have en syg pårørende, resulteret i stress og sygemelding. Med disse resultater mener vi, at det er relevant at rette fokus på det curologiske perspektiv, og her se på hvilke udfordringer sygeplejersken møder i 29

35 interaktionen med patienten samt deres pårørende. Her vil man med fordel kunne inddrage Vibeke Zoffmanns 10 teori om Guidet egen-beslutning samt empowerment, til at mestre de udfordringer sygeplejersken står overfor i interaktionen med patienten og den pårørende (Zoffmann, 2004, s. 7-9). En af sygeplejerskens vigtigste formål i arbejdet med patienter, er at have ansvar for at yde omsorg i den hensigt, at patienten oplever velvære. Ligeledes skal sygeplejersken, ifølge de sygeplejeetiske retningslinjer, arbejde med hensyntagen til bevarelse af patientens integritet, herunder respekt for værdier, sygepleje med udgangspunkt i patientens ønsker, men ikke mindst også fokus på de pårørende, som ligeledes skal mødes med respekt og omsorg af sygeplejersken (Råd, 2014, s. 9). Et eksempel fra analysen viser, hvordan Annes insulinchok har ændret hendes måde at håndtere diabeten på, hvor hun nu måler blodglukose op mod 20 gange dagligt. Vi mener, at dette er en uholdbar løsning for Anne, og derfor ser vi, at sygeplejersken har en udfordring i at undersøge hvad årsagen til de mange blodglukosemålinger er, at gøre Annes situation forståelig, for på den måde at kunne støtte Anne i at mestre hendes diabetes og blodglukosemålinger på en mere hensigtsmæssig måde. Dette er ligeledes en opgave for sygeplejersken, der, udover respekt, har pligt til gøre patienten opmærksom på hvad der fremmer og hæmmer deres sundhed (Råd, 2014, s. 9). Det ses endvidere, at sygeplejersken ville kunne opleve udfordringer i kontakten med de pårørende til patienten med diabetes. Dette ses bl.a. i hvordan det har påvirket Henriette med stress og sygemeldinger, at skulle bekymre sig for hendes ægtefælle Ole. Diskussion af metode Teorivalg For at tydeliggøre det patientologiske perspektiv i projektet, valgte vi at analysere de udvalgte interviews med Antonovskys teori om OAS, ved hjælp af de tre komponenter begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, samt med et fokus på den salutogenetiske orientering. Valget af vores teori ser vi som anvendelig, da det har fremhævet det patientologiske perspektiv, hvilket har givet os mulighed for at se hvordan patienterne og deres pårørende mestrer 10 Vibeke Zoffmann vil fremover skrives som Zoffmann 30

36 hverdagslivet, og hvordan de påvirkes af angsten for hypoglykæmi. Vi er opmærksomme på, at Antonovsky er sociolog og dermed ser på mennesket ud fra et sociologisk perspektiv og uden fokus på løsningsforslag, til hvordan den enkelte kan mestre en given situation. Derfor mener vi, at vi med fordel kunne have analyseret med en sygeplejeteori, for på den måde at kunne involvere sygeplejerskens rolle i interaktionen med patienten. Ligeledes kunne en sygeplejeteori belyse hvordan man kunne håndtere de udfordringer, sygeplejersken står over for, hvilket ville have givet os nogle andre resultater. Empiri og metodekritik Valget af vores metode opstod efter vi havde fortaget vores litteratursøgningsproces, hvilket viste at der allerede var eksisterende litteratur, indenfor det område vi ønskede at belyse i dette bachelorprojekt. Vi har valgt bogen Angsten er der jo altid, da vi finder det relevant at bruge en bog skrevet af overlæge Henning Beck-Nielsen, der med sine næsten 40 års erfaring i arbejdet med diabetes, havde gode forudsætninger for at undersøge, hvordan angsten for hypoglykæmi påvirker patienten, hans eller hendes netværk samt hverdagsliv. Denne empiri har givet os flere perspektiver på patienten med T1D, angst for hypoglykæmi, samt hvordan det påvirker deres pårørende. Dette kombineret med hvordan de forsøger at mestre hverdagsliv med T1D og angsten. Med udgangspunkt i bogen, valgte vi at lave et litteraturstudie, da vi mener, at det etisk vil være ukorrekt at opsøge patienter med T1D, for at undersøge områder, der allerede er undersøgt. Disse etiske overvejelser bakkes op af de etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden ((NNF), 2003). Dog kunne vi med fordel, selv have valgt at udføre interviewene, for på den måde at præcisere vores spørgsmål ud fra vores problemformulering, hvilket eventuelt ville give os nogle mere konkrete udsagn, om hvad vi ønskede at undersøge i dette projekt. Projektet har fokus på det psykosociale, herunder angsten for hypoglykæmi og hvordan det påvirker netværket og hverdagslivet. De udfordringer der ville kunne opstå i forbindelse med sådanne interviews, er at det psykiske oftest opleves som et tabu i kontakten med andre mennesker, og derfor ikke er noget man ønsker at tale om, men mere noget man forsøger at se bort fra og håndtere på egen hånd. Hvis resultaterne blev fralagt den tabubelagt tilgang, og dermed besvaret præcis som den enkelte oplever, ville de udsagn der 31

37 benyttes i analysen være stærkere i deres udtryk. Derudover er det ikke beskrevet i bogen, hvilke spørgsmål Henning Beck-Nielsen har stillet og adspurgt de personer der valgte at deltage. Dette giver os ikke mulighed for at overveje hvilket spørgsmål, man med fordel ellers kunne have stillet. Videnskabsteori Hermeneutikken har været anvendelig i dette bachelorprojekt, da det har givet os mulighed for at kunne forstå og fortolke de vagte narrativer. Det har været nødvendigt at arbejde i dybden med narrativerne, for at kunne få deres oplevelse af angsten tydeliggjort samt hvordan det påvirker deres hverdagsliv. Da de udvalgte narrativers udsagn, i analysen har givet os nye delforståelser, som har betydning for hvordan, vores nye helhedsforståelse er blevet nuanceret. De delforståelser der er skabt i det dybdegående arbejde, kommer til udtryk i vores analyse, hvor der er analyseres og fortolkes med Antonovskys teori. Ved at have skabt en ny helhedsforståelse, har det betydet at vores forforståelse har været i spil, uden at inddragelsen af forforståelsen har været styrende for de nye resultater. Trods dette mener vi, at vi ved, at benytter os af systematisk meningskondensering suppleret med direkte citater fra empirien, har forsøgt at holde os neutrale, for at kunne skabe en ny helhedsforståelse. Konklusion I dette bachelorprojekt har vi valgt at undersøge følgende problemformulering Hvordan påvirker angsten for hypoglykæmi den voksne med type-1 diabetes, hans eller hendes netværk samt mestring af deres hverdagsliv?. Vores forforståelse, var ud fra ovennævnte problemformulering, at patienter med T1D har svært ved at mestre hverdagslivet alene, og at der i forbindelse med deres diabetesbehandling, er behov for støtte til problemet med angst for hypoglykæmi, men ligeledes at patientens netværk påvirkes heraf i en vis grad. Denne forforståelse, er blevet bekræftet i bearbejdningen af vores analyse, hvor den suppleres med, hvor meget diabetes også påvirker de pårørende, samt hvor store konsekvenser det kan give. Med dette kan vi konkludere, at vi med vores nye delforståelser har nuanceret vores helhedsforståelse, hvor i det er bekræftet, at patienterne med T1D har behov for støtte til mestring af hverdagslivet, samt 32

38 deres diabetesbehandling. Endvidere har de pårørende til patienten med T1D, i en ligeså høj grad behov for støtte. Vi kan konkludere, at sygeplejersken har en vigtig rolle i interaktionen med patienten men også deres pårørende. Sygeplejersken kan i hendes bestræbelser på at hjælpe patienterne og deres pårørende, med fordel inddrage de sygeplejeetiske retningslinjer om respekt for patientens eget ønske, respekt og omsorg for patient og pårørende. Ligeledes har sygeplejersken en vigtig rolle i informationen om hvad der fremmer eller hæmmer den enkeltes sundhed. Vi blev i analysen, bekræftet i at angsten for hypoglykæmi har en betydning for hverdagslivet. Dette ses ved, at flere af patienterne har behov for planlægning af daglige gøremål. Derudover kan vi konkludere, at angsten hos patienterne ligger i tabet af kontrol ved hypoglykæmi, og dermed bliver de afhængige af andres hjælp. Vi kan konkludere ud fra Hummelvolls teori, at patienterne og de pårørende oplever angst, da det er en fare, de oplever indeni sig selv. I forhold til den salutogenetiske orientering konkluderes det, at angsten for hypoglykæmi er så invaliderende, at patienter og pårørende ikke formår at forblive sunde. Resultaterne af begribelighed er individuel for den enkelte, da nogle har en svag og andre en stærk oplevelse af begribelighed, hvilket afhænger af, om de kan gøre en given situation forudsigelig. Alle personerne i de valgte narrativer, har en stærk oplevelse af håndterbarhed, hvilket viser sig ved at de er i stand til at finde tilstrækkelige ressourcer for at mestre. Dog kan det konkluderes at to, har en uhensigtsmæssig mestringsstrategi, hvilket f.eks. ses ved, at blodglukosen holdes højt, for at undgå hypoglykæmi. Det kan endvidere konkluderes at der i meningsfuldheden, ses forskel på om denne opleves som stærk eller svag. Her viser en stærke meningsfuldhed sig eksempelvis i, evnen til at fokusere på håb og drømme for fremtiden. Udfra dette kan vi konkludere, at de tre komponenter i OAS er uløselig forbundet, og ikke kan stå alene. Det kan konkludere, at det er vigtig for sygeplejersken at være bekendt med Antonovsky teori, for at benytte den som metode, til at støtte den enkelte til mestring. Perspektivering På baggrund af konklusion, har vi valgt i perspektiveringen at rette fokus på, de udfordringer sygeplejersken møder i interaktionen med patienten, for at kunne 33

39 tydeliggøre hvordan sygeplejersken, eksempelvis kunne gribe disse udfordringer an. Herudfra mener vi, at det er relevant for sygeplejersken, at være opmærksom på de fire virksomhedsområder: at udføre-, at formidle-, at udvikleog at lede sygepleje (Råd, 2014, s. 4). At formidle- og at udføre sygepleje mener vi er essentielt, i sygeplejerskens bestræbelser på at hjælpe patienten til at mestre angsten for hypoglykæmi. Førnævnte to virksomhedsområder vil vi bruge i samspil med Zoffmanns teori om Guidet egen-beslutning og empowerment. Zoffmann er uddannet sygeplejerske, og arbejder som seniorforsker på Steno Diabetes Center i Gentofte. Zoffmann er brugbar til at kunne besvare, hvordan sygeplejersker kan handle ud fra dette projekts konklusion, da hun har skrevet en ph.d. om udviklingen og testning af Guidet egen-beslutning i vanskelig diabetesomsorg (Bagh, 2013). Guidet egen-beslutning er en metode for den sundhedsprofessionelle og patienten, til afklaring og forandring af problemer. Med guidet egen-beslutning har den enkelte kapaciteten til at vælge, og udfra de valg har patienten muligheden for, at kunne tage beslutninger i egne handlinger. Når mennesket har tilstrækkelig viden, så de kan tage rationelle beslutninger, kontrol, ressourcer til at implementere deres valg og erfaring til evaluering af effekten af deres handlinger, opnås empowerment, som er den filosofi, Guidet egen-beslutning er inspireret af (Zoffmann, 2004, s. 8-10). Zoffmann har i arbejdet med Guidet egen-beslutning, udarbejdet 21 refleksionsark. Refleksionsarkene guider patienter og sygeplejersker igennem en fælles beslutningstagning (Guidet egen-beslutning, 2016). Vi har valgt her, at komme med eksempler på hvordan sygeplejersken kan bruge disse refleksionsark i arbejdet med patienten der er påvirket af angsten for hypoglykæmi. Vi har udvalgt to af Zoffmanns refleksionsark, Room for diabetes in your life (Zoffmann, 2004, s. 221). og Your thoughts and feelings (Zoffmann, 2004, s. 231). Room for diabetes in your life kan hjælpe sygeplejersken til at identificere hvor meget diabetes fylder hos patienten og komme frem til, i hvor høj grad patienten ønsker at lade diabetes fylde. Ligeledes kan redskabet også visuelt synliggøre problemets omfang, så patienten selv bliver opmærksom på dette. Your thoughts and feeling, er et redskab til at præcisere patientens problem, samt hvad der har indvirkning på problemet positivt og negativt. Den kan hjælpe sygeplejersken til at få en forståelse af, hvad det er der har 34

40 indvirkning på problemet, for derved at højne det positive og mindske det negative i problemet. Begge refleksionsark mener vi er anvendelige, da disse er udarbejdet til patienter med T1D og kan støtte dem til forandringsprocesser, så de ikke skal leve et liv med angst for hypoglykæmi. 35

41 Citerede værker Antonovsky, A. (2000). Begrebet "Oplevelse af sammenhæng". I A. Antonovsky, Helbredets mysterium (1 udg., Årg. 8, s ). København: Hans Reitzels Forlag. Antonovsky, A. (2000). Forord. I A. Antonovsky, Helbredets mysterium (1 udg., s ). København : Hans Reitzels Forlag. Antonovsky, A. (2000). På vej mod et syn på helbred og sygdom. I A. Antonvsky, Helbredets mysterium (1 udg., Årg. 8, s ). København: Hans Reitzels Forlag. (NNF), T. N. (2003). Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden. Hentet fra linjer.pdf s Bagh, J. (2013). Fra forsker til fag: Målet er empowerment i praksis. Sygeplejersken, s. 69. Bassett, B., & Jørgensen, A. G. (2014). Sygepleje til personer med diabetes mellitus. I B. K. Nielsen, Sygeplejebogen 4 (3 udg., s ). Gads Forlag. Beck-Nielse, H. (2015). Angsten er der jo altid - diabetikere og behandlere om at leve med risikoen for lavt blodsukker. Odense: Clausen Grafisk Aps. s Beedholm, K., & Frederiksen, K. (2013). Biografier som narrativer. I S. Glasdam, Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder (1 udg., s ). København : Nyt nordisk Forslag Arnold Bisck. Birkler, J. (2014). Videnskabsterori (1 udg., Årg. 10). København : Munksgaard. s Diabetes i Danmark. ( ). Hentede fra Diabetesforeningen: Diabetes kort fortalt. ( ). Hentede fra Diabetesforeningen: Egenomsorg og følgesygdomme. ( ). Hentede fra Diabetesforeningen: 36

42 Forskellen på diabetes 1 og 2. ( ). Hentede fra Diabetesforeningen: og-2.aspx Gjerløw, E., Bjørgaas, M. R., Nielsen, E. W., Olesen, S. E., & Åsvold, B. O. (Marts/April 2014). Fear of Hypoglycemia in Women and Men With Type 1 diabetes. Nursing Research, s Guidet egen-beslutning. ( ). Hentede fra Steno diabetes center: en_beslutning Hørmann, E. (2013). Litteratursøgning. I S. Glasdam, Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område - indblik i videnskablige metoder (1 udg., s ). København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Honoré, K. (2013). At være pårørende. I A.-M. Graubæk, Patientologi - at være patient (2 udg., s ). Gads Forlag. Hummelvoll, J. K. (2013). Helt - ikke stykkevis og delt (4 udg.). København : Hans Reitzel Forlag. s. Hummelvoll, J. K. (2013). Om angst. I J. K. Hummelvoll, Helt - ikke stykkevis og delt (4 udg., Årg. 1, s ). København: Hans Reitzels Forlag. Ilkjær, I. (2012). Menneskesyn og sygeplejerskens arbejde med eksistentielle fænomener. I M. Hjortsø, Sygeplejebogen 1 (4 udg., s ). Gads Forlag. Illeris, K. (2016). Læring og livsforløb. I K. Illeris, Læring (3 udg., s ). Frederiksberg C: Samfundslitteratur. Johansen, C. B., & Mose, A. H. (2013). Indledning. I C. B. Johansen, & A. H. Mose, Et bedre liv med diabetes - en psykologisk håndbog (1 udg., s. 9-14). Viborg: Dansk Psykologisk Forlag A/S. Kvale, S., & Brinkmann, S. (2009). Interviewanalyser med fokus på mening (2 udg.). København : Hans Reitzels Forlag. s (2012). Psykosocial pleje. I J. Lyngaa, & B. B. Jørgensen, Sygepleje leksikon (2 udg.). København: Munksgaard. Madsen, K. H., & Winther, B. (2011). Patientologi. I L. Suhr, & B. Winther, Basisbog i sygepleje krop og velvære (2 udg., Årg. 2, s ). København : Munksgaard Danmark. 37

43 Nefs, G., Beverlander, S., Hendrieckx, C., Bot, M., Ruige, J., Speight, J., et al. (10. Marts 2015). Reseach: Educational and Psykological Issues Fear of hypoglycaemia in adults with Type 1 diabetes: results from Diabetes MILES - The Netherlands. Diabetic Medicine, s Psykiske udfordringer og diabetes 1. ( ). Hentede fra Diabetesforeningen: Råd, S. ( ). De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Hentede fra Dansk Sygepleje Råd: s Torup, A. W. (2013). Hormonsystemet. I A. L. Viborg, & A. W. Torup, Sygdomslære - Hånden på hjertet (1 udg., Årg. 1, s ). København : Munksgaard. Type 1 Diabetes Mellitus. ( ). Hentede fra Dansk Endokrinologisk Selskab: Winther, B., & Madsen, K. H. (2011). Sygeplejeprofessionen. I L. Suhr, & B. Winther, Basisbog i sygepleje krop og velvære (2 udg., Årg. 2, s ). København : Munksgaard Danmark. Zoffmann, V. (2004). Appendix D. I V. Zoffmann, Guided Self-Determination - a lift skills approach developed in difficult Type 1 diabetes (s ). Fællestrykkeriet for Sundhedsvidenskab. Zoffmann, V. (2004). General intruduction. I V. Zoffmann, Guided Self- Determination - a life skills approach in difficult Type 1 diabetes (1 udg., s. 2-17). Århus: Fællestrykkeriet for Sundhedsvidenskab. 38

44 Litteraturliste Alvorligere psykiske problemer ved diabetes. Johansen, Clea Bruun og Anne Hvarregaard Mose: I: Et bedre liv med Diabetes - en psykologisk håndbog. 1. udg. Dansk Psykologisk Forlag A/S, side (Afsnit i bog) Anarte, Maria Teresa m.fl.: Identification of risk factors for suffering fear of hypoglycemia in type 1 Diabetes Mellitus patients. I: Scandinavian Journal of Psychology, 2014, s (Artikel) Anderbro, T. m.fl.: Original Article: Treatment Fear og hypoglycaemia in adults with Type 1 diabetes. I: Diabetic Medicine, , s (Artikel) Antonovsky, Aaron : Helbredets mysterium. Side udg. Hans Reitzels Forlag, (Bog) Diabetes i familien - Lars Hageman Pinborg 37 år. Rosgaard, Ida Sønderby: I: Et forhold for livet- Ti fortællinger om livet med type 1-diabetes. 1. udg. Forlaget Siesta, side (Afsnit i bog) Den gode opgave. Rienecker, Lotte: I:. 4. udg. Samfundslitteratur, side (Bog) Frederiksen, Kirsten : Virksomhed som sygeplejerske. Hjortsø, Marianne: I: Sygeplejebogen udg. Gads Forlag, side (Afsnit i bog) Gonder-Frederick, Linda A. m.fl.: Psycometric Properties of the Hypoclycemia Fear Survey-ll for Adult with Type 1 Diabetes. I: Diabetes Care, , s (Artikel) Grave, Marit m.fl.: Assessing fear of hypoglycemia among adults with type 1 diabetes psychometric properties of the Norwegian version of the Hypoglycemia Fear Survey II questionnaire. I: Norsk Epidemiologi, 2013, s (Artikel) 39

45 Gravid og diabetiker - Marie-Louise Heise 36 år. Rosgaard, Ida Sønderby: I: Et forhold for livet- Ti fortællinger om livet med type 1-diabetes. 1. udg. Forlaget Siesta, side (Afsnit i bog) Harris, Stewart m.fl.: The Effekt of Hypoglycemia on Health-Related Quality of Life: Canadian Results from a Multinational Time Trade-off-Survey. I: Canadian Journal of Diabetes, 2014, s (Artikel) Kilder i opgaven. Rienecker, Lotte m.fl.: I: Den gode opgave. 4. udg. Samfundslitteratur, side (Afsnit i bog) Martyn-Nemeth, Pamela m.fl.: Fear of hypoglycemia in adults with type 1 diabetes: Impact of therapeutic advances and strategies for prevention - a review. I: Journal of Diabetes and It's Complications, , s (Artikel) Ny med diabetes - Gitte Staun Gabel 33 år. Rosgaard, Ida Sønderby: I: Et forhold for livet- Ti fortællinger om livet med type 1-diabetes. 1. udg. Forlaget Siesta, side (Afsnit i bog) Om diabetes og Psykologi. Johansen, Clea Bruun og Anne Hvarregaard Mose: I: Et bedre liv med Diabetes - en psykologisk håndbog. 1. udg. Dansk Psykologisk Forlag A/S, side (Afsnit i bog) Rosgaard, Ida Sønderby: Cykelfreak og diabetiker - Mads Hemmingsen 36 år. Rosgaard, Ida Sønderby: I: Et forhold for livet- Ti fortællinger om livet med type 1-diabetes. 1. udg. Forlaget Siesta, side (Afsnit i bog) Rosgaard, Ida Sønderby: Skuespiller og diabetiker - Ditte Gråbøl 47 år. Rosgaard, Ida Sønderby: I: Et forhold for livet- Ti fortællinger om livet med type 1-diabetes. 1. udg. Forlaget Siesta, side (Afsnit i bog) 40

46 Rosgaard, Ida Sønderby: Travl forretningsmand og diabetiker - Jens Birger Christensen 47 år. Rosgaard, Ida Sønderby: I: Et forhold for livet- Ti fortællinger om livet med type 1-diabetes. 1. udg. Forlaget Siesta, side (Afsnit i bog) Skriveprocesser ved selvstændige opgaver. Rienecker, Lotte m.fl.: I: Den gode opgave. 4. udg. Samfundslitteratur, side (Afsnit i bog) Sundhed og sundhedsfremme. Jensen, Torben K. og Tommy J. Johnsen: I: Sundhedsfremme - i teori og praksis. 2. udg. Forlaget Philosophia, side (Afsnit i bog) Teori, begreber, metoder of fremgangsmåden. Rienecker, Lotte: I: Den gode opgave. 4. udg. Samfundslitteratur, side (Afsnit i bog) Tierney, Stephanie m.fl.: Living with cystic fibrosis-related diabetes or type 1 diabetes mellitus: a comparative study exploring health-related quality of life and patients reported experiences of hypoglycaemia. I: Chronic Illness, , s (Artikel) Zoffmann, Vibeke: At uddanne til livet med diabetes. Hilsted, Jannik m.fl.: I: Diabetes. 1. udg. Munkgaard, side (Afsnit i bog) Zoffmann, Vibeke: Guidet Egen-beslutning. I: Sundhedsstyrrelsen, , s (PDF) Sider i alt:

47 Bilag 1 (Litteratursøgning) Eksklusion Inklusion Udgivet 15 år+, Diabetes mellitus type 2, Børn under 18 år, Anxiety, insulinchok, Diabetes mellitus type 1, Voksne over 18 år, fear, hypoglycemia, Lavt blodsukker, Quality of life, Nursing, Nurs*, Nurse, DATO 19/10 19/10 19/10 19/10 19/10 19/10 DATABAS SØGEORD ANTAL E FUND CIHNAL Hypoglycemia 3362 CIHNAL Diabetes mellitus, type CIHNAL Anxiety CIHNAL CIHNAL CIHNAL Hypoglycemia AND Diabetes mellitus, type 1 AND Anxiety Hypoglycemia AND Diabetes mellitus, type 1 Hypoglycemia AND Diabetes mellitus, type 1 AND Fear(i titel) VALGTE ARTIKLER 24 Research: Educational and Psychological Issues Fear of hypoglycaemia in adults with Type 1 diabetes results from Diabetes MILES The Netherlands 19/10 19/10 27/10 27/10 27/10 CIHNAL Quality of life CIHNAL CIHNAL CIHNAL CIHNAL Hypoglycemia AND Diabetes mellitus, type 1 AND Quality of life Hypoglycemia AND Diabetes mellitus, type 1 AND Quality of life AND Fear Hypoglycemia AND Diabetes mellitus, type 1 AND Quality of life AND Fear(i abstract) Hypoglycemia AND Diabets mellitus, type Fear of Hypoglycemia in Women and Men With Type 1 Diabetes 42

48 AND Quality of life AND anxiety 27/10 CIHNAL Hypoglycemia AND 30 Quality of life 28/10 PubMed Diabetes mellitus type AND hypoglycemia 28/10 PubMed Diabetes mellitus type AND Hypoglycemia AND fear 28/10 PubMed Diabetes mellitus type AND Hypoglycemia AND fear AND adults 28/10 PubMed Diabetes mellitus type 1 33 AND Hypoglycemia AND Fear AND Adults AND Quality of life 28/10 PubMed Diabetes mellitus type 1 59 AND Fear(Titel/abstact) AND Quality of life 28/10 PubMed Hypoglycemia(abstract) 2 AND Fear(major topic) AND Quality of life(major topic) 28/10 PubMed Hypoglycemia AND Fear 129 AND Quality of life 28/10 PubMed Hypoglycemia(Titel/abtra 81 ct) AND Fear AND Quality of life 31/10 SweMed+ Diabetes type 1 AND 14 Lavt blodsukker 31/10 SweMed+ Diabetes type 1 AND lavt 0 blodsukker AND Frygt 31/10 SweMed+ Diabetes type 1 AND lavt 0 blodsukker AND Angst 31/10 SweMed+ Diabetes type 1 AND lavt 0 blodsukker AND Bekymring 31/10 SweMed+ Lavt blodsukker AND 1 Diabetes type 1 AND Fear - Peer review 31/10 SweMed+ Lavt blodsukker AND 0 Diabetes type 1 AND Livskvalitet peer review 31/10 SweMed+ Lavt blodsukker AND 1 Fear Peer review 31/10 SweMed+ Diabetes mellitus type 1 14 AND Hypoglycemia 31/10 SweMed+ Diabetes mellitus type

49 AND Hypoglycemia AND Quaity of life AND Fear 31/10 SweMed+ Diabetes mellitus type 1 AND Hypoglycemia AND Quality of life 31/10 Bibliotek.d Diabetes type 1 Lavt 31/10 31/10 31/10 31/10 31/10 31/10 31/10 17/11 17/11 17/11 k Bibliotek.d k Bibliotek.d k Bibliotek.d k Bibliotek.d k Bibliotek.d k Bibliotek.d k Bibliotek.d k Bibliotek.d k Bibliotek.d k Bibliotek.d k blodsukker (tidsskrift) Diabetes type 1 Lavt blodsukker bekymring (tidsskrift) Diabetes type 1 Lavt blodsukker Frygt (tidsskrift) Diabetes type 1 Lavt blodsukker Angst (tidsskrift) Lavt blodsukker Angst 0 (tidsskrift) Lavt blodsukker 0 Bekymring (tidsskrift) Lavt blodsukker Frygt 0 (tidsskrift) Lavt blodsukker 0 Livskvalitet (tidsskrift) Lavt blodsukker Type 1 31 diabetes Angst* Lavt blodsukker 13 Angst* Lavt blodsukker og Diabetes(Emne valg) ANGSTEN ER DER JO ALTID, Diabetikere og behandlere om at leve med risikoen for lavt blodsukker 44

50 Bilag 2 (meningskondensering) Spørgsmål 3: Hvordan påvirker angsten for hypoglykæmi patientens mestring af livet? Empiri: Angsten er der jo altid (interview med Ole Jeppesen 55 år) Citater fra empiri Vores fortolkning Hvad forstår vi ved det de siger? Overskrifter Der første insulinchok kom i 1994, og siden er det bare gået ned af bakke synes de. Derfor holder han selv sit blodsukkerniveau højt Han håber at slippe helt af med sin diabetes, eller hvertfald få en alarm han kan stole på De høje blodsukker mindsker frygten af konsekvenserne for de lave blodsukre. Håber at slippe for sygdommen og den bekymringer. Angsten for hypoglykæmi resultere i, at patienten holder blodsukkeret højt. Jeg drømmer om at kunne få en lille båd oppe ved sommerhuset, så jeg kunne sejle lidt med børnene, og jeg håber da også at komme til at gå igen Derfor holder han selv sit blodsukkerniveau højt oftest er det på 20 om morgenen, hvor det gerne skulle være på 7 Hans drømme begrænses af han sygdom. Er bange for det lave blodsukker 45

51 Bilag 3 (Antal anslag i projektet) 46