SIUMUT INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT / LANDSTINGSGRUPPEN

Transkript

1 2. oktober 2007 EM 2007/31 Forslag til Landstingsfinanslov for 2008 (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) 1.behandling Efter minutiøs vurdering af Landsstyrets forslaget til Landstingsfinanslov for 2008, fremført af Landsstyremedlem for finanser, vil vi komme med disse kommentarer her under 1. behandlingen. Kultur. Én af Siumuts vigtige mærkesager er, at kunne tage ansvar og høre på befolkningens tilkendegivelser om deres udviklingstrin og hjertesuk. Vi i Siumut er glade for, at befolkningen er begyndt at vise, at de vil være med i den måde, befolkningen bliver ledet på. Dette er nødvendigt, for på den måde gøres der kraftigt opmærksom på, hvad vi er fælles om, godt gået. I Nuuk var der arrangeret et første optog, hvor nogle kulturinteresserede på smukkeste vis stod for arrangementet. Det var medrivende for os politikere, da unge kom med det vigtige budskab om vigtigheden af bevaringen af den grønlandske kultur. Klare meninger fra befolkningen om kulturarbejdet blev givet til Landstinget med krav om at gøre noget ved dem, og på den måde fik vi også nye kræfter til vores arbejde. Vi i Siumut er klar i tæt samarbejde med kulturrådet at udstikke målene og være med til tilvirke en klar kulturpolitik, men vi skal alle være med. Det er rigtigt som Landsstyreformanden i sin åbningstale sagde; vi har lys fremtid. Kommissionens arbejde om selvstyre nærmer sig afslutningen, og ventes med spænding, der snakkes meget om de nye storkommuner, den globale opvarmning har åbnet vore øjne for hvad der kan vente os i fremtiden og ønsket om forskningen følges tæt udefra. Udlandet har kikkerten vendt mod os og flere og flere ønsker og kommer hertil, hvad der er godt for turismeudviklingen. Vi har aldrig før oplevet så megen interesse for efterforskning af vore mineraler, vi hilsen aluminiumsfabrikationen velkommen, torsken er vendt tilbage til vore farvande, og vi hører at olien siver ud nogle steder i landet. Jo, vi har noget at se frem til i tiden, der kommer, og spørgsmålet er kun, hvordan vi alle reagerer klogest, og Siumut mener at det er aldeles vigtigt, at vi samarbejder. 1

2 Økonomien Forslaget til finansloven kalkulerer med et på 100 millioner kroner, som endnu ikke er på plads, men det er op til Landstinget om de vil godkende det som det foreligger, eller om planen om underskuddet minimeres ved besparelser, barberet andre steder fra i forslaget eller ved kig på andre indtægtskilder at dække det forventede underskud. Siumut synes det er vigtigt at finde andre indtægtskilder og mener, at det kan lade sig gøre, og derfor mener vi, at vi absolut ikke behøver at sætte skatte op. Økonomien her i landet er stabil og vi opremsede tidligere vort lands store rigdomme i undergrunden og store muligheder for indtjening. Det går godt for vort land som Siumus ordfører sagde i sit indlæg i forbindelse med debatten om Landsstyreformandens åbningstale. Vi har i forbindelse med vore mål masser at lave, og det er sådan, det skal være, for vi har tunge og vigtige sager at behandle; men det er også spændende at være med til at løse, for vore gode muligheder er med til at gøre det spændende. I vort land er der mange familier det går godt for, men der er også familier, for hvem det kan gå bedre. Dette kom frem efter MIPI s undersøgelser om børns vilkår. Siumut mener det er neslående, idet der er noget rigtigt i det især når man tænker på enlige med børn hvor vi er nødsaget til at komme frem hjælpeforanstaltninger. Derfor opfordrer vi Landsstyret at gøre noget på dette område. Fiskeri, fangst og landbrug Fiskeriloven, hvor mange berørte meget gerne vil snakke og arbejde med, bliver færdigbehandlet til foråret. Det er aldeles vigtigt at samarbejde, og dette ønske om samarbejde, håber jeg også næres af udvalgsmedlemmerne og Landsstyret. Fiskeriet er endnu det vigtigste erhverv, og det ser ud til at ressourcerne ikke bliver færre. Vores ønske og mål om at bruge alt fra fisken til forarbejdning skal der fokuseres på og gøres noget ved. Hele samfundet ejer vore fiskeriressourcer og vi skal fortsætte vore bestræbelser på, at befolkningen og landskassen får så meget som muligt ud af dem, og Siumut vil fortsætte bestræbelserne for at nå dette mål. Det er vigtigt at vores ønske om økonomiske vækst fortsætter. Siumut mener, at vi skal finde de bedste indtjeningsmuligheder ved torskens tilbagekomst. Vi skal især fokusere på at højne de kystnære fiskeres indtjeningsmuligheder ved torskefiskeriet. Vi kan bruge noget af de penge vi får 2

3 ind i landskassen til forbedringer og fornyelser af de ældre fiskefartøjer, til glæde for fiskerne. Fiskere med mindre og ældre fartøjer har det hårdt i hverdagen. Deres fartøjer trænger til ophaling og de har problemer med at rekruttere fiskere. Siumut opfordrer Landsstyret til at gøre det mere attraktivt at lade sig hyre som fisker i disse fartøjer. Siumut mener at det er meget vigtigt, at indhandlingsstederne er anbragt, der hvor fisken er og endnu vigtigere, hvor arbejdskraften er. Flere steder langs kysten og i Østgrønland, hvor der er problemer med eller manglende indhandlingssteder er det nødvendigt med nye ordninger, så de kan finde indtjening og højne deres erhverv, og på den måde få penge til at ordne deres forpligtelser og få orden i familieøkonomien. Der findes i byerne næsten ubrugte fabrikker, der ellers er tilpasset stederne. Det er Siumuts inderligste ønske der laves gennemtænkte planer for at fabrikkerne kan bruges optimalt. Systemet med bæredygtighed indebærer at fangerne rammes af forskellige restriktioner. Det rammer fangernes indtjeningsmulighederne i yderdistrikterne, især er mulighed for fangst af hvid- og narhvaler reduceret kraftigt, og den globale opvarmning gør, at isen er blevet usikker at fange fra. Det er især synligt i Qaanaaq og Ittoqqortoormiit at økonomien har det dårligt disse steder. Det er nødvendigt at stramme op i bestræbelserne i at finde andre indtjeningsmuligheder i Nord- og Østgrønland. Der er flere muligheder for at skifte erhverv især til turisterhvervet og mineraludvindingen. Det er glædeligt at konstatere arbejdet med turisterhvervet er vokset de seneste år, og især at konstatere at der er kommet flere end 60 % flere turister i år. Salg af sælskind i hele året har altid været noget af fangernes indtægtskilder. Det er vigtigt, at vi ikke spænder ben for fangernes indhandlingsmuligheder, og at vi finder muligheder for at både fangerne og deres koner så de ikke slides op for at fange og sælge skindene. Det er derfor vigtigt, at der er gode indhandlingssteder alle steder. Der hvor der ikke er mulighed for indhandling er det tit besværligt for fangerne at fragte skindene til indhandlingsstedet, og det kan til tider være farligt. Der er spørgsmål om kvalitet når skindene når prisen skal sættes ved videresalg af skindene til udlandet, så det er vigtigt at priserne forhandles ved et godt samarbejde mellem Great Green-land og KNAPK og oplysningsarbejdet om kvalitet gøres kontinuerligt. Vi har en stort tak til fåreholderne i Sydgrønland og forsøgsarbejdet ved Nuuk, at de gives os mulighed for at købe lammekød. Det er også glædeligt, at landbrugerne dyrker flere og flere grønsager og især kartoffel. Det er et synligt resultat, vi skal glæde os over, der også giver os håb for 3

4 fremtiden. At vi også for fremtiden skal støtte landbruget og husdyravlen er ikke til at komme uden om. At Grønland for fremtiden bliver mere selvforsynende med kød- og landbrugsvarer er vores opgave ved at udfærdige fremadsøgende landbrugspolitik, og derved også udvikle en klar politik om mere selvforsyning. Disse kan endda bevirke at gøre udenrigshandelen bedre for fremtiden. Siumut støtter disse initiativer og opfordrer Landsstyret om at tage problematikken synlig frem. Erhvervslivet, erhvervsuddannelserne, mineralefterforskning og turisme Grønland er et af de rigeste lande i verden, hvad angår mineraler, det kan der ikke diskuteres om, for minutiøse efterforskninger bliver flere og flere. Og der er flere udvindinger i gang, såsom guld i Nalunaq, olivin i Seqinnersuusaaq, rubin ved Qeqertarsuatsiaat, Marmorilik er ved at genåbne og efterforskning med kommende stor udvinding som resultat er godt i gang i østkysten. Vi henter flere og flere penge af mineraludvinding og vil få bedre resultater, hvis vi giver den hjemmehørende del af befolkningen mulighed for at blive instrueret og tillært til at arbejde med mineralefterforskning og udvinding, og vi skal højne befolkningens lyst til at arbejde med det i tæt samarbejde med kommunerne. Vi mener at vi sideløbende med forberedelserne til olieudvinding og aluminiumproduktion skal tage skridt til at få ungdommen og befolkningen til konstruktiv at forberede sig til at deltage i at arbejdet. Så Siumut mener det er vigtigt med at sikre uddannelse og endnu bedre uddannelse, og det er vigtigt at udvikle nuværende arbejde med at opstarte Piareersarfiit i kommunerne. Vi har brug for al arbejdskraft i Grønland. På nuværende tidspunkt taler man om 2000 nye arbejdspladser indtjeningsmuligheder, hvad der er vigtigt for ungdommens fremtid. Derfor er det vigtigt at vi konkretiserer disse mange tilbud det vigtigt og nødvendigt. Siumut har altid ønsket at få befolkningen med i turistbranchen og samtidig ønsket at vi fremviser vores kultur mere frem for turisterne. Ved at følge med turistindustrien land kysten er det tydeligt at der kan findes forbedringen inden for de nævnte. Vores kultur er vores egen identitet, vi er folk med egen kultur, egen måde at leve på og egen styrke. Vores kultur vil styrke os som folk, det kan få os til at være stolte og få os til at fremstå som folk. Siumut mener at kulturen giver og vigtig mulighed til at tjene flere penge, et redskab, der kan bruges til at fangerne, kunstnerne, musikerne, forfatterne, skuespillerne og andre næringsdrivende foreninger. Derfor er det tvingende nødvendigt med at vi alle føler, at det er nødvendigt at være med i turistbranchen. Hvor langt er man nået med planerne om vandproduktion og eksport? Vi ønsker et svar fra landsstyremedlemmet for erhverv. Der jo efterhånden gået flere år uden konkrete resultater. Vi er trætte af at vente. Er vore forhåbninger gået gjort til skamme? 4

5 Byggeri, boligsituationen og trafik Når vi betragter den nuværende situation omkring trafiksituationen i hele Grønland med Nord- og Østgrønland, går det ikke godt. Siumut har god grund til at erkende dette. Befolkningen langs kysten ønsker en snarlig løsning. Det er også Siumuts ønske, hvilket også ses, da vi i foråret forlangte til Landsstyret om at gøre noget konkret. Det er ikke på sin plads at nogle byer og bygder ikke serviceres af skibe eller fly, og det forståeligt at befolkningen er utilfreds, da især byer uden landingsbane rammes hårdt. Det er vigtigt for Siumut, at rejsende når deres bestemmelsessted inden for overskuelig tid. Derfor henstiller vi at ved bedre planlægning at få varer frem til bestemmelsesstederne, samt planlægning af nye landingsbaner, udvidelse af bestående landingsbaner og udbygning af havne skal ses i lyset af bedre trafikale forhold. Klimaændringer ser ud til at være hjælp til at opnå bedre forhold og især mulighederne for forbedring af besejlingen af Nord- og østgrønland. Derfor mener Siumut at Landsstyremedlemmet for trafik skal forklare os om, hvordan man vil gøre det bedre for fremtiden. Inden for byggeriet mener vi, at man i projekteringer og konkrete byggerier for fremtiden bør se mere på vore gode og menneskelige måde at gøre tingene på. Det er vigtigt at gøre brug af det ved byggeri af lejligheder og huse, ved at folk er med til at bestemme hvordan deres boliger skal se ud. Siumut er glad for at det også er landsstyrets intention. Vi i Siumut er ked af, at alt for ofte bliver de bevilgede penge til byggeriet ikke brugt. En af forklaringerne er, at der er mangel på udlærte håndværkere, og derved forsinker og fordyrer planerne for byggeri. Siumut mener at man burde forhandle sig til grænsen af hvad kvadratmeterprisen må komme op på. Dertil skal man konkret forlange, at byggebranchen optager oplærer unge i alle former for byggeri. De høje kvadratmeterpriser gør, at man ikke har råd til vedligeholdelse af boligblokke i den grad, at man konkluderer at det ikke kan betale sig at vedligeholde mange boliger, med det resultat at man må bygge nye. Dette er i sig selv godt nok, men ikke for dem i årevis venter på boliger. Folk, der må vente i lang tid bliver frustrerede, så forfaldne boligblokke bør renoveres så hurtigt som muligt. Siumut mener det er vigtigt og fortrøstningsfuld ved vandkraftværker, og henstiller til, at disse bygges med udenlandsk kapital. 5

6 Vi har set, at det er muligt. Vi kan for eksempel bare henvise til vandkraftværket i Utoqqarmiut Kangerluarsunnguat, der har betalt sig selv. Uddannelse, Atuarfitsialak, meeqqerivitsialak, efterskoler, forskning og menigheder Der bliver bevilget specielt mange penge til uddannelse, og vi mener at overgangsuddannelser, udvidelse af uddannelser og efteruddannelse af dem, vi kalder for uudannet arbejdskraft kan få deres levestandart op. De har vist, at det er godt og stabil arbejdskraft, og ved særligt planlagte efteruddannelser og kurser kan vi gøre noget for dem. Mange af de områder, vi mangler at få oplært unge i er, læger, tandlæger, psykologer, sygeplejesker og andre inden for sundhedssektoren samt lærere og pædagoger. Det er vigtigt at studerende og folk på efteruddannelse i Danmark kommer tilbage til Grønland, og det er vigtigt for Siumut at dette gode, opstartede projekt videreføres. Siumut mener, at det er yderst vigtigt, at man har kontakt med og tager ned og snakker med de studerende. Da efterskoleophold er meget populær hos de unge, støtter vi Landsstyret fuldt ud i deres bestræbelser på, at så mange som muligt får denne mulighed. Der skal gøres noget ved lærermanglen ved Atuarfitsialak, da det er et vigtig prik i at det får succes. Veltilrettelagte kurser af timelærere er af vigtig karakter, og ekstern undervisning er en af vejene til at kan man komme over manglen af pædagoger også til gavn for bygdernes muligheder for fremtiden. Ilimmarfik starter om ikke så længe, og lovgrundlaget er under opbygning. I disse tider, hvor vi mangler veluddannede unge, mener Siumut, at ved fleksible ordninger i Ilimmarfik, kan man få uddannet de kvalificerede unge, vi har brug for. Siumut mener, at man bør undersøge forholdene for folk, der arbejder for menigheden. Mange kirker og præsteboliger trænger til renovering, der er mangel på præster og kateketer og der er også mangel på organister. Selv med disse mangler er menighedsarbejdernes arbejde prisværdig. De arbejder året rundt ved befolkningens svære situationer, og gør højtiderne mindeværdige. Landsstyret fremkommer med rapport om menighederne, og da vi mener det bliver spændende forhandlinger, glæder vi os til dem. Familien, børn og unge. Forebyggende arbejde. Sundhed Noget af Siumuts målsætninger er, at folk der har for det får hjælp. At vi værner om vore børn og unge er særdeles vigtigt, hvor forældrenes ansvar er vigtigst og uomtvisteligt. At støtte nye forældre er en nødvendighed, og især enlige, der ved dødsfald i familien bliver enlige forsørgere er 6

7 de vigtigste personer, der skal hjælpes. Derfor er MIPI s rapport om mindrebemidlede familier med børns forhold vigtig, og vi støtter Landsstyret i deres arbejde for at forbedre tingenes tilstand. - Omsorg og oplæring af kommende forældre skal videreføres. Kontinuerlig oplæring af unge i at danne familie og få børn bør om man tage hånd om - Der bør bygges flere familierådgivningssteder og nuværende steders muligheder bør maksimeres. Vi henstiller at dette arbejde følges nøje og åbent. Det er vigtigt, at vi som mennesker er raske, og vi har som enkelte personer ansvar for det, og for at enkelte personer er raske på legeme og sjæl er også et arbejde for hele befolkningen, noget vi kan hjælpes ad med. Der er skabt gode resultater i det forbyggende arbejde, så at arbejde på tæt hold med familier bør fortsætte. Det er også vigtigt, vi tager kulturen med. Sport og skuespil kan være vejen til enkelte personer kan betragte sig som raske. Derfor mener Siumut, at foreninger, der arbejder med børn og unde, såsom Sorlak m.fl. bør være mere med i det forebyggende og vejledende arbejde. Vi er glade for at Landsstyret har planlagt et idrætsseminar oktober i Nuuk, derudover er vi glade for at det er blevet foreslået at forhøje idrætstilskuddet med 1,9 mio. kr. Vi har brug for velfungerende sundhedssektor, idet en hurtig behandling af syge mennesker skal fremmes. Der er endnu mange folk på ventelister. Den danske måde at arbejde på sundhedssektoren har afsmittende virkning for arbejdet her. For eksempel er der i Danmark mange kræftsyge, der venter på behandling og det diskuteres kraftigt om det, idet man kan være for sendt ude med behandling, når folk venter for længe på behandling. Da det også er tilfældet her, er det vigtigt vi alle er med til at løse problemet. Siumut mener, at vi bør kikke efter hos vore naboer, og se om vi kan indføre deres metoder og deres muligheder for behandling af vore syge. Det er yderst vigtigt, at psykisk syge får hurtig behandling. Vi skal undgå forhaling af behandling, for det kan være med til forværre situationen, og kan endda ende med døden. Vi skal fra Siumut opfordre Landsstyret om at realisere konsultationer ved brug af tele-medicin snarest. Endvidere at realisere at alle offentligt ejede virksomheder etablerer en medarbejderforsikringsordning mod behandlingskrævende sygdomme. Siumut mener det er vigtigt, at man bestræber sig på, at ældre får en god alderdom her i Grønland. Dette gælder ikke kun forholdene på alderdomshjemmene men også i høj grad om hvordan de ældre kan få meningsfuld tilværelse i hverdagen. Siumut støtter nuværende arbejde for at ældre 7

8 kan dyrke nogle former for idræt. Vi han i år forbedret de ældres levevilkår, og næste tiltag bliver forholdene for førtidspensionister. Landsstyret er i gang med arbejdet, og Siumut ønsker arbejdet færdiggjort hurtigst, og mener at de nye tiltag kommer i gang i Vi skal fra Siumut ved denne lejlighed opfordre Landsstyret om snarest at bringe orden i forholdene, hvis alderspensionens tilpasning har medført at boligtilskudsordningen er blevet taget fra nogen. Afslutning. Vi gør det klart, at Siumut støtter intentionerne og arbejdet om finansloven. Vi skal her nævnte, hvad vi synes de vigtigste er. - At der afsattes midler for at afhjælpe de af ændringen af ensprissystemet utilsigtede forhold i bygder og yderdistrikter. - At afhjælpe førtidspensionister - Siumut finder det vigtigt at arbejdet for at gøre grønlandske råvarer billigere initieres, dette skal gøres ved samarbejde med det handlende, på den måde så det ikke går udover fangernes indtjening - At ordne de trafikale forhold - At starte arbejdet med opstart af egen bank med forsikringsenhed i Grønland - At der bevilges flere penge til kulturarbejdet - At Grønland garanteres mindst 12,5% s ejerskab ved olie- og mineraludvinding. Uddannelse og det at have arbejde er meget vigtige for Siumut, og det er glædeligt at der bevilges flere penge til uddannelse. Uddannelse munder ofte i arbejde og optjening. Vi opfordrer Landsstyret til synligt at indføre bedre betaling for offentlig ansatte. Med disse ord henstiller Siumut at forslaget behandles i Finansudvalget og ønsker udvalget godt arbejde. Ruth Heilmann, Siumut 8