Konflikthåndteringspolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje Taastrup

Transkript

1 Konflikthåndteringspolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje Taastrup Forord Konflikter er en del af livets vilkår. Som udgangspunkt er uenighed og konflikter uundgåeligt, ikke mindst i en skolesammenhæng, hvor unge fra mange forskellige baggrunde og kulturer skal arbejde tæt sammen i et forpligtende arbejdsfællesskab. En del af læringen på en produktionsskole er at lære at håndtere uenighed, såvel imellem elever og lærere/medarbejdere som imellem elever indbyrdes. Uenighed udvikler sig ind i mellem til konflikter mellem elever og lærere/medarbejdere og i elevrelationer. Langt de fleste konflikter bliver i hverdagen på værkstederne håndteret mellem eleverne indbyrdes eller med lærerens/medarbejderens involvering. Her er der tale om hverdagskonflikter, som kan udspringe af misforståelser eller af provokationer og andet. Disse konflikter bliver enten nedtonede, så de ikke udvikler sig eller bliver talt igennem og løst, så begge parter kommer styrket ud af konflikten. Det er imidlertid ikke alle konflikter, der kan tages i opløbet, da de til tider kan udvikle sig uforsonligt, hvor en samtale mellem parterne ikke altid er tilstrækkelig. Der kan være en række faktorer, som spiller ind. Disse kan bunde i en personlig konflikt, en værdikonflikt eller i en interessekonflikt. Nogle af disse konflikter kan udvikle sig på en måde, hvor enten andre elever eller lærere/medarbejdere kan føle sig truet i situationen. Disse situationer kan føre til en bortvisning af elever og kan også medføre, at der er elever, lærere/medarbejdere og andre, som kan føle sig utrygge ved den pågældende situation. Det er på denne baggrund, at vi finder, at det er hensigtsmæssigt at indarbejde procedurer, som skal medvirke til, at vi har klare retningslinjer i forhold til konflikthåndtering, når en konflikt er ved at udvikle sig og i forhold til, hvordan vi efterfølgende bearbejder konflikten og oplevelsen af denne. For at tilføre organisationen viden omkring konflikthåndtering har vi allieret os med Center for Konflikthåndtering, som afviklede to sammenhængende kursusdage den 6. og 7. maj 2011 med følgende indhold: En grundlæggende forståelse af konfliktens kompleksitet og dynamik. En grundlæggende forståelse af kommunikationens betydning i op- og nedtrapning af konflikter. En øget selvindsigt i forhold til egne reaktionsmønstre og roller i konfliktsituationer. 1

2 En analytisk tilgang til konflikter fra egen hverdag, herunder konflikten i organisationen og på arbejdspladsen i helhed. Flere konkrete handlemuligheder i relation til forebyggelse og håndtering af konflikten personligt og organisatorisk. Efterfølgende har vi den 21. marts 2012 haft en temadag, hvor vi dels samlede op på kursusdagene med Center for konflikthåndtering og dels arbejdede fremadrettet med indhold til en konflikthåndteringspolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje- Taastrup. Produktionsskolens konflikthåndteringspolitik kan deles op i tre hovedpunkter: Instrukser og førberedskab Håndtering af konflikter, når de udspiller sig Opsamling og efterbehandling af konflikter for de implicerede og øvrige personer. Instrukser og førberedskab. Det er vigtigt, at vi på skolen handler så ensartet som muligt i konfliktsituationer og får indarbejdet rutiner og procedurer, som bidrager til at mindske tvivl og utryghed, som konfliktsituationer uundgåeligt bringer med sig. Som ny medarbejder bliver man ved et introduktionsmøde orienteret om skolens retningsliner i forbindelse med konflikthåndtering og får samtidig udleveret denne skrivelse, som udgør skolens konflikthåndteringspolitik. Det er vigtigt at holde fast i, at vi vil have en ordentlig omgangstone på skolen og at truende adfærd kan være bortvisningsgrund. Der skal derfor følges op på elever, som lægger op til konflikt, så de i tide er orienteret om konsekvenser i forbindelse med truende adfærd og konflikter, som eskalerer. Det vil være hensigtsmæssigt, at ledelsen er inddraget i forbindelse med, at en elev har truende adfærd, så konsekvenser bliver tydeliggjort fra ledelsens side. Præcisering omkring den gode omgangstone kan udmøntes som en naturlig opmærksomhed i hverdagen, hvor elever færdes samen. Introduktionsmøderne for nye elever, vil ligeledes være en naturlig ramme til at gøre opmærksom på vigtigheden af den gode omgangstone. Endelig vil morgenmøderne også kunne bruges til fremhæve vigtigheden af sammenhold og fællesskab. Håndtering af konflikt, når den udspiller sig. Som udgangspunkt er det altid formålstjenligt at forsøge at tale en konflikt ned og få den afdramatiseret. Lykkes dette ikke, skal man kontakte nærmeste kolleger og ledel- 2

3 se, så man ikke er alene om at håndtere situationen. Det er ikke hensigtsmæssigt, at for mange går ind i konflikten, men i stedet holder sig lidt på afstand og kan træde til, såfremt situationen udvikler sig, ligesom de kan medvirke til, at der ikke er andre elever, som blander sig i konflikten. Skolens mobiltelefoner forsynes med et nødkaldsnummer, så assistance kan etableres hurtigt. Konfliktsituationer kan udvikle sig på mange måder, hvorfor det kan være vanskeligt at have ufravigelige faste regler. Dog skal det altid tilstræbes, at man ikke er alene i en konfliktsituation. En typisk konflikt mellem elev og lærer kan eksempelvis være i forbindelse med, at læreren hjemsender eleven som konsekvens af en disciplinær handling. Eleven kan opleve situationen som urimelig og nægte at tage hjem. I disse situationer er det vigtigt, at ledelsen inddrages og understøtter lærerens beslutning. Det er meget vigtigt, at man som medarbejder aldrig går fysisk ind i konflikten. Dette betyder, at vi ikke må presse den unge fysisk, men skal forholde os roligt og være verbalt tydelig. Hvis den unge ikke vil forlade skolen af egen fri vilje, træffer ledelsen beslutning om, hvorvidt politiet skal tilkaldes. Hvis man i en konfliktsituation forholder sig roligt, vil en elev næppe gøre udfald på medarbejderen. Såfremt dette alligevel skulle ske, vil almindelig nødværge træde i kraft, hvilket betyder, at man forsvarer sig selv og/eller kolleger kommer til undsætning. Det er meget vigtigt, at man som medarbejder tager vare på sig selv. Hvis man som kollega ikke føler sig tryg eller fysisk kan magte at komme til undsætning, skal man i stedet skaffe hjælp fra andre erfarne kolleger, som er fysisk robuste. En anden typisk konflikt kan udvikle sig mellem to eller flere elever. En sådan konflikt kan eskalere, så elever kommer i slagsmål. I denne type konflikter kan det være nødvendigt at skille eleverne fra hinanden, så de skader hinanden mindst muligt. Det er også her vigtigt at fastslå, at hvis man er utryg ved at stille sig imellem to som slås, skal man afvente, at der kommer andre kolleger til undsætning, som er mere erfarne og robuste til at håndtere situationen. I disse situationer er det ligeledes vigtigt, at ledelsen tilkaldes. Det er ledelsen, som træffer afgørelse, om politiet skal inddrages, og om eleverne skal bortvises fra skolen. Såfremt det ikke er muligt at få fat i skolens ledelse, må læreren handle efter konduite. I disse situationer skal ledelsen altid orienteres efterfølgende. Opsamling og efterbehandling af konflikten for de implicerede og øvrige personer. Når en konflikt har udspillet sig og der er handlet på den, er der efterfølgende som regel altid mange spørgsmål og følelser. Kunne konflikten været forhindret? Håndte- 3

4 rede vi den fornuftigt i situationen? Var konsekvensen for hård eller for mild? Disse spørgsmål er der ikke nødvendigvis ensartede svar på, men de efterfølgende drøftelser kan ofte bidrage som erfaring, som man kan tage med sig fremadrettet. De følelsesmæssige konsekvenser af en konfliktsituation kan imidlertid være mere vanskelige at håndtere. Nogle kan være helt uberørt af situationen og andre har oplevet den samme situation meget grænseoverskridende og andre igen vil først reagere noget tid efter. Det er ledelsens ansvar at sørge for, at der sker en opfølgning og efterbehandling, når der har været en konfliktsituation. Det er vanskeligt at udfærdige en fast regel om, hvornår en konflikt medfører en efterbehandling, da hverdagens vilkår byder på mange daglige konflikter. Det er ledelsens ansvar i samråd med involverede medarbejdere at afgøre, hvornår en konflikt har et indhold og en konsekvens, som legitimerer, at der afholdes et efterbehandlingsmøde. Det er ligeledes ledelsens ansvar af få talt med de involverede lærere/medarbejdere for at sikre, at de efter omstændighederne har det godt. Såfremt det er nødvendigt med yderligere støtte, eksempelvis krisehjælp, iværksætter ledelsen dette. Det er endvidere ledelsens ansvar sammen med medarbejderen at vurdere, om der skal udarbejdes et notat til personalemappen i forhold til eventuelle eftervirkninger. Det er endvidere ledelsens ansvar at sikre sig, at der bliver taget hånd om de elever, der har været tæt på konflikten. Formålet med at afholde et efterbehandlingsmøde vil dels være at orientere om de faktiske hændelser, hvilket vil medvirke til at mindske rygtedannelse og dels sikre, at skolen fremadrettet bliver bedre til at håndtere lignende situationer. 17. juni 2013 Jákup Heinesen Forstander Lotte M. Ibsen Bank Almenlærer 4

5 5