Danmarks Sportsfiskerforbunds bemærkninger til idefasen falder i to dele.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Sportsfiskerforbunds bemærkninger til idefasen falder i to dele."

Transkript

1 Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 60 Offentligt By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Miljøcenter Nykøbing F Miljøcenter Odense Miljøcenter Ribe Miljøcenter Ringkøbing Miljøcenter Aarhus Miljøcenter Aalborg Vejle, den 20. december 2007 Vedr. Idefasen til vand- og naturplanerne, jf. miljømålsloven Danmarks Sportsfiskerforbunds bemærkninger til idefasen falder i to dele. Den første del omfatter generelle betragtninger om de virkemidler, der efter forbundets opfattelse vil skulle bringes i anvendelse for at opfylde miljømålslovens/vandrammedirektivets kvalitetskrav for opnåelse af god økologisk tilstand for overfladevand (kystvande ud til 1 sømil fra kystlinien, vandløb, overgangsvande og søer) samt grundvand inden Da idefasens hovedformål er at indhente befolkningens forslag til konkrete projekter, der vil kunne medvirke til målopfyldelse i de nævnte vandområder, vil anden del af forbundets bemærkninger omfatte de ideer til konkrete forbedringsprojekter, forbundets medlemsforeninger har udarbejdet til idefasen i et tæt samarbejde mellem forbundet og de lokale medlemsforeninger. Disse ideforslag fremsendes som vedhæftede filer. En lang række af disse projektforslag er separat fremsendt til de respektive miljøcentre, men medsendes forbundets overordnede betragtning i de vedhæftede filer. Generelle betragtninger På trods af, at EU endnu ikke har afsluttet det såkaldte interkalibreringsarbejde, og derfor endnu ikke har fastsat de endelige miljømål for de af vandrammedirektivet omfattede vandområder, har den danske regering valgt at gennemføre en idéfase som forløber for de vandplaner, der udarbejdes af Miljøcentrene, og de handleplaner, der efterfølgende udarbejdes af kommunerne.

2 De konkrete projektforslag, der er beskrevet i 2. del, tager således afsæt i de norminative kvalitetsparametre for god økologisk tilstand, der fremgår af selve direktivteksten og tager således afstand fra de foreløbige kvalitetskrav, den danske regering i 2006 har udmeldt til EU kommissionen - kvalitetskrav, der ikke alene er ret uambitiøse i forhold til direktivets målsætning, men også i klar modstrid med de videnskabelige anbefalinger, regeringen har indhentet fra den danske ekspertise på området. Tilsvarende har forbundet i dette skrift heller ikke forholdt sig til de undtagelsesbestemmelser, der fremgår af såvel direktiv som miljømålslov, idet det heller ikke på dette område på nuværende tidspunkt er klarlagt præcist, hvilke forudsætninger der skal være opfyldt for at kunne anvende undtagelsesbestemmelserne. Forbundet understreger dog betydningen af formuleringerne i vandrammedirektivet angående undtagelsesbestemmelserne, nemlig at der er tale om undtagelser - og henviser til direktivets guidelines om, hvilke betingelser, der skal opfyldes, og procedurer der skal gennemgås for at kunne anvende undtagelsesbestemmelserne. Undtagelsesbestemmelserne er ikke medtaget for at give landene mulighed for vilkårlig anvendelse af dem i forhold til, hvilket omkostningsniveau landene ønsker. Forbundet fremhæver yderligere, at den danske regerings fravalg af udpegning af såkaldte overgangsvande er kritisabelt og formentlig direktivstridigt, da en lang række af de danske fjorde, efter forbundets opfattelse, falder ind under direktivets definitioner af overgangsvande. Det er nærliggende at antage, at regeringens begrundelse herfor ligger i det forhold, at fiskebestandenes sammensætning indgå som et af kvalitetsparametrene for overgangsvandene, mens dette ikke er tilfældet for kystvandene. Forbundet har valgt at leve sine drømme om det perfekte vandmiljø fuldt ud såvel i de mere generelle bemærkninger som i de projektforslag, der fremgår af del 2. Hermed menes også, at forbundet har inddraget de fremgangsmåder, der allerede er anvendt i Danmark til beskrivelse af kvalitetselementer for smådyrsfaunaen (faunaindeks) og de fysiske forhold (fysisk indeks), skønt regeringen af uforklarlige grunde har valgt at se bort fra dette allerede anvendte indeks i udmeldingen til EU kommissionen. Endvidere har forbundet skelet til de forslag til fiskeindeks, der har været fremlagt af forskellige forskningsinstitutioner, PhD studerende mv., som staten også har valgt at se bort fra. Dette være nævnt med henblik på at understrege behovet for snarest at få udarbejdet indices for fisk og makrofytter samt få ajourført og anvendt det allerede i praksis af de nu nedlagte amter anvendte fysiske indeks, inden de endelige vandplaner og handleplaner færdiggøres. Danmarks Sportsfiskerforbund er bekendt med, at en række kommuner i deres bidrag til idefasen stiller forslag om, at en lang række kommunale vandløb og søer af forskellige grunde nedklassificeres. Der er endog kommuner, der foreslår, at kommunens vandløb - groft sagt opdeles i to kategorier: Naturvandløb og vandløb alene til afvanding af landbrugsarealer.

3 Disse kommuners forslag bærer præg af, at mange kommuner endnu ikke har forstået, hvad vandrammedirektivet handler op. Begrebet nedklassificering findes ikke i Vandrammedirektivet tværtimod! Forbundet skal i den anledning henvise til såvel miljømålsloven som vandrammedirektivets krav om, at der ikke må ske forringelser af vandområdernes kvalitet (no deterioration), og at dette krav allerede trådte i kraft i 2003! Statens vandplaner bør derfor ikke indeholde en mulighed for en sådan form for nedklassificering, men snarere understrege sådanne forsøg som værende lovstridige. Virkemidler Landbrugsarealer udgør omkring 2/3 af det samlede danske areal. Det er derfor naturligt, at specielt den effektive og intensive danske landbrugsproduktion vil blive særligt berørt af de miljømål, der skal opfyldes i henhold til Miljømålsloven. Det er specielt udledningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet, der er i fokus på landbrugsområdet. Som bekendt er det intensive og effektive danske landbrug hovedkilden til naturens forarmelse gennem massive udledninger af næringsstoffer til overfladevand og kystvand. Den nye lov om husdyrbrug giver desværre mulighed for øget belastning, som direkte modarbejder de økonomisk meget tunge investeringer, samfundet foretager i forbedring af rensningen af spildevand i kommunale rensningsanlæg, etablering af forsinkelsesbassiner ved overløbsbygværker, regnbetingede udløb fra befæstede arealer mv. for at nedbringe udledningen af næringsstoffer. Det strider derfor imod enhver sund fornuft og i øvrigt også imod et knæsat princip i dansk miljølovgivning - at staten samtidig tillader landbruget at fylde op ved lempeligere krav til næringsstofudledningen fra husdyrbrug. Staten bør i stedet tage initiativ til at få ændret husdyrbrugsloven således, at der stilles krav om 0-udledning af kvælstof og fosfor i forbindelse med udvidelser af husdyrbrug Der er allerede iværksat en række tiltag til begrænsningen af disse udledninger til vandmiljøet i diverse vandmiljøplaner, hvor virkemidlerne er etablering af våde enge, retablering af søer og oprettelse af nye søer. Disse virkemidler er alle karakteriserede ved, at de skal fungere som rensningsforanstaltninger for kvælstof og fosfor udledning fra landbruget samtidig med, at de i et vist omfang skal skabe ny natur. Denne fokusering på afbødning af forureningens årsager frem for en fokus på forureningens kilder er begrænsende i forhold til opnåelse af de i direktivet krævede miljømål. Etablering af permanent sødannelse i forbindelse med vådområder og/eller oven i købet etablering af nye søer kan løse nogle problemer for vandmiljøet, men vil tilsvarende skabe nye. Disse nye problemer kan summeres op som følgende: Forøget dødelighed hos smolt ved passage, dels i form af prædation fra piscivore fugle og rovfisk dels på grund af afsmoltificering inden udtræk i havet. Forhøjede temperaturer i de lavvandede permanente søområder medfører også forhøjet temperatur på de nedstrøms liggende vandløbsstræk. Laksefisks lethaltemperatur er ca. 24 grader. En lang række invertebrater er også afhængige af køligt vand. De negative konsekvenser vil forøges i kraft af klimaændringer.

4 Det varmere vand vil også medføre et lavere iltindhold, da varmt vand indeholder mindre opløst ilt, hvilket allerede er dokumenteret ved Lindenborg Å, jf. Analyse af iltproblemer i Lindeborg Å ved Gravlev (Jens Ole Frier et. al.) Lavere iltindhold på grund af biologisk omsætning i søer og/eller våde enge. Afgivelse af fosfor til sø og våde enge fra tidligere intensivt dyrkede arealer, jf. undersøgelser foretaget af Aarhus Universitet. Forandringer i sammensætningen af fiskearter til fordel for eksempelvis gedde eller sandart med risiko for øget prædation på laksefisk i vandløbet, jf. oven for. Tiltrækning af piscivore fugle som f.eks. skarv ligeledes med risiko for øget prædation på bl.a. laksefisk i vandløbet. Risiko for reduceret vandføring i vandløbet på grund af fordampning i enge/søer. Udsving i ph værdier af signifikant betydning, fordi fotosyntesens påvirkning af karbonatsystemet forhøjer ph om dagen. Risiko for øget vandtemperatur i fjordene med risiko for større problemer med iltsvind trods kvælstoftilbageholdelsen. Det er på denne baggrund vigtigt, at virkemidlerne i de kommende vandplaner er, om man så må sige, screenet for uhensigtsmæssige negative konsekvenser, inden de bringes i anvendelse, uanset hvor omkostningsfuldt og besværligt, det måtte blive at gribe ind over for forureningens kilde. Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at miljømålene ikke er til diskussion! Vandrammedirektivet er meget præcist på dette område. Miljømålene er bindende! I det følgende opremses i forholdsvis kort form og i generelle vendinger de virkemidler, der efter forbundets opfattelse skal bringes i anvendelse for at nå de krævede miljømål. Vandløb: Da vandrammedirektivet udtrykkeligt anvender begrebet helhedsorienteret tilgang til hele vandløbssystemer som en af forudsætningerne for god økologisk tilstand, og at de parametre, der indgår i kvalitetskravene alle skal være opfyldt for at god økologisk tilstand kan nås, må det i vandplanerne sikres, at der skaffes fri passage fra kilde til hav at vandløbene får et naturligt mæandrerende forløb at vandkvaliteten er optimal at vandløbene huser en varieret fiskebestand både hvad angår sammensætning, aldersstruktur og artsdiversitet at der er tilstrækkelige gyde- og opvækstbetingelser at de naturlige hydromorfologiske forhold er til stede For at opnå dette skal følgende initiativer iværksættes: Fjernelse af spærringer til indvinding af vand til eksempelvis dambrugsproduktion, spærringer til indvinding af vand til elproduktion, eksempelvis ved Tangeværket i Gudenåen, ved vandkraftsværket i Storåen, opstemninger ved gamle vandmøller, eksempelvis i Sæby Å, Mølleåen, Mariendal Mølle i Elling Å, St. Jyndevad Mølle i Vidåen og Aller Mølle i Aller Å samt spærringer i forbindelse med indvinding til brug for mark- og engvanding. Naturgenopretning af kanaliserede vandløb i form af genslyngning

5 Udlægning af meter brede bræmmer langs vandløbene, ekstensivering og udtag af dyrkede arealer i ådalene, indgreb over for dambrugenes udledning af næringsstoffer samt medicin og hjælpestoffer, Udbygning af de kommunale rensningsanlæg og anlæggelse af forsinkelsesbassiner med tilstrækkeligt volumen til sedimentering af udløb fra overfaldsbygværker og befæstede arealer med neddroslet udløb til vandløb for at undgå erosion samt forbedret spildevandsrensning fra spredt bebyggelse. Ophør med dambrugsudledninger af miljø- og hormonforstyrrende stoffer Udlægning af gydegrus og sten mv. Genåbning af rørlagte vandløb Ophør af vandløbsvedligeholdelse Ophør med indvinding af overfladevand til markvanding Indgreb over for materialevandring ved inaktivering af dræn og grøfter mv. Naturpleje foranstaltninger på udtagne landbrugsarealer Det er indlysende, afprøvet og dokumenteret, at indsatser i ådalene er både effektive og billige i forhold til opnåelse af miljømålene. Det gælder ophør af grødeskæring og anden miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse. For at kunne anvende dette virkemiddel optimalt er det naturligvis bydende nødvendigt, at den eksisterende vandløbslov ændres således, at miljøhensyn prioriteres højere end hensynet til afvanding. Desuden er det vigtigt, at staten er opmærksom på, at de mange kilometer ikke særskilt målsatte vandløb bliver målsatte i de første vandplaner. Dambrugssektoren udgør et specielt problem for vandløbskvaliteten, såvel i forhold til de fysiske kvalitetsparametre i form af totale spærringer, forældede og uanvendelige fisketrapper, utilstrækkelige strygløsninger og lignende, som i forhold til vandkvaliteten, hvor udledninger af næringsstoffer til vandløbene og dermed også til de kystnære marine områder stadig udgør et stort problem, der kræver en løsning, hvis miljømålene skal nås. I visse områder og vandsystemer, hvor dambrug fortsat findes som perler på en snor, udgør den kumulative effekt af såvel dårlige passageforhold og udledning af næringsstoffer vel nok den største risiko for, at ikke blot et helt vandløbssystem, men også de kystnære marine områder, ikke vil kunne nå miljømålene i Et særligt kritisk kapitel udgøres af dambrugenes udledning af medicin og hjælpestoffer. Flere undersøgelser har vist, at der i mange vandløb med dambrug fortsat og til stadighed findes en cocktail af rester af medicin og hjælpestoffer oven i købet ganske mange kilometer nedstrøms dambrugene. Det er ubestridt, at disse miljøfremmede stoffer har en negativ effekt på mikroorganismer og bakterier i vandløbsregimet. Langtidseffekten på vandløbenes flora og fauna, herunder resistensproblematikken, vil formentlig være ødelæggende og under alle omstændigheder er denne permanente tilstedeværelse af den type stoffer ikke forenelig med vandrammedirektivets miljømål. Der er derfor et klart behov for en samlet og koordineret indsats over for dambrugssektoren. Det er vigtigt, at hele sektoren bliver forvaltet ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvilket vil sige, at både den produktionsmæssige og den miljømæssige vinkel inddrages og

6 forvaltes samlet og på basis af et selvstændigt lovgrundlag og ikke som nu, hvor selve fiskeproduktionen, afgitringsbestemmelser og teknologiudviklingen forvaltes af fødevareministeriet, mens udledning, opstemninger og andre natur- og miljømæssige forhold forvaltes af miljøministeriet. Myndighederne forvalter i dag dambrugssektoren ud fra to forskellige målsætninger. Fødevareministeriet vil anvende teknologiudvikling som virkemiddel til en bæredygtig akvakultur, mens miljøministeriet vil have akvakulturens miljø- og naturpåvirkninger elimineret. De to målsætninger er ikke på alle områder forenelige. Derfor er virkeligheden den, at de økonomiske ressourcer, fødevareministeriet anvender på akvakulturområdet, går ud på at styrke erhvervet med store tilskud til teknologiudvikling i form af recirkulationsanlæg osv., mens S&N anvender sine økonomiske ressourcer til at opkøbe opstemningsrettigheder og visse tilfælde til opkøb af dambrug med henblik på nedlæggelse. Ingen af de to ministeriers strategier vil løse problemerne med dambrugenes påvirkninger af vandløbsmiljøerne fuldt ud. Der er behov for en fælles målsætning for anvendelsen af de samlede midler til dansk akvakultur, herunder en mulighed for, at ejere af små, lavteknologiske, økonomisk mindre rentable anlæg, ofte drevet på deltidseller fritidsbasis og med en markant negativ påvirkning af natur og miljø, kan søge midler til at ophøre med produktionen og nedlægge anlægget via en slags ophugningsstøtte som kendt i fiskerierhvervet. Modeldambrugskonceptet og Fødevareministeriets strategi med teknologiudvikling afhjælper allerede nu væsentlige problemer for vandløbenes fauna, idet spærringsproblematikken løses. Tilbage står behovet for en mere effektiv løsning af problemerne med udledninger af næringsstoffer og i særdeleshed udledningen af miljøfremmede stoffer, medicin og hjælpestoffer til vandmiljøet. Miljøministeriets strategi løser heller ikke problemerne fuldt ud - i hvert fald kun i de få tilfælde, hvor dambrug opkøbes med henblik på nedlæggelse. I de fleste konkrete eksempler medfører et opkøb af stemmeretten ikke nødvendigvis en nedlæggelse af dambruget. I stedet bliver dambruget af fødevareministeriet støttet til at udvikle et recirkuleret anlæg, eller fortsætter den traditionelle produktion ved at indtage vand på såkaldt glat strøm eller via indpumpning. En helhedsorienteret løsning på både spærringsproblematikken og udledningsproblematikken kræver derfor massiv investering i en målsætning baseret på en erkendelse af, at fremtiden for dansk akvakultur ligger i en industrialisering af fiskeproduktionen på store anlæg med stor produktionskapacitet, placeret bynært med let adgang til rent og rigeligt produktionsvand og tilsluttet effektive rensningsanlæg. En sådan strategi kræver investeringsvillighed, som samfundet må tage på sig i form af tilstrækkelige støttemidler kombineret med statsgaranterede, billige lånemuligheder. Mange ejere af små, lavteknologiske anlæg vil ikke være omstillingsparate i et sådant omfang, men de vil formentlig være indstillede på en form for nedlægningsstøtte ikke mindst på baggrund af det regelsæt, der gør det mere og mere besværligt at drive fiskeproduktion på traditionel vis. En anden kilde til forurening med miljøfremmede stoffer er landbrugets udbringning af gylle på markerne. Danmarks Miljøundersøgelser har påvist et forhøjet indhold af en række miljøfremmede stoffer i gylle. De miljøfremmede stoffers videre skæbne i miljøet er ikke kendt, herunder hvordan overfladevandet påvirkes. Denne usikkerhed omkring andre miljømæssigt negative konsekvenser af gylleudbringning ud over de kendte

7 næringsstofproblemer, bør give staten seriøse overvejelser om at indføre et forbud mod udbringning af gylle i en nærmere fastlagt årrække. Det vil dels give Staten mulighed for at få foretaget mere forskning og udredningsarbejde på dette område, dels tilskynde landbruget til at finde teknologiske løsninger på gylleproblemerne. Søer: De vigtigste påvirkninger, der forhindrer målopfyldelse i søer, er tilførsel af næringsstoffer i form af kvælstof og fosfor fra de omliggende arealer ikke alene den kontinuerlige fortsatte påvirkning, men også den ophobning af stoffer, der har bundfældet sig i søerne og udgør en væsentlig faktor i søernes dårlige tilstand. Overordnet set og set i lyset af de bindende mål og tidshorisonten herfor må der først og fremmest gribes ind over for yderligere tilførsler af næringsstoffer. Da kilden til næringsstof tilførslen primært er landbrug, udledninger fra spredt bebyggelse og udledninger fra rensningsanlæg og befæstede arealer, må virkemidlerne medføre, at der gribes ind over for udledninger. På landbrugsområdet handler det om en kombination af effektivisering af gødskningen på specielt lavbundsarealer, hvor fosforregnskabet mellem tilført og optaget fosfor går i nul samt decideret udtag af dyrkede arealer i form af bræmmer på fra meter rundt om søerne. For de hårdest belastede søer kan det komme på tale med en decideret naturgenopretning i form af opgravning af fosforfyldt bundmateriale eller binding af fosforpuljen ved hjælp af aluminiumtilførsel, hvis målsætningen skal nås inden I søer, hvor en god miljøtilstand forventes at kunne opretholdes i den fremskrevne tilstand i 2015, bør vandplanerne indeholde anvisninger for en fortsat bevarelse af den gode tilstand. Der bør gives mulighed for at afveje og prioritere målene i forhold til den rekreative benyttelse af søerne under hensyntagen til natur og miljø. Der bør indarbejdes forståelige krav til kontrol af, om målsætningerne er opfyldt, dvs. krav til vandets gennemsigtighed, forekomst af vandplanter, fisk og belastning med næringssalte. Det bør sættes som mål, at der ikke må være forekomst af alger og fækale bakterier i et omfang, som hindrer, at søerne kan opfylde kravene i både vandrammedirektiv og badevandsdirektiv. Fosfor er den dominerende årsag til, at en god vandkvalitet i langt hovedparten af søerne ikke forventes opnået i Vandplanerne bør sikre, at der sker en indsats i forhold til de tre hovedårsager: tilførsel af fosfor fra landbrugsarealer tilførsel af fosfor med urenset spildevand fra regnbetingede overløb nedbringelse af belastning med fosfor fra søbunden. En fortsat ophobning af fosfor i landbrugsjord er en helt overvejende trussel mod de ferske vande idet risikoen for tab af fosfor alt andet lige stiger med mængden af fosfor i jorden. Når først ophobningen er en realitet, vil fosforen kunne lække fra landbrugsjorden i mange, mange år.

8 Udbringning af fosfor på landbrugsjord i oplandet til søer bør ske i overensstemmelse med afgrødernes behov. Det betyder, at jorden som udgangspunkt ikke tilføres mere fosfor, end der fraføres med afgrøden. Jorderosion medfører transport af jord og næringsstoffer til vandmiljøet. Der bør indarbejdes retningslinier for administrationen af erosionstruede arealer, og der bør som allerede nævnt indføres tilstrækkeligt brede randzoner. Kystvande: I Vandrammedirektivets definition af kystvande indgår i Danmark alle vore fjorde og kystnære områder ud til 1 sømil. Langt de fleste af kystvandene er belastede med en næringsstofrigdom, der har sin oprindelse fra intensivt landbrug og stor befolkningstæthed. Den store næringsstofrigdom har en fundamental negativ virkning på det kemiske og biologiske kredsløb specielt i fjordene. Hertil kommer yderligere belastningspåvirkninger i form af tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra udledninger fra rensningsanlæg, industri, havbrugsproduktion og dambrugsproduktion, jf. oven for vedrørende ferskvandsdambrug. I tillæg hertil foregår der en række voldsomme påvirkninger af de fysiske forhold i kystvandene gennem råstofindvinding, herunder ødelæggelse af hårdbundsarealer med tab af gyde- og opvækstområder for marine fiskearter, klapning af oprenset havnematerialer, skibstrafik, fiskeri med bundskrabende redskaber mv. Summen af alle disse negative påvirkninger efterlader stort set alle vore kystvande i en meget dårlig økologisk tilstand. Amternes basisanalyser viser da også klart, at tilstanden er så dårlig, at det frygtes, at 90 % af kystvandene ikke vil nå målene i 2015! Ifølge beregninger foretaget af pilotprojektet Odense Pilot River Basin skal tilførslen af kvælstof til fjord og kyst reduceres med mindst 60 % i forhold til den nuværende udledning, og fosfortilførslen skal reduceres med ca. 35 %, hvis vandrammedirektivets miljømål skal nås. Det er derfor nødvendigt at anvende virkemidler, der kan resultere i disse ret så markante reduktioner i tilførslen af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer. Disse virkemidler svarer stort set til de virkemidler, der skal bringes i anvendelse i forhold til vandløb og søer. Det vil være nødvendigt at flytte eksisterende havbrug inden for 1 sømil fra kysten ud i mere åbent farvand uden for 1 sømil grænsen, ligesom nye anlæg ikke vil kunne godkendes inden for 1 sømil grænsen. Hertil kommer indgreb over for de fysiske påvirkninger. Virkemidlerne her er indgreb over for klapning af oprenset havnemateriale i de kystnære områder, så oprenset forurenet materiale deponeres på land i sikrede deponeringsanlæg og forbud mod fiskeri med bundskrabende redskaber, der er ødelæggende for bundvegetationen. Yderligere indgreb må rette sig mod råstofindvindingen, så de sidste bevarede hårdbundsarealer forbliver intakte og suppleres med aktiv naturgenopretning bl.a. i form af nyetablering af ødelagte rev. Råstofindvinding bør således som udgangspunkt ikke tillades inden for 1 sømil fra kysten. Synergi

9 Nogle af virkemidlerne er multifunktionelle, hvilket f.eks. gælder udtagning af arealer i omdrift i ådale til genskabelse af vådområder. Dette virkemiddel reducerer på samme tid både påvirkningen af overfladevande med næringsstoffer, reducerer den fysiske påvirkning af vandløbene og genskaber ny natur, som kan bidrage til at sikre de nødvendige spredningskorridorer i kulturlandskabet og standse tilbagegangen i biodiversitet. Samtidig er der en synergieffekt i forhold til påvirkning af kystvande og søer med næringsstoffer og miljøfremmede stoffer. Opmærksomheden skal ligeledes henledes på den kumulerede effekt ved brug af overfladevand/grundvand (tålegrænse) samt ved udspredning af gylle (tålegrænse i området). Det er en forudsætning for fremtidige miljøtilladelser ( 10 i husdyrloven), at effekten af den enkelte tilladelse ses i sammenhæng med den kumulative effekt i forhold til tålegrænsen. Der skal endvidere også gøres opmærksom på problematikken med placeringen af gylletanke. For at minimere fremtidige uheld ved f.eks. kollaps af tanke må der ikke via naturlige terrænsænkninger, grøfter, dræn eller andet være adgangsvej for tankenes indhold til vandløbene. For at opnå og sikre de tiltænke mål er det essentielt, at der etableres en jævnlig og detaljeret overvågning af vandløbene og de vandløbsnære arealer samt at resultaterne heraf offentliggøres på en tilgængelig måde. Næringsstoffjernelsen, for at rette op på miljøproblemerne i de kystnære områder, skal ikke ske på bekostning af miljøforholdene i oplandenes vandløb, men skal som allerede nævnt ske ved indgreb overfor kilderne. Den videre proces Afslutningsvist ønsker forbundet at fremsætte nogle betragtninger omkring den fremtidige proces med udarbejdelse af vandplaner. Som bekendt er de endelige miljømål endnu ikke kendte, idet fællesskabets interkalibreringsproces først ventes afsluttet i foråret 2008, og de endelige miljømål udmeldt i maj/juni Tilsvarende er det endnu ikke afklaret i detaljer, hvor, hvordan og hvornår direktivets undtagelsesbestemmelser kan bringes i anvendelse. Principper herfor forventes heller ikke at blive udmeldt fra EU før i begyndelsen af Det vil derfor forekomme mest hensigtsmæssigt, hvis miljøcentrenes udarbejdelse af vandplaner afventer fællesskabets miljømål og fællesskabets regelsæt for anvendelse af undtagelsesbestemmelserne, som jo skal være gældende for alle EU lande, selv om det et vil medføre en indskrænkning i den tidshorisont i implementeringsprocessen, der er gældende i henhold til direktiv og miljømålslov. Forbundet er naturligvis bekendt med, at staten i 2006 udmeldte foreløbige miljømål til EU kommissionen med kvalitetskrav, der både er kraftigt indskrænkede i forhold til den buket af elementer, der i henhold til direktivet skal bringes i spil i vurderingen af, hvad god økologisk tilstand er, og også er langt lempeligere end de kvalificerede bud til kvalitetskrav, regeringen har bedt om og fået fra den sagkyndige ekspertise hos Danmarks Miljøundersøgelser. Eksempelvist kan det således allerede nu slås fast med sikkerhed, at et miljømål for vandløb alene baseret på faunaindekset, ikke alene vil være direktivstridigt, da væsentlige parametre ikke indgår i faunaindekset, men også være så uambitiøst, at det næppe vil kunne leve op til EU kommissionens forventninger.

10 Tilsvarende kan siges om de foreløbige udmeldinger for så vidt angår søernes miljømål og kystvandenes miljømål. Hertil kommer i parentes bemærket, at forbundet anser den manglende udpegning af overgangsvande i den danske implementering for at være direktivstridig, hvilket forbundet skriftligt har meddelt EU kommissionen. Danmarks Sportsfiskerforbund skal derfor på det kraftigste opfordre miljøcentrene til at afvente de endelige miljømål fra EU kommissionen, inden vandplanerne færdiggøres. At sætte arbejdet med vandplanerne i gang på baggrund af statens foreløbigt udmeldte miljømål vil efter forbundets opfattelse være både pinligt uambitiøst og spild af gode ressourcer, idet det må forudses, at planerne så skal skrives om, når de endelige miljømål er meldt ud. Forbundet må derfor advare imod, at man fra statens side forventer at kunne slippe af sted med at implementere den første planperiode på basis af statens foreløbigt udmeldte miljømål og så først i 2. planperiode implementere de endelige miljømål, som udmeldes fra kommissionen i foråret 2008! Med venlig hilsen Danmarks Sportsfiskerforbund Jens K. Thygesen/ Miljøkonsulent

Vandrammedirektivet. forebygge yderligere forringelse (trådte i kraft 2003!) og beskytter og forbedrer vandøkosystemernes tilstand.

Vandrammedirektivet. forebygge yderligere forringelse (trådte i kraft 2003!) og beskytter og forbedrer vandøkosystemernes tilstand. minimumsdirektiv Vandrammedirektivet juridisk bindende miljømål forebygge yderligere forringelse (trådte i kraft 2003!) og beskytter og forbedrer vandøkosystemernes tilstand. progressiv reduktion af udledninger,

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Danmarks Sportsfiskerforbunds høringssvar vedrørende forslag til 23 vandplaner:

Danmarks Sportsfiskerforbunds høringssvar vedrørende forslag til 23 vandplaner: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Vingsted 5. april 2011. Danmarks Sportsfiskerforbunds høringssvar vedrørende forslag til 23 vandplaner: Danmarks Sportsfiskerforbund ser positivt på muligheden

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Vandområdeplaner for anden planperiode

Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Miljø- og Fødevareministeriet Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Bo Skovmark og Thomas Rützou Naturstyrelsen Punktkilder Renseanlæg (938) Regnbetingede udledninger (ca. 19.000)

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 1 Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 2 Kort præsentation Danmarks Naturfredningsforening 102 år gammel 130.000 medlemmer. Danmarks største grønne

Læs mere

Høringssvar til forslag til vandplan

Høringssvar til forslag til vandplan Naturstyrelsen Naturstyrelsen, Roskilde Høringssvar til forslag til vandplan Generelt Side 1/7 Virkemidler Med de foreslåede virkemidler for opnåelse af god økologisk tilstand i søer og vandløb i 2015

Læs mere

Præsentation af en vandplan

Præsentation af en vandplan Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh

Læs mere

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1) (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

På vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015.

På vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015. Vejen kommune JYSK MARK OG MILJØ Center: Esbjerg e-mail: ah1@jlbr.dk Direkte tlf: 76602193 Mobil: Esbjerg, den 9. juni 2015 Høringssvar til Vandhandleplan 2009-2015 for Vejen Kommune På vegne af Jørn Petersen,

Læs mere

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål

Læs mere

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab? FOKUS-OMRÅDER Høring af Vand- og Naturplaner Det er aftalt i Grønt Råd, at der afholdes møder vedr. høringen af Statens Vand- og Naturplaner med det formål, at lokale interesseorganisationer og Kommunen

Læs mere

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Trine Balskilde Stoltenborg Fokuspunkter Processen omkring udpegningen af vandløbene, herunder særligt vedr. undtagelsesbestemmelserne

Læs mere

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Dansk selskab for marinbiologi Et realistisk fremtidsscenarie for dansk akvakultur et bæredygtigt erhverv i det marine miljø? 18. marts

Læs mere

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer.

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer. Notatark Sagsnr. 09.00.06-A00-1-14 Sagsbehandler Niels Rauff 23.7.2014 Vandrådenes bemærkninger til forslagene til indsatspram Der er oprettet Vandråd for hvert af de 4 hovedvandoplande Lillebælt/Jylland,

Læs mere

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Punkt 4: Vandhandleplan 2015 Punkt 5: Vandområdeplaner 2015-2021 Af: Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Vandhandleplan 2015 Ærø Kommune Møde

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner?

Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Lasse Baaner lb@foi.ku.dk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU / Science Vandrammedirektivets vandområdeplaner Formål: Give overblik over

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Kommentar til samfundsmæssig betydning Hermed fremsendes KTC s bemærkninger til, hvilke natur- og samfundsmæssige værdier, der findes i de danske vandløb og de vandløbsnære

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Konkrete statslige rammer for udvælgelse af indsatser i oplandet til Randers Fjord

Konkrete statslige rammer for udvælgelse af indsatser i oplandet til Randers Fjord Overordnede rammer Vandplanerne er en væsentlig del af Danmarks implementering af EU s vandrammedirektiv. Planerne skal sikre et godt vandmiljø i alle vandforekomster, herunder i åer, søer, fjorde og langs

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Vandområdeplan for Betydning for Rebild Kommune

Vandområdeplan for Betydning for Rebild Kommune Vandområdeplan for 2016-2021 Betydning for Rebild Kommune Den 27. juni 2016 offentliggjorde SVANA vandområdeplanerne for anden planperiode 2015-2021 med tilhørende bekendtgørelser om miljømål og indsatsprogrammer

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

Høringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord

Høringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 591 Offentligt DET ØKOLOGISKE RÅD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø 6. april 2011. Høringssvar vedr.

Læs mere

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 213 Offentligt Notat J.nr. MST-600-00008 Ref. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Spørgsmål

Læs mere

Bilag 2: Randers Kommunes høringssvar til vandplanerne

Bilag 2: Randers Kommunes høringssvar til vandplanerne Bilag 2: Randers Kommunes høringssvar til vandplanerne 1. Indledende bemærkninger Dette er Randers kommunes generelle og overordnede bemærkninger til vandplanerne. Forvaltningen vil desuden indberette

Læs mere

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan. Bilag 1, scoping skema Landskab Landskabelig værdi/ Byarkitektonisk værdi Ved placering af regnvandsbassiner for landskabelige og geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses således ift. disse områder.

Læs mere

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

7144/16 ams/fh/hm 1 DGE 1A

7144/16 ams/fh/hm 1 DGE 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. marts 2016 (OR. en) 7144/16 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet ENV 170 FIN 177 AGRI 136 IND 54 SAN 100 De Faste Repræsentanters Komité/Rådet

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune

Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune Udarbejdet af Ringsted Kommune, 25. juni 2014 Sammensætning af Lokal arbejdsgruppe Ringsted Kommune har afholdt 2 møder, én besigtigelsestur

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord

Indholdsfortegnelse. Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord Agri Nord, Landboforeningen Kronjylland, nf plus og repræsenterer 322 medlemmer direkte bosat i Hovedvandopland 1.3 Mariager

Læs mere

Åben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret

Åben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret Åben dagsorden Hjørring Byråd 2014-2017 Borgmesterkontoret Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 18:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus, Springvandspladsen 5 Fraværende: 01.16.06-G00-1-15

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Program. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug

Program. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug Program Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug Genfremsættelsen af vandplaner Historisk gennemgang af forløb Nye vandplaner nye muligheder for indsigelse v. Erik Blegmand Erhvervspolitisk

Læs mere

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

1.3 Indsatsprogram og prioriteringer

1.3 Indsatsprogram og prioriteringer 1.3 Indsatsprogram og prioriteringer Med udgangspunkt i de i vandplanen fastlagte miljømål (jf. afsnit 1.2) og opgørelse af indsatsbehovet for de enkelte vandområder er kravene til reduktion af påvirkningerne

Læs mere

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Danmarks Sportsfiskerforbunds ønsker til den kommunale vandløbsservice. titeltypografi i Natur- og Miljø 2014. Odense Congress Center, 20. maj 2014 Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:

Læs mere

SPILDEVANDSPLAN. Tillæg 6 til Spildevandsplan Alminde FRA 22. OKTOBER 2016 TIL 19. DECEMBER 2016 FORSLAG I HØRING

SPILDEVANDSPLAN. Tillæg 6 til Spildevandsplan Alminde FRA 22. OKTOBER 2016 TIL 19. DECEMBER 2016 FORSLAG I HØRING SPILDEVANDSPLAN Tillæg 6 til Spildevandsplan 2012- Alminde FORSLAG I HØRING FRA 22. OKTOBER TIL 19. DECEMBER Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 1.1 Eksisterende plangrundlag...3 1.2 Tillæg 6 i forhold

Læs mere

Vandområdeplaner 2015-2021 indhold og hovedudfordringer

Vandområdeplaner 2015-2021 indhold og hovedudfordringer Vandområdeplaner 2015-2021 indhold og hovedudfordringer Indhold Vandrammedirektivet i dansk lovgivning: Fra miljømålsloven til Lov om vandplanlægning... 1 Vandløb... 4 Søer... 7 Markvanding... 9 Kystvande...

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

Tilladelse til udledning af overfladevand fra spildevandsoplandene

Tilladelse til udledning af overfladevand fra spildevandsoplandene Sagsnr.: 13/42617 KS: thgr Sønderborg Spildevandsforsyning A/S Ellegårdvej 8 6400 Sønderborg Tilladelse til udledning af overfladevand fra spildevandsoplandene 11006 og 11037 versionsnr.: 1.5 09-03-2013,

Læs mere

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1 Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter

Læs mere

Langeland Vandløbslaug v. Erik Pilegaard Petersen - Langøvej 4-5932 Humble, Tlf.: 62571136 Mail: aepilegaard@gmail.com

Langeland Vandløbslaug v. Erik Pilegaard Petersen - Langøvej 4-5932 Humble, Tlf.: 62571136 Mail: aepilegaard@gmail.com Langeland Vandløbslaug v. Erik Pilegaard Petersen - Langøvej 4-5932 Humble, Tlf.: 62571136 Mail: aepilegaard@gmail.com Langeland kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Dato 17. august 2012 Vedr. forslag

Læs mere

Implementering af vandplanerne

Implementering af vandplanerne Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og

Læs mere

Europaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt

Europaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt Europaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.2.2006 KOM(2006) 50 endelig 20003/0210 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,

Læs mere

Fra faunaspærring til. Faunapassage. En guide til bedre tilstand af vores vandløb. Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen

Fra faunaspærring til. Faunapassage. En guide til bedre tilstand af vores vandløb. Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen Fra faunaspærring til Faunapassage En guide til bedre tilstand af vores vandløb Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen Du kan læse om: Styrt Rørunderføringer Stryg Omløbsstryg

Læs mere

Spildevand i det åbne land

Spildevand i det åbne land Spildevand i det åbne land Beskyttelse af natur og miljø er vores fælles ansvar Spildevand i det åbne land i Struer Kommune I Struer Kommune bor der ca. 22.500 indbyggere, heraf 18.000 i byer og 4.500

Læs mere

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,

Læs mere

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade.

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade. Nyhedsbrev Juni 2010 Indeks side 2 Saltudskylning i Limfjorden EU stridigt Yderligere forsinkelser af miljømålsindsatsen EU retssag mod Danmark på vej. Indeks side 3 Vadehavet den næste nationalpark Så

Læs mere

mejep@nst.dk nst@nst.dk

mejep@nst.dk nst@nst.dk Dato: 19. august 2015 Til: Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen mejep@nst.dk nst@nst.dk Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk Høringssvar til 4 ændringsbekendtgørelser

Læs mere

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? 30. JANUAR 2013 BESKRIVER ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? - OG SIKRER DET REELT GOD ØKOLOGISK TILSTAND?, ESBEN A. KRISTENSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN DET KORTE SVAR ER: NEJ IKKE NØDVENDIGVIS Vandrammedirektivet

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Oplandet til søen bærer præg af intensivt dyrket landbrugsjord.

Oplandet til søen bærer præg af intensivt dyrket landbrugsjord. 1 2 3 Geografiske forhold Stranden ved Ulbjerg Klint Stranden ved Tange sø (ved Ans) ligger på den vestlige side af Tange Sø. Badestedet er ca. 50 m bredt og afgrænses af tagrørsbevoksning til begge sider.

Læs mere

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet (FVD) Rådets direktiv af 18. juli 1978 om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse

Læs mere

1. Forslag til Vandplan 2.2 stiller forslag om, at spærring ved Rye Å s udløb i Arresø fjernes.

1. Forslag til Vandplan 2.2 stiller forslag om, at spærring ved Rye Å s udløb i Arresø fjernes. Miljø og Teknik Notat Til: Udvalget for Miljø og Teknik Sagsnr.: 2010/01015 Dato: 15-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Bemærkninger til Vandplanerne Charlotte Scheel VANDLØB Spærringer: 1. Forslag til Vandplan

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004 Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,

Læs mere

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Høringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden

Høringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø. Mail: nst@nst.dk UDKAST Høringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden 2015-2021 Natur og Grønne områder Enghavevej

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Retningslinjer fra de statslige vandplaner

Retningslinjer fra de statslige vandplaner Retningslinjer fra de statslige vandplaner Myndighedernes administration af miljølovgivningen Ved meddelelse af tilladelser og godkendelser samt andre aktiviteter, der påvirker vandets tilstand i Hovedvandopland

Læs mere