Danmarks Sportsfiskerforbunds bemærkninger til idefasen falder i to dele.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Sportsfiskerforbunds bemærkninger til idefasen falder i to dele."

Transkript

1 Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 60 Offentligt By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Miljøcenter Nykøbing F Miljøcenter Odense Miljøcenter Ribe Miljøcenter Ringkøbing Miljøcenter Aarhus Miljøcenter Aalborg Vejle, den 20. december 2007 Vedr. Idefasen til vand- og naturplanerne, jf. miljømålsloven Danmarks Sportsfiskerforbunds bemærkninger til idefasen falder i to dele. Den første del omfatter generelle betragtninger om de virkemidler, der efter forbundets opfattelse vil skulle bringes i anvendelse for at opfylde miljømålslovens/vandrammedirektivets kvalitetskrav for opnåelse af god økologisk tilstand for overfladevand (kystvande ud til 1 sømil fra kystlinien, vandløb, overgangsvande og søer) samt grundvand inden Da idefasens hovedformål er at indhente befolkningens forslag til konkrete projekter, der vil kunne medvirke til målopfyldelse i de nævnte vandområder, vil anden del af forbundets bemærkninger omfatte de ideer til konkrete forbedringsprojekter, forbundets medlemsforeninger har udarbejdet til idefasen i et tæt samarbejde mellem forbundet og de lokale medlemsforeninger. Disse ideforslag fremsendes som vedhæftede filer. En lang række af disse projektforslag er separat fremsendt til de respektive miljøcentre, men medsendes forbundets overordnede betragtning i de vedhæftede filer. Generelle betragtninger På trods af, at EU endnu ikke har afsluttet det såkaldte interkalibreringsarbejde, og derfor endnu ikke har fastsat de endelige miljømål for de af vandrammedirektivet omfattede vandområder, har den danske regering valgt at gennemføre en idéfase som forløber for de vandplaner, der udarbejdes af Miljøcentrene, og de handleplaner, der efterfølgende udarbejdes af kommunerne.

2 De konkrete projektforslag, der er beskrevet i 2. del, tager således afsæt i de norminative kvalitetsparametre for god økologisk tilstand, der fremgår af selve direktivteksten og tager således afstand fra de foreløbige kvalitetskrav, den danske regering i 2006 har udmeldt til EU kommissionen - kvalitetskrav, der ikke alene er ret uambitiøse i forhold til direktivets målsætning, men også i klar modstrid med de videnskabelige anbefalinger, regeringen har indhentet fra den danske ekspertise på området. Tilsvarende har forbundet i dette skrift heller ikke forholdt sig til de undtagelsesbestemmelser, der fremgår af såvel direktiv som miljømålslov, idet det heller ikke på dette område på nuværende tidspunkt er klarlagt præcist, hvilke forudsætninger der skal være opfyldt for at kunne anvende undtagelsesbestemmelserne. Forbundet understreger dog betydningen af formuleringerne i vandrammedirektivet angående undtagelsesbestemmelserne, nemlig at der er tale om undtagelser - og henviser til direktivets guidelines om, hvilke betingelser, der skal opfyldes, og procedurer der skal gennemgås for at kunne anvende undtagelsesbestemmelserne. Undtagelsesbestemmelserne er ikke medtaget for at give landene mulighed for vilkårlig anvendelse af dem i forhold til, hvilket omkostningsniveau landene ønsker. Forbundet fremhæver yderligere, at den danske regerings fravalg af udpegning af såkaldte overgangsvande er kritisabelt og formentlig direktivstridigt, da en lang række af de danske fjorde, efter forbundets opfattelse, falder ind under direktivets definitioner af overgangsvande. Det er nærliggende at antage, at regeringens begrundelse herfor ligger i det forhold, at fiskebestandenes sammensætning indgå som et af kvalitetsparametrene for overgangsvandene, mens dette ikke er tilfældet for kystvandene. Forbundet har valgt at leve sine drømme om det perfekte vandmiljø fuldt ud såvel i de mere generelle bemærkninger som i de projektforslag, der fremgår af del 2. Hermed menes også, at forbundet har inddraget de fremgangsmåder, der allerede er anvendt i Danmark til beskrivelse af kvalitetselementer for smådyrsfaunaen (faunaindeks) og de fysiske forhold (fysisk indeks), skønt regeringen af uforklarlige grunde har valgt at se bort fra dette allerede anvendte indeks i udmeldingen til EU kommissionen. Endvidere har forbundet skelet til de forslag til fiskeindeks, der har været fremlagt af forskellige forskningsinstitutioner, PhD studerende mv., som staten også har valgt at se bort fra. Dette være nævnt med henblik på at understrege behovet for snarest at få udarbejdet indices for fisk og makrofytter samt få ajourført og anvendt det allerede i praksis af de nu nedlagte amter anvendte fysiske indeks, inden de endelige vandplaner og handleplaner færdiggøres. Danmarks Sportsfiskerforbund er bekendt med, at en række kommuner i deres bidrag til idefasen stiller forslag om, at en lang række kommunale vandløb og søer af forskellige grunde nedklassificeres. Der er endog kommuner, der foreslår, at kommunens vandløb - groft sagt opdeles i to kategorier: Naturvandløb og vandløb alene til afvanding af landbrugsarealer.

3 Disse kommuners forslag bærer præg af, at mange kommuner endnu ikke har forstået, hvad vandrammedirektivet handler op. Begrebet nedklassificering findes ikke i Vandrammedirektivet tværtimod! Forbundet skal i den anledning henvise til såvel miljømålsloven som vandrammedirektivets krav om, at der ikke må ske forringelser af vandområdernes kvalitet (no deterioration), og at dette krav allerede trådte i kraft i 2003! Statens vandplaner bør derfor ikke indeholde en mulighed for en sådan form for nedklassificering, men snarere understrege sådanne forsøg som værende lovstridige. Virkemidler Landbrugsarealer udgør omkring 2/3 af det samlede danske areal. Det er derfor naturligt, at specielt den effektive og intensive danske landbrugsproduktion vil blive særligt berørt af de miljømål, der skal opfyldes i henhold til Miljømålsloven. Det er specielt udledningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet, der er i fokus på landbrugsområdet. Som bekendt er det intensive og effektive danske landbrug hovedkilden til naturens forarmelse gennem massive udledninger af næringsstoffer til overfladevand og kystvand. Den nye lov om husdyrbrug giver desværre mulighed for øget belastning, som direkte modarbejder de økonomisk meget tunge investeringer, samfundet foretager i forbedring af rensningen af spildevand i kommunale rensningsanlæg, etablering af forsinkelsesbassiner ved overløbsbygværker, regnbetingede udløb fra befæstede arealer mv. for at nedbringe udledningen af næringsstoffer. Det strider derfor imod enhver sund fornuft og i øvrigt også imod et knæsat princip i dansk miljølovgivning - at staten samtidig tillader landbruget at fylde op ved lempeligere krav til næringsstofudledningen fra husdyrbrug. Staten bør i stedet tage initiativ til at få ændret husdyrbrugsloven således, at der stilles krav om 0-udledning af kvælstof og fosfor i forbindelse med udvidelser af husdyrbrug Der er allerede iværksat en række tiltag til begrænsningen af disse udledninger til vandmiljøet i diverse vandmiljøplaner, hvor virkemidlerne er etablering af våde enge, retablering af søer og oprettelse af nye søer. Disse virkemidler er alle karakteriserede ved, at de skal fungere som rensningsforanstaltninger for kvælstof og fosfor udledning fra landbruget samtidig med, at de i et vist omfang skal skabe ny natur. Denne fokusering på afbødning af forureningens årsager frem for en fokus på forureningens kilder er begrænsende i forhold til opnåelse af de i direktivet krævede miljømål. Etablering af permanent sødannelse i forbindelse med vådområder og/eller oven i købet etablering af nye søer kan løse nogle problemer for vandmiljøet, men vil tilsvarende skabe nye. Disse nye problemer kan summeres op som følgende: Forøget dødelighed hos smolt ved passage, dels i form af prædation fra piscivore fugle og rovfisk dels på grund af afsmoltificering inden udtræk i havet. Forhøjede temperaturer i de lavvandede permanente søområder medfører også forhøjet temperatur på de nedstrøms liggende vandløbsstræk. Laksefisks lethaltemperatur er ca. 24 grader. En lang række invertebrater er også afhængige af køligt vand. De negative konsekvenser vil forøges i kraft af klimaændringer.

4 Det varmere vand vil også medføre et lavere iltindhold, da varmt vand indeholder mindre opløst ilt, hvilket allerede er dokumenteret ved Lindenborg Å, jf. Analyse af iltproblemer i Lindeborg Å ved Gravlev (Jens Ole Frier et. al.) Lavere iltindhold på grund af biologisk omsætning i søer og/eller våde enge. Afgivelse af fosfor til sø og våde enge fra tidligere intensivt dyrkede arealer, jf. undersøgelser foretaget af Aarhus Universitet. Forandringer i sammensætningen af fiskearter til fordel for eksempelvis gedde eller sandart med risiko for øget prædation på laksefisk i vandløbet, jf. oven for. Tiltrækning af piscivore fugle som f.eks. skarv ligeledes med risiko for øget prædation på bl.a. laksefisk i vandløbet. Risiko for reduceret vandføring i vandløbet på grund af fordampning i enge/søer. Udsving i ph værdier af signifikant betydning, fordi fotosyntesens påvirkning af karbonatsystemet forhøjer ph om dagen. Risiko for øget vandtemperatur i fjordene med risiko for større problemer med iltsvind trods kvælstoftilbageholdelsen. Det er på denne baggrund vigtigt, at virkemidlerne i de kommende vandplaner er, om man så må sige, screenet for uhensigtsmæssige negative konsekvenser, inden de bringes i anvendelse, uanset hvor omkostningsfuldt og besværligt, det måtte blive at gribe ind over for forureningens kilde. Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at miljømålene ikke er til diskussion! Vandrammedirektivet er meget præcist på dette område. Miljømålene er bindende! I det følgende opremses i forholdsvis kort form og i generelle vendinger de virkemidler, der efter forbundets opfattelse skal bringes i anvendelse for at nå de krævede miljømål. Vandløb: Da vandrammedirektivet udtrykkeligt anvender begrebet helhedsorienteret tilgang til hele vandløbssystemer som en af forudsætningerne for god økologisk tilstand, og at de parametre, der indgår i kvalitetskravene alle skal være opfyldt for at god økologisk tilstand kan nås, må det i vandplanerne sikres, at der skaffes fri passage fra kilde til hav at vandløbene får et naturligt mæandrerende forløb at vandkvaliteten er optimal at vandløbene huser en varieret fiskebestand både hvad angår sammensætning, aldersstruktur og artsdiversitet at der er tilstrækkelige gyde- og opvækstbetingelser at de naturlige hydromorfologiske forhold er til stede For at opnå dette skal følgende initiativer iværksættes: Fjernelse af spærringer til indvinding af vand til eksempelvis dambrugsproduktion, spærringer til indvinding af vand til elproduktion, eksempelvis ved Tangeværket i Gudenåen, ved vandkraftsværket i Storåen, opstemninger ved gamle vandmøller, eksempelvis i Sæby Å, Mølleåen, Mariendal Mølle i Elling Å, St. Jyndevad Mølle i Vidåen og Aller Mølle i Aller Å samt spærringer i forbindelse med indvinding til brug for mark- og engvanding. Naturgenopretning af kanaliserede vandløb i form af genslyngning

5 Udlægning af meter brede bræmmer langs vandløbene, ekstensivering og udtag af dyrkede arealer i ådalene, indgreb over for dambrugenes udledning af næringsstoffer samt medicin og hjælpestoffer, Udbygning af de kommunale rensningsanlæg og anlæggelse af forsinkelsesbassiner med tilstrækkeligt volumen til sedimentering af udløb fra overfaldsbygværker og befæstede arealer med neddroslet udløb til vandløb for at undgå erosion samt forbedret spildevandsrensning fra spredt bebyggelse. Ophør med dambrugsudledninger af miljø- og hormonforstyrrende stoffer Udlægning af gydegrus og sten mv. Genåbning af rørlagte vandløb Ophør af vandløbsvedligeholdelse Ophør med indvinding af overfladevand til markvanding Indgreb over for materialevandring ved inaktivering af dræn og grøfter mv. Naturpleje foranstaltninger på udtagne landbrugsarealer Det er indlysende, afprøvet og dokumenteret, at indsatser i ådalene er både effektive og billige i forhold til opnåelse af miljømålene. Det gælder ophør af grødeskæring og anden miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse. For at kunne anvende dette virkemiddel optimalt er det naturligvis bydende nødvendigt, at den eksisterende vandløbslov ændres således, at miljøhensyn prioriteres højere end hensynet til afvanding. Desuden er det vigtigt, at staten er opmærksom på, at de mange kilometer ikke særskilt målsatte vandløb bliver målsatte i de første vandplaner. Dambrugssektoren udgør et specielt problem for vandløbskvaliteten, såvel i forhold til de fysiske kvalitetsparametre i form af totale spærringer, forældede og uanvendelige fisketrapper, utilstrækkelige strygløsninger og lignende, som i forhold til vandkvaliteten, hvor udledninger af næringsstoffer til vandløbene og dermed også til de kystnære marine områder stadig udgør et stort problem, der kræver en løsning, hvis miljømålene skal nås. I visse områder og vandsystemer, hvor dambrug fortsat findes som perler på en snor, udgør den kumulative effekt af såvel dårlige passageforhold og udledning af næringsstoffer vel nok den største risiko for, at ikke blot et helt vandløbssystem, men også de kystnære marine områder, ikke vil kunne nå miljømålene i Et særligt kritisk kapitel udgøres af dambrugenes udledning af medicin og hjælpestoffer. Flere undersøgelser har vist, at der i mange vandløb med dambrug fortsat og til stadighed findes en cocktail af rester af medicin og hjælpestoffer oven i købet ganske mange kilometer nedstrøms dambrugene. Det er ubestridt, at disse miljøfremmede stoffer har en negativ effekt på mikroorganismer og bakterier i vandløbsregimet. Langtidseffekten på vandløbenes flora og fauna, herunder resistensproblematikken, vil formentlig være ødelæggende og under alle omstændigheder er denne permanente tilstedeværelse af den type stoffer ikke forenelig med vandrammedirektivets miljømål. Der er derfor et klart behov for en samlet og koordineret indsats over for dambrugssektoren. Det er vigtigt, at hele sektoren bliver forvaltet ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvilket vil sige, at både den produktionsmæssige og den miljømæssige vinkel inddrages og

6 forvaltes samlet og på basis af et selvstændigt lovgrundlag og ikke som nu, hvor selve fiskeproduktionen, afgitringsbestemmelser og teknologiudviklingen forvaltes af fødevareministeriet, mens udledning, opstemninger og andre natur- og miljømæssige forhold forvaltes af miljøministeriet. Myndighederne forvalter i dag dambrugssektoren ud fra to forskellige målsætninger. Fødevareministeriet vil anvende teknologiudvikling som virkemiddel til en bæredygtig akvakultur, mens miljøministeriet vil have akvakulturens miljø- og naturpåvirkninger elimineret. De to målsætninger er ikke på alle områder forenelige. Derfor er virkeligheden den, at de økonomiske ressourcer, fødevareministeriet anvender på akvakulturområdet, går ud på at styrke erhvervet med store tilskud til teknologiudvikling i form af recirkulationsanlæg osv., mens S&N anvender sine økonomiske ressourcer til at opkøbe opstemningsrettigheder og visse tilfælde til opkøb af dambrug med henblik på nedlæggelse. Ingen af de to ministeriers strategier vil løse problemerne med dambrugenes påvirkninger af vandløbsmiljøerne fuldt ud. Der er behov for en fælles målsætning for anvendelsen af de samlede midler til dansk akvakultur, herunder en mulighed for, at ejere af små, lavteknologiske, økonomisk mindre rentable anlæg, ofte drevet på deltidseller fritidsbasis og med en markant negativ påvirkning af natur og miljø, kan søge midler til at ophøre med produktionen og nedlægge anlægget via en slags ophugningsstøtte som kendt i fiskerierhvervet. Modeldambrugskonceptet og Fødevareministeriets strategi med teknologiudvikling afhjælper allerede nu væsentlige problemer for vandløbenes fauna, idet spærringsproblematikken løses. Tilbage står behovet for en mere effektiv løsning af problemerne med udledninger af næringsstoffer og i særdeleshed udledningen af miljøfremmede stoffer, medicin og hjælpestoffer til vandmiljøet. Miljøministeriets strategi løser heller ikke problemerne fuldt ud - i hvert fald kun i de få tilfælde, hvor dambrug opkøbes med henblik på nedlæggelse. I de fleste konkrete eksempler medfører et opkøb af stemmeretten ikke nødvendigvis en nedlæggelse af dambruget. I stedet bliver dambruget af fødevareministeriet støttet til at udvikle et recirkuleret anlæg, eller fortsætter den traditionelle produktion ved at indtage vand på såkaldt glat strøm eller via indpumpning. En helhedsorienteret løsning på både spærringsproblematikken og udledningsproblematikken kræver derfor massiv investering i en målsætning baseret på en erkendelse af, at fremtiden for dansk akvakultur ligger i en industrialisering af fiskeproduktionen på store anlæg med stor produktionskapacitet, placeret bynært med let adgang til rent og rigeligt produktionsvand og tilsluttet effektive rensningsanlæg. En sådan strategi kræver investeringsvillighed, som samfundet må tage på sig i form af tilstrækkelige støttemidler kombineret med statsgaranterede, billige lånemuligheder. Mange ejere af små, lavteknologiske anlæg vil ikke være omstillingsparate i et sådant omfang, men de vil formentlig være indstillede på en form for nedlægningsstøtte ikke mindst på baggrund af det regelsæt, der gør det mere og mere besværligt at drive fiskeproduktion på traditionel vis. En anden kilde til forurening med miljøfremmede stoffer er landbrugets udbringning af gylle på markerne. Danmarks Miljøundersøgelser har påvist et forhøjet indhold af en række miljøfremmede stoffer i gylle. De miljøfremmede stoffers videre skæbne i miljøet er ikke kendt, herunder hvordan overfladevandet påvirkes. Denne usikkerhed omkring andre miljømæssigt negative konsekvenser af gylleudbringning ud over de kendte

7 næringsstofproblemer, bør give staten seriøse overvejelser om at indføre et forbud mod udbringning af gylle i en nærmere fastlagt årrække. Det vil dels give Staten mulighed for at få foretaget mere forskning og udredningsarbejde på dette område, dels tilskynde landbruget til at finde teknologiske løsninger på gylleproblemerne. Søer: De vigtigste påvirkninger, der forhindrer målopfyldelse i søer, er tilførsel af næringsstoffer i form af kvælstof og fosfor fra de omliggende arealer ikke alene den kontinuerlige fortsatte påvirkning, men også den ophobning af stoffer, der har bundfældet sig i søerne og udgør en væsentlig faktor i søernes dårlige tilstand. Overordnet set og set i lyset af de bindende mål og tidshorisonten herfor må der først og fremmest gribes ind over for yderligere tilførsler af næringsstoffer. Da kilden til næringsstof tilførslen primært er landbrug, udledninger fra spredt bebyggelse og udledninger fra rensningsanlæg og befæstede arealer, må virkemidlerne medføre, at der gribes ind over for udledninger. På landbrugsområdet handler det om en kombination af effektivisering af gødskningen på specielt lavbundsarealer, hvor fosforregnskabet mellem tilført og optaget fosfor går i nul samt decideret udtag af dyrkede arealer i form af bræmmer på fra meter rundt om søerne. For de hårdest belastede søer kan det komme på tale med en decideret naturgenopretning i form af opgravning af fosforfyldt bundmateriale eller binding af fosforpuljen ved hjælp af aluminiumtilførsel, hvis målsætningen skal nås inden I søer, hvor en god miljøtilstand forventes at kunne opretholdes i den fremskrevne tilstand i 2015, bør vandplanerne indeholde anvisninger for en fortsat bevarelse af den gode tilstand. Der bør gives mulighed for at afveje og prioritere målene i forhold til den rekreative benyttelse af søerne under hensyntagen til natur og miljø. Der bør indarbejdes forståelige krav til kontrol af, om målsætningerne er opfyldt, dvs. krav til vandets gennemsigtighed, forekomst af vandplanter, fisk og belastning med næringssalte. Det bør sættes som mål, at der ikke må være forekomst af alger og fækale bakterier i et omfang, som hindrer, at søerne kan opfylde kravene i både vandrammedirektiv og badevandsdirektiv. Fosfor er den dominerende årsag til, at en god vandkvalitet i langt hovedparten af søerne ikke forventes opnået i Vandplanerne bør sikre, at der sker en indsats i forhold til de tre hovedårsager: tilførsel af fosfor fra landbrugsarealer tilførsel af fosfor med urenset spildevand fra regnbetingede overløb nedbringelse af belastning med fosfor fra søbunden. En fortsat ophobning af fosfor i landbrugsjord er en helt overvejende trussel mod de ferske vande idet risikoen for tab af fosfor alt andet lige stiger med mængden af fosfor i jorden. Når først ophobningen er en realitet, vil fosforen kunne lække fra landbrugsjorden i mange, mange år.

8 Udbringning af fosfor på landbrugsjord i oplandet til søer bør ske i overensstemmelse med afgrødernes behov. Det betyder, at jorden som udgangspunkt ikke tilføres mere fosfor, end der fraføres med afgrøden. Jorderosion medfører transport af jord og næringsstoffer til vandmiljøet. Der bør indarbejdes retningslinier for administrationen af erosionstruede arealer, og der bør som allerede nævnt indføres tilstrækkeligt brede randzoner. Kystvande: I Vandrammedirektivets definition af kystvande indgår i Danmark alle vore fjorde og kystnære områder ud til 1 sømil. Langt de fleste af kystvandene er belastede med en næringsstofrigdom, der har sin oprindelse fra intensivt landbrug og stor befolkningstæthed. Den store næringsstofrigdom har en fundamental negativ virkning på det kemiske og biologiske kredsløb specielt i fjordene. Hertil kommer yderligere belastningspåvirkninger i form af tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra udledninger fra rensningsanlæg, industri, havbrugsproduktion og dambrugsproduktion, jf. oven for vedrørende ferskvandsdambrug. I tillæg hertil foregår der en række voldsomme påvirkninger af de fysiske forhold i kystvandene gennem råstofindvinding, herunder ødelæggelse af hårdbundsarealer med tab af gyde- og opvækstområder for marine fiskearter, klapning af oprenset havnematerialer, skibstrafik, fiskeri med bundskrabende redskaber mv. Summen af alle disse negative påvirkninger efterlader stort set alle vore kystvande i en meget dårlig økologisk tilstand. Amternes basisanalyser viser da også klart, at tilstanden er så dårlig, at det frygtes, at 90 % af kystvandene ikke vil nå målene i 2015! Ifølge beregninger foretaget af pilotprojektet Odense Pilot River Basin skal tilførslen af kvælstof til fjord og kyst reduceres med mindst 60 % i forhold til den nuværende udledning, og fosfortilførslen skal reduceres med ca. 35 %, hvis vandrammedirektivets miljømål skal nås. Det er derfor nødvendigt at anvende virkemidler, der kan resultere i disse ret så markante reduktioner i tilførslen af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer. Disse virkemidler svarer stort set til de virkemidler, der skal bringes i anvendelse i forhold til vandløb og søer. Det vil være nødvendigt at flytte eksisterende havbrug inden for 1 sømil fra kysten ud i mere åbent farvand uden for 1 sømil grænsen, ligesom nye anlæg ikke vil kunne godkendes inden for 1 sømil grænsen. Hertil kommer indgreb over for de fysiske påvirkninger. Virkemidlerne her er indgreb over for klapning af oprenset havnemateriale i de kystnære områder, så oprenset forurenet materiale deponeres på land i sikrede deponeringsanlæg og forbud mod fiskeri med bundskrabende redskaber, der er ødelæggende for bundvegetationen. Yderligere indgreb må rette sig mod råstofindvindingen, så de sidste bevarede hårdbundsarealer forbliver intakte og suppleres med aktiv naturgenopretning bl.a. i form af nyetablering af ødelagte rev. Råstofindvinding bør således som udgangspunkt ikke tillades inden for 1 sømil fra kysten. Synergi

9 Nogle af virkemidlerne er multifunktionelle, hvilket f.eks. gælder udtagning af arealer i omdrift i ådale til genskabelse af vådområder. Dette virkemiddel reducerer på samme tid både påvirkningen af overfladevande med næringsstoffer, reducerer den fysiske påvirkning af vandløbene og genskaber ny natur, som kan bidrage til at sikre de nødvendige spredningskorridorer i kulturlandskabet og standse tilbagegangen i biodiversitet. Samtidig er der en synergieffekt i forhold til påvirkning af kystvande og søer med næringsstoffer og miljøfremmede stoffer. Opmærksomheden skal ligeledes henledes på den kumulerede effekt ved brug af overfladevand/grundvand (tålegrænse) samt ved udspredning af gylle (tålegrænse i området). Det er en forudsætning for fremtidige miljøtilladelser ( 10 i husdyrloven), at effekten af den enkelte tilladelse ses i sammenhæng med den kumulative effekt i forhold til tålegrænsen. Der skal endvidere også gøres opmærksom på problematikken med placeringen af gylletanke. For at minimere fremtidige uheld ved f.eks. kollaps af tanke må der ikke via naturlige terrænsænkninger, grøfter, dræn eller andet være adgangsvej for tankenes indhold til vandløbene. For at opnå og sikre de tiltænke mål er det essentielt, at der etableres en jævnlig og detaljeret overvågning af vandløbene og de vandløbsnære arealer samt at resultaterne heraf offentliggøres på en tilgængelig måde. Næringsstoffjernelsen, for at rette op på miljøproblemerne i de kystnære områder, skal ikke ske på bekostning af miljøforholdene i oplandenes vandløb, men skal som allerede nævnt ske ved indgreb overfor kilderne. Den videre proces Afslutningsvist ønsker forbundet at fremsætte nogle betragtninger omkring den fremtidige proces med udarbejdelse af vandplaner. Som bekendt er de endelige miljømål endnu ikke kendte, idet fællesskabets interkalibreringsproces først ventes afsluttet i foråret 2008, og de endelige miljømål udmeldt i maj/juni Tilsvarende er det endnu ikke afklaret i detaljer, hvor, hvordan og hvornår direktivets undtagelsesbestemmelser kan bringes i anvendelse. Principper herfor forventes heller ikke at blive udmeldt fra EU før i begyndelsen af Det vil derfor forekomme mest hensigtsmæssigt, hvis miljøcentrenes udarbejdelse af vandplaner afventer fællesskabets miljømål og fællesskabets regelsæt for anvendelse af undtagelsesbestemmelserne, som jo skal være gældende for alle EU lande, selv om det et vil medføre en indskrænkning i den tidshorisont i implementeringsprocessen, der er gældende i henhold til direktiv og miljømålslov. Forbundet er naturligvis bekendt med, at staten i 2006 udmeldte foreløbige miljømål til EU kommissionen med kvalitetskrav, der både er kraftigt indskrænkede i forhold til den buket af elementer, der i henhold til direktivet skal bringes i spil i vurderingen af, hvad god økologisk tilstand er, og også er langt lempeligere end de kvalificerede bud til kvalitetskrav, regeringen har bedt om og fået fra den sagkyndige ekspertise hos Danmarks Miljøundersøgelser. Eksempelvist kan det således allerede nu slås fast med sikkerhed, at et miljømål for vandløb alene baseret på faunaindekset, ikke alene vil være direktivstridigt, da væsentlige parametre ikke indgår i faunaindekset, men også være så uambitiøst, at det næppe vil kunne leve op til EU kommissionens forventninger.

10 Tilsvarende kan siges om de foreløbige udmeldinger for så vidt angår søernes miljømål og kystvandenes miljømål. Hertil kommer i parentes bemærket, at forbundet anser den manglende udpegning af overgangsvande i den danske implementering for at være direktivstridig, hvilket forbundet skriftligt har meddelt EU kommissionen. Danmarks Sportsfiskerforbund skal derfor på det kraftigste opfordre miljøcentrene til at afvente de endelige miljømål fra EU kommissionen, inden vandplanerne færdiggøres. At sætte arbejdet med vandplanerne i gang på baggrund af statens foreløbigt udmeldte miljømål vil efter forbundets opfattelse være både pinligt uambitiøst og spild af gode ressourcer, idet det må forudses, at planerne så skal skrives om, når de endelige miljømål er meldt ud. Forbundet må derfor advare imod, at man fra statens side forventer at kunne slippe af sted med at implementere den første planperiode på basis af statens foreløbigt udmeldte miljømål og så først i 2. planperiode implementere de endelige miljømål, som udmeldes fra kommissionen i foråret 2008! Med venlig hilsen Danmarks Sportsfiskerforbund Jens K. Thygesen/ Miljøkonsulent

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer.

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer. Notatark Sagsnr. 09.00.06-A00-1-14 Sagsbehandler Niels Rauff 23.7.2014 Vandrådenes bemærkninger til forslagene til indsatspram Der er oprettet Vandråd for hvert af de 4 hovedvandoplande Lillebælt/Jylland,

Læs mere

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Trine Balskilde Stoltenborg Fokuspunkter Processen omkring udpegningen af vandløbene, herunder særligt vedr. undtagelsesbestemmelserne

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)

Læs mere

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade.

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade. Nyhedsbrev Juni 2010 Indeks side 2 Saltudskylning i Limfjorden EU stridigt Yderligere forsinkelser af miljømålsindsatsen EU retssag mod Danmark på vej. Indeks side 3 Vadehavet den næste nationalpark Så

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land

Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land Elling å udløb i Kattegat Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn 1 Fremtidens ådale og forslag til at bevare,

Læs mere

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Vand- og naturforvaltning i Danmark Staten fastlægger mål Statslige og Internationale interesser

Læs mere

Retningslinjer fra de statslige vandplaner

Retningslinjer fra de statslige vandplaner Retningslinjer fra de statslige vandplaner Myndighedernes administration af miljølovgivningen Ved meddelelse af tilladelser og godkendelser samt andre aktiviteter, der påvirker vandets tilstand i Hovedvandopland

Læs mere

VAND I STRIDE STRØMME

VAND I STRIDE STRØMME VAND I STRIDE STRØMME Tekst: Thomas Vinge I et vådere klima med mere nedbør er spørgsmålet, om åerne kan rumme al det ekstra vand. Eller om de igen og igen vil svømme over alle bredder. Og hvad vi vil

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Miljørapport for vandplan. 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord

Miljørapport for vandplan. 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord Miljørapport for vandplan 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord INDHOLD 1. IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF MILJØRAPPORTEN... 611 1.1 Udarbejdelse af miljøvurderingen... 611 1.2 Alternativer... 611 1.3 Indvirkning på miljøet...

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Velkomst og præsentation af projektets mål

Velkomst og præsentation af projektets mål Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.

Læs mere

Oktober II 2007. Indeks side 6. 13 spørgsmål til partierne. Foretræde om Tangeværket

Oktober II 2007. Indeks side 6. 13 spørgsmål til partierne. Foretræde om Tangeværket Nyhedsbrev Oktober II 2007 Indeks side 2 13 spørgsmål til partierne Indeks side 3 Foretræde om Tangeværket Sæson for ulovligt fiskeri Indeks side 4 Telefondøgnvagten åben Millioner til vandløbsrestaurering

Læs mere

Status for vandplanerne naturplaner

Status for vandplanerne naturplaner Status for vandplanerne naturplaner Den kommunale vand- og naturindsats 2010-2015 Ved Gyrite Brandt gbr@kl.dk, tlf. 33703302 Rørcenterdagene 8. juni 2011 Mange emner Vand- og naturplanerne - Vandhandleplaner

Læs mere

Forslag til Vandplan for Hovedvandopland

Forslag til Vandplan for Hovedvandopland 6. april 2011 Høringssvar Forslag til Vandplan for Hovedvandopland Limfjorden Teknik og Miljøafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg Sagsnr.:10/14446 Søvej 1 8600 Silkeborg Tlf.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Indledning Fra generel til målrettet regulering?

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Udfordringer for den fremtidige indsats oplæg til debat. Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Præsentation

Læs mere

Notat Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10610 - 30 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR:

Læs mere

Miljørapport for vandplan. 1.2 Limfjorden

Miljørapport for vandplan. 1.2 Limfjorden Miljørapport for vandplan 1.2 Limfjorden INDHOLD 1. IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF MILJØRAPPORTEN... 6 1.1 Udarbejdelse af miljøvurderingen... 6 1.2 Alternativer... 6 1.3 Indvirkning på miljøet... 7 1.4 Afhjælpende

Læs mere

FORSLAG til Vandhandleplan for Assens Kommune

FORSLAG til Vandhandleplan for Assens Kommune Maj 2012 FORSLAG til vandhandleplan for Assens Kommune FORSLAG til Vandhandleplan for Assens Kommune Hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn og 1.13 Odense Fjord Vandplanperiode 2010 2015 Vanddistrikt Jylland

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Xx - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Svarene indlægges i Internetløsningen (hvis den ikke er klar, sendes skemaet elektronisk til Miljøcenter Odense) Amt 1 Regionplandokument 2

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Målrettet

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

ÅDALSPLAN FOR RINGSTED ÅDAL ET REDSKAB TIL KOMMUNEN I FORBINDELSE MED INDFRIELSEN AF VANDRAMMEDIREKTIVETS KRAV

ÅDALSPLAN FOR RINGSTED ÅDAL ET REDSKAB TIL KOMMUNEN I FORBINDELSE MED INDFRIELSEN AF VANDRAMMEDIREKTIVETS KRAV ÅDALSPLAN FOR RINGSTED ÅDAL ET REDSKAB TIL KOMMUNEN I FORBINDELSE MED INDFRIELSEN AF VANDRAMMEDIREKTIVETS KRAV Biolog, cand.scient. Kasper Rasmussen Agronom, ph.d. Casper Szilas ALECTIA Aqua ATV JORD OG

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 100 Iltsvind 101 6 Iltsvind og samfundsøkonomi Samfundet bruger hvert år store summer på at reducere tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet, så bl.a. omfanget af iltsvind mindskes. Omvendt nyder

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Click here to enter text. UdUdkast 2 til tilsynsplankast 2 til tilsynsplan Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Alle kommuner skal have en tilsynsplan, som det fremgår af Tilsynsbekendtgørelsens

Læs mere

Vandløb Information om vandløbslovens indhold

Vandløb Information om vandløbslovens indhold Vandløb Information om vandløbslovens indhold Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Hvor kan lovteksterne

Læs mere

Hvordan laver man et høringssvar?

Hvordan laver man et høringssvar? Hvordan laver man et høringssvar? Hvem skal skrive høringssvar? Flere forhold i vandplanerne er ret specifikke, f.eks. krav om yderligere efterafgrøder, krav om reduceret eller ophør af vedligeholdelse

Læs mere

Hvornår er et vandløb et vandløb

Hvornår er et vandløb et vandløb Hvornår er et et Vejledning i hvilke der er omfattet af slovens 2. Vejledningen viser en række stilistiske skitser, som er eksempler på, hvornår der er tale om et eller ej jfr. 2 i Bagest i vejledningen

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, maj 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, maj 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm Forhøring, maj 2013 Vandplan Hovedopland Bornholm Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm - forslag Emneord:

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune

Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune 22. juni 2012 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Nordfyns Kommunes planer for realiseringen af de statslige vandplaners indsatsprogrammer.

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr. Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Vandområde plan VANDOMRÅDERNE I VEJLE AMT. August 2003. Tillæg nr. 6 til Regionplan 2001-2013 VEJLE AMT

Vandområde plan VANDOMRÅDERNE I VEJLE AMT. August 2003. Tillæg nr. 6 til Regionplan 2001-2013 VEJLE AMT Vandområde plan VANDOMRÅDERNE I VEJLE AMT August 2003 Tillæg nr. 6 til Regionplan 2001-2013 VEJLE AMT Titel: Vandområdeplan, Vandområderne i Vejle Amt, august 2003 Endelig udgave Udgiver: Vejle Amt Redaktion:

Læs mere

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag)

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Indhold Beskrivelse Dette sammendrag af spildevandsplanen beskriver de forhold, der har direkte indvirkning på borgerne i de næste 12 år, med mest vægt

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift

Læs mere

Aquarius gør midtvejsstatus

Aquarius gør midtvejsstatus Aquarius gør midtvejsstatus Side 1 Af Nina Marie Høi, kommunikationspraktikant, Videncentret for Landbrug På den nyligt afholdte internationale workshop i Norge gjorde de syv pilotprojekter i Aquarius

Læs mere

Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 2006

Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 2006 Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 26 Kolofon Titel: Udarbejdet og udgivet af: Udgivelsesår: Tekst: Redaktion: Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR

Læs mere

Udkast til Vandområdeplan 2015-2021 for Internationalt Vandområdedistrikt. December 2014

Udkast til Vandområdeplan 2015-2021 for Internationalt Vandområdedistrikt. December 2014 Udkast til Vandområdeplan 2015-2021 for Internationalt Vandområdedistrikt December 2014 Titel: Udkast til Vandområdeplan 2015-2021 for Internationalt Vandområdedistrikt Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Udledningstilladelser for regnvand Odense d. 5. april 2013. Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com

Udledningstilladelser for regnvand Odense d. 5. april 2013. Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com Udledningstilladelser for regnvand Odense d. 5. april 2013 Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com Hvad indeholder tilladelser til udledning af regnvand? Hvad bør en tilladelse til udledning af regnvand indeholde?

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Udkast Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Teknik og Miljø Naturkontoret december 2003 2 Naturkontoret Indholdsfortegnelse: Side: 1. Grundlag for tillægsregulativet... 5 2. Betegnelse

Læs mere

Indhold. Bilag 1 - Resumé af statens vandplan... Side 29 Bilag 2 - Miljømål for overfladevandområder... Side 33

Indhold. Bilag 1 - Resumé af statens vandplan... Side 29 Bilag 2 - Miljømål for overfladevandområder... Side 33 Roskilde Kommune, forslag til VANDHANDLEPLAN planperiode 2010 2015 Indhold Forord... Side 3 1. Statsligt indsatsprogram for Roskilde Kommune... Side 5 2. Overfladevand 2.1 Indsatser og prioriteringer vandløb...

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Hver af myndighederne meddeler afgørelse om accept af sikkerhedsniveauet inden for hver deres kompetenceområde.

Hver af myndighederne meddeler afgørelse om accept af sikkerhedsniveauet inden for hver deres kompetenceområde. Vattenfall A/S Generation Nordic, Thermal Power Fynsværket Havnegade 120 5100 Odense C Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ODE-430-00066 Ref. Klhou/rukso 27. november 2007 Sikkerhedsvurdering og afgørelse

Læs mere

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling.

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling. Eksamensspørgsmål maj-juni 2014 Biologi B 4cbibmf1, Lisbet Heerfordt NB! Der kan ske ændringer af eksamensspørgsmålene, hvis censor beder om det. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand

Læs mere

FORSLAG. Vandhandleplan 2010-2015. Hovedvandopland 1.2 Limfjorden. www.skive.dk

FORSLAG. Vandhandleplan 2010-2015. Hovedvandopland 1.2 Limfjorden. www.skive.dk FORSLAG Vandhandleplan 2010-2015 Hovedvandopland 1.2 Limfjorden www.skive.dk 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Skive Kommunes planer for realiseringen af den statslige vandplans

Læs mere

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks

Læs mere

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 3ODQWHDYO 'LSORPXGGDQQHOVHLDUHDOIRUYDOWQLQJRJODQGEUXJHWV SnYLUNQLQJDIGHWRPNULQJOLJJHQGHPLOM Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 7LGRJVWHG Den 19.

Læs mere

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

September 2007. Indeks side 6. Grøn tænketank på vej. Verdensnaturfonden på vildveje

September 2007. Indeks side 6. Grøn tænketank på vej. Verdensnaturfonden på vildveje Nyhedsbrev September 2007 Indeks side 2 Regeringen skal forklare sig for EU Kommuners dambrugstilsyn halter bagefter Skov- og Naturstyrelsen afviser landbrugsklager Indeks side 3 Miljøklagenævnet afsiger

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2009-2015 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1. Vanddistrikt: Jylland

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2009-2015 Ringkøbing Fjord Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Torvet 1 7400 Herning Att.: Carsten Thomsen Email: vtbct@herning.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8065 bjgtg@herning.dk

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

NYT FRA HØRSHOLM SØLAUG

NYT FRA HØRSHOLM SØLAUG NYT FRA HØRSHOLM SØLAUG Nr. 19 26. november 2012 Indholdsfortegnelse 1. Lancering af Sølaugets nye hjemmeside 2. Vort høringsindlæg om Vandhandleplanen og Spildevandsplan 3. Søvandringen sammen med Museumsforeningen

Læs mere

Vandhandleplan 2013 2015 for Herning Kommune

Vandhandleplan 2013 2015 for Herning Kommune Vandhandleplan 2013 2015 for Herning Kommune Vanddistrikt Jylland og Fyn 1 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold... 3 2. Resumé af de statslige vandplaner... 4 3. Forord... 5 4. Baggrund... 8 4.1 Målsætninger...

Læs mere

Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007.

Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007. Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007. 1 Det talte ord gælder Den acceptable tærskel for landbrugets miljøpåvirkning? Den nye husdyrlov Tak

Læs mere

Spildevandsrensning i det åbne land

Spildevandsrensning i det åbne land Spildevandsrensning i det åbne land Ejendomme og sommerhuse i det åbne land, som ikke er tilsluttet offentlig kloak, skal have en lovlig og godkendt spildevandsløsning. Kan du svare ja til et eller flere

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen Aalborg Kommune Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen arbejder for et bedre miljø i Aalborg og omegn - også i de næste 100 år! Kloakforsyningen forbedrer miljøet

Læs mere

NOTAT 2010/2-8A Den 25. marts 2010 Jnr. 08.004-088 jnr. 08.216-021 Vandforsyning. Projektbeskrivelse VANDFORSYNING I DANMARK

NOTAT 2010/2-8A Den 25. marts 2010 Jnr. 08.004-088 jnr. 08.216-021 Vandforsyning. Projektbeskrivelse VANDFORSYNING I DANMARK Projektbeskrivelse NOTAT 2010/2-8A Den 25. marts 2010 Jnr. 08.004-088 jnr. 08.216-021 Vandforsyning VANDFORSYNING I DANMARK Drikkevand rent vand, men hvordan? I Danmark bruger vi knap 1 mia. m 3 vand årligt.

Læs mere