Konsekvenser for flybranchen ved implementering af Exposure Draft ED/2013/06 som erstatning for IAS 17

Transkript

1 Konsekvenser for flybranchen ved implementering af Exposure Draft ED/2013/06 som erstatning for IAS 17 Illustreret ved case: SAS A/S Af: Lea Houmark Stenskov Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann Antal tegn ekskl. bilag: (figurer) =

2 Indholdsfortegnelse Figuroversigt... 5 Executive summary... 7 Background... 7 Findings... 7 Conclusion Indledning Problemstilling Problemformulering Hovedspørgsmål Underspørgsmål Afgrænsning Metode Data Litteratur Analyse Begrænsninger på konklusionen Disposition Forkortelser Regnskabsmæssig behandling af leasing - ED/2013/06 i forhold til IAS Indledning Ny regnskabsstandard Regnskabsmæssig behandling efter ED/2013/ Definitioner Klassifikation Regnskabsmæssig behandling Oplysninger

3 2.2.5 Sale-and-leaseback Kritik af IAS Klassifikation Regnskabsmæssig behandling: Finansiel versus operationel leasing Kritik af ED/2013/ Klassifikation Regnskabsmæssig behandling Delkonklusion Konsekvenser ved indførelsen af ED/2013/6 for investorer Indledning De kvantitative egenskaber Påvirkning af de kvalitative egenskaber ved regnskabsaflæggelse efter IAS Påvirkning af de kvantitative egenskaber ved regnskabsaflæggelse efter ED/2013/ Sammenligning af informationsværdi for regnskabsbrugeren under henholdsvis IAS 17 og ED/2013/ Alternative løsningsforslag Delkonklusion Konsekvenser for flyselskaberne og deres regnskaber Indledning Introduktion til case virksomhed Regnskabstal SAS A/S regnskab 2013/ Datagrundlag Regnskabstal efter IAS Regnskabstal efter ED/2013/06 omregnet ved ILW-metoden Nøgletal Påvirkning af de leasingtagende flyselskaber generelt

4 4.5.1 Påvirkning af regnskabs- og nøgletal for flybranchen generelt Yderligere påvirkninger af flybranchen Delkonklusion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Artikler Bøger Comment letters Udgivelser fra IASB Udgivelser fra revisionshuse Websider Årsrapporter Bilag Handler med SAS A/S aktie IAS Standardens anvendelsesområde Definitioner Klassifikation Regnskabsmæssig behandling af leasing Præsentation og oplysninger Sale-and-leaseback ED/2013/ Anvendelsesområde - ED/2013/ Adskillelse af komponenter Præsentation Tabel

5 8.5 Beregninger ved omregning af SAS A/S regnskab 2013/2014 ved brug af ILW-modellen Beregning af diskonteringsrente Beregning af antal hele år med leasingydelser efter år 5 samt beregning af minimumsleasingydelser år 1 til Nutidsværdi af minimumsleasingydelser år 1 til Følsomhedsanalyse diskonteringsrente Følsomhedsanalyse af antallet af år med leasingydelser efter år Omregnet resultatopgørelse samt balance efter ED/2013/ Estimering af leasingforpligtelse, leasingaktiv samt påvirkning af resultatopgørelse for SAS A/S for regnskabsåret 2012/ Opgørelse af nettorentebærende gæld Beregnede nøgletal

6 Figuroversigt Figur 1 - Oversigt over opgavens struktur Kilde: Egen tilvirkning Figur 2 - Oversigt over forløbet Kilde: IASB Figur 3 - Regnskabsmæssig behandling af sale-and-leaseback efter ED/2013/06 Kilde: IASB Figur 4 Klassifikation af leasing Kilde: PWC Figur 5 Leasingomkostningernes fordeling over tid - Kilde: IASB Figur 6 - IAS 17 og ED/2013/06 samt kritik Kilde: Egen tilvirkning Figur 7 - Oversigt over de kvantitative egenskaber Kilde: IASB og egen tilvirkning Figur 8 - Påvirkning af de kvalitative egenskaber IAS 17 - Kilde: Egen tilvirkning Figur 9 - Påvirkninger af de kvantitative egenskaber ED/2013/06 - Kilde: Egen tilvirkning Figur 10 - Påvirkning af de kvalitative egenskaber ved overgang til ED/2013/06 - Kilde: Egen tilvirkning Figur 11 - Resultatopgørelse og balance for SAS A/S 2013/2014 Kilde: SAS A/S Figur 12 - Oplysninger om minimumsleasingydelser for SAS A/S - Kilde: SAS A/S Figur 13 - Estimering af diskonteringsrente - Kilde: SAS A/S Figur 14 - Estimering af antal hele år med leasingydelser efter år 5 - Kilde: SAS A/S Figur 15 - Fremtidige minimumsleasingydelser Kilde: Egen tilvirkning Figur 16 - Nutidsværdi af leasingydelser - Kilde: Egen tilvirkning Figur 17 - Forudsætninger ved estimering af leasingforpligtelsen - Kilde: Imhoff, Lipe, Wright Figur 18 - Følsomhedsanalyse diskonteringsrente - Kilde: Egen tilvirkning Figur 19 - Følsomhedsanalyse af år med leasingydelse efter år 5 - Kilde: Egen tilvirkning Figur 20 - Antagelser til brug ved aflæsning af tabel fra ILW-modellen - Kilde: Egen tilvirkning Figur 21 - Estimeret værdi af right-of-use aktiv - Kilde: Egen tilvirkning Figur 22 - Forudsætninger ved beregning af right-of-use aktivet - Kilde: Imhoff, Lipe, Wright Figur 23 - Beregning af nutidsværdi af type B leasing - Kilde: SAS A/S samt egen tilvirkning Figur 24 - Påvirkning af resultatopgørelsen - Kilde: Egen tilvirkning Figur 25 - Forudsætninger ved beregning af påvirkning af resultatopgørelse Kilde: Egen tilvirkning Figur 26 - SAS A/S omregnet efter ED/2013/06 - Kilde: Egen tilvirkning Figur 27 - Omtalte nøgletal samt definitioner Kilde: Anbefalinger og Nøgletal 2015 (Skov Jensen) Figur 28 - Beregnede nøgletal - Kilde: Egen tilvirkning Figur 29 Forudsætninger ved beregning af nøgletal Kilde: Egen tilvirkning Figur 30 - Påvirkning af nøgletal - Kilde: Egen tilvirkning Figur 31 - Yderligere konsekvenser for flyselskaberne - Kilde: Egen tilvirkning Figur 32 Beregnede forskelle i regnskabstal Kilde: Egen tilvirkning

7 Figur 33 - Opsummering af konklusion og svar på hovedspørgsmål - Kilde: Egen tilvirkning Figur 34 - Kritikpunkter af ED/213/06 der løses - Kilde: Egen tilvirkning Figur 35 - Regnskabsmæssig behandling af sale-and-leaseback ifølge IAS 17 Kilde: Fedders og Steffensen

8 Executive summary Background This examination sets out to discover the consequences of replacing the international accounting standard IAS 17 (Leasing) with Exposure Draft ED/2013/06. The examination will center on airline companies that tend to lease many of their aircrafts and therefore are likely to be much affected. IAS 17 divides leasing arrangements into two types: Operational and financial leasing. Operational leasing is presented in P&L as an operational cost and further information is disclosed in the notes. Financial leasing on the other hand, is capitalized and presented as an asset and a liability. In the P&L, it is divided into interest and amortization costs. The standard however, has been criticized. Critics are concerned that it is too easy to structure the leasing arrangements to make them seem like operational leasing and thereby hide the financing of assets and slim the balance sheet, as well as keeping assets and obligations out of the balance sheet all together. This means that users have to correct the annual reports before they can use them for analysis or use them as a basis for economic decisions. The IASB is aware of the criticism and has been working on a new leasing standard since As leasing is an increasingly popular way of financing tangible fixed assets their effort have not gone unnoticed. Credit agencies, accountant agencies, lessees and many others have commented on two exposure drafts that IASB has made public. The effect on lessees such as airline companies is interesting to unveil because of the high frequency of leased compared to owned assets. The effect on key ratios in their annual reports, as well as how the value of the information presented in the annual reports will change for their most important stakeholders, namely investors, will be the focus of this examination. Findings The ED/2013/06 differs from IAS 17 by separating leasing arrangements in type A and type B instead of operational and financial leasing. Both types are presented in the balance sheet as a right-of-use asset and a liability. In the P&L the cost of type B, which is mainly property, is presented on one line as an operational cost while type A is divided in interest and amortization costs. Extensive disclosure requirements and a complicated calculation of the value of the right-of-use asset and liability are also a part of the ED/2013/06. The critique of ED/2013/06 mainly concerns the complicated classification and calculations, the extensive disclosures, the accounting treatment of type B leasing arrangements, and front-loading of the costs of type A leasing arrangements. An annual report should live up to a number of quantitative characteristics according to the IASB to provide useful information. A study of these characteristics in connection with the critique of the standard/exposure draft was conducted to reveal the effect on the value of the information for the stakeholders in the annual 7

9 reports. The study showed that under IAS 17 comparability and reliability are the qualities that are most negatively affected by the criticism. Under ED/2013/06 comparability, understandability and faithful representation were most negatively affected. To uncover the consequences of implementing ED/2013/06 for airline companies, a case study of the annual report by SAS A/S was performed. The annual report was recalculated according to the suggestions made in the exposure draft. The study shows a fall in operational cost and equity together with an increase in EBIT, EBITDA, interest costs, amortization, liabilities, tangible fixed assets and balance sheet. Key ratios measuring profitability tended to increase, whereas key ratios measuring risk tended to fall. Most of these changes were expected because of the capitalizing of all of the leasing arrangements and most of them could be carried forward to apply to airline companies in general. Other than accounting differences, users of financial statements, accountants, leasing organizations and airline companies have pointed out various other effects that an implementation of ED/2013/06 will have on the lessees. More credit agencies believe that the complicated regulations and extensive disclosures will make it less attractive to become a lessee, which will lead to fewer leasing arrangements, fewer lessor agencies and less competition in the field. Ultimately, this will lead to poorer conditions for the lessees. The disclosures and complicated calculations will be a costly affair, many believe. Both timely and with regards to updating it-systems, the cost will be extensive. Conclusion Interestingly, both airline companies and credit agencies in their critique of ED/2013/06 fail to mention the change in key ratios in the annual reports that will be a definite consequence of the implementation. Reason being that both parties are aware that at present a correction is made by capitalizing the operational leasing arrangements. The implementation of ED/2013/06 therefore does not provide the investors with significant new information. However, the change in key ratios could lead to an image loss for non-professional users of annual reports. The main concerns of replacing IAS 17 with ED/2013/06 for the airlines remain the added cost and complexity as well as the possible image loss. 8

10 1 Indledning Når virksomheder i dag handler med hinanden, sker det ofte på tværs af landegrænser. Den øgede globalisering og teknologiske udvikling har gjort dette både let og tilgængeligt. Dog kræver det, for at kunne træffe et oplyst valg om hvilken virksomhed man ønsker at handle med, at man kan sammenligne og vurdere forskellige alternativer. En metode til sammenligning kan være de pågældende virksomheders regnskaber. For at den enkelte regnskabsbruger ikke selv skal omregne regnskaber opgjort efter forskellige nationale standarder, er der dog behov for et sæt internationale regler. Til at udstikke disse regler findes the International Accounting Standards Board (IASB) med følgende formål: to develop a single set of high quality, understandable, enforceable and globally accepted financial reporting standards based upon clearly articulated principles 1. De har indtil videre udgivet 12 standarder samt et forord og en begrebsramme. Tilslutningen til standarderne er bred. Over 100 lande som f.eks. Australien, Japan, Mexico og EU-landene har allerede indført standarderne som nationale standarder. I 2002 blev IASB enig med Financial Accounting Standards Board (FASB,) som er IASB s ækvivalent i USA og som udgiver standarderne United States Generally Accepted Accounting Principles (US GAAP), om et konvergensprojekt, der både skulle gøre de to organisationers nuværende standarder mere enslydende, men også sikre, at fremtidige standarder bliver mere ensartede 2. Standarderne navngives IFRS, nummereres fortløbende og skal efterhånden erstatte IAS og SIC, som er lavet af IASB s forgængere. Mange af disse nye standarder introducerer markant forskellige regler fra de standarder de erstatter, hvilket kan have vidtrækkende og yderst interessante konsekvenser for de berørte virksomheder. 1.1 Problemstilling Der er stadig standarder som ikke er revideret af IASB, og en del af disse har været udsat for kritik. En af de kritiserede standarder er IAS 17 der regulerer leasing. Leasing er i løbet af de seneste år blevet en populær form for finansiering af blandt andet anlægsaktiver, som ellers kan medføre et hårdt pres på likviditeten for mange virksomheder. Særligt i flybranchen, hvor mange virksomheder vælger at lease en stor del af deres flåde. Den regnskabsmæssige behandling af leasing er derfor interessant, både for mange leasingtagende flyselskaber og for de kreditinstitutter og banker der finansierer flyselskaberne. Ifølge IAS 17 er det på nuværende tidspunkt muligt at klassificere leasingaftaler som enten operationel eller finansiel leasing. Behandlingen af de to typer leasing er markant forskellig. Finansiel leasing skal præsenteres i balancen, hvor det leasede skal indgå som et aktiv, og hvor den resterende betaling på leasingaftalen skal 1 IASB WWA side 1 2 IASB WWA side 2 9

11 fremgå under forpligtelser. Er leasingaftalen derimod operationel, skal den omkostning der har været på leasingaftalen fremgå af resultatopgørelsen, mens det blot skal oplyses i en note, hvor meget den restende gæld på leasingaftalen udgør. Hverken aktivet eller gælden fremgår således af balancen 3. En del af kritikken af IAS 17 går på, at det er for nemt at indrette leasingaftalerne således, at de kan karakterises som operationelle i stedet for finansielle, og at det derved er muligt at holde aktiver og passiver ude af balancen, hvilket mindsker balancesummen og forpligtelserne samt forbedrer en del finansielle nøgletal. Af IASB s begrebsramme fra 1989 fremgår det, at regnskabstal skal være relevante, pålidelige, sammenlignelige og forståelige 4. Med den nuværende leasingstandard halter pålideligheden og ikke mindst sammenligneligheden i høj grad. IASB er dog opmærksom på problemstillingen i forhold til IAS 17, og har derfor siden 2006 været i gang med at udarbejde et forslag til en ny IFRS vedr. leasing. Dette arbejde har resulteret i to exposure drafts med forskellige tiltag. Disse exposure drafts har været kommenteret af flere omgange bl.a. af en del flyselskaber, deres brancheorganisationer samt af kreditinstitutter og banker. En af de mere radikale ændringer i det seneste exposure draft; ED/2013/06 er, at der nu ikke længere skal være en sondring imellem operationel og finansiel leasing, men at al leasing skal karakteriseres og behandles som finansiel leasing. Denne undersøgelse vil analysere konsekvenserne for flyselskaberne og deres investorer i form af banker og kreditinstitutter ved indførelsen af ED/2013/6, hvis den bliver implementeret i sin nuværende form. En del af analysen vil blive illustreret ved en case, SAS A/S. 1.2 Problemformulering For at guide undersøgelsen opstilles følgende hovedspørgsmål som er konkretiseret i nedenstående underspørgsmål Hovedspørgsmål Hvilke konsekvenser vil en implementering af ED/2013/06 som erstatning for IAS 17 have for flyselskaber? Underspørgsmål U1: Hvordan er ED/2013/6 forskellig fra IAS 17, og hvilke kritikpunkter har der været til begge? U2: Hvordan vil en implementering af ED/2013/6 påvirke informationsværdien for regnskabsbrugere som investorer og er der alternative løsningsforslag? 3 IASB IAS 17 side A914-A917 4 IASB CF side A31 10

12 U3: Hvordan vil en implementering af ED/2013/6 specifikt påvirke SAS A/S regnskab i år 2013/2014 og hvordan vil den påvirke de leasingtagende flyselskaber generelt? 1.3 Afgrænsning For at kunne besvare problemformuleringen fyldestgørende og bevare fokus på det valgte emne, samt for at sikre at undersøgelsen ikke bliver for omfattende, er det vigtigt at afgrænse sig. Dette afsnit vil opridse de emner som ikke vil blive behandlet i undersøgelsen. Idet denne undersøgelse omhandler de internationale regnskabsstandarder afgrænser den sig fra de danske årsregnskabslovsregler samt de danske regnskabsvejledninger. Undersøgelsen afgrænser sig yderligere fra FASB s gældende standard, SFAS 13 Accounting for leasing, da denne ikke skønnes relevant i denne sammenhæng. Desuden er det udelukkende leasingtager (flyselskaberne) og ikke leasinggiver der vil blive behandlet, da der antalsmæssigt er langt flere leasingtagere end leasinggivere. Endvidere vil det ofte være de leasingtagende virksomheder der er interessante for blandt andet investorer, banker og aktiehandlere. De leasinggivende virksomheder er oftest virksomheder der udelukkende erhverver sig ved leasing, og disse virksomheder vil stå over for nogen helt andre problemstillinger ved indførelse af ED/2013/06. Måske vil de blive nødt til at revurdere hele deres forretningsmodel. Disse problemstillinger kan udgøre en hel undersøgelse i sig selv. Eventuelle skattemæssige påvirkninger af leasingtagers regnskab vil heller ikke blive gennemgået, da dette emne er meget omfangsrigt og undersøgelsen dermed vil blive for bred. Af samme årsag, og for at holde et skarpt fokus, afgrænser undersøgelsen sig fra behandling af regler vedr. pengestrømsopgørelsen samt emnet short-term leasing og overgangsregler. Yderligere afgrænser denne undersøgelse sig fra at behandle leasing af investeringsejendomme, der er reguleret af IAS 40 samt leasing af biologiske aktiver der er reguleret af IAS 41. Slutteligt afgrænser undersøgelsen sig fra de kritikpunkter af IAS 17, der ikke vedrører problematikken omkring operationel og finansiel leasing. Som eksempel kan nævnes, at IAS 17 er kritiseret for at være så gammel, at der efterhånden opstår flere og flere uoverensstemmelser mellem den og de nye IFRS er Metode I dette afsnit forklares hvordan undersøgelsen er foretaget, hvilke valg der truffet i forbindelse med undersøgelsens udførelse, og hvordan disse valg påvirker konklusionen, samt hvordan spørgsmålene i problemformuleringen er besvaret. 5 IASB IO side 11 11

13 1.4.1 Data De data der er nødvendige for at kunne besvare hovedspørgsmålet er primært litteratur. Se i øvrigt om litteraturen i nedenstående afsnit. Derudover er SAS A/S regnskab for år 2013/2014 samt 2012/2013 hentet på virksomhedens webside. Dette regnskab benyttes til at besvare underspørgsmål Litteratur Denne undersøgelse er et litteraturstudie. Der vil naturligvis blive benyttet primær litteratur, som IASB s egne udgivelser; IAS 17, ED/2013/06, pressemeddelelser, projektopdateringer m.m. Der vil dog også blive benyttet sekundær litteratur som comment letters, artikler, lærebøger og diverse udgivelser fra de store revisionshuse Kildekritik Sekundær litteratur er ofte subjektiv og det er derfor nødvendigt at være kritisk og ekstra opmærksom på afsenderens eventuelle agenda. Det vil især gøre sig gældende ved gennemgang af de indsendte comment letters fra flybranchen og kreditinstitutterne, men også i mindre grad ved gennemgang af diverse artikler og udgivelser fra de store revisionshuse. Se i øvrigt litteraturlisten for et overblik over den valgte litteratur Analyse Analysen i dette speciale er baseret på føromtalte data samt litteratur. Undersøgelsens første underspørgsmål; Hvordan er ED/2013/6 forskellig fra IAS 17, og hvilke kritikpunkter har der været til begge? besvarer ikke direkte en del af hovedspørgsmålet, men tilvejebringer undersøgelsen og læseren af denne rapport en baggrundsviden, der er nødvendig for forståelse af de efterfølgende underspørgsmål. Det er besvaret ved at foretage et litteraturstudie af IAS 17 samt ED/2013/06. De væsentligste elementer af ED/2013/06 er opridset og gennemgået. Fokus er på klassifikation af leasingaftalerne, da det er inden for dette område at ED/2013/06 er mest forskellig fra IAS 17. Spørgsmålets anden del vedr. kritik af IAS 17 og ED/2013/06, er besvaret ved hjælp af forskellige comment letters. De udvalgte comment letters er fra henholdsvis EFRAG, Deloitte, Leaseurope, Investor Advisory Committee (IAC) og Finance and Leasing Association (FLA) og IASB som selv har lavet et comment letter summary, efter gennemgang af alle de indsendte comment letters. Derudover er flere af IASB s egne udgivelser benyttet, som f.eks. et diskussionsoplæg samt Basis for Conclusions, hvori IASB argumenterer for de valg der er truffet ved udarbejdelse af ED/2013/06 samt præsenterer eksempler på den regnskabsmæssige behandling og analyserer konsekvenser ved implementering. 12

14 EFRAG er valgt som respondent, da det er en rådgivende organisation, hvis primære interesse er at øge kvaliteten af regnskabsinformation for brugerne. Deloitte, som er en revisionsvirksomhed, er valgt da de må formodes at sende et professionelt og fagligt funderet svar. Det skal dog bemærkes, at Deloitte sandsynligvis har mange kunder der er leasingtagere, og som de gerne vil tækkes og at dette i mindre grad kunne påvirke dem i retning af disse leasingtageres synspunkter. Leaseurope, en europæisk brancheforening som er en sammenslutning af 44 forskellige underorganisationer der repræsenterer forskellige leasingtagere, der naturligvis tager leasingtagers parti, men ikke desto mindre er de medtaget, da det er interessant at se hvordan deres kritik er begrundet, især i tilfælde hvor de er enige med nogle af de mere neutrale respondenter. FLA er medtaget af samme årsag som Leaseurope, mens IAC er en komité der er oprettet for at sikre, at FASB og i dette tilfælde også IASB, effektivt får kommunikeret investorers behov ved udarbejdelse af nye standarder og er derfor medtaget for også at få investorernes synsvinkel. Comment letter summaryet er valgt for at få de respondenters synspunkter som IASB finder relevante. Det fremgår dog ikke af summaryet præcis hvilke respondenter der er kommet med hvilke bemærkninger, og man skal derfor være opmærksom på, at kommentarerne kan være begrundet af skjulte motiver. Det andet underspørgsmål lyder; Hvordan vil en implementering af ED/2013/6 påvirke informationsværdien for regnskabsbrugere som investorer og er der alternative løsningsforslag? Denne undersøgelse har fokus på flyselskaberne og hvordan de påvirkes af implementeringen. Flyselskabernes vigtigste interessenter er deres investorer. Få store handler med undersøgelsens case-virksomhed SAS A/S aktier samt relativt små kursudsving ved offentliggørelse af regnskab, indikerer at det primært er store investorer som netop banker og kreditinstitutter der har interesse i flyselskabernes regnskaber 6. Derfor er det interessant hvordan investorerne påvirkes, idet denne påvirkning indirekte føres videre til flyselskaberne. Desuden lægger IASB stor vægt på investorerne som regnskabsbrugere og søger at opfylde deres ønsker ved udgivelsen af nye standarder, idet de formodes at have de mest omfattende behov for information 7. Informationsværdien defineres i denne undersøgelse som kvaliteten af de kvantitative egenskaber, som regnskaber ifølge IASB bør besidde. Spørgsmålets første del besvares derfor ved at analysere forskellen på kvaliteten af de disse egenskaber, som IASB definerer i begrebsrammen 8 for begge regelsæt. Afsnittet starter derfor med en gennemgang af disse kvantitative egenskaber. ED/2013/06 er dog ikke udarbejdet efter samme udgave af begrebsrammen som IAS 17, men en revideret udgave, hvorfor hvert regelsæt analyseres ud fra den begrebsramme, den er udarbejdet efter. Forskellene på disse og konsekvenserne af revisionen er også kommenteret. Den sidste del af underspørgsmålet er besvaret med udgangspunkt i comment letters 6 Se bilag IASB CF side A25 8 IASB CF side A31 13

15 vedr. ED/2013/06. Disse er indsendt primært af banker og kreditinstitutter, men også revisionsvirksomheder og andre regnskabsbrugere, som har budt ind med alternative løsningsforslag til nytte for regnskabsbrugerne, er benyttet. Underspørgsmål 3 lyder; Hvordan vil en implementering af ED/2013/6 specifikt påvirke SAS A/S regnskab i år 2013/2014 og hvordan vil den påvirke de leasingtagende flyselskaber generelt? Underspørgsmålet som er det primære og derfor også det mest omfattende underspørgsmål, er besvaret med udgangspunkt i svaret på underspørgsmål 1. Først besvares den del af spørgsmålet der vedrører SAS A/S. Resultatopgørelse og balancetal fra SAS A/S regnskab for 2013/2014, som er opgjort efter IAS 17, er omregnet efter reglerne i ED/2013/06 ved hjælp af ILW-metoden. Forskellene i disse regnskabstal samt finansielle nøgletal er analyseret for at illustrere forskellene på IAS 17 og ED/2013/06. Regnskabstallene er: Finansielle omkostninger, EBITDA, EBIT, nettoresultat, materielle anlægsaktiver, forpligtelser, egenkapital og balancesum. Disse er udvalgt da disse tal har investorernes fokus samt forventes at ændre sig med omregningen 9. Yderligere er der valgt at undersøge påvirkningen af rentabilitetsnøgletallene ROCE og ROE samt risikonøgletallene rentedækningsgrad I, finansiel gearing, soliditetsgrad og selskabsgearing. Valget er sket på baggrund af finansanalytikerforbundet, som peger på netop disse tal som særdeles informationsgivende og vigtige 10. SAS A/S er valgt som case, idet det er et børsnoteret selskab og derfor aflægger regnskab efter IFRS. Desuden fordi flybranchen, der har denne undersøgelses fokus, som tidligere nævnt benytter sig meget af leasing og derfor vil blive påvirket af ændringer i reguleringen omkring leasing. SAS A/S er det største flyselskab i Skandinavien og har leaset en betragtelig del af sin flåde og vurderes derfor at være relevant som case. Kapitlet fortsætter med en redegørelse for hvorledes flybranchen generelt vil blive påvirket af implementeringen. Først bliver det påvist hvilke af resultat-, balance- og nøgletalspåvirkninger fra casen der kan overføres til branchen generelt. Dernæst gøres der rede for de ikke-regnskabsmæssige påvirkninger af flybranchen, ved hjælp af comment letters, primært indsendt af flyselskaber og brancheorganisationer. Da alle underspørgsmål således er besvaret, drages der en konklusion på hovedspørgsmålet: Hvilke konsekvenser vil en implementering af ED/2013/06 som erstatning for IAS 17 have for flyselskaber? Begrænsninger på konklusionen Det er vigtigt at notere sig, at denne undersøgelse specifikt omhandler hvordan indførelsen af ED/2013/06 påvirker flybranchen samt dennes investorer i form af kreditinstitutter. Man kan derfor ikke ud fra konklusionen i denne rapport udlede, hvordan andre brancher eller regnskabsbrugere vil blive påvirket Skov Jensen side 7 og side 13 14

16 Desuden må en læser af denne rapport være opmærksom på, at de afgrænsninger der er nævnt i afsnittet af samme navn, også begrænser undersøgelsens konklusion idet der f.eks. ikke er taget forbehold for eventuelle skattemæssige påvirkninger af flybranchen. Yderligere skal det nævnes, at kun en brøkdel af de mange indsendte comment letters er gennemgået. Der kan derfor være konsekvenser ved indførelsen af ED/2013/06, som ikke er nævnt eller taget højde for i denne rapports konklusion. 1.5 Disposition Dette afsnit skal tjene som en guide til læseren og give denne et overblik over rapportens struktur, som i store træk følger de opstillede underspørgsmål. Den består af seks kapitler. Det første kapitel indeholder indledning, problemformulering, metode og afgrænsning og vil opridse problemstillingen, give hoved- og underspørgsmål samt forklare, hvordan disse spørgsmål vil blive besvaret. Kapitel 2 til 4 vil hver besvare et af de tre underspørgsmål, mens det femte kapitel består af en konklusion, hvor svarene på de tre underspørgsmål og hovedspørgsmålet vil blive ridset op. Sjette og sidste kapitel består af en perspektivering, der vil redegøre for IASB s arbejde efter udgivelsen ED/2013/06. Opbygningen af rapporten er yderligere illustreret i nedenstående figur. 15

17 FIGUR 1 - OVERSIGT OVER OPGAVENS STRUKTUR KILDE: EGEN TILVIRKNING 16

18 1.6 Forkortelser CFFO: Cash Flow From Operating activities CMAC: Capital Markets Advisory Committee EBIT: Earnings Before Interest and Taxes EBITA: Earnings Before Interest, Taxes and Amortization EBITDA: Earnings Before Interest, Taxes, Depreciation and Amortization EFRAG: European Financial Reporting Advisory Group Faf: Finansanalytikerforbundet FAS: Financial Accounting Standard FASB: Financial Accounting Standards Board FCFE: Free Cash Flow to Equity FLA: Finance and Leasing Association IAC: Investor Advisory Committee IAS: International Accounting Standard IASB: International Accounting Standards Board IFRIC: International Financial Reporting Interpretations Committee IFRS: International Financial Reporting Standard ROE: Return On Equity (egenkapitalforrentning) ROCE: Return On Capital Employed (afkast af investeret kapital) ROACE: Return On Average Capital Employed (gennemsnitligt afkast af investeret kapital) ROIC: Return On Invested Capital (afkastningsgrad) US GAAP: United States Generally Accepted Accounting Principles 17

19 2 Regnskabsmæssig behandling af leasing - ED/2013/06 i forhold til IAS Indledning Dette kapitel vil besvare underspørgsmål 1, der lyder; Hvordan er ED/2013/6 forskellig fra IAS 17, og hvilke kritikpunkter har der været til begge? Spørgsmålet besvares ved at gennemgå reglerne for regnskabsmæssig behandling af leasing efter ED/2013/06 set i forhold til IAS 17. Et indgående kendskab til disse regler er nødvendigt for forståelsen af de efterfølgende kapitler. Det er dog kun den del af ED/2013/06 der er relevant for denne undersøgelses problemstilling, der vil blive gennemgået. En gennemgang af de regler der ikke er fundet relevante; anvendelsesområde, adskillelse af komponenter og præsentation, kan dog ses i bilag 8.3. Reglerne for IAS 17, vil ikke blive gennemgået, da det forudsættes at disse er kendte for læseren af denne rapport. Der findes dog ligeledes en udførlig gennemgang i bilag 8.2. Efter en kort introduktion til arbejdet med standarden, er strukturen i kapitlet bygget op efter ED/2013/06. Efter behandlingen af ED/2013/06 vil den kritik der har været af henholdsvis IAS 17 og ED/2013/06 blive gennemgået. Ligeledes er det kun den kritik der skønnes relevant, i forhold til denne undersøgelses problemstilling der vil blive behandlet. Kapitlet afsluttes med en delkonklusion, hvori de væsentligste forskelle på de to regelsæt samt kritikpunkterne bliver illustrereret i en figur. Kritikken af IAS 17 er primært baseret på det diskussionsoplæg IASB har udgivet som grundlag for igangsættelse af revision af standarden samt bogen Årsrapport efter internationale standarder af Fedders og Steffensen. Idet IASB selv er mere end klar over manglerne ved standarden vurderes det, at den kritik de præsenterer i diskussionsoplægget, som i øvrigt er baseret på andre interessenters kommentarer, er fyldestgørende. Der er dog også i mindre grad benyttet comment letters. Kritikken af ED/2013/06 tager udgangspunkt i comment letters indsendt til IASB vedr. netop ED/2013/06. For argumentation ved valg af comment letters se afsnit Ny regnskabsstandard Arbejdet med en ny regnskabsstandard for leasing begyndte allerede i Før ED/2013/06 har der været udsendt et diskussionsoplæg samt et tidligere exposure draft, der ligesom det aktuelle exposure draft har høstet mange comment letters fra mange forskellige interessenter 11. Dette samt uenigheder både mellem IASB og FASB, men også internt i de to organisationer, har været med til at udskyde og forsinke processen adskillige gange. Den 20. oktober 2015 besluttede IASB på et møde, at standarden skal træde i kraft pr IASB CLSDP side 1, IASB CLS side 3 pkt.7, IASB SFED side 3 pkt. 5 18

20 januar 2019 og på en arbejdsplan pr. 23. november 2015 var det stadig planen at udgive standarden i løbet af tre måneder 12. FIGUR 2 - OVERSIGT OVER FORLØBET KILDE: IASB Regnskabsmæssig behandling efter ED/2013/06 Resten af dette afsnit vil opridse reglerne ifølge ED/2013/ Definitioner I ED/2013/06 er leasing defineret som: En aftale der overdrager brugsretten til et aktiv (det underliggende aktiv) for en aftalt periode mod et vederlag. 14 Det er, i modsætning til under IAS 17, nærmere beskrevet hvorledes denne definition skal tolkes. Ved indgåelsen af en aftale skal virksomheden afgøre hvorvidt denne specifikke aftale indeholder leasing ved at svare på følgende: 1. Afhænger opfyldelse af aftalen af brugen af et specifikt aktiv? 2. Indeholder aftalen retten til brug af det specifikke aktiv i en bestemt periode mod et vederlag? 15 Det skal altså først afgøres hvorvidt der er tale om et specifikt aktiv og dernæst hvorvidt leasingtager har mulighed for at kontrollere brugen af dette. Begge punkter skal være opfyldt for at aftalen kan siges at indeholde leasing. 12 IASB WPN og aspx 13 IASB CLSDP side 1, IASB CLS side 3 pkt. 7, IASB SFED side 3 pkt IASB ED side 13 pkt IASB ED side pkt. 7 19

21 Et specifikt aktiv vil typisk være defineret i kontrakten, men dette er dog ikke en forudsætning. Blot skal leverandøren ikke have mulighed for at udskifte det i aftalens løbetid. For at leverandøren har mulighed for at udskifte aktivet skal begge følgende punkter være opfyldt: A. Leverandøren kan udskifte aktivet uden kundens accept B. Der er ingen økonomiske eller andre barrier der forhindrer leverandøren i at udskifte aktivet i aftalens løbetid Økonomiske barrierer kan være: a) Omkostninger forbundet med udskiftning af aktivet b) Operationelle barrier der kunne forhindre eller udsætte udskiftning af aktivet Er punkt A og B ikke opfyldt og har leverandøren dermed ikke mulighed for at udskifte aktivet, er der altså tale om et specifikt aktiv 16. Dernæst skal det afgøres om aftalen indeholder retten til brug af det specifikke aktiv i en bestemt periode mod vederlag. Dette er tilfældet såfremt kunden har mulighed for at bestemme over aktivet og drage økonomiske fordele heraf 17. Er der således tale om et specifik aktiv, som kunden har brugsretten til i en bestemt periode mod et vederlag, kan aftalen klassificeres som leasing Klassifikation Under ED/2013/06 skal leasingaftalen klassificeres ved sin påbegyndelse og kan ikke senere laves om. Leasingaftalerne inddeles i modsætning til under IAS 17 ikke i operationelle og finansielle leasingaftaler, men derimod i type A og type B. Type A: Såfremt det underliggende aktiv ikke er ejendom og ingen af de to følgende kriterier er opfyldt, klassificeres leasingaftalen som type A: Leasingperioden er vedrørende en ubetydelig del af det underliggende aktivs økonomiske levetid Nutidsværdien af leasingbetalingerne er ubetydelig i forhold til dagsværdien af leasingbetalinger på indgåelsesdagen 16 IASB ED side 14 pkt IASB ED side pkt

22 Hvis et af de to kriterier er opfyldt skal leasingaftalen klassificeres som type B. Type B: Hvis det underliggende aktiv er ejendom og ingen af de to følgende kriterier er opfyldt klassificeres leasingaftalen som type B: Leasingperioden vedrører størstedelen af det underliggende aktivs økonomiske levetid Nutidsværdien af leasingbetalingerne udgør en væsentlig del af dagsværdien af det underliggende aktiv på indgåelsesdagen Hvis et af de to kriterier er opfyldt skal leasingaftalen klassificeres som type A 18. Yderligere gælder det at: En leasingaftale skal altid klassificeres som type A, hvis leasingtager har betydeligt økonomisk incitament til at købe det underliggende aktiv Hvis en komponent af leasingaftalen indeholder flere aktiver, skal arten på det primære aktiv være bestemmende for komponentens art. Den økonomiske levetid for det primære aktiv skal desuden benyttes når det bestemmes om leasingperioden vedrører en betydelig del af aktivets økonomiske levetid jf. ovenstående o Dog, hvis en leasingkomponent både indeholder grunde og bygninger, skal bygningens økonomiske levetid lægges til grund, når det vurderes om leasingperioden vedrører en betydelig del af aktivets økonomiske levetid Regnskabsmæssig behandling Indregning og måling På ikrafttrædelsesdatoen for leasingaftalen skal leasingtager indregne et såkaldt right-of-use aktiv samt en forpligtelse. Indregning og måling behandles ens for type A og type B, i modsætning til under IAS 17, hvor operationelle leasingaftaler kun optræder i resultatopgørelsen, mens finansielle leasingaftaler også indregnes i balancen. Right-of-use aktiver og forpligtelsen bliver beskrevet nærmere i nedenstående. Forpligtelsen skal opgøres til nutidsværdien af leasingbetalingerne diskonteret med leasingaftalens interne rente. Kan denne ikke bestemmes benyttes leasingtagers marginale lånerente 20 som er defineret på følgende måde: Den rente en leasingtager skulle betale for at låne over en lignende periode, med lignende sikkerhed, 18 IASB ED side 18 pkt IASB ED side 18 pkt IASB ED side 19 pkt

23 de nødvendige midler til at anskaffe et aktiv af lignende værdi som right-of-use aktivet i et lignende økonomisk miljø. 21 I opgørelsen af leasingforpligtelsen indgår følgende: Faste betalinger minus tilgodehavende leasingincitamenter hos leasinggiver Variable leasingbetalinger afhængige af indeks eller rente Variable betalinger som reelt er faste betalinger Forventede betalinger vedr. restværdigaranti Prisen på en købsoption, såfremt leasingtager har væsentligt økonomisk incitament til at udnytte en sådan Strafbetalinger for opsigelse af leasingaftalen, hvis leasingperioden afspejler at leasingtager vil benytte sig af opsigelsesmulighed 22 I opgørelsen af right-of-use aktivet indgår følgende: Det beløb leasingforpligtelsen er målt til ved første indregning Betalinger foretaget til leasinggiver før ikrafttrædelsesdatoen minus leasingincitamenter modtaget fra leasinggiver Direkte forbundne anskaffelsesomkostninger afholdt af leasingtager 23 Leasingperioden opgøres som den uopsigelige periode samt de perioder hvor det er muligt at forlænge kontrakten, såfremt leasingtager har økonomisk incitament til dette, tillagt de perioder det er muligt at opsige kontrakten med, såfremt leasingtager ikke har økonomisk incitament til at udnytte opsigelsesmuligheden 24. Efterfølgende måling Under IAS 17 afskrives de finansielle leasingaftaler som lignende ejede aktiver, mens right-of-use aktivet under ED/2013/06 efterfølgende altid måles til kostpris med fradrag af afskrivninger og eventuelle nedskrivninger 25. Forpligtelsen måles ligeledes til amortiseret kostpris 26. I resultatopgørelsen skal der for type A leasing opdeles i en rente og en afskrivningsdel, mens det er den samlede leasingomkostning der blot vises 21 IASB ED side IASB ED side 19 pkt IASB ED side 20 pkt IASB ED side 17 pkt IASB IAS 17 side A IASB ED side 20 pkt

24 på en linje ved type B leasing. Forekommer der variable leasingbetalinger, skal disse vises i resultatopgørelsen i den periode forpligtelsen til betalingerne er afholdt 27. Leasingtager skal være opmærksom på ændringer i følgende punkter, der kan give anledning til ændringer i vurderingen af leasingforpligtelsen, i form af revurdering af henholdsvis leasingbetalingerne og diskonteringsrenten. Revurdering af leasingbetalinger hvis ændringer i: Leasingperioden Relevante faktorer der kan medføre at leasingtager ikke længere har væsentligt økonomisk incitament til at købe det underliggende aktiv De forventede beløb på restværdigarantier Et indeks eller rente der benyttes til at fastlægge leasingbetalingerne i regnskabsperioden 28. Revurdering af diskonteringsrenten hvis ændringer i: Leasingperioden Relevante faktorer der kan medføre at leasingtager ikke længere har væsentligt økonomisk incitament til at købe det underliggende aktiv En referencerente hvis variable leasingbetalinger bestemmes af denne 29 Ovenstående gælder dog ikke hvis muligheden for ændringer i de tre ovenstående faktorer er reflekteret i fastlæggelsen af den oprindelige rente. Såfremt leasingforpligtelsen revurderes efter ovenstående, skal right-of-use aktivet reguleres med samme beløb. Dog ikke den del af revurderingen der hidrører fra regulering af indeks eller rente, som i stedet skal henføres til resultatopgørelsen. Hvis den regnskabsmæssige værdi af right-of-use aktivet reduceres til nul, skal det resterende beløb fra revurderingen henføres til resultatopgørelsen 30. Afskrivning af right-of-use aktivet er forskellig afhængig af om der er tale om type A eller type B leasing. For type A gælder det at det skal afskrives lineært, med mindre der findes et andet mere passende afskrivningsmønster. Afskrivningen påbegyndes ved ikrafttrædelsesdagen og varer til det tidligste af: Rightof-use aktivets økonomiske levetid eller leasingperiodens slutning. Dog skal det afskrives til det 27 IASB ED side 20 pkt IASB ED side 21 pkt IASB ED side 21 pkt IASB ED side 21 pkt

25 underliggende aktivs økonomiske levetid, såfremt leasingtager har betydeligt økonomisk incitament til at benytte sig af en købsoption. Derudover skal reglerne i IAS 16 Materielle anlægsaktiver anvendes 31. For Type B leasing skal afskrivningen opgøres som forskellen mellem leasingomkostningen for perioden samt den regulering der har været foretaget af leasingforpligtelsen. Desuden skal det vurderes om right-of-use aktivet har undergået værdiforringelse og dermed skal nedskrives. I så fald gøres dette efter reglerne i IAS 36 Værdiforringelse af aktiver Oplysninger Det fremgår af ED/2013/06 at formålet med oplysningsafsnittet er at gøre regnskabsbrugerne i stand til at forstå hvilke beløb, tidspunkter og med hvilken usikkerhed der kommer pengestrømme fra leasing. Derfor skal leasingtager give følgende kvalitative og kvantitative oplysninger: Vedr. leasingaftalerne: o Beskrivelse af leasingaftalerne o Betingelser for hvordan betalingen fastsættes på variable leasingaftaler o Betingelser for at forlænge eller opsige leasingaftaler samt beskrivelse af de optioner der er indregnet som en del af right-of-use aktivet og leasingforpligtelsen og en beskrivelse af de optioner der ikke er o Betingelser for restværdigarantier stillet af leasingtager o Beskrivelse af restriktioner i leasingaftalerne vedr. udbytte eller optagelse af yderligere gældsforpligtelser o Information vedr. endnu ikke indgåede leasingaftaler som vil skabe betydelige rettigheder og forpligtelser for leasingtager 33 Vedr. betydelige vurderinger og skøn foretaget ved at anvende standarden (ED/2013/06) på ovennævnte leasingaftaler: o Afgørelsen om hvorvidt en kontrakt indeholder leasing (som beskrevet i afsnit 2.2.2) o Adskillelsen mellem leasing og ikke-leasing komponenter o Fastsættelsen af den interne rente 34 Vedr. beløb indregnet i balancen der vedrører ovennævnte leasingaftaler: 31 IASB ED side 22 pkt IASB ED side 22 pkt IASB ED side 23 pkt. 58 (a) og side 24 pkt. 60 (a) + (b) 34 IASB ED side 23 pkt. 58 (b) og side 24 pkt. 60 (c) 24

26 o o o o o o Primo og ultimo balance for right-of-use aktiver inddelt i type A, type B og revurderede aktiver og klassificeret efter det underliggende aktiv. Oplysninger der medvirker til forståelsen af ændringen i den regnskabsmæssige værdi, som f.eks. af- og nedskrivninger skal også fremgå. Dette krav kan dog fraviges for investeringsejendomme som i stedet kan indregnes til dagsværdi efter IAS 40 - Investeringsejendomme Såfremt en leasingtager har revurderet right-of-use aktiver skal datoen for revurderingen samt opskrivningens størrelse fremgå. Primo og ultimo balance for leasingforpligtelserne inddelt i type A og type B. Oplysninger der medvirker til forståelsen af ændringen i den regnskabsmæssige værdi, som f.eks. betalinger og valutaomregninger skal også fremgå. Leasingtager skal oplyse om omkostninger indregnet i perioden vedrørende variable leasingbetalinger som ikke er inkluderet i leasingforpligtelsen Leasingtager skal oplyse om erhvervelse af right-of-use aktiver i bytte for leasingforpligtelser fra både type A og type B leasingaftaler Leasingtager skal vise en modenhedsanalyse af leasingforpligtelsen, der viser de udiskonterede pengestrømme for pr. år for mindst fem år og en sammentælling af beløbene for de resterende år 35 Desuden skal leasingtager overveje detaljeringsniveauet og hvor meget vægt der skal lægges på de enkelte oplysningskrav, således at brugbar information ikke bliver sløret af store mængder unødvendig information 36. Under IAS 17 er oplysningskravene knap så omfattende. Her kræves en generel beskrivelse af både operationelle og finansielle leasingaftaler, mens minimumsleasingydelserne for de uopsigelige operationelle leasingaftaler skal oplyses fordelt på forfald under et år, mellem et og fem år og over fem år. For de finansielle leasingaftaler skal den regnskabsmæssige værdi opgøres pr. aktivgruppe og der skal også vises en afstemning af udiskonterede minimumsleasingydelser samt nutidsværdi af samme fordelt på forfald som ovenstående Sale-and-leaseback Under ED/2013/06 fremgår det, at det ved regnskabsmæssig behandling af sale-and-leaseback først skal afgøres hvorvidt der er tale om, at overdragelsen af aktivet er et salg eller ej. Selve leaseback-aftalen er ikke nok til at forhindre at erhververen har kontrol over aktivet. Hvis leaseback-aftalen giver overdrageren 35 IASB ED side 23 pkt. 58 (c) og side 24 pkt IASB ED side 23 pkt IASB IAS 17 side A915-A916 25

27 muligheden for at kontrollere brugen af og opnå alle væsentlige fordele af aktivet, har erhververen ikke kontrol over aktivet og der er dermed ikke tale om et salg. For at der skal være tale om at overdrageren har mulighed for at kontrollere brugen af aktivet og opnå alle væsentlige fordele ved aktivet, skal følgende være opfyldt: Leasingperioden skal omfatte størstedelen af den resterende økonomiske levetid for aktivet ELLER Nutidsværdien af leasingbetalingerne skal dække den væsentligste del af dagsværdien af aktivet 38 Nedenstående figur illustrerer den regnskabsmæssige behandling ifølge ED/2013/06. FIGUR 3 - REGNSKABSMÆSSIG BEHANDLING AF SALE-AND-LEASEBACK EFTER ED/2013/06 KILDE: IASB 39 Under IAS 17 er der også ved operationelle leasingaftaler forskellige regler alt efter om salget er sket til dagspris og om der har været en gevinst. For finansielle leasingaftaler gælder det blot at en evt. gevinst amortiseres over aftalens løbetid Kritik af IAS 17 Dette afsnit vil præsentere den kritik der har været af IAS IASB ED side pkt IASB ED side 34 pkt IASB IAS 17 side A920 26

28 2.3.1 Klassifikation Under IAS 17 klassificeres leasingaftalerne, som tidligere nævnt, som værende henholdsvis operationel og finansiel leasing ved hjælp af en række indikatorer. Til trods for disse kan der stadig opstå tvivl om klassifikationen. IASB bemærker selv at regnskabsudarbejdere og revisorer finder klassifikationen for kompleks, idet indikatorerne er en blanding af subjektive vurderinger og fakta 41. Se figuren på næste side for overblik over disse indikatorer. Denne holdning deles af Deloitte, der i et comment letter beskriver hvordan den todelte leasingmodel (operationel/finansiel) skaber kompleksitet, mulighed for strukturering og inkonsistent regnskabsmæssig behandling af ensartede leasingaftaler 42. Også EFRAG er enig i dette, og tilkendegiver at IAS 17 efter deres mening er unødig kompleks og tvinger virksomheder til at foretage svære vurderinger, hvor små forskelle i kontrakters ordlyd kan resultere i vidt forskellig regnskabsmæssig behandling 43. For mens det er let nok at svare på om: Ejerskab skifter ved leasingperiodens udløb, leasingtager bærer leasinggivers tab ved afbrydelse af aftalen samt om leasingtager bærer gevinst eller tab på restværdi, er det straks sværere at svare på de restende fem, som gennemgås nærmere i det følgende: Fordelagtig købsoption? Af IAS 17 fremgår det, at en fordelagtig købsoption er retten til at overtage det leasede til en pris væsentligt lavere end aktivets dagsværdi ved slutningen af leasingperioden. Dette skal dog afgøres ved begyndelsen af leasingperioden, hvilket giver den helt åbenlyse udfordring, at det kan være svært at vurdere hvorvidt en pris er højere eller lavere end dagsværdien på et tidspunkt som potentielt er mange år ud i fremtiden. Leasingaftalen vedr. hovedparten af aktivets økonomiske levetid? Det er ikke i IAS 17 angivet hvordan hovedparten defineres, men skeler man til US GAAP arbejdes der med 75 % af aktivets økonomiske levetid 44. Det er dog stadig et vurderingsspørgsmål hvor lang den samlede økonomiske levetid er. Nutidsværdien af leasingbetalingerne er lig med mindst den væsentligste del af aktivets dagsværdi? Det fremgår heller ikke af IAS 17 hvor meget den væsentligste del af aktivets dagsværdi udgør. 41 IASB DP side 15 pkt Deloitte 262 side 1 43 EFRAG ED 2010 Appendix 1, 1 (a) Fedders og Steffensen side

29 FIGUR 4 KLASSIFIKATION AF LEASING KILDE: PWC PWC OIV side

30 Igen kan der skeles til US GAAP, der benytter 90 % som grænseværdi, mens Fedders og Steffensen i Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder fra dansk praksis til IFRS, argumenterer for, at der, allerede når nutidsværdien af leasingbetalingerne når 75 % af aktivets dagsværdi, kan formodes at være tale om finansiel leasing 46. Det skal nævnes, at det også her er en vurderingssag hvad aktivets samlede dagsværdi udgør. Det leasede er så specialiseret at kun leasingtager kan benytte det uden store modifikationer? Det er selvsagt også svært at angive kriterier for hvornår noget er så specialiseret at kun leasingtager kan benytte det uden store modifikationer. For hvor store er store? Der er end ikke angivet en procentdel af aktivets nutidsværdi som en evt. modifikation måtte koste for at være mindre end stor, så svaret på denne indikation beror altså udelukkende på skøn. Leasingtager har mulighed for at forlænge aftalen til en ydelse der er væsentligt lavere end markedsprisen? Heller ikke her er der i IAS 17 nogen klare retningslinjer der angiver, hvor meget lavere end markedsprisen ydelsen skal være for at den er væsentligt lavere samt hvordan markedsprisen fastlægges og der må igen foretages en vurdering. Idet svaret på de fem ovenstående spørgsmål således primært er baseret på vurdering og skøn, er det således op til den enkelte regnskabsaflægger at tolke begreberne Regnskabsmæssig behandling: Finansiel versus operationel leasing Når klassificeringen er foretaget, behandles operationelle og finansielle leasingaktiver markant forskelligt. Som tidligere nævnt indregnes finansiel men ikke operationel leasing i balancen under IAS 17. Dette kritiseres ifølge IASB af mange brugere, idet de mener at begge slags leasingaftaler opfylder IASB s begrebsrammes definition af aktiver og forpligtelser 47. Et aktiv er i begrebsrammen defineret som en ressource under virksomhedens kontrol som følge af tidligere begivenheder og fra hvilken der forventes fremtidig økonomisk gevinst. 48 Som eksempel kunne nævnes en produktionsmaskine, der var leaset under vilkår der gav anledning til at karakterisere aftalen som operationel, fordi der kunne svares nej til alle indikationerne nævnt i Figur 4. Produktionsmaskinen ville dog alligevel være: 46 Fedders og Steffensen side IASB DP pkt.1.14 (a) 48 IASB CF 4.4 (a) 29

31 Under virksomhedens kontrol, fordi den var leaset og virksomheden dermed havde brugsretten til maskinen Som følge af tidligere begivenheder, fordi der på et tidligere tidspunkt var indgået en leasingaftale og Forvente at give fremtidig økonomisk gevinst, fordi den ville producere varer der kunne sælges Dermed ville maskinen opfylde begrebsrammens definition af et aktiv og skulle dermed indregnes i balancen for ikke at skabe inkonsistens i forhold til begrebsrammen. På samme måde kan en leasingydelse siges at opfylde begrebsrammens definition af en forpligtelse, der lyder som følger: En eksisterende forpligtelse for virksomheden, opstået af tidligere begivenheder, som forventes at resultere i afståelse af økonomiske fordele. 49 Leasingydelsen er: En eksisterende pligt for virksomheden, idet det fremgår af aftalen at der skal ydes betalinger Opstået af tidligere begivenheder, da aftalen er indgået på et tidligere tidspunkt og vil Resultere i afståelse af økonomiske fordele, når ydelserne forfalder til betaling EFRAG mener også at leasingaftalerne opfylder definitionerne og tilkendegiver, at den eksisterende model udelader relevant information vedr. rettigheder og forpligtelser og ved ikke at medtage disse i regnskaberne og ikke møder brugernes behov 50. At aktiver og forpligtelser således holdes ude af balancen, betyder ifølge US Securities and Exchange Commision, i en rapport fra 2005 vedr. aktiviteter der holdes ude af balancen, samt et antal akademiske artikler publiceret i løbet af de seneste 15 år, at brugere rutinemæssigt justerer balancen for at tage hensyn til dette 51. Dog er de oplysninger der fremgår af noterne ikke tilstrækkelige til at yde den information som brugerne har brug for, for at kunne foretage korrektionen og brugerne vil derfor blive nødt til at tage en del forudsætninger. Disse forudsætninger kan variere meget fra bruger til bruger, som dermed vil ende op med forskellige korrigerede regnskaber 52. Samme holdning kommer til udtryk i de mange comment letters IASB har modtaget vedr. det første diskussionsoplæg, hvor en del respondenter har givet udtryk for, at de finder det nuværende krav om at skelne mellem finansiel og operationel leasing tilfældig, kunstig og medvirkende til øget kompleksitet IASB CF 4.4 (b) 50 EFRAG ED2010 Appendix 1, 1 (b) + (c) 51 IASB BC side 8 (a) 52 IASB BC side 8 (a) 53 IASB CLSDP side 2 pkt. 5 30

32 Yderligere kritiseres det vedr. opdelingen i operationel og finansiel leasing, ifølge IASB, at den nuværende model giver mulighed for at strukturere leasingaftalerne efter eget ønske. Oftest i form af at få, hvad der reelt er en finansiel leasingaftale til at se ud som en operationel, ved at udforme aftalen således at ingen af de tidligere nævnte indikationer er opfyldt. Herved kan leasingtageren opnå finansiering der kan være svær for regnskabslæseren at opdage og forstå 54. Det skal dog bemærkes, at det af IAS 17 fremgår at det er indhold frem for formalia, der vægter højest ved klassificering af leasingaftaler 55. Derfor burde det ikke kunne lade sig gøre at strukturere en aftale som man ønsker, idet man kun kan manipulere indholdet af aftalen og ikke formen. I så tilfælde ville der jo ikke længere være tale om manipulation, men en leasingaftale der i sin form var operationel. 2.4 Kritik af ED/2013/06 I dette afsnit præsenteres den kritik der har været af ED/2013/06. IASB har modtaget ikke færre end 638 comment letters 56, hvilket indikerer en stor interesse i leasing Klassifikation I et comment letter indsendt af EFRAG kritiseres især opdelingen af leasingaftaler i type A og type B, idet EFRAG finder at opdelingen blot skaber forvirring. EFRAG argumenterer for at opdelingen ikke ville være nødvendig såfremt definitionen på leasing var tilstrækkelig og inkluderede den rette mængde leasingaftaler. De finder at opdelingen er en kompromissøgende løsning, der forsøger at skabe konsensus mellem de mange interessenter, men i stedet lægger hindringer i vejen for forståelsen af hele modellen 57. Også Deloitte er bekymrede over todelingen af leasingaftaler, som de mener vil være omkostningsfuld og kompleks for regnskabsaflæggere, mens den ikke vil give regnskabsbrugere større nytteværdi 58. Faktisk er majoriteten af respondenter er enige i at todelingen af leasingaftaler er uhensigtsmæssig, skaber mulighed for strukturering af aftaler, og at det netop var et af de områder der var mest kritisk ved IAS IAC påpeger at det økonomiske indhold af en leasingaftale vedr. henholdsvis ejendomme eller maskiner og udstyr (type B/A) ikke er forskelligt og derfor burde både resultatopgørelse og andre informationer præsenteres ens, som det er tilfældet i dag. De mener ikke at opdelingen vil producere regnskabsinformation der er nyttig for analytikere 60. Denne betragtning støttes af Leaseurope. De henviser til forudsætningerne bag right-of-use modellen; at alle leasingaftaler resulterer i et aktiv og en forpligtelse for leasingtager. Det mener de bør føre til at alle leasingaftaler behandles på samme måde og de pointerer, at IASB længe har haft det som mål at 54 IASB DP pkt.1.12 (c) 55 IASB IAS 17 side A IASB SFED side 3 pkt EFRAG 618 side 7 58 Deloitte 262 side 2 59 IASB SFED side pkt IAC 102 side 4 31

33 fjerne klassifikation af leasingaftaler 61. At afskrivninger og renter som nævnt præsenteres adskilt i resultatopgørelsen for type A leasing og samlet for type B er ifølge EFRAG i konflikt med kravet om at vise den periodiserede omkostning som ellers fremgår af pkt. 61 i ED/2013/06 og afviklingen af leasingforpligtelsen som fremgår af pkt. 64. Skal det præsenteres på denne måde savner EFRAG en præcisering af, at type B leasing, ikke er en finansiel forpligtelse og derfor ikke skal leve op til disse krav. Også her er Leaseurope enige. De finder det forvirrende at det forudsættes at leasingaktivet for leasingtager finansieres med leasingforpligtelsen, som dermed er en finansiel forpligtelse, men at der samtidig ikke skal vises renteomkostninger for type B leasing i resultatopgørelsen, hvilket indikerer at der ikke er tale om en finansiel forpligtelse. At der alligevel skal gives oplysninger om renter vedr. type B leasing i noterne gør forvirringen total ifølge Leaseurope og de frygter, at den manglende konsistens vil føre til misforståelser af selve leasingbegrebet. I Basis for Conclusions bliver det dog slået fast at leasingforpligtelsen skal betragtes som en finansiel forpligtelse. IASB redegør yderligere for de overvejelser de har haft omkring hvordan omkostningerne skulle opføres i resultatopgørelsen. De pointerer at den metode der blev foreslået i diskussionsoplægget og det tidligere exposure draft, at behandle right-of-use aktivet som lignende købte aktiver, blev mødt af mange forskellige holdninger. Flere var enige i betragtningen. Andre, primært leasingtagere af ejendomme, foreslog en fremgangsmåde der ville resultere i én samlet omkostning afskrevet lineært over leasingaftalens løbetid. IASB var fristet af denne model, men var også klar over at den ikke ville passe til alle leasingtyper. De erkendte dog også at heller ikke den tidligere foreslåede model ville passe til alle leasingaftaler. Derfor endte de pga. de mange forskellige slags leasingaftaler og de mange interessenter der skulle tilfredsstilles, med at foreslå en todelt model, hvor type A (alt andet end ejendom) behandles som lignende aktiver, mens omkostningen for type B (ejendom) præsenteres på en linje i resultatopgørelsen Regnskabsmæssig behandling Der har også været udtrykt en del bekymringer i forhold til den regnskabsmæssige behandling. EFRAG har bl.a. en overordnet bekymring omkring introduktionen af right-of-use aktivet. De mener ikke, at selve begrebet har været genstand for ordentlig debat og sætter spørgsmålstegn ved den måde, det i ED/2013/06 forudsættes at et aktiv er en samling af rettigheder og forpligtelser som kan udskilles, og at en af dem er brugsretten (right-of-use). De anbefaler derfor at IASB udnytter den igangværende debat omkring revision af begrebsrammen 63 til at få defineret begrebet right-of-use aktiv 64. IASB opstiller ikke en decideret definition af right-of-use aktivet i Exposure Draftet, men i Basis for Conclusions konkluderer de dog, at en leasingtagers 61 LE 586 side 3 62 IASB BC side IASB: Summary.aspx 64 EFRAG 618 side

34 ret til at bruge et aktiv (right-of-use) møder den definition af et aktiv der findes i begrebsrammen. De påpeger derefter at de rettigheder og forpligtelser der opstår for leasingtager er følgende: Retten til brug Forpligtelsen til at betale ydelser til leasinggiver Forpligtelsen til at aflevere det leasede tilbage til leasinggiver 65 Det er denne betragtning som EFRAG er grundlæggende uenig i og beder IASB om at definere grundigere inden standardens udgivelse. Det nævnes også, fremgår det af comment letter summaryet lavet af IASB, at mange respondenter er bekymrede over de manglende definitioner af størstedelen, væsentlig eller betydeligt, begreber som bruges ved klassifikationen af leasingaftaler, opgørelsen af leasingforpligtelsen og right-of-use aktivet og frygter, at man kan tolke disse begreber forskelligt og derved opnå forskellige resultater med samme data, hvorved forståelsen mindskes for regnskabslæseren 66, netop som det er tilfældet med IAS Det fremgår ikke direkte, hverken af Exposure Draftet eller Basis for Conclusions hvorledes disse begreber skal fortolkes. I nogle tilfælde gives der dog eksempler, som f.eks. at en bil med syv års økonomisk levetid, der leases for tre år, leases for en væsentlig del af den økonomiske levetid 68. Sådanne eksempler kan dog være svære at overføre til andre regnskabsmæssige problemstillinger, som f.eks. om en produktionsmaskine der leases i ni år ud af en økonomisk levetid på 20 år, også er leaset for en væsentlig del af den økonomiske levetid. Her havde brugerne nok været bedre hjulpet med en simpel procentangivelse. Ligeledes ønsker mange respondenter en definition af betydeligt økonomisk incitament som skal bruges til at bestemme leasingperioden ud fra samme bekymring som den ovenstående 69. Også reglerne vedrørende den interne rente er genstand for megen kritik. I summaryet fremgår det bl.a. at nogle respondenter efterspørger mere vejledning i forhold til f.eks. hvornår den interne rente kan bestemmes og samtidig er de uforstående over for den definition af leasingtagers marginale lånerente der præsenteres i ED/2013/06 70 (se afsnit 2.2.3), da de påpeger at right-of-use aktiver jo ikke findes uden for leasingaktiver og at man derfor ikke kan forestille sig en lignende situation, ud fra hvilken man kan beregne en rente. Flere bemærker også at opgørelsen vil skabe en stor administrativ byrde når den skal beregnes for hver enkelt leasingaftale og at sammenligneligheden vil mindskes, idet to ellers enslydende kontrakter vil 65 IASB BC side IASB SFED side 3 pkt IASB SFED side 25 pkt IASB BC side IASB SFED side 39 pkt IASB SFED side 44 pkt

35 kunne få forskellig regnskabsmæssig værdi pga. den enkelte virksomheds beliggenhed eller kreditværdighed, som kan benyttes til bestemmelse af renten 71. Den interne rente bruges til opgørelsen af leasingforpligtelsen der først og fremmest består af de fremtidige leasingbetalinger, tilbagediskonteret med denne rente. Opgørelsen af leasingforpligtesen afhænger således i høj grad af en rente der er svært sammenlignelig og i nogle tilfælde vil påvirkes af uvæsentlige elementer, som f.eks. beliggenhed. Dette forhold kritiseres i skarpe vendinger af IAC. Komitéen påpeger yderligere at de færreste analytikere/investorer vil bruge den leasingforpligtelse der er opgjort efter ED/2013/06, men i stedet fortsat korrigere regnskaberne, idet de ikke mener at forpligtelsen beregnet efter den interne rente, afspejler den økonomiske substans af leasingaftalerne 72. IASB forholder sig ikke direkte til ovenstående kritikpunkter i Basis for Conclusions, men argumenterer for brug af den interne rente ved at nævne, at flere respondenter til diskussionsoplægget påpegede at den interne rente ofte er nem at bestemme og ifølge IASB, yderligere har den fordel, at den er specifik for hver aftale 73. Det er dog netop der gør sammenligneligheden mindre, ifølge flere respondenter til ED/2013/ IAC kritiserer den efterfølgende måling. De henviser til at omkostningen ved de leasingaftaler der under IAS 17 var karakteriseret som operationelle leasingaftaler blev fordelt ligeligt over leasingperioden, hvorimod der under ED/2013/06 for type A vil være en front-loading af omkostningerne, idet renteomkostningen er størst i begyndelsen af aftalens løbetid og derefter mindskes i takt med at afdragene bliver større 75. Dette mener de ikke fører til nyttig regnskabsinformation og de påpeger at analytikere vil være nødt til at korrigere regnskaber efterfølgende 76. IASB anerkender at der vil opstå front-loading for de leasingaftaler der tidligere var operationelle, men som under ED/2013/06 skal karakteriseres som type A. De viser hvordan omkostninger typisk vil fordele sig over tid, for henholdsvis en operationel leasingaftale og en leasingaftale af type A i figuren på næste side. De pointerer dog at hvis en virksomhed har et leasingportfolio der er ligeligt fordelt, altså hvor der optages og afsluttes lige mange leasingaftaler på samme vilkår og til samme ydelser, over en periode, vil der ikke være nogen resultatmæssig effekt i denne periode. I samme ombæring erkender de dog at dette sjældent er tilfældet i praksis, hvorfor de med tre eksempler illustrerer konsekvenserne med ændringer i henholdsvis: Størrelsen på portfoliet 71 IASB SFED side 45 pkt IAC 102 side 3 73 IASB BC side IASB SFED side 45 pkt IAC 102 side 5 76 IAC 102 side 5 34

36 Vilkår og betingelser Diskonteringsrente På bagrund af disse eksempler konkluderer de at forslagene i ED/2013/06 vil have en relativt lille effekt på resultatopgørelsen over tid, selv med et leasingportfolio der konstant ændrer sig 77. Ofte vil analyser dog foretages af enkelte regnskaber/regnskabsår, hvor den resultatmæssige effekt af ED/2013/06 altså kan være ganske stor. Oplysningskravene i ED/2013/06 er meget mere omfattende end IAS 17 og også dette punkt er udsat for kritik. Den engelske Finance and Leasing Association (FLA) har regnet sig frem til, at regnskabsaflæggere skal forholde sig til mere end 100 punkter for hver enkelt komponent af en leasingaftale. FIGUR 5 LEASINGOMKOSTNINGERNES FORDELING OVER TID - KILDE: IASB IASB BC Appendix C side IASB BC side

37 Mange af disse punkter vil ikke have betydning for de fleste leasingaftaler, men vil alligevel skulle overvejes for at tilfredsstille eksterne revisorer 79. EFRAG anbefaler derfor at man gør meget ud af at pointere, at ikke alle krav skal opfyldes i alle situationer og de er tilfredse med, at det fremgår af ED et at detaljeringsniveauet nøje skal overvejes, således at relevante oplysninger ikke forsvinder i en stor mængde information 80 (se også afsnit 2.2.4). Mange regnskabsaflæggere er enige med EFRAG og FLA i deres betragtninger. Af summaryet fremgår det at de opfatter kravene som overdrevne og komplekse. De mener samtidig ikke at det giver mening, at kravene også øges til de leasingaftaler der tidligere skulle behandles som operationelle, men som nu skal indgå i balancen. Det nævnes også i summaryet at indførelsen af de mange oplysningskrav vil være meget omkostningsfuld tidsmæssigt, men også i forhold til øgede krav til IT-systemer 81. IASB fremlægger i Basis for Conclusions en liste over overvejede oplysningskrav som ikke er kommet med i ED/2013/06, fordi omkostningen ved at tilvejebringe disse oplysninger ifølge IASB ikke vil opveje fordelene. Derfor må det forudsættes at de oplysningskrav der er blevet en del af ED et, ifølge IASB, er den ekstra omkostning værd for regnskabsaflæggerne 82. IASB har yderligere foretaget nogle casestudier for at afdække omkostningernes omfang, og de konkluderer på baggrund af disse, at leasingtagere med operationel leasing vil opleve omkostninger ved implementering af ED/2013/06, men at omkostningerne efterfølgende kun vil være marginalt højere end under IAS 17. Leasingtagere med finansielle leasingaftaler vil ikke opleve øgede omkostninger ifølge IASB 83. Ud over den meget konkrete kritik af den regnskabsmæssige behandling er der også respondenter der har en kritisk holdning til IASB s tilgang til projektet. FLA mener f.eks. ikke at det er særligt fremmende for processen at anklage alle leasingtagere for at være interesserede i at strukturere leasingaftalerne. For det første, påpeger de, er det ikke bevist og for det andet underminerer det de professionelle revisorers arbejde, idet der ligger en implicit anklage om at de ikke afdækker disse struktureringer og dermed ikke udfører deres arbejde tilfredsstillende 84. Desuden synes de også at det er for nemt, når IASB i Basis for Conclusions holder ED/2013/06 op imod IAS 17. Ingen vil mene at den er perfekt, ifølge FLA og exposure draftet behøver derfor ikke at være af særlig høj kvalitet for at være bedre end det 85. EFRAG er overordnet bekymret for at man med udgivelsen af ED/2013/06 har fokuseret så meget på kapitalisering af operationel leasing, at andre emner ikke har fået tilstrækkelig opmærksomhed og der derved 79 FLA 139 side 2 og Appendix 1 80 EFRAG 618 side IASB SFED side 53 pkt IASB BC side IASB BC side FLA 139 side 1 nr FLA 139 side 1 nr. 6 36

38 er opstået nye problemer 86. EFRAG anbefaler derfor at man ikke udgiver ED/2013/06 som ny standard i sin nuværende form. Dette synspunkt deles af mange andre respondenter der mener at ED/2013/06 er for kompleks og omkostningsfuld, og de anbefaler derfor at IASB og FASB gennemgår en detaljeret cost-benefit analyse før de gennemfører nogen ændringer Delkonklusion Dette afsnit vil opridse den regnskabsmæssige behandling af leasing, forskellene på IAS 17 og ED/2013/06 samt kritikken af begge regelsæt og dermed besvare underspørgsmål 1. Selvom selve ordlyden af definitionen af leasing i henholdsvis IAS 17 og ED/2013/06 ikke er helt ens, er meningen nogenlunde den samme. Der er i ED/2013/06 betydelig hjælp at hente i forhold til tolkningen af definitionen, hvilket ikke er at finde i IAS 17. Den største og mest markante forskel på IAS 17 og ED/2013/06 er klassifikationen af leasingaftaler, som også er det punkt der har været mest kritiseret ved IAS 17. Under IAS 17 skal der opdeles i operationel og finansiel leasing, baseret på mange forskellige indikatorer, der i høj grad afhænger af skøn og vurderinger. Både den måde opdelingen foregår på, der af mange kaldes for kompleks, men også den efterfølgende regnskabsmæssige behandling kritiseres. Her gælder det nemlig, at den operationelle leasing slet ikke optræder i balancen, mens værdien af aktivet og forpligtelsen af finansiel leasing opgøres til kostpris og indregnes i balancen. Dette kritiseres for at udeholde reelle aktiver og passiver af balancen, da mange mener at størstedelen af de operationelle leasingaftaler opfylder begrebsrammens definitioner af aktiver og passiver. Yderligere kritiseres den regnskabsmæssige behandling for at gøre det muligt for leasingtagere at strukturere aftalerne, således at de ligner operationelle aftaler og dermed ikke optræder i balancen, hvorved finansieringen af disse skjules. Dette har man delvis forsøgt at kompensere for i ED/2013/06. Man har fastholdt opdelingen af leasingaftalerne, dog er de opdelt i type A og B i stedet for operationel og finansiel leasing. Klassifikationen er knap så kompleks og afgøres her primært af, om det leasede er ejendom (type B) eller ej (type A). Det gælder at både type A og type B leasing skal optræde i balancen og her beregnes forpligtelsen som nutidsværdien af leasingbetalingerne diskonteret med leasingaftalens interne rente og indeholdende bl.a. strafbetalinger ved opsigelser af leasingaftalen og prisen på købsoptioner. Et right-of-use aktiv skal også indregnes i balancen og dette skal ske til samme værdi som forpligtelsen, tillagt betalinger til leasinggiver inden aftalens ikrafttrædelse samt anskaffelsesomkostninger afholdt af leasingtager. Her indregnes begge typer leasingaftaler altså på samme måde i balancen, i modsætning til under IAS 17, mens de optræder 86 EFRAG 618 side 1 87 IASB SFED side 6 pkt

39 forskelligt i resultatopgørelsen. For type A gælder det nemlig at leasingydelsen i resultatopgørelsen skal opdeles i afskrivninger og renter, mens der for type B blot vises den samlede leasingomkostning. Der er indsendt mange kritiske comment letters vedrørende ED/2013/06. Flere respondenter påpeger at man ikke er kommet helt i mål, bl.a. fordi man har valgt at bibeholde opdelingen af leasingaftalerne. EFRAG peger på at definitionen er leasing simpelthen ikke er skarp nok, da den i så fald ville definere præcis det rette antal leasingaftaler. Dette rette antal burde ifølge EFRAG indregnes i resultatopgørelse og balance på samme måde, således at man undgik klassifikationen, der ifølge IAC ikke producerer nyttig regnskabsinformation. EFRAG peger yderligere på at indførslen af right-of-use aktivet ikke rigtig er gennemtænkt, og at dette begreb med fordel kunne debatteres i forbindelse med den pågående revision af begrebsrammen. Desuden savner mange respondenter klare definitioner af begreber som væsentligt, afspejler og betydeligt økonomisk incitament, der bl.a. benyttes til at bestemme right-of-use aktivet, forpligtelsen og leasingperioden. Uden klare definitioner frygter respondenterne, at disse begreber vil kunne tolkes vidt forskelligt af regnskabsaflæggere og dermed føre til forskellig regnskabsmæssig behandling af ens leasingaftaler. IASB giver i Basis for Conclusions udtryk for, at klassifikationen af leasingaftaler er bibeholdt fordi de ikke fandt en metode til regnskabsmæssig behandling af leasingaftaler, der ville passe til alle slags aftaler. Derfor, samt for at forsøge at tilfredsstille så mange interessenter som muligt, valgte man at lave opdelingen i type A (alt andet end ejendomme) og B (ejendomme). Ikke bare opdelingen af leasingaftaler i type A og B er genstand for kritik. Også selve den regnskabsmæssige behandling af de to kommenteres. Mens IAC er meget kritiske over for front-loadingen af type A leasingaftaler, ser både EFRAG og Leaseurope gerne større klarhed omkring hvorvidt type B leasing resulterer i en finansiel forpligtelse eller ej, da de mener at der både er indikationer i den ene og den anden retning i ED/2013/06. Også oplysningskravene har været udsat for omfattende kritik. EFRAG peger på at en tydeliggørelse af, at ikke alle krav skal opfyldes i alle tilfælde er nødvendig. Kravene er mere udførlige i ED/2013/06 end under IAS 17, hvilket flere respondenter finder ulogisk, forvirrende og især omkostningstungt. IASB mener dog, på baggrund af flere casestudier, at kunne konkludere at der kun vil være væsentligt øgede omkostninger ved overgangen til ED/2013/06, mens omkostninger ved efterfølgende brug kun vil være marginalt højere, og kun for de regnskabsaflæggere der har operationelle leasingaftaler. De mener samtidig at fordelene ved de valgte oplysningskrav opvejer omkostningerne. Overordnet er mange respondenter bekymrede for, om kompleksiteten overhovedet er mindsket i forhold til IAS 17. EFRAG peger på at standardsætterne har været så fokuserede på at få de operationelle leasingaftaler med i balancen, at resten af ED/2013/06 ikke er gennemarbejdet. Mange respondenter 38

40 appellerer til IASB om ikke at indføre ED/2013/06 i sin nuværende form, men i stedet underkaste den en grundig cost-benefit analyse og derefter lade den gennemgå en revision. Se i øvrigt nedenstående figur for et overblik over bestemmelserne samt kritikken. Definition IAS 17 ED/2013/06 Bestemmelser Kritik Bestemmelser Kritik En leasingkontrakt er en En aftale der aftale, ifølge hvilken overdrager brugsretten leasinggiver til til et aktiv (det leasingtager overdrager, underliggende aktiv) mod en eller flere for en aftalt periode betalinger, brugsretten mod et vederlag. til et aktiv for en aftalt periode. Klassifikation Operationel og finansiel. Klassifikationen er for kompleks. Mulighed for strukturering. Korrektion nødvendig. Indregning og måling Efterfølgende måling Operationel leasing: Kun i resultatopgørelse. Finansiel leasing: Aktiv og forpligtelse indregnes til kostpris (den laveste af dagsværdi og nutidsværdi af minimumsleasingydelserne). Finansiel leasing: Afskrives på samme måde som lignende aktiver. Leasingydelsen opdeles i renter og afdrag. Aktiver og forpligtelser holdes ude af balancen. Type A og Type B. Et right-of-use aktiv samt en forpligtelse indregnes. Forpligtelsen er nutidsværdi af leasingbetalingerne diskonteret med intern rente inkl. diverse betalinger. Aktivet er det samme som forpligtelsen plus omkostninger afholdt af leasingtager. Aktiv måles til kostpris fratrukket renter og afskrivninger, som vises separat i resultatopgørelse for Type A og samlet for Type B. Forpligtelse måles til amortiseret kostpris. Forvirrende og unødvendig. Mulighed for strukturering. Manglende definitioner af begreber som væsentlig, størstedelen etc. Right-of-use aktivet ikke veldefineret. Manglende definitioner af begreber. Stor administrativ byrde. Leasingomkostning for Type B på én linje i resultatopgørelse i konflikt med krav om at vise periodiserede omkostninger. 39

41 Præsentation Finansiel leasing: IAS 1 følges. Oplysninger Sale-andleaseback Operationel og finansiel leasing: Generel beskrivelse af betingelser på aftaler. Operationel leasing: Minimumsleasingydelser på uopsigelige aftaler fordelt på forfald; under 1 år, mellem 1 og 5 år og over 5 år. Finansiel leasing: Regnskabsmæssig værdi af aktiver opgøres pr. gruppe. Afstemning af udiskonterede minimumsleasingbetalinger samt nutidsværdi af samme samt fordeling på forfald; under 1 år, mellem 1 og 5 år og over 5 år. Finansiel sale-andleaseback: Fortjeneste amortiseres over aftalens løbetid. Operationel sale-andleaseback: Afhænger af om salgsprisen er over, under eller lig med dagsværdi samt om salget resulterer i gevinst eller tab. Right-of-use aktiver og forpligtelser opdelt i Type A og B og adskilt fra andre aktiver og forpligteler i balance eller noter. Beskrivelser af bl.a.: Leasingaftaler, restriktioner for aftalerne. Betingelser for bl.a.: Betalingsfastsættelse, forlængelse, opsigelse, restværdigarantier. Informationer vedr.: Primo/ultimobalancer for right-of-use aktiver og forpligtelser inddelt i Type A og B, erhvervelser, modenhedsanalyser, betydelige vurderinger og skøn, revurderinger. Detaljeringsniveau skal overvejes! Regnskabsmæssig behandling afhænger af om overdragelsen er salg eller ej og hvis salg - om salget er sket til under dagsværdi eller nutidsværdi af leasingbetalinger er under markedspris. Oplysninger hvis salg: Samme som ovenstående. Komplekse, overdrevne og ulogiske. Indførelse vil være omkostningsfuld både tidsmæssigt og økonomisk. FIGUR 6 - IAS 17 OG ED/2013/06 SAMT KRITIK KILDE: EGEN TILVIRKNING 40

42 3 Konsekvenser ved indførelsen af ED/2013/6 for investorer 3.1 Indledning Dette kapitel vil besvare det andet underspørgsmål der lyder: Hvordan vil en implementering af ED/2013/6 påvirke informationsværdien for regnskabsbrugere som investorer og er der alternative løsningsforslag? Som nævnt i metodeafsnittet, afsnit 1.4.3, defineres informationsværdien i denne undersøgelse som kvaliteten af de kvantitative i egenskaber der præsenteres i IASB s begrebsramme, da begrebsrammen netop beskriver regnskabsbrugernes informationsbehov ved hjælp af disse. Regnskabsbrugere som investorer og långivere, som er centrale i denne undersøgelse, er de, af IASB, højest vægtede brugere, da disse formodes at have de mest omfattende behov for relevant information. Begrebsrammen er derfor udarbejdet med deres behov for øje 88. Første del af kapitlet består derfor af en vurdering af IAS 17 og ED/2013/06 i forhold til disse kvantitative egenskaber og dernæst en sammenligning. Der kan dog ikke foretages en direkte sammenligning af de to regelsæt, da de er udarbejdet efter to forskellige versioner af begrebsrammen, med forskellige kvantitative egenskaber og dermed forskellig definition af informationsværdi. Hvert regelsæt vil derfor blive vurderet i forhold til de kvantitative egenskaber, efter hvilke den er udarbejdet. Dette kapitel vil starte med en kort gennemgang af de kvantitative egenskaber. Det vil herefter blive påvist hvordan hver enkelt egenskab påvirkes af de kritiserede elementer i hvert regelsæt, hvorefter det udledes hvordan den samlede informationsværdi for regnskabsbrugerne påvirkes ved implementering af ED/2013/06 som erstatning for IAS 17. Til slut præsenteres alternative løsningsforslag til ED/2013/06. Løsningsforslagene er hentet fra comment letters indsendt af regnskabsbrugere som banker, kreditinstitutter og brancheorganisationer for både kreditinstitutter og leasingtagende selskaber, som mener at kunne præsentere løsninger der vil forhindre de negative påvirkninger af de kvantitative egenskaber, som implementeringen af ED/2013/06 vil medføre. Kapitlet afsluttes med en delkonklusion der opridser konsekvenserne for regnskabsbrugerne samt viser et overblik over disse i en figur. 3.2 De kvantitative egenskaber De kvantitative egenskaber fremgår af begrebsrammen, der er udarbejdet til at støtte regnskabsbrugerne, når de skal fortolke information i regnskaber der er udarbejdet efter IFRS, støtte IASB ved udarbejdelsen af nye standarder med henblik på harmonisering samt yde støtte til regnskabsudarbejdere og revisorer, hvor IFRS erne er mangelfulde 89. Den er dog ikke en selvstændig IFRS og opstår der konflikter mellem en IFRS og 88 IASB CF A25 OB2 89 IASB CF A23 41

43 begrebsrammen skal IFRS en følges 90. Begrebsrammen beskæftiger sig som nævnt ovenfor bl.a. med de kvalitative egenskaber ved nyttige årsrapporter 91. Siden 2004 har IASB og FASB som en del af det fælles konvergensprojekt arbejdet på at revidere begrebsrammen, og har pr. september 2010 udgivet en ny udgave af kapitlet vedr. de kvalitative egenskaber. Det vil sige, at mens IAS 17 er udarbejdet med henblik på at leve op til de kvalitative egenskaber der er oplistet i en ældre udgave af begrebsrammen, er ED/2013/06 udarbejdet efter den nye. Dette er ikke uden betydning, idet der er forskel på de to udgaver. Efter den gamle begrebsramme er der fire primære kvantitative egenskaber nemlig; forståelighed, relevans, pålidelighed og sammenlignelighed samt seks underliggende egenskaber 92, mens den nye begrebsramme arbejder med to grundlæggende egenskaber; relevans og troværdighed og fire støttende egenskaber: Sammenlignelighed, verificerbarhed, rettidighed og forståelighed 93. Se nedenstående figur for et overblik over de kvantitative egenskaber som henholdsvis IAS 17 og ED/2013/06 er udarbejdet efter. FIGUR 7 - OVERSIGT OVER DE KVANTITATIVE EGENSKABER KILDE: IASB OG EGEN TILVIRKNING De fire primære egenskaber i den ældre version af begrebsrammen er ikke ranglistet og det er således op til den enkelte regnskabsaflægger at vurdere hvornår og i hvilke situationer forståelighed f.eks. er vigtigere end relevans 94, mens det i den nye version er gjort klart at information ikke er nyttig, med mindre den er relevant og troværdig 95. De fire støttende egenskaber kan styrke den præsenterede information, men er informationen ikke relevant eller troværdig, bliver den altså ikke brugbar af at være rettidig og forståelig Påvirkning af de kvalitative egenskaber ved regnskabsaflæggelse efter IAS 17 Dette afsnit vil påvise hvordan de kritikpunkter der har været af IAS 17 påvirker de kvantitative egenskaber som standarden er udarbejdet efter. For overblik over kritikpunkterne, se Figur 6 i afsnit IASB CF A23 91 IASB CF A23 92 IASB BR side IASB CF A31 QC5 94 IASB BR side 5 95 IASB CF A31 QC4 42

44 Først og fremmest er IAS 17 kritiseret for, at den måde hvorpå klassificeringen af leasingaftaler foretages er alt for kompleks, hvilket mindsker forståelsen for regnskabsbrugeren. De komplekse regler kan også skabe problemer for regnskabsaflæggere, hvilket øger risikoen for fejl og dermed sænker pålideligheden, idet IASB beskriver pålidelig information som fri for væsentlige fejl og tendentiøse påvirkninger 96. Også sammenligneligheden er problematisk, da IASB påpeger at regnskabsbrugere, for at kunne sammenligne virksomheders årsregnskaber skal se ensartede transaktioner for forskellige virksomheder præsenteret ensartet og der, pga. de komplekse regler med mange vurderinger og skøn, som foretages af regnskabsaflæggeren, er stor risiko for, at dette ikke er tilfældet 97. Dernæst kritiseres IAS 17 for muligheden for at strukturere leasingaftalerne. Denne mulighed forringer pålideligheden væsentligt, da det fremgår af begrebsrammen, at information for at være pålidelig også skal afspejle indhold frem for formalia, ved at præsentere transaktioner i overensstemmelse med deres indhold og ikke blot den juridiske form 98. Pålideligheden er også afhængig af den underliggende egenskab neutralitet, som ifølge IASB betyder, at information ikke må være udvalgt eller præsenteret på en særlig måde som skal søge at indflydelse på en beslutningsproces med henblik på at opnå et bestemt resultat 99. At regnskabsbrugeren samtidig ikke får de fornødne informationer til at træffe økonomiske beslutninger ud fra, sænker også relevansen. Sammenligneligheden halter også, idet leasingaftaler kan være indregnet som operationelle, selvom indholdet angiver finansielle aftaler, hvis regnskabsaflægger har struktureret aftalen således og informationen til sammenligning mellem flere virksomheder er dermed ikke brugbar. At årsrapporten aflagt efter IAS 17 ifølge mange kritikere ikke kan sammenlignes med andre årsrapporter, før der er foretaget en korrektion ved kapitalisering af operationelle leasingaftaler, sænker naturligvis netop sammenligneligheden. Dette betyder også at den givne information ikke er fuldstændig, idet IASB angiver at udeladelser kan betyde at oplysninger bliver falske og misvisende, hvorved de mister deres pålidelighed 100. At regnskabet ikke er øjeblikkelig brugbart for regnskabsbruger, men kræver en korrektion, mindsker også forståeligheden. Det sidste kritikpunkt som denne undersøgelse beskæftiger sig med, er udeladelsen af aktiver og passiver. De operationelle leasingaftaler opfylder i mange tilfælde, ifølge kritikere, begrebsrammens definition på disse begreber, men er alligevel ikke medregnet i balancen. Dette betyder at informationen er ufuldstændig 96 IASB BR side 4 97 IASB BR side IASB BR side 4 99 IASB BR side IASB BR side 4 43

45 og dermed ikke specielt pålidelig samtidig med at relevansen falder pga. af de manglende relevante oplysninger om rettigheder og forpligtelser. Se i øvrigt nedenstående figur for en oversigt over påvirkningerne af de kvantitative egenskaber under IAS 17. FIGUR 8 - PÅVIRKNING AF DE KVALITATIVE EGENSKABER IAS 17 - KILDE: EGEN TILVIRKNING Påvirkning af de kvantitative egenskaber ved regnskabsaflæggelse efter ED/2013/06 Dette afsnit vil påvise hvordan de kritikpunkter der har været af ED/2013/06, påvirker de kvantitative egenskaber som exposure draftet er udarbejdet efter. Se Figur 6 i afsnit 2.5 for overblik over kritikpunkterne. Klassifikation er et af de områder der er mest kritiseret. Bl.a. opdelingen i type A eller type B leasingaftaler, der betegnes som værende både forvirrende og unødvendig. Hvor unødvendigheden sænker relevansen, idet opdelingen ifølge kritikerne ikke tilføjer regnskabsinformationen nogen værdi, gør et forvirrende regelsæt selvsagt ikke noget godt for forståelsen. ED/2013/06 kritiseres også, ligesom IAS 17, for muligheden for at strukturere leasingaftalerne. Strukturering gør det dog ikke muligt at udelade aktiver og forpligtelser fra balancen, men kan flytte rundt på omkostninger i resultatopgørelsen eller skubbe omkostninger til efterfølgende år, selvom det ikke afspejler aftalens reelle økonomiske indhold, hvilket f.eks. kan være med til at øge rentabilitetsnøgletal. Derfor mindskes troværdigheden, idet en troværdig repræsentation ifølge IASB skal være neutral 101. Det er den ikke, hvis den 101 IASB CF A32 QC12 44

46 er søgt påvirket i en bestemt retning, som den er, hvis aftalen er struktureret. Relevansen påvirkes også af muligheden for strukturering, da struktureringen kan påvirke regnskabsbrugeren til at tage en økonomisk beslutning, som han ellers ikke ville have taget. Når regnskabsbrugeren således ikke kan være sikker på at ensartede transaktioner behandles ensartet i forskellige virksomheder, påvirkes også sammenligneligheden i negativ retning. At det heller ikke med stor sandsynlighed ville kunne lade sig gøre for uafhængige parter at opnå konsensus om hvorvidt en bestemt skildring giver et troværdigt billede af transaktionen, som IASB ellers foreskriver, mindsker også verificerbarheden 102. Både under klassifikation og indregning og måling savnes der, af kritikere, klare definitioner af begreber. Når det således er op til regnskabsaflægger at tolke disse, kan det naturligvis skabe problemer med forståelsen for både regnskabsaflægger, men også for regnskabsbrugeren, der jo ikke ved præcis hvordan enkelte regnskabsaflæggere tolker begreber som f.eks. væsentlig. Dette leder til problemer med sammenligneligheden og verificerbarheden, da det er tvivlsomt at alle regnskabsaflæggere tolker mange forskellige begreber ensartet samt at uafhængige tredjeparter kunne nå konsensus om det samme. 102 IASB CF A34 QC26 45

47 FIGUR 9 - PÅVIRKNINGER AF DE KVANTITATIVE EGENSKABER ED/2013/06 - KILDE: EGEN TILVIRKNING De samme problemer gør sig gældende for kritikpunktet; manglende definition af right-of-use aktivet. At dette begreb som er centralt for ED et ikke er veldefineret, skaber ligesom ovenfor beskrevet, problemer med både sammenlignelighed, verificerbarhed og forståelighed, der alle mindskes. Den efterfølgende måling kritiseres især for front-loadingen af omkostninger ved type A leasing. En af kritikerne af dette punkt er Leaseurope, som er en europæisk brancheorganisation for leasingtagere, der påpeger at sammenligneligheden vil påvirkes, idet to ellers helt enslydende kontrakter vil have forskellig værdi for to forskellige virksomheder som har optaget aftalen på samme tid, hvis blot løbetiden er forskellig. Leasingaftalen med den korteste løbetid vil se mere fordelagtig ud, ifølge Leaseurope 103. Økonomien i leasingaftaler er heller ikke troværdigt præsenteret, mener de. Med de front-loadede omkostninger af type A leasing, vil omkostningerne ikke blive bogført i den periode de vedrører og leasingtager vil ikke kunne matche indtægter til disse omkostninger 104. Mange respondenter har kritiseret mængden af oplysninger samt detaljeringsgraden af samme, som påkræves efter ED/2013/06 og som kan gøre informationen svært forståelig og mindre relevant for 103 LE 586 side LE 586 side 13 46

48 regnskabsbrugeren, idet den relevante information kan drukne i en stor mængde oplysninger. Både troværdigheden og sammenligneligheden beskadiges også af den store mængde vurderinger, beslutninger og beregninger som regnskabsaflæggeren skal foretage inden oplysningerne kan fremlægges. Se i øvrigt ovenstående figur for overblik over påvirkningerne af de kvantitative egenskaber ved implementering af ED/2013/ Sammenligning af informationsværdi for regnskabsbrugeren under henholdsvis IAS 17 og ED/2013/06 Under IAS 17 er det den primære kvantitative egenskab pålidelighed der lider mest, da alle, de i denne undersøgelse behandlede, kritikpunkter påvirker denne egenskab i negativ retning. Også sammenligneligheden er hårdt ramt, hvilket da også påpeges af flere kritikere af IAS Ikke overraskende er det netop disse kvantitative egenskaber IASB har fokuseret på at forbedre med udarbejdelsen af ED/2013/ IASB mente dog ikke at der var etableret en fælles forståelse af hvad ordet pålidelighed (engelsk: Reliability) indebar, og det blev derfor med revisionen af begrebsrammen i 2010 udskiftet med troværdig (engelsk: Faithful representation) som er defineret som information der er fuldstændig, neutral og fri for fejl 107. ED/2013/06 er derfor ikke vurderet i forhold til pålidelighed, men troværdighed. Egenskaben sammenlignelighed er bibeholdt, men fra at være en primær egenskab i den gamle begrebsramme, optræder den som en støttende egenskab i den reviderede version. Det samme er tilfældet for egenskaben forståelighed, der også havde status som primær egenskab under den gamle begrebsramme, men støttende egenskab under den reviderede. Det er værd at bemærke, at det under ED/2013/06 ser ud til at være netop de to kvantitative egenskaber, der er skiftet fra primære til støttende egenskaber, der påvirkes mest i negativ retning. De kvantitative egenskabernes formål er jo bl.a. at støtte standardsætterne ved udarbejdelse af nye standarder og det kan derfor tænkes, at de ikke har fået helt så meget fokus under udarbejdelsen af ED/2013/06 som hidtil. Relevans og troværdighed påvirkes dog også i høj grad af den kritik ED/2013/06 har været udsat for. At både sammenlignelighed og troværdighed står højt på listen er paradoksalt, idet det netop var forbedring af sammenlignelighed og pålidelighed, som blev erstattet af troværdighed, der var motivationen for udarbejdelsen af forslag til ny leasingstandard. Samlet set ser kvaliteten af de kvantitative egenskaber ikke ud til at øges med en implementering af ED/2013/06. Troværdigheden, som hed pålidelighed under den gamle begrebsramme, er ikke forbedret, da 105 IASB CLS side 5 pkt IASB ED side EY CF side

49 der stadig er en høj risiko for fejl, sammenligneligheden er ikke forbedret idet regnskaberne stadig skal korrigeres og forståeligheden ser ud til at være forværret pga. de omfattende oplysningskrav, de manglende begrebsdefinitioner og den ulogiske klassifikation Alternative løsningsforslag Mange af de kritiske respondenter påpeger forskellige tiltag der kunne forhindre de negative påvirkninger af de kvantitative egenskaber og dermed forbedre ED/2013/06 for regnskabsbrugerne. Dette afsnit vil præsentere nogle af disse. Nogen respondenter mener godt at ED/2013 kan implementeres med enkelte forbedringer. Et af de punkter som flest respondenter nævner og som påvirker både relevans, troværdighed, sammenlignelighed og forståelse i negativ retning for regnskabsbrugerne, er de omfattende oplysningskrav som gør regelsættet meget komplekst. FLA foreslår at man med eksempler på hvordan en helt enkel leasingaftale ser ud uden købsoptioner, variable leasingbetalinger m.m., kunne mindske bekymringerne om kompleksiteten. Desuden foreslår de, at leasingaftaler der opfylder visse kriterier skulle kunne kategoriseres som enkel og at disse leasingaftaler dermed kunne undtages fra mange af de oplysningskrav som ED/2013/06 lægger op til 108. Dette forslag er helt i tråd med EFRAG, der stærkt anbefaler at man inkluderer en bemærkning om at ikke alle oplysningskrav er nødvendige i alle situationer. Ligeledes omtaler mange respondenter negativt opdelingen af leasingaftaler i type A og B. Da mange af disse respondenter ligeledes er kritiske over for den regnskabsmæssige behandling af type B leasing, foreslår de ikke overraskende at man helt fjerner type B leasing og kun opererer med type A leasing 109. EFRAG foreslår det samme 110. Leaseurope er kritiske over for front-loadingen af renteomkostninger for de type A leasingaftaler, som de mener kan føre til store permanente tab for leasingtager. Deres løsningsforslag inkluderer introduktionen af right-of-use aktivet, men forudsætter at der ikke skal være klassifikation af leasingaftalerne, altså ingen opdeling i type A og type B samt at renter og afskrivninger præsenteres separat i resultatopgørelsen for alle leasingaftaler. Den eneste måde at løse problemet med front-loadingen er, ifølge Leaseurope, at indføre annuitets amortisering, altså amortisering i lige store rater, på alle leasingaftaler 111. Dette mener de vil afspejle det faktum, at aktivet og forpligtelsen for en leasingaftale er opstået af samme kontrakt og dermed bundet til hinanden til udløb. En leasingtager kan ikke afsætte aktivet uden samtidig at afsætte forpligtelsen 108 FLA 139 side IASB SFED side 15 pkt EFRAG 618 side LE 586 side 14 48

50 og omvendt. Desuden hænger det sammen med at både aktivet og forpligtelsen i en leasingaftale begge afskrives til 0, ved leasingaftalens ophør 112. Også PWC, som er en af de mindre kritiske respondenter, har en alternativ løsningsmodel. I modsætning til de ovenfor nævnte er det ikke en model, som fremgår af summaryet eller nogen af de andre comment letters der er gennemgået i forbindelse med denne undersøgelse. PWC foreslår nemlig at man bibeholder de fleste af de i ED/2013/06 beskrevne elementer, med den vigtige tilføjelse at man i stedet for at skelne mellem ejendomme eller ikke-ejendomme, bruger klassificeringen fra IAS 17, nemlig den mellem operationel og finansiel leasing. Operationel leasing behandles som type B og opføres i balancen, men indgår under operationelle omkostninger i resultatopgørelsen. På den måde, argumenterer de, vil overgangen til de nye regler ikke være så kompleks for brugerne, der jo kender klassificeringen, det vil ikke være så omkostningsfuldt og tidskrævende idet kompleksiteten er mindsket og det vil ikke kræve så meget af ITudstyr m.v. 113 Andre respondenter foreslår mere drastiske tiltag. FLA mener ikke at ED/2013/06 kan indføres i sin nuværende stand, men i stedet for at starte helt forfra påpeger de, at man kunne lave en revideret udgave af IAS 17. En forbedret version kunne måske resultere i højere kvalitet af noterne omkring operationel leasing og regnskabsaflæggerne kunne dermed levere regnskaber der levede op til kvalitetskravene i begrebsrammen 114. Capital Markets Advisory Committee (CMAC), som rådgiver IASB vedr. investorers behov, skyder dog dette forslag ned. De bemærker at forbedrede notekrav nok ville være acceptable for professionelle analytikere, men at majoriteten af regnskabsbrugere i virkeligheden har brug for årsrapporter der er klar til brug og ikke først skal korrigeres 115. Investor Advisory Committee påpeger at implementeringen ikke alene vil resultere i forhøjede omkostninger og mindre brugbar regnskabsinformation. Den vil også gøre det sværere for brugere at analysere regnskabstallene, idet mange af ændringerne ved den regnskabsmæssige behandling ikke umiddelbart kan udskilles og tilbageføres, hvis en regnskabsbruger skulle ønske at korrigere et regnskab for den regnskabsmæssige behandling af leasing ifølge ED/2013/ Derfor mener de, at mange regnskabsbrugere som analytikere, investorer og banker stadigvæk vil skulle foretage korrektioner af regnskaberne for at kunne bruge dem, men selv derefter vil sammenligning mellem virksomheder være problematisk 117. Også KPMG er 112 LE 586 side PWC 301 side FLA 139 side IASB PULA side 9, 116 IAC 102 side IAC 102 side 3 49

51 bekymrede for de justeringer regnskabsbrugere vil skulle foretage ved implementering af ED/2013/06. De påpeger yderligere, at det med de omfattende oplysningskrav, som er opdelt i type A og type B, tyder på at IASB ligefrem kalkulerer med at regnskabsbrugere vil lave korrektioner og at de øgede oplysningskrav skal gøre det nemmere for dem at udføre korrektionerne. KPMG mener dog, at hvis tilbøjeligheden til at foretage korrektioner ikke er tydeligt mindre end under IAS 17, kan man ikke sige at regnskabsinformationen er mere nyttig og derfor opvejer fordelene ved implementering af ED/2013/06 ikke ulemperne og omkostningerne 118. At regnskaberne gerne skulle være umiddelbart sammenlignelige, var netop en af motivationerne for udskiftningen af IAS 17. KPMG opfordrer derfor IASB til ikke at falde for fristelsen og implementere ED/2013/06 i sin nuværende form, blot fordi der er lagt så meget arbejde i udarbejdelsen. De erkender dog at der ikke er nogen nemme løsninger og foreslår, at IASB gentænker hele forslaget. De mener at en forbedret leasingstandard som minimum bør leve op til følgende punkter, som skal tænkes ind i et nyt forslag: Øget relevans for regnskabsbrugere, herunder færre korrektioner Intern sammenhæng. Hvis en leasingaftale vurderes at være en finansiel transaktion, skal den præsenteres som sådan både i balance, resultatopgørelse og pengestrømsopgørelse Ekstern sammenhæng. Standarden skal leve op til begrebsrammen Minimal forhøjelse af omkostninger for regnskabsaflæggere ved implementering, overgang og brug 119 Derudover er de tilhængere af en model uden klassifikationer med komplementær regnskabsmæssig behandling for leasinggiver og leasingtager. De pointerer at målsætningen om at få alle leasingaftaler opført i balancen ikke skal nås for enhver pris, at forslaget i sin nuværende form ikke er en forbedring i forhold til nuværende regler, at det ikke vil tilfredsstille regnskabsbrugernes behov samt at det ikke retfærdiggør de øgede omkostninger der vil være til regnskabsudarbejdelsen. Derfor opfordrer de igen IASB og FASB til at stræbe efter at udarbejde en ny standard i høj kvalitet, i stedet for at tage til takke med det mindst dårlige kompromis Delkonklusion Dette kapitel har behandlet konsekvenserne for regnskabsbrugere som investorer ved implementering af ED/2013/06. Konsekvenserne er opgjort i påvirkning af de kvantitative egenskaber, som ifølge begrebsrammen er de egenskaber et regnskab med nyttig regnskabsinformation bør besidde. 118 KPMG 199 side 1 og KPMG 199 side KPMG 199 side 7 50

52 Under IAS 17 er det især pålideligheden, der er en af de fire primære egenskaber, der er påvirket negativt. Både de komplekse regler der øger risikoen for fejl, muligheden for strukturering af leasingaftalerne der kan betyde at regnskaberne indeholder manipuleret regnskabsinformation samt udeladelsen af informationer om rettigheder og forpligtelser i form af aktiver og passiver er med til at sænke niveauet af regnskabernes pålidelighed. Sammenligneligheden er også væsentligt påvirket, idet de mange vurderinger og skøn ved foretagelse af klassifikationen, det at ens leasingaftaler kan være indregnet forskelligt i forskellige virksomheder samt nødvendigheden af en efterfølgende korrektion, mindsker den. De to resterende primære kvantitative egenskaber; forståelighed og relevans er også påvirket negativt, dog ikke i så høj grad som de ovenfor kommenterede. Da afsnittet vedr. de kvalitative egenskaber i begrebsrammen i 2010 er blevet revideret, er ED/2013/06 ikke udarbejdet efter samme begrebsramme som IAS 17. De væsentligste forskelle er at egenskaben pålidelighed er blevet udskiftet med troværdighed, mens de to primære egenskaber sammenlignelighed og forståelighed er blevet til støttende egenskaber. Dette kan betyde, at der under udarbejdelsen har været lidt mindre fokus på disse egenskaber, selvom det var forbedringen af sammenlignelighed der var motivationen for udarbejdelsen af en ny standard vedr. leasing. Det er nemlig netop sammenlignelighed og forståelighed der under ED/2013/06 er påvirket mest i negativ retning. Dog er også troværdighed, som jo er erstatningen for pålidelighed samt relevans påvirket. Alt i alt må det konkluderes, at en implementering af ED/2013/06 ikke vil producere mere nyttig regnskabsinformation for regnskabsbrugerne, idet hverken troværdighed eller sammenlignelighed er forbedret mens forståeligheden ser ud til at være forværret. Se i øvrigt nedenstående figur for overblik over påvirkningen af de kvantitative egenskaber ved overgang fra IAS 17 til ED/2013/06. FIGUR 10 - PÅVIRKNING AF DE KVALITATIVE EGENSKABER VED OVERGANG TIL ED/2013/06 - KILDE: EGEN TILVIRKNING For at forhindre disse negative påvirkninger af de kvantitative egenskaber, hvilket i sidste ende fører til mindre nyttig regnskabsinformation for regnskabsbrugerne, har flere af disse brugere forslag til alternative løsninger. Nogle mener at ED/2013/06 godt kan implementeres med enkelte justeringer, som f.eks. en tydeliggørelse af at ikke alle oplysningskrav er nødvendige i alle situationer som EFRAG foreslår eller udeladelse af type B leasing. Andre foreslår at man i stedet genbruger IAS 17, blot med forbedrede 51

53 oplysningskrav. Andre igen mener dog at man er nødt til at starte helt forfra, f.eks. KPMG der kraftigt opfordrer IASB til ikke at falde for fristelsen og implementere ED/2013/06 blot fordi der er lagt et stort arbejde i udarbejdelsen, men i stedet erkende at der ikke er nogen nemme løsninger og at de ikke kan gøre alle interessenter tilfredse. 52

54 4 Konsekvenser for flyselskaberne og deres regnskaber 4.1 Indledning Ved at gennemgå SAS A/S regnskab for 2013/2014, som det er udfærdiget efter IAS 17 og derefter omregnet efter reglerne foreslået i ED/2013/06 jvf. kapitel 2, vil dette kapitel besvare underspørgsmål 3; Hvordan vil en implementering af ED/2013/6 specifikt påvirke SAS A/S regnskab i år 2013/2014 og hvordan vil den påvirke de leasingtagende flyselskaber generelt? Kapitlet er centralt i forhold til besvarelse af hovedspørgsmålet; Hvilke konsekvenser vil en implementering af ED/2013/06 som erstatning for IAS 17 have for flyselskaber? Det vil give et konkret svar på, hvordan helt specifikke regnskabs- og nøgletal påvirkes, når de to forskellige regelsæt benyttes på samme talmateriale. Herefter udledes det hvordan flyselskabernes regnskaber generelt vil påvirkes. Omregningen tager udgangspunkt i kapitel 2 der opridsede de væsentligste regler og forskellene mellem IAS 17 og ED/2013/06 samt ILW-modellen. Kapitlet vil begynde med en kort introduktion til case virksomheden SAS A/S. Da virksomheden er almindeligt kendt, vil introduktionen være ganske kort. Derefter følger en præsentation af og argumentation for valg af regnskabstal. Efterfølgende kommer en gennemgang af årsrapporten i dens oprindelige form, udarbejdet efter IFRS, herunder IAS 17. Udvalgte regnskabstal vil blive præsenteret. Derefter følger et afsnit hvor regnskabet omregnes efter reglerne i ED/2013/06 ved brug af ILW-metoden. De samme regnskabstal vil blive præsenteret, og forskellene samt årsagerne til disse vil blive gennemgået. Dernæst følger et afsnit der redegør for, hvilke nøgletal der benyttes til analysen samt et afsnit hvor disse nøgletal beregnes for regnskabstallene opgjort efter henholdsvis IAS 17 og ED/2013/06. Forskellene i nøgletallene vil blive analyseret. Herefter følger et afsnit der vil besvare anden del af underspørgsmål tre, omhandlende påvirkningen af de leasingtagende flyselskaber i mere generelle vendinger. Påvirkningen af disse måles i ændringen i regnskabs- og nøgletal, og på baggrund af casen og beregningerne i foregående afsnit vil det blive godtgjort, hvorledes disse ændrer sig i flybranchen generelt. Derudover vil en række comment letters fra flyselskaber og disses brancheorganisationer også blive inddraget, hvilket vil belyse yderligere påvirkninger af flybranchen. Afsnittet slutter med en delkonklusion der opridser det ovenfor nævnte og yderligere indeholder en figur med overblik over regnskabs- og nøgletal samt forskellene på disse. 4.2 Introduktion til case virksomhed Dette afsnit vil kort præsentere case-virksomheden SAS A/S. 53

55 I 1918 oprettedes Det Danske Luftfartsselskab A/S (DDS), der senere blev til SAS A/S. I 1946 blev SAS A/S dannet og fløj for første gang over Atlanten. Op gennem halvfjerdserne og firserne åbnedes flere hoteller. I 1994 besluttes det dog at fokusere på flydriften og mange datterselskaber sælges fra. I 0 erne lanceres flere spareplaner. Massefyringer og reorganiseringer samt salg af flere datterselskaber skal redde selskabet, der har lidt under bl.a. finanskrisen 121. Spareplanerne har været i værksat med større og mindre succes, og de seneste par år har vist både røde og sorte tal på bundlinjen. I dag omsætter selskabet for omkring 38 milliarder SEK, har en balancesum på over 29 milliarder SEK, over ansatte og en flåde på 151 fly, hvoraf 100 er leaset 122. SAS A/S er valgt som case i denne undersøgelse, da det er et børsnoteret selskab og hvilket betyder at de aflægger regnskab efter IFRS inkl. IAS 17. En stor del af SAS A/S flyflåde er leaset, hvilket gør at de påvirkninger der vil være af et leasingtagende flyselskab, som skal aflægge regnskab efter reglerne i ED/2013/06, vil være særligt tydelige hos SAS A/S. Derudover er det en kendt virksomhed og det største flyselskab i Skandinavien. 4.3 Regnskabstal Dette afsnit vil præsentere de regnskabstal der er valgt til at foretage analysen af SAS A/S regnskab efter henholdsvis IAS 17 og ED/2013/06. De regnskabstal der er valgt at fokusere på i denne undersøgelse er: EBIT, egenkapital og balancesum. Disse tal er valgt da de har investorer og långiveres fokus, som det bl.a. fremgår websiden euroinvestor 123 og de er vigtige interessenter, både for SAS A/S og for flybranchen generelt. Yderligere er der valgt at kigge på følgende regnskabstal: EBITDA, afskrivninger, finansielle omkostninger, materielle anlægsaktiver og kort- og langfristede forpligtelser. Disse tal er valgt, da det på baggrund af foregående afsnit kan udledes, at der vil være forskelle i disse tal efter omregningen. 4.4 SAS A/S regnskab 2013/2014 Dette afsnit vil præsentere SAS A/S regnskab efter IAS 17 og omregnet efter ED/2013/06. Formålet med casen er først og fremmest at eksemplificere hvordan en implementering af ED/2013/06 i sin nuværende form vil påvirke et flyselskab med en stor andel af leasede fly. Resultaterne af beregningen bruges derefter til at udlede hvorledes flyselskaberne generelt vil blive påvirket af en implementering SAS 2013/2014 note

56 4.4.1 Datagrundlag Til omregningen er brugt SAS A/S regnskab for 2013/2014, som kan findes på under Investor Relations. Yderligere har det været nødvendigt at hente regnskabet for 2012/2013, idet der til beregning af enkelte nøgletal skal bruges værdien af den gennemsnitlige egenkapital og denne værdi beregnes = egenkapital primo+ egenkapital ultimo 2. Det skal bemærkes, at der er en væsentlig forskel på de regnskabstal der præsenteres som årets, i årsrapporten for 2012/2013 i forhold til de sammenligningstal der fremgår af årsrapporten for 2013/2014 vedr. samme periode. Årsagen til dette er en ændring vedr. pensionsforpligtelser som er reguleret i IAS 19. Ændringen trådte i kraft i november 2013 og som en del af implementeringen er de rapporterede sammenligningstal for 2012/2013 regnet om i årsrapporten for 2013/ Idet ændringen har en voldsom effekt på egenkapitalen der falder fra MSEK til MSEK, benyttes de omregnede sammenligningstal der fremgår af årsrapporten for 2013/2014, da de jo er opgjort efter samme regler som periodens regnskabstal og det derfor giver bedre mening at opgøre en gennemsnitlig egenkapital på baggrund af disse 125. Dog er oplysninger vedr. de operationelle leasingaftaler hentet fra årsrapporten 2012/2013 i note 34. Disse oplysninger er ikke påvirket af ændringen i IAS Regnskabstal efter IAS 17 Nedenstående figurer viser henholdsvis resultatopgørelse og balance for SAS A/S for 2013/2014. En del poster er lagt sammen for at bevare fokus på de poster der er valgt til denne undersøgelse, som nævnt i afsnit 4.3. Da dette regnskab er udarbejdet efter IAS 17 fremgår omkostningerne på mio. svenske kr. vedr. de leasingaftaler der er karakteriseret som operationel leasing kun i resultatopgørelsen, hvor de er præsenteret på en linje for sig blandt de andre operationelle omkostninger og hvorved de indgår i EBITDA. De leasingaftaler der er karakteriseret som finansielle derimod, er indregnet under materielle anlægsaktiver under aktiverne i balancen mens leasingforpligtelsen indgår på passivsiden under kort- og langsigtede forpligtelser. Aktivet afskrives på samme vis som lignende ejede aktiver, og mindsker værdien af aktivet på balancesiden, mens afskrivningen indgår i posten Afskrivninger, nedskrivninger og periodiseringer i resultatopgørelsen, hvilket betyder at den indgår i EBIT. Leasingydelsen på de finansielle leasingaftaler er delt op i en rente- og afdragsdel. Mens afdragsdelen mindsker forpligtelsen på passivsiden i balancen, indgår renterne i de finansielle omkostninger i resultatopgørelsen, der udgør mio. svenske kr. Nedenfor ses de udvalgte regnskabstal for henholdsvis resultatopgørelse og balance for SAS A/S. 124 SAS 2012/2013 note SAS 2012/2013 side 47 og SAS 2013/2014 side 29 55

57 FIGUR 11 - RESULTATOPGØRELSE OG BALANCE FOR SAS A/S 2013/2014 KILDE: SAS A/S Regnskabstal efter ED/2013/06 omregnet ved ILW-metoden I dette afsnit præsenteres beregningerne samt resultaterne af omregningen af SAS A/S regnskab efter ED/2013/06. Beregningerne kan alle ses i detaljer i bilag 8.5. Da der jo, i modsætning til under IAS 17, ikke er noget der hedder operationel leasing under ED/2013/06, må der først og fremmest laves en opgørelse af den leasingforpligtelse der skal kapitaliseres, samt af det rightof-use aktiv der skal indgå på aktivsiden. Dernæst må der foretages en opdeling af leasingaftalerne i type A og B, som leasingaftalerne er opdelt i under ED/2013/06, således at også påvirkningen af resultatopgørelsen kan beregnes. Beregningerne foretages ved at benytte ILW-metoden, som er en metode til at kapitalisere 126 SAS 2013/2014 side

58 operationelle leasingaftaler, præsenteret af de tre forfattere der har lagt navn til metoden, Imhoff, Lipe og Wright, i tre artikler fra 1991, 1993 og Igennem et studie af 14 amerikanske virksomheder påviser de hvordan kapitalisering af operationelle leasingaftaler øger relevansen og sammenligneligheden af virksomhedsspecifikke mål på risiko og rentabilitet 127. Det er bl.a. en metode som denne der hentydes til, når det i indledningen nævnes at mange regnskabsbrugere korrigerer regnskaber for operationel leasing. Netop denne metode betragtes som skelsættende inden for kapitalisering af leasingaftaler og benyttes derfor af mange praktikere 128. Den kritiseres dog for, i nogle tilfælde, at producere ekstreme resultater sammenlignet med andre metoder til kapitalisering af leasingaftaler 129. Disse ekstremiteter fremkommer pga. af forskellige forudsætninger som modellen indeholder. Det er dog umuligt at lave en model der ikke indeholder nogen forudsætninger, da der ikke i regnskaberne er opgivet tilstrækkeligt med oplysninger til at man kan foretage en nøjagtig kapitalisering af operationelle leasingaftaler. Det er netop en af pointerne i kritikken af IAS 17. Modellen vurderes derfor at kunne benyttes til denne undersøgelse, selvom der selvfølgelig må kalkuleres med en vis usikkerhed i forhold til resultaterne. Denne undersøgelse vil derfor benytte sig af ILW-modellen, med de forudsætninger der er relevante i dette tilfælde. Disse vil blive oplistet undervejs i dette afsnit, efterhånden som beregningerne gennemgås og desuden oplistes i en figur i slutningen af hvert afsnit Beregning af leasingforpligtelse For at beregne leasingforpligtelsen bruges de oplysninger om minimumsleasingydelser vedr. operationelle leasingforpligtelser, der ifølge IAS 17 skal kunne findes i noterne til årsrapporten. ILW-modellen er baseret på den amerikanske regnskabsstandard SFAS 13, der kræver at disse ydelser skal præsenteres for hvert af de kommende fem år samt et samlet beløb for de ydelser der forfalder efter fem år 130. Selvom IAS 17 kun kræver at minimumsleasingydelserne oplyses for under et år, mellem et og fem år og over fem år (se afsnit 2.5), har SAS A/S dog alligevel angivet oplysningerne for hvert af de kommende fem år samt de efterfølgende år. Ydelserne er desuden inddelt i fly, ejendomme og maskiner og udstyr. Oplysningerne i nedenstående Figur 12 er således at finde i regnskabet. Som det fremgår nedenfor har SAS A/S altså fremtidige minimumsleasingydelser for knap 24 milliarder svenske kr. Nutidsværdien af dette beløb skal nu beregnes og til det formål skal der findes en diskonteringsrente. Den oprindelige ILW-model fordrer, at denne rente skal være selskabets gennemsnitlige 127 ILW 1 side Bostwick side Bostwick side ILW 1 side 52 57

59 historiske marginale lånerente på leasingaftaler, vægtet i forhold til hver enkelt leasingaftales størrelse af den samlede mængde leasingaftaler 131. FIGUR 12 - OPLYSNINGER OM MINIMUMSLEASINGYDELSER FOR SAS A/S - KILDE: SAS A/S 132 Disse oplysninger fremgår dog hverken af regnskabet eller andre steder og det må formodes at andre brugere af ILW-modellen også har haft problemer med at fremskaffe disse oplysninger. I hvert fald præsenterer de tre forfattere to alternative metoder til opgørelse af diskonteringsrenten i artiklen udgivet i Ved den første metode estimeres renten ved at trække nutidsværdien af de ydelser der forfalder inden for et år, fra minimumsleasingydelserne af samme og dividere dette tal med nutidsværdien af de samlede ydelser ultimo perioden 133. Ved den anden metode, som er benyttet i dette tilfælde, estimeres renten ved at dividere renteomkostningerne for perioden med den rentebærende gæld ultimo perioden. Forfatterne påpeger selv at omlægning af gæld og salg af tilgodehavender kan forvirre billedet, men de mener dog stadig at metoden giver et rimeligt estimat af renten 134. Nedenstående viser estimeringen af diskonteringsrenten efter oplysninger i SAS A/S årsrapport. Se i øvrigt bilag FIGUR 13 - ESTIMERING AF DISKONTERINGSRENTE - KILDE: SAS A/S 135 Den beregnede diskonteringsrente kan syne høj, men da det fremgår af noten omkring immaterielle anlægsaktiver at nedskrivningstest på goodwill er foretaget med en diskonteringsrente på 9,1 %, antyder dette et generelt højt niveau i virksomheden ILW 1 side SAS 2013/2014 note ILW 2 side ILW 2 side SAS 2013/2014 note 9 og side SAS 2013/2014 note 11 58

60 Da diskonteringsrenten nu er estimeret, skal mønsteret for betalinger efter de fem specificerede år estimeres. Også i dette tilfælde er modellen revideret en smule i artiklen fra 1997 og det derfor den reviderede metode der her benyttes. Fremgangsmåden er at dividere leasingydelsen i år 5 med de samlede leasingydelser der forfalder efter år 5 og derefter runde op til nærmeste hele tal, for at finde antallet af år som den resterende leasingydelse skal fordeles på. Derefter deles antallet af hele år med den samlede leasingydelse til forfald efter år 5, hvorved der fremkommer et estimat på den årlige leasingydelse 137. Dette forudsætter dog at leasingydelserne til forfald efter år 5 forfalder lineært. Dette forekommer mildest talt usandsynligt, da det må formodes at der løbende afsluttes og optages leasingaftaler og at disse ikke nødvendigvis beløbsmæssigt er sammenfaldende. Dog argumenterer forfatterne for at denne forudsætning forenkler metoden og forskellen formentlig er ubetydelig 138. I nedenstående Figur 14 er denne fremgangsmåde benyttet på SAS A/S, opdelt i fly, ejendomme og maskiner og udstyr. Alle oplysninger i figuren fremgår også af Figur 12. Se bilag for beregning. FIGUR 14 - ESTIMERING AF ANTAL HELE ÅR MED LEASINGYDELSER EFTER ÅR 5 - KILDE: SAS A/S 139 Da ydelsen for de år der følger efter år fem, nu er estimeret kan der opstilles en plan over fremtidige leasingbetalinger fra år 1 til år 9. Den ser ud som nedenfor i Figur 15. Se bilag for beregning. Til sidst kan nutidsværdien af betalingerne beregnes ved at tilbagediskontere værdierne i ovenstående figur med den beregnede diskonteringsrente som den fremgår af Figur 13. Ifølge Imhoff, Lipe og Wright er det rimeligt at antage at alle leasingydelser forfalder til betaling ultimo regnskabsåret 140. Det forekommer dog usandsynligt at leasingaftaler for fly i den størrelse og mængde som er indgået i SAS A/S tilfælde ikke forfalder oftere. Dette bekræftes af den kvartalsvise opdeling af resultatopgørelsen der fremgår af regnskabet, hvor omkostninger til leasing ser ud til at være fordelt nogenlunde ligeligt over året 141. Det 137 ILW 2 side ILW 1 side SAS 2013/2014 note ILW 1 side 53 note SAS 2013/2014 side 28 59

61 forudsættes derfor i denne undersøgelse at leasingydelserne forfalder til månedlig betaling samt at betalingerne forfalder lineært over året. FIGUR 15 - FREMTIDIGE MINIMUMSLEASINGYDELSER KILDE: EGEN TILVIRKNING Se nedenstående Figur 16 for oversigt over nutidsværdien af leasingydelserne fordelt på leasingaktivgruppe i alt pr. år samt bilag for beregning. FIGUR 16 - NUTIDSVÆRDI AF LEASINGYDELSER - KILDE: EGEN TILVIRKNING Den samlede nutidsværdi af leasingbetalingerne på mio. svenske kr. er altså den forpligtelse der skal opføres i det omregnede regnskab. Den del af forpligtelsen der forfalder i år 1 er den kortfristede del af gælden ( = MSEK), mens den resterende del af gælden ( = MSEK) er den langfristede del af gælden. 60

62 Nedenstående figur gengiver de forudsætninger der er foretaget ved estimering af leasingforpligtelsen, som beskrevet i dette afsnit. FIGUR 17 - FORUDSÆTNINGER VED ESTIMERING AF LEASINGFORPLIGTELSEN - KILDE: IMHOFF, LIPE, WRIGHT 142 For at teste virkningen af ovenstående forudsætninger foretages en følsomhedsanalyse. Den første analyse tester virkningen af at hæve og sænke diskonteringsrenten med henholdsvis 1 og 2 %, mens alle andre forudsætninger holdes konstante. Resultaterne fremgår af Figur 18 og beregningerne af bilag FIGUR 18 - FØLSOMHEDSANALYSE DISKONTERINGSRENTE - KILDE: EGEN TILVIRKNING Som det ses påvirker en ændring i renten med 2 %, både den ene og den anden vej, nutidsværdien af minimumsleasingydelserne med over 1 milliard svenske kroner. Dette forekommer naturligvis at være et ret stort beløb, men det skal bemærkes at det, for begges vedkommende udgør under 7 % af den samlede beregnede nutidsværdi. Det vurderes derfor at følsomheden på den beregnede diskonteringsrente ikke er alarmerende høj, og den findes derfor brugbar til denne undersøgelse. Dernæst testes følsomheden for antallet af år, der skal betales leasingydelser efter år 5. Ovenfor er det beskrevet at leasingydelsen i år 5 divideres med de samlede leasingydelser der forfalder efter år 5, hvorefter der rundes op til nærmeste hele år. I artiklen er det dog blot nævnt at der mindst skal rundes op til nærmeste hele år. Derfor beregnes nu virkningen af at runde op til nærmeste hele år plus henholdsvis 1 og 2 år. De andre forudsætninger er konstante. Se nedenstående figur for resultater samt bilag for beregninger. FIGUR 19 - FØLSOMHEDSANALYSE AF ÅR MED LEASINGYDELSE EFTER ÅR 5 - KILDE: EGEN TILVIRKNING 142 ILW 1 side 53 61

63 Som det fremgår af ovenstående er forskellen i nutidsværdien af leasingydelser meget lille, hvis der blot lægges et ekstra år med leasingydelser til, mens to ekstra år giver en forskel på knap 300 mio. svenske kr. Procentvis er forskellen dog stadig under 2 % og viser dermed en mindre forskel i nutidsværdien af leasingydelserne. Idet beregningen af nutidsværdien, hvor der blot rundes op til nærmeste hele år giver det mindste spring i størrelsen på leasingydelserne, før og efter år 5, benyttes denne metode. På baggrund af begge analyser vurderes det derfor, at det i dette afsnit fremkomne estimat af leasingforpligtelsen er brugbart i forhold til denne undersøgelse Estimering af right-of-use aktivet Med udgangspunkt i den estimerede værdi af leasingforpligtelsen kan der foretages en estimering af det right-of-use aktiv der skal indregnes på aktivsiden i regnskabet. Som det fremgår af kapitel 2 skal værdien af leasingforpligtelsen og right-of-use aktivet beregnet efter reglerne i ED/2013/06 ikke være ens. Det forudsættes ved brug af ILW-modellen at aktivet afskrives lineært (se længere nede i dette afsnit), hvilket også er den afskrivningsmodel der angives i ED/2013/06 for type A leasing 143, mens leasingydelsen delvist er afdrag på forpligtelsen og delvis er renteomkostning. I starten af leasingperioden vil rentedelen være størst og derefter vil den falde, så afdragsdelen i slutningen af perioden bliver den største, hvilket skaber den i de tidligere kapitler kritiserede front-loading af omkostningerne. Dette betyder også at forpligtelsen i løbet af hele perioden vil være større end right-of-use aktivet. Estimeringen af right-of-use aktivets andel af leasingforpligtelsen afhænger af følgende: Diskonteringsrenten Gennemsnitsrestlevetiden af de leasede aktiver i % af den samlede levetid samt Estimat af den gennemsnitlige økonomiske levetid for de leasede aktiver 144 Alle disse faktorer må estimeres, da de ikke fremgår af regnskabet, hvilket tilføjer yderligere usikkerhedsmomenter til beregningen, der tager udgangspunkt i leasingforpligtelsen, der i forvejen er behæftet med flere forudsætninger. Med disse faktorer estimeret, kan det med udgangspunkt i en tabel 145 udviklet af forfatterne, bestemmes hvor stor en procentmæssig andel leasingaktivet udgør af forpligtelsen 146. Ved brug af tabellen antages det dog at alle aktiver afskrives lineært, at både det ikke-indregnede leasingaktiv og forpligtelsen er lig med 100 % af nutidsværdien af de fremtidige leasingbetalinger ved leasingaftalens indgåelse samt at værdien af både det ikke-indregnede leasingaktiv og forpligtelsen er 0 efter den sidste 143 Se afsnit ILW 1 side Se bilag ILW 1 side 56 Tabel 3 62

64 leasingydelse til hver leasingaftale 147. Forfatterne opfatter alle disse forudsætninger som værende passende i de fleste tilfælde og forventer ikke at de vil føre til urimelige antagelser i den efterfølgende analyse 148. Dog fremgår det af SAS A/S årsrapport at der estimeres en residualværdi på 10 % af fuldt afskrevne fly samt reservedele til fly og det kan derfor, i denne undersøgelse, ikke antages at værdien af det ikke-indregnede leasingaktiv er 0 efter sidste leasingydelse. I stedet antages det at tabellen kan benyttes alligevel og aflæses som angivet i artiklen, mens der tages højde for de 10 % i residualværdi efterfølgende, som en simpel gennemsnitsbetragtning, ved at gange 10 % på værdien af det right-of-use aktiv der er estimeret vedr. fly. Denne metode er naturligvis ikke ufejlbarlig, men det vurderes dog at den er bedre end at forudsætte en residualværdi på 0. For SAS A/S er diskonteringsrenten estimeret til 7,72 % (se Figur 13) mens restlevetiden for leasingaktiverne estimeres til 50 % idet det antages, at der sker en løbende optagelse samt afvikling af leasingaktiver og at den gennemsnitlige restlevetid derfor er halvdelen af den samlede. Den gennemsnitlige økonomiske levetid er baseret på de økonomiske levetider SAS A/S opgiver i årsrapporten for materielle anlægsaktiver, da finansielt leasede aktiver efter IAS 17 skal afskrives på samme vis som lignende aktiver og de opgivne levetider derfor også gælder for de finansielt leasede aktiver. Under ED/2013/06 skal right-of-use aktiverne afskrives til det tidligste tidspunkt af aktivets økonomiske levetid eller leasingaftalens udløb jf. afsnit og da målet med denne omregning er jo at komme så tæt som muligt på en årsrapport, som den ville have set ud, hvis den var opgjort efter reglerne i ED/2013/06, må aktiverne, da leasingaftalernes udløb ikke kendes, afskrives til deres økonomiske levetid. De opgivne perioder er henholdsvis 20 år for fly, 5-50 for ejendomme og 3-10 for maskiner og udstyr 149. Ejendomme estimeres derfor til 25 år, mens maskiner og udstyr estimeres til 10 år, da dette er den mindste økonomiske levetid der kan aflæses i tabellen. Se nedenstående figur for et overblik over de nævnte antagelser. FIGUR 20 - ANTAGELSER TIL BRUG VED AFLÆSNING AF TABEL FRA ILW-MODELLEN - KILDE: EGEN TILVIRKNING 147 ILW 1 side ILW 1 side SAS 2013/2014 note 1 side 35 63

65 På baggrund af antagelserne kan right-of-use aktivets estimerede andel af leasingforpligtelsen nu aflæses i førnævnte tabel, som kan ses i bilag 8.4. Andelen aflæses til 73 % for fly, 69 % for ejendomme og 84 % for maskiner og udstyr. Det skal nævnes at antagelsen om restlevetiden har stor betydning. Var det således antaget at restlevetiden for fly var henholdsvis 20 % og 80 %, skulle den procentvise andel af leasingforpligtelsen ifølge tabellen være 89 %/59 % i stedet for 73 %, hvilket jo er en væsentlig forskel. Eftersom antagelsen om restlevetiden er behæftet med stor usikkerhed, da SAS A/S mønster for optagelse og afvikling af leasingaftaler jo ikke er kendt, må dette tages med i betragtning når resultaterne aflæses. Det vurderes dog at estimaterne er brugbare idet de er i nærheden af de 60 %-80 % som forfatterne vurderer er normalen. Forfatterne mener endda at det kan forsvares blot at benytte 70 % som en tommelfingerregel 150. Da right-of-use aktivets estimerede andel af leasingforpligtelsen således er opgjort for alle grupper af leasingaktiver, kan værdien af right-of-use aktiverne nu beregnes. Bemærk at der som nævnt ovenfor er lagt 10 % til værdien af det estimerede right-of-use aktiv for fly, for at tage højde for residualværdien. Resultatet fremgår af nedenstående figur. FIGUR 21 - ESTIMERET VÆRDI AF RIGHT-OF-USE AKTIV - KILDE: EGEN TILVIRKNING Den værdi der skal indregnes i regnskabet på aktivsiden, under materielle aktiver er således mio. svenske kr. Nedenfor er vist en oversigt over de forudsætninger der er benyttet ved estimeringen af right-of-use aktivet. FIGUR 22 - FORUDSÆTNINGER VED BEREGNING AF RIGHT-OF-USE AKTIVET - KILDE: IMHOFF, LIPE, WRIGHT ILW 1 side ILW 1 side 56 64

66 Påvirkning af resultatopgørelsen Da påvirkningen af balancen således er opgjort, skal også påvirkningen af resultatopgørelsen estimeres. I artiklen fra 1991 argumenterer de tre skabere af ILW-modellen for, at nettoresultatet af resultatopgørelsen ikke påvirkes ved indregning af operationel leasing i balancen. De påpeger dog, at omkostninger til afskrivninger og renter ved finansielle leasingaftaler vil være højere end de omkostninger der ville have været, hvis den samme aftale blev omkostningsført som operationel leasingaftale i begyndelsen af leasingaftalens periode. På et tidspunkt vil omkostningerne til afskrivninger og renter være lig med omkostninger ved operationel leasing, hvorefter omkostningerne ved operationel leasing vil være større resten af perioden, da rentedelen af leasingydelsen bliver mindre i takt med at afdragene bliver større i løbet af perioden 152. Da de yderligere antager at der løbende sker optagelse og afvikling af leasingaftaler og at leasingaftalernes restlevetid dermed i gennemsnit er 50 % af den samlede økonomiske levetid, mener de at kunne godtgøre at resultatpåvirkningen over tid er Det skal dog pointeres, at når resultatpåvirkningen over tid er 0, betyder dette ikke nødvendigvis at der ikke kan være resultatpåvirkning i enkelte år og nok særligt ikke i overgangsår. Der er dog ikke fundet en bedre metode til estimering af resultatpåvirkning i enkelte år, hvorfor det også i denne undersøgelse forudsættes at resultatpåvirkningen er 0. I artiklen fra 1997 anerkender forfatterne dog, at selvom nettoresultatet ikke påvirkes, kan visse nøgletal, hvori der indgår elementer fra resultatopgørelsen, alligevel blive påvirket 154. Der er efter omregningen ikke længere omkostninger til operationelle leasingaftaler, og omkostningerne vedr. leasing er derfor ikke længere en del af driftsomkostninger og dermed EBITDA, og der skal i stedet omkostningsføres afskrivninger og renter længere nede i resultatopgørelsen, således at afskrivningerne kommer til at indgå i EBIT og renterne kommer til at indgå i EBT. Derfor vil nøgletal, der indeholder disse elementer naturligvis blive påvirket. Artiklen er som nævnt næsten 20 år gammel og modellen tager derfor ikke hensyn til ED/2013/06 der opdeler i de finansielle leasingaftaler i type A og type B, og lader omkostningerne til type B leasing blive under operationelle omkostninger i resultatopgørelsen. Dette vil denne undersøgelse dog forholde sig til, som det ses længere fremme i dette afsnit. Forfatterne angiver en metode til at opdele den regnskabsførte omkostning til operationelle leasingaftaler i afskrivninger og renter. Metoden er simpel og fordrer blot at den estimerede leasingforpligtelse ganges med 152 ILW 1 side ILW 1 side ILW 2 side 20 65

67 den estimerede diskonteringsrente. Herved får man rentedelen, der herefter skal trækkes fra den samlede omkostning til operationel leasing. Den resterende del udgør afskrivningsdelen 155. Herefter må modellen må justeres så den kan bruges på denne undersøgelse. Hvor type A leasing skal indregnes i resultatopgørelsen opdelt i renter og afskrivninger, på samme måde som finansiel leasing under IAS 17, skal omkostninger vedr. type B leasing præsenteres samlet på en linje (se afsnit 2.2.3). Som det kan ses af Figur 12, opdeler SAS A/S i noten vedr. operationelle minimumsleasingydelser leasingaftalerne i henholdsvis: Fly, ejendomme og maskiner og udstyr. Derudover findes der ingen oplysninger vedr. aftalerne og det forudsættes derfor i denne undersøgelse, at leasingaftalerne vedr. fly og maskiner og udstyr er type A leasing og at leasingaftalerne vedr. ejendomme er type B leasing, da det er afgørelsen om, hvorvidt et leasingaktiv er ejendom eller ej der er det mest centrale ved klassificeringen. Der vil muligvis være aftaler under type A der burde have været klassificeret som type B og omvendt. Ligeledes kan det tænkes at der indgår short-term leasingaftaler under begge, men det vurderes ikke at være i et omfang der forstyrrer billedet. Beregningen foretages herefter, som ILW-modellen beskriver, ved at gange den del af nutidsværdien af leasingforpligtelsen der vedrører fly og maskiner og udstyr med den estimerede diskonteringsrente, for at få værdien af de renter der skal omkostningsføres vedr. type A leasing. Resultatet af denne beregning trækkes fra den omkostningsførte leasingomkostning. Yderligere fratrækkes nutidsværdien af leasingydelser vedr. ejendomme (type B) til forfald i indeværende regnskabsår. Denne værdi er beregnet ved brug af SAS A/S regnskab for 2012/ og fremgår af nedenstående figur. FIGUR 23 - BEREGNING AF NUTIDSVÆRDI AF TYPE B LEASING - KILDE: SAS A/S SAMT EGEN TILVIRKNING 157 Da nutidsværdien af minimumsydelserne vedr. type B leasing således er beregnet, trækkes den som ovenfor beskrevet, fra den samlede omkostningsførte leasingydelse. Restværdien udgør afskrivningen på type A 155 ILW 2 side Se bilag SAS 2012/2013 note 9, 27 og 34 66

68 leasing. Se nedenstående figur for beregninger. De tal der er markeret med fed skrift er resultatet af beregninger, mens de andre tal fremgår af noter eller regnskabstal i SAS A/S regnskaber. FIGUR 24 - PÅVIRKNING AF RESULTATOPGØRELSEN - KILDE: EGEN TILVIRKNING Hermed er påvirkningen af resultatopgørelsen estimeret og der skal altså omkostningsføres 874 mio. svenske kr. i renteomkostninger og 446 mio. svenske kr. i afskrivninger mens de resterende 807 mio. svenske kr. bliver stående under operationelle omkostninger og dermed fortsat indgår i EBITDA. Nedenfor findes en oversigt over de benyttede forudsætninger for beregningerne i dette afsnit. FIGUR 25 - FORUDSÆTNINGER VED BEREGNING AF PÅVIRKNING AF RESULTATOPGØRELSE KILDE: EGEN TILVIRKNING Det omregnede regnskab Da alle effekter af ED/2013/06 således er beregnet, kan der opstilles en resultatopgørelse og balance, som den ser ud for SAS A/S for 2013/2014, når regnskabet er omregnet efter ED/2013/06 vha. ILW-modellen og under de tidligere nævnte forudsætninger. Se nedenstående Figur 26 samt bilag Som det ses af nedenstående sker der nogen ret markante ændringer når regnskabet omregnes fra IAS 17 til ED/2013/06. På trods af at ikke hele omkostningen vedr. operationel leasing, men kun den del der er vedr. type A leasing, flyttes fra operationelle omkostninger og ned til henholdsvis afskrivninger og renter, ses der næsten en fordobling af EBITDA. Idet det jo er forudsat at nettoresultatet ikke påvirkes, modsvares forøgelsen naturligvis længere nede i resultatopgørelsen. Årsagen til den markante stigning i EBITDA skal findes i den relativt høje andel af leasingomkostninger, i forhold til de samlede operationelle omkostninger SAS A/S har. 67

69 FIGUR 26 - SAS A/S OMREGNET EFTER ED/2013/06 - KILDE: EGEN TILVIRKNING Da afskrivningsposten under IAS 17 beløbsmæssigt næsten modsvarede EBITDA, og der under ED/2013/06 kun sker en relativt lille forøgelse af denne post, er det derfor heller ikke overraskende at EBIT stiger voldsomt, og er næsten 7 gange så stor som i det oprindelige regnskab. På grund af niveauet af den estimerede diskonteringsrente udgør renteomkostningerne nemlig langt den største del af det beløb der er omregnet fra operationelle leasingomkostninger til afskrivninger og renter, efter omkostningerne til type B leasing er trukket fra. Dette betyder også næsten en fordobling af de finansielle omkostninger, hvilket som 68

70 før nævnt leder til et nettoresultat der er identisk med det, der fremkommer i det oprindelige regnskab udarbejdet efter IAS 17. Også på balancen sker der interessante ændringer. Som det kan læses i afsnit 4.2, består to tredjedele af SAS A/S flyflåde af leasede fly. Derfor var en kraftig stigning af de materielle anlægsaktiver forventelig og det ses da også at den mere end fordobles. Det skal her bemærkes, at det estimerede leasingaktivs værdi af leasingforpligtelsen er behæftet med en vis usikkerhed, idet estimeringen af restlevetiden er baseret på en grov antagelse om løbende optag og afslutning af leasingaftaler (se afsnit ). Den samlede stigning i forpligtelser løber op i over 18 milliarder svenske kroner og øger dermed posten fra 24 til knap 43 milliarder svenske kroner. Dette skal få betydning for en del nøgletal, som ses i det efterfølgende afsnit. Differencen mellem leasingforpligtelsen og leasingaktivets værdi udgør påvirkningen af egenkapitalen. Denne påvirkning reducerer egenkapitalen med 90 %, hvilket må siges at være en voldsom forringelse. Som ovenfor nævnt er beregningerne dog behæftet med en vis usikkerhed og det er derfor muligt at en nøjagtig beregning med adgang til alle oplysninger hos SAS A/S ville give en mindre difference mellem leasingaktivet og forpligtelsen, hvilket ville betyde en mindre reduktion i egenkapitalens værdi. Havde antagelserne været anderledes og beregningen givet en påvirkning af egenkapitalen på blot halvdelen af det beregnede, ville dette stadig have været en voldsom påvirkning. Det samme gør sig gældende for påvirkningen af balancesummen samt de materielle anlægsaktiver. Dermed må det konstateres at SAS A/S regnskab for 2013/2014 giver et markant forskelligt billede når det er opgjort efter ED/2013/06 i forhold til IAS 17, særligt i forhold til stigning i EBITDA, materielle anlægsaktiver, kort- og langfristede forpligtelser samt balancesum og fald i egenkapital Nøgletal Dette afsnit vil gennemgå beregning og ændring af de nøgletal, der omtales nedenfor, når de beregnes efter regnskabstallene, udarbejdet efter henholdsvis IAS 17 og ED/2013/06. Det har også i forhold til disse beregninger været nødvendigt med visse forudsætninger. En oversigt over disse findes i slutningen af afsnittet. Først og fremmest er det relevant at kigge på rentabilitetsnøgletal. I Anbefalinger og Nøgletal 2015 udgivet af Finansanalytikerforbundet (Faf), peges der på at netop rentabiliteten er vigtig for bl.a. investorerne, så de kan danne sig et billede af virksomhedernes fremtidige økonomiske udvikling 158. Investorerne er, som tidligere nævnt, en vigtig interessent for SAS A/S og flyselskaberne generelt. Rentabilitetsnøgletallene; ROIC og ROE, som viser henholdsvis virksomhedens afkastningsgrad og egenkapitalforrentning anbefales. Det er dog ikke muligt at beregne ROIC for SAS A/S, da EBITA indgår i dette nøgletal. EBITA, er Earnings Before Interest, Tax and Amortization, er ikke mulig at opgøre for SAS A/S, der 158 Skov Jensen side 12 pkt

71 præsenterer amortiseringer på samme linje som afskrivninger og nedskrivninger, hvorved disse ikke kan adskilles for udenforstående. I stedet anvendes ROCE, som viser afkastet af den investerede kapital. Dette nøgletal er ikke defineret af Finansanalytikerforbundet, i stedet anvendes den definition der fremgår af (Inv). Rentabilitetsnøgletallene er naturligvis også af interesse for virksomhederne selv, og da påvirkningen af de leasingtagende virksomheder ved indførelse af ED/2013/06 er den væsentligste del af denne undersøgelse, medvirker dette også til inklusionen af disse nøgletal. Yderligere er der udvalgt nøgletal som beskriver virksomhedens finansielle risiko. Disse nøgletal har også højt fokus, da investorer som långivere, hvis påvirkning også er en del af denne undersøgelse, naturligvis er interesserede i, om der er en risiko for at de lån de har ydet ikke bliver tilbagebetalt. Der findes mange nøgletal der kan benyttes ved risikovurdering. Til denne undersøgelse er valgt rentedækningsgrad I, beregnet med henholdsvis EBIT og EBITDA, finansiel gearing, soliditetsgrad og selskabsgearing, som alle indeholder et eller flere af de omregnede regnskabstal. Interessant kunne det også have været at beregne rentedækningsgrad II, der er udtryk for et selskabs evne til at dække renteomkostninger efter ændringer i driftskapitalen samt FCFE/nettorentebærende gæld, der viser hvor hurtigt det er muligt for et selskab at tilbagebetale sin gæld. Begge disse nøgletal indeholder dog elementer hvori EBITA indgår og som tidligere nævnt er det ikke muligt at opgøre EBITA for SAS A/S. Nedenstående figur giver et overblik over de omtalte nøgletal samt deres definitioner og anvendelse. 70

72 FIGUR 27 - OMTALTE NØGLETAL SAMT DEFINITIONER KILDE: ANBEFALINGER OG NØGLETAL 2015 (SKOV JENSEN) Rentabilitetsnøgletal ROCE beregnes som EBIT over investeret kapital. Investeret kapital defineres i Anbefalinger og Nøgletal 2015 som: Materielle anlægsaktiver + immaterielle anlægsaktiver + varebeholdninger + tilgodehavender + øvrige driftsmæssige omsætningsaktiver andre hensatte forpligtelser - leverandørgæld og andre gældsforpligtelser øvrige driftsmæssige kort- og langfristede gældsforpligtelser 159. Denne detaljeringsgrad er desværre ikke tilgængelig, hvorfor den investerede kapital i dette tilfælde opgøres som aktiver fratrukket kortfristet gæld. Her bruges ikke den gennemsnitlige investerede kapital, der giver nøgletallet ROACE (Return on Average Capital Employed) 160 men den investerede kapital ultimo perioden. ROCE beregnes efter IAS 17 til 1,0 % og efter ED/2013/06 til 4,0 %. Det relativt lave afkast ved beregning efter IAS 17 er forårsaget af det lave EBIT i et regnskabsår der som bekendt ender med negativt perioderesultat. Årsagen til den højere værdi for nøgletallet beregnet efter det omregnede regnskab er stigningen i EBIT, som er forårsaget af, at de operationelle omkostninger vedr. leasing er opdelt i estimerede renteudgifter samt afskrivninger. Renteudgifterne, som er den største del, er flyttet længere ned i resultatopgørelsen og indgår dermed ikke i EBIT under ED/2013/06. ROE udtrykker afkastet af egenkapitalen og beregnes som periodens resultat over gennemsnitlig egenkapital. Den gennemsnitlige egenkapital defineres som: Egenkapital primo perioden plus egenkapitalen ultimo perioden, delt med to. For at finde egenkapitalens værdi primo perioden har det været nødvendigt at foretage en estimering af leasingforpligtelse, leasingaktiv samt påvirkning af egenkapital for regnskabsåret 2012/2013, på samme måde som det er beregnet for 2013/2014 og gennemgået i dette kapitel. Beregningerne gennemgås ikke, men kan findes i bilag ROE beregnes til -18 % under IAS 17. Nøgletallet er negativt da resultatet for perioden er negativt og der dermed ikke er har været noget afkast af egenkapitalen, tværtimod. Når ROE beregnes efter det omregnede regnskab efter ED/2013/06, falder nøgletallet til -266 %. Da det jo er forudsat at periodens resultat ikke 159 Skov Jensen side 3 pkt. 2.6 og side 4 pkt

73 påvirkes, er det således kun den gennemsnitlige egenkapitals værdi der ændres ved beregning efter ED/2013/06. Den gennemsnitlige egenkapital under ED/2013/06 udgør kun 7 % af den gennemsnitlige egenkapital under IAS 17, og ROE efter IAS 17 udgør således også 7 % af ROE efter ED/2013/06. Idet den gennemsnitlige egenkapitals værdi efter ED/2013/06 er væsentligt lavere end under IAS 17, er der også mindre egenkapital at fordele det negative resultat ud på og nøgletallet er derfor numerisk højere. Havde perioden udvist et positivt resultat ville ROE således blive højere under ED/2013/06 end under IAS Risikonøgletal Det første risikonøgletal der analyseres er rentedækningsgrad I, som beregnes på følgende måde; RDI = EBIT+ renteindtægter Renteomkostninger. For beregningen efter det omregnede regnskab er det forudsat at renteindtægterne er de samme som under IAS 17. Graden, der er et udtryk for virksomhedens finansielle styrke, er beregnet til 23 % under IAS 17, mens den er 51 % under ED/2013/06, hvilket er en konsekvens af den store stigning i EBIT efter omregningen. At de finansielle nettoomkostninger også stiger, nedbringer graden der ellers ville være endnu højere. I begge tilfælde indikerer nøgletallets niveau at SAS A/S har en høj finansiel styrke. Læst uafhængigt ville disse resultater give en indikation af, at SAS A/S havde styrket sin finansielle position under ED/2013/06 i forhold til under IAS 17. At dette langt fra er tilfældet behøves kun et kort glimt på balancen for at konstatere. Dette er en påmindelse om hvor misvisende nøgletal kan være såfremt de er taget ud af en sammenhæng. Det påpeges i Anbefalinger og nøgletal 2015 at rentedækningsgrad I med fordel kan beregnes med EBITDA når der foretages vurderinger set fra kreditors synspunkt 161. Da investorerne har et interessefællesskab med kreditorerne, nemlig at modtage betaling, beregnes rentedækningsgrad I også her med EBITDA. Herved fremkommer et interessant resultat. Her er det nemlig nøgletallet beregnet efter IAS 17 der er højest, selvom forskellen mellem de to, der begge er steget meget, ikke er så stor. Tallet er beregnet til 149 % efter IAS 17 og 135 % efter ED/2013/06, hvilket igen signalerer høj finansiel styrke. Årsagen til ombytningen i styrkeforholdet skal findes i den langt større forskel på EBITDA og EBIT under IAS 17 end under ED/2013/06, for mens EBIT kun udgør ca. en tiendedel af EBITDA under IAS 17, er værdien af EBIT ca. en tredjedel af EBITDA under ED/2013/06, da den estimerede værdi af renteomkostninger og afskrivninger vedr. type A leasing jo er flyttet ned af i resultatopgørelsen og således ikke indgår i EBITDA. Afskrivningsdelen indgår i modsætning til rentedelen i EBIT. Finansiel gearing beregnes ved at dividere den nettorentebærende gæld med egenkapitalen og udtrykker forholdet mellem fremmed gæld og egenkapital. Den nettorentebærende gæld er i Anbefalinger og nøgletal 161 Skov Jensen side 13 72

74 2015 defineret som rentebærende forpligtelser rentebærende aktiver likvide beholdninger 162, men da det ud fra oplysningerne i SAS A/S årsrapport ikke er muligt at opgøre denne under ED/2013/06, er den her beregnet ved at fratrække værdien af de forpligtelser, der i SAS A/S regnskab for 2013/2014 er fratrukket den samlede værdi af kort- og langfristede forpligtelser, således at det resterende beløb udgør den nettorentebærende gæld 163. Værdien af de nævnte forpligtelser i SAS A/S regnskab, der er trukket fra de samlede forpligtelser og altså ikke indgår i den nettorentebærende gæld er fundet ved gennemsyn af note 27 og består af: Andre hensættelser, de ikke-finansielle dele af andre forpligtelser, forudbetalinger fra kunder, kreditorer, skyldig skat, endnu ikke indtjent omsætning vedr. transport, kortfristet del af andre hensættelser, andre forpligtelser samt periodiserede omkostninger og forudbetalt indkomst. De dele af de samlede forpligtelser der indgår i den nettorentebærende gæld er dermed: Ansvarlige lån, obligationslån, andre lån, den finansielle del af andre forpligtelser, kortfristet del af langfristet gæld samt kortfristede lån. Værdien af den nettorentebærende gæld under ED/2013/06 er altså fremkommet ved at trække værdien af den nettorentebærende gæld fra det oprindelige regnskab fra den omregnede værdi af de samlede forpligtelser. Den finansielle gearing er beregnet til 2,2 under IAS 17 og mere end 27 gange højere, til 59,83 under ED/2013/06. En høj gearing signalerer at fremmed gæld udgør en stor andel af den samlede gæld. Niveauet beregnet for ED/2013/06 er meget højt, hvilket dog også er forventeligt idet den finansielle gearing stiger, når egenkapitalens værdi mindskes, mens den nettorentebærende gæld stiger. Dette høje niveau indikerer stor risiko for SAS A/S kreditorer og investorer. Soliditetsgraden beskriver virksomhedens evne til at honorere sine forpligtelser på lang sigt. Den er beregnet ved at dividere egenkapitalen med den samlede aktivsum og udtrykker dermed hvor stor en andel egenkapitalen udgør af den samlede balancesum, eller nærmere bestemt, hvor stor en del af aktivsummen der er finansieret via egenkapitalen. En høj soliditetsgrad er derfor udtryk for at egenkapitalen finansierer en stor del af aktiverne og den finansielle risiko er dermed lav. Her beregnes soliditetsgraden til henholdsvis 17 % og 1 % under IAS 17 og ED/2013/06. Graden ser således udmærket ud under IAS 17 og falder ikke overraskende under ED/2013/06, da både egenkapitalen bliver lavere og aktivsummen bliver højere. Graden skal her tages som udtryk for at kun 1 % af aktivsummen er finansieret af egenkapitalen under ED/2013/06. At soliditetsgraden er høj under IAS 17, hvor den finansielle gearing er lav og omvendt under ED/2013/06 hænger sammen med at den finansielle gearing beskriver den nettorentebærende gælds andel af 162 Skov Jensen side Se bilag for opgørelse af den nettorentebærende gæld 73

75 egenkapitalen, mens soliditetsgraden beskriver egenkapitalens andel af den samlede balancesum og en høj soliditetsgrad således altid vil give en lav finansiel gearing og omvendt. Selskabsgearing viser virksomhedens evne til tilbagebetaling, baseret på driften. Beregningen udtrykkes som nettorentebærende gæld over EBITDA. Det vil altså sige at jo højere den nettorentebærende gæld er i forhold til EBITDA, jo højere vil gearingen være. Gearingen er beregnet til 6,86 under IAS 17 og da den nettorentebærende gæld stiger under ED/2013/06, stiger nøgletallet også og får en værdi på 9,94. Stigningen er dog ikke så markant, idet EBITDA også stiger under ED/2013/06, pga. reduktionen i operationelle leasingomkostninger, hvilket sænker værdien af nøgletallet. Se nedenstående figur for oversigt over de beregnede nøgletal samt bilag for beregninger. FIGUR 28 - BEREGNEDE NØGLETAL - KILDE: EGEN TILVIRKNING Generelt indikerer nøgletallene højere rentabilitet og lavere risiko under IAS 17 end under ED/2013/06. Undtagelserne er ROCE og rentedækningsgrad I, som har det tilfælles at de indeholder EBIT. Det er ikke overraskende, når resultaterne af det omregnede regnskab tages i betragtning. Her bliver EBIT voldsomt forbedret under ED/2013/06, idet størstedelen de operationelle omkostninger vedr. leasing fjernes og omdannes til renteomkostninger og afskrivninger, der hører til længere nede i balancen. FIGUR 29 FORUDSÆTNINGER VED BEREGNING AF NØGLETAL KILDE: EGEN TILVIRKNING 74

76 4.5 Påvirkning af de leasingtagende flyselskaber generelt Dette afsnit vil påvise hvordan flyselskaberne i almindelighed påvirkes ved implementering af ED/2013/06, efter det i foregående afsnit er vist hvordan et specifikt flyselskabs regnskab blev påvirket Påvirkning af regnskabs- og nøgletal for flybranchen generelt Mange af de ændringer en implementering af ED/2013/06 vil påføre SAS A/S og som er illustreret i casen, kan føres direkte videre til at gælde for flyselskaberne generelt. Det gælder for: Stigning i EBITDA og EBIT, hvilket også påpeges af IASB i Basis for Conclusions 164. Desuden fald i operationelle omkostninger og stigning i afskrivninger samt stigning i finansielle omkostninger, dog under den forudsætning at flyselskaberne har en eller flere operationelle leasingaftaler der under ED/2013/06 vil skulle klassificeres som type A. For de operationelle leasingaftaler der klassificeres som type B, forbliver omkostningen jo under operationelle omkostninger, hvor den præsenteres på en linje. Har et flyselskab derimod blot en leasingaftale der klassificeres som type A, vil der uvægerligt ske et fald i de operationelle omkostninger, idet omkostningerne vedr. type A jo opdeles i renter og afskrivninger og dermed flyttes længere ned i resultatopgørelsen. Det vil alt andet lige føre til en stigning i EBITDA. I casen er stigningen næsten en fordobling og for andre fly- eller transportselskaber med en lige så stor andel af operationelle leasingkontrakter i forhold til ejede aktiver, vil stigningen også være stor. Dette resultat kan dog ikke overføres til andre brancher, hvor leasing ikke udgør så stor en del af de operationelle omkostninger, selvom der også her vil være en stigning i EBITDA. Også stigningen i afskrivninger der afleder stigningen i EBIT samt stigningen i finansielle omkostninger, afhænger af en virksomheds andel af operationelle leasingaftaler der under ED/2013/06 skal klassificeres som type A leasingaftaler. Jo flere af dem, jo højere omkostninger fjernes fra operationelle omkostninger og belaster i stedet posterne: Afskrivninger og finansielle omkostninger. Diskonteringsrenten er dog også en faktor her. Jo højere renten er, jo større vil rentedelen af den samlede omkostning være og jo lavere vil afskrivningsdelen være. Da diskonteringsrenten altid vil være over 0 %, kan afskrivningsdelen ikke overstige det fald der vil være i operationelle omkostninger og der vil derfor altid ses en stigning i EBIT. Denne stigning vil dog være lavere, jo mindre afskrivningerne udgør af den samlede omkostning. Denne betragtning gælder for alle leasingtagende virksomheder og er således ikke begrænset til flybranchen. De ændringer der i casen påvises i balancen: Stigning i materielle anlægsaktiver, stigning i kort- og langfristet gæld samt reduktion i egenkapitalens værdi, vil også altid forekomme ved overgang fra IAS 17 til ED/2013/06, så længe der er leasingaftaler. Under ED/2013/06 skal alle leasingaftaler som bekendt opføres i balancen og ændringerne er derfor uundgåelige. SAS A/S har en høj andel af leasede fly i forhold til ejede og casen producerer derfor et voldsomt resultat, med et stort fald i egenkapitalens værdi. Dette resultat er pga. de 164 IASB BC Appendix A side

77 mange forudsætninger forbundet med en vis usikkerhed. Sikkert er det dog, at enhver beregning lavet efter ILW-modellen ville påvirke egenkapitalen negativt, idet leasingaktivet ifølge denne model udgør en andel af leasingforpligtelsen under 100 %, og forskellen på værdien af leasingaktivet og forpligtelsen udgør påvirkningen af egenkapitalen. Derfor er det blot størrelsen af reduktionen der er usikkerhed omkring. Også mange af ændringerne i nøgletallene kan overføres til at gælde for flyselskaberne generelt. For ROCE vil både den påviste stigning i EBIT og stigning i kortfristet gæld nemlig lede til højere ROCE, mens stigningen i balancesummen dog trækker i den anden retning. Da stigningen i EBIT altid vil svare til summen af faldet i de operationelle omkostninger plus stigningen i afskrivningerne (= stigningen i finansielle omkostninger) kan stigningen i balancesummen ikke under nogen omstændigheder blive så høj, at det betyder et samlet fald i ROCE, da denne stigning forholdsmæssigt skal være meget større, for at det giver udslag i ROCE. For ROE sås i casen en numerisk stigning ved beregning efter regnskabstallene ifølge ED/2013/06 i forhold til IAS 17. Denne tendens kan ikke umiddelbart overføres til andre virksomheder, da ROE er beregnet ved periodens resultat over gennemsnitlig egenkapital, og det jo i casen er forudsat at periodens resultatet ikke ændres. Men da det som tidligere nævnt ikke kan sandsynliggøres at der ikke vil være ændringer i periodens resultat i enkelte regnskabsår, kan det altså ikke med sikkerhed siges at ROE vil være stigende generelt for flybranchen ved overgang til ED/2013/06. Dog skal det nævnes, at det fordi den gennemsnitlige egenkapital altid vil være mindre ifølge ED/2013/06 end IAS 17 og påvirkningen af perioderesultaterne sandsynligvis ikke vil give store udsving, er overvejende sandsynligt, at ROE vil stige for de fleste flyselskaber. IASB påpeger selv at ROE vil stige, så længe der ikke er nogen resultatmæssig effekt, hvilket naturligvis afhænger af leasing portfoliet 165. Da EBIT ved omregning til ED/2013/06 vil stige med det samme beløb som renteomkostninger (= summen af fald i operationelle omkostninger og stigning i afskrivninger) og disse to poster indgår i henholdsvis tæller og nævner ved beregning af rentedækningsgrad I, vil denne grad som det ses i casen også generelt være stigende. Når rentedækningsgrad I beregnes med EBITDA, svarer ændringen i EBITDA dog til faldet i operationelle omkostninger, men værdien af denne divideres stadig med renteomkostningerne. Det kan derfor ikke siges med sikkerhed at graden vil falde ved overgang til ED/2013/06. Jo lavere diskonteringsrenten er og dermed, jo lavere en andel af de operationelle omkostninger renteomkostningerne udgør, jo mere vil graden stige. Med en høj diskonteringsrente, som hos SAS A/S, vil rentedækningsgrad I med EBITDA derfor falde, som det ses i casen, mens virksomheder med lavere diskonteringsrente vil kunne opleve en stigning i denne grad ved overgang til ED/2013/ IASB BC Appendix A side

78 Den finansielle gearing stiger i casen for SAS A/S. Gearingen stiger når den nettorentebærende gæld stiger samt når egenkapitalen mindskes. Begge dele vil være tilfældet når de operationelle leasingkontrakter kapitaliseres, hvorfor det kan konstateres at den finansielle gearing vil stige for flyselskaberne generelt ved overgang fra IAS 17 til ED/2013/06. Ligeledes kan det konstateres at soliditetsgraden vil falde, idet den finansielle gearing og soliditetsgraden altid er omvendt proportionale som beskrevet i afsnit Selskabsgearingen udviser ingen klar tendens ved overgang fra IAS 17 til ED/2013/06. Nøgletallet beregnes ved nettorentebærende gæld over EBITDA, og mens en stigning i førstnævnte fører til en stigning i selskabsgearing, fører en stigning i sidstnævnte til et fald i selskabsgearingen. For SAS A/S blev det til en stigning i alt, men da stigningen i EBITDA og stigningen i nettorentebærende gæld ikke er komplementære, vil dette ikke være tilfældet for alle flyselskaber. Det er derfor muligt at selskabsgearing både kan stige og falde ved overgang til ED/2013/06. FIGUR 30 - PÅVIRKNING AF NØGLETAL - KILDE: EGEN TILVIRKNING Yderligere påvirkninger af flybranchen Ud over de ovenfor nævnte påvirkninger af regnskabs- og nøgletal påvirkes flybranchen og andre leasingtagende virksomheder også af en forøget administrativ byrde. Det er især de øgede krav til oplysninger og den måde hvorpå hver enkelt leasingaftale skal kategoriseres og evt. revurderes, der stiller store krav til regnskabsaflæggernes regnskabssystemer, ifølge Leaseurope 166. Organisationen påstår at de færreste leasingtagere allerede har regnskabssystemer der kan håndtere leasingaftaler med de oplysninger og den detaljeringsgrad der kræves af ED/2013/06. Sådanne regnskabssystemer vil derfor skulle bygges op fra bunden, hvilket er en lang proces som først vil kunne igangsættes efter standarden er udgivet, og som både 166 LE 586 side 6 77

79 vil være tids- og beløbsmæssigt omkostningsfuld 167. Dette synspunkt støttes af American Bankers Association, der finder at den regnskabsmæssige behandling for leasingtager er så omkostningsfuld, at de ikke mener, at størstedelen af regnskabsbrugerne vil opnå en øget informationsværdi der kan retfærdiggøre ændringerne 168. Som nævnt i afsnit fremfører CMAC det synspunkt, at de fleste regnskabsbrugere har brug for årsrapporter der er klar til brug og ikke først skal korrigeres. Dette udsagn kan opfattes som om at de fleste regnskabsbrugere, ifølge CMAC, ikke til fulde kan gennemskue konsekvenserne af den operationalisering af alle leasingaftaler, som en implementering af ED/2013/06 uvægerligt vil medføre. Disse regnskabsbrugere som inkluderer ansatte, journalister, små-investorer m.fl., vil dermed potentielt ændre deres syn på flybranchens regnskabsmæssige præstationer i negativ retning, ved sammenligning af regnskabs- og nøgletal både over tid, internt i branchen, men også ved sammenligning af flybranchen med andre brancher. Dette ændrede syn vil bl.a. kunne føre til image tab i medierne eller usikkerhed blandt ansatte i en i forvejen udsat branche. Leaseurope ser flere negative påvirkninger af leasingtagere ved implementering af ED/2013/06. Bl.a. frontloading af renteomkostninger for de leasingaftaler der under IAS 17 skulle karakteriseres som operationelle, men som under ED/2013/06 skal karakteriseres som type A (se afsnit 2.4.2). Dette erkender IASB i Basis for Conclusions, men de argumenterer at hvis leasingtageren har et ligeligt fordelt leasingportfolio, altså samme antal af leasingaftaler der påbegyndes og afsluttes, til samme vilkår og priser i en periode, så vil der ikke være nogen effekt i resultatopgørelsen, set over hele perioden 169. Leaseurope pointerer dog at implementeringen for de virksomheder der optager flere aftaler end de afslutter, vil føre til permanent tab 170. Swedish Bankers Association og Nordea Bank AB går så vidt som til at anklage IASB for at diskriminere finansieringsformen leasing i forhold til andre finansieringsformer 171. De mener at hvis ED/2013/06 implementeres, vil det betyde at det bliver langt mindre attraktivt at lease pga. de komplekse regler samt den store administrative byrde med øgede omkostninger til følge for både leasinggiver og leasingtager. Dette vil betyde at færre virksomheder vælger leasing som finansieringsform, hvilket vil føre til mindre udbud af leasinggivere og dermed mindre konkurrence, hvilket i sidste ende vil påvirke de leasingtagende virksomheder som er afhængige af leasing som finansieringsform, som flyselskaber LE 586 side ABA 44 side IASB BC side 103 BC LE 586 side SBA 69 side 4 og NBAB 508 side SBA 69 side

80 FIGUR 31 - YDERLIGERE KONSEKVENSER FOR FLYSELSKABERNE - KILDE: EGEN TILVIRKNING 4.6 Delkonklusion Dette afsnit vil opsummere de beregninger og fremkomne resultater der er gennemgået i dette kapitel og dermed besvare spørgsmålet: Hvordan vil en implementering af ED/2013/6 specifikt påvirke SAS A/S regnskab i år 2013/2014 og hvordan vil den påvirke de leasingtagende flyselskaber generelt? SAS A/S regnskab for 2013/2014 er udarbejdet efter IAS 17 og omregnet efter reglerne i ED/2013/06 ved brug af ILW-metoden. Denne metode angiver visse forudsætninger som er nødvendige for at lave omregningen. Det har i denne undersøgelse været nødvendigt at tilføje yderligere forudsætninger, idet ILWmodellen er en model til kapitalisering af operationelle leasingaftaler og således ikke tager hensyn til det regelsæt der foreslås i ED/2013/06, som f.eks. opdelingen af leasingaftaler i type A og type B. Desuden er ILW-modellen ikke udviklet med særligt henblik på flyselskaber, men en generel model der skal kunne bruges på alle brancher. Nogen af disse forudsætninger skaber naturligvis en del usikkerhed omkring resultaterne, men det er primært størrelsen af resultaterne der er usikkerhed omkring, og ikke retningen de bevæger sig i. Som det ses af nedenstående figur, er der markante forskelle på regnskabstallene, når de er opgjort efter henholdsvis IAS 17 og ED/2013/06. EBITDA stiger med 84 % som følge af, at omkostningerne vedr. operationel leasing omregnes til afskrivninger og renteomkostninger vedr. kapitaliseret leasing og dermed flyttes længere ned i resultatopgørelsen. Dette øger posten som afskrivningerne indgår i med 31 % samt finansielle omkostninger, som indeholder renteomkostningerne med hele 85 %. Da kun afskrivningerne samt den del af de oprindelige operationelle leasingomkostninger der er vedr. type B leasing stadig indgår i EBIT, mens renteomkostningerne er fjernet, stiger denne med 571 %. At nettoresultatet ikke ændres, er en del af forudsætningerne ifølge ILW-modellen og skal derfor ikke tillægges betydning. Også i balancen ses påfaldende ændringer. Værdien af de materielle anlægsaktiver øges med 157 %, men da det skal huskes at to tredjedele af SAS A/S flyflåde udgøres af leasede fly, er dette ikke et overraskende resultat. De samlede forpligtelser stiger med 169 %, hvilket sammen med stigningen i de materielle anlægsaktiver og faldet i egenkapitalen på 90 % giver en stigning i den samlede balancesum på 48 %. Faldet i egenkapitalen er drastisk og ændrer markant billedet af SAS A/S regnskab, da det jo ikke blot er 79

81 egenkapitalen der er faldet. Den samlede balancesum er steget, så egenkapitalens andel af den samlede balancesum er altså faldet yderligere, hvilket fremgår af soliditetsgraden som kommenteres nedenfor. FIGUR 32 BEREGNEDE FORSKELLE I REGNSKABSTAL KILDE: EGEN TILVIRKNING For nøgletallene ses det, at rentabilitetsnøgletallene stiger, mens risikonøgletallene falder under ED/2013/06 i forhold til IAS 17, når der bortses fra de risikonøgletal der indeholder EBIT. Som nævnt ovenfor er EBIT steget med 571 % ved omregningen. De nøgletal der er positivt styret af EBIT: ROCE og rentedækningsgrad I, forbedres derfor. Netop af denne årsag er det hensigtsmæssigt, i nogen tilfælde at udskifte EBIT med EBITDA eller EBITA, hvis muligt, for at få et bredere perspektiv. På baggrund af ovenstående må det derfor konkluderes, at når SAS A/S regnskab omregnes efter reglerne i ED/2013/06, fremstår virksomheden som en mere risikofyldt investering, end når årsrapporten opgøres efter IAS 17 pga. den forhøjede balancesum og faldet i egenkapitalen. Det højere EBIT gør dog at overskuddet af driften synes større, men da det er forudsat at periodens resultat forbliver uændret, kan der ikke i forbindelse med denne undersøgelse konkluderes noget endeligt om rentabiliteten. Både faldet i egenkapitalen og den øgede balancesum kan ligesom de andre påvirkninger af resultat- og balancetal påvises også at gælde for flyselskaberne generelt. Det samme er dog ikke tilfældet for alle nøgletallene, hvor hverken ROE, rentedækningsgrad I med EBITDA eller selskabsgearing udviser en klar tendens, men hvor påvirkningen vil afhænge af størrelsesforholdene på de elementer der indgår i de enkelte nøgletal for hver enkelt flyselskab. Sikkert er det dog, at nøgletallene generelt vil vise de leasingtagende flyselskaber som mere risikofyldte investeringer, når deres regnskaber opgøres efter ED/2013/06 end når de opgøres efter IAS 17, mens en stigende ROCE peger på en bedre rentabilitet. Dette får ifølge flere respondenter til ED/2013/06 yderligere konsekvenser for flybranchen. Flere peger på, at den store administrative byrde der vil være forbundet med overgangen samt vedligeholdelse af de 80

82 udførlige oplysningskrav vil være meget kostbar, både hvad angår tid og penge. Desuden vil overgangen føre til tab for de leasingtagere der har et uens leasingportfolio og optager flere leasingaftaler end de afslutter, påpeges det. Flere banker peger på, at de vanskeligere forhold for leasingtagere vil føre til, at færre virksomheder vil benytte sig af leasing som finansieringsform. Dette vil føre til mindre udbud og mindre konkurrence blandt leasinggivere og som konsekvens, dårligere forhold for flybranchen som er afhængig af leasing som finansieringsform. 81

83 5 Konklusion Formålet med denne undersøgelse har været at besvare hovedspørgsmålet: Hvilke konsekvenser vil en implementering af ED/2013/06 som erstatning for IAS 17 have for flyselskaber? For at besvare dette, samt for at guide undersøgelsen, blev der opstillet tre underspørgsmål, hvis svar tilsammen leder til svaret på hovedspørgsmålet. De tre underspørgsmål er besvaret i henholdsvis kapitel 2, 3 og 4. Denne konklusion vil præsentere en sammenfatning af disse, for dermed at besvare hovedspørgsmålet. Svaret på hovedspørgsmålet er yderligere sammenfattet i figuren der afslutter dette kapitel. Underspørgsmål 1 tjente formålet at bibringe undersøgelsen samt læseren af denne rapport baggrundsviden til brug ved forståelse af de følgende underspørgsmål. Spørgsmålet lød som følger: Hvordan er ED/2013/6 forskellig fra IAS 17, og hvilke kritikpunkter har der været til begge? Det blev i kapitel 2 afdækket at den primære forskel på ED/2013/06 og IAS 17 er klassifikationen. Under IAS 17 klassificeres leasingaftaler efter forskellige indikatorer som henholdsvis operationel og finansiel leasing. Operationelle leasingaftaler opføres ikke i balancen, men omkostningen fremgår under operationelle omkostninger i resultatopgørelsen. Finansielle leasingaftaler derimod, opføres i balancen under aktiver og forpligtelser mens omkostningen opdeles i renter og afskrivninger og fremgår af resultatopgørelsen. Det er også klassifikationen der er genstand for mest kritik. De primære kritikpunkter er at: regnskabsaflæggere med subjektive indikatorer ved klassificering har mulighed for at strukturere leasingaftaler således, at finansiering af aktiver kan skjules klassifikationen er for kompleks og mindsker forståelsen for regnskabsbruger samt øger risikoen for fejl de operationelle leasingaftaler opfylder begrebsrammens definitioner af aktiver og passiver, men at disse holdes ude af balancen samt regnskabsbrugere bliver nødt til at korrigere regnskaberne ved at kapitalisere de operationelle leasingaftaler, hvis regnskaberne skal bruges til analyse eller sammenligning. ED/2013/06 derimod, opdeler leasingaftalerne i type A og B. Det primære kriterie for opdelingen er, hvorvidt det leasede er ejendom eller ej. Begge typer opføres i balancen. Et right-of-use aktiv og en forpligtelse opgøres og indregnes. Herefter gælder det for type A (ikke ejendomme) at omkostningen opdeles i renter og afskrivninger i resultatopgørelsen som ved finansiel leasing, mens den samlede omkostning for type B skal fremgå under operationelle omkostninger som ved operationel leasing. Derudover er der i ED/2013/06 meget udførlige oplysningskrav. Klassifikationen er også udsat for omfattende kritik under ED/2013/06. I 82

84 flere comment letters er det angivet, at man finder opdelingen en kompromissøgende løsning, der ikke rigtig løser nogen problemer, men blot tilføjer forvirring og kompleksitet. Front-loading af omkostningerne for type A samt præsentationen af den samlede omkostning for type B i resultatopgørelsen er kritiseret for at være misvisende og ikke at afspejle økonomien i aftalerne. Oplysningskravene finder mange vil være yderst omkostningsfulde at implementere og vedligeholde. IASB påpeger dog at klassifikationen af leasingaftaler er nødvendig, idet der ikke findes en model til regnskabsmæssig behandling der vil passe til alle leasingaftaler. De forventer desuden ikke, i modsætning til de mange respondenter, at de øgede oplysningskrav vil føre til markant højere omkostninger. Yderligere påpeger standardsætterne, at de omkostninger der vil være opvejes af fordelene for regnskabsbruger. Konsekvenser for regnskabsbrugere som investorer Da det således er tydeliggjort hvilken kritik der har været af henholdsvis IAS 17 og ED/2013/06 kan påvirkningen af informationsværdien ved implementeringen for regnskabsbrugerne afdækkes. Informationsværdien for regnskabsbrugerne er her defineret som kvaliteten af de kvantitative egenskaber som IASB har oplistet i begrebsrammen og som definerer nyttig regnskabsinformation. Underspørgsmål 2 lød: Hvordan vil en implementering af ED/2013/6 påvirke informationsværdien for regnskabsbrugere som investorer og er der alternative løsningsforslag? Spørgsmålet er dermed besvaret ved en analyse af hvert kritikpunkts påvirkning af hver kvantitativ egenskab under henholdsvis IAS 17 og ED/2013/06. Dele af begrebsrammen, som bl.a. indeholder afsnittet om de kvantitative egenskaber, har dog undergået en revision i ED/2013/06 er derfor ikke udarbejdet efter samme målsætning som IAS 17. De væsentligste forskelle på de to udgaver af begrebsrammen er, at den gamle version opererer med fire primære egenskaber: Pålidelighed, relevans, sammenlignelighed og forståelighed samt seks underliggende egenskaber. Den reviderede udgave har to grundlæggende egenskaber: Relevans og troværdighed (som har erstattet pålidelighed) og fire støttende egenskaber, hvoraf de to er sammenlignelighed og forståelighed. Under IAS 17 betyder muligheden for strukturering samt udeladelse af oplysninger om rettigheder og forpligtelser at pålideligheden mindskes. Den komplekse klassifikation der kan lede til forskellig regnskabsmæssig behandling af ens leasingaftaler i forskellige virksomheder samt nødvendigheden af at korrigere regnskaberne, påvirker sammenligneligheden negativt. Under ED/2013/06 er sammenligneligheden ligeledes påvirket negativt, da korrektion af regnskaberne stadig er nødvendig. Troværdigheden, der jo som ovenfor nævnt har erstattet pålidelighed, er heller ikke af højere kvalitet under ED/2013/06. Der er stadig er mulighed for strukturering af leasingaftalerne og også forståeligheden lider under ED/2013/06, primært pga. de omfattende oplysningskrav. Det kan derfor konkluderes, at IASB ikke er 83

85 kommet i mål med en forbedring af kvaliteten af de kvantitative egenskaber, som ellers var en del motivationen for at udarbejde en ny leasingstandard. En implementering af ED/2013/06 i sin nuværende form vil således forringe informationsværdien for regnskabsbrugerne. Dette synspunkt deles af mange af de regnskabsbrugere der har indsendt comment letters. Mange af disse indeholder derfor forslag til ændringer af ED/2013/06, hvorved regnskabsbrugerne mener at denne forringelse kan undgås. Flere respondenter peger på mindre ændringer, som præcisering af, at ikke alle oplysningskrav er nødvendige i alle situationer. Andre foreslår at man i stedet tager udgangspunkt i IAS 17 mens andre igen mener at man bør starte helt forfra og gentænke forslaget som helhed. Konsekvenser for flybranchen For at illustrere de konsekvenser implementeringen af ED/2013/06 ville have for flyselskaberne, er underspørgsmål 3 udfærdiget som følger: Hvordan vil en implementering af ED/2013/6 specifikt påvirke SAS A/S regnskab i år 2013/2014 og hvordan vil den påvirke de leasingtagende flyselskaber generelt? SAS A/S regnskab, som er udfærdiget efter IFRS og dermed også IAS 17, er omregnet ifølge reglerne i ED/2013/06 ved hjælp af ILW-modellen, en model til kapitalisering af operationelle leasingaftaler. Modellen indeholder en del forudsætninger, bl.a. at periodens resultat forbliver uændret. For at udføre undersøgelsen måtte der tages flere, idet modellen ikke er udviklet specifikt til ED/2013/06 og derfor ikke tager højde for f.eks. forskellen på den regnskabsmæssige behandling af type A og type B leasing. Resultaterne viste en markant forøgelse af EBIT, EBITDA og renteomkostninger samt et fald i operationelle omkostninger og en stigning i afskrivninger. På balancesiden skete der en forøgelse af de materielle anlægsaktiver og forpligtelser samt et voldsomt fald i egenkapitalen, hvilket tilsammen ledte til en stigning i den samlede balancesum. Alle disse ændringer vil også gælde for flyselskaber generelt, såfremt de har operationel leasing, da disse skal kapitaliseres uanset om de skal betegnes som type A eller B under ED/2013/06. Kapitaliseringen vil derfor medføre ovenstående ændringer, selvom niveauet af ændringerne selvfølgelig afhænger af det enkelte selskab samt antallet og størrelsen af de operationelle leasingaftaler samt fordelingen af type A og type B leasingaftaler. Påvirkningen af nøgletallene i casen, som viser en mere risikofyldt men dog mere rentabel investering i SAS A/S, kan for fleres vedkommende føres direkte videre til flybranchen generelt. Risikonøgletallene rentedækningsgrad I, finansiel gearing og soliditetsgrad samt rentabilitetsnøgletallet ROCE vil alle give et billede af højere risici men også højere rentabilitet ved investering under ED/2013/06 end under IAS 17. De er alle styret af de ovennævnte regnskabstal der bestemmer hvilken retning påvirkningen går, mens flyselskabets forhold vil bestemme størrelsen af påvirkningen. ROE, rentedækningsgrad I med EBITDA samt 84

86 selskabsgearing kan dog påvirkes i begge retninger, alt efter hvordan et flyselskabs leasingportfolio er udformet og hvor stor en andel f.eks. renteomkostninger udgør af EBITDA inden omregningen. I ingen af de, i denne undersøgelse gennemgåede, comment letters, hverken fra flyselskaber eller kreditinstitutter, udtrykkes der bekymring over de ovennævnte markant ændrede regnskabs- og nøgletal. En del af forklaringen herpå kan være, at de professionelle regnskabslæsere i forvejen har korrigeret regnskaber og med ED/2013/06 forventer at skulle fortsætte med det. For dem ændres billedet altså ikke hverken af risici eller rentabilitet for de leasingtagende flyselskaber. Dette antyder at flyselskabernes påvirkning i forhold til deres vigtigste interessenter, investorerne, er begrænset. Derfor er det paradoksalt at så mange både flyselskaber, kreditinstitutter og andre har så stærke, primært negative, holdninger til ED/2013/06. Årsagen skal findes i de andre konsekvenser ved implementering af ED/2013/06, som ifølge respondenterne vil føre til alvorlige påvirkninger for de leasingtagende flyselskaber. Det er især de omfattende oplysningskrav, påpeger mange, som vil være omkostningsfulde, både ved implementering og vedligeholdelse. De komplekse regler vil gøre det så uattraktivt at være både leasinggiver og leasingtager at udbuddet vil mindskes, hvilket vil føre til mindsket konkurrence på området og dårligere forhold for de leasingtagende flyselskaber. Mange af disse er afhængige af leasing som finansieringsform. Desuden vil de ikke-professionelle regnskabslæsere, som f.eks. kunder, journalister, ansatte og almindelige aktiehandlere, næppe kunne gennemskue forskellen i regnskabstallene før og efter implementeringen. For dem vil implementeringen give et skævvredet billede af flyselskaberne i forhold til andre selskaber, hvilket potentielt kan ændre deres syn på flyselskabernes præstation. Selvom disse interessenter ikke er de vigtigste, er de dog alligevel essentielle for flyselskabernes fortsatte beståen. De vigtigste konsekvenser for flyselskaberne ved en implementering af ED/2013/06 som erstatning for IAS 17, er altså ikke de markante regnskabsmæssige påvirkninger, idet hverken de eller den ringere informationsværdi lader til at påvirke investorernes billede af flyselskaberne væsentligt, men derimod noget så simpelt som højere omkostninger, besværligheder og image. 85

87 ED/2013/06 som erstatning for IAS 17 Klassifikation Indregning og måling Efterfølgende måling IAS 17 ED/2013/06 Konsekvens for Konsekvenser for regnskabsbruger ved implementering af ED/2013/06 Regler Kritik Regler Kritik flybranchen Relevans Troværdighed Sammenlignelighed Verificerbarhed Rettidighed Forståelighed Operationel (OL) og Type A (A) og type B finansiel (FL) (B) OL: Resultatopgørelse FL: Resultatopgørelse og balance Finansiel leasing: Afskrives som lignende aktiver, opdeles i renter og afskrivninger i resultatopgørelsen Kompleks Mulighed for strukturering Korrektion nødvendig Aktiver og forpligtelser indregnes ikke A og B: Right-of-use aktiv (ROU) og forpligtelse ROU og forpligtelser til kostpris, renter og afskrivninger separat for A og samlet for B Forvirrende Mulighed for strukturering ROU og begreber ikke veldefinerede Regnskabsmæssig behandling af type B leasing Front-loading af omk. Stor administrativ byrde Front-loading af omk. giver tab Potentielt image tab Præsentation FL: Efter IAS 1 ROU aktiver og forpligtelser opdelt i A og B i balance eller noter Oplysninger Sale-and-leaseback OL+FL: Minimumsydelser fordelt på forfald m.m. OL: Afhænger af salgspris samt gevinst/tab FL: Amortiseres over løbetid Mange beskrivelser, betingelser og informationer Afhænger af salg eller ej samt salgspris FIGUR 33 - OPSUMMERING AF KONKLUSION OG SVAR PÅ HOVEDSPØRGSMÅL - KILDE: EGEN TILVIRKNING Komplekse, overdrevne og ulogiske Dårligere forhold for leasingtager EBITDA Alternative løsningsforslag: Afskrivninger EBIT Finansielle Implementer ED/2013/06 med mindre ændringer: omkostninger o Tydeliggør at ikke alle oplysningskrav er nødvendige i alle situationer Nettoresultat o Eksempler på enkel leasingaftale Materielle anlægsaktiver o Ingen klassifikation Egenkapital o Annuitetsamortisering Langfristet gæld Kortfristet gæld Revider IAS 17 på følgende punkter: Balancesum o Noterne forbedres ROCE 1 % 4 % Start helt forfra så standarden lever op til følgende krav: ROE -17,68 % -266,31 % o Intern sammenhæng Rentedækningsgrad I 22,57 % 50,96 % Rentedækningsgrad I 148,50 % 135,35 % o Ekstern sammenhæng med EBITDA o Minimalt forhøjelse af omkostninger Finansiel gearing 2,20 59,83 Soliditetsgrad 16,73 % 1,11 % o Øget informationsværdi for regnskabsbrugere Selskabsgearing 6,86 9,94 Case: SAS A/S

88 6 Perspektivering Efter udgivelsen af ED/2013/06 og modtagelsen af de mange comment letters, har IASB i samarbejde med FASB arbejdet videre med udkastet til en ny leasingstandard. I august 2014 udgav de en opdatering, hvoraf flere foreløbige ændringer fremgår. IASB og FASB har valgt at gå forskellige veje, hvilket måske er en del af forklaringen på den lange behandlingstid. Mens FASB har valgt at holde fast i klassificeringen af leasingaftaler, har IASB valgt at vende tilbage til en model med kun en type leasingaftale. Under IFRS vil alle leasingaftaler dermed skulle opføres i balancen og omkostningen i resultatopgørelsen opdeles i renter og afskrivninger. IASB pointerer, at de på den måde håber at opfylde flest mulige regnskabsbrugeres behov på den bedst mulige måde, hvilket antyder at de har opgivet idéen om en kompromissøgende model der kan gøre alle tilfredse 173. Desuden er målingen af leasingforpligtelsen og right-of-use aktivet forsimplet, ligesom kriterierne for revurdering af disse. Derudover skal leasingtager blot anvende reglerne på leasinggrupper i stedet for, som det er angivet i ED/2013/06, på hver enkelt leasingaftale 174. Ovenstående ændringer er som nævnt foreløbige beslutninger og der er endnu ikke udgivet et nyt exposure draft eller en endelig standard. Indføres de dog som beskrevet, vil mange af de kritikpunkter som er afdækket i denne rapport, kunne løses. Se nedenstående figur for overblik over kritikpunkterne og årsagerne til deres løsning. FIGUR 34 - KRITIKPUNKTER AF ED/213/06 DER LØSES - KILDE: EGEN TILVIRKNING Der er dog stadig flere kritikpunkter til ED/2013/06 der ikke er løst. At right-of-use aktivet og andre begreber ikke er veldefinerede vil dog kunne løses ved implementering af ovenstående ændringer. Det lader til at IASB er opmærksomme på problematikken omkring definitioner, idet der i oktober 2015 blev udgivet en projektopdatering udelukkende omhandlende definitionen af leasing. Om de planlægger det samme for definitionen af right-of-use aktivet og andre begreber må indtil videre stå hen i det uvisse. 173 IASB PULA side IASB PULA side 11-13